Forelæggelsesregler og kompetenceregler m.v.

Transkript

1 Forelæggelsesregler og kompetenceregler m.v. Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: kompetence forelæggelse underretning; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: Status: Historisk Udskrevet:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 8 1. Indledning Almindelige bemærkninger Særlige spørgsmål Indberetning/Underretning Høringer Juridisk visitering Ophævelse af tidligere forskrifter m.v Reglerne (emnerne) om forelæggelse og kompetence m.v. (A Å) 20 Advokater 20 Straffesager m.v. mod advokater 20 Aktindsigt 20 Aktionærlån 21 Anke 21 Anklageskrifter 21 Anteciperet bevisførelse 22 Arbejdsløshedskasser 22 Arrestantsager 23 Arveretsfrakendelse 23 Benådning og udsættelse med fuldbyrdelsen af fængselsstraf 26 Beredskabsloven 27 Beskæring af straffesager ud fra ressourcehensyn 27 Buskørsel 28 Bødetakster 28 Dansk område. Fremmed fartøj. Udlændinge 30 Detentionsdødsfald

3 Dyreværnslov. Sager om overtrædelse af dyreværnsloven 30 Efterforskning. Særlige efterforskningsskridt 32 EF-domstolen. Forelæggelse af præjudicielle spørgsmål 33 Eksterritoriale personer 33 Emballage til øl og læskedrikke 33 EMRK 34 Erstatning i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a 34 EU-svigssager 37 Forelæggelsesregler 40 A. Almindelige forelæggelsesregler 40 B. Særlige forelæggelsesregler 44 Folketingsmedlemmer 46 Folketingets Ombudsmand 46 Forvaring 47 Forældremyndighedens indehaver. Underretning 48 Friheder 48 Færdselslov 48 Følsomme oplysninger 49 Genoptagelse af straffesager 50 Gesandtskabspersonale af dansk nationalitet 50 Godskørsel 50 Gødningsplaner 51 Halvårsoversigter om sagsbehandlingstiden i voldssager 52 Høringsforskrifter 52 Indberetning/Underretning Generelt Indberetning til Justitsministeriet Indberetning til Rigsadvokaten Indberetning til statsadvokaterne Generelt om særlovssager

4 3. Særlige forskrifter Indberetning til Justitsministeriet Indberetning til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen Indberetning til Rigsadvokaten Indberetning til statsadvokaterne Indberetning til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet Underretning til Rigspolitichefen Underretning til politidirektørerne Underretning til Politiklagenævnet Underretning til Kriminalforsorgen Indberetning til kommunale (sociale) myndigheder Underretning til kommunalbestyrelsen Underretning til Det Veterinære Sundhedsråd Underretning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Underretning til forældremyndighedens indehaver Underretning til forsvarerne Indberetning til Fødevaredirektoratet Indberetning til Færdselsstyrelsen Indberetning til miljømyndigheder Ordenskapitlet Underretning til Retslægerådet Indberetning til Plantedirektoratet Indberetning til Skov- og Naturstyrelsen, Vildtforvaltningskontoret Storkøbenhavns Taxinævn Indberetning til sundhedsmyndigheder Indberetning til Søfartsstyrelsen Underretning til Told- og Skattemyndigheder Indberetning til Udlændingeservice Indberetning til Domstolsstyrelsen Indberetning til Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen

5 Indsatte. Straffesager mod indsatte 68 Inhabilitet 68 International Retshjælp 69 Isolationsfængsling 70 Jagtlovsovertrædelser 72 Kompetenceregler Påtalekompetence Politidirektørens påtalekompetence Statsadvokatens påtalekompetence Rigsadvokatens påtalekompetence Justitsministerens påtalekompetence Kompetencen til at opgive påtale Politidirektørens kompetence Statsadvokatens kompetence Rigsadvokatens kompetence Justitsministerens kompetence Kompetencen til at meddele tiltalefrafald Politidirektørens kompetence Statsadvokatens kompetence Rigsadvokatens kompetence Justitsministerens kompetence Kompetencen til at nedlægge påstand om særforanstaltninger Kompetencen til at nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse Kompetencen til at acquiescere ved domme/iværksætte anke Acquiescens-kompetencen Kompetencen til at iværksætte anke Kompetencen til at iværksætte kære Kompetence vedrørende straffedommes fuldbyrdelse Kompetencen til at meddele udgangstilladelse Kompetenceforhold vedrørende foranstaltningsændringer

6 11. Kompetenceforhold i forbindelse med behandlingen af sager om erstatning i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a. 12. Kompetenceforhold vedrørende behandlingen af klager over politipersonalet, jf. retsplejelovens kapitel 93 b 13. Kompetenceforhold vedrørende behandlingen af straffesager mod politipersonale Kompetenceforhold vedrørende afgørelse om aktindsigt i straffesager m.v Kompetenceforhold ved fremsættelse af retsanmodninger m.v., se International retshjælp 88 Klager over politipersonalet, behandlingen af 90 Kommunestyrelsesloven 91 Konfiskation 91 Kontrolbesøg, hvori OLAF har deltaget (EU-svigssager) 92 Kontrollen vedrørende idømte tidsubestemte foranstaltninger 92 Kriminalforsorgen 93 Kvaksalveri 94 Kvartalsvise indberetninger om sagsbehandlingstiden i voldssager 94 Kære. Fremgangsmåden ved og kompetencen til at iværksætte kære 94 Langvarige sigtelser 98 Luftfartslovgivningen 99 Markedsføringsloven. Sager om overtrædelse af markedsføringsloven 102 Medieansvarsloven 102 Mentalt afvigende lovovertrædere 103 Mentalt retarderede lovovertrædere 105 Miljøstraffesager 105 Nordisk vidnepligt 108 Nært pårørende. Færdselslovssager. Tiltalefrafald 108 Offentligt ansatte 110 Ophavsretskrænkelsessager 112 Ordenskapitlet 112 Politiets og anklagemyndighedens personale, straffesager mod 114 Politiklagenævn, jf. retsplejelovens kapitel 93d

7 Potentielle nævningesager 116 Procesbevillingsnævnet Ansøgninger fra tiltalte om 2. og 3. instansbevillinger Sagens gang Frister Ansøgninger fra anklagemyndigheden om 2. og 3. instansbevillinger Kompetenceforhold Underretning Fuldbyrdelsesspørgsmål 118 Pyramidespil 119 Racisme 120 Retslægerådet 120 Rettighedsfrakendelse 121 Revisorer 122 Sagsbehandlingstiden i straffesager 124 Selskabstømningssager 125 Sigtelser 125 Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland 125 Sprøjtejournaler i landbruget. Overtrædelse af reglerne om sprøjtejournaler i landbruget 127 Straffeloven 127 Straffuldbyrdelsesloven 129 Sundhedspersonale 130 Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 133 Sædelighedsforbrydelser over for børn 133 Særlovssager. Generelt om særlovssager 134 Søforklaringer 135 Taxikørsel 136 Tiltalefrafald 137 Told-, skatte- og afgiftssager

8 Udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller er anbragt i forvaring 140 Udgangstilladelser 140 Udlændinge 141 Unge lovovertrædere 145 Videoafhøring af børn i sædelighedssager 146 Virksomhedsansvar 146 Vold i parforhold. Efterforskningen af sager om vold i parforhold 146 Voldssager 147 Våbenlov 147 Økologisk jordbrugsproduktion 148 Årsindberetning

9 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2002 Frederiksholms Kanal 16 Den 20. marts Kbh. K. J.nr. RA Forelæggelsesregler og kompetenceregler m.v. Indholdsfortegnelse 1. Indledning Almindelige bemærkninger Særlige spørgsmål Indberetning/Underretning Høringer Juridisk visitering Ophævelse af tidligere forskrifter m.v Reglerne (emnerne) om forelæggelse og kompetence m.v. (A Å)... 1 Acquiescens, se Kompetenceregler, pkt. 6.1 Advokater... A1 Afgiftssager, se Told-, Skatte- og Afgiftssager Aids-syge, se Straffeloven ( 252, stk. 2) Aktindsigt... A1 Aktionærlån... A2 Almindelige forelæggelsesregler, se Forelæggelsesregler Analogi af arvelovens 36, se Arveretsfrakendelse Anke... A2 Anklagemyndighedens personale, se Politiets og anklagemyndighedens personale Anklageskrifter... A2 Anteciperet bevisførelse... A3 Arbejdsløshedskasser... A3 Arbejdsmarkedspension og pensionskasser, se Arveretsfrakendelse Arrestantsager... A4 Arveretsfrakendelse... A4-8 -

10 Indholdsfortegnelse - side 2 ATP-loven, se Arveretsfrakendelse Benådning og udsættelse med fuldbyrdelsen af fængselsstraf... B1 Beredskabsloven... B2 Beskæring af straffesager ud fra ressourcehensyn... B2 Buskørsel... B3 Bødetakster... B3 Børn, se Sædelighedsforbrydelser over for børn, Unge Lovovertrædere og Videoafhøring af børn Dambrugsbekendtgørelsen, se Miljøstraffesager Dansk område. Fremmed fartøj. Udlændinge... D1 Detentionsdødsfald... D1 Det Veterinære Sundhedsråd, se Dyreværnslov Dispositionssager, se Klager over politipersonalet Dyreværnslov. Sager om overtrædelse af dyreværnsloven... D1 Efterforskning. Særlige efterforskningsskridt... E1 EF-domstolen. Forelæggelse af præjudicielle spørgsmål... E2 Eksterritoriale personer... E2 Emballage til øl og læskedrikke... E2 EMRK... E3 Enkeltmandsvirksomheder, se Virksomhedsansvar Erhvervsmæssig personbefordring, se Buskørsel og Taxikørsel Erstatning i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a... E3 EU-svigssager... E6 Forelæggelsesregler... 1 A. Almindelige forelæggelsesregler... 1 B. Særlige forelæggelsesregler... 5 Farlighedsdekret, se Sikringsafdelingen Folketingsmedlemmer... F1 Folketingets Ombudsmand... F1 Forbrugerombudsmanden, se Markedsføringsloven Forvaring... F2 Forældremyndighedens indehaver. Underretning... F3 Frakendelse af rettigheder, se Rettighedsfrakendelse - 9 -

11 Indholdsfortegnelse - side 3 Friheder... F3 Færdselslov... F3 Fødevaredirektoratet, se Dyreværnslov Følsomme oplysninger... F4 Genoptagelse af straffesager... G1 Gesandtskabspersonale af dansk nationalitet... G1 Godskørsel... G1 Gødningsplaner... G2 Habilitet, se Inhabilitet Halvårsoversigter om sagsbehandlingstiden i voldssager... H1 Hiv-smitte, se Straffelovens 252, stk. 2 Hyrekørsel, se Taxikørsel Høringsforskrifter... H1 Indberetning/Underretning Generelt Indberetning til Justitsministeriet Indberetning til Rigsadvokaten Indberetning til statsadvokaterne Generelt om særlovssager Særlige forskrifter Indberetning til Justitsministeriet Indberetning til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen Indberetning til Rigsadvokaten Indberetning til statsadvokaterne Indberetning til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet Underretning til Rigspolitichefen Underretning til politidirektørerne Underretning til Politiklagenævnet Underretning til Kriminalforsorgen Indberetning til kommunale (sociale) myndigheder Underretning til kommunalbestyrelsen Underretning til Det Veterinære Sundhedsråd Underretning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Underretning til forældremyndighedens indehaver

12 Indholdsfortegnelse - side Underretning til forsvarerne Indberetning til Fødevaredirektoratet Indberetning til Færdselsstyrelsen Indberetning til miljømyndigheder Ordenskapitlet Underretning til Retslægerådet Indberetning til Plantedirektoratet Indberetning til Skov- og Naturstyrelsen, Vildtforvaltningskontoret Storkøbenhavns Taxinævn Indberetning til sundhedsmyndigheder Indberetning til Søfartsstyrelsen Underretning til Told- og Skattemyndigheder Indberetning til Udlændingeservice Indberetning til Domstolsstyrelsen Indberetning til Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen Indsatte. Straffesager mod indsatte... I1 Inhabilitet... I1 International Retshjælp... I2 Isolationsfængsling... I3 Jagtlovsovertrædelser... J1 Jordemødre, se Sundhedspersonale Kompetenceregler Påtalekompetence Politidirektørens påtalekompetence Statsadvokatens påtalekompetence Rigsadvokatens påtalekompetence Justitsministerens påtalekompetence Kompetencen til at opgive påtale Politidirektørens kompetence Statsadvokatens kompetence Rigsadvokatens kompetence Justitsministerens kompetence Kompetencen til at meddele tiltalefrafald

13 Indholdsfortegnelse - side Politidirektørens kompetence Statsadvokatens kompetence Rigsadvokatens kompetence Justitsministerens kompetence Kompetencen til at nedlægge påstand om særforanstaltninger Kompetencen til at nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse Kompetencen til at acquiescere ved domme/iværksætte anke Acquiescens-kompetencen Kompetencen til at iværksætte anke Kompetencen til at iværksætte kære Kompetence vedrørende straffedommes fuldbyrdelse Kompetencen til at meddele udgangstilladelse Kompetenceforhold vedrørende foranstaltningsændringer Kompetenceforhold i forbindelse med behandlingen af sager om erstatning i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a Kompetenceforhold vedrørende behandlingen af klager over politipersonalet, jf. retsplejelovens kapitel 93 b Kompetenceforhold vedrørende behandlingen af straffesager mod politipersonale Kompetenceforhold vedrørende afgørelse om aktindsigt i straffesager m.v Kompetenceforhold ved fremsættelse af retsanmodninger m.v., se International retshjælp Kildeskatsager, se Told-, Skatte- og Afgiftssager Kiropraktorer, se Sundhedspersonale Klager over politipersonalet, behandlingen af... K1 Kliniske tandteknikere, se Sundhedspersonale Kommunalbestyrelsen, se Taxikørsel Kommunestyrelsesloven... K2 Konfiskation... K2 Kontrolbesøg, hvori OLAF har deltaget (EU-svigssager)... K3 Kontrollen vedrørende idømte tidsubestemte foranstaltninger... K3 Kriminalforsorgen... K4 Kvaksalveri... K5 Kvartalsvise indberetninger om sagsbehandlingstiden i voldssager... K5-12 -

14 Indholdsfortegnelse - side 6 Kædebreve, se Pyramidespil Kære. Fremgangsmåden ved og kompetencen til at iværksætte kære... K5 Langvarige sigtelser... L1 Luftfartslovgivningen... L2 Læger, se Sundhedspersonale Markedsføringsloven. Sager om overtrædelse af markedsføringsloven... M1 Meddelelseshemmeligheden, se Efterforskning. Særlige efterforskningsskridt Medieansvarsloven... M1 Mentalt afvigende lovovertrædere... M2 Mentalt retarderede lovovertrædere... M4 Mentalundersøgelser, se Mentalt afvigende lovovertrædere, pkt. 1 Miljøstraffesager... M4 Nordisk vidnepligt... N1 Nordiske lande. Retshjælp, se International Retshjælp Nært pårørende. Færdselslovssager. Tiltalefrafald... N1 Offentligt ansatte... O1 OLAF, se EU-svigssager og Kontrolbesøg Ophavsretskrænkelsessager... O3 Ordenskapitlet... O3 Patientklagenævn, se Sundhedspersonale og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Personundersøgelser, se Kriminalforsorgen Politiets og anklagemyndighedens personale, straffesager mod... P1 Politiklagenævn, jf. retsplejelovens kapitel 93d... P3 Potentielle nævningesager... P3 Procesbevillingsnævnet... P4 1. Ansøgninger fra tiltalte om 2. og 3. instansbevillinger Sagens gang Frister Ansøgninger fra anklagemyndigheden om 2. og 3. instansbevillinger Kompetenceforhold Underretning Fuldbyrdelsesspørgsmål... 5 Præjudicielle spørgsmål, se EF-domstolen Pyramidespil... P6 Pålæg efter straffelovens 236, stk. 2, se Sædelighedsforbrydelser over for børn

15 Indholdsfortegnelse - side 7 Påtaleopgivelse, se Kompetenceregler, pkt. 2, og Beskæring af straffesager Racisme... R1 Rekonstruktioner, se Anteciperet bevisførelse Ressourcehensyn, se Beskæring af straffesager Retshjælp, se International Retshjælp Retslægerådet... R1 Retsplejeloven, se relevante stikord Rettighedsfrakendelse... R2 Revisorer... R3 Sagsbehandlingstiden i straffesager... S1 Samfundstjeneste, se Kriminalforsorgen Schengen-konventionen, se International Retshjælp Selskabstømningssager... S2 Selvmordsforsøg, alvorligere i detention, se Indberetning/Underretning Sigtelser... S2 Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland... S2 Sindssyge lovovertrædere, se Mentalt afvigende lovovertrædere Skattestraffesager, se Told-, Skatte- og Afgiftssager Sociale myndigheder, se Unge lovovertrædere og Vold i parforhold Sprøjtejournaler i landbruget. Overtrædelse af reglerne om sprøjtejournaler i landbruget... S4 Storkøbenhavns taxinævn, se Taxikørsel Straffeloven... S4 Straffuldbyrdelsesloven... S6 Straffesager mod personer ansat i politiet og anklagemyndigheden, se Politiets og anklagemyndighedens personale Sundhedspersonale... S7 Sundhedsstyrelsen, se Sundhedspersonale Sundhedsvæsenets Patientklagenævn... S10 Sygeplejersker, se Sundhedspersonale Særlige forelæggelsesregler, se Forelæggelsesregler Sædelighedsforbrydelser over for børn... S10 Særlovssager. Generelt om særlovssager... S11 Søforklaringer... S12 Tandlæger, se Sundhedspersonale

16 Indholdsfortegnelse - side 8 Tandteknikere (kliniske), se Sundhedspersonale Taxikørsel... T1 Tiltalens udformning, se Anklageskrifter Tiltalefrafald... T2 Told-, skatte- og afgiftssager... T2 Transport af dyr, se Dyreværnslov UCLAF, se OLAF Udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller er anbragt i forvaring... U1 Udgangstilladelser... U1 Udlændinge... U2 Udlændingeservice, se Udlændinge Udsættelse med fuldbyrdelsen af fængselsstraf, se Benådning Udvisning, se Udlændinge Underretning, se Indberetning/Underretning Ungdomskontrakt, se Unge lovovertrædere Unge lovovertrædere... U6 Varetægtsfængsling, se Arrestantsager og Isolationsfængsling Videoafhøring af børn i sædelighedssager... V1 Virksomhedsansvar... V1 Visitering, se Indledning, pkt : Juridisk visitering Vold i parforhold. Efterforskningen af sager om vold i parforhold... V1 Voldssager... V2 Våbenlov... V2 Økologisk jordbrugsproduktion... Ø1 Årsindberetning... Å1-15 -

17 Indledning side 1 1. Indledning 1.1 Almindelige bemærkninger Forskrifterne om, hvilke sager der skal forelægges for den højere anklagemyndighed og særmyndigheder m.fl., findes ikke samlet ét sted, men må søges flere steder, eksempelvis i cirkulærer fra Justitsministeriet (JMC), justitsministerielle cirkulæreskrivelser (JMC-skr.), cirkulærer fra Rigsadvokaten (RAC), cirkulæreskrivelser fra Rigsadvokaten (RAC-skr.), meddelelser fra Rigsadvokaten (RM) og Rigsadvokaten Informerer (RA INFO). Tilsvarende gælder om forskrifter om indberetning af og underretning om visse sager til Justitsministeriet, Rigsadvokaten, statsadvokaterne, særmyndigheder m.fl. I august 1993 udsendte Rigsadvokaten et katalog over forelæggelsesregler. Der var i hovedsagen tale om forskrifter, der støttede sig på administrative bestemmelser, herunder RM 7/1992 om påtalekompetence og forelæggelsesregler m.v. Forelæggelsesregler, der følger af kompetenceregler i retsplejeloven eller i andre lovbestemmelser, var ikke medtaget i 1993-forelæggelsesreglerne. I den forløbne tid er der kommet nye sagsområder til, og der er udsendt en række nye forskrifter om forelæggelse, indberetning m.v. På den baggrund har jeg fundet det hensigtsmæssigt, at der nu sker en ajourføring af forelæggelsesreglerne, og at dette sker i form af en Rigsadvokat Meddelelse. I meddelelsen er der udover administrative forskrifter også indarbejdet de kompetenceregler, som følger af retsplejeloven, straffeloven og andre lovbestemmelser. Emnerne er behandlet i alfabetisk orden. Nogle emner er beskrevet samlet og særskilt. Dette gælder høringsforskrifter, forskrifter om indberetning/underretning og kompetencereglerne, herunder reglerne om

18 Indledning side 2 påtalekompetence. Forskrifter om forelæggelse er beskrevet under Forelæggelsesregler (A. Almindelige forelæggelsesregler og B. Særlige forelæggelsesregler) Særlige spørgsmål Indberetning/Underretning Hvis en sag har været forelagt vedkommende statsadvokat, Rigsadvokaten eller en særmyndighed, skal denne/disse altid underrettes om sagens udfald, jf. i øvrigt nærmere under Indberetning/Underretning, pkt. 1.2, pkt. 1.3, og pkt. 2. Domme i sager, som skønnes at være af mere generel eller principiel interesse, skal gennem vedkommende statsadvokat sendes til Rigsadvokaten. I de tilfælde, hvor det er foreskrevet, enten at der skal ske forelæggelse af en sag for Rigsadvokaten, eller at der skal gives underretning til Rigsadvokaten, er udgangspunktet, at dette skal ske gennem vedkommende statsadvokat. I sager, hvor forelæggelse for eller underretning til Justitsministeriet er foreskrevet, gælder det som udgangspunkt, at dette sker ved Rigsadvokatens foranstaltning. Hastende indberetninger sker enten ved politidirektørens eller vedkommende statsadvokats foranstaltning, således at der samtidig gives underretning til Rigsadvokaten Høringer Ved behandlingen af især særlovssager vil der typisk være anledning til at høre vedkommende særmyndighed, inden tiltalespørgsmålet afgøres. Det bør som udgangspunkt tilstræbes, at sådanne høringer ikke sker i form af blankethøringer, men således at særmyndigheden stilles konkrete spørgsmål (præciseret høringstema). Tilsvarende gælder, når der indhentes udtalelser fra særligt sagkyndige, eksempelvis Retslægerådet

