ATEX-VEJLEDNING (1. UDGAVE)

Transkript

1 ATEX-VEJLEDNING (1. UDGAVE) VEJLEDNING I ANVENDELSE AF RÅDETS DIREKTIV 94/9/EF AF 23. MARTS 1994 OM INDBYRDES TILNÆRMELSE AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM MATERIEL OG SIKRINGSSYSTEMER TIL ANVENDELSE I EKSPLOSIONSFARLIG ATMOSFÆRE MAJ 2000

2 - 2 - BEMÆRKNINGER 1. Denne vejledning er tænkt som en håndbog for alle parter, som direkte eller indirekte berøres af direktiv 94/9/EF, der sædvanligvis kaldes ATEX-direktivet (ATEX = Atmosphères Explosibles ). Opmærksomheden henledes på, at hensigten alene er at lette anvendelsen af direktiv 94/9/EF, og at det er direktivets tekst, som er retskraftig. Dette dokument er ikke en retskraftig fortolkning af direktivet. Det kan imidlertid benyttes som et opslagsværk, som sikrer, at direktivet anvendes på ensartet måde af alle involverede. Det er hensigten, at vejledningen skal medvirke til at sikre den frie bevægelighed for varer 1 i Den Europæiske Union 2 gennem de forklaringer og præciseringer, som medlemsstaternes regeringseksperter i enighed samt andre berørte parter er nået frem til. Eksistensen af disse harmoniserede fortolkninger forventes at nedbringe anvendelsen af beskyttelsesklausulen til et minimum, i det mindste i tilfælde, hvor anvendelsen skyldes divergerende fortolkninger. 2. Vejledningen er udarbejdet af de kompetente tjenester i Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik i samarbejde med en gruppe regeringseksperter fra medlemsstaterne, repræsentanter for den europæiske industri, de europæiske standardiseringsorganer samt organisationer, som er betroet tekniske opgaver i forbindelse med tredjepartsmellemkomst i procedurerne for overensstemmelsesvurdering. 3. Vejledninger er offentligt tilgængelige men ikke bindende i samme forstand som retsakter vedtaget af Fællesskabet. De retligt bindende bestemmelser er dem, der er afledt af direktiv 94/9/EF. 4. Henvisninger til CE-mærket og EF-overensstemmelseserklæringen i denne vejledning vedrører alene direktiv 94/9/EF. For at produkter henhørende under direktiv 94/9/EF kan markedsføres i EU, skal al anden relevant lovgivning også anvendes. 1 2 I denne vejledning forstås ved varer materiel, sikringssystemer, udstyr anordninger, komponenter og kombinationer heraf som defineret i direktiv 94/9/EF. I henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) (Rådets og Kommissionens Beslutning 94/1/EF af 13. december 1993, EFT L 1 af 3. januar 1994, s. 1) skal Liechtensteins, Islands og Norges områder, hvad angår gennemførelsen af direktiv 94/9/EF, anses for ligeværdige med Fællesskabets område. Når udtrykket Fællesskabets område anvendes i denne vejledning, gælder der det samme for EØS's område.

3 - 3 - INDHOLD SIDE 1. INDLEDNING Almindelige bemærkninger Overgangsperiode FORMÅLET MED ATEX-DIREKTIVET 94/9/EF HOVEDBEGREBER Markedsføring af ATEX-produkter Ibrugtagning af ATEX-produkter Fabrikant Produktion af ATEX-produkter til egen brug Bemyndiget repræsentant Andre personer, som er ansvarlige for markedsføringen Materiel Aggregater Aggregater som er fuldt beskrevne konfigurationer af dele Aggregater med forskellige konfigurationer Installationer Elektrisk materiel Autonom funktion Sikringssystemer Komponenter I HVILKE TILFÆLDE FINDER DIREKTIV 94/9/EF ANVENDELSE? ATEX-analyse Er den pågældende eksplosionsfarlige atmosfære omfattet af direktiv 94/9/EF? Hvilke arter af produkter er omfattet af direktiv 94/9/EF? Fastlæggelse af materielgruppe og materielkategori Materielgruppe I Materielgruppe II Beskyttelseniveau for forskellige materielkategorier Risikovurdering for produkter Klassificering MATERIEL, SOM UDTRYKKELIG ER UNDTAGET FRA DIREKTIV 94/9/EF ANVENDELSE AF DIREKTIV 94/9/EF SIDELØBENDE MED ANDRE DIREKTIVER, SOM MÅTTE FINDE ANVENDELSE ANVENDELSE AF DIREKTIV 94/9/EF PÅ BRUGTE, REPAREREDE ELLER ÆNDREDE PRODUKTER OG PÅ RESERVEDELE PROCEDURER FOR OVERENSSTEMMELSESVURDERING Produkter, som er i overensstemmelse med direktiv 94/9/EF 8.2 Kvalitetssikring og kvalitetskontrol i produktionsfasen 8.3 Undtagelsesvis fravigelse fra procedurerne for overensstemmelsesvurdering 9. UDPEGELSE AF BEMYNDIGEDE ORGANER

4 OVERENSSTEMMELSESDOKUMENTER Dokumenter, som udstedes af fabrikanten EF-overensstemmelseserklæring Attestering 3 af overensstemmelse for komponenter Dokumenter, som ledsager produktet Dokumenter, som udstedes af det bemyndigede organ MÆRKNING AF MATERIEL CE-mærke Supplerende mærker Særlige mærker Supplerende mærker Mærkning af små komponenter Eksempler på mærkning BESKYTTELSESKLAUSULEN OG DEN TILKNYTTEDE PROCEDURE 13. HARMONISEREDE EUROPÆISKE STANDARDER Standarder, som offentliggøres i EF-Tidende Standardiseringsprogram Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3.1: Bilag 3.2: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Teksten til direktiv 94/9/EF Henvisninger til nationale retsakter, som er afledt af direktiv 94/9/EF Liste over kompetente myndigheder, som er Kommissionen bekendt Centrale kontaktpunkter, som varetager gennemførelsen af direktiv 94/9/EF i medlemsstaterne og EØS-staterne. Liste over bemyndigede organer Liste over harmoniserede standarder Standardiseringsprogram, som er udfærdiget af Kommissionen med henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder i medfør af direktiv 94/9/EF for ikkeelektrisk materiel Standardiseringsprogram, som er udfærdiget af Kommissionen med henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder i medfør af direktiv 94/9/EF for elektrisk materiel Spørgsmål og svar vedrørende anvendelsen af direktiv 94/9/EF, herunder væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav Nyttige adresser Bemærkning: Oplysningerne i bilag 3 til 10 var korrekte pr. maj Se Corrigenda til den engelske udgave af direktiv 94/9/EF (EFT L 21 af ).

5 INDLEDNING 1.1 Almindelige bemærkninger Formålet med denne vejledning er at præcisere visse forhold og procedurer, som er omhandlet i direktiv 94/9/EF 4 om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. Denne vejledning bør anvendes i sammenhæng med direktivet og med Europa-Kommissionens Vejledning i anvendelsen af de direktiver, der er udarbejdet på grundlag af den nye metode og den globale metode" ("den blå vejledning"). Denne vejledning henvender sig ikke kun til medlemsstaternes kompetente myndigheder, men også de vigtigste berørte økonomiske beslutningstagere som fabrikanter, brancheforeninger, de organer, som varetager udarbejdelsen af standarder, og de, som varetager procedurer for overensstemmelsesvurdering. Først og fremmest skal dette dokument sikre, at direktivet, når det anvendes korrekt, fører til fjernelse af de hindringer og vanskeligheder for den frie omsætning (frie bevægelighed) af varer inden for Den Europæiske Union (se fodnote 2), som nogen af de berørte grupper kan komme ud for, hvad angår de aspekter, som vedrører tilstedeværelse af eksplosionsfarlig atmosfære. Det må påpeges, at udredningerne i denne vejledning alene vedrører anvendelsen af direktiv 94/9/EF, medmindre andet er angivet. Alle berørte parter må være opmærksomme på, hvilke andre krav, der ligeledes kan finde anvendelse (se kapitel 6). Direktiv 94/9/EF, som er et direktiv efter den nye metode, fastlægger væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav og overlader den tekniske formulering af de pågældende i direktivet til standarder, først og fremmest harmoniserede europæiske standarder. Direktiv 94/9/EF er et direktiv med total harmonisering, dvs. dets bestemmelser erstatter den eksisterende divergerende nationale og europæiske lovgivning om de samme emner, således som det nu er fastlagt i direktiv 94/9/EF. Direktiv 94/9/EF skulle være afledt i national lovgivning pr. 1. september Dets bestemmelser har (kun på frivillig basis) fundet anvendelse siden den 1. marts Direktiv 94/9/EF dækker imidlertid et så bredt område, at der er et udtalt behov for en overgangsperiode for at sikre en glidende overgang til en ordning, der omfatter hele Fællesskabet og bygger på den nye metode. 1.2 Overgangsperiode Ved vedtagelsen af direktiv 94/9/EF gav Rådet mulighed for en overgangsperiode frem til 30. juni I denne overgangsperiode indtil 30. juni 2003 kan fabrikanterne vælge at markedsføre og/eller tage i brug: i. produkter, som er produceret i overensstemmelse med direktiv 94/9/EF, hvorved den frie bevægelighed for produkterne er sikret i henhold til direktivet; eller, ii. produkter, som er produceret i overensstemmelse med nationale bestemmelser, som var gældende i fabrikantens stat på den dato, da direktivet blev vedtaget (dvs. den 23. marts 1994), hvorved den frie bevægelse for materiel er garanteret i henhold til EF-traktatens artikel 28, dog med den eventuelle undtagelse, som der gives mulighed i artikel 30; eller, 4 EFT L 100 af

6 - 6 - iii. iv. elektrisk materiel, som er bestemt til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, og som anvender bestemte typer af sikringssystemer, produceret i overensstemmelse med Rådets direktiv 79/196/EF efter den gamle metode 5 (som ændret ved Kommissionens direktiver 84/47/EØF 6, 88/571/EØF 7, 94/26/EF 8 og 97/53/EF 9 ); eller elektrisk materiel, som er bestemt til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner, og som er produceret i overensstemmelse med Rådets direktiv 82/130/EØF efter den gamle metode 10 (som ændret ved Kommissionens direktiv 88/35/EØF 11, 91/269/EØF 12, 94/44/EF 13 og 98/65/EF 14 ). I overgangsperioden kan fabrikanten vælge mellem ovennævnte muligheder, men overensstemmelse med direktiv 94/9/EF vil sikre fri bevægelighed for produkterne i EU. Direktiv 94/9/EF finder anvendelse på produkter produceret både i og uden for EU. Det såkaldte rammedirektiv om eksplosionsfarlig atmosfære 76/117/EØF indførte procedurer, som en fabrikant kunne anvende i forbindelse med elektrisk udstyr konstrueret til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. Rammedirektivet blev suppleret med særdirektiver, som direkte henviser til harmoniserede europæiske standarder. Det første af særdirektiverne var 79/196/EØF (se iii. ovenfor). I 1982 vedtoges endnu et direktiv (82/130/EØF) vedrørende elektrisk materiel, som var bestemt til anvendelse under jorden i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner Dette direktiv er almindelig kendt under navnet Gassy Mines -direktivet. Direktivet vedrører også sådant materiel, som anvendes i installationer over jorden til sådanne miner (se iv. ovenfor). Både det første særdirektiv og Gassy Mines -direktivet er blevet underkastet en række yderligere direktiver gennem ændringer og tilpasninger til den tekniske udvikling, som giver fabrikanterne mulighed for at bruge de seneste udgaver af de harmoniserede standarder, som er angivet i disse yderligere direktiver. 15. Allerede udstedte overensstemmelsesattester er dog fortsat gyldige (medmindre de udløber inden) til og med 30. juni 2003, efter hvilken dato direktiv 94/9/EF bliver ufravigeligt 16. Harmoniserede standarder, som forventes at give mulighed for formodning om overensstemmelse med direktiv 94/9/EF, bør tilvejebringes snarest, senest når dette direktiv bliver ufravigeligt. I mangel af harmoniserede standarder skal der anvendes passende løsninger for at opfylde væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav. Efter 30. juni 2003 skal alle produkter, som markedsføres eller tages i brug, være i overensstemmelse med direktiv 94/9/EF, da både de gamle direktiver om eksplosionsfarlig atmosfære og de natio EFT L 43 af EFT L 31 af EFT L 311 af EFT L 157 af EFT L 257 af EFT L 59 af EFT L 20 af EFT L 134 af EFT L 248 af EFT L 257 af Opmærksomheden henledes på, at når først en liste er erstattet, kan man (efter en overgangsperiode) ikke længere vælge de tidligere versioner til at attestere overensstemmelsen med det pågældende gamle direktiv om eksplosionsfarlig atmosfære. En undtagelse herfra er den bestemmelse i bilag B til direktiv 82/130/EØF, som udgør ændringer af europæiske standarder. Til orientering blev de seneste tilpasninger til den tekniske udvikling af direktiv 79/196/EØF beskrevet i direktiv 97/53/EF af 11. september Heri anføres andenudgaverne af EN serien af standarder, og E -generationen af overensstemmelsesattester er nu til rådighed. Direktiv 82/130/EØF er nu ændret ved direktiv 98/65/EF.

7 - 7 - nale bestemmelser i hele EU da er ophævet. Direktiv 94/9/EF vil finde anvendelse på alle produkter, som hører ind under de gamle direktivers område og derudover omfatte ikke-elektriske produkter og produkter til brug i støvholdigt miljø, hvor der er eksplosionsfare. Direktiv 94/9/EF finder anvendelse på produkter, som markedsføres i EU, uanset om de er produceret i eller uden for Fællesskabet. For elektrisk materiel vil de nuværende harmoniserede standarder, således som de er opført i de gamle direktiver om eksplosionsfarlig atmosfære, givetvis være nyttige som et skridt mod at godtgøre overensstemmelse med direktiv 94/9/EF, indtil der foreligger et komplet sæt harmoniserede standarder for så vidt angår direktiv 94/9/EF. Efterhånden som standarderne i de gamle direktiver med ændringer (jf. fodnote 17) i sig selv dækker en række væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav (foreskrevet i direktiv 94/9/EF), vil det måske være lettere for producenterne at benytte disse udgaver og derudover anvende supplerende foranstaltninger for de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som endnu ikke er omfattet af harmoniserede standarder. Navnlig gælder dette i overgangsperioden. BESTEMMELSER UNDER DEN GAMLE OG DEN NYE METODE I OVERGANGSPERIODEN 1. marts10. oktober 30. september 30. juni DEN GAMLE METODE Direktiv 94/26/EF om tilpasning til tekniske udvikling af direktiv 79/196/EØF (liste over harmoniserede standarder af generation D) Direktiv 97/53/EF om tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 79/196/EØF (liste over harmoniserede standarder af generation E) Direktiv 82/130/EØF som tilpasset ved direktiv 98/65/EF (liste over harmoniserede standarder af generation D og E) DEN NYE METODE Direktiv 94/9/EF FORKLARING: Certificering Markedsføring og/eller ibrugtagning Reservedele (se kapitel 7 i denne vejledning) medmindre de anses for materiel, komponenter eller sikringssystemer ifølge direktiv 94/9/EF

8 FORMÅLET MED ATEX-DIREKTIVET 94/9/EF Formålet med direktiv 94/9/EF er at sikre fri bevægelighed inden for EU for de produkter, det finder anvendelse på. Derfor indeholder direktivet, baseret på EF-traktatens artikel 95, bestemmelser om harmoniserede forskrifter og metoder til fastlæggelse af overensstemmelse. I direktivet konstateres det, at for at fjerne handelshindringer gennem den nye metode, som er fastlagt i Rådets afgørelse af 7. maj , må der fastsættes væsentlige krav til sikkerhed og andre relevante egenskaber, som sikrer et højt beskyttelsesniveau. Disse væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav er opstillet i direktiv 94/9/EF i bilag II. Efter den 30. juni 2003 må produkter kun markedsføres på EU's område og frit omsættes og benyttes, således som de er konstrueret og bestemt til i det pågældende forventede miljø, hvis de er i overensstemmelse med direktiv 94/9/EF (og anden relevant lovgivning). Det skal bemærkes, at direktiv 94/9/EF for første gang fastlægger væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav for ikke-elektrisk materiel, som er bestemt til brug i eksplosionsfarlig atmosfære, og materiel bestemt til brug i et miljø, som er eksplosionsfarligt på grund af støvrisici, samt for anordninger, som er bestemt til anvendelse uden for eksplosionsfarlig atmosfære, men er nødvendige for eller bidrager til, at materiellet og sikringssystemerne kan fungere sikkert i forbindelse med eksplosionsrisici. Her er området blevet udvidet i forhold til de eksisterende nationale bestemmelser. Der vil i de følgende kapitler blive redegjort nærmere for kravene til overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 94/9/EF. 3. HOVEDBEGREBER 18 I denne vejledning forstås ved produkt : materiel, sikringssystemer, anordninger, komponenter og kombinationer heraf. Det må understreges, at direktiv 94/9/EF lægger forpligtelser på den person, som bringer produkter på markedet og/eller tager dem i brug, hvad enten dette er producenten, dennes bemyndigede repræsentant, importøren eller nogen anden ansvarlig person. Direktivet fastlægger ikke regler for brug af materiel i eksplosionsfarlig atmosfære. Brug af materiel i eksplosionsfarlig atmosfære er reguleret ved direktiv 89/655/EØF. Kort fortalt bestemmes det i dette direktiv, at produkter kun må anvendes, hvis de er i overensstemmelse med de relevante direktiver (artikel 95-direktiver), som finder behørig anvendelse på produktet på det tidspunkt, hvor dette markedsføres eller tages i brug. Derudover er det hensigten at regulere anvendelsen af produkter i eksplosionsfarlig atmosfære ved et Rådets direktiv om mindstekrav til forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, som er udsat for risiko fra eksplosionsfarlig atmosfære ; direktivet bliver et særdirektiv i den i artikel 16 i direktiv 89/391/EØF anvendte forstand og vil bygge på artikel 138 i EF-traktaten. 19 Sædvanligvis skal anvendelsen af sådanne produkter i eksplosionsfarlig atmosfære overvåges som led i den overvågningsaktivitet, der udøves af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne EFT C 136 af , s.1 Vedrørende generelle definitioner henvises også til Vejledning i anvendelsen af de direktiver, der er udarbejdet på grundlag af den nye metode og den globale metode ( den blå vejledning ). Yderligere definitioner, som er specielle for direktiv 94/9/EF, er omhandlet i kapitel 4 af denne vejledning. Se det ændrede forslag til et rådsdirektiv om mindstekrav til forbedring af sikkerhed og sundhed under arbejdet for arbejdstagere, som er udsat for risiko fra eksplosionsfarlig atmosfære. EFT C 184 af

9 Markedsføring af ATEX-produkter Herved forstås den første tilrådighedsstillelse, hvad enten det sker mod betaling eller gratis, af produkter, på EU's marked, med henblik på distribution og/eller brug i EU. Kommentarer: Begrebet markedsføring bestemmer det øjeblik, hvor produkterne for første gang bringes fra produktionsstadiet til EU's marked eller importstadiet fra en stat uden for EU til distribution og/eller brug i EU. Eftersom begrebet markedsføring kun refererer til første gang, produkterne stilles til rådighed i EU med distribution og/eller brug i EU for øje, omfatter ATEX-direktivet 94/9/EF kun nye ATEX-produkter, som er produceret inden for EU og nye eller brugte ATEX-produkter, som er importeret fra en stat uden for EU. Direktivets bestemmelser og forpligtelser vedrørende markedsføring finder anvendelse efter den 30. juni 2003 på hver enkelt produkt uden hensyn til produktionsdato og -sted. Det påhviler producenten at sikre, at hvert enkelt af hans produkter er i overensstemmelse, når disse hører ind under direktivets område. Ved tilrådighedsstillelse forstås overdragelse af produktet, dvs. enten ved ejerskifte eller fysisk overgivelse af produktet fra fabrikanten, dennes i EU bemyndigede repræsentant eller importøren, til den person, som er ansvarlig for distributionen af produktet på EU's marked, eller overdragelse af produktet til slutbrugeren, mellemhandleren eller brugeren i en kommerciel transaktion, mod betaling eller gratis, uanset hvilket retligt instrument overførslen bygger på (salg, lån, leje, leasing, gave eller ethvert andet retligt instrument). ATEX-produktet skal opfylde direktivets bestemmelser i overdragelsesøjeblikket. Hvis en fabrikant, hans i EU etablerede repræsentant eller importøren i et katalog udbyder produkter omfattet af direktivet, anses disse ikke for at være markedsført, før de faktisk er stillet til rådighed for første gang. Som følge heraf behøver produkter, som udbydes i et katalog, ikke at være i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 94/9/EF, men dette forhold må være tydeligt angivet i kataloget. Markedsføring af produkter omfatter ikke: - overdragelse af produkter fra fabrikanten til dennes i EU etablerede repræsentant, som på fabrikantens vegne er ansvarlig for at sikre overensstemmelse med direktivet; - import til EU med henblik på reeksport, dvs. i henhold til aftaler om forarbejdning; - produktion af produkter i EU med henblik på eksport til en ikke-eu-medlemsstat; - udstilling af produkter på messer og udstillinger 20. Sådanne produkter er ikke nødvendigvis i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 94/9/EF, men dette forhold må klart angives ved de udstillede produkter. Den person, som markedsfører produktet i EU, hvad enten det er fabrikanten, dennes bemyndigede repræsentant eller, hvis ingen af dem er etableret i EU, importøren eller enhver anden ansvarlig person, skal opbevare EF-overensstemmelseserklæringen til rådighed for den kompetente myndighed. Den tekniske dokumentation skal i givet fald på anmodning stilles til rådighed for den udøvende myndighed inden for et rimeligt tidsrum (se bilag III, VI, VIII). Disse dokumenter skal af den pågældende opbevares tilgængeligt for den kompetente myndighed i ti år efter, at den sidste enhed er produceret. Dette gælder såvel for produkter produceret i EU som for produkter, der importeres fra en ikke-medlemsstat. 3.2 Ibrugtagning af ATEX-produkter 20 Se direktivets artikel 2.3

10 Herved forstås den første ibrugtagning på EU's område af de produkter, der henvises til i direktiv 94/9/EF, af produktets slutbruger. Kommentarer : Produkter, som omfattes af direktiv 94/9/EF, tages i brug, når de bruges første gang. Produkter, som er klar til brug, så snart de er markedsført, og som ikke behøver blive samlet eller installeret, og for hvilke distributionsforholdene (opbevaring, transport osv.) er uden betydning for produktets præstationer, betragtes som værende taget i brug, så snart det er markedsført, såfremt det er umuligt at fastlægge, hvornår det bruges første gang. 3.3 Fabrikant Herved forstås den person, som er ansvarlig for konstruktion og produktion af produkter, som omfattes af direktiv 94/9/EF, med henblik på markedsføring i EU på egne vegne. Enhver, som foretager en væsentlig ændring af et produkt, således at produktet bliver svarende til et nyt 21, med henblik på at markedsføre det i EU, bliver også fabrikant. Kommentarer : Fabrikanten er ansvarlig for: - at foretage en analyse til afgørelse af, om hans produkt er omfattet af direktiv 94/9/EF, og hvilke forskrifter der finder anvendelse på det (som nærmere redegjort for i kapitel 4); - at produktets konstruktion og produktion er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som er fastlagt i direktivet; - ved hjælp af de i direktivet fastlagte procedurer til vurdering af produktets overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav (se artikel 8). Fabrikanten har alene det endelige ansvar for produktets overensstemmelse med de pågældende direktiver. Han skal have en sådan forståelse både af produktets konstruktion og produktion, at han er i stand til at afgive en erklæring om sådan overensstemmelse hvad angår alle pågældende bestemmelser og forskrifter i de relevante direktiver. Fabrikanten kan uddelegere visse operationer, f.eks. konstruktion eller produktion af produktet, til underleverandører, forudsat han bevarer overordnet kontrol med og ansvar for produktet som helhed. Tilsvarende kan han bruge færdigfremstillede artikler eller komponenter, uanset om de er CEmærkede eller ikke, til fremstilling af produktet uden at miste sin status som fabrikant. Artikel 8 og 10 i direktiv 94/9/EF og de dertil knyttede bilag fastlægger de forpligtelser, som påhviler fabrikanten hvad angår overensstemmelsesvurdering, CE-mærkning, EF-overensstemmelseserklæring, attestering af overensstemmelse (hvis relevant) og ordninger til opbevaring af EFoverensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation, så disse står til rådighed for de kompetente myndigheder i en periode af ti år efter det sidste produkt er fremstillet. 3.4 Produktion af ATEX-produkter til egen brug Enhver, som til eget formål tager produkter i brug, der er omfattet af dette direktiv, anses for fabrikant. Han er forpligtet til at efterleve direktivet i forbindelse med ibrugtagningen. 3.5 Bemyndiget repræsentant 21 Se kapitel 6 i denne vejledning

11 Herved forstås de(n) person(er), som fabrikanten har givet udtrykkelig skriftlig bemyndigelse til at optræde på sine vegne med hensyn til visse af sine forpligtelser i EU. Det omfang, hvori den bemyndigede repræsentant kan indgå forpligtelser, som er bindende for fabrikanten, er begrænset ved de pågældende artikler i direktivet og bestemmes af den bemyndigelse, som fabrikanten har tildelt ham. For eksempel kan repræsentanten være bemyndiget til at foretage afprøvning på EU's område, underskrive EF-overensstemmelseserklæringen, påføre CE-mærke og opbevare EF-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation inden for EU til rådighed for de kompetente myndigheder. Kvalitetskontrolsystemet hos den bemyndigede repræsentant/ansvarlige person vil ikke være underkastet vurdering af et bemyndiget organ, hvilket derimod gælder kvalitetskontrolsystemet hos den faktiske fabrikant. Det ville ikke være rimeligt at bedømme kvalitetskontrolsystemet hos en person, som ikke producerer produktet og eventuelt kun er en handelsagent. Kommentarer : Artikel 8 og 10 i direktiv 94/9/EF og de dertil knyttede bilag 3 9 fastlægger de forpligtelser, som påhviler den i EU etablerede repræsentant hvad angår overensstemmelsesvurdering, CE-mærkning, EF-overensstemmelseserklæring og ordninger til opbevaring af EF-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation, så disse står til rådighed for de kompetente myndigheder i en periode af ti år efter det sidste produkt er fremstillet. 3.6 Andre personer, som er ansvarlige for markedsføring Når hverken fabrikanten eller den bemyndigede repræsentant er etableret i EU, har enhver anden person, som er bosiddende i EU og bringer produktet på markedet i EU, forpligtelser i medfør af direktivet. Den eneste forpligtelse består i, at det nødvendige materiale opbevares og er til rådighed for den kompetente myndighed i ti år efter, at det sidste produkt er produceret. I sin egenskab af person, som er ansvarlig for markedsføringen, har vedkommende ikke ret til at påtage sig andre opgaver, som alene er forbeholdt fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant (f.eks. at underskrive EF-overensstemmelseserklæringen). 3.7 Materiel 22 Ved materiel 23 forstås, som defineret i direktiv 94/9/EF, maskiner, apparater, faste eller mobile anordninger, betjeningsanordninger og instrumenter, detektionssystemer og forebyggende systemer, som, alene eller kombineret, er bestemt til fremstilling, overførsel, oplagring, måling, regulering, transformering af energi og bearbejdning af materiale, og som ved de potentielle tændkilder, de besidder, vil kunne fremkalde en eksplosion. Efter drøftelser i det stående udvalg og i standardiseringsorganerne skal det bemærkes, at materiel med egensikkerhed hører ind under direktivet Aggregater Det har vist sig, at en række af de forskellige sprogversioner af ATEX-direktiverne fortolker visse definitioner forskelligt. Hensigten med de oplysninger, som gives her, at orientere de berørte parter i hele EØS om den fælles holdning, som der er enighed om blandt medlems- staterne. De har imidlertid ikke på nogen måde indvirkning på de forskellige versioner, således som disse er gennemført ved den relevante nationale lovgivning, heller ikke fabrikantens ret til at vælge denne vej, hvis han måtte ønske det. Direktivets artikel 1, stk. 3, litra a)

