gør det rigtigt guide

Transkript

1 gør det rigtigt guide Vordroffsvej Frederiksberg C Tlf Paul Bergsøesvej Glostrup Tlf gør det rigtigt guide Tekst Dansk El-Forbund og TEKNIQ Grafisk produktion TJECK Publishing A/S Copyright Med henvisning til loven om ophavsret er det ikke tilladt at mangfoldiggøre indholdet af bogen ej heller dele heraf uden tilladelse fra Dansk El-Forbund og TEKNIQ ISBN Dansk El-Forbund og TEKNIQ tager forbehold for trykfejl.

2 Dansk el-forbund & TEKNIQ Velkommen! Dansk El Forbund er elfagets fagforening, som varetager medlemmernes interesser på arbejdsmarkedet. TEKNIQ er arbejdsgiver- og brancheorganisation for el- og vvs-installatører, og arbejder for kvalitet og sikkerhed i de udførte installationer. I fællesskab arbejder vi for at styrke kompetencerne i branchen. Det gør vi bl.a. gennem en konstant udvikling af uddannelse og efteruddannelse inden for elfaget, men også gennem informationsmøder, temamøder og udarbejdelse af informationsmateriale. Du sidder med guiden Gør det rigtigt i hånden. Den adskiller sig fra andre guider, da den ikke er teknisk i samme grad. Gør det rigtigt guiden er udviklet i tråd med de temamøder Dansk El Forbund afholder og efteruddannelseskurset Installationer uden fejl samt TEKNIQ s møderækker med Sikkerhedsstyrelsen om installationsfejl. Elbranchen er en branche, som konstant er i udvikling. Det hele går stærkt meget stærkt. Der kommer nye produkter på markedet næsten hver eneste dag. Nye installationsformer vinder indpas, click-systemer, trådløs teknik, data kabler som ikke må strippes sammen med kabelbindere men samles med eks. velcrobånd osv. Alt sammen produkter, som skal behandles efter fabrikanternes forskrifter. Oven i alt dette kommer så det rent lovgivningsmæssige - en stærkstrømsbekendtgørelse som ændres og udvides i takt med de nye installationsformer og produkter. I en stresset hverdag hvor man udover at have travlt skal følge med udviklingen, kan det være svært at gøre det rigtigt og udføre den rigtige form for kvalitet og et godt håndværk. Det har desværre vist sig, især ved 10 % eftersynene, at det er på høje tid at stoppe en kende og vurdere situationen som håndværkere og fagfolk.

3 gør det rigtigt guide Igennem de sidste mange år har det måske været svært umiddelbart at se og vurdere, om elarbejdet er udført håndværksmæssigt korrekt, skjulte installationer, kabelkanaler, i stedet for en synlig fittings installation eller synligt kabelarbejde med fællesbøjler osv. Det håndværksmæssigt korrekte eller mangelen på samme, kommer som regel først frem, når den næste i rækken skal arbejde med installationen. Det kan enten være brugeren eller den næste elektriker. Brugeren, som skal finde rundt i en gruppetavle, der ikke er opmærket korrekt, eller skal finde sig i, at kontakter ikke er sat lige op. Elektrikeren, som skal finde fejl i en kompliceret styring, hvor dokumentation og opmærkning mangler. Frem i lyset kommer så de fejl og mangler ved 10 % eftersyn, som viser alt for mange fejl, nogle mere uskyldige end andre, men alligevel fejl. I guiden kan du se eksempler på fejl, som direkte er farlige i forhold til personsikkerhed og sørgeligt nok er udført af fagfolk. De håndværksmæssige og lovmæssige fejl skal begrænses til et absolut minimum. Vi bliver nødt til at erkende, at der er et problem og tage hånd om det. Erkende at problemet er der, få en åben dialog blandt elektrikere og installatører, en dialog som vi håber I via denne guide, informationsmøder, temamøder og efteruddannelse, vil være med til at udsprede og aktivt vise via jeres håndværk. At gøre det rigtig skal være et varemærke for kvalitet og godt håndværk i dag og fremover. Med venlig hilsen Dansk El-Forbund TEKNIQ Installatørernes Organisation

4 Indholdsfortegnelse Forord til Gør det rigtigt guide 10 10% anlægtilsyn 14 Tavler, generelt 16 Opmærkning 16 CE, EN m.v., mærkning mangler 16 Oplysninger om kortslutningsbestyttelse mangler 16 Sikringsstørrelse, opmærkning mangler 17 Koblings- og betjeningsudstyrs tilhørsforhold, opmærkning mangler 17 Opmærkning af beskyttelsesledere mangler 18 Flere beskyttelsesledere monteret under samme klemme 18 Manglende respektafstande imellem ledningssystemer for forskellige spændingsniveauer 19 Beskyttelse mod direkte berøring 20 Lukning af indføringshuller mangler 19 Blændplader mangler 19 For lidt plads til gruppetavler placeret i skabe 21 Byggepladser 22 Tavler 22 Manglende beskyttelse mod indirekte berøring 23 Eftersyn/ afprøvning 25 Afdækninger mangler 24 Fejlstrømsafbrydere virker ikke 25 Kabler på køre- og gangveje uden beskyttelse mod mekanisk overlast 26 Stikpropper og forlængerled monteret på installationskabler 27 Jordspyd ikke nedrammet i jorden 27

5 Indholdsfortegnelse Ledningssystemer, generelt 28 Nærføring imellem 230/400V bygningsinstallatioer og andre installationer 28 Manglende fastgørelse af kabler og dåser 29 Dåser m.v. ikke umiddelbart tilgængelige 29 Grundisolerede ledere tilgængelige 30 Grundisolerede ledere i kabelkanaler 31 Manglende beskyttelse mod mekanisk over 32 Dæksler mangler på lampeudtag 32 El-materiel monteret på brændbart underlag 33 El-materiel monteret på brændbart underlag 33 Specielt for boliger 34 Stikkontakter ikke fordelt på to grupper i køkkener 34 For få stikkontakter 34 Lavvolt-belysning 35 Transformere 35 Opmærkning der angiver sikringernes tilhørsforhold mangler 35 Sikringsstørrelse, opmærkning mangler 35 Plantegning mangler 36 Belysningsarmaturer 36 For lidt afstand til isolering 37 Armaturer der er monteret på brændbart underlag mangler F-mærke 37 Ledningssamlinger uden dåser 38 Afslutning af fast installation i klemmer kun beregnet for tilledninger 38 Badeværelser 39 Afstande fra badekar og brusere 39 Ventilatorer i badeområde 1 39 Stikkontakter i badeområde 1 og V lamper i badeområde 1 40 Lamper i område 1 og 2 i forkert kapslingsklasse 41

6 Udligningsforbindelser og beskyttelsesledere 42 Hovedudligningsforbindelser mangler 42 Forkert tværsnit 42 Brudte forbindelser ved videresløjfning 43 Manglende forbindelser til aftrækskanaler (og gulve) i boliger 43 Tilslutning af brugsgenstande med scukostikpropper 44 Tilledninger 45 Manglende aflastninger 45 For lange tilledninger 45 Videresløjfning imellem tilledninger 46 Fælles adgangsveje, butikker m.v. 47 Manglende opdeling på selvstændige grupper og -fejlstrømsafbrydere 47 Anbringelse af afbrydere i forsamlingslokaler, butikker m.v. hvor publikum har adgang 48 Maskiner 49 Manglende CE-mærkning m.v. 50 Manglende forsyningsadskillere 51 Manglende lederidentifikation 51 Manglende respektafstande imellem maskin- og bygningsinstallationer 52 Installations stikforbindelser 56 Årsrapport Autorisationskrævende arbejde 72 Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen 78 Den ildesete gruppetavle 78 Supplerende beskyttelse med HPFI 81 Bedre lavvoltlysinstallationer 85 Forsamlingslokaler og fælles adgangveje 102 Hvem har ansvaret for maskinen? 105

7 Indholdsfortegnelse Forord

8 FORORD TIL GØR DET RIGTIGT GUIDE Der er mange gode grunde til at gøre det rigtigt, og gøre det rigtigt hver eneste gang. Der er ingen undskyldninger, som er gode nok til at sætte håndværket = kvalitet og stoltheden ved at udføre et kvalitetsprodukt over styr. Gør det rigtigt guiden, som I sidder med i hånden, viser jer med tekst og billeder de fejl, som desværre år efter år gør, at 10 % eftersynene har deres berettigelse. Vi prøver med denne guide at sætte fokus både på det lovmæssige, men også på de rent håndværksmæssige problemer, der uomtvisteligt findes. Gør det rigtigt guiden er ikke et værktøj til at slå eller pege fingre ad nogen. Den er ment som et værktøj til dialog og forståelse af vigtigheden i, at korrekt håndværk = kvalitet. Danske elfagfolk, som via deres grunduddannelse og store efteruddannelsesaktivitet, er kendt viden, som dygtige teknikere, som er parat til at følge med udviklingen indenfor branchen på højt niveau, skal ikke alene kendes ved deres tekniske kunnen, men også på at kunne gøre det rigtigt - at kunne udføre et kvalitetsprodukt både teknisk og håndværksmæssigt = kvalitetsmæssigt korrekt. Guiden er til for at bruges og som skrevet under velkommen, til dialog mellem elektrikere og installatører i virksomhederne. 10

9 forord Det er dig som håndværker, der bestemmer kvaliteten: Det er din egen tilfredshed ved at aflevere et godt produkt, som er i orden. Det er virksomheden, hvor du arbejder som håndværker, der profilerer sig ved at have dygtige håndværkere ansat. Det første afsnit er lavet ud fra Svend Erik Larsen arbejde ved EnergiMidt Net A/S med at køre rundt og lave 10% eftersyn, hvor han har haft kameraet med og taget en del billeder af de situationer, han møder under eftersynene. Så en stor tak til Svend Erik for hans indsats med at anskueliggøre, hvor det er fejlene er flest. Udover det materiale, som er taget med i guiden, vil det være meget relevant at besøge Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside - altså det gamle Elråd på Her kan blandt andet findes MEDDELELSER, Elinstallationer og fortolkninger af Stærkstrømsbekendtgørelsen. Gør det rigtigt og gør det hele tiden. 11

10 12

11 Praktiske eksempler på fejl ved 10% anlægstilsyn 13

12 PRAKTISKE EKSEMPLER PÅ FEJL VED 10 % ANLÆGSTILSYN 10 % anlægstilsyn udføres på nye og ændrede el-installationer, og formålet med tilsynene er at kontrollere, at den faste elektriske installation er udført i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsens krav til faste installationer, fast installeret elektriske materiel opfylder sikkerhedskravene i de pågældende materielstandarder, materiellet er korrekt valgt og installeret i overensstemmelse med installationsbestemmelserne og eventuelle fabrikantanvisninger, materiellet ikke har synlige beskadigelser, der kan forringe sikkerheden Nedenstående viser en opgørelse over antallet af tilsyn og fejl der blev fundet i hele landet i Resultat af tilsynene i 2006 Der blev i år 2006 udført 2879 tilsyn, hvoraf 1900 af installationerne var behæftet med fejl. Der blev i alt fundet 7720 fejl, som blev kategoriseret som følger: Kategori 1: Farlige fejl, som umiddelbart eller på kort sigt kan forårsage brand eller personskade. Kategori 2: Alvorlige fejl, som på længere sigt kan forårsage brand eller personskade. Kategori 3: Mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare. 14

13 10 % anlægstilsyn 0,8 16,2 Kat. 1 Kat. 2 Kat Af figuren fremgår det, at 0,8 % af de fundne fejl var farlige fejl og at 16,2 % af de fundne fejl var alvorlige fejl. De resterende 83 % af de fundne fejl var mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare. Derfor har vi i denne guide lavet dette afsnit, hvor vi viser en masse eksempler i form af billeder af fejl, der er fundet i forbindelse med udførelse af 10 % anlægstilsyn. Vi håber, at vi ved at vise alle disse eksempler kan være med til, at man som el-fagmand bliver mere bevidst om, hvilke fejl man skal undgå at lave, og i stedet for ved hjælp af eksemplerne lære at udføre installationerne korrekt i henhold til gældende bestemmelser. De fleste af eksemplerne stammer fra tilsyn udført i Århus Amt i perioden 1. april december Det vil fremgå af teksterne ved billederne om fejlene er farlige fejl, alvorlige fejl eller mindre fejl. Det vil også fremgå af teksterne ved de enkelte billeder, hvilke bestemmelser der er overtrådt. Ved nogle af eksemplerne er det den ordrette tekst fra bestemmelserne, der er medtaget, mens der i andre tilfælde er fortaget en omskrivning eller fortolkning af den tekst, der står i de gældende bestemmelser. 15

14 TAVLER, GENERELT Se i øvrigt afsnittet Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen og artiklen Den ildesete gruppetavle. Korrekt udført mærkeplade på gruppetavle. Mindre fejl (når mærkningen mangler) Tavler må kun installeres, når de er CE-mærkede. CE-mærket viser, at tavlen opfylder kravene i de relevante direktiver, bl.a. Lavspændingsdirektivet. (Boligministeriets bekendtgørelse nr. 797 af ). Foruden CE-mærket skal en gruppetavle have en mærkeplade med fabrikantens navneller varemærke, typebetegnelse eller identifikationsnummer, EN , strømartog frekvens, mærkedriftsspændinger og kapslingsklasse. (EN , 5.1). De oplysninger, som er nødvendige for at opnå en effektiv kortslutningsbeskyttelse ved installation af tavlen skal være til stede i eller på tavlen. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). 16

15 10 % anlægstilsyn Korrekt udført mærkning på gruppetavle. Mindre fejl (når mærkninger mangler) Ved enhver overstrømsbeskyttelse skal der findes en holdbar mærkning, der angiver en sikrings størst tilladte mærkestrøm, eller størst tilladte indstillingsstrøm for maksimalafbryder e.l. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og ). Koblings- og betjeningsudstyr skal forsynes med en mærkning, der angiver hvilke dele af installationen, det betjener, medmindre der ikke er mulighed for forveksling. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 514.1) Korrekt udført mærkning på gruppetavle. Mindre fejl (når mærkninger mangler) Klemmer for nulledere, PE- og PENledere skal anbringes i nærheden af klemmerne for de tilhørende faseledere. Hvis der er tvivl om tilhørsforholdet,skal der foretages en mærkning (EN , ). 17