19 Indledning side Juridisk visitering I RM 9/1998 om behandlingen af miljøstraffesager (pkt. 2.1.) er det foreskrevet, at der fra efterforskningens begyndelse bør inddrages en jurist i sagsbehandlingen for at sikre en juridisk vurdering af sagen samt i større og mere komplicerede sager tillige en vurdering af spørgsmål om efterforskningens tilrettelæggelse og gennemførelse. En visiteringsordning er også foreskrevet i RM 5/1998 om behandlingen af straffesager mod sundhedspersonale (pkt. 5). I RM 11/1998 er det foreskrevet, at i sager om grovere kriminalitet, f.eks. større narkotikasager, sager om alvorlig voldskriminalitet og drab eller sager om omfattende eller alvorlig økonomisk kriminalitet, kan tilkendegivelser til en sigtet om muligheden for strafnedsættelse ved forklaringer om medgerningsmænd kun fremsættes efter afgørelse af en chargeret jurist i politikredsen. Tilkendegivelsen skal fremsættes over for sigtede af en jurist. En tidlig juridisk visitering på andre sagsområder bør indgå som en mere almindelig rutine, især ved mere komplicerede sager, herunder med henblik på overvejelser omkring foretagelse af en hensigtsmæssig beskæring. Også ved mere gængse sagstyper kan der være anledning til som arbejdsrutine at anordne, at der sker en juridisk visitering, eksempelvis i færdselslovssager, når der er spørgsmål om, hvorvidt der skal nedlægges påstand om betinget frakendelse Ophævelse af tidligere forskrifter m.v. Denne meddelelse erstatter Forelæggelsesregler indenfor Politi og Anklagemyndighed (august 1993), og den træder i stedet for RM 7/1992 om påtalekompetence og forelæggelsesregler, som samtidig hermed ophæves. Forskriften i RM 9/1994, pkt. 8, om indsendelse til Rigsadvokaten af domme om overtrædelse af straffelovens 119, stk. 3, ophæves

20 Indledning side 4 Det gælder generelt, at tidligere forskrifter om forelæggelse, indberetning m.v., som der ikke er henvist til i denne meddelelse, som udgangspunkt må betragtes som bortfaldet. Anvisningerne i denne meddelelse er hvad enten der er henvist til særlige forskrifter eller ikke - herefter retningsgivende. Retningslinierne i meddelelsen omfatter ikke sager, der behandles af Politimesteren i Grønland eller Politimesteren på Færøerne. Henning Fode

21 2. Reglerne (emnerne) om forelæggelse og kompetence m.v. (A Å) RM 3/2002 A side 1 rettet 24. maj 2005 Advokater Straffesager m.v. mod advokater 1. Sager, hvor der er rejst sigtelse for uredeligt forhold forelægges for statsadvokaten, uanset om sigtelsen må antages at være grundløs. 2. Sager, hvor der er rejst sigtelse for uredeligt forhold, og som ikke afvises som grundløse, forelægges for Rigsadvokaten med indstilling om tiltalespørgsmålet. 3. Sager, hvor der kan blive spørgsmål om frakendelse af retten til at drive virksomhed som advokat, herunder foreløbig suspension efter straffelovens 79, stk. 4, forelægges for Rigsadvokaten. Forelæggelse skal ske, når påstand om rettighedsfortabelse agtes nedlagt under sagen, eller hvis en sådan påstand bør overvejes. 4. Sager om angribelige dispositioner fra advokaters side, som ikke giver anledning til sigtelse, men som kan indebære en overtrædelse af advokatpligterne, skal indberettes til Rigsadvokaten. 5. Sager vedrørende generhvervelse af retten til at udøve advokatvirksomhed efter straffelovens 79, stk. 3, skal forelægges for Rigsadvokaten, inden sagen indbringes for retten. Fældende domme og kendelser om suspension, jf. straffelovens 79, stk. 4, indsendes til Justitsministeriet, jf. JMC 241 af 15. november Aktindsigt Se under Kompetenceregler, pkt. 14: Kompetenceforhold vedrørende afgørelse om aktindsigt i straffesager m.v

22 A side 2 rettet 24. maj 2005 Aktionærlån Ulovlige aktionær- og anpartshaverlån RM 2/1995: Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) visiterer sagerne, som modtages fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, inden oversendelse til vedkommende politikreds. Samtidig hermed sender SØK en kopi af sin skrivelse og en kopi af anmeldelsen til den regionale statsadvokat. Hvis politidirektøren ikke finder grundlag for at rejse tiltale, skal sagen forelægges for den regionale statsadvokat til afgørelse. Underretning om sagens afgørelse sendes til SØK inden ankefristens udløb. SØK underretter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Anke 1. I sager, hvor tiltalespørgsmålet eller spørgsmålet om sanktionen har været forelagt for statsadvokaten, skal dommen sendes til statsadvokaten inden udløbet af ankefristen eller fristen for ansøgning om anketilladelse med indstilling om ankespørgsmålet. 2. Om kompetencen til at iværksætte anke, se nærmere under Kompetenceregler, pkt Om underretning til særmyndigheden om sagens udfald i så god tid, at der gives særmyndigheden lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om anke. Se nærmere under Særlovssager, pkt. 3. Anklageskrifter Udfærdigelse af anklageskrifter Påtalekompetencen er som udgangspunkt afgørende for, hvem der udfærdiger anklageskrift i en sag

23 A side 3 rettet 24. maj 2005 I sager, hvor det er foreskrevet, at politidirektøren skal forelægge en sag for statsadvokaten, afgør statsadvokaten, om anklageskriftet skal udfærdiges af politidirektøren eller af statsadvokaten. I sager vedrørende overtrædelse af Kommunestyrelseslovens 61 c er det statsadvokaten, som udfærdiger anklageskrift. I sager, hvor påtalekompetencen er hos enten Rigsadvokaten eller justitsministeren (jf. herved Kompetenceregler, pkt og pkt. 1.4.), tilkommer det som udgangspunkt statsadvokaten at udfærdige anklageskrift, medmindre enten Rigsadvokaten eller justitsministeren bestemmer andet. Tilsvarende gælder for så vidt angår sager, som ifølge forskrifter skal forelægges for Rigsadvokaten eller Justitsministeren, jf. herved Forelæggelsesregler, pkt. A.4 og pkt. A.7. Anteciperet bevisførelse RM 7/1997: I sager, der må antages at blive omfattet af retsplejeloven 687 (nævningesager), skal statsadvokaten underrettes om tidspunktet for foranstaltning af anteciperet bevisførelse (indenretlig afhøring). Overvejes det at iværksætte rekonstruktioner, bør statsadvokaten tillige orienteres herom. Arbejdsløshedskasser Bedrageri overfor arbejdsløshedskasser RAC-skr 19. marts 1991: Om anmeldelsespraksis og om forelæggelse for statsadvokaten med henblik på tiltalefrafald af visse sager om bedrageri over for arbejdsløshedskasser med undskyldende momenter

24 A side 4 rettet 24. maj 2005 Arrestantsager Indberetning af varetægtsfængsling ud over 3 måneder og forelæggelse af isolationsfængsling ud over 3 måneder RM 2/2000: Pkt. 1.2.: Indberetningspligt for politidirektørerne til statsadvokaterne om arrestantsager, hvor varetægtsfængslingen overstiger 3 måneder. Endvidere skal der ske underretning til statsadvokaten om senere forlængelser med oplysning om begrundelsen for, at det har været nødvendigt at anmode om fristforlængelse. I sager, hvor der rejses tiltale i byretten, skal der indsendes kopi af anklageskriftet til statsadvokaten med oplysning om, hvornår sagen er eller kan forventes berammet. I de tilfælde, hvor sagen ikke er berammet eller kan berammes inden 2 måneder, skal baggrunden herfor oplyses. Når dom er afsagt i byretten, skal der ske indberetning til statsadvokaten ved udfyldelse af særligt skema. Pkt. 1.3.: Statsadvokaterne skal ved brug af særlige skemaer senest den 1. februar i det følgende år underrette Rigsadvokaten om antallet af varetægtsfængslede, der forud for dom i første instans har været varetægtsfængslet i over 3 måneder. Se i øvrigt under Isolationsfængsling. Arveretsfrakendelse Forelæggelse Sager med påstand om frakendelse af retten til arv i henhold til arvelovens 36 skal forelægges for statsadvokaten

25 A side 5 rettet 24. maj 2005 Sager, hvori der nedlægges påstand om frakendelse i medfør af en analogi af arvelovens 36 (livsforsikringssummer, kapitalpensioner, ydelser efter ATP-lovens kap. IV m.v.) skal forelægges for statsadvokaten, jf. RM 1/1994, pkt. 7. Indberetning/underretning Spørgsmål om anke af domme, hvor retten har afvist en påstand om frakendelse i henhold til en analogi af arvelovens 36 med henvisning til, at der ikke er hjemmel til frakendelse, forelægges for Rigsadvokaten inden ankefristens udløb, jf. RM 1/1994, pkt. 7. Endelige domme, hvor påstand om frakendelse i henhold til en analogi af arvelovens 36 er nedlagt, indsendes til Rigsadvokaten gennem statsadvokaten

26 - 25 -

27 B side 1 rettet 29. maj 2006 Benådning og udsættelse med fuldbyrdelsen af fængselsstraf Regelsæt Grundlovens 24. Straffuldbyrdelseslovens Bekendtgørelse om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning (udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen). Cirkulære om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning (udsættelses- og benådningscirkulæret). Vejledning om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og benådning (udsættelses- og benådningsvejledningen). Vedrørende forelæggelse af benådningssager for statsadvokaten I tilfælde, hvor ansøgning om benådning altovervejende begrundes med hensynet til den dømtes helbred, og i tilfælde, hvor politiet finder det åbenbart, at ansøgningen om benådning skal afslås, sendes sagen af politiet direkte til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. 11, stk. 1 og stk. 2 i cirkulæret om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning. I cirkulærets 11, stk. 3 bestemmes: "I andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, sendes sagen til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, gennem den ret, i hvis kreds dommen i straffesagen er afsagt, og vedkommende statsadvokat. Er dommen i straffesagen afsagt af landsret eller Højesteret, sendes sagen dog alene gennem statsadvokaten. Se endvidere 10 i udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen samt 3, stk. 1, i udsættelses- og benådningscirkulæret

28 B side 2 rettet 29. maj 2006 Vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning med hensyn til straffens fuldbyrdelse Se nærmere herom Udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen, kap. 2 ( 5-9) og cirkulærets kap. 2 ( 7-9). I cirkulærets 8, stk. 1 bestemmes: Bestemmelse om udsættelse som nævnt i udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens 8, stk. 1, træffes af politimesteren i den politikreds, hvor straffesagen er behandlet. Begæres spørgsmålet om udsættelse indbragt for landsrettens præsident eller Højesteret, sendes sagen til retten gennem vedkommende statsadvokat eller, hvis sagen skal forelægges Højesteret, gennem Rigsadvokaten. Vedrørende kompetenceforhold i forbindelse med meddelelse af benådning Se nærmere Afsnit III i Vejledning om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og benådning. Beredskabsloven Værnepligtiges overtrædelse af beredskabsloven og lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde RM 2/1996: Endelige domme om værnepligtiges overtrædelse af beredskabsloven og lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde skal indtil videre indsendes til Rigsadvokaten, når der er idømt betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Indsendelse sker for ankedommes vedkommende ved statsadvokatens foranstaltning og for byretsdommes vedkommende ved politikredsens foranstaltning, uanset om sagen har været forelagt for statsadvokaten. Se i øvrigt RAC-skr. 7. juli 1998 om diffentieret værnepligt. Beskæring af straffesager ud fra ressourcehensyn 1. Der skal ske forelæggelse for statsadvokaten af sager, hvor påtaleopgivelse overvejes ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 3, og der

29 B side 3 rettet 29. maj 2006 er spørgsmål om helt at opgive tiltale i sagen eller at begrænse tiltalen til kun at omfatte enkelte af de sigtede, og de opgivne sigtelser ville medføre ubetinget frihedsstraf, eller der er spørgsmål om en beskæring, som vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse. 2. Der skal ligeledes ske forelæggelse for statsadvokaten af sager om tiltalefrafald alene ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens 722, stk. 1, nr. 5, efter de samme kriterier som ved påtaleopgivelse. 3. Der skal endvidere ske forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed af sager, der forventes at blive berammet til over retsdage, og hvor beskæring af sagen overvejes af ressourcemæssige grunde med henblik på at sikre, at der på et velovervejet grundlag tages stilling til spørgsmålet om beskæring. Buskørsel Atypiske eller mere principielle sager om overtrædelse af busloven forelægges, inden tiltale rejses, for Færdselsstyrelsen. Endelige afgørelser om lov om buskørsel sendes til Færdselsstyrelsen, jf. JMC-skr. af 10. september Bødetakster RM 4/2000: Domme i færdselssager, der skønnes at være af generel eller principiel interesse, herunder domme hvor bødeudmålingen afviger fra de retningslinier, der er fastsat i RM 4/2000, skal indberettes til Rigsadvokaten. Byretsdomme sendes gennem vedkommende statsadvokat. Indsendelse til statsadvokaten skal ske så tidligt som muligt af hensyn til eventuel anke eller ansøgning om anketilladelse. Tilsvarende gælder for domme, hvor bødeudmålingen i andre bødesager end færdselssager afviger fra de retningslinier, der er fastsat i bødekataloget

30 - 29 -

31 D side 1 rettet 5. maj 2004 Dansk område. Fremmed fartøj. Udlændinge Offentlig påtale for handlinger, som på dansk område (havn, søterritorium, luftterritorium) foretages om bord i fremmed fartøj af og imod nogen, der hører til eller som rejsende følger med dette, jf. straffelovens 6, er betinget af Rigsadvokatens beslutning, medmindre a. gerningsmanden har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, b. den offentlige fred er krænket, c. de danske myndigheders bistand påkaldes af den forurettede, d. handlingen, hvis den var foretaget uden for den danske stat, i medfør af straffelovens 8 ville høre under dansk straffemyndighed. Se i øvrigt nærmere under Kompetenceregler, pkt Detentionsdødsfald Ethvert tilfælde af dødsfald under detentionsophold skal af vedkommende politidirektør indberettes til Justitsministeriet, se nærmere herom JMC-skrivelse 27. marts 1995 samt under Indberetning/Underretning, pkt Dyreværnslov. Sager om overtrædelse af dyreværnsloven RM 3/2003: Indeholder vejledning om bistand fra de veterinære myndigheder i forbindelse med behandlingen af konkrete sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen og om høring af Det Veterinære Sundhedsråd. Indeholder retningslinier om strafpåstande og om påstande om rettighedsfrakendelse. Indeholder retningslinier om indberetning til Fødevaredirektoratet af sager om transport af dyr

32 - 31 -

33 E side 1 Efterforskning. Særlige efterforskningsskridt 1. Statsadvokaten skal orienteres om sager, der forventes at medføre kostbare eller mere specielle efterforskningsskridt. 2. Om statsadvokatens stikprøvevise gennemgang af straffesager i forbindelse med eftersynsforretninger med henblik på vurdering af politikredsens anvendelse af særlige efterforskningsskridt, se RM 4/2004, bilag 5, pkt Hvis sigtede har indgivet klage over politiets anvendelse af særlige efterforskningsskridt - såsom indgreb i meddelelseshemmeligheden og agentvirksomhed - og som kan give anledning til tvivl om grundlaget for tiltalerejsning, skal sagen forelægges for statsadvokaten inden sagens fremme til strafferetlig afgørelse. Klart grundløse klager over efterforskningsskridt, der er godkendt af retten, medfører ikke, at tiltalespørgsmål skal forelægges. 4. Rigsadvokaten skal underrettes i tilfælde, hvor retten under efterforskningen eller domsforhandlingen af en sag har givet udtryk for, at betingelserne for et bestemt efterforskningsskridt ikke har været opfyldt, eller at en nærmere angiven fremgangsmåde, som politiet har anvendt, efter rettens opfattelse ikke burde have været anvendt. Underretningspligten angår i første række sådanne særlige efterforskningsskridt som for eksempel brug af agent. Kun i særlige tilfælde gælder underretningspligten mere almindelige efterforskningsskridt, herunder ransagning og beslaglæggelse. 5. Om underretning til forsvareren om afholdelse af retsmøder med henblik på at opnå rettens godkendelse af iværksættelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden, se FOB med omtale af RAC-skr. 14. marts Om videoafhøring af børn, se under Videoafhøring af børn i sædelighedssager

34 E side 2 EF-domstolen. Forelæggelse af præjudicielle spørgsmål RM 7/1978: Om forelæggelse for Justitsministeriet af straffesager, hvor der rejses spørgsmål om forelæggelse for EF-domstolen af præjudicielle spørgsmål. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, sker forelæggelsen for Justitsministeriet gennem vedkommende statsadvokat og Rigsadvokaten. Eksterritoriale personer JM-skr. 26. oktober 1954: Henvendelser til Udenrigsministeriet angående lovovertrædelser begået af eksterritoriale personer skal ske gennem Justitsministeriet. Samtidig underrettes vedkommende statsadvokat, som underretter Rigsadvokaten. Emballage til øl og læskedrikke RA INFO 1/2002, jf. Miljøministeriets bkg. nr. 14 af 14. januar Om påtaleopgivelse i verserende straffesager, se pkt i RA INFO 1/2002. Sager om krav på erstatning efter retsplejelovens kap. 93 a i forbindelse med beslaglagte drikkevarer skal gennem vedkommende statsadvokat forelægges for Rigsadvokaten. Foreligger der tvivl om, hvorvidt strafforfølgning i konkrete sager om overtrædelse af bkg. nr. 124 af 27. februar 1989 bør fortsættes, eller opstår der tvivl i forbindelse med endeligt afgjorte sager, kan spørgsmål herom forelægges for Rigsadvokaten

35 E side 3 EMRK Indberetningsordning om afgørelser om Den Europæiske Menneskerrettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden Alle domme og kendelser, der indeholder en udtrykkelig vurdering af, hvorvidt sagsbehandlingstiden har udgjort en krænkelse af EMRK artikel 6, skal sendes til Rigsadvokaten, jf. RM 4/2006, pkt Alle domme, der i øvrigt indeholder en udtrykkelig vurdering af sagsbehandlingstiden, skal sendes til Rigsadvokaten. Landsretsdomme sendes af statsadvokaten, og byretsdomme sendes af politidirektøren gennem statsadvokaten, jf. RM 4/2006, pkt Indberetningsordning om sagsbehandlingstiden i straffesager Se under Sagsbehandlingstiden, jf. RM 4/2006. Erstatning i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a Kompetenceregler JMC-skr. 12. december 2005: Statsadvokaten træffer afgørelse i 1. instans om krav om erstatning i medfør af retsplejelovens 1018 a - h både for så vidt angår økonomisk skade og ikke-økonomisk skade, jf. retsplejelovens 1018 e, stk. 1. Sager om krav på erstatning efter retsplejelovens 1018 a-d, der ikke er reguleret af Rigsadvokatens årlige meddelelser om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a, samt sager, hvor der agtes ydet erstatning med større beløb end fastsat i de årlige meddelelser skal forelægges for Rigsadvokaten. Endvidere skal sager om erstatningskrav efter retsplejelovens 1018 a-d, som er omfattet af de årlige meddelelser, men

36 E side 4 som rejser spørgsmål af principiel karakter, eller hvor der foreligger særlige omstændigheder, forelægges Rigsadvokaten til afgørelse. Statsadvokaterne kan altid afslå erstatning i de sager, der ikke er reguleret i den årlige meddelelse. Sager vedrørende krav om erstatning i medfør af retsplejelovens 1018 h, hvor der agtes ydet erstatning på over kr., skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse. Endvidere forelægges erstatningskrav, der rejser spørgsmål af principiel karakter, eller hvor der foreligger særlige omstændigheder, for Rigsadvokaten til afgørelse. Statsadvokaterne kan altid afslå at imødekomme krav om erstatning i henhold til retsplejelovens 1018 h. Dokumentation for økonomisk skade Erstatning for økonomisk skade må ikke ydes med et større beløb, end det dokumenterede tab udgør. Det bør påses, at dokumentationen er fyldestgørende. Eventuelle tvivlsspørgsmål i den forbindelse forelægges for Rigsadvokaten. Krav om advokatsalær Krav om salær til advokat, der på den erstatningssøgendes vegne fremsætter og behandler erstatningskravet, kan af statsadvokaterne imødekommes efter de retningslinier, der er beskrevet i Rigsadvokatens årlige meddelelse om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a. Klagevejledning Statsadvokaterne skal i forbindelse med oplysning om klageadgang m.v. tillige vejlede om, at den administrative klageadgang skal være udnyttet, før der er adgang til at begære et krav indbragt for retten til prøvelse, jf. retsplejelovens 1018 f, stk

37 E side 5 Udbetaling af erstatningsbeløb Erstatningsbeløb i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a udbetales som hidtil af politiet. Indberetning til told- og skattemyndighederne Der skal fra politidirektøren ske indberetning til Told- og Skattemyndighederne af statsadvokaternes og Rigsadvokatens afgørelser om udbetaling af skattepligtige erstatningsbeløb (erstatning for økonomisk skade samt renter både af beløb som relaterer sig til økonomisk skade, og af beløb, som relaterer sig til ikke-økonomisk skade), jf. den årlige meddelelse om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a, pkt. 9. Orientering til politikredsene/politidirektøren om spørgsmål, der relaterer sig til indberetningen af skattepligtige erstatningsbeløb sker ved informationsskrivelser fra Rigspolitichefen. Modregning Klager over eventuel modregning med bøder og sagsomkostninger, som foretages af politidirektøren i forbindelse med udbetaling af erstatning, behandles af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, for så vidt angår krav indenfor strafferetsplejen, jf. den årlige meddelelse om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a, pkt. 10. I øvrigt er Justitsministeriet (Departementet) klagemyndighed, jf. AÅ (Bind 2), s. 91. Andre spørgsmål Sager om erstatning i anledning af uforskyldte indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v., jf. straffuldbyrdelseslovens , behandles af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Erstatningskrav, der rejses i anledning af indgreb og handlinger fra politiets side, der følger af politiets generelle forpligtelse til at opretholde sikkerhed, fred og orden eller

38 E side 6 udføres som led i politiets generelle forvaltningsvirksomhed, falder uden for anvendelsesområdet for kap. 93a. Erstatningskrav mod politiet i sådanne tilfælde behandles efter reglerne i JMC skr. 20. juni Det følger af denne cirkulæreskrivelse, at politidirektøren er bemyndiget til at træffe afgørelse i sager om erstatning, hvor erstatningskravet ikke overstiger kr. Sager om erstatningskrav på mere end kr. samt sager af principiel karakter skal med politidirektørens indstilling forelægges for Rigspolitichefen til afgørelse. Større erstatningskrav samt sager af særlig principiel karakter skal gennem Rigspolitichefen forelægges for Justitsministeriet til afgørelse. EU-svigssager RM 4/1998: Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) visiterer alle EU-svigssager, før de sendes til den politikreds, der efter de almindelige kompetenceregler skal behandle anmeldelsen. Samtidig sendes en kopi af skrivelsen og af anmeldelsen til vedkommende regionale statsadvokat. Hvis politidirektøren ikke finder, at der bør rejses tiltale (eller udsendes bødeforelæg), skal sagen forelægges for den regionale statsadvokat. Inden denne afgør tiltalespørgsmålet, skal der ske drøftelse med SØK. Underretning om sagens udfald gives af politidirektøren til vedkommende regionale statsadvokat med kopi til SØK så hurtigt, at statsadvokaterne kan vurdere behovet for anke. Den regionale statsadvokat træffer afgørelse om eventuel anke. SØK s vurdering af spørgsmålet skal indgå i overvejelserne. SØK underretter særmyndigheden. Om alle kontrolbesøg, hvori OLAF (Det europæiske kontor for bekæmpelse af svig) har deltaget, og som har krævet politiets medvirken skal der af politikredsene ske orientering af SØK, jf. herved tillige JMC - skr. 31. marts 1998 bl.a. om dansk politi s og anklagemyndigheds tilstedeværelse med observationsstatus i andre EU-lande (underretning til SØK)

