4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

Transkript

1 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

2 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold (layout) Undersøgelsen er gennemført og udgivet af Stagis A/S. Alle rettigheder tilhører Stagis A/S. Gengivelse af denne rapport eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Gengivelse af citater fra teksten er tilladt i forbindelse med presseomtale og da med tydelig kildeangivelse. Copyright 2005 Yderligere tryk af rapporten kan bestilles mod betaling hos Stagis A/S på telefon Stagis A/S Gasværksvej 4e 1656 København V. Telefon: @stagis.dk Website: Weblog:

4 7 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Indhold Introduktion 7 Undersøgelsens baggrund og formål 9 Kultur og identitet 13 De unges kendskab til efterskoler 17 De unges fordomme om efterskoler 21 Geografiens betydning for valget eller fravalget af et efterskoleophold 25 Hvad har betydning for de unges valg? 33 Konklusion 43 Konsekvenser for efterskolernes kommunikation og identitet 47 Noter 54 Litteratur 55 Om STAGIS 57

6 7 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Introduktion Introduktion Hvad påvirker de unge i deres valg af skole? I slutningen af folkeskolen begynder overvejelserne om fremtiden at trænge sig på. Det er ikke længere givet, hvad næste skoleår fører med sig, og det er nødvendigt at træffe et bevidst valg. Gymnasiet, 10. klasse, læreplads, efterskoleophold, udenlandsrejse; mulighederne er mange. Spørgsmålet er, hvordan de unge håndterer situationen. Vi har undersøgt, hvilke faktorer der reelt påvirker de unge, når det kommer til valget eller fravalget af et efterskoleophold, og i hvilken grad de gør dig gældende. Stagis har i mange år arbejdet med kommunikation indenfor uddannelsessektoren, i særdeleshed på højskole- og efterskoleområdet. Den viden og erfaring vi har oparbejdet, har samtidig givet anledning til at stille nye spørgsmål. Hvad er de unges bevæggrunde for at vælge eller fravælge tilbuddet om at komme på efterskole? I hvilken kontekst træffes dette valg? Rapportens formål er således at skabe en bedre forståelse for den kultur og de normer, der eksisterer omkring det at tage på efterskole, samt hvilke tanker og overvejelser der gør sig gældende i denne beslutningsproces. Vi mener at en større viden på området er vigtig for at kunne kommunikere med potentielle efterskoleelever i fremtiden, uanset hvilke kommunikative udfordringer, den enkelte efterskole står over for. Der eksisterer en række undersøgelser, der beskæftiger sig med efterskoleelevers forklaringer på, hvorfor de har valgt efterskolen. Altså undersøgelser af nuværende eller tidligere efterskoleelevers holdninger. Men vil man påvirke valget af skolegang i slutningen af folkeskolen, er det mere givtigt at kende de unges tanker før de vælger skole. Denne rapport er derfor baseret på elever i 8. og 9. klasses overvejelser i forbindelse med valg/fravalg af efterskoletilbuddet. Vi har talt med unge, der reelt står foran valget, og er i en alder, hvor de afgjort er i stand til at reflektere over deres valgmuligheder og de påvirkninger, de modtager. Undersøgelsen er gennemført og redigeret i Katja Krabbe, Louise Dam og Nikolaj Stagis

8 9 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Undersøgelsens baggrund og formål Undersøgelsens baggrund og formål Nogle unge ved allerede i en tidlig alder, at de skal på efterskole. Andre har aldrig skænket det en tanke. Vi undersøger hvorfor det forholder sig sådan. Undersøgelsens design Vi har valgt at fokusere på de unges holdninger til og opfattelser af efterskoler, og undersøgelsen er derfor baseret på personlige interviews med klasses elever på udvalgte skoler. Ud fra en formodning om, at der kunne være forskel i svarmønstrene, afhængigt af den geografiske placering af den enkelte skole, valgte vi at gennemføre interviewene på skoler i forskellige dele af København samt yderligere 2 skoler udenfor Københavnsområdet. Hermed fik vi en mulighed for at se, om der var afvigelser i svarmønstrene afhængigt af om de unge bor i provinsen eller i Hovedstadsområdet 1. Undersøgelsen er baseret på interviews med 32 folkeskoleelever fordelt på 6 forskellige skoler i henholdsvis København Ø, København K, København NV, Valby, Ejby samt Ll. Skensved. Vi har talt med 28 unge som går i 8. klasse og 4 som går i 9. klasse. Ud af de i alt 32 unge er der 15, som skal på efterskole og 17, som ikke skal på efterskole. Vi har valgt at fokusere på de unges holdninger til og opfattelser af efterskoler, og undersøgelsen er derfor baseret på personlige interviews med klasses elever på udvalgte skoler. Eleverne vi har interviewet er afklarede i deres valg ellerfravalg af efterskoletilbuddet, og de er interviewet på et tidspunkt, hvor de endnu ikke selv har et førstehåndsindtryk af skoleformen gennem et egentligt ophold. Dette design er valgt netop for at belyse de faktorer, der er udefra kommende i forhold til den unge. På den måde forventer vi at opsamle de tanker, de unge har gjort sig forud for deres valg, og hvilke påvirkninger der har haft betydning for deres valg. Det har været vigtigt for undersøgelsen, at der blev interviewet mindst 4-6 unge fra samme klasse, da vi ligeledes har ønsket at undersøge, om der eventuelt foregik en påvirkning klassekammeraterne imellem. Hvis der var én, der skulle på efterskole i en klasse, var der måske større incitament til, at andre også ville tage af sted.

9 10 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Der har været stor forskel på folkeskolernes udseende, størrelse samt på eleverne og lærerne. Sammensætningen af de unge har ligeledes været meget forskellig. Vi har både interviewet unge med anden etnisk baggrund, langhårede drenge, stille piger, højtråbende piger, ballademagere, modebevidste unge m.m. Der har været stor forskel på folkeskolernes udseende, størrelse samt på eleverne og lærerne. Sammensætningen af de unge har ligeledes været meget forskellig. Vi har både interviewet unge med anden etnisk baggrund, langhårede drenge, stille piger, højtråbende piger, ballademagere, modebevidste unge m.m. De unge i undersøgelsen repræsenterer altså et forholdsvis bredt udsnit af unge i dagens Danmark inden for aldersgruppen. 20 ud af de 32 unge, vi har talt med, er fra Hovedstadsområdet, og det har naturligvis betydning for vores resultater. De unge er udvalgt ved håndsoprækning, og der er på den måde opnået en ligelig fordeling af unge, der har valgt efterskoleopholdet til eller fra. Undersøgelsen afspejler derfor ikke de forskelle, der muligvis eksisterer i forhold til interessen for et efterskoleophold i og uden for Københavnsområdet, men det er heller ikke undersøgelsens formål. Vi har fokuseret på at afdække og forstå de unges begrundelser, og ikke begrundelsernes fordeling på landsplan. Dér hvor resultaterne kan være påvirkede af de unges geografiske fordeling er i den type begrundelser, de unge giver for at vælge som de gør. Der har dog ikke været nævneværdig forskel på udsagnene fra de unge i og uden for København, hvorfor vi mener at undersøgelsens resultater kan ses som et udtryk for nogle generelle træk i de unges valg. Træk som også gælder på landsplan. Rapportens indhold og opbygning Kapitel 1 præsenterer undersøgelsens baggrund og formål. Endvidere bliver det beskrevet, hvordan undersøgelsen er tilrettelagt og hvilke data der ligger til grund for undersøgelsen. Kapitel 2 giver en kort introduktion til teorier om identitet og kultur blandt unge. Formålet er at give læseren en forståelse af, hvordan verden ser ud set fra de unges perspektiv. Overvejelserne omkring det at tage på efterskole er tæt forbundet med at skabe sig en identitet. Kapitel 3 tegner et billede af de unges kendskab til efterskoler, hvor de har deres viden fra, og om denne viden har betydning for deres valg eller fravalg af et efterskoleophold. Kapitel 4 sætter fokus på de unges fordomme omkring efterskoler. Eksisterer de stadig, hvad går de i så fald på og hvilken betydning har de? Kapitel 5 har til formål at beskrive en række ydre faktorer, som indirekte har

10 11 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Undersøgelsens baggrund og formål indflydelse på de unges valg, og som derfor også skal medtages, før vi når til undersøgelsens egentlige formål; at undersøge de unges egne holdninger til efterskoler og begrundelser for, hvorfor de har valgt efterskoleopholdet til eller fra. Kapitlet belyser, om det har betydning, hvor i landet man bor, både hvad angår hjembyens størrelse og beliggenhed. Kapitel 6 indeholder en gennemgang af en række mere individuelle faktorer og deres betydning for de unges valg eller fravalg af efterskolen. Her er undersøgelsens formål at belyse forældrenes betydning, de unges interesser, vigtigheden af at kunne klare sig selv, vennernes indflydelse, vennernes holdninger samt behovet for nye venner.

12 13 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Kultur og identitet Kultur og identitet De unge i undersøgelsen er alle i alderen fra 14 til 16 år og gennemgår en fase i deres liv, hvor de er ved at få en forståelse af, hvem de er og hvad de vil i fremtiden. Spørgsmålet er, om de ser sig selv som en kommende efterskoleelev, gymnasieelev eller noget helt tredje. Det handler også om at gøre det, de føler giver anerkendelse fra venner, forældre eller andre omkring dem. De unge er altså i gang med at skabe sig en selvforståelse, som foregår ved at spejle sig i andre unge, idoler og medier. Denne fase og identitetsdannelse har indflydelse på deres valg eller fravalg af et efterskoleophold. Efterskolen som en del af identitetsprocessen Begreberne kultur og identitet handler begge grundlæggende om selvforståelse. Hvem er jeg? Hvem er vi? Kultur er et udtryk for fælles opfattelse af meningen med livet og tilværelsen, samt vores egen placering i den sammenhæng. Identitet er den personlige definition af mig. Kultur og identitet indgår derved i et tæt samspil og påvirker gensidigt hinanden. Det betyder at vi, for at kunne forstå de unges valg eller fravalg, må se valget som et udfald af samspillet mellem personlighed og omgivelsernes kultur og normer. Det er derfor interessant både at se på de unges holdninger til at tage på efterskole, men også hvordan holdingerne generelt er i klassen, i omgangskredsen eller i familien. Identitet er en fornemmelse af, at dette er mig. Den skabes gennem en lang række faser i barne og ungdomsårene, hvor individet forsøger at skabe sammenhæng imellem de forskellige erfaringer og derved nå frem til en samlet selvforståelse. Når vi i denne rapport taler identitet, er det vigtigt at fastslå, at identiteten har to forståelser. Den ene er den personlige identitet, forstået som oplevelsen af at genkende sig selv igennem en række forskellige situationer. Den anden er overensstemmelsen med, de andre i gruppen, den sociale identitet. Med andre Identitet er en fornemmelse af, at dette er mig. Den skabes gennem en lang række faser i barne og ungdomsårene, hvor individet forsøger at skabe sammenhæng imellem de forskellige erfaringer og derved nå frem til en samlet selvforståelse.

