AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

Transkript

1 AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015

2 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Fig 1. Udvikling i langtidsledighed (dagpenge), juni 14 - juni 15. Fig 2 Andel dagpengemodtagere der får første samtale indenfor første måned, april 2015 Fig 3. Aktivering af dagpengemodtagere, fordelt efter type af tilbud, nov. 14. (antal aktiverede) Ledighed og langtidsledighed falder Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden. Dette, samtidigt med en tidlig og forebyggende indsats overfor de ledige, skal være med til at sikre, at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Både ledigheden og langtidsledigheden for dagpengemodtagere har været faldende det seneste år i Hovedstaden, selvom der er stor variation kommunerne imellem, jf. fig. 1. Fælles og intensiveret kontaktforløb Med reformen skal de ledige have mindst 6 samtaler med jobcenteret i løbet af de første 6 måneders ledighed heraf mindst én fælles samtale med a-kassen. Jobcentrene i Hovedstaden har forskellige udgangspunkter for at arbejde med en tidlig og intensiv kontakt. Samlet set fik 30 % af dagpengemodtagerne i Hovedstaden den første samtale inden for den første måneds ledighed i april Andelen spænder fra 8,3 % i Allerød til 76,5 % i Høje Taastrup, jf. fig.2. Reglerne om det intensiverede kontaktforløb trådte først i kraft 1. juli Det skal bemærkes, at figur 2 kun viser de samtaler, der er registreret som nulstillende. Typer af tilbud A-dagpengemodtagerne modtager hyppigst vejledning og opkvalificering eller virksomhedsrettede tilbud. Det gælder både for tilbuddene i Hovedstaden såvel som på landsplan, jf. fig. 3. 2

3 Status på kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Fig. 4. Udvikling i kontant- og uddannelseshjælp i RAR området, indeks 100 = maj 14 Færre på kontant- og uddannelseshjælp Det samlede antal borgere på kontant- eller uddannelseshjælp i Hovedstaden er faldet fra maj 2014 til maj Det gælder for alle aldersgrupper. Faldet har været størst for aldersgruppen år, der er reduceret med 6 % i årsperioden, jf. fig. 4. Fig. 5. Udvikling i unge under 30 år på kontant- og uddannelseshjælp, maj 14 - maj 15. Mere gunstig udvikling i Hovedstaden Samlet for jobcentrene i Hovedstaden er antallet af unge under 30 år på enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp faldet med 5,2 % fra maj 2014 til maj 2015, mens der samlet for hele landet har været en stigning på 2 %. Faldet på 5,2 % i Hovedstaden dækker dog også over en stor variation mellem Hovedstadens jobcentre, der spænder mellem et fald på 19, 5 % i Albertslund til en stigning på 19,5 % i Allerød, jf. fig. 5. 3

4 Fig. 6. Andel langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering Alle skal have en aktiv indsats Kontanthjælpsreformen lægger vægt på, at alle kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats. Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere varierer blandt jobcentrene i Hovedstaden. Således har 18 % af de langvarige kontanthjælpsager i Egedal ikke fået et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år, mens andelen er oppe på 39 % i Fredensborg og Tårnby/Dragør. Samlet set har jobcentrene i Hovedstaden en højere andel langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering (28 %) end gennemsnittet for hele landet (24 %), jf. fig. 6. Hvis borgeren på kontant- eller uddannelseshjælp ikke er i stand til at deltage i et aktivt tilbud, skal borgeren have tilknyttet en mentor. Mentorindsatsen indgår endnu ikke i opgørelsen over beskæftigelsesrettede tilbud. Det vides derfor ikke, om andelene i figur 6 dækker over, at borgerne har en mentorindsats i henhold til lovgivningen. 4

5 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, og så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Fig. 7. Andel af befolkningen (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, maj 15. Færre på førtidspension i Hovedstaden I Hovedstaden er 5,1 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder i ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Andelen er markant mindre i Hovedstaden end samlet for hele landet, hvor 8,0 % af befolkningen i alderen år er i fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Den lavere andel i Hovedstaden skyldes især, at færre borgere er på førtidspension sammenlignet med landsgennemsnittet. Men også andelen i fleksjob er lavere i Hovedstaden. Andelen af borgere i Hovedstaden i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension varierer fra 3,2 % i Gentofte til 9,3 % i Brøndby, jf. fig. 7. Fig. 8 Andel aktiverede ressourceforløbsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, juni 15 Aktiv indsats i ressourceforløb I ressourceforløbene skal borgerne have en individuel og helhedsorienteret indsats med inddragelse af både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Der er stor forskel på i hvor høj grad ressourceforløbsmodtagerne får beskæftigelsesrettede tilbud i Hovedstadens jobcentre. Andelen spænder fra 5,6 % i Furesø til 48,1 % i Gladsaxe. Langt størstedelen af aktiveringen er vejledning og opkvalificering. 5

6 Fig. 9 Tilgang til førtidspension, juli 2013 og juli 2015 Tilgangen til førtidspension falder I stort set alle kommuner i Hovedstaden har man haft et fald i tilgangen til førtidspension fra juli 2013 til juli Kun i Gribskov og Hillerød har man i 2-års perioden haft henholdsvis en uændret tilgang og en lille stigning i tilgangen, jf. fig. 9. 6

