Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Transkript

1 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet, hvor mange skoler, der overholder minimumstimetallene i dansk, matematik, historie, den samlede fagopdelte undervisning og skoleårets længde alt sammen for specialundervisningen. Opgørelsen viser, at de fleste skoler med specialundervisning planlægger timerne i de enkelte fag og samlet set, sådan at de overholder minimumstimetallene. For de fleste klassetrin overholder skolerne i gennemsnit også minimumstimetallene for en skoleuge. Samlet set planlægger skolerne med næsten det samme timetal i 2015/2016 som i 2014/2015 i specialundervisningen. Skolernes gennemsnitlige planlagte timetal er i overensstemmelse med minimumstimetallet på de fleste klassetrin I figur 1 er den gennemsnitlige længde af skoleugen opgjort pr. klassetrin samlet for de segregerede tilbud. Det ses, at skolerne på de fleste klassetrin overholder minimumstimetallene. For indskolingen og mellemtrinet er de planlagte timer i overensstemmelse med minimumstimetallene, men for 7. og 9. klasse er der dog i gennemsnit planlagt med for få timer. Det fremgår også af Figur 1, at der for 2. og 5. klassetrin er planlagt med flere timer end der er krav om.

2 Klokketimer pr. uge Figur 1 Gennemsnitligt planlagt timetal for skoleugens længde (specialundervisning), fordelt på klassetrin, 2015/ ,6 35,0 34,8 33,1 33,4 33,0 30,1 30,6 30,2 Gennemsnitlig planlagt timetal Minimumstimetal Skoler, der har tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden (folkeskolelovens 16b), indgår ikke. Andelen af skoler, der opfylder kravene til skoleugens længde, er højest i de mindre klasser I figur 2 er det for hvert klassetrin opgjort, hvor stor en andel af skolerne, der planlægger i overensstemmelse med kravene til skoleugens længde. Figuren viser, at de fleste skoler planlægger i overensstemmelse med minimumstimetallet, men der er en tendens til, at jo lavere klassetrinet er, desto højere er andelen af skoler, der overholdet minimumstimetallet. Forskellen i andelen for indskolingen og udskolingen er knap 5 procentpoint. Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 2

3 Figur 2 Andel skoler, der planlægger i overensstemmelse med kravene til skoleugens længde (specialundervisning), fordelt på klassetrin, 2015/ % 98% 96% 94% 92% 96,0% 96,2% 95,7% 94,2% 94,1% 93,4% 91,7% 91,7% 91,2% 90% 88% 86% Andel skoler Skoler, der har tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden (folkeskolelovens 16b), indgår ikke. Ud fra Figur 2 kan det overordnet siges, at der kun er en mindre andel af skolerne, hvis planlagte timetal for den samlede undervisning, ikke lever op til reglerne om mindstekravet til undervisningstiden i et skoleår. Skolerne er blevet bedre til at planlægge i overensstemmelse med kravene til skoleugens længde Figur 3 viser den gennemsnitlige længde af skoleugen pr. klassetrin på landsplan for 2014/2015 og 2015/2016 samlet for de segregerede tilbud. Selvom man ud fra Figur 1 og Figur 2 kunne se, at skolerne planlagde med for få timer for 7. og 9. klasse, er skolerne dog blevet markant bedre til at planlægge i overensstemmelse med minimumstimetallet i forhold til sidste skoleår. Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 3

