Af Sven-Erik Simonsen

Transkript

1 USA's blokade mod Cuba er verdens ældste blokade. Den er blevet strammet to gange op gennem 1990'erne - ikke lettet, sådan som USA forsøger at bilde verden ind. Af Sven-Erik Simonsen Den amerikanske blokade mod Cuba har været i kraft siden Med sammenbruddet af socialismen i Østeuropa og Sovjetunionen og forventningen om den cubanske revolutions endeligt kom der et pres fra daværende præsidentkandidat Bill Clinton om at stramme blokaden. Den 23. oktober 1992 underskrev præsident Bush (senior) "Loven om Cubansk Demokrati" - bedre kendt som "Torricelli-loven". Denne lov forbød al handel mellem datterselskaber af amerikanske selskaber i andre lande og Cuba. Loven forbød også skibe, som havde været i cubansk havn, at anløbe amerikansk havn i et halvt år efter. I 1995 blev Helms-Burton loven præsenteret. Den blev skabt som følge af lobby-virksomhed fra den eksil-cubanske højrefløj i Miami, og var et svar på de begyndende tegn på økonomisk genrejsning i Cuba og på den fortsatte folkelige støtte til den cubanske regering. Helms-Burton loven er et mix af forskellige love, som blev fremsat i Kongressen mellem 1994 og 1995 først og fremmest af repræsentanterne for eksil-cubanerne; Lleana Ross, Lincoln Diaz-Balart og Robert Menendez. Hensigter og gennemførelse De som fremmede denne lovgivning ønskede at fortsætte fjendskabet mellem USA og Cuba med henblik på med magt at ødelægge den cubanske revolution. Lovgivningen havde også til hensigt at angribe udenlandske virksomheder for at forhindre investeringer og international handel med Cuba. Gennemførelsen af loven startede den 12. marts dog undtagen lovens kapital III, som først trådte i kraft den 8. august Men allerede inden da, nemlig den 13. juli 1996 havde præsident Clinton udsat kapitel III i 6 måneder på grund af negative reaktioner fra det internationale samfund, især Canada, Mexico og EU. Selv det amerikanske erhvervsliv var utilfredse med den ekstra-territoriale karakter af kapitlerne III og IV. Hvis 1 / 5

2 kapitlerne senere skulle udsættes yderligere, var det afhængig af, at USA og de nævnte lande nåede til en "fælles politik" over for Cuba - for at virkeliggøre det, som Clinton kaldte "en fredelig overgang til demokrati". Denne strategi forsøgte at flytte den internationale opmærksomhed væk fra den ulovlige og ekstra-territoriale karakter af loven og over til det såkaldte "cubanske problem". Præsident Clinton udpegede en "Særlig udsending for Demokrati i Cuba" i et forsøg på at koordinere et stop for al hjælp til Cuba. Denne højtstående udsending, Stuart Eisenstat, besøgte også Danmark på daværende tidspunkt. Samtidig satsede USA på at skaffe ressourcer, så man kunne træne NGO'ere (private organisationer) og andre grupper, som kunne bidrage til at destabilisere det cubanske samfund. Lovens kapitel IV er blevet sat selektivt i værk i et forsøg på at lægge pres på udvalgte store virksomheder og samtidig true resten. I starten var det udelukkende det canadiske Sherrit International, der er involveret i nikkel-udvinding i Cuba og den mexicanske gruppe Domos, der arbejder inden for kommunikation, som blev berørt af dette kapitel i Helms-Burton loven. Hvad handler loven konkret om: Kapitel I - Forstærke internationale sanktioner mod den cubanske regering: Helms-Burton loven søger at etablere en international blokade mod Cuba. Loven modsætter sig cubansk medlemskab af internationale finansinstitutioner og OAS - Organisationen af Amerikanske Stater. Loven truer med sanktioner mod ethvert østeuropæisk land eller stat i det tidligere Sovjetunionen som hjælper med at færdiggøre Cubas atomkraftværk i Juragua, eller som på anden måde støtter Cuba. Loven henviser alle spørgsmål om blokaden til USA's kongres. Præsident Clinton og alle kommende præsidenter er frataget deres magt til at ændre landets politik over for Cuba. Kapitel II - Støtte til et frit og uafhængigt Cuba: Helms-Burton loven søger fra USA's territorium at omorganisere Cubas sociale og politiske institutioner ud fra den tanke, at kun dermed kan det sikres, at Cuba er "demokratisk". Genoprettelsen af diplomatiske forbindelser, ophævelsen af blokaden og tilbageleveringen af det besatte base-område ved Guantanamo afhænger af ødelæggelsen af Cubas institutioner og omlægningen af økonomien til en markedsøkonomi. Loven fastslår også, at al ejendom, som er blevet nationaliseret siden 1. januar 1959, skal gives tilbage til de tidligere ejere - eller at disse får erstatning i henhold til USA's krav. Dette punkt kan ikke forhandles, fastslår loven. De kræfter, som stod bag denne del af loven er de personer, som nød godt af Batistas diktatur og hvis ejendom blev nationaliseret. Kapitel III - Beskyttelse af amerikanske statsborgeres ejendomsret: I modstrid med international lov tillader Helms-Burton loven amerikanske statsborgere at rejse erstatningskrav ved USA's domstole imod udenlandske borgere, som involverer sig ("are trafficking") i "amerikansk 2 / 5