13 14 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? ord kan man sige, at identitet har en inderside og en yderside, hvor indersiden er den personlige oplevelse, mens ydersiden er mødet med andres oplevelse af én. Dermed vil ethvert menneske altid være dobbelt bestemt i sin selvforståelse. Der er ikke tale om adskilte processer, men integrerede processer der konstant interagerer med hinanden. Identitetsprocessen foregår ubevidst, dels inde i individet og dels i samspil med andre mennesker, og den fortsætter livet igennem. Identiteten bliver således konstant udfordret og udviklet 2. I forhold til de unge i vores undersøgelse, kan ønsket om at tage på efterskole give en eller anden form for identitet; man bliver en kommende efterskoleelev. På samme måde gælder det for de unge som vælger efterskolen fra, f.eks. til fordel for at tage direkte på gymnasiet. De træffer et valg, og gennem valget viser de en side af sig selv, som er med til at forme deres identitet. Da vi opfatter identiteten som tosidet, har det derfor også været vigtigt at forstå de unges valg, både i forhold til dem selv og deres omgivelser. Vi har derfor spurgt til eksempelvis personlige bevæggrunde, fritidsinteresser, venners valg og forældres holdninger. Gennem interviewene har vi oplevet, hvordan de unges valg netop er bestemt af både dem selv og deres omgivelser. Det ser vi eksempelvis ved, at majoriteten i en skoleklasse vælger en bestemt ungdomsuddannelse, eller at der i familien er tradition for en bestemt uddannelsesretning. Og samtidig giver de unge udtryk for at det er et valg, de i høj grad selv træffer. De unges identitet er præget af en vis følsomhed over for andres handlinger og ønsker samt et behov for anerkendelse. Derfor føler de unge også, at det gælder om at opfange signaler fra en større kreds end forældrene eksempelvis fra kammeraterne, moden, medierne og markedet. De unge i samspil med deres omgivelser De unge i dag er kendetegnet ved at være utrolig aktive og udadvendte, og de orienterer sig mod en stor kontaktflade af jævnaldrende. De går til mange forskellige aktiviteter i deres fritid og lever et socialt liv med venner og kammerater. De må meget, de gør meget og de tør meget. De har i høj grad brug for omgivelser, de kan spille bold op ad. Omgivelserne skal her både forstås som dem, de unge kender personligt og som dem, de unge kender gennem venner eller medier. Denne tendens betegnes også som en gruppestyrethed 3. De unges identitet er præget af en vis følsomhed over for andres handlinger og ønsker samt et behov for anerkendelse. Derfor føler de unge også at det gælder om at opfange signaler fra en større kreds end forældrene eksempelvis fra kammeraterne, moden, medierne og markedet. Med informationssamfundets udvikling er netop udbuddet af påvirkninger via eks. medier, chat og især Internet steget eksplosivt. At de unge samtidig er blevet en eftertragtet forbrugsgruppe, har ikke mindsket antallet af målrettede påvirkninger af dem og deres valg.

14 15 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Kultur og identitet Men betyder det så, at de unge ikke har nogen mening selv, at de blot lader sig rive med af strømmen? Socialforskningsinstituttet har gennemført en række undersøgelser omkring store skolebørn og deres identitet 4. Her konstaterer de, at de unge er aktive og udadvendte. De har kritiske holdninger og er reflekterende, både i forhold til tidens store spørgsmål, men også til sig selv og deres fremtid. Dette gælder dog i højere grad pigerne end drengene; en tendens vi også oplevede i vores undersøgelse, hvor vi bemærkede, at en større del af pigerne end drengene havde gjort sig flere overvejelser om deres fremtid, og var mere bevidste omkring deres valg. De unge er aktive og udadvendte. De har kritiske holdninger og er reflekterende, både i forhold til tidens store spørgsmål, men også til sig selv og deres fremtid. Opsummering De unge i vores undersøgelse gennemgår en periode af deres liv, hvor de står over for nogle store beslutninger med konsekvenser for deres fremtid. For de unge hænger beslutningerne sammen med at definere og udvikle deres egen identitet og om at opnå anerkendelse fra omgivelserne og de personer, der indgår i deres liv. Dermed ikke sagt at de unge blindt lader sig påvirke af f.eks. medier eller marked. De har i høj grad en kritisk sans og har selv medindflydelse på de valg, de træffer. Vi har nu skabt en overordnet forståelsesramme for de unges valg eller fravalg af et efterskoleophold. Spørgsmålet er, hvilke mere konkrete faktorer der gør, at nogen unge ser det at være efterskoleelev som noget der stemmer godt overens med deres selvopfattelse, imens andre slet ikke kan genkende sig selv i den situation. De unges opfattelse af hvad en efterskole er, og hvem der går på efterskole er helt centralt for, hvorvidt de opfatter et efterskoleophold som noget for dem. Derfor har vi undersøgt, hvordan det forholder sig med de unges kendskab til efterskoler.

16 17 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? De unges kendskab til efterskoler De unges kendskab til efterskoler Kendskab til efterskoler er en forudsætning for overhovedet at overveje et efterskoleophold. Hvad ved de unge egentlig om efterskoler, og hvor har de deres viden fra? Der er stor forskel på, hvad de unge forbinder med et efterskoleophold. Forestillinger om et efterskoleophold De fleste har en forestilling om, hvad en efterskole er. Vi har spurgt de unge i undersøgelsen, både de kommende efterskoleelever og de unge, som ikke skal af sted, hvad de tror en efterskole er. Følgende udsagn er et udpluk af deres forskellige svar: Det er en skole, hvor du kommer væk hjemmefra og får nogle venner men stadig går i skole sådan. Jeg har hørt sådan noget om, at det var en hormonbombe, og at alle ville være sammen med hinanden... altså seksuelt... Men det har jeg bare hørt, men jeg tror ikke, det er rigtigt. Det er et stort fællesskab, hvor alle de har del i at de skal have det godt med hinanden. Altså, når jeg tænker på en efterskole, så forbinder jeg den lidt med sådan nogle voldstyper blandet med hippier af en eller anden art det virker, som om det er frit sted, det forbinder jeg med hippierne, og så fordi jeg kender folk som er lidt, ja... forbryderagtige. Der findes således mange opfattelser af, hvad en efterskole er, og de unges kendskab bliver dermed den enkeltes opfattelse og forståelse af, hvad der ligger i begrebet efterskole. Spørgsmålet er, om de kommende efterskoleelever har et andet og mere dybdegående kendskab til efterskoler end de unge, der ikke skal på efterskole. Der findes således mange opfattelser af, hvad en efterskole er, og de unges kendskab bliver dermed den enkeltes opfattelse og forståelse af, hvad der ligger i begrebet efterskole. Kendskabets betydning for de unges valg Uden at have kendskab til et bestemt objekt, f.eks. en efterskole, har de unge ikke mulighed for at tage aktivt stilling til et efterskoleophold. Det er gennem

17 18 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? oplysning og dermed kendskab, at man opnår interesse for noget bestemt. Vi formoder derfor at de unge, som ikke gennem deres familie eller omgangskreds har haft berøring med efterskoler, ikke har de samme forudsætninger for at opnå en interesse for det at tage på efterskole. De unge som har oplevet efterskoler på nært hold, enten ved at deres ældre søskende, bedste ven eller nærtstående slægtning har gået på én, har et større incitament for at undersøge, hvad forskellige efterskoler kan tilbyde og har derfor også en større sandsynlighed for at beslutte sig for et efterskoleophold. Som Line, hvis to ældre søskende begge har været på efterskole, siger: Altså, det var mig selv der gerne ville på efterskole, men jeg tror altid det har hængt lidt i luften eller som My, hvis fire ældre søskende alle har været på efterskole, fortæller: Jeg har altid gerne ville det, for det gjorde mine søskende også. De fortalte mig at det var rigtig godt. Det kendskab de unge har til efterskoler, hvis de kommer fra en familie med tradition for efterskoler, opstår naturligt da emnet bliver omtalt i hjemmet. I modsætning hertil står de unge, som ikke har en relation til én med kendskab til efterskoler. De skal på en anden måde være opsøgende, og et efterskoleophold vil derfor ikke indgå naturligt i overvejelser om fremtiden. Da de unge danner deres identitet ved bl.a. at identificere sig med idealer og rollemodeller, er de også præget af andres holdninger. Især i de yngre år er rollemodellerne ofte den ældre generation, hvorved især de ældre søskende og forældre står i en stærk position i forhold til den unge. Er forældrene derfor fortalere for et efterskoleophold, vil den unge måske se et efterskoleophold som en naturlig del af sin udvikling og derfor ikke sætte mange spørgsmålstegn ved det. I undersøgelsen er det også tydeligt, at de unge, hvis forældre i forvejen har kendskab til efterskoler, enten gennem den unges ældre søskende eller andre i familien, ikke på samme måde sætter spørgsmålstegn ved efterskolen. Det kendskab de unge har til efterskoler, hvis de kommer fra en familie med tradition for efterskoler, opstår naturligt da emnet bliver omtalt i hjemmet. I modsætning hertil står de unge, som ikke har en relation ti én med kendskab til efterskoler. De skal på en anden måde være opsøgende, og et efterskoleophold vil derfor ikke indgå naturligt i overvejelser om fremtiden. F.eks. Klaus, der på spørgsmålet om han har snakket med sine forældre om efterskoler, svarer: Så gik jeg hjem og snakkede lidt om det med mine forældre, men de kendte ikke rigtig noget til det, og derfor vidste de ikke, hvad de skulle sige om det eller Thomas, som fortæller: Min far sagde bare at, det var en dårlig idé, så han skrottede det med det samme.

18 19 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? De unges kendskab til efterskoler Hvordan står det til med de unges kendskab til efterskoler Det spiller altså en stor rolle for de unges valg, hvor meget de kender til efterskoler og hvor de har kendskabet fra. Der er kun en enkelt ud af de 17 unge, der ikke har valgt at tage på efterskole, som har en ældre søskende, der har været på efterskole. Derimod har langt over halvdelen af de kommende efterskoleelever en ældre søskende eller en nær slægtning, som har været på efterskole. Kendskabet hos de unge, der ikke skal på efterskole Kendskabet til efterskoler, hos gruppen af unge som ikke skal på efterskole, er som regel fra en skolevejleder, fra nogen i deres klasse eller fra en ven eller veninde, der skal afsted. Generelt taler de unge ikke udpræget om det indbyrdes, hvilket måske også forklarer, hvorfor de kan have lidt svært ved at beskrive, hvad en efterskole rent faktisk er. De føler dog alligevel, at de kender noget til efterskoler. De har alle en fornemmelse af, hvad en efterskole er, og hvad et ophold indebærer, men beskriver det typisk i generelle vendinger. F.eks. beskriver Kasper, som ikke skal på efterskole, en efterskole som et stort sted med masser af sport og masser af venner eller som Mia udtrykker det: Jeg tænker et sted man kommer ned og bor og går i skole og får en masse venner. Ida beskriver en efterskole som: Altså det er fritid og skole blandet sammen på en måde, du er jo på skolen hele tiden. Generelt taler de unge ikke udpræget om det indbyrdes, hvilket måske også forklarer, hvorfor de kan have lidt svært ved at beskrive, hvad en efterskole rent faktisk er. Kun 4 ud af de 17 unge, som ikke skal på efterskole, har besøgt en efterskole. For 2 af de unge fandt besøget sted i forbindelse med en lejrskole, hvor hele deres klasse var forbi en enkelt dag. Begge unge havde en fornemmelse af, at det var en dårlig skole, uden dog at kunne forklare denne fornemmelse nærmere. Derudover er der 2 unge mere i denne gruppe, der også har besøgt en efterskole. Resten er alle kendetegnet ved aldrig at have været på en efterskole. Alligevel har de alle en formodning, hvad en efterskole er. Kendskabet hos de kommende efterskoleelever Kendskabet til efterskoler blandt de kommende efterskoleelever ser anderledes ud. I denne gruppe unge har 10 ud af 15 unge en ældre søskende, en fætter eller kusine der har gået på efterskole. F.eks. Ulrik som fortæller: Jeg har valgt at tage på efterskole, fordi mine søstre alle sammen har været på den, jeg skal på og de har været rigtig glade for det. Denne gruppe af unge er derfor primært karakteriseret ved at have kendskab til efterskoler gennem deres familie. De har, som følge deraf, stort set alle været ude og besøge en efterskole; enten den de

