Odense Rapporten 0 Det knuste spejl

Transkript

1 Odense Rapporten 0 Det knuste spejl

2 Dominique Bouchet DET KNUSTE SPEJL Livskræfter et metodeudviklingsprojekt i forhold til de socialt og personligt mest udsatte større børn og unge. ODENSE RAPPORTEN 1999 Dele heraf skrevet i samarbejde med Lars Tidemann: (s ) & 5 (s ) samt Per Østergaard: (s ) Kontaktadresse: Professor Dominique Bouchet SDU - Odense Universitet Campusvej 55, DK-5230 Odense M, Danmark Sekretariat fax: (45) E.mail adresse: c Odense Rapporten 1 Det knuste spejl

3 for teksten og billederne: Dominique Bouchet, SDU-Odense Universitet, Danmark Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse. Dog kan 3.4.2, dvs. det samlede sammenligningsskema på siderne frit fotokopieres til brug i forbindelse med gruppearbejde. Forlag: Afveje / Cross Cultural Management Svendborgvej 100, DK-5853 Ørbæk. Danmark Fax: [45] ISBN: Odense Rapporten 2 Det knuste spejl

4 INDHOLDSFORTEGNELSEN En mindre detaljeret indholdsfortegnelse og et indeks findes bagerst i bogen. 1 PROBLEMET MÅLGRUPPEN OG TEMAET PERSPEKTIVER ORGANISATION 13 2 METODEN BAGGRUND GENSTANDSFELTETS BESKAFFENHED METODISK REDEGØRELSE ANALYSE AF DATA UNDERSØGELSENS MÅLGRUPPE IGANGVÆRENDE PROJEKTER 23 3 DE UNGES LIVSVERDEN HVILKE UNGE TØSER ARABER-DRENGE KARAKTERISTIKA AF DE UNGE OG DERES SOCIALE MILJØ TØSERNE OG DERES SOCIALE MILJØ Familien Boligforhold Skolen Nabolag Venner og netværk Kvalifikationer Fremtidsvisioner Karaktertræk Kriminalitet Det offentlige ARABER-DRENGENE OG DERES SOCIALE MILJØ Familien Boligforhold Skolen Nabolag Venner og netværk Kvalifikation Fremtidsvisioner Karaktertræk Kriminalitet Det offentlige VEDRØRENDE INTERVIEWS MED SÅKALDTE OMVERDENSPERSONER 35 Odense Rapporten 3 Det knuste spejl

5 3.3 ILLUSTRATIONER AF DE UNGES LIVSVERDEN TAGET FRA MATERIALET EKSEMPLER FRA»TØSERNE« Familien Forældre Søskende Familieideal Boligforhold Skolen Nabolag Venner og netværk Kvalifikationer Fremtidsvisioner Karaktertræk Kriminalitet Det offentlige »ARABER-DRENGENE«OG DERES SOCIALE MILJØ: Familien Forældre Søskende Familieideal Boligforhold Skolen Nabolag Venner og netværk Kvalifikationer Fremtidsvisioner Karaktertræk Kriminalitet Det offentlige SAMMENLIGNING AF DE TO GRUPPER HVORI ADSKILLER DE SIG Familien Sammenligningsskemaet om familien Skolen og nabolaget Sammenligningsskema om skolen og nabolaget Netværket og vennerne Skema vedrørende netværket og vennerne Kvalifikationer og fremtidsmuligheder Sammenligningsskema vedrørende de unges kvalifikationer Karaktertræk Sammenligningsskema vedrørende de unges karaktertræk Identitet Sammenligningsskema vedrørende de unges identitet Samfundet Sammenligningsskema vedrørende de unges forhold til samfundet Værdier Sammenligningsskema vedrørende de unges værdier DET SAMLEDE SAMMENLIGNINGSSKEMA 81 Odense Rapporten 4 Det knuste spejl

6 4 ANALYSEN SOCIALISERING SOCIALISERINGSPROCESSEN PERSONLIGHEDSDANNELSEN AUTONOMIEN IDENTITET IDENTITET SOM PROCES AFHÆNGIGHEDEN AF SELVVÆRD FLUGTMULIGHEDEN TO DIMENSIONER I IDENTITETEN KONKLUDERENDE OM IDENTITET KÆRLIGHEDEN KAN VÆRE DRÆBENDE KONSEKVENSER IDENTITETSFORHANDLING SKAMMEN SKYLDEN Identitetspoler Fakta-identitet Værdi-identitet Tilskrevet identitet TYPER AF STRATEGIER FOR IDENTITETSFORHANDLING Ansvarsstrategier Indadvendte strategier Udadvendte strategier Modtagelsesstrategier Omgåelsesstrategier Løsrivelsesstrategier Acceptstrategier IDENTITETSSTRATEGIER INDVANDRERIDENTITETER IDENTITETSFORHANDLING MED KULTURFORSKELLE SOM BAGGRUND Overført identitet (en man-gør-front -strategi) Distinktiv identitet (en man-bøjer-sig -strategi) Defensiv identitet (en man-går-uden-om -strategi) Polemisk identitet (en man-bøjer-sig -strategi) SÆRLIGE VILKÅR FOR IDENTITETSFORHANDLING MED KULTURFORSK Desorientering Tab af fortiden Genforhandling af status Man savner sine netværker Familien er ikke, hvad den har været Tab af fremtiden SÆRLIGE UDFORDRINGER Bricolage af identitet En kanal for identiteten Bagstræberisk identitet 116 Odense Rapporten 5 Det knuste spejl

7 4.5 GRUPPER, INDIVIDER OG AFVIGELSE GRUPPEDANNELSE AFVIGELSEN ELLER NEGATIVITETEN FORSKELLE I DE TO GRUPPERS MÅDE AT FORHANDLE IDENTITETER HVAD HANDLER DET SÅ OM? TIDSÅNDEN OG BYEN KONKLUSION DE UNGE OG SYSTEMET »TØSERNE« »ARABER-DRENGENE« PROFESSIONALISME OG FAGLIGHED POTENTIALER OG STRATEGIER DEN KOMMUNALE OPGAVEORGANISERING TØSERNES POTENTIALER ARABERDRENGENES POTENTIALER AFSLUTTENDE KOMMENTAR INDEKS 143 En mindre detaljeret indholdsfortegnelse 144 Odense Rapporten 6 Det knuste spejl

8 DET KNUSTE SPEJL Odense Rapporten 7 Det knuste spejl

9 Odense Rapporten 8 Det knuste spejl

10 Det ægte fødested er der, hvor man for første gang har kastet et intelligent blik på sig selv. Marguerite Yourcenar 1 Problemet 1.1 Målgruppen og temaet Denne rapport skal redegøre for resultaterne af en undersøgelse foretaget i 1997 for Odense Kommune af to grupper af unge, som de kommunale myndigheder mener at have gjort alt muligt for at integrere i det danske samfund, men efter alt at dømme uden held. Den ene af grupperne består af unge danske piger, den anden af indvandrerdrenge. I materialet fra Odense Kommune hedder det om pigerne: Pigerne kan karakteriseres som»gadebørn«, der lever helt på egne præmisser. De har ingen tillid til familien, det sociale system og voksne i øvrigt. De er meget dårligt emotionelt fungerende på grund af gentagne omsorgssvigt, de er/har været i et rusmiddelmisbrug, de har nære relationer til Odenses kriminelle miljøer, og deres faglige skoleniveau er påvirket af en altid problematisk indlæringssituation. Og om drengene kan siges, at de er indvandrerbørn, der laver ballade ved enhver lejlighed, og som ikke er bange for at bruge vold og begå kriminalitet. De har ingen tillid til det sociale system og det danske samfund i øvrigt. Deres faglige skoleniveau er meget ringe, og de behersker ikke det danske sprog. Disse to grupper af unge 13- til 18-årige betragtes af Odense Kommune som de mest belastede og de mest håbløse. Der er tale om grupper af unge, hvis adfærd er til stor gene for såvel deres medmennesker som for dem selv. Kommunen har selvfølgelig gjort sig umage ved at prøve forskellige fremgangsmåder for at minimere de negative virkninger af disse unges mislykkede socialisering, men er kommet til den konklusion, at alt det, man foretager sig over for de unge, er Odense Rapporten 9 Det knuste spejl

11 virkningsløst: de kan eller vil ikke forstå, de kan eller vil ikke være med til at deltage i, hvad samfundet har at tilbyde. Spørgsmålet er selvfølgelig, om samfundet har noget som helst at tilbyde disse unge, og om disse unge har noget at bygge på for at komme i dialog med samfundet og for at kunne forstå noget som helst. Disse unge er blandt samfundets hårdest ramte tabere og samtidig blandt samfundets største belastninger. Ikke desto mindre er de samfundsborgere i et demokratisk velfærdssamfund med en erklæret politisk forpligtelse om at sikre fred og velvære for alle borgere. De kommunale myndigheder har derfor ønsket at opnå en større forståelse af de forhold, som har en indflydelse på det manglende resultat af alle deres indsatser over for disse unge. De kommunale myndigheder ønskede først og fremmest at få belyst: - hvordan det kunne være, at de unge til trods for den store indsats fra de sociale myndigheders side, ikke engang syntes at have registreret, at man ville hjælpe dem; - de forskelle, der kunne være mellem de to grupper af unge; - hvordan man kunne komme disse unge i møde på en mere konstruktiv måde; - om noget kunne gøres anderledes for at sikre en bedre integration af de unge. Vi har forstået, at myndighederne ønsker en større viden om: - de unges forestillingsverden; - hvordan de unge kan mødes på en konstruktiv måde. Vi har derfor i rapporten tilstræbt at give en beskrivelse af, hvem de unge er socialpsykologisk set samt at komme med kommentarer, som kan bidrage til, at man kan udvikle et metodefundament for arbejdet med de unge, som tager hensyn til, hvem de faktisk er, og hvordan de faktisk fungerer. Det har også fra starten været hensigten med Odense Universitets deltagelse i projektet at levere en ekstern kvalificeret vurdering af de initiativer, kommunen har taget over for de unge. Rapporten vil derfor også indeholde nogle kommentarer om den måde, hvorpå kommunen møder de unge. Odense Rapporten 10 Det knuste spejl

12 1.2 Perspektiver Rapporten indskriver sig i DASK-initiativet, hvis formål er at styrke indsatsen over for gruppen af større børn og unge, der risikerer at blive tabere. I Socialministeriets brev til Odense Kommunes socialchef (14. november 1995) hedder det: Under betegnelsen Drop afmagten skab kontakten (DASK) vil regeringen styrke indsatsen over for gruppen af unge, der har så store sociale problemer, at der er en stor risiko for, at de helt dropper ud af det almindelige samfundsfællesskab. Det overordnede mål med DASK-projektet er via metodeudviklingsprojekter at udvikle og afprøve nye arbejdsformer og arbejdsmetoder over for gruppen af større børn og unge, der har en meget stor risiko for at blive tabere i samfundet, såfremt der ikke sættes ind med en meget målrettet og konkret indsats. Formålet med DASK-initiativet var at styrke den sociale indsats effektivitet ved, bl.a. - at udvikle nye arbejdsmetoder - introducere andre teoretiske tilgange - påvirke de sociale og pædagogiske uddannelser I samme brev hedder det nemlig: Det er et overordnet formål med metodeudviklingsprojekterne, at de skal medvirke til og meget gerne forstærke den løbende proces med udvikling af nye arbejdsmetoder og belysning af nye teoretiske indgange til det sociale arbejde meget gerne med afsmittende virkning til de sociale og pædagogiske uddannelser. I Socialministeriets brev til Odense Magistrat, 5. afdeling. Børn- og Ungeafdeling (29. marts 1996) hedder det: Odense Rapporten 11 Det knuste spejl

13 Der vil endvidere blive igangsat en tværgående evaluering af en række projekter inden for samme emneområde med henblik på, om der med udgangspunkt i de konkrete projekter kan udvikles nye, generelle arbejdsmetoder og indgange til det sociale arbejde, der dels kan benyttes af andre kommuner, dels kan indgå i undervisningen i de sociale uddannelser. Vi har tilstræbt i rapporten at leve op til såvel de forventninger, som Odense Kommune og Socialministeriet har med DASK. Rapporten er skrevet med baggrund i sociologisk og socialpsykologisk viden samt engagement i samfundsforhold. Det har været en fornøjelse at samarbejde med Odense Kommunes sociale medarbejdere. De viser et imponerende stort engagement, og er dejlige mennesker at omgås. Vi håber, at vi med denne rapport kan bidrage til, at de i deres arbejde kan blive bedre stillet, end de er nu. Dette projekt har således to overordnede formål: 1) at afdække de implicerede unges forestillingsverden, 2) at være katalysator for metodeudvikling inden for det socialpædagogiske område. Vi har skrevet rapporten»uden fløjlshandsker«. Vi er ret direkte i vores sprog. Det gør vi blandt andet for at bryde med den eufemistiske tradition, som hersker i det sociale system. Når man ikke tør sige tingene, som man opfatter dem, når man pakker alting pænt inde, minimerer og altid undskylder, mister man ofte muligheden for en seriøs og dybtgående debat. Man bruger nemlig mere tid på at bekræfte sig selv i sine gode intentioner og sin politiske korrekthed end på at forholde sig til problemet. Vores intention er helt klart at bidrage til debatten på en sådan måde, at der gives de bedste muligheder for at tænke over situationen og finde løsninger til den. Vi mener ikke, at vi er de bedste til at finde løsningerne. De skal findes på grundlag af debatten med de mange mennesker, som er involveret og interesseret i disse forhold. Vi håber, at de vil opfatte vores arbejde som et positivt bidrag til deres. Odense Rapporten 12 Det knuste spejl

14 1.3 Organisation Rapporten er skrevet på initiativ af Odense Kommune efter Socialministeriets godkendelse af kommunen som deltager i DASK puljen: Drop Afmagten Skab Kontakten. Odense Kommune nedsatte en styregruppe under Serviceafdelingen med deltagelse af Kontorchef Erik Juul Christensen, Projektleder Christian Frederiksen, Konsulent Paul Hansen, Afdelingsleder Pia Starostka, Distriktsleder John Hansen, Skoleinspektør Olav Rabølle Nielsen og Projektleder Lars Tidemann. Erik Juul Christensen afløstes senere af Afdelingschef Svend Erik Rasmussen og Kontorchef Søren Damm. Det konkrete undersøgelsesarbejde har været foretaget i samarbejde med fire af Odense Kommunes sociale medarbejdere. Vi vil gerne her benytte lejligheden til at takke for et godt og konstruktivt samarbejde. Odense Rapporten 13 Det knuste spejl

15 Dominique Bouchet DET KNUSTE SPEJL Livskræfter et metodeudviklingsprojekt i forhold til de socialt og personligt mest udsatte større børn og unge. ODENSE RAPPORTEN 1999 Dele heraf skrevet i samarbejde med Lars Tidemann: (s ) & 5 (s ) samt Per Østergaard: (s ) Kontaktadresse: Professor Dominique Bouchet SDU - Odense Universitet Campusvej 55, DK-5230 Odense M, Danmark Sekretariat fax: (45) E.mail adresse: dom@sam.sdu.dk Odense Rapporten 14 Det knuste spejl

16 Det er ofte antagelsen at iagttagelse og forsøg alene er nok til at afdække levende systemers natur, og at teoretiske analyser ikke anses for nødvendige, endsige tilstrækkelige, til en karakteristik af den levende organisation. Det ville tage for lang tid at forklare, hvorfor vi tager afstand fra denne radikale empirisme. Epistemologiske og historiske argumenter mere end retfærdiggør det modsatte synspunkt: Ethvert forsøg og ingen iagttagelse indebærer et teoretisk perspektiv, og intet forsøg eller iagttagelse er af betydning eller kan fortolkes uden for den teoretiske ramme, inden for hvilken det har fundet sted. Francisco Varela Principles of Biological Autonomy, New York 1979, p Metoden 2.1 Baggrund Der var på forhånd udvalgt to grupper af hårdt belastede unge, som de offentlige myndigheder ikke mente at kunne gøre ret meget mere for, da man havde prøvet næsten alt. Det vil sige, at man fra Odense Kommune mente, at have tilbudt disse unge al den bistand og støtte, som man overhovedet kunne tilbyde, men Odense Kommune var også af den opfattelse, at de unge ikke selv mente, at de havde fået tilfredsstillende behandling af den offentlige sektor. Projektets formål var gennem en undersøgelse af de unges verden at få en øget indsigt i disse unges forestillinger om sig selv og deres muligheder for bedre at kunne overveje, hvilke kommunikationsformer samt fremgangsmåder i det hele taget, man kunne anvende over for disse to grupper af unge. Den ene gruppe kalder vi her»araber-drengene«eller»araberne«. Det er en gruppe af indvandrerunge, der omfatter en hård kerne på drenge med en noget større gruppe rundt om sig. Den anden gruppe kalder vi her»de overlevende piger«eller»tøserne«. Den består af en halv snes piger med dansk baggrund. Odense Rapporten 15 Det knuste spejl

17 Vi har forsøgt at anonymisere grupperne yderligere, men har ikke kunnet finde på bedre betegnelser for begge grupper uden at fjerne betydningsindhold. Dertil kommer, at medierne for længst har gjort grupperne offentligt kendt. Vi vil en passant understrege, at for os er disse to betegnelser positive betegnelser. Ordet»tøs«bruges ofte for at udtrykke følelser af sympati, og ordene»arabisk«og»araber«karakteriserer blot en tilknytning til den arabiske halvø eller til det arabiske sprog. Det er vores klare opfattelse, at arabisk er et fantastisk og smukt sprog, samt at»arabiske«,»iberiske«,»europæiske«eller»amerikanske«mennesker alle er lige værdige og har godt af at lære hinanden at kende. Vi har overvejet alternative betegnelser for drenge-gruppen, men fandt det uheldigt, idet man dermed mistede henvisning til, at disse unge opfatter sig selv og opfattes af andre som arabere. Noget som det vil vise sig i de kommende kapitler, er meget afgørende for såvel deres hverdag, som den måde man kan kommunikere med dem på. Projektets forløb blev tilrettelagt af professor Dominique Bouchet og lektor Per Østergaard, begge fra Odense Universitets samfundsvidenskabelige fakultet. Udgangspunktet for undersøgelsen var, at det var fire personer med kendskab og tilknytning til de to undersøgte miljøer, der skulle varetage indsamling af data. I efteråret 1996 blev de fire personer udvalgt. De fire personer skulle uddannes til at lave kvalitative interviews. Det skete i januar 1997, hvor cand. rer. soc. Lars Tidemann da var blevet ansat som projektleder. Der blev afholdt fem kursusdage, hvor Per Østergaard og Dominique Bouchet underviste i kvalitative metoder. I løbet af foråret 1997 blev indsamlingen af data påbegyndt. Der var i denne periode løbende møder mellem interviewerne, projektleder Lars Tidemann, samt projektvejlederne Per Østergaard og Dominique Bouchet. Under møderne blev teoretiske og metodiske problemer i undersøgelsen diskuteret. Det viste sig bl.a., at der var stor forskel i den måde, hvorpå de to grupper kunne undersøges. Derfor blev der også afholdt adskilte møder med hvert hold af interviewere. Da den ene af de to interviewere af drengegruppen fik nyt job, hvilede hele dataindsamlingen hos drengegruppen således på én person, hvilket ikke var nogen optimal situation. For at kompensere Odense Rapporten 16 Det knuste spejl

18 for, at der kun havde været én interviewer, og at det var vanskeligt at lave ordentlige interviews med drengegruppen under de nævnte omstændigheder, begyndte Lars Tidemann at lave nogle interviews med»nøgle-informanter«i miljøet rundt om drengegruppen samt med visse drenge. Takket være et samarbejde med nogle journalister har vi også kunnet benytte en række interviews (syv timer i alt) foretaget med en»araber-dreng«fra Odense miljøet, samt med personer fra hans omgangskreds. Interviewene er foretageti fængslet, hvor han afsoner straf dømt for mord. Interviewene blev gennemført i sommeren og efteråret Genstandsfeltets beskaffenhed Som det fremgår af ovennævnte gennemgang af projektets baggrund har det vist sig at være et vanskeligt område at undersøge. For at overvinde den første barriere, det at få adgang til miljøet, valgte man at lade interviewene foretage af personer, der har daglig omgang med de unge gennem skoler og fritidsklubber. Det bevirkede, at vi måtte uddanne disse personer, så de kunne foretage kvalitative interviews. I udgangssituationen var vi skeptiske over for denne model, da vi i tidligere undersøgelser har haft meget dårlige erfaringer med at lade interviewene foretage af ad hoc uddannede personer uden en grundig akademisk træning i kvalitative metoder. Valget af den ene model frem for den anden er dog en stadig afvejning af omkostninger og fordele. Det er meget mere omkostningskrævende at skulle ansætte akademiske medarbejdere med metodisk erfaring og så derefter introducere disse personer i de aktuelle miljøer. I dette projekt har det aldrig været intentionen at ansætte eksterne folk til dataindsamlingen, og det har ganske givet bevirket, at vi ikke har fået et optimalt datamateriale at arbejde med. Men det har nu engang været projektets præmisser, og det skal bestemt ikke opfattes som en kritik af de personer, der har indsamlet data. Deres kompetence og engagement har vakt stor respekt hos os. Det er blot en konstatering af de faktiske forhold. De undersøgte miljøer er præget af, at de er meget små, og alle ofte kender hinanden. Der er ligeledes en række problemer af kriminel karakter i disse miljøer. For ikke at udsætte de interviewede personer Odense Rapporten 17 Det knuste spejl

19 for unødig risiko har vi valgt totalt at anonymisere de interviewede. Det gælder alle parter i denne undersøgelse. De meget små miljøer bevirker, at der ikke skal nævnes særlig megen kontekst i et citat fra et interview, før det er muligt at genkende personen, der udtaler sig. Vi har derfor været nødsaget til at undlade en række citater, da de ikke gav nogen mening uden den kontekst, de var sagt i. Det har bevirket, at vi kun i begrænset omfang benytter direkte referencer til data. Disse grupper er dog kendt af offentligheden via det sociale system og medierne især. De vil blive genkendt ligeglydigt, hvad vi gør. Det forekommer derfor meningsløst at anonymisere selve grupperne. Projektets gennemførelse har været belastet af, at en stor del af de unge fra»araber-drengene«blev involveret i et meget medie-omtalt mord, og det var derfor umuligt gennem store dele af dataindsamlingsfasen at interviewe mange af disse unge, der var fængslet eller under mistanke. Det skabte generelt store problemer for undersøgelsen af araber-drengene«, at mange fra gruppen var involveret i retssagen i forbindelse med ovennævnte mord. Det bevirkede, at mange af drenge enten ikke ville interviewes, eller at de kun fremkom med sparsomme oplysninger i interviewene. Dette har gjort denne del af vore data dårligere, end det ville have været tilfældet under mere»normale«omstændigheder. Der har også været en række andre tilfælde af vold, hærværk og almindelig ballade i miljøet, der har bevirket, at vi i perioder har måttet undlade at lave interviews, da der ganske enkelt var alt for mange problemer i miljøet. 2.3 Metodisk redegørelse Som der redegøres for i næste afsnit, er undersøgelsen baseret på et hermeneutisk videnskabssyn. Dette nødvendiggør grundige analyser af, hvad det er, man ønsker at vide noget om, inden den konkrete undersøgelse sættes i værk. En del af det interview-forberedende arbejde bestod derfor i at oparbejde en fælles forståelse af genstandsfeltet mellem interviewerne og projektvejlederne og -lederne. Herunder ikke mindst forskellen på de to grupper unge. Odense Rapporten 18 Det knuste spejl

20 I dette arbejde illustreredes det hermeneutiske udgangspunkt på bedste vis, idet den konkrete viden om grupperne baseret på daglig kontakt med de unge blev koblet med den mere teoretiske tilgang. Konkret blev flere emner udvalgt som vigtige ingredienser i de påtænkte interviews: Opfattelserne blandt de unge af og erfaringerne med familieforhold, skole, kammerater, uddannelse, andre sociale grupper, det officielle Danmark, billeder af fremtiden etc. Dette kan ses som den struktur, der præger denne rapport. Disse institutionelle fænomener blev givet kød og blod af det kvalitative interview, idet det herved er muligt at spørge efter et givent fænomens kvaliteter. Et eksempel: Familien er en vigtig institution for enhver ung. Det er således vigtigt at få belyst, hvordan disse grupper af unge ser og opfatter familien, deres familie, deres erfaringer med familien, deres ønsker for, med og om familien, hvad er en familie, hvem indgår i den, hvilke roller indgår, hvem tager sig af hvilke opgaver i familien. Hvordan er familien og dens medlemmer karakteriseret via begreber som autoritet, magt, status, omsorg, kærlighed, hvordan opdrages man i familien mv.. Forberedelsen resulterede i en række interviewguides i form af skabeloner. Disse guides kan ikke opfattes som et fast batteri af spørgsmål, som skal fyres af over for hver enkelt interviewperson, men snarere som netop en guide for den konkrete interviewsituation, en guide, der skal reflekteres og tilpasses i den enkelte interviewsituation, og som derfor fordrer et overblik over det mål man ønsker opfyldt med interviewet samt over den konkrete situation. De unge fra de to undersøgte grupper er ofte præget af et dårligt udviklet sprog, og det kan være vanskeligt at få dem til at udtrykke sig nuanceret, så man kan få indblik i deres forestillingsverden. De unge er også præget af, at en mængde forhold blot tages for givet. Dette forstærkes af, at de bliver interviewet af personer, som de véd kender deres ofte traumatiske og tragiske baggrund. For at komme ud over dette problem valgte vi at benytte en projektiv teknik, hvor vi har ladet de unge få et engangs-fotografiapparat, og de er blevet bedt om at tage billeder efter en bestemt kategorisering, som f.eks. Hvad er det bedste du ved? eller Hvad er det værste du ved? Herefter er filmen fremkaldt, og billederne har dannet baggrund for intervie- Odense Rapporten 19 Det knuste spejl

21 wene. Ved hjælp af billederne kan intervieweren få den unge til at tale om en række forhold, som det ellers ville være vanskeligt at berøre som f.eks. fremtiden, grundlæggende indstilling til venskab, opfattelser af rigtigt og forkert osv. Det hjælper også de unge med et dårligt udviklet sprog at tale om billederne, da de gennem billederne kan få en nuancering leveret, som de ellers ville have svært ved at udtrykke. Man kan således af ovenstående se, at der kan skelnes mellem sociale og kulturelle aspekter i en problemstilling. Begreber som autoritet, kærlighed, status, opdragelse, læring mv. indgår i enhver familiemæssig situation, mens fænomenets status så at sige ikke kun kan betegnes ud fra en social vinkel, hertil er det nødvendigt at føje en kulturel vinkel, hvilket illustreres indgående i de følgende kapitler: Hvad er karakteren af de specielle forhold, dette eller hint begreb udfolder sig i i den konkrete situation. 2.4 Analyse af data Undersøgelsen er som sagt baseret på en hermeneutisk tilgang til problemstillingen. Med et hermeneutisk udgangspunkt er det hensigten at kombinere den allerede etablerede viden om et emne med den nye viden, som vi indsamler gennem undersøgelse af den udvalgte problemstilling. Det vil sige, der er taget udgangspunkt i den eksisterende litteratur om identitet, integration, ungdomskultur, etnicitet mv.. På baggrund af denne viden har vi struktureret projektet, som det fremgår af denne rapport. Med en hermeneutisk tilgang tager vi afstand fra ekstremerne i den kvalitative dataanalyse, hvor man enten vælger at være rent beskrivende og dermed ideografisk, eller man vælger en meget struktureret tilgang, hvor mulighederne for overraskende nye indsigter forsvinder. En fænomenologisk beskrivelse, som den f.eks. udmønter sig i grounded theory [B. Glaser, The Discovery of Grounded Theory: Strategies for Qualitative Research, Chicago 1967], betragter vi som epistemologisk naiv, da man her mener at kunne gå forudsætningsløst til værks. Vi er bestemt ikke af den opfattelse, at en undersøgelse altid bør begynde with an open mind and an empty head (dvs. uden intellektuelle forudsætninger). Odense Rapporten 20 Det knuste spejl

22 Forskeren har altid på forhånd en viden om og en holdning til et emne. Dette behøver ikke nødvendigvis at føre til subjektive eller ideologisk baserede resultater, tværtimod. Da målet altid må være at være sig sine fremgangsmåder og forudsætninger bevidst, er man alt andet lige bedre stillet, såfremt man er teoretisk og epistemologisk velorienteret. Med den hermeneutiske tilgang tages der også afstand fra mere strukturelt baserede analyser, hvor man på forhånd mener at have viden om et emne, hvorefter undersøgelsen kun skal bekræfte, at den viden, man allerede havde, var korrekt. I sådanne tilfælde mister man oftest helt kontakten med det særlige ved enhver problemstilling, ligesom man har svært ved at lade sig overraske af situationen. Den hermeneutiske tilgang benytter sig på den ene side af den allerede eksisterende viden om et emne, og gennem indsamling og analyse af data bliver den etablerede generelle viden om et emne kombineret med det særlige ved det undersøgte miljø. Dette foregår kontinuerligt, og undervejs i undersøgelsen benytter man sig helt bevidst af, at man kommer til at vide stadig mere om emnet og problemstillingen. Dette bevirker, at det planlagte undersøgelsesforløb kan blive ændret undervejs i projektet, da det viser sig, at man ved nok om et emne, og at man i stedet ønsker mere viden om noget andet. I dette projekt har det bevirket, at vi begyndte at interviewe en række voksne nøgle-informanter i miljøet rundt om de unge, blandt andet fordi vi herved kunne tilegne os ny indsigt om de unge. I denne rapport vil dataanalysen være en integreret del af selve fremstillingen af projektets emne og forslagene til løsning af problemstillingen. Som det har været nævnt, er det kun i begrænset omfang muligt at bruge direkte citater fra interviewene, da meget af det interessante, der bliver sagt, ville afsløre, hvem der siger det, hvis vi bragte direkte citater. I stedet har vi været nødsaget til at integrere disse data i fremstillingen. Dette har bevirket, at fremstillingen kan forekomme mere strukturelt baseret, end det ville have været tilfældet med andre og bedre betingelser for dataindsamling og anvendelse. I denne rapport arbejdes der med kvalitative metoder og data indsamlet gennem observation og interview. Ved at integrere indsamlingen og analysen af data i anerkendt og etableret viden om etnicitet og identitet bliver det som nævnt muligt at komme hinsides faren for, at undersøgelsen blot er udtryk for subjektive meninger. I de tilfælde, Odense Rapporten 21 Det knuste spejl

23 hvor vi har set data og mulige konklusioner, der var i direkte modstrid med, hvad man har fundet i andre undersøgelser, der har vi checket data og analyse endnu en gang for at finde mulige fejlkilder. Det er en selvfølge, at lokale forhold kan være med til, at der fremkommer helt særlige resultater i givne miljøer. Ved at sætte disse særlige forhold ind i en mere generel teoretisk sammenhæng kan vi få sat det lokale ind i en sammenhæng, hvor det kan forstås som andet end blot udslag af tilfældigheder. Gennem den integrering af undersøgelsen og dens resultater i generel sammenhæng bliver det også muligt at oparbejde modeller for metodeudvikling, der vil kunne finde anvendelse langt ud over den snævre sammenhæng, som denne undersøgelse er foretaget i. Dette har betydning for den store sammenhæng, denne undersøgelse indgår i. Det overordnede sigte med DASK-midlerne er jo at kunne skabe ny viden og metodeudvikling for arbejdet med de socialt svært belastede grupper. 2.5 Undersøgelsens målgruppe I dette projektforløb indgår der to målgrupper, som ved undersøgelsens start blev beskrevet således: 1. Ca. tyve flygtninge-/indvandrerunge i alderen år, der gennem længerevarende kriminalitet, misbrug og udstødelse fra undervisningen har bragt sig i en marginalposition i forhold til det omgivende samfund, og over for hvem både traditionelle og utraditionelle indsatser ikke har givet den ønskede effekt. Det har hidtil vist sig svært at finde et sted, hvor man kunne fastholde denne gruppe på en måde, så de belaster andre beboere og handlende i området mindre. Ydermere har det vist sig meget svært at opretholde en løbende kontakt med disse belastede unge, samt at finde indgrebsmuligheder over for deres kriminelle aktiviteter. 2. Ti-femten piger i års alderen, for hvem der uden held har været iværksat såvel undervisningsmæssige som socialpædagogiske tiltag. Pigerne er reelt u-underviselige såvel i normal- som Odense Rapporten 22 Det knuste spejl

