Implementering+af+udstødningskedler Bachelorprojekt

Transkript

1 Implementering+af+udstødningskedler Bachelorprojekt #06# Semesterforår2013 BjarneSteffensen MortenBuusNielsen

2 Titelblad+! Forfattere:!!!! BjarneSteffensen MortenBuusNielsen!! Titel:!!!!! Implementeringafudstødningskedler Fagområde:!!!! Termiskemaskinerogdampproduktion Årgang: 6.Semesterforår2013 Uddannelsessted: AarhusMaskinmesterskole Vejleder:!!!! KarstenJepsen Afleveringsdato: 04#06#2013 Sideantal:!!!! 55! Normalsider!á!2400!anslag:! 42,6!!!!!!!!!! Underskrifter:!!!!!!!!!!!!!!!!! BjarneSteffensen,V09352!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! MortenBuusNielsen,A10032

3 Abstract This%paper%is%the%final%result%of%our%bachelor%project%on%Aarhus%School%of%Marine%and% Technical%Engineering.%6 th %semester%consisted%of%a%two%month%internship%on%the%vessel%pearl% Seaways.%The%internship%consisted%of%four%stays%with%a%length%of%fourteen%days%and%has% formed%the%basis%for%this%project.%pearl%seaways%is%a%robpax%ship%and%it%is%daily%sailing% between%copenhagen%and%oslo.%dfds%seaways%is%planning%to%extend%the%sailing%period%of%the% ship%with%approx.%ten%more%years%and%therefore%wishes%to%optimize%on%the%ship%where%it%is% possible.%because%there%is%planned%a%major%rebuilding%of%the%ship%in%january%2014,%they% wanted%the%effect%of%a%possible%installation%of%exhaust%gas%boilers%investigated.%they%are% interested%in%knowing%if%the%investment%is%economically%profitable%before%installing%the% exhaust%gas%boilers.%the%sailing%from%copenhagen%to%oslo%lasts%seventeen%hours,%and%the% remaining%seven%hours%the%ship%is%in%port.%the%investment%will%have%the%best%benefits%in%port% because%the%exhaust%gas%boilers%for%the%main%engines%are%producing%steam%while%sailing.%to% find%out%which%kinds%of%boilers%are%used%for%waste%heat%recovery,%alfa%laval%aalborg%was% contacted.%the%calculations%in%this%project%are%based%on%data%of%the%boiler%type%xsbtc7a%from% Alfa%Laval%Aalborg.% % This%project%does%not%only%concern%if%the%investment%is%economically%profitable.%The%project% will%also%describe%how%the%installation%of%the%boiler%will%affect%the%environment.%to%clarify%this% issue%it%has%been%necessary%to%study%the%environmental%requirements%for%no X,%SO X %and%co 2 % emissions%set%by%the%marpol%73/78%convention.%an%implementation%of%exhaust%gas%boilers% on%the%auxiliary%engines%can%help%ensuring%that%the%ship%can%meet%with%future%emission% requirements.%it%will%also%help%the%company%to%improve%their%green%profile.%%% % The%importance%of%the%daily%operation%and%maintenance%of%a%ship%boiler%plant%will%also%be% described%and%how%it%affects%the%lifetime%of%the%boilers.%to%ensure%that%a%boiler%produces%that% amount%of%steam%which%the%manufacturer%has%promised,%it%is%necessary%to%monitor%the%outlet% temperature%of%the%exhaust%boilers.%if%the%pressure%drop%over%the%exhaust%gas%boiler% increases%it%is%time%for%the%boiler%to%be%cleaned.%a%very%important%part%of%the%boiler% maintenance%is%water%treatment.%a%bad%water%treatment%leads%to%significantly%increased% corrosion%and%reduced%lifetime%of%the%plant.%%!

4 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Indholdsfortegnelse- Forord...3 Taktil...3 Indledning...4 VirksomhedenDFDS...4 Læsevejledning...5 Problemanalyse...6 Problemformulering...6 Afgrænsning...7 Metodevalg...7 Kildekritik...8 Anlægsbeskrivelse...8 Kedelsystemet...8 Oliefyredekedler...9 Eksisterendeudstødningskedler...9 Hovedmotorer...10 Hjælpemotorer...11 Røggassenseffekt...11 Luftoverskudogrøggasmængde...11 Udstødningskedlernesdampproduktion...14 Dampbalance...16 Analyseafeffektforbrug...19 Valgafpumper...28 PumpedataCRN5 20E...29 Udgifttilpumpedrift...29 Pumperegulering...32 Delkonklusionafpumperegulering...33 Driftogvedligeholdafkedelanlæg...34 Vandbehandling...37 Råvand...37 Hårheder af55

5 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Kedelvand...38 Vandanalyse...39 Passiviseringafkedelsystemet...40 Korrosionogrevner...41 Spændingskorrosion...42 Termiskerevner...43 Revnerpga.udmattelse...43 MARPOL73/78MarinePollution)...44 AnnexVI...45 Regulativ13 NitrogenoxiderNO X )...45 Regulativ14 SvovloxiderSO X )...46 ECA/SECAområder...47 CO 2 =emissioner...49 Opsummering...52 Konklusion...52 Perspektivering...53 Litteraturliste af55

6 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 DennerapporterudfærdigetpåAarhusMaskinmesterskolesomafslutningpåbachelorsemesteret,og dannerudgangspunktfordenafsluttendemundtligeeksamen.denførstehalvdelafbachelorsemestereter etpraktikforløb,hvorderopnåsetkendskabtilarbejdspladsen,samtmaskinmestrenesopgaver,mensden andenhalvdelerafsattilprojektskrivning. Praktikforløbetstraktesigover4udmønstringerá14dagesvarighed,ialt56dage,ogforegikpåskibetM/S PearlSeaways.SkibeteraftypenRo=PaxfrarederietDFDSSeaways,ogsejlerhverdagmellemKøbenhavn ogoslo. Projekteterettværfagligtprojekt,lavetisamarbejdemedmaskinbesætningenpåPearlSeaways, hovedsagligtomhandlendetermiskemaskinerogdampproduktion. Rapportenhenvendersigprimærttilmaskinmestreogandrefagfolkindenforprojektetsområde. Forord- Tak-til- Underarbejdetmedprojekteterderblevetsamarbejdetmedenrækkepersoner.Derskalderforlydeen stortaktil: MaskinbesætningenpåPearlSeaways TimoKirwa,SalesEngineer,AlfaLavalAalborgA/S MartinAsbøl,AreaSalesManager,AlfaLavalAalborgA/S KarstenJepsen,Projektvejleder,Studiekoordinatoroglektor,AarhusMaskinmesterskole - 3af55

7 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Indledning- Detoverordnedeformålmedpraktikkeneratsammenkobleteorimedpraksisienvirksomhed.Derudover skalprojektetgivedestuderendemulighedforattilegnesignyvidenogstyrkedereskompetencer. Iforbindelsemedbachelorprojekteterformåletatidentificereenrelevantproblemstillingfrapraksis,og vedhjælpafnødvendigteoriatudvikleogoptimeredetpågældendeanlægellerproces. PearlSeawayseridagudstyretmedudstødningskedlerpåhovedmotorerne,såledesatvarmenfra røggassenbidragertildampproduktionenpåskibet.dahovedmotorernealtidkørerca.17timeridøgnet, erdetnødvendigtatmindstenhjælpekedelkørerderesterende7timerhvorskibetliggerihavn. Implementeringafudstødningskedlerpåhjælpemotorernevilderformedføreetreduceret brændstofforbrugtilkedlerne,daderheletidenkørerminimuménhjælpemotor,ogoftesttoadgangen. Idennerapportvilgevinsterne,samtudfordringervedatimplementereudstødningskedlerpå hjælpemotorernebliveundersøgtogbeskrevet. Forbedreatkunneforståanlægget,erdergivetenanlægsbeskrivelse,bådesomdetserudidagsamtefter deneventueltforeståendeombygning. Virksomheden-DFDS-- DFDSDetforenendedampskibs=selskab)eretdanskrederiderblevgrundlagtden11.december1866af C.F.Tietgen 1 vedenfusionmellemforskelligesmåoperatørermedialt22skibemedtilsammenca.9500 tonsdw.dfdsopererertildagligtiøstersøen,nordsøen,detirskehavogidenengelskekanal.rederiet sejlerhovedsageligtmedfragt=ogpassagerskibe,hvoraffragtdelenudgørca.80%ogpassagerdelen20%. DFDSharforskelligeRO=ROskibe,hvor3afdemstårtilrådighedforNATO,nårdeskalholdeøvelsereller skalhavefragtetmilitærtmateriel.dennelilleflådeerunderudvidelsemedtonyeskibe,somervedat blivebygget.passagerafdelingensflagskibesejlerpårutenkøbenhavn=osloogbestårafm/spearlseaways ogm/scrownseaways.dfdsønskeratgivederesgæsterfølelsenafetminicruisenårdeerombordpå deresskibe.turenmellemkøbenhavnogoslotagerca.17timer.dererderforgodmulighedforatslappe afognydeturen,ogprøvenogleafdeaktiviteterdererforhelefamilien,såsomatspiseirestauranterne, handleitaxfreeshoppenellerhørelivemusikibaren.omborderderogsåaktiviteterfordesmå,såsom skattejagtogbadeland af55

8 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 DFDStilbyderfirmaermulighedenforatafholdeenanderledeskonferenceforderesansatteombordi dereskonferenceafdelingellerauditorium. DFDSforsøgtesigimidtenafdet19århundredemedlandbaserettransport=oglogistikfirma,somhed DFDSDantransport,ogi1960 ernehvortransportenilandbegyndteatvokseindførtevirksomhedenetfra dørtildørkonceptforfragt.islutningenaf1990 ernevardetblevettiletafnordeuropasstørste landbaseredetransportvirksomheder.dantransportblevi2000solgt,ogdfdsvalgteatfokuserepå skibsfart,hvordeidagerdenledendeshippingoglogistikvirksomhedinordeuropamedialt56skibe. 2 Læsevejledning- Denneprojektopgavehenvendersigtilundervisereogstuderendevedtekniskeuddannelser,primært maskinmesterstuderende.derudoverhenvenderprojektetsigogsåtilmaskinpersonaletombordpåpearl Seaways.Detforventes,atlæserneafdetteprojektharindsigtidetmaritimemiljøogharkendskabtil maritimesystemerogtermer.hvisbilagetharvæsentligbetydningforbagrundenforberegningerog forståelse,henvisesdertilvedlagtebilagsrapport,medtilhørendeindholdsfortegnelse.derudoverkanalle bilagfindespådenvedlagtecd=rom.kilderidetteprojektkanværeegneobservationerogindsamletdata, samtdokumentationfraskibetsellerleverandørenesmanualer.irapportenkanderforekommeendel engelskefagudtrykogforkortelser.detteskyldesatdebrugesidagligtale,ogfordimegetaf dokumentationenkunfindespåengelsk af55

9 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 PearlSeawaysliggerdagligtihavnca.7timer,hvordetholdesvarmtafenafskibetstooliefyredekedler.I koldeperiodererdetdognoglegangenødvendigtatstartebeggekedler.turenmellemkøbenhavnogoslo tagerca.17timer.undersejladsholdesskibetvarmtvedatbenyttehovedmotorernesudstødningskedler. Deterdogikkealtidatudstødningskedlernekanfølgemedtilatproducerenokdamp,ogderformåen hjælpekedelstarteideperioder.manerfrarederietssideinteresseretiatminimere brændstofomkostningerpåkedlerneihavnogmensskibetsejler. Sådansomdeternuombordpåskibet,udnyttermanikkeenergieniudstødningsgassernefra hjælpemotorerne,sommanellerskanbetragtesomspildtvarme.vedatmontereudstødningskedlerkan manudnytteenergienirøggasserne,istedetforatladedengåtabt.måskekanmanheltundgåatstarte opforkedlernemensmansejler,samtidigmedmankannedbringeforbrugetnårskibetliggerihavn.mens skibetliggerihavn,kørerderaltidmindstenhjælpemotorforatproducereel.isommerperiodenhvorder erbehovforairconditionkørerdermindst2hjælpemotorerihavn.vedatudnyttespildvarmenerdetikke nødvendigtatfyresåmegetikedlerneforatproducerenokdamp. Idesenereårharmankunnetseenbetydeligstigningibunkerpriserne,ogmanerderforfrarederiernes sideinteresseredeiatnedbringebrændstofforbruget.ligeledeserderogsåkommetstørrefokuspå forureningenvedafbrændingaffossilebrændstoffer,hvorformanharsetenstramningafkravenepådette område.ifremtidenforatskibetkannedbringederesbrændstofforbrugogoverholdedekommende miljøkravomatreducereudledningenafco 2,NO x ogso x, vilmonteringafudstødningskedlerpå hjælpemotorerneværeetskridtidenrigtigeretning. Problemanalyse- Problemformulering- Påbaggrundafovenståendeproblemanalysevildenfølgendeproblemstillingbehandlessåledes: Hvilkenøkonomiskbesparelsevilimplementeringengive? = Hvilkenbetydninghardetiforholdtildennuværendedriftogvedligeholdelseaf kedelanlægget? = Hvilkenbetydningvildetfåforfremtidigemiljøkravogskibetsgrønneprofil? Tilatbelysedissespørgsmålvilindsamletdatafraskibetsdokumentationogleverandørerholdesopmod egneobservationer. 6af55

10 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Foratafgrænseomfangetafdetteprojekt,vilderblivesetbortfraemnerderikkedirekteharindflydelse påspørgsmåleneiproblemformuleringen.dervilikkeblivekiggetpåhvilkekonsekvensermodtrykketfra udstødningskedlernefåriforholdtilmotorernesydelse.kedelproducentensørgerforatmodtrykket forårsagetafkedlen,ikkeoverstigerdetmaksimalemodtryksommotorfabrikanternestillerforderes motorer. Udfradentilegnedevidenpåtidligeresemestreitermiskemaskinerogstyrkelære,kandetkonstateresat valgetafmaterialerervigtigtnårenkedelskalfremstilles.dervilidetteprojektikkeblivekiggetpåhvilke materialerderbrugestilfremstillingafkedler,dadetteikkeharnogendirekteindflydelseforprojektet. Projektetvilhellerikkeomhandleklassificeringafkedelanlæg,dadetteernogetkedelproducenteni samarbejdemedetklassificeringsselskabsørgerfor. Dervilhellerikkebliveregnetpåhvilkenbetydningkedlernesplaceringogvægtvilfåforskibetsstabilitet, daderregnesmedatværetagethøjdefordette. Afgrænsning- Metodevalg- Idetteprojektvilderblivegjortbrugafvidenomdampanlæg,sombl.a.eropnåetfrabogen Termodynamik,afSørenGundtoftetal.Tilbeskrivelseoganalyseafskibetsdampproduktionsanlæg,vilden nødvendigeinformationomanlæggetsopbygningogvirkemådeblivehentetfradenpågældende anlægsdokumentationogfraegneobservationerimaskinrummet,samtfraskibetsmaskinofficerer.forat danneetoverblikoversystemetsopbygning,vilderbliveanvendtanlægstegningerogskitser,samt udskrifterfraskibetssro=anlæghvordetteerrelevant. Tilbestemmelseafdeforskelligemaskinersbrændolieforbrug,sidderderflowmålerepåhenholdsvis hjælpemotorer,hovedmotoreroghjælpekedler,bådepåforsyningenfradieselolieogheavyfueloilhfo). Alledisseværdiervisesheletidenpåenmonitorikontrolrummet.Værdiernenotereshverdagvedafgang ogankomst,foratkunnesammenholdedeforskelligeforbrug. Detvildesudenbliveundersøgtomderkanoptimerespådeteksisterendekedelanlægoganalyserethvilke konsekvenserdettekanfå. DerudovervilderblivetagetkontakttilAlfaLavalAalborg,somhardimensioneretpassendekedlertil anlægget,medhenblikpåatkommeibesiddelseafdatafordedisse.derudoverarrangeresetmødemed 7af55