12 Af udtrykket kombineret i ovenstående definition fremgår, at et aggregat, som er dannet ved kombination af to eller flere stykker materiel tillige med eventuelle nødvendige komponenter, må betragtes som et produkt, som hører under direktiv 94/9/EF (se fodnote 1), forudsat at aggregatet markedsføres og/eller tages i brug af en ansvarlig person (som da bliver fabrikant af dette aggregat) som én enkelt funktionel enhed. Sådanne aggregater er ikke nødvendigvis klar til brug, men kræver at blive installeret korrekt. I brugsanvisningen (bilag II, punkt ) må dette tages i betragtning på en sådan måde, at der sikres overensstemmelse med direktiv 94/9/EF uden nogen yderligere overensstemmelsesvurdering, forudsat at montøren har fulgt anvisningerne korrekt. I tilfælde, hvor aggregatet består af forskellige stykker materiel som defineret af direktiv 94/9/EF, som tidligere blev bragt på markedet af forskellige fabrikanter, skal disse stykker materiel være i overensstemmelse med direktivet, herunder være underkastet behørig overensstemmelsesprøvning, CE-mærkning osv. Fabrikanten af aggregatet kan forudsætte, at disse stykker materiel er i overensstemmelse og kan indskrænke sin egen risikovurdering af aggregatet til de yderligere antændelsesfarer og andre relevante farer (som defineret i bilag II), som bliver relevante som følge af den endelige kombination. Hvis der påvises yderligere farer, er en yderligere overensstemmelsesvurdering af aggregatet med henblik på disse yderligere risici nødvendig. Tilsvarende kan den, der samler aggregatet, forudsætte overensstemmelse af de komponenter, som er ledsaget af en af komponentfabrikanten udstedt attest, hvori denne erklærer, at de er i overensstemmelse. Hvis derimod fabrikanten af aggregatet indbygger dele uden CE-mærke i aggregatet (fordi delene produceres af ham selv eller han har modtaget dem fra leverandøren med henblik på yderligere forarbejdning foretaget af ham selv) eller komponenter, som ikke ledsages af ovennævnte attest, må han ikke forudsætte, at sådanne dele er i overensstemmelse, og hans overensstemmelsesvurdering af aggregatet skal da omfatte disse dele i nødvendigt omfang. Aggregater kan markedsføres på forskellige måder: Aggregater, som er fuldt beskrevne konfigurationer af dele Her har fabrikanten i forvejen defineret en eller flere ufravigelige kombinationer af dele og markedsfører dem som (en) udelt(e) funktionel(le) enhed(er). F.eks. kan nævnes instrumentering bestående af en føler, en transmitter, en zenerspærring og en strømforsyning, hvis de leveres fra én og samme leverandør. Ovennævnte dele sammensættes af samme person (fabrikanten af aggregatet) og markedsføres som én udelt funktionel enhed. Denne person tage ansvar for, at det samlede aggregat er i overensstemmelse med direktivet. EF-overensstemmelseserklæringen og brugsanvisningen skal henvise til aggregatet som helhed. Det skal klart fremgå (f.eks. af en vedlagt liste over alle dele og/eller en liste over sikkerhedsrelaterede data), hvilke(n) kombination(er), der udgør aggregaterne. Fabrikanten tager ansvaret for overensstemmelsen med direktivet og skal derfor i henhold til bilag II, punkt give klare anvisninger for samling/installering/betjening/vedligeholdelse osv. i brugsanvisningen Aggregater med forskellige konfigurationer Her har fabrikanten fastlagt en hel række af forskellige dele, som udgør et modulært system. Enten han eller brugeren/installatøren vælger og kombinerer fra dette sortiment dele til et aggregat, som tjener det konkrete formål. Som eksempel kan nævnes et modulært system til flammesikkert omskiftnings- og reguleringsudstyr, bestående af et sortiment af flammesikre indkapslinger af forskellig størrelse, samt en række kontakter, klemmer, afbrydere osv. Skønt delene i dette tilfælde ikke nødvendigvis sammensættes af fabrikanten af aggregatet, og de markedsføres som én enkelt funktionel enhed, er fabrikanten ansvarlig for aggregatets overensstemmelse, så længe delene vælges fra det fastlagte sortiment og vælges og kombineres efter hans anvisninger. EF-overensstemmelseserklæringen og brugsanvisningen skal henvise til det modulære system som helhed. Det skal tydeligt fremgå, hvilke dele, der udgør det modulære system, og hvordan de udtages

13 til et fleksibelt aggregat. Fabrikanten skal derfor i henhold til bilag II. punkt i brugsanvisningen give klare anvisninger for samling/installering/betjening/vedligeholdelse osv. Overensstemmelsesvurdering af sådanne modulære systemer kan foretages ved, at man ud af de mulige og nyttige konfigurationer i det mindste vurderer dem, som er ugunstigst med hensyn til de relevante risici (værste tilfælde). Hvis disse konfigurationer anses for at være i overensstemmelse med væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiv 94/9/EF, kan fabrikanten deraf slutte, at overensstemmelsen ligeledes gælder alle andre konfigurationer. Skal der senere føjes andre dele til det modulære system, kan det selvfølgelig blive nødvendigt at udpege og vurdere de værste tilfælde igen. Tabellen på side 14 giver en kortfattet oversigt over de forskellige situationer vedrørende aggregater Installationer En ofte forekommende situation er, at dele af allerede certificeret materiel markedsføres uafhængigt af en eller flere fabrikanter og ikke markedsføres af en enkelt juridisk person som én udelt funktionel enhed (som beskrevet i 3.7.1). At kombinere sådant udstyr og installere det hos brugeren anses ikke for fabrikation og resulterer således ikke i materiel; resultatet af en sådan operation er en installation og ligger uden for området af direktiv 94/9/EF. Installatøren skal sikre, at de fra begyndelsen overensstemmende stykker materiel stadig er i overensstemmelse, når de tages i brug. Af denne grund skal han nøje følge alle installationsanvisninger fra fabrikanterne. Direktivet fastsætter ikke bestemmelser for installationsprocessen. Installering af sådant materiel vil sædvanligvis være underkastet lovmæssige krav i medlemsstaterne. F.eks. kan nævnes instrumentering bestående af en føler, en transmitter, en zenerspærring og en strømforsyning, hvis dette leveres af flere leverandører og er installeret på brugerens ansvar Elektrisk materiel Direktiv 94/9/EF definerer ikke elektrisk materiel. Da sådant materiel imidlertid er underkastet sin egen procedure for overensstemmelsesvurdering, kan den følgende definition, som anerkendes af størstedelen af medlemsstaterne, være nyttig: Elektrisk materiel: Materiel, som svarer til definitionen i kapitel 3.7 og indeholder elektriske dele, og som anvendes til frembringelse, lagring, måling, distribution og omdannelse af elektrisk energi, til styring af funktionen af andet materiel ad elektrisk vej eller til bearbejdning af materialer ved direkte anvendelse af elektrisk energi. Det skal dog bemærkes, at et færdigt produkt, som er samlet med brug af både elektriske og mekaniske elementer, ikke nødvendigvis kræver vurdering som elektrisk materiel, såfremt kombinationen ikke medfører yderligere risici (vedr. nærmere detaljer henvises til kapitel 3.7.1). Eksempler: En pumpe (ikke-elektrisk) vurderes efter de behørige procedurer for overensstemmelsesprøvning og tilsluttes derefter en elektromotor (elektrisk materiel), som allerede er blevet vurderet. Så længe det kombinerede materiel ikke frembyder ekstra risici, er yderligere vurdering med henblik på den elektriske del ikke nødvendig. Tilsluttes denne pumpe og elektromotor uden at have været gennem den behørige procedure for overensstemmelsesprøvning, anses det resulterende produkt for elektrisk materiel og behandles tilsvarende ved overensstemmelsesvurderingen.

14 Tabel 1: Oversigt over krav til aggregater SITUATION: 1. dele: Aggregatet sammensat af Materiel, sikringssystemer, anordninger (artikel 1.2), alle CE-mærkede, og komponenterne ledsaget af en attestering (artikel 8.3). (dele, hvis overensstemmelse er godtgjort) Udstyr, sikringssystemer (artikel 1, stk. 2), herunder dele, som ikke er CE-mærket, og komponenter, som ikke ledsages af en attestering (artikel 8.3). (dele, hvis overensstemmelse ikke er godtgjort) 2. Konfiguration: Aggregatet markedsføres som 3. RESULTAT: fabrikanten kan forudsætte overensstemmelse af 4. Overensstemmelsesvurdering 5. Oplysninger, som skal gives a) ved EFoverensstemmelseserklæringen b) ved anvisninger for installering og brug Nøje defineret (-ede) konfiguration(er) Et modulært system af dele, som specifikt udvælges og konfigureres til et nærmere bestemt formål, eventuelt af brugeren/installatøren. Nøje bestemt(e) konfiguration(er) Alle dele Alle dele Kun dele, hvis overensstemmelse er godtgjort Overensstemmelsesvurderingen skal omfatte hele konfigurationen og tage hensyn til alle risici, som kan tænkes at opstå ved vekselvirkning mellem de kombinerede dele ved den påtænkte anvendelse. a) Angivelse af alle dele, som aggregatet består af; b) tilstrækkelige anvisninger for installering og brug til at sikre, at det resulterende aggregat er i overensstemmelse med alle de relevante væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiv 94/9/EF. Overensstemmelsesvurderingen skal af de mulige og nyttige konfigurationer i det mindste omfatte dem, som skønnes at være de ugunstigste hvad angår alle mulige risici, som kan opstå ved vekselvirkning mellem de kombinerede dele ved den påtænkte anvendelse. a) Angivelse af alle dele, som det +modulære system består af ; b) anvisninger for valg af dele, som skal kombineres til opfyldelse af det ønskede formål, og for installering og brug, tilstrækkelige til at sikre, at det resulterende aggregat er i overensstemmelse med alle de pågældende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiv 94/9/EF. Overensstemmelsesvurderingen skal omfatte: alle dele, af hvilke overensstemmelsen ikke er godtgjort med hensyn til alle risici, og alle konfigurationer vedrørende alle risici, som kan tænkes at opstå ved vekselvirkning mellem de kombinerede dele, begge med henblik på den påtænkte anvendelse. a) Angivelse af alle dele, som aggregatet består af; b) tilstrækkelige anvisninger for installering og brug til at sikre, at det resulterende aggregat er i overensstemmelse med alle de pågældende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiv 94/9/EF. Et modulært system af dele, som specifikt udvælges og konfigureres til et nærmere bestemt formål, eventuelt af brugeren/installatøren. Kun dele, hvis overensstemmelse er godtgjort Overensstemmelsesvurderingen skal omfatte: alle dele, som indgår i det +modulære system, vedrørende alle risici, og ud af de mulige og nyttige konfigurationer, i det mindste dem, som anses for ugunstigst med hensyn til alle risici, som kan tænkes opstå ved vekselvirkning mellem de kombinerede dele, begge med henblik på den påtænkte anvendelse. a) Angivelse af alle dele, som det +modulære system består af ; b) anvisninger for valg af dele, som skal kombineres for at opfylde det ønskede formål, og anvisninger for installering og brug, tilstrækkelige til at sikre, at det resulterende aggregat er i overensstemmelse med alle de pågældende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiv 94/9/EF.

15 Autonom funktion Et produkt anses for at være autonomt fungerende, hvis det på sikker måde kan anvendes til at yde eller medvirke til at yde en af de påtænkte funktioner i artikel 1, stk. 2, eller artikel 1, stk. 3, litra a) eller b), uden at der behøver tilføjes yderligere dele. Dette udelukker ikke, at det er nødvendigt at følge nærmere bestemte anvisninger for installering og brug. Visse arter af produkter kan, afhængigt af, i hvilket omfang der allerede er foretaget overensstemmelsesvurdering før de markedsføres og/eller tages i brug, anses for enten at have eller ikke at have autonom funktion. 3.9 Sikringssystemer Ved sikringssystemer 24 forstås konstruktivt bestemte enheder, bortset fra komponenter, som er bestemt til øjeblikkelig at standse opstående eksplosioner og/eller begrænse det effektive omfang af eksplosionsflammer og eksplosionstryk. Eksempler på sikringssystemer med autonom funktion er: tilbagebrændingssikringer; vandbeholderspærrer; systemer til eksplosionsaflastning (f.eks. ved hjælp sprængskiver, udluftningsplader, eksplosionsluger osv.); ildslukningsspærrer Komponenter Ved en komponent 25 forstås ethvert element, som er afgørende nødvendigt for materiellets og sikringssystemernes sikre funktion, men som ikke har autonom funktion. Komponenter, som er bestemt til indbygning i materiel eller sikringssystemer, og som er ledsaget af en overensstemmelseserklæring, herunder en erklæring om deres specifikationer og om, hvordan de skal indbygges i produkter (jf. artikel 8, stk. 3), anses for at være i overensstemmelse med de pågældende bestemmelser i direktiv 94/9/EF. Ex komponenter som defineret i den europæiske standard EN er ligeledes komponenter i den i ATEX-direktivet 94/9/EF anvendte forstand. Komponenter må ikke være påført CE-mærke, medmindre andet foreskrives i andre direktiver (f.eks. direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet 89/336/EØF). Eksempler: klemmer; trykknapenheder; relæer; tomme flammesikre indkapslinger; ballastmodstand til glødelamper; målere (f.eks drejespoleinstrumenter); indkapslede relæer og kontakter, med klemmer og/eller direkte ledning Direktivets artikel 1, stk. 3, litra b) Direktivets artikel 1, stk. 3, litra c)

16 I HVILKE TILFÆLDE FINDER DIREKTIV 94/9/EF ANVENDELSE? Fabrikanten, dennes bemyndigede repræsentant eller den person, som først markedsfører et produkt i EU eller tager produktet i brug på EU's marked, skal afgøre, om det er omfattet af direktiv 94/9/EF og i så fald anvende dettes bestemmelser. Fabrikanten (i direktivets bredeste forstand) skal derfor foretage en ATEX-analyse på grundlag af direktiv 94/9/EF. 4.1 ATEX-analyse Er den pågældende eksplosionsfarlige atmosfære omfattet af direktiv 94/9/EF? Direktiv 94/9/EF er et direktiv efter den nye metode og det er derfor hensigten, at det skal give mulighed for fri bevægelighed for varer i Fællesskabet. Dette opnås ved, at de retlige sikkerhedsforskrifter harmoniseres ved brug af en risikorelateret metode. Derudover er det formålet med direktivet at fjerne eller i det mindste minimere de risici, der forbundet med anvendelse af visse produkter i eller i forbindelse med eksplosionsfarlig atmosfære. Dette indebærer, at sandsynligheden for optræden af eksplosionsfarlig atmosfære ikke blot vurderes en enkelt gang med en statisk betragtningsmåde, men også under hensyntagen til alle driftsforhold, som kan følge af procesforløbet. Eksplosionsfarlig atmosfære i den i direktiv 94/9/EF anvendte forstand er defineret som en blanding i) af brandfarlige stoffer i form af gasser, dampe, tåge eller støv; ii) med luft; iii) under atmosfæriske betingelser 26 ; iv) hvori forbrændingen efter antændelse breder sig til hele den uforbrændte blanding (det skal bemærkes, at i tilstedeværelse af støv er det ikke altid, at hele støvmængden opbruges ved forbrændingen). En atmosfære, der kan tænkes at blive eksplosiv som følge af de lokale forhold eller driftsforholdene, kaldes eksplosionsfarlig atmosfære. Det er kun denne art af eksplosionsfarlig atmosfære, som produkter henhørende under direktiv 94/9/EF er udformet til (se også kapitel 4.3 Risikovurdering ). Det er vigtigt at bemærke, produkter ikke er omfattet af direktiv 94/9/EF 27 når de er bestemt til anvendelse i eller i forbindelse med atmosfære, som kan tænkes at være eksplosionsfarlig, men når et eller flere af de bestemmende elementer i) til iv) ovenfor ikke er tilstede Hvilke arter af produkter er omfattet af direktiv 94/9/EF? For at høre ind under direktivet skal et produkt være: a) materiel, som defineret i artikel 1, stk. 3, litra a), eller b) et sikringssystem, som defineret i artikel 1, stk. 3, litra b), eller c) en komponent, som defineret i artikel 1, stk. 3, litra c), eller d) en sikkerheds-, kontrol- eller regulerings anordning som defineret i artikel 1, stk Direktiv 94/9/EF definerer ikke, hvad der skal forstås ved atmosfæriske betingelser. En omgivelsestemperatur på 20 C til 60 C og et trykområde mellem 0,8 bar og 1,1 bar kan dog være passende som grundlag for produkternes konstruktion og beregnet anvendelse. Dette udelukker ikke, at produkterne kan være specielt konstrueret og vurderet med henblik på lejlighedsvis anvendelse uden for disse betingelser. Det skal bemærkes, at elektriske produkter normalt konstrueres og afprøves med henblik på anvendelse ved en omgivelsestemperatur på 20 C til 40 C i overensstemmelse med standard EN Produkter, der er konstrueret med henblik på anvendelse uden for dette temperaturområde, kræver tilføjelse af supplerende mærkning og yderligere afprøvning efter behov. Som eksempel på sådan atmosfære kan nævnes: Blandinger, som er eksplosive uden luft (f.eks. H 2 blandinger med Cl 2 ), blandinger af brandfarlige stoffer med andre iltningsmidler end luft, tryk- og/eller temperaturforhold, som er uden for det atmosfæriske område, osv.

17 a) Materiel Materiel anses kun for at høre ind under direktivet, hvis det (enten helt eller delvis) er bestemt til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære; det forhold, at en tilsigtet eksplosionsfarlig atmosfære kan være til stede indvendigt i materiellet, er ikke relevant, dog med følgende mulige undtagelser: Hvis et produkt, som indeholder en tilsigtet eksplosionsfarlig atmosfære, f.eks. en beholder, i sig selv indeholder materiel med en autonom funktion som beskrevet i direktivet, befinder sidstnævnte materiel sig faktisk i eksplosionsfarlig atmosfære, skønt den er indesluttet i beholderen, og hører derfor under direktivet. Hvis det materiel, som indeholder en tilsigtet eksplosionsfarlig atmosfære, på grund af sin konstruktion, betjening osv. kan skabe en eksplosionsfarlig atmosfære, som helt eller delvis omgiver det, befinder det pågældende materiel sig i realiteten i eksplosionsfarlig atmosfære og hører derfor under direktivet. Endnu et bestemmende element ved udstyret er i direktivets forstand, at det skal have sin egen mulige tændkilde. Som potentielle tændkilder kan nævnes: Elektriske gnister, lysbuer og stikflammer, elektrostatiske udladninger, elektromagnetiske bølger, flammer og varme gasser, mekanisk fremkaldte gnister, optisk stråling, kemisk flammeinitiering 28, kompression. I visse tilfælde er der tale om et produkt, som indeholder en eksplosionsfarlig atmosfære, som forsætligt antændes. Det er selvsagt ikke hensigten, at sådanne produkter skal høre ind under direktiv 94/9/EF, medmindre der foreligger andre relevante risici. Materiel kan siges at have sin egen potentielle tændkilde, hvis det - når det betjenes som det er bestemt til (herunder fejlfunktion mv. i et omfang, som afhænger af materiellets kategori, jf. direktivets bilag I) i eksplosionsfarlig atmosfære - er i stand til at antænde den eksplosionsfarlige atmosfære, medmindre der træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger. Derfor skal materiel sikre den nødvendige grad af beskyttelse. Til at sikre denne nødvendige grad af beskyttelse kan forskellige teknikker tænkes anvendt, f.eks. egensikkerhed, trykventilering, øget sikkerhed osv Der skal tages højde for den specifikke undtagelse i artikel 1, stk. 4, i direktiv 94/9/EF for materiel, hvor eksplosionsfaren udelukkende skyldes tilstedeværelsen af ustabile eksplosive eller kemiske stoffer. Andre eksempler er givet i listen over standarder i bilag 6

18 Disse overvejelser fører til følgende tabel: Tabel 2: Hvornår finder direktiv 94/9/EF anvendelse? Omstændighed Materiel med egen potentiel tændkilde Analyse Materiel, som skal anvendes i eller i forbindelse med eksplosionsfarlig atmosfære Materiel, hvor en tilsigtet indvendig eksplosionsfarlig atmosfære er til stede Resultat Materiel, som hører ind under direktiv 94/9/EF A JA JA JA JA B NEJ JA JA NEJ a)b) C JA NEJ JA NEJ a)b) D JA JA NEJ JA E NEJ NEJ JA NEJ a)b) F JA NEJ NEJ NEJ b) G NEJ JA NEJ NEJ b) H NEJ NEJ NEJ NEJ b) a) b) men JA for produkter inde i den indvendige eksplosionsfarlige atmosfære. Desuden må det tages i betragtning, at materiellet som helhed skal være i stand til at fungere i overensstemmelse med de driftsparametre, som er fastlagt af fabrikanten, og som sikrer den nødvendige beskyttelsesgrad i henhold til bilag II, punkt (principper for integreret eksplosionssikring). Altså JA for ikke elektrisk (mekanisk) materiel, når der befinder sig en tilsigtet eksplosiv atmosfære inde i materiellet (f.eks. blæsere, ventilatorer eller kompressorer, som afgiver antændelige blandinger), og der må antages at være en potentiel tændkilde. Men JA for anordninger i henhold til direktivets artikel 1, stk. 2, se nedenfor. b) Sikringssystem Det giver sig selv, at et sikringssystem ud fra sin tilsigtede funktion altid helt eller delvis er monteret i og anvendes i eksplosionsfarlig atmosfære. Da sikringssystemets funktion er at eliminere eller mindske de farlige virkninger af en eksplosion (en sikkerhedsfunktion), hører det ind under direktivet, uanset om det har sin egen potentielle tændkilde eller ikke. I dette første tilfælde skal det desuden overholde de specifikke væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav for materiel. I henhold til artikel 1, stk. 3, litra b), markedsføres sikringssystemer særskilt som systemer med autonom funktion 30. Følgelig skal deres overensstemmelse med de pågældende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag II vurderes efter artikel 8, stk. 2, og de skal være mærket i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2. Sikringssystemer kan selvfølgelig også markedsføres som en integrerende del af materiel. Teknisk set er de stadig sikringssystemer som følge af deres funktion, men anses i direktivets forstand ikke for sikringssystemer hvad angår overensstemmelsesvurdering og mærkning. I sådanne tilfælde vurderes deres overensstemmelse sammen med overensstemmelsesvurderingen af det materiel, de er indbygget i, ved hjælp af de metoder, der foreskrives i artikel 8, i henhold til dette materiels gruppe og kategori. De markedsføres ikke særskilt. Det skal dog bemærkes, at de særlige væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag II.3 også finder anvendelse på integrerede sikringssystemer. 30 Se Corrigenda til den engelske udgave af direktiv 94/9/EF (EFT L 21 af ).

19 c) Komponenter De to bestemmende elementer for komponenter i artikel 1, stk. 3, litra c) er, at de: er afgørende nødvendige for sikker funktion af materiellet og sikringssystemerne (ellers behøvede de ikke at være underkastet direktivets bestemmelser); men ikke er autonomt fungerende (se 3.8) (ellers måtte de enten anses for materiel, sikringssystemer eller anordninger efter artikel 1, stk. 2). Denne definition dækker et lang række dele, som er almindeligt anvendt i teknikken, herunder målere, bremser, beholdere, varmeelementer, hasper, vogne, kontravægte, spoler, klamper, forbindelseselementer, håndgreb, spænder, drejeelementer osv. Ifølge artikel 8,stk. 3 skal komponenters overensstemmelse vurderes efter samme procedurer som det materiel og de sikringssystemer og anordninger i henhold til artikel 1, stk. 2, hvori de skal indbygges. For eksempel bliver drivremme, lejer, zenerdioder osv. ikke markedsført med den udtrykkelige hensigt at skulle indbygget i materiel, sikringssystemer eller anordninger svarende til artikel 1, stk. 2, men til generel teknisk anvendelse. Deres overensstemmelse (dvs. egnethed til det påtænke formål hvad angår sikkerheden af det produkt, som de indbygges i) skal vurderes sammen med overensstemmelsesvurderingen af det samlede produkt. Hvis komponenter markedsføres med den udtrykkelige hensigt at skulle indbygges i udstyr, sikringssystemer eller anordninger i henhold til artikel 1, stk. 2 (som f.eks. eksplosionssikre klemmerækker, flammesikre indkapslinger osv.), skal de vurderes særskilt efter artikel 8, stk. 3 og ledsages af an attestering af overensstemmelsen som omhandlet i artikel 8, stk. 3. i modsat fald kan medlemsstaterne forbyde, begrænse eller hindre markedsføring deraf (artikel 4, stk. 2) og kan ikke antage, at de er i overensstemmelse (artikel 5, stk. 1). d) Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger som defineret i artikel 1, stk. 2. De to hovedpunkter i artikel 1, stk. 2 er: i) at sikkerhedsanordninger, kontrolanordninger og reguleringsanordninger, såfremt de bidrager til eller er nødvendige for sikker funktion af materiel eller sikringssystemer hvad angår eksplosionsrisiko, er underkastet direktivets bestemmelser; ii) at sikringsanordninger er omfattet, selv om de er placeret uden for den eksplosionsfarlige atmosfære. For sådanne anordninger finder de væsentlige krav kun anvendelse i den udstrækning de er en forudsætning for, at anordningerne kan fungere og betjenes sikkert og pålideligt hvad angår eksplosionsrisici (bilag II, indledende bemærkning B) Definitionen i i) fører til følgende konsekvenser: 1. Andre anordninger end sikkerheds- kontrol- og reguleringsanordninger er ikke omfattet. (Dog kunne en anordning af enhver art, som bidrager til eller er nødvendig for sikker funktion, anses for en sikkerhedsanordning); 2. Anordninger, herunder sikkerheds- kontrol og reguleringsanordninger, som hverken bidrager til eller er nødvendige for sikker funktion hvad angår eksplosionsrisiko, er ikke omfattet; 3. Selv ikke sikkerheds- kontrol og reguleringsanordninger, som bidrager til eller er nødvendige for sikker funktion, men hvad angår andre risici end eksplosionsrisikoen, er omfattet; Eksempler på anordninger, som falder ind under artikel 1.2: En strømforsyning til et målesystem med egensikkerhed (Ex i), som anvendes til overvågning af procesparametre; En pumpe, trykreguleringsanordning, backuplager osv., som sikrer tilstrækkelig tryk- og væsketilførsel til et hydraulisk aktiveret sikkerhedssystem (hvad angår eksplosionsrisikoen);

20 Overbelastningssikringer til elektromotorer af beskyttelsestype EEx e Øget sikkerhed ; Styreenheder, som er placeret i et sikkert område, for et miljøovervågningssystem, som består af gasdetektorer fordelt i et eksplosionsfarligt område, og som skal foretage indgreb, hvis farlige gaskoncentrationer detekteres; Styreenheder for følere for temperatur, tryk, flow, osv., som er placeret i et sikkert område med henblik på at levere oplysninger til kontrol af elektrisk udstyr, som anvendes ved produktion eller vedligeholdelse i et eksplosionsfarligt område. Eksempler på anordninger, som ikke falder ind under artikel 1, stk. 2: Koblingsudstyr og numeriske styreenheder mv., som ikke vedrører sikkerhedsfunktioner (i henseende til eksplosionsrisiko); på grund af punkt 2 ovenfor; Punkt ii) angiver, at anordninger som de ovenfor definerede hører ind under direktivet, også selv om de er uden for den eksplosionsfarlige atmosfære. Af sikkerhedsmæssige og økonomiske grunde foretrækker man i de fleste tilfælde at montere sådanne anordninger i et ikke farligt område. Dog kan det tænkes nødvendigt, at sådanne anordninger undertiden placeres i eksplosionsfarlig atmosfære. I sådanne tilfælde kan anordningerne ligeledes betegnes som materiel, skønt dette ikke udtrykkelig står i direktivet. Der kan være tale om to situationer: Har anordningen sin egen potentielle tændkilde, gælder ud over de krav, der følger af artikel 1, stk. 2, kravene for materiel; Har anordningen ikke sin egen potentielle tændkilde, anses anordningen ikke for materiel, men selvfølgelig gælder stadig de krav, der følger af artikel Fastlæggelse af materielgruppe og materielkategori For at fastlægge, hvilken procedure for overensstemmelsesvurdering der skal anvendes, skal fabrikanten først på grundlag af den tilsigtede anvendelse afgøre, hvilken gruppe og kategori, produktet hører hjemme i. Hvad angår direktivet er materiel, herunder om nødvendigt anordninger og komponenter, inddelt i to grupper. Anordninger skal vurderes efter kategorien af det materiel eller sikringssystem, som de er nødvendige for eller bidrager til. Gruppe I omfatter materiel, som er bestemt til brug i miner under jorden samt i disses installationer over jorden, hvor der kan opstå fare som følge af grubegas og/eller brændbart støv; Gruppe II omfatter materiel bestemt til anvendelse andre steder, hvor der kan opstå fare på grund af eksplosiv atmosfære. Disse grupper er underinddelt i kategorier som vist nedenfor. Den måde, hvorpå denne kategorisering har fundet sted, belyser en af hovedsondringerne mellem gruppe I og II. For gruppe I afhænger kategoriseringen (blandt andre faktorer) af, om energitilførslen skal afbrydes i tilfælde af, at der forekommer eksplosionsfarlig atmosfære. For gruppe II afhænger kategoriseringen af (se kapitel 4.4), hvor produktet skal anvendes i eksplosionsfarlig atmosfære, og om en sådan atmosfære hele tiden er til stede eller forventes at optræde langvarigt eller kortvarigt. Anordninger skal vurderes i henhold til kategorien af det materiel eller sikringssystem, som de er nødvendige for eller bidrager til.

21 Gruppe I Kategori M1 Produkter i denne kategori skal af sikkerhedsgrunde forblive funktionsdygtige, når der er eksplosiv atmosfære til stede, og er kendetegnet af, at de har indbyggede foranstaltninger til eksplosionsbeskyttelse, som fungerer således, at: i tilfælde af svigt af en af beskyttelsesforanstaltningerne findes der mindst én anden beskyttelsesforanstaltning, der sikrer det krævede beskyttelsesniveau; eller i tilfælde af, at der opstår to indbyrdes uafhængige fejl, er et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau stadig sikret. 31 Kategori M2 Energitilførslen til disse produkter skal kunne afbrydes i tilfælde af, at der forekommer eksplosiv atmosfære. Alligevel må det påregnes, at der kan forekomme eksplosiv atmosfære, mens materiel af kategori M2 er i funktion, da energiforsyningen til materiellet ikke nødvendigvis bliver afbrudt øjeblikkelig. Det er derfor nødvendigt at anvende beskyttelsesforanstaltninger, som giver et højt sikkerhedsniveau. Beskyttelsesforanstaltningerne vedrørende produkter af denne kategori giver et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau under normal drift, selv hvis driftsbetingelserne bliver hårdere som følge af hård medfart og ændrede miljøbetingelser Gruppe II Kategori 1 omfatter produkter, som er konstrueret til at kunne at forblive inden for de af fabrikanten angivne grænser for driftsparametre, og som sikrer et meget højt beskyttelsesniveau ved den påtænkte anvendelse i områder, hvor der er stor sandsynlighed for vedvarende, langvarig eller hyppig forekomst af eksplosiv atmosfære forårsaget af blandinger af luft og gasser, dampe, tåger eller støvluftblandinger (se kapitel 4.4). Materiel i denne kategori karakteriseres af at have foranstaltninger til integreret eksplosionssikring, som fungerer således, at: i tilfælde af svigt af én integreret beskyttelsesforanstaltning vil et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau være sikret af mindst én yderligere foranstaltning; eller selv om der opstår to indbyrdes uafhængige fejl, vil det krævede beskyttelsesniveau stadig være sikret Produkter vedrørende denne kategori skal opfylde de supplerende krav i bilag II, punkt i direktiv 94/9/EF. Produkter vedrørende denne kategori skal desuden opfylde de supplerende krav i bilag II, punkt i direktiv 94/9/EF. Produkter vedrørende denne kategori skal desuden opfylde de supplerende krav i bilag II, punkt 2.1 i ATEX-direktivet.

