KØBENHAVN OG AFFALDET

Transkript

1 KØBENHAVN OG AFFALDET

2

3 En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge for, at affaldet belaster vores miljø så lidt som muligt.

4 K Ø B E N H A V N S K O M M U N E O G A F F A L D E T 4 Hvad gør vi med affaldet? Københavns Kommune har en vision om at aflevere byen til de kommende generationer i en bedre miljøtilstand, end da vi selv overtog den. Derfor har kommunen i dialog med borgere og virksomheder formuleret en række målsætninger og initiativer. De indgår i Affaldsplan 2008, som er en samlet plan over kommunens indsats, når det gælder affald i perioden Planen er vedtaget af Borgerrepræsentationen, og i denne pjece kan du læse om planen. Du kan få et eksemplar af den samlede plan hos Miljøkontrollen. Visioner og initiativer Kommunen har et tæt samarbejde med borgere og virksomheder på affaldsområdet. Kommunen etablerer ordninger for stort set alle typer affald. Borgerne, virksomhederne og institutionerne har pligt til at bruge de fælles ordninger for affald. Men miljøpolitik handler ikke kun om pligter; den handler også om at være visionær og innovativ. Københavns Kommune vil fungere som drivkraft og inspirator på affaldsområdet for at forebygge og reducere mængden af affald. Mindre affald, mere sortering Det københavnske affaldssystem har tre overskrifter Affaldsforebyggelse Kildesortering Behandling. Forebyggelse handler om ikke at producere affald. Det kan ske ved at undgå overflødig emballage og ved at reparere og genbruge sine ting. Kildesortering sikrer, at affaldet udnyttes bedst muligt. Det kan være ved direkte genbrug,, genanvendelse eller ved forbrænding og deponi. Ved forbrænding bliver affaldet omsat til varme og el, mens deponering er at anbringe affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde. Kommunen står for planlægning og regulering, mens det praktiske arbejde med at indsamle, behandle, forbrænde og deponere affaldet udføres af en række private og offentlige virksomheder. Ny foodprocessor? Vi har mange maskiner i hjemmet, som vi ikke bruger så ofte. Måske var det en idé at dele med naboen. Det sparer: Ressourcer til produktion af apparatet Affald, når maskinen skal væk Penge til at købe apparatet for Plads i hjemmet Og så har du noget at snakke med din nabo om!

5 Vidste du at Københavns Kommunes antal indbyggere er personer (2004) areal er 89,6 km² antal boliger er antal arbejdspladser er (2004)

6 Affaldsselskaberne I/S Amagerforbrænding ligger i Københavns Kommune og modtager ca. 2/3 af kommunens forbrændingsegnede affald. I/S Vestforbrænding ligger i Glostrup Kommune og modtager resten. Begge anlæg producerer varme og el af affaldet. I 2004 så fordelingen af de totale affaldsmængder sådan ud: Genanvendelse: 56 % Forbrænding: 39 % Deponering: 3 % Specialbehandling: 2 % I 2004 var de samlede affaldsmængder fordelt sådan: Husholdningsaffald: 27 % Erhvervsaffald: 30 % Bygge- og anlæg: 43 %

7 A F F A L D S H I E R A R K I E T Hvad sker der med affaldet? 7 Der er fem måder at behandle affaldet på: Forebyggelse (herunder direkte genbrug) Genanvendelse Specialbehandling Energiudnyttelse Deponering Ved forbrænding udnyttes affaldet bedre end ved deponering, men det udnyttes endnu bedre ved genanvendelse. Bedst af alt er dog forebyggelse hvilket også omfatter genbrug. Jo mindre affald, jo bedre så enkelt er det. Kommunen fremmer forebyggelse ved at påvirke folks forbrugsvaner, så mængden af affald reduceres. Det kan være via mindre emballage, genbrug af produkter, etablering af komposteringsordninger eller andet, der betyder mindre affald. Genanvendelse sker efter indsamling af flasker, dåser, aviser, pap og papir og næsten alt byggeaffald ved kilden. Specialbehandling gælder elektronikaffald og kemikalier. Farligt affald indeholder miljøeller sundhedsskadelige stoffer og bliver derfor behandlet på særlige anlæg. Energiudnyttelse er forbrænding af dagrenovation og visse typer storskrald. I 2004 blev 39 % af alt affald i kommunen brændt. Forbrændingsanlæg producerer strøm og varme til mange tusinde husstande, så på den måde udnyttes energien i affaldet. Affaldet fra København gav i 2004 varme og strøm svarende til husstandes forbrug. Deponering er anbringelse af affald, der ikke kan viderebehandles. Det skal ligge på et sikkert sted så det ikke skader miljøet: Fx asbest, imprægneret træ og pvc. R98 R98 Renholdningsselskabet af 1898 er en selvejende institution, der indsamler husholdningsaffaldet i Københavns Kommune. R98 håndterer affaldet i overensstemmelse med de bestemmelser, der træffes fra politisk hold.