3 ejendom" i Cuba. Loven definerer som "amerikansk ejendom" sådan ejendom, som blev nationaliseret af den cubanske regering efter den cubanske revolution 1. januar Begrebet "traffic" inkluderer investeringer, som gøres i denne ejendom, senere udvidelser og enhver fortjeneste på denne ejendom. Helms-Burton loven forbyder USA's domstole at tage "Act of State Doctrine" i betragtning. "Act of State Doctrine" er et internationalt anerkendt princip, i henhold til hvilken den cubanske nationaliserings-proces er lovlig. Helms-Burton loven giver præsidenten mulighed for at suspendere kapitel III så længe Kongressen er enig i at en sådan suspendering vil fremme udviklingen af "demokrati" i Cuba - eller at det tjener USA's nationale sikkerhedsinteresser. Suspension på baggrund af disse to hensyn kan fortsætte ubegrænset for seks måneder ad gangen. Kapitel IV - Udelukkelse af visse fremmede: Denne del af Helms-Burton loven tillader udenrigsministeren og justitsministeren at nægte at udstede visa til - eller endog udvise fra USA - personer, som involverer sig i ("traffic in") amerikansk ejendom. Det samme gælder for sådanne personers ægtefæller, børn eller medarbejdere. Nationaliseringen af amerikanske selskaber: En af hovedargumenterne i Helms-Burton loven er, at den påstår, at den cubanske regerings nationalisering af amerikanske ejendom var ulovlig. Loven forsøger at overse det faktum, at det er den amerikanske regerings vedholdende fjendtlighed mod Cuba, som har gjort det umuligt at yde erstatning for denne ejendom. Den cubanske nationaliserings-proces blev gennemført i overensstemmelse med international lov og blev gennemført i henhold til artikel 24 i Cubas Grundlov fra Denne grundlov var i kraft på tidspunktet for nationaliseringen. Derudover fandt nationaliseringerne sted i henhold til "Den Grundlæggende Lov" fra 7. februar Udenlandske ejere, som blev berørt af nationaliseringerne i 1960, har fået erstatning i henhold til aftaler. Således blev der underskrevet erstatningsaftaler med Schweiz den 2. marts 1967, med Frankrig den 16. marts 1967, med Storbritannien den 18 oktober 1978, med Canada den 7. november 1980 og med Spanien den 26. januar Alle disse aftaler er blevet opfyldt. Aftalen med Spanien fastslår, at erstatning skal ydes over en periode på 20 år. Der er indgået tilsvarende aftaler med Mexico og Italien. På basis af lov nummer 851 af 6. juli 1960 præsenterede den cubanske regering USA's regering for et forslag til erstatningsaftale. Forslaget baserede sig på gældende praksis og principper i international lov. Den cubanske regering har ved flere lejligheder udtrykt sin vilje til at forhandle betingelserne i en erstatningsaftale. Imidlertid har USA's regering ensidigt bestemt at give 5911 selskaber ret til at rejse krav til en samlet sum af næsten 2 milliarder dollars - og fastslået en årlig rente på seks procent. Det betyder, at beløbet i dag er på over seks milliarder dollars. I strid med international lov tillader Helms-Burton loven, at cubanere som fik nationaliseret deres ejendom efter 1. januar 1959, og som senere har fået amerikansk statsborgerskab, kan rejse sag for at få erstatning. Beregninger fra USA's udenrigsministerium anslår, at der kan rejses mellem og erstatningssager på denne baggrund. Det vil gøre det betydeligt vanskeligere at finde en løsning på problemet med erstatning for nationaliseringerne. 3 / 5