11 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 virksomheden,foratfåafklarettvivlspørgsmålmedhensyntiludstødningskedlerneogderes drift/virkemåde. Kildekritik- Dakedelproducentenharinteresseiatsælgeetanlæg,bliverderirapportenforholdtsigkritisktilderes datasomberegningsgrundlag.producenternessalgmaterialehartilformålatmarkedsføreproduktet, hvorfordetsjældentfortælleromdetsbegrænsninger.andrestederirapportenhvorkildernekanhaveen interesseiattaleforderessag,vilderligeledesbliveforholdtsigkritisktilmaterialet.underberegningenaf denårligeco 2 =besparelse,ermængdenafco 2 pr.kubikmeterdieselhentetfrawww.lokalenergi.dk.denne hjemmesideerlavetafengruppemiljø=ogenergientusiaster,somderforkanværefarvedeafderes interesser.denneco 2 =mængdeerderforholdtopmodenandenkilde 3,somvistesigatoplyseenværdi somerhøjere.værdienfralokalenergiregnesderforatværevalideret. Anlægsbeskrivelse- Kedelsystemet-- KedelsystemetpåPearlSeawaysbeståraf2stk.Sunrodoliefyredekedlerog4stk.Sunrod udstødningskedlerpåhovedmotorerne. 4 Dampproduktionenihavnskerudelukkendeideoliefyredekedler dahovedmotorerneikkekører.detooliefyredekedler forbrugerbegge390kgdieselitimenvedfuldlastogkan hverproducere5.000kgdampitimen. 5 Deerkonstruerede tiletoperationstrykpå8bar,menoperereristedetved6 bar.kedlerneharenvirkningsgradpå80%,ogderfyreskun meddieselikedlerne.skibeterogsåforsynetmed4stk. WärtsiläSulzer9ZAL40Shovedmotorerderlevererrøggas tiludstødningskedlerne.mankøreraltidpåminimumto hovedmotorerafgangenogderforogsåto udstødningskedler.kedlernekanvedfuldlasthver producere2.025kgdampitimen 6.Vandetpumpesfra bundenafdeoliefyredekedler,hvordeterlidtunder BilagA=Anlægsoversigt 5 BilagB=Dataforoliefyredekedler 6 BilagC=Dataforeksisterendeudstødningskedler Figur&1:&Skibets&egen&principtegning,&fra&Karstens& perler& 8af55

12 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 mætningstemperaturen,ogledesigennemudstødningskedlerne.vandetreturnererigentildamprummeti toppenafkedlerne,somenblandingafvandogenmindremængdedamp,hvorfradenfordelesudtil forbrugerne.dampenbrugestilopvarmningafselveskibet,forbrugsvand,fuelolieogmotorerne.desuden brugesderogsådampiseparatorerneogtilsettlingafvandislamtanken.nårdampenharafgivetsin energikommerdettilbagesomkondensattilskibetshotwell.detvandsomfordamperi udstødningskedlernefødesautomatisktilkedlerneaffødevandssystemet. Påbilledettilhøjresesenoliefyretkedel.Kedlenbeståraf brændkammer,vandrum,damprum,aftrækskanalerogpin=rør pintubes). Helebrændkammereteromgivetafvandogopvarmningenaf vandetskervedhjælpafbådestrålevarmeogkonvektionsvarme. Strålevarmenfraflammenforplantersigtilvandetsomomgiver brændkammeret. Denproducerederøggasstigeropgennemkedlenigennem aftrækskanalerne,ogafgivervedkonvektionsinvarmetildetvand dererindeipin=rørene.pin=rørerrørhvordererpåsvejsten Figur&2:&Sunrod&oliefyret&kedel& massestålstængersomøgervarmeoverfladen,hvilketgiveretbedrevarmeoversgangstalogenmere effektivkedel.somvandetopvarmes,stigerdetindeikedlenmoddamprummetitoppen,hvilketgiveren naturligcirkulationafvandet.vedafgangenipin=røreneernæstenaltvandetfordampet.detvandsom ikkeerfordampetviligencirkulereikedlen. 7 Ikedelsystemetombordpåskibetvirkerdenoliefyredekedel ogsåsomendampudskillerforudstødningskedlerne.densikreratderkuncirkuleresvandoptil udstødningskedlerne. Oliefyrede-kedler- Eksisterende-udstødningskedler- UdstødningskedlerelleridagligtaleWHRkedlerWasteheatrecovery).FormåletmedWHRkedlerneligger inavnet,atudnyttespildvarmenframotorerne.kedlernemonteressåtætpåmotorensomdetermuligt, foratfådenbedsteudnyttelseafvarmen.erderstorafstandmellemmotorogkedelfalderudbytteti kedlernegrundetvarmetabfrarøggassentilomgivelserne af55

13 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Varmetabetkandogreduceresvæsentligtvedatisolereudstødningsrørene.Opbygningenbestår hovedsageligtafenindrestålkonstruktion,hvorietantalafrørsektionerermonterethorisontalt.indei stålcasingenerderenfordelingsheaderogenafgangsheaderhvorrørsektionernesindløbs=ogafløbsrører påsvejst.allesektionerneerideneneendesvejsttilstålkonstruktionenogdenandenendeliggerflydende, dadettetilladeratsektionernekanudvidesignårdeblivervarme.helestålkonstruktionenerisolereretfor atminimerevarmetabetogforatleveoptilklassekraveneomkringmaksimaloverfladetemperatur. Sektionernesformåleratoverførevarmenfrarøggassentildencirkuleredevandmængdeindeirørene.For ateffektiviserevarmetransmissionentilvandetøgesoverfladenhvorpårøggassenpasserer.dettekan gørespåforskelligemådersomf.eks.medfinnerør,ellerpin=rørsomsunrodharvalgtidereskedler. Varmetransmissionenerfordissetyperrørmegetstørreendalmindeligeglatterør.Vandetkommerindi bundenogcirkulererfremogtilbageisektionerneindendetsamlesiafgangsheaderenogreturnerertilden oliefyredekedel.detervigtigtafvand=ogrøggasfloweterisammeretningmedstrøm)foratundgåder opstårgaslommerindeisektionerne Figur&3:&Principskitse&af&anlæget& - Hovedmotorer- Skibeterforsynetmed4hovedmotoreraftypenWärtsiläSulzerZAL40S.Motorernehar9cylindre,ogkan hveryde5.940kwved510rpm. 9 Skibetharderforensamletbremseeffektpå23.760kW.Derermulighed foratforbindede4hovedmotorerparvistilskibets2skrueakslervia.koblingerogreduktionsgear.på størstedelenafoverfarternesejlesderkunpå2hovedmotorer,somerkoblettilhversinskrueaksel.i 8 BilagD Beskrivelseafeksisterendeudstødningskilder 9 BilagE=Motordata 10af55

14 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 tilfældeafdårligtvejrkanenellertoekstrahovedmotorerstartesopogkoblesind,foratoverholde ankomsttidspunktethvisdetteernødvendigt.motorernekørernormaltved85%last,bl.a.foratreducere brændstofforbruget.hverafde4hovedmotorererforsynetmedenudstødningskedelsomkanproducere ca.1400kgdamppr.timeved85%last. 10 DetgennemsnitligeforbrugafHFOtilhovedmotorerneliggerpå ca.27tonpr.overfart,afhængigafvejr=ogstrømforhold. 11 Tilatforsyneskibetmedstrøm,erder4WärtsilämotoreraftypenVasa6R32D. 8 Motorerneharenboring på320mmogenslaglængdepå350mm,ogkanhverydeeneffektpå2250kw,ved750rpm. Generatorernekanhveryde2000kWunderfuldlast 12,vedenspændingpå400Vogenfrekvenspå50Hz. Hjælpemotorerneer,somvistpåBilagG,sattilatfordelelastenligeligtimellemsig.Størstedelenaftiden vilhverenkeltgeneratorderforikkeværeinærhedenaffuldlast.derudovereranlæggetsatoptil,atnår engeneratorerbelastet300kwframax.ydelse,starterenekstraopogkoblerind.detvilsigeatnåren generatorskalleveremereend1700kw,imereend5sekunder,starterenekstrahjælpemotorop. Foratbestemmeeffektenderoverføresfrarøggassentilvandet,ermannødttilatkende varmekapaciteten,temperaturfaldetogrøggasmængdengennemudstødningskedlen. 13 Varmekapaciteten ogtemperaturfaldeterbaseretpåmålinger,beregningerogerfaringstal.røggasmængdenkanderimod beregnesnårmankenderbrændstofforbruget,brændstoffetssammensætningogmotorensluftoverskud. 14 Effektenderoverførestilvandetkanberegnesved: P = m& * c* t t ) røg 1 2 Denneeffektindbefatterogsåstrømvarmetabtilomgivelserne. Hjælpemotorer- Røggassens-effekt- Luftoverskud-og-røggasmængde- Nårmanskalberegnehvormegetvandderkanfordampesienudstødningskedel,erdetvigtigtatkende denpågældendedieselmotorsafgivnerøggasmængde.dennerøggasmængdebeståraf brændstofmængdendersprøjtesindicylindrene,samtluftenderpasserergennemmotoren.forat 10 BilagC=Dataforeksisterendeudstødningskedler 11 BilagF=Olieforbrugpr.rejse BilagG=Generatorindstillinger 13 SørenGundtoftetal. Termodynamik,s SørenGundtoftetal. Termodynamikkap.8 11af55

15 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 beregnehvormegetilt,ogdermedluft,derskalbrugestilforbrændingen,ermannødttilatsepå stofsammensætningenafbrændstoffet.mdooghfobestårhovedsageligtafcarbon,hydrogenogen mindremængdesvovlogilt.derudovervilderofteværeenmindremængdevandiolien,somønskes fjernet,dadetkræverenergiatfordampevandet.foratberegneluftforbrugetderernødvendigttil forbrændingen,ermannødttilatkiggepåreaktionernemellemdeforskelligebestanddeleibrændstoffet ogiltenfraluften.detrevæsentligereaktionerer: C+O 2!CO 2 H 2 +½O 2!H 2 O S+O 2!SO 2 Iførstereaktionreagereretmolcarbonmedetmolilt,hvilketresultererietmolkuldioxid.Idetperiodiske systemkanmolarmassenaflæsesfordeenkeltegrundstoffer. 15 Stof Symbol Molarmasse& kg/kmol) Carbon C 12,01 Hydrogen H 2 2,02 Svovl S 32,06 Oxygen O 2 32,00 Skrivesreaktionernemedmasseristedetforstofmængder,serreaktionernesåledesud: 12,01kgC+32,00kgO 2!44,00kgCO 2 & 2,02kgH 2 +½*32,00kgO 2!18,02kgH 2 O 32,06kgS+32,00kgO 2!64,06kgSO 2 & Derskalderforca.32kgilttilenfuldstændigforbrændingafca.12kgcarbon.Dacarbonikkeudgørhele brændstoffet,beregnesdenneiltmængdesom: Oc 32 = * c af55

16 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 hvor%c%er%masseandelen%af%carbon.% Til2kgbrintskalderbruges16kgilt,og32kgilttil32kgsvovl.Iltmængdenibrændstoffettrækkes derimodfra,dadetbrugestilforbrændingafdeandrestoffer.detkannuberegneshvormegetiltderskal brugestilforbrændingafetkgbrændstof: Omin = * c+ * h+ * s o 12 2*2 32 Dettekanreducerestil: 8 Omin = * c+ 8* h+ s o 3 Vedatdividereovenståendemed100,kanandelenesættesindiprocent.Dadererca.23%iltiden atmosfæriskeluftmasseprocent),skalderbruges100/23gangesåmegetluftsomiltmængden.udtrykket bliverderfortil: L min 8 * c+ 8* h+ s o = 3 23 Detteerdenteoretiskeluftmængdetilforbrændingaf1kgbrændstof.Ivirkelighedenskalderbrugesmere luft,isærienforbrændingsmotor,hvorforbrændingenskerpåmegetkorttid.hvisderikkeeriltnoktilen forbrændingvilderdanneskulilteco).foratundgådette,opererermanmedetluftoverskud.mængden afkulilteirøggassenerderforettegnpåunderskudafluft,mensilterettegnpåoverskudafluft. Luftoverskudskoefficientenlambda)erforholdetmellemdentilførteluftmængdeogdenteoretisk nødvendigeluftmængde.dennekanberegnesudframængdenafhenholdsvisnitrogen,iltogkuliltei røggassen,hvornitrogeneretudtrykforhvormegetluftderpasserergennemmotoren.denvirkelige luftmængdederblivertilførtmotoren,erderforproduktetafdetteoretiskeluftforbrugog luftoverskudskoefficienten.daføromtalteluftmængderalleerpr.kgolie,kanrøggasmængdenudtrykkes ved: 16 m& = m& * L * λ + 1) røg b min 16 SørenGundtoftetal. Termodynamik,kap af55