16 Der var monteret mere end en udgående beskyttelsesleder under hver klemme. Mindre fejl Der må kun tilsluttes en udgående beskyttelsesleder under hver klemme. (EN, , ) De grundisolerede ledere i SELV-strømkredsene var ikke adskilt fra lederne i 230 V strømkredsene. Mindre fejl Ledere i SELV- og PELV strømkredse skal, enten enkeltvis eller samlet, være isoleret for den højest forekommende spænding eller være adskilt fra ledere hørende til andre strømkredse. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). 18

17 10 % anlægstilsyn Tavlekapslingen var ikke lukket omkring indføringen af rør og kabler. Mindre fejl Totalisolerede tavler skal, når de er drifts-klare og tilsluttet forsyningen, overalt have en kapslingsklasse på mindst IP3XD. (EN , , d). Det tillades dog, at der mod opstillingsstedet, fx en væg, er indføringsåbninger på 12,5 mm IP2X omkring indføringen af rør og kabler. (Meddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen, Installationer nr. 12/03). Der manglede blændplader i de ubenyttede åbninger, hvorved spændingsførende dele var tilgængelige. Alvorlige fejl Der skal isættes blændplader i ubenyttede åbninger i fronten af tavlekapslinger. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og 814.3). 19

18 Tavlen var ikke lukket i toppen efter indføringen af stikledningen, hvorved spændingsførende dele var umiddelbart tilgængelige. Farlig fejl Spændingsførende dele skal være anbragt inde i kapslinger eller bag barrierer, som giver en beskyttelse, der mindst svarer til IP2X eller IPXXB. Alle ydre overflader på tavler, der installeres på steder, hvor lægmand har adgang til at betjene dem, skal mindst have kapslingsklasse IP2XC (eller IP3X). Efter tilslutning af kabler m.v. skal ubenyttede indføringsåbninger o.l. lukkes. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og 814.3) 20

19 10 % anlægstilsyn Gruppetavlerne var anbragt i skabe således, at de ikke var let tilgængelige. Mindre fejl Tavler skal anbringes således, at de er let tilgængeligefor betjening. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). Alt materiel, herunder ledningssystemer, skal være anbragt således, at betjening, eftersyn, vedligeholdelse og adgang til dets forbindelser kan foregå så let som muligt. Disse muligheder må ikke forringes i væsentliggrad ved anbringelse af materiellet i kapslinger, skabe e.l. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 513.1). To eksempler på hvordan disse bestemmelser generelt kan tolkes: 1. En tavle der er placeret i et garderobeskab eller et skab, som bruges til oplagring af tøj o.a., anses ikke for let tilgængelig, fordi det vil være nødvendigt at flytte oplagrede ting foran tavlen, inden man kan komme til denne. 2. En tavle anses normalt ikke for let tilgængelig, hvis den fx er anbragt på bagvæggen af et 0,60 m bredt skab med en indbygningsdybde på 0,55 m. Se i øvrigt afsnittet Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen og artiklen Den ildesete gruppetavle. 21

20 byggepladser Byggepladstavlen var ikke udført i henhold til EN Alvorlig fejl Tavle korrekt udført i henhold til EN Tavler, der anvendes på byggepladser, skal opfylde bestemmelserne i EN (Stærkstrømsbekendtgørelsen ). 22

21 10 % anlægstilsyn Forlængerleddet, der var monteret på det afgående kabel fra målerskabet, var ikke beskyttet mod indirekte berøring, da målerskabet var forsynet direkte fra et kabelskab. Stikkontakten på siden af stikkontakttavlen, som var mærket Kun til forsyning af andre tavler. Er ikke HFI-beskyttet, var derfor heller ikke beskyttet mod indirekte berøring. Farlig fejl I henhold til fabrikantens anvisninger skal det anvendte målerskab forsynes med et afdækningssvøb, når det anvendes til udvendig montage, og når det anvendes på en byggeplads, skal det desuden forsynes med et byggepladsbeslag. Alle afgange i byggepladstavler skal være beskyttet mod indirekte berøring (En , 9). For stikkontakter på byggepladser med mærkestrømme til og med 32 A skal beskyttelsen mod indirekte berøring udføres med HPFI- eller HFI-afbrydere. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). Stikkontakter i byggepladstavler, som kun er beregnet til forsyning af andre byggepladstavler, behøves dog ikke at være beskyttet med HPFI- eller HFI-afbrydere, forudsat at disse er mærket med Kun til forsyning af andre tavler. Er ikke HFI-beskyttet. Disse stikkontakter kan i stedet for være beskyttet af fx fejlstrømsafbrydere med en udløsestrøm større end 30 ma. 23

22 Spændingsførende dele var umiddelbare tilgængelige i byggepladstavlen på grund af manglende afdækninger. Farlig fejl Spændingsførende dele skal være anbragt inde i kapslinger eller bag barrierer, som giver en beskyttelse, der mindst svarer til IP2X eller IPXXB. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). I byggepladstavler skal betjeningsfladen bagved en låge have en kapslingsklasse på mindst IP21. (EN , ). I Danmark accepteres dog IP20. NB! Alle installationer, herunder byggepladsinstallationer, skal før de sættes i drift, efterses og afprøves for at sikre, at de overholder installationsbestemmelserne. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, kap. 61) 24

23 10 % anlægstilsyn HPFI-afbryderen i byggepladstavlen koblede ikke ud, hverken ved tryk på prøveknappen eller ved afprøvning med test-udstyr. Farlig fejl Alle afgange i byggepladstavler skal være beskyttet mod indirekte berøring (En , 9). For stikkontakter på byggepladser med mærkestrømme til og med 32 A skal beskyttelsen mod indirekte berøring udføres med HPFI- eller HFI-afbrydere. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). NB! Alle installationer, herunder byggepladsinstallationer, skal før de sættes i drift, efterses og afprøves for at sikre, at de overholder installationsbestemmelserne. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, kap. 61) 25

24 Kabler var anbragt uden beskyttelse på køreveje. Alvorlig fejl For at undgå beskadigelse bør kabler og ledninger ikke anbringes på køreveje eller gangveje. Hvis en sådan anbringelse er nødvendig, skal de være beskyttet mod mekanisk beskadigelse og sammenstød med byggepladsmaskiner og køretøjer. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) 26

25 10 % anlægstilsyn Et installationskabel var monteret i en stikprop. Mindre fejl Installationskabler er ikke egnede til gentagne op- og udrulninger, og de fleste stikpropper og forlængerled er ikke konstrueret til at optage og aflaste kabler med stive ledere. Derfor accepteres det ikke, at forlængerled og stikpropper monteres på installationskabler. (Elråd-meddelelse, installationer nr. 10/03) Et installationskabel var monteret i en stikprop. Mindre fejl Jordspyd skal nedrammes i jorden således, at der opnås en varig overgangsmodstand til jord, der overholder den foreskrevne værdi. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og ). 27

26 ledningssystemer, generelt Lavspændingskabler og andre ledningssystemer var fremført i samme føringsveje uden adskillelse imellem ledningssystemerne. Mindre fejl Installationer, som ikke har funktionsmæssig tilknytning til lavspændingsinstallationer, og som almindeligvis oplægges, tilses eller vedligeholdes af andre end autoriserede elinstallatører, skal være således adskilt fra lavspændingsinstallationer, at arbejder kan foretages uden indgreb i en lavspændingsinstallation. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). Derfor skal telefon-, antenne- og alarmledninger og andre ledningssystemer som ikke udføres under autorisationsansvar fremføres adskilt fra lavspændingsinstallationer. Dette krav kan opfyldes ved fx, at fremføre ledningssystemerne i hvert deres spor i kabelkanaler eller kabelbakker. 28

27 10 % anlægstilsyn Kabler og dåse var ikke fastgjort og dåsen var ikke tilgængelig på sit anbrindelsessted. Mindre fejl Kabler og dåser var ikke fastgjorte. Mindre fejl Alt materiel skal fastgøres solidt til underlaget og anbringes således, at det er tilgængeligt for inspektion, kontrol og vedligeholdelse. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og 526.3). Kabler i synlig installation skal enten fastgøres til underlaget eller fremføres i kabelkanaler, kabelbakker e.l., og kabler skal altid fastholdes ved indføring i dåser o.l. således, at for stort træk i ledere og forbindelser undgås. Kapper o.l. skal være solidt fastgjort ved begge ender. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og ) 29

28 De grundisolerede ledere var tilgængelige uden for kapslingen. Alvorlig fejl Kappen på kablet var ikke ført med ind i tilslutningsdåsen. Mindre fejl Grundisolerede ledere må ikke være tilgængelige uden for de kapslinger fx dåser eller tavler, som lederne skal tilsluttes i. Grundisolerede ledere skal fremføres i rør, lukkede ledningskanaler eller ledningskanalsystemer. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 521.1, tabel 52-A). Materiel, som kun har grundisolation, i forbindelse med udførelsen af installationen skal forsynes med en tillægsisolation, således at materiellets sikkerhed kommer til at svare til klasse II materiel. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). 30

29 10 % anlægstilsyn Kablerne var ikke beskyttet mod mekanisk overlast. Alvorlig fejl Grundisolerede ledere må fremføres i ledningskanaler, når disse kun kan åbnes ved brug af værktøj og ledningskanalsystemet har en kap lingsklasse på mindst IP4X eller IPXXD. Det skal fremgå af fabrikantens anvisninger, om ledningskanalsystemet må anvendes til fremføring af grundisolerede ledere. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 521.1, tabel 52-A og Elråd-meddelelse Installationer 15/03). 31

30 Grundisolerede ledere var fremført i kabelkanaler, som ikke var egnede til formålet. Mindre fejl Faste installationer må ikke udsættes for skadelige mekaniske påvirkninger. Derfor skal fx kabler, der er anbragt mindre end 50 mm over gulv eller er særlig udsat for overlast, beskyttes ved hjælp af stålrør, jernrør, kraftige plastrør e.l. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) Dækslet manglede på lampeudtaget, hvilket medførte at spændingsførende dele var tilgængelige. Alvorlig fejl Når installationen er sat under spænding skal dækslerne være påsat alle lampeudtag. Spændingsførende dele skal være anbragt inde i kapslinger eller bag barrierer, som giver en beskyttelse, der mindst svarer til IP2X eller IPXXB. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) 32

31 10 % anlægstilsyn Dåsen var hverken ført til underkant af loft eller forsynet med en mellemring af ubrændbart materiel. Mindre fejl Når elmateriel monteres på en brændbar overflade, skal elmateriellet være adskilt fra det brændbare underlag med et egnet mellemlæg af isolermateriale. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 515.1). Rigtigt udført. Når dåsen ikke er ført til underkant af loft, skal den forsynes med en mellemring af ubrændbart materiel. 33

32 Der manglede en disponibel stikkontakt i køkkenet og de disponible stikkontakter var ikke fordelt på to lysgrupper. Mindre fejl Der var for få stikkontakter i stuen og i alrummet. Mindre fejl I køkkener i boliger skal der være mindst tre disponible 250 V stikkontakter og disse stikkontakter skal fordeles på mindst 2 lysgrupper. I beboelsesrum, entreer, gange, grovkøkkener, bryggerser og hobbyrum i boliger skal der være én 250 V stikkontakt for hver påbegyndt 4 m gulvareal. Der kræves dog ikke mere end 8 pr. rum. Stikkontakter, der er placeret højere end 2 m over gulv, samt stikkontakter, der er beregnet for tilslutning af stationære brugsgenstande, er ikke inkluderet i ovennævnte krav. Stikkontakter skal anbringes med så stor ind- byrdes afstand, som det er praktisk muligt. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) 34

33 10 % anlægstilsyn Lavvolt-belysning Se i øvrigt afsnittet Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen og Bedre lavvoltinstallationer Der manglede mærkninger der angav sikringernes tilhørsforhold. Mindre fejl Hvis et beskyttelsesudstyrs tilhørsforhold til en kreds ikke er umiddelbart indlysende, skal der være et skilt eller kredsskema tæt ved beskyttelsesudstyret, således at den tilhørende kreds kan identificeres. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) Der manglede mærkninger der angav sikringernes tilhørsforhold. Mindre fejl (når mærkningen mangler) Ved udskiftelige sikringer og lignende beskyttelsesudstyr skal der anbringes en tydelig og holdbar mærkning om højst tilladte mærkestrøm for overstrømsbeskyttelsen. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og ) 35

34 Der skal være en skematisk oversigt ved gruppetavlen, som viser placeringen og størrelsen af sikringer og transformere. Mindre fejl (når tegningen mangler) Med enhver installation skal leveres en skematisk oversigt (plantegning), som viser placeringen og størrelsen af sikringer og transformere. Oversigten skal placeres ved tavlen, hvorfra anlæggene forsynes. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) 36

35 10 % anlægstilsyn Indbygningsarmatur uden F-mærke var placeret på et listeloft uden afstand til den termiske isolering. Ledningssamlingerne var udført i løse samlemuffer. Alvorlig fejl Eksempler på beskadigede ledninger på belysningsarmaturer som var placeret uden afstand til den termiske isolering. Alvorlig fejl 37

