Affald. Hvor meget affald producerer vi?

Transkript

1 Affald Affald Ved affald forstår vi materialer og genstande, der ikke mere kan anvendes til det, som det er beregnet til. Men fordi det bliver uanvendelig på én måde, kan det godt gøres anvendelig på anden vis. Når vi har drukket en sodavand, ved vi i dag, at flasken kan anvendes igen. Folketinget har hjulpet os ved at indføre pant på flasker, for nu kan det betale sig at passe på flasken og genanvende den. Mange andre materialer, som vi bruger, kan vi sagtens finde genanvendelse for, hvis vi tænker os om. Vi kan også hente hjælp i den ældre generation, der levede i 1930 erne og 1940 erne, hvor der var knaphed af råvarer og materialer. Den generation har levet i en tid, hvor man ikke kunne skaffe nye materialer, og alt skulle genanvendes op til flere gange. I 1960 erne masseproducerede vi, og smid ud kulturen startede. Hvis vi fortsætter med at producere i samme hast, drukner vi i vores eget affald. Plastflasker kan genbruges direkte via pantordningen. Affald, der ikke genbruges direkte. Affald kan inddeles i forskellige kilder: Bygge- og anlæg. Husholdningsaffald. Industri. Institutioner, handel og kontor. Kraftværker. Renseanlæg. Hvor meget affald producerer vi? I Danmark producerer vi godt 13 millioner tons affald om året. Det svarer til, at hver person smider 2500 kg ud om året eller 7 kg om dagen! Heraf udgør affald fra husholdningerne ca. 24 %. Der er store muligheder i dette affald, vi skal bare lære at forstå og bruge dem i fremtiden. Noget af det affald, vi producerer, bruges til afbrænding, ca. 26 %. Og kan anvendes til el og fjernvarme. Andet havner på lossepladsen til deponering, ca. 8 %, men en stadig stigende del genanvendes, ca 65 %. Bortskaffelse af affald er forbundet med miljøproblemer, især deponering. Der henvises til regler for brug af -materialer, se

2 Miljø Forskellige behandlingsformer Handlingsplanen for affald: Affald 21 fra 1998 til 2004 byggede på at øge kvaliteten i affaldsbehandlingen og stabilisere/reducere affaldsmængden. Den videreførtes i regeringens Affaldsstrategi Et af grundelementerne er at sikre mere miljø for pengene. Nu er det ikke nok at stabilisere affaldsmængden. Nu handler det om affaldsforebyggelse, som er alle de aktiviteter, der fører til reduktion af affald til genanvendelse, forbrænding og deponering. De samlede affaldsmængder fordelt på behandlingsformer. (Kilde: Natur og Miljø 2001, Miljøministeriet og Affaldsstrategi ). Som det kan ses, viser tallene, at det er lykkedes meget godt at ramme målet i affaldsstrategien Sigtelinje % Genanvendelse 65% 26% 39% Forbrænding Deponering 26% 9% Genanvendelse Der findes tre forskellige typer af genanvendelse: Genbrug. Genvinding. Videreudnyttelse. Genbrug af tøj og møbler bliver handlet gennem genbrugsbutikker. Gennem de senere år er genbrugsbutikker at finde i enhver by, og disse er ofte styret/ejet af hjælpeorganisationer. Flasker, der kommer tilbage til leverandøren ved hjælp af flaskepant, er også et eksempel på genbrug. Genvinding er anvendelse af materialet igen. Aviser indsamles og bearbejdes til genbrugspapir. Glas smeltes og bruges som råmateriale til nyt glas. Genbrug. Ved videreudnyttelse omdannes materialet til et helt nyt produkt. Kompostering er en videreudnyttelse af organisk affald. Der henvises til regler for brug af -materialer, se