22 Kategori 2 omfatter produkter, hvis konstruktion sætter dem i stand til at forblive inden for de af fabrikanten angivne grænser for driftsparametre, og som er baseret på et meget højt beskyttelsesniveau ved den påtænkte anvendelse, i områder, hvor der er sandsynlighed for forekomst af eksplosiv atmosfære forårsaget af luft/gasblandinger, dampe, tåger eller støvluftblandinger (se kapitel 4.4). Eksplosionssikringen vedrørende denne kategori skal fungere således, as den giver et tilstrækkelig sikkerhedsniveau selv i tilfælde af funktionsfejl ved materiellet eller når farlige driftsbetingelser er normalt forekommende. 34. Kategori 3 er produkter, hvis konstruktion sætter dem i stand til at holde sig inden for grænserne af de driftsbetingelser, der angives af fabrikanten, og er baseret på et normalt beskyttelsesniveau ved den påtænkte anvendelse i områder, hvor forekomst af eksplosiv atmosfære forårsaget af blandinger af luft og gasser, dampe, tåger eller støvluftblandinger er mindre sandsynlig og i givet fald kun sjældent og kortvarigt optrædende. Produkter i denne kategori skal være konstrueret således, at de frembyder et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau ved normal drift Produkter vedrørende denne kategori skal desuden opfylde de supplerende krav i bilag II, punkt 2.2 i ATEX-direktivet. Produkter vedrørende denne kategori skal desuden opfylde de supplerende krav i bilag II, punkt 2.3 i ATEX-direktivet.

23 Beskyttelseniveau for forskellige materielkategorier De forskellige materielkategorier skal være i stand til at fungere i overensstemmelse med de driftsparametre, som er fastlagt af fabrikanten, ved et givet beskyttelsesniveau. Tabel 3: Beskyttelsesniveauer BESKYTTELSES NIVEAU Meget højt M 1 MATERIELKATEGORI GRUPPE I GRUPPE II Meget højt 1 Højt M 2 Højt 2 BESKYTTELSESPRÆSTATION To uafhængige beskyttelsesmåder, eller sikker selv ved samtidig optræden af to indbyrdes uafhængige fejl. To uafhængige beskyttelsesmåder, eller sikker selv ved samtidig optræden af to indbyrdes uafhængige fejl. Egnet til normal drift og hårde driftsbetingelser 36 Egnet til normal drift, ved hyppigt optrædende forstyrrelser, eller når funktionsfejl ved materiellet normalt på påregnes DRIFTSBETINGELSER* Materiellets energitilførsel og funktion opretholdes, når eksplosiv atmosfære er til stede Materiellets energitilførsel og funktion opretholdes i zone 0,1,2 (G) og/eller 20, 21, 22 (D) Udstyr, hvis energitilførsel afbrydes, når eksplosiv atmosfære optræder Materiellets energitilførsel og funktion opretholdes i zone 1, 2 (G) og/eller 21, 22 (D) Normalt 3 Egnet til normal drift Materiellets energitilførsel og funktion opretholdes i zone 2 (G) og/eller 22 (D) *Bemærkning: Se også direktiv 1999/92/EF om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære 37. Materiellet i de forskellige kategorier skal desuden opfylde de pågældende væsentlige og supplerende krav, som er fastlagt i direktivets bilag II (væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav). 4.3 Risikovurdering for produkter Generelt kan det fastslås, at overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i 94/9/EF er uomgængelig nødvendig for eksplosionssikring af materiel og sikringssystemer. Med kravene er det hensigten at tage højde for eksisterende eller potentielle risici hidrørende fra konstruktion og fremstilling. Men efter filosofien i ATEX-direktivet 94/9/EF er begrebet brug efter bestemmelsen ligeledes yderst vigtigt. Derudover er det afgørende nødvendigt, at fabrikantens oplysninger er fuldstændige. For at efterkomme kravene i direktiv 94/9/EF er det derfor ubetinget nødvendigt at foretage en risikovurdering. Ifølge bilag II, punkt er fabrikanten forpligtet til at konstruere materiel og sikringssystemer med integreret eksplosionssikring for øje. Integreret eksplosionssikring skal forebygge dannelse af eksplo Skønt ordlyden af forskrifterne for materiel af kategori M2 og 2 er forskellig i de pågældende bilag i direktiv 94/9/EF, er de to kategorier omhandlet parallelt i EN og de specifikke standarder. For el-materiel af kategori M2 og 2G (gas) i henhold til EN serie er det tekniske beskyttelseskoncept identisk. Kravene til kategori 2D (støv) må eventuelt tilgodeses særskilt. EFT L 23 af

24 siv atmosfære såvel som tændkilder, og, hvis en eksplosion alligevel indtræder, øjeblikkelig at standse den og/eller mindske dens virkninger. I samme forbindelse skal fabrikanten træffe forholdsregler over for eksplosionsrisiciene. Som anført i direktivets bilag II, punkt 1.0.2, skal materiel og sikringssystemer konstrueres og fremstilles med tilbørlig hensyntagen til eventuelle funktionsforstyrrelser, så farlige situationer så vidt muligt undgås. Når man har for øje, hvilke forpligtelser, der hidrører fra de pågældende krav i direktiv 94/9/EF, bør metodikken for risikovurdering ikke kun omfatte konstruktionsmæssige og produktionsmæssige aspekter, men desuden levere et fælles format eller sprog for konstruktører og brugere. Metoder og/eller teknikker, som kan tænkes anvendt Til risikovurdering findes mange tænkelige metoder og/eller teknikker, navnlig til fareidentifikation. En god identifikationsteknik har følgende egenskaber: - den er systematisk, dvs. den vejleder de pågældende parter, så at alle dele af systemet, alle anvendelsesfaser og alle farer, som er rimeligt forudsigelige, tages i betragtning; - den anvender brainstorming. Ved at benytte flere forskellige teknikker er muligheden for at overse nogen væsentlig risiko reduceret til det mindst mulige. Dog må den ekstra tid, det kræver at bruge flere end én teknik, vejes mod den øgede tillid til resultaterne. Hovedresultatet af risikoidentifikationsfasen er en nummereret liste over farlige hændelser, som kan tænkes at resultere fra de involverede produkter, og som er udgangspunkt for risikovurderingsfasen. Risikovurderingsmetodikken bør omfatte risikoprofilerne, herunder de uheldsbetingede parametre, som er rimeligt forudsigelige. Disse aspekter underkastes en risikovurdering bestående af en række logiske trin, som muliggør en systematisk gennemgang af de risici, der er knyttet til produkterne. I princippet omfatter risikovurderingen fire trin 38 : a) Fareidentifikation: En systematisk metode til bestemmelse af alle farer, som er knyttet til produkterne. Når først en fare er erkendt, kan konstruktionen ændres, så faren mindskes til et minimum, uanset om risikograden er fastlagt eller ikke. Medmindre faren erkendes, kan der ikke tages hensyn til den i konstruktionen. b) Risikovurdering: Bestemmelse af sandsynligheden af hændelserne svarende til de udpegede risici og af sværhedsgraden af den mulige skade som følge af de pågældende risici (se også EN 1050). c) Risikovurdering: Sammenholdelse af den skønnede risiko med kriterier for, om risikoen er acceptabel og om produktets konstruktion skal ændres for at nedsætte risikoen. d) Analyse af muligheder for risikoreduktion: Det afsluttende trin i risikovurderingen er at udpege, udvælge og tilrette konstruktionsændringer, som kan mindske den samlede risiko fra produkterne. Skønt risici altid kan reduceres yderligere, kan de sjældent reduceres til nul på anden måde end ved ophævelse af aktiviteten. Størst potentiale for risikoreduktion findes i de valgmuligheder vedrørende de farlige hændelser, der bidrager mest den samlede risiko. Effektiv risikoreduktion begynder altid med ændringer i konstruktionsprincippet, dvs. konstruktioner med egensikkerhed. 4.4 Klassificering Materiel i Gruppe I er materiel bestemt til brug i miner, dels under jorden, dels i de dele af installationerne 38 Nærmere oplysninger om risikovurdering findes i EN : Explosive atmospheres - Explosion prevention and protection; Part 1: Basic concepts and methodology

25 over jorden, hvor der kan opstå fare som følge af grubegas og/eller brændbart støv. Materiel i Gruppe II er bestemt til anvendelse andre steder, hvor der er fare som følge af eksplosiv atmosfære (industri). Fabrikanter af produkter til brug i eksplosionsfarlig atmosfære skal oplyse alle enkeltheder vedrørende grupper og kategorier (se kapitel 4.2) til afgørelse af, hvilke zoner deres produkt kan tænkes anvendt i, men de kan ikke forudse, hvilke zoner der vil foreligge. Klassificering af farlige områder i zoner er en opgave for brugeren, hvis lokaler/aktiviteter rummer eller skaber sådanne farer. Direktiv 1999/92/EF om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære definerer de forskellige zoner for gasser, dampe og støv. 5. MATERIEL, SOM UDTRYKKELIG ER UNDTAGET FRA DIREKTIV 94/9/EF Disse undtagelser bygger på artikel 1, stk. 4 i direktiv 94/9/EF: medicinske anordninger, der er bestemt til at anvendes i et medicinsk miljø; materiel og sikringssystemer, når eksplosionsfaren udelukkende skyldes tilstedeværelsen af ustabile eksplosive eller kemiske stoffer; materiel bestemt til anvendelse i husholdninger og ikke-erhvervsmæssige områder, hvor potentielt eksplosiv atmosfære kun sjældent forekommer og udelukkende som følge af utilsigtet udsiven af gas; personlige værnemidler som omhandlet i direktiv 89/686/EØF 39. Der forekommer tilfælde, hvor personlige værnemidler med deres egne potentielle tændkilder er bestemt til brug i eksplosionsfarlig atmosfære. For denne type personlige værnemidler skal man følge procedurerne i direktiv 94/9/EF for at tilvejebringe den nødvendige grad af eksplosionssikring (se også kapitel 6); søgående fartøjer og mobile offshore-enheder samt udstyret om bord på sådanne fartøjer eller enheder, da de i forvejen er omfattet af IMO-konventionen. Derimod hører faststående offshore-enheder samt ombordværende udstyr, enheder og fartøjer, som ikke anses for søgående (dvs. under 500 tons og ikke bestemt for åbent hav, men for indlandssejlads på floder, kanaler og søer), ind under direktiv 94/9/EF; transportmidler, dvs. befordringsmidler og påhængsenheder dertil, som alene er bestemt til passagertransport pr. fly, ad vej, med bane eller ad vandvejen samt transportmidler i det omfang disse er bestemt til transport af gods med fly, ad offentlig vej, med bane eller ad vandvejen. Transportmidler bestemt til brug i eksplosionsfarlig atmosfære er ikke undtaget; materiel, som omfattes af EF-traktatens artikel 296, stk. 1), litra b), dvs. som er konstrueret og produceret særligt til militære formål eller til opretholdelse af lov og orden. materiel med dobbelt formål er ikke udelukket. 6. ANVENDELSE AF DIREKTIV 94/9/EF SIDELØBENDE MED ANDRE DIREKTIVER, SOM MÅTTE FINDE ANVENDELSE Hvis et produkt samtidig hører ind under andre direktiver, skal alle direktiverne i princippet anvendes sideløbende for at opfylde de særlige forskrifter i hvert direktiv. Når det gælder direktiv 94/9/EF og direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet 89/336/EØF, finder direktiv 94/9/EF anvendelse for at opfylde sikkerhedskravene vedrørende eksplosiv atmosfære. Også direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet finder anvendelse med henblik på at sikre, at produktet ikke forårsager elektromagnetisk forstyrrelse, og at dets normale funktion ikke påvirkes af sådanne for- 39 EFT L 399 af , som ændret ved direktiv 93/95/EØF, EFT L 276 af og direktiv 93/68/EØF, EFT L 220 af

26 styrrelser. Der vil være visse anvendelser, hvor det normale niveau af elektromagnetisk immunitet, som er fastlagt ved direktiv 89/336/EØF, eventuelt ikke er tilstrækkeligt til at opnå den grad af immunitet, som er nødvendig for at give sikre egenskaber i rammerne af direktiv 94/9/EF. I så fald påhviler det fabrikanten at angive den elektromagnetiske immunitet, som præsteres af hans produkter i henhold til bilag II, punkt i direktiv 94/9/EF. Som eksempel kan nævnes sikringssystemer, hvor udførelsen af dataindsamling og dataoverførsel kan have direkte indvirkning på eksplosionssikkerheden. Produkter til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære er udtrykkelig undtaget fra lavspændingsdirektivet 73/23/EØF. Alle væsentlige målsætninger vedrørende lavspænding skal være omfattet af direktiv 94/9/EF (se bilag II, punkt 1.2.7). De standarder, som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende med henvisning til direktiv 73/23/EØF, kan angives i overensstemmelseserklæringen til opfyldelse af forskrifterne i bilag II til direktiv 94/9/EF. Ikke undtaget fra lavspændingsdirektivet er de sikkerheds-, kontrol og reguleringsanordninger, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2 af direktiv 94/9/EF og er bestemt til anvendelse uden for eksplosionsfarlig atmosfære, men er nødvendige for eller bidrager til den sikre funktion af materiel og sikringssystemer. I sådanne tilfælde skal begge direktiver anvendes. Forbindelsen mellem direktiv 94/9/EF og maskindirektivet 98/37/EF er anderledes. Direktiv 94/9/EF, som er et særdirektiv i den i artikel 1, stk. 3 af maskindirektivet anvendte forstand, indeholder meget konkrete og detaljerede forskrifter for undgåelse af risici som følge af eksplosionsfarlig atmosfære, medens maskindirektivet selv kun indeholder meget generelle forskrifter om forebyggelse af eksplosioner (bilag I, punkt i maskindirektivet). Hvad angår eksplosionssikring i eksplosionsfarlig atmosfære går direktiv 94/9/EF forud og finder anvendelse. Når det gælder andre relevante risici vedrørende maskiner, finder også maskindirektivets krav anvendelse. For at undgå eventuel overlapning med Rådets direktiv 94/55/EF om transport af farligt gods ad vej er de fleste transportmidler undtaget fra direktiv 94/9/EF (artikel 1, stk. 4). Sædvanligvis forlader de køretøjer, som stadig indgår i 94/9/EF, ikke brugerens område. Typiske eksempler er skinnebundne transportmidler i gasholdige miner, gaffeltrucks og andre selvkørende maskiner, hvor forbrændingsmotor, bremsesystemer og elektriske kredse er mulige tændkilder. De to direktiver kan finde anvendelse sideløbende. Som eksempel kan nævnes det tilfælde, hvor fabrikanten konstruerer og bygger et transportmiddel bestemt til transport af farligt (i dette tilfælde brændbart) gods både ad offentlig vej og i områder, hvor der kan være eksplosiv atmosfære. Materiel omfattet af direktivet om personlige værnemidler 89/686/EØF er specifikt undtaget fra direktiv 94/9/EF. Derimod er produktion af personlige værnemidler til brug i eksplosiv atmosfære omfattet af det væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav 2.6 i bilag II i direktivet om personlige værnemidler. Personlige værnemidler til brug i eksplosiv atmosfære skal være konstrueret og produceret således, at de ikke kan give anledning til en elektrisk, elektrostatisk eller af stød fremkaldt lysbue eller gnist, som vil kunne medføre antændelse af en eksplosiv blanding. Én måde at godtgøre overensstemmelse på er at følge de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i direktiv 94/9/EF.

27 Ud over ovennævnte direktiver må nævnes sammenhængen mellem ATEX-direktivet 94/9/EF og byggevaredirektivet 89/106/EØF. Under standardiseringsarbejdet til de to direktiver konstateredes det, at der kunne være overlapning mellem de to direktivers område (på enkelte områder). Der er tale om de allerede påpegede områder, hvor: systemer til eksplosionssikring og brandbekæmpelsessystemer bruger samme medium; de to områder bruger fælles udstyr til fordelingssystemer som f.eks rør, rørbærere, sprøjtespidser osv. Generelt kan det fastslås, at i tvivlstilfælde finder byggevaredirektivet anvendelse, når det omhandlede emne er fastgjort på en bygning og derefter bliver en del af bygningen, eller når det selv kan anses for en bygning (f.eks en silo). I sådanne tilfælde finder byggevaredirektivet og ATEX-direktivet 94/9/EF anvendelse sideløbende. Overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiv 94/9/EF vil sædvanligvis godtgøre overensstemmelse med byggevaredirektivets væsentlige sikkerhedsog sundhedskrav hvad angår eksplosionsrisici. I denne forbindelse er det vigtigt at bemærke, at et bemyndiget organ kun har tilladelse til at dække aspekter vedrørende to eller flere direktiver, hvis organet er bemyndiget i henhold til alle disse direktiver med det tilbørlige anvendelsesområde. 7. ANVENDELSE AF DIREKTIV 94/9/EF PÅ BRUGTE, ISTANDSATTE ELLER ÆNDREDE PRODUKTER OG PÅ RESERVEDELE 40 Som hovedregel må fabrikanterne tage hensyn til, om det er første gang produktet markedsføres eller tages i brug i EU, eller om ændringerne er af en sådan art, at hensigten eller resultatet er at markedsføre et produkt, som må anses for et nyt produkt. Er svaret ja til et af disse spørgsmål, finder direktiv 94/9/EF fuld anvendelse. I alle andre tilfælde finder direktiv 94/9/EF ikke anvendelse, og den ansvarlige person skal sikre, at enhver anden national eller EU-lovgivning tages tilbørligt i betragtning. I denne forbindelse må to punkter fremhæves: I de følgende afsnit henviser denne vejledning kun til produkter, som direktiv 94/9/EF potentielt kan finde anvendelse på. Produkter, som ikke er underkastet direktiv 94/9/EF, er derfor ikke omfattet af denne redegørelse. Anvendelse af direktiv 94/9/EF på materiel svarende til nyt sker uden præjudice for lovgivningen om intellektuel ophavsret Anvendelse af ATEX-direktivet på materiel svarende til nyt materiel er uden præjudice for lovgivning om intellektuel ophavsret. Se direktiv 89/104/EØF om varemærker og Europa- Domstolens dom af 11. juli 1996, C427/93, 429/93, 436/93 Bristol Meyer Squibb. Se direktiv 89/104/EØF om varemærker og Europa-Domstolens dom af 11. juli 1996, i forenede sager, C-427/93, C-436/93 Bristol Meyer Squibb..

28 Definitioner Brugte produkter og andenhånds-produkter er produkter, som er markedsført i EU før ikrafttræden af direktiv 94/9/EF (se kapitel 1.2) og taget i brug på EU's område. Disse produkter var i overensstemmelse med den på daværende tidspunkt gældende nationale lovgivning eller fællesskabslovgivning, afhængigt af datoen 42. ATEX-direktivet 94/9/EF finder ikke anvendelse. Brugte produkter, som var på markedet og taget i brug i EU før ikrafttrædelsen af direktiv 94/9/EF, er ikke omfattet af dette. Disse produkter er blevet markedsført og anvendt i overensstemmelse med de på daværende tidspunkt gældende bestemmelser. De omsættes i EU på grundlag af artikel 28/30 i EFtraktaten, medmindre de er ændret således, at de bliver produkter svarende til nye produkter. For brugte produkter, som importeres fra et land uden for EU og stilles til rådighed for første gang i EU efter den 30. juni 2003 med henblik på distribution og/eller brug i EU, finder direktiv 94/9/EF anvendelse. Renoverede (eller nyistandsatte 43 ) produkter: Der er her tale brugte produkter, som var på markedet og i brug i EU, men hvis præstationer har ændret sig med tiden (som følge af ældning, forældelse osv.), og som er blevet ændret, således at de er genopbygget. Det tilfælde, hvor produktets ydre fremtræden er blevet ændret og forbedret ved et kosmetisk eller æstetisk indgreb, efter at det er markedsført og taget i brug, er en særlig form for nyistandsættelse, som sigter mod at genoprette produktets ydre fremtræden 44. Hvis dette sker uden væsentlig ændring, finder direktiv 94/9/EF ikke anvendelse. Omkonfigurerede produkter: Omkonfigurerede produkter er brugte produkter, som var på markedet og i brug i EU, men hvis konfiguration er blevet ændret ved tilføjelse (opgradering) eller fjernelse (nedgradering) af en eller flere dele (komponenter, underenheder som indstikskort, moduler osv.). Hvis dette sker uden væsentlig ændring, finder direktiv 94/9/EF ikke anvendelse. Væsentlig ændring: I den i direktiv 94/9/EF anvendte forstand forstås derved enhver ændring, som berører et eller flere af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav (f.eks. temperatur) eller integriteten af en type beskyttelse (som defineret i EN 50014). I dette tilfælde finder direktiv 94/9/EF anvendelse (vedr. overgangsperiode henvises til kapitel 1.2). Dette udelukker ikke, at andre relevante direktiver finder anvendelse. Det overordnede princip er, at for et ændret produkt finder direktiv 94/9/EF på ny anvendelse, når ændringen anses for væsentlig, og når det er hensigten igen at markedsføre produktet i EU med henblik på distribution og/eller brug. Reparerede produkter: Produkter, hvis funktionalitet er genoprettet efter en defekt, uden at produktet er bibragt nye faciliteter eller på nogen anden måde ændret. Eftersom dette finder sted, efter at produktet er bragt på markedet, og produktet ikke skal sælges som et nyt produkt, finder ATEX-direktivet 94/9/EF ikke anvendelse. Dette udelukker ikke, at medlemsstaternes nationale arbejdsmiljøregler kan kræve en eller anden form for vurdering også af det reparerede produkt. En reservedel: Enhver genstand, som er bestemt til at erstatte en defekt eller nedslidt del af et produkt, som tidligere er markedsført og taget i brug i EU. Et typisk eksempel på en reparation er udskiftning af en reservedel Vedrørende overgangsperioder henvises til kapitel 1 i denne vejledning. Begge betegnelser, renoveret / nyistandsat, foruden renovering / nyistandsættelse, benyttes ensbetydende i dette kapitel. Dette kan indebære ændrede elektrostatiske egenskaber. Brug af andre materialer eller andre ydre mål kan have negativ indvirkning på produktets ATEX-egenskaber. For eksempel kan en plastindkapsling frembyde langt ringere elektrostatisk beskyttelse end en metalindkapsling.

29 Hvis fabrikanten af den originale reservedel i stedet for denne tilbyder en ny del, som er forskellig (på grund af den tekniske udvikling, ophør af produktionen af den gamle del osv.), og denne anvendes til reparationen, behøver det reparerede produkt (så længe det reparerede produkt ikke ændres væsentligt) ikke på dette tidspunkt at bringes i overensstemmelse med direktiv 94/9/EF, da det reparerede produkt ikke på dette tidspunkt markedsføres og tages i brug. Fabrikanten af reservedelen behøver imidlertid normalt ikke efterkomme direktiv 94/9/EF, medmindre reservedelen repræsenterer et stykke materiel eller en komponent som defineret i direktivet. 8. PROCEDURER FOR OVERENSSTEMMELSES-PRØVNING 8.1 Produkter, som er i overensstemmelse med direktiv 94/9/EF Artikel 8 i direktivet beskriver de procedurer, hvorved fabrikanten eller dennes i EU etablerede bemyndigede repræsentant sikrer og erklærer, at produktet er i overensstemmelse med direktiv 94/9/EF. Artikel 8, stk. 1, litra a) beskriver procedurerne for materiel, autonomt fungerende sikringssystemer, sikkerhedsanordninger til sådant materiel eller sådanne systemer, samt til komponenter til sådant materiel eller sådanne systemer eller anordninger, i gruppe I og II, kategori M1 og 1. Man kan her vælge enten: (i) EF-typeafprøvning 45 (Modul B) 46 efterfulgt af: kvalitetssikring af produktionen 47 (Modul D) eller produktverifikation 48 (Modul F); (ii) Enhedsverifikation 49 (Modul G). Artikel 8, stk. 1, litra b) beskriver procedurerne for materiel, for sikkerhedsanordninger som beskrevet i artikel 1, stk. 2 til sådant materiel, samt for komponenter til sådant materiel eller sådanne anordninger, under gruppe I og II, kategori M2 og 2. Man kan her vælge: For elektrisk materiel og forbrændingsmotorer af kategori M2 og 2: (i) EF-typeafprøvning (Modul B), efterfulgt af: typeoverensstemmelse 50 (Modul C) eller, kvalitetssikring af produktet 51 (Modul E) (ii) Enhedsverifikation (Modul G) Se bilag III til direktivet. Se Rådets afgørelse 93/465/EØF af 22. juli 1993 om modulerne for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvurdering og regler om anbringelse og anvendelse af CEoverensstemmelsesmærkningen, med henblik på anvendelse i direktiverne om teknisk harmonisering (EFT L 220 af ) Se bilag IV til direktivet. Se bilag V til direktivet. Se bilag IX til direktivet. Se bilag VI til direktivet. Se bilag VII til direktivet.

30 For andet materiel af kategori M2 og 2: (i) (ii) Intern fabrikationskontrol (Modul A) og indlevering af teknisk dokumentation 52 til et bemyndiget organ 53, eller Enhedsverifikation (Modul G). Artikel 8, stk. 1, litra c) beskriver proceduren for materiel, for sikkerhedsanordninger til sådant materiel, og for komponenter til sådant materiel og sådanne anordninger i gruppe II, kategori 3. Man kan her vælge: (i) (ii) Intern fabrikationskontrol (Modul A) eller Enhedsverifikation (Modul G). Nærmere enkeltheder om hvert af disse moduler af procedurer for overensstemmelsesvurdering findes i Vejledning i anvendelsen af de direktiver, der er udarbejdet på grundlag af den nye metode og den globale metode (se fodnote 19), og på næste side findes et diagram, som viser den pågældende procedure: Se punkt 3 i bilaget vedrørende intern fabrikationskontrol. Betingelserne for dokumentopbevaring skal aftales mellem det bemyndigede organ og dets kunde.

31 Materiel i Gruppe I & II Kategori M 1 og 1 * og sikringssystemer med autonom funktion Materiel i gruppe I & II Kategori M 2 og 2 * Materiel i Gruppe II Kategori 3 * Intern fabrikationskontrol EF-typeafprøvning JA Forbrændingsmotor eller elektrisk materiel NEJ og EF-typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen eller Produktverifikation og og Intern fabrikationskontrol Typeoverensstemmelse eller Kvalitetssikring af produktet Fremsende en teknisk dokumentation til et bemyndiget organ ELLER Udstyr i gruppe I & II* og sikringssystemer med autonom funktion Enhedsverifikation (*) og disses komponenter, hvis de attesteres særskilt Bemærkning: Ifølge artikel 8, stk. 4 gælder det for alt materiel og alle sikringssystemer af alle grupper og kategorier, at punkt i bilag II til direktivet (beskyttelse mod andre risici) kan efterkommes ved at følge proceduren for intern fabrikationskontrol (bilag VIII).