39 E side 7 I tilfælde af kontrolbesøg i lande udenfor EU skal der ske forelæggelse for Justitsministeriet gennem SØK. Se i øvrigt JMC-skr. 28. december 1999 med bilag

40 - 39 -

41 Forelæggelsesregler side 1 rettet 5. maj 2004 Forelæggelsesregler A. Almindelige forelæggelsesregler 1. Forelæggelse af sager for statsadvokaten inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse Følgende sager skal inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse af politidirektøren forelægges for statsadvokaten: 1.1. Hvis der er spørgsmål om at nedlægge påstand om anden sanktion end almindelig straf og konfiskation. Det indebærer blandt andet, at sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om foranstaltninger efter straffelovens 68-69, om forvaring efter 70 eller om ungdomssanktion efter 74 a, skal forelægges. Det samme gælder sager, hvor påstand om rettighedsfrakendelse agtes nedlagt under sagen, eller hvor en sådan påstand overvejes. Sager om frakendelse af førerretten efter færdselsloven skal dog ikke forelægges, medmindre frakendelsen sker i medfør af straffelovens Hvis sagen vedrører overtrædelse af straffelovens 241, bortset fra færdselssager Hvis der er spørgsmål om at nedlægge påstand om foranstaltningsændring efter straffelovens Hvis ansatte i politiet er forurettet (eksempelvis i forbindelse med overtrædelse af straffelovens 119 og 121), eller hvis der er indgivet anmeldelse om strafbart forhold begået af politipersonale udenfor tjenesten, jf. RM 9/1999, pkt (om anmeldelse om strafbart forhold begået i tjenesten, se retsplejelovens 1020 c) Hvis sigtede har indgivet klage over, at politiet har anvendt særlige efterforskningsskridt, såsom indgreb i meddelelseshemmeligheden og agentvirksomhed, som kan give anledning til tvivl om grundlaget for tiltalerejsning, jf. herved nærmere under Efterforskning. Særlige efterforskningsskridt, pkt

42 Forelæggelsesregler side 2 rettet 5. maj Hvis sagen angår overtrædelse af en lovbestemmelse, som en forvaltningsmyndighed skal påse overholdt, og der er uenighed mellem politidirektøren og den pågældende myndighed om tiltalens udformning Hvis pligt til forelæggelse følger af særlige forskrifter, jf. eksempelvis RM 9/1998, pkt om miljøstraffesager og RAC-skr. 19. juli 1994 om sager om overtrædelse af kommunestyrelseslovens 61 c. Se i øvrigt under Særlige forelæggelsesregler Hvis der kan rejses begrundet tvivl om politidirektørens habilitet. 2. Forelæggelse for statsadvokaten af sager om påtaleopgivelse I følgende sager skal spørgsmålet om påtaleopgivelse af politidirektøren forelægges for statsadvokaten: 2.1. Sager, hvor påtalekompetencen tilkommer statsadvokaten, medmindre sigtelsen har vist sig grundløs Sager, der angår overtrædelse af en lovbestemmelse, som en særlig offentlig myndighed skal påse overholdt, og der er uenighed mellem politidirektøren og den pågældende myndighed om tiltaleafgørelsen Sager, hvor pligten til forelæggelse for statsadvokaten følger af særlige forskrifter, herunder eksempelvis miljøstraffesager, jf. RM 9/1998, pkt og sager om anmeldelse om strafbart forhold begået af politipersonale uden for tjenesten, jf. RM 2/1999, pkt (er forholdet begået i tjenesten, har statsadvokaten tiltalekompetencen og i kraft heraf også kompetencen til at opgive påtale) Sager om overtrædelse af straffelovens 119 og 121, hvor forurettede er ansat ved politiet Sager, hvor påtaleopgivelse overvejes ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 3, og der er spørgsmål om helt at opgive tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede, og de opgivne sigtelser ville medføre ubetinget frihedsstraf, eller der er spørgsmål om en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse

43 Forelæggelsesregler side 3 rettet 5. maj Sager, hvor der kan rejses begrundet tvivl om politidirektørens habilitet. 3. Forelæggelse for statsadvokaten af sager om tiltalefrafald I følgende sager skal spørgsmålet om meddelelse af tiltalefrafald af politidirektøren forelægges for statsadvokaten: 3.1. Sager, hvor særlige forskrifter pålægger politidirektøren pligt til at forelægge sagen for statsadvokaten, jf. eksempelvis RM 9/1998, pkt om miljøstraffesager. I færdselssager, hvor nært pårørende er dræbt (straffelovens 241) eller uagtsomt er tilføjet betydelig skade på legeme eller helbred (straffelovens 249), skal sagen af politidirektøren forelægges for statsadvokaten, hvis det skønnes, at der er grundlag for at meddele tiltalefrafald, jf. Kompetenceregler, pkt Sager, som er omfattet af Rigsadvokatens bkg. nr. 621 af 25. juni 2001, 2, hvorefter statsadvokaterne - når ikke særlige forhold gør sig gældende - kan frafalde tiltale i følgende sager: Overtrædelse af straffelovens 158, stk. 3, eventuelt mod vedtagelse af dagbøder eller betaling af erstatning Lovovertrædelser begået af personer, der er udskrevet på prøve fra forvaring, når der er truffet bestemmelse om genindsættelse Lovovertrædelser begået af personer under undvigelse eller andet fravær, herunder udgang eller lignende fra forvaring, når tilbageførelse er sket Lovovertrædelser begået af personer, der er undergivet foranstaltninger i medfør af straffelovens 68, 69 eller 74a Lovovertrædelser, der er begået her i landet, når forfølgningen af disse overtages af en udenlandsk myndighed, og den forskyldte straf ikke kan antages at ville overstige fængsel i 1 år Sager om tiltalefrafald alene ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens 722, stk. 1, nr. 5, når a) der er spørgsmål om helt at frafalde tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede og de sigtelser, der frafaldes ville medføre ubetinget frihedsstraf, eller

44 Forelæggelsesregler side 4 rettet 5. maj 2004 b) der er spørgsmål om, at tiltalefrafald vil medføre en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse Sager, hvor der kan rejses begrundet tvivl om politidirektørens habilitet. 4. Forelæggelse af sager for Rigsadvokaten inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse Følgende sager skal inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse af statsadvokaten forelægges for Rigsadvokaten: 4.1. Sager, hvor påstand om rettighedsfrakendelse efter straffelovens 79 eller efter bestemmelser i særlovgivningen (bortset fra færdselsloven), agtes nedlagt, eller hvor sådan påstand bør overvejes. Om frakendelse i henhold til arvelovens 36 eller dennes analogi, se nærmere under Arveretsfrakendelse Hvis pligt til forelæggelse følger af særlige forskrifter, jf. eksempelvis nogle sager mod ansatte i anklagemyndigheden (RM 2/1999, pkt. 3.3.) og sager om overtrædelse af straffelovens 266 b (RM 4/1995, pkt. 2). Se i øvrigt under Særlige forelæggelsesregler Hvis der kan rejses begrundet tvivl om statsadvokatens habilitet. 5. Forelæggelse for Rigsadvokaten af sager om påtaleopgivelse I følgende sager skal spørgsmålet om påtaleopgivelse af statsadvokaten forelægges for Rigsadvokaten Hvis pligt til forelæggelse følger af særlige forskrifter, herunder nogle sager om anklagemyndighedens personale (RM 2/1999, pkt. 3.3.) og sager om overtrædelse af straffelovens 266 b (RM 4/1995, pkt. 2) Hvis der kan rejses begrundet tvivl om statsadvokatens habilitet

45 6. Forelæggelse for Rigsadvokaten af sager om tiltalefrafald RM 3/2002 Forelæggelsesregler side 5 rettet 5. maj 2004 Politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at meddele tiltalefrafald er beskrevet under Kompetenceregler, pkt og pkt Justitsministerens adgang til at meddele tiltalefrafald er beskrevet under pkt Sager om tiltalefrafald, som ikke kan henføres under en af disse kategorier, skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse tillige med sager, hvor der kan rejses begrundet tvivl om statsadvokatens habilitet. 7. Forelæggelse af sager for justitsministeren inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse. En sag skal forelægges for justitsministeren i følgende tilfælde: 7.1. Sager, hvor justitsministeren har påtalekompetencen, jf. Kompetenceregler, pkt Sager, hvor pligt til forelæggelse følger af særlige forskrifter, herunder eksempelvis sager mod medlemmer af Folketinget Sager, hvor der kan rejses begrundet tvivl om Rigsadvokatens habilitet. B. Særlige forelæggelsesregler Ved siden af de almindelige forelæggelsesregler er der for en række specifikke sagsområders vedkommende givet særlige forskrifter om forelæggelse for den højere anklagemyndighed eller for en særmyndighed, jf. således ovenfor under pkt. A.1.7, pkt. A.2.3., pkt. A.4.2, pkt. A.5.1. og pkt. A.7.2. Om disse særlige forelæggelsesregler henvises der til det under de enkelte sagskategorier om forelæggelse anførte. Se således under:

46 Forelæggelsesregler side 6 rettet 5. maj 2004 Advokater, Aktindsigt, Aktionærlån, Arbejdsløshedskasser, Arrestantsager, Benådning, Buskørsel, Efterforskning, EF-domstolen, Emballage til øl og læskedrikke, Erstatning i medfør af rpl. kap. 93a, EU-svigsager, Eksterritoriale personer, Færdselslov, Genoptagelse af straffesager, Gesandtskabspersonale af dansk nationalitet, Godskørsel, Gødningsplaner, Inhabilitet, International retshjælp, Isolationsfængsling, Jagtlovsovertrædelser, Kommunestyrelsesloven, Kvaksalveri, Kære, Luftfartslovgivningen, Markedsføringsloven, Mentalt afvigende lovovertrædere, Miljøstraffesager, Politiets og Anklagemyndighedens personale, Procesbevillingsnævnet, Pyramidespil, Retslægerådet, Revisorer, Selskabstømningssager, Sundhedspersonale, Sædelighedsforbrydelser over for børn, Særlovssager, Søforklaringer, Taxikørsel, Told-, skatteog afgiftssager, Udlændinge, Voldssager og Våbenlov

47 F side 1 Folketingsmedlemmer Offentlig strafforfølgning mod medlemmer af Folketinget Grundlovens 57: Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme. Eventuelle sager mod medlemmer af Folketinget om strafferetlig frihedsberøvelse eller om offentlig strafferetlig tiltale skal forelægges for Justitsministeriet gennem vedkommende statsadvokat og Rigsadvokaten. Dette gælder, hvadenten det pågældende medlem måtte være grebet på fersk gerning eller ikke. Også sager, som kan afsluttes med vedtagelse af udenretligt bødeforelæg, skal forelægges for Justitsministeriet gennem vedkommende statsadvokat og Rigsadvokaten. Folketingets Ombudsmand Udtalelser i anledning af klager til Folketingets Ombudsmand over statsadvokatens afgørelse i sager, der ikke kan påklages til Rigsadvokaten RAC-skr. 28. juli 1993: Statsadvokatens udtalelse til Folketingets Ombudsmand i anledning af klager til ombudsmanden i sager, der ikke kan påklages til Rigsadvokaten, sendes direkte til Folketingets Ombudsmand. Efterfølgende orientering om ombudsmandens afgørelse skal ske til Rigsadvokaten, hvis ombudsmanden har udtalt kritik eller er fremkommet med henstillinger i anledning af politidirektørens eller statsadvokatens sagsbehandling, eller hvis ombudsmandens udtalelse i øvrigt indeholder en mere konkret stillingtagen til rigtigheden eller hensigtsmæssigheden af bestemte sagsbehandlingsskridt

48 F side 2 Forvaring Påstand om forvaring RA INFO 24/2005: Sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om forvaring, forelægges for Rigsadvokaten inden tiltalerejsning. Underretning om idømte forvaringsforanstaltninger RM 5/2002, afsnit 8: Endelige domme i sager, hvor der er idømt en forvaringsforanstaltning, indberettes af vedkommende statsadvokat til Rigsadvokaten. Kontrollen med idømte forvaringsforanstaltninger RM 5/2002, afsnit 8: Rigsadvokaten fører kontrol med varigheden af idømte forvaringsforanstaltninger. Ændring af forvaringsforanstaltninger RM 5/2002, afsnit 8: Sager, hvor der rejses spørgsmål om ændring af en forvaringsforanstaltning efter straffelovens 72, forelægges for Rigsadvokaten gennem vedkommende statsadvokat. Se endvidere bekendtgørelse om behandlingen af sager om prøveudskrivning af forvaringsdømte samt vejledning om behandlingen af sager om prøveudskrivning af forvaringsdømte

49 F side 3 Forældremyndighedens indehaver. Underretning Om underretning af forældremyndighedens indehaver i sager mod unge lovovertrædere, se RM 2/2004. Friheder Meddelelse af udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret Se under Mentalt afvigende lovovertrædere, pkt. 5, og under Mentalt retarderede lovovertrædere samt under Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, pkt. 6. Færdselslov Sager mod en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, om frakendelse af førerretten her i landet efter straf i udlandet for færdselslovsovertrædelser, der efter dansk ret ville kunne medføre frakendelse af førerretten, jf. straffelovens 11, skal forelægges for statsadvokaten. Se i øvrigt RM 4/2000. Konfiskation af motorkøretøj, se RM 4/2000. Alle byretsdomme, hvor der er nedlagt påstand om konfiskation efter 133 a indsendes løbende til Rigsadvokaten gennem de regionale statsadvokater. Alle landsretsdomme, hvor der er nedlagt påstand om konfiskation efter 133 a indsendes løbende til Rigsadvokaten af de regionale statsadvokater. Om brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling for spirituskørsel samt kørsel i frakendelsestiden, se RM 4/

50 F side 4 Om indberetning til Rigsadvokaten af domme i færdselssager, der skønnes at være af generel eller principiel interesse, herunder domme hvor bødeudmålingen afviger fra RM 4/2000, jf. RM 4/2000. Politiet skal til Rigsadvokaten indberette straffesager mod personer, der som en væsentlig del af deres erhverv uden for den offentlige forvaltning fører et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og som tidligere er frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel, når der rejses sigtelse for spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden, jf. færdselslovens 53 og 117 a, jf. JMC nr. 64 af 29. juli 2005, som ændret ved JMC nr. 81 af 5. oktober Politiet skal underrette Rigsadvokaten om sagens udfald, herunder om udfaldet af en eventuel ankesag. Følsomme oplysninger Behandlingen af straffesagsakter med særlig følsomme oplysninger JMC-skr. af 26. juni 1984: Efter afslutning af en straffesag skal de dele af sagsmaterialet, der indeholder særligt følsomme oplysninger, indsendes til vedkommende statsadvokat, hvor materialet skal opbevares på særligt betryggende måde

51 G side 1 rettet 5. maj 2004 Genoptagelse af straffesager I sager om genoptagelse af straffesager indsendes udtalelser fra vedkommende politidirektør og statsadvokaten til Den Særlige Klageret gennem Rigsadvokaten. Gesandtskabspersonale af dansk nationalitet JMC nr. 6 af 14. januar 1955 om fremme af straffesager mod gesandtskabspersonale af dansk nationalitet: Straffesager mod underordnet gesandtskabspersonale af dansk nationalitet eller dansk tjenerskab kan som udgangspunkt fremmes på sædvanlig måde. Foretagelse af politimæssige eller retslige skridt, herunder forkyndelser af anklageskrift, stævning eller tilsigelse, på et gesandtskabsområde må kun ske, når vedkommende gesandt meddeler samtykke hertil. Indhentelse af sådant samtykke sker ved forelæggelse for Justitsministeriet gennem vedkommende statsadvokat og Rigsadvokaten. Forelæggelse bør ligeledes ske, inden der rejses tiltale, samt før de i retsplejelovens kapitel omhandlede tvangsindgreb tages i brug. Dog kan de nævnte tvangsindgreb tages i brug på gesandtskabsområdet, når det skønnes påkrævet for at afværge en forbrydelse, der behandles efter retsplejelovens kapitel 80, samt overfor personer, der pågribes under udførelsen af en sådan forbrydelse. I så fald skal indberetning omgående indsendes til Justitsministeriet. Godskørsel Atypiske eller mere principielle sager om overtrædelse af godskørselsloven forelægges inden tiltale rejses for Færdselsstyrelsen. Endelige afgørelser om lov om godskørsel sendes til Færdselsstyrelsen, jf. JMC-skr. af 10. september

52 G side 2 rettet 5. maj 2004 Gødningsplaner Overtrædelse af reglerne om gødningsplaner m.v. RA INFO 14/1996: Sager om overtrædelse af reglerne om gødningsplaner m.v. skal forelægges for vedkommende statsadvokat, hvis der er uenighed mellem politidirektøren og Plantedirektoratet om sanktionsfastsættelsen. I tilfælde af uenighed om tiltalens udformning eller om afgørelsen af tiltalespørgsmålet skal sagen ligeledes forelægges for statsadvokaten, jf. RM 6/1994, pkt

53 H side 1 Halvårsoversigter om sagsbehandlingstiden i voldssager RM 8/1997, pkt. 5: På grundlag af politidirektørernes kvartalsvise indberetninger til statsadvokaten (meddelelsens pkt. 4) skal statsadvokaterne hvert halvår til Rigsadvokaten indsende oversigt over sagsbehandlingstiden i de enkelte politikredse om voldssager. Høringsforskrifter Se nærmere under: Buskørsel. Høring af Færdselsstyrelsen angående atypiske eller mere principielle sager om overtrædelse af lov om buskørsel. Dyreværnslov. Høring af Det Veterinære Sundhedsråd. EU-svigssager. Høring af Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet. Godskørsel. Høring af Færdselsstyrelsen angående atypiske eller mere principielle sager om lov om godskørsel. Jagtlovsovertrædelser. Høring af Skov- og Naturstyrelsen, Vildtforvaltningskontoret. Pyramidespil. Høring af Forbrugerombudsmanden, hvis der udover lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil er grundlag for at rejse tiltale efter markedsføringsloven. Luftfartslovgivningen. Høring af Statens Luftfartsvæsen bl.a. om rettighedsfrakendelse efter luftfartslovens 150. Miljøstraffesager. Høring af miljømyndighederne, herunder Miljøstyrelsen

54 H side 2 Retslægerådet. Forelæggelse af sager for Retslægerådet. Revisorer. Høring af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i sager, hvor der opstår spørgsmål om frakendelse. Straffuldbyrdelsesloven. Høringsprocedure i forbindelse med anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus. Straffelovens 252, stk. 2 Aids/Hiv-smitte. Indhentelse af lægefaglig udtalelse inden tiltalerejsning. Sundhedspersonale. Høring bl.a. af Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet. Særlovssager, Generelt om særlovssager. Søforklaringer. Politiets indhentelse af udtalelse fra Søfartsstyrelsen. Taxikørsel. Høring af kommunalbestyrelsen eller Storkøbenhavns Taxinævn. Udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller er idømt forvaring. Høring af politidirektørerne og Rigsadvokaten. Udlændinge. Høring af Udlændingeservice. Unge lovovertrædere

55 Indberetning/Underretning side 1 Indberetning/Underretning 1. Generelt 1.1. Indberetning til Justitsministeriet JMC-skr. 2. august 1985, jf. JMC-skr. 27. marts 1995: Justitsministeriet bør hurtigst muligt underrettes om mere væsentlige politimæssige begivenheder eller sager inden for anklagemyndigheden. I praksis vil dette som regel være ensbetydende med, at underretning sker telefonisk. Særligt om indberetning til Justitsministeriet (og evt. til Rigspolitichefen eller Direktoratet for Kriminalforsorgen) vedr. tilfælde af dødsfald og alvorligere selvmordsforsøg under detentionsophold og i politiets venterum, se JMC-skr. af 27. marts 1995, 1. oktober 2003 og 10. januar Indberetning til Rigsadvokaten Afgørelser i sager, der har været forelagt for Rigsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet eller sanktionspåstanden, herunder påstand om rettighedsfrakendelse, skal gennem statsadvokaten indsendes til Rigsadvokaten inden udløbet af ankefristen eller fristen for indgivelse af ansøgning om anketilladelse med indstilling om ankespørgsmålet Afgørelser i sager, der i øvrigt har været forelagt for Rigsadvokaten, indsendes i kopi til Rigsadvokaten Afgørelser i sager, der skønnes at være af generel eller principiel interesse, herunder domme som afviger fra retningslinier, som på særlige områder er fastsat, indsendes i kopi gennem statsadvokaten til Rigsadvokaten. Indsendelse skal ske så tidligt som muligt af hensyn til eventuel anke eller ansøgning om anketilladelse

56 Indberetning/Underretning side Indberetning til statsadvokaterne Har tiltalespørgsmålet eller spørgsmålet om sanktionen været forelagt for statsadvokaten, skal sagen indsendes til denne inden udløbet af ankefristen eller fristen for ansøgning om anketilladelse med indstilling om ankespørgsmålet Har sagen i øvrigt af politidirektøren været forelagt for statsadvokaten, indsendes kopi af afgørelsen til statsadvokaten. 2. Generelt om særlovssager RM 6/1994, pkt. 1.2.: Snarest muligt efter afslutningen af en sag, der er rejst på foranledning af, eller i hvilken der i øvrigt er indhentet erklæring fra en særmyndighed, gives der myndigheden underretning om sagens udfald. Underretningen skal såvidt muligt ske i så god tid, at der gives den pågældende myndighed lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om anke. Det samme gælder i andre tilfælde, hvor det er foreskrevet, at afgørelsen i en straffesag skal forelægges for en særlig myndighed. 3. Særlige forskrifter 3.1. Indberetning til Justitsministeriet Om indberetning om visse straffeprocessuelle indgreb over for gesandtskabspersonale af dansk nationalitet, se nærmere under Gesandtskabspersonale af dansk nationalitet