19 20 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? selv skal gå på eller den, deres familiemedlemmer har gået på. Der er kun en enkelt i denne gruppe, som ikke har et familiemedlem, der har gået på efterskole, aldrig selv har været på én og endnu ikke er skrevet op. Ellers har de fleste typisk, siden de gik i klasse, vidst at de skulle på efterskole, og mange har derfor været skrevet op i 1-3 år, på det tidspunkt vi talte med dem. Opsummering Alle har en forestilling om hvad en efterskole er, men der er stor forskel på hvilket kendskab der ligger bag de unges opfattelser af et efterskoleophold. For de kommende efterskoleelevers vedkommende er kendskabet karakteriseret ved at være konkret. De har typisk deres viden fra en ven eller nært familiemedlem, og har tilmed ofte selv besøgt en efterskole. De unge som ikke skal på efterskole har ikke den samme grad af kendskab. De har typisk ikke en en ven eller et familiemedlem, der har været på efterskole, og har derfor som oftest heller ikke været på en efterskole. Kendskabet har altså stor betydning for, om de unge vælger et efterskoleophold. Især kendskabet til tidligere efterskoleelever er en medvirkende årsag til, at unge overvejer og måske vælger et efterskoleophold. Kendskab gennem familiemedlemmer har tilsyneladende størst indflydelse, hvilket vi vil beskrive senere i rapporten.

20 21 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? De unges fordomme om efterskoler De unges fordomme om efterskoler Efterskoler er for ballademagere og for de bogligt svage. Eksisterer fordomme som denne stadigvæk? Vi undersøger, om der er forskel på fordommene blandt de kommende efterskoleelever og de unge, der ikke skal på efterskole. Fordommes betydning for de unge En fordom er, at dømme andre på forhånd. Gennem en fordom bliver enkeltindivider tillagt fælles normer og værdier, som i de fleste tilfælde er negative. Fordomme kan dog antage mange former. De kan manifestere sig som negative holdninger til f.eks. etniske minoriteter, politifolk, akademikere, politikere og naturligvis også i forhold til efterskoler og efterskoleelever. Spørgsmålet er derfor, om der eksisterer fordomme omkring efterskoler, der gør at de bliver set i et bestemt lys. Unge kan være klikedannende, intolerante og grusomme i deres afvisning af andre, som er anderledes i deres smag, talent, udseende eller i små detaljer i påklædning eller gestus 5. Der bliver dermed nogen, som er indenfor og nogen, som er udenfor. At danne kliker og skabe stereotyper af sig selv, sine idealer og sine fjender, er en måde at afprøve hinandens loyalitet på i en periode af tilværelsen, hvor det handler om at få skabt sig en identitet. Da unge er ivrige efter at vinde bifald fra deres jævnaldrende og bekræftelse fra de voksne omkring dem, kan den opfattelse og eventuelt de fordomme der eksisterer i deres miljø også have betydning for deres valg eller fravalg af efterskole. Det betyder, at hvis der hersker en negativ opfattelse i klassen eller i omgangskredsen omkring efterskoler, formoder vi, at færre i denne gruppe søger et efterskoleophold, da de unge ikke ønsker at være anderledes. I det følgende vil vi gennemgå de fordomme, der eksisterer blandt de kommende efterskolelever og dem, der ikke skal på efterskole. Fordomme ifølge de kommende efterskoleelever En del af de kommende efterskoleelever har en fornemmelse af, at andre har fordomme. De giver udtryk for at have mødt folk der, efter deres mening, har en forkert opfattelse af, hvad en efterskole er. De har bl.a. mødt den indstilling, at det hovedsagligt er uintelligente unge og problembørn, der tager på efterskole, og at der bliver røget meget hash. Andre har mødt den indstilling, at et efterskoleophold er et spildt år. En del af de kommende efterskoleelever har en fornemmelse af, at andre har fordomme. De giver udtryk for at have mødt folk der, efter deres mening, har en forkert opfattelse af, hvad en efterskole er.

21 22 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Der er også mange, der synes det er åndssvagt, fordi de stadig har sådan en opfattelse af at, det er sådan nogle uintelligente børn, der bliver sendt på efterskole. Mona, som skal på efterskole i 9. klasse, har oplevet følgende: Altså, de fleste de er sådan, fedt Men der er også nogen, der ikke helt ved, hvad det er, så de er sådan, hvorfor det, er du dårlig i skolen eller sådan noget, sådan nogen der ikke rigtig ved, hvad en efterskole er. Men de fleste synes, det er fedt. Markus har også oplevet negative reaktioner på sit kommende efterskoleophold: Der er også mange, der synes det er åndssvagt, fordi de stadig har sådan en opfattelse af at det er sådan nogle uintelligente børn, der bliver sendt på efterskole. Det har Nina også oplevet: Der er mange, der sådan har en opfattelse af, at det kun er problembørn eller hovedsagligt problembørn. Og sådan var det måske engang, men ikke særlig meget mere, faktisk. Størstedelen af de kommende efterskoleelever har dog ikke hørt noget negativt om efterskoler, og kan kun komme med positive udtalelser, hvilket nok hænger sammen med, at de selv har truffet en beslutning om at skulle på efterskole. Eftersom de har truffet dette valg, er det naturligt, at de har en positiv indstilling, da man ellers må formode, at de ville have fravalgt efteropholdet. En del af de kommende efterskoleelever mener ligefrem, at de måske er lidt mere modne end dem, der ikke skal af sted, netop fordi de tør tage væk fra deres forældre. Efterskoleopholdet ses dermed som et år, hvor de vil blive modnet, lære at stå på egne ben og eventuelt dyrke de interesser, de går meget op i. Som Martin udtrykker det: Dem som tager på efterskole det er sådan nogen der måske er lidt mere modne, hvis man kan sige det sådan sådan der gerne vil lidt væk fra det hele. Dem som vælger at tage gymnasiet lige efter, det kan godt være de er kloge, men så tror jeg heller ikke de er lige så modne på andre områder, hvis man kan sige det sådan. Fordomme hos de unge som ikke skal på efterskole Blandt gruppen af unge der ikke skal på efterskole, forventede vi, at der ville herske en del fordomme, da de jo har valgt ikke at tage af sted. Men mange af de unge udtaler, at de ikke ønsker at have fordomme. Alligevel kommer der en del fordomme til udtryk gennem samtalerne. F.eks. udtaler Ida: Jeg vil helst ikke sætte folk i bås, men jeg tror måske, at det kræver at man kan være meget social, hvis man tager på efterskole, fordi du er sammen med folk 24 timer i døgnet. Victor siger: Nogen gange har man sådan lidt et indtryk af, at mange ballademagere tager derover men... Jeg vil ikke sådan have nogen fordomme, så det ved jeg faktisk ikke

22 23 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? De unges fordomme om efterskoler De fleste i denne gruppe starter med at fortælle, at de ikke har hørt noget negativt om efterskoler. Alligevel kommer det frem i løbet af interviewet, at mange har haft eller har en opfattelse af, at det er problembørn og unge, der ikke har det så godt derhjemme, der tager på efterskole. F.eks. Susanne som siger: Før i tiden tænkte jeg sådan mere til problembørn, men nu tænker jeg også forberedelse til uddannelse fordi jeg havde hørt om, at hvis man havde problemer, så kunne man tage på efterskole og det ville hjælpe eller Andreas som udtaler: Det synspunkt jeg har det er, at det måske er dem, der ikke går så super meget op i skolen, det er i hvert fald mit indtryk fra min egen klasse og så er det måske nogen, der er lidt mere til fest og ballade. Størstedelen af de unge som ikke skal på efterskole udtaler dog, at man ikke kan sige, det er en speciel type, der vælger at tage på efterskole. Alligevel hersker der en opfattelse af, at dem der tager afsted, enten er de bogligt svage, de useriøse eller dem med specielle interesser, de ønsker at dyrke yderligere. Der er få i denne gruppe, der ser det som en styrke, at de kommende efterskolelever kan tage væk fra deres forældre. De fleste i denne gruppe starter med at fortælle, at de ikke har hørt noget negativt om efterskoler. Alligevel kommer det frem i løbet af interviewet, at mange har haft eller har en opfattelse af, at det er problembørn og unge, der ikke har det så godt derhjemme, der tager på efterskole. Disse modsætningsfyldte udtalelser fra de unge mener vi, der er flere forklaringer på. Det er muligt, at de ser intervieweren som én, der er udsendt fra efterskolerne. De ønsker derfor ikke at komme med negative udtalelser, som så alligevel skinner igennem i løbet af interviewet. Det kan også tænkes, at de blot ønsker at tilfredsstille intervieweren. En anden grund kan være, at de i starten af interviewet ikke har reflekteret så meget over efterskoler og efterskoleelever, men at de undervejs i interviewet kommer i tanke om forskellige ting og derfor kommer med udtalelser, der strider imod det, de allerede har sagt. Opsummering Der eksisterer altså fordomme omkring efterskoler, både blandt de kommende efterskoleelever og blandt de unge som ikke skal på efterskole. De kommende efterskoleelever oplever mest fordomme fra personer, der ikke selv har besøgt en efterskole eller fra personer, som ikke selv skal af sted. Det er dog ikke noget, der har- eller har haft betydning for deres valg. De synes derimod ofte, at de er mere modne end dem som ikke skal på efterskole. Blandt de unge som ikke skal på efterskole kommer der flere fordomme til udtryk, selvom de unge ikke ønsker at have nogen. Vi formoder derfor, at de som udgangspunkt har en negativ opfattelse af efterskoler og efterskoleelever. De ser efterskoler som et sted, der mest er for unge, der har brug for ekstra hjælp eller et sted for unge med særlige interesser, og derfor ikke et sted for dem.

24 25 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Geografiens betydning for valget eller fravalget af et efterskoleophold Geografiens betydning for valget eller fravalget af et efterskoleophold Der er et klart geografisk mønster i, hvilke unge der vælger at tage på efterskole. Både hjembyens størrelse og geografiske beliggenhed spiller ind. Vi tegner et statistisk billede af de unges valg, og giver herefter mulige forklaringer på de tendenser, vi har set. De unges personlige begrundelser for at vælge eller fravælge efterskolen er også påvirket af mere samfundsmæssige og strukturelle faktorer, som eksempelvis hvor de unge bor i landet, og om der eksisterer en kultur for at tage på efterskole i det pågældende område. Når vi i det følgende beskriver de unges individuelle begrundelser for valg af skolegang i 9. og 10. klasse, er det ud fra en bevidsthed om at de unges udsagn også er påvirket af en række baggrundsfaktorer, som vi kort vil berøre i dette kapitel. I Undervisningsministeriets baggrundsrapport 6 om evaluering af lovændringerne vedrørende 10. klasse, som de gennemførte i 2003 i samarbejde med PLS Rambøll, bliver det påpeget, at der er lokale forskelle på attraktivitet og image i 10. klasse. I nogle egne betragtes 10. klasse som et år for relativt svage unge, hvorimod der andre steder hersker et positivt image omkring 10. klasse. I visse områder eksisterer der helt særlige forhold omkring tradition for efterskoleophold, men rapporten kommer ikke med nogle eksplicitte eksempler på, hvor i landet disse forskelle kunne være. Således kan generelle ungdomskulturelle trends, både nationalt og lokalt, have betydning for valg eller fravalg af 10. klasse og dermed også et efterskoleophold. Vi vil kort tegne et statistisk billede af de unges valg, og derefter give mulige forklaringer på de trends, vi har set. I nogle egne betragtes 10. klasse som et år for relativt svage unge, hvorimod der andre steder hersker et positivt image omkring 10. klasse. Efterskoleelevers fordeling på små, mellemstore og store kommuner Efterskoleforeningen har i udarbejdet et notat på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, som viser hvordan eleverne i 9. og 10. klasse fordeler sig på landsplan i Undersøgelsen konkluderer, at der tegner sig et noget andet mønster for fordelingen af efterskoleelever i forhold til folkeskoleelevers fordeling generelt.