32 Kvalitetssikring og kvalitetskontrol i produktionsfasen De i kapitel 8.1 beskrevne procedurer for overensstemmelsesprøvning, som indebærer EFtypeafprøvning, kræver desuden, at fabrikanten til kvalitetssikring af produktionen eller kvalitetssikring af produktet anvender et system, som er vurderet og godkendt af et bemyndiget organ, valgt af fabrikanten. Kravene til kvalitetssystemet findes i punkt 3.2 af bilag IV og VII til direktiv 94/9/EF. Det bemyndigede organ skal formode, at disse krav er opfyldt, hvis kvalitetssystemerne anvender de relevante harmoniserede standarder på området. Forudgående evaluering af en fabrikants kvalitetssystem må i behørig grad indgå i det bemyndigede organs vurdering af, hvordan kvalitetssystemet sikrer overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og med de pågældende forskrifter i direktivet. alternativt skal det bemyndigede organ, alt efter hvilken vej til overensstemmelse, fabrikanten har valgt, føre tilsyn med produktionen i relation til følgende produktionsmoduler: Produktverifikation (bilag V): Undersøge og afprøve hvert produkt for at kontrollere overensstemmelsen af materiellet, sikringssystemet eller anordningen med forskrifterne i direktiv 94/9/EF, og udarbejde et overensstemmelsescertifikat. Typeoverensstemmelse (bilag VI): Forestå afprøvning af hvert stykke produceret materiel for at kontrollere de eksplosionssikkerhedsmæssige aspekter af konstruktionen. Enhedsverifikation (bilag IX): Undersøge det enkelte stykke materiel eller sikringssystem og foretage afprøvning som fastlagt i de harmoniserede standarder, hvis sådanne foreligger, ellers i europæiske, internationale eller nationale standarder, eller foretage ækvivalente afprøvninger for at sikre overensstemmelsen med de pågældende forskrifter i direktiv 94/9/EF, og udfærdige et overensstemmelsescertifikat. 8.3 Undtagelsesvis fravigelse fra procedurerne for overensstemmelsesvurdering 54 Bestemmelserne i artikel 8, stk. 5 omfatter alt materiel og alle sikringssystemer, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, herunder komponenter samt de anordninger, der henvises til i artikel 1, stk. 2. I denne artikel gives den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat mulighed for i meget særlige tilfælde at tillade markedsføring og ibrugtagning af produkter, som ikke har gennemgået procedurer for overensstemmelsesprøvning. Denne undtagelse er mulig: efter at en behørigt begrundet anmodning herom er blevet imødekommet af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, og forudsat at produktets anvendelse tjener til beskyttelse af sundheden og sikkerheden, og hvor sådanne hensyn f.eks. ville blive tilsidesat af den forsinkelse, der er forbundet med procedurerne for overensstemmelsesvurdering, og at anvendelsen er begrænset til den pågældende medlemsstats område. Denne bestemmelse kan tænkes anvendt i ekstreme tilfælde, hvor der er tvingende behov for de pågældende produkter og ikke tid nok til at lade dem gennemgå alle procedurer for overensstemmelsesvurdering (eller afslutte disse procedurer). Hensigten er at give medlemsstaterne mulighed for (af sundheds- og sikkerhedshensyn) at tillade markedsføring og ibrugtagning af innovative produkter uden forsinkelse. Selv i sådanne tilfælde skal direktivets væsentlige krav være opfyldt. 54 se også fodnote 3

33 Med henvisning til de restriktive betingelser for anvendelsen af denne bestemmelse må det understreges, at den kun må benyttes i undtagelsestilfælde og ikke rutinemæssigt. Af hensyn til gennemsigtigheden og for at lette det administrative samarbejde opfordres medlemsstaterne til at give detaljerede oplysninger til de kompetente tjenester i Kommissionen vedrørende enhver anvendelse af artikel 8, stk UDPEGELSE AF BEMYNDIGEDE ORGANER I bilag XI til direktiv 94/9/EF fastlægges de kriterier, som sådanne organer skal opfylde. Organer, som kan fremlægge bevis på deres overensstemmelse med bilag XI ved for de kompetente myndigheder at forelægge et akkrediteringscertifikat og dokumentation for, at alle yderligere krav er opfyldt, eller anden dokumentation som beskrevet nedenfor, anses for at kunne bemyndiges og er i denne henseende i overensstemmelse med direktivets bilag XI. De pågældende (frivillige) harmoniserede stander i EN serien giver nyttige og egnede teknikker til at opnå formodning om overensstemmelse med bilag XI. Dette udelukker dog ikke muligheden for at bemyndige organer, som ikke er i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, da kravet om overensstemmelse kun gælder kriterierne i direktivets bilag XI. Bemyndigede organer foretager den saglige og uafhængige vurdering, som efterfølgende sætter fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant i stand til at udføre de procedurer, som giver grundlag for formodning om overensstemmelse med direktiv 94/9/EF. De bemyndigede organers medvirken er nødvendig til udstedelse af EF-typeafprøvningsattester og til inspektion, verifikation og afprøvning af materiel, sikringssystemer, anordninger og komponenter, før de kan markedsføres og/eller tages i brug; til vurdering af fabrikantens kvalitetssikringssystem i produktionsfasen. De organer, som har ansvaret for det i direktivets artikel 8 omhandlede arbejde, skal bemyndiges af den medlemsstat, under hvis jurisdiktion de hører, med eget ansvar over for Kommissionen og de øvrige medlemsstater. I denne bemyndigelse indgår desuden det kompetenceområde, inden for hvilket det pågældende organ er fundet teknisk kompetent til at foretage attestering hvad angår de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som er angivet i direktivet. For medlemsstaterne indebærer ansvaret for bemyndigelsen forpligtelse til at sikre, at det bemyndigede organ til stadighed bevarer den tekniske kompetence, som kræves i direktiv 94/9/EF, og at medlemsstaterne holder deres bemyndigende myndigheder underrettet om varetagelsen af deres opgaver. EU-medlemsstater, som ikke har noget teknisk kompetent organ under deres jurisdiktion at bemyndige, behøver ikke foretage en sådan underretning. Det betyder, at EU-medlemsstater, som ikke har et sådant organ, ikke behøver oprette et sådant, hvis de ikke finder, at der er behov for det. En fabrikant kan altid vælge at kontakte ethvert organ, som har et passende teknisk kompetenceområde og er bemyndiget af en medlemsstat. På eget ansvar kan medlemsstaterne undlade at bemyndige et organ og inddrage en udnævnelse. I sidstnævnte tilfælde skal de pågældende medlemsstater underrette Kommissionen og alle de øvrige medlemsstater. Nærmere oplysninger om bemyndigede organer, f.eks. afprøvning, inspektionsfaciliteter og uddelegering, findes i Vejledning i anvendelsen af de direktiver, der er udarbejdet på grundlag af den nye metode og den globale metode.

34 OVERENSSTEMMELSESDOKUMENTER 10.1 Dokumenter, som udstedes af fabrikanten EF-overensstemmelseserklæring 55 Når fabrikanten har gennemført de behørige procedurer til sikring af overensstemmelse med direktivets væsentlige krav, påhviler det fabrikanten eller dennes i EU etablerede repræsentant at påføre CE-mærket og udfærdige en attestering af overensstemmelse. Fabrikanten eller dennes i EU etablerede repræsentant opbevarer en kopi af denne attestering af overensstemmelse i en periode på ti år efter at det sidste materiel er produceret. Når hverken fabrikanten eller dennes repræsentant er etableret i EU, har den, som bringer produktet på markedet i EU, forpligtelse til at opbevare en tilgængelig kopi af EF-overensstemmelseserklæringen Attestering af overensstemmelse for komponenter EF-overensstemmelseserklæringen må ikke forveksles med den attestering af overensstemmelse for komponenter, som er omhandlet i artikel 8, stk. 3 i direktiv 94/9/EF. Ud over at angive, at komponenterne er i overensstemmelse med direktivets forskrifter, skal attesteringen af overensstemmelse indeholde komponenternes karakteristika samt betingelserne for indbygning i materiel eller sikringssystemer, således at det sikres, at det færdigfremstillede materiel eller sikringssystem opfylder de pågældende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiv 94/9/EF Dokumenter, som ledsager produktet I henhold til artikel 4, stk. 2 og artikel 5, stk. 1 i direktiv 94/9/EF og med henblik på markedsovervågning skal EF-overensstemmelseserklæringen / attesteringen af overensstemmelse ledsage de oplysninger, som gives sammen med hvert enkelt produkt eller hver produktionsserie af identiske produkter Dokumenter, som udstedes af det bemyndigede organ EF-typeafprøvningsattesten udstedes af det bemyndigede organ som beskrevet i bilag III til direktivet. Derudover kan det bemyndigede organ udstede følgende dokumenter i henhold til bestemmelserne for de pågældende procedurer for overensstemmelsesvurdering: anmeldelser vedrørende kvalitetssikring; anmeldelse vedrørende typeoverensstemmelse; attester for produktverifikation: attester for enhedsverifikation; overensstemmelsesattest. Disse dokumenter behøver ikke ledsage produktet. 55 Se bilag IV, punkt 1, bilag V, punkt 2, bilag VI, punkt 1, bilag VII punkt 1, bilag VII punkt og bilag IX, punkt 1 til direktivet.

35 MÆRKNING AF MATERIEL 11.1 CE-mærkning Som generel bestemmelse indeholder direktiverne efter den nye metode, herunder 94/9/EF, bestemmelser for påføring af CE-mærke som led i procedurerne for overensstemmelsesvurdering i perspektivet af total harmonisering. De procedurer for overensstemmelsesvurdering, som skal anvendes, er beskrevet i de pågældende direktiver efter den nye metode, baseret på de procedurer for overensstemmelsesvurdering, som er fastlagt ved Rådets afgørelse 93/465/EØF. Når et produkt er underkastet flere direktiver, som alle indeholder bestemmelser om CE-mærkning, angiver mærkningen, at produktet formodes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i alle disse direktiver. I overgangsperioden for et direktiv efter den nye metode kan fabrikanten vælge enten at opfylde forskrifterne efter dette direktiv eller efter de tidligere pågældende bestemmelser. Den valgte mulighed, og dermed omfanget af det overensstemmelsesudsagn, som ligger i CE-mærket, skal angives af fabrikanten i ledsagedokumenterne. Eftersom denne vejledning er udarbejdet særligt med henblik på at lette anvendelsen af direktiv 94/9/EF, gælder de følgende forklaringer kun dette direktiv. Finder andre direktiver sideløbende anvendelse, skal også bestemmelserne deri tages i betragtning ud over bestemmelserne i direktiv 94/9/EF. 56 CE-mærket anvendes af fabrikanten som en erklæring om, at han anser det pågældende produkt for at være produceret i overensstemmelse med alle gældende bestemmelser og forskrifter i direktiv 94/9/EF og at have været underkastet de behørige procedurer for overensstemmelsesvurdering. CE-mærket er obligatorisk og skal være påført, før noget materiel eller sikringssystem markedsføres eller tages i brug. Som anført i artikel 8, stk. 3 er komponenter ikke omfattet af denne bestemmelse. I stedet for at være CE-mærket skal komponenter leveres med en attestering af deres overensstemmelse med direktivets bestemmelser med angivelse af deres karakteristika og af, hvordan de skal indbygges i materiel eller sikringssystemer. Denne separate erklæring er i overensstemmelse med definitionen af komponenter, der som konstruktionsdele ikke har autonom funktion. I almindelighed skal CE-mærket påklæbes i produktionskontrolfasen af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant. I visse tilfælde er det muligt at påføre CE-mærket tidligere, således i produktionsfasen for et komplekst produkt (f.eks. et køretøj). Det er i så fald nødvendigt, at fabrikanten formelt bekræfter produktets overensstemmelse med direktivets forskrifter i produktionskontrolfasen. CE-mærket skal bestå af bogstaverne CE i den udformning, som er beskrevet i bilag X til direktiv 94/9/EF. Sædvanligvis skal CE-mærket påføres på produktet eller dets dataskilt. Skønt det ikke er et krav i direktiv 94/9/EF, anses det for rimeligt, at man påfører CE-mærket på emballagen og på ledsagedokumenterne, hvis den ikke kan påføres på produktet på grund af dettes størrelse eller art. Det ville være hensigtsmæssigt, men er ikke påbudt, at påføre CE-mærket flere end ét sted; hvis man således mærker både den ydre emballage og produktet indeni, kan det konstateres, om produktet er mærket, uden at emballagen behøver brydes. CE-mærket skal være tydeligt, synligt, læseligt og uudsletteligt påført. Det er forbudt at påføre mærker eller påskrifter, som kan vildlede en tredjepart med hensyn til CE-mærkets betydning og form. Kravene om synlighed betyder, at CE-mærket skal være let tilgængeligt for markedsovervågningsmyndigheden såvel som synligt for kunder og forbrugere. Af hensyn til læseligheden kræves en mindste højde på 5 mm af CE-mærket. For små produkter kan der afstås fra kravet om dette mindstemål. Kravet om uudslettelighed betyder, at mærket ikke må kunne fjernes fra produktet uden at efterlade spor, som vil være synlige under normale omstændigheder. 56 I overgangsperioden vil visse produkter imidlertid være i overensstemmelse med direktiverne efter den gamle metode vedrørende elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, foruden at de vil være i overensstemmelse med f.eks. direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet. Disse produkter er påført CE-mærke og kan anvendes i eksplosionsfarlig atmosfære, skønt direktiv 94/9/EF ikke er blevet anvendt.

36 Afhængigt af den anvendte procedure for overensstemmelsesvurdering kan et bemyndiget organ være inddraget i konstruktionsfasen (bilag III), produktionsfasen (bilag IV, V, VI, VII, IX) eller i dem begge. Det bemyndigede organs identifikationsnummer behøver kun ledsage CE-mærket, hvis organet er inddraget i produktionskontrolfasen (se artikel 10, stk. 1 i direktiv 94/9/EF). CE-mærket og det bemyndigede organs identifikationsnummer behøver ikke nødvendigvis være påført inden for Fællesskabets område. De kan påføres i et tredjeland, f.eks. hvis produktet er produceret der og det bemyndigede organ enten foretog afprøvning af produkttypen eller vurderede fabrikantens kvalitetssikringssystem i det pågældende land. CE-mærket og identifikationsnummeret kan også påføres hver for sig, når blot CE-mærket og det bemyndigede organs nummer forbliver kombineret. For komponenter skal kun det bemyndigede organs identifikationsnummer påføres. Når materiel, som allerede er bragt på markedet, indbygges i et produkt, skal det samlede materiel være påført CE-mærket og, i givet fald, identifikationsnummeret på det bemyndigede organ. Skønt det er anerkendt, at delaggregater i sig selv kan være påført CE-mærke, er dette mærke eventuelt ikke synligt efter fabrikation af det færdige produkt. Dette kan godtages, da denne oplysning kan findes andetsteds. Derimod skal det endelige produkt være forsynet med en enkelt mærkat, som tydeligt vedrører den endelige montage, før det markedsføres og/eller tages i brug. Ved at påføre CE-mærket påtager fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant sig det fulde ansvar for det endelige produkts overensstemmelse med de pågældende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiv 94/9/EF og alle andre relevante direktiver Supplerende mærker Særlige mærker Materiel, sikringssystemer og komponenter skal være påført det særlige mærke for eksplosionssikring, Ax omgivet af en sekskant, som i forvejen kendes fra de gamle direktiver om eksplosiv atmosfære 57. Denne mærkning skal efterfølges af symbolet for gruppen og kategorien (på anordninger i henhold til artikel 1, stk. 2 i direktiv 94/9/EF skal kategorien angives i parentes) og, for gruppe II, bogstavet G (vedrørende eksplosiv atmosfære forårsaget af gasser, dampe eller tåger) og/eller D (vedrørende eksplosiv atmosfære forårsaget af støv), som vist i nedenstående eksempel: I M 2 II 1 G II 1 D G D Minedriftsprodukter, gruppe I, kategori M2 Andre produkter end minedriftsprodukter, gruppe II, kategori 1 til brug i atmosfære med gas/damp/tåge Andre produkter end minedriftsprodukter, gruppe II, kategori 1 til brug i støvholdig atmosfære Sikringssystemer til anvendelse i atmosfære med gas/damp/tåge/støv II (1) G D anordning i henhold til artikel 1, stk. 2 i direktiv 94/9/EF i et ikke farligt område med i sig selv sikre kredse af kategori Ex ia, som kan tilsluttes f.eks. materiel i kategori 1 II 1/2 G udstyr, som er monteret i grænsen mellem forskellige zoner, f.eks delvis overensstemmende med kategori 1 og kategori 2 Alle produkter skal være mærket med fabrikantens navn og adresse, serie- eller typebetegnelse, eventuelt serienummer og byggeår. 57 Rådets direktiv 76/117/EØF og 79/196/EØF, senest ændret ved direktiv 97/53/EF, for materiel til anvendelse over jorden, og Rådets direktiv 82/130/EØF, senest ændret ved direktiv 98/65/EF, for materiel til anvendelse i miner.

37 Når et produkt er omfattet af flere end ét af direktiverne efter den nye metode, angiver CE-mærket overensstemmelse med de pågældende bestemmelser i alle relevante direktiver. Når man imidlertid for et eller flere af disse direktivers vedkommende befinder sig i overgangsperioden, således at fabrikanten kan vælge, hvilken ordning der skal gælde, angiver CE-mærket kun overensstemmelse med de direktiver, hvis anvendelse er obligatorisk og andre, der finder tilsvarende anvendelse. For sidstnævnte direktivers vedkommende skal der gives nærmere enkeltheder i dokumenter, anvisninger eller instruktioner, som følger med produktet eller, når det er hensigtsmæssigt, på datapladen. Det er hensigten med direktiv 94/9/EF, at udformningen af den særlige mærkning skal følge den udformning, der er fastlagt i direktiv 84/47/EØF. Det anbefales at fortsætte med at bruge den fastlagte udformning, skønt der ikke er noget krav herom i direktiv 94/9/EF Supplerende mærker På grund af sikkerhedens særlige betydning for produkter til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære og for at undgå enhver misforståelse indeholder direktiv 94/9/EF bestemmelser om supplerende mærkning (se bilag II, punkt Mærkning). I direktivets bilag II, punkt 1.0.5, anføres, at materiel og sikringssystemer, hvor det er nødvendigt, endvidere skal forsynes med alle angivelser, der er påkrævede af hensyn til brugssikkerheden. I overensstemmelse med dette krav findes der bestemmelser om supplerende mærkning i den europæiske EN serie af standarder for elektriske produkter til eksplosionsfarlig atmosfære. For at få detaljerede og fuldstændige oplysninger om mærkning i henhold til forskrifterne i de europæiske standarder for elektriske produkter må man benytte denne serie standarder, som indeholder en række nyttige eksempler. De vigtigste er: symbolet EEx, som angiver, at produktet er i overensstemmelse med en eller flere standarder i denne serie symbolet for hver type beskyttelse, som er anvendt (o, p, q, d, e, ia, ib, m, osv.) eksplosionsgruppe I, IIA, IIB, eller IIC, hvis der er tale om sikringstype d, i eller q symbolet for temperaturklasse eller maksimal overfladetemperatur Til sikring af elektrisk materiel, som anvendes i atmosfære med eksplosionsfarlig gas, angiver standard EN de generelle krav. Standarden for hver forskellig type sikring er angivet ved et bogstav som følger: «o» for olieindkapsling i henhold til EN 50015; «p» for tryksætning i henhold til EN 50016; «q» for sandkapsling i henhold til EN 50017; «d» for flammesikker indkapsling i henhold til EN 50018; «e» for øget sikkerhed i henhold til EN 50019; «ia» eller «ib» for egensikkerhed i henhold til EN 50020; «m» for indkapsling i henhold til EN Elektrisk materiel skal være i overensstemmelse med EN og en eller flere typer af sikring. Der findes yderligere standarder for elektrisk materiel i kategori 1 og 3 (EN 50021, EN 50284). Tilsvarende standarder for mekaniske produkter er stadig under udarbejdelse.

38 Mærkning af små produkter I overensstemmelse med den vejledning, der er givet for CE-mærkning af produkter, anses det også for rimeligt at påføre al anden mærkning på emballagen og på ledsagedokumenterne, hvis den ikke kan påføres på produktet på grund af dettes størrelse eller art Eksempler på mærkning 58 Eksempler på mærkning af materiel og komponenter er givet i følgende illustration II 2 G EEx p IIB T4 AAA ATEX1237X (Endeligt mærke) skærm Tom EEx p indkapsling 9998 II 2 GD EEx p II BBB ATEX1236U Spærre f. strømforsyn. til indkapsling 9997 II 2 G EEx d IIC T6 CCC ATEX1234X Systemet omfatter en computer, som er tilpasset sikker anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, idet den er placeret i trykventileret atmosfære i en indeslutning, som desuden indeholder styresystemet for trykventilering og en spærreanordning, som kun tillader strømtilførsel, når indkapslingen er blevet ventileret. Strømtilførslen til systemet sker gennem en tætsluttende kabelgennemføring. Systemet er udformet i overensstemmelse med standard p (EN 50016) for beskyttelse ved trykventilation 58 Anden mærkning, som omtales i direktivet, som f.eks. navn og adresse på fabrikanten, produktionsdato mv., er ikke vist i dette eksempel, men er ikke desto mindre nødvendig.

39 For hvert af de certificerede stykker materiel omfatter oplysningerne i kassen: 1. linie: mærkning i henhold til 94/9/EF: - på materiel, CE-mærke til angivelse af overensstemmelse med direktiv 94/9/EF (ikke på komponenter), - identifikationsnummer for det bemyndigede organ, som deltager i produktionskontrolfasen, - det sekskantede symbol, som er det særlige mærke for eksplosionssikring, - symbol for gruppe og kategori og farens art, gas (G) eller støv (D), - serienummer, - byggeår, medmindre dette tydeligt fremgår af serienummeret. 2. linie: supplerende mærkning i henhold til de standarder, som udstyret er i overensstemmelse med, som i EN I tilfælde, hvor producenten ikke har anvendt en standard, anbefales det af hensyn til brugssikkerheden at påføre gruppesymboler og temperaturklassificering for elektrisk udstyr efter standard EN 50014, men uden angivelse af EEx (f.eks. II C T4). 3. linie: mærkning i henhold til certificering:: - det bemyndigede organs kode (f.eks. AAA), - udstedelsesår (f.eks. 98), - udstedelse af certifikatet (ATEX), - nummer på certifikat, - X, (i givet fald), til angivelse af, at der gælder særlige betingelser som nærmere angivet i certifikatet, - U, (i givet fald), til angivelse af, at der er tale om en komponent. 12.BESKYTTELSESKLAUSULEN 59 OG DEN TILKNYTTEDE PROCEDURE Beskyttelsesklausulen, som er omhandlet i direktivets artikel 7, fastlægger den EU-procedure, ved hvilken en medlemsstat straks til Kommissionen skal anmelde enhver foranstaltning, som medlemsstaten træffer under anbringende af manglende overholdelse af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, når det skønnes, at materiellet kan frembyde fare for personers, husdyrs eller goders sikkerhed, med henblik på tilbagetrækning fra markedet, forbud mod markedsføring og ibrugtagning eller indskrænkelse af den frie bevægelighed, af materiel, som er ledsaget af en af de attesteringer, som er fastlagt i direktivet, og derfor er påført CE-mærke. 59 En gennemgang af beskyttelsesklausulen findes i Vejledning i gennemførelse af Fællesskabets harmoniseringsdirektiver baseret på den nye metode og den globale metode, blad I/E, kapitel 2, 3, 4.

40 Når det påtænkes at bringe beskyttelsesklausulen i anvendelse, må medlemsstaterne og de respektive udøvende myndigheder tage i betragtning, om den manglende overholdelse er væsentlig eller kan anses for at være en uvæsentlig manglende overholdelse, som kan afklares uden at benytte sig af de procedurer, som sikkerhedsordningen giver mulighed for. Som eksempel på en uvæsentlig manglende overholdelse kan nævnes et ulæseligt CE-mærke. I sådanne tilfælde kunne medlemsstaten udsende en overensstemmelsesvejledning til fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant eller træffe andre dispositioner, som er tilladt efter den nationale lovgivning for at tilskynde de(n) ansvarlige person(er) til at træffe passende korrigerende foranstaltninger. Medlemsstaterne må i hvert tilfælde tage stilling til, om den manglende overholdelse vil kunne frembyde fare for personers, husdyrs eller goders sikkerhed, og om beskyttelsesklausulen er det mest effektive middel til at beskytte personer, husdyr eller goder, hvilket er altafgørende i denne del af direktivet. Enhver underretning, som opfylder kriterierne for påberåbelse af beskyttelsesklausulen, efterfølges af samråd mellem Kommissionen og de berørte parter. Ved berørte parter forstås først og fremmest alle EU's medlemsstater, fabrikanten eller dennes i EU etablerede repræsentant eller, i mangel heraf, den person, som har bragt produktet på markedet. Samrådsproceduren giver Kommissionen mulighed for på ovennævnte grundlag at vurdere, om den indskrænkende foranstaltning er berettiget. Dette indebærer, at de foranstaltninger, som anmeldes til Kommissionen, skal være ledsaget af detaljerede oplysninger, navnlig med angivelse af, hvorfor de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som er fastlagt i direktivet, ikke er overholdt af det pågældende produkt. Når Kommissionen efter et sådant samråd finder foranstaltningerne berettigede, underretter den straks den medlemsstat, som tog initiativ, samt de øvrige medlemsstater. Fra Kommissionens synspunkt er formålet med at underrette de øvrige medlemsstater at tilskynde disse til at træffe passende foranstaltninger efter artikel 3 i direktivet. Finder Kommissionen, at de af medlemsstaten trufne foranstaltninger ikke er berettigede, anmoder den medlemsstaten om at ophæve sine foranstaltninger og straks træffe passende dispositioner til at genetablere den frie bevægelighed for de pågældende produkter på sit område. Hvis medlemsstaten nægter at følge Kommissionens standpunkt, forbeholder Kommissionen sig ret til at tage skridt i henhold til artikel 226 i EF-traktaten. 60 For at sikre gennemsigtighed og tilbørlig ensartet anvendelse af beskyttelsesklausulen, hedder det i artikel 7, stk. 4, at Kommissionen sikrer sig, at medlemsstaterne holdes underrettet om forløbet og resultaterne af denne procedure. Ud over denne bestemmelse indeholder artikel 6, stk. 1 en særlig beskyttelsesklausul vedrørende standarder. Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at en harmoniseret standard ikke fuldstændigt opfylder de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktivet, indbringer Kommissionen eller medlemsstaten sagen for et særligt udvalg, som er nedsat ved direktiv 98/34/EF 61. Udvalget gennemgår sagen og afgiver en udtalelse til Kommissionen. På baggrund af denne udtalelse underretter Kommissionen medlemsstaterne om, hvorvidt det er nødvendigt at tilbagetrække henvisningerne til de berørte standarder fra offentliggørelserne EF-traktatens artikel 226: Finder Kommissionen, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne traktat, fremsætter den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågældende stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger. Retter den pågældende stat sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan denne indbringe sagen for Domstolen. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter; EFT L 204 af , s

41 HARMONISEREDE EUROPÆISKE STANDARDER Direktiv 94/9/EF giver fabrikanterne valget mellem at opfylde dets forskrifter ved at konstruere og producere enten direkte i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav eller med harmoniserede standarder, som er udarbejdet med særligt henblik på at give mulighed for formodning om overensstemmelse med disse forskrifter. Med andre ord skal de ansvarlige nationale myndigheder i forbindelse med en indsigelse bevise, at materiellet ikke er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktivet. Formodningen om overensstemmelse gives i forskriftsmæssig forstand kun ved brug af de nationale standarder, som er afledt af en harmoniseret standard, som der henvises til i EFT. Når den pågældende nationale standardiseringsorganisation ikke har afledt standarden, vil brug af den originale harmoniserede standard eller af en afledt standard i en anden EU-medlemsstat give samme formodning om overensstemmelse. En sådan afledt standard skal imidlertid have indgået i de nationale standarder i mindst én medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab. Industrien og mange bemyndigede organer er inddraget i udarbejdelsen af standarderne, og det må forventes, at disse standarder bliver det foretrukne valg for godtgørelse af overensstemmelse, når først de er til rådighed. I fravær af harmoniserede standarder kan fabrikanterne beslutte at bruge eksisterende europæiske, nationale og andre tekniske standarder og specifikationer, der betragtes som vigtige eller relevante for at dække de pågældende væsentlige krav, sammen med supplerende kontrol vedrørende den del af de øvrige krav, som ikke allerede er dækket. På baggrund af, at arbejdet stadig er i gang og at der nu foreligger standarder i henhold til direktiv 79/196/EØF og 82/130/EØF med ændringer, anerkendes også dette som en nyttig vej til formodning om overensstemmelse på kort sigt. De bemyndigede organer har internt aftalt at tage følgende dokumenter i betragtning ved vurdering af et produkts overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav. Rangordenen er fra 1 til 10 (højeste rang er 1!): 1. Gældende harmoniserede standarder 2. CENELEC/CEN publiceret 2. udgave 3. Gældende EN-standarder, 1. udgave 4. Endelige EN-udkast, f.eks.: EN pr A1 5. EN-udkast 6. Gældende nationale standarder (UK, D, Fr, It,..) 7. Kommunikationsdokumenter CLC/CEN (hvis sådanne foreligger) 8. Gældende ISO/IEC dokumenter 9. Lokal afprøvningsprocedure fra et bemyndiget organ 10. Andre foreliggende standarder eller dele af standarder (USA, Japan,...) 13.1 Standarder, som offentliggøres i EF-Tidende Til orientering er i bilag 5 givet en liste over harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i EFT. Europæiske standarder kan rekvireres fra: - CEN, rue de Stassart, 36, 1050 Bruxelles; - CENELEC, rue de Stassart, 35, 1050 Bruxelles. Afledte nationale versioner af harmoniserede standarder kan rekvireres fra de nationale standardiseringsorganer (se bilag 5). Listen over harmoniserede standarder, som er offentliggjort i EFT, findes også på følgende Internetadresse:

42 Standardiseringsprogram Bilag 6 og 7 beskriver to standardiseringsprogrammer, som er betroet til de europæiske standardiseringsorganer. Hvert af dem er genstand for et standardiseringsmandat, som er opstillet af Europa- Kommissionen. Europa-Kommissionen har givet CEN/CENELEC mandat til at udarbejde europæiske standarder. Mandatet dækker det det standardiseringsarbejde, som er nødvendigt for, at direktivet skal fungere bedst muligt både på det elektriske og mekaniske område. Mandatet kræver intensivt samarbejde mellem CEN og CENELEC om følgende arbejde: 1. At gennemgå og, i givet fald, ændre de eksisterende standarder med henblik på at rette dem ind efter de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktivet; 2. At udarbejde de nødvendige nye standarder med prioritet til horisontale standarder, som finder anvendelse på et bredt sortiment af produkter frem for på særlige produkter, som kræver at blive demonstreret i hvert tilfælde for sig. Til gennemførelse af sit mandat oprettede CEN et nyt teknisk udvalg CEN/TC 305 Eksplosionsfarlig atmosfære - eksplosionsforebyggelse og -sikring. Det nærmere arbejde udføres af fire arbejdsgrupper: For at gennemføre sit mandat lagde CENELEC arbejdet ud til TC 31 Elektrisk udstyr til eksplosiv atmosfære og dettes underudvalg. Disse udvalg har arbejdet inden for området eksplosionsfarlig atmosfære i en årrække og har udarbejdet en række standarder under direktivet efter den gamle metode. CENELEC og CEN har ansvaret for udarbejdelse af standarder for henholdsvis den elektriske og den ikke elektriske sektor i industrien. De er ansvarlige for at sikre, at: der sker en ensartet fortolkning af direktivet efter den nye metode om eksplosionsfarlig atmosfære, samt andre relevante direktiver; sikkerhedsforskrifterne for den elektriske og ikke elektriske sektor er forenelige når de overlapper, og det tilstræbte sikkerhedsniveau er tilsvarende; Den fremtidige udarbejdelse af standarder af den ene af de to organisationer på tilfredsstillende måde afspejler den andens behov, og omvendt.