24 specialsystemet, og deres sociale situation er kendetegnet ved kriminalitet, misbrug og lejlighedsvis prostitution. 2.6 Igangværende projekter I ansøgningen til socialministeriet gives der en kort status for igangværende projekter. Vi citerer: 1. For målgruppe 1 er der igangsat projektet Samarbejde og selvtillid. Der er tale om et oplevelsesprojekt, hvis formål er at skabe tillid, positive oplevelser, samarbejde med voksne og behandling gennem engagement. 2. For målgruppe 2 har der igennem et par år været iværksat en alternativ skoleundervisning, der forholder sig til pigernes personlige og sociale situation [Projektets navn nævnes med vilje ikke her]. Der er tale om et minimumsprogram, hvis succes måles på blot at bibeholde kontakten med pigerne. Og der knyttes til hvert af punkterne følgende kommentarer: 1. Dette projekt fortsætter som planlagt, men kan udvides med relevante tiltag i forhold til den større viden, der etableres gennem nærværende projektforløbs indledende værdifase. 2. Der er selvfølgelig brug for langt mere vidtgående foranstaltninger for denne gruppe, hvorfor nærværende projektforløb skønnes at kunne kvalificere kommende indsatser. Det er de to her omtalte grupper af unge og de to her omtalte projekter, som har været genstand for vores undersøgelse. Vi har også interviewet en række centrale personer, som har kontakt med disse unge (se side 35). Odense Rapporten 23 Det knuste spejl

25 Odense Rapporten 24 Det knuste spejl

26 Gode råd er ikke meget velkomne, og de, der har allermest brug for dem, har allermindst lyst til at høre på dem. Philip Dormer Stanhope Chesterfield 3 De unges livsverden 3.1 Hvilke unge Som sagt er der tale om to grupper af unge, som da forsøgsprojekterne blev iværksat var et par år yngre, end de er nu Tøser Der er interviewet i alt ti piger fra gruppen. Pigerne er i aldersgruppen år Araber-drenge Der er interviewet i alt tolv drenge fra gruppen. Elleve af dem står i anden række i forhold til de mest belastede og kriminelle palæstinensere, tyrkere, somaliere m.fl. En kan siges at tilhøre den hårdeste kerne og blev interviewet i fængslet af andre end kommunens medarbejdere. De interviewede drenge er mellem 14 og 19 år og har været i landet mellem 4 og 11 år. En enkelt er født i Danmark. Odense Rapporten 25 Det knuste spejl

27 3.2 Karakteristika af de unge og deres sociale miljø De unge, som blev undersøgt, karakteriseres af de sociale myndigheder som de to dårligst fungerende grupper i Odense Kommune Tøserne og deres sociale miljø Familien Pigernes forældre er selv sociale tilfælde. Familiemønstret er typisk præget af skilsmisser, tidlige dødsfald, alkohol- eller afhængighedsproblemer, arbejdsløshed... En del af pigerne har været udsat for seksuelt misbrug så som incest En stor del af pigerne har været anbragt uden for hjemmet i større eller mindre dele af deres liv. Dette har som oftest været med dårligt resultat, idet prædikatet uanbringelig er hæftet på dem. Pigerne har i mange tilfælde skullet fungere som mor for deres søskende. Pigerne drømmer om at få børn og hus helst på landet og med dyr, men ikke om at bo sammen med faderen til børnene Boligforhold Pigernes boligsituation er meget ringe, idet mange af dem ikke har en fast bolig. Af forskellige årsager er det dem ikke muligt at bo hjemme hos deres forældre. De opholder sig, hvor det falder for. Det kan være på opgange, hos skiftende venner, og visse af Vollsmoses førtidspensionister laver sig ofte den ene eller den anden form for forretning på disse piger. Flere af pigerne bor hos kærester under skiftende forhold. Nogle af kæresterne er betydeligt ældre end dem selv. Odense Rapporten 26 Det knuste spejl

28 Skolen I skolesystemet har pigerne fået prædikatet u-underviselige hæftet på sig. De har flere skoleskift bag sig. De har ikke lært noget særligt: deres faglige udbytte har været minimalt, forholdet til kammeraterne og til lærerne er meget dårligt. De fleste har ikke positive minder fra skolen, på nær enkelte, som har oplevet, at en lærer har vist en speciel personlig interesse for dem. En enkelt har formået at præstere det, der kan kaldes en almindelig skolegang, de andre forsøger man blot at holde kontakt med, idet man anser det for umuligt at bibringe dem skoleviden. Det siger ikke kun noget om pigernes indlæringsevner, det siger også noget om skolens evne til at lære fra sig til den type elever. Enkelte af pigerne har efterfølgende taget 9. og 10. klasse med tilfredsstillende resultater Nabolag Pigerne bor i et socialt belastet boligkvarter med meget ringe status. De er lejlighedsvis gadebørn. De kender meget lidt til verden uden for dette kvarter, hvor de tilbringer det meste af deres tid. De er bestemt ikke vel anset i deres nabolag. De begår kriminalitet såvel i området som udenfor. Området uden for nabolaget opfattes nærmest som jagtmark, og man har bekendte i flere kvarterer i byen og andre steder i de større byer, som man gerne besøger. Bekendte, man kunne karakterisere som Sisters in arms. De har ikke særligt varme følelser over for deres naboer. En af grundene hertil er, at de mener, der bor for mange fremmede. En del af beboerne i området udnytter disse piger på forskellige måder, ikke mindst seksuelt, som betaling for overnatningsmulighed og andre typer af tjenester Venner og netværk Det er meget svært for pigerne at finde egentlige gode venner blandt jævnaldrende, og i forholdet til voksne finder man ofte ulige relationer og afhængighedsforhold baseret på store aldersforskelle. Et rigtigt dyr eller en bamse eller et fantasidyr overtager ofte rollen som den idealven. De er meget dårlige til at vurdere andre mennesker og Odense Rapporten 27 Det knuste spejl

29 forstår sig ikke på at opbygge et venskabsforhold. De mener selv at have én eller to personer, som de opfatter som rigtige venner, men giver udtryk for en vis usikkerhed om deres forhold til deres nærmeste. Deres venner og deres kæreste er ligesom dem selv sociale tabere, som ikke evner at holde styr på deres liv. De synes ikke at lære særligt af erfaringerne ved menneskelige relationer. Pigernes situation karakteriseres af et svagt, skiftende netværk, der som regel ikke holder ret længe af gangen. Deres netværk er ofte ligefrem problematisk, da det er anonymt: dvs. at det ikke er sammenkoblet med andre netværker. Derfor er der ikke rigtig nogle muligheder for at komme i kontakt med andre typer mennesker og for at bevæge sig ind i andre, mindre belastede miljøer. Disse pigers netværk og vennekredse kan nærmest kun bruges til at fastholde dem i en bestemt situation og i et bestemt verdensbillede. Med andre ord der er intet mellem fjernsynet og deres netværk, bortset fra et par kommunalt ansatte Kvalifikationer Pigerne har ikke formået at tilegne sig skoleviden af betydning med undtagelse af en af dem. Arbejdsmarkedet vil ikke synes om deres kvalifikationsniveau Fremtidsvisioner Pigerne ser sjældent længere frem end et par dage. Pigerne har helt urealistiske forestillinger om, hvad de kunne blive til. De har ikke nogle nær-forbilleder, kun fjerne drømmebilleder Karaktertræk Pigerne lever en dag ad gangen. De er ude af stand til at kaste et analytisk blik på sig selv og deres situation. De tilbringer mange timer ved ukritisk at se fjernsyn. De bruger megen tid på at være sammen med nogen, som ikke betyder noget for dem. De er, som sagt, meget dårlige til at vurdere andre mennesker og forstår sig ikke Odense Rapporten 28 Det knuste spejl

30 på at opbygge et venskabsforhold. De stoler som regel ikke på andre og er som regel ikke til at stole på. Flere af pigerne har et afhængighedsproblem i forhold til alkohol eller den ene eller den anden form for stof. Prostitution eller prostitutionslignende forhold er almindelig hos flere af pigerne. Det at udføre seksuelle ydelser indgår som en»almindelig«adfærd for flere af dem. På denne måde handler de sig frem til modydelser såsom tag over hovedet, mad eller andet Kriminalitet Nogle af pigerne har været involveret i berigelseskriminalitet og i vold Det offentlige Pigerne har mange behandlings-, anbringelses- og støtte-undervisningsforløb bag sig. De kommunale myndigheder opfatter dem som tidligt skadede. Det tilstræbes at bevare en personlig socialpædagogisk kontakt til pigerne, man strækker sig langt for at kunne bevare kontakten til den enkelte. Pigerne opfatter det offentlige system som noget, der skal hjælpe dem, men samtidig som noget, der står i vejen for dem. Mange mener, at myndighederne bærer ansvaret for, at det er gået dem så dårligt. Odense Rapporten 29 Det knuste spejl

31 3.2.2 Araber-drengene og deres sociale miljø Familien Forældre Familiesituationen er anspændt for de fleste, idet der ikke i deres forstand står respekt om netop deres familie. Situationen er stærkt præget af familiens oprindelige grund til at forlade hjemlandet: krig, forfølgelse, deportation mv.. Arbejdsløs og ude af stand til at kommunikere på dansk, kan faderen ikke leve op til sin traditionelle rolle. Han må bruge sine børn som tolk, opdrager ved tærsk og ikke ved argumenter. Familien er i det hele taget dårligt fungerende i det danske samfund og i dansk "normal-forstand". Familien er også dårligt fungerende i henhold til indvandrerkulturens egne kriterier. Familierne er kendt af det offentlige som problemfamilier både med hensyn til fædre og storebrødre. Forældrene er meget lidt hjemme. De er meget på besøg hos vennerne. Børnene ved sjældent, hvornår forældrene kommer hjem. Mange af drengene respekterer deres storebror mere end deres mor eller far. Forældrene har ofte traumatiske oplevelser fra krig og flygtningelejre. Familien er en værdi i sig selv, men på en anden måde end tilfældet er hos de fleste danskere. Mange af drengene opfatter sig selv som overlegne i forhold til deres mor. Samtidig påtager de sig ofte beskytterrollen over for deres mor. I nogle af familierne hersker der en decideret fjendsk indstilling til det danske samfund, og man forventer af drengene, at de tjener så mange penge som muligt, for engang at kunne vende tilbage til eksempelvis Libanon Søskende Forholdet til storebroren er det helt afgørende forhold i familien. Faderen lever sjældent op til de forestillinger, disse drenge synes at have om faderrollen. Udadtil er det ofte en storebror, som forhandler på familiens vegne. Søstrene holdes i kort snor. Æresbegrebet og adskilte kønsroller hersker i familien. Såvel storebrødrene som mindre brødre afgør, hvad pigerne i familien må. Nogle af drengene har sågar påtaget sig rollen at erstatte deres far som beskytter for moderen. Odense Rapporten 30 Det knuste spejl

32 Familieideal Drengene drømmer om at stifte familie. De skal være familieoverhoved og familieforsørger. Deres kone skal være af samme etniske baggrund som dem selv Boligforhold Drengene har en fast bolig, og de bor hjemme hos forældrene, indtil de bliver gift. Det er ikke altid, at de faktisk kommer hjem Skolen Drengene er ikke fortrolige med det danske skolevæsen, med hvilket de har meget dårlige erfaringer. Drengene har sjældent formået at lære dansk på et tilstrækkeligt niveau. De taler mest arabisk. De bruger som regel kun det danske sprog, når de absolut skal tale med en dansk lærer, skolekammerater eller myndighedspersoner. De opfatter sjældent skolen som noget nyttigt for dem, men som en slags barriere, idet de mener, at de kan klare et arbejde uden den form for kvalifikationer, som det danske skolesystem tilbyder. De mener selv at have ydet nok, at man holder dem i venteposition. Dette gælder især dem, som har tilegnet sig noget viden eller noget sprog. Når de nu har vist, at de kan, hvorfor skal de så lære noget andet. De vil ud at prøve kræfter, og denne opfattelse smitter af på dem, der har tilegnet sig mindre. I skolesystemet opfattes de ofte som ballademagere. De opfatter sig selv som ildeset og tilsidesat. De oplever de andres blikke, og de andres kommentarer som værende ekstremt negative. De mener ikke, at de får lige så mange chancer som deres danske kammerater Nabolag Drengene bor i et socialt belastet boligkvarter med meget ringe status. De danner bander, der ikke blot hersker lokalt, men over et meget større område. De tilbringer mange timer på gaden, også uden for kvarteret. De er bestemt ikke vel anset i deres nabolag. De begår kriminalitet såvel i området som udenfor. Området uden for nabolaget ofte besøges og opfattes som jagtmark. De har ikke særligt Odense Rapporten 31 Det knuste spejl

33 varme følelser over for deres danske naboer, som de mener opfører sig uterligt og skamløst Venner og netværk Drengene lever i bander, som de skal bevise et tilhørsforhold til. Det gør man ved at bakke hinanden op, når der er problemer så som slagsmål. Det gør man ved at turde gøre noget, som kan underholde de andre, hvilket for disse grupper ofte indebærer noget ulovligt og voldeligt eller i det mindste provokerende over for danskere. De andre bandemedlemmer er dog mest med som brikker i et tidsfordriv: der er ikke megen plads for andre følelser end beruselsen ved action. Udvekslinger af personligt følelsesmæssige eller socialudviklende erfaringer er nærmest fraværende. Deres venner og netværk er næsten udelukkende baseret på etniske tilhørsforhold. Der er et strengt hierarki i gruppen og mellem grupperne. Æresbegrebet er altdominerende. Drengene har meget få danske bekendte. De har af forskellige grunde svært ved at forestille sig, at man kan have venner blandt danskere. For det første opfører de sig ikke, som man bør. For det andet kan danskerne ikke lide dem. Mange af dem bruger danske piger for at tilfredsstille deres seksuelle drifter, men har ingen respekt for dem, netop fordi de kan bruges til det. Deres netværk er meget problematisk, da det er mediekendt provokerende og kriminelt. De andre netværker, der kan kobles til, er også kriminelle, nogle af dem endda mere systematisk organiseret. Der dannes mafia-agtige forbindelser. Derfor er det mest sandsynligt, at disse unge ikke kommer i kontakt med mennesker, som kan hjælpe dem med at bevæge sig ind i andre mindre belastede miljøer. Disse drenges netværk og vennekredse kan nærmest kun bruges til at bringe dem videre i en retning, som er skadelig for såvel dem selv som for samfundet. Sammen ser de voldsfilm på video og i biografen. Drengenes familier tilhører den lavest rangerende sociale statusklasse blandt indvandrere: de velfungerende familier vil ikke associeres med disse problemfamilier og vil ikke have deres børn associeret med lavstatus-børnene. Dette vanskeliggør også mulige bevægelser inden for eget etniske netværk. Odense Rapporten 32 Det knuste spejl

34 Kvalifikation Arbejdsmarkedet vil hverken synes om deres kvalifikationsniveau eller deres sociale samarbejdsevner. De har ikke tilegnet sig meget i løbet af skoletiden. De, der har tilegnet sig noget, har større chancer for at gøre sig fri af det destruktive fællesskab. Disse unge er meget bedre til at arbejde med hænderne. Der kan de bidrage med noget. De mener selv at være en gevinst for det danske samfund, ikke mindst fordi de ikke er bange for selv at yde noget. De vil for eksempel gerne være mekanikere, men overser fuldstændig de boglige kvalifikationer, der kræves i faget: de forestiller sig kun, at man skal bruge hænderne. Det samme gælder, hvis de vil være forretningsdrivende Fremtidsvisioner Drengene har helt urealistiske forestillinger om, hvad de kunne blive beskæftiget med for at tjene til deres eget ophold. Det danske samfund står i vejen for deres fremtidsmuligheder Karaktertræk Drengene lever en måned ad gangen. Den måde, de ser på sig selv og deres situation, er meget overfladisk: de kan godt se, at de er i klemme, men finder hurtigt syndebukke, men de kan ikke se deres eget ansvar i deres og andres situation. De vurderer andre mennesker udelukkende på grundlag af den ære og respekt, de formår at opnå, samt den tapperhed de viser i konfrontationer. De vil hellere give og tage tærsk end at sætte deres ære på spil. De anser de fleste danskere for at være kujoner og uværdige, fordi de mener, at de ikke forstår at forsvare deres ære rent fysisk, samt at de løber væk i hver sin retning lige så snart, de føler sig truet. De nærer ingen respekt for danskerne, også fordi danskerne, efter deres mening, opfører sig på en uværdig måde offentligt: de drikker sig fulde, råber højt, viser deres manglende familiesammenhold og generer sig ikke for at tabe ansigt offentligt. De stjæler gerne for spændingens skyld, og også for berigelsens skyld. De slår ned på sagesløse. De elsker at provokere til vold. De har ingen medfølelse for deres ofre, da disse efter deres Odense Rapporten 33 Det knuste spejl

35 mening netop har bevist, at de ikke fortjener respekt ved at reagere på den måde, som de gjorde under provokationen Kriminalitet Drengene har tilknytning til det kriminelle miljø, uden bortset fra én blandt de interviewede at være i den hårde kerne. Nogle af drengene har været anholdt, og nogle af dem har fået advarsler. De typiske lovovertrædelser er tyveri i butikker, af cykler, knallerter og lignende. Enkelte har været involveret i voldssager, og enkelte har været involveret i biltyveri. Det er karakteristisk, at der for de fleste af drengenes vedkommende er tale om et familiefænomen. De problemer, som den interviewede oplever, har en ældre bror med større tilknytning til den hårde kerne oplevet før, ligesom samme bror har haft mange konflikter med ordensmagten. Drengene har for en dels vedkommende forskellige erfaringer med hash og andre forbudte narkotiske stoffer Det offentlige Drengene har været igennem mange behandlings- og støtteundervisningsforløb. De kommunale myndigheder opfatter dem som værende uforståelige. Man mener at have investeret meget tid og energi for ingenting. Det samme mener drengene. De mener ikke, at man har gjort noget særligt for dem, og de forventer heller ikke, at man skal gøre det, men føler sig ikke imødekommet og respekteret, som de er. Drengene opfatter generelt myndighedspersonerne som uinteresseret og racistiske. Når de positivt omtaler personer, lønnet af det sociale system, er det som om de ikke opfatter dem som en del af det system, men som enkeltpersoner, som en slags venner. Med andre ord, det går ikke op for dem, at disse mennesker, som opfører sig forstående og behjælpeligt over for dem, faktisk er en del af det professionelle system, som er udtryk for politiske valg og etiske værdier. Drengene opfatter ikke det offentlige system som noget, der skal hjælpe dem, men tværtimod som noget, der står i vejen for dem. De fleste af dem har ingen respekt for hverken det sociale system eller politiet. De omtaler ansatte i disse systemer, på samme måde som mange af disse ansatte omtaler dem selv, dvs. som nogle værre nogle, som ikke har de rigtige værdier. De kan berette om overgreb på deres person, samt Odense Rapporten 34 Det knuste spejl

36 om noget, de opfatter som hævn mod deres person. Ligesom de beretter om tilsvarende opførsel fra deres side mod først og fremmest politiet. Kommunen har forsøgt at pacificere denne gruppe, at holde de unge bortefra mere belastede kriminelle. Politiet følger også gruppen tæt. Man har arrangeret aktiviteter for dem. De positive oplevelser, de erindrer, er forbundet med handlinger fra enkelte medarbejdere, som har formået at opnå respekt hos dem. Drengene kan lide de udfordringsture, som arrangeres for dem, men de bryder sig ikke om de aktiverende og oplysende tiltag Kontekstbeskrivelser vedrørende interviews med såkaldte omverdenspersoner En omverdernsperson er en person, der i kraft af sine private eller professionelle forbindelser står med en indsigt i de unges situation, liv og problemer. Her er interviewet følgende personer: - Socialrådgiver tilknyttet skolesystemet - Politimand - Socialrådgiver tilknyttet indsatsen mod arbejdsløshed - Palæstinenser tilknyttet det religiøse samfund - Plejefamilie - Jævnaldrende ven uden for det belastede miljø - Nogle fra fædregruppen - Moder - Andre personer med tilknytning til grupperne Tre grupper er således repræsenteret: 1- En gruppe af professionelt arbejdende hvis kontakt med de unge foregår på fagets, den ansættende myndigheds samt love og paragraffers betingelser. 2- Dernæst en gruppe personer, hvis tilknytning til de unge er mere uformel og familiær/venskabelig. 3- En enkelt person står lidt uden for dette mønster, nemlig en helt uformel repræsentant for det religiøse miljø i Odense. Odense Rapporten 35 Det knuste spejl

37 3.3 Anonymiserede illustrationer af de unges livsverden taget fra materialet Med det formål at illustrere ovenstående beskrivelse har vi udvalgt enkelte uddrag fra interviewene. Hvert nyt citat starter med et blokbogstav, og en dobbeltlinieafstand markerer, at man skifter til et nyt. Vi har rubriceret citaterne efter nogle af de temaer, som vi har omtalt ovenfor. Vi har fravalgt ethvert citat, som kunne afsløre den unges identitet. Hvert citat starter med et bogstav for at gøre det lettere at henvise til det i en diskussion. Et spørgsmålstegn markerer et spørgsmål fra intervieweren, et udråbstegn et svar fra den interviewede Eksempler fra»tøserne« Familien Forældre A.?: Hvad med dit barn, hvad ønsker du for dit barn?! Altså at det bliver helt anderledes, jeg håber ikke, jeg kommer til at gøre det samme, som min mor gjorde, det håber jeg da ikke, jeg håber ikke, det sidder i mig.!: og hvis jeg ikke hørte efter, hvad hun sagde, så blev jeg kylet gennem hele stuen. B.!: min far, han havde skrevet, at vi skulle passe os selv, og han nok ikke kom hjem igen, og vi nok ikke skulle regne med at se ham mere, så vækkede jeg min lillebror, og så læste jeg det højt for ham, og han kikkede op på mig og spurgte, hvad vi så skulle gøre, så sagde jeg, det ved jeg ikke, vi skulle nok finde ud af et eller andet. (Moderen døde 1-2 år før.) C.!: det er noget, jeg altid har gjort, altså min far blev passet på lige meget hvad, det har jeg stadigvæk i mig, D.?: Ja, xx, du har også engang været udsat for incest, ikke også?!: Jo. Hvad betyder det der incest? Odense Rapporten 36 Det knuste spejl

38 ?: At var det ikke din morfar, der pillede ved dig? E.!: altså jeg vil ikke have, den lille ligger henne på gulvet og vi sidder og drikker os skidefulde og sådan noget, det vil jeg ikke have! F.!: Altså, jeg har måttet tage et stort ansvar over for min lillesøster, ja faktisk over for det hele, for at skjule for skolen og sådan noget. G.!: Jeg har ikke set ham [min far] siden jeg var, altså jeg var weekend-barn med ham til jeg var 6 år eller sådan noget, men så stoppede jeg med det, fordi min mor fandt en ny mand, der var lidt jaloux, og som ikke ville have, at min far kom og hentede mig. H.?: Hvor gammel var du, da du flyttede ud fra din mor?!: Fjorten år.?: Så nåede du faktisk kun at bo hjemme et par år?!: Jeg boede sådan rundt omkring ved alle sådan.?: Hvorfor flyttede du sådan rundt, nu var du jo kommet hjem? (Fra døgninstitution.)!: Det gik ned ad bakke, fordi min mor ikke kunne sige noget til X [en ældre broder]. Når det var sådan, at han var led eller noget, var det altid mig, jeg følte altid det var mig der fik skældud, når vi var oppe at sloges eller hvad det var. Det kunne jeg slet ikke, jeg kunne ikke leve hjemme hos min mor i sådan et svineri Barndommen har betydet: I.!At det er du nødt til at sige, at det laver du anderledes, når du bliver ældre." Søskende J.? Hvordan har du sådan følt ansvar for dem?! Altså, jeg skulle sørge for Jeg har mere eller mindre selv opdraget min søster. [Søsteren er 10, hun selv er 17.] K.! Jeg tror, min lillebror har flere gode ting med, end jeg har. L.?: Din storesøster hun kom hjem til din mor?!: Ja. Odense Rapporten 37 Det knuste spejl

39 ?: Så var der din anden søster og dig?!: Ja så var der kun mig og xx tilbage, men hun kom også hjem efter halvandet år.?: Hvordan havde du det med det?!: Jeg græd, jeg regnede med, at hun ville få mig hjem.?: Hvorfor tror du, hun ikke fik dig, når hun fik de andre?!: Jeg var den mindste og mere fræk i munden, ikke fræk i munden men,?: Men så en dag fik du lov til at komme hjem! M.?: Laver I nogen gange noget sammen, når din bror er her?!: Ja, nogen gange, vi har set film sammen med ham, altså nogen film han ikke har set Familieideal N?: hvad gjorde din mor forkert, tror du?!: Hun var ikke altid hjemme om natten, som hun skulle, og hun kunne ikke sende os i skole, og så når hun endelig var hjemme og sådan noget der, så kunne hun slet ikke komme op, for så havde hun drukket om natten og var først kommet hjem ved fem-tiden eller sådan noget." Om de gode forældre: O.!: Du får mad, og de kan lide at være søde ved dig." P.!: De gifter sig på besiddenhed,..."... "Alt kan ske." Q.!:... hvor han så har børnene hver 14. dags, og han kan behandle dem ordentligt, ikke også...." R.!: jeg elsker børn, så er det rart at se, at det er en, altså en dame som ikke er narkoman, som har barnet, det synes jeg er utrolig dejligt at se, fordi så ved man, at barnet får en god opvækst, eller det tror man i hvert fald." S. "!: små børn kan jeg godt lide. Jeg kan ikke lide dem, når de er otte år.?: Hvorfor ikke? Odense Rapporten 38 Det knuste spejl

40 !: Så er de dumme, synes jeg, så kommer de med alle deres spørgsmål, hvorfor det, hvorfor det og hvorfor det hele tiden, selvom de godt ved det, de spørger om.?: Jamen hvorfor tror du så, de spørger?!: det er det jeg synes er så dumt at de gør det, når de godt ved hvad fanden det er, de spørger om.?: Bliver du så gal?!: Ja. Jeg kan sgu da godt blive irriteret på dem." Boligforhold T.!: jeg har også nogle venner herude, men det er alligevel dårligt at bo herude, fordi man kommer hurtigt i noget forkert miljø. Det har jeg jo så været i. Det har været en hård kamp for at komme ud af det.?: Hvor bor dine venner så, dem du er sammen med?!: Jamen de bor ikke hjemme ved deres forældre jo, de bor rundt omkring ved de forskellige venner. Eller også lejer de en lejlighed hos en eller anden, eller de låner den, og så bor de der lidt og så, ja så bliver ham der ejer den, han bliver smidt ud, for så råber og skriger de og spiller høj musik. De bor sådan rundt omkring. U.? Hvorfor kom de op til dig på de her stjålne knallerter?! Fordi de også boede der.? Ja, men når du boede sammen med dem, så er de vel også rigtig gode venner?! Nej, det var fordi det var ikke mig der bestemte, hvem der skulle bo der. Faderens vens indflydelse: V.!: han drak også meget, og så syntes han, at vi skulle væk derfra.?: XX syntes, at dig og din lillebror skulle væk derfra?!: Ja væk, så han kunne få, jeg ved ikke, kontrol over min far eller sådan noget Så kom vi på X-gården.?: Og det havde din far sagt ja til?!: Nej, det havde X-gården sagt ja til. Odense Rapporten 39 Det knuste spejl

41 Skolen W... så begyndte jeg at ryge bagud, jeg kunne ikke følge med mere, og så blev det helt forvirret for mig X.!: det [at flytte] har faktisk næsten ødelagt det hele fordi jeg hele tiden tænkte på, hvorfor jeg skulle flyttes, og hvorfor jeg ikke er god nok mere, hvorfor kører det ikke mere, hvorfor kan jeg ikke komme til at regne igen, og hvorfor kan jeg ikke følge med de andre mere? Y.!: Til sidst ringede min klasselærer hjem. Så var jeg så snu, at jeg kun tog i skole i hendes timer. Og så tog jeg hjem alle de andre timer, for så vidste jeg, så ringede hun ikke hjem. Z.?: Hvad er en god lærer?!: Det er én man kan stole på, og én der altid har tid, hvis man har det dårligt, eller nogen som kommer og spørger, om man skal snakke eller et eller andet. Udtalelse fra en socialrådgiver: Ø.!: de stille piger Altså de kan jo godt rummes i klassen, de er stille og rolige, men det er spild af liv kan man sige Nabolag AA.?: Er der meget skidt, der ligger rundt omkring?!: Jaa, især her i Vollsmose.?: Hvorfor tror du?!: Folk er vel ligeglade altså. Dem som bor herude, de er jo drankere og narkomaner og alt muligt mærkeligt og udlændinge for den sags skyld. De laver også enorm ballade, og de smider også, de er ligeglade med det hele, de smider med tingene og AB.? kender du nogen udlændinge?! Ja, jeg kender mange.? Hvad synes du om dem?! Jamen de er åndsvage de stjæler og banker folk ned og sådan noget. Odense Rapporten 40 Det knuste spejl

42 ? Ja, men det kender du jo også danskere, der gør! Hvorfor synes du der er forskel på, om det er en udlænding eller en dansker?! Det er fordi de fleste udlændinge, de gør det i grupper. Ellers så er de ikke andet end nogen tøsedrenge. AC.!: Ja, jeg kan ikke lide den måde, de er på. [Om de fremmede]?: Hvordan er de?!: Det ved jeg jo ikke, jeg har jo ikke været vant til at være sammen med dem! Venner og netværk AD.?: Er der slet ikke forskel på mennesker og dyr?!: Jo, dyr drikker ikke. Den bedste veninde gled ud: AE.!: du ikke er afhængig af nogen, og du er ikke tvunget til at høre på alt deres fis, og skal vi ikke lige det, og skal vi ikke lige denne dag. Det er slet ikke mig AF.!: Jeg vil ikke kalde det venner, hvis man kun kan bruges, hvis man ikke har nogen steder at ryge. AG.!:.. altså jeg var meget ked af, at den var væk.?: Hvad snakkede du med din bamse om?!: Alt muligt altså.. AH.!: Ja, og jeg faldt hurtigt i søvn, når jeg havde den [bamsen], nu har jeg godt nok problemer med at sove, fordi nu kører tankerne rundt, altså. Mens det gik meget bedre!: når jeg havde fortalt den det jeg skulle. [Vi taler om en bamse der har været væk i 5-6 år.] AI.?: Hvordan kan hun gøre dig glad igen?!: hun gør mig måske ikke lige glad på den måde, men det er rart at have en veninde, hvor man kan, altid kan snakke om alting med og de lytter og de forstår det. Odense Rapporten 41 Det knuste spejl

43 AJ.?: Hvorfor vil du ikke fortælle det til andre, hvis du har været oppe at skændes med din kæreste?!: Jamen det er nok fordi, jeg er nok nogen gange lidt bange for, hvilke reaktioner jeg får, hvis de ikke helt forstår, hvad det er, jeg mener og sådan noget så AK.?: I hvilke tilfælde er det bedre at snakke med ham [hunden] end med mennesker?!: Jamen det er, hvis jeg har været ked af det eller sådan noget, og jeg ikke rigtig synes, der er nogle folk, der behøver at vide, at der er noget galt og sådan noget Udtalelse fra en lærer: AL!: Mange af dem er flygtige, ikke også. De skifter hele tiden Kvalifikationer AM.?:... i projektet. Du sang faktisk ret flot.!: Det er muligt, du har hørt det, men det har ikke været mig. AN.?: Hvad er den perfekte dag for dig?!: Det er, når vi står op, og så begynder vi at gøre hovedrent, så der er rent inde på værelset. Så kan jeg godt lide at være der.?: Så er det hyggeligt?!: Ja, det synes jeg?: Gør I tit rent derinde?!: Flere gange om dagen.?: Flere gange om dagen?!: Det er vi nødt til. AO.?: Hvad laver I så, når du kommer hjem fra skole, og han (kæresten, 17 år) er stået op?!: Så ryger vi en pibe hash og så ser vi noget MTV.?: MTV?!: Det der 24 timer i døgnet undtaget nyhederne Udtalelse fra en socialrådgiver: AP.?:... Hvad er det, de har brug for de unge der? Hvad er kendetegnende ved dem og det, de har brug for?... [tænkepause] Odense Rapporten 42 Det knuste spejl