57 Indberetning/Underretning side Om underretning om udgangstilladelser, som ikke er forløbet som planlagt, fra Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland i henhold til JM bek. nr. 200 af 25. marts , stk. 1, nr. 2 og 3, se bekendtgørelsens 12, stk Om indberetning af fældende straffedomme og kendelser om suspension om advokater, se nærmere under Advokater. Straffesager m.v. mod advokater Om underretning til Justitsministeriet som ansættelsesmyndighed, når der indledes og træffes afgørelse i en adfærdsklagesag mod en jurist ansat i politiet og anklagemyndigheden, se under Klager over politipersonalet Om underretning til Justitsministeriet som ansættelsesmyndighed om straffesager mod juridisk personale ved politiet og anklagemyndigheden samt personale ved Justitsministeriets departement og styrelser, se under Offentligt ansatte og Politiets og anklagemyndighedens personale Indberetning til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen Om indberetning om straffesager mod personale ved Kriminalforsorgens tjenestesteder, se under Offentligt ansatte Om indberetning til fængselsmyndighederne om nye straffesager mod indsatte samt om påtaleopgivelser og frifindende domme over for indsatte, hvor straffuldbyrdelsen er blevet afbrudt, se under Indsatte, pkt. 2 og pkt Indberetning til Rigsadvokaten Om indberetning til Rigsadvokaten om straffesager mod personer, der er ansat i den offentlige forvaltning, straffesager mod personer, der er ansat elle beskæftiget med børn, og straffesager vedrørende spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden begået af personer uden for den offentlige forvaltning, se under Færdselslov, Offentligt ansatte og Sædelighedsforbrydelser over for børn

58 Indberetning/Underretning side Om indberetning af sager om advokater om angribelige dispositioner, som ikke giver anledning til sigtelse, men som kan indebære en overtrædelse af advokatpligterne, se nærmere under Advokater. Straffesager m.v. mod advokater Om indsendelse af domme, hvor der har været nedlagt påstand om frakendelse i medfør af en analogi af arvelovens 36, se nærmere under Arveretsfrakendelse Årlige indberetninger fra statsadvokaterne om varetægtsfængslinger over 3 måneder, jf. RM 2/2000, pkt Halvårs-indberetninger fra statsadvokaterne om sagsbehandlingstiderne i voldssager, jf. RM 8/1997, pkt Halvårs-indberetninger fra statsadvokaterne om sagsbehandlingstiderne i voldtægtssager, jf. RM 3/2005, pkt Indsendelse af visse domme angående værnepligtiges overtrædelse af beredskabsloven og lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf. RM 2/1996, pkt RM 4/2000, pkt om indsendelse af domme i færdselssager af generel eller principiel interesse, herunder domme hvor bødeudmålingen afviger fra de retningslinier, der er fastsat i meddelelsen Om indberetning af domme vedrørende færdselslovens 56, stk. 1, om kørsel i strid med et kørselforbud, se nærmere under Færdselslov Om indsendelse af ankedomme, hvor der i medfør af færdselslovens 133 a har været nedlagt påstand om konfiskation af køretøjer, se RM 4/ Om underretning i tilfælde, hvor retten under efterforskningen eller domsforhandlingen af en sag har givet udtryk for, at betingelserne for et be

59 Indberetning/Underretning side 5 stemt efterforskningsskridt ikke har været opfyldt, eller at en nærmere angiven fremgangsmåde, som politiet har anvendt, efter rettens opfattelse ikke burde have været anvendt Om indberetningsordning af domme, der indeholder en vurdering af sagsbehandlingstiden, se RM 4/2006, pkt Om underretning om sager, hvor Folketingets Ombudsmand har udtalt kritik eller er fremkommet med henstillinger, se RAC-skr. 28. juli Se endvidere under Folketingets Ombudsmand Om indsendelse af endelige domme i sager, hvor der er idømt en forvaringsforanstaltning, se RM 5/2002, afsnit Om statsadvokaternes indsendelse til brug for Rigsadvokatens vidensbank af endelige byrets- og landsretsdomme i miljøstraffesager, der har været forelagt for statsadvokaterne, med bemærkninger om de juridiske og efterforskningsmæssige problemer af generel interesse, som sagerne har givet anledning til, se RM 9/1998, pkt Om indberetning af afgørelser i sager om overtrædelse af straffelovens 266 b, se RM 9/2006. Se endvidere under Racisme Om efterfølgende underretning om endeligt afgjorte sager om selskabstømning (sager, hvor spørgsmål om frakendelse har været overvejet, eller hvor frakendelsespåstand har været nedlagt), se RAC-skr. 26. august Om underretning om straffelovsovertrædelser m.v. begået af taxichauffører og indehavere af taxibevillinger, se RM 6/1990, pkt. 3, pkt. 4.2., pkt og Om statsadvokaternes indsendelse af landsretsdomme af principiel eller generel interesse med henblik på orientering af statsadvokaterne og politikredsene i behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål om udvisning, se RM 5/2006, pkt

60 Indberetning/Underretning side Om årsindberetning fra statsadvokaterne om redegørelse om de af politidirektørerne indsendte domme og kendelser om anvendelsen af udvisningsreglerne i praksis, se RM 5/2006 om behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål om udvisning, pkt Om målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldtægtssager og indberetning til Rigsadvokaten om sagsbehandlingstiden, se RM 3/ Om Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet (SØK) og Statsadvokaten for særlige internationale straffesagers (SAIS) løbende indberetning af alle sigtelser, der har verseret i 2 år, uden at der er taget stilling til tiltalespørgsmålet, jf. RM 3/2006, pkt Om SØK, SAIS og statsadvokaternes årlige indberetning om antallet af sigtede, som statsadvokaterne i henhold til denne meddelelse pkt og pkt har fået indberetning om i det forløbne år, jf. RM 3/2006, pkt og Indberetning til statsadvokaterne Løbende indberetning fra politidirektørerne om sager om varetægtsfængslinger over 3 måneder, jf. RM 2/2000, pkt Kvartalsvise indberetninger fra politidirektørerne om sagsbehandlingstiderne i voldssager, jf. RM 8/1997, pkt Halvårs-indberetninger fra politidirektørerne om sagsbehandlingstiderne i voldtægtssager, jf. RM 3/2005, pkt Løbende indberetning fra politidirektørerne om alle sigtelser, der har verseret i 2 år uden at der er taget stilling til tiltalespørgsmålet, jf. RM 3/2006, se nærmere under Langvarige sigtelser

61 Indberetning/Underretning side RM 7/1997, pkt. 6: Om politidirektørernes indberetning om tidspunkter for retsmøder med henblik på foranstaltning af anteciperet bevisførelse i sager, der må antages at blive omfattet af retsplejelovens 687 (nævningesager). Om orientering af statsadvokaten om rekonstruktioner, se nærmere under Anteciperet bevisførelse Om politidirektørernes indberetning til statsadvokaterne om potentielle nævningesager, se nærmere under Potentielle nævningesager Om underretning i EU-svigssager, se RM 4/1998 og se i øvrigt nærmere under EU-svigssager Om politidirektørernes indsendelse af sagsmateriale, der indeholder følsomme oplysninger, se JMC-skr. 26. juni 1984 og se i øvrigt under Følsomme Oplysninger. Behandlingen af straffesager med følsomme oplysninger Om underretning i sager om pyramidespil, se nærmere under Pyramidespil Om indberetning af afgørelser om overtrædelse af straffelovens 266 b, se RM 9/2006. Se endvidere under Racisme Om politidirektørernes indberetning af afgørelser i miljøstraffesager, som har været forelagt for statsadvokaten, se RM 9/1998, pkt Om Rigsadvokatens underretning til statsadvokaterne om Rigsadvokatens udtalelser til Procesbevillingsnævnet i sager, hvor der søges om 3. instansbevilling, se nærmere under Procesbevillingsnævnet, pkt Om politidirektørernes indberetning af domme, hvorved der er sket frifindelse for en påstand om udvisning, og af domme, hvorved der er sket udvisning, hvis dommen angår principielle spørgsmål eller i øvrigt er af generel interesse, samt af kendelser om udlændingelovens 50 og 50 a, se

62 Indberetning/Underretning side 8 RM 5/2006 om behandlingen af sager, hvor der er spørgsmål om udvisning, pkt Om politidirektørens orientering til statsadvokaten om verserende kæremål, som indeholder spørgsmål af generel eller principiel interesse, eller som forventes at skulle behandles mundtligt i landsretten, se nærmere under Kære, pkt. 1, sidste afsnit Indberetning til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet Indberetning om afgørelse i sager om ulovlige aktionær- og anpartshaverlån, jf. RM 2/1995, pkt Om underretning i EU-svigssager, se RM 4/1998 og se i øvrigt nærmere under EU-svigssager Om underretning i sager om pyramidespil, se under Pyramidespil Om underretning i sager om ophavsretskrænkelser, se under Ophavsretskrænkelsessager Underretning til Rigspolitichefen Om statsadvokaternes underretning om klager over samt straffesager mod politipersonale, se retsplejelovens 1019 j og 1020 a, stk Om politidirektørens underretning om domme med bestemmelse om udvisning og om kendelser vedrørende udlændingelovens 50, se RM 5/2006 om behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål om udvisning, pkt og Er den pågældende efter dom med bestemmelse om udvisning efter bestemmelserne i udlændingelovens 35 varetægtsfængslet, skal Rigspolitichefen straks underrettes, pkt

63 Indberetning/Underretning side Underretning til politidirektørerne Om underretning om Rigsadvokatens udtalelser til Procesbevillingsnævnet i sager, hvor der søges om 3. instansbevilling, se nærmere under Procesbevillingsnævnet, pkt Om statsadvokaternes underretning om klager over samt straffesager mod politipersonale, se retsplejelovens 1019 j og 1020 a, stk Underretning til Politiklagenævnet Om statsadvokaternes underretning til Politiklagenævnet om klager over samt straffesager mod politipersonale, se retsplejelovens 1021 a, 1021 b, stk. 1 og 1021 d Underretning til Kriminalforsorgen RM 2/2004: Underretning til vedkommende lokale afdeling under kriminalforsorgen i sager om unge lovovertrædere, hvor der forventes idømt ubetinget frihedsstraf Underretning i øvrigt til kriminalforsorgen. I tilfælde, hvor der har været indhentet en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, skal der gives underretning til vedkommende afdeling under kriminalforsorgen om tidspunktet for retsmøder. Underretning om sagens udfald skal meddeles kriminalforsorgen Indberetning til kommunale (sociale) myndigheder I sager om unge lovovertrædere, se RM 2/ I sager om vold i parforhold, når der har været mindreårige børn tilstede, se RM 5/2000, pkt. 6, jf. herved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 875 af 27. november

64 Indberetning/Underretning side I sager, hvor en person under 15 år som forurettet eller vidne skal afhøres i en sag om seksuelle overgreb, se RM 2/2003 om videoafhøring af børn i sædelighedssager, pkt Underretning til kommunalbestyrelsen Om underretning til kommunalbestyrelsen eller Storkøbenhavns Taxinævn om straffelovsovertrædelser m.v. begået af taxichauffører og indehavere af taxibevillinger, se RM 6/1990, pkt Underretning til Det Veterinære Sundhedsråd I sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen m.v., som har været forelagt for Det Veterinære Sundhedsråd, skal rådet underrettes om sagens udfald Underretning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen I sager om ulovlige aktionær- og anpartshaverlån skal der fra statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet ske underretning til styrelsen om sagernes endelige udfald, jf. RM 2/1995, pkt. 4. I sager om frakendelse efter straffelovens 79, stk. 2, skal der fra Rigsadvokaten ske underretning af styrelsen Underretning til forældremyndighedens indehaver RM 2/2004: Underretning til indehaveren af forældremyndigheden i sager mod unge lovovertrædere

65 Indberetning/Underretning side Underretning til forsvarerne Om underretning om afholdelse af retsmøder med henblik på at opnå rettens godkendelse af iværksættelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden, se nærmere under Efterforskning. Særlige efterforskningsskridt Når anklagemyndigheden søger Procesbevillingsnævnet om anke- eller kæretilladelse, skal den tiltalte og dennes forsvarer underrettes herom. Se i øvrigt nærmere under Procesbevillingsnævnet, pkt Indberetning til Fødevaredirektoratet Om indberetning om sager om transport af dyr, se RM 6/2000, pkt Indberetning til Færdselsstyrelsen Om indberetning af endelige afgørelser om lov om godskørsel og lov om buskørsel samt om indberetning til færdselsstyrelsen om overtrædelser af gods- og buslovgivningen, færdselsloven, straffeloven m.v., se nærmere JMC-skr. af 10. september 1997, pkt Indberetning til miljømyndigheder RM 9/1998: Om politiets underretning til vedkommende miljømyndighed (tilsynsmyndigheden) om sager, der er anmeldt af andre end miljømyndighederne, se meddelelsens pkt Om underretning til miljømyndighederne og Miljøstyrelsen om sagens udfald, se meddelelsens pkt Om indberetning til Miljøstyrelsens register om visse overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven, se meddelelsens pkt

66 Indberetning/Underretning side Ordenskapitlet Om underretning om straffesager mod dekorerede personer, se under Ordenskapitlet Underretning til Retslægerådet I sager, hvor sagen har været forelagt for Retslægerådet, skal rådet underrettes om sagens udfald Indberetning til Plantedirektoratet Domsudskrift i sager om overtrædelse af reglerne om økologisk jordbrugsproduktion skal inden ankefristens udløb indsendes til direktoratet Domsudskrift i sager om overtrædelse af reglerne om sprøjtejournaler i landbruget skal inden ankefristens udløb indsendes til direktoratet Indberetning til Skov- og Naturstyrelsen, Vildtforvaltningskontoret Om indsendelse af domsudskrift, se nærmere under Jagtlovsovertrædelser Storkøbenhavns Taxinævn Om underretning til kommunalbestyrelsen eller Storkøbenhavns Taxinævn om straffelovsovertrædelser m.v. begået i taxichauffører og indehavere af taxibevillinger, se RM 6/1990, pkt Indberetning til sundhedsmyndigheder RM 5/1998, pkt. 5 in fine: I straffesager mod sundhedspersonale skal der gives underretning om sagernes udfald og så vidt muligt i så god tid, at der gives den pågældende myndighed lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om anke

67 Indberetning/Underretning side Indberetning til Søfartsstyrelsen Om indsendelse af retsbogsudskrifter, se nærmere under Søforklaringer Underretning til Told- og Skattemyndigheder Om underretning generelt efter afslutningen af en told-, skatte- og afgiftssag se RM 6/1994, pkt. 3, jf. pkt Om indberetning om afgørelser om udbetaling af skattepligtige erstatningsbeløb i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a, se RM 10/1994, jf. RM 1/2001, pkt Indberetning til Udlændingeservice Om indsendelse til Udlændingeservice af domme, hvor der har været nedlagt påstand om udvisning, se RM 5/2006, pkt Om underretning i øvrigt til Udlændingeservice, se nærmere under Udlændinge Indberetning til Domstolsstyrelsen Om indberetning af straffesager mod ansatte ved domstolene, se under Offentligt ansatte Indberetning til Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen Om indberetning af straffesager mod ansatte i forsvaret og ansatte i det statslige redningsberedskab, se under Offentligt ansatte

68 - 67 -

69 I side 1 rettet 15. marts 2005 Indsatte. Straffesager mod indsatte 1. I 5 i bekendtgørelse nr. 380 af 19. maj 2004 om løsladelse af indsatte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen), er det foreskrevet, at der - inden der træffes bestemmelse om løsladelse på prøve - skal indhentes oplysninger om eventuelle verserende straffesager mod den indsatte fra Det centrale Kriminalregister. Fremkommer der herved oplysninger om en verserende straffesag, som ikke forventes afsluttet inden prøveløsladelsesdatoen, skal institutionen indhente nærmere oplysninger fra anklagemyndigheden om straffesagens art og omfang, tidspunktet for straffesagens forventede afslutning og sagens forventede udfald. 2. Det påhviler politi- og anklagemyndigheden i tilfælde, hvor der verserer nye straffesager mod indsatte, snarest muligt at underrette institution(er) under Kriminalforsorgen herom. Underretningspligten er ikke indskrænket til at angå tilfælde, hvor der er spørgsmål om prøveløsladelse. 3. Der skal af politikredsene ske indberetning til kriminalforsorgens institutioner så hurtigt som muligt om påtaleopgivelser og frifindende domme i sager, hvor straffuldbyrdelsen er blevet afbrudt på grund af, at afsoneren er blevet varetægtsfængslet i sagen, ligesom der skal meddeles oplysninger om varetægtsfængslingens længde, jf. Straffuldbyrdelseslovens 18, stk. 2 og stk. 4 og 75, stk. 1, nr. 2. Inhabilitet Generelt Forvaltningslovens kapitel 2 (især 3) og retsplejelovens 97: Den, der efter kapitel 2 i forvaltningsloven må anses for inhabil i forhold til en bestemt sag, må ikke virke som anklager i sagen

70 I side 2 rettet 15. marts 2005 Om tiltalerejsning, påtaleopgivelse og tiltalefrafald Sager skal forelægges for statsadvokaten, hvis der kan rejses begrundet tvivl om politidirektørens habilitet. Tilsvarende skal sager forelægges for Rigsadvokaten, hvis der kan rejses begrundet tvivl om statsadvokatens habilitet. Sager, hvor der kan rejses begrundet tvivl om Rigsadvokatens habilitet, skal forelægges for Justitsministeriet. Om statsadvokaternes behandling af klager over politipersonale og i straffesager mod politipersonale: Spørgsmålet om en statsadvokat er inhabil ved behandlingen af en sag, afgøres efter de almindeligt gældende bestemmelser om inhabilitet i forvaltningsloven og retsplejeloven, jf. herved Rigsadvokatens beretning om Behandlingen af klager over politiet 1999, s. 85 ff. Hvis der er begrundet tvivl om politidirektørens habilitet, forelægges sagen for statsadvokaten, jf. RM 2/1999, pkt Om behandlingen af sager mod ansatte i statsadvokaturerne, se RM 2/1999, pkt. 3. International Retshjælp Se Justitsministeriets Vejledning af 5. december 2001 om behandlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager og overførsel af retsforfølgning, herunder kravene til retsanmodninger og kompetenceforholdene

71 I side 3 rettet 15. marts 2005 Isolationsfængsling RM 2/2000: Pkt. 2.2.: Om politidirektørernes pligt til for statsadvokaterne at forelægge spørgsmål om nedlæggelse af påstand om isolationsfængsling ud over 3 måneder og om statsadvokatens pligt til at forelægge sager for Rigsadvokaten, hvis der findes grundlag for at påstå fortsat isolation. Pkt. 2.3.: Ved senere forlængelse af isolationsfængslingen skal der af politidirektøren udarbejdes en supplerende indstilling til statsadvokaten senest 1 uge før isolationsfristens udløb. Hvis statsadvokaten finder, at der er grundlag for at påstå fortsat isolation, skal sagen forelægges for Rigsadvokaten senest 3 dage før isolationsfristens udløb. Se i øvrigt under Arrestantsager. Om pligten til at være opmærksom på muligheden for at ophæve isolationsfængsling ved indenretlig afhøring af centrale vidner, der skønnes at være udsat for en væsentlig påvirkningsrisiko, se pkt. 3: Anteciperet bevisførelse i sager, hvor sigtede er isolationsfængslet. Se i øvrigt RM 7/1997 om indenretlig afhøring af vidner - anteciperet bevisførelse

72 - 71 -

73 J side 1 Jagtlovsovertrædelser Høring I sager af principiel karakter og i sager, hvor jagtteknisk indsigt kan have betydning for sagens udfald, skal der ske høring af Skov- og Naturstyrelsen, Vildtforvaltningskontoret. Frakendelsesspørgsmål RM 3/1990: Pkt. 1.1.: Inden tiltalerejsning eller udsendelse af bødeforelæg for forsætlige overtrædelser, der efter politiets opfattelse kan begrunde frakendelse af retten til at have jagttegn, skal der indhentes en udtalelse om spørgsmålet fra Vildtforvaltningskontoret. Er der herefter grundlag for frakendelsespåstand, forelægges sagen for Rigsadvokaten gennem vedkommende statsadvokat. Pkt. 2.: Foreligger der forsætligt dyrplageri efter dyreværnslovgivningen, forelægges sagen for Rigsadvokaten gennem vedkommende statsadvokat uden høring af Vildtforvaltningskontoret, medmindre forholdet er begået i forbindelse med jagt. Pkt. 3.: Er der forvoldt skade på anden person eller fare herfor, skal der om frakendelsesspørgsmålet ske høring af Vildtforvaltningskontoret, og sagen skal - hvis der herefter er grundlag for frakendelsespåstand - forelægges for Rigsadvokaten gennem vedkommende statsadvokat. Underretning til Skov- og Naturstyrelsen, Vildtforvaltningskontoret Domsudskrift om overtrædelse af jagtloven og de i medfør af denne udstedte forskrifter indsendes til Vildtforvaltningskontoret inden udløbet af ankefristen, således at der gives Vildtforvaltningskontoret lejlighed til at fremkomme med en udtalelse om ankespørgsmålet

74 - 73 -

75 Kompetenceregler side 1 Kompetenceregler 1. Påtalekompetence 1.1. Politidirektørens påtalekompetence Retsplejelovens 719, stk. 1: Offentlig påtale tilkommer politidirektøren, medmindre andet følger af retsplejeloven eller regler fastsat i medfør af retsplejeloven Statsadvokatens påtalekompetence Rpl. 719, stk sager, der skal behandles ved landsretterne i 1. instans eller som ankesager, og sager om overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, a, 132 a, 136, stk. 2, 137, stk. 2, 140, 141, kapitel 16, 158, 160, 180, 183, stk. 1 og 2, 183 a, 186, stk. 1, 187, stk. 1, , 261, stk. 2, 266 a og 266 b Rpl c: offentlig påtale i de i 1020 og 1020 a nævnte sager (straffesager mod politipersonale for forhold begået i tjenesten), medmindre påtalen efter retsplejeloven eller regler fastsat i medfør af retsplejeloven tilkommer Rigsadvokaten eller Justitsministeren Visse sager i henhold til særlovgivningen, herunder sager om overtrædelse af: Lægelovens 18, stk Sygeplejerskelovens 10, stk Tandlægelovens 19, stk Lov om kliniske tandteknikere 14, stk Lov om jordemødre 14, stk Lov om kiropraktorer 14, stk