8 M Å L S Æ T N I N G E R F O R A F F A L D 8 Et bedre affaldssystem Affaldssystemet er under evig forandring. Kommunen tilpasser systemet efter nye muligheder, idéer og behov. Mindre affald Det skal være nemmere at genbruge. Derfor tilrettelægges oplysningskampagner for at få borgere og virksomheder til 5 målsætninger Kommunen har fem målsætninger på affaldsområdet: Der skal være mindre affald og færre farlige stoffer i affaldet. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedre, så mindre skal forbrændes og deponeres. Der skal mest muligt miljø for pengene. Affaldssystemet skal passe til byen. Affaldssystemet skal være logisk og velkendt. at producere mindre affald og undgå farligt affald. Bedre sortering I perioden ønsker kommunen at sende mere affald til genanvendelse og mindre til forbrænding og deponi. Det kræver bedre sortering ude hos den enkelte borger eller på arbejdspladsen. Kommunen arbejder løbende på at forbedre mulighederne for kildesortering blandt andet ved at etablere flere genbrugsog kvartermiljøstationer. Mest miljø for pengene Mest miljø for pengene betyder, at kommunen nøje vurderer alle projekter for at måle, om resultatet af indsatsen står mål med omkostningerne. Vurderingen omfatter økonomi, miljøeffekten lokalt og globalt, forbruget af ressourcer og energi samt konsekvenser for arbejdsmiljøet. Udvikling af affaldssystemet I en storby som København ligger industri, boligejendomme, virksomheder, villaer og institutioner side om side i bybilledet. Derfor er det særligt vigtigt at udvikle et affaldssystem, der både tager hensyn til den enkelte borger og virksomhed og til, at København er en storby, hvor livet leves døgnet rundt. Indsamlingen af affald skal indgå som en naturlig del af byens rytme, og affaldsbeholderne skal være både pæne og praktiske. Nem sortering Det skal være nemt at sortere sit affald. Brugervenlige systemer, klar information og inddragelse af borgere og virksomheder er nøgleord i affaldsstrategien. Brugerne skal vide, hvordan de skal sortere affaldet og hvorfor.

9 9 Erfaringen viser, at større viden og forståelse betyder højere bevidsthed om affald og bedre sortering. Udfordringer København vokser. Der bliver flere og flere boliger, og befolkningstallet stiger. Kommunen skal både finde plads til nye boliger, rekreative områder og til flere genbrugsstationer. Affaldet skal opbevares og transporteres sikkert og uden at genere københavnerne. Der er forskel på affaldet fra et beboelsesområde og et industrikvarter, og derfor er kravene til afhentning meget forskellige. Det forsøger kommunen at løse ved dialogen med de forskellige brugere. Resultatet bruger kommunen til løbende at tilpasse systemet, så det passer bedst muligt til behovet i de enkelte områder. 109 initiativer Affaldsplan 2008 har sat fokus på udfordringerne ved at lave 109 initiativer. Disse initiativer dækker flere områder, bl.a.: Sortering Oplysning og dialog Virksomhedsrådgivning og tilsyn Undervisning Du kan læse om de enkelte initiativer i Affaldsplan 2008 på WWW affaldsplan

10 Agenda 21-centre Agenda 21-centre er lokale miljøcentre. Centrene skal inspirere og engagere københavnerne til at deltage i lokale projekter om fx affaldssortering, trafik og økologiske fødevarer. Borgere med gode idéer kan også henvende sig for at få råd og vejledning. WWW agendacentre