17 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Derbliverikkeforetagetanalyserafbrændstoffetpådetteskib,hvorfordetikkeharværetmuligtat beregnerøggasmængde.dererdogtidligerelavetmålingerafrøggasmængdenfrahjælpemotorerne 17,da derførharværetudstødningsskedlerpådisse.sammemålingererigenblevetlavetindenfordetsidsteår, ogresultaternevarnæstenidentiskemeddetidligeremåiinger. 18 Ved100%lastendennyeestimerede røggasmængdelavereenddetidligeremålinger.denestimeredemængdeantagesderforatværerealistisk. Udstødningskedlernes-dampproduktion- AlfaLavalharlavetberegningerpåhvormegeteffektderkanoverføresfrarøggassenfradepågældende hjælpemotorer,tildampproduktionienudstødningskedelaftypenxs=tc7a.disseberegningererlavetved forskelligebelastningsgrader,henholdsvis50%,75%og100%affuldlast 19.Grundentilatdeterdisse belastningsgraderderervalgt,erathverenkeltgeneratorstørstedelenaftidenerbelastetindenfordette område.enundtagelsehertilernårderkøresmedbowthrustere,daderherstartesenekstrahjælpemotor. Dennetidsperiodestrækkersigoverca.1timepr.døgn. Foratberegnedenoverførteeffekt,ermannødttilatkenderøggassensvarmekapacitet.Iestimeringerne tilatberegnedenoverførteeffekt,erderbrugtenvarmekapacitetpåca.1,06kj/kg*k) 20.Dettevirker realistisk,davarmekapacitetenforatmosfærisklufteromkring1,00kj/kg*k). 21 Tilatberegnedampproduktionenveddeoverførteeffekter,erderbenyttetenvarmemængdepåca kJpr.kgvandderskalfordampes. 19 Vandetderblivertilførtkedlerneharentemperaturpåmellem85 graderhotwell)og170gradermætningstemperaturen).denmaksimalevarmemængdederskaltilat opvarmeogfordampeétkgvandved8bar)erderfor: kj kj r + 8 cp * Δ t = 2.046,5 4,2*170 85) K kg + = kg Deoplystedampmængderserderforudtilatkunneopfyldesivirkeligheden,ogvilderforblivebrugtsom beregningsgrundlagfremover. 17 BilagH DatafortidligereAEudstødningskedler 18 1.Maskinmester,LeifKracke 19 BilagI Partloadcalculation1 20 BilagJ Effektrøggas 21 SørenGundtoftetal. Termodynamiks af55

18 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Udfradampproduktionenveddeforskelligebelastningsgrader,lignerdetateffektenderoverførestil udstødningskedlerneogdermeddampproduktionen,stigerproportionaltmeddenenkeltehjælpemotors belastning,jvf.figurennedenfor Figur&4:&Estimeret&dampmængde&mht.&belastning& Figur&5:&Dampmængde&og&belastning,&kedel&1&og&2& AlfaLavalhargivettilbudpåtoforskelligestørrelserudstødningskedlersomhverkanproducere nedenståendemængderdamp,vedhenholdsvis50%og75%last: 22 Belastning& 50%&MCR& 75%&MCR& Kedel&1&[kg/t]& Kedel&2&[kg/t]& Dadissekedlerharca.sammestørrelsesomføromtaltekedel,antagesdetogsåheratdampproduktionen stigerproportionaltmedbelastningen.derkansåledeslavesenfunktionforhverstørrelsekedel,som beskriverdampmængdenmedhensyntilbelastningenafhjælpemotoren: damp x) = 13,32x damp x) = 11,68x hvor%x%er%belastningsgraden%i%procent%og%dampx)%er%dampmængden%i%kg/t.%% Funktionernevilefterfølgendeblivebrugttilatestimeredenløbendedampproduktioniforholdtil generatorernesbelastning. 22 BilagK Partloadcalculation2&3 15af55

19 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Dampbalance- Foratkunnebestemmehvormegetdieselderkansparesideoliefyredekedler,vedimplementeringaf udstødningskedlerpåhjælpemotorerne,erdetnødvendigtatvidehvorstortdampforbrugeter.påskibet erderikkeflowmålerepåkedlernetilatregistreredampforbruget,menolietilførslentilkedlernemåles løbende,ogregistrereséngangidøgnet.ifølgealfalavalaalborg,erdetengodtilnærmelseatder produceres13kgdamppr.kgdieselderforbrændesikedlerne. 23 Foratbestemmeomdetteerrealistisk, lavesberegningennedenfor: Vedettrykpå6barerfordampningsvarmen2.085kJ/kg 24.Derudoverskalderbrugesenergitilatopvarme vandetfratemperaturenihotwelltilmætningstemperaturenvedkedeltrykket.varmekapacitetenforvand erca.4,2kj/kg*k),mensmætningstemperaturener159 C.Hotwelltemperaturenerca.85=90 Cog virkningsgradenfordenoliefyredekedel,eridatabladetoplysttil80% 25.Detkansåledesberegneshvor megetdampderkanproducerespr.kgdiesel,nårdieselolienharennedrebrændværdipå43.000kj/kg. Beregningenerbådelavetvedetdriftstrykpå6barsomanlægetkørermednu,ogved8barsomkedlerne erdimensionerettil: hi * ηkedel *0,8 kg = = 14,36 r + c * Δ t , 2*159 85) kg 6 hi * ηkedel *0,8 kg = = 14,31 r + c * Δ t 2046,5 + 4, 2*170 85) kg 8 p p Udfradisseforholdbliverdampudviklingenaltsåstørreend13kgpr.kgdiesel.Vedatregnemed13kgser detderforudtilatderskalbrugesmeredieseltilatfordampeenmængdevand,enddetmåskeertilfældet ivirkeligheden. Dendampmængdesomkedelproducententagerudgangspunktikanværebaseretpåendårligere kedelvirkningsgrad.daalfalavalharstorerfaringmedkedelanlæg,regnesderirestenafdennerapport medatderkunfordampes13kgvandpr.kgdiesel. Hverdagefterankomstnotereshenholdsvisdiesel=ogfuelolieforbrugetforbådehovedmotorer, hjælpemotorerogkedler.eftersomenstordelafdampforbrugetbliverbrugttilatopvarmeskibet,varierer 23 Citat:TimoKirwa,SalesEngineer,AlfaLavalAalborgA/S 24 SørenGundtoftetal. Termodynamik,tabel10.12as BilagB Dataforoliefyredekedler 16af55

20 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 forbrugetmegetiløbetafåret.figurennedenforerlavetpåbaggrundafdetdagligedieselforbrugtil hjælpekedlerneiheleår ton/d& DampprodukVon&2012& 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 j a n f e b m a r a p r m a j j u n j u l a u g s e p o k t n o v d e c &&&&&&&&Figur&6:&Baseret&på&dieselforbruget&i&2012&Bilag&L)& Udoverdeoliefyredekedler,erdersomnævntenudstødningskedeltilhverhovedmotor.Dissekedlerkan ifølgedatabladethverproducere1400kgdamppr.time,nårdepågældendemotorerkørerved85%last. Nårenudstødningskedelbliverbrugt,vildermedtidenophobesigetsodlagpåydersidenafrørene. Derudovervilderogsådannesaflejringerindvendigtirørene.Effektenderbliveroverførtfrarøggassentil vandetkanbestemmesved: 27 Φ = U* A* LMTD hvor% Φ %er%varmestrømmen,%u%er%varmetransmissionskoefficienten,%a%er%overfladearealet%og%lmtd%er%den% logaritmiske%middeltemperaturdifferens.% Varmetransmissionskoefficientenerbestemtafmaterialetsvarmeledningsevneogtykkelse,samtaf varmeovergangstalletfrarøggassentilmaterialet,ogovergangenframaterialettilvandet.efterhånden somderopståraflejringerogsodpårørene,vilvarmegennemgangenbliveforringet.derkanderfor overføresmindreeffekt,enddakedlernevarnye.dettetagernoglekedelproducenterhøjdefor,nårdei deresdatabladeoplyserhvormegetdampdereskedlerkanproducere.hosalfalavalregnerdemeden 26 BilagF Olieforbrugpr.rejse SørenGundtoftetal. Termodynamik,s af55

21 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 foulingfaktorpå0,8 28 foratsikreatdereskedlerstadigvækleveroptildetdelover.meddennefaktor menes,atkedlernekanoverføre80%afdenvarmemængdedekunnesomnye. Dertagesudgangspunktiatdenuværendeudstødningskedlerhverproducererendampmængdepåoptil 1400kg/tigennemsnit,ved85%last.Idetilfældehvorderkøresmed3eller4hovedmotorer,er dampproduktioneniudstødskedlernenaturligvishøjere,dadererudstødningskedlerpåalle hovedmotorerne.ilangtdeflestetilfældesejlesderdogkunpå2hovedmotorer.dendagligesejltideraltid ca.17timer,hvorafdergårca.1timeundermanøvre.udenformanøvresejlesderstørstedelenaftiden medca.85%lastpåde2kørendehovedmotorer.denanslåedemaksimale,dagligedampproduktionfra udstødningskedlernekanderforberegnestil: kg 2*1400 *16t = kg t Dennemængdekanvarieretilbeggesider.Denkanværemindre,somkensekvensafdårligere varmegennemgangikedlen,ellerlavlastpåmotorerne,mendenvilogsåværestørrenårdersejlesved højerelast,pga.vejrforhold.figurennedenforviserdenestimerededampproduktionihenholdsvis udstødningskedler,oliefyredekedlerogdensamlededampproduktionpr.dagfordeltoverår Gennemsnitlig&dampprodukVon&2012)& [ton/d]& 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec MEWHR OFB Figur&7:&Baseret&på&dieselforbruget&for&hjælpekedlerne&2012& Dadetaktuelledampforbrugiløbetafdøgnetikkeerkendt,erdetnødvendigtatkiggepådriftenafde enkelteforbrugere.nogleafdefastedampforbrugereersettlingstankeogseparatorer,samtventilationtil opvarmningogudskiftningaflufteniskibet.opvarmningsbehovetfordisseansesatværekonstantiløbet 28 TimoKirwa,SalesEngineer,AlfaLavalAalborgA/S 29 BilagL Beregningerforkedel1,faneblad Kedler af55

22 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 afendag.derudoverbrugesderdamppåatholdehjælpemotorernevarme,nårdisseikkekører.mængden afdampderbrugestildetteformålregnesogsåsomværendekonstantiløbetafetdøgn.hovedmotorerne skalderimodbrugedamptilatholdesvarmeefterankomstogindtilafgang.nårskibetsejler,holdesde resterendemotorer,somerstandby,varmevia.ht=kølevandetfradekørendemotorer.dette dampforbrugerderforkuntilstedeca.6timeridøgnet,hvordererbehovforattilførevarmetil motorerne.enandendampforbrugerdervarierer,erbehovetforvarmtvandtilskibet.dettebehover størremensdererpassagererombord,detvilsigehovedsagligtmensskibetsejler.detregnesderformed atudsvingeneidisseforbrugudlignerhinanden.varmtvandsforbrugettopperdogommorgenen,hvor mangeafgæsternegåribad.dettebekræftesvedatderhverdagkommeralarmpåtemperatureni varmtvandsbeholderne,ca.kl.8,dakedlerneikkekanfølgemedbehovet.dettesesderdogbortfra, såledesatbehovetregneskonstantoverdøgnet. Analyse-af-effektforbrug- Hvermånedbliverantalletafkilowatttimerfordeenkeltegeneratorernoteret.Vedatsummeredisseog divideremedantalletaftimerpr.måned,kandengennemsnitligeeffektforhvermånedberegnes 30.Som mankanse,ereffektenstørstisommermånederne.detteskyldesatdetherernødvendigtatkøleskibet medaircondition.undersolskinsvejrerderetstortvarmeindfaldgennemglaspartiernepåskibet.dette gælderisærpådæk11,hvordererkonferencerum,medvinduerhelevejenrundt.skibethar3 chillerenheder,somhverbrugeroptil350kweleffekt.nårdererbehovforatbrugeaircondition,kører dernormaltenenhed.inogletilfælde,hvordetermegetvarmt,erdetdognødvendigtathave2enheder kørende. [kw]& Gennemsnitlig&effekt&2012)& jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur&8:&På&baggrund&af&månedligt&effektforbrug&i&2012& 30 BilagL Beregningerforkedel1,faneblad AEeffekt 19af55

23 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Nårmanskalundersøgehvormegetdampdeplanlagteudstødningskedlerkanproducere,erdetikke tilstrækkeligtkunatkiggepågennemsnittetfordenenkeltemåned,dadampproduktionenerafhængigaf hjælpemotorernesbelastningsgrad.deterderfornødvendigtatsepåhvormegeteffektforbrugetvarierer overdeenkeltedøgn,samthvormangehjælpemotorerderkørerpåforskelligetidspunkterafdøgnet.på bilagm Effektlog,sesenkurveovereffektforbrugetiperioden19.apriltil9.maj2013.Denneperiodeer valgt,dadatalængeretilbageikkevartilgængeligt.førstogfremmestkanmanseatderernoglekortvarige peak=værdierhverdag.disseforekommerundermanøvre,hvorderkøresmedbowthrustere.disse perioderstrækkersigoverca.2x0,5timedagligtsebilagn Effektlog1døgn).Idisseperioderstartesen ekstrahjælpemotor,hvormedbelastningenafdeenkeltehjælpemotorerfalder.påbaggrundafdette,samt perioderneskortevarighed,regnesdermedsammebelastningher,ogdermedsammedampproduktion, somrestenaftidenundersejlads.nårskibetliggerihavnudenbrugafairconditionogeffektforbrugeter under1700kw,køresderkunmedenhjælpemotor.ca.halvandentimeførafgangsættes minimumsantalletafindkobledegeneratoreroptil2stk.,daeffektbehovetvilstigenårdækketbegynderat laste.detteskyldesatderkøresmedhydraulikpumpertilagterramperne,samtballastpumperm.m. Derudovervilmanogsågerneundgåatengeneratorkoblerindogudfleregange,hviseffektforbruger liggerogsvingeromkringgrænsen.nårderkøresmedairconditionskalderdogaltidkøremindst2 hjælpemotorer. 31 Periodenhvorderkøresmedaircondition,strækkersigsomregelfraapriltilseptember, hvilketdervilblivetagetudgangspunktivedalleberegningerefterfølgende. Hvismankiggerpådentilnærmedefunktionfordampproduktionenmedhensyntilenhjælpemotors belastningsgrad,vilmanfindeudafatdetikkeerligegyldigthvorvidtenhjælpemotorf.eks.kørerved80% belastning,ellertohjælpemotorerkørerved40%belastning. Foratvisedette,sætteshenholdsvis40%og80%indiforskriftenfras.15: damp x) = 13,32x damp 80) = 13,32* = 939, 6 kg / h 1 2* damp 40) = 2*13,32* ) = 813, 6 kg / h 1 Iforholdtildampproduktioneniudstødskedlerneerdetderformestfordelagtigtatkøremedsåfå hjælpemotorersommuligt,vedensåhøjbelastningsgradsommuligt.nårmankiggerpåeffektforbrugetog 31 1.Maskinmester,JesperOdder 20af55