25 26 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 9. klasses fordeling på kommunestørrelser i 2003 Procentvis fordeling 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Over indbyggere Alle 9. klasses elever 9. klasses efterskoleelever til indbyggere Under inbyggere Antal indbyggere i kommunen (Notat fra Efterskoleforeningen, 2005). Der kommer forholdsmæssigt flere 9. klasses efterskoleelever fra de små kommuner, sammenlignet med de store og mellemstore kommuner. I 2003 kommer 16% af 9. klasses eleverne i Danmark fra store kommuner med over indbyggere, 41% fra mellemstore kommuner med indbyggere og 43% fra små kommuner med under indbyggere. Ser vi på, hvordan 9. klasses efterskoleelever fordeler sig, kommer kun 10% fra store kommuner, 31% kommer fra mellemstore kommuner og 59% kommer fra små kommuner. Som søjlediagrammet også viser, er 9. klasses eleverne fra de store og mellemstore kommuner underrepræsenterede i efterskolernes 9. klasser, hvorimod eleverne fra de små kommuner er klart overrepræsenterede. Vi kan derfor konkludere, at der kommer forholdsmæssigt flere 9. klasses efterskoleelever fra de små kommuner, sammenlignet med de store og mellemstore kommuner.

26 27 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Geografiens betydning for valget eller fravalget af et efterskoleophold 10. klasses fordeling på kommunestørrelser i 2003 Over indbyggere Alle 10. klasses elever 10. klasses efterskoleelever til indbyggere Under indbyggere 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Procentvis fordeling Antal indbyggere i kommunen (Notat fra Efterskoleforeningen, 2005). Som det fremgår af figuren, gør den samme tendens sig gældende for efterskoleeleverne i 10. klasse. Her kommer 15% af 10. klasses eleverne fra store kommuner, 38% fra mellemstore kommuner og 47% fra små kommuner. Igen fordeler 10. klasses efterskoleeleverne sig anderledes i forhold til 10. klasseelevernes fordeling på landsplan. 12% af 10. klasses efterskoleeleverne kommer fra store kommuner, 33% kommer fra mellemstore kommuner og 55% kommer fra små kommuner. Søjlediagrammet viser igen, hvordan 10. klasseeleverne fra små kommuner er overrepræsenterede på landets efterskoler, hvorimod eleverne fra de store og mellemstore kommuner er underrepræsenterede. Elever fra små kommuner er overrepræsenterede i efterskolernes 9. og 10. klasser, sammenlignet med store og mellemstore kommuner. Vi kan derfor samlet konkludere, at elever fra små kommuner er overrepræsenterede i efterskolernes 9. og 10. klasser, sammenlignet med store og mellemstore kommuner. Undervisningsministeriets baggrundsrapport fra 2003 beskriver den samme tendens for 10. klasses elever generelt. Også her er konklusionen, at unge fra mindre kommuner er overrepræsenterede sammenlignet med unge fra store kommuner.

27 28 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 9. klasses fordeling på geografisk region i 2003 Alle 9. klasses elever 9. klasses efterskoleelever 70% Procentvis fordeling 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hovedstadsområdet Vestsjælland/ Storstrøm Fyn Jylland Geografisk region (Notat fra Efterskoleforeningen, 2005). Efterskoleelevernes fordeling på geografiske regioner Vi har nu set, at hjembyens størrelse har betydning for valget af skolegang i 9. og 10. klasse. Spørgsmålet er, om det også har betydning, hvor i landet de unge kommer fra. Igen kan Efterskoleforeningens notat fra 2005 bruges til at belyse dette spørgsmål kommer 29% af 9. klasses eleverne fra Hovedstadsområdet, 12% fra Vestsjælland/Storstrøm/Bornholms området (betegnes herefter som Storstrømsområdet), 9% fra Fyn og 50% fra Jylland. Ser vi derefter på, hvordan 9. klasses efterskoleeleverne fordeler sig på regionerne, kommer 14% fra Hovedstadsområdet. Det betyder at 9. klasseeleverne fra Hovedstadsområdet er underrepræsenterede i efterskolernes 9. klasse. 9% af efterskolernes 9. klasses elever kommer fra Storstrømsområdet og 8% kommer fra Fyn. Som søjlediagrammet illustrerer, er denne fordeling stort set identisk med fordelingen på landsplan. Mest iøjnefaldende er det, at 69% af efterskolernes 9. klasses elever kommer fra Jylland. Vi kan altså konkludere at 9. klasses elever fra Hovedstadsområdet er underrepræsenterede på landets efterskoler, hvorimod eleverne fra Jylland er stærkt overrepræsenterede.

28 29 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Geografiens betydning for valget eller fravalget af et efterskoleophold 10. klasses fordeling på geografisk region i 2003 Alle 10. klasses elever 10. klasses efterskoleelever 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Procentvis fordeling Hovedstadsområdet Vestsjælland/ Storstrøm Fyn Jylland Geografisk region (Notat fra Efterskoleforeningen, 2005). Den samme tendens gør sig gældende, når man sammenligner fordelingen af efterskoleelever i 10. klasse med den generelle fordeling af 10. klasses elever på landsplan, om end mønsteret er tydeligere blandt eleverne i 9. klasse. I 2003 kommer 24% af de danske 10. klasses elever fra Hovedstadsområdet, 12% fra Storstrømsområdet, 10% fra Fyn og 54% fra Jylland. I efterskolernes 10. klasser kommer kun 17% fra Hovedstadsområdet, 13% fra Storstrømsområdet, 11% fra Fyn og 59% fra Jylland. Altså er det overordnede mønster stadig det samme. Eleverne fra Hovedstadsområdet er underrepræsenterede blandt 10. klasses efterskoleelever, og eleverne fra Jylland er overrepræsenterede. Tilstrømningen til efterskolerne fra Storstrømsområdet og Fyn svarer derimod nogenlunde til fordelingen i det samlede antal elever. Eleverne fra Hovedstadsområdet er underrepræsenterede blandt 10. klasses efterskoleelever, og eleverne fra Jylland er overrepræsenterede. De samme tendenser er også gennemgående i en markedsanalyse, udarbejdet af A&B Analyse for Efterskoleforeningen i Her bygger undersøgelsen på en repræsentativ stikprøve af de elever, der gik på efterskole på det pågældende tidspunkt. Rapporten viser, at 71% af eleverne kommer fra Jylland, 8% kommer fra Fyn, 14% kommer fra det øvrige Sjælland og 7% kommer fra Hovedstadsområdet. Også her lyder konklusionen, at elever fra Jylland er stærkt overrepræsenteret i forhold til den generelle befolkningsfordeling, og at

29 30 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Hovedstadsområdet er stærkt underrepræsenteret. Tendensen er således den samme, men endnu tydeligere i markedsanalysen fra Efterskoleforeningen. Mulige forklaringer på tendenserne De geografiske tendenser kan have mange årsager. De følgende eksempler er blot et udpluk af en række forhold, der har gjort sig gældende gennem tiden, men som vi mener har en vis forklaringsgrad i forhold til de mønstre, vi har beskrevet tidligere i kapitlet. At antallet af efterskoleelever fra Jylland, såvel som fra de små kommuner, ligger klart over landsgennemsnittet kan hænge sammen med, at efterskolerne historisk set har haft den funktion at give bondestandens børn et ekstra skoleår, inden de kom i arbejde. En anden forklaring er, at der er forskellige traditioner for friskoler rundt om i landet, og at der blandt friskoleelever er tradition for at fortsætte på efterskole. Så i regioner med mange friskoler kan der også tænkes at være mange efterskoleelever. Derudover eksisterer der forskellige traditioner for foreningsliv rundt omkring i Danmark, som også kan tænkes at have indflydelse på de unges valg eller fravalg af et efterskoleophold. I en region hvor Danske Gymnastik og Idrætsforeninger har mange medlemmer kan der således eksistere en stærk tradition for at tage på efterskole. I modsætning til folkeskolens undervisningstilbud er et efterskoleophold noget, de unges forældre delvist selv skal betale. Det kan derfor tænkes at have betydning, hvorvidt der i de forskellige dele af landet har været mulighed for at få tildelt økonomisk støtte. Som tidligere nævnt har Københavns Kommune ikke givet frivilligt kommunalt tilskud til unge der ville på efterskole, og det kan være en del af forklaringen på, hvorfor unge fra Hovedstadsområdet er underrepræsenterede blandt efterskoleelever generelt. Der eksisterer ikke en udbredt kultur for efterskoleophold, og da kultur som bekendt skabes ved at handlinger gentages og genererer handlingsmønstre, kan manglende økonomiske incitamenter tænkes at have haft en negativ indflydelse. Tendensen til at unge fra store byer er mindre tilbøjelige til at vælge et efterskoleophold kan hænge sammen med, at de unge i byen har et større udbud af muligheder til dagligt. Derimod er de unge på landet sandsynligvis mere begrænsede i deres tilbud om fritidsaktiviteter. Har de specielle interesser, kan det måske være svært at dyrke dem, hvis de kommer fra en lille

30 31 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Geografiens betydning for valget eller fravalget af et efterskoleophold by med få udfoldelsesmuligheder.det samme kan gøre sig gældende, hvis de unge f.eks. føler at de skiller sig meget ud fra mængden. Så kan ideen om et efterskoleophold virke mere tiltrækkende, end hvis man bor i et område, hvor der findes mange forskellige typer unge, som det er tilfældet i de større byer. Opsummering De unge fra landets små kommuner er overrepræsenterede på landets efterskoler. Eleverne fra Jylland er både mange og stærkt overrepræsenterede. I modsætning hertil er elever fra store byer og især Hovedstadsområdet overrepræsenterede. Tendenserne kan skyldes mange ting. Mulighederne for udfoldelse, den lokale kultur for foreningsliv og mulighederne for økonomisk støtte er blot nogle af de samfundsmæssige faktorer, som kan tænkes at have en indirekte betydning for de unges valg. Når vi i denne rapport belyser de unges begrundelser for deres valg, er det ud fra den opfattelse at de unges overvejelser også er præget af mere samfundsmæssige faktorer, og at svarene derfor også er et produkt af det sted, de er opvokset. Vi vil i det følgende se nærmere på de mere individuelle faktorer, der ifølge de unge selv har haft betydning for valget eller fravalget af et efterskoleophold. Mulighederne for udfoldelse, den lokale kultur for foreningsliv og mulighederne for økonomisk støtte er blot nogle af de samfundsmæssige faktorer, som kan tænkes at have en indirekte betydning for de unges valg.

