Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Transkript

1 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver notatet, hvor mange skoler der på klassetrin overholder minimumstimetallene i dansk, matematik, historie, den samlede fagdelte undervisning og skoleårets længde. Opgørelsen viser, at langt de fleste folkeskoler planlægger timerne i de enkelte fag og samlet set, sådan at de overholder reglerne om minimumstimetallene. Samlet set planlægger skolerne med næsten det samme timetal i 2015/2016 som i 2014/2015. Skolernes gennemsnitlige planlagte timetal svarer stort set til minimumstimetallet. I figur 1 er opgjort den gennemsnitlige længde af skoleugen pr. klassetrin på landsplan samlet for alle folkeskoler. Det ses, at skolerne stort set planlægger i overensstemmelse med minimumstimetallene dog på flere klassetrin i underkanten heraf. Figur 1 Gennemsnitligt planlagt timetal for skoleugens længde, fordelt på klassetrin, 2015/ ,9 34,9 34, ,9 33,0 33, ,9 29,9 30,0 Skoler, der har tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden (folkeskolelovens 16b), indgår ikke.

2 Andelen af skoler, der opfylder kravene til skoleugens længde, er højest i de mindre klasser I figur 2 er det for hvert klassetrin opgjort, hvor stor en andel af skolerne, der planlægger i overensstemmelse med kravene til skoleugens længde. Figuren viser, at næsten alle skoler planlægger i overensstemmelse med minimumstimetallet, men der er en svag tendens til, at andelen af skoler, der overholder minimumstimetallet er højere for indskolingen end for udskolingen. Figur 2 Andel skoler, der planlægger i overensstemmelse med kravene til skoleugens længde, fordelt på klassetrin, 2015/ % 98% 98,0% 98,0% 97,9% 97,4% 97,6% 97,3% 97,1% 97,3% 96,8% 96% 94% 92% 90% Andel skoler Skoler, der har tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden (folkeskolelovens 16b), indgår ikke. Ud fra figur 2 kan det overordnet siges, at der er en lille andel knap 3 pct. af skolerne hvis planlagte timetal for den samlede undervisning ikke lever op til reglerne om mindstekravet til undervisningstiden i et skoleår. Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 2

3 Klokketimer pr. år Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end minimumstimetallet for den samlede fagopdelte undervisning. I figur 3 er de samlede fagopdelte undervisningstimer på landsplan opgjort pr. klassetrin. Tallene viser, at der for alle klassetrin i gennemsnit planlægges med flere undervisningstimer end minimumstimetallet. Figuren viser desuden også, at denne tendens særligt slår igennem i 8. og 9. klasse, hvor skolerne i gennemsnit planlægger med henholdsvis ca. 29 og 45 flere timer, end minimumstimetallet tilsiger. Figur 3 Gennemsnitligt planlagt timetal for den samlede fagopdelte undervisning, 2015/ ,0 950,0 900,0 850,0 800,0 750,0 700,0 909,3 937,9 935,1 979,6 989,2 975,3 650,0 600,0 550,0 762,8 762,9 791,7 500,0 I opgørelsen af det gennemsnitlige timetal indgår kun timer, der er obligatoriske på de pågældende klassetrin. Særligt i indskolingen overholder skolerne minimumstimetallet for den samlede fagopdelte undervisning Selvom der på landsplan samlet set planlægges med flere timer end minimumstimetallene pr. klassetrin, er der dog fortsat skoler, som ligger under de lovfastsatte minimumstal for den samlede fagopdelte undervisning. Figur 4 viser andelen af skoler pr. klassetrin. Særligt er andelen af skoler, der planlægger at tilbyde fagopdelt undervisning i overensstemmelse med minimumstimetallet, høj for indskolingen, hvor tallene ligger lige omkring 99 procent. Andelen er lavest på 6. klassetrin, hvor omkring 93 procent af skolerne planlægger at tilbyde undervisning, som overholder det lovfastsatte minimumstimetal. Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 3

4 Klokketimer pr. år Figur 4 Andel skoler der planlægger i overensstemmelse med reglerne om minimumstimetal for den samlede fagopdelte undervisning, 2015/ % 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86% 84% 82% 80% 99,2% 99,2% 99,1% 99,2% 97,2% 96,4% 97,4% 97,4% 93,1% Andel skoler I opgørelsen af det gennemsnitlige timetal indgår kun timer, der er obligatoriske på de pågældende klassetrin. Skolerne planlægger stort set i overensstemmelse med minimumstimetallene i fagene dansk, matematik og historie. Figur 5, figur 6 og figur 7 viser det gennemsnitlige planlagte timetal for de tre fag, hvor der er krav til minimumstimetal. Figurerne illustrerer, at skolerne på landsplan i gennemsnit planlægger at tilbyde det antal timer, som loven foreskriver i dansk, matematik og historie. Figur 5 Gennemsnitligt planlagt timetal i dansk, fordelt på klassetrin, 2015/ Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 4

5 Klokketimer pr. år Klokketimer pr. år Figur 6 Gennemsnitligt planlagt timetal i matematik, fordelt på klassetrin, 2015/ Figur 7 Gennemsnitligt planlagt timetal i historie, fordelt på klassetrin, 2015/ klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Stort set alle skoler overholder minimumstimetallene i dansk, matematik og historie Ud fra figur 2 og figur 4 ses det, at kun en mindre andel af skolerne ikke planlægger i overensstemmelse med minimumstimetallene dette gælder særligt for mellemtrinet. Selvom denne andel kun ligger omkring 3 procent, kan det af tabel 1 ses, at andelen for historie, dansk og matematik er endnu mindre. For alle fag på tværs af alle klassetrin (med undtagelse af historie i 7. og 8. klasse) planlægger over 99,5 procent af skolerne med et timetal, der overholder minimumstimetallet. Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 5