44 !: Altså i første omgang så er det noget personlighedsdannende. Det er det grundlæggende...?: Hvorfor er det noget specielt med deres identitet?!:... Det er i forhold til ansvarlighed, hvis jeg skal sige det i et ord, at have ansvar for egen situation. Udtalelse fra en socialrådgiver: AQ.!:... Altså nogen har ikke ret meget erkendelse af, at de har brug for noget særligt. Jamen de kan ikke forstå, at de ikke bare kan gå ud og arbejde... Og de reagerer selvfølgelig modsat, de synes det er plat, ikke også.... Jamen, mange af dem de reagerer sgu ikke engang altså... de reagerer nok mest med modstand Fremtidsvisioner AR.!:... altså jeg ville da gerne have noget at lave,..men jeg vil ikke have noget med skole igen i hvert fald.. Jeg kunne godt tænke mig at blive landmand, altså dem der, der.. hvad hedder det.. mejsker de der korn der. AS.!: Ææh, jamen jeg kan ligesom ikke gøre noget, men jeg vil bare ikke være alene med barnet, og han ryger ind og ud af spjældet, det gider jeg ikke, og jeg skal stå derhjemme og passe det hele selv. AT.!: Jeg vil gerne ud at have noget arbejde.?: Hvad for noget?!: Jeg kunne godt tænke mig at være læge eller pædagog.?: Er der noget ved arbejdet, du synes er særligt interessant?!: Næh,?: Men du vil gerne være det?!: Ja, jeg vil gerne være det. Udtalelse fra en skolelærer: AU.?: De har ingen fremtidsfornemmelse måske?!: Ikke sådan. altså Horisont, det er igen på torsdag eller sådan hvis man spørger dem, hvad de vil være, jamen så bliver de helt forskrækket, ikke. Odense Rapporten 43 Det knuste spejl

45 Udtalelse fra en skolelærer: AV.!: Jeg synes ikke, det er særlig ambitiøst at tænke på at blive bistandsklient og så få en kæreste og nogen børn, vel. Og det være en kopi af deres forældres mønster, ikke også. det ville være godt for dem selv at have nogle flere valgmuligheder og prøve nogen ting af, og så må man vælge ud fra det. de skal være i gang med noget og føle sig som en del af noget, altså vokse lidt for deres egen skyld Karaktertræk AW.?: Hvor lang tid var din far så sammen med hende? [Stedmoderen]!: Indtil jeg smed hende ud. AX.!:... Han bestemmer det ikke, altså jeg spørger bare, det er noget jeg altid har gjort det er en dum vanesag, jeg har. AY.!: jeg elsker børn, så er det rart at se, at det er en, altså en dame som ikke er narkoman, som har barnet, det synes jeg er utrolig dejligt at se, fordi så ved man, at barnet får en god opvækst, eller det tror man i hvert fald. AZ.?: Hvordan mener du, man skal opføre sig, når man er en år?!: Normalt, lige som alle andre skolebørn gør spille banko og se fjernsyn, og være stille og rolige. Lige som jeg er, så har de det godt. AÆ.?: Og hvad betyder XYZ [hunden] for dig?!: Jamen det er ligesom han forstår, hvad man siger og sådan noget og han er en god lytter, og han svarer ikke så meget igen. AØ.!: Ja, det er verdens dummeste hund når den, den forstår ingenting, den er hjernedød, den er så dum, at når man sidder ned, og den kan se, at den ikke kan ligge der, så går den alligevel op til dig for at ville op at ligge, selv om den faktisk kan se, at der ikke er plads. AÅ.?: Hvornår vågnede du op?!: Søndag morgen. Odense Rapporten 44 Det knuste spejl

46 ?: Hvornår var det, du spiste pillerne?!: Fredag aften.?: Hvorfor spiser man sådan nogle piller?!: Det ved jeg ikke, man skal prøve det jo. BA.!: Fluer fører til alt ondt, og edderkopperne. BB.!:Fjernsynet er djævelen selv! BC.?: Når du ser fjernsyn, lever du dig så med ind i deres verden?!: Jah, det er da sjovt. Hvorfor skulle vi ellers se fjernsyn, det er da kun for at være med i deres ting jo. Det kunne jo være, man kunne lære noget af det.?: Glemmer man så lidt sin egen verden, når man sidder der?!: Næh, det synes jeg nu ikke. Næh, ikke ret meget.... BD.!: Det er et billede af en lukket dør. Jeg kan ikke lide lukkede døre. Jeg føler mig, jeg føler mig låst inde, og jeg føler hele tiden, at der er nogen der er der og vil gøre mig et eller andet. Og jeg føler ikke, at der er nogen, der kan høre mig hvis jeg skriger på hjælp og sådan noget." BE.!: Jeg synes også mange af dem er rimelig rolige til at acceptere. De har nogen brede, vide normer, kan man sige. Udtalelse fra en socialrådgiver. BF.!: de ved alle sammen, uden vi behøver at sige noget med at de bliver trukket i kontanthjælp og sådan noget. Det gør vi ikke per automatik, herinde på socialforvaltningen, men det regner de med, at sådan er det system, ikke. Fordi at så gør de, som socialrådgiveren siger de skal, eller sagsbehandleren siger de skal.?: Lægger det trygt i jeres hænder?!: Jah, det gør de. BG.!: jamen det er din mors liv. Hvis din mor hun hun ikke kan overskue det at arbejde, og hun bruger sine penge på at drikke nogen øl, jamen hvad vil du så? Hvad vil du med dit liv? BH.!: velfungerende forældre, de vil selv være aktive med at søge hjælp fra børn/unge rådgivningen, tale med nogen, der har forstand, Odense Rapporten 45 Det knuste spejl

47 læse bøger eller sådan noget, det gør man ikke herude i Vollsmose. Der er en anden kultur også blandt danske forældre der, det gør man simpelthen ikke, Kriminalitet BI.!: Det er nok også fordi jeg har haft det så tæt inde på livet, at der aldrig er nogen, der har fortalt mig, at det var forkert. BJ.!: Men altså det er nok også derude i Vollsmose, fordi du nærmest får det serveret på et sølvfad, ikke også, og du ser altså det er tit de ældre, der kommer og siger, prøv lige og se her, og det er dem, man som regel ser lidt op til, ikke også. BK.!: den første rigtige, den første kærlighed, hvis man skal sige det sådan, og han tog også speed på det tidspunkt, og så tænkte jeg, at han skal fan'me ikke tro og sådan noget, ikke også, det var faktisk så dumt, for det var slet ikke, fordi jeg ville prøve det, det var bare for at vise, at jeg var lige så dum som alle de andre, ikke også. BL.?: Hvad skulle der til, for at du kunne undvære det? [Hash]!: Jeg skulle lave et eller andet.?: Hvad kunne du tænke dig at lave?!: Det ved jeg ikke, jeg kan ikke rigtig finde på noget?: Når du har fri fra skole, hvad kunne du så tænke dig?!: Så har jeg ikke rigtig no lige nu har jeg ikke noget at lave BM.!: Det er et billede af en lukket dør. Jeg kan ikke lide lukkede døre. Jeg føler mig, jeg føler mig låst inde, og jeg føler hele tiden, at der er nogen der er der, og vil gøre mig et eller andet. Og jeg føler ikke, at der er nogen, der kan høre mig, hvis jeg skriger på hjælp og sådan noget Det offentlige BN.?: Hvad synes du om din sagsbehandler?!: Jeg har en god sagsbehandler, hende har jeg altid kunnet lide, hun hjælper mig med mange ting, hjælper mig med at komme ud af kriminaliteten, ja, hun har hjulpet mig meget. Ih ja, det er godt. Odense Rapporten 46 Det knuste spejl

48 ?: Kender du bistandsloven?!: Æhh, jah, en lille smule, ikke ret meget.?: Kk, hvad synes du om bistandsloven og bistand?!: Jamen, jeg synes ikke godt om bistand, og jeg vil ikke være medlem af bistandskontoret, jeg håber aldrig nogen sinde, jeg kommer på bistand, det gør jeg heller ikke. BO.!: altså problemerne, dem jeg havde der fra klasse, da var der ikke noget med skolen, da gik det stadigvæk godt i skolen, men lige så snart jeg blev flyttet ud på X-skolen, så begyndte problemerne at komme frem BP.!: X-kommune og deres fornuftige hjerner, åh jeg ved ikke sådan er det bare. BQ.?: Var du glad for at bo på døgninstitution?!: Ja, jeg var enormt glad for det. Altså jeg fik raset ud dernede, og jeg fik også snakket om det. Og de fandt en psykolog til mig, og jeg kunne gå til sport. Alt sådan noget, det fandt de ud af til mig, så jeg kunne begynde at lave det, jeg havde lyst til, som min mor måske ikke lige havde penge til. Odense Rapporten 47 Det knuste spejl

49 3.3.2»Araber-drengene«og deres sociale miljø: Familien Forældre A.?: De har ikke problemer?!: Ja.?: De forstår godt alle sammen deres familie?!: Ja.?: Ja og hvis de får tæsk af deres familie,..!: de, de siger ikke noget.?: Ok, så det er samme regel, ligesom dem du siger?!: Ja, det er alle muslimerne, sådan regler.?: Du snakker om islamisk respekt.!: Ja, respekt. Udtalelse fra politiet: B.?: Kan de bygge noget i stedet for på deres familie, tror du?!:... Det som vi siger er, at de familier de kommer fra, der er faderen selv ude som papkasse, ikke.... Og den eneste støtte, som vi kan se, de får, det er jo tæsk, ikke.... Men tager du de velfungerende, når man kommer hjem til dem, jamen det er jo helt andre hjem, du kommer ind i. Der er grundpille og støtte i den.?: Og et hierarki?!: Ja, det ved jeg såmænd ikke... Nogen af dem er vel ved at være så integreret, at det kører vel egentlig utroligt godt. Man kan tale om tingene derhjemme Vennen, der er ude af miljøet, udtaler sig om de andre: C.?: Synes du, din familie fungerer anderledes end deres? ( din = den velfungerende, deres = dårligt fungerende familier)!: Ja, meget. Min strammer meget op. De vil gerne have at vide hvor jeg går hen, det er lige meget, hvad tid jeg kommer hjem, men de vil bare vide, hvor jeg går hen. Så hvis jeg lyver for dem, kan de gå ind og tjekke det.?: De andre... dine venners familie fungerer altså ikke på den måde? Odense Rapporten 48 Det knuste spejl

50 !: Nej, de er ikke så strenge. Altså deres forældre er altid ude, de er aldrig hjemme. De ved ikke engang, hvad tid deres forældre kommer hjem. D.?: Hvem har mest at skulle sige i din familie?!: Nej, det er ikke sådan. Det er nok for det meste mig, hvis jeg siger min mening, så er det sådan. Sidste gang fik jeg min vilje, sidste gang fik min storebror sin vilje, det er forskelligt.?: I får jeres vilje, hvis I kan forklare jer godt nok, er det sådan?!: Ja, sådan er det. Jeg har altid fået min vilje. E.!: [Resume: min far er ved at være træt af mig]: han kører efter den tyrkiske religion, og jeg kører efter den danske religion.?: Ja, nemlig, du er tyrker jo.!:, Men derfor kører jeg efter den danske religion, fordi jeg har boet - jeg har opvokset i Danmark, jeg er født i Danmark.?: Ja, nemlig du holder fast i den danske religion.!: Nej - nej, selvfølgelig holder jeg fast i den tyrkiske religion, men der er nogle ting, jeg ikke kan overholde inden for den tyrkiske religion, fordi jeg ikke er tyrker, derfor! Søskende Udtalelse fra politiet: F.!:... er det tit vi hører, at storebrødrene til dem der har været involveret, de sætter sig sammen, og så finder man en løsning på problemet. G.!: Ja, jeg hører mest efter min egen storebror. [tænkepause] Det er ham, der bestemmer, hvornår jeg skal hjem, og hvad tid jeg skal hjem, og hvis jeg skal nogen steder, skal jeg spørge ham, jeg skal ikke spørge min mor eller nogen.?: Hvorfor ikke?!: Fordi hvis jeg kommer for sent hjem, min mor kan ikke tåle at skælde mig ud.?: mhm mhm.!: Det kan hun ikke lide, for hun siger, jeg er blevet stor, hun kan ikke lide at skælde mig ud.?: Ja.!: Men det gør min storebror for hende, og de har aftalt det. Odense Rapporten 49 Det knuste spejl

51 ?: Ja.!: For min storebror kan godt klare mig sådan Familieideal H.?: Ja det må vi sige, du vil aldrig være dansker!!: nej.?: Det er hende, der skal være muslim? [Den pige, han engang skal giftes med.]!: Ja.?: Ja, hun skal være araber?!: Ja.?: Hun skal acceptere arabisk/islamisk kultur?!: Jeg skal være gift med en araber, fordi arabere de ved, hvordan manden skal bestemme over konen. I.!: Og hvis fædrene først går ind og taber status til dem [storebrødrene], jamen så vil de altid stå som en flok papkasser, der bare vader rundt, og så er der ingen, der har respekt for dem, vel. J.?: Hvad synes du om din religion?!: Min religion, det er en meget god religion, det er islam, den er meget god, men der er også nogen ting, som man ikke kan overholde, og det er der heller ikke nogen, der gør, der er ikke nogen, hvad jeg ved, der overholder den islamiske religion 100%, det tror jeg ikke, det har jeg ihvertfald aldrig oplevet nogen gør Boligforhold Skolen Udtalelse fra en religiøs leder: K.!: Det var det, vi var bange for, og så skete det alligevel.?: At børnene bliver for integreret?!: Ja, alt for meget. Sådan de ikke har respekt over for deres forældre mere. De har ikke respekt over for deres kultur eller noget som helst, de skal bare være deres egen herre. Det er også det, de får lært i skolen, ikke også, Odense Rapporten 50 Det knuste spejl

52 L.!: Altså de har ikke så meget respekt over for lærerne, han viser dem ikke, at de skal have respekt for ham Nabolag M.?: forældrene, har de nogen problemer, dine danske venners forældre?!: Ja, de fleste af dem er skilt.?: Ok ja, det er et problem.!: Forældrene er hele tiden fulde, de drikker hele tiden. N.!: Mange af dem de har [problemer].?: Hvad for nogen problemer?!: problemer med deres forældre.?: Ja, mhm mhm, hvad for nogen problemer med forældre?!: De slår deres forældre.?: Drengene slår deres forældre?!: Ja, også nogle piger. Udtalelse fra en, som er ude af miljøet: O.!: Der er mange, der tænker sådan og siger, de danske klubber er dårlige. F.eks. Selvforsvar, hvis det er en dansker, der underviser, så siger de, han er dårlig. De kalder jer kartofler. Udlændingene kalder danskerne kartofler og siger, de er dårlige og ikke kan noget. Udtalelse fra en religiøs leder: P.!: Altid de gode børn finder sammen, og de dårlige børn finder sammen. De gode vil ikke gå sammen med nogen, der er dårlige. Så får de også sådan et rygte om, at de også er dårlige. Udtalelse fra en religiøs leder: Q.!: Det er ikke så mange forældre der er bange, men der er nogen, og deres børn er sådan. De må ikke gøre noget ved deres børn, og det er det, de er bange for.?: Det, de ikke må gøre, mener du, det er at opdrage dem, som de plejer at opdrage dem?!: Det er det. Så vi er jo anderledes, ikke også, Vi opdrager børn på en helt anden måde, end I gør. Det er også, fordi der er mange ting som danske børn må, som muslimske børn ikke må. Mange ting. Odense Rapporten 51 Det knuste spejl

53 Det er derfor, opdragelsen er meget anderledes. Det er det, der er problemet her. Udtalelse fra en religiøs leder: R.!: Det er hårdt, hvis man skal være sammen med danskerne. Hvis man lukker sig selv inde i vores moské så er det ikke hårdt, så lægger man ikke mærke til danskerne. Selvom de er mine venner, de spørgsmål, de stiller mig, de generer mig. Det vil jeg ikke have, vi skal bare kunne være sammen. Vi skal bare have det godt, og religion skal vi have ved siden af og ikke snakke om det Venner og netværk S.?: Hvordan vælger du dine venner?!: Det er svært at sige, hvordan jeg vælger mine venner, fordi det, jeg har sådan set ikke nogen venner. Jeg har nogle venner, men halvdelen, over halvdelen, de er kriminelle.?: mhm.!: Så dem betragter jeg ikke som venner, jeg har nogen, som jeg stoler 100% på.?: Er du selv kriminel?!: Ja.?: Hvorfor?!: Det ved jeg ikke, for spændingens skyld.?: Er det rigtigt?!: Ja, det er ikke for andet! T.?: Hvad så hvis tre danskere siger bandeord til dig, bliver du så bange, eller slåsser du mod tre?!: Jeg bliver ikke bange.!: For jeg ved danskerne, hvis du slår en af deres venner, de andre hjælper ikke, de stikker af.?: Hvad med indvandrere?!: De fleste af dem, de bliver! Odense Rapporten 52 Det knuste spejl

54 Udtalelse fra én, som har kontakt med dem: U.?: Hvad er deres styrke? Har de nogen styrker?!: Sammenhold.?: Deres sammenhold! Indbyrdes i gruppen?!: Ja. Altså når én har et problem, så er det alles problem, ikke. Det er omvendt danskere, ikke....?: Hvor gode er de til at holde sammen, hvad kan de byde hinanden?!: Jamen der er jo kun den opbakning, at hvis det går galt, så er de der. Altså, ellers så er det jo bare det at være sammen. De kan ikke tilbyde hinanden ret meget mere. De udskiller sig jo, ikke. V.!: Deres venskab indbyrdes, jeg ved ikke, hvor meget man kan lægge i det altså, det er et spørgsmål om tidsfordriv. Udtalelse fra en religiøse leder: W.?: Er de gode til at have venner, de her problembørn?!: Ja, meget gode til at have venner. Altså, de er mere end brødre.?: Er de mere end brødre? Er de også mere end forældrene?!: Ja! Kvalifikationer Udtalelse fra en socialrådgiver: X.!: Alle de basale ting, der skal være, for at de kan blive integreret i samfundet, de er der slet ikke. De kan ikke skrive, de kan ikke regne, de taler dårligt dansk, ikke. De er faktisk på nuværende tidspunkt færdige. Y.!: Fordi det er en meget snæver kreds, og det er fordi de er så uuddannede som de er, at deres sammenhold det består jo bare i at lave det. Udtalelse fra en religiøs leder: Z.!: Jeg ser altid de programmer, hvor der er noget om udlandet i og også om Danmark. Det er også de forkerte mennesker, de tager op til samtaler om indvandrerne. Så var der noget med en pakistansk dame, hun skulle repræsentere islam, det kan hun ikke, når hun ikke selv har slør på Odense Rapporten 53 Det knuste spejl

55 Fremtidsvisioner Udtalelse fra en socialrådgiver: Æ.!: De er ikke langsigtede, og de er ikke realistiske i deres krav, vel. Nogen af dem, når jeg spørger, hvad de skal være, jamen de vil godt være automekanikere. Vi lever ikke i 17-hundredetallet, hvor det er et eller andet vognhjul, de skal have tømret sammen, vel, man skal næsten være ingeniør idag for at blive automekaniker. Ø.?: Det er måske i virkeligheden der, den hænger, at de ikke kan se deres egen fremtid for sig?!: Altså, de tænker ikke. De tænker ikke på imorgen, og de kan ikke huske igår. De lever idag, de kan se 30 minutter frem. Udtalelse fra en religiøs leder: AA.!: Det mener vi i hvert fald, så hvis de kommer tilbage til religionen og følger religionen, så tror jeg, det er løsningen på de problemer. Ikke kun her, men i hele Danmark Karaktertræk AB.?: Kan du slå mennesker ihjel?!: Jamen jeg kan, men jeg har aldrig tænkt mig at gøre det.?: Ok, hvordan du kan, hvorfor du siger, du kan?!: Der er mange fulde danskere, de ved ikke, hvor de er henne.?: Mhm, mhm.!: Hvis de falder ned, de er ligeglade og sådan.?: Mhm mhm, hvorfor snakker du om fulde danskere nu.!: Fordi de, de er altid fulde om søndagen og lørdagen.?: Ja.!: Og den første, så går de rundt og skriger.?: Ja.!: Når de drikker og Udtalelse fra én, som er ude af miljøet AC.?: Jeg var ude at spille fodbold herude sidste weekend men jeg undrede mig over, at der ikke var flere indvandrere/udlændinge med?!: Det er kun godt for jer, så kommer I ikke i en eller anden ulykke. De er meget hidsige Dem der bor her er meget hidsige. Hvis man skubber ham, så flipper de bare helt vildt, især hvis det er en dansker. Odense Rapporten 54 Det knuste spejl

56 Hvis det er en udlænding, så tænker de: Har han en storebror, ham der, for vi er mange i familien, så tænker de, det ved de ikke. Udtalelse fra politiet: AD!: Det, det har vist er, at der er også mennesker bag facaden, ikke. Og at når man kommer i de rette elementer, så kan man lave utrolig mange ting med dem, og de er utrolig kærlige og utrolig videbegærlige Kriminalitet AE.!: Jamen, kriminaliteten startede med, at jeg gik ind og stjal noget tøj.?: Ja.!: Og det blev så for kedeligt, så var det biltyveri.?:ja, hvorfor stjal du tøj?!: Jamen, jeg ved ikke, hvorfor jeg stjal tøj, for at få nogen penge, jeg arbejdede ikke på det tidspunkt, så begyndte jeg at arbejde. Jeg stjal stadigvæk noget tøj, det var bare en vane, jeg havde, lige som en vane...?: Mhm, mhm.!: Så blev det kedeligt, så var det biler jeg stjal.?:ja,!: Så blev det kedeligt, så var det slåskamp, så var det kedeligt, så var det røveri. AF.?: Er der ikke noget skam forbundet med at komme i fængsel?!: Det var der i starten.?: Det er der ikke mere?!: Du siger skam, jeg siger stolthed. De er stolte over at have været i fængsel, ikke. AG.!: Der er også nogen danskere, der stjæler biler, men jeg tror ikke, de er ligeså ligeglade som indvandrere er, når de stjæler en bil: De er ligeglade med det hele jo, danskerne tager nok mere hensyn til, hvad der kan ske.?: Hvad er det for nogen ting, de er ligeglade med, indvandrerne?!: Jamen, mange indvandrere er ligeglade med, om politiet de kommer og tager dem, og de skal sidde i en arrest 2 eller 3 dage, det er de ligeglade med. Odense Rapporten 55 Det knuste spejl

57 ?: Ja, hvorfor er de ligeglade.!: Jamen, de tror de er seje, men det er de ikke, det er VI ikke, hedder det så. AH.?: Ja, du stjæler ikke mere eller hvordan?!: Nej.?: Hvorfor ikke?!: Fordi min storebror og min mor?: Ja.!: De har prøvet på at snakke med mig.?: Ja.!: Alene sådan inde i huset.?: Ja. Udtalelse fra en religiøs leder: AI.!: Altså, da jeg kom hertil for 10 år siden, da snakkede danskerne meget om integration. I skal blive integreret i det danske samfund. Det er det, der er sket nu. Palæstinenserne er blevet integreret i det danske samfund, det er derfor de er sådan. Altså hvis de havde fulgt religionen så havde de ikke været sådan Det offentlige Udtalelse fra politiet: AJ.?: Ser de på jer, ligesom de ser på alle andre offentligt ansatte? Er det sådan en pærevælling, tror du?!: Nej, det tror jeg ikke, altså. Der er personer, som de tror på, ikke. Dem som i deres øjne er mandfolk eller personer med en stærk karakter, som forstår dem, men samtidig sætter en ramme for dem i den boldbane, de skal spille på,... men der skal altid være en konfrontation, inden de finder ud af, hvor er grænsen men dem der er vage og som er bange for dem, dem har de intet tilovers for... de er trygge ved, at vi er der, for de ved hvad vi står for. At vi ikke... hvis vi skælder ud, så skælder vi ikke ud, fordi de er udlændinge, men fordi de har lavet noget tosset. AK.?: Hvordan tror du, at sådan nogen som lærerne, socialrådgiverne og også politibetjentene for den sags skyld, hvordan tror du, de ser på jer unge? Odense Rapporten 56 Det knuste spejl

58 3.4 Sammenligning af de to grupper De to grupper af unge har meget til fælles: de består af unge tabere, som forkaster en verden, som forkaster dem. I del 4 (fra side 85 til 126) vil vi se nærmere på dette socialpsykologiske afvisningsfænomen. Men selvom disse to grupper begge kan betegnes som besværlige vrag, som volder de sociale myndigheder og samfundet lignende problemer, er det efter vores opfattelse meget vigtigt at gøre sig klart, hvordan de adskiller sig fra hinanden. Vi skal derfor i det følgende sammenligne de to grupper. De sammenligningsskemaer, vi opstiller, er tænkt ikke blot som illustration og opsummering, men også som inspiration til diskussion for dem, som vil bruge denne rapport til at reflektere over egen erfaring med henblik på selv at udvikle strategier Hvori adskiller de sig Vi vil sammenligne de to grupper på baggrund af de forskellige kategorier, vi har anvendt i kapitel Familien Ved første blik ser det ud som om, at begge grupper lider under det samme familiesvigt. Og rigtigt nok lever såvel»tøsernes«som»arabernes«forældre ikke op til det, man forventer af ansvarlige og omsorgsfulde forældre. Ikke desto mindre er der stor forskel i den måde, familien svigter og fungerer. Pigerne kan siges at være nærmest bogstaveligt talt»hakket«af deres familie, som i sin»helhed«består af så små pinefulde stumper»hakket kød«, at de kan sammenlignes med kødfars. Det er faktisk det billede, som pigerne har af deres familie: noget råddent, som de alligevel skal prøve at holde sammen på og bruge til noget. De har selv måttet passe deres far, som de på intet tidspunkt har kunnet holde på. Ja, han har meget til fælles med våd sæbe. Deres mor er et vrag. De skal passe på hende og på de andre børn. Pigerne har således intet tilovers for hverken familien, moderrollen eller mændene. Deres familieideal har intet Odense Rapporten 58 Det knuste spejl

59 med mennesker at gøre; det er et sted: en farm ude på landet for eksempel, hvor de ser sig selv alene med dyr og tøjdyr. Pigerne kan til tider tale om at elske nogen, men som et ideal i en drøm. Når de taler om kærlighed, er det ikke deres virkelighed, de henviser til. I drømmene kan moderen og mindre søskende blive elsket, men det er et idealbillede man elsker ikke den virkelige mor eller lillesøster, man kender fra dagligdagen. Familieidealet bruges til drømmebilleder. Drengene derimod sætter familien på en piedestal. Godt nok er deres far en papkasse, som en af vore informanter udtrykte det. En tynd papkasse, man kan åbne ligegyldigt hvordan, der er intet at få fat i eller holde fast i. Og moderen er en slags tøjkurv, som ikke rigtigt har noget at skulle have sagt, og som heller ikke orker det. Ligesom pigernes forældre har drengenes forældre nok af problemer selv, de kan ikke tage sig af deres børns problemer, de skaber dem i stedet. Men der er tale om forskellige typer af problemer. Det er ikke de traditionelle sociale problemer, som Danmark har kendt i mange år. Disse forældre har været udsat for såvel krig som det at blive flyttet fra en kultur til en anden. Den mest afgørende forskel for os at se er at til trods for de negative erfaringer holder»araber-drengene«stadig familien på en piedestal. Familien i et abstrakt idealiseret billede er stadig hellig for dem. I denne sammenhæng er det svært for drengene at acceptere, at deres far ikke lever op til det idealfaderbillede som de har gjort til deres.»tøserne«har et negativt, fuldstændig desillusioneret og kynisk billede af en far.»araber-drengene«må leve med at konstatere, at den far, som repræsenterer det ideal, som de selv prøver at leve op til som unge mænd, der vil være familieforsørger og familieoverhoved så snart som muligt, er blevet degraderet. Han kan ikke opfylde den rolle, det var meningen, han skulle spille i sin kultur: Han kan hverken tjene til familiens brød eller vise autoritet. Han kan ikke engang beherske det sprog, der tales i det land, han er kommet til. Hans børn skal fungere som tolk for ham. Og storebroren overtager hans plads i langt de fleste familier.»tøserne«kender ikke rigtigt til den slags storebrorrolle, de har som regel måttet fungere som mor for hele familien, ikke mindst for de babyer, som dukkede op hen af vejen. Odense Rapporten 59 Det knuste spejl

60 En anden forskel er, at pigerne ikke rigtigt kan bruge deres familie som opholdssted, hvorimod drengene gør det. De kan altid komme hjem til mor og få vasket tøj.»tøserne«har ikke fået vasket tøj, de har faktisk fungeret som tjener for de forskellige stumper af deres familie, og nu vil de ikke tilbage, de flytter fra trappeopgang til trappeopgang som var det campingpladser.»araber-drengene«føler sig hjemme i deres»moderland«. Disse forskelle får nogle af pigerne til at længes efter den»tryghed«og»stabilitet«, som drengenes idealbillede af familien udstråler i deres øjne. De idealiserer disse faste rammer og hierarkier og gør dem til en idyl og forestiller sig, at alting ville være meget bedre for dem, hvis der var mere af det i deres egen familie jvf. det vi skrev om dem tidligere vedrørende deres idealbillede af familien. Visse af drengene må endvidere slås med den specielle situation, at faderen har en dansk elskerinde, som han tilbringer natten med, samtidig med at dagene tilbringes med konen og børnene. En situation, der udstiller hulheden i familieidealet, og som betyder, at moderen er alene med de større børn netop på de tidspunkter i døgnet, hvor disse børn er mest aktive i problematiske sammenhænge og netværk. Dette kan opsummeres i et sammenligningsskema Sammenligningsskemaet om familien»tøsernearaberne«1 Familien/funktion Kødhakker Piedestal 2 Familien/image Kødfars Piedestal 3 Familieideal Ønskefarm Piedestal 4 Faderen/funktion Våd sæbe Papkasse 5 Faderen/image Tabt Degraderet 6 Moderen/funktion Våd sæbe Tøjkurv 7 Moderen/image Vrag Statuette 8 Søskende Babyen Storebroren 9 Boligen Campingpladsen Moderlandet Odense Rapporten 60 Det knuste spejl

61 Skolen og nabolaget Medlemmerne af begge grupper har ikke kunnet få nogen støtte hjemmefra. De har måttet klare deres skolegang selv. De har også til fælles, at de begge bor i et socialt belastet kvarter. Begge grupper kan karakteriseres som dårligt fungerende i skolen og i deres nabolag, men de har ikke så meget mere til fælles, hvad skolegang og forhold til nabolaget angår.»tøserne«og»araber-drengene«har også oplevet deres skole og deres nabolag på forskellige måder. For pigerne har skolen nærmest fungeret som kaffestue eller varmestue. De havde ikke rigtigt nogle forventninger til den. Skolen var og er nærmest et hul for dem. Et sted, hvor de kan gemmes, men hvor der ikke rigtigt foregår noget af betydning, som de kan eller vil forholde sig til. Pigernes oplevelse af skolen og af deres egen betydning for skolen er for en dels vedkommende stærkt præget af oplevelser i forbindelse med skoleskift. De første år i skolen står ikke sjældent i deres hukommelse som en idealiseret rosenrød periode, hvor de havde det godt med deres kammerater, hvor de efter deres mening fik noget ud af undervisningen, kunne følge med, og ikke mindst havde et godt forhold til lærerne. I bakspejlet er de ofte uforstående over for, at de måtte smides ud af det, de husker som en bedre verden. En del af pigerne understreger, at det kom som et chok for dem. Pludselig skulle man skifte skole, man fik at vide, at man ikke kunne følge med, at man ikke forstod noget, pludselig forsvandt de trygge kammerater, og man skulle indrette sig i en ny skole, hvor man kom med et skilt på ryggen: Jeg var ikke god nok til min gamle skole. Derefter kunne det ikke rigtig nytte noget, indsatsen var håbløs, og man kunne ikke mere forstå, hvad der skete omkring én. De føler sig svigtet af skolen, er uden betydning, smidt ud på et sidespor. For en del af pigerne er det et voldsomt nederlag, som resulterer i en meget negativ indstilling til udfordringer om at lære noget. De vender det indad. Denne forestilling spiller en rolle ikke blot for pigerne, som bruger det for at pynte deres spejlbillede, men også for en del af behandlingssystemet, som bruger det for at understrege skolens rolle som beskyttelsessted. Skolen beskrives således som en paradishave, hvor alle bør være velkomne, men hvorfra nogen bliver ekskluderet for derefter at bære synd og stigma. (At stigmatisere betyder at give mindreværdsstempel.) Odense Rapporten 61 Det knuste spejl