76 Kompetenceregler side Forelæggelse af sager for statsadvokaten inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse. I en række tilfælde skal sager inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse af politidirektøren forelægges for statsadvokaten. Se nærmere herom under Forelæggelsesregler, pkt. A1 og pkt. B Rigsadvokatens påtalekompetence I henhold til særlovgivningen. Påtale i anledning af indholdet af et massemedie, der er omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens I følgende sager er offentlig påtale betinget af Rigsadvokatens beslutning: Handlinger, som på dansk område foretages ombord i fremmed fartøj af og imod nogen, der hører til eller som rejsende følger med dette, jf. straffelovens 6, medmindre a. gerningsmanden har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, b. den offentlige fred er krænket, c. de danske myndigheders bistand påkaldes af den forurettede, d. handlingen, hvis den var foretaget uden for den danske stat, i medfør af straffelovens 8 ville høre under dansk straffemyndighed Hvor dansk straffemyndighed følger af straffelovens 8, nr Sager om overtrædelse af straffelovens Forelæggelse af sager for Rigsadvokaten inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse. I nogle tilfælde skal sager inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse af statsadvokaten forelægges for Rigsadvokaten

77 Se nærmere herom under Forelæggelsesregler, pkt. A4 og pkt. B Justitsministerens påtalekompetence I følgende sager er påtale betinget af justitsministerens påbud: I henhold til straffeloven: RM 3/2002 Kompetenceregler side Sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12, jf. straffelovens 110 f Sager om overtrædelse af straffelovens og 118, jf. 118 a I henhold til anden lovgivning, således: Lov om erhvervelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 28. august 1986 som ændret ved lov nr af 21. december 1994, 10, stk I henhold til administrative forskrifter: I sager hvor dansk straffemyndighed følger straffelovens 8, nr I sager om embedsmænds forbrydelser i embedsforhold, dvs. kongelig udnævnte tjenestemænds overtrædelse af straffelovens kapitel Kompetencen til at opgive påtale Adgangen til at opgive påtale tilkommer som hovedregel påtalemyndigheden Politidirektørens kompetence Retsplejelovens 721, stk. 2: adgangen til at opgive påtale tilkommer politidirektøren, hvis sigtelsen har vist sig grundløs, og i øvrigt når politidirektøren har påtalekompetencen

78 Kompetenceregler side Statsadvokatens kompetence Sager, hvor påtalekompetencen tilkommer statsadvokaten, medmindre sigtelsen har vist sig grundløs Sager, hvor spørgsmålet om påtaleopgivelse skal forelægges for statsadvokaten. I en række tilfælde skal spørgsmålet om påtaleopgivelse af politidirektøren forelægges for statsadvokaten. Se nærmere under Forelæggelsesregler, pkt. A2 og pkt. B Sager, hvor der kan rejses begrundet tvivl om politidirektørens habilitet Rigsadvokatens kompetence I følgende sager skal spørgsmålet om påtaleopgivelse forelægges for Rigsadvokaten, selvom statsadvokaten i øvrigt har kompetencen: Når pligt til forelæggelse følger af særlige forskrifter, herunder nogle sager om anklagemyndighedens personale (RM 2/1999, pkt. 3.3.) og sager om overtrædelse af straffelovens 266 b (RM 9/2006) Når der kan rejses begrundet tvivl om statsadvokatens habilitet Justitsministerens kompetence I sager, hvor der kan rejses begrundet tvivl om Rigsadvokatens habilitet

79 Kompetenceregler side 5 3. Kompetencen til at meddele tiltalefrafald Kompetencen til at meddele tiltalefrafald i medfør af 722, stk. 1, følger påtalekompetencen, mens tiltalefrafald efter 722, stk. 2, besluttes af den nærmeste overordnede anklagemyndighed Politidirektørens kompetence I det omfang politidirektøren har påtalekompetencen, kan politidirektøren meddele tiltalefrafald efter retsplejelovens 722 i tilfælde, 1) hvor den påsigtede lovovertrædelse efter loven ikke kan medføre højere straf end bøde, og forholdet er af ringe strafværdighed, 2) hvor det i medfør af 723, stk. 1, fastsættes som vilkår, at sigtede undergives hjælpeforanstaltninger efter 40 i lov om social service, 3) hvor sigtede var under 18 år på gerningstidspunktet, og der fastsættes vilkår efter 723, stk. 1, 4) hvor straffelovens 10 b eller 89 er anvendelig, når det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og at domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning eller 5) hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og dens straf, som i givet fald kan forventes idømt (i visse tilfælde skal spørgsmålet forelægges for statsadvokaten, jf. herved Almindelige Forelæggelsesregler, pkt ) hvor lovgivningen indeholder særlig hjemmel til, at tiltale kan frafaldes, eller 7) hvor det følger af bestemmelser fastsat af Justitsministeren eller Rigsadvokaten, jf. herved Rigsadvokatens bkg. nr. 621 af 25. juni Efter denne bekendtgørelse kan politidirektøren frafalde tiltale i de i bekendtgørelsens 1 nævnte tilfælde: 1) For overtrædelser, når forholdet er af ringe strafværdighed, af a) straffelovens 232, sidste led, 291, stk. 1, og 293,

80 Kompetenceregler side 6 b) lov om euforiserende stoffer, c) lov om forbud mod visse dopingmidler, d) udlændingelovens 59, stk. 1 og 2, e) våbenloven og f) lov om fyrværkeri. 2) Når særlige omstændigheder ikke gør sig gældende, for a) overtrædelse af straffelovens 244 og 245, stk. 1, når ingen betydelig skade er sket, eventuelt mod vedtagelse af dagbøder eller betaling af erstatning, og b) lovovertrædelser, der er begået her i landet, når forfølgningen af disse overtages af en udenlandsk myndighed, og den forskyldte straf ikke kan antages at ville overstige fængsel i 1 år. 3) I sager mod asylansøgere eller nære slægtninge hertil i forbindelse med første indrejse i Danmark for toldlovsovertrædelser med hensyn til værdigenstande og for dokumentfalsk med hensyn til pas, identitetspapirer eller lignende. 4) I sager mod enkeltpersoner, der har begået en lovovertrædelse inden for virksomheden af en juridisk person, hvis det findes tilstrækkeligt at strafforfølge den juridiske person for lovovertrædelsen, idet der ikke foreligger en overtrædelse, a) hvor lovgivningen pålægger enkeltpersoner et selvstændigt og individuelt ansvar for overholdelsen af reglerne, eller b) hvor det følger af administrative retningslinier, at der tillige bør ske strafforfølgning af enkeltpersoner. 5) Når den forurettede begærer det, a) ved overtrædelse af straffelovens 213, b) ved overtrædelse af straffelovens 262 og c) ved tyveri, ulovlig omgang med hittegods, underslæb, bedrageri og hæleri forøvet mod nogen af den skyldiges nærmeste familie, samt de i straffelovens 287 nævnte tilfælde

81 Kompetenceregler side Statsadvokatens kompetence I det omfang statsadvokaten har tiltalekompetencen, kan statsadvokaten meddele tiltalefrafald i de tilfælde, der er nævnt ovenfor under pkt I sager, hvor særlige forskrifter pålægger politidirektøren pligt til at forelægge sagen for statsadvokaten, jf. eksempelvis RM 9/1998, pkt om miljøstraffesager. I færdselssager, hvor nært pårørende er dræbt (straffelovens 241) eller uagtsomt er tilføjet betydelig skade på legeme eller helbred (straffelovens 249), skal sagen af politidirektøren forelægges for statsadvokaten, hvis det skønnes, at der er grundlag for at meddele tiltalefrafald, jf. Almindelige Forelæggelsesregler, pkt I sager, som er omfattet af Rigsadvokatens bkg. nr. 621 af 25. juni , hvorefter statsadvokaterne - når ikke særlige forhold gør sig gældende - kan frafalde tiltale i følgende sager: 1) Overtrædelse af straffelovens 158, stk. 3, eventuelt mod vedtagelse af dagbøder eller betaling af erstatning. 2) Lovovertrædelser, begået af personer, der er udskrevet på prøve fra forvaring, når der er truffet bestemmelse om genindsættelse. 3) Lovovertrædelser, begået af personer under undvigelse eller anden fravær, herunder udgang eller lignende fra forvaring, når tilbageførelse er sket. 4) Lovovertrædelser, begået af personer, der er undergivet foranstaltninger i medfør af straffelovens 68, 69 eller 74 a

82 Kompetenceregler side 8 5) Lovovertrædelser, der er begået her i landet, når forfølgningen af disse overtages af en udenlandsk myndighed, og den forskyldte straf ikke kan antages at ville overstige fængsel i 1 år I sager om tiltalefrafald alene ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens 722, stk. 1, nr. 5, når a) der er spørgsmål om helt at frafalde tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede og de sigtelser, der frafaldes, ville medføre ubetinget frihedsstraf, eller b) der er spørgsmål om, at tiltalefrafald vil medføre en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse I sager, hvor der kan rejses begrundet tvivl om politidirektørens habilitet Rigsadvokatens kompetence I andre tilfælde, end nævnt foran under punkt 3.1. og 3.2. og nedenfor under punkt 3.4., tilkommer kompetencen til at meddele tiltalefrafald efter 722, stk. 2, Rigsadvokaten I sager, hvor der kan rejses begrundet tvivl om statsadvokatens habilitet Justitsministerens kompetence I sager, hvor Rigsadvokaten har påtalekompetencen, jf. foran under pkt , jf. retsplejelovens 722, stk I sager, hvor der kan rejses begrundet tvivl om Rigsadvokatens habilitet

83 Kompetenceregler side 9 4. Kompetencen til at nedlægge påstand om særforanstaltninger Andre kompetencespørgsmål i forbindelse med særforanstaltninger og om iværksættelse af mentalundersøgelser. 4.1 Sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om anden sanktion end almindelig straf og konfiskation, skal forelægges for statsadvokaten, jf. RM 5/2002, afsnit Sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om anbringelse på Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, skal gennem Rigsadvokaten forelægges for Justitsministeriet, jf. RM 5/2002, afsnit 7.3. og jf. Vestsjællands Amts regulativ af 1. juni 1994 for Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland (tildels gengivet under Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland) Vedrørende mentalundersøgelser: Hvis der er tvivl om, hvorvidt der skal fremsættes begæring om mentalundersøgelse, skal spørgsmålet forelægges for statsadvokaten. Ligeledes skal der ske forelæggelse for statsadvokaten, hvis der er spørgsmål om, at mentalundersøgelse skal ske under indlæggelse på hospital, herunder Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, jf. RM 5/2002, afsnit og afsnit 4.3. samt RAC-skr. af 2. maj Om statsadvokatens kompetence til at træffe afgørelse om anbringelse eller behandling på psykiatrisk afdeling/sygehus uden for hjemstedsamtskommunen, se Indenrigsministeriets bkg. nr. 184 af 31. marts 1976, 1, stk. 2, jf. Sundhedsministeriets bkg. nr. 297 af 8. maj 1990, Vedrørende meddelelse af farlighedsdekret, se Psykiatrilovens 40. Kompetencen til at meddele farlighedsdekret er hos Justitsministeriet med obligatorisk efterfølgende domstolsprøvelse

84 Kompetenceregler side Kompetencen til at nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse I sager, hvor påstand om rettighedsfrakendelse efter straffelovens 79, herunder påstand om foreløbig suspension efter stk. 4, eller efter bestemmelser i særlovgivningen (bortset fra færdselsloven) agtes nedlagt, eller hvor en sådan påstand bør overvejes, skal der inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse ske forelæggelse for Rigsadvokaten. Dette gælder ikke sager om frakendelse af førerretten efter færdselsloven. Rejses sådanne sager i medfør af straffelovens 11, skal sagen forelægges for statsadvokaten inden tiltalerejsning og fremme til strafferetlig afgørelse, jf. RM 3/1994, pkt. 1. Om frakendelse i henhold til arvelovens 36 eller dennes analogi, se nærmere under Arveretsfrakendelse. Kompetencen til at nedlægge påstand om udvisning tilkommer den myndighed, som har påtalekompetencen, jf. nærmere under Udlændinge. Behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål om udvisning, pkt Kompetencen til at acquiescere ved domme/iværksætte anke 6.1. Acquiescens-kompetencen Kompetencen til at undlade at anke domme følger påtalekompetencen, som nærmere beskrevet foran under pkt. 1. Har tiltalespørgsmålet eller spørgsmålet om sanktionen været forelagt for statsadvokaten, skal sagen forelægges for denne inden udløbet af ankefristen eller fristen for ansøgning om anketilladelse med indstilling om ankespørgsmålet. Om forelæggelse for Rigsadvokaten, se nedenfor under punkt

85 Kompetenceregler side 11 Om domme afsagt i landsretterne i 1. instans eller som ankesager følger det af retsplejelovens 719, stk. 2, at kompetencen til at træffe afgørelse om acquiescens er hos statsadvokaten. Kompetencen til at undlade anke af byretsdomme vedrørende overtrædelser af færdselslovens 56, stk. 1, om kørsel i strid med et kørselsforbud, hvor afgørelsen ikke følger retningslinierne i RM 4/2000, afsnit 3.9., tilkommer indtil videre statsadvokaten Kompetencen til at iværksætte anke Anke af byretsdomme. Statsadvokaten har kompetencen, jf. retsplejelovens 962. Afgørelser i sager, der har været forelagt for Rigsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet eller sanktionspåstanden, herunder påstand om rettighedsfrakendelse, skal indsendes gennem statsadvokaten til Rigsadvokaten inden ankefristens udløb eller fristen for ansøgning om anketilladelse med indstilling om ankespørgsmålet. Om indberetning til Rigsadvokaten af afgørelser af generel eller principiel interesse, se under Indberetning/Underretning, pkt Anke af nævningedomme. Hvis dommen er anket af den tiltalte, udfærdiges ankemeddelelse af statsadvokaten, som herefter iværksætter forkyndelse af ankemeddelelsen for tiltalte, og derpå sender sagen til Rigsadvokaten. Er der spørgsmål om initiativanke fra anklagemyndighedens side, iværksættes anken efter stedfunden drøftelse med Rigsadvokaten Tredje instans-sager

86 Kompetenceregler side 12 Ansøgninger fra anklagemyndigheden om tredjeinstansbevillinger indgives af Rigsadvokaten til Procesbevillingsnævnet. Rigsadvokaten udfærdiger ankemeddelelse og sørger for forkyndelse m.v. 7. Kompetencen til at iværksætte kære Se under Kære. Fremgangsmåden ved og kompetencen til at iværksætte kære. 8. Kompetence vedrørende straffedommes fuldbyrdelse Retsplejelovens 997, stk. 1: Politidirektøren drager omsorg for straffedommens fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i henseende til dommens øvrige bestemmelser, derunder erstatning til den skadelidte, for så vidt denne begærer det. Han står herved under statsadvokatens overtilsyn. 9. Kompetencen til at meddele udgangstilladelse Kompetencen til at meddele udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret, jf. Justitsministeriets bkg. nr. 200 af 25. marts For personer, der er dømt til anbringelse i hospital eller sygeafdeling for sindslidende, er det i bekendtgørelsens 2, stk. 1 angivet hvilke afgørelser, der træffes af overlægen. I 2, stk. 3, er angivet hvilke afgørelser, der træffes af statsadvokaten. I 2, stk. 4, er angivet, hvornår afgørelsen træffes af Rigsadvokaten For personer, der er dømt til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, er det i bekendtgørelsens 2, stk. 2, nr. 1 og 2 angivet, hvornår afgørelse træffes af Amtsrådet. I 2, stk. 3, er angivet de tilfælde, hvor afgørelsen træffes af statsadvokaten. I 2, stk. 4, er angivet, hvornår afgørelsen træffes af Rigsadvokaten

87 Kompetenceregler side For personer, der er anbragt i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge som led i en dom efter straffelovens 74 a, er det i bekendtgørelsens 4, stk. 1, angivet hvilke afgørelser, der træffes af lederen af den sikrede afdeling. I 4, stk. 2, er angivet de tilfælde, hvor afgørelsen træffes af politidirektøren (Politidirektøren i København). I 4, stk. 3, er angivet, hvornår afgørelsen træffes af statsadvokaten For personer, der er anbragt i varetægtssurrogat i institution eller hospital, herunder indlagt til mentalobservation, er det i bekendtgørelsens 7-11 angivet, hvornår spørgsmål om udgang m.v. skal forelægges for retten, og hvornår afgørelsen træffes af hospitalets og institutionens ledelse eller af ledelsen med politiets samtykke Om overlægens og Justitsministeriets kompetence om friheder m.v. for personer, som er anbragt på Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, se bekendtgørelsens 12. Om underretning til Justitsministeriet, se bekendtgørelsens 12, stk Om klageadgang, se bekendtgørelsens Kompetenceforhold vedrørende foranstaltningsændringer Sager, hvor der er spørgsmål om foranstaltningsændring efter straffelovens 72, forelægges for statsadvokaten, jf. RM 5/2002, afsnit 13. Spørgsmål om ændring af en forvaringsforanstaltning forelægges for Rigsadvokaten, jf. RM 5/2002, afsnit

88 Kompetenceregler side Kompetenceforhold i forbindelse med behandlingen af sager om erstatning i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a. Se nærmere under Erstatning i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a. 12. Kompetenceforhold vedrørende behandlingen af klager over politipersonalet, jf. retsplejelovens kapitel 93 b Se nærmere under Klager over politipersonalet. 13. Kompetenceforhold vedrørende behandlingen af straffesager mod politipersonale Se nærmere under Politiets og anklagemyndighedens personale, straffesager mod. 14. Kompetenceforhold vedrørende afgørelse om aktindsigt i straffesager m.v Aktindsigt i straffesager. Afgørelsen af, om en anmodning om aktindsigt i en straffesags dokumenter, kan imødekommes, træffes af politidirektøren, jf. retsplejelovens 41 e, stk. 2, jf. 41 d, og 729 d, stk. 4. Afgørelser om aktindsigt efter retsplejelovens 41 g (meroffentlighed) træffes af politidirektøren, jf. RA INFO nr. 36/2004 pkt Aktindsigt i straffesager mod politipersonale, jf. retsplejelovens kapitel 93 c. Afgørelser om aktindsigt i straffesager mod politipersonale, der behandles efter retsplejelovens kapitel 93 c, træffes af statsadvokaten

89 14.3. Aktindsigt efter offentlighedsloven og forvaltningsloven. RM 3/2002 Kompetenceregler side 15 Afgørelsen af, om en anmodning om aktindsigt efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven kan imødekommes, træffes af den myndighed indenfor anklagemyndigheden, som har kompetencen i selve straffesagen, jf. offentlighedslovens 15, stk. 1, og forvaltningslovens 16, stk Aktindsigt i erstatningssager i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a. Om adgangen til aktindsigt i denne sagskategori, se AÅ (Bind 2), s. 12. f. Afgørelsen om aktindsigt træffes af statsadvokaten, som efter 1018 e er den, som træffer afgørelse om krav om erstatning i medfør af 1018 a-d Aktindsigt i klager over politiet, jf. retsplejelovens kapitel 93 b. Om adgangen til aktindsigt, se Rigsadvokatens beretning 2003 om behandling af klager over politiet, s. 120 ff og Justitsministeriets notits af 3. oktober 1996 om aktindsigt i politiklagenævnsregler (optrykt som bilag 10 i beretningen). 15. Kompetenceforhold ved fremsættelse af retsanmodninger m.v., se International retshjælp Se nærmere under International Retshjælp

90 - 89 -

91 K side 1 rettet 29. september 2005 Klager over politipersonalet, behandlingen af Retsplejelovens kapitel 93 b Kompetenceforhold Retsplejelovens 1019, stk. 1: Statsadvokaterne behandler klager over politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklagesager). Retsplejelovens 1019 h, stk. 1: Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne om adfærdsklagesager. Afgørelser i forbindelse med politimæssige dispositioner uden for strafferetsplejen kan påklages til Justitsministeriet. Politiets dispositioner og afgørelser inden for strafferetsplejen kan påklages til vedkommende statsadvokat, jf. herved Rigsadvokatens Beretning om Behandling af klager over politiet 2000, s. 35ff. For begge tilfældegrupper gælder, at klagesager behandles af vedkommende politidirektør i 1. instans. Vedrørende kompetenceforhold i sager om aktindsigt i adfærdsklagesager, se Justitsministeriets notits af 3. oktober 1996 (optrykt som bilag 10 i Rigsadvokatens beretning om Behandling af klager over politiet 2000, s. 250 ff). Underretning Retsplejelovens 1019 j: Statsadvokaten underretter vedkommende politidirektør og Rigspolitichefen, når der indledes en adfærdsklagesag. Statsadvokaten underretter endvidere vedkommende politidirektør og Rigspolitichefen om afgørelsen i adfærdsklagesager

92 K side 2 rettet 29. september 2005 Statsadvokaten skal tillige underrette Justitsministeriet som ansættelsesmyndighed, når der indledes og træffes afgørelse i en adfærdsklagesag mod en jurist ansat i politiet og anklagemyndigheden, jf. herved princippet i retsplejelovens 1019 j, stk. 1. Om underretning til Politiklagenævnet, se retsplejelovens 1021 a og b. Partshøring, se forvaltningslovens 19 og retsplejelovens 1019 b. Reglerne i forvaltningsloven om partshøring finder fuldt ud anvendelse i adfærdsklagesager. Kommunestyrelsesloven Lov om kommunernes styrelse 61 c: Stk. 1. Et kommunalbestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke. Stk. 2. Påtale efter stk. 1 kan kun ske efter tilsynsmyndighedens begæring. Et tilsynsråds afgørelse herom kan ikke indbringes for Indenrigsministeren. Sager om overtrædelse af kommunestyrelseslovens 61 c skal forelægges for statsadvokaten, og det er statsadvokaten, som rejser tiltale i sagerne, jf. RAC-skr. af 19. juli Konfiskation RM 4/2000: Alle byretsdomme, hvor der er nedlagt påstand om konfiskation efter 133 a indsendes løbende til Rigsadvokaten gennem de regionale statsadvokater. Alle landsretsdomme, hvor der er nedlagt påstand om konfiskation efter 133 a indsendes løbende til Rigsadvokaten af de regionale statsadvokater

93 Kontrolbesøg, hvori OLAF har deltaget (EU-svigssager) RM 3/2002 K side 3 rettet 29. september 2005 RM 4/1998, pkt. 7: Politidirektørerne skal orientere Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om alle kontrolbesøg hvor UCLAF (Europa-Kommissionens enhed for Koordinering af Bekæmpelsen af Svig med EU-Midler), nu (siden 1. juni 1999) OLAF (Det europæiske kontor for bekæmpelse af svig) har deltaget, og som har krævet politiets medvirken. Kontrollen vedrørende idømte tidsubestemte foranstaltninger Straffelovens 72, stk. 1: Det påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning efter 68, 69 og 70 ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt. Se i øvrigt RM 5/2002, afsnit Forvaring, jf. RM 5/2002, afsnit 8 og afsnit 13.1: Rigsadvokaten fører kontrol med varigheden af idømte forvaringsforanstaltninger. Tidsubestemte foranstaltninger i øvrigt: Statsadvokaterne fører kontrol med varigheden af idømte tidsubestemte foranstaltninger. Se i øvrigt afsnit i RM 5/2002 om kontrolforanstaltninger i forbindelse med lov nr. 438 af 31. maj 2000 om ændring af straffeloven om tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69. Se endvidere cirkulære nr. 16 af 19. februar 2003 om kriminalforsorgens tilsyn med personer, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens 68 eller 69 samt vejledning nr. 15 af 19. februar 2003 om kriminalforsorgens tilsyn med personer, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens 68 eller