4 Klokketimer pr. uge Figur 3 Gennemsnitligt planlagt timetal for skoleugens længde (specialundervisning), fordelt på klassetrin, 2014/2015 og 2015/ ,6 35,0 34,8 33,7 33,7 33,8 33,1 33,4 33,0 32,2 32,3 32,2 30,2 30,1 30,6 29,9 29,7 30,2 2014/ /2016 Minimumstimetal Skoler, der har tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden (folkeskolelovens 16b), indgår ikke. Skolerne planlægger stort set i overensstemmelse med minimumstimetallene for den fagopdelte undervisning på mellemtrinet og i udskolingen I figur 4 er de samlede fagopdelte undervisningstimer på landsplan opgjort pr. klassetrin. Tallene viser, at det særligt er i indskolingen, at der planlægges med flere undervisningstimer end minimumstimetallet mindst 20 timer for alle klassetrin i indskolingen. For de øvrige klassetrin er planlægger skolerne stort set i overensstemmelse med minimumstimetallene, med undtagelse af 9. klasse, hvor der ligesom i indskolingen bliver planlagt med omkring 20 timer over minimumstimetallet. Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 4

5 Klokketimer pr. år Figur 4 Gennemsnitligt planlagt timetal for den samlede fagopdelte undervisning (specialundervisning), 2015/ ,0 927,6 933,3 959,8 965,0 953,4 773,9 776,0 803,0 Fagdelt undervisning Minimumstimetal Særligt i indskolingen overholder skolerne minimumstimetallet for den samlede fagopdelte undervisning Selv om der på landsplan samlet set planlægges med flere timer end minimumstimetallene pr. klassetrin, er der dog fortsat skoler, som ligger under de lovfastsatte minimumstal for den samlede fagopdelte undervisning. Figur 5 viser andelen af skoler pr. klassetrin, der planlægger i overensstemmelse med minimumstimetallet for den fagdelte undervisning. Særligt er denne andel høj for indskolingen, hvor tallene ligger omkring procent. Andelen er lavest omkring 5. og 6. klasse, hvor omkring procent af skolerne planlægger at tilbyde undervisning, som er i overensstemmelse minimumstimetallet. Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 5

6 Figur 5 Andel skoler der planlægger i overensstemmelse med reglerne om minimumstimetal for den samlede fagopdelte undervisning (specialundervisning), 2015/ % 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86% 84% 82% 80% 94,0% 93,4% 91,5% 90,9% 89,0% 88,8% 89,2% 88,1% 87,2% Andel skoler Særligt i folkeskolen overholder en stor andel af skolerne minimumstimetallene i specialundervisningen. Figur 6 viser andelen af skoler, der planlægger i overensstemmelse med minimumtimetallene fordelt på skoletype. Det ses, at særligt folkeskolerne er gode til at planlægge i overensstemmelse med minimumstimetallene, hvor procent af folkeskolerne overholder minimumstimetallene på tværs af alle klassetrin i specialundervisningen. For specialskolerne er denne andel en smule mindre på de fleste klassetrin, mens den for dagbehandlingstilbud og behandlingshjælp ligger et stykke lavere på mellem procent på tværs af klassetrinnene Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 6

7 Klokketimer pr. uge Figur 6 Andel af skoler, der planlægger i overensstemmelse med reglerne om minimumstimetal for den samlede fagopdelte undervisning (specialundervisning), fordelt på skoletype, 2015/ % 80% 60% 40% 20% 95,7% 95,1% 93,5% 93,9% 80,5% 82,7% 80,3% 78,3% 75,9% 89,4% 90,9% 92,4% 92,6% 93,4% 79,3% 79,1% 77,9% 80,3% 0% Folkeskoler Specialskoler Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Figur 7 Gennemsnitligt planlagt timetal for den samlede fagopdelte undervisning (specialundervisning), fordelt på skoletype, 2015/ Folkeskoler Specialskoler Dagbehandlingstilbud og dagbehandlingshjem Minimumstimetal Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 7