11 H U S H O L D N I N G S A F F A L D Affald fra husholdninger 11 Affald fra husholdninger udgør ca. en fjerdedel af den samlede mængde affald i kommunen. En stor del af dette kan genanvendes, hvis det bliver kildesorteret. Affaldsplan har fokus på: forebyggelse sortering bedre muligheder for at komme af med farligt affald. Det skal være nemt for borgerne at aflevere affaldet. Det daglige affald samt pap, papir og storskrald bliver hentet på adressen. I nærmiljøet kan københavnerne aflevere dåser, plast- og glasflasker, andet glas og farligt affald. Det kildesorterede affald kan også afleveres på kvartermiljøstationer i nærmiljøet eller på genbrugsstationer i bydelen. Forebyggelse Forebyggelse er vigtig, da alt affald belaster miljøet, uanset om det bliver deponeret, forbrændt eller genanvendt. Her er nogle af de planlagte initiativer: informationskampagner lokale projekter i samar bejde med Agenda 21- centre og boligforeninger gode råd på Miljøkontrollens hjemmeside. Grundig sortering Genbrugsstationer og kvartermiljøstationer giver borgerne let adgang til at aflevere kildesorteret affald til genanvendelse. Genbrugsstationer betjener et opland og har også adgang for erhverv. Mange københavnere har ikke mulighed for at komme til genbrugsstationer, og derfor arbejder kommunen med at etablere mindre og bilfri kvartermiljøstationer i lokalområderne. Etableringen af kvartermiljøstationer sker i tæt dialog med borgerne. Deres forslag er ofte udgangspunktet for Genbrugsstationer På genbrugsstationer og kvartermiljøstationer kan du aflevere farligt affald og affald til genvandelse - fx pap, papir, glas og elektronik På genbrugsstationer kan du også aflevere byggeaffald. Containere og beholdere er tydeligt mærket, og det er nemmest for dig og personalet, hvis du på forhånd har sorteret dit affald. WWW privat/omgenbrugsstationer det efterfølgende samarbejde mellem kommunen, Agenda 21-centre, boligforeninger, ejerforeninger og affaldsselskaberne. Den åbne dialog skaber desuden en lokal forankring af affaldsprojekterne. Den er en forudsætning for at opnå resultater i hverdagen.

12 H U S H O L D N I N G S A F F A L D 12 Farligt affald Det er vigtigt, at borgerne har mange muligheder for at aflevere farligt affald. Ellers ender en del af det farlige affald i dagrenovationen eller i kloakken, så det forurener miljøet. Selv små mængder farligt affald kan gøre skade. Derfor evaluerer kommunen løbende de fremtidige ordninger for at udvide eller ændre dem. En af disse ordninger er Miljøbilen, som besøger københavnerne hver måned. Københavns Kommune har indført en ordning med batteribeholdere i etageejendomme, som gør det let af aflevere batterier til behandling. Københavns Kommune har gennemført en større informationskampagne om indsamling af batterier. Viceværtordningen, der omfatter 2/3 af etageboligerne, skal løbende udvides. Også i ejendomme, der kun har en vicevært løst tilknyttet eller måske slet ikke har nogen skal ordningen kunne fungere. Derudover kan du aflevere malingrester hos farvehandleren og medicin på apoteket. Økonomi Husholdningsaffaldet udgjorde i % af den samlede mængde affald. Udgifterne til indsamling udgør ca. 50 % af de samlede omkostninger. I Københavns Kommune har vi pladser, hvor der bliver afhentet affald. Det bliver til afhentninger om året. De resterende udgifter er til behandling af affaldet og administration af de mange ordninger. På figuren ses omkostningerne fordelt på de forskellige affaldstyper. Omkostningerne er her et udtryk for indsamling, behandling og administration. Omkostningerne til indsamling af dagrenovation er langt de største; dog er indsamling af farligt affald den dyreste ordning, hvis man kigger på omkostningerne fordelt pr. ton. Det skyldes, at behandlingen af farligt affald er langt dyrere end behandlingen af dagrenovation. Sortering kan ofte betale sig økonomisk. Det er billigere at genanvende affald end at forbrænde det. Omkostninger fordelt på de forskellige affaldstyper (i tusind kr.): Dagrenovation: Storskrald: Papir: Haveaffald: El/kølemøbler: Glas: Pap: Farligt affald: Øvrige: 9.414

13 Aflevering Eksisterende muligheder for aflevering: Viceværtordningen Batteriordningen Miljøbilordningen Farvehandlerordningen Apotekerordningen Kanyleordningen Genbrugsstationer WWW privat/miljoefarligtaffald

14 E R H V E R V S A F F A L D 14 Erhvervslivet, byen og affaldet Affald fra virksomheder skal skabe så få problemer som overhovedet muligt. Miljøkontrollen rådgiver virksomhederne og hjælper med at finde de bedste affaldsløsninger. Uvildig, gratis rådgivning Miljøkontrollen tilbyder derfor virksomhederne i København uvildig og gratis rådgivning om affald. Medarbejdere med erfaring og ekspertise inden for erhvervsaffald kan komme på besøg på virksomheden og hjælpe med at kortlægge behovet og pege på miljørigtige og økonomisk fornuftige løsninger. www affaldsagenter Miljønetværk Mange virksomheder er også eksperter. En række af dem har sammen med kommunen dannet Københavns Miljønetværk, hvor virksomheder giver hinanden og kommunen inspiration til arbejdet med at gøre København til en grøn by. www Forebyggelse Når det går godt i virksomhederne, stiger produktionen. Udfordringen er at sørge for, at mængden af affald ikke stiger tilsvarende. Ny teknologi og ændrede arbejdsgange kan betyde bedre udnyttelse af råvarer og mindre emballage. Sortering Langt den største del af virksomhedernes affald kan genanvendes, blot det bliver sorteret fra ved kilden. Virksomhederne har mange muligheder for at aflevere affald til genanvendelse, og Miljøkontrollen rådgiver om mulighederne. www erhvervsaffald. Affaldsfraktioner Genanvendelse: Beton, tegl og asfalt, farligt affald til genanvendelse, gips, have- og parkaffald, madaffald fra storkøkkener, papir, pap, PE-plast, planglas, pvc-plast til genanvendelse, sandblæsemidler, andet organisk affald, jern og metal. Specialbehandling: Elektronikaffald inklusive kølefryseskabe, farligt affald, der ikke kan genanvendes, flydende affald, klinisk risikoaffald, imprægneret træ, asbest, forurenet jord. Restaffald: Dagrenovationslignende affald, forbrændingsegnet affald, affald til deponering.