43 Bilag 1 Teksten til direktiv 94/9/EF Side 44 til 78 Bilag 2 Henvisninger til nationale retsakter, som er afledt af direktiv 94/9/EF Side 79 til 81 Bilag 3.1: Bilag 3.2: Liste over kompetente myndigheder, som Kommissionen er bekendt med i forbindelse med markedsovervågning under direktiv 94/9/EF i medlemsstaterne og EØS-staterne. Centrale kontaktpunkter, som varetager gennemførelsen af direktiv 94/9/EF i medlemsstaterne og EØS-staterne. Side 82 til 86 Side 87 til 89 Bilag 4 Fortegnelse over bemyndigede organer Side 90 til 99 Bilag 5 Fortegnelse over harmoniserede standarder Side 100 til 102 Bilag 6 Standardiseringsprogram, udsendt af Kommissionen, med henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder i henhold til direktiv 94/9/EF vedrørende ikke-elektrisk materiel Side 103 til 104 Bilag 7 Standardiseringsprogram, udsendt af Kommissionen, med henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder i henhold til direktiv 94/9/EF vedrørende elektrisk materiel Side 105 til 107 Bilag 8 Spørgsmål og svar vedrørende anvendelsen af direktiv 94/9/EF, herunder væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav Side 108 til 116 Bilag 9 Nyttige adresser Side 117 til 123

44 (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100 A, under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 189 B, under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og ud fra følgende betragtninger: Det påhviler medlemsstaterne at sørge for borgernes og i givet fald også husdyrs og goders sikkerhed og sundhed på deres område, især arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, bl.a. i forbindelse med de risici, der opstår ved anvendelse af materiel og sikringssystemer i eksplosionsfarlig atmosfære; der findes i medlemsstaterne bindende bestemmelser, som fastlægger det sikkerhedsniveau, som materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære skal opfylde; der er normalt tale om specifikationer af såvel elektrisk som ikke-elektrisk art, som har indflydelse på konstruktion og fremstilling af det materiel, der anvendes i eksplosionsfarligt miljø; de krav, som materiellet skal opfylde, er ikke de samme i de forskellige medlemsstater med hensyn til omfang og kontrolprocedurer; disse forskelle skaber hindringer for samhandelen inden for Fællesskabet; (1) EFT C 46 af , s. 19. (2) EFT C 106 af , s. 9. harmonisering af de nationale lovgivninger er den eneste måde, hvorpå disse hindringer for den frie handel kan fjernes; den enkelte medlemsstat kan ikke alene opfylde dette mål på tilfredsstillende måde; i dette direktiv fastsættes der kun krav, som er nødvendige for den frie omsætning af det materiel, som direktivet gælder for; bestemmelserne med henblik på at fjerne de tekniske handelshindringer skal følge den nye metode, der er fastsat i Rådets resolution af 7. maj 1985 (3), og som indebærer, at der skal fastsættes væsentlige sikkerhedskrav og andre krav, der er begrundet i almenhedens interesse, uden at de nuværende berettigede beskyttelsesniveauer i medlemsstaterne sænkes; denne resolution indeholder bestemmelser om, at en lang række produkter skal omhandles i et enkelt direktiv, så det undgås, at direktiverne skal ændres for ofte, eller at der vedtages for mange direktiver; de nuværende direktiver vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære har været indledningen til en positiv udvikling inden for beskyttelsen mod eksplosionsfare ved hjælp af forholdsregler i forbindelse med fremstillingen af det pågældende materiel, og har bidraget til, at der er fjernet tekniske handelshindringer inden for dette område; samtidig er det nødvendigt at gennemføre en revision og en udvidelse af de nuværende direktiver, da det ud fra et globalt synspunkt især er vigtigt at fjerne alle potentielle farer i forbindelse med materiellet. Dette indebærer især, at der allerede ved projekteringen og under konstruktionen skal træffes forholdsregler, som kan sikre en effektiv beskyttelse af brugere og tredjemand; der er ofte tale om farer, beskyttelsesforholdsregler og prøvningsmetoder, som er ensartede, eller endog identiske, for det materiel, der anvendes i miner og over jorden; det er derfor påkrævet, at materiel og sikringssystemer i de to grupper behandles i et enkelt direktiv; (3) EFT C 136 af , s. 1

45 de nævnte to grupper af materiel anvendes inden for en lang række handels- og industrisektorer og er af væsentlig økonomisk betydning; overholdelse af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav er en absolut forudsætning for at kunne sikre, at materiellet og sikringssystemerne er sikre i brug; disse krav er blevet opdelt i generelle krav og supplerende krav, som materiellet og sikringssystemerne skal opfylde; formålet med de supplerende krav har især været at tage hensyn til de eksisterende eller potentielle farer; det følger heraf, at materiellet og sikringssystemerne skal opfylde ét eller flere af disse krav, når dette er nødvendigt, for at de kan fungere tilfredsstillende, eller for at de kan bruges efter bestemmelsen; begrebet brug efter bestemmelsen er af afgørende betydning for beskyttelsen mod eksplosioner for materiel og sikringssystemer; det er absolut påkrævet, at fabrikantens oplysninger er fuldstændige; det er ligeledes nødvendigt, at det på materiellet klart og tydeligt angives, hvorledes det skal anvendes i eksplosionsfarlig atmosfære; der er planer om at udarbejde et direktiv på grundlag af artikel 118 A om arbejde i eksplosionsfarlig atmosfære; dette supplerende direktiv vil blandt andet omfatte eksplosionsfare i forbindelse med brug og/eller installationsform og - metode; de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav er en absolut forudsætning for at kunne sikre, et materiellet er sikkert i brug; kravene skal gennemføres med omtanke, dvs. både under hensyntagen til det eksisterende teknologiske niveau, når materiellet fremstilles, og de tekniske og økonomiske betingelser; der fastsættes i dette direktiv derfor kun væsentlige krav; for at gøre det lettere for fabrikanterne at bevise, at de væsentlige krav er overholdt, er det nødvendigt, at der på europæisk plan foreligger harmoniserede standarder, især vedrørende de ikke-elektriske aspekter ved beskyttelsen mod eksplosioner, både i forbindelse med projektering, konstruktion og afprøvning af materiellet, idet overholdelse af disse standarder sikrer, at produktet formodes at være i overensstemmelse med de pågældende væsentlige krav; disse harmoniserede standarder på europæisk plan udarbejdes af privatretlige organer og skal bevare deres status som ikke-obligatoriske bestemmelser; i denne forbindelse anerkendes Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) som værende de organer, der er kompetent til at vedtage de harmoniserede standarder i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for samarbejdet mellem Kommissionen og disse to organer, som blev undertegnet den 13. november 1984; i dette direktiv forstås ved en harmoniseret standard en teknisk specifikation (europæisk standard eller harmoniseringsdokument), som er vedtaget af ét af disse organer eller af dem begge efter mandat fra Kommissionen i overensstemmelse med Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (1) samt i henhold til ovennævnte generelle retningslinjer; lovgivningen bør forbedres for at sikre, at arbejdsgiverne og arbejdstagerne bidrager effektivt og hensigtsmæssigt til standardiseringsprocessen; denne forbedring bør være gennemført senest på det tidspunkt, hvor direktivet iværksættes; i betragtning af de iboende risici ved anvendelse af materiel i eksplosionsfarlig atmosfære, er det nødvendigt at fastlægge procedurer for evaluering af overensstemmelse med de væsentlige krav i direktivet; disse procedurer udformes på grundlag af den risikograd, som materiellet repræsenterer og/eller som systemerne skal beskytte det umiddelbart omgivende miljø mod; hver overensstemmelseskategori for materiellet skal derfor suppleres med en adækvat procedure eller et valg mellem flere ækvivalente procedurer; de udvalgte procedurer skal fuldt ud svare til Rådets afgørelse 93/465/EØF af 22. juli 1993 om modulerne for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvurdering og regler om anbringelse og anvendelse af CE-overensstemmelsesmærkningen, med henblik på anvendelse i direktiverne om teknisk harmonisering (2); Rådet har fastsat, at CE-mærkningen skal foretages enten af fabrikanten eller af dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant; mærkningen betyder, at produktet er i overensstemmelse med alle de væsentlige krav og evalueringsprocedurerne i de fællesskabsbestemmelser, der gælder for produktet; (1) EFT L 109 af , s. 8. Direktivet er senest ændret ved direktiv 88/182/EØF (EFT L 81 af , s. 75) (2) EFT L 220 af , s. 23.

46 det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne som fastsat i traktatens artikel 100 A, stk. 5, kan træffe foreløbige foranstaltninger med henblik på at begrænse eller forbyde markedsføring og anvendelse af materiel og sikringssystemer, såfremt disse udgør en særlig risiko for personers og i givet fald husdyrs eller goders sikkerhed, forudsat at disse foranstaltninger er undergivet en fællesskabskontrolprocedure; begrundelsen for en beslutning i henhold til dette direktiv skal meddeles dem, som beslutningen er rettet til, ligesom de pågældende skal have meddelelse om, hvilke klagemuligheder de har til deres rådighed; Rådet vedtog den 18. december 1975 rammedirektiv 76/117/EØF (3) om elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære og den 15. februar 1982 direktiv 82/130/EØF om elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner (4); straks ved harmoniseringsarbejdets påbegyndelse blev det planlagt at ændre den optionelle og delvise harmonisering, som disse direktiver er baseret på, til en total harmonisering; nærværende direktiv dækker fuldt ud ovennævnte direktivers anvendelsesområde, og de pågældende direktiver bør derfor ophæves; det indre marked omfatter et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;der må fastsættes en overgangsordning, således at materiel, der er fremstillet i henhold til de nationale regler, der var gældende på tidspunktet for nærværende direktivs vedtagelse, kan markedsføres og tages i brug - (3) EFT L 24 af , s. 45. Direktivet er senest ændret ved direktiv 90/487/EØF (EFT L 270 af , s. 23). (4) EFT L 59 af , s. 10. UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: KAPITEL I Anvendelsesområde, markedsføring og fri bevægelighed Artikel 1 1. Dette direktiv finder anvendelse på materiel og sikringssystemer bestemt til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. 2. Direktivets anvendelsesområde omfatter ligeledes sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger, der er bestemt til at anvendes uden for eksplosionsfarlig atmosfære, men som er nødvendige, eller som bidrager til, at materiellet og sikringssystemerne kan fungere sikkert i forbindelse med eksplosionsrisici. 3. I dette direktiv anvendes følgende definitioner: Materiel og sikringssystemer bestemt til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære a) Ved materiel forstås maskiner, apparater, faste eller mobile anordninger, betjeningsanordninger og instrumenter, detektionssystemer og forebyggende systemer, som, alene eller kombineret, er bestemt til fremstilling, overførsel, oplagring, måling, regulering, transformering af energi og/eller bearbejdning af materiale, og som ved de potentielle tændkilder, de besidder, vil kunne fremkalde en eksplosion. b) Ved sikringssystemer forstås anordninger, bortset fra komponenter til ovennævnte materiel, der er beregnet til øjeblikkeligt at standse en begyndende eksplosion og/eller begrænse det område, der rammes af en eksplosion, og som markedsføres særskilt som autonomt fungerende systemer. c) Som "komponenter" benævnes de dele, som er væsentlige, for at materiellet og sikringssystemerne kan fungere sikkert, men som ikke har nogen autonom funktion.

47 Eksplosiv atmosfære Blanding under atmosfæriske betingelser af luft og brændbare stoffer i form af gasser, dampe, tåger eller støv, i hvilken forbrændingen efter antændelse breder sig til hele den ubrændte blanding. Eksplosionsfarlig atmosfære Atmosfære, som vil kunne blive eksplosiv som følge af lokale og operationelle forhold. Materielgruppe og -kategorier Materielgruppe I består af materiel, der er bestemt til arbejde under jorden i miner samt i disses installationer over jorden, hvor der kan opstå fare som følge af grubegas og/eller brændbart støv. Materielgruppe II omfatter materiel, der er bestemt til at anvendes andre steder, hvor der kan opstå fare på grund af eksplosiv atmosfære. Materielkategorierne med definition af de krævede beskyttelsesniveauer er beskrevet i bilag I. Materiel og sikringssystemer kan være udformet til specifikke eksplosive atmosfærer. I så fald skal de mærkes, så dette klart fremgår. Brug efter bestemmelsen Brug af materiel og sikringssystemer og af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger i overensstemmelse såvel med materielgrupperne og - kategorierne som med alle de oplysninger, som fabrikanten har afgivet, og som er nødvendige for, at materiellet, sikringssystemerne og anordningerne kan fungere sikkert. 4. Følgende materiel er ikke omfattet af dette direktivs anvendelsesområde: - medicinske anordninger, der er bestemt til at anvendes i et medicinsk miljø - materiel og sikringssystemer, når eksplosionsfaren udelukkende skyldes tilstedeværelsen af ustabile eksplosive eller kemiske stoffer - personlige værnemidler som omhandlet i direktiv 89/686/EØF (1) - søgående skibe og mobile offshore-enheder samt udstyr om bord på sådanne skibe eller enheder.- transportmidler, dvs. køretøjer og påhængsvogne dertil, som udelukkende er bestemt til personbefordring ad luftvejen, ad vej, med jernbane eller ad vandvejen, og transportmidler, i det omfang de er beregnet til godstransport ad luftvejen, ad offentlig vej, med jernbane eller ad vandvejen. Køretøjer bestemt til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære er ikke undtaget - materiel, som er omfattet af traktatens artikel 223, stk. 1, litra b). Artikel 2 1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at det materiel og de sikringssystemer samt de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger, som dette direktiv finder anvendelse på, kun kan markedsføres og tages i brug, såfremt de ikke bringer personers og i givet fald husdyrs eller goders sikkerhed og sundhed i fare, når de installeres og vedligeholdes på passende vis og bruges i overensstemmelse med deres bestemmelse. 2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for under iagttagelse af traktaten at fastsætte de krav, som de anser for at være nødvendige for at sikre beskyttelsen af personer og navnlig af arbejdstagere, som anvender det pågældende materiel og de pågældende sikringssystemer samt de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger, medmindre dette indebærer ændringer af dette materiel, disse sikringssystemer og disse anordninger i forhold til bestemmelserne i dette direktiv (1) EFT L 399 af , s materiel bestemt til anvendelse i husholdninger og ikke-kommercielle områder, hvor potentielt eksplosiv atmosfære kun sjældent forekommer og udelukkende som følger af tilfældigt udslip af gas

48 Medlemsstaterne modsætter sig ikke, at der på messer, udstillinger, ved demonstrationer osv. præsenteres materiel, sikringssystemer og anordninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, forudsat at det ved synlig skiltning klart er anført, at materiellet, sikringssystemerne og anordningerne ikke er i overensstemmelse, samt at de ikke kan erhverves, før fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant har bragt dem i overensstemmelse. Ved demonstrationer må der træffes passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre beskyttelsen af personer. Artikel 3 Det materiel og de sikringssystemer samt de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger, som dette direktiv finder anvendelse på, skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er anført i bilag II, og som er gældende for dem under hensyn til deres bestemmelse. Artikel 4 1. Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring og ibrugtagning på deres område af materiel, sikringssystemer og anordninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, som opfylder kravene i dette direktiv. 2. Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af komponenter, som ledsages af den i artikel 8, stk. 3, omhandlede skriftlige overensstemmelseserklæring, og som er beregnet til at indbygges i materiel eller sikringssystemer, som dette direktiv finder anvendelse på. Artikel 5 1. Medlemsstaterne anser nedenstående materiel, sikringssystemer og anordninger for at opfylde alle bestemmelser i dette direktiv, herunder også de i kapitel II omhandlede procedurer for overensstemmelsesvurdering: - materiel, sikringssystemer og anordninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, som ledsages af den i bilag X omhandlede EF-overensstemmelseserklæring og er forsynet med den i artikel 10 omhandlede CE-mærkning - komponenter, som omhandlet i artikel 4, stk. 2, der ledsages af den i artikel 8, stk. 3, omhandlede skriftlige overensstemmelseserklæring. Såfremt der ikke findes harmoniserede standarder, fastsætter medlemsstaterne de bestemmelser, som de finder nødvendige for, at de berørte parter får kendskab til de gældende nationale standarder og tekniske specifikationer, der betragtes som vigtige eller nyttige dokumenter i forbindelse med korrekt anvendelse af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag II. 2. Når en national standard, der gennemfører en harmoniseret standard, hvis reference er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, omfatter et eller flere væsentlige sikkerhedskrav, forudsættes det materiel, det sikringssystem, den i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordning eller den i artikel 4, stk. 2, omhandlede komponent, der er fremstillet i overensstemmelse med denne standard, at være i overensstemmelse med de pågældende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav. Medlemsstaterne offentliggør referencerne for de nationale standarder, der gennemfører de harmoniserede standarder. 3. Medlemsstaterne sikrer sig, at der træffes passende foranstaltninger med henblik på at gøre det muligt for arbejdsmarkedets parter at få indflydelse på nationalt plan på udarbejdelsen og opfølgningen af de harmoniserede standarder. Artikel 6 1. Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at de i artikel 5, stk. 2, omhandlede harmoniserede standarder ikke fuldstændigt opfylder de relevante væsentlige krav i artikel 3, indbringer Kommissionen eller medlemsstaten sagen for det udvalg, der er nedsat ved direktiv 83/189/EØF, i det følgende benævnt "udvalget", og redegør for årsagerne hertil. Udvalget afgiver en hasteudtalelse.

49 På baggrund af udvalgets udtalelse underretter Kommissionen medlemsstaterne om, hvorvidt det er nødvendigt at tilbage-træke de berørte standarder fra de i artikel 5, stk. 2, omhandlede offentliggørelser. 2. Kommissionen kan efter proceduren i stk. 3 vedtage enhver passende foranstaltning med henblik på at sikre, at den praktiske anvendelse af dette direktiv bliver ensartet. 3. Kommissionen bistås af et stående udvalg sammensat af repræsentanter udpeget af medlemsstaterne og med en repræsentant for Kommissionen som formand. Det stående udvalg fastsætter selv sin forretningsorden. Kommissionens repræsentant forelægger det stående udvalg et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, i givet fald ved afstemning. Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen. Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse. 4. Det stående udvalg kan desuden behandle ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af dette direktiv, som formanden forelægger, enten på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat. Artikel 7 1. Såfremt en medlemsstat konstaterer, at materiel, sikringssystemer eller anordninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, der er forsynet med CEoverensstemmelsesmærkning og bruges i overensstemmelse med deres bestemmelse, vil kunne frembyde fare for personers og i givet fald husdyrs eller goders sikkerhed, træffer den alle nødvendige foranstaltninger for at trække materiellet, sikringssystemerne eller de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger tilbage fra markedet, forbyde deres markedsføring og ibrugtagning eller indskrænke deres frie bevægelighed. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om disse foranstaltninger og anfører grundene til sin beslutning, herunder navnlig om den manglende overensstemmelse skyldes: a) at de i artikel 3 omhandlede væsentlige krav ikke er opfyldt b) ukorrekt anvendelse af de i artikel 5, stk. 2, omhandlede standarder c) en mangel ved selve de i artikel 5, stk. 2, omhandlede standarder. 2. Kommissionen holder hurtigst muligt samråd med de berørte parter. Hvis Kommissionen efter dette samråd konstaterer, at foranstaltningen er berettiget, giver den straks den medlemsstat, der har taget initiativet, samt de øvrige medlemsstater underretning herom. Hvis Kommissionen efter dette samråd konstaterer, at foranstaltningen er uberettiget, giver den straks den medlemsstat, der har taget initiativet, samt fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant underretning herom. Hvis den i stk. 1 omhandlede beslutning begrundes med en mangel ved selve standarderne, forelægger Kommissionen straks sagen for udvalget, såfremt den medlemsstat, der har truffet beslutningen, har til hensigt at fastholde den, og indleder proceduren i artikel 6, stk. 1.

50 Hvis materiel, et sikringssystem eller en i artikel 1, stk. 2, omhandlet anordning ikke er i overensstemmelse, men er forsynet med CEoverensstemmelsesmærkning, træffer den kompetente medlemsstat passende foranstaltninger over for den, der har foretaget mærkningen, og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. 4. Kommissionen sikrer sig, at medlemsstaterne holdes underrettet om forløbet og resultaterne af denne procedure. KAPITEL II Overensstemmelsesvurdering Artikel 8 1. Overensstemmelsen af materiel, herunder i nødvendigt omfang de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger, vurderes efter følgende procedure: a) materielgruppe I og II, materielkategori M 1 og 1 Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal med henblik på anbringelse af CE-mærkningen følge proceduren for EFtypeafprøvning (omhandlet i bilag III) sammen med: - proceduren for kvalitetssikring af produktionen (omhandlet i bilag IV) eller - proceduren for produktverifikation (omhandlet i bilag V) b) materielgruppe I og II, materielkategori M 2 og 2 i) Med hensyn til forbrændningsmotorer og elektrisk materiel, som tilhører disse grupper og kategorier, skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant med henblik på anbringelse af CE-mærkningen følge proceduren for EF-typeafprøvning (omhandlet i bilag III) sammen med: - proceduren for typeoverensstemmelse (omhandlet i bilag VI) eller - proceduren for kvalitetssikring af produktet (omhandlet i bilag VII) ii) Med hensyn til det øvrige materiel i disse grupper og kategorier skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant med henblik på anbringelse af CE-mærkningen følge proceduren for intern fabrikationskontrol (omhandlet i bilag VIII) og fremsende den i punkt 3 i bilag VIII omhandlede tekniske dokumentation til et bemyndiget organ, som hurtigst muligt bekræfter modtagelsen af dokumentationen og derefter opbevarer den. c) materielgruppe II, materielkategori 3 Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal med henblik på anbringelse af CE-mærkningen anvende proceduren for intern fabrikationskontrol (omhandlet i bilag VIII) d) materielgruppe I og II Ud over procedurerne i litra a), b) og c) kan fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant med henblik på anbringelse af CEmærkningen vælge også at følge proceduren for EF-enhedsverifikation (omhandlet i bilag IX). 2. For sikringssystemer med autonom funktion skal overensstemmelsen konstateres i overensstemmelse med stk. 1, litra a) eller d). 3. De i stk. 1 omhandlede procedurer gælder for de i artikel 4, stk. 2, omhandlede komponenter bortset fra anbringelsen af CE-mærkningen. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant attesterer skriftligt, at de pågældende komponenter er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i dette direktiv; i attesten anføres komponenternes karakteristika samt betingelserne for indbygning i materiel eller sikringssystemer, således at de væsentlige krav, der gælder for færdigfremstillet materiel eller sikringssystemer, kan overholdes.

51 Desuden kan fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant med henblik på anbringelse af CE-mærkningen for så vidt angår de sikkerhedsmæssige aspekter, der er omhandlet i bilag II, punkt 1.2.7, følge proceduren for intern fabrikationskontrol (jf. bilag VIII). 5. Uanset stk. 1 til 4 kan de komponente myndigheder på behørigt begrundet anmodning give tilladelse til markedsføring og ibrugtagning på den pågældende medlemsstats område af materiel, sikringssystemer og individuelle anordninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, for hvilke procedurerne i stk. 1 til 4 ikke er blevet anvendt, og som benyttes i sikkerhedsøjemed. 6. Dokumenter og korrespondance vedrørende de i stk. 1 til 5 omhandlede procedurer skal udfærdiges på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor de nævnte procedurer gennemføres, eller på et sprog, som det bemyndigede organ har godkendt. 7. a) Når materiel, sikringssystemer og anordninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, samtidig er omfattet af andre direktiver, der vedrører andre aspekter, og som også indeholder bestemmelser om anbringelse af den i artikel 10 omhandlede CE-mærkning, angiver denne mærkning, at materiellet, sikringssystemerne og de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger ligeledes formodes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i de pågældende direktiver. b) Hvis fabrikanten i henhold til et eller flere af disse direktiver frit kan vælge, hvilken ordning han vil anvende i en overgangsperiode, viser CEmærkningen imidlertid kun, at der er overensstemmelse med bestemmelserne i de direktiver, som fabrikanten anvender. I så fald skal referencerne vedrørende disse direktiver, som offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, anføres på de dokumenter, vejledninger eller instruktioner, som kræves i henhold til direktiverne, og som skal ledsage materiellet, sikringssystemerne og de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger. Artikel 9 1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke organer de har udpeget til at gennemføre procedurerne i artikel 8, samt hvilke specifikke opgaver disse organer er udpeget til at varetage, og hvilke identifikationsnumre Kommissionen forudgående har tildelt dem. Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en fortegnelse over disse bemyndigede organer samt deres identifikationsnummer og de opgaver, de er bemyndiget til at udføre. Den sørger for, at denne fortegnelse ajourføres. 2. Medlemsstaterne skal anvende kriterierne i bilag XI i forbindelse med vurderingen af de organer, der skal udpeges. Organer, der opfylder de vurderingskriterier, der er fastsat i de relevante harmoniserede standarder, formodes at være i overensstemmelse med disse kriterier. 3. En medlemsstat, der har bemyndiget et organ, skal inddrage bemyndigelsen, hvis den konstaterer, at dette organ ikke længere opfylder kriterierne i bilag XI. Den underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. KAPITEL III CE-overensstemmelsesmærkning Artikel CE-overensstemmelsesmærkningen består af bogstaverne "CE". Den model, der skal anvendes, er vist i bilag X. CE-mærkningen skal efterfølges af identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, hvis dette deltager i produktionskontrolfasen. 2. CE-mærkningen skal som supplement til punkt i bilag II anbringes på materiellet, sikringssystemerne og de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger, således at den er tydelig, synlig, letlæselig og ikke kan fjernes.

52 Det er ikke tilladt at anbringe mærkninger på materiellet, sikringssystemerne og de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger, som kan vildlede tredjemand med hensyn til CE-mærkningens betydning og grafiske udformning. Enhver anden mærkning kan anbringes på materiellet, sikringssystemerne og de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger, forudsat at dette ikke gør CEmærkningen mindre synlig eller letlæselig. Artikel 11 Med forbehold af bestemmelserne i artikel 7: a) er fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant, hvis en medlemsstat konstaterer, at EF-mærkningen er blevet anbragt uberettiget, forpligtet til at sørge for, at produktet bringes i overensstemmelse med bestemmelserne om CE-mærkning, og at overtrædelsen bringes til ophør på de betingelser, som medlemsstaten har fastsat b) skal medlemsstaten, såfremt produktet fortsat ikke opfylder kravene, træffe alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde markedsføring af det pågældende produkt eller sikre, at det trækkes tilbage fra markedet efter proceduren i artikel 7. KAPITEL IV Afsluttende bestemmelser Artikel 12 Enhver afgørelse, der træffes i medfør af dette direktiv, og som medfører, at markedsføring og/eller ibrugtagning af materiel, et sikringssystem eller en i artikel 1, stk. 2, omhandlet anordning begrænses eller forbydes, eller som indeholder krav om tilbagetrækning fra markedet, skal nøje begrundes. Afgørelsen meddeles snarest muligt den berørte part med angivelse af klagemulighederne i den pågældende medlemsstat og fristerne for anvendelse af dem. Artikel 13 Medlemsstaterne skal sikre, at alle parter, der er berørt af gennemførelsen af dette direktiv, behandler alle de oplysninger, som de modtager som led i udførelsen af deres opgaver, fortroligt. Dette berører ikke medlemsstaternes og de bemyndigede organers pligt til at underrette hinanden og fremsende advarsler. Artikel Direktiv 76/117/EØF, 79/196/EØF (1) og 82/130/EØF ophæves fra den 1. juli EØF-overensstemmelsesattester vedrørende harmoniserede standarder, som er udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i de direktiver, der er nævnt i stk. 1, er fortsat gyldige indtil den 30. juni 2003, medmindre de udløber inden da, men deres gyldighed er fortsat begrænset til overensstemmelse udelukkende med de harmoniserede standarder, der er anført i de pågældende direktiver. 3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de bemyndigede organer, som i henhold til artikel 8, stk. 1 til 4, skal evaluere, at det elektriske materiel, som allerede er markedsført inden den 1. juli 2003, er i overensstemmelse, tager hensyn til de resultater, der foreligger fra prøvninger og verifikationer, som allerede er gennemført i henhold til de direktiver, der er nævnt i stk (1) EFT L 43 af , s. 20. Direktivet er senest ændret ved direktiv 90/487/EØF (EFT L 270 af , s. 23)

53 Artikel Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at.efterkomme dette direktiv, senest den 1. september De underretter straks Kommissionen herom. Medlemsstaterne anvender disse love og administrative bestemmelser fra den 1. september Når medlemsstaterne vedtager de i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne tillader, at der i perioden indtil den 30. juli 2003, markedsføres og ibrugtages materiel og sikringssystemer, der er i overensstemmelse med de nationale regler, som er gældende på deres område på det tidspunkt, hvor direktivet vedtages. Artikel 16 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts På Europa-Parlamentets vegne E. KLEPSCH Formand På Rådets vegne Th. PANGALOS Formand

54 Materielgruppe I BILAG I KRITERIER FOR UNDERINDDELING AF MATERIELGRUPPER I KATEGORIER a) Kategori M 1 omfatter materiel, der er konstrueret og, om nødvendigt, forsynet med supplerende særlige beskyttelsesforanstaltninger til at kunne fungere i overensstemmelse med de af fabrikanten specificerede driftsparametre og har et meget højt beskyttelsesniveau. Materiel i denne kategori er beregnet til arbejde under jorden i miner samt i disses anlæg over jorden, hvor der kan opstå fare som følge af grubegas og/eller brændbart støv. Materiel i denne kategori skal, selv når der undtagelsesvis forekommer forstyrrelser, der vedrører materiellet, være funktionsdygtigt i eksplosiv atmosfære og skal være forsynet med flere forskellige beskyttelsesforanstaltninger, således - at der i tilfælde af svigt af en af beskyttelsesforanstaltningerne er mindst én anden deraf uafhængig beskyttelsesforanstaltning, der sikrer det krævede beskyttelsesniveau - eller, selv om der opstår to indbyrdes uafhængige fejl, det krævede beskyttelsesniveau stadig er sikret. Materiel i denne kategori skal opfylde de supplerende krav i bilag II, punkt b) Kategori M 2 omfatter materiel, der er således konstrueret, at det er funktionsdygtigt i overensstemmelse med de af fabrikanten specificerede driftsparametre og har et højt beskyttelsesniveau. Materiel i denne kategori er beregnet til arbejde under jorden i miner samt i disses anlæg over jorden, hvor der kan opstå fare som følge af grubegas og/eller brændbart støv. Energitilførslen til dette materiel skal kunne afbrydes i tilfælde af, at der forekommer eksplosionsfarlig atmosfære. Beskyttelsesanordninger til materiel i denne kategori skal sikre, at materiellet har det krævede beskyttelsesniveau under normal drift, herunder også mere krævende driftsforhold, og navnlig under særligt belastende anvendelse eller brug i skiftende omgivelsesbetingelser. Materiel i denne kategori skal opfylde de supplerende krav i bilag II, punkt Materielgruppe II a) Kategori 1 omfatter materiel, der er således konstrueret, at det er funktionsdygtigt i overensstemmelse med de af fabrikanten specificerede driftsparametre og har et meget højt beskyttelsesniveau. Materiel i denne kategori er beregnet til at anvendes, hvor der konstant, gennem længere tid eller hyppigt forekommer eksplosiv atmosfære dannet af en blanding af luft og gasser, dampe eller tåge eller en blanding af luft og støv.