8 Klokketimer pr. år Selvom den største andel af folkeskolerne overholder minimumstimetallene, planlægger de ikke med flest timer på alle klassetrin Som det ses af figur 6 er der relativ flest folkeskoler, der planlægger i overensstemmelse med minimumstimetallene. I figur 7 er de samlede fagopdelte undervisningstimer opgjort pr. klassetrin og skoletype. Det ses her, at det ikke er folkeskolerne, der planlægger med flest timer for de mindre klasse er det derimod folkeskolerne, der planlægger med færrest timer. På trods af, at dagbehandlingstilbud og dagbehandlingshjem er den skoletype, der har den laveste andel skoler, der planlægger i overensstemmelse med minimumstimetallene, er det dem, der planlægger med flest timer i de små klasser. For visse klassetrin er der altså en stor andel af folkeskolerne, der planlægger med et timetal tæt på minimumstimetallene. Skolerne planlægger stort set i overensstemmelse med minimumstimetallene i fagene matematik, dansk og historie. Figur 8, figur 9 og figur 10 viser det gennemsnitlige planlagte timetal for de tre fag, hvor der er krav til minimumstimetal. Figurerne illustrerer, at skolerne på landsplan i gennemsnit planlægger at tilbyde det antal timer, der svarer til minimumstimetallet. Figur 8 Gennemsnitligt planlagt timetal i dansk (specialundervisning), fordelt på klassetrin, 2015/ ,2 311,4 279,5 226,4 221,4 222,1 223,5 221,4 229,3 Dansk Minimumstimetal

9 Klokketimer pr. år Klokketimer pr. år Figur 9 Gennemsnitligt planlagt timetal i matematik (specialundervisning), fordelt på klassetrin, 2015/ ,2 154,3 153,8 155,8 155,6 155,3 155,5 155,7 158,3 Matematik Minimumstimetal Figur 10 Gennemsnitligt planlagt timetal i historie (specialundervisning), fordelt på klassetrin, 2015/ ,9 60,9 61,0 60,7 61, ,4 39, klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Historie Minimumstimetal Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 9

10 Stort set alle skoler overholder minimumstimetallene i dansk, matematik og historie Ud fra figur 2, figur 5 og figur 6 ses det, at en mindre andel af skolerne ikke planlægger i overensstemmelse med minimumstimetallene dette gælder særligt for mellemtrinet. Selvom andelen af skoler, der ikke overholder kravene til skoleugens længde ligger omkring 6-7 procent, jf.figur 2, kan det af tabel 1 ses, at denne andel er endnu mindre for historie, dansk og matematik. For alle fag på tværs af alle klassetrin (med undtagelse af historie i 7. og 8. klasse) planlægger cirka 96 procent af skolerne med et timetal, der overholder minimumstimetallet. Tabel 1 Andel institutioner der planlægger at leve op til lovens minimumstimetal for dansk, matematik og historie (specialundervisning), 2015/2016 Klasse Dansk 96,0% 97,4% 96,9% 98,7% 98,2% 98,3% 98,5% 97,8% 97,7% Matematik 98,2% 97,9% 98,7% 99,2% 98,6% 98,5% 98,8% 98,3% 98,1% Historie 97,5% 97,1% 96,6% 97,7% 97,3% 95,9% 96,9% Skolerne planlægger stort set med det samme antal timer som i 2014/2015. Som tabel 2 viser skete der en stor ændring i planlagte timer fra 2013/2014 til 2014/2015 i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen. Fra 2014/2015 til 2015/2016 er der dog kun beskedne ændringer i tallene for planlagte timer, om end der en svag stigning i alle fag med undtagelse af den fagdelte undervisning. Tabel 2 Samlet planlagt undervisning, fagopdelt undervisning, dansk, matematik og historie (specialundervisning) for skoleårene 2013/ / / / /16 Skoleårets længde Fagopdelt undervisning Dansk Matematik Historie Skoler, der har tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden (folkeskolelovens 16b), indgår ikke i beregningen af skoleårets længde. I 2013/14 indberettede skolerne blot et samlet timetal for specialundervisning, det er derfor ikke muligt at opdele i forhold til de enkelte fag. Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 10