3 Affald Forbrænding Forbrænding foregår på forbrændingsanlæg. Forbrænding er den næstbedste løsning, fordi affaldet kan omdannes til energi, som udnyttes til el og varme. Ulempen er, at forbrændingen kan give udslip af miljøfarlige stoffer til luften. Deponering lossepladser Den mest simple måde at bortskaffe affald er at bruge en losseplads. Vi har tidligere været vant til, at affald blot skulle være uden for synsog lugtevidde. Det har været almindeligt at fylde huller i jorden op, fx gamle grusgrave, der ofte har haft direkte adgang til grundvandet. Den deponeringsmulighed blev ændret ved miljøloven i Der er nu retningslinjer for, hvordan affaldet skal deponeres. Der arbejdes meget for yderligere at formindske deponeringsmængden. Jorden og grundvandet bliver forurenet af lossepladserne. Tidligere fyldte man hullerne i grusgrave med affald. I dag tilstræber man at anlægge lossepladser tæt på kystområder for at formindske miljøforureningen af grundvandet. Desuden lægger man et beskyttelseslag under lossepladsen, for at undgå nedsivning af miljøgifte. Specialbehandling farligt affald Siden 1975 har det været muligt for enhver borger, institution og virksomhed i Danmark at komme af med miljøfarligt affald ved Kommunekemi i Nyborg. Udtjente hårde hvidevarer. Farligt affald fra husholdninger er: kemikalieaffald, batterier, el-sparepærer, medicinrester, elektronikaffald, udtjente hårde hvidevarer, produkter lavet af PVC-plast (fx regntøj) og trykimprægneret træ. Der findes mange små modtagestationer rundt om i Danmark, hvor private kan aflevere olie- og kemikalieaffald og større modtagestationer for virksomheder. Små modtagestationer er apoteker, farvehandlere, fotohandlere, miljøbiler og kommunal storskrald. Al miljøfarligt affald sendes da videre til Kommunekemi, hvor det behandles efter affaldets beskaffenhed. Der henvises til regler for brug af -materialer, se

4 Miljø Ved aflevering af affaldet til Kommunekemi skal der fremlægges fuldstændig deklaration af affaldet, for at behandlingen kan foretages forsvarligt. Derfor er det vigtigt, at man beholder farligt materiale i de oprindelige indpakninger og sørger for, at etiketten forbliver læsbar. Kommunekemi har et oliebehandlingsanlæg, hvor olieaffald gennemgår en række rensningsprocesser. Olien bruges da til energi i eget forbrændingsanlæg. Apotek Små modtagestationer Stor modtagestationer Transport Farligt affalds vej til Kommunekemi. Kommunekemi Nyborg Desuden har Kommunekemi et uorganisk anlæg samt et forbrændingsanlæg, som leverer varme til borgerne i Nyborg via fjernvarmen. Sortering af affald kildesortering For at styre vores affaldsmængder til genanvendelse, forbrænding og deponering er vi nødt til at sortere affaldet. Kildesortering findes også i andre lande, her i Frankrig. Det er lettest at sortere, når man smider ud. Tænk på køkkenaffaldsposen. Hvis vi skal sortere papir, flasker og madaffald fra hinanden, skal det gøres inden, vi blander det sammen. Der er ingen af os, der bryder sig om at sortere en køkkenaffaldspose bagefter. Papir, flasker og madaffald skal efter brug behandles forskelligt. I Danmark arbejder vi på at lære at sortere vores affald. Hver kommune har sin måde at gøre det på, men det er obligatorisk for kommunerne at indsamle følgende: Aviser/ugeblade fra husstande. Glas fra husstande. Papir/pap fra handelsvirksomheder. Papir fra offentlige institutioner. Madaffald fra storkøkkener. Der henvises til regler for brug af -materialer, se

5 Affald Usorteret affald fra den daglige husholdning. Husholdningsaffald Husholdningsaffald er al det, privatmennesker smider væk. Det er madaffald, tomme mælkekartoner, konservesglas, brugte plastposer, stof, visne blomster, korkpropper, brugte kuglepenne, ituslåede kopper m.m. Det kaldes også for dagrenovation, og bliver indsamlet én gang om ugen. Dagrenovationen udgør 60 % af husholdningsaffaldet. Storskrald er også husholdningsaffald. Kasserede møbler, tv- og radioapparater, andre el-apparater, køleskabe, frysere, madrasser osv. Hver kommune har sin afhentningspolitik. Der er også afleveringspladser, hvor der er mange sorteringsmuligheder. Glas fra husholdningerne indsamles i specielle glascontainere eller leveres tilbage til de lokale forretninger. Avis og ugeblade fra husstande indsamles også i specielle containere. Der henvises til regler for brug af -materialer, se