24 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 denforventededampproduktionerdetderforvigtigtattagehøjdeforhvormangehjælpemotorerder kører,foratleveredenaktuelleeffekt. Ifølge BilagN Effektlog1døgn liggereffektforbrugetstabiltindenforca.+/=100kwienperiodepåca.5 timer.skalaenpåbilageterforskudt2timer,dauretvisergmt=tid.kl.8.00påbilagetsvarersåledestilkl ,dansktid,nårderkøresmedsommertid.Omkringkl.15sættesminimumsantalletafgeneratorsom sagtoptil2,daeffektbehovetstiger.iefterfølgendebetragtningerregnesderderformedatderkannøjes medénhjælpemotorfrakl.10til15ivinterhalvåret.denneperiodestrækkersigfraogmedoktobertilog medmarts,dadertypiskikkeerbehovforairconditionidissemåneder. Sommankansepåeffektkurven,varierereffektforbrugetmedca.700kWoveretdøgn,hvismanserbort fraperiodernehvorderkøresmedbowthrustere.dererderforbetydeligforskelpåudstødningskedlernes dampproduktioniløbetafetdøgn.hvismankiggerpåbilagn,kanmanseateffektforbrugetdennedag,i periodenkl.10.00=15.00,erca.1800kwigennemsnit.foratberegnedenforventededampproduktionover etdøgn,delesrestenafdøgnetopitidsintervaller,medhverderesomtrentlige,gennemsnitlige effektforbrugnedenståendeklokkeslæteropgivetsomgmt,foratkunnesammenholdesmedtidernepå bilaget): Kl.0.00=8.00GMT): 1900kW Kl.8:00=13.00GMT): 1800kW Kl.13.00=14:00GMT): 2000kW Kl.14.00=18.00GMT): 2300kW Kl.18:00=24.00GMT): 1950kW Veddisseeffekterkøresdermed2generatorerpåtavlen,jvf.afsnittetomhjælpemotorer.Nedenforer belastningsgradenforhverhjælpemotorberegnetforperiodenkl.00.00= kW *100% = 47,5% 2*2000kW Påsammemådeberegnesbelastningsgraden,fortohjælpemotorer,ideandretidsrumafdøgnetseBilag O). 21af55

25 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Dampproduktionenitidsrummetkl.0.00=8.00kannuberegnesvedhjælpafforskriftenfras.15: 2* damp 47,5)*8 1 2*13,32*47,5 126)*8 = 8.107kg SammefremgangsmådebenyttesfordeandretidsintervallersebilagO).Denforventededampproduktion dennedagkannuberegnesvedatadderedampmængderneberegnetibilago: = kg Daeffektenoveretheltårikkeerloggetvilderfremoverbliveberegnetetgennemsnitligtdagligt effektforbrug,somvildanneberegningsgrundlagfordenestimerededampproduktion. Nedenforberegnesdenforventededampproduktionforsammedøgn,vedhjælpafdengennemsnitlige belastningafhjælpemotorerneoveretheltdøgn.dengennemsnitligebelastningforhverhjælpemotorer dennedag: 47,5*8 + 45, 0*5 + 50, 0*1+ 57, 7*4 + 48,8*6 = 49,1% 24 Idettetilfældebliverdensamlededampproduktionfor2hjælpemotoreroverdettedøgn: 2*13,32*49,1 126)*24 = kg Detvisersigatdetgiversammedampmængde,nårdersesbortfraafrundinger,uansetommanbruger dengennemsnitligebelastningoveretheltdøgn,ellerdelerdøgnetopiflereperioder.detteskyldesat dampproduktionenregnesatstigeproportionaltmedbelastningenpådenenkeltehjælpemotor. Fremovervilgennemsnittetderforblivebrugtsomforudsætningforatberegnedenestimerede dampproduktion.enforudsætningher,erdogatantalletafhjælpemotorer,derkører,erkonstant.detteer naturligvisikketilfældet,menfremovervilantalletafdisseblivefastsatudfraårstiden,samttidspunktetpå døgnet.fremovervildetgennemsnitligeeffektforbrugmensskibethenholdsvisliggerihavnognårdet sejler,blivebrugttilatberegnedenforventededampproduktion.selvomeffektforbrugetsvingermegeti løbetafetår,regnesdermedatforskellenmellemforbrugetitidsrummetkl.10.00=15.00ogdet gennemsnitligeforbrugrestenafdøgnet,erkonstant. 22af55

26 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 PåBilagM,kanmanseateffektforbrugetliggeromkring1600kWmensskibetliggerihavn.Denresterende tidafdesammedøgn,liggerdetgennemsnitligeeffektforbrugpåomkring2000kw.differencenmellem disseeffektererdermed: = 400kW Detøgedeeffektbehovskyldesforskelligepumpertilkøling,smøringm.m.,samtblæsereogandet maskinerisomkunernødvendigtathavekørendenårskibetskalsejle.dennedifferenceregnes efterfølgendekonstantoverheleåret.udfradetgennemsnitligeeffektforbrugforhvermånedbilagl, fane AEeffekt ),kandetforventedeeffektbehovsåledes,beregneshenholdsvisundersejlads,samtnår skibetliggerihavn.disseberegnesunderforudsætningafateffektforbrugeterlavt5timeridøgnet,og højerederesterende19timer,samtatforskellenmellemdenhøjeoglaveeffekter400kw.detsamlede effektforbrugijanuarmånedvari2012registrerettil kwh.daderer31dageijanuar,varden gennemsnitligeeffektforhelemåneden: Pjan = = kw 31*24 Denhøjeogdenlavemiddeleffektfordennemånedkannuberegnesvedatopstilletoligningermed førnævnteforudsætninger: 5* P + 19* P = 24* P lav høj jan P P = 400kW høj lav P lav isoleresnu,hvorefterbeggeeffekterkanberegnessebilagpforudledning): Plav = Pjan = = 1.488kW P = P = = 1.888kW høj lav Dettestemmeroverensmedatdetkunernødvendigtmedénhjælpemotorindtilkl.15.00ijanuar. Ligeledeskandetberegnesforåretsøvrigemåneder.Imånedernefraogmedapriltilogmedseptember kørerderaltidminimum2hjælpemotorer,dadeternødvendigtmedairconditionalleredeveden udetemperaturpåca.13graderogover.denneperiodevilfremoverbliveomtaltsomsommerhalvåret.i 23af55

27 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 vinterhalvåretkøresderkunmedenhjælpemotor,daeffektenvilværeunder1700kw,mensderunder sejladsaltidvilværetokobletpåtavlen. Denforventededampproduktionkannuberegnesvedhjælpaffunktionenfras.15.Nedenforerden dagligemængdeforjanuarberegnet: m damp. havn = 13,32*74, 4 126) *5 = 4.325kg m damp. sø = 2*13,5*47,2 153,2)*19 = kg m + m = = kg damp. havn damp. sø Vedhjælpafsammefremgangsmåde,beregnesdenforventededagligedampproduktionforderesterende måneder.nedenforervisthvormegetdampdeoliefyredekedlerproducererialt,iderespektivemåneder, samthvormegetdampdenyeudstødningskedlervilkunnelave. ton/d& 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 DampprodukVon&2012& jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec OFB AEWHR Figur&9:&Mulig&besparelse&uden&hensyntagen&til&dampbehov& Nårmankiggerpåfigurenovenfor,serdetudtilatdeoliefyredekedlerheltkanerstattesaf udstødningskedlerpåhjælpemotorerne,iperiodenfraogmedapriltilogmednovember.manskaldog huskepåatovenståendeerbaseretpåsummeredeværdieroverhelemåneder.dervilderforvære tidspunkterpåmånedenhvorkedlernevillavemeredampenddererbehovfor,mensdererandre tidspunkterhvordeikkekanfølgemed,ogdetderforernødvendigtatstarteenoliefyretkedel.selvom dampforbrugetoveretdøgnantagesatværekonstant,erderstorforskelpåhvormegetekstradampder erbrugfor,afhængigafomskibetsejlerellerliggerihavn,dahovedmotorernesudstødningskedler producererenbetydeligdel.ideca.16timer,hvorskibetdagligtsejlervedhøjlast,kanderværeperioder 24af55

28 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 hvorderbliverlavetrigeligtdampfraskibetseksisterendeudstødningskedler,mensderderesterende8 timeridøgnetkanværeetstørrebehovenddenyeudstødningskedlerkanfølgemedtil. Deterderfornødvendigtatkiggepåforskelligeperioderidøgnet.Deperiodersomervæsentligeatkigge påmedhensyntildampproduktionkandelesopitre: 1. Sejladsved85%lastpåtohovedmotorer,medtohjælpemaskinerindkoblet 2. Havneopholdogsejladsmedlavlastpåtohovedmotorer,medtohjælpemaskinerpåtavlen 3. Havneopholdmedlavteffektbehov,medénellertohjælpemaskinerpåtavlenafhængigtaf årstiden Periode1strækkersigover16timeridøgnet,periode2strækkersigover3timerdagligt,ogperiode3 strækkersigover5timerdagligt. Dertagesnuudgangspunktidenførsteregistrerededagijanuar.Hervardetanslåededampforbrugca. 43,6ton,inklusivdeeksisterendeudstødningskedlersproduktion.Denuværendeudstødningskedler antagesatproducere2.800kgdamppr.timeigennemsnit,over16timerpr.døgn.deterlangtfrahverdag atdererbehovfor2.800kg/t.idissetilfældebrugesdetoverskydendedamptilatvarmebundtankene medfuelolie.lavesderyderligeredamp,ledesdetteikondensatoren.alternativtkanderskiftesovertilde hjælpemotorersomikkefårudstødningskedler.behovetafdampproduceretafudstødningskedlerne, beregnesudfradeoliefyredekedlersproduktion.dedagehvordeoliefyredekedlerharlavetmereend 2.800kg/tiløbetaf8timer,antagesdetatderharværetbehovforalthvadudstødningskedlernekunne producere.den2.januarproducerededeoliefyredekedlerca kgdamp.hvismanforestillersigat heledennemængdeerblevetlavetmensskibetliggerihavn,bliverdampmængdenpr.time: = kg / t 8 Daproduktionenerunder2.800kg/tiløbetaf8timer,vurderesdetderforsandsynligtatdeoliefyrede kedlerikkeharværetidriftdettedøgn,undersejlads.dedagehvordeoliefyredekedlersdampproduktion erstørreend2.800kg/ti8timer,antagesdetderimodatderkonstantharværetetyderligeredampbehov enddenmængdeudstødningskedlernekanproducere.altdampproduceretihjælpekedlerne,samt dampenfraudstødningskedlerne,vurderesatværefordeltjævntoverdøgnet,såledesatdetsamlede dampforbrugpr.timeerkonstant. Foratvurderehvormegetdampsomudstødningskedlerpåhjælpemotorernevilkunnelave,ermannødt tilatkendeeffektforbrugetløbende.daderikkeforefindesloggedeværdierforeffektforbrugetoveren 25af55

29 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 længereperiode,benytteshjælpemotorernesfuelforbrugtilatestimereetdagligteffektforbrug.den totalevirkningsgradforhjælpemotorerneoverheleår2012kanberegnesvedatdivideredetsamlede effektforbrugforåretmeddensamledeenergimængdederertilførthjælpemaskinerneiformaf brændstof: η AE = * *100= 33,3% Dennevirkningsgradforudsættesatværekonstant,selvomdenvilvarierelidtmedhensyntilbelastningen ogandreforhold.detantagesdogatdissevariationerersmåogudlignesovertiden.dengennemsnitlige effektiløbetafetdøgnkannuberegnesforheleåret. 32 Gennemsnitlig&effekt&2012)& j a n f e b m a r a p r m a j j u n j u l a u g s e p o k t n o v d e c Figur&10:&Generatorernes&daglige&afgivne&effekt& Daantalletafkørendehjælpemotorerikkeerkonstant,benyttesdetestimeredeeffektforbrugforperioden ihavnogundersejlads.disseeffekterberegnesderforpåsammemådesompås.23.antalletaf indkobledegeneratorerfastsættesefterårstiden,ogbelastningsgradenafdisseberegnes,foratbestemme enforventetdampproduktion.idetfølgendeantagesatderhelesommerhalvåretkøresmedmindstto hjælpemotorer,mensderivinterhalvåretnøjesmedénhjælpemotorihavn.ivirkelighedenvildetvære effektbehovetdenpågældendedag,somerafgørendeforhvormangehjælpemotorerderkører.felterne markeretmedgulbaggrundibilagl,fane Dampbesp.,erdeperioderhvorderkøresmedto hjælpemaskiner,mensderderesterendedagekunerkobleténgeneratorpåtavlen,ihavn. Nårmanvedhvormegetekstradampderkanproducerespåetårveddegivnebelastninger,ermannødt tilatundersøgehvormegetdampdererbehovfor,påforskelligetidspunkterafdøgnet.dedagehvorder 32 BilagL Beregningerforkedel1,fane AEeffekt 26af55

30 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 ikkeerbehovformeredampenddenuværendeudstødningskedlerkanlevere,erderingenbesparelseat hentevedatproduceremeredampidekommendekedlerpåhjælpemotorerne. IBilagL,fane Dampbesp.,erdetikolonneJ,beregnethvormegetdampderigennemsniterbrugforpr. time.dettebehovberegnespåtoforskelligemåderafhængigtafomdetsamlededagligedampbehover størreellermindreendhvadhovedmotorernesudstødningskedlerkanlavepåenheloverfart.hvisbehovet erstørreenddette,fordelesheledampmængdenoverheledøgnet,dadetforudsættesatderheletidener brugformereenddetdenuværendeudstødningskedlerkanproducere.erbehovetderimodlavere, fordelesdampmængdenkunoverde8timer,hvorskibetliggerihavn/sejlervedlavbelastning,dadet antagesatderikkeharværetbrugfordampfradeoliefyredekedlerundersejlads.foratberegneen realistiskdampbesparelse,delesdøgneneopitoperioderhenholdsvis Sejlads 16timer)og Ihavn 8 timer).dedagehvordereretyderligeredampbehovendhvaddenuværendeudstødningskedlerkanlave, erdermulighedforenbesparelse.detekstrabehovpr.timegangesmed16foratfindedenstørstemulige besparelsepr.dag,mensskibetsejler.derefterberegneshvormegethjælpemotorernesudstødningskedler kanproducereisammeperiode,underdeførberegnede/estimeredebelastninger,pr.dag.dedagehvor detyderligerebehoverstørreendhvaddenyeudstødningskedlerkanproducere,erderenbesparelseved heledenmængdedampdekanlaveidettetidsrum.dedagehvordetderimodermindre,kan dampbesparelsennaturligvisikkeblivestørreendhvaddererbehovfor.detvisersigatderkansparesca. 481tondampomåret,idetimerhvorskibersejler.Dettesvarertiletdieselforbrugpåomkring37ton, underforudsætningafatderfordampes13kgvand,forhvertkgdieselderafbrændesikedlen. Ideperioderhvorskibetliggerihavnforventesderenmegetstørrebesparelse,dadeoliefyredekedlerher hidtilharværetaleneomatproduceredamp.tidsrummetihavndelesyderligereopitoperioderá henholdsvis5timermed lavlast og3timermed højlast.igenberegneshvormegetdampderkan produceresihverafdisseperioderpr.dag.hvisdetteermindreendbehovet,regnesdethelesom besparelse.hvisdeterstørreendbehovet,erdetigenkunbehovetiperiodenderregnessombesparelse. Vedatsummerebesparelsernepr.dag,giverdetenbesparelsemensskibetliggerihavnpå2.750ton damp,hvilketsvarertiletdieselforbrugpåca.211ton. Densamlededampbesparelsebliverårligt: = kg svarendetiletdieselforbrugpå: 27af55