32 33 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Hvad har betydning for de unges valg? Hvad har betydning for de unges valg? I den resterende del af undersøgelsen vil vi fokusere på de unges egne begrundelser for at vælge, som de gør. Den sidste del af rapporten beskriver, hvilken betydning forskellige faktorer har for valget eller fravalget af et efterskoleophold. Vi ser på, hvad det generelt vil sige at være ung i dag, forældrenes betydning, de unges interesser, det at kunne klare sig selv samt vennernes indflydelse og påvirkning. At være ung betyder, at man er i en livsfase, hvor man individuelt eksperimenterer med tøjsmag, udseende, meninger og interesser, men det er også en periode, hvor værdier og holdninger bliver mere og mere faste. Det handler ikke kun om egne lyster og behov, men også om at spejle sig i andre og vurdere sine egne muligheder i lyset af andres muligheder. Der foregår en konstant afvejning af, om det er nødvendigt at foretage nye træk for ikke at blive overhalet af de andre i omgangskredsen. Processen kommer ofte til udtryk i noget målbart, såsom uddannelsesresultater eller uddannelsesvalg. Hvis den unges omgangskreds får bedre karakterer eller opnår højere uddannelsesniveau end ham eller hende selv, kan det have en afsmittende effekt. Tendensen til gensidig påvirkning kommer også frem i interviewene, hvor vi har set en stor tilbøjelighed til at vælge HTX i én skoleklasse, mens der var en lige så stor tilbøjelighed til at tage på gymnasiet i en anden skoleklasse. Dette må formodes at hænge sammen med den gensidige påvirkning, der sker blandt unge. På den ene side kan de vælge gruppens tryghed, hvor det dog stadig handler om at være sig selv indenfor gruppens rammer, og på den anden side kan de vælge at stå udenfor gruppen, gå i mod strømmen og være sig selv i en ny kontekst. Dfleste vælger tilsyneladende den strategi, der skaber den største følelse af tryghed. De fleste vælger tilsyneladende den strategi, der skaber den største følelse af tryghed. Forældrenes betydning Som nævnt tidligere har størstedelen af de kommende efterskoleelever et familiemedlem eller en god ven, som har været på efterskole. De beskriver derfor

33 34 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? familiemedlemmets eller vennens positive opfattelse af efterskoleopholdet som en motiverende faktor for selv at vælge at tage af sted. Dette understøttes af den markedsanalyse, Efterskoleforeningen fik udarbejdet i , hvor de konkluderede, at de fleste af de efterskoleelever, der på det tidspunkt gik på efterskole, havde en søskende, ven eller slægtning, der også havde gået på efterskole. De kommende efterskoleelever i vores undersøgelse fortæller alle, at det er deres eget valg at tage på efterskole, men at de alle har talt med deres forældre om det. Ifølge Undervisningsministeriets baggrundsrapport fra 2003 havde alle eleverne i 10. klasse generelt talt meget med deres forældre, hovedsagelig deres mor, om hvad de skulle vælge efter 9. klasse. Uafhængigt af hvilken form for 10. klasse de unge gik i, tillagde omkring 50 % det stor eller nogen betydning, at deres forældre mente, de skulle gå i 10. klasse. 55 % havde talt meget med deres mor om, hvad de skulle vælge efter 9. klasse, hvorimod kun 39 % havde talt meget med deres far. De kommende efterskoleelever i vores undersøgelse fortæller alle, at det er deres eget valg at tage på efterskole, men at de alle har talt med deres forældre om det. De fleste af forældrene har været positivt stemte over for den unges valg, og vi hørte ikke nogen udtalelser om, at moderen havde udtalt sig negativt om det at gå på efterskole, mens flere nævner deres far som en negativ faktor. F.eks. fortæller Martin: De (forældrene) synes det lyder godt. Min far han var sådan lidt skeptisk, men det gik hurtigt væk igen. Undervisningsministeriets baggrundsrapport viser også, at 10. klasses elever ofte er påvirket af forældrene og at forældrepåvirkningen er en medvirkende årsag til at de unge vælger at tage 10. klasse på en efterskole. En del af de unge som ikke skal på efterskole, har også talt om et efterskoleophold med deres forældre, og gennemgående har de fleste fået det svar, at de gerne må tage på efterskole, hvis det er det, de ønsker. F.eks. fortæller Sebastian: De (forældrene) synes det er okay, det må jeg selv bestemme, hvor jeg helst vil hen eller Sergei som fortæller: Jeg har snakket med mine forældre om det og de har foreslået efterskole, og så har jeg overvejet det. Kasper har fået reaktionen: De (forældrene) syntes at det var en god ide, men at jeg selv skal bestemme, hvad jeg vil. De fleste af de unge har altså talt med deres forældre om et efterskoleophold, både de kommende efterskoleelever og de unge som ikke skal på efterskole. Ingen af dem vi har talt med, har direkte fået et afslag af deres forældre, men det er overvejende de unge som ikke skal på efterskole, der kan berette om negative udtalelser fra deres forældre. Moderen er den person som har den største indflydelse. En direkte

34 35 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Hvad har betydning for de unges valg? negativ indstilling overfor efterskoler er kun fremkommet hos fædrene. Forældrene må derfor siges, både at have en indirekte og direkte påvirkning på de unges valg. Mulighed for at dyrke interesser Da efterskoler har mange forskellige tilbud inden for sport, musik eller andre kreative fag, har vi arbejdet ud fra tesen om, at de unges interesser har indflydelse på, om de ønsker at tage på efterskole. I vores undersøgelse fremkommer det også, at en vigtig grund til at tage på efterskole er de unges mulighed for at dyrke deres interesser, oftest relateret til en eller anden form for idrætsgren. En anden grund er ønsket om at følge nogle bestemte fag eller linjer, den valgte efterskole tilbyder. F.eks. fortæller Ida: prøve noget nyt, komme væk hjemmefra og bo på efterskolen, få nye venner og kunne danse 6 timer om ugen, det syntes jeg bare ville være rigtig fedt. Så det er derfor, eller Line som fortæller: Og så fordi de har nogle andre linjer, end man sådan lige har. De har psykologi og filosofi, altså alle de der ting som man ikke lige får taget så meget op i folkeskolen og så musik og drama, som også interesserer mig rigtig meget. De fleste af de unge som ikke skal på efterskole har ikke nogle interesser, de dyrker meget. En del af dem går dog til en eller anden form for sport, men de veksler gerne mellem forskellige sportsgrene, og det er sjældent på et ambitiøst niveau. Når de bliver spurgt, om de har overvejet at tage på efterskole for at dyrke deres interesser, svarer de nej. Og så fordi de har nogle andre linjer, end man sådan lige har. De har psykologi og filosofi, altså alle de der ting som man ikke lige får taget så meget op i folkeskolen og så musik og drama, som også interesserer mig rigtig meget. I Undervisningsministeriets baggrundsrapport fremgår det, at en af årsagerne til at efterskoleeleverne vælger at tage på efterskole ofte er, at eleverne føler sig tiltrukket af de fag og linjer, der udbydes på den efterskole, de vælger. Det fremgik at 49 % af efterskoleeleverne lægger det meget stor eller stor betydning. Har de unge nogle særlige interesser eller en sportsgren de dyrker meget, kan det derfor have stor betydning for, om de vælger et efterskoleophold. Det er derfor vigtigt at efterskolerne synliggør hvilke fag og sportsgrene de tilbyder, da mange af de unge vælger efterskole ud fra de kriterier. Ønsket om at stå på egne ben En del af det at være ung er også at lære at klare sig selv, at forberede sig selv på en voksentilværelse væk fra forældrene. 3 ud af de 15 kommende efterskoleelever fortæller, at de har valgt at tage på efterskole fordi de ønsker at lære at klare sig selv. F.eks. siger Ulrik: Det er fordi man møder nye mennesker, det er noget andet og man kommer væk fra sit eget hjem og man kommer til at skulle klare sig lidt mere selv.

35 36 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Generelt oplevede vi, at størstedelen af de unge, både dem, som havde valgt at tage på efterskole, og dem som ikke skulle på efterskole, hverken var specielt skoletrætte eller følte, de havde de store faglige problemer. Samme pointe kommer Ulla Ambrosius Madsen 10 også frem til i sin undersøgelse af efterskolernes betydning for unge. Her konkluderer hun, at de unges generelle begrundelse for at tage på efterskole er, at de gerne vil lidt væk og prøve noget andet. Begrundelsen bunder dog i de unges familieliv, ungdomsliv og skoleliv. Af undersøgelsen fremgår det også, at mange bruger efterskolen som en mulighed for at gøre en ekstra faglig indsats og få styr på noget af det, de oplever som faglige svagheder hos sig selv. I vores undersøgelse er der imidlertid kun 3 af de 15 kommende efterskolelever, der giver faglig forbedring som en begrundelse for deres efterskoleophold. Generelt oplevede vi, at størstedelen af de unge, både dem, som havde valgt at tage på efterskole, og dem som ikke skulle på efterskole, hverken var specielt skoletrætte eller følte, de havde de store faglige problemer. Som tidligere nævnt føler en del af de kommende efterskoleelever, at de er mere modne i modsætning til mange af dem, der ikke skal på efterskole, netop fordi de kan tage væk fra forældrene og skal klare sig selv i en periode. De ser det således som en styrke, men også lidt som en udfordring, at de skal på efterskole. I modsætning hertil føler mange af de unge som ikke skal på efterskole, at de er mere modne, i og med at de ikke har brug for et ekstra skoleår, men derimod skal direkte på f.eks. gymnasiet eller HTX efter 9. klasse. De fleste giver udtryk for, at det ikke ville være et problem at skulle bo langt væk fra familien. 2 ud af de 17 unge der ikke skal på efterskole begrunder deres valg med, at det ville være svært at skulle bo på en efterskole. Frygten for at miste vennerne En stor del af det at være ung er også forbundet med at have venner, og derfor spurgte vi også ind til de unges venskaber. Som nævnt tidligere er de unge i slutningen af folkeskolealderen meget optaget af det indtryk, de gør på andre i sammenhæng med, hvem de føler, de selv er. Venskaber har stor betydning i de unges liv, og da de netop spejler sig i hinanden formoder vi, at hvis ens bedste ven vælger at tage på efterskole, vil man have et større incitament til også selv at tage af sted og omvendt. Vi forventede derfor, at fravalget af et efterskoleophold eventuelt kunne handle om, at de unge var bange for at miste deres nuværende venner. Det forholder sig imidlertid anderledes med de unge i vores undersøgelse. De fleste af de unge, der ikke skal på efterskole, har venner der skal af sted - også bedste venner. Det synes de er helt okay. Dog er der enkelte som udtaler, at de