6 Miljø Kommunal sorteringsplads. (Kilde: Odense Kommune, Odense Renovationsselskab A/S). 2. Avispapir Avispapir bliver renset for tryksværte, før det kan bruges til fremstilling af nyt papir. Det må derfor ikke blandes med Andet papir eller Pap. Poser, sække o.lign. skal tømmes! 4. Pap Papkasser, bølgepap og karton. Poser, sække og kasser skal tømmes! 6. Andet papir Denne container er til alt det farvestrålende papiraffald: reklamer, ugeblade, brochurer, bøger, telefonbøger og konvolutter. Poser, sækker o.lign. skal tømmes! 8. Flasker og sylteglas Containeren er beregnet til almindelige glasflasker samt rengjorte rødbede- og syltetøjsglas. Poser, sække o.lign. skal tømmes! 10. Metaller Metaller, stålmøbler, haveredskaber, elektronisk og hårde hvidevarer som komfurer og køleskabe. 12. Aluminium Denne container er til rengjorte aluminiumemballager samt mindre genstande af aluminium. Poser, sække og kasser skal tømmes! 14. Asbest og eternit Eternitplader og andet asbestholdigt materiale. Skal afleveres i hht. Bekendtgørelse om asbest. Større mængder henvises til Odense Nord Losseplads. 16. Haveaffald Blade, græs, grenafklip fra haver. Haveaffald tilføres Odense Nord Losseplads komposteringsanlæg. Her omdannes det til næringsrig kompost. Poser, sække o.lign. skal tømmes! 18. Brændbart over 1 m. Møbler, madrasser, gulvtæpper og træ. Tilføres forbrændingsanlæg, neddeles og forbrændes. 20. Brændbart under 1 m. Mindre træprodukter, flamingo og plast. Tilføres forbrændingsanlæg og forbrændes. 22. Jord, sand og grus Med eller uden natursten. 24. Gips, rockwool og PVC Gipsplader, rockwool og PVC-plast. Deponeres på Odense Nord Losseplads. 26. Beton, murbrokker og tegl Beton, murbrokker og tegl. Dette knuses og genbruges. 28. Tøj Humanitære organisationer sørger for, at de beklædningsgenstande, som stadig er anvendelige, kommer til gavn igen. 30. Bilbatterier Bilbatterier og mindre batterier. Der henvises til regler for brug af -materialer, se

7 Affald Kompost Have- og parkaffald samles for at blive komposteret og genanvendt som kompost. Mange kommuner er begyndt at bede haveejerne om selv at kompostere deres haveaffald. For at få gang i hjemmekomposteringen får husejere i nogle kommuner gratis tilbudt en kompostbeholder og anvisninger om, hvordan man får en god kompostmuld til haven. Ved kompostering i den private husholdning bruges køkkenaffald og haveaffald sammen. Affald som frugt, grøntsager, æggeskaller og kaffegrums er basis for komposten. Det er affald, som normalt fylder meget i den daglige affaldsspand ca. 1/3. Når det lægges i kompostbeholderen, tager det ikke lang tid, før man kan se, at det fylder mindre. Orme, mikroorganismer, varme og tilpas fugtighed omdanner affaldet til god og billig gødning. Du kan selv lave en kompostbeholder. Plast Forbrænding af plast er meget miljøbelastende. Det er vigtigt, at brugen af plast bliver minimeret. Og det er vigtigt, at den plast, vi skal af med som affald, bliver behandlet med mindst risiko for miljøet. Folketinget har lagt store miljøafgifter på plastindkøbsposer. Det er en god investering at have en indkøbstaske med hjemmefra. Det er et spørgsmål om at ændre vane. Mange produkter er emballeret i plast, når vi køber dem. Når vi kommer hjem fra vore indkøb, smider vi emballagen ud, men emballerer ofte maden igen, når den skal gemmes på køl eller frys. Det er især de bløde plasttyper som fx husholdningsfilm, der ved afbrænding giver problemer for miljøet (se Forurening - Tungmetaller og dioxiner). Plastik anvendt til bæreposer. Der henvises til regler for brug af -materialer, se

8 Miljø Opgaver 1. Hvordan er din kommunes affaldspolitik? Kontakt den kommune du bor i, og få tilsendt noget materiale om kommunens affaldssortering. 2. Prøv at sammenligne forskellige kommuners affaldspolitik. 3. Hvordan er affalds/kildesorteringen på din skole og i dit hjem. Er der noget, der bliver sorteret? 4. Besøg et genbrugscenter. Giv jer selv nogle opgaver inden besøget. Kan man finde festtøj til 200 kr.? Hvad vil det koste at møblere et værelse? Find selv på mere! 5. Hvad sker der med madaffaldet på din skole? (se i øvrigt Miljøvenligt køkken ). Der henvises til regler for brug af -materialer, se