7 Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres ift. sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Fig. 10 Udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, maj. 14 til maj. 15 Flere på sygedagpenge Fra maj 2014 til maj 2015 er antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge steget 3,9 % i Hovedstaden. Stigningen er lidt større end samlet for landet, hvor antallet steg 2,8 % i perioden. Den samlede stigning i Hovedstaden på 3,9 % dækker dog over en meget forskellig udvikling blandt Hovedstadens kommuner. Således er antallet af sygedagpengemodtagere faldet 15,2 % i Fredensborg mod en stigning på 27,1 % i Høje Taastrup, jf. fig. 10. Fig. 11 Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb, maj 15 Jobafklaringsforløb Siden 1. juli 2014 er borgere, der efter 5-månederstidspunktet ikke er blevet forlænget, overgået til jobafklaringsforløb. I Hovedstaden er 8,1 % af de sygemeldte overgået til jobafklaringsforløb. Andelen varierer fra 18,1 % i Gribskov til 3,1 % i Gentofte, jf. fig

8 Jobcenterets målgrupper Fig. 12. Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eks. folkepension og SU), maj 2015 Andelen på offentlig forsørgelse I Hovedstaden er 15,9 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse (SU indgår ikke). Andelen på offentlig forsørgelse i Hovedstaden er lavere end andelen for hele landet (19,5 %). Fig. 13. Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse maj 14 - maj 15 Tabel 1: Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i juni 2015 og udviklingen ift. året før RAR-Hovedstaden Antal fuldtidspersoner Jun 2015 Juni Ydelsesgrupper i alt % A-dagpenge % Arbejdsmarkedsydelse % Kontanthjælp % Uddannelseshjælp % Revalidering % Forrevalidering % Sygedagpenge % Jobafklaringsforløb Ressourceforløb % Ledighedsydelse % Fleksjob % Førtidspension % Efterløn % Kilde: Jobindsats.dk Den lavere andel i Hovedstaden dækker imidlertid over store forskelle i forsørgertyngden kommunerne imellem. Således er andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse på 10,2 % i Gentofte mod 23,5 % i Brøndby, jf. fig. 12. Udviklingen i offentlig forsørgelse Antallet af personer på offentlig forsørgelse i Hovedstaden er faldet med 2,6 % fra maj 2014 til maj Det dækker i over i den ene ende et fald på 5,0 % i Vallensbæk/Ishøj til i den anden ende en stigning på 1,4 % i Hørsholm. Samtidig med at andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse er lavere i Hovedstaden end på landsplan er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet mere i Hovedstaden (2,6 %) end på landsplan (1,6 %), jf. fig. 13. De største målgrupper i jobcentrenes indsats De målgrupper, der fylder mest i jobcentrenes indsats er modtagere af kontanthjælp, a- dagpenge og sygedagpenge. For alle tre målgrupper er antallet faldet fra juni 2014 til juni 2015 i RAR-Hovedstaden, jf. tabel 1. 8

9 Begreber og defintioner Langtidsledige (fig 1). I figuren vises antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl særlig uddannelsesydelse) med visitationskategorien "Jobparat" eller udannelseshjælp med visitatisonkategorien "Åbenlys uddannelsesparat", der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Første samtale (fig 2). Figuren viser andelen af nye ydelsesforløb på a-dagpenge, hvor den første samtale har været afholdt inden for 1 måned efter første ydelsesdag. Aktivering af dagpengemodtagere (fig 3). Figuren viser, antal personer med a-dagpenge der har været aktiveret i den viste måned (fx november 14) fordelt type af aktivering. Kontant- og uddannelseshjælp (fig 4 og 5). Her vises antal fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og uddannelseshjælp. Langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud (fig 6). Figuren viser antallet af personer uden aktivering (se nedenfor) divideret med det samlede antal personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, uanset om personerne er blevet aktiverede eller ej. Opgørelsen fastlægges den sidste dag, den enkelte ledige har modtaget kontanthjælp inden for den valgte periode. Fra denne dag opgøres det, om den ledige har modtaget kontanthjælp og/eller aktivering i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger. Personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, men som ikke har modtaget aktivering, indgår i målingen som personer uden aktivering. Der tages ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i de perioder, de modtager kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere kan det f.eks. være i forbindelse med barsel eller længerevarende sygdom. Målingen opgør således alene, hvor stor en andel af de personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 1 år inden for 1 1/4 år, som ikke har deltaget i aktivering inden for denne periode. Andel af befolkningen i fleksjob eller ressourceforløb (fig 7). Antal fuldtidspersoner, der var i fleksjob eller ressourceforløb indenfor den valgte periode (fx november 2014) som andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder år. Andelen af aktiveringsberørte ressourceforløbsmodtagere (fig 8). Viser antal unikke ressourceforløbsydelsesmodtagere, der har været aktiveret divideret med det samlede antal personer der modtog ydelsen inden for den viste periode (fx april 2015). Tilgang til førtidspension (fig 9). Viser årige, der inden for den valgte periode får bevilliget førtidspension første gang Sygedagpenge og jobafklaringsforløb (fig 10 og 11). Viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på sygedapenge eller i jobafklaringsforløb det seneste år. Figur 11 viser fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb som andel af både sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Alle anvendte data er fra Jobindsats.dk 9