62 Lærerne har fungeret og fungerer stadig som en slags tjenere for dem, nogle der skal støtte dem og holde deres hoved oppe, som en halskrave. Kammeraterne hvis vi dermed forstår de andre unge, som de ikke endnu er venner med, har de oplevet som nogen, som kunne fordøje noget, de ikke selv kunne fordøje. Men de fik aldrig rigtigt øje på dem. De var som i en tåge. De kan ikke rigtigt danne sig et indtryk af dem og få et forhold til dem. Kammeraterne er blot omkring dem, uden at man rigtigt kan bruge dem til noget i sin opvækst. Man har nok af problemer derhjemme. Det er nærmest umuligt for dem at blive venner med nogen.»araber-drengene«derimod oplever kammeraterne som var de laserstråler, der peger mod dem, og skærer i dem. De siger det igen og igen: de oplever danskernes syn på de som aggressivt. Danskernes blik er som stikkende knive. Danskerne vil spise dem, hvis de kunne, siger de. Kammeraterne opleves derfor som et øje, der kikker på dem, og de føler sig i skolen, som var det en teatersal, hvor de stod på scenen uden bukser på. For dem bremser skolen mere, end den sikrer dem muligheder. De mener selv at kunne en del, men ikke at være værdsat for det, de kan. Lærerne holder dem i snor, og det hele er en maskerade. I skolesystemet mener de bliver indvandrere holdt i snor, vist til skue og bremset. Drengenes oplevelse af skoleskift og problemer i det hele taget med skolelivet drejer sig således ikke om indadvendt utilstrækkelighedsfølelse som hos pigerne, men om udadvendt reaktion mod noget, som de opfatter som undertrykkende uretfærdighed. Mere eller mindre bevidst er de fanget af følgende problemstilling: Jo mere de negligerer mig jo mere er jeg nødt til at markere mig jo mere vil de af med mig men hvorfor lige mig? Hvad deres nabolag angår, oplever de også de andres syn på dem som negativt, og dette til trods for at disse naboer efter deres mening ikke er ret meget værd. Deres naboer opfatter de som uterlige, som nogle værre nogle der drikker på gaden, offentligt viser hvor galt det går i deres familie, råber og skriger til hinanden offentligt, ingen stolthed har, løber ligeså snart de føler sig truet, og aldrig kan stå sammen for at gøre fælles front. Med andre ord,»araber-drengene«kan ikke hos deres nabo genkende de værdier, som de selv mener skal styre ens offentlige adfærd. De opfatter dem som barbarer. Var de ikke musli- Odense Rapporten 62 Det knuste spejl

63 mer, men kristne, ville de nok bruge ord som»ukristelige«og»hedenske«.»tøserne«har dette til fælles med»araber-drengene«. De kan nemlig hellere ikke tåle fremmede.»tøserne«kan ikke lide deres nabolag, fordi det er fyldt med fremmede, som de indrømmer ikke at kende, men som de ikke desto mindre anklager for deres dårlige opførsel, som ikke adskiller sig væsentligt fra deres egen.»tøserne«betegner de fremmedes adfærd som udansk, med andre ord: de betegner også de fremmede som barbarer. Der er dog undtagelser for nogle af pigerne. Undtagelserne er de fremmede, man kender og måske går sammen med. De opfattes som værende anderledes, som værende ordentlige. Da denne type opfattelse ikke er noget, disse grupper unge har monopol på, kan det nok ikke skade igen at citere gode gamle Michel de Montaigne [Essais ( ) Ch. I, 31 på dansk hos Gyldendal], som nogen har haft det privilegium at læse og reflektere over i skolen. Konfronteret med europæernes dømmende forhold til den latinamerikanske befolkning, som de lige havde opdaget, skrev han: Alt det, mennesket ikke er vant til, kalder han barbarisk. Vi har ingen andre kriterier for, hvad der er sandt eller rigtigt end de meninger og traditioner, der forekommer i vores eget land. Der finder vi altid den perfekte religion, den perfekte politik, den mest veludviklede og perfekte måde at gøre alting på. Nabolaget fungerer for pigerne som en slags legeplads. Det samme gør sig gældende for drengene, men det er en farligere legeplads, det er nærmere en slagmark. Både drenge og piger tager gerne til andre kvarterer og byer, hvor man har forbundsfæller. På den måde har man et vidtstrakt netværk. For pigerne har legepladsen netop karakter af legeindstillingen. Det er ikke uskyldig leg, som når man taler om børn, men uansvarlig leg i betydningen legen leget af nogle mennesker, der burde tage sig selv alvorligt.»tøserne«opfatter sig som parkeret og har svært ved at forestille sig, at de kan gøre noget ved det, hvorimod drengene føler sig som havnet midt i en losseplads, som på en måde er endnu være end den, de har kendt før i de krigshærgede lande, de kommer fra, fordi her er så mange mennesker, som efter deres mening opfører sig endnu mere upassen- Odense Rapporten 63 Det knuste spejl

64 de, end det de har oplevet før, simpelthen fordi værdigrundlaget er så fjernt fra deres. Alt dette kan igen opsummeres i et sammenligningsskema Sammenligningsskema om skolen og nabolaget»tøsernearaberne«10 Skolen/funktion Kaffestuen Teatersalen 11 Skolen/image Hullet Bremsen 12 Lærerne/funktion Opvarterske/Tjener Teatermalere 13 Lærerne/image Halskrave Halsbånd 14 Kammerater/funkti. Maven Øjet 15 Kammerater/image Tåge Laserstrålen 16 Mine muligheder Jeg kan ikke Jeg må ikke 17 Nabolaget/funktion Legepladsen Slagmarken 18 Nabolaget/image Parkeringspladsen Lossepladsen 19 Nabolaget/folk Udanske Barbarer 20 Territoriet Kvarteret Landet Netværket og vennerne Netværk defineres her som de faktiske og mulige relationer, som de unge, der her er tale om, har eller kan have med andre mennesker, hvis vi ser bort fra familien og det offentlige system, som omtales andet sted i rapporten. Vennerne defineres som de nærmeste mennesker, man har til at dele erfaringer og oplevelser med. Medlemmerne af begge grupper har ikke ret meget at forvente fra deres netværk.»tøsernes«netværk fungerer nærmest som en klippevæg, de støder på, og som forhindrer dem i at komme videre, dvs. i at komme ud. Deres netværk er faktisk usynligt, nærmest ikke eksisterende som så. Det er anonymt, idet pigerne ikke engang kan sætte navn på de mennesker, det kunne bestå af.»tøsernes«relationer skifter konstant, og de virker ikke særlig interesseret i priviligerede forhold. De er for besværlige, siger de. De aner ikke, hvad de skal stille op med venner. De vil helst nøjes med en bamse eller et dyr, fordi den eneste forventning, de har til dem, er, at de skal Odense Rapporten 64 Det knuste spejl

65 være til stede rent fysisk. Det mest aktive, vennerne skal være, er en pude, et øre, men de opfattes ikke som personer, og forholdet opfattes ikke som gensidigt. Mange af pigerne taler dobbelttydigt, eksempelvis om det at komme i kontakt med folk. For eksempel hedder det, at pigen grundet sine mange skoleskift har lært at komme i kontakt med folk. Samtidigt udtrykker pigen, at hun skal kunne genkende sig selv i de folk, hun skal i kontakt med, før det er en ordentlig relation.»tøsernes«vennegrupper betegnes af de mennesker, som kender til dem, som flygtige, tyndhudede, sårbare og præget af stor udskiftelighed. Bemærkelsesværdigt er det, at den eneste pige i gruppen, som har en mandlig ven, hun ser regelmæssigt, der faktisk har et arbejde, ikke engang ved, hvilket arbejde hendes ven har.»araber-drengene«er ikke særlig gode til at udveksle erfaringer og oplevelser sammen med deres venner, men de gør det trods alt. Deres venner er for dem deres nerve. De lever jo i en fremtrædende bande, hvor hvert enkelt medlem skal vise mod og fungere som en del af en beskyttelsespalisade for én. Ikke desto mindre er kvaliteten af deres netværk som kviksand, der trækker dem i afgrunden. Såvel de forbilleder som de faktiske relationer og handlinger, deres netværker tilbyder og påbyder, virker katastrofale for dem og for det omgivende samfund. De er faktisk godt på vej til at blive en del af noget, som man andre steder kalder en mafia. Men dette bringer os til det næste afsnit, der handler om de unges kvalifikationer. Inden vi når så vidt, bør vi også her opsummere ligheder og forskelle vedrørende netværker og venner i en sammenligningsskema, som findes på næste side Skema vedrørende netværket og vennerne»tøsernearaberne«21 Vennerne/funktion Øret Pude Nerven Banden 22 Vennerne/ideal Bamsen Palisade 23 V. /forventninger Tilstedeværelse Mod 24 Netværker Vejrhane Kviksand 25 Netværk/mulighed Klippevæg Afgrund 26 Netværk/synlighed Anonymt Fremtrædende Odense Rapporten 65 Det knuste spejl

66 Kvalifikationer og fremtidsmuligheder Kvalifikationer har disse unge ikke ret meget af. Ikke desto mindre har»araber-drengene«tydeligvis relativt bedre kvalifikationer end»tøserne«. Relativt, fordi samfundet måske er bedre tjent med pigernes selvdestruktive form for aggressivitet, som mest er vendt mod dem selv, end drengenes, som mest er vendt mod andre tilfældigt forbipasserende. Begge grupper besidder elendige kvalifikationer. De kan hverken udtrykke sig, bearbejde erfaringer, eller respektere. Ikke desto mindre er det»araber-drengene«som såfremt de ikke havner i fængsel vil have de bedste muligheder for at overleve, fordi de er mest vant til at omgås andre og klare sig selv uden anden hjælp end den, de får via deres egen bandes kriminelle handlinger. De har, som sagt, gode kvalifikationer til at fungere i en mafia. Såfremt de ikke bliver forhindret i det, er der en stor risiko for, at de eneste ikkearabere, de vil respektere, er nogle medlemmer af bestemte rockergrupper, som efter deres egen mening overlever ret godt. Drengene mener også at være tilstrækkelig kvalificeret til at kunne klare sig selv og opfatter det meste af det, som det danske samfund præsenterer dem for, som forhindringer. Det er måske derfor, at deres fremtidshorisont er fire meter høj. De kan ikke se om på den anden side, men de drømmer om at blive magtfulde og betydningsfulde. De mener, at de nok skal blive respekteret på en eller andet måde engang.»tøserne«, selvom de også kan være meget voldelige og slå igen, har de meget anderledes erfaringsgrundlag end»araber-drengene«. Der, hvor drengene er vant til at omgås andre fra deres bande, har pigerne mest erfaring med at være til for andre i deres familie eller som halvt prostituerede. Til forskel fra drengene er de mere realistiske vedrørende deres kvalifikationsniveau, selvom de ikke bekymrer sig om det. De kan ikke se horisonten, de kikker ikke den vej. Fremtiden er ikke deres egen, den tilhører andre, eller måske skæbnen. De kan godt tale om, hvad de kunne tænke sig at være, men de forestiller sig ikke, at de selv skal yde noget for det. Måske får de det i lykkeposen, fra kommunen, eller i Lotto. Begge grupper har fuldstændig urealistiske fremtidsvisioner. Selvom de ikke engang kan klare en almindelig skolegang, forestiller de sig gerne som læge eller dyrlæge i fremtiden. Drengene taler dog mest Odense Rapporten 66 Det knuste spejl

67 om håndværkerfag så som mekaniker, og pigerne taler også om at være pædagog, men begge disse fag kræver også høje kvalifikationer, og det fornemmer de ikke Sammenligningsskema vedrørende de unges kvalifikationer og deres fremtidsmuligheder»tøsernearaberne«27 Kvalifikationer Ingen Ingen 28 Erfaringsgrundlag Væren for andre Væren med andre 29 Kvalifik./faktiske Prostitution, Kriminalitet Kriminalitet, Overlevelse 30 Kvali./selvvurderet Elendige Tilstrækkelige 31 Dansk sprog Til husbehov Til nød 32 Fremmedsprog Ingen Arabisk 33 Fremtiden Ingen horisont Horisont er 4 m høj 34 Fremtidsprojekt Intet projekt Blive respekteret 35 Fremtidsvision Hulen Fyrtårnet 36 Fremtidsmulighed Skæbnen Hæmmet 37 Fremtidsbeskæftig. Pædagog/dyrlæge Mekaniker/læge Karaktertræk Enhver vurdering af menneskelig adfærd hviler på det værdigrundlag, man foretager vurderingen på. Den er også afhængig af afstanden mellem dette værdigrundlag og det værdigrundlag, som de mennesker, man tillader sig at vurdere, støtter sig til i deres adfærd. Med andre ord: To værdisystemer mødes: den vurdererende og den vurderede; og afstanden mellem disse to får betydning for det man er i stand til at se, forstå og tolke. Det, man selv anser som vigtigt og som uvæsentligt, bestemmer den type af nuancer, man ser i andres adfærd og værdisystemer. Et eksempel kan hjælpe med at forklare, hvad der menes hermed. Ude på landet kan man møde landmænd, som stadig dyrker deres afgrøder, som deres forfædre gjorde for mange år siden. De lever ved siden af andre landmænd, som driver landbrug ved hjælp af edb- Odense Rapporten 67 Det knuste spejl

68 udstyr og kemikalier og økologiske landmænd, som går meget op i ikke at anvende kemikalier. Medlemmer af de to sidste grupper vurderer en landmand fra den første gruppe på vidt forskellige måder, da de gør det på hver deres individuelle forskellige værdigrundlag. De vil således hæfte sig ved vidt forskellige ting. Måske vil den industrielle landmand hæfte sig ved, at produktiviteten er alt for lav, mens den økologiske landmand vil hæfte sig ved, at den traditionelle landmand dyrker sin afgrøde alt for tæt på en nabolandmands sprøjtede areal. Bymennesker, som ikke er vant til landbrug, vil måske ikke engang kunne finde en eneste forskel på de tre landbrugstyper. Når vi her udtaler os om de unges karaktertræk og tillader os at vurdere dem sker det på grundlag af hovedsagligt to erfaringsområder: en videnskabelig og en politisk. Velvidende at videnskab og politik påvirker hinanden. 1) Den socialpsykologiske tradition tilbyder en viden om den måde, hvorpå individer og grupper forholder sig til sig selv og til hinanden på. På det grundlag kan man kategorisere menneskelig adfærd. 2) Det danske samfund har oparbejdet en række kategorier til at kategorisere sine medlemmers opførsel. Således anses én type adfærd for at være kriminel, en anden som respektabel. Vi er således klar over, at aggressivitet og tryghed er kulturrelative begreber. Ikke desto mindre må vi gå ud fra vort samfunds mest gængse værdier og normer og forsøge at bedømme, hvorvidt disse unge menneskers adfærd kan siges at være afvigende i forhold til disse og hvordan. Det forsøger vi at gøre i det følgende: Inden for rammerne af nutidens danske samfund og i lyset af socialpsykologisk viden kan disse unge betegnes med begreber som skamløse, farlige, utilregnelige Nu da gyldighedsrammerne for vores udsagn er præciseret, kan vi udtale følgende: Begge grupper af unge er fuldstændig utilregnelige, dvs. at de ikke er til at stole på, da hverken de selv eller samfundet har styr på deres adfærd. De er også begge meget aggresive og hensynsløse, men der er trods alt forskelle.»tøsernes«aggressivitet vender sig mest mod dem selv ; de bliver selvdestruktive.»tøserne«er indadvendte, Odense Rapporten 68 Det knuste spejl

69 hvorimod»araber-drengene«er mere udavendte, og deres hensynsløshed er ligeledes mere udadvendt end»tøsernes«, den viser sig mere som ligegyldighed. For»tøserne«er vold ikke et middel til at styrke deres spejlbillede. De får ikke mere selvværd og føler sig ikke mere velanset af kammeraterne af at reagere voldeligt.»tøserne«ser vold som et forsvarsmiddel. Dermed adskiller de sig fra «araber-drengene», for hvem det at begå vold sammen med kammeraterne eller i deres påsyn styrker éns anseelse og selvværd. Med vold viser de, at de er stærke og modige, at de kan klare sig selv, og at man kan regne med dem. Volden er en iscenesættelse af deres mod og styrke for dem selv og omverdenen. Den er et bevis på, at de ikke er bange for noget, at de kan klare sig selv, at man kan regne med dem, at de betyder noget.»araber-drengene«bruger vold som et identitetsmiddel. For dem har volden med ære og skam at gøre.»tøserne«er derimod ligefrem»skamløse«, dvs. at de ikke føler skam. For at føle skam skal der et minimum af selvværd til. Som bekendt er der en enkelt eller to, som har lidt mere selvværd end de andre, men som type karakterisers»tøserne«netop ved et nærmest totalt fravær af selvværd. Hvorimod»araber-drengene«stadig har en vis form for selvværd. Derfor selvom nogle almindelige danskere vil kalde deres opførsel for skamløs anvender de faktisk evalueringskriterier, som hidrører fra skamfølelsen. Deres skamfølelse indskriver sig dog på en anderledes evalueringsskala end den almindelige danske. Det, de går op i, er nemlig deres ære, som er meget mere kollektivt defineret, end man er vant til i mere almindelige danske miljøer. De har således ligefremt lært at gå op i deres ære, at opføre sig stolt, der hvor»tøserne«har lært at være ligeglade med såvel sig selv som med andre. Det er via stolthed og ære, at»araberdrengenes«såkaldte skamløshed viser sig. Vi mener derfor, at de faktisk ikke er skamløse, men stolte på en anden måde end de fleste danskere, og at deres adfærd bliver tolket af danskere som skamløs. Dermed har vi ikke sagt, at den ikke er forkastelig. Det er den, da den er ødelæggende for såvel samfundet som dem selv. Men det er efter vores mening vigtigt at gøre sig klart, at pigernes og drengenes karakterer adskiller sig på den måde, at»tøserne«som regel fuldstændigt har mistet eller aldrig fået udviklet et selvværd, hvorimod»araber-drengene«igen som regel føler selvværd. Problemet Odense Rapporten 69 Det knuste spejl

70 er, blot at det er et meget firkantet selvværd, dvs. at de evalueringskriterier, som anvendes til denne selvværdsfølelse, er meget mangelfulde. Der er så godt som kun et evalueringskriterium: den meget vage følelse, om den unge føler sig respekteret. Dette kriterium kan kaldes»æren«. Det er noget, de går op i, men som de efter alt at dømme har meget svært ved at definere. Måske lige så svært som det er for mange i den sociale sektor at definere, hvad de forstår ved»tryghed«, selvom de kan genkende en længsel efter tryghed hos»tøserne«for eksempel. Styret af så ensidig en dimension, er dynamikken i»araber-drengenes«selvværds ikke særlig fleksibel og kan virke meget negativ. Dette er for os at se en afgørende forskel, man skal være opmærksom på, når man skal udtænke alternative kommunikationsformer med de to grupper af unge, som blev undersøgt. Vi mener faktisk, at et af de vigtigste kriterier for at afgøre, hvorvidt adfærdsvanskelige unge er nærmest fuldstændig tabt eller ej, er, om der stadig er lidt selvværd at bygge på. Det skal også nævnes, at en del af»araber-drengene«kender meget lidt til selvværd. Dette forekommer sjældenere end hos»tøserne«på grund af det stærke gruppepres, manddomsidealer samt æresbegrebet, som hersker såvel i familien som i banderne. Med så enkelt et princip i hovedet er de unge nærmest»hjernevasket«til forskel fra»tøserne«, som er nærmest»hjernedøde«. Og nu da vi er ved at skrive om, hvad disse unge bruger deres kropslige potentiale til, kan man også bemærke, at pigerne mest bruger deres krop som byttemiddel, mens drengene udnytter kroppen som et voldsmiddel. Begge grupper opfatter sig ikke som ansvarlige over for noget som helst. Med andre ord, de føler sig ikke skyldige. Noget som det er værd at bemærke, når det meste af den officielle kommunikation, som samfundet har med dem, består i at sige, at de er nogle stakkels uskyldige, men at de på den anden side bør føle sig skyldige. Det er dog interessant at bemærke, at den manglende skyld udtrykker sig på to forskellige måder. Hos»tøserne«sendes skyld videre til systemet og herunder kommunen. Hos»araber-drengene«sendes skylden videre til andre i almindelighed. Begrebet»de andre«inkluderer også kommunen, men også danskerne i almindelighed og endda deres egne kammerater i banden. Odense Rapporten 70 Det knuste spejl

71 Eksempelvis har»araber-drengene«nemt ved at fralægge sig ansvaret for deres egen gruppes gerning. Det er altid de andre, som bærer ansvaret. Hvad der faktisk skete er sådan set ligegyldigt, fordi man er sikker på, at det er de andre, som er de dumme. Det passer nogenlunde til de beskrivelser, de overlevende gav af forholdene i koncentrationslejrene, hvor sultne fanger blev tvunget til at spise mad smidt på jorden, for derefter at få at vide, at de ikke kunne være rigtige mennesker, siden de spiste som grise [Robert Antelme, L espèce humaine, Paris1957, p. 82]. Interessant er det også at høre, hvordan»araber-drengene«straks giver skylden til de dumme politifolk hvis disse udpeger en gerningsmand, som de udmærket ved, ikke er den skyldige. At det er den forkerte mand, som bliver straffet for noget, han ikke har gjort, generer ikke deres samvittighed, da de tillægger politifolkenes opklaringsfejl langt større betydning end deres egne kriminelle handlinger. Fælles for de to grupper unge er, at skyld ikke er noget man selv har, men noget man tillægger andre. De unges vurderingsevne er iøvrigt ikke særlig udviklet. Vi har især hæftet os ved de mange selvmodsigelser, som karakteriserer pigernes udsagn og det fravær af nuancer, som man møder hos drengene. Deres manikæisme (dvs. deres tendens til ikke at kunne se nuancer, men opfatte alt som værende enten sort eller hvidt, godt eller skidt), er iøjenfaldende: de ser alt i sort og hvidt. Det gør dem til lette ofre for dogmatiske grupper som fundamentalistiske eller fremmedhadende grupper. I det følgende skema opsummeres karaktertrækkene for de to grupper unge, sådan som vi har oplevet dem. Odense Rapporten 71 Det knuste spejl

72 Sammenligningsskema vedrørende de unges karaktertræk»tøserne«38 Karakteren Utilregnelig Skamløs Selvdestruktiv Ligegyldig»Araberne«Utilregnelig Stolt Aggressiv Hensynsløs 39 Dømmekraft Selvmodsigende Bornert 40 Evalueringsprincip Ingen Kun ét: Æren 41 Ønsket Tryghed Respekt 42 Ansvaret Systemets skyld Andres skyld 43 Hjernen Sovemidlet Vaskemidlet 44 Kroppen Byttemidlet Voldsmidlet 45 Volden Beskyttelse Prydelse Identitet I kapitel fire vil vi skrive lidt mere om identitetsdannelsen i almindelighed samt om de problemer, som de undersøgte unge er konfronteret med, netop på grund af en problematisk identitetsdannelse. Her vil vi forsøge at uddybe vores beskrivelse af de unges karaktertræk ved hjælp af identitetsbegrebet, som det defineres i kapitel fire, hvor vi understreger betydningen af»de andre«og af de andres blik for identiteten.»de andre«er for»tøserne«en del af møblementet, dvs. noget dødt. Men de står i vejen, de er ikke til ret meget nytte, og man ved ikke rigtigt, hvordan man skal forholde sig til dem. Man er dog klart overbevist om, at der er mange fremmede rundt omkring, og at de er»udanske«, dvs.»fremmede«, uden at man rigtig ved, hvad der skal ligge i det, men noget negativt i hvert fald.»araber-drengene«kender til denne negativitet af begrebet»fremmed«i begge betydninger. De bliver selv opfattet som fremmede, og de kan ikke tåle de andres blik, som fortæller dem hvert øjeblik, at de er fremmede. De afviser de andres blik. Samtidig opfatter de selv danskerne som fremmede og betegner dem dvs. danskerne som de mest kender fra det kvarter, hvor de bor som uterlige kujoner. Såfremt de finder en, Odense Rapporten 72 Det knuste spejl

73 som ikke er det, er det selvfølgelig undtagelsen, der bekræfter reglen. En tilbøjelighed som man møder hos enhver racist, ligegyldigt hvor vedkommende er født. Den manglende respekt for»de andre«er også tydelig i den måde, hvorpå»araber-drengene«(husk igen, at vi her kun taler om dem, som tilhører den gruppe, vi har undersøgt) betragter de danske piger, som de af og til har et forhold til. De opfatter dem som ikke respektværdige, netop på grund af deres anderledes måde at forholde sig til seksualitet og mændene på. De beskriver dem som en slags medicin, og generelt er kvinder for dem noget, man skal disponere over, og som ikke har ret meget at skulle have sagt. For»araber-drengene«er»de andre«nærmest bolde, de skal kunne lege med. Hvorimod for piger er»de andre«som sagt mest en væg. I en væg er der ikke ret meget dynamik. Den står allerhøjest i vejen, men man har en tendens til at glemme den. Den står der bare. Nogle gange kan den være til besvær. Det er det modsatte køn for eksempel.»tøserne«oplever mænd som en slags sygdom eller virus, man ikke kan gardere sig helt imod. Det, der styrer disse unge det som er centralt i deres identitet er for os at se angstfølelsen. Kort kan man sige, at angsten er noget, man ikke ved, hvor kommer fra. Skyld føler man kommer indefra og skam mest udefra via de andres blikke. Alle mennesker føler i mere eller mindre grad skam, skyld og angst, men ikke i lige proportioner og på samme måde. Skam eksempelvis fylder en betydelig plads hos»araber-drengene«og næsten ingen hos»tøserne«. Og måden skam opfattes og virker på, er også anderledes hos»araber-drengene«end hos en del ældre danske personer som stadig ofte lader sig styre af skamfølelse, når de skal ud at handle for eksempel. Hos»araber-drengene«opleves skammen som ærestab, og den giver næring til aggressiviteten, hvorimod den mest opleves som usikkerhed over for egen opførsel hos ældre danskere og munder ud i flovhed. Hos»araber-drengene«kendes ingen flovhed: Man kunne sige, at deres skam er en æreskam, ikke en flov-skam. Som sagt er skylden i disse grupper ikke noget, man har, men noget man tillægger andre. Men der er trods alt en lille forskel mellem Odense Rapporten 73 Det knuste spejl

74 »araber-drengene«og»tøserne«.»araber-drengenes«æresbegreb fylder så meget, at der ikke er megen plads til skylden, og hvis de for eksempel påtager sig ansvar for at passe på deres mor eller søster, er det stadig ære-skammen, der kommer til udtryk.»tøserne«har ikke nogen ære-skam, de er jo uden skamfølelse, de har heller ikke nogen skyld, men der er en større sandsynlighed for, at man kan appellere til en vag erindring om, hvad skyld handler om af to grunde: 1) skyldfølelsen har været central hos nogle af deres forældre, 2) de sociale myndigheder har oftest på negativ vis kommunikeret noget om skyld. Det er dog efter vores mening ikke ret sandsynligt, at man vil kunne animere den eventuelle rest af skyldfølelse. Nogen vil måske tænke: Skal de nu også føle skyld? det er for galt! Har de ikke problemer nok? Men vores bemærkninger er ikke rettet mod de unge, men mod de gængse kommunikationsstrategier, som forudsætter, at skyldfølelsen er til stede. Det afgørende hos de to grupper af unge er angstfølelsen, men den virker forskelligt. Angsten hos»tøserne«virker centripetalt, den resulterer i passivitet og selvdestruktion, hvorimod den hos»araberdrengene«virker centrifugalt, kombineres med ære-skammen og munder ud i aggressivitet mod andre, som kan være en hvilken som helst forbipasserende. Dette adfærdsmønster hænger sammen med deres føromtalte manglende dømmekraft og manikæisme. Man kan sige, at identitetsprincippet er passivt hos»tøserne«og reaktivt hvorved forstås at en reaktion provokeres på grundlag af negative billeder hos»araber-drengene«. De negative billeder, som samfundet sender mod disse to grupper af afvigere, opfattes nemlig meget stærkere af»araber-drengene«end af»tøserne«. De sidste accepterer eller ligefrem overser de negative signaler, hvorimod de første mærker dem meget stærkt og endda forstærker dem i en overdreven grad. Overdrivelse er også termen, som kan bruges til at karakterisere»araber-drengenes«kollektive identitet, da den får en alt for stor betydning i forhold til, hvad der anses for at være en vellykket Odense Rapporten 74 Det knuste spejl

75 identitetsdannelsesproces. (Se kapitel 4).»Tøserne«derimod underdriver fuldstændig betydningen af deres kollektive identitet. På det grundlag forekommer det os svært at acceptere, at man forestiller sig, at man ved hjælp af lidt god vilje, ved eksempelvis at række en hånd eller at have en autentisk samtale med disse unge vil kunne styrke deres identitet. For os at se er problemet underdrevet af myndighederne og mange af dens repræsentanter: Der er så godt som intet grundlag for genopbygning af en identitet hos de unge. Grundlaget er måske lidt større hos»araber-drengene«end det er hos»tøserne«, men der er med god vilje ikke ret meget at arbejde med. Alt dette kan føres ind i et opsummeringsskema til brug for diskussionen Sammenligningsskema vedrørende de unges identitet»tøsernearaberne«46 Den anden Væg Bolden 47 De fremmede Udanske Uterlige, Kujoner 48 Det andet køn Sygdom / Virus Ejendom / Medicin 49 Den andens blik Accepteres Afvises 50 Identitet Mest angststyret Skam- og angststyret 51 Identitetsprincip Passiv Reaktiv 52 Negative billeder Overses / Accepteres Mærkes / Forstærkes 53 Skam Skamløse Som ærestab 54 Skyld Svag fornemmelse Kendes kun som via forældrene de andres skyld 55 Angst Helt centralt Centripetal Grundlæggende Centrifugal 56 Selvværd Ikke udviklet Lidt, men forstenet 57 Kollektiv identitet Underdrevet Overdrevet 58 Identitetsgrundlag Fraværende Snævert Odense Rapporten 75 Det knuste spejl

76 Samfundet Begge grupper angriber deres fremmede for at være uterlige og kujonagtige og samfundet for at bære skylden for de fleste af deres problemer. Lad os nu se lidt mere i detaljer på, hvordan de forholder sig til deres samfund og til dets sociale normer herunder kriminalitet. Kriminalitet er en vane for begge grupper. Den er en måde at tilegne sig noget, som man ellers ikke ville kunne, da man er fattig. Dermed begår især pigerne berigelseskriminalitet som følge af»nødvendighed«, både i egentlig og i overført betydning. Man føler, det er nødvendigt for ens overlevelse samtidig med, at det er nemmere at rationalisere sine holdninger til det at stjæle hen i betydningen: Det er nødvendigt. Det er ligeledes en form for tidsfordriv, da man også er fattig på andet end penge. Man har tid, men man er også mest til underholdning. Der skal ske noget. Oplevelsestrangen er dog størst hos»araber-drengene«, hvor kriminalitet ligefrem bruges som socialisationsfaktor, hvilket selvfølgelig har dramatiske konsekvenser, eftersom integrationen af de yngste i det danske samfund dermed fungerer baglæns. Der er den finesse ved de to gruppers kriminalitetsudøvelse, at det tit nu siden grupperne er kommet i kontakt med hinanden er pigerne, der støber de kugler, drengene sender videre i form af kriminelle handlinger. Set ud fra det aspekt handler kriminaliteten om at begå sig i det sociale miljø. Begge grupper er voldelige og de stjæler. Drengene begår røverier. I begge grupper findes der en del unge med alarmerende stofmisbrug. Den afgørende forskel er, at drengene er mere systematiske i deres kriminalitet. Tendensen til organiseringen er så klar, at man kan frygte en fremtidig organisering i mafia-bander, hvorimod det sandsynlige for»tøserne«er prostitution og accelererende stofmisbrug. Stofmisbrug kan have to forskellig funktioner. Det ser ud til, at stoffer mest anvendes som modermælkserstatning for»tøserne«. Det skaber falsk tryghed.»araber-drengene«bruger det nok mere som fyrværkeri, da de søger action i det meste af det, de foretager sig. Odense Rapporten 76 Det knuste spejl