11 Hvor mange skoler har fået godkendelse til at forkorte skoleugens længde? Tabel 3 viser antallet af skoler pr kommune, der på et eller flere klas-setrin har fået godkendelse til at forkorte skoledagens længde. I op-gørelsen indgår både folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstil-bud. I alt har 133 skoler angivet, at de har dispensation. Det skal be-mærkes, at tallene er indberettet i efteråret 2015 inden der var stort fokus på skolernes muligheder for at fravige reglerne. Det er dermed ikke sikkert, at opgørelsen er fuldt dækkende. Tabel 3. Antal skoler, der har fået godkendelse til at forkorte skoledagens længde, 2015/16 Kommune Kun specialklasser Kun normalklasser Både normal- og specialklasser Alle kommuner Aabenraa 1 Aalborg Aarhus 3 Albertslund Allerød Assens 1 Ballerup 1 Billund Bornholm 1 Brønderslev 2 Faaborg-Midtfyn Fanø Favrskov Fredensborg 2 Fredericia 1 Frederiksberg Frederikshavn 2 Frederikssund 2 2 Furesø 1 Gentofte 1 Gladsaxe 1 Greve 2 Gribskov 1 Guldborgsund 1 Haderslev 2 2 Halsnæs 1 Hedensted 4 Herlev 1 Herning 2 Hillerød 1 Hjørring Holbæk 6 1 Holstebro 1 Horsens 1 2 Hvidovre 1 1 Hørsholm 1 Ikast-Brande 2 Ishøj 1 Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 11

12 Jammerbugt 2 Kalundborg 2 Kerteminde 1 Kolding 1 København Køge 1 1 Lejre 1 Lemvig 2 Lolland 1 Lyngby-Taarbæk 1 Mariagerfjord 4 Morsø 1 Norddjurs 1 1 Nordfyn 1 1 Nyborg Næstved 4 Odder 1 1 Odense 1 Odsherred 1 Randers 1 Rebild 2 1 Ringkøbing-Skjern 1 Ringsted 2 1 Roskilde 1 Rudersdal 1 1 Rødovre 1 Samsø Silkeborg 2 1 Skanderborg 1 Skive Slagelse Solrød 1 1 Sorø Stevns 1 Svendborg 1 Sønderborg 1 Thisted 3 Tønder 1 Vallensbæk Varde 1 2 Vejen 1 Vejle 6 Vesthimmerland 1 Viborg 1 Vordingborg 1 Note: I tabellen indgår folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud, der har fået godkendelse til at forkorte skoledagens længde for bestemte klasser på et eller flere klassetrin. Kilde: Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 12

13 Værd at vide I notatet indgår kun specialundervisning i folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud og behandlingshjem. Det er angivet i folkeskoleloven, at skoleårets længde for klassetrin skal være mindst 1200 timer, svarende til 30 timer pr. uge i gennemsnit. For klasse er tallet mindst 1320 timer, svarende til 33 timer i gennemsnit pr. uge. For klasse er tallet 1400 timer, svarende til 35 timer pr. uge i gennemsnit. Derudover er der angivet et årligt minimumstimetal pr. klassetrin for den samlede fagopdelte undervisning, og for de enkelte fag dansk, matematik og historie. Der er anvendt en afrunding på 1 time til opgørelsen af skoleårets længde samt den fagopdelte undervisning. Det vil sige, at har en skole eksempelvis registreret 1199,5 timer i årligt timetal for 1. klasse, så betragtes dette som at skolen overholder reglerne om minimumstimetallene. De gennemsnitlige timetal er vægtet i forhold til antallet af elever på de enkelte skoler og klassetrin. Det betyder, at store skoler vægter højere end små skoler. De klassetrin hvor skolen har fået godkendelse til at forkorte skoleugens længde ( 16b), indgår ikke i beregningen af den gennemsnitlige samlede varighed af skoleåret. Vil du vide mere? Du kan finde de enkelte skolers og kommuners tal i ministeriets datavarehus: Styrelsen for It og Læring Maj 2016 Side 13