36 Lamper uden F-mærke må ikke monteres på brændbare underlag. Belysningsarmaturer med tilbehør skal være således udført og anbragt, at risiko for skadelig opvarmning af materiel eller omgivelser undgås. Det vil normalt være nødvendigt at sikre indbyggede armaturer i lofter, hvorpå der er lagt isoleringsmåtter e.l., mod for tæt omslutning af isoleringsmåtterne. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) NB! De indbygningsmål som fabrikanten angiver, skal altid følges (Stærkstrømsbeke ndtgørelsen,afsnit 6, 510.3) F F Dette symbol betyder, at belysningsarmaturet må monteres direkte på almindeligt brændbart underlag. Dette symbol betyder, at belysningsarmaturet må monteres direkte på almindeligt brændbart underlag og dækkes af isoleringsmateriale. Ledningssamlinger i den faste lavvoltinstallation var udført i tilslutningsklemmerne på et armatur, der kun var beregnet for tilslutning af en tilledning. Mindre fejl Samlinger i den faste lavvoltlysinstallation skal ligesom alle andre faste installationer udføres i egnede kapslinger, eller når der er tale om lysinstallationer i lukkede forbindelsesrum i fastmonterede belysningsarmaturer. (Om et forbi delsesrum/en påmonteret dåse på et armatur må anvendes for videresløjfning eller afslutning af den faste installation bestemmes af fabrikantens skriftlige anvisninger). Samlinger skal normalt være tilgængelige på deres faste anbringelsessted, men såfremt der anvendes armaturer med lukket forbindelsesrum eller påbyggede dåser accepteres det, at samlingerne først er tilgængelige, når armaturerne er trukket ud af deres indbygningshuller. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og 526.3) 38

37 10 % anlægstilsyn Badeværelser Der var anbragt en afbryder og en ventilator i badeområde 1 i badeværelset. Mindre fejl Alvorlige (ventilator) Der må ikke anbringes afbrydere i badeområde 0, 1 og 2, og der må ikke anbringes ventilatorer i badeområde 0 og 1. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og ) Der var anbragt en ventilator i badeområde 1, og der var anbragt en lampe, til venstre for bruseren, der var monteret på en afbryderdåse i badeområde 2. Dåse og lampe var i kapslingsklasse IP20. Mindre fejl (når mærkningen mangler) Der må gerne anbringes lamper og dåser i badeområde 2; men materiellet i badeområde 1 og 2 skal have en kapslingsklasse på mindst IP24. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) Plexiglaspladen imellem bruseren og lampen regnes ikke som en fast væg eller adskillelse, da den let kan fjernes og ikke slutter tæt til væg og loft. 39

38 Der var anbragt en stikkontakt i område 2, under spejlet til højre for brusevæggen. Mindre fejl Der må ikke anbringes stikkontakter i badeområde 0, 1 og 2. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 701,53). NB! Stikkontakten var placeret i badeområde 2, da den faste væg imellem bruseren og stikkontakten kun var 2 m høj. For at væggen regnes for en fast adskillelse, skal den mindst være 2,25 m høj eller gå helt op til loftet. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, , fig. i) Der var anbragt en stikkontakt i badeområde 2 til venstre for badevæggen. Mindre fejl Der må ikke anbringes stikkontakter i badeområde 0, 1 og 2. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 701,53). NB! Hvis man fastgør en murersnor, der har en længde på 1,2 m til bruserhovedet, trækker den ud i fuld længde, og drejer den omkring brusevæggen, så vil det om- råde, der er placeret til højre for det sted, hvor snoren rammer være i badeområde 1 eller 2. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, , fig. f). 40

39 10 % anlægstilsyn Der var anbragt et 250 V indbygningsarmatur i badeområde 1, i den skrå væg lige over badekaret. Mindre fejl Der må ikke placeres 250 V belysningsarmaturer i område 0 og 1. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) Derimod må der gerne installeres 12 V belysningsarmaturer i både badeområde 0 og 1, hvis disse forsynes fra en SELV-kreds, og strømkilden (transformeren) anbringes uden for badeområde 0, 1 og 2. Dog skal man være opmærksom på, at materiel i badeområde 0 skal have en kapslingsklasse på mindst IP X7, og i badeområde 1 skal det anvendte materiel have en kapslingsklasse på mindst IP X4. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og ) 41

40 UDLIGNINGSFORBINDELSER OG BESKYTTELSESLEDERE Fjernvarmerørerne var ikke forbundet til hovedudligningsforbindelsen Mindre fejl Fremmede ledende dele, der udefra går ind i en bygning, skal tilsluttes hovedudligningsforbindelsen så tæt som muligt ved det sted, hvor de føres ind i bygningen. (Stærkstrømsbekendtgøre sen, afsnit 6, ). Ledere til hovedudligningsforbindelser skal have en ledningsevne, som mindst svarer til halvdelen af tværsnittet for denstørste beskyttelsesleder i installationen. Der kræves dog ikke større tværsnit end 25 mm2 for kobberledere eller et tværsnit, der giver tilsvarende ledningsevne, hvis der anvendes et andet ledermateriale. Af mekaniske grunde skal ledertværsnittet mindst være 6 mm2 uanset ledermateriale. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) Hovedudligningsforbindelsen var ikke ført ubrudt igennem imellem røret og metalindlægget i gulvet. Mindre fejl Hovedudligningsforbindelsen til flere fremmede ledende dele skal enten udføres med en ledning der føres ubrudt igennem fra klemme til klemme, eller der skal fremføres en særskilt forbindelse fra hovedjordskinnen til hver enkelt fremmed ledende del. (Stærkstrømbekendtgørelsen, afsnit 6, 543.3). Det materiel der anvendes for tilslutning af beskyttelseslederne på rørene, skal være egnet til formålet. 42

41 10 % anlægstilsyn Samlingerne af de gennemgående beskyttelsesledere til flere lejligheder var samlet i skrueklemmer i lejlighedernes gruppetavler. Mindre fejl Samlinger af fælles beskyttelsesledere i fx beboelsesejendomme må ikke umiddelbart kunne adskilles, fordi jordforbindelsen til nogle boliger så kan mistes. Derfor skal samlingerne udføres ved hjælp af presforbindelsereller i særligt sikrede kapslinger, f.eks. plomberede klemkasser. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 543.3) Der manglede en lokal supplerende udligningsforbindelse til aftrækskanalen i badeområde 3 i loftet over bruseren. Mindre fejl Der skal udføres lokale supplerende udligningsforbindelseri badeværelser, som forbinder fremmede ledende dele, i badeområde i 0, 1, 2 og 3 med beskyttelsesledere for alle udsatte dele i disse områder, fx metalindlæg i gulve og aftræksrør af metal, som er fælles for flere rum/ boliger, og derved er i ledende forbindelse med jord eller dele udenfor badeområderne. (Stærkstr ømsbekendtgørelsen,afsnit 6, ) NB! Aftræksrør der er ført ned igennem lofter, og som i vandret afstand er placeret over badeområde 1 og 2, vil når loftshøjden er under 3 m være placeret i badeområde 3. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, , fig. g, h, og i) 43

42 Køleskabet var tilsluttet via en stikprop (schukostikprop) uden dansk jordben. Alvorlig fejl Udskiftning og tilslutning af nye brugsgenstande af klasse I, i installationer udført efter 1. april 1994, skal altid forbindes til en beskyttelsesleder i den faste installation. Undtagelse: Udsatte dele på transportable brugsgenstande, som sluttes til 230 V sti kontakter o.l. i boliginstallationer, behøver ikke at blive forbundet til en beskyttelsesleder (gælder dog ikke elektromedicinske apparater, der anvendes ved undersøgelse og behandling af personer). (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og Meddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen nr. 16/04) 44

43 10 % anlægstilsyn TILLEDNINGER Tilledningen var ikke aflastet ved tilslutningen i forgreningsdåsen. Mindre fejl Tilledningerne var ikke aflastet korrekt i komfurudtaget, kapperne skal afsluttes inde under aflastningsbøjlen. Mindre fejl (manglender aflastning) Alvorlige (grundisolerede ledere tilgængelige) Tilledninger skal i begge ender være af lastet for træk og sikret mod vridning ved hjælp af aflastningsindretninger, der udgør en del af det materiel, som tilledningen tilsluttes. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). I almindelige tørre områder er det tilladt at tilslutte indtil to tilledninger i en udløbsroset o.l., men kun når det kan ske på forsvarlig måde under hensyn til pladsforholdene. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ). 45

44 Tilledningen til pumpen var unødvendig lang (den var permanent tilsluttet). Mindre fejl (for lang tilredning) Alvorlig fejl (Manglende beskyttelse mod mekanisk overlast) Der skal laves et tilslutningssted ved pumpen.tilslutningssteder skal anbringes i et sådant omfang og på sådanne steder, at anvendelse af tilledninger af unødvendig længde undgås. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) På sekundærsiden af konverteren var der videresløjfet fra en 2x0,75mm 2 tilledning til andre tilledninger, og ledningssamlingerne var udført i løse samlemuffer. Mindre fejl En tilledning må kun forsyne en brugsgenstand, og ledningssamlinger skal udføres i egnede kapslinger. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, og 526.1). 46

45 10 % anlægstilsyn FÆLLES ADGANGSVEJE, BUTIKKER M.V. Se i øvrigt afsnittet Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen og Forsamlingslokaler og Fælles adgangsveje. I den fælles adgangsvej var belysningen forsynet fra en 4-polet automatsikring. Mindre fejl I forsamlingslokaler, i butikker og lignende salgslokaler, i undervisningslokaler, i fælles adgangsveje og i flugtveje skal lysinstallationen fordeles på mindst to grupper, der kun omfatter den pågældende belysning. Disse grupper må ikke være beskyttet af samme fejlstrømsabryder, og fejlstrømsafbryderne må ikke beskytte andet end den pågældende belysning. En tre- eller firleder lysgruppe, der er overstrømsbeskyttet alene med enpolet koblingsudstyr (f.eks. smeltesiringer eller enpolede automatsikringer), kan i denne forbindelse ligestilles med to eller tre grupper. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 804.3). I fælles adgangsveje skal belysningsarmaturerne fordeles skiftevis på lysgrupperne, og en eventuel styrestrøm skal tilsluttes en selvstændig gruppe. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 804.6). 47

46 Lysgrupperne der forsynede belysningen i butikken, var beskyttet af den samme fejlstrømsafbryder. Mindre fejl I butikker, uanset butikkens størrelse, skal al belysningen i butikken fordeles på mindst to grupper, der kun omfatter den pågældende belysning. Disse grupper må ikke være beskyttet af samme fejlstrømsafbryder og disse fejlstrømsafbrydere må ikke beskytte andet end den pågældende belysning i butikken. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 804.3). Afbryderne for belysningen i butikken var anbragt så de var tilgængelige for kunderne. Mindre fejl I forsamlingslokaler (lokaler der benyttes af mereend 50 personer), i butikker og lignende salgslokaler (uanset lokalerne størrelse) og undervisningslokaler (når undervisningslokalerne benyttes af mindre end 50 personer) må afbrydere og sikringer eller andet beskyttelsesudstyr ikke være tilgængelige for publikum, gæster o.l. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, , og Meddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen, Elinstallationer 7/05). 48

47 10 % anlægstilsyn Maskiner Se i øvrigt afsnittet Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen og Hvem har ansvaret for maskinen. Definitioner på en maskine (Arbejdstilsynets bekendtgørelse Nr. 561 af 24. juni 1994 med senere ændringer, bilag 8, punkt 1/ Maskindirektivet 98/37 EF): 1. En maskine er en række indbyrdes forbundne dele eller anordninger, hvoraf mindst en er bevægelig, samt tilhørende drivanordninger, styre- og effektkredse osv., der er samlet således, at de er indbyrdes forbundne med henblik på en nærmere fastlagt anvendelse, navnlig forarbejdning, behandling, flytning og emballering af et materiale. 2. En samling af maskiner, som for at opnå et bestemt resultat er anbragt og styret således, at de er indbyrdes forbundne i deres funktion. 3. Udskifteligt udstyr, der ændrer en maskines funktion, og som markedsføres med henblik på af operatøren selv at blive koblet sammen med en maskine eller en række forskellige maskiner eller med en traktor, for så vidt udstyret ikke er en reservedel eller et værktøj. I henhold til ovenstående definitioner er en maskine ikke kun én færdig fabrikeret enhed, leveret af én fabrikant og klar til at blive installeret på opstillingsstedet. En maskine kan består af flere enheder/komponenter udført af forskellige underleverandører, som først udgør en samlet enhed, en maskine, når håndværkerne, fx elektrikerne har samlet de forskellige enheder/ komponenter på opstillingsstedet. Eks. 1 Et kloakpumpeanlæg bestående af en tavle, kloakpumper, niveaufølere, tilsluttede kabler etc. defineres i henhold til ovenstående som en maskine. 49

48 Eks. 2 Et brandventilationsanlæg bestående af en styretavle, en eller flere åbningsmekanismer, som også kaldes aktuatorer, tilsluttede kabler etc. defineres i henhold til ovenstående som en maskine. Det er vigtigt at slå fast, at maskiner som fx de to viste eksempler, er omfattet af maskindirektivets bestemmelser. Der skal derfor altid være en fabrikant, som tager ansvaret for den færdige maskine og forsyner denne med nedenstående mærkninger. Før dette er sket må maskinen ikke sættes i drift. En maskine skal være forsynet med følgende mærkninger: Fabrikantens navn og adresse CE-mærkningen Serie- eller typebetegnelse Evt. serienummer Fremstillingsåret (Arbejdstilsynets bekendtgørelse Nr. 561 af 24. juni 1994-med senere ændringer, bilag 1, 1.7.3/ Maskindirektivet 98/37 EF): Før maskinen CE-mærkes skal der udfærdiges en overensstemmelseserklæring, som bl.a. angiver hvilke direktiver maskinen er udført i overensstemmelse med. (Arbejdstilsynets bekendtgørelse Nr. 561 af 24. juni 1994-med senere ændringer, 9-18 / Maskindirektivet 98/37 EF): 50

49 10 % anlægstilsyn Korrekt udført mærkning af en maskine Mindre fejl, hvis mærkningen mangler Denne maskine var også forsynet med en aflåselig forsyningsadskiller Mindre fejl, hvis forsyningsadskilleren mangler Alle maskiner skal have en aflåselig forsyningsadskiller for hver indkommede forsyning til maskinen. (EN ). Korrekt udført lederidentifikation Mindre fejl (når lederidentifikationen mangler) Såfremt en forbytning af ledere i en maskine kan medføre en farlig situation, skal der udføres lederidentifikation, sådan at enhver leder kan identificeres ved hver klemme forbindelse. Identifikationen skal gøre det muligt i serviceeller udskiftningssituationer, hvor flere eller alle ledere demonteres fra en eller flere komponenter, at genplacere dem i de rigtige klemmer bl.a. ved hjælp af dokumentationen. Identifikationen kan udføres med numre, ved farvemærkning eller på anden måde. Den fortrukne identifikationsmetode kan aftales mellem leverandør og kunde. (EN , 14.2). Klemmerne for forsyningsledningen skal altid mærkes U, V, W, PE og N. (EN ,5.1) 51