36 37 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Hvad har betydning for de unges valg? kommer til at savne ham eller hende, men at det jo er et valg, deres venner har truffet. De synes derfor, det er helt i orden. Derudover er der ingen af de unge, der ikke skal på efterskole, som mener at de ville fravælge et efterskoleophold på grund af frygten for at miste vennerne derhjemme. De er heller ikke i tvivl om, at de ville opnå nye venskaber, hvis de tog af sted. Generelt er opfattelsen blandt de unge, der ikke skal på efterskole, at det er okay, deres venner tager af sted, og at de ikke er bange for at miste kontakten til dem. De fleste af de kommende efterskoleelever er heller ikke bange for at miste deres venner derhjemme, når de tager på efterskole. Martin fortæller f.eks.: Næh, fordi jeg har jo daglig kontakt med dem over mobiltelefon og Messenger og sådan noget, så nej. Og man kommer jo hjem i weekenderne, nogen gange. Så man er nok ikke så meget sammen med dem lige i det forløb, men så kan man jo være sammen med dem efter, så det tror jeg ikke. Andrea udtaler: Dem fra klassen mister jeg nok, men mine gode venner som alligevel er uden for skolen dem mister jeg ikke Nej, jeg er ikke bange for at miste dem Mine rigtige gode venner tror jeg ikke jeg mister, vi holder kontakten. Der er nogle få af de unge, vi har talt med, som er bange for at miste kontakten til deres folkeskolekammerater. En pige begrunder det med, at hendes ældre søskende oplevede at miste deres venner derhjemme, da de var på efterskole. En anden har sat sig for at tage hjem i alle weekender for at være sammen med sine venner. Line tror også at hun vil miste kontakten til nogen af sine klassekammerater: Jeg synes, det er lidt uhyggeligt at vi allerede skal væk fra hinanden, og jeg ved at halvdelen af dem (klassekammeraterne) kommer jeg aldrig til at snakke med igen Men jeg tror da også, at dem jeg sådan vil holde kontakt med, vil jeg gøre hvad jeg kan for at holde kontakten med Men det er lidt uhyggeligt, lidt underligt ikke (ler). Frygten for at miste sine nuværende venner har altså ikke nogen nævneværdig betydning for valg eller fravalg af efterskole, og det er de samme udsagn der fremkommer, uanset om det er fra en ung, der skal eller ikke skal på efterskole. Vennernes holdninger og deres betydning De unge har hver især gjort sig nogle overvejelser om at tage på efterskole. Det interessante er, at overvejelserne ikke er noget, de deler med hinanden indbyrdes. Dette gør sig specielt gældende blandt gruppen af unge, som ikke skal på efterskole. F.eks. svarer De fleste af de kommende efterskoleelever er heller ikke bange for at miste deres venner derhjemme, når de tager på efterskole. Martin fortæller f.eks.: Næh, fordi jeg har jo daglig kontakt med dem over mobiltelefon og Messenger og sådan noget, så nej. Og man kommer jo hjem i weekenderne, nogen gange. Så man er nok ikke så meget sammen med dem lige i det forløb, men så kan man jo være sammen med dem efter, så det tror jeg ikke. De unge har hver især gjort sig nogle overvejelser om at tage på efterskole. Det interessante er, at overvejelserne ikke er noget, de deler med hinanden indbyrdes.

37 38 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Sebastian på spørgsmålet om, hvorvidt han har talt om efterskoler med de af hans venner, der skal af sted: Lidt. Jeg spørger, hvor de skal hen, og så svarer de, at de skal på efterskole, og så siger jeg fedt, og så (ler) Det er ikke det store. Susanne svarer på samme spørgsmål: Nej, vi har kun snakket om hvem der skal og hvem der ikke skal. Så er det kun dem, der skal på efterskole, der nogle gange fortæller personligt til mig, hvordan det var da de besøgte en. Følgende udpluk fra et af interviewene illustrerer ligeledes, hvordan de unge har en tendens til at svare på spørgsmålet om, hvor meget de taler med deres venner omkring efterskoler: Interviewer: Simon: Interviewer: Simon: Interviewer: Simon: Er der nogen af dine bedste venner, der skal på efterskole? Der er en af mine venner, der skal her næste år. Har I snakket sammen om det? Næh. Hvad er hans grund til at tage på efterskole? Det ved jeg ikke helt. Blandt de kommende efterskoleelever er der lidt mere snak blandt vennerne omkring efterskoler. Dette mener vi hænger naturligt sammen med, at det fylder mere i deres bevidsthed, hvorfor de også har et større behov for at tale om det, end de unge der ikke skal af sted. Men det er ikke fordi, de i denne gruppe taler synderligt meget mere om efterskoler. Som nedenstående udpluk viser, er det ikke efterskoler, samtalerne falder mest på, når de unge taler sammen: Interviewer: Andrea: Interviewer: Andrea: Er der nogen af dem (vennerne), der også skal på efterskole? Ja det tror jeg nogen af dem skal i hvert fald, der er nogen der ikke ved det og sådan. Er det noget, I taler om? Jeg har da spurgt om de skal, men vi snakker ikke sådan helt vildt meget om det. Vennernes holdning og indstilling til efterskoler har således ikke den store indvirkning på de unge. Faktisk er det stort set ikke et emne, de berører. Man kan derfor sige, at vennernes mening om efterskoler ikke påvirker valget. Ønsket om at få nye venner 3 ud af de 15 kommende efterskolelever udtaler, at den primære grund til at de ønsker at komme på efterskole er at få nye venner. Dette begrundes med, at

38 39 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Hvad har betydning for de unges valg? de på nuværende tidspunkt ikke føler, de har så mange venner og ser efterskolen som en mulighed for at skabe sig en ny vennekreds. Mona begrunder sit efterskoleophold således: Jeg er ikke så glad for min klasse. Jeg har det fint nok, jeg kan godt snakke med folk, men jeg har ikke sådan så mange venskaber på den måde så ja derfor. Ida bliver spurgt, om hun synes, hun har mange gode venner, og svarer: Nej, jeg tror jeg har svært ved at binde mig. Jeg har mange bekendte, men jeg har kun én sådan rigtig god ven Så jeg tror faktisk, efterskolen måske var en del af en plan for at møde nye mennesker. I modsætning hertil står Simon, som selv synes, at han har nogle gode venner, men hvis forældre er af en anden opfattelse: Det er ikke fordi jeg har nogle dårlige venner, men mine forældre synes jeg skal skille mig af med de venner, jeg har. Jeg er ikke så glad for min klasse. Jeg har det fint nok, jeg kan godt snakke med folk, men jeg har ikke sådan så mange venskaber på den måde så ja derfor Der er altså flere af de kommende efterskoleelever, som begrunder deres efterskoleophold med ønsket om at få nye venner. De føler ikke, at de på nuværende tidspunkt har nogen, og derfor håber de, at de gennem et efterskoleophold vil opnå nye venskaber. Der er også en del af de kommende efterskoleelever der allerede har gode og tætte venskaber, men som alligevel søger at udvide kredsen. Alle de unge vi har interviewet, som ikke skal på efterskole, har til gengæld mange venner, også gode og nære. Derfor har venskaber betydning for, om man vælger eller ikke vælger et efterskoleophold. Faktorer der har betydning for fravalget af efterskolen Vi har nu set på, hvad der har betydning for, at de kommende efterskoleelever har valgt at tage på efterskole, set i forhold til de unge som ikke vil på efterskole. I det følgende vil vi udelukkende fokusere på de unge, som har valgt ikke at tage på efterskole, da hensigten med at tale med potentielle efterskoleelever også har været at få et indblik i de overvejelser, der ligger bag fravalget af et efterskoleophold. Ud af den gruppe af unge i undersøgelsen som ikke skal på efterskole, er der 11, som skal på gymnasiet efter 9. klasse, 4 der skal på HTX, 1 der endnu ikke helt ved, hvad han vil, 1, der skal et år til USA på High School og på gymnasiet, når hun kommer hjem igen. De unge i denne gruppe begrunder deres fravalg af et efterskoleophold med flere forskellige ting, og der ses ikke en tydelig tendens. Ofte var det svært at få de unge til at sætte ord på, hvorfor de ikke ønsker et efterskoleophold. Dette kan hænge sammen med, at et efterskoleophold mere er et tilvalg end et egentligt fravalg, og at de derfor ikke har reflekteret så meget over det. Følgende uddrag fra et af interviewene viser, hvordan Ofte var det svært at få de unge til at sætte ord på, hvorfor de ikke ønsker et efterskoleophold. Dette kan hænge sammen med, at et efterskoleophold mere er et tilvalg end et egentligt fravalg, og at de derfor ikke har reflekteret så meget over det.

39 40 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? f.eks. Sebastian har svært ved at forklare, hvorfor han ikke vil på efterskole: Interviewer: Sebastian: Interviewer: Sebastian: Interviewer: Sebastian: Har du nogen sinde overvejet at tage på efterskole? Jeg har overvejet det, men det er ikke sådan... jeg har tænkt over det, men jeg gør det ikke. Jeg har tænkt over det, men har fundet ud af, at det har jeg ikke lyst til. Ved du, hvorfor du ikke har lyst til det? Næh, ikke sådan... jeg har mere lyst til at komme på gymnasiet. Jeg vil bare gerne prøve at finde ud af hvorfor det er at du ikke vil, om det er fordi du kender nogen som har været kede af det eller...nej, egentlig ikke, jeg har ikke hørt noget dårligt om det sådan altså Jeg ved ikke, hvorfor jeg hellere vil på gymnasiet, det er bare jeg har bestemt mig, jeg skal sådan til at en musikvej eller hvad man kalder det, og så skal jeg på gymnasiet. Jeg har hørt, at det skulle være rigtig godt, og at det skulle være hyggeligt, men det er ikke noget, jeg har lyst til. Jeg føler lidt, det vil være at spilde et år for mig fordi jeg føler ikke rigtig, jeg kan bruge det til noget. Så synes jeg ligeså godt, jeg kan komme videre i stedet for. Der fremkommer dog alligevel udsagn, som begrunder de unges fravalg af en efterskole. F.eks. er der 4 unge, der mener, at et efterskoleophold vil være spild af tid. F.eks. siger Søren: Jeg har hørt, at det skulle være rigtig godt, og at det skulle være hyggeligt, men det er ikke noget, jeg har lyst til. Jeg føler lidt, det vil være at spilde et år for mig fordi jeg føler ikke rigtig, jeg kan bruge det til noget. Så synes jeg ligeså godt, jeg kan komme videre i stedet for. Derudover er det begrundelser som at forældrene har en negativ opfattelse af efterskoler, eller at ingen af deres venner skal i 10. Klasse eller på efterskole. F.eks. fortæller Asger: Der er ikke nogen jeg kender, som tager på efterskole i 10. klasse så det var lidt derfor, jeg ville det her (på gymnasiet). I nogle tilfælde er det frygten for, at de vil føle, at de hele tiden vil være et år bagefter de andre, der holder dem tilbage. Som Asger videre fortæller: Jeg ved ikke rigtig, fordi der er mange der går videre i gymnasiet, og så har jeg det som om jeg mister noget, og det ved jeg ikke rigtig, om jeg har lyst til Men det er ikke fordi det ikke lyder fristende og sådan, det er bare fordi jeg føler, jeg mister et eller andet. Derudover er der 2 unge, der begrunder fravalget med, at de gerne vil være færdige med deres uddannelse hurtigst muligt, og at et efterskoleophold derfor vil være en klods om benet.