94 K side 4 rettet 29. september 2005 Kriminalforsorgen 1. Personundersøgelser RM 3/2000: Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste. Pkt. 2 og pkt. 9: Generelt om sager, hvor der skal indhentes personundersøgelse. Pkt. 3: Særligt om tiltalefrafald eller betinget dom. Pkt. 4: Særligt om indhentelse af personundersøgelse i forbindelse med samfundstjeneste om berigelseskriminalitet, som skønnes at medføre ubetinget frihedsstraf, og i alle andre sager, hvor der efter retspraksis er mulighed for, at afgørelsen kan falde ud til samfundstjeneste. Pkt. 5: Særligt om indhentelse af personundersøgelse i sager om spiritus- og promillekørsel, jf. herved RM 4/2000, pkt Pkt. 6: Særligt om indhentelse af personundersøgelse i sager om kørsel i frakendelsestiden. Pkt. 7: Særligt om indhentelse af personundersøgelse i forbindelse med behandlingen af visse seksualforbrydelser, jf. herved RM 6/1997, pkt. 8. Om personundersøgelse ved kriminalforsorgen i sager mod unge lovovertrædere, se RM 2/2004. Om indhentelse af personundersøgelse til brug ved mentalundersøgelse, se RM 5/2002, afsnit

95 K side 5 rettet 29. september Underretning I tilfælde, hvor der har været indhentet en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, skal der gives underretning til vedkommende afdeling under kriminalforsorgen om tidspunktet for retsmøder. Underretning om sagens udfald skal meddeles kriminalforsorgen. Om underretning til kriminalforsorgen i sager mod unge lovovertrædere i tilfælde, hvor der forventes idømt ubetinget frihedsstraf, se RM 2/2004. Kvaksalveri Sager om kvaksalveri, jf. lægelovens kapitel VI, skal forelægges for Sundhedsstyrelsen, jf. RM 5/1998, pkt Kvartalsvise indberetninger om sagsbehandlingstiden i voldssager RM 8/1997, pkt. 4: Om politidirektørernes kvartalsvise indberetning til statsadvokaten af domme efter straffelovens Kære. Fremgangsmåden ved og kompetencen til at iværksætte kære 1. Kendelser og andre beslutninger truffet af en byret Kæremål fremsættes skriftligt for den ret, hvis beslutning påklages, eller erklæres mundtligt til retsbogen, jf. retsplejelovens 970, stk. 1, 1. punktum. Kæremålet skal uden ophold forkyndes for sigtede og i særlige tilfælde for andre, som må betragtes som modpart, jf. 970, stk. 1, 2. punktum

96 K side 6 rettet 29. september 2005 At forkyndelse af kæremålet skal ske uden ophold betyder, at der snarest skal tages skridt til forkyndelse. At forkyndelse, eksempelvis fordi det ikke har været muligt at udfinde sigtede, sker efter udløbet af kæremålsfristen på 14 dage, jf. retsplejelovens 969, stk. 1, medfører ikke, at kæremålet af den grund kan afvises. Normalt udarbejdes der i forbindelse med iværksættelse af kære et egentligt kæreskrift, som tillige med sagens akter sendes til den ret, hvis afgørelse er påklaget, således at denne ret med sine eventuelle bemærkninger sender kæremålet til landsretten. Er der beskikket forsvarer, sendes kopi af kæreskriftet til denne. Kompetencen til at iværksætte kære følger som udgangspunkt påtalekompetencen. Sager af mere generel eller principiel karakter drøftes med eller forelægges for statsadvokaten inden iværksættelse af kære. Politidirektøren bør i øvrigt orientere vedkommende statsadvokat om verserende kæremål, som indeholder spørgsmål af generel eller principiel interesse, eller som må forventes at skulle behandles mundtligt i landsretten. 2. Kendelser og andre beslutninger truffet af en landsret som 1. instans Hvis kæremålet vedrører en afgørelse, som er truffet af landsretten som 1. instans, og som ikke er omfattet af 968, stk. 3, er fremgangsmåden om iværksættelse af kære den samme som den ovenfor under 1 beskrevne. Landsretten foranstalter kæremålet fremsendt til Højesteret. Spørgsmålet om iværksættelse af kære forelægges af statsadvokaten for Rigsadvokaten. I sager af hastende karakter kan statsadvokaten på egen hånd iværksætte kære, således at Rigsadvokaten samtidig orienteres om kæremålet

97 K side 7 rettet 29. september Kendelser og beslutninger truffet af en landsret i en kæresag (2. instans) under behandlingen af en ankesag Kære kan ikke iværksættes, uden at der er indhentet tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. 973 og 968, stk. 3. Sager, hvor der er spørgsmål om at ansøge Procesbevillingsnævnet, forelægges af statsadvokaten for Rigsadvokaten med en begrundet indstilling. I sager af hastende karakter kan statsadvokaten på egen hånd ansøge Procesbevillingsnævnet om kæretilladelse, således at Rigsadvokaten samtidig orienteres om indgivelse af ansøgningen. Meddeles der 3. instansbevilling, sendes sagen af Rigsadvokaten til vedkommende statsadvokat med henblik på sagens indbringelse for Højesteret gennem landsretten og med henblik på forkyndelse for sigtede/tiltalte. Der udarbejdes ikke kæreskrift, idet Højesteret efterfølgende anmoder Rigsadvokaten om en udtalelse. 4. Særlige spørgsmål I en række tilfælde er iværksættelse af kære i straffesager udelukket, jf. 968, stk. 2. I nogle tilfælde skal en retsafgørelse påkæres til Den Særlige Klageret, jf. herved 737 (nægtelse af advokatbeskikkelse m.v.) og jf. 987 (sager om udeblivelse - jf. 847 og 965 c, stk. 3 - når den ret, som har afsagt dom i straffesagen, har nægtet genoptagelse). Overfor kendelser og beslutninger truffet af Sø- og Handelsretten rejses kæremål til Højesteret, jf. 968, stk

98 - 97 -

99 L side 1 Langvarige sigtelser Indberetningsordning om langvarige sigtelser, jf. RM 3/2006. Politidirektøren underretter statsadvokaten om alle sigtelser, der har verseret i 2 år, uden at der er taget stilling til tiltalespørgsmålet. Indberetning foretages første gang, så snart der er forløbet to år siden sigtelsen, og skal indeholde en redegørelse for det hidtidige forløb af efterforskningen, herunder oplysninger om eventuelle strafferetlige tvangsindgreb, hindringer for sagens fremme, påtænkte efterforskningsskridt samt en vurdering af tidspunktet for tiltalebeslutning i sagen. Indberetningen skal danne grundlag for statsadvokatens eventuelle drøftelser med politidirektøren om sagens tilrettelæggelse og videre behandling med det formål at sikre, at sagen fremmes mest muligt. Politidirektøren skal herefter løbende underrette statsadvokaten om forløbet af sagen hver tredje måned. Når der er truffet afgørelse om tiltalespørgsmålet, udfylder politidirektøren snarest muligt et skema som i bilag 2 til meddelelsen, der sammen med eventuelt anklageskrift eller påtaleopgivelse mv. fremsendes til statsadvokaten. I de tilfælde, hvor der er rejst tiltale ved anklageskrift, underretter politidirektøren efterfølgende statsadvokaten om sagens udfald i form af fremsendelse af en udskrift af dommen. Forsvareren for den sigtede skal orienteres om, at sagen indberettes til statsadvokaten. Orienteringen til forsvareren bør indeholde 1) en sagsfremstilling, 2) angivelse af, at efterforskningen har verseret i 2 år siden sigtelsen, 3) oplysning om, at der er fremsendt en indberetning til statsadvokaten, 4) oplysning om, hvor længe efterforskningen endnu forventes at vare og 5) oplysninger om klagemuligheder, herunder om

100 L side 2 muligheden for at klage til den overordnede anklagemyndighed over sagsbehandlingstiden. Såfremt den sigtede endnu ikke har fået beskikket en forsvarer, orienteres den sigtede selv om indberetningen til statsadvokaten, om hvornår efterforskningen forventes afsluttet og om klagemulighederne. Statsadvokaterne underretter senest den 1. februar i det følgende år Rigsadvokaten om antallet af sigtede, som statsadvokaten i henhold til ovenstående har fået indberetning om i det forløbne år. Statsadvokaternes årlige indberetning til Rigsadvokaten skal ske på et skema som i bilag 3 til meddelelsen. Kopi af politidirektørens første indberetning til statsadvokaten på skemaet i bilag 1 skal vedlægges. I de sager, hvor tiltalespørgsmålet er afgjort i indberetningsåret, vedlægges tillige skemaet i bilag 2. Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet (SØK) og Statsadvokaten for særlige internationale straffesager (SAIS) foretager efter ovennævnte retningslinjer løbende indberetninger til Rigsadvokaten om alle sigtelser, der har verseret i 2 år, uden at der er taget stilling til tiltalespørgsmålet, jf. RM 3/2006, pkt SØK og SAIS foretager endvidere underretning af forsvareren, som ovenfor nævnt, og foretager en årlig indberetning til Rigsadvokaten, som ovenfor nævnt, jf. RM 3/2006, pkt Se i øvrigt under Indberetning/Underretning, pkt Luftfartslovgivningen I sager om overtrædelse af luftfartslovgivningen skal der indhentes en udtalelse fra Statens Luftfartsvæsen, inden tiltalespørgsmålet afgøres. Findes der grundlag for rettighedsfrakendelse efter luftfartslovens 150, skal der ligeledes indhentes en udtalelse fra Statens Luftfartsvæsen

101 L side 3 Domsudskrift i sager om overtrædelse af luftfartslovgivningen sendes til Statens Luftfartsvæsen

102

103 Markedsføringsloven. Sager om overtrædelse af markedsføringsloven RM 3/2002 M side 1 Påtale for overtrædelse af markedsføringsloven bør som udgangspunkt ikke rejses, uden at Forbrugerombudsmanden har givet tilslutning hertil. I sager, hvor det er åbenbart, at der ikke indgår forbrugerhensyn, og hvor førelse af sagen ikke forudsætter en særlig viden eller ekspertise i forhold til markedsføringsloven, skal sagen ikke forelægges for Forbrugerombudsmanden. Sager om overtrædelse af markedsføringslovens 10 om erhvervshemmeligheder m.v. skal således ikke forelægges for Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden skal høres i sager om pyramidespil, hvis der ud over lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil er grundlag for at rejse tiltale efter markedsføringsloven. Efter retsplejelovens 105, stk. 3, kan Forbrugerombudsmanden og ansatte i Forbrugerstyrelsen beskikkes til at udføre tiltale for Sø- og Handelsretten og byretterne i sager om lov om markedsføring. For så vidt angår tiltale for overtrædelse af markedsføringsloven udføres denne i medfør af lovens 19, stk. 6, af Forbrugerombudsmanden, hvis denne begærer dette. I følge markedsføringslovens 14, stk. 2, skal offentlige straffesager om overtrædelse af markedsføringsloven behandles ved Sø- og Handelsretten, med mindre nærmere kendskab til markedsføringsforhold skønnes at være af uvæsentlig betydning for sagens afgørelse. Afgørelsen herom bør i tvivlstilfælde træffes efter forhandling med Forbrugerombudsmanden. Medieansvarsloven Medieansvarslovens 28: Rigsadvokaten bestemmer, om der af det offentlige skal rejses tiltale i anledning af indholdet af et massemedie, der er omfattet af loven

104 M side 2 RM 9/2006: I sager om straffelovens 266 b, der er omfattet af medieansvarsloven, træffer Rigsadvokaten afgørelse om tiltalerejsning. Mentalt afvigende lovovertrædere 1. Mentalundersøgelser Hvis mentalundersøgelse skal ske under indlæggelse på hospital, herunder Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, skal spørgsmålet forelægges for statsadvokaten, jf. RM 5/2002, afsnit 4.3. Om forelæggelse af mentalundersøgelser for Retslægerådet, se RM 5/2002, afsnit 6. Om mentalundersøgelse i forbindelse med visse seksualforbrydelser, se RM 6/1997, pkt. 8 og RM 3/2000, pkt. 7. Om gennemførelse af ambulante mentalundersøgelser i politikredsene 23-54, se JMC-skr. 3. maj 2001 samt RM 5/2002, afsnit 4.5. I et bilag til cirkulæreskrivelsen er optrykt Aftale mellem Justitsministeriet og Fyns Amt, Nordjyllands Amt og Århus Amt om ambulante mentalundersøgelser. Der er i dette bilag angivet, hvilke oplysninger en retspsykiatrisk erklæring bør indeholde. Se i øvrigt herom tillige Retslægerådets Årsberetning 1994, s. 61ff. 2. Sanktionspåstand Sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om anden sanktion end almindelig straf (og konfiskation), forelægges for statsadvokaten, jf. RM 5/2002. Opstår der på grund af bl.a. retssikkerhedsmæssige overvejelser spørgsmål om anbringelse eller behandling på psykiatrisk afdeling/sygehus udenfor hjemstedsamtskommunen, sker der forelæggelse for statsadvokaten, som har kompetencen til at træffe afgørelse herom, herunder om anbringelsesstedet, jf. Indenrigsministeriets

105 M side 3 bekendtgørelse nr. 184 af 31. marts , stk. 2, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 297 af 8. maj Sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om anbringelse på Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, skal (gennem Rigsadvokaten) forelægges for Justitsministeriet, jf. Regulativ af 1. juni og RM 5/2002. Om udformning af sanktionspåstande, se RA INFO nr. 31/ Foranstaltningsændring Sager, hvor der er spørgsmål om foranstaltningsændring efter straffelovens 72, forelægges for statsadvokaten. Spørgsmål om ændring af en forvaringsforanstaltning forelægges for Rigsadvokaten, jf. RM 5/2002, afsnit Indberetning af domme Domme i sager, hvor der har været nedlagt påstand om anden sanktion end almindelig straf, forelægges inden ankefristens udløb for statsadvokaten. Endelige domme i sager, hvor der er idømt en forvaringsforanstaltning, indberettes til Rigsadvokaten, jf. RM2/1997, pkt Udgangstilladelse m.v. Udgangstilladelse til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret, se Justitsministeriets bkg. nr. 200 af 25. marts Særligt om kompetencen til at meddele udgangstilladelse m.v., se under Kompetenceregler, pkt

106 M side 4 Om politidirektørernes indberetning til Kriminalregisteret om udgangstilladelser, se nærmere under Udgangstilladelser m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret. Mentalt retarderede lovovertrædere Se straffelovens 16, stk. 1 (mentalt retarderede i højere grad) og 16, stk. 2 (mentalt retarderede i lettere grad). Se i øvrigt under Mentalt afvigende lovovertrædere og se tillige AÅ 1990, s. 112 ff: Om foranstaltninger over for åndssvage kriminelle. Om mentalundersøgelser, se RM 5/2002, afsnit 4-6. Om udgangstilladelse m.v. for personer, der er dømt til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, se Justitsministeriets bkg. nr. 680 af 10. juli Særligt om kompetencen til at meddele udgangstilladelse m.v., se under Kompetenceregler, pkt Midlertidige indberetningsordninger, se Rigsadvokaten Informerer, hvor der jævnligt vil ske orientering om gældende ordninger. Miljøstraffesager RM 9/1998: Pkt. 2.2: Om politiets underretning til vedkommende miljømyndighed (tilsynsmyndigheden) om sager, der er anmeldt af andre end miljømyndighederne

107 M side 5 Pkt. 3.1 og 3.3: Om sagernes forelæggelse for miljømyndighederne, herunder Miljøstyrelsen. Pkt. 3.2: Om sagernes forelæggelse for statsadvokaten og Rigsadvokaten. Forelæggelse for Rigsadvokaten skal ske, når der er spørgsmål om at nedlægge påstand om frihedsstraf, når der er spørgsmål om rettighedsfrakendelse efter miljøbeskyttelseslovens 110b eller straffelovens 79, eller når afgørelser af tiltalespørgsmålet indebærer stillingtagen til spørgsmål af principiel eller generel betydning for håndhævelsen af miljølovgivningen. Pkt. 5.1: Om underretning af sagens udfald til miljømyndighederne. Pkt. 5.2: Om indberetning til Miljøstyrelsens register om visse overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven. Pkt. 5.3: Om underretning til statsadvokaterne om udfaldet af forelagte sager. Pkt. 5.4: Jf. RAC-skr. 3. november 1999 om statsadvokaternes indsendelse til Rigsadvokatens vidensbank af kopi af endelige byrets- og landsretsdomme i sager, som har været forelagt statsadvokaterne med bemærkninger om de juridiske og efterforskningsmæssige problemer af generel interesse, som sagerne måtte have givet anledning til. Om valg af ansvarssubjekt i miljøstraffesager se nu i det hele RM 5/1999: Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar. Om nedlæggelse af påstand om rettighedsfrakendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 110 b eller straffelovens 79, stk. 2, 1. pkt. i forbindelse med sager om for stort foderforbrug i ferskvandsdambrug, se RM 3/2001, pkt

108

109 N side 1 Nordisk vidnepligt Lov nr. 182 af 7. maj 1975 om nordisk vidnepligt som ændret ved lov nr. 365 af 2. juni Indkaldelse til at møde som vidne foretages af retten. Det fremgår af forarbejderne til lovbestemmelsen, at spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at indkalde et vidne er til stede, i alle tilfælde skal afgøres af vedkommende ret. Nært pårørende. Færdselslovssager. Tiltalefrafald Nært pårørende, dræbt ved færdselsulykke (straffelovens 241) eller uagtsomt tilføjet betydelig skade på legeme eller helbred (straffelovens 249). Sager herom skal forelægges for statsadvokaten, hvis det skønnes, at der er grundlag for at meddele tiltalefrafald, jf. retsplejelovens 722, stk

110

111 O side 1 Offentligt ansatte JMC nr. 64 af 29. juli 2005, som ændret ved JMC nr. 81 af 5. oktober 2005, om indberetning om straffesager mod offentligt ansatte, indberetning om straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv. begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn, samt indberetning om straffesager vedrørende spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden begået af personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning. 1. Indberetningsregler: Efter cirkulærets 1 og 3 skal politidirektøren indberette straffesager mod personer, der er ansat i den offentlige forvaltning og ved domstolene: når der rejses sigtelse for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og våbenloven, når der afsiges dom for overtrædelse af andre love, hvorved den pågældende idømmes højere straf end bøde, når der sker administrativ inddragelse af førerretten i anledning af en overtrædelse af færdselsloven, når der sker ubetinget frakendelse af førerretten eller betinget frakendelse af førerretten i forbindelse med tjenestekørsel, og når der indledes undersøgelse eller rejses sigtelse mod ansatte i forsvaret, som indgår i flybesætninger i Flyvevåbnet, Hærens Flyvetjeneste eller Søværnets Flyvetjeneste, for et strafbart forhold, hvis indtagelse af alkohol eller euforiserende stoffer er et led i gerningsindholdet. For juridisk personale under Justitsministeriets område samt ved domstolene skal der endvidere ske indberetning, når der sker betinget frakendelse af førerretten, eller hvis det i øvrigt er åbenbart, at sagen kan have betydning for ansættelsesmyndigheden, jf. cirkulærets 3, stk. 2. Indberetning skal som udgangspunkt ske til Rigsadvokaten, jf. cirkulærets 2, stk

112 O side 2 For en række offentligt ansatte skal indberetning om straffesager dog ske til en anden myndighed, jf. 2, stk. 2-5: personale ved kriminalforsorgens tjenestesteder: indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen, juridisk personale ved politiet, anklagemyndigheden samt personale ved Justitsministeriets departement og styrelser: indberetning til Justitsministeriet, politipersonale og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden: indberetning til Rigspolitichefen, ansatte ved domstolene: indberetning til Domstolsstyrelsen, ansatte i forsvaret: indberetning til Forsvarets Personeltjeneste, jf. nærmere JMCskr. af 29. marts Dog skal indberetning om frakendelse eller administrativ inddragelse af førerretten til motorkøretøj ske til Forsvarsministeriet. Indberetning vedrørende ansatte, som indgår i flybesætninger i Flyvevåbnet, Hærens Flyvetjeneste eller Søværnets Flyvetjeneste indgives til Forsvarskommandoen, når der indledes undersøgelse eller rejses sigtelse for et strafbart forhold, hvis indtagelse af alkohol eller euforiserende stoffer er et led i gerningsindholdet. ansatte i det statslige redningsberedskab: indberetning om frakendelse eller administrativ inddragelse af førerretten til Beredskabsstyrelsen. Om den praktiske gennemførelse af indberetningen henvises til cirkulærets Underretning om sagens udfald: Politiet skal når der er foretaget indberetning om sager, der endnu ikke er afgjort foretage underretning om sagens udfald, herunder om udfaldet af en eventuel ankesag. Underretning om sagens udfald skal ske til den myndighed, der tidligere har modtaget indberetning om sagen, jf. pkt. 1 ovenfor

113 O side 3 Ophavsretskrænkelsessager Ophavsretskrænkelsessager under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens 299 b (piratkopiering m.v.), jf. RM 2/2006 Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet (SØK) visiterer alle sager, der er omfattet af meddelelsen, og sender dem herefter til de relevante politikredse. Samtidig sendes en kopi af skrivelsen og af anmeldelsen til vedkommende regionale statsadvokat. Hvis SØK skønner, at en sag efter sit omfang og sin karakter falder ind under statsadvokatens område, overtager SØK efterforskningen af sagen. Finder politidirektøren efter afsluttet efterforskning, at der bør rejses tiltale, fremsendes udkast til anklageskrift til vedkommende regionale statsadvokat med kopi til SØK. Statsadvokaten drøfter herefter sagen med SØK, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt. Finder politidirektøren efter afsluttet efterforskning, at der ikke bør rejses tiltale, forelægges sagen for vedkommende regionale statsadvokat til afgørelse. Statsadvokaten drøfter - forinden afgørelse træffes - sagen med SØK. Underretning om sagens udfald med kopi af dom- og retsbog sendes til den regionale statsadvokat med kopi til SØK. Afgørelse af ankespørgsmålet træffes af vedkommende regionale statsadvokat efter forudgående drøftelse med SØK. Ordenskapitlet Der skal ske indberetning til Ordenskapitlet om straffesager mod dekorerede personer, jf. JMC nr. 194 af 16. juli 1949, hvori det bl.a. udtales, at der skal sendes indberetning til Ordenskapitlet, når der rejses sigtelse for en lovovertrædelse af alvorligere karakter mod en person, som er indehaver af en dansk ordensdekoration, således at der af Ordenskapitlet kan tages stilling til, hvorvidt der skal træffes bestemmelse om, at det midlertidigt forbydes den pågældende at bære sin ordensdekoration