50 Kablerne tv. (bygningsinstallationen) er korrekt adskilt fra kablerne th. (maskininstallationen) Mindre fejl (når lederidentifikationen mangler) Bygnings- og maskininstallationer skal holdes adskilt således, at arbejde på maskininstallationen kan udføres uden indgreb i den faste bygningsinstallation. Dette betyder, at inde i tavler skal der være en fysisk adskillelse imellem maskininstallationen og bygningsinstallationen på mindst IP 2X, og i kabelbakkerne skal de 2 installationer holdes adskilt fx ved at fremføres i hvert sit spor. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, ) 52

51 10 % anlægstilsyn 53

52 54

53 installations stikforbindelser 55

54 Installations stikforbindelser For et par år siden fik vi, lov til at lave faste elektriske installationer, med bløde ledninger og færdig fabrikerede stik på. Således at man nu kan købe armaturer som der er monteret med stik og dernæst købe færdig fremstillede kabler, herefter klikkes disse installationer sammen. (elrådsmeddelelse 10/04 se senere i afsnittet). Dog skal dette i princippet laves som var det en fast synlig installation, og det er her kæden, på dette område hopper af. De installationer som bliver lavet står ofte tilbage som en forlængerledningsinstallation som bagved fjernsynet. Og man glemmer fuldstændig som elektriker, hvordan det nu var med denne faste elektriske installation og el håndværket. Sikkerhedsstyrelsen har lavet en artikel om dette emne og det er fra denne, at teksten er klippet og illustreret med billeder på hvorledes det foregår og som man må sige det var ikke lige på denne måde de mente. Letnedtagelige lofter Installationer fremført over letnedtagelige lofter skal principielt udføres som synlig fast installation, med hvad det medfører omkring fastgørelse, beskyttelse mv. Desuden er der altid, den almindelige korrekte håndværksmæssige udførelse at tage med i betragtning. Hvor ledningssystemet er inden for ca. 2 meter fra områder, hvortil andre håndværkere skal have adgang, fx vvs-installationer, brandalarmanlæg, kanaler og lignende, skal ledningssystemet fastgøres i fornødent omfang med en afstand på maksimalt 0,5 meter. Her må man jo sige at der er andre håndværkere som også har brug for adgang og de er ikke fastgjort med maksimalt en ½ meters afstand som var det en fast elektrisk installation 56

55 installations stikforbindelser Her starter de frit svævende ledninger flere meter fra kassen og her vil der også komme andre håndværkere som skal have adgang. Samling af installationstikforbindelser Installation med installationsstikforbindelser er som en almindelig fast installation, hvor stikforbindelserne er en samlemetode til samling af ledere i den faste installation uden brug af værktøj (erstatter en forgreningsdåse). Installationsstikforbindelser erstatter i princippet samling af ledninger i en dåse. Det betyder, at installation og stikforbindelser skal fremføres og fastgøres, som enhver anden fast installation. Samlingerne skal være tilgængelige for inspektion, kontrol og vedligeholdelse. Installationer med installationsstikforbindelser skal dimensioneres (beskyttes mod overstrøm og indirekte berøring), nøjagtigt lige som alle andre installationer Her er samlingen af de 5 kabler ikke fastgjort på nogen måde, men hænger i det ene kabel og dette skal vi sammenligne med hvorledes ville du have gjort det, hvis det var en forgreningsdåse efter SB. 57

56 På samme måde her er kassen for det første lige fastgjort med en strips, kablerne er ikke aflastet og det vælter bare rundt. Lav det nu således at vi kan være stolte over et stykke flot håndværksmæssigt arbejde og det selvfølgelig overholder de love og regler som er på området, og følg fabrikanternes anvisninger. Her er elrådsmeddelelsen som giver lov til at lave denne form for installationer og derudover kan du på sikkerhedsstyrelsen hjemmeside finde en artikel omkring dette emne. Elinstallationer nr. 10/04 (erstatter Meddelelse Elinstallationer nr. 3/04) Anvendelse af installations-stikforbindelser (Engelsk: Installation couplers) Sikkerhedsstyrelsen har besluttet at tillade installations-stikforbindelser under forudsætning af, at de installeres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 og kun under iagttagelse af følgende særlige forhold: Installations-stikforbindelser er stikforbindelser, der anvendes til sammenkoblinger i den faste installation. Installations-stikforbindelser må kun samles og adskilles i spændingsløs tilstand. For at undgå risikoen for at installations-stikforbindelserne samles og adskilles under spænding ved brug skal de enten Installeres i en kapsling, der kun kan åbnes ved hjælp af værktøj eller Anbringes i bygningshulrum fx over nedhængte lofter, i skunke, i krybekældre, uudnyttede loftrum o.lign. eller Anbringes uden for normal rækkevidde mindst 2,5 meter over gulvplan. Som al anden fast installation skal installations-stikforbindelserne fastgøres til bygningsdelen, og de skal som andre samlinger i fast installation - være anbragt sådan, at betjening, eftersyn, vedligeholdelse og adgang kan foregå så let som muligt. 58

57 installations stikforbindelser Ved anvendelse af installations-stikforbindelser i ledningskanaler skal de som andre samlinger i fast installation - fastholdes iht. ELRÅD MEDDELELSE Installationer nr. 15/03, og de skal være anbragt under et særligt dæksel eller lågudsnit, således at der - i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit er let adgang til samlingen / afgreningen, og uden at hele kanalfronten skal tages af. Forskellige systemer kan anvendes sammen, hvis det tydeligt fremgår af fabrikantens anvisning, hvilke systemer det drejer sig om, og hvordan sammenkoblingen skal foretages. Hvis det ikke af fabrikantens anvisning fremgår, at systemet må anvendes sammen med andre systemer, må det ikke installeres sammen med andre systemer. Dette krav har det formål at undgå eventuel farlig sammensætning af forskellige systemer. Installations-stikforbindelser må kun anvendes i installationer, hvor kravet til kapslingsklassen er IP20, eller hvis de er helt indbygget i en kapsling med højere kapslingsklasse. Installations-stikforbindelser til anvendelse i den faste installation anses for at opfylde de grundlæggende sikkerhedskrav i Lavspændingsdirektivet (73/23/EØF), hvis de opfylder kravene i DS 5110 Installations-stikforbindelser beregnet til permanent forbindelse i faste installationer, som er tilgængelig på engelsk. Stiksystemer, der er monteret i tilledningen for tilkobling eller for sammenkobling af materiel, er ikke omfattet af ovennævnte standard og derfor heller ikke af denne meddelelse. Det kan fx være særlige apparatkontakter eller mellemstik (engelsk: Interconnection couplers). Installations-stikforbindelser med tilhørende ledninger falder ind under den kategori af installationsmateriel, der iht. Elinstallatørloven kun må installeres, vedligeholdes og udskiftes af autoriseret elinstallatør. Her er et par eksempler med hvad der menes med fast installation, at den skal være fastgjort og lagt op på en flot og håndværkmæssigt korrekt måde. 59

58 60

59 årsrapport

60 Årsrapport 2006 om anlægstilsyn og information til fagfolk Indledning Den 1. marts 2006 indgik Sikkerhedsstyrelsen, efterfølgende SIK, nye kontrakter med en række virksomheder om udførelse af anlægstilsyn og information til fagfolk. Oversigt over kontrakthaverne med tilhørende tilsynsområder fremgår af nedenstående figur 1. Til besvarelse af telefoniske henvendelser, er der i forbindelse med den nuværende kontraktperiode etableret et telefonsystem, hvor fagfolk automatisk viderestilles til kontrakthaverne, der derved på skift telefonisk besvarer faglige spørgsmål. For nærmere beskrivelse af nærværende ordning henvises til ydelsesbeskrivelsen for selve ordningen. Fig. 1 Sikkerhedsstyrrelsen Eltilsyn Sjælland EnergiMidt Net Nordvestjysk Elforsyning Energi Fyn Net 62

61 Årsrapport 2006 I nedenstående tabel 1 vises en samlet oversigt over de installationer, som på landsplan opfyldte kriterierne i bekendtgørelse nr. 17. af 9. januar 2003, krav om til- og færdigmelding af elektriske installationer. I kolonnen Tilsyn udtaget hos DE år 2006 findes de data som SIK har modtaget fra Dansk Energi via installationsblanketten og som opfyldte bekendtgørelsen. Tabel 1 Installationskategori Tilsyn udtaget hos DE år 2006 Udførte tilsyn i år 2006 Udførte tilsyn i % i år 2006 Udførte tilsyn i % i år 2005 Boliger ,1 % 6,8 % Handel og service ,4 % 19,7 % Industri ,1 % 7,4 % Landbrug/ garneri Midlertidige inst ,3 % 12,6 % ,0 % 43,4 % Andet ,2 % 3,5 % I alt ,0 % 8,7 % Tabel 1 viser, at der i år 2006 er udført tilsyn på 8 % af alle de installationer SIK har modtaget via installationsblanketten. Tilsynsordningen omfatter tilsyn på elektriske installationer udført og færdigmeldt af autoriserede elinstallatører. Når en elinstallatør færdigmelder sit elarbejde og arbejdet udtages til kontrol, kontrolleres det arbejde der er udført af elinstallatøren men andet elarbejde, som er direkte knyttet til den elektriske installation, der er færdigmeldt af installatøren, kontrolleres også. Det medfører naturligvis, at der findes fejl som den autoriserede elinstallatør ikke er ansvarlig for. De fejl som installatøren ikke er ansvarlig for, er ofte fejl, der er udført af ejeren selv eller af en fabrikant eller leverandør af elektrisk materiel. 63

62 Den autoriserede elinstallatør inviteres altid med til at deltage i tilsynet og har derved mulighed for at gøre opmærksom på, såfremt der findes fejl, der ikke vedrører arbejde udført af ham. Når fejlene registreres i SIK s afrapporteringssystem, skal den der har gennemført tilsynet registrere, hvem der har ansvaret for den fundne fejl. I forbindelse med tilsynsordningen bliver SIK ofte bekendt med installationsarbejde, som ikke er udført af autoriserede elinstallatører. Der er for det meste tale om, at en autoriseret elinstallatør forestår elarbejdet i forbindelse med etablering af forbrugsmåler og gruppetavle i et enfamiliehus. Installationsejer ønsker herefter ikke at installatøren udfører mere elarbejde og kunden forestår herefter selv resten af installationsarbejdet. I den type sager retter SIK henvendelse til installationsejer og såfremt installationsejer ikke kan dokumentere, at arbejdet med den elektriske installation er udført af en autoriseret elinstallatør indgives der politianmeldelse for overtrædelse af elinstallatørloven. Når nærværende rapport læses er det væsentligt, at have følgende for øje. Tabel 2 År 2006 Gennemførte tilsyn Tilsyn med fejl Tilsyn med fejl installatører Tilsyn med fejl andre Tilsyn med fejl andre i % Boliger % Handel og service ,3% Industri ,5% Landbrug/ gartneri Midlertidige inst % ,2% Andet ,7% I alt ,7% 64

63 Årsrapport 2006 Af tabel 2 fremgår det f.eks., at ud af 1246 boligtilsyn, hvor der blev fundet fejl, er de 38 af tilsynene uvedkommende for det arbejde der er udført af den autoriserede elinstallatør, svarende til 3 % af de fejlbehæftede tilsyn. Af tabel a kan man ligeledes udlede, at der f.eks. for boligers vedkommende er 201 tilsyn, hvor der er fundet fejl ved både installatørens arbejde og fejl ved arbejde udført af andre (regneeksempel = 201 tilsyn). Derudover skal man være opmærksom på mængden af de fejl der findes samt kategoriseringen af fejlene, idet fundne fejl kategoriseres efter, hvor farlig fejlen er. En fejl kategoriseres efter nedenstående overordnede retningslinier. Kategori 1: Farlige fejl, som umiddelbart eller på kort sigt kan forårsage brand eller personskade. Kategori 2: Alvorlige fejl, som på længere sigt kan forårsage brand eller personskade. Kategori 3: Mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare. I år 2006 blev der i alt fundet og registreret 7720 fejl. Af de fejl kunne de 7019 fejl relateres til arbejde udført af den autoriserede elinstallatør. Dvs., at ca. 9,1 % af alle fundne fejl, var fejl som var udført af andre end autoriserede elinstallatører. Deles de fundne fejl op på de ovennævnte kategorier og der samtidig skelnes mellem fejl lavet af andre end autoriserede elinstallatører kan man lave følgende søjlediagram, fig. a. De enkelte søjler angiver antallet af fundne fejl. Den første søjle inden for hver kategori 65

64 Diagram a Alle faggrupper Elinstallatører Diagram a viser bl.a. at ca. 18,7 % af alle fundne kategori 2-fejl kan tilskrives andre end den autoriserede elinstallatør. Der blev i år 2006 udført 2879 tilsyn, hvoraf 1900 af installationerne var behæftet med fejl. Der blev i alt fundet 7720 fejl, som blev kategoriseret som følger: Diagram b 0,8 16,2 1: Farlige fejl 2: Alvorlige fejl 3: Mindre fejl 83 66

65 Årsrapport 2006 Af diagram b fremgår det, at 0,8 % af de fundne fejl var farlige fejl og at 16,2 % af de fundne fejl var alvorlige fejl. De resterende 83 % af de fundne fejl var mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare. Tabel 3 viser antallet af tilsyn sammenholdt med antallet af tilsyn, hvor der blev fundet fejl gennem de seneste 7 år. Det fremgår af den nederste række i tabellen markeret med gråt, at antallet af fundne fejl pr. gennemført tilsyn er faldet med 28 % fra år 2000 og frem til og med år Der har herefter i år 2005 og år 2006 været en stigning i antallet af fundne fejl pr. gennemført tilsyn. Tabel 3 År 2000 år 2001 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 År 2006 Antal tilsyn Antal tilsyn med fejl Antal fundne fejl ialt Tilsyn med fejl % ,9% 72,5% 70,2% 71,4% 62,4% 64,9% 65,9% Antal fejl pr. tilsyn 3,17 3,07 3,02 2,74 2,27 2,49 2,68 67