31 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06= = 248ton 13*1000 Olieprisener5.200kr.pr.kubikmeter 33,mensmassefyldenforMDOer0,86ton/m 3.Dieselbesparelseni kubikmeterbliverderfor: 254,3 0,86 3 = 295,7m Ogdenårligebesparelseikronerbliver: 295, 7*5.200 = kr Valg-af-pumper- Førmanfikfokuspåmiljøforureningforårsagetafafbrændingaffossilebrændstoffer,har overdimensioneringofteværettilfældetombordpåskibe.foratleverandørernekunnegarantereatderes anlægkunneleveredetkundernevarblevetlovet,overdimensioneredemanoftekomponenterne.dette blevgjortfordimanikketænktepåluftforureningdengangsommangøridag,hvilketharbetydetatdeter muligtateffektivisereældreskibemeget.determuligtatspareenmasseenergevedateffektiviserepå søvands=ogkølesystemer.ligeledeskandersparesmangekilowatttimerpåoptimeringaf ventilationssystemernepåældreskibe.vedatisolereallerørhvoriderløbervarmtvand,olieellerdamp,er detmuligtatminimerebrændstofforbrugetikedlerne. Somderomtalessenereirapportens.32),erfødevandspumpernetilhovedmotorernesudstødningskedler overdimensioneredeogderbrugesenmasseunødigeffekttilcirkuleringafvand.foratundgåatpumperne tildenyeudstødningskedlerogsåeroverdimensionerede,brugesanvisningernefraalfalavalaalborgtilat vælgedenyepumper.dervælgeskunpumpertildenstorestørrelsekedel,dadeterdenmestrentable. Kedlenharetmaksimaltdampoutputpå1006,2kgdampitimenogpumpenskalkunnelevere5gangesom megetvandsomdette.meddissebetingelservilenpassendepumpetildetteprojektværeengrundfos CRN5 20E. 33 Oplystafmaskinchef,NielsM.Mikkelsen 28af55

32 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Flow=5m 3 /h Tryk=11bar P 2 =3kW η elmotor =87,1% Figur&11:&Pumpekurve&for&Grundfos&CRN&5& Pumpedata-CRN E- Udgift-til-pumpedrift- Underdriftmedudstødningskedler,erdetnødvendigtatforsynekedlernemedvandvia. cirkulationspumper.foratberegneenoliebesparelseermannødttilatmedregneelforbrugettildisse pumper.deeksisterendecirkulationspumpertilhovedmotorernesudstødningskedlercirkulerer14m 3 /t 34 vedettrykpå10bar.oppevedudstødningskedlerneertrykketaflæsttil6bar,hvorfordermåværeen statiskløftehøjdesvarendetilca.4bar.denyeudstødningskedlerønskesplaceretca.10meterhøjere oppe,hvorveddenstatiskeløftehøjdebliver,hvaddersvarertil,ca.1barhøjere.dertagesderfor udgangspunktiatdissepumperskaløgetrykket11bar,dadampenfraalleudstødningskedlerenderdet sammestedideoliefyredekedler. 34 Ifølgemaskinchef,TommyJørgensen 29af55

33 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Vedetflowpåoptil5m 3 /t,somforeskrevetfraalfalavalaalborg,aflæsespumpensakseleffektp 2 )til 3,0kW 35.Elmotorensvirkningsgrader0,87,hvilketgiverenoptageteffektP 1 )på: P P 3, = = = 3,45kW ηelmotor 0,87 Denneeffektskalleveresafhjælpemotorerne,somharenvirkningsgrad,inklusivgenerator,på33,3%.Ica. 8timeridøgnet,kørerhjælpemotorernepåMDO,mensderestenafdøgnetkørerpåHFO.Pumperneskal dogikkekøreåretrundt,daderikkeerbrugforekstradampmensskibetsejlerica.7månederårligt,jvf. Figur13pånæsteside.Udgiftenberegnesderforudfraatderkuncirkuleresvand5månederårligtmens skibetsejler.denårligeekstraudgifttilmdooghfobliverisåfald46.220kr. 36 Etforslagtilprisenpådensamledeinstallationerpåca EURfordetostørstekedler.Kursenpå euroerpr.dagsdato24=05=2013):745,41 37.Idanskekronersvarerdettetil kr.Deternumuligt atberegneentilbagebetalingstidforinvesteringen: investering , 00 år årlig. besparelse = = Implementeringafudstødningskedlerpåhjælpemotorerneerderforenrigtiggodinvesteringforskibet,da investeringenformentligertjenthjemefterca.1år.dergøresopmærksompåatalleberegningerneer foretagetpåbaggrundafdatafraåret2012.dampbehovet,samtdampproduktionfrahovedmotorernekan såledesvariereårforår. Rederietharplaneromatbeholdeskibeti10år,hvorforinvesteringenermegetfordelagtigatgennemføre. DesudengennemførerDFDSkuninvesteringeridennestørrelse,hvistilbagebetalingstidenerunder2år. 38 Påfigur12kanmansehvormegetdampfrahjælpekedlernedervarbrugfordeforskelligedagei2012. Mankanderudoversehvormegetdampderformentligbliverbrugfor,frahjælpekedlerne,efter implementeringafudstødningskedler.somfigurenviser,erderpotentialeforenbetydeligbesparelseover heleåret. 35 BilagQ Grundfosliterature,s.40=41 36 BeregnetiBilagR=Pumpeberegninger Maskinmester,LeifKracke 30af55

34 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06= af55 Figur&12:&Estimeret&dampproduktion&pr.&dag&i&hjælpekedler,&før&og&efter&implementering&af&udstødningskedler& Figurenovenfortagerudgangspunktidetdagligedampforbrug.Kiggermanderimodpåforbrugetunder henholdsvissejladsogihavn,fårmanetanderledesbillede.nedenforervistdetestimerededampbehov frahjælpekedlernemensskibersejler,førogefterimplementeringen.sommankansepåfiguren,harder væretmangedagehvorderikkeharværetbrugfordeoliefyredekedler.detteserudtilathaveværet tilfældetioverhalvdelenafåret.dererderforherenbegrænsningihvormegetdampderkanspares, uansetudstødningskedlernesstørrelse,daderikkeerbehovformeredampidisseperioder.figurenviser ogsåatderikkefremovervilblivebrugforatfyreihjælpekedlerneundersejlads,hvisderinvesteresi udstødningskedlertilhjælpemotorerne,bortsetfranoglefådageomåret.baseretpådataenefra2012, drejerdetsigomunder10dageialt,ijanuar/februar.dendagligesejltidved85%last,strækkersigoverca. 16timer,hvilketsvarertil2/3afdrifttiden.Udfraetøkonomisksynspunkt,kandetderforværeatdeter merefordelagtigtatinvestereinoglemindre,ogbilligereudstødningskedlertilhjælpemotorerne.denne mulighedvilnublivebelyst. Figur&13:&Estimeret&dampproduktion&i&hjælpekedler,&under&sejlads,&før&og&efter&implementering&af&udstødningskedler& 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 j a n f e b m a r a p r m a j j u n j u l a u g s e p o k t n o v d e c ton/d& EsVmeret&dampprodukVon&i&OFB& Før Ewer j a n f e b m a r a p r m a j j u n j u l a u g s e p o k t n o v d e c [kg/d]& Damp&fra&OFB&under&sejlads& Før Ewer

35 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 AlfaLavalAalborgharogsåtilbudtenandenstørrelseudstødningskedler,somermindreogbilligereendde indtilvidereomtaltekedler.dadissekedlerharetmindreoverfladearealtilatoverførevarmefra røggassen,tilvandetikedlerne,bliverdampproduktionenogsåmindre.deranvendesderforenanden forskriftfordampproduktionenvedengivenlast.denneerogsålavetpås.15,oghedder: damp x ) = 11,7 x Hvor%x%er%hjælpemotorens%belastningsgrad%i%procent%og%damp 2 x)%er%dampproduktionen%pr.%time. Nulavesberegningerfordenandenstørrelsekedler,eftersammemetodesomiBilagL,medundtagelseaf udregningerneforudstødningskedlernesdampproduktionveddegivnebelastningsforhold.kolonnegogh ibilags Beregningerforkedel2)erstattesderforafovenståendeforskrift,mensderesterende beregningergentages.meddissekedler,ogsammeberegningsgrundlag,bliverdenårligedieselbesparelse enmængdesvarendetilca.1,4millionerkroner.derudovererdissekedlerca eurbilligereendden førstestørrelsekedel,inklusivinstallationsomkostninger.tilbagebetalingstidenfordissekedlerbliver derfor: = 1, 05 år Datilbagebetalingstidenfordissekedlererlængere,samtidigmedatdenårligebesparelseermindre,kan detkonstateresattilbud1mestfordelagtigt.hvisinvesteringenønskesgennemført,vurderesdetatde storekedlervilværemestfordelagtigeforskibetm/spearlseaways.detteskyldesenbetydeligstørre økonomiskbesparelse,samtidigmedatdieselforbrugetreduceresmest,ogdermedogsåco 2 =udledningen. Pumperegulering- Iforbindelsemeddetteprojektønskedeskibetsmaskinchef,TommyJørgensen,atfåbelystmuligheden,for atsættefrekvensomformerepådenyefødevandspumpe,samtpådegamlepumpertilhovedmotorernes kedler.ifølgeskibetsdata,fremgårdetatdegamlefødevandspumperleverer14m 3 itimen,vedettrykpå 10bar,tiludstødningskedlernemensminimumskravettilkedlernekuner7,6m 3 itimen. 39 Meddettestore overskudafvandcirkulerendeikedlernekunneenreguleringværeengodløsningtilatspareenergi.i dataetomkringudstødningskedlernekræversunrodatmancirkulerermellem3til7gangesåmegetvand igennemudstødskedlerne,somdemaks.kanproducereafdamp. 39 BilagC Dataforeksisterendeudstødningskedler 32af55

36 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Foratfindeudafhvilkemulighederdererforatlaveenpumpereguleringtilsådannekedlerblevdertaget kontakttilalfalavaliaalborgogderlavetenaftalemedtimokirwa,salesengineer.efterbesøghostimo, blevdennemulighedhurtigtfrarådet,damanikkeregulererpåudstødningskedlerudendamprum. GrundentilatAlfaLavalikkeregulererpåpumpernetiludstødningskedlerudendamprumeratman risikereratkedlernekogertørreforvandogdervedbrænderaf. 40 Enandengrundtildeikkegørdeter,at sådanenreguleringmedfrekvensomformer,plcogfølereerforholdsvisdyre,hvorfordeofteikkekan tjenesigselvhjem.monteringenafsådanenreguleringmedførerogsårisikoforflerekomponenterderkan gåistykker. Manønskerfrakedelproducenternessideatdampudviklingenskersåsentsommuligti udstødningskedlerne.foratsikreatdampenproducerestilsidstikedlerne,cirkulerermanmerevand igennemkedlerneenddekanproduceredamp.timofortalteatdehosalfalavalaalborg,cirkulereren vandmængdedererca.4til5gangestørreenddendampmængdekedlernemaksimaltkanproducere. Dettegørmandogogsåforatsikreordentligkølingafkedlen.Hvisderudviklesmegetdampi udstødningskedlerneøgestæringenmarkant.vedhøjetemperaturerogfordårligenvandcirkulationøger manrisikoenforspændingskorrosionikedlerne.spændingskorrosiongiverudslagilokalerevnedannelser ogekstremhurtiggennemtæringiselvtyktgods.navnetspændingskorrosionhængersammenmed,at dennetypekorrosionfinderstediområdermedindretrækspændinger.f.eks.stederhvormetalleter blevet heveti.dettekanskeveddeflestetypermekaniskbearbejdning,somf.eks.svejsning,smedning ellerslibning. 41 Foratundgåellerihvertfaldminimererisikoenforspændingskorrosionforsøgermanat kølerøreneiudstødningskedlernevedatcirkuleremerevandigennemdemenddekanfordampe.senerei projektetvilemnetkorrosionblivegennemgåetyderligere. Delkonklusion-af-pumperegulering- UdfrasamtalermedTimoKirwafraAlfaLavalAalborg,kandetikkeanbefalesatsættefrekvensomformere påfødevandspumpernetilkedlerne.førstogfremmestafsikkerhedsmæssigeårsager,såmanikkerisikerer atbrændekedlerneaf,ellerdercirkulererforlidtvandigennem.løsningenerentenatmonterenye pumperderkunkancirkulere10m 3 vanditimen. Enandenløsningeratskiftelamellerneidenuværendefødevandspumpertilnoglemindrehvisdeter muligt.denuværendepumperleverersomførbeskrevet14m 3 hvilketer7gangemereendden dampmængdekedlernekanlevere.vedatskiftelamellerneidenuværendepumperellerheltudskifte 40 TimoKirwa,SalesEngineer,AlfaLavalAalborgA/S 41 BilagT Kedelhåndbog2 33af55

37 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 pumpernetilnoglenyemindrepumperkanmanspareenvæsentligmængdeenergi.vedatanvende denneløsningminimerermanogsårisikoenforatbrændekedlerneaf. Drift-og-vedligehold-af-kedelanlæg- Detteemnevilbliveundersøgt,foratvurderehvilkenbetydningenimplementeringvilfåfor maskinbesætningensdagligearbejde.somanlægeteridag,brugesderca.2,5timepåatforetage vandprøverogdoserekemikaliertilkedelvandet. 42 Iforbindelsemeddriftenafetkedelanlægerdendagligeovervågningafkedelanlæggetenvigtigdel. Overvågningenskalsikreatanlæggetfungererdriftsikkertogøkonomiskoptimalt.Observationerog opgaversomskaludførespådagligbasiser: 43 Foretagekedelvandsprøver,tilføjekemikaliertilfødevandetefterbehov.Manskalmåskebund= ellerskumblæsekedlenefterbehov. Tjekkeatcirkulationspumpernekørerudenvibrationerogdeikkelavermislyde. Manskalholdeøjemedtemperaturenpårøggassenførogefterudstødningskedlerneogat trykfaldetoverdenneikkeerhøjereendforventetvedmotorensaktuellelast. Opgaversomskaludføresugentlig: Afhængigafresultaternefravandprøverneskalkedlernebund=ellerskumblæsesengangomugen Opgaversomskaludføresmånedlig: Tjekkeallesamlingerforskaderellerlækager. Tjekkeomallevandstandsmålere,trykmålereogsikkerhedsventilervirker. Udstødningskedlerneshedefladererdesignettilatopretholdedenrøggashastighedsomgiverdenbedste selvrensendeeffekt.dogvilderaltidsættesigsod=ellerubrændtepartiklerpåhedefladerne,somkun fjernesvedmekaniskrensning.forbrændingskvalitetenpåenmotorafhængerafbelastningenafmotoren, hvordenbedsteforbrændingskeridethøjebelastningsområdeafmotoren.idetlavere belastningsområde,forurenerenmotormere,ogderudviklesenmeresortrøggas.destomørkere røggassenerdestomerebegroningvilderkommepårøreneiudstødningskedlerne.dieselgeneratorer operereroftevedenlavgennemsnitsbelastninghvilketøgerbegroningsniveauet.mængdenafsodudviklet 42 Juniormaskinmester,DanielJohansen 43 BilagU Boilermaintenance&Cleaningsmoketubes 34af55