114 O side 4 Om straffesagens endelige udfald bedes der ligeledes givet meddelelse til Ordenskapitlet - bilagt udskrifter af den eller de i sagen afsagte domme - til brug ved afgørelsen af, om ordensdekorationen endeligt bør foranlediges frataget den pågældende

115 P side 1 Politiets og anklagemyndighedens personale, straffesager mod 1. Straffesager mod politipersonale 1.1. Forholdet begået i tjenesten. Retsplejelovens 1020, jf. RM 2/1999, pkt. 1.1: Uanset sagens karakter behandles sagen af vedkommende regionale statsadvokat, som tillige træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet, med mindre afgørelse herom skal træffes af Rigsadvokaten eller justitsministeren, jf. retsplejelovens 1020 c. Om underretning til Politiklagenævnet, se retsplejelovens 1021a, stk. 1 og 1021b. Om underretning til vedkommende politidirektør og Rigspolitichefen, når der indledes efterforskning, og når efterforskningen er afsluttet, se 1020 a, stk. 2, jf j, stk. 1. Statsadvokaten skal underrette Justitsministeriet som ansættelsesmyndighed, når der iværksættes efterforskning mod en jurist ansat i politiet og anklagemyndigheden for strafbart forhold begået i tjenesten, og når efterforskningen er afsluttet, jf. herved princippet i retsplejelovens 1020 a, jf j Forholdet begået uden for tjenesten. RM 2/1999, pkt. 1.2: Sagen behandles af vedkommende politidirektør. Sagen skal - af politidirektøren i den kreds, hvor anmeldelsen er indgået eller hvor efterforskningen har fundet sted - forelægges for vedkommende regionale statsadvokat til afgørelse af tiltalespørgsmålet, med mindre afgørelse herom skal træffes af Rigsadvokaten eller justitsministeren. Forelæggelse for statsadvokaten kan undlades, når anmeldelsen eller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens 749, stk. 1 og stk. 2, og 721, stk. 1, nr. 1. Forelæggelse kan ligeledes undlades, når sigtelsen angår mindre alvorlige lovovertrædelser, der ikke indebærer nogen krænkelse af private interesser, og hvor det efter rime

116 P side 2 ligt skøn må være utvivlsomt, at der ikke er nogen begrundelse for forelæggelse, f.eks. mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven. Hvis der kan rejses begrundet tvivl om politidirektørens habilitet, forelægges sagen - uanset dennes karakter - for statsadvokaten. Dette gælder f.eks. hvis den pågældende er tjenstgørende i den politikreds, der skulle behandle sagen. Uopsættelige efterforskningsskridt skal dog foretages. 2. Sager mod andre ansatte i politiet Meddelelsens pkt. 2: Sager mod andre ansatte i politiet, f.eks. kontorpersonale og civilmedhjælpere behandles - uanset om forholdet er begået i eller uden for tjenesten - i overensstemmelse med regelsættet gengivet ovenfor under pkt Sager mod ansatte i statsadvokaturerne Meddelelsens pkt. 3: Anmeldelser om strafbart forhold mod alle grupper af ansatte i statsadvokaturerne (uanset om forholdet er begået i eller uden for tjenesten) behandles af vedkommende politidirektør. Sagen skal forelægges for vedkommende regionale statsadvokat til afgørelse af tiltalespørgsmålet, med mindre afgørelse herom skal træffes af Rigsadvokaten eller justitsministeren. Forelæggelse kan undlades, når anmeldelsen eller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens 749, stk. 1 og stk. 2 og 721, stk. 1, nr. 1, eller hvor sigtelsen angår mindre alvorlige lovovertrædelser, der ikke indebærer krænkelse af private interesser og hvor der efter et rimeligt skøn må være utvivlsomt, at der ikke er nogen begrundelse for forelæggelse. Forelæggelse af en sag må ikke ske for den statsadvokat, hos hvem den pågældende gør tjeneste. Sagen forelægges i så fald for Rigsadvokaten med henblik på den videre behandling af sagen herunder til eventuel videresendelse til en anden statsadvokat

117 P side 3 4. Sager mod ansatte i rigsadvokaturen Meddelelsens pkt. 4: Der er ikke fastsat særlige regler om kompetencen til at behandle anmeldelser om strafbart forhold begået af personale, der er ansat i rigsadvokaturen. Politiklagenævn, jf. retsplejelovens kapitel 93d Om politiklagenævnenes kompetence, se retsplejelovens 1021e og 1021f. Om underretning til politiklagenævnet om klager og anmeldelser, der skal behandles efter retsplejelovens kap. 93 b eller kap. 93 c, se 1021 a, stk. 1 og 1021 b. Statsadvokaterne skal kvartalsvis til Rigsadvokaten indberette om tilgangen i sagsantallet om adfærdsklagesager og om anmeldelser om strafbart forhold mod politipersonale. Potentielle nævningesager Om sager, som må antages at blive omfattet af retsplejelovens 687 (nævningesager), skal der af politidirektøren på et så tidligt tidspunkt som muligt gives indberetning til statsadvokaten under vedlæggelse af retsbogsudskrifter og orienterende rapportmateriale m.v. Om anteciperet bevisførelse og rekonstruktioner, se under Anteciperet bevisførelse

118 P side 4 Procesbevillingsnævnet 1. Ansøgninger fra tiltalte om 2. og 3. instansbevillinger 1.1. Sagens gang Procesbevillingsnævnets sekretariat underretter som udgangspunkt i alle sager politidirektøren om modtagelsen af en ansøgning fra tiltalte af hensyn til fuldbyrdelsesproblematikken, jf. nedenfor under pkt. 3. Procesbevillingsnævnet indhenter sagens akter fra anklagemyndigheden, hvis sagen ikke kan afgøres på grundlag af de akter, som tiltalte har indsendt. I sager, hvor der ansøges om 3. instansbevilling, er det som hovedregel tilstrækkeligt, at nævnet modtager landsrettens dom og retsbog samt den til brug for landsretsbehandlingen udarbejdede ekstrakt. Nævnet hører som udgangspunkt anklagemyndigheden i de sager, hvor en foreløbig gennemgang af sagen fører til, at en 2. eller en 3. instansbevilling kan komme på tale. Ved 2. instansbevillinger indhentes en udtalelse fra vedkommende politidirektør og statsadvokat. Ved 3. instansbevillinger indhentes herudover en udtalelse fra Rigsadvokaten Frister I sager, hvor anklagemyndigheden høres i to instanser, er den normale høringsfrist tre uger. Hvor høringen sker i tre instanser, er fristen normalt en måned. Procesbevillingsnævnet fastsætter efter en konkret vurdering kortere høringsfrister. Det drejer sig f.eks. om sager om varetægtsfængsling og processuelle spørgsmål. I almindelige sager om ansøgning om 2. instansbevilling skal sagen med en begrundet udtalelse være vedkommende statsadvokat i hænde senest en uge før fristens udløb. I sager om 3. instansbevillinger skal sagen med en begrundet udtalelse være vedkommende statsadvokat i hænde senest to uger før fristens udløb. I disse tilfælde skal

119 P side 5 sagen med en begrundet udtalelse være Rigsadvokaten i hænde senest en uge før fristens udløb. I sager med kortere frister skal sagen med en begrundet udtalelse være vedkommende statsadvokat og Rigsadvokaten i hænde hurtigst muligt, således at vedkommende statsadvokat/rigsadvokaten har en rimelig sagsbehandlingstid inden for den angivne frist. 2. Ansøgninger fra anklagemyndigheden om 2. og 3. instansbevillinger 2.1. Kompetenceforhold Statsadvokaten har kompetencen til at ansøge om 2. instansbevillinger. Om ansøgning om anke- og kæretilladelse til Højesteret forelægges spørgsmålet af statsadvokaten for Rigsadvokaten med indstilling om anke/kæretilladelse Underretning Når anklagemyndigheden søger Procesbevillingsnævnet om anke/kæretilladelse, underrettes tiltalte eller dennes forsvarer straks herom. Ved 2. instans-ansøgninger sker underretning ved statsadvokatens foranstaltning. Rigsadvokaten forestår underretningen ved 3. instans-ansøgninger. Rigsadvokaten underretter vedkommende statsadvokat og politidirektør om Rigsadvokatens udtalelser til Procesbevillingsnævnet i sager, hvor der ansøges om anke- eller kæretilladelse til Højesteret. 3. Fuldbyrdelsesspørgsmål Om udsættelse eller standsning af straffuldbyrdelsen, når der er ansøgt om anketilladelse, se retsplejelovens 962, stk. 4, og 966, stk. 2. Se endvidere 8 i bekendtgørelse nr. 364 af 17. maj 2001 om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning (udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen), hvorefter politidirektøren i tilfælde, hvor politiet ikke selv vælger at træffe afgørelse om at udsætte fuldbyrdelsen, skal vejlede domfældte om muligheden

120 P side 6 for at indbringe spørgsmålet for landsrettens præsident, jf. retsplejelovens 962, stk. 4, eller Højesteret, jf. retsplejelovens 966, stk. 2. Begæres spørgsmålet om udsættelse eller standsning af fuldbyrdelsen indbragt for landsrettens præsident eller Højesteret, sender politidirektøren sagen til retten gennem vedkommende statsadvokat og - hvis sagen skal forelægges for Højesteret - Rigsadvokaten, jf. herved 8, stk. 1, i cirkulære nr. 69 af 16. maj 2001 om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning. Pyramidespil Lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil, som ændret ved lov nr. 229 af 4. april RAC-skr. 12. januar 1999: Anmeldelser om pyramidespil behandles af den politikreds, som efter de almindelige kompetenceregler skal behandle sagen. En genpart af anmeldelsen sendes af politidirektøren til statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet (SØK), som gennemgår anmeldelsen og orienterer de politikredse, der behandler sager om pyramidespil. Finder politidirektøren efter endt efterforskning ikke, at tiltale bør rejses, forelægges sagen for den regionale statsadvokat, som efter drøftelse med SØK afgør tiltalespørgsmålet. Underretning om sagens udfald sker til SØK og den regionale statsadvokat, som er den - der efter drøftelse med SØK - afgør ankespørgsmålet. Se endvidere Markedsføringsloven (forelæggelse for Forbrugerombudsmanden, hvis der tillige er grundlag for at rejse tiltale efter markedsføringsloven) og RM 8/1994 om kædebreve

121 R side 1 Racisme Der henvises til Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2006 om forelæggelse og indberetning af sager om overtrædelse af straffelovens 266 b, lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., og sager om anvendelse af straffelovens 81, nr. 6 og 7. Retslægerådet Regelsæt Lov nr. 60 af 25. marts 1961 om Retslægerådet. Bkg. nr af 17. december 2001 af Forretningsorden for Retslægerådet. Generelt om formulering af spørgsmål til Retslægerådet Se Betænkning nr. 1196/1990 om Retslægerådet, kap. 12 (s ). Spørgsmål til Retslægerådet må ikke lægge op til en bedømmelse, der ikke er omfattet af Retslægerådets kompetence, men hører retten til. Om eksempler på ikke korrekt spørgsmålsstillelse, se betænkningens side 135 f. Om forelæggelse af mentalerklæringer for Retslægerådet, se RM 5/2002, pkt. 6. Om forelæggelse for Retslægerådet i forbindelse med behandlingen af sager mod sundhedspersonale, se RM 5/1998, pkt. 3 og se i øvrigt nærmere under Sundhedspersonale. Om forelæggelse for Retslægerådet vedrørende spirituspåvirkethed m.v. i straffesager, se JMC af 25. februar 1997, afsnit 4 samt Retslægerådets skrivelse af 27. februar

122 R side 2 Rettighedsfrakendelse 1. Påstand under en straffesag om rettighedsfrakendelse som følge af strafbart forhold sker på grundlag af reglerne i straffelovens 79 (og 11) eller i henhold til bestemmelser i særlovgivningen, som indeholder særskilt hjemmel til rettighedsfrakendelse. Efter retsplejelovens 138 kan retten til udøvelse af advokatvirksomhed efter reglerne i straffelovens 79 frakendes under en straffesag under nærmere angivne betingelser. Af særlovsbestemmelser, som indeholder særskilt hjemmel til rettighedsfrakendelse, kan nævnes: arvelovens 36, dyreværnslovens 29, stk. 1, færdselslovens kapitel 18, jagtlovens 55, luftfartslovens 150 og 151, miljøbeskyttelseslovens 110 b og udlændingelovens kapitel I sager, hvor påstand om rettighedsfrakendelse efter straffelovens 79, herunder påstand om foreløbig suspension efter stk. 4, eller efter bestemmelser i særlovgivningen (bortset fra færdselsloven) agtes nedlagt, eller hvor påstand bør overvejes, skal der inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse ske forelæggelse for Rigsadvokaten. Dette gælder dog ikke sager om frakendelse i henhold til arvelovens 36 eller dennes analogi. Se herom nærmere under Arveretsfrakendelse. 3. I sager, hvor en person, der er frakendt retten til at udøve en given virksomhed indtil videre, i medfør af straffelovens 79, stk. 3, begærer spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed indbragt for retten, skal der inden sagens indbringelse for retten ske forelæggelse for Rigsadvokaten. I sager, hvor der opstår spørgsmål om at nedlægge frakendelsespåstand i henhold til straffelovens 11, skal der ske forelæggelse for statsadvokaten. Se i øvrigt nærmere under Advokater, Arveretsfrakendelse, ATP-loven, Dyreværnslov, Jagtlovsovertrædelser, Luftfartsloven, Miljøstraffesager, Revisorer, Sundhedspersonale, Taxikørsel og Udlændinge

123 R side 3 Om rettighedsfrakendelse i medfør af straffelovens 79 i forbindelse med godskørsel for fremmed regning og erhvervsmæssig personbefordring i form af buskørsel samt busudlejning, se nærmere JMC-skr. af 10. september 1997, pkt. 4. Om rettighedsfrakendelse i sager om overtrædelse af straffelovens 235, se RA INFO nr. 19/2001. Revisorer 1. Lovgrundlaget 1.1. Lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer. 2. Rettighedsfrakendelse Frakendelse af retten til at udøve virksomhed som statsautoriseret revisor eller retten til at være optaget i Revisorregistret i forbindelse med strafbart forhold kan endvidere ske i medfør af straffelovens 79, hvis forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Se nærmere under Rettighedsfrakendelse. 3. Forelæggelsesregler Enhver sag mod en statsautoriseret eller registreret revisor skal inden tiltalerejsning gennem vedkommende statsadvokat forelægges for Rigsadvokaten, hvis en påstand om frakendelse agtes nedlagt under sagen, eller hvis en sådan påstand bør overvejes. Som udgangspunkt forelægger statsadvokaten spørgsmålet om frakendelse for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden forelæggelsen for Rigsadvokaten

124

125 S side 1 Sagsbehandlingstiden i straffesager 1. Indberetningsordning om afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. Se under EMRK. 2. Indberetningsordning om sagsbehandlingstiden i voldssager. Se under Voldssager. 3. Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid samt indberetning af domme med vurdering af sagsbehandlingstiden, jf. RM 4/2006. Alle domme, der indeholder en udtrykkelig vurdering af, hvorvidt sagsbehandlingstiden har udgjort en krænkelse af EMRK artikel 6, indberettes til Rigsadvokaten. Alle domme, der i øvrigt indeholder en udtrykkelig vurdering af sagsbehandlingstiden, herunder lader denne få betydning for sanktionsfastsættelsen eller lignende, indberettes tillige til Rigsadvokaten. Politidirektøren indsender byretsafgørelser gennem vedkommende statsadvokat. Det bedes ved indsendelse af byretsafgørelser anført, om afgørelsen er anket. Landsretsafgørelser indsendes af vedkommende statsadvokat. Alle klager over sagsbehandlingstiden i en konkret straffesag kan indgives til og skal realitetsbehandles af den myndighed, som i forhold til sagen er den sædvanlige klageinstans efter retsplejelovens regler. Der indhentes i alle tilfælde en udtalelse fra den myndighed, der klages over. Indgives klagen til den myndighed, der klages over, videresendes klagen snarest muligt til klageinstansen med en udtalelse. Klager over sagsbehandlingstiden behandles med størst mulig hurtighed

126 S side 2 Der kan ikke klages over klageinstansens afgørelse i sagen. Klageinstansen meddeler i sin afgørelse klager, hvad klagen eventuelt giver anledning til at foretage. Den myndighed, der klages over, underrettes samtidig om afgørelsen og pålægges i givet fald at foretage det videre fornødne. Klageinstansen følger op på afgørelsen ved at påse, at sagen fremmes i overensstemmelse med de meddelte pålæg og tilkendegivelser. Selskabstømningssager JMC-skr. 7. april 1997: Ophævelse af de administrativt fastsatte bestemmelser om forelæggelse for Rigsadvokaten i sager om selskabstømning, herunder sager, hvor der foreligger spørgsmål om rettighedsfrakendelse. Der skal ske efterfølgende underretning til Rigsadvokaten om endeligt afgjorte sager om selskabstømning, hvor påstand om rettighedsfrakendelse har været overvejet, samt om sager, hvor påstand herom er blevet nedlagt. Sigtelser Indberetningsordning om langvarige sigtelser, jf. RM 3/2006. Se under Langvarige sigtelser og Indberetning/Underretning, pkt Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland 1. Regulativ Vestsjællands Amts regulativ af 1. juni 1994 for Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. Af særlig interesse er følgende punkter i regulativet

127 S side 3 1. Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland udgør en særlig enhed indenfor hospitalet, men indgår som en integreret del af hospitalets retspsykiatriske afdeling. 2. Afdelingen optager sindssyge personer om hvem det ved dom, kendelse eller administrativ resolution i medfør af 40 i lov nr. 331 af 24. maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien bestemmes, at der bør træffes sikkerhedsforanstaltninger over for dem. Der optages dog kun personer, som af Justitsministeriet skønnes egnede dertil. Desuden modtages varetægtsfængslede efter kendelse til hospitalsmæssig mentalobservation i henhold til retsplejelovens 809, stk. 2, når de af anklagemyndigheden anses for så personfarlige eller risikoen for undvigelse for så stor, at observation i Sikringsafdelingen er påkrævet. Varetægtsfængslede herudover modtages alene i henhold til retsplejelovens Mentalundersøgelse på Sikringsafdelingen Hvis der er spørgsmål om, at mentalundersøgelse skal ske på hospital, herunder Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, skal spørgsmålet forelægges for statsadvokaten, se RM 5/2002, pkt , samt RAC-skr. af 2. maj Nedlæggelse af påstand om anbringelse på Sikringsafdelingen Sager, hvori der er spørgsmål om at nedlægge påstand om anbringelse på Sikringsafdelingen, skal gennem Rigsadvokaten forelægges for Justitsministeriet, se RM 5/2002, pkt. 7.3.A. samt regulativ af 1. juni 1994 for Sikringsafdelingen og RAC-skr. af 2. maj Om anbringelse af varetægtsfængslede i Sikringsafdelingen Se retsplejelovens 777 samt RM 5/2002, pkt Varetægtsfængsledes forbliven på Sikringsafdelingen efter endt mentalundersøgelse, indtil der er faldet endelig dom i sagen Se retsplejelovens 777 samt RM 5/2002, pkt

128 S side 4 I sager, hvor spørgsmålet herom foreligger, skal der ikke indhentes godkendelse fra Justitsministeriet. Sagerne skal forelægges for statsadvokaten. 6. Udgangstilladelse m.v. fra Sikringsafdelingen Se Justitsministeriets bkg. nr. 200 af 25. marts Vedrørende overlægens kompetence, se 12, stk. 1 og stk. 2. Om, hvornår afgørelsen træffes af Justitsministeriet, se bekendtgørelsens 12, stk Meddelelse af Farlighedsdekret Se 40 i psykiatriloven. Kompetencen er hos Justitsministeriet med obligatorisk efterfølgende domstolsprøvelse, jf. 40, stk. 2. Sprøjtejournaler i landbruget. Overtrædelse af reglerne om sprøjtejournaler i landbruget Domsudskrift i sager om overtrædelse af reglerne om sprøjtejournaler i landbruget skal sendes til Plantedirektoratet inden ankefristens udløb, jf. RAC-skr. 17. juni Straffeloven Straffelovens 6, se Dansk område, fremmed fartøj, udlændinge Straffelovens 11, se Rettighedsfrakendelse Straffelovens 15, se Unge lovovertrædere Straffelovens 16, se Mentalt afvigende lovovertrædere og Mentalt retarderede lovovertrædere

129 S side 5 Straffelovens 68-69, se Mentalt afvigende lovovertrædere og Mentalt retarderede lovovertrædere Straffelovens 70, se Forvaring Straffelovens 74 a, se Kompetenceregler, pkt Straffelovens 79, se Rettighedsfrakendelse Straffelovens 119 og 121 Spørgsmål om påtaleopgivelse for overtrædelse af straffelovens 119 og 121 skal forelægges for statsadvokaten, hvis forurettede er ansat ved politiet, jf. Almindelige Forelæggelsesregler, pkt. A.2.4. Straffelovens 192 a, se Våbenlov Straffelovens 196, se Miljøstraffesager Straffelovens 222, se Sædelighedsforbrydelser over for børn Straffelovens 236, se Sædelighedsforbrydelser over for børn Straffelovens , se Voldssager Straffelovens 249 Sager indenfor færdselslovsområdet, hvor en nært pårørende uagtsomt er tilføjet betydelig skade på legeme eller helbred, skal forelægges for statsadvokaten, hvis det skønnes, at der er grundlag for at meddele tiltalefrafald. Straffelovens 252, stk

130 S side 6 Aids/HIV-smitte. Om indhentelse af lægefaglig udtalelse inden tiltalerejsning, se RA INFO 18/2000. Straffelovens 266 b, se Racisme Straffelovens 299 b, se Ophavsretskrænkelsessager under særligt skærpende omstændigheder Straffuldbyrdelsesloven 18, se Indsatte 75, se Indsatte 78 Anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, jf. bekendtgørelse nr. 571 af 5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. udenfor fængsel eller arresthus og jf. RA INFO 8/2000: 1. Hvis den dømte er omfattet af reglerne om høring af politiet i forbindelse med udgang, indhenter vedkommende institution(er) under kriminalforsorgen en udtalelse fra politidirektøren, inden sagen sendes til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til afgørelse jf. bekendtgørelsen 5, stk I tilfælde, hvor statsadvokaten må antages at have særligt kendskab til den pågældende sag og til den domfældte f.eks. i sager, der er afgjort ved nævningeting, skal politidirektørens udtalelse sendes til Direktoratet for Kriminalforsorgen gennem vedkommende statsadvokat, jf. RA INFO 8/ Ved overførsel til psykiatrisk sygehus (afdeling) skal der indhentes en udtalelse fra vedkommende statsadvokat, hvis den dømte i den seneste sag eller tidligere er dømt for farlig kriminalitet, jf. 5, stk. 2, i bekendtgørelsen

131 S side 7 4. Ved anbringelse af personer, der er idømt straf af fængsel på livstid eller forvaring, følges de regler om høring, der fremgår af kapitel 4 i udgangsbekendtgørelsen, jf. 5, stk. 3, i bekendtgørelse om anbringelse af dømte i institution m.v. udenfor fængsel eller arresthus. 5. Særligt om lovovertrædere, som er under 18 år, jf. straffuldbyrdelseslovens 78, stk. 2, se RM 2/2004, hvorefter den lokale afdeling af kriminalforsorgen så tidligt som muligt skal underrettes om sager mod unge under 18 år, der forventes idømt ubetinget frihedsstraf. Sundhedspersonale 1. Regelgrundlaget om sundhedsvæsenet og sundhedsvæsenets personel 1.1. Lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v Lov om retslægerådet Lov om embedslægeinstitutioner m.v. og bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed Lægeloven. Lov om udøvelse af lægegerning Sygeplejerskeloven. Lov om sygeplejersker Tandlægeloven. Lov om tandlæger Lov om kliniske tandteknikere Lov om tandplejere Lov om jordemødre Lov om terapiassistenter Lov om fodterapeuter Lov om kiropraktorer Lov om optikere m.v Lov om kliniske diætister Lov om psykologer m.v

132 S side 8 2. Kompetenceregler Hovedparten af de under pkt. 1 nævnte lovbestemmelser er undergivet politidirektørens kompetence. Påtalekompetencen tilkommer dog statsadvokaten ved overtrædelse af lægelovens 18, stk. 1, sygeplejerskelovens 10, stk. 1, tandlægelovens 19, stk. 1, lov om kliniske tandteknikere 14, stk. 1, lov om jordemødre 14, stk. 1 og lov om kiropraktorer 14, stk Indhentelse af sundhedsfaglig bistand i straffesager mod sundhedspersonale RM 5/1998, pkt. 1: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionerne, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Retslægerådet. 4. Forelæggelses- og høringsforskrifter RM 5/1998, pkt Meddelelsens pkt. 2: Om høring af Sundhedsstyrelsen. Pkt. 2.1.: Når der i sagen foreligger en udtalelse fra Patientklagenævnet, og hvis nævnet ikke har indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, afgøres det efter en konkret vurdering, om der er behov for forelæggelse af sagen for Sundhedsstyrelsen. Der er angivet nogle typetilfælde, hvor det kan være hensigtsmæssigt, at der sker forelæggelse for Sundhedsstyrelsen. Pkt. 2.2.: Hvis der ikke foreligger en udtalelse fra Patientklagenævnet, forelægges sagen via embedslægen for Sundhedsstyrelsen, der herefter afgør, om sagen skal indbringes for Patientklagenævnet i medfør af 12, stk. 2, i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. Pkt. 2.3.: I øvrigt skal sager forelægges for Sundhedsstyrelsen, når der er tale om sager, der ikke angår udøvelse af faglig virksomhed (f.eks. lov nr. 463 af 10. juni 1997 om reklamering for sundhedsydelser) og sager om kvaksalveri. Det samme gæl

133 S side 9 der for sager, hvor der agtes nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse, hvis sagen nødvendiggør en sundhedsfaglig vurdering. Meddelelsens pkt. 3: Om høring af Retslægerådet. Hvis Patientklagenævnet ikke, inden det har truffet afgørelse i en sag, har forelagt sagen for Retslægerådet, afgøres det efter en konkret vurdering, om sagen af anklagemyndigheden bør forelægges for Retslægerådet. Der er i meddelelsen angivet nogle typetilfælde, hvor forelæggelse for Retslægerådet er indiceret, herunder tilfælde, hvor Patientklagenævnet og Sundhedsstyrelsen er uenige om det lægefaglige skøn. Meddelelsens pkt. 4: Om forelæggelse af sagen for statsadvokaten. Sager skal bl.a. forelægges for statsadvokaten, hvis der er uenighed mellem særmyndigheden og politidirektøren om tiltalespørgsmålet. Meddelelsens pkt. 5: Om juridisk visitering af sagerne og om underretning til særmyndigheden om sagens udfald, herunder om, at underretning bør ske i så god tid, at der gives den pågældende myndighed lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om anke. 5. Om fratagelse af autorisation Lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. kapitel 2 samt de enkelte love om de forskellige grupper af sundhedspersonale (anført ovenfor under pkt. 1). I sager, hvor der er spørgsmål om frakendelse af autorisation på grund af strafbart forhold, jf. straffelovens 78-79, skal der ske forelæggelse for Rigsadvokaten

134 S side 10 Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Regelsæt Lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse og bkg. om Forretningsorden for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Opgaver Se kapitel 3 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse. Se endvidere RM 5/1998, pkt. 1 og 2. Se i øvrigt ovenfor under Sundhedspersonale, pkt. 4. En oversigt over opgaver, formål, sagsgang m.v. er at finde i Sundhedsvæsenets Patientklagenævns Årsberetning 2000, s. 7ff. Sædelighedsforbrydelser over for børn 1. Regelsæt Straffelovens 236, stk. 2, om ikke at tage ophold sammen med børn under 18 år. 2. Forelæggelse 2.1. I sager, hvor påstand om pålæg i medfør af straffelovens 236, stk. 2, agtes nedlagt, eller hvor en sådan påstand bør overvejes, skal der inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse ske forelæggelse for Rigsadvokaten I sager, hvor en person, der er meddelt pålæg efter straffelovens 236, stk. 2, begærer spørgsmålet om pålæggets ophævelse indbragt for retten i medfør af straffelovens 236, stk. 3, skal der inden sagens indbringelse for retten ske forelæggelse for Rigsadvokaten

135 S side Indberetning til Rigsadvokaten Politiet skal til Rigsadvokaten indberette straffesager mod personer, der som led i ansættelse eller beskæftigelse uden for den offentlige forvaltning har direkte kontakt med børn under 15 år, når der rejses sigtelse for overtrædelse af straffelovens 222, 222, jf. 224 og 225 og 235 samt for overtrædelse af 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år, jf. JMC nr. 64 af 29. juli 2005, som ændret ved JMC nr. 81 af 5. oktober Politiet skal underrette Rigsadvokaten om sagens udfald, herunder om udfaldet af en eventuel ankesag. Særlovssager. Generelt om særlovssager 1. Forelæggelse for statsadvokaten Sager om overtrædelse af en lovbestemmelse, som en særlig offentlig myndighed skal påse overholdt, skal forelægges for statsadvokaten, hvis der er uenighed mellem politidirektøren og særmyndigheden om tiltalespørgsmålet. 2. Høring af særmyndigheden RM 6/1994: Meddelelsens punkt : Hvis der må antages at være uenighed mellem politidirektøren og vedkommende myndighed om afgørelsen af tiltalespørgsmålet eller tiltalens udformning, bør myndigheden have lejlighed til at fremføre sine synspunkter, inden sagen forelægges for statsadvokaten til afgørelse. Fremkommer der i øvrigt under efterforskningen omstændigheder, som myndigheden ikke kan antages at være bekendt med, kan dette ligeledes begrunde, at der indhentes en erklæring fra myndigheden

136 S side 12 Meddelelsens punkt : I sager, der er anmeldt eller i øvrigt kommet til politiets kendskab uden om vedkommende særmyndighed, vil der ofte kunne være anledning til at indhente en erklæring fra myndigheden, inden der træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet. 3. Underretning om afgørelsen Se meddelelsens punkt 1.2.: Snarest muligt efter afslutningen af en sag, der er rejst på foranledning af, eller i hvilken der i øvrigt er indhentet erklæring fra en særmyndighed, gives der myndigheden underretning om sagens udfald. Underretningen skal såvidt muligt ske i så god tid, at der gives den pågældende myndighed lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om anke, og bør ikke afvente en eventuel forkyndelse af dommen. Det samme gælder i andre tilfælde, hvor det er foreskrevet, at afgørelsen i en straffesag skal forelægges for en særlig myndighed. Søforklaringer JMC-skr. af 5. oktober 1994 om underretnings- og høringspligt m.m. i forbindelse med søforklaringer: 5. Retten sender udskrift af alle søforklaringer til Søfartsstyrelsen og - under vedlæggelse af sagens dokumenter - til politiet. Stk. 2. Politiet indsender den fra retten modtagne udskrift med bilag til Søfartsstyrelsen med politiets udtalelse angående det offentliges interesse i sagen. Efter endt behandling tilbagesender Søfartsstyrelsen sagen til politiet med styrelsens indstilling

137 T side 1 Taxikørsel 1. Regelsæt 1.1. Lov om taxikørsel m.v Trafikministeriets bekendtgørelse om taxikørsel m.v. 2. Meddelelse af tilladelser og bevillinger Beføjelsen til at meddele tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring samt taxibevilling er tillagt kommunalbestyrelsen, dog udøves beføjelsen i Københavns og Frederiksberg kommuner samt kommunerne i Københavns Amt af Storkøbenhavns Taxinævn. 3. Høringsforskrifter. Indberetningspligt. Rettighedsfrakendelse. Forelæggelse Se RM 6/1990, hvori det foreskrives, at der skal indhentes en udtalelse fra vedkommende kommunalbestyrelse eller Storkøbenhavns Taxinævn, hvis politiet skønner, at en lovovertrædelse kan begrunde, at der nedlægges påstand om frakendelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring eller retten til at drive virksomhed, der kræver taxibevilling. Om der skal ske underretning i øvrigt til kommunalbestyrelsen eller Storkøbenhavns Taxinævn om afgørelser, hvorved en taxichauffør eller indehaveren af en taxibevilling er fundet skyldig i overtrædelse af straffeloven, afgøres af Rigsadvokaten, jf. meddelelsens pkt. 3. Om yderligere indberetningspligt til Rigsadvokaten om visse færdselslovssager, se meddelelsens pkt og pkt samt om andre særlovsovertrædelser, eksempelvis ved overtrædelse af skatte-, told- og afgiftslovgivningen, se meddelelsens pkt Om underretning til kommunalbestyrelsen eller Storkøbenhavns Taxinævn om færdselssager, se meddelelsens pkt

138 T side 2 Sager, hvori der foreligger spørgsmål om frakendelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring eller retten til at drive virksomhed, der kræver taxibevilling, skal forelægges for Rigsadvokaten. Om underretning om sagens udfald til kommunalbestyrelsen eller Storkøbenhavns Taxinævn, se meddelelsens pkt. 1.2., pkt. 2, pkt og pkt Tiltalefrafald Se nærmere under: Arbejdsløshedskassesager. Bedrageri over for arbejdsløshedskasser. Beskæring af straffesager ud fra ressourcehensyn. Forelæggelsesregler, pkt. 3, pkt. 6 og pkt. 7. Kompetenceforhold, pkt. 3. Nært pårørende. Færdselslovssager. Unge lovovertrædere. Virksomhedsansvar. Told-, skatte- og afgiftssager 1. En oversigt over administrative forskrifter for told- og skattemyndighedernes behandling af skattestraffesager findes i AÅ , Bind 1, side 88 (note 6). Det i noten omtalte cirk. nr af 29. oktober 1999 er afløst af cirk. nr af 21. august Om forskrifter om politiets og anklagemyndighedens behandling af told-, skatteog afgiftssager se RM 6/1994: Samarbejdet i særlovssager med særmyndigheden Det almindelige regelsæt, herunder om forelæggelse for statsadvokaten i tilfælde af uenighed mellem politiet og særmyndigheden bl.a. om afgørelsen af tiltalespørgsmålet, gælder også ved told-, skatte- og afgiftssager

139 T side For så vidt angår told-, skatte- og afgiftssager er der i meddelelsens pkt. 3 givet særlige regler om kompetenceforhold i tilfælde af uenighed mellem politiet og vedkommende told- og skatteregion om vurderingen af tiltalespørgsmålet og om sager om klage over politidirektørernes og statsadvokaternes afgørelser. Der er endvidere fastsat særlige regler om sager om registreringsafgiftsloven samt om sager om ulovlig personbefordring og om manglende adskillelse mellem personkabine og varerum

140

141 U side 1 Udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller er anbragt i forvaring Om høring af politidirektørerne, se i bekendtgørelse nr. 825 af 20. juli 2004 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen). Om høring af Rigsadvokaten, inden der gives tilladelse til regelmæssig udgang til indsatte, der udstår straf af fængsel på livstid eller er anbragt i forvaring, se udgangsbekendtgørelsens 19. Udgangstilladelser Udgangstilladelser m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret, jf. JM-bek. nr. 200 af 25. marts Om kompetenceforhold i forbindelse med meddelelse af udgangstilladelser m.v., se under Kompetenceregler, pkt. 9.1 og 9.4. I tilfælde, hvor der er bevilget udgang, skal der af den myndighed, som har givet tilladelsen, samtidig ske underretning til vedkommende politidirektør, som straks skal indberette udgangen til Kriminalregisteret. Indberetningen skal indeholde oplysning om begyndelses- og ophørstidspunkt for udgangen samt om opholdssted og eventuelle vilkår for udgangen. Forlængelse af udgang betragtes som ny udgang

142 U side 2 Udlændinge Behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål om udvisning RM 5/2006: 1. Kompetenceregler: Meddelelsens pkt. 2.1.: Kompetencen til at nedlægge påstand om udvisning eller betinget udvisning på grund af strafbart forhold tilkommer den myndighed, som har påtalekompetencen. Er der uenighed mellem anklagemyndigheden og Udlændingeservice om udvisningsspørgsmålet, skal sagen forelægges for den nærmeste overordnede anklagemyndighed, jf. meddelelsens pkt Meddelelsens pkt. 3.2.: Kompetencen til at træffe afgørelse om administrativ udvisning tilkommer Udlændingeservice. Anklagemyndigheden sender sager, som kan medføre administrativ udvisning, til Udlændingeservice med henblik på afgørelse af udvisningsspørgsmålet, jf. pkt Forelæggelsesregler: 2.1. Forelæggelse før afsigelse af dom Forelæggelse for Udlændingeservice Meddelelsens pkt : Der skal indhentes en udtalelse fra Udlændingeservice i straffesager: hvor der er grundlag for en sanktionspåstand, der gør udvisning mulig efter udlændingelovens 22 og 23 eller muliggør betinget udvisning efter udlændingelovens 24 b eller udvisning efter 25 c, hvor der er grundlag for en sanktionspåstand, der gør udvisning mulig efter udlændingelovens 24 medmindre det er utvivlsomt, at udlændingen ikke

143 U side 3 har tilknytning til Danmark og kun opholder sig her på et kortvarigt besøgsophold, på gennemrejse eller på et tilsvarende turistlignende ophold og mod nordiske statsborgere, statsborgere i et EU/EØS-land og Schweiz m.v., jf. afsnit 2.10, asylansøgere og personer, der tidligere har haft opholdstilladelse her i landet. Der kan om tidspunkt og formen for forelæggelse m.v. henvises til pkt Agter anklagemyndigheden, jf. Meddelelsens pkt at begære varetægtsfængsling af en asylansøger efter endelig dom efter bestemmelsen i udlændingelovens 35, stk. 2, anmodes Udlændingeservice om en skriftlig udtalelse om, hvornår den pågældende asylansøgers sag kan forventes afgjort og om andre eventuelle forhold, der måtte være af betydning for spørgsmålet om varetægtsfængsling. Forelæggelse for vedkommende statsadvokat/rigsadvokaten Meddelelsens pkt : Er der uenighed mellem anklagemyndigheden og Udlændingeservice om udvisningsspørgsmålet, skal sagen forelægges for den nærmeste overordnede anklagemyndighed Forelæggelse efter afsigelse af dom Forelæggelse for vedkommende statsadvokat/rigsadvokaten Meddelelsens pkt : Er der uenighed mellem anklagemyndigheden og Udlændingeservice om ankespørgsmålet, skal sagen forelægges for den nærmeste overordnede anklagemyndighed, jf. pkt Forelæggelse for Udlændingeservice Meddelelsens pkt : Der skal ske høring af Udlændingeservice i tilfælde, hvor sagen forelægges for den overordnede anklagemyndighed med indstilling om anke om spørgsmålet om udvisning

144 U side 4 Meddelelsens pkt : Når der er fremsat en begæring om prøvelse efter udlændingelovens 50, skal anklagemyndigheden indhente en udtalelse fra Udlændingeservice. Meddelelsens pkt : Er sagen omfattet af udlændingelovens 50 b (EUstatsborgere m.fl.), forelægges sagen for Udlændingeservice inden med den obligatoriske domstolsprøvelse. 3. Indberetnings/underretningsregler: Underretning af Udlændingeservice Meddelelsens pkt : Anklagemyndigheden sender alle domme i sager, hvor der har været nedlagt påstand om udvisning, til Udlændingeservice til orientering. Er der sket frifindelse for påstanden om udvisning, sker underretning inden ankefristens udløb, således at der gives Udlændingeservice lejlighed til at udtale sig om ankespørgsmålet. Meddelelsens pkt , pkt og pkt : Anklagemyndigheden sender alle kendelser efter udlændingelovens 50, 50 a og 50 b til Udlændingeservice til orientering. Meddelelsens pkt. 3.3.: Anklagemyndigheden sender sager, som kan medføre administrativ udvisning, til Udlændingeservice med henblik på afgørelse af udvisningsspørgsmålet. Dom og politirapport om de i 26 nævnte forhold vedlægges. Sagen sendes straks til Udlændingeservice. Underretning af Rigspolitiets Udlændingeafdeling Meddelelsens pkt : Politidirektørerne sender hurtigst muligt domme med bestemmelse om udvisning til Rigspolitichefens Udlændingeafdeling med oplysning om eventuel anke. Meddelelsens pkt og pkt : Når en sag skal prøves efter udlændingelovens 50 eller 50 b indhenter politidirektøren eventuelt telefonisk oplysninger

145 U side 5 fra Rigspolitichefens Udlændingeafdeling om tidsperspektivet for en effektuering af udvisningen og underretter Udlændingeafdelingen, når sagen indbringes for retten. Meddelelsens pkt , pkt og pkt : Anklagemyndigheden sender alle kendelser efter udlændingelovens 50, 50 a og 50 b til Rigspolitichefens Udlændingeafdeling til orientering og eventuel videre foranstaltning. Underretning af Kriminalforsorgen Meddelelsens pkt : Politidirektøren anmoder i forbindelse med fremsendelse af domme vedr. visse EU-statsborgere m.fl. til fuldbyrdelse kriminalforsorgen om, at der ikke sker løsladelse (prøveløsladelse) uden forudgående underretning af politidirektøren til brug for en senere prøvelse efter bestemmelsen i 50 b. Meddelelsens pkt : Politidirektøren sender kopi af rettens kendelse efter udlændingelovens 50 b til Direktoratet for Kriminalforsorgen til orientering. Underretning af Rigsadvokaten Meddelelsens pkt : Med henblik på at følge udviklingen i praksis i sager om udvisning ved dom indsendes følgende afgørelser til Rigsadvokaten: Domme i sager, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning af udenlandske statsborgere, der på gerningstidspunktet, er under 18 år, domme, hvor der har været spørgsmål om anvendelse af betinget udvisning, domme angående principielle spørgsmål eller i øvrigt af generel interesse, landsretskendelser vedrørende prøvelse af udvisningsbestemmelsen efter udlændingelovens 50 a, landsretskendelser vedrørende prøvelse af udvisningsbestemmelsen efter udlændingelovens 50 b. Domme og kendelser indsendes af den anklagemyndighed, der har givet møde i sagen, med oplysning om eventuel anke eller kære

146 U side 6 Unge lovovertrædere RM 2/2004: Indeholder retningslinier om underretning til de sociale myndigheder og forældremyndighedens indehaver i sager mod unge lovovertrædere

147 V side 1 rettet 5. maj 2004 Videoafhøring af børn i sædelighedssager Om fremgangsmåden ved og om retningslinier for videoafhøring af børn i sædelighedssager, se RM 2/2003. Virksomhedsansvar Straffelovens kapitel 5 og RM 5/1999 om valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar. Om tiltalefrafald mod enkeltpersoner, der har begået en lovovertrædelse inden for virksomheden af en juridisk person, hvis det findes tilstrækkeligt at strafforfølge den juridiske person for lovovertrædelsen, se Rigsadvokatens bekendtgørelse nr. 621 af 25. juni , nr. 4, og se under Kompetenceregler, pkt Vold i parforhold. Efterforskningen af sager om vold i parforhold RM 5/2000: Forskrifter om efterforskningen, se meddelelsens pkt. 2 og 3. Om underretning til de kommunale myndigheder, når politiet kommer tilstede i forbindelse med husspektakler, se meddelelsens pkt

148 V side 2 rettet 5. maj 2004 Voldssager 1. Indberetning om sagsbehandlingstiden i voldssager RM 8/1997: Forskrift om kvartalsvis indberetning af sagsbehandlingstiden i voldssager til statsadvokaterne og om halvårsindberetning til Rigsadvokaten. Våbenlov RM 5/1997: Forskrift om, at politidirektørerne og statsadvokaterne skal påse, at domstolenes strafniveau i sager om overtrædelse af våbenloven og straffelovens 192 a er i overensstemmelse med anvisningerne i bemærkningerne til de vedtagne lovforslag. Egnede sager skal forelægges for Rigsadvokaten med henblik på eventuelt at søge sager indbragt for Højesteret

149 Ø side 1 Økologisk jordbrugsproduktion Overtrædelse af reglerne om økologisk jordbrugsproduktion Domsudskrift i sager om overtrædelse af reglerne om økologisk jordbrugsproduktion skal sendes til Plantedirektoratet inden ankefristens udløb, jf. RAC-skr. 20. august

150

151 Å side 1 Årsindberetning Årsindberetning vedrørende: 1. Varetægtsfængslede, jf. RM 2/2000, pkt. 1.3: Statsadvokaterne underretter senest den 1. februar Rigsadvokaten om antallet af varetægtsfængslede, der forud for dom i 1. instans har været varetægtsfængslet i det foregående år i over 3 måneder. 2. Udlændinge, jf. RM 2/2002, pkt. 2.10, in fine: Statsadvokaterne afgiver én gang årligt på anmodning fra Rigsadvokaten en redegørelse om de af politidirektørerne indsendte domme og kendelser om anvendelsen af udvisningsreglerne i praksis