4 De alvorligste brud på international lov: Helms-Burton loven er i strid med grundlæggende normer og principper i international lov, som er almindeligt anerkendt og som fremgår af FN-pagten. Det gælder retten til selvbestemmelse, suverænitet og uafhængighed; friheden til at handle; ikke-indblanding i andre staters indre anliggender; fredelig sameksistens mellem nationer og retten til at nationalisere. Andre principper som loven overtræder er: friheden til finansiering og investering og datterselskabers pligt til at overholde opholdslandets love. Helms-Burton loven ignorerer også det faktum, at en tredjeparts domstole ikke kan dømme i sager om konfiskation, foretaget af et suverænt land. Også andre regler og aftaler overtrædes. Det gælder vedrørende internationale organisationer som Den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken og den Interamerikanske Bank med flere. I disse organisationers grundlag er det forbudt med begrænsninger og moratorier af enhver art rettet mod disses værdipapirer og ejendom. At loven udtrykkelig anfører politiske grund gør sagen endnu mere uholdbar. Også reglerne i Verdenshandels-organisationen, WTO, overtrædes. Endelig er Helms-Burton loven i strid med USA's egne love. Disse anerkender udtrykkeligt alle de nævnte principper og fastslår ansvaret for at overholde de internationale aftaler, som landet har underskrevet. Denne artikel er skrevet på baggrund af et studie foretaget af "Cuba Support Group" i Irland. Supplerende oplysning: Helms-Burton loven blev mødt med omfattende international modstand: De vigtigste fordømmelser af Helms-Burton loven er følgende: * Resolution fra FN's generalforsamling, november * Udtalelse fra WTO's Råd, april / 5

5 * Udtalelse fra Den Alliancefri Bevægelse, marts * Resolution fra OAS, Juni * Udtalelse fra den Amerikanske Juridiske Komite, august * Sluterklæringen fra det 6. Ibero-Amerikanske topmøde, august * Erklæring fra det 10. topmøde i Rio-Gruppen, september * Resolution fra det central- og latinamerikanske parlament, juli * Erklæring fra CARICOM og Sammenslutningen af Caribiske Stater, maj Grundlæggende fakta om Helms-Burton loven Officielt navn: "Loven af 1996 om cubansk frihed og demokratisk solidaritet" Underskrevet af præsident Clinton den 12. marts 1996 Vedtaget af Senatet den 5. marts 1996 med 74 stemmer for, 22 imod og 4 undlod at stemme. Vedtaget af Repræsentanternes Hus den 6. marts 1996 med 336 stemmer for, 86 imod og 11 undlod. Lovforslaget var stillet af senator Jesse Helms, republikaner fra delstaten North Carolina og Dan Burton, republikaner fra delstaten Indiana. 5 / 5