38 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 vedforbrændinghardetmedatstabiliseresigtiletbestemtniveauafhængigafmotorenslast. Sodmængdenerogsåafhængigafmotortype,tilstandenafmotorenogforbrugetafsmøreolie.Deter derforikkemuligtatspecificerenoglefastetimeintervallerhvorrøreneikedlerneskalrensesforsod. Mankanvedhjælpafdiagrammetnedenundersehvornårenudstødningskedeltrængertilatbliverenset. Mankansedetpåtomåderhvoraf,denenemådeervedatmanholderøjemedtemperaturenpå afgangsrøggassen.ertemperatuenpårøggassenvedafgangafkedlen80 Chøjere,vedengivenlast,end dennormaltervedsammelastnårkedlenerren,erdettidtilatrenseden.enandenindikationpåen udstødningskedeltrængertilatbliverenseterhvistryktabetoverkedlenersteget.påsammemådesom før,erdetvedatmansammenlignertryktabetoverkedlenvedengivenlastiforholdtiltryktabetdakedlen varren.ertryktabetca.20mmvandsøjlestørreendsammetryktabvedenrenkedelskaldenrenses. Tallenepåhenholdsvis80 Cog20mmvandsøjleerstandardtalsomAlfaLavalbruger 44 tildennetype kedler,somderkiggespåidetteprojekt.deterderforengodidéatmanudfylderetdiagramsomvist nedenundernårkedlerneernyeogheltrenesåmansenerehenkanbrugedetsomreference. &&&&&&&&&&&&&&Figur&14:&Kontrolskema&for&kedelrensning& Enudstødningskedelkanrensespåflereforskelligemåder,ogAlfaLavalhartremetoderdeforeslårman benyttersigafaltefterhvormegetkedlentrængertilatbliverenset. 45, TimoKirwa,SalesEngineer,AlfaLavalAalborgA/S 45 BilagU Boilermaintenance&Cleaningsmoketubes 46 BilagT Kedelhåndbog2 35af55

39 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Detremetoderer: Højhastighedsrensning. Mekaniskrensning. Rengøringmedvand. Højhastighedsrensningerdennemmesteogmestskånsommemådeatrenserøgrørenepåikedlen.Den nemmestemådeatrenseenfinnerørskedelervedathævebelastningenpådenmotorhvorkedlen trængertilatbliverenset,tilca.80%i3 5timer.Designetafkedlenogrøreneikombinationmed hastighedenpårøggassen,vilfåpartiklernesomsidderpårørenetilatløsnesig,ogpådenmådeblive fjernet.dennemetodevirkerkun,hvissodpartiklerneersompulver,hvilketdetypisker,grundetdehøje røggastemperaturerderkommerfraenfiretaktsmotor.dennemetodekanmedfordeleudføresmednogle hundredetimersmellemrum. Denmekaniskerensningermereeffektiv,mendenerogsåmereomstændigatudføre.Foratkunnerense kedlenmekaniskskalmotorenstoppes.samtidigskalcirkulationenafvandetstoppes,såkedlenkankøles tilentemperaturhvordetermuligtatarbejdeikedlen.nårtemperaturenerfaldet,fjernes inspektionslågerneitoppenogbundenafkedlen,såmankankommeindmedenbørsteogrengørerørene. Benyttesdennemetodeskalmotorenførststartesnårskibeterudeafhavnen,dadervilbliveblæsten massepartikleropiluftennårkedlenigentagesibrug. Denmesteffektivemetodetilrensningafenkedel,eratvaskedenmedvand,entenmedenhøjtryksrenser ellerenbrandslangemedvarmtvand.detforegårpåsammemådesomdenmekaniskerensning.motoren skalstoppessåkedlenfalderitemperatur.detervigtigtatkedlenerhelttørindvendigindenmantager denibrugigen. Udoverdisseopgaverskalderforetagesenårliginspektionafkedlernesrøggassideogvand/dampside.På røggassidenskalfølgendeinspektionerforetages: Efterseallesvejsninger.Engrundigundersøgelseskalviseomderertegnpårevnerielleromkring svejsningernespændingskorrosion). Efterseomallerøreneerintakte. Eftersetilgangs=ogafgangshusetpåkedlerneerintakte. 36af55

40 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Kedlernesvand/dampsideskalgrundigtinspiceresengangomåret.Denneinspektionervigtigdadengiver endirekteindikationafkedlensstandogsikkerhedenpåkedlen.påvand/dampsidenskalfølgende inspektionerforetages: Tjekkesforhårdeaflejringerikedelsystemet,somkanresultereiforstyrrelsericirkulationsfloweti kedelsystemet. Tjekkesomdererskettæringindvendigtikedlerne. Vedatudføredisseinspektionerkanmanpåettidligtstadieopdageomderersketøgettæringpå kedlernesvandside.dissemålingerkanmanbrugetilatundgåuventedeskaderpåkomponentereller driftstopafkedlen.hårdeaflejringerirøreneikedelsystemet,reducerervandflowetogdermedogså varmetransmissionenfrarøggassentilvandet,hvilketnedsætterkapacitetenafkedelsystemet.hårde aflejringerivandetindikereromvandbehandlingenertilfredsstillende,ellerombundblæsningenaf kedlerneerudførttilstrækkeligt.erbundblæsningenikkeudførtkorrekt,vilderskeenophobningaf aflejringeribundenafkedlerne.disseaflejringerrisikereratblivepumpetrundtogsættesigifastirørenei udstødningskedlerne. Allemålingerderforetagesindvendigtikedelsystemetskalgemmesforatmansenerehenkan sammenlignedemmedderesultatermanfårnæstegang.sammenligningerneafmålingerneskalviseom derersketbetydeligtæringsidensidstegangoghvordankedelsystemetsaktuelletilstander. Vandbehandling- Råvand- Råvandkankommefraforskelligekilder.Vandetkommerdogoftestsomgrundvandfrabrøndeeller boringer.vandetkanumiddelbartikkepumpesdirektefraforsyningskildenogudtilforbrugerne.deter derfornødvendigtatvandetgennemgårenbehandlingpåvandværketindendetkandistribueresudtil forbrugernesomdrikkevand.behandlingenskalsikreatvandkvalitetenleveroptilkravenefordrikkevand. Dennebehandlingtagerdogikkehensyntilvandetsegnethedsomprocesvandtilkedelanlæg. Vandderanvendesikedelanlægbenævnesoftesomkedelvandellertekniskvand.Detervandsomikke kanklassificeressomdrikkevand,menvandsomkananvendesitekniskeanlæg.nårvandkananvendesi kedelanlægskaldetgennemgåenmereomfattendebehandling,somf.eks.blødgøringogafsaltning. ISkandinavienkanmansomregelregnemed,ataltvanderbehandletpåetvandværkindendetledesudi distributionsnettet.behandlingenpåetvandværkomhandlerenbeluftningafvandet,sågasartersom 37af55

41 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 methanogsvovlbrinterfjernes.ligeledesiltesvandetforatfjernejernogmangan.vedfjernelsenafjern undgåsdannelsenafdenvelkendterødeokker. 47 Vandindeholderfranaturenforskelligesalte.Saltenesevnetilatbefindesigopløstivandermeget forskellige.saltenesopløselighedopdelesiletopløseligeogtungtopløselige.opløselighedenerdogogså afhængigaftemperaturer.detungtopløseligesalteivandercalcium=ogmagnesiumsalte,ogdadegiverde størstebelægningsproblemer,erdetudfradenopløstemængdeafdissesaltemandefinerervandets hårdhed.problemernemedcalcium=ogmagnesiumsalteer,atdedannerbelægningerpåkedlernes hedeflader. 48 Deletopløseligesaltevilderimodforbliveopløstivandetikedlen.Dadampensomforladerkedlenudtil forbrugerneikkekanindeholdesalte,vilkoncentrationenafsalteikedlenstigetiletniveau,hvorselvde letopløseligesalteviludfældes.denøgedekoncentrationafsaltevilværeskyldiatdensitetenpåvandet ogsåvilstige.denøgededensitetvilresultereienustabilkogningafvandetikedlen,hvilketogsåkaldes stødkogning. Hårheder- Kedelvand- Formåletmedengrundigvandbehandlingafkedelvandeteratsikreogopretholdeenvandkvalitetsåman ikkerisikererbelægningerellerkorrosionikedelsystemet.korrektvandbehandlingskalsikre: 49 Stabildriftafkedelsystemet. Atkedelsystemetaltidkanproduceredenønskededampmængde Atderikkeskerhurtignedslidningafkedlensomfølgeaftæringer. Atderikkeskerhavariafkedlensomfølgeaftæringerogoverophedningerhedeflader. Begrænsebelægningerpåhedeflader,hvilketgiverenbedrefyringsøkonomi. Sikreenoptimalmiljømæssigdriftafanlæget. Kedlermedstorebelastningerpåhedefladernekræverenhøjvandkvalitet.Derforstillerleverandørenafet kedelanlægkravtilkvalitetenafvandet,somervigtigeatoverholde.opretholdermanikkeleverandørens minimumskravtilvandkvaliteten,risikerermanatgarantienpåanlægetforsvinder. 47 BilagT Kedelhåndbog2 48 HenrikRønbjerg Kompendiumkedelvand 49 K.F.Larsen=Dampkedler 38af55

42 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Formålenemedvandbehandlingermangeogenmegetvigtigdelafdendagligedriftafetkedelanlæg.Er behandlingenikkeudførtkorrektkandetmedføreenhurtignedslidtkedelkorrosion),hvilketkanføretil ethavari.enfordårligvandbehandlingbehøverdogikkeatfåsåfatalekonsekvenser.detkanogsåhave indflydelsepåudnyttelsenafkedelsystemet.errørsystemernefyldtmedbelægningervilfyringsøkonomien forringesbetydeligt.deterforskelligtfraetkedelanlægtiletandethvilkekravderstillestil vandbehandlingen.dererf.eks.strengerekravtilvandbehandlingenistorekraftværkerderproducerer strømmeddampturbiner,elleranlægmedstorebelastningerpåhedefladerne højtemperaturafbrændingsanlæg).idetefterfølgendevilderkunblivetagetudgangspunkti vandbehandlingforkedelvandombordpåskibe. Vandanalyse- Foratkontrollerekvalitetenafkedelvandetforetagesderløbendevandprøverafkedelvand,spædevandog returkondensatetiskibetshotwell.prøverneskalanalyseresogresultaterneskalviseomdemålteværdier erindenfordetønskedeværdier.dervilidetefterfølgendeikkeblivegåetidybdenmedhvilkemetoder derkanbenyttestilatforetagevandprøver.dervilkunblivebeskrevethvilkemålingerderudførespåpearl Seaways.Resultaterneframålingernegiverindikationafomderskaludføresbund=ogskumblæsning,eller omderskaltilføjeskemikaliertilkedelvandet.nårprøverskaltageserdetvigtigatudstyretmanbruger ikkeerforurenet,hvilketkanhaveindflydelsepåresultaterne.deterogsåvigtigtatvandprøverneikke afkølesmegetindenmanudførermålingerne.afkølesprøverneafatmosfæriskluft,vilderoptages kuldioxidivandet,hvilketkanhaveindflydelsepåph=værdierne. PåPearlseawaysforetagermanhverandendagvandprøverikedlerneoghotwell enoghversøndag foretagesderyderligetomålinger. 50 Målingerderforetageshverandendag: Alkalitetikedeloghotwell. phikedeloghotwell. Kloridikedeloghotwell. Yderligeremålingerderforetagesomsøndagen: Hårdhedpåføde/spædevandet Iltindholdihotwell 50 Juniormaskinmester,DanielJohansen&Juniormaskinmester,KimHansen 39af55

43 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Alkalitetelleralkalinitetsmålingerneviserkedelvandetsevnetilatneutraliserestærksyrevedenbestemt ph=værdi.mankansigeatalkalitetenivandetvirkersomenph=bremse.harvandetentilpashøjalkalitet minimererdetudsvingivandetsph=værdi,hvisderf.eks.tilføressyretilvandet.alkalitetstestenangiver koncentrationenafhydrogencarbonaterivandet. ph=målingerneangiverkedelvandetssurhed,ogbenyttesententilatovervågeellerregulerepådenmålte væske.detervandetskoncentrationafbrintionerh+ioner)somgiverph=værdien.manønskerat kedelvandskalværebasiskoghaveenph=værdiomkring9=10,afhensyntilkorrosion.temperaturenhar indflydelsepåph=værdienogdeterderforvigtigatudføreph=målingenrelativthurtigtefterprøvener udtaget. Kloridmålingerneangiverindholdetafsalteikedelvandet,ogomderereventuelleutæthederi dampkondensatoren.kloridværdienkannedbringesvedatbundblæsekedlernegrundigt. Manmålerhårdhedenaffødevandetforatseomblødgøringsanlægetvirker.Påetblødgøringsanlægskal påfyldessalttabeletterforatkunnebagskyllesystemet.virkeranlægetikkekorrektellermanglerdet salttabeletter,vilfødevandettilkedlerneindeholdebådelet=ogtungtopløseligesalte.dettevilresulterei belægningerpåhedefladerneogenopkoncentrationafdetletopløseligesalteikedelvandet.vedattage prøverpåfødevandetkanmanforebyggedisseproblemer. 51 Iltindholdetmålesikondensattanken/hotwell,ogdeternogetmanvirkeligikkeønskertilstedei kedelvandet.sommanvedfranaturen,viljern+ilt+vandresultereirust.tilstedeværelsenafilti kedelvandetvilnedbrydedetopbyggedemagnetitlagsommanharopbyggetvedidriftsættelsenaf kedelanlæggetsomkorrosionsbeskyttelse.nårderopstårhullerimagnetitlagetvilderskekorrosionpå hedefladerogrørsystem.iltindholdetkanfjernesmedvakuumaflufterellerveddoseringafkemikaliersom f.eks.natriumsulfitna 2 SO 3 )tilkedelvandet. Passivisering-af-kedelsystemet- Allestållegeringersomanvendesikedlervilreagerekemiskmedvandetogdampenførsteganganlæget sættesidrift.nårdennekemiskereaktionfindersted,vilderdannesjernoxidermagnetit),somvillægge sigsometoxidlagpåvand=ogdampsidenikedelsystemet.oxidlagetfungerersomenkorrosionsfast beskyttelseafdeindvendigeståloverfladerogsikreratderikkeskerenhurtignedbrydelseaf kedelanlægetsstålmaterialer.detkræverreneoverfladerogenkorrektvandbehandlingvedførsteopstart 51 HenrikRønbjerg=Kedler 40af55

44 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 afanlæget,foratkunnedannedettebeskyttelseslag.forløbendeatvedligeholdelageterdetvigtigattage vandprøverløbendeogsikreenkorrektvandkvalitet. 52 Indenanlægetsættesidriftogoxidlagetkanopbygges,erdetvigtigtatdeindreoverfladerhvor beskyttelseslagetønskesopbygget,bliverrengjortgrundigt.fedt,olieresterogeventuelleaflejringerpå overfladerneskalfjernes.dettekangøresvedkemiskrensningmedsæbeogsyre,hvorfortilsidstaltskal skyllesgrundigtaf.førstegangkedelanlægetsættesidriftskalmanværeekstrapåpasseligmed vandkvaliteten.anlægetpåfyldesmeddeionat,hvorderertilsatammoniak,såledesafph=værdienerca. 9,5.Altfødevanddertilføreskedlenskalafluftesindendetkommerpåanlæget.Debedstevilkårforgod opbygningafbeskyttelseslageterhviskedelvandetersaltfrit,ikkeindeholderretmegetiltogdetersvagt alkalisk. Anlægeternuklartilførsteopstart,hvorderskalfyresmoderatikedlen.Nårtemperaturenpåkedelvandet ogkedlensindvendigeoverfladernåretbestemtniveau,begynderdannelsenafoxidlaget.underdannelsen vilderskeenvoldsomkemiskreaktionmellemvandetogståloverfladerne. 4H 2 O+3Fe==>Fe 3 O 4 +4H 2 Sommankanseudfradenkemiskereaktionovenforskerderenudviklingafbrintsamtidigmedat beskyttelseslagetopbygges.nårmanikkelængerekanregistreenudviklingafbrintbetyderdetat beskyttelseslageterdannet.detkanvarierefraanlægtilanlæghvorlangtiddettageratopbyggelaget,da detafhængerafhvorgrundigmanharværetmedvandbehandlingenunderforløbet.somtidligerekaldes oxidlagetogsåformagnetitfe 3 O 4 ),somerengråjernoxidderfungerersomeneffektivforsegleraf ståloverflader. Påtrodsafatdenkemiskereaktionerensbådeivand=ogdampfasenafkedelsystemet,erudviklingenaf magnetitikkeens.denmagnetitderdannesivandfasenkaldesforvarmtvandsmagnetitogkendetegnes vedengrovstruktur.magnetittendannetidampfasenkaldesfordampmagnetitogdenermere modstandsdygtigendvarmtvandsmagnetitten.denermerebeskyttende,isæroverforilt. Korrosion-og-revner- Korrosionogrevnererdetotyperfejlmanoftestserpåkedelanlæg.Indtræfferdenenefejlførerdetofte tilatdenandenogsåvilopståpåettidspunkt,deterkunetspørgsmålomtid.korrosionogrevnerernoget manskaltagemegetseriøstpåkedelanlægdadetkanføretilstørreanlægsskaderellerhavari.opdagesder 52 HenrikRønbjerg=Kompendiumkedelvand 41af55

45 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 revnerietkedelanlægskalmanmeddetsammesættekedlenudafdrift.revnenskaleftersesafenperson mederfaringpådetteområdeogsomskalkunnekommemedkonkreteløsningsforslag.entenomkedlen ellerdenkomponentsomrevnenbefindersigikanrepareres,elleromdenødelagtedelheltskaludskiftes. Revnerskalaltidsessomværendefarlige,dadeefteratværeindtruffetvilarbejdesigstørre,hvorvedman risikererhavarimeddamplækagersomfølge. 53 Revnerkanopståpåforskelligemåderogdehyppigsteårsagertildeopstårer: 54 SpændingskorrosionStresscorrosioncracking) Termiskerevner Revnerpga.udmattelseimaterialerne Spændingskorrosion- Spændingskorrosionerenafdehyppigsteskadermanserikedelanlægogisæriudstødningskedler.Forat denneskadestypekanopståskaltobetingelserværeopfyldt:derskalværemekaniskespændingeri kedelmaterialerne,somderf.eks.kommeromkringsvejsninger,ogsåskaltilstedeværelsenafet korrosionsforårsagendestofformaterialetogsåværeder.deterforskelligtforhverenkeltståltypehvilke stofferdererkorrosionsforårsagende.demestanvendteståltyperikedelanlægerulegeredeog lavtlegeredeståltyper.fordisseståltypererdetnitrater,natriumognatrium=ogkaliumhydroxidersom forårsagerspændingskorrosion.detstofdergiverstørstrisikoforspændingskorrosionernatriumhydroxid, dadettedirekteanvendestilalkaliseringafkedelvand. Korrosionenstartervedatdeskadesvoldendestofferskoncentrationforøgesogsættersigienlillerevne forårsagetaff.eks.ensvejsning.denkemiskereaktionderskernårdettefinderstedfårmaterialernessmå elementertilatarbejde.nårståletssmåelementerbegynderatarbejdefårdetdenlillerevnefra svejsningentilatarbejdeogdervedblivestørre.damekaniskespændingerimaterialerneikkekanundgås, erdetkunvedatminimerechancerneforatdeskadesvoldendestofferopkoncentreresatdennekorrosion kanundgås. Dettekangøresvedatundgåspalterellerlommerikedlerne,hvorkedelvandetvilblivestilleståendeog dervedindkoger.sikrermanengodcirkulationafvandetminimerermanmulighedenforatvandet indkogerogpådenmådeerderogsåmindrerisikofordennetypekorrosion BilagT Kedelhåndbog2 42af55

46 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Denvigtigstemådemansikreratderikkeskerspændingskorrosion,ervedatmansikrersigenkorrekt doseringafdekemikaliermanbrugertilalkaliseringafkedelvandet.deterderforvigtigtatfølge producentensanvisningeromkringdoseringen. Betegnelsentermiskerevneromhandlerflereforskelligetyperafrevner.Doghardealledettilfællesatde opstårpga.temperaturbelastninger.termiskerevnerkanopståvedrenoverophedningellerisituationer hvorderjævnligtskerstorebelastningsændringerpåkedlen.dentypiskeårsagtildennetyperevnerer overophedningafhedefladerneikedelsystemet.årsagentiloverophedningskyldesentenbelægningerpå hedefladerne,blokeringforvandcirkulationirøreneellervedentørkogning. Belægningerresultereridårligvarmetransmissionfrarøggassentilvandet,ogderskalfyresekstraikedlen foratkunneproducerenokdamp,hvorvedtemperaturenpåhedefladernestiger.skerderenblokeringfor vandcirkulationenforringeskølingenafrøreneogtemperaturenstiger.denalvorligsteogfarligste revnedannelseskervedentørkogningdadenkanmedførerstoreskaderpåildkanalerneikedelanlæget. Stigertemperaturenpåkedelstålettilca.500 o Cogderoverienlængereperioderisikerermanensvækkelse afstålet.enlængerevarendeoverhedningvedca.500 o Cvilmedførebrudistålet,hvilkettypiskvilskei materialethvorderalleredeeksisterertrækspændinger.veddennetyperevnervilderikkekomme deformationerpåkedelmaterialerne. Nårtemperaturenafkedelmaterialetkortvarigtoppåomkring800 o Cogderover,vilståletsstyrkeblive reduceretkraftigt.vedenkorterevarendeoverhedningveddissetemperaturer,risikerermandeformation afkedelmaterialet,ogpåettidspunktvilderogsåindtræffebrudikedelmaterialet. Termiske-revner- Revner-pga.-udmattelse- Dennetyperevneropståroftestpågrundafatkedelmaterialetudmattes.Årsagentildeopstårkanvære rentmekanisk.mekaniskudmattelseafmaterialetkommerafatkedlenopvarmesognedkøles,hvilketfår materialettilatudvidesigogtrækkesigsammen.revnernekanogsåkommehviskedlenkørermedstore varierendebelastninger.dennetyperevnerviloftestværeatfindeiudstødningskedlerdadissealtidvil køremedvarierendebelastninger.udfraobservationeroverbelastningernepåhjælpemotorernevarierer belastningernemellem40og85%størstedelenaftiden.dettevilmedføreattemperaturernei udstødningskedlernevariererhvorforkedelmaterialetskiftevisvilstrækkesigogtrækkesigsammen. Materialernebelastesogsåmereiudstødningskedlerne,dadeoftereenddeoliefyredekedler,vilblivehelt 43af55

47 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 kolde.nårderf.eks.skalforetagesoverhalingafenhjælpemotorvilkedelmaterieletfaldetiltemperaturen icasingen,hvorimoddeoliefyredekedlernæstenaltidvilværedriftsvarme. Mankanvednøjedimensioneringafkomponenterogkedel,minimeremulighedenforatdennetype revneropstår.dettegøresvedgrundigtatoverveje,hvilkematerialermanbenyttertilatfremstillekedlen oghvordanudformningenafkedlenskalvære.detertemperatureneogbelastningenafkedlenderer dimensionerendeforvalgetafmaterialetogtykkelsenpårørogkomponenter. Kedelpasserensoperationafkedlenharstorbetydningforatundgåudmattelsesrevnerikedlerne.Hanskal sikrederskerenkorrektopfyringognedkølingafkedlerneogovervågedriften.pådenmådeundgårman unødigebelastningerafkedlenoglevetidenforlænges. MARPOL-73/78-Marine-Pollution)- Idetteafsnitvildetbliveundersøgtominvesteringenvilhavenogenindflydelsepådeemissionskravder gælderforskibe.tildetteformål,hardetværetnødvendigtatstuderemarpolkonvektionen,somvilblive omtaltefterfølgende. IMObeståraf5komitéer,hvorMEPC)MarineEnvironmentProtectionCommittee,erdenkomitésom tagersigafmiljøetogharudvikletmarpolkonvektionen.denerløbendeblevetudvidetogomhandleri dag6bilagannexi VI) 55 AnnexI:Omhandlerforebyggelseafforureningforårsagetafolie.Dentrådteikraftoktober1983,men januar2007trådteetrevideretbilagikraft.oliejournalen,olie/vandseparatorsystemer,slop=ogsludge tankeogdobbeltskrogeralletiltagiannexi. AnnexII:Omhandlerforureningafskadeligevæskerfragtetibulk.Dentrådteikraftiapril1987oger ligeledesblevetrevidereti2007.herfrakommerogsådenkendte12mil=grænse. AnnexIII:Omhandlerforebyggelseafforureningafskadeligestofferiemballeretform.Dentrådteikraftjuli AnnexIV:Omhandlerforureningforsagetafspildevandfraskibe.Dentrådteikrafti2003ogblevrevidereti AnnexV:Omhandlerforureningforårsagetafaffaldfraskibe.Dentrådteikraftdecember MARPOLanneVIandNTC edition) 44af55

48 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 AnnexVI:Omhandlerluftforureningforsagetafskibe.Denblevoptageti1997.Dettebilagsætter grænseværdierforudledningerafsvovloxiderso X ),nitrogenoxiderno X ),drivhusgasserco 2 )ogsamtidig forbyderforsætligeemissionerafozonnedbrydendestoffer. MARPOLstammerfraordenemaritimepollution,hvordenførsteprotokolkomi1973ogsenereblevudvidet medyderligereenprotokoli1978.derfrakommernavnetmarpol73/78konventionen.denerigennem årenegennemgåetflereændringeramendments)somharstrammetopiforholdtildeforskelligeannex er. I1990 erneblevluftforureningforårsagetafskibeetmereogmereomtaltemneogi1997blevannexvi, somomhandler Regulationsfortheprevetionofairpollutionfraships,optagetiMARPOLkonventionen. Annex etstillerkravtilemissionerafso x ogno x iudstødningsgassernefraskibe.annexvieropdeltitre kapitlersomomhandler18regulativer. Kapitel1handleromannexVIgenereltsåsomdefinitioner,begreber,undtagelserogansøgninger,ogdet indeholderregulativerne1til4 Kapitel2indeholderregulativerne5til11,ogomhandlerregelsætforkontrolbesøg,oversigterog certifikater. Kapitel3indeholderregulativerne12til18,somomhandlerkravtilbegrænsningerafemissionerfraskibe.I detefterfølgendevilderblivegåetidybdenmedregulativ13og14somharrelevansfordetteprojekt. Annex-VI- Regulativ-13- -Nitrogenoxider-NOX)- DetteregulativomhandleremissionerafNO X,dengælderalledieselmotorerpåmereend130kW bremseeffekt,installeretiskibedererbyggetefter1.januar2000,ellerskibederhargennemgåetenstørre ombygningefterdennedato.foratmotorerefter1.januar2000måimplementeresiskibe,skaldedoghave eteiappcertifikatsomdokumentationforatmotorenleveroptildeinternationaleno X =emissionsgrænser, satafregulativ13iannexvi.motorertilnødsituationer,somf.eks.ennødgeneratorbehøverdogikkesådan etcertifikat. &&Figur&15:&NOx&udledninger,&IMO& 45af55

49 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 NO X udledningerskalleveoptilnoglestandarderkaldettieri III.Tiergrænseværdierneerregnetudfra udledningerneafno X ig/kwh,ogkraveneændresmedmotorernesomdrejningstal.denførstestandard,tier I,vargældendeformotorerbyggetefterden1.januar2000. Somvistitabel1,tagetfraIMO shjemmeside,kanmansehvordantieriikraveneerblevetskærpet.de gælderdogkunnyeskibe.i2016træderkravenefratieriiiikraft.tieriiireglernegælderdogkuni bestemteecaområderemissioncontrolareas). Ifigur14fraIMO shjemmesidenedenunder,kanmansehvordanno X =grænseværdierneerblevetændret. Figur&16:&Ændring&af&emmisionskrav&Nox)& Regulativ-14- -Svovloxider-SOX)- AnnexIVsættergrænseværdierforsvovlindholdetifuelolie,forbedreatkunnekontrollereSO X= emissioner ogindirektepartikelemissioner.derfindesdogikkenogendirektepartikelemissionsgrænsepmgrænse). Grænseværdiernefordetmaksimalttilladtesvovlindholdibrændolien,eriSECAområderneSulphur EmissionControlAreas)strammereendglobaltset.DeforskelligegrænseværdierglobaltogiSECA områdernekanseitabel2. &&Figur&17:&SECA&krav&til&svovlindhold&i&brændolie& 46af55

50 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Manharbesluttetatsænkegrænseværdienafsvovlindholdetibrændoliei2020til0,5%masseprocent, mendetskalførstrevurderesi2018førdetforindvirkning.ifigur2kanmansestramningerneaf svovlindholdetibrændolien. Figur&18:&Ændring&af&emmisionskrav&SOx)& GrundentilatgrænseværdierneiSECAområderneerstrammereendglobalt,erfordiderernoglelande somselvharvalgtatstrammekravenetiludledningerneafso X yderligere. ECA/SECA-områder- EmissionControlledAreasECA s)erområderhvorderundermarpolannexvierstrengerekravtil emissioner.destrengerekraviecaområderneomfatterudledningerneafso X ogno x partikler.de nuværendeecaområderdereroptagetundermarpolannexvi,erpåsammetidspunktblevetudnævnt tilsecaområder.navnetsecasulphuremissioncontrolledareas)betyder,atderidisseområderer yderligerestriktionertilemissionerafso x.denuværendesecaområderdækker 56. DetBaltiskehav trådteikraftden19.maj2005 NordsøenogdenEngelskekanal trådteikraftden11.august2007 DenAmerikanskeøstkyst trådteikraftden1.august2012 Hawaii=trådteikraftden1.august2012 Californien trådteikraftden1.august af55

51 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Figur&19:&ECA/SECA&områder& DetforventesatCarribienPuertoRicoogUSVirginIslands)vilbliveudnævnttilECAområde,ogvilblive optagetimarpologtrædeikraftfrajanuar2014.mendetteerstadigkunnogetdererunderovervejelse. Figur&20:&ECA/SECA&områder& ForetnedbringeemissionerneafSO x valgteimoi2000atsættemaks.begrænsningerpåindholdetafsvovl ibrændstofisecaområderne.påfigur17,s.46sesdethvordanbegrænsningernetilsvovlindholdeti brændolienerblevetændretsiden2000.mankanogsåsehvordankravenetilsvovlindholdeterstrengerei SECAområderne. 57 EfterathaveundersøgthvordanreglernegælderforudledningerafNO x ogso x kandetkonstateresat reglerneforno x =udledningerikkeomfatteroliefyredekedler.grundentildetteeratderikkeudviklesno x partiklerienoliefyretkedel.detteskyldesatforbrændingstemperaturenogtrykketikedlenerforlavttilat derkanudviklesno X af55

52 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 DaskibetsejlerietSECAområdeogikkeharetanlægtilrensningafrøggasserne,ermanderfornødttilat overholdereglerneformaks.svovlindholdetidetbrændstofderafbrændesikedlerne.implementeringen afudstødningskedlernefårikkeskibettilatudledemindreso x perkilowatttime,mendensamlede mængdeso x derudledesnedbringesdadervilbliveproduceretfærrekilowatttimerideoliefyredekedler. CO2\emissioner- DerharaldrigværetgrænseværdierforudledningerafdrivhusgasserCO 2 )tilsøspåsammemådesomder ermedso X ogno X.Pålandderimod,hardeforskelligelandeensamletkvoteforudledningerafCO 2, hvilketbetyderatfirmaerskalbetalefordenmængdeco 2 deudleder.denneformforbetalingerikke muligatindføreidenmaritimesektor,forhvemskalbetaleforhvad?grundentilatdenneformfor betalingikkekanladesiggøre,eratskibenesejlermellemflerelandegrænserogunderforskellige flagstater.f.eks.kanetdanskegetskibgodtsejleunderflagtilhørendebahamasogkunoperereityske farvande. Selvomfragttransporteretmedskibeerdenmestmiljøvendeligeogenafdemindstebidragsydereafden totaleco 2 =udledning,hardetlængeværetønsketatfådesamledeco 2 =emissionerforårsagetafden maritimesektorbragtned.detharderforværetnødvendigtmedenglobalindgangsvinkeltilat effektiviseredetteområde.co 2 =emissionerharsomtidligereskrevet,ikkekunnettilskrivesenbestemt nationgrundetskibsfartensglobaleogkomplekseaktiviteter.imoharforsøgtatfåenglobalkontrolaf drivhusgasserudledtafdeninternationaleskibsfart,damanharanerkendtomfangetafklimaforandringen. Foratimødekommedetteproblemblevdeti2011valgtattilføjeetnytkapitelunderMARPOLannexVI. Dettekapitel4harfåettitlen forordningeromenergieffektivitetforskibe,hvilketgørdetobligatoriskat energioptimereskibe.deterførstegangentilføjelsetiletannexomhandlerreduktionafdrivhusgasser. Reglerneforatenergieffektivisereskibe,trådteikraftden1.januar2013oggælderalleskibebyggeti2000 ogfremefter.menregnermedfremtil2030atkunnenedbringedesamledeco 2 emissionermed 30%. IMO sgeneralsekretærharudtaltfølgendeomdennesucces. This%is%a%landmark%for%the%Organization,%which%has%now%made%a%positive%contribution%to%worldwide%efforts% to%stem%climate%change%and,%indeed,%a%landmark%for%the%international%community%since,%for%the%first%time%in% history,%it%has%been%possible%to%legislate%ghg%emission%reductions%for%an%entire%industry%sector. 58 % 58 onsfrominternationalshippping/documents/breakthrough%20at%20imo%202011ghg%20flyer%20web%5b1%5d.pd f 49af55

53 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 PåbilledetnedenforkanmanseIMO sforventedeplanermedindførelsenatdenneenergioptimeringsplan. Figur&21:&IMO s&ønske&om&at&reducere&co2fudledning& DenenestemådehvorpåmankanreducereudledningerneafCO 2 ervedatafbrændemindrebrændstof. Brændstofafbrændingbrugesprimærttilfremdriftenafskibe,ogtilproduktionenafel.Derudover afbrændesdetogsåikedlerneforatproduceredamptilforskelligeopvarmningsformål. 59, 60 Forhverkubikmeterdieselderafbrændes,udviklesder2,654tonCO Vedimplementeringaf udstødningskedlermedførerreduktionenafdieselforbruget,enårligreduceringafco 2 =udslippetpåca.: 286,8*2, 654 = 761, 2ton Forældreskibeerderstorebesparelserathentepåforbrugettilfremdriften.Derforbrugesderrigtig mangekræfterpådetteområdeforatoptimeremestmuligt.deforskelligeområderderogsåarbejdes megetpåerskruernesopbygningogvirkningsgrad.pånyeskibegøresderdesudenmegetudaf opbygningenafskibsskroget,foratgøreskibetsåstrømlignetsommuligt.derudoverlavesderogsåmere effektivogmiljøvenliganti=foulingskrogmaling. Påbådenyeogældreskibearbejdesdermegetmedenergioptimering,ogpådenmådeminimere forbrugetafbrændstoftilhjælpemotorerne,samthovedmotorerne.dettegøresvedatinstallere af55

54 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 automationsudstyrtilstyringafpumperogventilatorer.mankanisærreducereelforbrugetvedatmontere frekvensomformereogstyringerpåpumpernetilskibeneskølevandssystemer.påpearlseaways,erder f.eks.ensøvandspumpeihverside,somindtilviderebeggeharkørtmensskibetliggerihavn,selvomderi perioderkunharkørthjælpemotorerideneneside.pådennemådeharmanbrugtenergipåatcirkulere kølevand,samtidigmedatmanharholdtmotorernevarmemeddamp. DenmetodetilatreducereCO 2 udledningersomharbetydningfordetteprojekt,erimplementeringenaf udstødningskedler.deterforskelligtfraanlægtilanlæghvormangeprocentbrændstofdetermuligtat spareideoliefyredekedler.dererflerefaktorerdergørsiggældendeforhvorstorebesparelsernebliver, somf.eks.: Temperaturenogmængdenafrøggassen. Maksimalmuligstørrelseafudstødningskedlen. Virkningsgradenpåkedlen. Nårmandimensionerenudstødningskedelerdetmængdenogtemperaturendersættergrænsenforhvor megetdampmankanproducere.manønskerfrafabrikanternessideattemperaturforskellenmellem kedelvandetogrøggassenvedudløbetafkedlenikkeermindreend38 C 62.Menoftestertemperatur forskellenstørre,dadetikkeerøkonomiskrentabeltatkommenedpåde38 C.Detkanhellerikkebetale sigatkøbeenkedelsåstoratdenproducerermeredampendskibetkanbruge,daenergienfraden overproducerededampikkekanudnyttes. LigeledesmedkraveneforNO x, gælderkravenetilco 2 udledningerikkefordetteprojekt,daskibeter byggetfør2000.projektetkandoghavebetydningforatrederietkanopretholdeengodmiljøprofiludadtil TimoKirwa,SalesEngineer,AlfaLavalAalborgA/S 51af55

55 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Idennerapporterdetblevetundersøgt,hvorvidtimplementeringafudstødningskedlerpå hjælpemotorernevilværehensigtsmæssigtiforholdtiløkonomiogmiljø.foratfindeudafdette,er skibetsdampbehovogeffektforbrugblevetanalyseret,foratkunnedanneoverblikoverdenmulige brændstofbesparelse.størrelsenafbesparelsenerafgørendeforbådedetøkonomiskesynspunkt,samtdet milljømæssige.derudovererdertagethøjdeforekstravedligeholdelseiforbindelsemeddendagligedrift.i rapportenerdergjortredeforfølgendespørgsmål: Hvilkenøkonomiskbesparelsevilimplementeringengive? = Hvilkenbetydninghardetiforholdtildennuværendedriftogvedligeholdelseaf kedelanlægget? = Hvilkenbetydningvildetfåforfremtidigemiljøkravogskibetsgrønneprofil? Opsummering- Konklusion- UnderdegivnedriftforholdpåM/SPearlSeaways,vilimplementeringafudstødningskedlerpåtoaf hjælpemotorerneværeenmegetfordelagtiginvestering.daskibetliggerihavn7timerdagligt,bliverder brugtmegetdieselolietilfyringihjælpekedlerne.foratvurderehvorstorbesparelsenkanblive,erder tagethøjdeforhvormegetdampderharværetbehovforiløbetafetår,samthvormegetdenye udstødsningskedlervilkunneproducere.dadampproduktionenidissekedlererafhængigaf hjælpemotorernesbelastning,hardetværetnødvendigtatanalysereeffektforbrugetoverenlængere periode.iforbindelsemeddette,hardetogsåværetvigtigtatfastlæggeantalletafindkobledegeneratorer iløbetafdøgnet,samtårstiderne.underdisseforudsætningergiverdetenårligbesparelsepå287m 3, hvilketharenværdiafca.1,5millionkr. Nårdenmuligeeffektderkanhentesudafrøggasserneerberegnet,erdetnødvendigtatbetragte forskelligestørrelserkedler,foratkunneestimereudbyttet.idetteprojekterderregnetpåtoforskellige størrelserkedleraftypenxs=tc7afraalfalavalaalborg.beggestørrelsekedlervurderestilatværeen fordelagtiginvestering,mendetanbefalesatvælgedestørstekedler,dadissemedførerdenkorteste tilbagebetalingstid,samtdenstørstedieselbesparelse.hosdfdsharmanenpolitikomatinvesteringerpå dennestørrelse,maksimaltmåhaveentilbagebetalingstidpå2år.dadenneinvesteringharen tilbagebetalingstidpåca.1år,børdenderforgennemføres.derudoverønskerrederietatbeholdeskibeti ca.10år,hvorforinvesteringengiverenvæsenligbesparelse.forudendenstorebrændstofbesparelse, forventesdetatskibetblivermereattraktivtforenevt.fremtidigkøber. 52af55

56 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Iløbetafprojektarbejdet,erderopnåetkendskabtilbehovetforvedligeholdelseafkedelanlæg. Vedligeholdelseafudstødningskedler,bestårhovedsageligtafrensningafdisse,samtvandbehandling.Da deralleredeforefindesvandbehandlingtildeteksisterendekedelanlæg,vildetteikkemedføreyderligere arbejde.dervilikkeskulleudføresyderligerevandprøver,mengrundetdenstørremængdevandianlæget vildetmuligviskræveenstørredoseringafkemikalier.darengøringenafkedlerneikkeharfasteintervaller erdetikkemuligtatvurderehvoromfattendedetteyderligerearbejdebliver.udfraerfaringermedde eksisterendeudstødningskedlerforventesdetikkeatmedføreekstraarbejdeafstørrebedtydning.en totaloverhalingafkedelanlægetvildogvremereomfattendegrundetdeekstraventilerderskaltages hensyntil. Foratundersøgehvorvidtimplementeringenharindflydelsepåemissionskrav,hardetværetnødvendigtat studeremarpolkonventionen.efterathavestiftetkendskabtilemissionskravene,kandetkonstateresat derikkefindeskravtilemissionerfraoliefyredekedler,påskibeafdennealder.damangemenneskeridag, harstorinteresseforklimaforandringer,foretrækkerdeatbenyttedemindstforurenendetransportmidler. Enimplementeringafudstødningskedlergiverderforskibet,ogdermedrederiet,enbedregrønprofil, hvilketernogetmangepotentiellekundersætterprispå.denårligeco 2 =besparelsebliverca.761ton, hvilketbidragertilmindredrivhuseffekt. Perspektivering- Underarbejdetmedenergioptimeringmedhensyntilkedelanlæget,erderogsåkonstateretandre systemersomkanoptimeres.dadererlavetflereomfattendeombygningerafskibetidetslangelevetid, erdermangetingsomikkestemmeroverensmeddenoprindeligedokumentation.hele forbrugsvandssystemeterf.eks.blevetudskiftetforfåårsiden,daallerørenevartærede,somkonsekvens afenfejlpådetdaværendeosmoseanlæg.iforbindelsemedenfejlpåvarmtvandssystemetfornyligt,blev derlavetdokumentationoverdette.detvistesigatenventilfejlagtigtvarlukket.underudførelsenblev detyderligerekonstateretatenpumpeikkekørte,somdenellersskulle.formåletmeddennepumpevar atcirkulerekølevandfrahjælpemotorerneidenenesidegennemenvarmeveksler,foratforvarmedet varmeforbrugsvand.denneopvarmningsketesåledesudelukkendevia.damp,iperiodenhvorpumpenvar stoppet. Envigtigpointeerderforatmaskinbesætningenkendersystemernesopbygningogvirkemåde,foratundgå energispildsomdette.etandetområdederbliverkiggetmegetpå,eratmankansuppleredampbehovet medehs=kedlerikortvarigeperioder.ehsstårforelectricheatersystem,ogvirkersomenelkedel. Formåletmedensådankedel,eratundgåatenoliefyretkedelstarterop,forkunatfyreienkortere 53af55

57 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 periode.samtidigkommerhjælpemotorernemedudstødningskedler,tilatproduceremeredamp,da belastningenafdissestiger.strømmenfrahjælpemotorerblivernaturligvislavetvedendårligere virkningsgrad,endvarmenfrakedlerne.manundgårderimodopstartafenoliefyretkedel,heriblandt udskiftningafluftenibrændkammeret. - 54af55

58 MortenBuusNielsen PearlSeaways AarhusMaskinmesterskole BjarneSteffensen DFDS 04=06=2013 Litteraturliste- Historie)om)DFDS)fundet)på:) Det)periodiske)system:) Eriksen,)A.)B.,)Gundtoft,)S.)&)Lauritsen,)A.)B.,)2007.)Termodynamik.)København:)Nyt)teknisk)forlag.) Eurokurser)fundet)på:) ) Kompendium)om)kedelvand)af)Henrik)Rønbjerg,)lektor)på)AAMS.) ) Kedler)af)Henrik)Rønbjerg,)lektor)på)AAMS.) ) Kedelhåndbog)2) )Blåbjerg)miljø) ) K.)F.)Larsen,)dampkedler.)K.)F.)Bogteknik) ) Den)store)danske)om)metallurgi)og)korrosion:) ) MARPOLannexVIandNTC edition) ) Information)om)ECA/SECA)områder)fundet)på:) og) ) Pdf)fra)IMO)omkring)CO 2Uemissioner:) onsfrominternationalshippping/documents/breakthrough%20at%20imo%202011ghg%20flyer%20web%5b1%5d.pd f ) Information)om)CO 2)fra)shippingandCO 2)fundet)på)hjemmeside)og)pdf.) og ) Værdier)til)CO 2Uberegninger)fundet)på:) 55af55