66 Tabel 4a viser antallet af gennemførte tilsyn fordelt på installationskategorier samt antallet af tilsyn, hvor der blev fundet fejl for år Derudover er der i de følgende kolonner for de seneste 4 år angivet, hvor stor en procentdel af de gennemførte tilsyn, der gav anledning til fejl. Tabel 4a Installationskatagori Alle tilsyn 2006 Tilsyn med fejl 2006 i % 2003 i % 2004 i % 2005 i % 2006 Boliger ,5% 65% 67% 65,9% Handel og service ,9% 42% 61% 61,4& Industri ,5% 59% 59% 63,0% Landbrug/ gartneri ,3% 59% 54% 56,8% Midlertidige inst ,2% 65% 70% 59,6% Andet ,3% 41% 28% 32,9% I alt ,4% 62% 65% 65,9% Af tabel 4a fremgår det at ud af det samlede antal gennemførte tilsyn på 2879 var 1900 af tilsynene behæftet med fejl, hvilket svarer til en fejlprocent på 65,9 %. Der er tale om en lille stigning i forhold til år Hvis man ser bort fra de tilsyn, som indeholder kategori 3-fejl, altså mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare vil tabel 4a fremstå som følgende. 68

67 Årsrapport 2006 Tabel 4b Installationskatagori Gennemførte tilsyn Tilsyn med kat. 1- eller 2-fejl Tilsyn med kat. 1- eller 2-fejl Boliger ,9% Handel og service ,1% Industri ,0% Landbrug/gartneri ,4% Midlertidige inst ,4% Andet ,1% I alt ,1% Af tabel 4b fremgår det, at ud af de i alt 2879 tilsyn der i år 2006 blev gennemført var 779 af dem behæftet med alvorlige fejl, kategori 2-fejl eller farlige fejl, kategori 1-fejl, hvilket svarer til 27,1 % af de tilsete installationer. Som det indledningsvis er nævnt registreres det i SIK s afrapporteringssystem, hvem der er ansvarlig for de fejl der findes i forbindelse med et tilsyn. Der registreres inden for følgende faggrupper. Elinstallatører Maskinfabrikanter Tavlefabrikanter Leverandører af brugsgenstande Andre De fejl, der overordnet går igen inden for de enkelte faggrupper er følgende. 69

68 Elinstallatører Mangelfuld beskyttelse mod indirekte berøring i forbindelse med byggepladsinstallationer og øvrige installationer, herunder defekte fejlstrømsafbrydere. Mangelfuld eller defekt kapsling af elektrisk materiel. Fejlmontering af materiel på brændbare bygningsdele, herunder indbygningsspot. Maskinfabrikanter Mangelfuld fastgørelse af materiel, herunder ledningssystemer samt sammenblanding af maskininstallationer med den øvrige bygningsinstallation. Desuden manglende CE-mærkning af anlæg. Tavlefabrikanter Mangelfuld beskyttelse mod indirekte berøring af tavler. Forkert eller manglende CEmærkning af tavler. Leverandører af brugsgenstande Brugsgenstande, herunder køleskabe tilsluttet med schuko-stikprop. Et enkelt tilfælde, hvor en vvs-montør ikke har tilsluttet en cirkulationspumpe til den virksomme beskyttelsesleder i tilslutningsstedet. Andre Fejltilslutning af brugsgenstande, sådan at der ikke er ydet korrekt beskyttelse mod indirekte berøring samt manglende kapsling af elektriske forbindelser. Mangelfuld trækaflastning af ledninger. Typiske fejl som installationsejer/lægmand selv er årsag til. Deles ovennævnte faggrupper op i 2 overordnede hovedgrupper således at de aut. elinstallatører udgør den ene del og de øvrige faggrupper udgør kategorien andre vil følgende tabel kunne tegnes. 70

69 Årsrapport 2006 Tabel 5 Gennemførte eftersyn Eftersyn m. fejl Eftersyn m. fejl, installtør Eftersyn m. fejl, andre Eftersyn m. fejl installatør og andre Boliger Handel og service Industri Landbrug/ gartneri Midlertidige inst Andet I alt Af tabel 5 fremgår det, at ud af de i alt 1900 fejlbehæftede installationstilsyn var 71 af tilsynene udelukkende tilsyn, hvor andre var årsag til fejlene. Altså tilsyn, hvor installatøren ikke var årsag til registrerede fejl. I 294 af tilfældene var både installatører og andre involveret i et og samme eftersyn. Informationsydelse Kontrakthaverne har i den nuværende kontraktperiode besvaret i alt telefonsamtaler. Der har desuden på landsplan været afholdt 17 installatørmøder, hvor i alt 1364 autoriserede elinstallatører har deltaget. Den 20. marts 2006 Carsten Jakobsen Sikkerhedsstyrelsen 71

70 72 Autorisationskrævende arbejde

71 autorisationskrævende arb. Autorisationskrævende arbejde Indledning Installatørloven fastlægger hvilke arbejder ved elektriske installationer for stærkstrøm, der skal udføres under ansvar af en autoriseret elinstallatør og hvilke arbejder, der kan udføres af andre. Hvad er stærkstrøm: I Stærkstrømsloven defineres stærkstrømsanlæg således: Elforsyningsanlæg med alle tilsluttede installationer og brugsgenstande, hvor spændingen er så høj eller strømstyrken så stor, at der kan opstå fare. Der defineres således ingen faste grænser for spænding eller strømstyrke. En lav spænding kan under ugunstige omstændigheder være (berørings)farlig og selv en ufarlig spænding kan drive en strøm, der er stor nok til at medføre skadelig opvarmning i (dårlige) forbindelser eller ledere med for lille ledertværsnit, med eventuel antændelse til følge. Således anses fx fast installerede lavvolt- belysningsanlæg for at være stærkstrømsanlæg, som skal udføres under ansvar af en autoriseret elinstallatør. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6: Afsnit 6 indeholder bestemmelser for udførelse af elektriske installationer i og uden for bygninger ved spændinger mellem 0 og 1000 V a. c. eller 0 og 1500 V d. c. Bestemmelserne omfatter installationer til lys, effektforsyning, telekommunikation, signalering, styring o.l. Afsnit 6 er baseret på internationale standarder i IEC serien, europæiske standarder i HD serien samt en række rent danske bestemmelser. Afsnit 6 er udgivet som bekendtgørelse med hjemmel i Stærkstrømsloven og har derfor kun gyldighed for installationer, der falder ind under definitionen for stærkstrømsanlæg. 73

72 Hvilke stærkstrømsinstallationer kræver ubetinget autorisation: Tilkobling til og frakobling fra elforsyningsanlæg. Udførelse, ændring, udskiftning og reparation af faste installationer med ledninger, tilslutningssteder og andet fast installationsmateriel. Hvad kan udføres uden autorisation (på visse betingelser): Installation af ikke stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner. Ændring og reparation af ikke stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner. Fast tilslutning og frakobling af elektriske maskiner og brugsgenstande. Eftersyn, justering og reparation af elektriske maskiner og brugsgenstande, der er tilsluttet fast installation under arbejdets udførelse. Betingelser: Må udføres af personer eller virksomheder, der som erhverv producerer, reparerer eller vedligeholder styrings- og reguleringssystemer, maskiner og brugsgenstande. Hvad må alle udføre: Enhver må foretage udskiftning af afbrydere og stikkontakter uden jordkontakt for højst 250 V på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, foretage udskiftning af stikkontakter med jordkontakt for højst 250 V på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, hvis installationen er beskyttet med HPFI- eller HFI-afbryder. opsætte og nedtage belysningsarmaturer på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, samt i badeværelser. foretage reparation af ikke stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner, men kun i private boliger. 74

73 autorisationskrævende arb. Hvad må udføres i specielle tilfælde: Fast tilslutning, frakobling, eftersyn, justering og reparation af installationstavler må uden autorisation foretages af tavlefabrikanter. Faste installationer i fabriksmæssigt fremstillede store brugsgenstande, kan udføres af producenten uden brug af autoriseret elinstallatør. Dette gælder dog ikke, såfremt disse er bestemt til at fungere som erstatning for faste bygninger. Ved fabriksmæssigt fremstillede bygningsdele kan producenten forberede den elektriske installation. Ansat i virksomhed, der udfører autorisationskrævende elarbejde: Virksomheder, der udfører autorisationskrævende, arbejde skal have: En virksomhedsautorisation, et SKS-system og én eller flere autoriserede personer enten som ejer eller som ansat. Når du er ansat i sådan en virksomhed, er du underlagt den autoriserede persons ledelsesmæssige ansvar. Dine kompetencer og dit instruktions- og tilsynsbehov i forhold til de arbejdsopgaver, der kan forekomme i virksomheden, skal fremgå af virksomhedens SKS-system. Den autoriserede person har pligt til at give den nødvendige instruktion om arbejdets udførelse og føre det nødvendige tilsyn. Er du udlånt fra et vikarbureau eller en anden virksomhed, er det vigtigt, at der foreligger en vikaraftale mellem udlåner og indlåner. Det skal af vikaraftalen fremgå, at du er omfattet af det ledelsesmæssige ansvar hos den autoriserede person i den indlånende virksomhed. Dermed indgår du på lige fod med virksomhedens øvrige ansatte og kan således lovligt udføre autorisationskrævende arbejde. Dine kompetencer og dit instruktions- og tilsynsbehov i forhold til de opgaver, du skal udføre, skal være registreret i den indlånende virksomheds SKS-system. 75

74 76

75 informationer fra sikkerhedsstyrelsen 77

76 Informationer fra sikkerhedsstyrelsen Den ildesete gruppetavle Gruppetavler skal anbringes, så betjening, eftersyn, vedligeholdelse og adgang til ledningsforbindelser kan foregå så let som muligt. Disse muligheder må ikke forringes i væsentlig grad ved anbringelse af gruppetavlerne i skabe eller lignende. I Stærkstrømsbekendtgørelsen, elektriske installationer, afsnit 6, kap står der, at tavler godt kan anbringes i skabe. I den sammenhæng tænkes der på skabe, som evt. kun indeholder gruppetavlen, f.eks. en dækkasse, som let kan løftes af før betjening og vedligeholdelse af tavlen. Bygges tavlen derimod ind i skabe, som tjener andre formål, skal man være ekstra opmærksom på kravet om tilgængelighed. Når en tavle er mere end 1 m høj eller bred, er der helt klare regler for, hvor meget plads der skal være foran tavlen, for at den anses for at være tilgængelig for betjening og vedligehold. Når tavlen er mindre, er kravene ikke så veldefinerede. Derfor kommer elinstallatøren ofte i klemme, når arkitekten eller rådgiveren har foreskrevet, at gruppetavlen skal placeres i skabe eller teknikrum. Manglende tilgængelighed for gruppetavler Der er ofte kamp om pladsen i teknikrummet, hvorfor VVS-installatørens vandvarmer eller rør kan komme til at sidde foran gruppetavlen. I andre tilfælde er tavlen gemt af vejen på bagvægge i skabe, så der er mulighed for at opbevare støvsugere og rengøringsmidler foran tavlen. I særlig grelle tilfælde har det været nødvendigt at foretage udskæringer i skabselementerne, der efterfølgende er bygget rundt om tavlen. Under alle omstændigheder er tavlen ikke tilgængelig. Hvis der ikke kan skabes plads omkring tavlen, skal den flyttes. Tavler må ikke anbringes i garderobe- og opbevaringsskabe Hvis tavlen placeres i et garderobeskab eller et skab, som bruges til oplagring, er tavlen ikke let tilgængelig, fordi det vil være nødvendigt at flytte tøj, og hvad man ellers har i 78

77 sikkerhedsstyrelsen skabet, inden man kan komme til tavlen. En sådan placering kan især være kritisk i en situation, hvor man hurtigt skal kunne afbryde strømmen. Hvis tavlen anbringes i et kosteskab uden hylder, skal man være opmærksom på skabets bredde i forhold til indbygningsdybden. F.eks. anses en tavle ikke for let tilgængelig, hvis den er anbragt på bagvæggen af et 0,60 m bredt skab med en indbygningsdybde på 0,55 m. De viste billeder er eksempler på tavler, der er blevet kasseret i forbindelse med 10%-tilsyn. Tavler må gerne anbringes i teknikskabe hvis der er plads Når pladsen er trang, er man som elinstallatør eller VVS-installatør ofte fristet til at vælge en uhensigtsmæssig løsning. I teknikrummet var der måske plads nok, da gruppetavlen blev sat op, men da der efterfølgende er blevet installeret varmeanlæg, er gruppetavlen ikke længere let tilgængelig. Typisk har arkitekten eller den rådgivende ingeniør et ønske om, at vandvarmer og gruppetavle placeres i samme skab for at begrænse den optagne plads i bryggerset. Man glemmer blot, at der er nogle fysiske krav, som skal opfyldes. I de viste eksempler er tavlerne blevet kasseret, fordi den tilsynsførende enten ikke kunne komme til tavlen, eller fordi kappen på gruppetavlen ganske enkelt ikke kunne afmonteres. 79

78 Hvilke krav stilles der til tilgængeligheden for tavlerne Som udgangspunkt skal gruppetavlen i henhold til afsnit 6, pkt være tilgængelig for betjening, inspektion og vedligeholdelse. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at brugeren kan komme til sikringer og fejlstrømsafbryder,det skal også være muligt for elinstallatøren senere at arbejde på tavlen eventuelt under spænding, L-AUS, uden at han skal afmontere kapper på vandvarmere eller andre tekniske installationer. Ansvaret for tavlens placering Ved tilsyn af elektriske installationer er det elinstallatøren, der stilles til ansvar for placeringen af gruppetavlen. Den tilsynsførende, der kontrollerer den elektriske installation vurderer ikke, hvem der eventuelt kom først med sin installation. For at undgå disse situationer bør man så tidligt som muligt gøre arkitekten eller den rådgivende ingeniør opmærksom på eventuelle problemer samt planlægge arbejdet nøje i samarbejde med de øvrige håndværkere. Carsten Jakobsen Sikkerhedsstyrelsen 80