77 Som tidligere nævnt (i & ) har begge grupper en meget ringe opfattelse i begge betydninger af ordet af det offentlige system: de forstår ikke, hvad det går ud på, men de har en negativ opfattelse af det. For»tøserne«er det dog noget de har en fornemmelse af at have krav på.»araber-drengene«oplever det mest som noget, der skal modarbejde dem. Måske vil de sociale myndigheder kunne genkende sig selv i den måde, grupperne opfatter dem:»tøserne«opfatter det offentlige system som en slags sikkerhedsnet, hvorimod»araber-drengene«er mere tilbøjelige til at opfatte systemet som forhindringerne i et forhindringsløb. Vi har kunnet mærke en vis tilbøjelighed fra de sociale myndigheders side til selv at opfatte deres arbejde med disse to grupper som henholdsvis etableringen af et sikkerhedsnet under pigerne og organisering af afledende forhindringsløb for drengene. De unge har absolut ikke et positivt billede af de sociale myndigheder og politiet.»tøserne«opfatter dem som noget ineffektivt (for sent, for lidt), og»araber-drengene«som noget dumt og aggressivt. Samfundet er selvfølgelig en abstrakt størrelse for såvel»tøserne«som»araber-drengene«. Men medens de første opfører sig, som om de nærmest ubemærket bliver opløst i samfundet, har de sidste ambitioner om at blive integreret i det. Denne ambition opfatter vi som et grundlag, man kunne prøve at arbejde mere konsekvent og målrettet på. Det bliver dog svært siden disse drenge samtidig opfatter såvel kommune som politi som nogle racistiske dummepetere, som provokerer dem ved enhver lejlighed. På næste side findes et skema over de skitserede forskelle. Odense Rapporten 77 Det knuste spejl

78 Sammenligningsskema vedrørende de unges forhold til samfundet»tøserne«59 Kriminalitet Tyveri Vold Stoffer 60 Kiminalit./funktion Berigelse Vane Tidsfordriv»Araberne«Vold Røveri Tyveri Stoffer Oplevelse Berigelse Socialisering Tidsfordriv Vane 61 Kriminalit./image Nødvendighed Markering 62 Kriminalit./tendens Prostitution Mafia 63 Stofmisbrug Modermælk Fyrværkeri 64 Det offentlige Sikkerhedsnettet Forhindringsløbet 65 Kommune Fond, Far & Mor Dummepeter 66 Politiet Serviceorgan Racister Provokatører 67 Samfundet er til at Opløses i Integreres i Værdier Grundværdier og forbilleder spiller en væsentlig rolle i identitetsprocessen. De skubber på og trækker i personen, kan man sige. De undersøgte unge har ikke særlig mange grundværdier, og de reflekterer ikke over dem. Disse værdier afspejles dog tydeligt i deres adfærd og det de siger, selvom deres måde at leve op til dem på er betydeligt anderledes end de fleste ansatte i det sociale system vil anse for at være ønskeværdig.»tøserne«har således hverken fået, oplevet eller været i stand til at give den loyalitet og trofasthed, som de søger.»araber-drengenes«særlige version af ære og magt, som noget man skal tilstræbe, er hverken imponerende eller anbefalelsesværdig, men de går meget op i den. For dem er friheden for ærens skyld, hvorimod»tøserne«selvom de tydeligvis ikke kan hvile i sig selv mest opfatter friheden som det at være fri for de andre. Begge grupper Odense Rapporten 78 Det knuste spejl

79 henter forbilleder i mediernes verden og i de mennesker, de møder. Pigerne har mest billeder fra de udsendelser, som de ukritisk kikker på, ligegyldig hvad der vises på skærmen. De er også imponeret over nogle af de mennesker, som kommunen har sendt til dem for at hjælpe dem. Derfor kunne de tænke sig at være lige som dem.»araber-drengene«lader sig også imponere af mediehelte, og mest af de voldelige Rambo-agtige, mandlige figurer, de vælger at lade sig underholde med. Men det er storebrorens idealbillede, som overskygger alle de andre. Hos»tøserne«derimod er det deres enten forsvundne eller stadig»levende«bamse der skygger men dog mindre, for medieheltene. Ingen af grupperne gør sig egentlige tanker om identitet og værdier. Det nærmeste»araber-drengene«kommer, er at henvise til æren og for»tøsernes«vedkommende ved at afsløre en manglende selvanseelse. Skulle vi antyde en filmisk metafor i denne sammenhæng, kunne vi henvise til filmen Grimlins for pige-gruppen og Good Fellas for drenge-gruppen. Den sidstnævnte film kan varmt anbefales alle, som interesserer sig for kriminalitet.»grimlins«ser søde ud, men behandler man dem på en særlig måde, forvandler de sig til uhyrer.»tøserne«er styret af eksterne omstændigheder, som kan gøre dem til uhyrer meget hurtigt, men de kan også være meget søde til tider.»good Fellas«er skurke, som har udviklet et alternativt fællesskab, som dog lider af en grundlæggende selvmodsigelse, der gør det umuligt at trives fuldt ud i det: Ens venner ( fellas = fellows = fælle ) kan man og må man ikke stole på, samtidig med at det man foretager sig, netop hviler på myten om sammenhold, som man skal hengive sig til. Ikke desto mindre er dette yderst problematiske sammenhold værdsat af disse unge, som ikke kan få etableret nogen anden form for fællesskab, som kunne være mere gavnlig for så vel dem selv som for samfundet. En dyrisk metafor kunne ligeledes være»vildkatte«for de første og»ulve«for de sidste. På næste side findes det sammenligningsskema som opsummerer ovenstående om værdier og metaforer. Odense Rapporten 79 Det knuste spejl

80 Sammenligningsskema vedrørende de unges værdier»tøsernearaberne«68 Forbilleder Bamse/Mediehelte Storebroren 69 Grundværdier Loyalitet Trofasthed Ære Magt 70 Friheden Fra de andre For ærens skyld 71 Hård kerne Ingen selvanseelse Æren 72 Filmisk metafor Gremlins Good Fellas 73 Dyrisk metafor Vildkatten Ulven Begge de undersøgt grupper har både meget til fælles og udviser betydelige forskelle. Vi håber, at disse ligheder og forskelle vil give anledning til en konstruktiv debat med henblik på konsekvenser for såvel det kriminalpræventive arbejde som det sociale arbejde. Da det kan være praktisk i forbindelse med diskussionerne at have alle metaforer samlet på et par sider, tillader vi os at reproducere dem alle herefter i et skema. Odense Rapporten 80 Det knuste spejl

81 3.4.2 Det samlede sammenligningsskema 1/3»TøserneAraberdrengene«1 Familien/funktion Kødhakker Piedestal 2 Familien/image Kødfars Piedestal 3 Familieideal Ønskefarm Piedestal 4 Faderen/funktion Våd sæbe Papkasse 5 Faderen/image Tabt Degraderet 6 Moderen/funktion Våd sæbe Tøjkurv 7 Moderen/image Vrag Statuette 8 Søskende Babyen Storebroren 9 Boligen Campingpladsen Moderlandet 10 Skolen/funktion Kaffestuen Teatersalen 11 Skolen/image Hullet Bremsen 12 Lærerne/funktion Opvarterske/Tjener Teatermalere 13 Lærerne/image Halskrave Halsbånd 14 Kammerater/funkti. Maven Øjet 15 Kammerater/image Tåge Laserstrålen 16 Mine muligheder Jeg kan ikke Jeg må ikke 17 Nabolaget/funktion Legepladsen Slagmarken 18 Nabolaget/image Parkeringspladsen Lossepladsen 19 Nabolaget/folk Udanske Barbarer 20 Territoriet Kvarteret Landet 21 Vennerne/funktion Øret Pude Nerven Banden 22 Vennerne/ideal Bamsen Palisade 23 V. /forventninger Tilstedeværelse Mod 24 Netværker Vejrhane Kviksand 25 Netværk/mulighed Klippevæg Afgrund 26 Netværk/synlighed Anonymt Fremtrædende 27 Kvalifikationer Ingen Ingen 28 Erfaringsgrundlag Væren for andre Væren med andre 29 Kvalifik./faktiske Prostitution, Kriminalitet Kriminalitet, Overlevelse 30 Kvali./selvvurderet Elendige Tilstrækkelige 31 Dansk sprog Til husbehov Til nød 32 Fremmedsprog Ingen Arabisk Kilde: Dominique Bouchet, Det knuste spejl, Odense Universitet / Odense Rapporten 81 Det knuste spejl

82 2/3»TøserneAraberdrengene«33 Fremtiden Ingen horisont Horisont er 4 m høj 34 Fremtidsprojekt Intet projekt Blive respekteret 35 Fremtidsvision Hulen Fyrtårnet 36 Fremtidsmulighed Skæbne Hæmmet 37 Fremtidsbeskæftig. Pædagog/dyrlæge Mekaniker/læge 38 Karakteren Utilregnelig Skamløs Selvdestruktiv Ligegyldig Utilregnelig Stolt Aggressiv Hensynsløs 39 Dømmekraft Selvmodsigende Bornert 40 Evalueringsprincip Ingen Kun et: Æren 41 Ønsket Tryghed Respekt 42 Ansvaret Systemets skyld Andres skyld 43 Hjernen Sovemidlet Vaskemidlet 44 Kroppen Byttemidlet Voldsmidlet 45 Volden Beskyttelse Prydelse 46 Den anden Væg Bolden 47 De fremmede Udanske Uterlige, Kujoner 48 Det andet køn Sygdom / Virus Ejendom / Medicin 49 Den andens blik Accepteres Afvises 50 Identitet Mest angststyret Skam- og angststyret 51 Identitetsprincip Passiv Reaktiv 52 Negative billeder Overses/Akcepteres Mærkes/Forstærkes 53 Skam Skamløse Som ærestab 54 Skyld Svag fornemmelse via forældrene Kendes kun som de andres skyld 55 Angst Helt centralt Centripetal Grundlæggende Centrifugal 56 Selvværd Ikke udviklet Lidt, men forstenet 57 Kollektiv identitet Underdrevet Overdrevet 58 Identitetsgrundlag Fraværende Snævert Kilde: Dominique Bouchet, Det knuste spejl, Odense Universitet / Odense Rapporten 82 Det knuste spejl

83 3/3»TøserneAraberdrengene«59 Kriminalitet Tyveri Vold Stoffer 60 Kiminalit./funktion Berigelse Vane Tidsfordriv Vold Røveri Tyveri Stoffer Oplevelse Berigelse Socialisering Tidsfordriv Vane 61 Kriminalit./image Nødvendighed Markering 62 Kriminalit./tendens Prostitution Mafia 63 Stofmisbrug Modermælk Fyrværkeri 64 Det offentlige Sikkerhedsnettet Forhindringsløbet 65 Kommune Fond, Far & Mor Dummepeter 66 Politiet Serviceorgan Racister Provokatører 67 Samfundet er til at Opløses i Integreres i 68 Forbilleder Bamse/Mediehelte Storebroren 69 Grundværdier Loyalitet Trofasthed Ære Magt 70 Friheden Fra de andre For ærens skyld 71 Hård kerne Ingen selvanseelse Æren 72 Filmisk metafor Gremlins Good Fellas 73 Dyrisk metafor Vildkatten Ulven Kilde: Dominique Bouchet, Det knuste spejl, Odense Universitet I sidste ende handler den bagstræberiske identitet om at tilkæmpe sig selvværd, værdighed og frihed i den gråzone, man er henvist til for at finde sig selv og de andre. (se side 116) Odense Rapporten 83 Det knuste spejl

84 Dominique Bouchet DET KNUSTE SPEJL Livskræfter et metodeudviklingsprojekt i forhold til de socialt og personligt mest udsatte større børn og unge. ODENSE RAPPORTEN 1999 Dele heraf skrevet i samarbejde med Lars Tidemann: (s ) & 5 (s ) samt Per Østergaard: (s ) Kontaktadresse: Professor Dominique Bouchet SDU - Odense Universitet Campusvej 55, DK-5230 Odense M, Danmark Sekretariat fax: (45) E.mail adresse: dom@sam.sdu.dk Odense Rapporten 84 Det knuste spejl

85 Resignationen er bedre end evigt frustrerede forhåbninger. Jean-Paul Sartre Det mest sande hos et individ, det som er mest karakterisktisk for en selv, er dets mulige fremtid, som dets fortid kun sporadisk antyder. Paul Valéry Den eneste måde menneskene adskiller sig fra hinanden ja endda er til er i deres gerninger. Claude Lévi-Strauss, Der synes at være flest hekse der, hvor man tror på dem. Nicolas de Cues (Krebs) også kendt som Cusanus Analysen De her beskrevne unges adfærd indskriver sig i en personlig og social kontekst. Ønsker vi at forstå disse unge menneskers situation og er vi villige til at tage den udfordring op, som deres vilkår og adfærd stiller for hele fællesskabet må de iagttagelser, vi lige har rapporteret, analyseres yderligere: de skal sættes i et psyko-socio-antropo-logisk perspektiv. I dette kapitel vil de unges væremåder, de problemer, de støder på og skaber for sig selv, deres omverden og samfundet, blive sat ind i et bredere teoretisk perspektiv i lyset af den viden, som psykologien, sociologien, socialpsykologien og antropologien stiller til rådighed. Det handler om at forstå den situation, de unge og fællesskabet befinder sig i for at kunne finde ud af, hvad man kan stille op med den. Hvad er de omtalte unges adfærd udtryk for psykologisk og sociologisk set? Hvordan hænger det sammen med deres livsbetingelser? Hvilke sociologiske og psykologiske processer bygger deres adfærd på? Hvordan kan man påvirke de samfundsmæssige og psykologiske faktorer, som har indflydelse på situationen? Odense Rapporten 85 Det knuste spejl

86 De kommunale myndigheder beklager, at de ikke har kunnet finde en passende måde at kommunikere med disse unge på. De kommunale myndigheder bliver ædt op af deres problemer. De unge giver en masse vanskeligheder til såvel det sociale system som til en del borgere. De bliver brugt af offentligheden til problematiske debatter. Forhåbentligt vil en bedre forståelse af grundlæggende mekanismer bag disse fænomener kunne bruges til at tænke og forankre alternative strategier til forbedring af forholdene. Det er ikke blot kommunikationen med disse unge, der skal forbedres, det er kommunikationen i samfundets institutioner og i de unges eget hoved. (En institution er et værktøj til organisering af det fælles dvs. noget samfundet bruger til at forholde sig til sig selv og styre sine medlemmer. Et hoved er et værktøj til organisering af den enkeltes forhold til omverdenen og til sig selv, dvs. noget et menneske kan bruge til at forholde sig til sine omgivelser og få styr på sig selv). Et af de mest grundlæggende og afgørende møder, som foregår mellem individet og samfundet, kaldes socialiseringsprocessen. 4.1 Socialisering Til forskel fra andre dyr lever mennesket ikke kun i en biologisk verden, men også i en symbolsk verden kulturens verden, som er fyldt med symboler, som kun kan tydes, såfremt man får tolkningsnøglen leveret via opdragelsen i bredeste forstand, dvs. via socialiseringen Socialiseringsprocessen Mennesket er det dyr, som er mest afhængig af informationer, som ikke sidder i generne, men som er eksterne for individerne. Disse informationer optager for vor art en altdominerende plads for såvel individ som samfund. De organiseres i og udgør et symbolsk system (en kultur), som fungerer som et andet genetisk system, der er med til at generere individerne, men udefra. Det afgørende foregår i de indbyrdes relationer individerne imellem. Der finder det nysankomne individ den næring, som gør det til samfundsmedlem. Det er denne proces, der kaldes socialisering. Odense Rapporten 86 Det knuste spejl

87 Med andre ord: det nyfødte barn skal ikke blot have mad, men også hente næring fra kulturen for at kunne blive til noget, der kan kaldes et menneske. Kulturen kan siges at være alt det, som et samfund har lært og skabt og kan kommunikere videre. Kommunikationen er livsvigtig for såvel individ som samfund. Den del af kommunikationen, der går fra samfund til individ kaldes socialiseringsprocessen. Dette ord henviser til de transmissionsmekanismer, hvormed værdierne, normerne og fremgangsmåderne overføres til de nye individer, altså børnene. Det er ved hjælp af denne overførsel, at børnene kan få verden til at tale for dem og skabe deres egne forestillinger og udvikle deres væremåder. Således betegner socialiseringen ikke blot påvirkningen fra samfundet, men også internaliseringen og ikke mindst reorganiseringen hos individerne af de normer, værdier og fremgangsmåder, kulturen stiller til rådighed. Med andre ord: kulturen taler til barnet, og dermed lærer barnet at udtrykke sig, dvs. at handle, at gøre, kun gøren får verden til at tale for barnet, og samtidig med at det er genstand for eksterne påvirkninger, deltager barnet aktivt i sin egen socialisering, det er en af aktørerne i den. Socialiseringen indebærer en progressiv integration af det samfundsmæssige i psyken, en tilegnelse (en assimilation), dvs. at gøre sit, at internalisere, men også at reorganisere. Integrationen foregår ikke direkte i samfundet som helhed, men igennem forskellige offentlighedsformer, sociale netværker og interpersonelle hverdagsrelationer. Derigennem udsættes barnet for (mere eller mindre) mangfoldige og modstridende signaler, opfordringer og pres. Igennem disse alsidige udvekslinger lærer barnet: at vælge selv at udtænke strategier - såvel egne - som egnede at opbygge egen væremåde. Odense Rapporten 87 Det knuste spejl

88 Således hænger socialiseringen og personlighedsopbygningen (eller udviklingen eller dannelsen) sammen. Socialisering kan faktisk ikke forklares uafhængigt af den individuelle trang til at danne personlighed Personlighedsdannelsen Personlighedsudviklingen gennemløber igennem barndommen tre hovedfaser: 1) Det første, som barnet får styr på, er sin egen krop, som objektiveres i forhold til omverdenen. (Dette er min krop, jeg kan bruge den på denne måde, dette er et stykke legetøj, dette er min mor etc..) Det handler mest om opfattelsen af grænserne for barnets egen krop og dens muligheder. Barnet bevæger sig ud af den symbiotiske verden, det oprindeligt befandt sig i. 2) Dernæst overvindes den magtesløshed som karakteriserer menneskebarnet. Ved at efterligne andre og takket være fantasifulde identifikationer begynder barnet at benytte sig af et symbolsk univers for at kunne få indflydelse. 3) Endelig overskrides de første identifikationer, når der tilføjes bedømmelse og samvirke, dvs. når en kritisk dimension tilføjes, og en samarbejdsadfærd dukker op, som begge åbner for nuancer og progression, dvs. opfattelse af forskelle og forståelse for udviklinger. Som det kan og skal bemærkes, er barnet ikke en passiv modtager, men aktør i hele denne proces. Den individuelle gøren er således grundlæggende og afgørende for personlighedsdannelsen. Ligeledes er det værd at bemærke betydningen af udviklingen af en kritisk sans, at subjektet til enhver tid skal træffe valg og differenciere og ikke blot indlære og godtage de forskelle, det får tilbudt. Sidst, men ikke mindst, skal der gøres opmærksom på, at subjektet ikke kun bevæger sig i nutiden, men til enhver tid inddrager sine forestillinger om fortid og fremtid. Personlighedsdannelsen handler således helt grundlæggende om organisering af forskelle samt af muligheder. Med andre ord er det ikke blot politikken, som handler om at prioritere, og som er det muliges kunst, det er personlighedsdannelsen også. Forholdet til det Odense Rapporten 88 Det knuste spejl

89 mulige er vejen til dig selv. For personen lige så vel som for samfundet er forholdet mellem det værende og det vordende centralt. Personlighedsdannelsen handler om at få det at være til til at hænge sammen med det at gøre noget. Med andre ord: det handler om at forene magt og mening for selv at kunne hænge sammen. Således må personen ikke blot konfronteres med eksisterende værdier, men forholde sig til eksisterende værdier og udtrykke egne værdier. Personen sætter sig selv i værk og i perspektiv. Man modtager ikke blot, man overtager, man åbner og man tegner nye horisonter, nye udfordringer i sit forhold til omverdenen, de andre og sig selv. Udsat for forandringer i de vilkår personen lever under, henter vedkommende i åbenhed og kreativitet den styrke og fleksibilitet, der skal til, for løbende at kunne omstille sig og er dermed i stand til at lave sig selv og omverdenen om. Nye vaner, ny selvforståelse, nye værdier kan komme på tale i en sådan proces. Med andre ord: intet forbliver identisk, heller ikke personens identitet. I denne proces er det billede, personen har af sig selv, afgørende for såvel forholdet til én selv, som forholdet til de andre. Og det billede ernærer sig af de spejlbilleder, som de andre sender til én. Således kan man tale om en dobbelt mellemkomst (mediation): Det muliges og den andens. Med andre ord: forestillingen om, hvordan andre opfatter én samt forestillingen om, hvad man anser for en mulig fremtid for én selv, har afgørende betydning for personen. Identiteten, med hvilken individet identificerer sig selv over for sig selv, er en dynamisk struktur, hvor følelser, værdier, forestillinger, erindringer og fremtidsprojekter indgår. De danner tilsammen det billede, personen tegner af sig selv for sig selv. Det billede skabes ikke i et tomrum, men i samspil med andre. Det samspil er en del af socialiseringsprocessen. Gruppen spiller en central rolle i såvel socialisering som personlighedsdannelse. Den er nemlig et mellemled, som sikrer forbindelsen mellem individ og samfund. Et individ er altid et samfundsmedlem, men også altid et gruppemedlem. Det er med en gruppe, at idenficeringen finder sted; en proces, som ikke blot handler om at tilslutte sig Odense Rapporten 89 Det knuste spejl

90 og at genkende, men ligeså meget om at tage afstand ikke mindst fra andre gruppers væremåder. Personlighedsopbygningen, som finder sted takket være socialiseringsprocessen, handler således lige så meget om opgør og differentiering som om konformisme og harmonisering Autonomien Socialiseringen munder ud i dannelsen af en personlig identitet. Inden vi i næste afsnit leverer en lidt mere dybtgående beskrivelse af, hvad identiteten er (med henblik på en bedre forståelse af de sammenhænge, som vor undersøgelse illustrerer), skal der gøres opmærksom på, at forholdet mellem personlighedsopbygning og socialisering kan være mere eller mindre vellykket. Socialiseringen lykkes, når den munder ud i personlig udfoldelse og autonomi: Jeg foretrækker det oprindeligt græske ord autonomi fremfor det oprindeligt tyske selvstændighed, selvom auto faktisk er synonym for selv. Det handler nemlig ikke blot om stændighed dvs. om at være stående for sig selv. Med det græske nomos henviser autonomi til, at man selv må vælge sine egne normer ved at tage stilling til og organisere sit forhold til hvad kulturen byder på. Dermed er det tydeligere, at det også handler om frihed og ansvar og ikke blot om fri bevægelighed eller fysisk uafhængighed. Der ligger iboende i det faktum, at det er nødvendigt for såvel individ som samfund at hente styrke hos hinanden, at de enkelte mennesker besidder en frihed og et ansvar. Disse to hænger sammen som begge sider af en medalje eller som et Janushoved. Man kan vælge dem fra. Ikke desto mindre er det et menneskeligt kår, at for såvel individ som samfund handler det om at vælge sine normer, sine værdier, at definere sig selv. Socialiseringen indebærer en interaktiv (dvs. gensidigt virkende) dynamik (dvs. at der er tale om en proces), hvormed individet udsættes for eksterne påvirkninger, bliver agent for sin egen udvikling, udvikler evnen til at styre sig selv og herunder sit forhold til omverdenen. Odense Rapporten 90 Det knuste spejl

91 Autonomien findes i magten til at definere sig selv og til at modstå de definitioner, som påtvinges én udefra, især når disse er ugunstige. Familien er det første»sted«eller led, hvor barnet eksperimenterer med personliggørelsen, dvs. med tilblivelsen af et selvstændigt jeg, udviklingen af en personlig autonomi. Det foregår via accepten, men også via opgør med de regler og grænser, som sættes for barnet. At udvikle en personlighed er at forholde sig til muligheder og grænser. Det er at udvikle egne visioner og mål ved at støtte sig til og tage afstand fra de vilkår, man får stillet til rådighed. Dermed er det sagt, at grænser ikke først og fremmest er til for at blive respekteret fuldt ud, men for at man kan få noget at forholde sig til. Ungdommen karakteriseres som regel ved, at familien løsner sin kontrol. Det bliver nemmere for de unge, som såvel fysisk som psykisk føler sig endnu mere selvsikre, at lege endnu mere med de betingelser, som omgivelserne sætter for dem. Men i den leg støtter de unge sig stadig til én eller flere socialiseringsinstanser: gruppen, skolen, medierne og selvfølgelig også familien. Faktisk støtter vi hinanden på denne måde hele livet igennem. Socialiseringen vedrører ikke kun barndommen og ungdommen, den fortsætter, til vi dør. Man tilegner sig, forkaster, hægter af, hægter på, tager afstand fra. Men, såfremt vi fastholder, at socialiseringen lykkes bedst, når man som ung forstår, at man skal blive voksen, dvs. selv være i stand til at tage stilling til sit liv på en ansvarlig måde og for den del af fællesskabet, man deler et vist ansvar for, så kan man i forlængelse af det foregående sige, at socialiseringens kvalitet afhænger af: de personlige strategier de socio-politiske strategier de interpersonelle relationer de sociale vilkår forældrenes rolle, evner og virke - viden - styring - kærlighed - overskud - stress - tid Odense Rapporten 91 Det knuste spejl

92 Det er alle disse faktorer, som skal forsøges påvirket, såfremt man ønsker en bedre kommunikation med de i denne undersøgelse omtalte unge. 4.2 Identitet Identitet som proces Som filosoffen Leibniz har gjort opmærksom på, findes der i verden ikke to genstande, som er fuldt ud identiske, ligesom den samme genstand ikke er identisk med sig selv i to forskellige øjeblikke. Det gælder også for individerne. Identiteten til trods for, at ordet har samme stamme som identiske handler derfor ikke om fastholdelse af det samme, men om artikulering af ligheder og forskelle i forhold til andre og i forhold til tiden. Identiteten henviser til såvel det fælles som det særlige, til det, som ligner og det, som adskiller. En identitet skiller sig ligeså meget ud, som den ligner sig selv. Denne dynamik er præget af både det modsætningsfyldte og det komplementære, er kernen i enhver identitet, som derfor bedst kan betegnes som en proces. Som tidligere antydet i afsnittet om socialisering, er den personlige identitet et sammenhængende (kohærent) system af forestillinger og følelser af én selv om én selv. Identiteten er således en del af personligheden, men ikke hele personligheden. Det system, som identiteten er, må nødvendigvis bygge på, hvad andre melder tilbage om én selv til én selv. Identitetsopbygningen forudsætter fra første øjeblik, at det dyriske (agressiviteten, begæret i bredeste betydning) bliver indfanget af det symbolske (kulturen, sproget). Det er først, når barnet opgiver instinkterne for at hengive sig til kulturens kode, at det får stillet et spejl til rådighed til opbygningen af sin identitet. Omverdenens respons orienterer barnets selvforståelse. For at kunne få et indtryk af, hvad barnet er, er barnet nødt til at sammenligne sig med andre. Identiteten er således afhængig af de andres mellemkomst. Jeget viser sig at være afhængig af den anden i sit væsen. Det er i samkvem med andre, at man finder sit og sig selv. Jeg er, siger Hegel, et væsen for sig, som kun er for sig igennem en anden. Individet opfatter sig selv Odense Rapporten 92 Det knuste spejl

93 på en uadskillelig måde i forhold til de andre og i forhold til sig selv, men uden de andres mellemkomst vil det ikke kunne opfatte sig selv Afhængigheden af selvværd Udover at være afhængig af de andres mellemkomst for produktionen af sin selvforståelse, er individet afhængig af at få dannet et positivt billede af sig selv for at kunne holde sig selv og omverdenen ud. Det positive billede af selvværd skal først og fremmest fremkaldes i individet selv, men det er afhængig af de andres øjne. Selvværd får man i handling og forhandling med andre ved selv at tage stilling, ved at spille en rolle for de andre og for en selv. Med andre ord: i identiteten som proces er der en indbygget higen efter selvværd, og dette selvværd opbygges i gøren. Identitet handler således ikke kun om af få fremkaldt et billede, men om at få fremkaldt et positivt billede af én selv. Man efterlyser andres respekt og tillid. For at kunne blive til noget i egne øjne skal man kunne føle sig værdsat af andre for det, man er og gør. Det handler ikke blot om at være til, men om at være af betydning. Stræben efter selvværd er så væsentlig, at den tilskynder individet til om nødvendigt at reorganisere såvel sin identitet som sit forhold til sine omgivelser. Dette kan ske således, at man laver sin adfærd om, så man tilfredsstiller de forventninger, omverdenen stiller, men det kan også ske på den måde, at man vælger at kalde dét positivt, som andre kalder negativt. Det sidste gøres lettere, såfremt der findes nogen, man kan identificere sig med, som kan bekræfte én i, at man er noget værd, dvs. forsyne én med positive billeder om én selv, til trods for den negative strøm, som kommer andre steder fra. Det er værd at bemærke, at denne»flugtmulighed«i sit grundprincip er et yderst positivt træk for fællesskabet. Hvis de, som ikke er helt konforme i forhold til en kultur eller tradition, ikke skulle finde mulighed for støtte andre steder end i konformismen, ville samfundet ikke kunne få inspiration nok til at kunne finde alternative løsninger til den mangfoldighed af problemer, som det støder på. Eksempelvis skyldes vor tids kultur talrige kætterske videnskabsmænd og hæretiske politikeres normstridige handlinger, som de ikke ville have kunnet udføre, hvis de ikke havde fastholdt troen på sig selv. Odense Rapporten 93 Det knuste spejl

94 4.2.3 Flugtmuligheden Denne»flugtmulighed«foreligger ikke mindst, fordi en gruppe, et fællesskab og et samfund netop fordi det består af selvstændige individer, som selv må forholde sig og forbinde sig aldrig er fuldstændig homogent. Mangfoldigheden, som er et af naturens grundprincipper til sikring af livet [François Jacob, Mulighedernes spil, Hekla 1985], hersker tydeligvis også i de menneskelige samfund. Eksempelvis blev det moderne Europa politisk til netop i brud og konflikt, ligesom det blev kulturelt til i udbruddet af antagonismerne mellem de mange forskellige opfattelser og traditioner. Europas identitet udtrykkes altså i dets kulturelle mangfoldighed og historiske metamorphose. De europæiske kulturer har noget til fælles ikke til trods for de regionale forskelle men takket være dem. Det samme gør sig gældende for enhver gruppes og ethvert menneskes identitet. Det er på denne måde indlysende, at socialiseringen aldrig resulterer i ensartede værdier og normer for alle i et samfund. Integrationen af nye samfundsmedlemmer ligegyldigt hvor de kommer fra hviler altid på samspillet mellem individer, grupper, institutioner samt kulturen. Om identiteten skal også siges, at den indeholder en tendens til at tage afstand fra det anderledes, det fremmede. Og igen gælder det alle niveauer i samfundet, hvor identitet som fænomen gør sig gældende. Da identitet består i at finde ud af, hvordan man adskiller sig fra andre samt i at danne positive billeder for sig selv om sig selv, må man nødvendigvis udpege noget og nogen, som man ikke synes om, som man ikke tilhører, som man ikke ønsker at have med at gøre, og også noget, som man hverken kan eller vil høre eller se. Grundlæggende bruges det til at tage afstand fra noget og nogen for at opbygge egne væremåder og egen selvforståelse, og det er altid lettere at pege på det, man ikke vil ligne eller det man vil ligne end selv at finde på noget. Tænk blot på den måde, hvorpå de unge vælger og dyrker musikgenrer. Misforstå det ikke: Vi mener, at denne tendens til at udelukke og udskille andre skal overvindes, således at man netop ikke lider af fremmedangst og fremmedhad (xenofobi), men grundlæggende respekterer andre og viser interesse for det anderledes. Men det første Odense Rapporten 94 Det knuste spejl

95 man skal igennem for at kunne overvinde denne tendens til racisme, er netop at være bevidst om, at racismen tager udgangspunkt i noget af det mest essentielle i identiteten. Vi kommer tilbage til det, men lad os slå det fast for at undgå at blive misforstået: Man skal kunne stille spørgsmålstegn ved egne væremåder for at vise interesse for det anderledes og kunne hente styrke til sin identitet i dette To dimensioner i identiteten Der kan således skelnes mellem to dimensioner i den personlige identitet: 1. Den første vedrører en stræben efter at fastholde en kontinuitet. Det er denne dimension, som kommer til udtryk i påberåbelsen af et tilhørsforhold. 2. Den anden tager form i en integration og en adskillelsesproces, hvori subjektet faktisk sammensluttes med en social gruppe. Fælles for begge dimensioner er, at der er tale om handlinger, dvs. at de hverken er automatiske eller passive. Identitet kræver engagement. Kun gøren får verden til at tale for én. Kun gøren får identiteten til at komme til udtryk. Denne mentale konstruktion, som identitet udgør, forsyner individet med grundlæggende forestillinger og en tolkningsramme, som er en personligt revideret version af den fælles»symbol-brønd«, som den kultur, individet lever i, stiller til rådighed. Disse forestillinger og denne tolkningsramme bruger individet, som tilstræber selvværd, til at organisere sin adfærd. Identitet er en proces: en vedvarende og dynamisk organisering af forskelle, nogle modsætningsfyldte og ikke desto mindre komplementære dele, som skal hænge sammen på en måde, som ikke volder problemer for én. Følelsen af identitet holder så længe, subjektet formår at få det hele til at hænge sammen i tid og rum i forhold til sig selv og omverdenen. Lykkes det ikke, indtræffer en krise. Odense Rapporten 95 Det knuste spejl

96 4.2.5 Konkluderende om identitet Konkluderende kan man sige om identiteten, at den ikke er givet og ikke forbliver den samme, men er en proces: som handler om aktivt at forbinde varighed og forandring i forhold til opfattelsen af én selv; som indebærer en orientering mod»de andre«; men som også indebærer en afstandtagen fra nogle af»de andre«; med en indbygget tendens til at hige efter selvværd, som er så stærk - at objektiviteten i langt de fleste tilfælde må vige for selvretfærdiggørelsen; - at man er parat til at omdefinere og filtrere det meste af verden for at kunne bevare dette selvværd; hvori tendensen til fremmedangst og fremmedhad hviler, en tendens, som kræver en særlig bevidsthed for at kunne blive brugt positivt frem for det, som er mest oplagt: destruktivt; og hvori stræben efter status og anerkendelse er indskrevet. Identiteten henviser på en gang til det, som opfattes som værende éns eller lignende og det, som anses for forskelligt eller for noget særligt. Identiteten handler ligeså meget om at adskille som at forene. Identiteten er en dynamisk struktur, som for én selv består af: følelser værdier forestillinger erfaringer planer/projekter Min korteste definition på identiteten er således: de andres mellemkomst. Det menneskelige individ har brug for at føle, at det hører til, at det hører hjemme, men også at det er helt sin egen. Individet tilstræber identificering og differentiering på én gang. Denne»dialogik«denne logik som er modstridende og komplementær på én gang gør det muligt for individet at hævde sig som enestående subjekt og ligemand på én gang. Identiteten handler om social accept. For at blive til som et socialt væsen skal man føle sig selv accepteret af de andre som almindelig og særlig under et: accepten at man er helt sin egen og samtidig ligesom de andre. Accepten er de andres og samtidig ens egen. Odense Rapporten 96 Det knuste spejl

97 4.2.6 Kærligheden kan være dræbende Nogle vil helst opsummere alt dette med påstanden om, at kærligheden er det vigtigste. Jeg håber at have gjort klart, at identitet handler om meget mere end kærlighed (og herunder også om had, grænser, forskel, selvet ). Ligesom nytteværdien er et altfavnende begreb i økonomien, er kærligheden det i psykologien.»altfavnende«forstået som et begreb der bruges til under ét at betegne alle de fænomener, man ikke ønsker at analysere nærmere. For at sige det lidt mere poetisk: Idet identiteten er en proces, må personlige identiteter nødvendigvis være paradoksale, dvs. overraskende, selvmodsigende, og evigt foranderlige. Identiteten ernærer sig af forskellige kilder. Den leger med vekslende steder fra barndomshjem til Legoland og skiftende grænser fra det mulige til det umulige, det maskuline til det feminine, det anstændige til det uanstændige. Alt dette rekonstrueres til enhver tid af hukommelsen. Identiteten bygger på mangfoldige og modstridende billeder, mættet af drømme og forankret i utopier. Den ernærer sig af spaltninger, konflikter og illusioner Konsekvenser Alt dette har konsekvenser for den måde, hvorpå man kan forstå og forholde sig til de grupper af unge, vi har beskæftiget os med i denne undersøgelse. Man misforstår kompleksiteten af problemerne i forhold til de unges måde at få deres identitet til at hænge sammen og samfundets besvær med at få fællesskabet til at hænge sammen, når man generøst påberåber sig en form for accept, som nærmest er ubetinget og blind (som kærlighed). Dette udtrykkes i floskler som det, de har brug for, er blot et venligt klap på skulderen eller med kærlighed når man langt. Selvfølgelig har man brug for kærlighed, men man har også brug for at blive taget alvorligt uden for et kærlighedsforhold. Man må heller ikke glemme, at kærligheden kan være dræbende for identiteten. Det gælder snarere om at kunne påvirke de forskellige momenter i identitetsprocessen. Det handler om betinget accept, om ansvar mere Odense Rapporten 97 Det knuste spejl

98 end om kærlighed, om synlige grænser og alternative muligheder for identifikation og for fremtidsplaner, om integrationstilbud på en måde, som imødekommer begge sider af identitetsprocessen. Og så længe de unge er i stand til at genforhandle deres identitet, er der muligheder. Grundlæggende handler det om at tilbyde en identitetsforhandling, men for at kunne gøre det, skal man også kende de veje, som kan vælges, når et negativt billede stadig kan laves om til et positivt billede. Man kan selvfølgelig bebrejde disse unge for, hvad de nu er blevet, men man bør give dem nogle muligheder for at få deres identitet til at hænge sammen på en anden måde. 4.3 Identitetsforhandling Skammen Det er ikke alle, som kan finde styrke til aktivt at genforhandle deres identitet. Nogle kan ikke, fordi de ikke nåede at få udviklet et minimum af selvstændighed. De magter ikke at forhandle eller genforhandle noget som helst, for autonomien findes i magten til at definere sig selv, til at modstå de definitioner, som påtvinges én udefra, især når disse er ugunstige. Til trods for at det giver sig udslag i og er forårsaget af sociale problemer, er deres problem grundlæggende et psykologisk problem. Der er nærmest tale om en underudviklet identitet. Andre kan ikke selvom de engang beherskede en vis autonomi fordi de nu er indskrænket til kun at vende blikket mod sig selv. Der er tale om en skamfuld identitet. Konfronteret med identiteter som hænger sammen på en måde, som samfundet har svært ved at acceptere, og som ikke engang skammer sig over deres provokerende måder at være på, er mange mest tilbøjelig til at tro, at det er den værste situation, man kan tænke sig. Ikke desto mindre er det faktisk endnu mere besværligt med og for Odense Rapporten 98 Det knuste spejl

99 dem, som føler så meget skam, at de mister interessen i at holde forbindelsen med sig selv og med samfundet. Det er bestemt værd at bemærke, at det ikke nødvendigvis er den adfærd, som ser mest provokerende ud, som er mest håbløs. Den værste situation er faktisk den skamfulde identitet, hvis særkende netop er, at den forbliver ubemærket. Søren Kierkegaard pointerede i sin tid, at det værste, der kan ske for en selv, er at begynde at opfatte sig selv som værende fuldstændig latterlig i anliggender, man selv anser for helt afgørende. I den skamfulde identitet er latterligheden fuldkommen: man føler sig blottet, og det vedrører ikke kun de afgørende anliggender, men alle. Skammen fremkaldes, når identiteten bringes i virvar. Subjektet bliver yderst forvirret, fordi det ikke kan få styr på, hvad det er i de andres blik, og hvad det er for sig selv. Det sker ikke mindst, når individet er bragt i situationer, hvor forbindelsen til ens væsentligste spejlbilleder hugges over, uden at man selv får en chance for enten at lave dem om eller finde på nogen nye. Eksempelvis når man mister sit arbejde og føler, at man bliver beskyldt for noget, man virkelig ikke kan acceptere, eller når man ikke kan leve op til forventninger, som er særdeles betydningsfulde for såvel en selv som for sine omgivelser. Med andre ord det sker, når man bliver fordømt og udstødt, mister værdighed og selvværd. Idet skammen har med identitet at gøre, har den med samspil at gøre. Den fremkaldes i samspillet med andre og kan kun udviskes i samspillet med andre. For at kunne komme ud af skammen skal man kunne tale om den og blive hørt. Men det er netop det, man holder sig fra og bliver forhindret i, når man er henvist til en skamfuld identitet. Her hjælper det at kunne møde en udstrakt hånd, men det er sandelig ikke nok. Der skal tilbydes meningsfulde muligheder for identitetsgenopbygning, som tilstræber og styrker personens uafhængighed, som gør det muligt for personen at føle sin autonomi igen. Skamfølelsen indtræffer, når man ikke kan se en eneste vej mod selvværd. De pejlemærker og spejlbilleder, som man havde lært at benytte sig af og støtte sig til, er knuste. En frontal modtagelse af de Odense Rapporten 99 Det knuste spejl

100 andres foragt får ens selvværd til at skrumpe ind. Viklet ind i en umulig situation, hvor ethvert forsøg på at fastholde sin identitet støder på nødvendigheden af at forkaste den, kan personen ikke genkende sig selv. Identiteten flænges. Med en sådan omvæltning bliver det nærmest umuligt at få styr på sig selv. Med en musisk metafor: Man kan ikke spille mere, man har mistet fornemmelsen. Noderne lyder ikke længere, som de gjorde engang. Som udstødt kommer man til at føle sig ikke blot skidt tilpas, men som affald en situation som ligefrem kan skabes politisk (jvf. nazisternes handlinger over for bl.a. jøderne under anden verdenskrig). Men man behøver ikke at gøre det bevidst. En mangelfuld forståelse for alvoren i en ny situation som eksempelvis en stigende arbejdsløshed og immigration kan sende en hel gruppe mennesker ud i en skamfuld situation. Mange er nemlig parate til netop for at undgå selv at føle skammen at sende en udskilt gruppe ned i skidtet. Det er nemlig ikke blot det enkelte individ, som skal forhandle identitet, men grupperne, samfundet. Eksempelvis når et folk mister troen på fremtiden eller bliver konfronteret med al for negative spejlbilleder, sker der afgørende ændringer i fællesskabets selvforståelse og handlemåder. Den tyske befolkning forhandlede sig for eksempel til en ny (national-socialistisk) identitet efter Versaillestraktaten (28. juni 1919) Skylden Når man kan give de andre skylden, føles det nemmere. Man har så at sige noget at bygge på, eller rettere noget at få tingene til at glide på. Der er selvfølgelig det problem, at ved at få negative billeder til at glide væk fra sig kan man undlade at gå i dybden med sig selv og dermed med sit forhold til de andre. Denne tendens er værst, når det eneste, man finder i sig selv at bygge på for at understøtte denne glidebane, er den primitive vold. Den mulighed er der, og den er nem og oplagt, netop fordi volden hidrører fra det mest primitive i os. Den anden den næste betyder nærmest ingenting, når volden er på spil. Det er kun én selv, der betyder noget. Hvis man griber til vold, er det netop, fordi man ikke regner de andre for noget. Den tilfredsstillelse, man får ved netop at lade volden Odense Rapporten 100 Det knuste spejl

101 glide, befrier én fra at tage sig selv og de andre alvorligt. At dyrke hadet og volden handler først og fremmest om at vende blikket væk fra sig selv. Følgende citat forklarer udmærket og bedre end vi ville kunne hvad der sker, når nogen vælger en syndebuk: En antisemit er et menneske, der er bange. Ikke for jøderne, ganske vist: men for sig selv, for sin samvittighed, for sin frihed, for sine instinkter, for sit ansvar, for ensomheden, for forandringer, for samfundet og for verden; for alt, bortset fra jøderne (...) Ved at bekende sig til antisemitismen vælger han ikke blot en mening, han vælger sin personlighed. Han vælger stenens permanens og uigennemtrængelighed, den komplette uansvarlighed (...) Jøderne er kun en undskyldning: andre steder bruges negrene som undskyldning, eller de gule. Deres blotte eksistens får antisemitten til at kvæle sin begyndende angst ved at overbevise sig om, at der altid har stået en plads åben i verden netop til ham, at den ventede på ham, og at han pr. tradition har ret til den. Antisemitisme er med andre ord angsten for den menneskelige situation. [Jean-Paul Sartre, Réflexions sur la question juive, Paris 1954, pp egen oversættelse] Til trods for at denne mekanisme altså kan anvendes yderst negativt, er det i den samme mekanisme, man kan finde en mere positiv redning. Til trods for at princippet kan bruges til undertrykkelse, kan det også anvendes til befrielse. Det er klart, at et negativt image er svært at bære. Konfronteret med negative billeder opfattet som så kan identiteten faktisk ikke forblive uberørt. Identitet er kun i (relativ) balance, så længe subjektet formår at få de nye indtryk til at passe med de gamle, dvs. så længe subjektet formår at give forandringen en mening, som hænger sammen med den tidligere mening. Ellers er der krise. Man har ondt i identiteten. Individet vil sætte sine forsvarsmekanismer i gang og prøve at finde strategier til forbedring af disse billeder. Men når man har ondt i identiteten, er der ikke ret mange strategiske muligheder. Odense Rapporten 101 Det knuste spejl

102 Subjektet må vælge mellem forskellige muligheder. Eksempelvis ved at: fralægge sig sit ansvar; lave om på sig selv, eller oplyse bedre om sig selv; vælge ikke at godtage bedømmelsen og tage afstand fra den; finde andre, som synes om éns væremåder; osv Identitetspoler Inden vi analyserer disse forskellige typer af strategier nærmere, er det vigtigt at henlede opmærksomheden på, at identiteten også kan siges at bestå af flere facetter. Man forholder sig til disse facetter, når man selv skal til at forhandle sin identitet. Det er hovedsageligt i forhold til tre poler, at man orienterer sig. De defineres kort her: Fakta-identitet Konstatering af egen væremåde. Subjektet behøver ikke og kan faktisk ikke være objektiv i sine observationer. Men en eller anden konstatering af egen væremåde finder sted, og den bruges til at nære en selvforståelse og sættes i forhold til idealbilleder af, hvordan man helst vil se sig selv Værdi-identitet Fordring af egne idealbilleder. Dannelsen af fakta-identiteten er fuld afhængig af, at der etableres en værdi-identitet. Dannelsen af fakta-identiteten sker i og med at subjektet forholder sig til sine egne idealbilleder Tilskrevet identitet Konfrontation med de andres forventninger. Subjekterne bestræber sig hovedsageligt på at fastholde deres værdiidentitet. Når disse strategier kaldes identitetsstrategier, er det ikke Odense Rapporten 102 Det knuste spejl

103 mindst, fordi den logik, der hersker i dem, netop er styret af den tidligere omtalte stræben efter at kunne få fremkaldt et positivt billede af sig selv. Det er ikke en analytisk, objektiv logik, der er herskende, men en højst subjektiv og lystbetonet logik. Med andre ord den måde, hvorpå subjektet tildeler sig selv egenskaber og bygger sin virkelighed, er forankret i og forbundet med den måde, hvorpå det samme subjekt tildeler sig selv en værdi i forhold til et»ideelt jeg«.»fakta-identiteten«er således uadskillelig fra forhandlingen om en»værdi-identitet«som er selvophøjet, dvs. som subjektets selv håndhæver Typer af strategier for identitetsforhandling Hvis man i det sociale arbejde tilstræber at støtte børn og unges personlighedsudvikling, hjælper det at have forstand på identitetsopbygningen. Har man med socialt og personligt udsatte børn og unge at gøre, gælder det tillige at forstå, hvordan mennesker kan forhandle med sin identitet. Forskellige strategier anvendes af dem, som bliver konfronteret med en alt for negativ spejlbillede Ansvarsstrategier For det første skal man fokusere på den måde, hvorpå subjektet vælger at placere ansvaret for de negative billeder. Herved kan man skelne mellem strategier, som er vendt indad, og dem, som vender udad Indadvendte strategier Ved at gøre de negative billeder indadvendte kan man formindske angsten, man er så at sige forberedt på angrebene, men man underkastes fuldstændigt andres bedømmelse og mister dermed mulighed for selv at gøre indtryk. Det eneste, man har tilbage, er erstatningsdrømme. I så fald har man en selvudslettende adfærd og lever en tilbagetrukket tilværelse. Der er hverken meget samspil, dialog eller autonomi tilbage. Odense Rapporten 103 Det knuste spejl

104 Udadvendte strategier I kontrast hertil sigter udadvendte strategier mod at ændre på de vilkår, man lever under. At de er udadvendte, betyder ikke, at der ikke sker noget indadtil. Man kan eksempelvis acceptere de negative billeder, man får tildelt, men tolke dem som værende positive for én selv og den gruppe, man tilhører. Således kan man vælge at være stolt, at turde udøve vold eller at forsyne sig ulovligt. Man kan faktisk få hele negativiteten til at fremtræde som positiv, såfremt man kan finde en anden gruppe, som kan dele de samme synspunkter. At det, som opfattes negativt i én sammenhæng, kan opfattes positivt i en anden, er et almindeligt fænomen, som ikke behøver at være forbundet med kriminalitet. Således er noget af det vigtigste i opdragelsen at skabe muligheder og respekt for forskellige måder at opnå positive billeder. Man kan udføre bedrifter i matematik, men også i fodbold, i kammeratskab, i musik osv... Og man kender til mange tilfælde, hvor incitamentet til at opnå succes i en type af aktiviteter stammer fra oplevelser af nederlag i en anden, ligesom man tit oplever, at popularitet i én subkultur er ensbetydende med hån i en anden. Afvigelsen og nederlaget er ikke i sig selv problemer, de er en del af den dynamik, som hersker i såvel individ som samfund. Problemet opstår, når den dynamik finder sted på en måde, som er ødelæggende for samfundet og/eller individet. At vold og kriminalitet kan blive den eneste måde, man kan gøre sig gældende på, er selvfølgelig yderst problematisk, ikke blot for dem, som direkte bliver udsat for ulovlighederne, men også fordi samfundets og andre menneskers integritet angribes. Forbryderen har fundet en alternativ måde at føle magt og opnå respekt på, men uden respekt for resten af verden. Samfundets og borgernes identitet sættes på spil. Det skaber netop negative billeder, og dermed angst, som det gælder om at gøre noget ved. Og hermed er vi tilbage ved disse forskellige identitetsforhandlingsstrategier, vi taler om. Det er væsentligt at holde fast i forståelsen af, at identiteten er en proces, hvor samspillet med andre spiller en afgørende rolle. Idet identiteten oplever forandring i relationer og vilkår, må subjektet (som kan være en person eller en gruppe personer, ja endda et samfund) løbende revidere sin selvopfattelse for at få sin identitet til at hænge sammen. Der sker således en løbende tilpasning af identitetsstrategierne i forhold til positive og negative oplevelser, i forhold Odense Rapporten 104 Det knuste spejl

105 til de billeder, subjektet i forvejen har om sig selv og dermed om sit forhold til resten af verden Modtagelsesstrategier I stedet for at hæfte sig ved hvordan subjektet placerer ansvaret og vælger mellem ind- og udadvendte strategier, kan man hæfte sig ved den måde, hvorpå de negative billeder bliver modtaget. I så fald er der tre muligheder: 1. Man kan gå uden om; 2. Man kan gøre front; 3. Man kan bøje sig fuldstændigt. Det vil vise sig, at de to første strategier er udadvendte, og den sidste indadvendt Omgåelsesstrategier At gå uden om er at omgå problemet. Konfronteret med besværligheden i at lave om på sin situation, kan subjektet vælge at lave om på dens betydning: 1. Man kan invalidere den andens syn på én; 2. Man kan fornægte den anden retten til at bedømme på den måde; 3. Man kan vælge at henvise til andre værdi-systemer, hvor ens identitet ikke ville være devaloriseret. I så fald vælger subjektet at tage afstand fra det værdisystem, som stigmatiserer én. Det er en udadvendt strategi, for der gøres modstand mod den tilskrevne identitet. Et eksempel, som dækker de tre ovenstående punkter, er nogle unge, som tilslutter sig rockermiljøet eller religiøse sekter Løsrivelsesstrategier Subjektet kan også vælge at påvirke de sociale forhold, det er i, dvs. aktivt gøre noget for at få fjernet den etiket, det har fået eller befri sig fra den ugunstige situation, det befinder sig i. Dette er ikke ensbetydende med at løsrive sig fra det miljø, man er i, men kan indebære Odense Rapporten 105 Det knuste spejl

106 det. Man kan eksempelvis, som negativt stemplet indvandrer, arbejde for at opnå en højere status ved at gøre sig gældende som studerende, forretningsmand eller ved at spille en politisk rolle. Ligeså kan man som skoletræt pige forsøge at blive kendt i medierne. I alle tilfælde handler det om at komme ud af situationen. Sådanne strategier kræver mere aggressivitet og gå-på-mod end omgåelsesstrategierne. Der er tale om at gøre front Acceptstrategier Når man virkelig ikke ser sig i stand til at mobilisere den mindste modstandskraft, er der kun tilbage at give efter. Jeg kalder dem ikke eftergivelsesstrategier, fordi det interessante er, hvad man gør ved det, man lader trænge ind. Man giver ikke fuldstændigt efter, der er stadig en form for forsvarsstrategi i acceptstrategien. Og her er det værd at bemærke, at det, der sker, er udvikling af et forsvar, som blot er indadvendt. Man udvikler eksempelvis erstatningsdrømme, rollespil eller et misbrug netop som forsvar, fordi man ikke kan bære sit selvbillede, fordi man har mistet selvværd. Eksempelvis kan alkohol eller stofmisbrug opfattes som en flugt tilbage til den afhængighedssituation, man var i, da man modtog modermælken. (Men den kan også i hvert tilfælde til at starte med bruges til at råbe op, til at provokere. I så fald er der tale om en omgåelses- eller løsrivelsesstrategi.) Nu kan vi opsummere de forskellige strategier, som kan vælges, når man blive konfronteret med negative billeder. Jeg har i figuren nedenfor tilføjet en højre kolonne, der illustrerer, hvordan strategivalgene på det individuelle plan resulterer i særlige former for social adfærd over for samfundet, i. Husk på, at der er tale om idealtyper, hvis formål er at synliggøre fremgangsmåder for bedre at kunne kommunikere med de mennesker, som er i sådanne situationer. I virkeligheden kan subjekter til tider kombinere de forskellige typer af reaktioner. (Jeg skriver subjekter, fordi der kan være tale om grupper). Nogle subjekter vil kombinere i lang tid, nogle kun i en overgangsperiode, indtil de finder deres egen måde at reagere på. Odense Rapporten 106 Det knuste spejl

107 4.3.4 Identitetsstrategier Plan Strategi I. Udadvendt 1: Man går uden om Omgåelse Bedømmelsen underkendes II. Udadvendt 2: Man gør front Løsrivelse De negative forhold forsøges påvirket for at generobre. Identitet generobres III. Indadvendt: Man bøjer sig fuldstændigt Accept Det negative billede internaliseres* Individet Afstandtagen Betydningerne vendes om Man støtter sig til andre mere venlige værdisystemer Aggressivitet Vil tage revanche Tilstræber anerkendelse Undvigelse Differentiering Fornægtelse Rollespil Resignation Man gør de negative udsagn til sine Samfundet Latterliggørelse Integration i det marginale, i det afvigende Man kobler fra Forsøger at påvirke magtforholdene Forsøger at indbyde respekt Kritiserer systemet Isolation Opgivelse af fælles identitet Virkelighedsflugt, alkohol, stoffer Instrumentalisering Social passivitet Overbud Selvdestruktion *Internalisere: at overtage gruppenormer som gyldige for én selv Odense Rapporten 107 Det knuste spejl

108 4.4 Indvandreridentiteter Det er klart, at identitetsforhandlingen foregår under lidt anderledes vilkår, såfremt man er indvandrer. Indvandrere er som et reb i et tovtrækkeri. Deres identitetsopbygning er så at sige endnu mere dynamisk. Der er en bevægelse frem og tilbage mellem to forskellige værdisystemer. Identitetsdannelsen og identitetsforhandlingerne foregår på en slagmark, hvor de dominerende værdier og normer fra den kultur, man er kommet til, står i kontrast til de medbragte værdier fra den kultur, man selv eller ens forældre stammer fra. Det at håndtere kulturelle forskelle er på ingen måde noget særligt i sig selv. Identitet handler jo om at behandle forskelle for at kunne skabe sine egne prioriteter og forståelser. Dette gælder således ligeså meget for indvandrere som for ikke-indvandrere. Ikke desto mindre kan afstanden og kompatibiliteten mellem de forskellige modeller, der tilbydes (til at skabe og behandle forskelle med ; dvs. kulturer) til tider være meget større, ligesom mangfoldigheden eller typen af identifikationsmuligheder kan være meget varierende. Værdierne spiller en afgørende rolle i kernen af den kulturelle identitet. Når man opfordres til at vælge (mellem) to vidt forskellige værdisystemer på én gang, kan forskelsbehandlingen og identitetsforhandlingen selv om den i form ikke adskiller sig fra al anden forhandling vise sig at være endnu mere besværlig. Alle indvandrere er konfronteret med særdeles krævende valg. Der skal vælges tilhørsforhold. Der skal vælges mellem værdisystemer, mellem de medbragte traditioner og de krav, man nu møder på det nye sted i nutiden. De unge indvandrere og anden-generationsindvandrere skal finde ud af, hvor de hører hjemme i deres hoved. De skal finde ud af, hvad de kan stille op med den måde, hvorpå det, som de selv værdsætter, bliver opfattet af andre, som har et andet værdisystem. Dertil kommer, at indvandrere lettere fremtræder som anderledes, dermed bliver de hurtigere, nemmere og oftere udsat for et regulært bombardement af xenofobiske og racistiske billeder. Odense Rapporten 108 Det knuste spejl

109 Kort sagt: det er i en mere anspændt form, at indvandrere oplever hiven og trækken og forskellen mellem værdi-identitet og tilskrevet identitet. Man kan nu nemt gå tilbage til gennemgangen af forhandlingsstrategierne for at se, hvilke muligheder indvandrere har for at behandle den strøm af negative billeder, de udsættes for Identitetsforhandling med kulturforskelle som baggrund Der kan gives eksempler på strategier, som er præget af en meget præsent næroplevelse af kulturforskels-dilemmaet. Der er kun tale om eksempler. Og som tidligere nævnt kan subjekterne til tider og for en tid kombinere nogle af strategierne Overført identitet (en man-gør-front -strategi) I denne model accepteres de negative billeder. Man godtager: sådan er nogen eller de fleste, men ikke jeg. Med andre ord man tager afstand fra de negative billeder, fra dele af synspunktet og udskiller sig. En lignende strategi opleves hos enkelte politikere eller folkeskolelærere, når de konfronteres med påstande som eksempelvis: politikere dyrker kun egne interesser eller man er lærer, fordi man vil ha lange ferier. Det overførte identitetsslogan er: sådan er jeg ikke, men mange af de andre er det rigtigt nok. Selvom man godtager billederne, er der tale om en man-gør-front strategi, fordi man aktivt gør noget for at få fjernet den etiket, man får tildelt Distinktiv identitet (en man-bøjer-sig -strategi) Når man bøjer sig, accepteres de udefra givne spejlbilleder til trods for, at de er anderledes end dem, man selv oplever. I mange tilfælde bruges disse billeder til at understrege og tydeliggøre en definition af sig selv, som man har opgivet selv at gøre noget ved, at udvikle, at omdanne. Man kan kalde det distinktiv identitet, når man på denne måde lader den tilskrevne identitet overtage fakta-identiteten. Odense Rapporten 109 Det knuste spejl

110 Defensiv identitet (en man-går-uden-om - strategi) Når man derimod ligefrem, på baggrund af tradition udvikler et skjold for at undgå at stille spørgsmål til sig selv, kan man tale om en defensiv identitet. Det er en særlig udgave af omgåelsesstrategien Polemisk identitet (en man-bøjer-sig -strategi) Men når påberåbelsen af egen kulturel baggrund er mest afhængig af de negative billeder, man får udefra, og som man blot laver om til positive billeder, uden selv at skabe sine egne billeder, er vi tilbage i en acceptstrategi. Man bøjer sig for den tilskrevne identitet, man lader den overskygge såvel ideal-identiteten som fakta-identiteten Særlige vilkår for identitetsforhandling med kulturforskelle som baggrund Desorientering En række særlige forhold gør sig gældende for børn af indvandrere. Når man forlader sit land og flytter til en anderledes kultur, er man udsat for noget helt særligt. Selv det selvindlysende er pludselig ikke mere indlysende. Det mest grundlæggende i en kultur er nemlig det indlysende, det underforståede, og det varierer fra kultur til kultur. Det, som er indlysende, er alt det, som man ikke er opmærksom på eller tænker over i hverdagen, men som faktisk er en forudsætning for det, man gør, for den måde man kommunikerer med andre, bliver forstået af dem og forstår dem. Men når man flytter til en anderledes kultur, finder man hurtigt ud af, at det, som var indlysende i den gamle kultur, ikke er det i den nye. Dertil kommer, at man ikke kan finde ud af, hvad der er indlysende det nye sted, og at man ofte ikke engang har mulighed for at registrere, at man er blevet opfattet forkert i det, man gjorde eller sagde; og man kan heller ikke være sikker på, at man korrekt har opfattet, hvad de andre sagde eller gjorde. Så det er langt fra kun et spørgsmål om at lære et nyt sprog. Det, man mister, er ikke kun den sproglige beherskelse (som er desto mere ubehagelig, siden mennesker har en tendens til at opfatte alle Odense Rapporten 110 Det knuste spejl

111 dem, som udtaler deres sprog dårligere end dem selv som mindre begavede eller udviklede). Det er kropssproget, det er lydene, duftene, følelserne. Det er måder at udtrykke respekt, åbenhed, interesse, irritation, osv. på. Det er grundlæggende måder at gøre forskel på for så vel, hvad der er godt og skidt, som alle former for adfærd. Alt dette og mere skal læres på ny. Hverdagen bliver helt eller meget anderledes. I mange tilfælde får man svært ved at lave sin mad, at gå klædt, at arrangere sine fysiske omgivelser og tilrettelægge sin tid, som man plejede. Og hvis man gør blot noget af det på en måde, der ligner det man var vant til som eksempelvis at spise hvidløg eller gå klædt i sit medbragte tøj, kan man ofte mærke, at man irriterer sine nye omgivelser. Kort sagt: at indvandre er ligesom at miste skindet, og alligevel skal man kunne mærke, holde sig sammen og gøre sig gældende. En indvandrer ligner mest en skrællet frugt, der kæmper for sin kerne. Konklusionen er: Som indvandrer er det således svært at finde sig til rette i den ny kultur. Man bliver som regel desorienteret. Men denne desorientering skyldes endnu flere faktorer. Nogle af dem ridses op i det følgende Tab af fortiden Man får svært ved at bevare forbindelsen til sine rødder og kobler dermed mere eller mindre sin fortid fra. Mange mennesker oplever, når de kommer tilbage til den egn, de har forladt, at de er blevet en fremmed på det sted, at de selv ikke rigtigt kan opleve det, de forventede der, at de faktisk heller ikke kan fungere der mere Genforhandling af status Når man kommer til et nyt fællesskab, er den status, man har fået tildelt, eller man har tilkæmpet sig i sit oprindelige fællesskab, ikke ret meget værd. Nu skal ens status tilkæmpes på ny, og den status, man får tildelt, er som regel ikke så høj som den, man havde derhjemme. Eksempelvis sættes der altid spørgsmålstegn ved de kvalifikationer, man kommer med. Det sætter ens identitet på spil. Og selv når man er voksen eller sågar højtuddannet, er det at genforhandle sin status i et nyt land ikke noget, man er særlig kvalificeret til hjemmefra, tværtimod: den måde, man skal gøre sig gældende på, varierer Odense Rapporten 111 Det knuste spejl

112 som regel meget fra den måde, man er vant til. For eksempel kan dét at oplyse, at man har diplomer, opfattes som overraskende blærethed i nogle kulturer, i andre kulturer som en naturlig og relevant orientering. Som sagt er det at vise respekt og det at udstråle autoritet noget kulturspecifikt Man savner sine netværker I situationer, hvor man føler sig usikker, bliver ens netværker endnu mere nødvendige. Men man har jo ikke taget dem med, og de fungerer på en anden måde på afstand. Det skal man vænne sig til, ligesom man må etablere nye netværker at støtte sig til Familien er ikke, hvad den har været I Danmark har man vist forståelse for, hvor vigtigt det er at kunne sammenføre familier, som anses for at være kernen i de netværker, identiteten støtter sig til. Men familien kan aldrig forblive den samme. Ikke mindst fordi rollerne ikke længere kan spilles på samme måde. Børnene er nu under den ny kulturs indflydelse. Det, man anser for at være den rigtige måde at opdrage sine børn på, anfægtes som regel af omgivelserne. Børnene må til at vælge. Når sproget vanskeligt kan læres af de voksne, er det børnene, der får myndighed, og forældrene ender med at optræde som hjælpeløse børn. Børnene i mange indvandrerfamilier må oversætte for deres forældre på skolen og kommunekontoret samt forklare nye fremgangsmåder for deres forældre. At børn nærmest bliver forældre for deres egne forældre er selvfølgelig endnu mere problematisk for familier, hvor den faderlige autoritet traditionelt fungerer som ankerpunkt. Faderbilledet bliver latterliggjort. Det er ikke kun forældrene, som lider under denne latterliggørelse. Børnene kan blive skuffet over, at deres fader ikke lever op til deres idealfaderbillede, ligesom de kan have svært ved at acceptere, at deres idealfaderbillede ikke rigtigt kan skinne igennem i deres omgivelser. Det kan også ske, at de ligefrem mangler alternative måder at forankre deres personlighedsopbygning på. Det samme kan selvfølgelig siges om moderbilledet. Desuden stemmer indvandrerfamiliers værdigrundlag og pædagogiske principper sjældent overens med det, som er gældende i det nye land, de kommer til, hvilket skaber forvirring for såvel forældre som børn. De første kan tydeligt mærke, at deres fremgangsmåder ikke bliver taget alvorligt af deres omgivelser. De sidste er mere overladt til sig selv Odense Rapporten 112 Det knuste spejl

113 og kan bruge den ene opfattelse mod den anden for at flygte fra begge former for autoriteter. Kort sagt: det, som man nu har mest til fælles i familien, er forvirringen Tab af fremtiden Det er ikke kun familien, som ikke er, hvad den har været. Det er fremtiden heller ikke. Specielt for flygtningefamilier er det svært at finde ud af, hvad man skal satse på. Forældrene kan drømme om en fremtid tilbage i deres land. Børnene kan drømme om en i det nye land, eller i et helt tredje land, hvor man håber at kunne føle sig mere velkommen. Under alle omstændigheder er familiens planer usikre. Fremmedarbejdere kunne i de år, hvor Danmark manglede arbejdskraft, drømme om at spare så meget sammen, så de kunne bygge sig en ny tilværelse i deres hjemland. De kunne også håbe på at kunne tilbyde deres børn en bedre uddannelse. Mange indvandreres visioner vedrørende deres børns fremtid er blevet betydeligt svækket på det seneste. Tidligere kunne mange indvandrere og fremmedarbejdere acceptere at lide mere end resten af befolkningen, fordi de håbede på, at deres børn ville få bedre muligheder end dem selv. Et fænomen man også kender blandt indfødte. Men nu hvor arbejdsløsheden og fremtidsangsten er mere udbredt, hvor en almindelig uddannelse ikke rækker til ret meget, mister de fleste håbet for deres børn. Det bliver endnu mere svært at acceptere sin situation, når offervilligheden ikke kan bruges til noget positivt. Fremmedarbejdere levede i en midlertidig situation, som ofte uden at de havde nået at opdage det selv, var blevet irreversibel. Flygtningenes situation er endnu mere usikker i mange år. De ved ikke, hvor de skal vende blikket hen: De kan tydeligt mærke, at de har meget usikre fremtidsudsigter i deres eget land, og de kan ikke finde ud af, hvilke muligheder, de har i det land, de er kommet til. De har nemlig meget svært ved at finde ud af, hvilke planer deres nye land har for og med dem. De er for eksempel meget overladt til rygter, idet aviserne er på et sprog, de ikke behersker. Vil de blive udvist? Kan de komme hjem? Indvandrere lever med uvisheden, ligegyldigt hvad der sker, ligegyldigt hvor de vælger at lægge deres fremtidsplaner. Odense Rapporten 113 Det knuste spejl

114 4.4.3 Særlige udfordringer En sådan situation behøver bestemt ikke at resultere i dårligere opvækstvilkår end dem, man får i et miljø, som er konformt med de eksterne omgivelser. Man kan faktisk som barn få meget ud af at blive konfronteret med forskellige valgmuligheder, og som forældre at blive rystet i sine grundantagelser, men det er en udfordring, som kræver sin mand. Jo bedre stillet og jo bedre uddannet, jo bedre kan man tage den slags udfordringer op. Indvandrerbørnene udsættes for en særlig form for socialisering. De er fanget mellem to stole. Alle immigranter har det svært, når de skal vælge identitet. De skal forholde sig til deres rødder. De skal tage stilling i værdikonflikter som er skarpere, og som opleves betydeligt stærkere end dem, deres kammerater er udsat for. De oplever splittelse og ret ofte sønderrivning i mange situationer. Det bliver endnu mere besværligt at vokse op med, når man ikke får styrket sin autonomi: når man ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at træffe valg. Det kan resultere i typer af unge, som opgiver at vælge, i typer, som flygter fra ansvar og frihed. Alt, inklusive ens identitet, kan være ligegyldigt. Men denne farlige cocktail kan også give styrke, originalitet og kreativitet, såfremt man støtter autonomiens potentiale. Som vi har set, er det positiviteten i identiteten, som gør det muligt for personen at udvælge strategier og trodse forhindringer Bricolage af identitet Det, som disse unge mennesker af første eller anden indvandrergeneration konfronteres med, er ikke bare to par briller, men nærmere et kalejdoskop. Det er nemlig præcis denne forvirrende og ustabile situation med en mangfoldighed af valg, som viser sig at være det dynamiske element i indvandrerbørnenes situation i dag. Som et resultat af ovennævnte vilkår er såvel den kulturelle som den personlige udvikling i indvandrermiljøer præget af det, man kunne kalde bricolage. Bricolage refererer til en kreativ aktivitet, som er improviseret, som er tilpasset de forhåndenværende midler, og som egentlig ikke er en del af et samlet projekt. Indvandrerbørn er i dag mere end nogen sinde henvist Odense Rapporten 114 Det knuste spejl

115 til bricolage, fordi de ikke præsenteres for troværdige fremtidsprojekter at tilslutte sig. De skal skabe deres egen identitet på basis af heterogene elementer. De sammensætter disse dele på samme måde som en»gør-det-selv-person«konstruerer noget ved hjælp af, hvad han eller hun nu måtte kunne få fat i. Hvad der sker, er således ikke en fortsættelse af eller indføring i et allerede eksisterende kulturelt system, men snarere skabelsen af nye kulturelle former og nye personlighedstyper. De unge vælger ikke mellem to alternativer, hvor det ene er forfædrenes kultur, og det andet er det samfund, man lever i. De vælger mellem brudstykker»stumper og stykker«af de forskellige kulturer. I modsætning til det, som forekommer i medierne, er det, vi oplever ikke en invasion af en fremmed kultur, som udvikler sig til en enklave. Det er ikke forandringen af et udefra kommende fællesskab, som beholder sin identitet, sine ritualer, sin religion, sine madvaner, sin tøjstil, sit sprog. Det er ikke reminiscensen af en tradition, som føres videre i moderne tider. Det er opbygningen af nye og ofte individuelle identiteter på grundlag af elementer fra en bred vifte af kulturelle forestillinger og praksisformer. Unge indvandrere bevarer ikke deres traditioner, de bevarer deres stil. De er ikke så interesserede i deres rødder som i den måde, hvorpå de ser sig selv. De refererer ikke så meget til deres forfædre som til deres samtidiges syn på dem. De er ikke så meget interesseret i deres forældres accept som i misbilligelsen fra et samfund, som ikke giver dem muligheder for integration. Det er ikke så meget forskellene mellem to kulturer, de udtrykker som forkastelsen af et negativt billede. Det er ikke så meget en kulturs indhold, der interesserer dem, som fremkomsten af en udtryksform. På samme måde som andre grupper af unge vælger deres musikstil og plakater af idoler med entusiasme, bruger nutidens unge indvandrergrupper de forhåndenværende images til at rejse totem. Den måde, de grupperer sig på og den måde, de isolerer sig på, skyldes i langt Odense Rapporten 115 Det knuste spejl

116 højere grad den post -moderne kultur, der er i deres nuværende hjemland end deres forældres oprindelige kultur. De er uenige med deres forældre som normalt stadig drømmer om integration eller har et nostalgisk forhold til samfundsstrukturen i deres oprindelige land hvad angår sidstnævntes kulturelle modeller. Ikke desto mindre kan de finde på at henvise til det, de opfatter som deres rødder. På den måde udvikler der sig paradoksale tilhørsforhold. Unge efterkommere af immigranter kan nemlig: fortsætte med at udtrykke deres tilslutning til den indvandrerkultur, hvis traditionelle værdier de mere eller mindre forkaster, nægte at indordne sig under det samfund, de er kommet til, men godtage betydelige dele af den nye kultur En kanal for identiteten Det er således ikke kun et spørgsmål om, at det oprindelige samfund ikke formår at videregive gamle værdier, men også at værtslandet ikke sørger for integrerende værdier og ikke tillader en mere integrerende kanal til at udtrykke de identitetsproblemer, som disse grupper af indvandrere konfronteres med Bagstræberisk identitet Givet de særlige vilkår, de lever under, er de unge indvandrere nærmest tvunget til at bygge deres identitet på en reaktiv eller bagstræberisk måde. Ikke fordi de er imod forandring (de er ikke reaktionære ), men fordi de må gøre sig gældende i en virkelighed, som sender dem negative billeder af dem selv. Identitet handler om at sætte og få sat grænser. Disse unge mærker tydeligere en grænse mellem dem og os. De oplever nemlig i mange relationer at blive anskuet som fremmede eller arabere fremfor som personer. I mange tilfælde bliver de også advaret mod den nye kultur af deres familier og mod den gamle kultur af en betydelig del af deres omgivelser. Indvandreren er mod sin vilje stemplet med en fælles varebetegnelse ( made in mellemøsten ). Og ligemeget hvad indvandreren end finder på at gøre for at komme af Odense Rapporten 116 Det knuste spejl

117 med denne stigmatisering, gøres mærket kun endnu mere synligt, sættes det i relief. Ligegyldigt hvad indvandreren gør, vil han eller hun altid opfattes som en indvandrer, og bedømmes først og fremmest som indvandrer frem for som person. Indvandreren er så at sige til eksamen hver dag. Der er ikke noget at sige til, at man hos mange indvandrere oplever en skærpet ømfindtlighed. Symetrisk oplever indfødte danskere ofte den distance, som de mærker hos indvandrerne, som noget mistænkeligt og dunkelt. På begge sider er det faktisk lige umuligt at abstrahere fra afstanden mellem det at være indfødt og det at stamme fra en fremmed kultur. Og det er lige så slemt for indvandreren at sikre sig en individualitet i sit oprindelige miljø: der får han nemlig betegnelsen udvandrer eller opportunist. Selv hans forældre kan forholde sig skeptisk til den måde, hvorpå den nye kultur gennemsyrer hans handlemåder. Ligesom misforståelsen er en uundgåelig del i den interkulturelle relation, er mistanken en indbygget del af integreringsrelationen. Grundlæggende har indvandreren ikke et tilhørsforhold i betydningen et hjem. For indvandreren er det at forhandle identitet at kunne lege og bygge med stemplet (stigmata), mistanken og de negative billeder, som kommer fra begge kulturer, der føler sig lige truet. Det samfundsskabte spejl, de konfronteres med i etableringen af deres identitet, etablerer en specielt afgrænset gråzone for dem, hvor de nødvendigvis må bevæge sig for at kunne få tingene (dvs. deres jeg ) til at hænge sammen. Indvandrerbørn må nødvendigvis forankre deres identitet i et kulturelt mellemrum. Og de må trodse begge kulturer for at kunne trodse kulturchokket. Derfor handler den bagstræberiske identitet først og fremmest om symbolik, om synliggørelse, om påberåbelse. Mange unge indvandrere er fanget i en paradoksal situation, som resulterer i paradoksale udtryksformer. De forsøger at vinde anerkendelse for en identitet, hvor de dybest set kun ønsker at være usynlige. Indvandrerne påberåber sig privatiseringen af deres identitetsforhandling, som de indfødte så hårdnakket bliver ved med at kaste projektørlyset på. I sidste ende handler den bagstræberiske identitet om at tilkæmpe sig selvværd, værdighed og frihed i den gråzone, man er henvist til for at finde sig selv og de andre. Odense Rapporten 117 Det knuste spejl

118 4.5 Grupper, individer og afvigelse Gruppedannelse Det er historisk set en kendt sag, at unge mennesker af begge køn danner grupper. Det er ligeledes en kendt sag, sociologisk set, at jo mere usandsynligt det er for unge nemt at kunne blive integreret på en godkendt måde, jo mere sandsynligt er det, at de tilslutter sig eller danner bander. Disse bander karakteriseres netop ved deres overlegenhed i socialiseringsprocessen. Den afgørende forskel mellem disse bander og de almindelige grupper af kammerater, som alle unge socialiserer med, er for det første, at banderne indskriver sig på provokerende vis imod den gængse socialisering, og for det andet men det hænger jo klart sammen med det første at banderne sikrer sig en hegemonisk status, dvs. at banden overtager den centrale plads i de unges socialisering. Det gør den ikke mindst, fordi de unge ikke føler, at man gør plads for dem i de etablerede kanaler. Og jo mere de investerer i banden, jo mindre bliver det naturligvis muligt at få en plads et andet sted. Det er en ond spiral. Man kan sige, at de unge genskaber et fælles bånd der, hvor de etablerede fællesskaber ikke rigtigt formår at sikre dem en tilknytning til etablerede og integrerende sociale netværker. De gør det nok, fordi det er den eneste mulighed, de ser for at kunne hænge sammen, ikke så meget udenpå men indeni. Men den form for socialitet, de finder i banderne, er langt fra lige så nuanceret og lige så fleksibel som den, man bør opleve i andre former for netværker og fællesskaber. Hver tilhørsgruppe forsøger at påtvinge medlemmerne sine normer og forventer, at de bliver respekteret. Det er først, når gruppen lukker forbindelse med andre mulige tilknytninger, at det begynder at være farligt for såvel individ som for samfund. I banderne kan negative billeder laves om til positive billeder, og afvigelsen omvendes til konformisme. Tabere kan opleve magtfølelsen og dyrke kriminalitet som præstationssport eller»karakterræs«. I jagten på selvværd kan kriminelle handlinger blive den eneste mulige bedrift. Man kan sætte sin egen dagsorden, fylde rummet, få del i de opreklamerede goder og udnytte mediebillederne til at iscenesætte sit eget show. Odense Rapporten 118 Det knuste spejl

119 4.5.2 Afvigelsen eller negativiteten Kriminalitet kan være en tilpasning til udstødelsen. Det er det ikke altid. Der er rigeligt med kriminelle, som ikke på noget tidspunkt har været udstødte. Der er rigeligt med folk, som ikke kan styre deres penge- eller magtbegær, som er så egoistiske, at de er parate til at trampe på andre for at underholde sig selv. Berigelses- og oplevelseskriminalitet har de udstødte ikke det mindste monopol på. Ikke desto mindre er det vigtigt at forstå, hvordan kriminaliteten kan fungere som et alternativt, socialt rum for nogen, som føler sig udstødt. For en snes år siden var man som gæstearbejder eller indvandrer mest tilbøjelig til at håbe på, at ens børn i det mindste blev økonomisk integreret i værtssamfundet. Arbejdsmarkedet og ikke mindst skolesystemet blev opfattet som en positiv mulighed for en bedre fremtid. Men fremtiden er ikke, hvad den har været. Det er blevet mere almindeligt for enhver, inklusive indfødte at mene, at almindelige uddannelser ingen garanti giver for, at man kan få et arbejde. Samtidig er normerne blevet mere og mere à la carte, nydelsen og forbruget mere og mere opreklameret som idealer, og de politiske engagementsformer mere eller mindre latterliggjort. Det er også blevet mere almindeligt at mene, at man kan stille krav til samfundet, uden selv at være forpligtet. Således kan man konstatere, at de fleste af dem, som har været med til at opbygge velfærdsstaten, taler om pligter, hvorimod mange unge er langt mere tilbøjelige til at tale om de krav, de stiller til velfærdsstaten. I en sådan kontekst er det ikke overraskende, at unge, som føler sig endnu mere udelukket, og som får mindre støtte til opbygning af deres identitet, let kan falde for den kriminelle livsstil. Kriminalitet kan nemlig handle om meget mere end at tilegne sig goder eller magt, om meget mere end at bestride den etablerede sociale orden. Kriminalitet kan handle om at opbygge et alternativt værdi- og statussystem til et samfund, som hverken formår at give plads eller anerkendelse eller sågar mening. Konfronteret med så mange negative billeder, ude af stand til at få øje på måder at få fremkaldt positive billeder og motiverende fremtidsudsigter på, kan svage sjæle finde et liv i negativiteten, en måde at få såvel anerkendelse som mening i tilværelsen. De benytter sig af det omvendte billede af det, samfundet fremkalder for dem, omdanner negative billeder til positive billeder for dem selv, opbygger egne normsystemer eller tilslutter sig alterna- Odense Rapporten 119 Det knuste spejl

120 tive normsystemer fra grupper, som giver dem mulighed for at opnå status og anerkendelse. Afvigelsen og overtrædelsen kan let blive den væsentligste form for socialisering, idet de tilbyder noget, enhver tilstræber i det sociale liv: en status i forhold til sine nærmeste. Afvigelser og overtrædelser fungerer som indvielsesritualer: de muliggør en selvbekræftelse og en oplevelse af selvværd igennem en gruppe af ligesindede. Ved provokerende at påberåbe sig accepten af enkelte negative billeder og ved at gøre enkelte negative principper til socialiseringsprincipper bliver det muligt for gruppens medlemmer at sige til sig selv: Vi tør noget, som andre ikke tør, og vi har del i noget, som andre ikke har del i. For at bekræfte sig selv skal man turde noget. At bryde med loven bliver et identitetsmiddel. De love, som gælder, er ikke længere landets, men bandens. Det bliver endnu lettere at forfalde til den slags, når grænseoverskridelse og dristighed markedsføres overalt i samfundet. At turde (hvad som helst) synes i dag at være en værdi i sig selv. De, for hvem æren er en helt grundlæggende værdi, forfalder også lettere til det. Det bliver også lettere i familier, som er bitre og lader en fuldstændig alternativ legitimitet herske hos deres børn. Eksempelvis findes der familier, som i det danske samfund ser en overflod og en passivitet, som efter deres mening berettiger til forsøg på at tilegne sig så meget som muligt, enten til et politisk eller privat formål (såsom at kunne komme hjem for at kæmpe videre for sit land, eller at kunne have et minimum til sin familie, når de andre alligevel har så meget). Det er også klart, at volden må indtage en væsentlig plads i den form for socialisering, siden den netop indskriver sig i negativiteten. For det første består en betydelig del af samfundets socialisering jo netop i at tæmme volden. For det andet handler voldsbekæmpelsen om at tæmme dyret i os, dvs. at den kræver, at man kan tage afstand fra det umiddelbare. Men det er præcis det, som karakteriserer mange af de unge mennesker, som ikke har fået muligheden for at udvikle deres personlighed på en afbalanceret måde: de er stærkt impulsive, har svært ved at styre deres lyster, som de ikke kan dæmpe eller vente med at få tilfredsstillet. Og det er en velkendt sag, at impulsiviteten er inkompatibel med overvejelsen omkring egne motiver og konsekvenser for egne handlinger. Sindsbevægelsen har forrang frem for fornuften; hele bevidsthedsområder invaderes af følelserne (af angsten, Odense Rapporten 120 Det knuste spejl

121 hadet, foragten, bitterheden ). Der er næsten ingen plads til selvbevidsthed og selvkritik, netop fordi man ikke har sørget for at få plads til dem: autonomien er ikke blevet udviklet nok. Konsekvenserne er en blindhed, en lettroenhed og letkøbthed af format. Man tror på det, man har lyst til at tro på. Man fornægter de informationer, som ikke stemmer overens med ens egen opfattelse. Overvældet af ukontrollerede følelser, får den type menneske en utrolig forenklet opfattelse af de andre, som alle bliver skåret over en kam. Ens næste bliver så at sige tømt for personlige karakteristika, idet man kun ser en fællesnævner, man selv har anbragt der: det eneste interessante ved de andre bliver nemlig, at de ikke tilhører ens verden. De andre er dem, som ikke er med og derfor imod. Når man har en sådan opfattelse af omverdenen, bliver det meget svært at sætte sig i en anden persons sted. Ens opfattelse af samfundet præges af manikæisme, alt er sort eller hvidt. Enten er man med eller ikke. De andre er fjender. Ikke blot politiet, men også nabolagets anden bande. Denne form for identitet og denne form for subkultur kunne man kalde for»den negative identitet«og»nag-kulturen«. De har mere til fælles med makeup end med alternativ politik. De dækker over en personlig utilfredshed og en kulturel fiasko. I nag-kulturen holder man nemlig op med at henvise til det politiske fællesskab, til fremtidsprojekter og til retsstaten, dvs. til noget, som er hinsides nutiden og én selv. Man lukker sig inde i et snævert tilhørsforhold og territorium, man nu selv skal forsvare. Det er som en stat i staten. Man anerkender ingen anden legitimitet end den, man selv har peget på. Dermed kommer man terrorismen og den religiøse sekt meget nærmere. Man henter så meget i den snævre tilhørsgruppe, at man har meget svært ved at komme i dialog med folk udenfor. Dermed bliver det selvfølgelig endnu mere besværligt at få rokket ved sine egne forstillinger. Det største problem ved nag-kulturens udbredelse er, at det sker på bekostning af det politiske. Der sker en udstykning af fællesskabet. Staten har ikke længere monopol på volden og legitimiteten. Det er vigtigt at bemærke, at unge kriminelle (indvandrere eller ej) ikke har monopol på nag-kulturen. Eksempelvis har mange racister, som forarges af det, de leder efter i aviserne, meget til fælles med Odense Rapporten 121 Det knuste spejl

122 dem, de ikke kan fordrage. De evner heller ikke at se på nuancer, og bruger de andre kun de andre for at bekræfte sig selv. Og tendensen til at rakke ned, ligeså snart man ikke kan stige op, synes at være meget udbredt i alle samfundslag. Når vi nu ikke selv kan nå så langt, så lad os hævne os ved at tale ondt om det, skrev Montaigne i det 16. århundrede. (Essays 3. Gydendal 1998: 141). Det er også vigtigt at bemærke, at man ofte støder på en meget unuanceret måde at forholde sig til disse unuancerede unge på. Konfronteret med så meget modstand og en så truende situation er det selvfølgelig oplagt udelukkende at tænke i ordensmagtens termer. Men analysen må ikke overse årsagssammenhængene, ellers vil de strategiske overvejelser, man kommer med, kunne virke selvforstærkende. Man bør ikke overse, at man faktisk giver næring til nagkulturen, når man omtaler disse unge som fjender og taler om at generobre gaden. Endnu værre er det, når medierne interesserer sig for disse unge som leverandører af nyheder og begivenheder, der netop udvælges for deres følelsesvækkende værdi. Faktisk er alt det, som tenderer mod at reproducere en ligeså unuanceret forståelse og fremgangsmåde som den, der hersker i nag-kulturen, med til at forstærke den. Det, som nag-kulturen skal konfronteres med, er nuance-kulturen. Det forhindrer ikke, at man kan vise klare grænser og fast beslutsomhed, men værdigrundlaget skal træde tydeligt frem som det vigtigste. Nuance-kultur er nemlig ikke det samme som en misforstået tolerance-kultur. Det handler om at holde fast ved nogle grundlæggende værdier, og en af de væsentligste er netop glæden ved nuancerne og ubehaget ved vold. Derfor bør en handling rettet mod disse unge tydeligt markere, at vold og manikæisme er ødelæggende for såvel individ som samfund. Samfundet dramatiserer de unge afvigeres trussel, promoverer provokationen og følelserne, privilegerer de krigeriske metaforer, dermed tilbydes disse unge en valplads samt en problematisk status. Endelig får de en berusende følelse af at være noget værd. De kan nemlig tydeligt mærke, hvor betydningsfulde og magtfulde de er: samfundet stiller et podium, en forstærker, et projektørlys, masser af tilskuere og et spejl til rådighed for dem. Odense Rapporten 122 Det knuste spejl

123 4.6 Forskelle i de to gruppers måde at forhandle negative identiteter De»tøser«og»araber-drenge«vi her har undersøgt, har en del til fælles, når det gælder deres identitet: De er ikke færdig socialiseret, da de ikke har fået udviklet evnen til at styre dem selv og herunder deres forhold til omverdenen. De har ikke styr på sig selv og har en meget ringe autonomi. (En definition af autonomibegrebet findes på siderne 90-91). De har ondt i identiteten. De kommer ofte til at optræde eller har optrådt som forældre for deres egne forældre. De lader sig udnytte af autoritære skikkelser. De evner ikke at se på nuancer. De er meget egocentriske og har en meget ringe empatisk evne. De skelner ikke rigtigt mellem, hvad der er offentligt, og hvad der er privat. Langt de fleste billeder, de modtager fra deres omgivelser, bruges negativt. Langt de fleste informationer, de modtager, bruges til at bekræfte egne fordomme. Begge grupper opfatter sig ikke som ansvarlige for noget som helst. Med andre ord, de føler sig ikke skyldige. Noget adskiller dem dog:»tøserne«er langt mere passive end»araber-drengene«.»tøserne«underdriver fuldstændig betydningen af deres kollektive identitet, hvorimod»araber-drengene«overdriver den.»araber-drengenes«hovedforhandlingsstrategi er den udadvendte.»tøserne«har en indadvendt forhandlingsstrategi: Når de ikke overser negative billeder, internaliserer de dem uden skyldfølelse. Hos»tøserne«sendes skyld videre til myndighederne, hvorimod»araber-drengene«sender skylden videre til alle i almindelighed (danskerne, amerikanerne og også til deres egne kammerater i banden).»tøserne«har endnu sværere ved selv at sætte moralske grænser og forholde sig til moralske grænser end»araber-drengene«. Odense Rapporten 123 Det knuste spejl

124 »Tøserne«har manglet og savner faderbilleder i endnu større grad end»araber-drengene«.»araber-drengene«går langt mere op i den måde, hvorpå de bliver opfattet end»tøserne«.»tøserne«er mest tilbøjelige til selvdestruktiv adfærd, hvorimod»araber-drengene«gerne vender aggressiviteten mod de andre. Hos»araber-drengene«er der stadig noget selvværd at bygge på.»tøsernes«identitet kan bedst sammenlignes med modellervoks, hvorimod «araber-drengenes» identitet ligner en ildkugle. En stor del af»araber-drengene«har en gevaldig tendens til at indsmøre sig i had for at kunne holde deres situation ud, hvorimod de fleste af»tøserne«gemmer sig i drømme. 4.7 Hvad handler det så om? De kommunale myndigheder ønskede at få belyst, hvordan det kunne være, at de unge, til trods for den store indsats fra de sociale myndigheders side, ikke engang syntes at have registreret, at man ville hjælpe dem (se side 10). Vi håber at have gjort klart, at det først og fremmest skyldes identitetsproblemer. For at kunne forbedre kommunikationen med den type unge er det efter vores opfattelse vigtigt at være opmærksom på de socialpsykologiske forhold, som vi har peget på i dette analysekapitel, og i det mindste huske følgende: På en måde kan man sige, at disse unge ikke rigtigt har lært at tale og ikke rigtigt råder over et spejl at se sig selv i. Deres handlinger er problematiske, netop fordi de ikke kan udtrykke sig selv og se sig selv. Når man ikke kan tale, kommer man til at bruge kroppen mere. Det er først, når man kan tale om tingene, at man bliver tålmodig og forstående over for andres måde at se tingene på. Jo tidligere man får lov til at lære et sprog, jo nemmere er det. Jo tidligere man griber ind i socialiseringsprocessen, jo større chancer er der for, at man kan tilbyde disse unge bedre muligheder. Det handler om at sikre en bedre socialisering og identitetsopbygning, mens børnene er små. Det er dér, man skal gribe ind først. Det er den fore- Odense Rapporten 124 Det knuste spejl

125 byggende indsats over for de truede unge, der skal satses på. Den vil spare for masser af problemer og masser af millioner. Det bør være muligt at holde op med den forkerte prioriteting, som gør, at det først er, når skadet er sket, at man kan ansøge om de store beløb. Der bruges millioner af kroner i det sociale system for at holde hårdtbelastede unge på afstand, men det er nærmest umuligt at få fat i småbeløb, når man i skolevæsenet opdager, at et barn har brug for flere positive sociale oplevelser. Så længe man anser det for muligt, handler re-socialiseringen om at tilbyde meningsfulde muligheder for en identitets-genopbygning, som tilstræber og styrker personens uafhængighed, som gør det muligt for personen at føle sin autonomi. Det menneskelige individ har brug for at føle, at det hører til, at det hører hjemme, men også at det er helt sin egen. Det handler ikke blot om at være til, men om at være af betydning. Det er evnen til at frakende sig en tildelt identitet, som giver adgang til at skabe sig en ny identitet. Det er ikke blot det enkelte individ, som skal forhandle identitet, men grupperne, samfundet. Kommunikationen mellem meget forskellige typer af mennesker, som får deres verden til at hænge sammen på vidt forskellige måder, må grundlæggende bygge på gensidig forståelse og tolerance. Skal kommunikationen vare ved, skal man kunne finde glæde ved den. Odense Rapporten 125 Det knuste spejl

126 4.8 Tidsånden og byen Vi har her fokuseret på identitetsproblemerne. Man kunne også have beskæftiget sig med andre faktorer, som er med til at bevirke, at unge nemt kan ende med at være som de unge, vi her har beskrevet, og som gør, at det er meget svært at have med den type unge at gøre i dag. Skolen, familien, politiet, religion, medierne og socialpolitik er kun nænvt periferisk, og vi har endnu mindre beskæftiget os med byplanlægning, boligpolitik, arbejdsløshed og strafferet. Hvis vi skulle have haft alle disse sociologiske og politiske forhold med, ville det have fyldt flere bøger. Desuden har vi ligesom mange andre sociologer også har allerede skrevet en del om tidsånden og dens problemer. (Eksempelvis på det seneste om byen, som den har udviklet sig i dette århundrede: Dominique Bouchet: Den sprængte by. Informationsteknologien, det samfundsmæssige bånd, identiteten og byen. Georg Simmel ajourført. Udkommer i 1999.) Vi har valgt at fokusere på indentitetsproblemer, fordi vi mener, de er helt afgørende i denne sag. I sidste ende handler integration altid om, hvordan grupper af individer får verden til at hænge sammen for dem. Mennesker lever under mange forskellige materielle vilkår og mange forskellige typer af magtforhold. Selvfølgelig skal man prøve at lave om på disse levevilkår og magtforhold, men det sociale arbejde handler først og fremmest om at finde en måde at hjælpe mennesker til selv, at kunne tage vare på sig selv og dermed også kunne påvirke deres levevilkår og magtforhold. Odense Rapporten 126 Det knuste spejl