42 43 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Konklusion Konklusion Vi har nu undersøgt en lang række faktorers betydning for de unges valg eller fravalg af et efterskoleophold, og forstår hvilke tanker de unge gør sig i den forbindelse. Resultaterne kan bruges til at forstå, hvilke betingelser efterskolerne har for at kommunikere med de unge. Og det har i sidste ende konsekvenser for, hvordan vi mener, efterskolerne skal kommunikere i fremtiden. Der er stor forskel på de unges kendskab til efterskoler Mange unge kender ikke til indholdet af et efterskoleophold. Og fordi de ikke ved, hvad et år på en efterskole indebærer, har de ingen grund til at interessere sig for efterskoletilbudet eller at ønske sig det. Blandt det mindretal af unge, som har kendskab til indholdet i et efterskoleophold ser det anderledes ud; stammer kendskabet fra familiemedlemmer og især ældre søskende, er der en udbredt sandsynlighed for, at de unge vælger at tage på efterskole. Unge som har fået kendskab til efterskoler gennem nuværende eller tidligere efterskoleelever, har generelt også besøgt en efterskole og har derfor et mere indgående kendskab. Derimod er det kun 4 ud af de 17 unge, der ikke skal på efterskole, der har besøgt en efterskole. Denne gruppe unge taler om efterskoler i abstrakte vendinger. Forestillingen om, hvad en efterskole er, udgør ikke et tilstrækkeligt grundlag til at foretage et tilvalg. Mange unge kender ikke til indholdet af et efterskoleophold. Og fordi de ikke ved hvad et år på en efterskole indebærer, har de ingen grund til at interessere sig for efterskoletilbudet eller at ønske sig det. Der eksisterer stadig fordomme om efterskoler Blandt de unge i vores undersøgelse fremkommer der forskellige fordomme. De kommende efterskoleelever har ikke fordomme, men har derimod mødt negative udtalelser fra andre, når de har fortalt, de skal på efterskole. De er dog bevidste om, at der ikke er hold i de negative udsagn og lader sig derfor ikke påvirke.

43 44 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Blandt de unge der ikke skal på efterskole er der en tendens til, at de ikke ønsker at udtale sig negativt om efterskoler. Alligevel viser det sig, at de fleste i denne gruppe har en opfattelse af, at efterskoler er for de bogligt svage, for problembørn eller blot er spild af tid. Vi kan konkludere at fordomme er udbredte udenfor familier med tradition for at tage på efterskole og at fordommene har en negativ betydning for valget. Det tyder på at efterskolen ikke er noget, de unge bevidst vælger fra, men snarere er noget de unge ikke har kendskab til og derfor ikke overvejer som en fremtidig mulighed. I kraft af den manglende viden om efterskoler får fordommene altså umærkeligt lov til at eksistere. Hjembyens størrelse og beliggenhed har betydning for valget Det har betydning for valget, hvor i landet de unge bor. På efterskolerne er unge fra Jylland stærkt overrepræsenterede og unge fra Hovedstadsområdet er underrepræsenterede. Unge fra mindre byer er også overrepræsenterede hvorimod unge fra store byer som København og Århus er underrepræsenterede på landets efterskoler. Kendskab til efterskoler gennem familiemedlemmer, især ældre søskende, har en positiv indflydelse på valget. Hvis forældrene mener at et efterskoleophold er en god idé, er der stor sandsynlighed for at de unge vælger at tage på efterskole. Forældrene har også noget at skulle have sagt Kendskab til efterskoler gennem familiemedlemmer, især ældre søskende, har en positiv indflydelse på valget. Hvis forældrene mener at et efterskoleophold er en god idé, er der stor sandsynlighed for at de unge vælger at tage på efterskole. Mødrene har den største påvirkning. Hvis de er positivt stemte over for idéen om et efterskoleophold, er der stor sandsynlighed for at den unge vælger efterskolen også selvom fædrenes indstilling er negativ. Er begge forældre derimod negativt stemte over for efterskoler, er sandsynligheden for et ophold meget lille. De fleste unge føler dog, at det er deres eget valg at tage på efterskole. Der er altså et samspil mellem de unge og deres forældre omkring valget af skole, hvor både den unge og forældrenes erfaringer og viden danner det væsentligste grundlag for beslutningen. Efterskoler tiltrækker unge som aktivt dyrker fritidsinteresser De kommende efterskoleelever har typisk dyrket en sportsgren eller hobby i længere tid. Blandt de unge i vores undersøgelse, der skal på efterskole, er det kun 3 ud af 15 unge, der ikke har en fritidsinteresse de går meget op i. De fleste af de unge, som ikke skal på efterskole, er kendetegnet ved ikke at have en speciel interesse, de dyrker meget. De har måske gået til dans

44 45 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Konklusion i et år samtidig med at de har spillet lidt badminton eller har forsøgt sig med svømning. Kun nogle få har haft en hobby gennem længere tid. Unge som går op i fritidsinteresser vælger altså med større sandsynlighed et efterskoleophold, end unge, som ikke dyrker fritidsinteresser. De unge bruger efterskolen som et selvstændighedsprojekt Generelt opfatter de unge selvstændighed og modenhed som vigtige egenskaber. Nogle af de kommende efterskoleelever ser det som et udtryk for modenhed at ville væk hjemmefra i en periode. Blandt nogle af de unge, som ikke skal på efterskole, har vi mødt en holdning om at det er et udtryk for modenhed, ikke at have behov for et efterskoleophold. En del af de kommende efterskoleelever begrunder efterskoleopholdet med, at de ønsker at komme lidt væk hjemmefra og lære at klare sig selv. Der er ingen i denne gruppe, der ser det som et problem at de skal bo langt væk fra deres familie. Blandt de unge der ikke skal på efterskole er der en del som begrunder fravalget af efterskolen med, at de ikke ønsker at bo andre steder end derhjemme, og at de tror, at de vil komme til at lide af hjemvé. De unge påvirker hinanden i valget af ungdomsuddannelse Vi har set en tendens til at de unge vælger den samme ungdomsuddannelse som kammeraterne efter 9. klasse. I nogle klasser vælger majoriteten HTX, og i andre klasser er tendensen blandt majoriteten at vælge gymnasiet. Vi kan konkludere, at en del af de unge i en klasse påvirker hinanden i deres fremtidige uddannelsesvalg uanset at de fortæller, at de ikke taler om valget. En del af de kommende efterskoleelever begrunder efterskoleopholdet med, at de ønsker at komme lidt væk hjemmefra og lære at klare sig selv. Der er ingen i denne gruppe, der ser det som et problem at de skal bo langt væk fra deres familie. En del af de unge som ikke har valgt at tage på efterskole, begrunder valget med at de ikke ønsker at komme et år bagud i forhold til deres kammerater, og derfor vælger efterskolen fra. 6 ud af de 17 unge af de unge i denne gruppe begrunder fravalget af et efterskoleophold med at det er spild af tid eller en klods om benet. De kommende efterskoleelever vælger således ikke den trygge vej som majoriteten, men skiller sig ud ved at vælge efterskolen. Da undersøgelsen primært er foretaget på folkeskoler i Hovedstadsområdet, er det muligt at det forholder sig anderledes andre steder i landet. Det er ikke muligt at sige ud fra vores undersøgelse. Vennerne har ikke så stor indflydelse på valget som først antaget Vennerne har ikke så stor betydning som først antaget. De unge taler generelt

45 46 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? ikke så meget sammen om efterskoler og påvirker på den måde ikke hinanden synderligt. De kommende efterskoleelever taler dog lidt mere om efterskoler end de unge, der ikke skal på efterskole, hvilket kan skyldes at det fylder mere i deres bevidsthed. Vennernes holdning til efterskoler har heller ikke nogen særlig effekt på de unges valg, hvilket kan hænge sammen med at de unge ikke taler så meget om efterskoler med hinanden. Frygten for at miste sine nuværende venner er ikke en vigtig faktor, idet de fleste er af den opfattelse at efterskolen ikke vil bevirke at de mister venskabet med dem, de ser som deres bedste venner. Til gengæld er muligheden for at skabe nye venskaber på efterskolen en faktor, der betyder noget. Et par af de kommende efterskoleelever nævner at de ikke føler, de har nogen venner, og derfor tager på efterskole for at møde nye mennesker. Der er ingen af de unge, der har fravalgt efterskolen, som føler at de ikke har nogen venner. Vennernes holdning til efterskoler har heller ikke nogen særlig effekt på de unges valg, hvilket kan hænge sammen med at de unge ikke taler så meget om efterskoler med hinanden. Tendensen understøttes af Undervisningsministeriets rapport, hvor det fremgår, vennernes valg af 10. klasse ikke bliver tillagt nogen særlig betydning for den enkeltes valg. Vi kan derfor konkludere, at vennerne ikke har den store indflydelse på valget eller fravalget af en efterskole.

46 47 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Konsekvenser for efterskolernes kommunikation og identitet Konsekvenser for efterskolernes kommunikation og identitet Det lave kendskab til efterskoler blandt danske børn og unge og nutidens betingelser for at nå de unge, er en udfordring for efterskolerne, hvis de vil have vækst eller hvis den enkelte efterskole vil præge sammensætningen af elever. Undersøgelsens konklusioner danner en ramme for, hvordan efterskolerne har mulighed for at definere sig selv og kommunikere. Efterskolernes udfordringer Efterskoleopholdet går i arv fra familiemedlem til familiemedlem. Forældrenes holdning til efterskoler har stor betydning for, hvorvidt de unge vælger at tage på efterskole. Har de unge ældre søskende, der har været på efterskole, ligger det i kortene at det skal den næste i søskendeflokken også. De har hørt førstehåndsfortællinger om efterskoleophold, de har i mange tilfælde også besøgt en efterskole og har dermed også en helt anden viden, end det er tilfældet for de unge, der ikke skal på efterskole. Hos de unge, der ikke skal på efterskole, har kendskabet mere karakter af at være forestillinger, og de har ofte også fordomme om efterskoler. De tænker ikke på efterskoler og søger heller ikke information om dem. Efterskoletilbudet er simpelthen ikke en del af deres verdensbillede. Vi mener derfor ikke nødvendigvis, at der er tale om et fravalg af efterskolen. Det handler mere om manglende forudsætninger for at vælge efterskolen til. Udfordringen for efterskolerne ligger derfor i at få udbredt kendskabet til efterskoler hos unge, som ikke har nære relationer til tidligere efterskoleelever. Hos de unge, der ikke skal på efterskole, har kendskabet mere karakter af at være forestillinger, og de har ofte også fordomme om efterskoler.

47 48 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Vores undersøgelse viser, at de unge ikke taler ret meget med hinanden om at skulle på efterskole. De konstaterer andres valg, træffer selv et valg og taler derefter ikke så meget mere om det. Vores undersøgelse viser, at de unge ikke taler ret meget med hinanden om at skulle på efterskole. De konstaterer andres valg, træffer selv et valg og taler derefter ikke så meget mere om det. Det betyder, at de unge ikke af sig selv bærer budskabet om valget af efterskole videre til andre. Valget eller fravalget af efterskolen sker i familiens kontekst. Den unge har selv en vilje og en mening, men er samtidig socialiseret til at se bestemte muligheder som følge af familiens tradition. I de familier hvor det er naturligt at tænke efterskolen ind i det samlede skoleforløb, er der stor sandsynlighed for at den unge tager på efterskole. Vi mener det er vigtigt at forstå de unge, som kommer fra familier, uden tradition for at vælge efterskolen, fordi denne befolkningsgruppe repræsenterer det største uudnyttede potentiale for efterskolerne. Det er vores opfattelse, at den unges kvalificerede kendskab til efterskolen er helt afgørende for valget, men at familiens involvering og mulighed for at tilegne sig viden også har stor betydning for den unges beslutning. Efterskolernes opgave i forbindelse med udbredelsen af kendskab er altså at skabe de aktiviteter, der giver en forståelse af, hvad en efterskole er. Men vores undersøgelse viser, at det ikke er enhver form for kendskab, der løser opgaven. Kendskabet skal være konkret og personligt Da den vigtigste forudsætning for at tage på efterskole er det kendskab, man opnår gennem nære relationer til søskende, forældre og venner, er denne form for kendskab til efterskoler den mest effektfulde og derfor langt at foretrække. Det handler om at opbygge et kendskab, der ikke kun er baseret på abstrakt viden, men snarere på den konkrete, personlige, sanselige, detaljerede og situationelle viden, man opnår gennem relationen til en nuværende eller tidligere efterskoleelev. Det er også vigtigt, at ikke kun den unge, men også den unges familie får en relationel oplevelse af en efterskole. På den måde bliver det muligt for familien at tage stilling til den unges valg af skole i stedet for evt. at virke som stopklods. Kommunikationskanaler: Fra massekommunikation til personlige relationer Kendskabet til efterskoler kan opbygges gennem mange kommunikationskanaler, men forskellige typer kanaler har deres styrker og svagheder. Når det handler