79 sikkerhedsstyrelsen Supplerende beskyttelse med HPFI Øget sikkerhed i nye og eksisterende installationer Kravet om at der skal anvendes HPFI-afbryder som beskyttelse mod indirekte berøring har været gældende for boliger siden Sikkerhedsstyrelsen vil gerne højne sikkerheden, og indfører derfor krav om supplerende beskyttelse med HPFI-afbryder i både nye og eksisterende installationer. Kravet vil omfatte både boliger og andre installationer i fx kontorer, institutioner og skoler, landbrug, fabrikker, hoteller, handel og service, håndværk og industri. De vil fremgå af to nye afsnit, 6B og 8 til Stærkstrømsbekendtgørelsen. HPFI relæ Baggrunden for de øgede krav Behovet for bedre sikkerhed skyldes blandt andet nye standarder for apparater, hvor det forudsættes, at der er etableret beskyttelse ved hjælp af jordforbindelse. Sikkerhedsstyrelsen har gode erfaringer med anvendelse af HFI- og HPFI-afbrydere som supplerende beskyttelse mod direkte berøring, og som primær beskyttelse i ældre installationer. Vi har derfor vurderet, at et krav om HPFI-afbrydere vil give et tiltrængt løft i den generelle el-sikkerhed, selv om der ikke i alle tilfælde er fremført en jordleder i eksisterende installationer. Krav til nye installationer Der vil fra 1. januar 2007 være krav om, at almindelige stikkontakter med mærkestrøm til og med 16 A og andre tilslutningssteder (andre stikkontakter fx industristikkontakter, dåser m.v.) i faste installationer med overstrømsbeskyttelse op til og med 20 A skal være omfattet af beskyttelse med en HPFI-afbryder. Kravet om beskyttelse 81

80 med HPFI-afbryder gælder som anført nu ikke mere kun for boliger, men også for andre installationer. Dette generelle krav kan naturligvis medføre problemer i en del installationer, og der er derfor også en række undtagelser fra kravet. Undtagelser for nye installationer Der er ikke krav om beskyttelse med HPFI-afbryder for tilslutningssteder, som af driftstekniske grunde ikke ønskes omfattet af HPFI-beskyttelsen, ligesom hospitals- og edb-stikkontakter, der har tilsluttet en virksom jordleder, og som af driftstekniske grunde ikke kan eller ikke ønskes omfattet af HPFI-beskyttelsen, er fritaget. Disse tilslutningssteder skal i så fald være omfattet af beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen ved hjælp af andet beskyttelsesudstyr (fx PFI-afbrydere, eller nulling). På samme måde som i dag, kan stikkontakter for enkelte brugsgenstande (fx frysere, varmeanlæg, dataudstyr og frekvensstyrede maskiner), som af driftstekniske grunde ikke kan eller ikke ønskes omfattet af HPFI-beskyttelsen, beskyttes ved automatisk afbrydelse af forsyningen, ved hjælp af andet beskyttelsesudstyr. Stikkontakter for disse enkelte brugsgenstande skal i så fald anbringes, eller være mærket på en sådan måde, at de normalt ikke vil blive brugt til tilslutning af andre brugsgenstande. Endelig er der en undtagelse for installationer, hvor afbrydelse af installationen kan medføre fare fx for trafikreguleringsanlæg, vejafmærkninger, luftværnssirener og motorer til brandslukning. I dele af installationer, hvor der udelukkende er fast tilsluttet apparater af klasse II, i installationer med IT-systemjording og isolationsovervågning og for stikkontakter og tilslutningssteder beskyttet ved separat strømkreds eller ved ekstra lav spænding, SELV eller PELV, anses beskyttelsen i forvejen for at være tilstrækkelig. Derfor er der ikke krav om yderligere beskyttelse med HPFI-afbryder. Nye tilslutningssteder i eksisterende installationer Ved installation af stikkontakter, og andre tilslutningssteder i eksisterende installationer, gælder de eksisterende undtagelser om udeladelse af 82

81 sikkerhedsstyrelsen beskyttelseslederen både for boliger fra før 1. april 1975, og for udvidelse eller ændring af installationen med et par tilslutningssteder. Hvis der etableres mere end to stikkontakter, eller andre tilslutningssteder, som skal beskyttes med HPFI-afbryder i en eksisterende installation, skal der fremføres en virksom beskyttelsesleder til disse tilslutningssteder, men der er ikke krav om, at beskyttelseslederen skal fremføres til eksisterende stikkontakter og tilslutningssteder i forbindelse med installation af HPFI-afbryderen. Fransk stikkontakt Krav til eksisterende installationer I eksisterende installationer skal almindelige stikkontakter med mærkestrøm til og med 16 A og andre tilslutningssteder (andre stikkontakter fx industristikkontakter, dåser m.v.) i faste installationer med overstrømsbeskyttelse op til og med 20 A senest 1. juli 2008 være omfattet af beskyttelse med en HFI- eller HPFIafbryder til supplerende beskyttelse. Det betyder, at en eksisterende HFI-afbryder vil opfylde kravet, medens der skal installeres en HPFI-afbryder, hvis der ikke i forvejen er en fejlstrømsafbryder. Undtagelser for eksisterende installationer Der er også for eksisterende installationer en række undtagelser fra kravet om supplerende beskyttelse med HFI- eller HPFI-afbryder. Ud over de undtagelser, der er nævnt for nye installationer, gælder kravet ikke for eksisterende installationer med strømkredse, hvor det er krævet, at en fejl i en strømkreds ikke må forringe beskyttelsen mod elektrisk stød eller den korrekte funktion af en anden strømkreds, og hvor installation af en HPFI-afbryder vil medføre, at dette krav ikke kan overholdes. Det kan fx være tilfældet i installationer med nødbelysning, eller i forsamlingslokaler hvor to krævede adskilte strømkredse kan være overstrømsbeskyttet med en flerpolet sikringsholder / - gruppeafbryder med fælles nul. 83

82 Krav til HFI- eller HPFI-afbryder Der er i bekendtgørelserne indført krav om, at de krævede HFI- og HPFI-afbrydere skal være virksomme og leve op til de sikkerhedskrav, der er beskrevet i relevante europæiske sikkerhedsstandarder for produktet - eller på anden vis kunne eftervise at leve op til et tilsvarende sikkerhedsniveau. Det har vist sig, at nogle fejlstrømsafbrydere på grund af fejlproduktion, eller manglende motion, ikke udløser inden for de fastsatte tider og strømme. Disse fejlstrømsafbrydere skal derfor udskiftes. Sikkerhedsstyrelsen har udsendt en Meddelelse, Kontrol af installerede HPFI-afbrydere hvori det beskrives, hvorledes fejlstrømsafbryderne kan testes. Ikrafttrædelse og overgangsordning Kravet om supplerende beskyttelse med HPFI-afbryder i nye installationer træder i kraft den 1. januar Installationer, som er projekteret eller påbegyndt før denne dato, kan opfattes som eksisterende installationer, og vil derfor være omfattet af kravet i afsnit 8. Kravet til eksisterende installationer træder ligeledes i kraft 1. januar 2007, og kravene skal være opfyldet senest 1. juli

83 sikkerhedsstyrelsen Bedre lavvoltlysinstallationer November 2006 Den 1. juli 2001 trådte stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 i kraft med detaljerede bestemmelser for lysinstallationer for ekstra lav spænding (lavvoltlysinstallationer). I det følgende beskrives de væsentligste krav og anvendelige installationsformer. Autorisationsansvar Faste installationer, herunder lavvoltlysinstallationer skal i henhold til elinstallatørloven udføres af autoriserede elinstallatører. Et belysningsarmatur kan imidlertid leveres som et samlesæt - med transformer, lamper, ledninger og en fyldestgørende monteringsvejledning. Det er så fabrikantens ansvar, at det færdige belysningsarmatur opfylder materielstandarderne, når det samles og opsættes i overensstemmelse med monteringsvejledningen. Sådanne samlesæt er typisk halogenbelysninger bestående af en transformer og 3 til 5 lamper, og de kan lovligt opsættes af andre end autoriserede elinstallatører. Fig. 1 Faste lavvoltinstallationer må kun udføres af autoriserede elinstallatører 85

84 Fig. 2 Transformer Byggesæt kan opsættes af andre end autoriserede elinstallatører Krav til udførelse Lavvoltlysinstallationer skal udføres efter de generelle bestemmelser i stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, suppleret med de særlige bestemmelser i kapitel 715. Egnet materiel til faste lavvoltlysinstallationer efter kapitel 715 Mange fejl opstår allerede i indkøbsfasen, idet man måske ikke helt har overvejet hvilket materiel der kan anvendes i faste lavvoltlysinstallationer. Er man i tvivl er det vigtigt at man i samråd med grossist eller fabrikant finder frem til det rigtige udstyr inden man foretager indkøb. Bagerst er vedlagt en huskeliste, indeholdende oplysninger af betydning for et korrekt indkøb. Samlinger i den faste lavvoltlysinstallation Før 1. januar 2000 var det accepteret, at samlinger var udført i fritsiddende samlemuffer, hvis trækaflastningen var tilvejebragt med fx strips eller besnøring. I dag skal samlinger i den faste lavvoltlysinstallation i henhold til de almindelige bestemmelser udføres i egnede kapslinger eller i lukkede forbindelsesrum i fastmonterede belysningsarmaturer. 86

85 sikkerhedsstyrelsen Fig. 3 Tilgængeligt loftrum med armaturer uden lukket forbindelsesrum tilsluttet den faste lavvoltlysinstallation i dåser via tilledninger. Fig. 4 Fast tilsluttet transformer anvendt direkte som tilslutningssted. 87

86 Et lukket forbindelsesrum er et lukket hulrum i belysningsarmaturet, hvori den faste installation kan indføres og afsluttes. Det kan fx også være en dåse, som fabrikanten har anbragt på armaturet, og som er egnet til indføring og afslutning af det anvendte ledningssystem. Samlinger skal normalt være tilgængelige på deres faste anbringelsessted, men såfremt der anvendes armaturer med lukket forbindelsesrum, accepteres det, at samlingerne først er tilgængelige, efter at armaturerne er trukket ud af deres indbygningshuller. Det gør monteringen lettere, hvis der anvendes egnede bøjelige ledninger, som naturligvis skal være fastholdt i armaturerne. Fig. 5 Lukket bygningshulrum med armaturer med lukket forbindelsesrum med mulighed for afslutning og videresløjfning af fast lavvoltlysinstallation, hvilket samtidigt muliggør placering af transformer i tilstødende rum. Nogle belysningsarmaturer leveres med to korte ledninger monteret på armaturet. Disse armaturer er principielt beregnet til anbringelse på en dåse, men Sikkerhedsstyrelsen tillader, at de to ledningsender samles med et kabel eller en bøjelig ledning i den faste installation med to presmuffer, omsluttet af en limende krympemuffe, som skal sikre beskyttelse og aflastning af de elektriske forbindelser. Der må naturligvis ikke laves videresløjfninger i presmufferne. 88

87 sikkerhedsstyrelsen Fig. 6 Etageadskillelse Fast installation forbundet til ledningsender (grisehaler) på belysningsarmaturet med presmuffer og forseglet med limkrympemuffe. Fig. 7 Ledningen mellem PL-dåse og lampe er fast installation og har dermed et tværsnit på mindst 1,5 mm 2 Cu. 89

88 Overstrømsbeskyttelse Også lysinstallationer for ekstra lav spænding skal være overstrømsbeskyttet. Elinstallatøren skal derfor sikre sig, at strømmen ved en kortslutning i endepunktet af en strømkreds er tilstrækkelig stor til at bevirke udkobling af det foransiddende beskyttelsesudstyr, inden der sker en skadelig opvarmning. Husk at udskiftelige sikringer o.l. skal være let tilgængelige, og at der ved sikringerne skal anbringes en tydelig og holdbar mærkning om højst tilladte mærkestrøm samt, at der ved tavlen skal forefindes en skematisk oversigt (plantegning), som viser placeringen og størrelsen af sikringer og transformere. Overstrømsbeskyttelsen af lavvoltlysinstallationen kan opnås på en af følgende måder: Smeltesikringer (lavspændingssikringer), finsikringer efter EN eller tilsvarende (fx bilsikringer efter ISO ). Disse sikringer kan være indbygget i transformeren/konverteren, således at hele enheden skal udskiftes, hvis sikringen brænder over. Speciel beskyttelsesudstyr til beskyttelse mod brandfare i henhold til Egnede konvertere, med indbygget sikkerhedskredsløb som løbende kontrollerer kredsens impedans og derved forhindrer at transformeren indkobles hvis kredsen er kortsluttet, vil opfylde kravene i kap. 43. Det fremgår ikke af transformerens/konverterens mærkning, om en evt. indbygget beskyttelse i transformeren kan anvendes til beskyttelse af ledningssystemet i lavvoltkredsen. Elinstallatøren skal derfor sikre sig, at transformeren har denne funktion ved henvendelse til forhandleren. Oplysningen kan eventuelt fremgå af monteringsvejledningen. Transformere hvis kortslutningseffekt ikke kan andrage en størrelse som kan frembringe en skadelig opvarmning af ledningssystemet;under forudsætning af transformeren kan tåle vedvarende kortslutning. S k(transformer) U n 1= Transformerens kortslutningseffekt Mærkespænding Lederens strømværdi 90

89 sikkerhedsstyrelsen Ledningssystemer I faste lavvoltlysinstallationer kan der anvendes isolerede ledere i rør, kabler og bøjelige flerleder ledninger, som opfylder konstruktionsbestemmelserne. Bøjelige flerleder ledninger skal i fast installation normalt mindst være almindelig kappeledning type H05 I lavvoltlysinstallationer tillades det, at der anvendes andre ledninger fx de hyppigt anvendte svagstrømsledninger (brilleledninger eller 8-tals ledninger). Bøjelige ledninger i lavvoltinstallationer behøver ikke at blive anbragt i rør ellerledningskanaler, selv om de er anbragt inden for rækkevidde, men der skal udvises påpasselighed ved anbringelsen, så de ikke udsættes for mekanisk overlast fx ved passage af skarpe kanter. I lavvoltlysinstallationer skal ledertværsnittet følge de generelle bestemmelser for faste installationer, hvilket medfører, at tværsnittet mindst skal være 1,5 mm 2 Cu. Dog tillades et tværsnit på 1 mm 2 Cu for bøjelige ledninger med en længde på højst 3 meter. Uisolerede ledere og ledere i nedhængte systemer skal have et ledertværsnit på mindst 4 mm 2. Strømværdier for ledere, og ledninger i lavvoltlysinstallationer, er de samme som i traditionelle lavspændingsinstallationer for 230 V. Tilledninger De almindelige bestemmelser for tilledninger gælder også for lavvoltlysinstallationer. Tilledninger skal derfor normalt have et mindste ledertværsnit på 0,75 mm_, må ikke føres gennem bygningsdele og skal være tilgængelige på hele deres længde. Tilledninger må heller ikke være unødvendigt lange, hvilket betyder, at transformerne eller dåserne skal anbringes i nærheden af armaturerne. På samme måde som for fast installation tillader Sikkerhedsstyrelsen, at de to korte ledninger på et belysningsarmatur samles med tilledningen med to presmuffer omsluttet af en limende krympemuffe. Belysningsarmaturer med fritsiddende klemmer eller samlemuffer er kun beregnet for tilslutning af tilledninger, idet den faste installations samlinger, som før beskrevet, skal afsluttes i egnede kapslinger eller lukkede forbindelsesrum. 91

90 Fig. 8 Tilgængeligt loftrum med armaturer uden lukket forbindelsesrum tilsluttet transformer via tilledninger. Fig. 8a Det er tilladt at forlænge tilledninger på fx lamper som leveres fra fabrikanten med to varmefaste ledninger, ved anvendelse af presmuffer og forsegling med limkrympemuffe, som vist på billedet. 92

91 sikkerhedsstyrelsen Tilledningerne fra armaturerne skal tilsluttes den faste lavvoltinstallation i det rum, hvor armaturet er anbragt (indbygningsspots betragtes som anbragt i både det rum, som de belyser, og det rum som de er indbygget i). Men det er ikke acceptabelt at føre tilledninger fra armaturer, placeret i fx et nedsænket loft, til en transformer under loftet eller ind i et tilstødende rum. Spændingsfald I lavvoltlysinstallationer er der krav om, at spændingsfaldet i den fastinstallerede del af lavvoltkredsen ikke må være større end 4 %. Spændingsfaldet beregnes fra transformerens sekundærside og frem til tilslutningsstedet, medens der ikke skal tages hensyn til spændingsfaldet i tilledninger. Spændingsfaldet vil dermed ofte blive den dimensionerende faktor for ledertværsnittet (se nedenstående tabel). mm 2 2 x 0,75 2 x 1,0 2 x 1,5 2 x 2,5 2 x 4,0 2 x 6 W m m m m m m 20 5,5 7,4 10,8 18,0 29,0 43,5 35 3,2 5,0 6,2 10,3 16,6 25,0 50 2,2 3,0 4,3 7,2 11,6 17,5 75 1,5 2,0 2,9 4,8 7,8 11, ,1 1,4 2,2 3,6 5,8 8, ,1 1,8 2,9 4, ,2 1,9 2,9 Spændingsfaldstabel for 12 V installation fra transformer via fast lavvoltinstallation til tilslutningssted. Husk at ledninger med et tværsnit på 0,75 mm2 ikke kan anvendes som fast installation. Ledere med et tværsnit på 1 mm2 kan anvendes som fast installation, hvis deres længde. 93

92 Beregningseksempel Fig. 9 10cm 12 V lampe 20 w 3 m 1,5 mm 2 PKAJ H VA Trafo 2 X 10 A sikr. 6 m 2 stk. 6 mm 2 PVT-ledere i rør Ovenstående eksempel viser en 10 m lang gang, hvor i der ønskes opsat 10 lavvollamper, hver med en effekt på 20 W. Installationen opsættes i en etageadskillelse, og det er ikke muligt at få adgang til denne, når lofterne er opsat. Der udføres derfor en fast lavvoltinstallation med et ledningssystem, som må anvendes i fast installation og som ikke har et tværsnit mindre end 1,5 mm2. Transformer og overstrømsbeskyttelsesudstyr placeres i et teknikrum, og samlingerne udføres i PL-loftdåser med blænddæksel. Belysningsarmaturerne er udført med lukket forbindelsesrum (kapslingsklasse mindst IP2X), som muliggør, at den faste installation kan afsluttes i disse. 94

93 sikkerhedsstyrelsen Kontrol af spændingsfald gennemføres således: P 20 Ib = = = 1,67 A Un 12 Ib (gruppe) = 5. Ib = 5. 1,67 = 8,33 A Ugruppe = Ib. 2. l. rl = 8, ,00308 = 0, V U (lampe) = Ib. 2. l. rl = 1, ,0121 = 0,121...V U max = = 0,48...V Σ U = 0, ,121 = 0,429 0,48 spændingsfald...ok Installationer i særlige områder Lavvoltbelysningsarmaturer og andet materiel i lavvoltinstallationer, som anvendes i særlige områder fx badeområder, skal opfylde de krav til kapslingsklasse, der kræves for materiel i disse områder. Når der er tale om indbygningsarmaturer, som befinder sig i flere områder, skal kapslingsklassen for begge områder opfyldes. Det medfører bl.a., at lavvoltspots placeret i område 2 i badeværelser mindst skal have kapslingsklasse IPX4, medens den del af armaturet som befinder sig uden for badeområdet kan være IP20. Lavvoltspots placeret i fx udhæng i det fri skal mindst have kapslingsklasse IPX1. og hvis der er risiko for vanddryp fra taget, skal der træffes foranstaltninger, så dette ikke påvirker belysningsarmaturet. Armaturerne skal have en synlig mærkning med kapslingsklasse, hvis denne er højere end IP20 (normaltæt) og alle nødvendige oplysninger for korrekt installation skal fremgå af monteringsvejledningen. 95

94 Fig. 10 Loftrum Bade-område 1 IPX4 IPX1 Lampe placeret under udhæng Det er tilladt at føre tilledninger til armaturet over vindplader i udhæng, såfremt tilledningerne ikke bliver fastklemt mellem tag og plade. Beskyttelse mod brand Den absolut største risiko ved lavvoltlysinstallationer er brandfaren som følge af de relativt store strømme i kredsene og den kraftige varmeudvikling fra armaturerne. Sikkerhedsstyrelsen registrerer hvert år brande forårsaget af lavvoltlysinstallationer. Det er en udbredt misforståelse, at disse installationer ikke frembyder nogen fare på grund af den lave spænding. De store strømme i lavvoltinstallationerne kan give anledning til brandfare ved samlinger, hvor der optræder dårlige forbindelser. Derfor er det særdeles vigtigt, at samlinger udføres i egnede kapslinger (dåser o.l.), og at tilledninger i begge ender aflastes for træk og sikres mod vridning. Desuden er det vigtigt, at den faste lavvoltin- 96

95 sikkerhedsstyrelsen stallation fastholdes med clips eller bøjler ved indføringen i dåser, transformere o.l. således, at et eventuelt træk i ledninger og kabler ikke medfører en trækpåvirkning af selve samlingen. Fig. 11 Fig. 12 Brand i loft forårsaget af lavvolt indbygningsspot Hvis der ikke skabes tilstrækkelig gode varmeafledningsforhold til bagsiden, er der stor risiko for at armaturet smelter eller brænder væk. Her var der ikke skabt den fornødne plads i isolations-materialet. Brandfaren ved belysningsarmaturerne skyldes den kraftige varmeudvikling fra de større lyskilder. Specielt ved indbygningsarmaturer skal man være opmærksom på at overholde de indbygningsmål, som fabrikanten af armaturerne foreskriver i monteringsanvisningen, således at armaturernes bagside ikke dækkes af isolering e.l. og derfor ikke kan slippe af med varmen. Belysningsarmaturer, der monteres på brændbart underlag fx listelofter, skal være tydeligt mærket med følgende F-mærke: F 97

96 Et armatur med denne mærkning må ikke dækkes af isoleringsmateriale. Fabrikanten kan dog angive mål fra sider og top på armaturet til isoleringsmaterialet, hvis han har udført varmeprøver under disse forhold. De oplyste indbygningsmål kan i nogle tilfælde overholdes ved at anbringe en lerurtepotte eller en af de specielle plastbokse, som findes på markedet, over bagsiden af det indbyggede armatur. Man kan også indbygge armaturet i en armaturdåse, som opfylder armaturfabrikantens krav til størrelse, og disse armaturdåser, må ligesom lerurtepotterne og plastboksene gerne tildækkes med isoleringsmateriale. Hvis armaturet tillades dækket af isolationsmateriale, skal det være mærket med følgende F-mærke: F Armaturdåser I mange tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at installere armaturet i en dåse, fx for at kunne anbringe transformeren ved armature, foretage afgreninger eller blot med det formål at holde den fornødne afstand til bygningsdele eller isolering. En dåse kan være en del af et bestemt indbygningsarmatur. Når armaturet er installeret i den pågældende dåse efter fabrikantens anvisning, overholder sammenbygningen de relevante krav til lukkede forbindelsesrum, beskyttelse mod stød, mekaniske påvirkninger og brand samt fri luftafstand omkring armaturet. Dåser kan også være beregnet til anvendelse sammen med indbygningsarmaturer i almindelighed. Sådanne dåser skal overholde EN for dåser og kapslinger, og de skal være CE mærket. Ved brug af sådanne dåser skal der tages hensyn til de afstandskrav fra sider og top til isolering og bygningsdele, som armaturfabrikanten har pligt til at oplyse, for at armaturet kan installeres på samme måde, som det er 98

97 sikkerhedsstyrelsen prøvet. Såfremt dåsen har en sådan størrelse, at de oplyste afstandskrav til dåsens bund og sider er opfyldt, må dåsen gerne være omgivet af isolering. Ved anvendelse af sådanne dåser skal man være opmærksom på, at stærkstrømsbekendtgørelsens krav til den højeste ledertemperatur for den pågøldende lederisolation skal Forsyning af faste lavvoltinstallationer Lavvoltinstallationen forsynes normalt fra en transformer eller converter, som er tilsluttet 230 V installationen. Når der er tale om en fast lavvoltinstallation, skal transformeren eller converteren være fastgjort, og tilslutningen til 230 V installationen skal være en fast forbindelse. Man kan vælge at afslutte den faste 230 V installation direkte i tilslutningsklemmerne på transformeren eller converteren hvilket vil medføre, at klemmerne skal være beregnet til et ledertværsnit på 1,5 mm2. Det er imidlertid også tilladt at slutte transformeren eller converteren til fx en udløbsroset med en tilledning på 0,75 mm2 når man i øvrigt overholder de generelle krav til tilledninger. Generelt En god huskeregel ved udførelse af lavvoltlysinstallationer er, at installationerne skal udføres efter de samme retningslinier, som gælder for traditionelle lavspændingsinstallationer ved 230 V. Følg altid fabrikantens anvisninger og vær i øvrig opmærksom på bygningsreglementets krav til dampspærrer. God arbejdslyst! Poul Mikkelsen & Steen Søgaard Sikkerhedsstyrelsen 99

98 Huskeliste som kan anvendes ved indkøb af elektrisk materiel til lavvoltinstallationer Transformer: skal være en SELV -transformer eller -converter (sikkerhedstransformer) skal være udført i overensstemmelse med EN eller EN skal kunne fastmonteres transformeren skal kunne optage mindst 1,5 mm2 ledning Konvertere udført efter EN og EN som monteres på brændbart underlag, skal enten være F-mærkede eller have en temperaturmærkning, der er mindre end eller lig med 130 C. Mærkningen er anbragt i en trekant på spidsen. Den anbefalede temperatur er 110 C. Ledningssystem: isolerede ledninger i rør eller ledningskanalsystemer kabler bøjelige ledninger systemer for belysning med ekstra lav spænding i henhold til EN kontaktskinner i henhold til EN Overstrømsbeskyttelse: Smeltesikringer (lavspændingssikringer), finsikringer efter EN eller tilsvarende (fx bilsikringer efter ISO ). Disse sikringer kan være indbygget i transformeren/konverteren, således at hele enheden skal udskiftes, hvis sikringen brænder over. Specielt beskyttelsesudstyr til beskyttelse mod brandfare i henhold til Egnede konvertere - med indbygget sikkerhedskredsløb som løbende kontrollerer kredsens impedans og derved forhindrer, at transformeren indkobles, hvis kredsen udsættes for en overstrøm - vil opfylde kravene i kapitel 43. (skal fremgå tydeligt af monteringsvejledningen eller på anden måde oplyses af fabrikanten). Transformere hvis kortslutningseffekt ikke kan andrage en størrelse, som kan frembringe en skadelig opvarmning af ledningssystemet. 100

99 sikkerhedsstyrelsen S k (Transformer) U n 1= Transformerens kortslutningseffekt Mærkespænding Lederens strømværdi Under forudsætning af transformeren kan tåle vedvarende kortslutning. Hvorvidt en evt. indbygget beskyttelse i transformeren/konverteren kan anvendes til beskyttelse af ledningssystemet i lavvoltkredsen, kan ikke ses af transformerens mærkning. Det skal derfor fremgå af den medfølgende vejledning eller på anden måde oplyses af fabrikanten, hvis man vil bruge denne metode.. Belysningsarmaturer: Skal være i overensstemmelse med EN Skal være forsynet med F-mærke, hvis de skal opsættes på brandbart underlag. F-mærket skal være anbragt på armaturet (behøver dog ikke være synligt når armaturet er monteret). Armaturer med følgende mærkning må ikke dækkes af isolationsmateriale: F Armaturer der monteres, således at de er fuldstændigt omsluttet af isolermateriale, skal være mærket på følgende måde: F Være udført med lukket forbindelsesrum med en kapslingsklasse på mindst IP2X, hvis de skal anvendes til afslutning eller videresløjfning af den faste installation. Listen er ikke udtømmende, men indeholder en kort sammenfatning af de krav angivet i kapitel 715, som vil kunne få betydning i indkøbssituationen. 101

100 Forsamlingslokaler og fælles adgangveje Artiklen fra Sikkerhedsstyrelsen er bragt i Electra oktober 2006 af Torben Skødt Der stilles særlige krav til de elektriske installationer i forsamlingslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje. Kravene gælder steder, hvor det ikke kan accepteres, at alt lyset slukker som følge af en enkelt fejl i installationen. Og steder, hvor det elektriske materiel ikke må medføre en væsentlig forøget brandbelastning. Brug af kapitel 804 Bestemmelserne gælder ikke kun for nye installationer, men også eksempelvis for en tilbygning til en butik, en udvidelse på et plejehjem eller etablering af en udstilling. Forsamlingslokaler er lokaler, hvor mere end 50 personer lejlighedsvis samles eller mødes uden at være tilknyttet som ansatte. Sådanne lokaler kan fx være i teatre, biografer, restaurationer, diskoteker, selskabslokaler, mødelokaler, udstillingslokaler, kirker, idrætshaller m.v. Butikker og lignende salgslokaler i er også eksempler på steder, hvor kapitel 804 skal anvendes. For undervisningslokaler gælder bestemmelserne også, men kun for lokaler, der forventes benyttet af mere end 50 personer Trappe- og gangarealer indendørs og udendørs, som er fælles for flere lejligheder, lejemål og andre enheder er eksempler på fælles adgangsveje. Gange inde i de enkelte enheder eller lejemål betragtes derimod ikke som fælles adgangsveje, men kan være omfattet af bestemmelserne for flugtveje. Opdeling af installationen Lysinstallationen skal fordeles på mindst to grupper, og en eventuel styrestrøm skal forsynes fra sin egen gruppe. Forsamlingslokaler, undervisningslokaler fælles adgangsveje og flugtveje skal have hver sine grupper, der dog gerne må være fælles for flere af de pågældende lokaler eller fælles adgangsveje. Hvis der bruges fejlstrømsafbrydere til beskyttelse mod indirekte berøring, skal hver gruppe have sin egen fejlstrømsafbryder, som ikke må omfatte andet end den pågældende belysning. 102

101 sikkerhedsstyrelsen Hensigten med denne bestemmelse er, at en fejl i én del af installationen, som ikke har noget med den pågældende belysning at gøre, ikke må have indflydelse på belysningens funktion. En løsning kan være at bruge fast monteret lamper af klasse II, da man så kan undgå kravet om anvendelse af fejlstrømsafbrydere til beskyttelse mod indirekte berøring. Er der tilstødende lokaler, fx toiletter og garderober i forbindelse med forsamlingslokaler, butikker eller undervisningslokaler, hvortil publikum har adgang, og som indeholder mere end tre armaturer, gælder bestemmelserne også for disse lokaler. Beskyttelse mod brand Hvis måler- og gruppetavler placeres i forsamlingslokaler og fælles adgangsveje, skal man være opmærksom på, at der er krav til kapslingens bestandighed alt efter tavlens størrelse. Der er endvidere krav om, at lamper som placeres i indvendige fælles adgangsveje i beboelsesejendomme skal bestå af selvslukkende materiale, med mindre de er placeret uden for rækkevidde, dvs. mindst 2,5 meter over gulvplan. Særlige bestemmelser for forsamlingslokaler Afbrydere, sikringer og andet beskyttelsesudstyr må ikke placeres tilgængeligt for publikum i forsamlingslokaler, butikker og undervisningslokaler. Undervisningslokaler til mindre end 50 personer er ikke omfattet af kapitel 804, og bestemmelsen gælder således ikke for disse lokaler. Særlige bestemmelser for fælles adgangsveje Styrestrømmen til tænding af lyset skal være forsynet fra en selvstændig gruppe og må ikke være beskyttet af en fejlstrømsafbryder, der omfatter andre grupper. Belysningen i fælles adgangsveje kan tændes ved hjælp af trykkontakter anbragt på hvert repos i trappeopgange og inde i boligerne. Hver trykkontakt skal tænde samtlige armaturer. Alternativt kan der bruges bevægelsesfølere, som registrerer om der er personer i den fælles adgangsvej. Bevægelsesfølerne skal anbringes, så de dækker hele den fælles adgangsvej, og skal i trappeopgange som minimum tænde lyset på den repos 103

102 man befinder sig på samt reposen over og under, sådan at man ikke bevæger sig ind i et mørkt område. Kravet om trykkontakter inde i boliger gælder også selv om man anvender bevægelsesfølere. Er lyset stedsebrændende, eller styret ved hjælp af skumringsrelæ, kan trykkontakter i den fælles adgangsvej og i boliger udelades, mens de skal være der, hvis lyset styres af et ur. Man må ikke kunne slukke lyset i fælles adgangsveje ved hjælp af trykkontakter, derfor er tænding med kip-relæ ikke tilladt. Lyset i indgangspartier uden dagslysindfald skal være stedsebrændende. Er der dagslysindfald skal lyset være tændt i lygtetændingstiden. Porttelefon og trykkontakt I boliger opsættes ofte porttelefonanlæg med indbygget trykkontakt til at tænde lys i de fælles adgangsveje. Sikkerhedsstyrelsen tillader, at trykkontakten i porttelefonen kan bruges til dette formål, men man skal være opmærksom på, at styrestrømmen der anvendes til trykkene på reposerne, ikke også kan anvendes til forsyning af porttelefonanlægget. Hvis porttelefonanlægget senere udskiftes til en type uden denne trykkontakt, skal der naturligvis installeres en trykkontakt i lejligheden. Da kun autoriserede elinstallatører må servicere og vedligeholde el-installationer, skal der være en tydelig afgrænsning mellem den faste installation og porttelefonanlægget, sådan at anlæggene ikke kan forveksles i forbindelse med service. 104

103 sikkerhedsstyrelsen Hvem har ansvaret for maskinen? Maskiner i industrien er ofte komplekse. Når der tilmed er flere forskellige aktører involveret, så er fejlmulighederne store. Typisk er både maskinfabrikanter, elinstallatører og ejere involveret. Og der bliver begået fejl, selvom de fleste kunne være undgået. Forhistorien er, at virksomheden køber en maskine, måske i Sverige eller Tyskland, og får den leveret. Maskinen skal have noget strøm, og derfor kontakter virksomheden en elinstallatør, og beder ham om lige at smutte forbi og sætte maskinen til. Hvis virksomheden selv har en elinstallatør, forventes han naturligvis at klare jobbet. Præcis her opstår baggrunden for ét af de mest almindelige problemer, jeg støder på i forbindelse med eftersyn af maskiner i industrien. Elinstallatørens forhåndsinformation er måske blot, at maskinen har nogle ledige klemmer, og han lige skal trække et kabel. Skal elinstallatøren blot tilslutte maskinen er der normalt ingen problemer, men består maskinen af flere enheder eller enkeltdele, skal han tænke sig om. Ved at udføre tilslutningen og sammenkoblingen af de enkelte dele risikerer elinstallatøren at være godt på vej til at blive fabrikant af maskinen, fordi han ændrer på maskinen. Elinstallatøren er helt utilsigtet på vej ind i nogle problemer med langtrækkende konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at hver gang en elinstallatør har med maskiner at gøre, skal han overveje følgende: Hvad er det jeg skal? Hvilken rolle har jeg? Er jeg maskinfabrikant eller er jeg elinstallatør? Et spørgsmål om ansvar Den faste grundregel er, at der ikke må tilkobles noget som helst, før elinstallatøren har undersøgt de tekniske data, og om der findes overensstemmelseserklæring for den konkrete maskine. Det drejer sig med andre ord om, at finde ud af, om der er andre, der allerede har taget ansvaret for, at maskinen overholder gældende krav. Og ikke mindst hvor langt dette ansvar rækker ved den konkrete maskine, fordi der kan være store forskelle. Det centrale er, om der eksisterer en overensstemmelseserklæring eller om der blot er fremstillet en komponenterklæring. En del maskinfabrikanter udarbejder en overensstemmelseserklæring, som gælder for den færdige og komplette maskine på fabrikken, hvor maskinen skal anvendes. I sådanne tilfælde kan elinstallatøren tilslutte maskinen uden problemer, når blot han følger fabrikantens anvisninger, fordi maskinfabrikanten har påtaget sig ansvaret. Men tit og ofte er der 105

104 kun lavet en komponenterklæring, hvori der står: Denne maskine må først tilsluttes eller indgå i en maskine, såfremt der udfærdiges en overensstemmelseserklæring, af en fabrikant, som påtager sig det endelige ansvar. Her falder mange installatører i vandet. De tilslutter bare maskinen. Men papirarbejdet er ikke i orden, og sådan en maskine er ulovlig. Forsyningsadskilleren En af de gentagne faldgrupper ses typisk i forbindelse med manglende forsyningsadskiller foran maskinen. Fabrikanten har blot skrevet en komponenterklæring, og i monteringsanvisningen noteret, at forsyningsadskilleren ikke leveres med. I stedet kal elinstallatøren levere forsyningsadskilleren, og hvis elinstallatøren tilslutter maskinen uden at se i papirerne, er han godt på vej til, at skifte kasket og blive maskinbygger med ansvar for overensstemmelseserklæringen. Skillepunktet er nemlig tilgangsklemmerne på forsyningsadskilleren. Fra og med forsyningsadskilleren er det maskininstallationer, og her er det maskinbyggerens ansvar, at maskinen overholder de lovmæssige krav. Derfor skal elinstallatøren altid huske at spørge sig selv, om han nu er på vej til at blive maskinbygger. Her skal man jo ikke glemme, at forsyningsadskilleren skal sikre, at maskinen kan afbrydes (med anvendelse af hængelås), således serviceringen kan foregå, mens maskinen er ude af drift. Opstår der en ulykke, hvor en maskine er tilkoblet uden forsyningsadskiller, vil der ud over de menneskelige skader også blive gennemført en sag om, hvem der rent faktisk har ansvaret for maskinen og ulykken. Ledningsidentifikationen Nogle elinstallatører vælger at blive maskinfabrikanter eller måske blot delfabrikanter, og begge roller kan man kan man jo sagtens have. Blot skal man sørge for at udføre de teknisk rigtige løsninger. Jeg oplever, at problemerne i høj grad handler om manglende ledningsidentifikation. Reglerne i maskinsikkerhedsstandarden siger, at enhver ledning på en maskine umiddelbart skal kunne identificeres. I nogle tilfælde kan en ledning faktisk umiddelbart identificeres i hele dens udstrækning, og så er denne metode fuldt lovlig. Men i virkelighedens verden er der flere hundrede ledninger i en maskine, og så er mærkning af samtlige ledninger den bedste løsning. Endelig skal den ansvarlige med sit navnetræk på overensstemmelseserklæringen stå inde for, at der findes dokumentation i form af tegninger, betjeningsvejledninger, vedligeholdsanvisninger mv. til maskinen, og at alt overholder de gældende krav. 106

105 sikkerhedsstyrelsen Europæiske krav Der findes en del eksempler på f.eks. udenlandske maskinfabrikanter, som hævder at ledningsidentifikation ikke er et krav i f.eks. Tyskland eller Frankrig, men der gælder de samme regler i hele Europa. Det er klart, at det kan volde problemer at få udenlandske fabrikanter til forstå, at de skal lave ledningsidentifikation på maskiner, som opstilles i Danmark - ja i hele Europa. Derfor er det helt centralt, at installatører, maskinfabrikanter og ejere er meget grundige og altid sørger for at få placeret ansvaret for maskinen i tide. I nogle tilfælde kan fejlene koste mange penge at rette op på, og reelt har alle involverede parter et stort problem, hvor både troværdighed og samarbejdsrelationer er på spil. For hvem skal betale? Kort sagt: Stil spørgsmålet: Hvem har ansvaret for maskinen? Det er bedre at være på forkant end på bagkant. Fakta Maskindirektivet (MD) er et CE-mærkningsdirektiv, og det betyder, at maskinen ikke må markedsføres og tages i brug, før den over for myndighederne er erklæret i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav samt alle andre relevante krav i MD og andre relevante CE-mærkningsdirektiver, f.eks. Lavspændingsdirektivet og EMC-direktivet. CE-mærket er fabrikantens tilkendegivelse over for myndighederne af, at kravene i CE-mærkningsdirektiverne overholdes. Maskiner må først CE-mærkes efter overensstemmelseserklæringen er underskrevet, og overensstemmelseserklæringen må først underskrives, når maskinen er udført i overensstemmelse med direktiverne, herunder at dokumentationen er færdiggjort. MD s standarder er delt op i tre typer, A-, B- og C-standarder. Blandt B standarderne er EN Elektrisk materiel på maskiner (1997) vedr. ledningsidentifikation. Standarden siger, at enhver leder skal kunne identificeres ved hver klemmeforbindelse i overensstemmelse med den tekniske dokumentation. Det betyder, at der ifølge EN punkt ikke er et ensidigt krav om mærkning af ledere, men derimod et entydigt krav om identifikation, og til identifikation er der så forskellige metoder, f.eks. form, farve, placering og mærkning. Lever maskinanlægget med tilhørende dokumentation op til dette krav om identifikation, kan fabrikanten erklære anlægget i overensstemmelse med Maskindirektivets væsentlige sikkerhedskrav på dette område, ved anvendelse af EN (1997). Står man med dokumentationen i hånden og skal udskifte en komponent - uanset hvilken - i styretavlen, skal der således ikke kunne opstå tvivl om, hvordan lederne skal placeres, når de skal monteres på den nye komponent. 107

106 108