127 INDHOLDSFORTEGNELSEN En mere detaljeret indholdsfortegnelse findes forrest i bogen. 1 PROBLEMET MÅLGRUPPEN OG TEMAET PERSPEKTIVER ORGANISATION 13 2 METODEN BAGGRUND GENSTANDSFELTETS BESKAFFENHED METODISK REDEGØRELSE ANALYSE AF DATA UNDERSØGELSENS MÅLGRUPPE IGANGVÆRENDE PROJEKTER 23 3 DE UNGES LIVSVERDEN HVILKE UNGE KARAKTERISTIKA AF DE UNGE OG DERES SOCIALE MILJØ ILLUSTRATIONER AF DE UNGES LIVSVERDEN TAGET FRA MATERIALET SAMMENLIGNING AF DE TO GRUPPER 58 4 ANALYSEN SOCIALISERING IDENTITET IDENTITETSFORHANDLING INDVANDRERIDENTITETER GRUPPER, INDIVIDER OG AFVIGELSE FORSKELLE I DE TO GRUPPERS MÅDE AT FORHANDLE IDENTITETER HVAD HANDLER DET SÅ OM? TIDSÅNDEN OG BYEN KONKLUSION DE UNGE OG SYSTEMET »TØSERNE« »ARABER-DRENGENE« PROFESSIONALISME OG FAGLIGHED POTENTIALER OG STRATEGIER AFSLUTTENDE KOMMENTAR INDEKS 143 Odense Rapporten 127 Det knuste spejl

128 5 Odense Rapporten 128 Det knuste spejl

129 Konklusion 5.1 De unge og systemet Som nævnt i kapitel 1 ved hjælp af et citat fra Socialministeriet må vi starte med at gentage, at: Det overordnede mål med DASK-projektet er via metodeudviklingsprojekter at udvikle og afprøve nye arbejdsformer og arbejdsmetoder over for gruppen af større børn og unge, der har en meget stor risiko for at blive tabere i samfundet, såfremt der ikke sættes ind med en meget målrettet og konkret indsats. Det er vores klare opfattelse, at de unge, der her er tale om, ikke tilhører en sådan gruppe. De har ikke længere en meget stor risiko for at blive tabere i samfundet, de er hinsides risikoen, de er nemlig allerede så godt som tabt. De er ikke på kanten af afgrunden, men står allerede op til livet i afgrundens farligste strømme. Man bør nærmest sige, at de har en meget lille chance for at komme ud af deres tabersituation i samfundet. Den ideologi, som tydeligt hersker hos mange pædagoger og socialrådgivere inklusive de ansatte, som på nationalt plan skal koordinere indsatsen og opsamle erfaringer for socialt arbejde med unge i det sociale system er, at man skal række disse unge en hånd, lytte til dem, have en autentisk dialog med dem, vise dem, at man er personligt engageret i dem. Men for at en udstrakt hånd kan blive brugt til noget konstruktivt, forudsættes det, at de, som man rækker hånden til, kan opfatte, at det er det, man er ved at gøre, og at de vil tage imod. De unge, der her er tale om, opfatter overhovedet ikke, at man rækker dem en hånd, og langt de fleste af dem vil faktisk ikke tage imod.»tøserne«er psykisk nærmest ude af stand til at opfatte, hvad en dialog går ud på.»araber-drengene«opfatter så godt som alle forsøg på dialog som et angreb. Odense Rapporten 129 Det knuste spejl

130 Dertil kommer, at den ofte mødte opfattelse, at man skal være autentisk, faktisk hviler på en grundlæggende misforståelse af menneskelig adfærd. Set i lyset af sociologien, psykologien og socialpsykologien er ingen person autentisk, og dette hverken i forhold til sig selv eller i forhold til andre. Når man taler om autenticitet henviser man til kulturelle og individuelle værdier, som den anden eller de andre ikke nødvendigvis deler. 5.2»Tøserne«Der er forskel på disse to grupper. Pigerne er endnu mere tabt end drengene. De har nemlig i dem selv og i deres netværk så godt som ingenting, de kan bygge på for at komme ud af deres situation som tabere. Faktisk er det efter vores opfattelse en stor misforståelse at udsætte dem for en behandling af den type, som de bliver udsat for. Med al respekt for dem, som i hverdagen yder en stor indsats med stort engagement, og som vi faktisk beundrer meget, er det, som om man (og det vil her sige hele systemet) leger med dem, man spiller roller med dem, som om de var dukker. Det svarer nogenlunde til, hvad der sker, når småbørn leger med deres plastikfigurer og bilder sig ind, at de kan høre dem og forstå dem. Problemet er blot, at der er tale om rigtige mennesker med rigtige følelser. De er ikke til for systemets skyld. De har krav på en korrekt behandling, og den behandling kan det sociale system åbenbart ikke tilbyde dem, ikke mindst fordi man går ud fra, at de blot skal have en hånd. Disse piger er som gruppe betragtet kategoriseret forkert af det sociale system. De er for langt de flestes vedkommende ikke på vej til at blive skadet, de er skadet. Det sociale system er således bedre til at tage sig af børn og unge, som risikerer at blive skadet end til at tage sig af børn og unge, der er skadede. For os at se er disse unge ikke så meget et socialpsykologisk problem, men et alvorligt psykologisk problem, nogle af dem endda et psykiatrisk problem, som det er meget tvivlsomt, om en social indsats kan afhjælpe. Vi opfatter det som problematisk, at det sociale system fastholder dem i den kasse, det har puttet dem i og fortsætter med at betragte dem som deres klienter. Der skal en anden form for professionalisme til end den, det sociale system kan tilbyde. Derfor er det tilsvarende problematisk for ikke at sige uansvarligt når det psykologisk/psykia- Odense Rapporten 130 Det knuste spejl

131 triske behandlingssystem definerer disse unge ud af dets ansvars- og arbejdsområde. Det er vores klare opfattelse, at projektmedarbejderne arbejder meget engageret og med stor fornemmelse for de unge. Dette sker inden for projektrammer, der i princippet er gode nok, men som i praksis lider under store ressourceproblemer. I forlængelse af ovenstående kan man sige, at medarbejderne ofte påtager sig opgaver, der hverken er tid eller professionelle/faglige ressourcer til, idet de godt ved, at der ikke er andre, der vil påtage sig dem! Medarbejderne har heller ingen illusioner om denne problematik. Man siger det selv på den måde, at man fungerer som sygeplejersker for de unge. Vi er i interviewene ofte stødt på beskrivelse af situationer, som bekræfter disse udsagn. Spørgsmålet er så, hvorfor såvel kommunen som ministeriet bliver ved med at tale som om det, man foretog sig, var noget helt andet. Er det, fordi det har et bedre image at tale om socialisering og uddannelse end at tale om pasning og vaskning. Eller er det, fordi man er blevet fagligt/bureaukratisk blind. 5.3»Araber-drengene«Drengene er som sagt ikke så tabte som pigerne. Drengene har et lidt mere produktivt fundament at bygge på, ligesom deres måde at agere i netværk giver dem brugbare erfaringer for at udfolde sig i andre sammenhænge. Araber-drengene: er mere udadvendte i deres måde at forholde sig til de betingelser, verden har at tilbyde ; har er anderledes synligt netværk, som trods dets åbenlyse negative aspekter kan hjælpe dem til at finde paralleller i en form, hvori de kan tilnærme sig synlighed i forhold til de rigtige mennesker, dem, der kan bringe dem ud over deres aktuelle netværks begrænsninger; har en anderledes indre stolthed, som, når den kan udelades på en positiv facon, giver mulighed for at skabe noget. De er i den forstand orienteret mod at skulle præstere noget for at komme ud af stedet. Odense Rapporten 131 Det knuste spejl

132 Men de har i høj grad et modspil både i dem selv, i deres netværk og i den omgivende danske verden: De har lært sig en meget aggressiv fremtræden som noget, der giver pote; De betragter det danske system som inkonsekvent, uretfærdigt og uigennemtrængeligt for andre end hvide danskere; De har ingen kundskaber, der kan understøtte deres eventuelle ambitioner om at blive til noget og kunne forsørge en familie; De har reelt meget svært ved at få noget, der ligner et almindeligt arbejde, bl.a. grundet hvide danskeres generelle modstand mod at have indvandrere en bloc som kolleger. Det sociale system, der tager sig af disse drenge, tager altså i lige så høj grad fejl af dem, som det tager fejl af pigerne, blot på en anden måde. Drengene er ikke indstillet på dialog med hvem som helst om deres problemer. De har nemlig ifølge eget udsagn ikke andre problemer end dem, danskerne skaber for dem! I disse år oplever vi, at samfundets unge sjældnere og sjældnere taler med voksne om deres problemer, eller henter inspiration fra nogle, som er ældre end dem selv, lige så lidt som fra en helt anden virkelighed. Denne manglende kommunikation mellem det danske samfund og de nyankomne forekommer endnu mere vanskelig at rette op på i en tid, hvor det blive mindre og mindre almindeligt at kommunikere på tværs af generationerne i det danske samfund som helhed. Vi oplever i disse år, at de unge må hvile i sig selv for at takle de problemer, de støder på. Det gælder ikke mindst, når de har ondt i sjælen. I dag forventer de unge ikke at kunne hente erfaringer hos de voksne, og de voksne vil ikke trænge sig på hos de unge. De vil helst give et billede af dem selv som stadig unge. Der er mindre og mindre tradition for at tale på tværs af aldersgrupper. Ligesom man sjældent oplever en ægte inspiration på tværs af generationer og på tværs af subkulturer. At prøve at sætte sig ind i andre måder at leve sit liv på er ikke almindeligt. Man forventer mindre og mindre at kunne blive beriget af nogen, som lever i en anden verden end den, man selv mener at tilhøre. Odense Rapporten 132 Det knuste spejl

133 De unge henter forbilleder fra en underholdningsbrancheskabt virkelighed, som er meget fjernt fra den verden, de faktisk befinder sig i og må forholde sig til. Alt imens de hverken ser sig i stand til eller finder det relevant at høste erfaringer fra de fællesskaber, som er dem nær. Derfor er der i disse år ikke ret meget støtte at hente i det samfund, som modtager»araber-drengene«, for at få dem ud af deres isolation. Det omgivende samfund er ikke et dialog-samfund men et individualistisk stammesamfund. 5.4 Professionalisme og faglighed Der er tydeligvis en ideologisk diskussion i denne problematik. Behandlere og kommunale medarbejdere på det sociale felt må tage stilling til, hvem man henviser til, når man taler om autenticitet, og hvilken form for autenticitet man taler om. Der er for os at se ingen tvivl om, at både pigerne og drengene har brug for en professionel autenticitet, man ikke opnår ved at holde sig til dogmer om det gode i mennesker eller ved at vise sin egen gode vilje. Ligeledes har man i drengegruppen brug for en anden form for autenticitet, nemlig en forståelse af kulturelle forskelle, dvs. den kulturelle afstand. Der rejser sig så et spørgsmål, om det kun er bestemte mennesker, der kan forholde sig professionelt, autentisk til drengenes problem, og hvis det er sådan, hvilke socialiseringstendenser det så vil medføre. Efter vores opfattelse kan man faktisk arbejde med kulturmødet anderledes professionelt, end man gør i dag, men det kræver en særlig ekspertise, som hverken de, som kun kender til indvandrerkultur eller til den danske kultur, besidder. Det, man skal være trænet til, er selve vekselvirkningen, altså kulturmødet. De unge har dog noget potentiale, selvom det er meget lidt, og kun hos få af dem. Men netop forståelsen af disse potentialer kan virke inspirerende for en alternativ politik. Odense Rapporten 133 Det knuste spejl

134 5.5 Potentialer og strategier Man kunne starte med at stille et spørgsmål, som det blev formuleret af en af de involverede ledere i Odense Kommune: Hvordan ville det have set ud, hvis man havde arbejdet helhedsorienteret, dvs. ikke kun med det ene af de tre hjørner nemlig fritiden men også havde arbejdet med familien og skole/uddannelse samtidig? Spørgsmålet rammer et af de centrale pointer i denne undersøgelse. Der er behov for en revurdering af den samlede indsats over for de to grupper med det mål at koordinere indsatsen på flere niveauer Den kommunale opgaveorganisering Det danske samfund er et velfærdssamfund, dvs. et samfund som bevidst arbejder med sig selv for at sikre integration og velvære for borgerne. Det er en prisværdig opgave. En løbende orientering om betingelserne for opgaven er dog påkrævet. Indsatser, som foretages med de bedste intentioner, kan virke uhensigtsmæssigt, når man ikke ajourfører koblingen mellem værdierne og handlingsbetingelserne. Det kommunale samarbejde må i langt højere grad præges af en værdimæssigt koordineret indsats over for de unge. De offentlige myndigheder må gøre sig klart som organisationer såvel som enkelt-ansatte hvilke mål, visioner og værdier, der skal styre samarbejdet omkring det enkelte unge menneske. Det kan ikke nytte, at hhv. lærere, socialrådgivere, pædagoger, kontorchefer og andre professionelt engagerede opererer ud fra hvert sit sæt af mål, værdier og visioner om, hvorhen arbejdet skal bringe den enkelte unge. Lige så lidt nytter det, at hver gruppe benytter den anden som negativt modbillede i forhold til sin egen indsats. Dermed ikke sagt, at man skal opfatte alting ens, idet man naturligvis har sin egen faglighed som udgangspunkt. Det største problem er jo, at de forskellige opfattelser faktisk har del i den samme forældede»behandlings-ideologi«, som er overhalet af tiden. Det er den, som skal fornys, og det kan kun ske ved at give sig tid til samarbejde og overvejelser på tværs af fagog behandlingsgrupperne. Derfor foreslår vi, at der etableres rum og Odense Rapporten 134 Det knuste spejl

135 tid til denne koordinering. Den skal som sagt gå på tværs af de i kommunen eksisterende organisatoriske strukturer, således at det ikke er medarbejderens tilfældige tilknytning til en tilfældig organisatorisk enhed, der afgør indsatsen, men det unge menneske, der står med et problem. Det kommunale samarbejde må dernæst organiseres således, at man kan handle på det tidspunkt, problemet opstår eller lige så snart en løsningsmulighed viser sig i forhold til de unge. Man skal bekæmpe ventetiden og viderehenvisningerne, og der skal tages udgangspunkt i problemet og ikke i administrationen. Der må ikke længere forekomme så mange eksempler på, at initiativ over for den enkelte unge skal være afhængig af offentlige kontorers åbningstider samt uoverskuelig ansvarsfordeling. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i, at usædvanlige problemer kræver usædvanlige arbejdsformer. Eksempelvis: når et menneske udtrykker accept af og vilje til at lade sig afvænne fra stofmisbrug, er det her og nu, der skal ageres; der må ikke henvises til hverken kø, ferie, eller åbningstid. Det forholder sig sådan, at hjælpeprocedurer kan virke modsat, når det røber sig, hvor uoverskuelige og ufleksible de er. Så er det, at håbløshed breder sig såvel hos medarbejderne som hos klienterne. Det virker således uhensigtsmæssigt, at beslutningskompetencen vedrørende det enkelte unge menneske er spredt ud på så mange hænder i forskellige forvaltningsgrene, eller sågar i flere kommuner. Det forekommer oplagt for såvel medarbejder som klienter at spørge sig selv, hvor udvandet ansvaret må blive. Vi foreslår derfor, at der tages skridt til en samling af disse unges sager hos nøglepersoner gerne et team omkring den unge. En samling af kompetencer vedrørende behandling og beslutninger omkring den enkelte unge er således påkrævet. Målet må endvidere være, at der sættes ind på en bred front over for den enkelte unges problem. Problemet skal anskues på en bred baggrund, hvor familiemæssige, uddannelsesmæssige og socialiserings- eller behandlingsmæssige synsvinkler indgår. For at sikre at dette kan ske på forsvarlig vis anbefales, at den organisatoriske praksis omkring de unge sikres en tværfaglig dybde, altså de nødvendige forskellige specialeområder skal være repræsenteret. Odense Rapporten 135 Det knuste spejl

136 Det grundlæggende problem i denne forbindelse udgøres dog af den ideologiske binding, de sociale professioner begrænser sig selv med. Der må tages en fornyet stillingtagen til den form for professionalisme, man arbejder med og anskuer de unge ud fra. Afgørende er det således at sikre et tydeligt billede af det, som samfundet ønsker, de unge skal opfatte. Forvirringen omkring de sammenstødende og modsætningsfyldte værdier, der fremtræder i kulturmødet mellem de kommunale behandlere, lærere og planlæggere og de unge indvandrere, skal således reduceres betydeligt. Det er klart, at kulturmødet bygger på afstand, men det sløres af forvirringen. Mødet mellem myndighederne og araber-drengene skal således bringes på en form, som på den ene side ikke blot respekterer, men også tydeliggør det danske samfunds normer og regler i forhold til de unges problemer, og på den anden side tildeler de unge en produktiv, konstruktiv rolle i erkendelsen af, diskussionen af og løsningen på deres problem ved at vise dem en farbar vej, de selv skal være med til at anlægge. I forhold til pigerne betyder det tilsvarende, at det ikke er nok at møde pigerne med et engageret hjerte og en socialrådgiver eller lærerfaglig ekspertise. Der skal sikres eller tilføjes andre professionelle ekspertiser og et professionelt engagement. Vi har tidligere udtrykt vores respekt for det arbejde, der er ydet i de undersøgte grupper, men respekten må ikke skygge for vores påpegning af en manglende ekspertise til anskuelse af mange psykologiske og sociologiske problemer. Ligeså lidt som man kunne erklære sig tilfreds med barmhjertighed ved opbygningen af den sociale sektor med dens påpegning af rettigheder og pligter, kan man i dag heller ikke stille sig tilfreds med, at man så tit forventer, at kortuddannede generalister kan tage sig af de mest komplekse problemer. Vi har gjort os umage for at levere en beskrivelse af de unges livsverden samt en analyse af den måde hvorpå de får deres identitet til at hænge sammen. Vi håber, at læseren vil gøre sig umage og læse mere end konklusionen. Den kommer først til sin fulde styrke, hvis resten af bogen er læst. Odense Rapporten 136 Det knuste spejl

137 5.5.2»Tøsernes«potentialer Hos pigerne består potentialet netop i deres afhængighed af gode samaritanere. Det giver mulighed for, at de kan fastholde en kontakt med mennesker som fungerer almindeligt. Men det behøver ikke nødvendigvis at være pædagoger og socialrådgivere, som skal holde den forbindelse. Specielt for pigerne vil vi anbefale følgende: Det forekommer svært for de mennesker, som af et godt hjerte giver så meget for at hjælpe mennesker i nød, at indse, at almindelig respekt og kærlighed ikke rækker langt nok. Denne erkendelse strider nemlig imod selve motivations- og værdigrundlaget for deres velgørende adfærd. Ikke desto mindre er det i pigernes interesse, at de mindre opfattes som potentielle venner og mere som hårdt belastede patienter. Pigerne er skadede. De er således forkert kategoriserede af systemet. Det er derfor en forudsætning for at kunne komme videre i egentlig behandlingsmæssig forstand, at man kategoriserer pigerne korrekt. Dvs. egentlig psykologisk eller psykiatrisk diagnostisering i de tilfælde, det er nødvendigt, idet vi ser en traditionel socialpsykologisk indsats som utilstrækkelig eller endda mere skadelig end gavnlig, idet den fjerner opmærksomheden fra det egentlige problem. Kompleksiteten i pigernes problemer skal afspejles i den måde, man professionelt tager sig af dem: Det er nødvendigt med en tværfaglig indsats ud fra et fælles formuleret mål og fælles formulerede faglige værdier som omtalt ovenfor. Pigernes potentiale ligger i deres ønske om tætte personlige og sociale relationer som modsætning til den form for kontakt, de har oplevet i svigtende familiesammenhænge og utilstrækkelige behandlingsorienterede sammenhænge. Den enkelte pige skal derfor som basis for indsatsen have tilknyttet en kontaktperson. Dette forhold må man kunne karakterisere ved at sige, at det er et solidt begrundet ønske hos både pigen og kontaktpersonen, at det skal kunne holde i meget lang tid, og at det er forpligtende for begge parter. Odense Rapporten 137 Det knuste spejl

138 Pigernes netværk er ikke produktivt for en udvikling væk fra belastende sociale og psykologiske forhold. Deres netværk er ikke synligt som normalt netværk i positiv forstand. Det er derfor nødvendigt at bringe pigerne i individuel kontakt med andre former for netværk i løbet af behandlingsperioden med det mål at erstatte visse modproduktive netværksstyrende opfattelser og adfærd med andre: Ideer om egen rolle i samfundet, om udvikling og muligheder herunder uddannelse om familie og børn og kønsroller mm.. Det foregående peger videre mod et helhedssyn på den enkelte unge piges situation. Familieværdier, tæthed og nærvær er det, der fokuseres på og hungres efter af den enkelte pige. Det indebærer et billede af en kollektivitet, hvor pigen ikke er alene, men sammen med andre om et projekt: Et almindeligt liv i en almindelig sammenhæng. Der er måske visse elementer af den enkelte piges liv, som vil kunne bære sin del af dette billede: Disse elementer skal vurderes kritisk og støttes om muligt. Organiseringen af det offentliges omgang med og behandling af pigernes problematik skal tilrettelægges sådan, at det ikke er tilfældigheder såsom offentlige kontorers og institutioners åbningstider, og hvem, der i det offentlige har sagen, der afgør, hvorvidt det lykkes at gribe den lejlighed, der byder sig, når den unge er parat/motiveret/- står med et eklatant behov. Dette er til dels omtalt ovenfor. Disse overvejelser må sættes i forbindelse med overvejelserne om kontaktpersoner. Der må sættes ind med efteruddannelse af de involverede fagligt tilknyttede medarbejdere, som skal sigte på at sætte disse medarbejdere i stand til at levere et bedre input til tværfagligt samarbejde. Det kan lyde som et paradoks, at der skal involveres flere selvstændige faglige profiler jvf. problematikkens kompleksitet samtidig med, at man skal arbejde bedre sammen på fælles præmisser. Men det er netop deri, den tværfaglige kompleksitet består. Odense Rapporten 138 Det knuste spejl

139 5.5.3»Araberdrengenes«potentialer Hos drengene er potentialet for det første deres længsel efter respekt. Den fungerer på nuværende tidspunkt på et meget snævert felt, som munder ud i asocial adfærd. Denne længsel kunne hos nogen blive til et grundlag for et anderledes åbent og konstruktivt felt. Det kan vise sig givtigt at vende situationen om. Man kunne tilbyde de unge som er på vej ud af kriminaliteten, eller som ikke vil ind i den, en piedestal, hvor de vil kunne vise, at de har viden og indflydelse på en positiv måde. I stedet for at tilbyde mange en hjælp, de opfatter som angreb, kunne man udskille de bedst fungerende af dem, for at føre en dialog med dem, for at de rigtig kan føle at de har indflydelse og har noget at give. En sådan dialog skal selvfølgelig fungere på kulturmødets præmisser, dvs. at den skal tage hensyn til begge kulturer. Ikke desto mindre skal der i dialogen foregå en ægte gensidig indlæring. Begge parter skal begrunde deres synspunkter og opfattelser. Der skal således argumenteres for de kriterier og værdier, som der vælges imellem: hvad er muligt, og hvad er ikke muligt at gøre. På denne måde får man tydeliggjort nogle af de grundlæggende værdier, som det danske samfund bygger på, og som faktisk ikke er så langt fra de værdier, mange af indvandrernes kulturer selv bygger på. Man får ryddet en del fordomme væk, som ikke kan forsvinde blot ved at blive konfronteret med den anden, idet den mest almindelige reaktion, når man møder andre, man ikke respekterer på forhånd, er at bekræfte egne fordomme for at kunne fastholde sin identitet. For det andet ligger der et potentiale i drengenes behov for at præstere noget, det at kunne sørge for sig selv. Det ligger dybt i araber-drengene både som et krav fra deres egne etniske omgivelser og som modstykket til de bogligt orienterede krav, det danske samfund stiller og som har været så svære at leve op til at ville præstere noget, der syner i omgivelserne. Der mangler for så vidt ikke gå-på-mod, men koncentrationen om opgaven, fastholdelsen af målet og den konkrete mulighed for at yde er sjældent til stede. Specielt for drengene anbefaler vi, at der bliver sat ind over for følgende forhold: Odense Rapporten 139 Det knuste spejl

140 Der må iværksættes tiltag over for faderen/autoriteten i familien generelt med henblik på til en vis grad at geninstituere denne med sin etnisk-oprindelige position i forhold til respekt, magt og anseelse. Når vi siger til en vis grad, er det fordi, rapporten må have vist, at en egentlig absolut autoritet ikke vil blive accepteret af drengene. Dertil er deres indstilling til deres liv for postmoderne. Der tages elementer af flere forskellige former for tilværelse ind i drengenes konkrete liv også meget moderne opfattelser af autoritet, som ikke svarer overens med den traditionsfulde etniske baggrund, som drengenes familieliv udgøres af. Forkastelsen af det religiøse, muslimske samfund er det bedste eksempel på dette. Derfor må familieautoriteten lære en vis grad af danskhed i definitionen af og udøvelsen af autoritet. Støtten til autoriteten kan tænkes at involvere psykisk behandling af krigs- og flygtningelejrtraumer og tortur, kvalificering til arbejde, arbejde eller anden form for selvforsørgelse, en vis grad af dansk sprogtilegnelse og netværksbearbejdelse, således at forældrenes netværk sættes under kritisk lys. Det samme kan i princippet siges om drengenes mødre, der også savner status og respekt i forhold til at kunne opdrage egne børn på en måde, der skaber respekt fra det omgivende etnisk ligestillede samfund. Enlige indvandrermødre er i en meget belastet situation, som et helhedssyn på den konkrete familie må tage i betragtning. Drengene skal fjernes fra det netværk, der på ingen måde kan levere et konstruktivt bidrag til deres liv endsige kvalificere drengene til selv at bidrage til eget liv. Nøglepunktet må være at støtte dannelsen af nødvendige, bærende forestillinger om egen rolle i fremtiden og om den positive fremtid i det hele taget, baseret på den rudimentære trang til at se sig selv som den, der kan bære noget for andre, og som kan vise andre, hvor langt man kan nå. Denne fjernelse må ske på en måde, der tilgodeser tilknytningen til det lokale miljø, idet erfaringerne med mislykkede anbringelser uden for den hjemlige slagmark taler sit eget sprog. Det følger heraf, at det er nødvendigt at dele drengegruppen op i to: 1. dem, der kun er på vej ud i det virkeligt alvorlige mht. kriminalitet, afbrudt uddannelse og ødelagt familieliv, og Odense Rapporten 140 Det knuste spejl

141 2. dem, der allerede er dybt involveret i kriminalitet, er psykisk meget ustabile, har ødelagte familieforhold og i flere år har været uden forbindelse med et uddannelsesmiljø. Gruppe 1 kalder på øjeblikkelig satsning med mindre de første sider af denne rapport ikke skal vise sig at være mere sande, end vi ønsker. Chancen for at undgå at de bliver tabere, er meget lille. Gruppe 2 skal angribes meget mere psykologisk og psykiatrisk behandlingsorienteret, hvilket bedst sikres, såfremt muligheden for en eller anden form for fastholdelse er til stede. Det er opfattelsen, at der er ca. 10 araber-drenge om hvem, man må sige, at det eneste rigtige vil være at behandle dem via fastholdelse, idet problemerne er bastante. Derudover er der en gruppe på ca drenge, der kan bearbejdes med en anderledes konstruktiv tilgang, idet det vurderes, at problemerne endnu ikke har nået samme niveau som den lille gruppes. Denne opdeling i to grupper ville kunne åbne for nye pædagogiske og behandlingsmæssige muligheder, som for øjeblikket ikke ville fungere grundet dårlige synergi-effekter fra den lille gruppe over mod den store. Taktikken i behandlingen af den»behandlingsduelige«gruppe skal være, som en af lederne i kommunen siger, enkeltvis behandlet som gruppe! Den enkelte skal behandles individuelt, men samtidig med gruppen som helhed. Gruppen er så væsentlig en del af araberdrengenes socialisering og virke, at det ville være modproduktivt, hvis man forsøger en helt individualistisk behandling. Det er en dansk måde at tænke individ på, som ikke matcher disse drenge. 5.6 Afsluttende kommentar Det er ikke kun de unge, vi forholder os til i denne rapport. Vi forholder os mindst lige så meget til det offentliges måde at tage sig af dem på. Det offentlige må stille langt mere effektivt op i disse sammenhænge. I stedet for at hive en masse unge ud af sammenhænge, hvori de allerede er, kunne man beslutte sig for at fylde disse sammenhænge med kvalitet. Det betyder at bruge flere ressourcer, kompetencer og kræfter der, hvor de unge er, således at socialiseringen præges i den retning, den gerne skulle præges. Det betyder Odense Rapporten 141 Det knuste spejl

142 ikke nødvendigvis, at det offentlige skal bemægtige sig mere rum omkring de unge, men at det kvalitative rum skal erkendes og bearbejdes. Det kunne være etableringen af muligheder for at møde folk uden for normal arbejdstid så som eftermiddage, aftener og nætter. Man kan med rette spørge, om rapporten ikke tegner et alt for forstemmende billede af to i forvejen vanskeligt stillede grupper på samfundets bund. Er det at slå på folk, der i forvejen ligger ned? Vi mener ikke, vores opgave har været at male med bestemte farver. Vi opfatter vores opgave udstukket ud fra den erkendelse, at mange initiativer, projekter, tilgangsvinkler og tanker har været prøvet uden at have haft ret meget effekt ud over at skabe momentan aktivitet. Derfor nytter det ikke at fortsætte, som om verden ikke har brug for andet. Vi kan konstatere, at meget er galt, meget mere end der er rigtigt. Det nytter ikke at pakke det ind i omsvøbsdepartementets vante terminologi. Vi vil gerne lede nogle til at søge efter indsigt og handlingsnormer i andet end vanetænkning. En forudsætning for det at lede er, at der skabes et sprog i samarbejdsprocessen sammen med de relevante andre. Det fælles sprog afstikker den nye fælles forståelsesretning samt nye fælles mål og konsekvenser. Det ser vi som en vigtig del af denne rapports bidrag. Odense Rapporten 142 Det knuste spejl

143 6 INDEKS A Aggressivitet 66;68;69;73;74;106;107;124 Alkohol 26;29;106;107 Angst 73;74;75;82;101;103;104;121 Anseelse 69;138 Antelme (Robert) 71 Autenticitet 75;127;128;131 Autonomi 90;91;98;99;103;114;121;123;125 B Bamse 80;83 Bande 65;66;70;71;81;118;121;124 Barbar 62;63;64;81 Biltyveri 34;55 Bistandslov 47 Bolig 26;31;39;50 C Chesterfield (Philip D. S) 25 Cusanus (Nicolas) 85 D DASK 11;12;13 Desorientering 5;110;111 Det offentlige 29;30;34;46;56;64;77;78;83;136; 139 Dialogik 96 Dogmatisme 71 Drikke 33;37;41;45;51;54;62 Drømmebillede 28;59 Dømmekraft 71;72;74;82 E Etnicitet 20;21;31;32;137;138 Europa 94 F Faderbilleder 124 Faderrollen 30 Familie 9;19;26;30;31;32;36;48;49;55;58;5 9;60;62;64;66;70;81;91;112;113;1 16;120;126;130;132;136;138 Familie, Familieforsørger 31;59 Familie, Familieideal 31;38;50;58;60;81 Fjendsk 30 Flugtmulighed 5;93;94 Fortiden 85;88;111 Forældre 26;30;31;36;38;39;45; 48-53;58;59;74;75;82;108; ;123 Fremtiden 19;20;28;33;43;54;66;67;82;100; 113;119;138 Frihed 78;80;83;90;101;114;117 Fællesskab 33;79;94;111;115;121 G Glaser (B.) 20 H Hellig 59 Horisont 66 Hund 42;44 I Idealbillede 59;60;79;102 Odense Rapporten 143 Det knuste spejl