15 Transportører Københavns Kommune har indgået aftaler med transportører og med modtageanlæg om at sørge for, at mest muligt affald bliver genanvendt. Transportørerne skriver under på, at de kun vil køre med affald, der er sorteret. Både transportører og modtageanlæg skal hvert år melde tilbage, hvilket affald de har håndteret, hvor det stammer fra, og hvordan det er blevet behandlet. Information Københavns Kommune vil løbende informere virksomhederne om sortering og genanvendelse og vil gennemføre målrettede informationskampagner til særlige brancher. Miljøkontrollens hjemmeside opdateres løbende. www

16 E R H V E R V S A F F A L D 16 Det farlige affald Københavns Kommune sætter i affaldsplanen særligt fokus på farligt affald. Derfor vil Miljøkontrollen udarbejde en strategi for kemikalier. Målet er at øge virksomhedernes bevidsthed om kemikalier og gøre det lettere at bortskaffe dem. Miljøkontrollen har et hold kemiagenter, der står til rådighed for virksomhederne. De kommer gerne på besøg for at hjælpe med at håndtere kemikalier korrekt. Lysstofrør, lavenergipærer og solarierør kan indeholde kviksølv og skal afleveres som farligt affald. Kommunen informerer elektrikere og solcentre om problemet og følger op med tilsynsbesøg. Byggeaffald Affald fra byggerier skal sorteres fra, så materialerne kan genanvendes. Med den høje byggeaktivitet er byggeaffald rent vægtmæssigt den største affaldstype i København. 85 % af byggeaffaldet går til genanvendelse. Den andel ønsker kommunen som minimum at fastholde. Nye initiativer skal øge genanvendelsen. For at sikre, at affald bliver sorteret ved kilden, har transportørerne pligt til at afvise blandede læs. På mange byggepladser kan affaldet stadig sorteres bedre. Københavns Kommune skal være i fortsat dialog med bygherrer, entreprenører og transportører for at få sorteret mere byggeaffald fra. Der kan være behov for at tilpasse reglerne for sortering, så de matcher de aktuelle forhold på byggepladserne. www byggeaffald Affaldsmængder i 2004 (i ton) Erhverv: Bygge- og anlæg:

17

18 M Å L S Æ T N I N G E R F O R A F F A L D 18 PS Hvor meget affald køber du? Du køber en creme til at smøre på huden. Cremen ligger i en tube. Tuben er pakket ind i folie. Folien ligger i en papæske. Du får papæsken i en lille pose. Cremen er varen. Resten er affald, som du betaler for to gange når du køber det, og når du skal af med det. Fej for egen dør Københavns Kommune opfordrer borgere og virksomheder til at være bevidste om affald og til at sortere korrekt. Men hvad med os selv? Kommunen har ansatte i over 1500 enheder. Her følger vi en ambitiøs miljøpolitik, hvor der også er fokus på affald både minimering og sortering. www fejforegendoer. Dåser og plastflasker i kuberne Nu har københavnerne en ny og let mulighed for at aflevere affald til genanvendelse. Genbrug og genanvendelse Genbrug og genanvendelse er det ikke det samme? Her i hæftet bruger vi udtrykkene på denne måde: Genbrug er, når andre får og bruger dit affald. Det kan være tøj og møbler, som går til genbrugsforretninger eller loppemarkeder. Genanvendelse er, når affaldet bruges til at producere nye materialer. Det er for eksempel papir, glas og flasker. Dåser og plastflasker kan afleveres i de kuber, hvor man i forvejen kan aflevere glas og flasker. Materialerne sorteres og genanvendes.

19

20 Du kan få fl ere informationer om affald i Københavns Kommune på Miljøkontrollens hjemmeside: www Her kan du også rekvirere Affaldsplan 2008 eller downloade den. KØBENHAVNS KOMMUNE Miljøkontrollen Kalvebod Brygge 45 Postboks København V Tankegang A/S /