55 Materiel i denne kategori skal, selv når der undtagelsesvis forekommer forstyrrelser, der vedrører materiellet, sikre det krævede beskyttelsesniveau og skal være forsynet med flere forskellige beskyttelsesforanstaltninger, således - at der i tilfælde af svigt af en af beskyttelsesforanstaltningerne er mindst én anden deraf uafhængig beskyttelsesforanstaltning, der sikrer det krævede beskyttelsesniveau - eller, selv om der opstår to indbyrdes uafhængige fejl, det krævede beskyttelsesniveau stadig er sikret. Materiel i denne kategori skal opfylde de supplerende krav i bilag II, punkt 2.1. b) Kategori 2 omfatter materiel, der er således konstrueret, at det er funktionsdygtigt i overensstemmelse med de af fabrikanten specificerede driftsparametre og har et højt beskyttelsesniveau. Materiel i denne kategori er beregnet til at anvendes, hvor der lejlighedsvis kan forekomme eksplosiv atmosfære dannet af gasser, dampe, tåge eller en blanding af luft og støv. Beskyttelsesanordninger til materiel i denne kategori skal sikre, at materiellet har det krævede beskyttelsesniveau, selv i tilfælde af hyppige forstyrrelser eller almindeligt forekommende funktionsfejl ved materiellet. Materiel i denne kategori skal opfylde de supplerende krav i bilag II, punkt 2.2. c) Kategori 3 omfatter materiel, der er således konstrueret, at det er funktionsdygtigt i overensstemmelse med de af fabrikanten specificerede driftsparametre og har et normalt beskyttelsesnivau. Materiel i denne kategori er beregnet til at anvendes, hvor eksplosiv atmosfære dannet af gasser, dampe, tåge eller en blanding af luft og støv kun undtagelsesvis vil forekomme og da kun i et kortere tidsrum. Materiel i denne kategori skal sikre det krævede beskyttelsesniveau under normal drift. Materiel i denne kategori skal opfylde de supplerende krav i bilag II, punkt 2.3.

56 BILAG II VÆSENTLIGE SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE KRAV I FORBINDELSE MED KONSTRUKTION OG FREMSTILLING AF MATERIEL OG SIKRINGSSYSTEMER TIL ANVENDELSE I EKSPLOSIONSFARLIG ATMOSFÆRE Indledende bemærkninger A. Der skal tages hensyn til den tekniske viden, som kan udvikle sig hurtigt, og den skal hurtigst muligt tages i anvendelse. B. For anordninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, gælder de væsentlige krav kun, for så vidt de er en forudsætning for, at anordningerne kan fungere og betjenes sikkert og pålideligt i henseende til eksplosionsrisici. 1. KRAV, DER ER FÆLLES FOR MATERIEL OG SIKRINGSSYSTEMER 1.0. Generelle krav Principper for integreret eksplosionssikring Materiel og sikringssystemer beregnet til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære skal konstrueres med integreret eksplosionssikring for øje. Med henblik herpå skal fabrikanten sørge for: - i første række at undgå, at selve materiellet og sikringssystemerne afgiver eller frigiver eksplosive luftblandinger, hvis det er muligt - at forhindre antændelse af eksplosiv atmosfære, idet alle tændkilder, elektriske som ikke-elektriske, tages i betragtning - at en eksplosion, hvis den alligevel skulle ske og direkte eller indirekte kan bringe personer og i givet fald husdyr eller goder i fare, omgående bringes til ophør, og/eller, at det område, der påvirkes af flammer og tryk fra eksplosionen, begrænses til et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau Materiel og sikringssystemer skal konstrueres og fremstilles under hensyntagen til eventuelle funktionsforstyrrelser, således at farlige situationer så vidt muligt undgås. Der skal tages hensyn til muligt misbrug, som med rimelighed kan forventes Særlige kontrol- og vedligeholdelsesbetingelser Materiel og sikringssystemer, for hvilke der gælder særlige kontrol- og vedligeholdelsesbetingelser, skal være konstrueret og fremstillet under hensyntagen til disse bestemmelser Omgivelsesbetingelser Materiel og sikringssystemer skal konstrueres og fremstilles under hensyntagen til bestående og forudsigelige omgivelsesbetingelser.

57 Mærkning Alt materiel og alle sikringssystemer skal mindst være forsynet med følgende angivelser på en måde, så de er letlæselige og ikke kan fjernes: - fabrikantens navn og adresse - CE-mærkning (se bilag X, punkt A) - serie- eller typebenævnelse - eventuelt serienummer - fabrikationsår - det særlige eksplosionssikringsmærke, efterfulgt af symbolet for materielgruppen og kategorien - for så vidt angår materielgruppe II, bogstavet "G" (vedrørende eksplosionsfarlig atmosfære, som skyldes tilstedeværelsen af gasser, dampe eller tåger) og/eller bogstavet "D" vedrørende eksplosiv atmosfære, som skyldes tilstedeværelsen af støv. Endvidere skal materiel og sikringssystemer, hvor det er nødvendigt, forsynes med alle angivelser, der er påkrævede af hensyn til brugssikkerheden Brugsanvisning a) Der skal til alt materiel og alle sikringssystemer medfølge en brugsanvisning, som mindst indeholder følgende oplysninger: - de samme angivelser som anført for mærkningen bortset fra serienummeret (se punkt 1.0.5), samt eventuelle angivelser af nytte for vedligeholdelsen, (f.eks.: importørens/reparatørens adresse, osv.), - vejledning i sikker: - ibrugtagning - anvendelse - montering, demontering - vedligeholdelse (løbende vedligeholdelse og reparation) - installation - justering - om nødvendigt angivelse af fareområder ud for trykaflastningsanordninger - om nødvendigt oplæringsinstrukser - de angivelser, der er nødvendige for på betryggende grundlag at kunne afgøre, om materiel i en given kategori eller et sikringssystem kan benyttes uden fare på det sted og under de forhold, hvor det påtænkes anvendt - specifikationer for elektriske forbindelser og for tryk, maksimal overfladetemperatur og andre grænseværdier - om nødvendigt særlige brugsbetingelser, herunder angivelse af misbrug, der erfaringsmæssigt kan forekomme - om nødvendigt de vigtigste egenskaber for redskaber, der kan monteres på materiellet eller sikringssystemet. b) Brugsanvisningen udfærdiges på et af fællesskabssprogene af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant. Ved ibrugtagningen af materiel eller sikringssystemer skal der sammen med selve brugsanvisningen udleveres en oversættelse af denne til sproget/sprogene i brugerlandet.

58 Oversættelsen udarbejdes enten af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant eller af den person, der leverer materiellet eller sikringssystemet i det pågældende sprogområde. Det er dog tilstrækkeligt, at den vedligeholdelsesinstruktion, der er beregnet til at skulle anvendes af et specialuddannet personale under ledelse af fabrikanten eller dennes repræsentant, udarbejdes på ét enkelt fællesskabssprog, som dette personale forstår. c) Brugsanvisningen skal indeholde de tegninger, diagrammer og skitser, der er nødvendige for ibrugtagning, vedligeholdelse, eftersyn, kontrol af korrekt funktion, og i givet fald reparation af materiellet eller sikringssystemet, samt alle nødvendige forskrifter især vedrørende sikkerheden. d) Dokumentation om materiellet eller sikringssystemet må ikke være i modstrid med brugsanvisningen, hvad angår de sikkerhedsmæssige aspekter Valg af materialer Materialer, der anvendes til fremstilling af materiel og sikringssystemer, må ikke kunne forårsage en eksplosion, idet der skal tages hensyn til de forventede driftsforhold Under de anvendelsesbetingelser, fabrikanten har opstillet, må der ikke mellem de materialer, der anvendes, og bestandelene i den eksplosionsfarlig atmosfære opstå reaktioner, der kan medføre en forringelse af eksplosionsforebyggelsen Materialerne skal vælges således, at forudsigelige ændringer i deres egenskaber og kompatibilitet med andre materieler ikke resulterer i en forringelse af den tilstræbte beskyttelse, særlig med hensyn til korrosionsbestandighed, slidstyrke, elektrisk ledningsevne, mekanisk styrke, ældning og følgerne af temperatursvingninger Konstruktion og fremstilling Materiel og sikringssystemer skal konstrueres og fremstilles under hensyntagen til den tekniske viden vedrørende eksplosionssikring, således at de kan fungere sikkert under hele den forventede levetid Komponenter beregnet til indbygning i eller som reservedele til materiel og sikringssystemer skal konstrueres og fremstilles således, at de fungerer sikkert i overensstemmelse med den beregnede brug, når de monteres efter fabrikantens forskrifter Lukket konstruktion og forebyggelse af lækage Materiel, der kan frigøre gasser eller brændbart støv, skal, så vidt det overhovedet er muligt, anvende lukket konstruktion. Hvis sådant materiel har åbninger eller lækager, skal disse så vidt muligt være således udformet, at udslip af gasser eller støv ikke fører til, at der uden for materiellet dannes en eksplosiv atmosfære. Åbninger til påfyldning og tømning skal være således konstrueret og udstyret, at udledning af antændelige stoffer så vidt muligt begrænses ved påfyldning og tømning.

59 Støvaflejring Materiel og sikringssystemer, der er beregnet til at benyttes i områder, hvor støv forekommer, skal være således konstrueret, at støvaflejring på overfladen ikke kan medføre, at de antændes. Støvaflejringer skal som hovedregel begrænses mest muligt. Materiel og sikringssystemer skal nemt kunne rengøres. Overfladetemperaturen på de forskellige dele af materiellet skal være væsentlig lavere end det aflejrede støvs glødetemperatur. Der skal tages hensyn til tykkelsen af det aflejrede støvlag, og om nødvendigt skal der træffes foranstaltninger til begrænsning af temperaturen for at undgå varmeakkumulation Supplerende beskyttelsesforanstaltninger Materiel og sikringssystemer, som kan blive udsat for visse former for ydre påvirkninger, skal om nødvendigt være forsynet med supplerende beskyttelsesforanstaltninger. Materiellet skal kunne modstå de påvirkninger, det udsættes for, uden at eksplosionssikringen forringes Åbning uden fare Er materiel og beskyttelsessystemer anbragt i en beholder eller kapsling, som udgør en del af selve eksplosionsbeskyttelsen, må denne beholder eller kapsling kun kunne åbnes med specialværktøj eller under anvendelse af egnede beskyttelsesforanstaltninger Beskyttelse mod andre risici Materiel og sikringssystemer skal konstrueres og fremstilles således: a) at der ikke er fare for legemsbeskadigelse eller anden skade ved direkte kontakt b) at overfladetemperaturer på tilgængelige dele eller strålinger, som kan medføre fare, ikke forekommer c) at farer af ikke-elektrisk art, som erfaringsmæssigt kan forekomme, undgås d) at forudsigelig overbelastning ikke fører til en farlig situation. Når de risici i forbindelse med materiel og sikringssystemer, som er omhandlet i dette punkt, helt eller delvis er omfattet af andre EF-direktiver, finder nærværende direktiv ikke anvendelse på sådant materiel, sådanne sikringssystemer og sådanne risici fra de pågældende særdirektivers iværksættelsestidspunkt Overbelastning af materiellet Farlig overbelastning af materiellet skal forebygges allerede på planlægningsstadiet ved hjælp af indbyggede måle-, styrings- og reguleringsanordninger, såsom overstrømsrelæer, termostater, differenstrykafbrydere, flowmetre, tidsrelæer, omdrejningstællere og/eller lignende kontrolanordninger Eksplosionssikker kapsling Hvis dele, der kan forårsage antændelse af en eksplosiv atmosfære, er kapslet, skal det sikres, at kapslingen kan modstå det tryk, der opstår ved en eksplosion af en eksplosiv blanding inde i materiellet, og forhindre, at eksplosionen forplanter sig til den eksplosive atmosfære uden for kapslingen.

60 Potentielle tændkilder Farer fra forskellige tændkilder Der må ikke forekomme potentielle tændkilder såsom gnister, flammer, elektriske lysbuer eller høj overfladetemperatur, lydenergi, optisk stråling eller ektromagnetiske bølger eller andre tændkilder Farer fra statisk elektricitet Akkumulering af statisk elektricitet, der kan føre til farlige udladninger, skal forebygges med egnede midler Farer fra fejl- og krybestrømme Det skal forhindres, at der i materiellets elektrisk ledende dele forekommer fejl- og krybestrømme, der eksempelvis kan medføre farlig korrosion, ophedning af overfladen eller gnistdannelse, der vil kunne forårsage antændelse Farer fra uacceptabel opvarmning Ved konstruktionen skal det så vidt muligt undgås, at der kan ske uacceptabel opvarmning ved friktion eller slag, f.eks. mellem materialer på roterende dele eller på grund af fremmedlegemer Farer fra trykudligning Allerede ved konstruktionen eller ved hjælp af indbyggede måle-, kontrol- og reguleringsanordninger skal trykudligning ske på en sådan måde, at der ikke dannes chokbølger eller kompression, som kan forårsage antændelse Farer som følge af påvirkninger udefra Materiel og sikringssystemer skal være således konstrueret og fremstillet, at de på fuldt forsvarlig måde og under hensyn til de af fabrikanten opstillede grænser for driftsbetingelser kan bruges efter deres bestemmelse, selv om de fra omgivelserne udsættes for påvirkninger som ændringer i omgivelsesbetingelserne, fejlstrømme, fugt, rystelser, forurening o.l Materiellets dele skal være egnet til de forventede mekaniske og temperaturmæssige forhold og kunne modstå angreb fra stoffer, der allerede er til stede eller kan forventes at forekomme Krav til udstyr, der bidrager til sikkerheden Sikkerhedsanordninger skal fungere uafhængigt af de måle- og/eller styreanordninger, der er nødvendige for driften. Fejl i en sikkerhedsanordning skal ved hjælp af passende tekniske foranstaltninger så vidt muligt konstateres tilstrækkeligt hurtigt, således at der kun er en meget lille sandsynlighed for, at der opstår en farlig situation. Som hovedregel skal princippet om aktiv sikkerhed (failsafe-princippet) anvendes. Sikkerhedsmæssige indgreb skal som hovedregel virke direkte på de pågældende styreorganer, uden om programmellet.

61 Ved fejl i en sikkerhedsanordning skal materiel og/eller sikringssystemer så vidt muligt gå i sikker tilstand Nødstopanordninger skal så vidt muligt være forsynet med spærring, således at genstart ikke kan finde sted. En ny startordre må kun medføre, at maskinen går i gang, hvis spærringen mod genstart forinden er blevet tilbagestillet ved en bevidst handling Styrings- og displayanordninger Eventuelle styrings- og displayanordninger skal være ergonomisk hensigtsmæssigt udformet, så der opnås den størst mulige brugssikkerhed for så vidt angår eksplosionsrisici Krav til anordninger med målefunktioner til anvendelse i forbindelse med eksplosionsbeskyttelse Anordninger med målefunktioner skal, i den udstrækning de anvendes i forbindelse med materiel, der anvendes i eksplosionsfarlig atmosfære, være konstrueret og fremstillet under hensyntagen til deres forventede funktionsevne og de særlige forhold, som de skal anvendes under Om nødvendigt skal anordninger med målefunktioner kunne kontrolleres for aflæsningsnøjagtighed og for funktionsevne Ved konstruktion af anordninger med målefunktioner skal der anvendes en sikkerhedsfaktor, der sikrer, at alarmtærsklen ligger tilstrækkelig langt under eksplosions- og/eller antændelsesgrænsen for den analyserede luft, idet der navnlig tages hensyn til anlæggets driftsform og mulige afvigelser i målesystemet Risici i forbindelse med programmet Ved udformningen af datastyret materiel og datastyrede sikringssystemer og sikkerhedsanordninger skal der især tages hensyn til risici som følge af fejl i programmet Sikkerhedskrav til systemet Materiel og sikringssystemer, der indgår i en automatiseret proces, skal kunne standses manuelt, hvis driftsbetingelserne ændrer sig ud over det påregnede interval, forudsat at sikkerheden ikke forringes herved Når nødstopanordningen aktiveres, skal akkumuleret energi ledes bort så hurtigt og sikkert som muligt eller isoleres, således at den ikke længere kan udgøre en fare. Dette gælder ikke for elektrokemisk oplagret energi Farer som følge af afbrydelse af energitilførslen Materiel og sikringssystemer, hvor afbrydelse af energitilførslen kan medføre, at der opstår nye farer, som kan forplante sig, skal kunne holdes i sikker drift uafhængigt af resten af anlægget Risici forbundet med tilslutninger Materiel og sikringssystemer skal være forsynet med egnede kabel- og ledningstilslutninger. Ved anvendelse af materiel og sikringssystemer i kombination med andet materiel og andre sikringssystemer skal forbindelserne være sikre.

62 Anbringelse af alarmanordninger på materiel Når materiel eller sikringssystemer omfatter detekterings- eller alarmanordninger, der skal overvåge dannelsen af en eksplosiv atmosfære, skal der gives de anvisninger, der er nødvendige for korrekt placering af anordningerne. 2. SUPPLERENDE KRAV TIL MATERIEL 2.0. Krav til materiel i gruppe I Krav til materiel tilhørende kategori M 1 i gruppe I Sådant materiel skal konstrueres og fremstilles således, at dets tændkilder ikke bliver aktive. Dette gælder også ved sjældent forekommende forstyrrelser, der vedrører materiellet. Det skal være forsynet med flere forskellige beskyttelsesforanstaltninger, således - at der i tilfælde af svigt af en af beskyttelsesforanstaltningerne er mindst én anden deraf uafhængig beskyttelsesforanstaltning, der sikrer det krævede beskyttelsesniveau - eller, selv om der opstår to indbyrdes uafhængige fejl, det krævede beskyttelsesniveau stadig er sikret. Om nødvendigt skal sådant materiel være forsynet med særlige supplerende beskyttelsesforanstaltninger. Materiellet skal forblive funktionsdygtigt i eksplosiv atmosfære Materiellet skal, så vidt det er nødvendigt, være således fremstillet, at støv ikke kan trænge ind i det Overfladetemperaturen på materiellets dele skal for at undgå antændelse af støv, der hvirvles op, være betydeligt lavere end antændelsestemperaturen for de støvluftblandinger, der kan forventes Materiellet skal være således konstrueret, at dele heraf, som kan være tændkilder, kun kan åbnes, når energitilførslen er afbrudt, eller når materiellet i sig selv ikke frembyder fare. Når materiellet ikke kan inaktiveres, skal fabrikanten anbringe en advarsel på de dele af materiellet, som kan åbnes. Materiellet skal om nødvendigt være forsynet med egnede supplerende låsemekanismer Krav til materiel tilhørende kategori M 2 i gruppe I Materiellet skal være udstyret med sådanne beskyttelsesforanstaltninger, at tændkilderne ikke kan blive aktive under normal drift og heller ikke under vanskelige driftsforhold, herunder kraftig belastning af materiellet og ændringer i omgivelsesbetingelserne. Energitilførslen til dette materiel skal kunne afbrydes i tilfælde af, at der forekommer eksplosiv atmosfære Materiellet skal være således konstrueret, at dele heraf, som kan være tændkilder, kun kan åbnes, når energitilførslen er afbrudt, eller ved hjælp af egnede låsemekanismer. Når materiellet ikke kan inaktiveres, skal fabrikanten anbringe en advarsel på de dele af materiellet, som kan åbnes Beskyttelsesforanstaltninger mod eksplosioner som følge af tilstedeværelse af støv skal opfylde de samme krav som dem, der gælder for materiel i kategori M 1.

63 Krav til materiel tilhørende kategori 1 i gruppe II Eksplosiv atmosfære, dannet af gasser, dampe eller tåge Materiellet skal være således konstrueret og fremstillet, at tændkilder ikke bliver aktive. Dette gælder også ved sjældent forekommende forstyrrelser, der vedrørerde materiellet. Det skal være forsynet med flere forskellige beskyttelsesforanstaltninger, således - at der i tilfælde af svigt af en af beskyttelsesforanstaltningerne er mindst én anden deraf uafhængig beskyttelsesforanstaltning, der sikrer det krævede beskyttelsesniveau - eller, selv om der opstår to indbyrdes uafhængige fejl, det krævede beskyttelsesniveau stadig er sikret Ved materiel med overflader, der kan blive varme, skal det sikres, at den angivne maksimale overfladetemperatur ikke overskrides, selv under de mest ugunstige forhold. Temperaturstigning som følge af varmeakkumulering og kemiske reaktioner skal ligeledes tages i betragtning Materiellet skal være således konstrueret, at dele heraf, som kan være tændkilder, kun kan åbnes, når energitilførslen er afbrudt, eller når materiellet i sig selv ikke frembyder fare. Når materiellet ikke kan inaktiveres, skal fabrikanten anbringe en advarsel på de dele af materiellet, som kan åbnes. Materiellet skal om nødvendigt være forsynet med egnede supplerende låsemekanismer Eksplosiv atmosfære som følge af tilstedeværelse af støvluftblandinger Materiellet skal være således konstrueret og fremstillet, at antændelse af støvluftblandinger ikke kan ske, selv ikke hvis der undtagelsesvis forekommer fejl ved materiellet. Det skal være forsynet med beskyttelsesforanstaltninger, således - at der i tilfælde af svigt af en af beskyttelsesforanstaltningerne er mindst én anden deraf uafhængig beskyttelsesforanstaltning, der sikrer det krævede beskyttelsesniveau - eller, selv om der opstår to indbyrdes uafhængige fejl, det krævede beskyttelsesniveau stadig er sikret Materiellet skal om nødvendigt være således fremstillet, at støv kun kan komme ind eller ud på de steder, der er beregnet hertil. Det samme krav gælder for kabelgennemføringer og forberedte tilslutninger.

64 Materiellets overfladetemperatur skal for at undgå antændelse af støv, der hvirvles op, være betydeligt lavere end antændelsestemperaturen for de støvluftblandinger, der kan forventes Kravene i punkt med hensyn til åbning af materiellet gælder tilsvarende Krav til materiel tilhørende kategori 2 i gruppe II Eksplosiv atmosfære, dannet af gasser, dampe eller tåge Materiellet skal være således konstrueret og fremstillet, at tændkilder undgås, selv i tilfælde af hyppige forstyrrelser eller funktionsfejl ved materiellet, der normalt må påregnes Materiellets dele skal være således konstrueret og fremstillet, at overfladetemperaturen ikke overskrides, selv ikke hvor der er tale om unormale situationer, der er forudset af fabrikanten Materiellet skal være således konstrueret, at dele heraf, som kan være tændkilder, kun kan åbnes, når energitilførslen er afbrudt, eller ved hjælp af egnede låsemekanismer. Når materiellet ikke kan inaktiveres, skal fabrikanten anbringe en advarsel på de dele af materiellet, som kan åbnes Eksplosiv atmosfære som følge af tilstedeværelse af støvluftblandinger Materiellet skal være således konstrueret og fremstillet, at støvluftblandinger ikke antændes, selv ikke i tilfælde af hyppige forstyrrelser eller funktionsfejl ved materiellet, der normalt må påregnes Kravet i punkt finder anvendelse for så vidt angår overfladetemperaturer Kravet i punkt finder anvendelse for så vidt angår beskyttelse mod støv Kravet i punkt finder anvendelse for så vidt angår åbning uden fare af dele af materiellet Krav til materiel tilhørende kategori 3 i gruppe II Eksplosiv atmosfære, dannet af gasser, dampe eller tåge Materiellet skal være således konstrueret og fremstillet, at tændkilder, der kan forventes under normal brug, ikke forekommer Overfladetemperaturen må under normale driftsbetingelser ikke overstige den angivne maksimale overfladetemperatur. Overskridelser i særtilfælde kan kun accepteres, hvis fabrikanten foreskriver særlige supplerende beskyttelsesforanstaltninger.

65 Eksplosiv atmosfære som følge af tilstedeværelse af støvluftblandinger Materiellet skal være således konstrueret og fremstillet, at tændkilder, der kan forventes at forekomme under normale driftsforhold, ikke kan antænde støvluftblandinger Med hensyn til overfladetemperaturen gælder kravene i punkt Materiellet, herunder kabelgennemføringer og forberedte tilslutninger, skal være fremstillet under hensyntagen til støvpartiklernes størrelse, således at dannelse af eksplosionsfarlige støvluftblandinger og farlige støvaflejringer undgås. 3. SUPPLERENDE KRAV TIL SIKRINGSSYSTEMER 3.0. Generelle krav Sikringssystemer skal dimensioneres således, at virkningerne af en eksplosion bringes ned på et forsvarligt sikkerhedsnivau Sikringssystemer skal være konstrueret og kunne placeres således, at det forhindres, at en eksplosion forplanter sig via farlige kædereaktioner eller stikflammer, og at begyndende eksplosioner bliver til detonationer Sikringssystemer skal, hvis deres energitilførsel afbrydes, kunne bevare deres funktionsevne i et passende tidsrum, således at der ikke opstår farlige situationer Sikringssystemer må ikke udvise funktionsfejl, når de udsættes for forstyrrende påvirkninger udefra Planlægning og konstruktion Materialernes egenskaber De maksimale tryk- og temperaturforhold, der skal anvendes på planlægningsstadiet for så vidt angår materialernes egenskaber, er de forventede tryk som følge af ekstreme driftsbetingelser og de forventede temperaturer som følge af varmepåvirkninger hidrørende fra ilden Sikringssystemer, der er konstrueret til at kunne modstå eller begrænse en eksplosion, skal kunne modstå trykbølgen fra en eksplosion, uden at systemet beskadiges Tilbehør, der er tilsluttet sikringssystemer, skal kunne modstå det forventede maksimale eksplosionstryk og stadig fungere Ved planlægning og konstruktion af sikringssystemerne skal der tages hensyn til eventuelle reaktioner som følge af trykket i tilsluttet udstyr og rørforbindelser hertil.

66 Trykaflastningsanordninger Sikringssystemer, som kan forventes at blive udsat for påvirkninger ud over deres belastningsevne, skal ved konstruktionen forsynes med passende trykaflastningsanordninger, som ikke medfører fare for personale i nærheden Systemer til standsning af eksplosioner Systemer til standsning af eksplosioner skal planlægges og konstrueres således, at de reagerer tidligst muligt efter en begyndende eksplosion og modvirker den optimalt under hensyntagen til maksimal trykstigningshastighed og maksimalt eksplosionstryk Eksplosionsafkoblingssystemer Afkoblingssystemer, hvormed bestemt materiel i tilfælde af begyndende eksplosion med kort varsel kan isoleres ved hjælp af passende anordninger, skal planlægges og konstrueres således, at ild ikke kan brede sig inden i dem, og at de bevarer deres mekaniske styrke under normale driftsforhold Sikringssystemer skal kunne integreres i kredsløbene og have en så lav alarmtærskel, at tilførsel og bortledning af produkter standses, og de dele af materiellet, der ikke længere fungerer sikkert, afbrydes, hvis det er påkrævet.

67 BILAG III MODUL: EF-TYPEAFPRØVNING 1. Dette modul beskriver den del af proceduren, hvorved et bemyndiget organ konstaterer og attesterer, at en prøve, som er repræsentativ for den pågældende produktion, opfylder de relevante krav i direktivet. 2. Anmodning om EF-typeafprøvning indgives af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant til et bemyndiget organ efter eget valg. Anmodning skal indeholde: - fabrikantens navn og adresse samt navn og adresse på fabrikantens repræsentant, hvis anmodningen indgives af denne - en skriftlig erklæring om, at samme anmodning ikke er indgivet til andre bemyndigede organer - den tekniske dokumentation, jf. punkt 3. Ansøgeren stiller en prøve, som er repræsentativ for den pågældende produktion, og som i det følgende benævntes "type", til rådighed for det bemyndigede organ. Det bemyndigede organ kan anmode om yderligere prøver, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af prøvningsprogrammet. 3. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere produktets overensstemmelse med direktivets krav. I det omfang det er nødvendigt for vurderingen, skal den omfatte produktets konstruktion, fremstilling og funktion og indeholde følgende oplysninger, for så vidt de er relevante for vurderingen: - en almindelig beskrivelse af typen - konstruktions- og fabrikationstegninger samt skitser af komponenter, delmontager, kredsløb mv. - de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige til forståelse af ovennævnte tegninger og skitser samt af produktets funktion - en liste over de standarder, der er nævnt i artikel 5, og som helt eller delvis er anvendt, samt en beskrivelse af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde de væsentlige krav i tilfælde, hvor de i artikel 5 nævnte standarder ikke er anvendt - resultater af konstruktionsberegninger og undersøgelser mv. - prøvningsrapporter. 4. Det bemyndigede organ: 4.1. undersøger den tekniske dokumentation, kontrollerer, at typen er fremstillet i overensstemmelse med denne, og fastslår, hvilke elementer der er konstrueret i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de i artikel 5 nævnte standarder, samt hvilke elementer der er konstrueret, uden at de relevante bestemmelser i disse standarder er blevet anvendt 4.2. gennemfører eller lader gennemføre de nødvendige undersøgelser og prøvninger til kontrol af, om fabrikantens løsninger opfylder de væsentlige krav i direktivet i de tilfælde, hvor de i artikel 5 nævnte standarder ikke er anvendt 4.3. gennemfører eller lader gennemføre de nødvendige undersøgelser og prøvninger til kontrol af, om de relevante standarder rent faktisk er blevet anvendt i de tilfælde, hvor fabrikanten har valgt at anvende dem 4.4. aftaler med ansøgeren, hvor undersøgelserne og de nødvendige prøvninger skal gennemføres.

68 Konstateres det, at typen opfylder direktivets bestemmelser, udsteder det bemyndigede organ en EFtypeafprøvningsattest til ansøgeren. Attesten skal indeholde fabrikantens navn og adresse, undersøgelsens resultater, betingelserne for dens gyldighed samt de nødvendige data til identificering af den godkendte type. En oversigt over de vigtigste dele af den tekniske dokumentation vedlægges attesten, og en kopi heraf opbevares af det bemyndigede organ. Afslår det bemyndigede organ at udstede en sådan attest til fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant, skal det give en detaljeret redegørelse for årsagerne hertil. Der fastlægges en klageprocedure. 6. Ansøgeren skal underrette det bemyndigede organ, som opbevarer den tekniske dokumentation vedrørende EF-typeafprøvningen, om enhver ændring af det godkendte materiel eller sikringssystem; dette skal godkendes på ny, hvis ændringerne kan påvirke overensstemmelsen med de væsentlige krav eller de foreskrevne betingelser for anvendelse af produktet. Denne tillægsgodkendelse gives i form af en tilføjelse til den oprindelige EF-typeafprøvningsattest. 7. Alle bemyndigede organer meddeler de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte EF-typeafprøvningsattester og tillægsgodkendelser dertil. 8. De øvrige bemyndigede organer kan indhente kopi af EF-typeafprøvningsattesterne og/eller tillægsgodkendelserne. Bilagene til attesterne stilles til de øvrige bemyndigede organers rådighed. 9. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal ud over den tekniske dokumentation tillige opbevare en kopi af EF-typeafprøvningsattesten og eventuelle tillæg til denne i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af materiellet eller sikringssystemet. Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at fremlægge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsføringen af produktet i Fællesskabet.

69 BILAG IV MODUL: KVALITETSSIKRING AF PRODUKTIONEN 1. Dette modul beskriver den del af proceduren, hvorved en fabrikant, der opfylder bestemmelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at de pågældende produkter er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og opfylder de krav i direktivet, der gælder for dem. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på alt materiel og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring. Sammen med CE-mærkningen anføres det identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, somer ansvarligt for den i punkt 4 omhandlede kontrol. 2. Fabrikanten skal anvende et godkendt kvalitetssystem for produktion og foretage kontrol og prøvninger af færdigt materiel som beskrevet i punkt 3, og er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol. 3. Kvalitetssystem 3.1. Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af kvalitetssystemet for det pågældende materiel til et bemyndiget organ efter eget valg. Ansøgningen skal indeholde: - alle oplysninger, der er relevante for den planlagte prouktkategori - dokumentation vedrørende kvalitetssystemet - i givet fald den tekniske dokumentation for den godkendte type og en kopi af EFtypeafprøvningsattesten Kvalitetssystemet skal sikre, at materiellet er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, samt med de relevante krav i direktivet. Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, procedurer og instruktioner. Denne dokumentation vedrørende kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, - manualer og -registre fortolkes ens. Redegørelsen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af: - kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til materiellets kvalitet - fremstillingsprocesser, teknikker vedrørende kvalitetskontrol og -sikring samt de systematiske foranstaltninger, der vil blive anvendt - de undersøgelser og prøvninger, der skal udføres før, under og efter fremstillingen, og den hyppighed, hvormed dette sker - kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter og prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter over personalets kvalifikationer mv. - hvordan det kontrolleres, at den krævede kvalitet for materiellet er opnået, og at kvalitetssystemet fungerer effektivt Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt 3.2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt, hvis kvalitetssystemerne anvender den harmoniserede standard på området. Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den pågældende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besøg på fabrikantens anlæg. Afgørelsen skal meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.

70 Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt. Fabrikanten eller dennes repræsentant underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om enhver påtænkt ændring af kvalitetssystemet. Det bemyndigede organ vurderer foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig. Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten afgørelsen. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse. 4. Kontrol på det bemyndigede organs ansvar 4.1. Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at inspicere produktions-, kontrol-, prøvnings- samt oplagrings-faciliteterne og give det alle nødvendige oplysninger, herunder: - dokumentation vedrørende kvalitetssystemet - kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter vedrørende personalets kvalifikationer mv Det bemyndigede organ skal gennemføre periodiske kontrolbesøg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetssystemet; det udsteder en kontrolrapport til fabrikanten Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det foretage eller lade foretage prøvninger for om nødvendigt at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer hensigtsmæssigt. Det udsteder en besøgsrapport og i givet fald en prøvningsrapport til fabrikanten. 5. Fabrikanten skal i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af materiellet eller sikringssystemet kunne forelægge de nationale myndigheder: - den i punkt 3.1, andet led, omhandlede dokumentation - de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede meddelelser om ændringer - de i punkt 3.4, fjerde afsnit, og punkt 4.3 og 4.4 omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ. 6. Hvert bemyndiget organ meddeler de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer.

71 BILAG V MODUL: PRODUKTVERIFIKATION 1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant garanterer og erklærer, at det materiel, som bestemmelserne i punkt 3 er blevet anvendt på, er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og opfylder de relevante krav i direktivet. 2. Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at fremstillingsprocessen sikrer, at materiellet er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og med de relevante krav i direktivet. Fabrikanten anbringer CE-mærkningen på alt materiel og udsteder en overensstemmelseserklæring. 3. Det bemyndigede organ foretager de nødvendige undersøgelser og prøvninger for at verificere, at materiellet, sikringssystemerne og de i artikel 1, stk. 2 omhandlede anordninger er i overensstemmelse med direktivets krav, ved kontrol og prøvning af alt materiel, alle sikringssystemer og de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger som beskrevet i punkt 4. Fabrikanten eller dennes repræsentant opbevarer en kopi af overensstemmelseserklæringen i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af materiellet. 4. Verifikation ved kontrol og prøvning af alt materiel 4.1. Alt materiel undersøges enkeltvis, og der gennemføres de prøvninger, der er omhandlet i den (de) relevante standard(er), jf. artikel 5, eller tilsvarende prøvninger for at verificere, at materiellet er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og med de relevante krav i direktivet Det bemyndigede organ anbringer eller lader anbringe sit identifikationsnummer på alt godkendt materiel og udsteder en skriftlig overensstemmelsesattest vedrørende de gennemførte prøvninger Fabrikanten eller dennes repræsentant skal på opfordring kunne forevise den overensstemmelsesattest, der er udstedt af det bemyndigede organ.

72 BILAG VI MODUL: TYPEOVERENSSTEMMELSE 1. Dette modul beskriver den del af proceduren, hvorved fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant garanterer og erklærer, at det pågældende materiel er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og opfylder de krav i direktivet, der gælder for det. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på alt materiel og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring. 2. Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at fremstillingsprocessen sikrer, at det fremstillede materiel er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og med de relevante krav i direktivet. 3. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal opbevare en kopi af overensstemmelseserklæringen i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af materiellet. Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at fremlægge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsføringen af materiellet i Fællesskabet. For alt fremstillet materiel udføres der af fabrikanten eller på dennes vegne en eller flere prøvninger af de tekniske aspekter vedrørende beskyttelse mod eksplosion. Prøvningerne udføres under ansvar af et bemyndiget organ, udvalgt af fabrikanten. Under fremstillingsprocessen anbringer fabrikanten på det bemyndigede organs ansvar dettes identifikationsnummer på materiellet.

73 BILAG VII MODUL: KVALITETSSIKRING AF PRODUKTET 1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved en fabrikant, der opfylder bestemmelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at materiellet er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EFtypeafprøvningstattesten. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CEmærkningen på hvert enkelt apparat og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring. Sammen med CE-mærkningen anføres det identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som er ansvarligt for den i punkt 4 omhandlede kontrol. 2. Fabrikanten anvender et godkendt kvalitetssystem for endelig kontrol og prøvning af apparatet som beskrevet i punkt 3 og er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol. 3. Kvalitetssystem 3.1. Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af materiellet til et bemyndiget organ efter eget valg. Ansøgningen skal indeholde: - alle relevante oplysninger vedrørende den planlagte kategori for materiellet - dokumentation vedrørende kvalitetssystemet - den tekniske dokumentation for den godkendte type og en kopi af EF-typeafprøvningsattesten Under kvalitetssystemet undersøges hvert enkelt apparat, og der gennemføres de prøvninger, der er omhandlet i den (de) relevante standard(er), jf. artikel 5, eller tilsvarende prøvninger for at sikre, at produktet opfylder de relevante krav i direktivet. Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, procedurer og instruktioner. Denne dokumentation vedrørende kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -registre fortolkes ens. Redegørelsen skal bl.a. indeholde en fyldestgørende beskrivelse af: - kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til produktkvalitet - de undersøgelser og prøvninger, der vil blive udført efter fremstillingen - hvordan det kontrolleres, at kvalitetssystemet fungerer effektivt - kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter samt prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter vedrørende personalets kvalifikationer mv Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt 3.2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt i forbindelse med kvalitetssystemer, hvor den harmoniserede standard på området er anvendt. Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den pågældende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besøg på fabrikantens anlæg. Afgørelsen skal meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.

74 Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt. Fabrikanten eller dennes repræsentant underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om enhver påtænkt ændring af kvalitetssystemet. Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig. Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten sin afgørelse. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse. 4. Kontrol på det bemyndigede organs ansvar 4.1. Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at kontrollere kontrol-, prøvnings- og oplagringsfaciliteterne og give det alle nødvendige oplysninger, herunder: - dokumentation vedrørende kvalitetssystemet - teknisk dokumentation - kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter over personalets kvalifikationer mv Det bemyndigede organ skal gennemføre periodiske kontrolbesøg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetssystemet, og skal udarbejde en kontrolrapport til fabrikanten Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage prøvninger for om nødvendigt at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer effektivt; det udsteder en besøgsrapport og i givet fald en prøvningsrapport til fabrikanten. 5. Fabrikanten skal i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af materiellet kunne forelægge de nationale myndigheder. - den i punkt 3.1, tredje led, omhandlede dokumentation - de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede meddelelser om ændringer - de i punkt 3.4, sidste afsnit, og i punkt 4.3 og 4.4 omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ. 6. Det enkelte bemyndigede organ meddeler de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer.

75 BILAG VIII MODUL: INTERN FABRIKATIONSKONTROL 1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant, der opfylder forpligtelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at materiellet opfylder de krav i direktivet, der gælder for det. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på alt materiel og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring. 2. Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation, der er beskrevet i punkt 3, og fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant stiller den til rådighed for de nationale myndigheder med henblik på inspektion i mindst ti år fra datoen for ophøret med fremstillingen af materiellet. Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at fremlægge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsføringen af materiellet i Fællesskabet. 3. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere materiellets overensstemmelse med direktivets krav. Dokumentationen skal, i det omfang det er nødvendigt for vurderingen, dække materiellets konstruktion, fremstilling og funktion. Den skal indeholde: - en almindelig beskrivelse af materiellet - projekt- og fabrikationstegninger samt skitser af komponenter, delmontager, kredsløb osv. - de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af ovennævnte tegninger og skitser samt af materiellets funktion - en liste over de standarder som helt eller delvis er anvendt, samt en beskrivelse af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde direktivets sikkerhedskrav i det tilfælde, hvor standarder ikke er anvendt - resultater af projektberegninger, kontrolundersøgelser mv. - prøvningsrapporter. 4. Fabrikanten eller dennes repræsentant opbevarer sammen med den tekniske dokumentation en kopi af overensstemmelseserklæringen. 5. Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at fremstillingsprocessen sikrer, at det fremstillede materiel er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt 2, og med de krav i direktivet, der gælder for det.

76 BILAG IX MODUL: ENHEDSVERIFIKATION 1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved fabrikanten garanterer og erklærer, at det materiel eller sikringssystem, for hvilket der er udstedt den i punkt 2 omhandlede attest, er i overensstemmelse med de krav i direktivet, der gælder for dem. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på materiellet eller sikringssystemet og udsteder en overensstemmelseserklæring. 2. Det bemyndigede organ undersøger materiellet eller sikringssystemet og gennemfører de prøvninger, der er omhandlet i den (de) relevante standard(er), jf. artikel 5, eller tilsvarende prøvninger for at sikre, at det er i overensstemmelse med de relevante krav i direktivet. Det bemyndigede organ anbringer eller lader anbringe sit identifikationsnummer på det godkendte materiel eller sikringssystem og udsteder en overensstemmelsesattest vedrørende de gennemførte prøvninger. 3. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere materiellets eller sikringssystemets overensstemmelse med direktivets krav samt forstå dets konstruktion, fremstilling og funktion. Dokumentationen skal indeholde følgende oplysninger, for så vidt de er relevante for vurderingen: - en almindelig beskrivelse af produktet - konstruktions- og fabrikationstegninger samt skitser af komponenter, delmontager, kredsløb osv. - de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af ovennævnte tegninger og skitser samt af materiellets eller sikringssystemets funktion - en liste over de standarder, der er nævnt i artikel 5, og som helt eller delvis er anvendt, samt en beskrivelse af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde de væsentlige krav i de tilfælde, hvor de i artikel 5 nævnte standarder ikke er anvendt - resultater af konstruktionsberegninger og undersøgelser mv. - prøvningsrapporter.

77 BILAG X A. CE-mærkning CE-overensstemmelsesmærkningen består af bogstaverne "CE" i følgende udformning: Hvis CE-mærkningen formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold, som anført ovenfor, overholdes. De forskellige dele, der indgår i CE-mærkningen, skal så vidt muligt være af samme højde, og denne skal mindst være 5 mm. Der kan anvendes andre mindstemål i forbindelse med materiel, sikringssystemer eller de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger af begrænset størrelse. B. Indholdet af EF-overensstemmelseserklæringen EF-overensstemmelseserklæringen skal omfatte følgende: - navn eller identifikationsmærke og adresse på fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant - beskrivelse af materiellet, sikringssystemet eller den i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordning - alle de relevante bestemmelser, som materiellet, sikringssystemet eller den i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordning overholder - eventuelt navn, identifikationsnummer og adresse på det bemyndigede organ samt nummeret på EFtypegodkendelsesattesten - eventuelt henvisning til de harmoniserede standarder - eventuelt de standarder og tekniske specifikationer, der er anvendt - eventuelt henvisning til de EF-direktiver, der i øvrigt er anvendt - identifikation af den person, som har fuldmagt til at forpligte fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant.

78 BILAG XI MINIMUMSKRITERIER, SOM MEDLEMSSTATERNE SKAL IAGTTAGE VED BEMYNDIGELSE AF ORGANERNE 1. Organet, dets leder og det personale, der skal udføre verifikationsarbejdet, må hverken have konstrueret, være fabrikant eller leverandør af eller være beskæftiget med montage af det materiel, de sikringssystemer, eller de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger, de kontrollerer, eller være nogen af de nævnte personers repræsentant. De må hverken deltage direkte eller som repræsentant i konstruktion, fremstilling, markedsføring eller vedligeholdelse af materiellet, sikringssystemerne eller de i artikel 1, stk. 2, omhandlede anordninger. Dette udelukker ikke, at der kan udveksles tekniske oplysninger mellem fabrikant og organ. 2. Organet og det personale, der skal udføre kontrollen, skal udføre kontrolarbejdet med den størst mulige faglige uafhængighed og den største, tekniske kompetence samt være uafhængig af enhver form for pression og incitament, navnlig af finansiel art, som kan påvirke deres bedømmelse eller resultaterne af deres kontrol, især fra personer eller grupper af personer, der har interesse i verifikationsresultaterne. 3. Organet skal råde over det nødvendige personale og besidde de nødvendige midler for på fyldestgørende måde at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med gennemførelsen af verifikationen; det skal ligeledes have adgang til det nødvendige materiel for at kunne foretage særkontrol. 4. Det pesonale, som skal udføre kontrollen, skal have: - en god teknisk og faglig uddannelse - et tilstrækkeligt kendskab til forskrifterne vedrørende den kontrol, det udfører, og tilstrækkelig praktisk erfaring med hensyn til et sådant kontrolarbejde - den nødvendige færdighed i at udarbejde de attester, journaler og rapporter, som gengiver resultaterne og den udførte kontrol. 5. Det personale, som skal udføre kontrollen, skal sikres fuld uafhængighed. Afløsningen af hver enkelt ansat må hverken være afhængig af det antal kontrolfunktioner, den pågældende udfører, eller af resultaterne af denne kontrol. 6. Organet skal være ansvarsforsikret, medmindre det civilretlige ansvar dækkes af staten på grundlag af nationale retsregler, eller kontrollen udføres direkte af medlemsstaten. 7. Organets ansatte er underlagt tavshedspligt om alt, hvad de får kendskab til under udførelsen af arbejdet (undtagen over for de kompetente administrative myndigheder i den stat, hvor de udfører deres arbejde) i henhold til dette direktiv eller enhver national retsforskrift, der er udstedt i medfør af dette.

79 Bilag 2 Nationale retsakter meddelt af medlemsstaterne vedrørende: Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyredes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære Belgien Arrêté royal du 22 juin 1999 déterminant les garanties de sécurité que doivent présenter les appareils et les systèmes de protection destinés à être utilisés en atmosphères explosibles (Moniteur belge du ) Koninklijk besluit van 22 juni 1999 tot vaststelling van de veiligheidswaarborgen welke apparaten en beveiligingssystemen bedoeld voor gebruik op plaatsen waar ontploffingsgevaar kan heersen, moeten bieden (Belgische Staatsbled van ). Danmark Bekendtgørelse nr. 696 af 18/08/1995 om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse I eksplosionsfarlig atmosfære. Arbejdsmin., Arbejdstilsynet j.nr Lovtidende A hæfte 132 udgivet den 29/08/1995 s.3640.abek. Boligministeriets bekendtgørelse nr. 697 af 18/08/1995 om elektrisk materiel og elektriske sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, Boligmin., Departementet 6.kt.,j.nr. D Lovtidende A hæfte 132 udgivet den 29/08/1995 s BBEK. Lov nr. 251 af 06/05/1993 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. Boligmin.j.nr. D Lovtidende A hæfte 51 udgivet den 08/05/1993 s BLOV. Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 184 af 22/03/1995. Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, Arbejdsmin. 3.kt., j.nr Lovtidende A hæfte 41 udgivet den 31/03/ ALOV. Bekendtgørelse nr. 177 af 20/03/1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven. Boligmin., Departamentet, 6.kt., j.nr. D : Lovtidende A hæfte 39 udgivet den 28/03/1995 s.867. BBEK. Tyskland Zweite Verordnung zum Gerätsicherheitsgesetz und zur Änderung von Verordnungen zum Gerätesicherheitsgesetz vom 12/12/1996, Bundesgesetzblatt Teil I Nr. 65 vom 19/12/1996 Seite Grækenland N B17081/2964 Protection Appliances and Systems for use in Explosive Atmospheres Spanien Real Decreto número 400/96 de 01/03/1996, por el que se dicta las disposiciones de aplicación de la Directiva del Parlamento Europeo y del Consejo 94/9/CE, relativa a los aparatos y sistemas de protección para uso en atmósferas potencialmente explosivas, Boletín Oficial del Estado número 85 08/04/1996 Página (Marginal 7800)

80 Frankrig Décret Numéro du 19/11/1996 relatif aux appareils et aux systèmes de protection destinés à être utilisés en atmosphère explosive, Journal Officiel du 24/11/1996 Page Irland European Communities (Equipment and Protective Systems Intended for Use in Explosive Atmospheres) Regulations, 1999, Statutory Instruments number 83 of 1999 Italien Legge del 23/02/1995 n. 41, Gazzetta Ufficiale - Serie generale - del 23/02/1995 n. 45 Decreto del Presidente della Repubblica del 23/03/1998 n Regolamento recante norme per l'attuazione della direttiva 94/9/CE in materia di apparecchi e sistemi di protezione destinati ad utilizzati in atmosfera potenzialmente esplosiva. Gazzetta Ufficiale - Serie generale - del 04/05/1998 n. 101 pag. 5 Luxembourg Règlement grand-ducal du 20/04/1995 concernant les appareils et les systèmes de protection destinés à être utilisés en atmosphères explosibles, Mémorial Grand-Ducal A Numéro 42 du 23/05/1995 Page 1185 Règlement grand-ducal du 20/04/1995 modifiant le règlement grand-ducal du 27/08/1976 portant application de la directive CEE du 19/02/1973 concernant le rapprochement des législations des Etats membres relatives au matériel électrique destiné à être employé dans certaines limites de tension, Mémorial Grand-Ducal A Numéro 42 du 23/05/1995 Page 1180 Règlement grand-ducal du 20/04/1995 modifiant le règlement grand-ducal du 21/04/1993 concernant la électromagnétique, Mémorial Grand-Ducal A Numéro 42 du 23/05/1995 Page 1182 Règlement grand-ducal du 20/04/1995 portant adaptation au progrès technique du règlement grand-ducal du 13/08/1992 relatif au matériel électrique utilisable en atmosphère explosible des mines grisouteuses, Mémorial Grand-Ducal A Numéro 42 du 23/05/1995 Page 1183 Nederlandene Besluit van 18/09/1995, Staatscourant nummer 439 van 1995 Koninklijk besluit van 01/08/1995 tot vaststelling van een algemene maatregel van bestuur ter uitvoering van de Wet op de Gevaarlijke werktuigen (besluit explosievelig materieel), Staatsblad 1995, nr. 379 Østrig Verordnung des Bundesministers für wirtschaftliche Angelegenheiten über Geräte und Schutzsysteme zur bestimmungsgemäßen Verwendung in explosionsgefährdeten Bereichen (Explosionsschutzverordnung ExSV 1996), Bundesgesetzblatt für die Republik Österreich, Nr 252/1996, ausgegeben am 11/6/1996

81 Portugal Decreto-Lei n. 112/96 de 05/08/1996. Estabelece as regras de segurança e de saúde relativas aos aparelhos e sistemas de protecção destinados a ser utilizados em atmosferas potencialmente explosivas, Diário da República I Série A n. 180 de 05/08/1996 Página 2328 Finland Asetus räjähdysvaarallisiin ilmaseoksiin tarkoitetuista laitteista ja suojausjärjestelmistä/förordning om utrustning och säkerhetssystem som är avsedda för explosionsfarliga luftblandningar (917/96) 22/11/1996 Kauppa- ja teollisuusministeriön päätös räjähdysvaarallisiin ilmaseoksiin tarkoitetuista laitteista ja suojausjärjestelmistä/handels- och industriminsiteriets beslut om utrustning och säkerhetssystem som är avsedda för explosionsfarliga luftblandningar (918/96) 27/11/1996 Sverige Elsäkerhetsverkets föreskrifter om elektriska utrustningar för explosionsfarlig miljö, Elsäkerhetsverkets författningssamling (ELSÄK-FS) 1995:6 Arbetarskyddsstyrelsens kungörelse med föreskrifter om utrustningar för explosionsfarlig miljö, Arbetarskyddsstyrelsens författningssamling (AFS) 1995:5 Det Forenede Kongerige The Equipment and Protective Systems Intended for Use in Potentially Explosive Atmospheres Regulations 1996, Statutory Instruments number 192 of 1996

82 Bilag 3.1 LISTE OVER KOMPETENTE MYNDIGHEDER, SOM KOMMISSIONEN ER BEKENDT MED I FORBINDELSE MED MARKEDSOVERVÅGNING UNDER DIREKTIV 94/9/EF I MEDLEMSTATERNE OG EØS-LANDENE (situationen pr ) BELGIEN DANMARK TYSKLAND Ministère des Affaires Economiques ; Administration de l'energie Boulevard du Roi Albert II B Bruxelles Elektrisk materiel: Electricitetsraadet Gothersgade 160 DK-1123 Copenhagen K Ikke-elektrisk materiel: National Working Environment Authority Landskronagade 33 DK-2100 Copenhagen Ø Bundesministerium für Arbeit und Sozialordnung, Rochusstraße 1, D Bonn Ministerium für Arbeit, Frauen, Gesundheit und Soziales des Landes Sachsenanhalt Seepark 5-7; D Magdeburg Ministerium für Umwelt und Verkehr Baden-Württemberg Herrn Dipl.-Ing. Dirk von Locquenghien Postfach D Stuttgart Bayerisches Staatministerium für Arbeit und Sozialordnung, Famili, Frauen und Gesundheit Abteilung II, Winzererstrasse 9; D München Landesamt für Arbeitsschutz, Gesundheitsschutz und technische Sicherheit Alt-Friedrichsfelde 60 D Berlin Tel : Fax : [email protected] Tel : Fax : [email protected] Tel : Fax : [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel Fax [email protected] Tel Fax [email protected] Tel. : Fax : [email protected]

83 Landesinstitut für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin Horstweg 57 D Postdam Senator für Arbeit Frau Schleicher/Herr Jahn Faulenstrasse 69 D Bremen Amt für Arbeitsschutz, Abteilung AS 204 Adolph-Schönfelder-Strasse 5 D Hamburg Hessisches Sozialministerium; z.h. Herrn Dübbelde Dostojewskistrasse 4; D Wiesbaden Sozialministerium Mecklenburg-Vorpommern, z.h. Herr Schössow Wederstrase 124 D Schwerin Niedersächsisches Ministerium für Fraien, Arbeit und Soziales Herrn Bonnet/Herr Heming Gustav-Bratlke-Allee 2 D Hannover Ministerium für Arbeit, Soziales und Stadtentwicklung, Kultur und Sport Herr Küpper D Düsseldorf Landesamt für Umweltschutz und Gewerbeaufsicht Dienststelle Rheinallee Abteilung 2 D Mainz Landesamt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin Postfach 224 D Suhl Tel. : Fax : [email protected] Tel. : (60 02) Fax : [email protected] Tel. : Fax : [email protected] Tel. : Fax : [email protected] Tel. : Fax : Tel. : /30 69 Fax : Tel. : Fax : [email protected] Tel. : Fax : [email protected] Tel. : Fax : [email protected]

84 GRÆKENLAND SPANIEN FRANKRIG IRLAND LUXEMBOURG Ministerium für Arbeit, Gesundheit und Soziales Herr Janke Adolf-Westphal-Strasse 4 D Kiel Sächsisches Staatministerium für Wirtschaft und Arbeit Herr Wiederhold/Frau Franke Wilhelm-Buck-Strasse 2 D Dresden Ministerium für Frauen, Arbeit, Gesundheit und Soziales Herr Rink Franz-Josef-Röderstrasse 23 D Saarbrücken Ministry of Development; General Secretary of Industry Sisini 8, GR Athens Ministerio de Industria y Energia; Subdirección Gral. de Seguridad y Calidad Industrial Paseo de la Castellana, 160 Planta 12, Despacho 19, E Madrid Secrétariat d Etat à l Industrie; Direction de l Action Régionale et de la Petite et Moyenne Industrie Sous- Direction de la Sécurité industrielle, Départment Atmosphères Explosives 22, rue Monge, F Paris Health and Safety Authority 10 Hogan Place, IRL Dublin 2 Service de l Energie de l Etat. 34 Avenue de la Porteu-Neuve B.P. 10; L-2010 Luxembourg Tel. : Fax : Tel. : Fax : [email protected] Tel. : Fax : [email protected] Tel Fax [email protected] Tel: Fax : [email protected] Tel: Fax: : [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel. : Fax : +352/ [email protected]

85 NEDERLANDENE Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenhedn P.O. Box NL 2509 LV De, Haag ØSTRIG Bundesministerium für Wirtschftliche Angelegenheiten; Abteilung IX/4 Landstraße Hauptstraße A 1030 Wien Myndighed for elektrisk materiel i gruppe I og II Bundesministerium für wirtschaftliche Angelegenheiten; Sektion III;Stubenring I A-1010 Wien Myndighed for andet materiel i gruppe I Bundesministerium für wirtschaftliche Angelegenheiten, Gruppe III/B Landstrasser Hauptstrasse A-1030 Wien PORTUGAL Ministério da Economia Direcção-Geral da Energie; Av. 5 de Outubro 87 P Lisboa FINLAND SVERIGE Safety Technology Authority; Electrical Safety (TUKES) P.O. Box 123; FIN Helsinki National Inspectorate of Explosives and Flammables Box Solna, SWEDEN National Board of Occupational Safety and Health Ekelundvägen Solna, SWEDEN National Electrical Safety Board Box Stockholm, SWEDEN Tel: Fax: Tel: Fax: [email protected] Tel. : Fax : [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel : Fax : [email protected] Tel : Fax : [email protected] Tel: Fax: [email protected]

86 DET FORENEDE KONGERIGE NORGE Department of Trade and Industry; Standards & Technical Regulations Directorate 151 Buckingham Palace Road GB London SW1 W 9SS Health and Safety Executive Rose Court 2 Southwark Bridge UK London SEI 9HS The Norwegian Directorate for Product and Electrical Safety PO Box 8116 Dep N-0032 Oslo The Directorate of Labour Inspection PO Box 8103 Dep N-0032 Oslo The Directorate for Fire and Explosion Prevention PO Box 335 Sentrum N-3101 Tonsberg The Norwegian Petroleum Directorate PO Box 600 N-4001 Stavanger Tel: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel : Fax : [email protected] Tel : Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected]

87 Bilag 3.2 CENTRALE KONTAKTPUNKTER, SOM VARETAGER GENNEMFØRELSEN AF DIREKTIV 94/4/EF I MEDLEMSSTATERNE OG EØF-STATERNE BELGIEN DANMARK TYSKLAND GRÆKENLAND SPANIEN FRANKRIG J.P. Hirschbühler Ministère des Affaires Economiques ; Administration de l'energie 16 Boulevard du Roi Albert II B Bruxelles A. Mortensen Arbejdstilsynet Landskronagade 33, DK-2100 København H. Mattes Bundesministerium für Arbeit und Sozialordnung, Rochusstraße 1, D Bonn R. Mewes Ministerium für Arbeit, Frauen, Gesundheit und Soziales des Landes Sachsen-Anhalt Seepark 5-7 D Magdeburg C. Moussouros Ministry of Development; General Secretary of Industry Sisini 8, GR Athens J.J. Portero Sanchez Ministerio de Industria y Energia; Subdirección Gral. de Seguridad y Calidad Industrial Paseo de la Castellana, 160 Planta 12, Despacho 19, E Madrid R. Estival Secrétariat d Etat à l Industrie; Direction de l Action Régionale et de la Petite et Moyenne Industrie Sous- Direction de la Sécurité industrielle, Départment Atmosphères Explosives 22, rue Monge, F Paris Tel.: Fax: [email protected] Tel.: Tel. direct: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel.: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel: Fax: : [email protected]