6 Tabel 1 Andel skoler der planlægger at leve op til lovens minimumstimetal for dansk, matematik og historie, 2015/2016 Klasse Dansk 100,0% 100,0% 99,7% 99,8% 99,7% 99,8% 99,8% 99,9% 99,8% Matematik 100,0% 99,9% 100,0% 99,8% 99,9% 99,8% 99,8% 99,8% 99,9% Historie 100,0% 99,8% 99,8% 99,9% 99,4% 99,3% 99,8% Skolerne planlægger stort set det samme antal timer som i 2014/2015. Som tabel 2 viser, skete der en stor ændring i planlagte timer fra 2013/2014 til 2014/2015 i forbindelse med indførelsen af folkesko-lereformen. Fra 2014/2015 til 2015/2016 er der kun små stigninger i det planlagte timetal for alle fag. Tabel 2 Samlet planlagt undervisning, fagopdelt undervisning, dansk, matematik og historie summeret for alle klassetrin for skoleårene 2013/ /2016 Skoleår 2013/ / /16 Skoleårets længde Fagopdelt undervisning Dansk Matematik Historie Skoler, der har tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden (folkeskolelovens 16b), indgår ikke i beregningen af skoleårets længde. Hvor mange skoler har fået godkendelse til at forkorte skoleugens længde? Tabel 3 viser antallet af skoler pr kommune, der på et eller flere klas-setrin har fået godkendelse til at forkorte skoledagens længde. I op-gørelsen indgår både folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstil-bud. I alt har 133 skoler angivet, at de har dispensation. Det skal be-mærkes, at tallene er indberettet i efteråret 2015 inden der var stort fokus på skolernes muligheder for at fravige reglerne. Det er dermed ikke sikkert, at opgørelsen er fuldt dækkende. Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 6

7 Tabel 3. Antal skoler, der har fået godkendelse til at forkorte skoledagens længde, 2015/16 Kommune Kun specialklasser Kun normalklasser Både normal- og specialklasser Alle kommuner Aabenraa 1 Aalborg Aarhus 3 Albertslund Allerød Assens 1 Ballerup 1 Billund Bornholm 1 Brønderslev 2 Faaborg-Midtfyn Fanø Favrskov Fredensborg 2 Fredericia 1 Frederiksberg Frederikshavn 2 Frederikssund 2 2 Furesø 1 Gentofte 1 Gladsaxe 1 Greve 2 Gribskov 1 Guldborgsund 1 Haderslev 2 2 Halsnæs 1 Hedensted 4 Herlev 1 Herning 2 Hillerød 1 Hjørring Holbæk 6 1 Holstebro 1 Horsens 1 2 Hvidovre 1 1 Hørsholm 1 Ikast-Brande 2 Ishøj 1 Jammerbugt 2 Kalundborg 2 Kerteminde 1 Kolding 1 København Køge 1 1 Lejre 1 Lemvig 2 Lolland 1 Lyngby-Taarbæk 1 Mariagerfjord 4 Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 7

8 Morsø 1 Norddjurs 1 1 Nordfyn 1 1 Nyborg Næstved 4 Odder 1 1 Odense 1 Odsherred 1 Randers 1 Rebild 2 1 Ringkøbing-Skjern 1 Ringsted 2 1 Roskilde 1 Rudersdal 1 1 Rødovre 1 Samsø Silkeborg 2 1 Skanderborg 1 Skive Slagelse Solrød 1 1 Sorø Stevns 1 Svendborg 1 Sønderborg 1 Thisted 3 Tønder 1 Vallensbæk Varde 1 2 Vejen 1 Vejle 6 Vesthimmerland 1 Viborg 1 Vordingborg 1 Note: I tabellen indgår folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud, der har fået godkendelse til at forkorte skoledagens længde for bestemte klasser på et eller flere klassetrin. Kilde: Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 8

9 Værd at vide I notatet indgår kun normalundervisning i folkeskoler. Det er angivet i folkeskoleloven, at skoleårets længde for klassetrin skal være mindst 1200 timer, svarende til 30 timer pr. uge i gennemsnit. For klasse er tallet mindst 1320 timer, svarende til 33 timer i gennemsnit pr. uge. For klasse er tallet 1400 timer, svarende til 35 timer pr. uge i gennemsnit. Derudover er der angivet et årligt minimumstimetal pr. klassetrin for den samlede fagopdelte undervisning, og for de enkelte fag dansk, matematik og historie. Når man opgør den samlede fagopdelte undervisning indgår kun timer i fag, der er obligatoriske på de pågældende klassetrin. Der er anvendt en afrunding på 1 time til opgørelsen af skoleårets længde samt den fagopdelte undervisning. Det vil sige, at har en skole eksempelvis registreret 1199,5 timer i årligt timetal for 1. klasse, så betragtes dette som at skolen overholder reglerne om minimumstimetallene. De gennemsnitlige timetal er vægtet i forhold til antallet af elever på de enkelte skoler og klassetrin. Det betyder, at store skoler vægter højere end små skoler. De klassetrin hvor skolen har fået godkendelse til at forkorte skoleugens længde ( 16b), indgår ikke i beregningen af den gennemsnitlige samlede varighed af skoleåret. Vil du vide mere? Du kan finde de enkelte skolers og kommuners tal i ministeriets datavarehus: Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 9