48 49 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Konsekvenser for efterskolernes kommunikation og identitet om at opbygge et kendskab hos unge, svarende til det kendskab man opnår gennem nære relationer, så er ikke alle kanaler lige egnede. Nærhed & oplevelser de interpersonelle kommunikationskanaler Familiære relationer Arrangementer Virtuelle rum Tryksager Massemedier Bror fortæller om efterskole Mor fortæller om efterskole Venner som har været på efterskole Rundvisning på efterskole Besøg i folkeskoleklassen af en efterskoleelev Dramaforestilling på efterskole Weblog Video Moblog Podcasts Postkort fra en efterskoleelev Årsskrift med artikler fra efterskoleelever Brochurer Avisomtale Annoncer Distance & information - massekommunikationskanaler Modellen viser forskellige måder, hvorpå potentielle efterskoleelever kan opnå større kendskab til efterskoler. Spektret går fra opbygningen af kendskab gennem den nære, familiære relation, hvor den unge har mulighed for at få en detaljeret, sanselig og realistisk oplevelse af efterskoler og til brochuren om efterskoler, som er mindre personlig og ikke giver den samme oplevelse af at have været der. Alle kommunikationstiltag kan placeres et sted på spektret, der går fra massekommunikation til interpersonel kommunikation. Det vigtige er at vælge den rette kommunikationskanal til formålet. Massekommunikationskanaler har den fordel, at de når ud til mange modtagere på én gang, og de er derfor bedst egnede til at formidle information og viden. De interpersonelle kommunikationskanaler har en begrænsning i forhold til omfanget af modtagere, men er til gengæld mere effektfulde i forhold til at skabe holdningsændringer og på sigt adfærdsændringer. Brochuren kan således godt tjene et formål i at informere unge om efterskolens Alle kommunikationstiltag kan placeres et sted på spektret, der går fra massekommunikation til interpersonel kommunikation. Det vigtige er at vælge den rette kommunikationskanal til formålet.

49 50 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? tilbud. Men når det kommer til at få potentielle efterskoleelever til at vælge efterskoleopholdet, eller når det handler om at ændre på fordommene om efterskoler, er oplevelser og nærhed i kommunikationen mest effektfuldt. De sædvanlige løsninger er uden effekt og mangler autenticiteten Det kan være let at vælge en traditionel form for formidling, men de mest kendte metoder til kommunikation er ofte ganske effektløse. Inden valget af kommunikationskanaler træffes, anbefaler vi at gøre nogle overvejelser med to begreber i tankerne: 1. Effekten af aktiviteten 2. Graden af autenticitet Graden af autenticitet handler om, hvor nær oplevelsen af kommunikationen kommer den virkelighed, som f.eks. efterskoleeleverne ville kunne udtrykke. Det kan det være gavnligt at diskutere effekten af en kommunikationskanal ud fra, hvilket indtryk den gør på den, der ser eller oplever budskabet, fremfor antallet af mennesker, der ser budskabet. Når et budskab gør et stort indtryk og sker i en situation, hvor der er begrænset lidt støj (fra andre annoncer, andre brochurer, andre banner-reklamer osv), får kommunikationen en større effekt. Det kan således være af større værdi at nå en lille målgruppe med stor effekt, end en stor målgruppe med en lille (eller helt uden) effekt. Graden af autenticitet handler om, hvor nær oplevelsen af kommunikationen kommer den virkelighed, som f.eks. efterskoleeleverne ville kunne udtrykke. En annonce som fremstiller et efterskoleophold som et rosenrødt, smilende glansbillede kan nemt blive en utroværdig formidling af livet på en efterskole. En rundvisning med to efterskoleelever, der fortæller om efterskolelivet på godt og ondt, rummer derimod en meget høj grad af autenticitet. Vi kan ikke dermed udelukke, at en annonce kan være autentisk. Blot kræver fremstillingen af en autentisk annonce en proces, som bringer en del af livet på efterskolen ind i formidlingen. Autentisk Identitet De unge der søger efterskoletilværelsen er blandt andet kendetegnet ved, at de dyrker en eller flere fritidsinteresser. Det betyder at de grundlæggende er nysgerrige og engagerede i at opleve noget. Samtidig vokser børn i dag op i en kultur, hvor det er normen, at man kan forvente meget målrettede tilbud, som passer til de interesser man har.

50 51 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Konsekvenser for efterskolernes kommunikation og identitet Derfor gør valget af kommunikationskanal og formidlingen af en efterskole det ikke alene. Institutionen skal være relevant for en gruppe af unge i kraft af sin pædagogik, faglige og sociale tilbud og sit omdømme. For når kommunikationen om en institution baseres på det autentiske, dvs. det virkeligt eksisterende, bliver efterskolens identitet skabt i det man gør, og ikke blot det man siger. Derfor er det vigtigt, at man som efterskole har en meget klar strategi og har gjort sig tanker om, hvad forskellen er på vores efterskole i forhold til andre skoletilbud såvel som andre efterskoler. Det gælder både på de faglige og sociale fronter. Og forskellene skal kunne forstås og mærkes af enhver gennem de handlinger der sker i hverdagen. Om de unikke, autentiske styrker ligger i et udvalg af aktiviteter, i en specialisering indenfor et udvalgt område eller i en pædagogisk retning står åbent. Sådan skabes den personlige relation Det er svært at forestille sig, at al kommunikation fra en efterskole (eller en anden type institution) fremover udelukkende består af personlige oplevelser. Men der kan være noget ganske givende i at sætte som mål, at enhver kommunikation uanset tid og sted skal være så personlig og autentisk som mulig. Det vil være effektivt at få unge til at tale med hinanden om skolevalget, men da det ikke sker af sig selv, vil efterskolernes opgave være at skabe et fysisk eller virtuelt rum til samtalerne. Der skal med andre ord være en aktivitet og en katalysator for samtalen, fordi den ikke naturligt opstår. Om aktiviteten så er at besøge spejderne, hjælpe en anden skole eller invitere vidt fremmede til teaterforestilling står åbent. Men interaktionen og den personlige oplevelse skal vægtes langt højere, hvis kendskabet skal have en mærkbar effekt. Den enkelte efterskoles hjemmeside indeholder et stort potentiale i forhold til at etablere kontakt mellem nuværende og potentielle efterskoleelever, og der findes masser af tanker og teknologier, der kan øge dialogen i det virtuelle rum. Video, weblogs, moblogs og podcasts er eksempler på teknologier, som kan give efterskolerne en unik chance for at give omverdenen en bedre forståelse af, hvad det vil sige at bo på en efterskole. Nuværende elever kan formidle oplevelsen af deres hverdag, og potentielle elever få mulighed for at læse mere og stille spørgsmål. På den måde er det muligt at skabe en relation, der potentielt rummer muligheder for at opnå et kendskab der minder om det, de familiære relationer giver. Video, weblogs, moblogs og podcasts er eksempler på teknologier, som kan give efterskolerne en unik chance for at give omverdenen en bedre forståelse af, hvad det vil sige at bo på en efterskole. Nuværende elever kan formidle oplevelsen af deres hverdag, og potentielle elever få mulighed for at læse mere og stille spørgsmål.

51 52 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Uanset om rammen for samtalen og den personlige oplevelse er fysisk eller virtuel, ligger en stor del af arbejdsopgaven for efterskolerne i at motivere og skabe ramme for samtaler, snarere end at trykke brochurer og annoncer. Vi lever med andre ord i en tid, hvor upersonlige massemedier og monolog udskiftes med masser af personlige medier og dialog.

52 53 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Konsekvenser for efterskolernes kommunikation og identitet

53 54 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Noter 1 I en årrække var efterskoleophold ikke støtteberettiget i København. Det kan derfor tænkes, at traditionen for at tage på efterskole i netop København har været og er påvirket af dette. 2 Identitetsbegrebet bliver igennem rapporten set ud fra en socialpsykologisk vinkel med udgangspunkt i psykoanalytikeren Erik H. Erikson (Erikson, 1968). 3 Begrebet gruppestyrethed stammer fra sociologen David Riesman (Hansen, 2004). 4 Andersen, Erikson, Undervisningsministeriet, Notat fra Efterskoleforeningen, Markedsanalyse for Efterskoleforeningen, Markedsanalyse for Efterskoleforeningen, Madsen, 2003.

54 55 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Litteratur Litteratur Andersen, D. (1995): Skolebørns fritid. De 7-15-åriges levekår og fritidsanvendelse i 1993 sammenlignet med 1987, Socialforskningsinstituttet, København. Balle, Thorstein og Sophus B. Nielsen (1982): Forventning og oplevelse, Holstebro, Rounborg Grafiske Hus. Erik, Erikson (1968): Identitet, ungdom og kriser, København, Hans Reitzels Forlag A/S. Hansen, J. T. (2004): Identitet og integritet: Aspekter ved unges identitetsdannelsei en kulturel frisat samfundsepoke i Ungdomsliv og lærerprocesser i det moderne samfund, Værløse, Billesø & Baltzer. Jørgensen, P. S. (2004): Kultur og identitet i Ungdomsliv og lærerprocesser i det moderne samfund, Værløse, Billesø & Baltzer. Jørgensen, P. S., B. Gamst og B. H. Andersen (1986): Efter skoletid. En undersøgelse af de store skolebørns fritid, København, Socialforskningsinstituttet. Madsen, Ulla A. (2003): Efterskolens betydning, Holstebro, Efterskoleforeningens Forlag. Nielsen, Sophus B. (1982): Motiver for valg af efterskole, i Forløbsundersøgelse af unge på efterskole København, Stougaard Jensen. Nielsen, Sophus B. (2005): Notat om valg af ungdomsuddannelse efter 10. klasse, København, Efterskoleforeningen. Undersøgelse, udarbejdet af A&B Analyse for Efterskoleforeningen (2003): Markedsanalyse 2003, København, Efterskoleforeningen. Undersøgelse, udarbejdet af PLS Rambøll Management for Undervisningsministeriet, 2003: Evaluering af 10. klasseloven. Baggrundsrapport, København, Undervisningsministeriet.

56 57 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Om Stagis A/S Stagis A/S er en design- og kommunikationsvirksomhed, som leverer strategisk rådgivning, udvikling af autentisk kommunikation og design af virksomhedsidentitet. Virksomheden blev grundlagt i 1997 af Nikolaj Stagis og har siden sin begyndelse samarbejdet med en bred vifte af private og offentlige organisationer. På uddannelsesområdet har vi hjulpet en lang række institutioner, som tilsammen dækker uddannelse fra børnehaveklasse til doktorgrad.

Vis mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

Niende klasse og hvad så?

Elevernes stemme i inklusion

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Hvem er de unge ledige?

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN

Mellem hjem og børnehave

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Når det er svært at være ung i DK

Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Mette Pless og Noemi Katznelson

Hallo giv mig lige en chance. Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv

FLERE MÆND I SYGEPLEJEN HVORDAN?

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

Nye kommunikationsformer og deres effekt

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK