Skitse til et nyt simpelt nestet forbrugssystem
|
|
- Thorvald Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 10. maj 2007 Skitse til et nyt simpelt nestet forbrugssystem Resumé: I dette papir opstilles en skitse til et nyt forbrugssystem. Først argumenteres for en lidt forsimplet og mere konsistent opdeling af forbrugsgrupperne, og herefter forklares hvorledes et nestet system kan erstatte det nuværende DLU. Det nestede system tænkes estimeret ved hjælp af effektivitetsudvidede CES-funktioner. GRH10507 Nøgleord: Forbrugssystem, nestet CES, effektivitets udvidet CES, forbrugsgrupper Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan vfre Fndret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 2 1. Indledning De nuværende forbrugsgrupper og det nuværende forbrugssystem trænger til et brush-up. Det, som er i den nuværende model, er et levn fra et gammelt forbrugssystem DLU, hvor bolig- og bilforbrug er blevet pillet ud og har fået særbehandling. Denne særbehandling er dog ikke sket på den mest hensigtsmæssige måde. En af konsekvenserne er, at benzinpriserne ikke på nogen som helst måde påvirker bilforbruget, mens det dog påvirker de andre forbrugsgrupper. Altså kan ADAM ikke for alvor benyttes til at analysere effekter af ændrede benzinpriser. Dette bør der rettes op på. Dette papir er en skitse over, hvordan et nyt forbrugssystem kunne se ud. Et system der har en nestet struktur, som gør, at man kan tænke i større overordnede forbrugsblokke. Samtidig med at estimationsmetoden tillader forskellige indkomstelasticiteter blokkene imellem. I forbindelse med en ændret struktur er det nærliggende også at kigge på selve forbrugsgruppernes sammensætning. I afsnit 2 undersøges opdelingen af de nuværende forbrugsgrupper, og der bliver opstillet forslag til, hvorledes nogle forbrugsgrupper kan slås sammen, og hvorledes andre kan ændres. Selve den overordnede nestede modelstruktur forklares i afsnit 3, mens estimationsmetoden meget kort ridses op i afsnit 4. Endelig kommer en kort konklusion i afsnit 5.
3 3 2. Opdelingen af forbrugsgrupper I den nuværende modelversion er privatforbruget opdelt i 11 forbrugsgrupper. Disse grupper består hver af en del underkomponenter. En komplet liste over de forskellige grupper og deres underkomponenter er givet i tabel 1. Tabel 1. Nuværende forbrugsgrupper i ADAM og underkomponenter Gruppe Cb Ce Cf Cg Ch Ci Ck Cn Cs Ct Cv Komponenter 7100 (køretøjer mv.) 4500 (elektricitet og brændsel) 1000 (fødevarer), 1210 (kaffe, te og kakao) 7220 (benzin og olie til køretøjer) 4100 (husleje), 4200 (beregnet husleje af egen bolig), 4300 (reparation og vedligeholdelse af boliger), 4430 (vand og vandledningsafgift) 3110 (beklædning), 3200 (fodtøj), 5610 (rengøringsmidler), 6111 (medicin, vitaminer, mm.), 9140 (CD-ere, videobånd mv.), 9300 (sportsudstyr, legetøj mv.), 9510 (bøger, aviser, blade), 9530 (papir og skriveudstyr), 9912 (toiletartikler, barbermaskiner) 7300 (køb af transportydelser), 8100 (telefon, telefax, porto mv.), 9600 (pakkede ferierejser) 1220 (mineralvand og sodavand), 2110 (vin og spiritus), 2130 (øl), 2210 (tobak) 3140 (vask, rensning), 4410 (renovation mv.), 5330 (rep. af husholdningsmaskiner), 5620 (hushjælp mv.), 6200 (læge, tandlæge mv.), 6300 (hospitaler, sanatorier mv.), 7210 (vedligeholdelse af køretøjer), 7240 (biludlejning, køretimer mv.), 9150 (reparation af radio, TV og PC mv.), 9400 (forlystelser, TV-licens mv.), 9700 (undervisning), 9810 (udgifter på restauranter mv.), 9820 (udgifter til hoteller mv.), 9911 (frisører mv.), 9931 (plejehjem, dagcentre mv.), 9932 (daginstitutioner for børn), 9940 (forsikring), 9950 (finansielle tjenesteydelser), 9960 (advokater, andre tjenesteydelser), NPISH() 9980 (Turistindtægter mv.) 5100 (møbler og gulvtæpper mv.), 5200 (gardiner, sengelinned mv.), 5310 (husholdningsmaskiner), 5400 (service, køkkenudstyr), 5500 (husholdnings- og haveredskaber), 6112 (briller, høreapparater mv.), 9110 (radio- og tvapparater mv.), 9120 (fotoudstyr, videokameraer mv.), 9130 (PC-ere mv.), 9200 (musikinstrumenter, både mv.), 9921 (smykker og ure), 9922 (kufferter, tasker o.l.) I den nuværende modelversion er transportdelen mildest talt besynderlig. For det første bliver efterspørgslen efter biler bestemt uden hensyntagen til benzinforbrug og hermed kan benzinpriserne ikke påvirke bilefterspørgslen på anden måde end gennem det generelle priseindeks. For det andet bestemmes samlet transport i DLU, hvorefter residualen for kollektiv transport og benzin deles ud. Argumentet for en sådan udsplitning skulle være, at man vælger mellem at køre i bil eller benytte kollektiv transport. Hermed er der ingen substitution mellem bilejerskab og kollektiv transport, men kun mellem kørsel i bil og kollektiv transport. Endvidere består kollektiv transport af både telefon, telefax, porto mv. og pakkede ferierejser. Som argumenteret for i NAD01N00, så kan disse grupper ikke siges at være substitutter til kørsel i bil. Samtidig har de haft en markant anderledes udvikling over tid.
4 4 Tabel 2. Opdeling af kollektiv transport: Priser Vare Årets I alt / I alt I alt / I alt Tabel 2 viser udviklingen i de tre komponenter for kollektiv transport over tid. Væksten i køb af transportydelser er stagneret, mens telefoni mv. er eksploderet. Den markante vækst i denne komponent skyldes nok især udviklingen indenfor mobiltelefoni. Andelen af privatforbrug til Ck har været stabil på ca. 4-5 pct., så de modsatrettede vækstrater fra underkomponenter er ca. gået ud mod hinanden. Hermed fås et stærkt forvrænget billede af substitution fra privatbilisme. Det ses bl.a. af tabel 2, at køb af transportydelser er gået fra at være den dominerende komponent i 1960 erne og 1970 erne til i 2005 at udgøre blot en fjerdedel af denne gruppe. En mulighed er at lægge telefoni mv. og ferierejser under andre forbrugsgrupper. Hermed vil gruppen Ck dog kun udgøre omkring 1 pct. af det samlede private forbrug, hvilket taler for helt at fjerne denne forbrugsgruppe, som en selvstændig enhed, da den vil være markant mindre end andre eksisterende grupper. Den mindste gruppe er i dag benzin, som udgør 3 pct. af det samlede private forbrug. Mit forslag ville være at lægge pakkede ferierejser under tjenesteydelser. Baggrunden er, at det for forbrugerens side er et gode som minder om restaurantbesøg og hotelophold. Tilsvarende ville jeg lægge telefoni, telefax, porto mv. under tjenesteydelser, idet hovedparten af udgiften er et abonnement på en tjenesteydelse a la TV-licens, og da sendt post i høj grad er en tjenesteydelse. Endvidere ville jeg droppe at have en selvstændig gruppe for kollektiv transport og også lægge denne under tjenesteydelser.
5 5 Når man er i gang med at slå varegrupper sammen, så kunne man også kigge lidt på de resterende varegrupper. Tabel 3 viser udviklingen i de forskellige varegrupper som andel af det samlede private forbrug. Tabel 3. Forskellige varegruppers andele af det samlede private forbrug i pct.: Cb Ce Cf Cg Ch Ci Ck Cn Cs Ct Cv De grupper, der har specifik interesse, har sin egen forbrugsgruppe. Her er der tale om biler, energi, benzin, boliger, kollektiv transport og turistrejser. Energi, benzin og kollektiv transport er interessante ud fra et energimæssigt synspunkt. Biler har stor selvstændig påvirkning på konjunkturerne, mens boliger måske er den væsentligste enkeltfaktor i modellen. Turistrejser er pillet ud, da det er en importkomponent. For starten af perioden 1966 og 1971, så udgør de resterende forbrugsgrupper - fødevarer, ikke-varige varer, nydelsesmidler, tjenesteydelser og varige varer - alle i størrelsesordnen pct. af det samlede private forbrug. Samtidigt er det ikke utænkeligt, at husholdningerne dengang sondrede mellem ikke-varige goder som tøj, der skulle købes regelmæssigt og varige goder som møbler, der kunne betragtes som en investering. Endvidere blev der måske sondret mellem nødvendige fødevarer som kød og brød og mere luksusprægede fødevarer såsom vin og sodavand. Situationen er dog en anden i dag. Andelen af udgifter til fødevarer er halveret og udgør nu kun ca. 10 pct. af det samlede private forbrug. Det samme gør sig gældende for nydelsesmidler, som i dag kun udgør ca. 5 pct. af det samlede private forbrug. Min påstand er, at husholdningerne i dag ikke betragter fødevarer og nydelsesmidler som to forskellige typer goder. De er begge faldet i samme takt med stigende indkomst. I DLU estimeres dog ikke ens indkomstelasticiteter, dog skal de langsigtede elasticiteter i DLU tages med mere end et gran salt, og selv her ses meget ensartede priselasticiteter. Så mit forslag ville være at undersøge om ikke fødevarer og nydelsesmidler kunne slås sammen til en forbrugsgruppe. Mit indtryk er også, at ingen interesserer sig for hverken fødevarer eller nydelsesmidler særskilt. Endvidere er opdelingen mellem nydelsesmidler og fødevarer muligvis lidt arbitrær. Hvorfor indgår kaffe, te og kakao som fødevarer, mens mineralvand og sodavand indgår som nydelsesmidler? Mit indtryk er, at der ikke er den store forskel på, hvordan de betragtes af de enkelte husholdninger. Ja, faktisk er mit indtryk, at det ikke længere sondringen mellem varegrupper, men mellem varer indenfor varegrupperne, der afgør luksuselementet, og at nydelsesmidler i dag bliver betragtet ligeså nødvendige som fødevarer.
6 6 En næsten tilsvarende historie kan fortælles om varige og ikke-varige varer. Forskellen er, at andelen af forbrug til disse varegrupper ikke er faldet så markant henholdsvis lidt under og lidt over 20 pct. Ifølge DLU har de ens indkomst- og egenpriselasticiteter. Endvidere er sondringen mellem en varig vare og en ikke-varig vare også lidt arbitrær. For eksempel holder CD-ere og videobånd lige så længe som en blender. Samtidig er udgiften til et nyt sæt tøj ikke væsentligt mindre end udgiften til for eksempel en ny støvsuger, og væsentligt større en udgiften til nyt bestik. Samtidig ser de fleste husholdninger bestik, møbler og husholdningsmaskiner som lige så store nødvendigheder som tøj. Investeringsaspektet er også lidt arbitrært. Mit indtryk er, at husholdninger med en almindelig indkomst ikke betragter hverken indkøb af tøj eller møbler som en større investering, men som noget der bliver købt, når det trænger. Samtidig er begge dele, noget der kræver nøje planlægning for en studerende på SU. En sidste mærkværdighed er, at vedligeholdelsesudgifter indgår i boligforbruget, men ikke i bilforbruget. Tilsvarende kunne reparation af køkkenudstyr, radio, TV mv. også indgå i forbrugsgruppen, hvor disse goder indgår. Det sidste kan diskuteres, men vedligeholdelsesudgifterne bør indgå i bilforbruget, eftersom det jo direkte modvirker afskrivningerne på bilerne. Samtidig vil jeg vælge at inkludere reparation af maskiner i samme forbrugsgruppe, da reparation i forhold til nyerhvervelse er tætte substitutter. Tabel 4. Forslag til nye forbrugsgrupper i ADAM og underkomponenter Gruppe Cb Ce Cf Cg Ch Cs Ct Cv Komponenter 7100 (køretøjer mv.), 7210 (vedligeholdelse af køretøjer) 4500 (elektricitet og brændsel) 1000 (fødevarer), 1210 (kaffe, te og kakao), 1220 (mineralvand og sodavand), 2110 (vin og spiritus), 2130 (øl), 2210 (tobak) 7220 (benzin og olie til køretøjer) 4100 (husleje), 4200 (beregnet husleje af egen bolig), 4300 (reparation og vedligeholdelse af boliger), 4430 (vand og vandledningsafgift) 3140 (vask, rensning), 4410 (renovation mv.), 5620 (hushjælp mv.), 6200 (læge, tandlæge mv.), 6300 (hospitaler, sanatorier mv.), 7240 (biludlejning, køretimer mv.), 7300 (køb af transportydelser), 8100 (telefon, telefax, porto mv.), 9400 (forlystelser, TV-licens mv.), 9600 (pakkede ferierejser), 9700 (undervisning), 9810 (udgifter på restauranter mv.), 9820 (udgifter til hoteller mv.), 9911 (frisører mv.), 9931 (plejehjem, dagcentre mv.), 9932 (daginstitutioner for børn), 9940 (forsikring), 9950 (finansielle tjenesteydelser), 9960 (advokater, andre tjenesteydelser), NPISH() 9980 (Turistindtægter mv.) 3110 (beklædning), 3200 (fodtøj), 5610 (rengøringsmidler), 5100 (møbler og gulvtæpper mv.), 5200 (gardiner, sengelinned mv.), 5310 (husholdningsmaskiner), 5330 (rep. af husholdningsmaskiner), 5400 (service, køkkenudstyr), 5500 (husholdnings- og haveredskaber), 6111 (medicin, vitaminer, mm.), 6112 (briller, høreapparater mv.), 9110 (radio- og tvapparater mv.), 9120 (fotoudstyr, videokameraer mv.), 9130 (PC-ere mv.), 9140 (CD-ere, videobånd mv.), 9150 (reparation af radio, TV og PC mv.), 9300 (sportsudstyr, legetøj mv.), 9510 (bøger, aviser, blade), 9530 (papir og skriveudstyr), 9912 (toiletartikler, barbermaskiner), 9200 (musikinstrumenter, både mv.), 9921 (smykker og ure), 9922 (kufferter, tasker o.l.) Mit forslag til de nye forbrugsgrupper er givet i tabel 4. Min holdning er, at dette er det mest detaljerede niveau, som det er meningsfuldt at lade ADAM
7 7 give bud på i fremtiden. Udviklingen i henholdsvis fødevarer/nydelsesmidler, tjenesteydelser og øvrige varer har udviklet sig markant forskelligt, og de forskellige indkomst- og priselasticiteter vil meningsfuldt kunne estimeres. Dog er det langt fra sikkert, at brugerne ønsker at beskæftige sig med udsplitningen af disse tre forbrugsgrupper. Dette er i et nestet system heller ikke nødvendigt, hvilket er hvad næste afsnit drejer sig om. 3. Et nestet forbrugssystem I den nuværende modelversion bliver alle forbrugsgrupperne undtagen boligforbrug delt ud ved hjælp af et lineært udgiftssystem DLU. Der er to ulemper ved denne fremgangsmåde. For det første bliver de langsigtede prisog indkomstelasticiteter bestemt meget usikkert i DLU. Faktisk kan man ikke bruge tallene til noget, eftersom de bygger på insignifikante langsigtede mindsteforbrug. Samtidig er der betydelige restriktioner på de kortsigtede elasticiteter pga. den funktionelle form. For det andet er transportdelen mildest talt utilfredsstillende, hvilket er beskrevet i GRH13505, idet transportforbruget bestemmes i DLU, men bilforbruget bestemmes på baggrund af indkomst og formue udenfor DLU. Den overordnede idé i nestningsstrukturen er, at de grupper, der naturligt hører sammen, skal nestes sammen. Grupper, der naturligt hører sammen, er enten tætte substitutter eller tætte komplementer. En nestet model vil også have restriktioner på krydspriselasticiteter og indkomstelasticiteter, men disse er meget mere gennemskuelige. Grundreglen er, at relative priser i et nest ikke påvirker mere aggregerede størrelser, så længe prisen for aggregatet er uændret. Man kunne argumentere for at boligforbrug og brændsel hører naturligt sammen. Dog er der jf. GRH06807 ikke belæg for dette, så boliger forbliver i et nest for sig, og brændsel rykkes ned i et nest for sig under transportforbruget. På tilsvarende måde hører bil- og benzinforbruget sammen som nære komplementer. Et større bilforbrug er udtryk for både flere biler og dyrere biler. Købes der flere biler, er det nærliggende at tro, at der også bliver kørt mere og, at benzinforbruget tilsvarende vil stige. Samtidig vil en større pendlingsafstand betyde mere behov for både komfort ved en dyrere bil og mere benzin ved mere kørsel. Turistrejser er en lidt speciel post. Den eneste grund til, at den har sin egen forbrugsgruppe er, at det er import. I virkeligheden er det en tjenesteydelse på niveau med pakkede ferierejser, og minder i natur om hotelophold mv. i Danmark. Så det er et substitut til flere tjenesteydelser, og indgår naturligt i et nest med tjenesteydelserne. Altså er der naturligt 5 overordnede blokke. En boligblok på pct. af samlet privatforbrug, en transportblok på 6-10 pct. af samlet privatforbrug, en tjenesteydelsesblok på pct. af samlet privatforbrug, en fødevaregruppe
8 8 på pct. af samlet privatforbrug og en blok med øvrige varer på pct. af samlet privatforbrug. Tabel 5. Forslag til nestningsstruktur Cpxh Cetsfv Ctsfv Cfv Cts Cv Cf Cs Ct Cp Cgb Ce Cg Cbu Ch Tabel 5 viser et forslag til nestningsstrukturen. Umiddelbart er der to inspirationskilder til forslaget. Den ene er den nuværende modellering, og den anden er hvordan banker opstiller budget til huslån. Boligforbrug skilles først fra andet forbrug, hvilket også er tilfældet i den nuværende modelversion. Når banker opstiller grænser for, hvor meget en husholdning kan låne til huskøb er det baseret på mulighed for tilbagebetaling. Det er baseret på husholdningens budget. Her sættes et skøn for Cetsfv og et skøn for Cbg, afhængigt af om man har bil eller ej og hvor mange. Herefter fastsættes lånegrænsen således, at man har til at betale renter og afdrag af resten. Altså fastsætter de tre blokke en til bolig, en til bil og en til rest, hvor bolig vælges efter de andre er fastlagt. Altså modelleres bolig mod andet forbrug. Det andet forbrug modelleres så i to klumper en for biler og benzin og en for restforbrug. Jeg har herefter valgt at skille tjenesteydelser fra i restblokken for endeligt at adskille fødevarer. Denne struktur virker for mig ret naturlig, men den kan selvfølgelig ændres, og forskellige strukturer kan sammenlignes. 4. Estimationsmetode Umiddelbart er min idé at benytte effektivitetsudvidede CES-funktioner som benchmark. Den funktionelle form for disse er beskrevet i GRH Planen er at benytte Törnqvist-prisindeks som approksimation for CES-prisindeks. Thomas Thomsen er i færd med at udarbejde et papir, som vil beskrive, hvor stor fejlmargen, der vil være ved at benytte denne approksimation. Grundlæggende er idéen, at systemet får en nestet CES-struktur med den ene væsentlige forskel, at der tillades forskellige indkomstelasticiteter de forskellige grupper imellem. Som forklarende variabler inkluderes relative priser, overordnet forbrug, som bestemmes af indkomst, formue og et samlet prisindeks. Endvidere inddrages en del variabler specifikke for de enkelte dele, dog vil disse ekstra variabler blive lagt endogent ind forklaret ud fra mere grundlæggende variabler. Den overordnede modellering af det nye forbrugssystem er forklaret i GRH22807, hvor der også diskuteres nærmere om valg af funktionel form.
9 9 5. Konklusion Konklusionen må være, at det er muligt at få et forbrugssystem, der er mere fuldstøbt end det nuværende. Der vil dog være et vist arbejde forbundet med at stille de forskellige relationer op, estimere dem, teste egenskaber og sammenligne med alternative nestningsstrukturer. Mit bud er dog, at det er nødvendigt at få ændret det nuværende forbrugssystem og gøres det på en gang slipper vi for et kludetæppe af lappeløsninger, men får i stedet ikke kun en konsistent model, men også ligninger i de forskellige dele som er bygget ens op og derfor også lettere for brugerne at gennemskue.
Opsamling om mindre ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 8. januar 2009 Opsamling om mindre ADAM Resumé: Samlet forslag til at formindske antallet af brancher og efterspørgselskomponenter i ADAM. Noten
Læs mereEstimation af det nye forbrugssystem
anmarks Statistik MOELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 1. august 27 Estimation af det nye forbrugssystem Resumé: I dette papir gennemgås estimationsresultater fra det nye forbrugssystem. Udgangspunktet
Læs mereReestimation af DLU. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. Oktober 2004 Reestimation af DLU Resumé: I papiret præsenteres en reestimation af forbrugssystemet. Baggrunden for reestimationen er ændringer
Læs mereIndholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011
Danmarks Statistik, Nationalregnskab Januar 2013 Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011 Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 73 Dk
Læs mereIndholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014.
Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 74 Dk erhverv CP DZEyy 117 53 Dk erhverv
Læs mereKlimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen. november Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Resumé: Dette papir sammenligner resultaterne fra ARP (DLU forbrugssystem)
Læs mereReestimation af forbrugssystemet Okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nicoline Wiborg Nagel Jacob Nørregaard Rasmussen Arbejdspapir 10. maj 2016 Reestimation af forbrugssystemet Okt15 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres reestimationen
Læs mereNA TIONALREGNSKAB 1994:2
NA TIONALREGNSKAB 1994:2. U ndersøaelser fra G røn lands Statisti k Prissammenligning mellem Grønland og Danmark 1994 Metode og eksempler 1. Indledning Nærværende publikation er udformet som et supplement
Læs mereFaktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til
Læs mereVækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,
Læs mereIndholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016.
Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZB_fyy 69 69 Dk erhverv Erhverv DZC_fyy 69 43 Dk erhverv
Læs mereReestimation af forbrugssystemet til okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 16. september 2015 Reestimation af forbrugssystemet til okt15 Resumé: I dette papir reestimeres forbrugssystemet til den kommende
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereUndersøgelse af opskrivningen af CES - forbrugssystemet estimeret i to step.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] Andreas Østergaard Iversen 1599 Undersøgelse af opskrivningen af CES - forbrugssystemet estimeret i to step. Resumé: 1 2 Dette papir undersøger betydningen
Læs mereGlobaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import
Thorbjørn Baum, konsulent Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 SEPTEMBER 217 Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på 21. kr. via import Globaliseringen og muligheden for
Læs mereBaggrundspapir om DI s forbrugsindikator
DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere
Læs mereReestimation af importligningerne i 2000-priser
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nina Boberg 10. december 2007 Reestimation af importligningerne i 2000-priser Resumé: I papiret reestimeres ligningerne for ADAMs konkurrende import, fmzrelationerne.
Læs mereFølsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 2. januar 2014 Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet Resumé: ADAMs privatforbrug påvirkes kraftigere af husholdningers
Læs merePriser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning
Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet
Læs mereEksogenisering i forbrugssystemet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 7. juli 1997 Eksogenisering i forbrugssystemet Resumé: Papiret giver en metode til eksogenisering af forbrugskomponenter i det nye DLU og indeholder
Læs mereStandardmultiplikatorer i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Anne Lund Bender 21. september 26 Standardmultiplikatorer i EMMA Resumé: Papiret dokumenterer en række standardmultiplikatorer for EMMA version 26. Multiplikatorerne
Læs mereKort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Per Bremer Rasmussen 8. juni 1993 Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner baseret på CES produktionsfunktionen Resumé: I dette papir gennemgås udledningen
Læs mereEgenskaber og estimation af CES forbrugssystemet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen AIV28910 Egenskaber og estimation af CES forbrugssystemet Resumé: Dette papir præsenterer estimationsresultaterne for CES- forbrugsystemmet
Læs mereTitel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1
Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger
Læs mereReestimation af importrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nis Mathias Schulte Matzen 28. november 211 Reestimation af importrelationer Resumé: Papiret estimerer import relationerne på to forskellige datasæt. Et korrigeret
Læs mereSupplerende dokumentation af boligligningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation
Læs mereReestimation af lagerligninger til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs mereReestimation af forbrugssystemet Apr12
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sofie Andersen 26. marts 22 Reestimation af forbrugssystemet Apr2 Resumé: Forbrugssystemet reestimeres i forbindelse med overgangen til apr2. Der findes at
Læs mereForbrug og selskabernes formue
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte
Læs mereReestimation af ejendomsskatterelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens
Læs merePRISSTATISTIK STATISTIKSERVICE. 2013:7 19. august Juli 2013
STATISTIKSERVICE PRISSTATISTIK 2013:7 19. august 2013 Juli 2013 Det samlede forbrugerprisindeks steg i juli 0,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er den laveste årlige stigning nogensinde siden
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereIndkomstbegrebet i boligprisrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 7. marts 011 Indkomstbegrebet i boligprisrelationen Resumé: Vi erstatter variablen for forbrug undtagen boligydelse, Cpuxh, i boligprisrelationen,
Læs merePristilpasningen i ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 16. november 1999 Pristilpasningen i ADAM, I Resumé: Papiret søger at erstatte sektorprisligningerne i ADAM, maj98, med estimerede ligninger
Læs mereDen personlige skattepligtige indkomst
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.
Læs mereVariabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen Edith Madsen 16. januar 1998 Variabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II Resumé: I dette papir estimeres kontantprisrelationen med variabel
Læs mereOpdatering af Eksporttal til FUSK
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Lars Brømsøe Termansen 4. februar 24 Tony Maarsleth Kristensen Opdatering af Eksporttal til FUSK Resumé: OECD præsenterer endnu engang en forringelse af databanken.
Læs merePrivat forbrug i ADAM
Forbrugsbestemmelsen i ADAM Disponibel indkomst Formue Forbrug ekskl. bolig Forbrugssystemet: Biler, benzin, brændsel, fødevarer, øvrige varer, tjenester, turistrejser Boligforbrug 1 Forbrugsbestemmelsen
Læs mereBenchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo
Læs mereOm mindre boligpriselasticitet i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 4. maj 2009 Om mindre boligpriselasticitet i ADAM Resumé: I den officielle april08-adam deflateres forbrugsrelationens indkomst med en forbrugspris,
Læs merePristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden
Læs mereForslag til ændringer i forbrugsligningen.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 16. maj 2016 Forslag til ændringer i forbrugsligningen. Resumé: I dette arbejdspapir fremlægges et forslag til hvilke ændringer, der
Læs mereEksportørgevinst i eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.
Læs merePristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser 2011:1 Pristallene pr. 1. januar 2011 Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 1,7
Læs mereOm grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7..96 Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 99 og marts 99 Resumé: ADAMs multiplikatorer
Læs mereReestimation af makroforbrugsrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 4. august 2014 Reestimation af makroforbrugsrelationen Resumé: Dette arbejdspapir viser reestimationen af makroforbrugsrelationen
Læs mereImportrelationer til ADAM oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret
Læs mereReestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og
Læs merePersoner i arbejdsmarkedsordninger (II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere
Læs mereReestimation af sektorpriserne, April 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 19. juni 2004 Reestimation af sektorpriserne, April 2004 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, April 2004.
Læs mereData til husholdningernes elforbrug
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 5. maj 23 Data til husholdningernes elforbrug Resumé: I papiret redegøres for datagrundlaget til estimation af nye ligninger for husholdningernes
Læs mereForbrugs- og boligrelationer, oktober 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Martin Junge 1. oktober 004 Forbrugs- og boligrelationer, oktober 004 Resumé: Efter en meget lang testperiode og et par rettelser af datafejl har vi endelig
Læs mereSammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 20. juli 2000 Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter Resumé: Papiret sammenligner
Læs mereReestimation af sektorpriser 08
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Mads Svendsen-Tune september 8 Reestimation af sektorpriser 8 Resumé: Reestimation af sektorpriser for erhvervene i ADAM forløber fornuftigt, kun med små ændringer
Læs mereNy serie for ejendomsskatter på husholdninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 30. januar 2013 Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger Resumé: I denne note fremlægges et forslag til hvordan en ny serie for ejendomsskatter
Læs mereReestimation af importrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode
Læs mereKontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen /-996 Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II) Resumé: Med grundkørslen
Læs mereOversigt over priselasticiteter i EMMA99
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Simon Kjær Poulsen 10. november 1999 Oversigt over priselasticiteter i EMMA99 Resumé: I papiret gives et overblik over de tidligere opnåede resultater i forbindelsen
Læs mereFisher prisindeks for vareimporten,
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 22. december 2014 1 Fisher prisindeks for vareimporten, 1966-1987 Resumé: Papiret præsenterer beregninger af prisindeks for aggregatet
Læs mereEt kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås
Læs mereProcentvis stigning over 12 måneder i forbrugerprisindekset
PRISSTATISTIK STATISTIKSERVICE 2011:4 18. maj 2011 April 2011 Det samlede forbrugerprisindeks steg i april 2,9 pct. i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den tilsvarende årlige stigning
Læs mereReestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lars Brømsøe Termansen 1. marts 1999 Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Resumé: I dette papir beskrives kort datakonstruktionen
Læs mereBoligforbrug på nye kapitaltal
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16. juli 1997 Lena Larsen Boligforbrug på nye kapitaltal Resumé: I papiret gives et forslag til en ny specifikation af relationen for
Læs mereEstimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 21. juli 1997 Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk Resumé: Papiret præsenterer en reestimationen af fcb-relationen.
Læs mereNote om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,
Læs merePriser 1. februar 2017
Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereOut-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer
Læs merePriser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation
Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.
Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til
Læs merePriser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation
Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først
Læs mereData for banker og sparekassers rentestrømme
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Henrik Christian Olesen 3. december 1997* Data for banker og sparekassers rentestrømme Resumé: Papiret diskuterer opdateringen af banker og sparekassers rentestrømme,
Læs mereReestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 1. marts 2000 Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00 Resumé: Papiret reestimerer forbrugsfunktionen på 95-pris databanken (APR00)
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2014
Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs mereIvanna Blagova 23. maj Boligpriserne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,
Læs mereReestimation af sektorpriserne, februar 2002
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 15.02.02 Reestimation af sektorpriserne, februar 2002 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, februar 2002.
Læs mereIndførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen
Læs mereUdbudsbestemt produktion i fødevaresektoren
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Werner 18. oktober 1999 Udbudsbestemt produktion i fødevaresektoren Resumé: I papiret gives grundlæggende teoretiske overvejelser for, hvordan et aggregeret
Læs merePristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal
Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.
Læs mereADAM og EMMA. Danmarks Statistik. Dorte Grinderslev Thomas Thomsen. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dorte Grinderslev 09.07.97 Thomas Thomsen ADAM og EMMA Resumé: Endelig skete det: ADAM mødte EMMA. ADAM havde allerede adskillige for- og eftermodeller, men
Læs merePRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne
Læs merePristallene pr. 1. juli 2011
Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik
Læs merePriser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012
Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende
Læs mereNote om pensionsmodellens data i ADAM-okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 12.september 2016 Michael Osterwald Lenum Note om pensionsmodellens data i ADAM-okt15 Resumé: Ved beregning af pensionsformuernes afkast og kursudvikling
Læs mereRelation for tsuih der tager højde for skattenedslaget
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel 27. november 2018 Tony Maarsleth Kristensen Relation for tsuih der tager højde for skattenedslaget Resumé: I ADAM modelversion Okt18
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mereReestimation af eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 3. November 2015 Reestimation af eksportrelationen Resumé: I dette papir præsenteres reestimationen af eksportrelationen til modelversionen
Læs mereTjek af prisindekset på enfamiliehuse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tanja Tan Quach 27. august 2008 Tjek af prisindekset på enfamiliehuse Resumé: papiret sammenlignes Told & Skats prisindeksserie med Danmarks Statistiks statiske
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs mereLav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne
Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.
Læs mereOm datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:
Læs mereEstimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges
Læs mereAldersopsparing i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 26. marts 2014 1 Aldersopsparing i ADAM Resumé: Aldersopsparing er den nye kapitalpension, dog uden udskudt skat. Papiret beskriver
Læs mereVedrørende renteeksperimenter i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs mereReestimation af erhvervenes transportenergiforbrug i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Sara Skytte Olsen Arbejdspapir*. april 6 Reestimation af erhvervenes transportenergiforbrug i EMMA Resumé: Papiret redegører for reestimationen af erhvervenes transportenergiforbrug
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et
Læs mere