88 IRLAND ITALIEN LUXEMBOURG NEDERLANDENE ØSTRIG PORTUGAL FINLAND F. Kellaghan Health and Safety Authority 10 Hogan Place, IRL Dublin 2 E. Federici Ministero dell Industria, del Commercio e dell Artigianato DGSPC, Via Molise, 2, I Roma J-P. Hoffmann Commissaire du Gouvernement à l Industrie B.P. 10; L 2010 Luxemburg R. Ferns Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid P.O. Box NL 2509 LV Den Haag F. Birkhan Bundesministerium für Wirtschaftliche Angelegenheiten; Abteilung IX/4 Landstraße Hauptstraße A 1030 Wien E.V. Lopes Direcção de Servuços de Energia Eléctrica Av. 5 de Outubro, 87 P 1050 Lisboa T. Koivumäki Ministry of Trade and Industry P.O.Box 230 FIN Helsinki R. Mattinen Safety Technology Authority; Electrical Safety (TUKES) P.O. Box 123; FIN Helsinki Tel: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected]

89 SVERIGE DET FORENEDE KONGERIGE B. Andersson National Electrical Safety Board P.O. Box 178 S Kristinehamn P. Howick Department of Trade and Industry; Standards & Technical Regulations Directorate 151 Buckingham Palace Road GB London SW1 W 9SS R. Cooke Health and Safety Executive Rose Court 2 Southwark Bridge UK London SEI 9HS Tel: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected] Tel: Fax: [email protected]

90 Bilag 4 FORTEGNELSE OVER ORGANER BEMYNDIGET I HENHOLD TIL DIREKTIV: 94/9/EF Det bemyndigede organs navn og adresse TÜV HANNOVER/SACHSEN- ANHALT e.v. TÜV CERT- ZERTIFIZIERUNGSSTEL LE für Maschinen, Aufzugs- und Fördertechnik Am TÜV 1 D Hannover Identifikationsnummer 0032 Ansvarlig for følgende produkter Materiel i materielgruppe II, kategori 1G som følger: - Elektrisk materiel - Komponenter - Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Materiel i materielgruppe II, kategori 2G og 3G som følger: - Elektrisk materiel - Forbrændingsmotorer. Transportørmateriel til fly - Komponenter - Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Ansvarlig for følgende moduler Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Enhedsverifikation Typeafprøvning Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Modtagelse af teknisk dokumentation Enhedsverifikation Bilag i direktiv Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag IX Bilag III Bilag VI Bilag VII Bilag VIII Bilag IX INSTITUT NATIONAL DE L'ENVIRONNEMENT INDUSTRIEL ET DES RISQUES INERIS Parc Technique ALATA BP 2 F Verneuil en Halatte LABORATOIRE CENTRAL DES INDUSTRIES ELECTRIQUES LCIE Avenue du Général Leclerc, 33 F Fontenay-aux- Roses Cedex 0080 Materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære 0081 Materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Modtagelse af teknisk dokumentation Enhedsverifikation Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Modtagelse af teknisk dokumentation Enhedsverifikation Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag VIII Bilag IX Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag VIII Bilag IX

91 Det bemyndigede organs navn og adresse PHYSIKALISCH- TECHNISCHE BUNDESANSTALT BRAUNSCHWEIG (PTB) PTB Bundesallee, 100 D Braunschweig TÜV PRODUCT SERVICE GmbH Ridlerstraße, 31 D München Identifikationsnummer 0102 Ansvarlig for følgende produkter Materiel i materielgruppe II, kategori 1G som følger: - Elektrisk materiel - Andet materiel end elektrisk materiel - Maskiner - Elektrostatisk sprøjtemateriel - Komponenter - Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Sikringssystemer med autonom funktion (med angivelse af eksplosionskarateristika) i materielgruppe II, kategori 1G, 2G og 3G som følger: - Sikringssystemer med autonom funktion - Komponenter - Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Materiel i materielgruppe II, kategori 2G og 3G som følger: - Elektrisk materiel - Andet materiel end elektrisk materiel - Forbrændingsmotorer - Maskiner - Elektrostatisk sprøjtemateriel - Komponenter - Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger 0123 Sikringssystemer med autonom funktion (med angivelse af eksplosionskarateristika) i materielgruppe II, kategori 1G, 2G og 3G som følger: - Elektrisk materiel - Andet materiel end elektrisk materiel - Komponenter - Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger - Maskiner Ansvarlig for følgende moduler Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Enhedsverifikation Typeafprøvning Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Modtagelse af teknisk dokumentation Enhedsverifikation Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Typeoverensstemmelse med stikprøvekontrol Kvalitetssikring af produktet Enhedsverifikation Bilag i direktiv Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag IX Bilag III Bilag VI Bilag VII Bilag VIII Bilag IX Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag IX

92 Det bemyndigede organs navn og adresse DMT-ZERTIFIZIERUNGSSTELLE DER DMT- GESELLSCHAFT FÜR FORSCHUNG UND PRÜFUNG mbh Franz-Fischer-Weg 61 D Essen Identifikationsnummer 0158 Ansvarlig for følgende produkter Materiel i materielgruppe I og II, kategori M1 og 1, som følger: - Elektrisk materiel - Andet materiel end elektrisk materiel - Maskiner - Gasmåleinstallationer - Komponenter - Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Sikringssystemer med autonom funktion (med angivelse af eksplosionskarateristika) i materielgruppe II, kategori 1G, 2G og 3G som følger: - Sikringssystemer med autonom funktion - Komponenter - Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Materiel i materielgruppe I og II, kategori M2, 2 og 3, som følger: - Elektrisk materiel - Andet materiel end elektrisk materiel - Forbrændingsmotorer - Maskiner - Gasmåleinstallationer - Komponenter - Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Ansvarlig for følgende moduler Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Enhedsverifikation Typeafprøvning Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Modtagelse af teknisk dokumentation Enhedsverifikation Bilag i direktiv Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag IX Bilag III Bilag VI Bilag VII Bilag VIII Bilag IX LABORATORIO OFICIAL JOSE MARIA DE MADARIAGA LOM Calle Alenza 1-2 E Madrid 0163 Materiel i materielgruppe I og II, kategori M1 og 1, som følger: Materiel i materielgruppe I og II, kategori M2, 2 og 3, som følger: - Sikringssystemer med autonom funktion - Komponenter Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Enhedsverifikation Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag IX

93 Det bemyndigede organsnavn og adresse DEUTSCHE GESELLSCHAFT ZUR ZERTIFIZIERUNG VON MANAGEMENTSYSTEMEN mbh - QUALITÄTS- UND UMWELTGUTACHTER DQS August-Schanz Straße, 21 D Frankfurt/Main Identifikationsnummer Ansvarlig for følgende produkter 0297 Materiel i materielgruppe I og II, kategori M1 og 1, som følger: - Elektrisk materiel - Andet materiel end elektrisk materiel - Maskiner - Gasmåleinstallationer - Komponenter - Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Materiel i materielgruppe I og II, kategori M2, 2 og 3, som følger: - Elektrisk materiel - Andet materiel end elektrisk materiel - Forbrændingsmotorer - Maskiner - Gasmåleinstallationer - Komponenter - Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Sikringssystemer med autonom funktion Materiel i materielgruppe I og II, kategori M1, M2, 1, 2 og 3, som følger: - Sikringssystemer med autonom funktion - Komponenter - Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Ansvarlig for følgende moduler Kvalitetssikring af produktionen Kvalitetssikring af produktet Bilag i direktiv Bilag IV Bilag VII

94 Det bemyndigede organs navn og adresse KEMA NV KEMA Utrechtseweg 310 Postbus 9035 NL 6800 ET Arnhem Identifikationsnummer 0344 Ansvarlig for følgende produkter Materiel i materielgruppe II, som i dette tilfælde indbefatter materiel, hvor antændelseskilden hovedsagelig er elektrisk Ansvarlig for følgende moduler Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Modtagelse af teknisk dokumentation Enhedsverifikation Bilag i direktiv Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag VIII Bilag IX ITS Testing and Certification Ltd ITS House Cleeve Road Leatherhead UK-Surrey KT22 7SB SWEDISH NATIONAL TESTING AND RESEARCH INSTITUTE SP Box 857 S Borås TÜV ÖSTERREICH TÜV-A Deutschstr. 10 A-1230 Wien Sikringssystemer for materiel i gruppe II, hvor antændelseskilden hovedsagelig er elektrisk Komponenter, som indgår i materielgruppe II og i sikringssystemer, hvor antændelseskilden hovedsagelig er elektrisk 0359 Materiel i materielgruppe I og II, kategori M1 og 1 Materiel i materielgruppe I og II, kategori M2 og 2 Materiel i materielgruppe II, kategori 3 Sikringssystemer Anordninger Komponenter 0402 Alle produkter undtagen forbrændingsmotorer 0408 Materiel i materielgruppe II, som i dette tilfælde indbefatter materiel, hvor antændelseskilden hovedsagelig er elektrisk Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Enhedsverifikation Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Enhedsverifikation EF-typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Enhedsverifikation Opbevarelse af teknisk dokumentation Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Enhedsverifikation Typeafprøvning Typeoverensstemmelse med stikprøvekontrol Kvalitetssikring af produktionen Kvalitetssikring af produktet Produktverifikation Enhedsverifikation Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag IX Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag VIII Bilag IX Bilag III Bilag III-IX Bilag IV-IX Bilag V-IX Bilag VI-IX Bilag VII-IX Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag IX Bilag III Bilag VI Bilag IV Bilag VII Bilag V Bilag IX Det bemyndigede organs Identifikations- Ansvarlig for følgende produkter Ansvarlig for følgen- Bilag i

95 navn og adresse nummer de moduler direktiv NEMKO AS Gaustadalleen 30 P.O. Box 73 Blindern N Oslo Institut Scientifique des Services Publics (ISSeP), siège de Colfontaine 60, rue Grande B Colfontaine SERVICE DE L-ENERGIE DE L ETAT B.P. 10 L 2010 Luxembourg SIRA CERTIFICATION SERVICE Sira Test and Certification Limited South Hill GB BR7 5EH Chislehurst Kent 0470 Elektrisk materiel Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Enhedsverifikation 0492 Materiel og sikkerhedsudstyr som beskrevet i artikel 1-2, autonomt fungerende sikringssystemer og komponenter 0499 Materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære 0518 Materiel i materielgruppe I og II, kategori M1 og 1 Materiel i materielgruppe I og II, kategori M2 og 2 Materiel i materielgruppe II, kategori 3 Sikringssystemer Anordninger Komponenter Materiel i materielgruppe II, kategori 3 Sikringssystemer Anordninger Komponenter Materiel i materielgruppe I og II, kategori M2, 2 og 3, som følger: Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Modtagelse af teknisk dokumentation Enhedsverifikation Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Enhedsverifikation Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Modtagelse af teknisk dokumentation Enhedsverifikation Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag VIII Bilag IX Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag IX Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag VIII Bilag IX

96 Det bemyndigede organs navn og adresse DEMKO A/S Lyskær 8 Postboks 514 DK 2730 Herlev DET NORSKE VERITAS CLASSIFICATION AS Veritasveien 1 N 1322 Hovik FORSCHUNGSGESELLSCHAFT FÜR ANGEWANDTE SYSTEMSIXHERHEIT UND ARBEITSMEDIZIN mbh FSA Dynamostraβe 7-11 D Mannheim Identifikationsnummer Ansvarlig for følgende produkter Ansvarlig for følgende moduler 0539 Elektrisk materiel Typeafprøvning Fuldstændig kvalitetssikring Produktverifikation Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Enhedsverifikation 0575 Materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære 0588 Materiel i materielgruppe II, kategori 1G som følger: Andet materiel end elektrisk materiel Maskiner Komponenter Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Sikringssystemer med autonom funktion (med angivelse af eksplosionskarateristika) i materielgruppe II, kategori 1G, 2G og 3G som følger: Sikringssystemer med autonom funktion Komponenter Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Materiel i materielgruppe II, kategori 2 og 3 som følger: Andet materiel end elektrisk materiel Forbrændingsmotorer Maskiner Komponenter Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Enhedsverifikation Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Enhedsverifikation Typeafprøvning Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Modtagelse af teknisk dokumentation Enhedsverifikation Bilag i direktiv Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag IX Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag IX Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag IX Bilag III Bilag VI Bilag VII Bilag VIII Bilag IX

97 Det bemyndigede organs navn og adresse BUNDESANSTALT FÜR MATERIALFORSCHUNG UND PRÜFUNG BAM Unter den Eichen 87 D Berlin ELECTRICAL EQUIPMENT CERTIFICATION SERVICE HEALTH AND SAFETY EXECUTIVE Harpur Hill GB - SKI 7 9JN Buxton Derbyshire Identifikationsnummer 0589 Ansvarlig for følgende produkter Materiel i materielgruppe I og II, kategori M1 og 1, som følger: Andet materiel end elektrisk materiel Komponenter Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger med risiko for antændelse gennem mekanisk frembragte gnister Gasmåleinstallationer Sikringssystemer med autonom funktion (med angivelse af eksplosionskarateristika) i materielgruppe II, kategori 1G, 2G og 3G som følger: Sikringssystemer med autonom funktion Eksplosionssikre ventiler Komponenter Materiel i materielgruppe I og II, kategori M2, 2 og 3, som følger: Andet materiel end elektrisk materiel Komponenter Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger med risiko for antændelse gennem mekanisk frembragte gnister Gasmåleinstallation 0600 Materiel i materielgruppe I og II, kategori M I og 1 Materiel i materielgruppe I og II, kategori M2 og 2 Materiel i materielgruppe II, kategori 3 Sikringssystemer Anordninger Komponenter Ansvarlig for følgende moduler Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Enhedsverifikation Typeafprøvning Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Modtagelse af teknisk dokumentation Enhedsverifikation Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Modtagelse af teknisk dokumentation Enhedsverifikation Bilag i direktiv Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag IX Bilag III Bilag VI Bilag VII Bilag VIII Bilag IX Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag VIII Bilag IX

98 Det bemyndigede organs navn og adresse IBExU- INST1TUT FÜR SICHERHEITSTECHNIK GmbH Institut an der Technischen Universität - Bergakademie Freiberg IBExU Fuchsmühlenwg, 7 D Freiberg Identifikationsnummer Ansvarlig for følgende produkter 0637 Materiel i materielgruppe I og II, kategori M2, 2 og 3, som følger: Ansvarlig for følgende moduler Modtagelse af teknisk dokumentation Enhedsverifikation Typeafprøvning Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Bilag i direktiv Bilag VIII Bilag IX Bilag III Bilag VI Bilag VII - Elektrisk materiel - Andet materiel end elektrisk materiel - Forbrændingsmotorer - Maskiner - Gasmåleinstallationer - Komponenter - Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Sikringssystemer med autonom funktion (med angivelse af eksplosionskarateristika) i materielgruppe II, kategori 1G, 2G og 3G som følger: : Materiel i materielgruppe I og II, kategori M1, M2, 1, 2 og 3, som følger: Typeafprøvning Typeoverensstemmelse Modtagelse af teknisk dokumentation Enhedsverifikation Typeafprøvning Produktverifikation Enhedsverifikation Kvalitetssikring af produktionen Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Enhedsverifikation Bilag III Bilag VI Bilag VIII Bilag IX Bilag III Bilag V Bilag IX Bilag IV Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag IX

99 Det bemyndigede organs navn og adresse Identifikationsnummer Ansvarlig for følgende produkter Sikringssystemer med autonom funktion Ansvarlig for følgende moduler Typeafprøvning Produktverifikation Enhedsverifikation Bilag i direktiv Bilag III Bilag V Komponenter Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Materiel i materielgruppe I og II, kategori M1 og 1, som følger: - Elektrisk materiel - Andet materiel end elektrisk materiel - Maskiner - Gasmåleinstallationer - Komponenter - Sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger Bilag IX CESI - CENTRO ELETTROTECNICO SPERIMENTALE ITALIANO GIACENTO, MOTTA SPA CESI Via Rubattino, 54 I Milano 0722 Materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære Typeafprøvning Kvalitetssikring af produktionen Produktverifikation Typeoverensstemmelse Kvalitetssikring af produktet Modtagelse af teknisk dokumentation Enhedsverifikation Bilag III Bilag IV Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag VIII Bilag IX ZELMEX PRÜF-UND ZERTIFIZIERUNGSSTE LLE Siekgraben 56 D Braunschweig 0820 Materiel i materielgruppe II, kategori 1G som følger: Produktverifikation Typeoverensstemmelse med stikprøvekontrol Typeafprøvning Enhedsverifikation Bilag IV Bilag VI Bilag III Bilag IX

100 Bilag 5 Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære Marts 2000 (EØS-relevant tekst) Titler og referencer for harmoniserede standarder som skal offentliggøres i henhold til direktivet: Europæisk standardiseringsorgan (*) Standardens reference og titel Referencedokument Reference for erstattet standard Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af den erstattede standard ophører den (dato) Note 1 CEN EN : 1997 : eksplosive atmosfærer Eksplosionsbeskyttelse Del 1 : grundlæggende begreber og metodik. CENELEC EN 50014:1997 INGEN Elektriske apparater til eksplosive atmosfærer, Generelle krav Tillæg A2:1999 til EN 50014:1997 Note 3 Tillæg A1:1999 til EN 50014:1997 Note 3 CENELEC EN 50015:1998 Elektriske apparater til eksplosionsfarlig atmosfære. Oliekapsling o CENELEC EN 50017:1998 Elektriske apparater til eksplosive atmosfærer. Sandkapsling q CENELEC EN 50021:1999 Specifikation for elektriske apparater med beskyttelsestype n CENELEC EN 50054:1998 Elektriske apparater til påvisning og måling af brændbare gasser. - Generelle krav og prøvningsmetoder CENELEC EN 50055:1998 Elektriske apparater til påvisning og måling af brændbare gasser. Funktionskrav til gruppe I apparater med visning op til 5 % (v/v) metan i luft CENELEC EN 50056:1998 Elektrisk materiel til påvisning og måling af brændbare gasser. Særlige bestemmelser for gruppe I-materiel med visning op til 100 % (v/v) metan CENELEC EN 50057:1998 Elektrisk materiel til påvisning og måling af brændbare gasser. Særlige bestemmelser for Gruppe II materiel med visning op til 100 % nedre eksplosionsgrænse INGEN - INGEN - INGEN - INGEN - INGEN - INGEN - INGEN - INGEN - - -

101 Europæisk standardiseringsorgan (*) Standardens reference og titel Referencedokument Reference for erstattet standard CENELEC EN 50058:1998 Elektrisk materiel til påvisning og måling af brændbare gasser. Særlige bestemmelser for Gruppe II apparater med visning op til 100 % (v/v) gas CENELEC EN 50104:1998 Elektriske apparater til påvisning og måling af ilt. Krav til ydeevne og prøvningsmetoder CENELEC EN :1999 Specifikation for apparater til påvisning af gasser og dampe over en åben spalte i luft -- Del 1: Generelle krav og prøvningsmetoder CENELEC EN :1999 Specifikation for apparater til påvisning af gasser og dampe over en åben spalte i luft -- Del 2: Funktionskrav til apparater til påvisning af brændbare gasser CENELEC EN :1998 Elektriske apparater til brug i områder med brændbart støv -- Del 1-1: Konstruktion og prøvning CENELEC EN :1998 Elektriske apparater til brug i områder med brændbart støv. Del 1-2: Valg, installation og vedligeholdelse. Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af den erstattede standard ophører den (dato) Note 1 INGEN - INGEN - INGEN - INGEN - INGEN - INGEN - Rettelsesblad december 1999 til EN :1998. CENELEC EN :1998 Elektriske apparater til brug i områder med brændbart støv -- Del 2-1: Prøvningsmetoder -- Sektion 1: Metoder til bestemmelse af støvs mindste antændelsestemperatur CENELEC EN 50284:1999 Særlige krav til konstruktion, prøvning og mærkning af elektriske apparater i gruppe II udstyr, kategori 1 G INGEN - INGEN - Note 1: Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af standarden vil normalt ophøre på den tilbagetrækningsdato, der fastsættes af det europæiske standardiseringsorgan, men brugerne af disse standarder gøres opmærksom på, at den i særlige tilfælde kan ophøre på et andet tidspunkt. Note 3: I tilfælde af tillæg til standarder er referencestandarden EN CCCCC:YY, inkl. eventuelle tidligere tillæg, og det nye anførte tillæg. Den erstattede standard (kolonne 4) består derfor af EN CCCCC:YY og dens eventuelle tidligere tillæg, men ikke det nye anførte tillæg. På den angivne dato vil den erstattede standard ophøre med at give formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav.

102 eksempel: For EN 50014:1997, gælder følgende: CENELEC EN 50014:1997 Elektriske apparater til eksplosive atmosfærer. Generelle krav [den standard der refereres til er EN 50014:1997] tillæg A1:1999 til EN 50014:1997 [den standard der refereres til er EN 50014:1997] +A1:1999 til EN 50014:1997] tillæg A2:1999 til EN 50014:1997 [den standard der refereres til er EN 50014:1997] +A1:1999 til EN 50014:1997 +A2:1999 til EN 50014:1997] INGEN [der er ingen erstattet standard] Note 3 [den erstattede standard er EN 50014:1997] Note 3 [den erstattede standard er EN 50014:1997 +A1:1999 til EN 50014:1997] Bemærk : - Oplysninger om hvorvidt standarder er disponible kan fås enten hos de europæiske standardiseringsorganer, eller hos de nationale standardiseringsorganer, hvoraf en liste er vedlagt som bilag til Rådets Direktiv 98/34/EØF 62 ændret ved Rådets Direktiv 98/48/EØF 63 - Offentliggørelsen af referencerne i EF-tidende betyder ikke at standarderne findes på alle fælleskabssprog - Kommissionen sørger for at ajourføre listen - Denne liste erstatter alle tidligere lister offentliggjort I EF-tidende EFT L 204, EFT L 217,

103 Bilag 6 Standardiseringsprogram, udsendt af Kommissionen, med henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder i henhold til direktiv 94/9/EF vedrørende ikke-elektrisk materiel (korrekt pr ) Arbejdsgrupperne under TC 305 arbejder aktivt på udarbejdelse af følgende standarder: 1 Bestemmelse af eksplosionsegenskaber for støvskyer - Del 1: Bestemmelse af maksimalt eksplosionstryk for støvskyer 2 Bestemmelse af eksplosionsegenskaber for støvskyer - Del 2: Bestemmelse af maksimal stigning i eksplosionstryk for støvskyer 3 Bestemmelse af eksplosionsegenskaber for støvskyer - Del 3: Bestemmelse af laveste eksplosionstryk for støvskyer 4 Bestemmelse af den begrænsende oxygenkoncentration for støvskyer 5 Bestemmelse af mindste antændelsesenergi for støvskyer 6 pren 1839: Bestemmelse af nedre og øvre eksplosionsgrænse for gasser og dampe 7 Bestemmelse af støvansamlingers selvantændelsesopførsel 8 Bestemmelse af laveste antændelsestemperatur for gasser og dampe 9 Bestemmelse af den begrænsende oxygenkoncentration for gasser og dampe 10 Bestemmelse af maksimalt eksplosionstryk og maksimal trykstigningshastighed for gasser og dampe - Del 1: Bestemmelse af maksimalt eksplosionstryk 11 Bestemmelse af maksimalt eksplosionstryk og maksimal trykstigningshastighed for gasser og dampe - Del 1: Bestemmelse af maksimal trykstigningshastighed 12 pren : Ikke elektrisk materiel til eksplosionsfarlig atmosfære Del 1 : Grundlæggende metodik og krav 13 Ikke elektrisk materiel til eksplosionsfarlig atmosfære Del 2 : Sikring ved flowbegrænsende indkapsling 14 Ikke elektrisk materiel til eksplosionsfarlig atmosfære Del 3 : Sikring ved flammesikker indkapsling 15 Ikke elektrisk materiel til eksplosionsfarlig atmosfære Del 4 : Sikring ved egensikkerhed 16 Ikke elektrisk materiel til eksplosionsfarlig atmosfære Del 5 : Sikring ved konstruktionsteknisk sikkerhed 17 Ikke elektrisk materiel til eksplosionsfarlig atmosfære Del 6 : Sikring ved kontrol af tændkilder 18 Ikke elektrisk materiel til eksplosionsfarlig atmosfære Del 7 : Sikring ved trykventilation 19 Valg af ikke elektrisk materiel til brug i eksplosionsfarlig atmosfære 20 Sikkerhedskrav til antændelsessikre ventilatorer

104 Eksplosionsdæmpningssystem 22 Eksplosionssikkert materiel 23 pren 12874: Flammespærrer - Forskrifter, præstationskrav og afprøvningsprocedurer 24 Anordninger til eksplosionsudluftning 25 Systemer til gaseksplosionsudluftning 26 Aktiv eksplosionsslukningsspærre 27 Eksplosionsspærrer 28 pren : Begreber og definitioner for materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære 29 Metodik til risikovurdering for materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære 30 pren : Eksplosiv atmosfære - eksplosionsforebyggelse og -beskyttelse i miner - grundbegreber og metodik 31 Eksplosionsspærrer for miner 32 Eksplosionsfarlig atmosfære - anvendelse af kvalitetssystemer Anvendelse af direktiv 94/9/EF i relation til maskindirektivet 98/37/EF: Den Europæiske Standardiseringsorganisation CEN har udpeget 50 standarder, som er opført under programmet sikkerheden af maskiner, som omfatter eksplosionsrisici og kan anvendes i eksplosionsfarlig atmosfære Disse standarder, som er under udvikling af en række tekniske udvalg, vil blive vurderet med henblik på deres egnethed i forbindelse med direktiv 94/9/EF.

105 Bilag 7 I. Standardiseringsprogram, udsendt af Kommissionen med henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder i henhold til direktiv 94/9/EF for elektrisk materiel (korrekt pr ) TC 31-udvalget og dets underudvalg arbejder aktivt på udarbejdelse af følgende standarder: 1 EN : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære - almindelige krav 2 EN : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære - olieindkapsling o 3 EN : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære - sandkapsling 'q' 4 EN : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære Beskyttelse type 'n' 5 EN 50054: Elektrisk udstyr til detektering og måling af brændbare gasser - almindelige krav og prøvningsmetoder 6 EN 50055: Elektrisk udstyr til detektering og måling af brændbare gasser - Præstationskrav til udstyr i gruppe I, som viser indtil 5 % (v/v) methan i luft 7 EN 50056: Elektrisk udstyr til detektering og måling af brændbare gasser - Præstationskrav til apparater i gruppe I, som viser indtil 100 % (v/v) methan 8 EN 50057: Elektrisk udstyr til detektering og måling af brændbare gasser - Præstationskrav til apparater i gruppe II, som viser indtil 100 % af nedre eksplosionsgrænse 9 EN 50058: Elektrisk udstyr til detektering og måling af brændbare gasser - Præstationskrav til apparater i gruppe II, som viser indtil 100 % (v/v) gas 10 EN : 1998 Elektrisk udstyr til detektering og måling af oxygen Præstationskrav og prøvningsmetoder 11 EN : 1999 Specifikation for apparater med åben kreds til detektion af let antændelige eller giftige gasser og dampe - Del 1: Almindelige krav og prøvningsmetoder 12 EN : 1999 Specifikation for apparater med åben kreds til detektion af let antændelige eller giftige gasser og dampe - Del 2: Præstationskrav til udstyr til detektion af let antændelige gasser 13 EN : Elektrisk udstyr til brug i brændbart støv - Del I-1: Elektrisk udstyr beskyttet af indkapslinger - produktion og prøvning 14 EN : Elektrisk udstyr til brug i brændbart støv - Del 1-2: Elektrisk udstyr beskyttet af indkapslinger - valg, installation og vedligeholdelse 15 EN : Elektrisk udstyr til brug i brændbart støv - Del 2-1: Metoder til bestemmelse af minimal antændelsestemperatur for støv 16 EN : Særlige krav for produktion, prøvning og mærkning af elektriske apparater af materielgruppe II, kategori 1G 17 pren : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære - materielgruppe I, kategori M1

106 pren : Materiel til anvendelse i brændbart støv Del 1-3 : Klassificering af områder, hvor brændbart støv optræder eller kan optræde 19 pren : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære Del-10-Klassificering af farlige områder for gasser 20 pren : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære. Del-14-Valg, installation, vedligeholdelse og reparation af elektriske apparater til brug i farlige områder 21 pren : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære - Flammesikker indkapsling d 22 pren : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære - egensikkerhed i 23 pren : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære - indre elektrisk sikkerhed 24 pren : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære - Øget sikkerhed e 25 pren : Pandelamper til grubegasholdige miner 26 pren : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære - Indkapslet type m 27 pren : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære - Tryksatte apparater p 28 pren : Transportable tryksatte rum med og uden indvendig udslipkilde 29 pren : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære - Elektrostatisk håndbåret sprøjtemateriel 30 pren : Forskrifter for valg, installering og brug af elektrostatisk sprøjtemateriel til brændbare materialer - Del 1: Håndbårne elektrostatiske sprøjtepistoler med en energigrænse på 0,24 mj og tilhørende apparater 31 pren : Forskrifter for valg, installering og brug af elektrostatisk sprøjtemateriel til brændbare materialer - Del 2: Håndbårne elektrostatiske sprøjtepistoler med en energigrænse på 5 mj og tilhørende udstyr 32 pren : Forskrifter for valg, installering og brug af elektrostatisk sprøjtemateriel til brændbare materialer - Del 3: Håndbårne elektrostatiske flok-sprøjtepistoler med en energigrænse på 0,24 mj eller 5 mj og tilhørende udstyr 33 pren 50176: Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære - Del 1: Automatiske elektrostatiske sprøjteanlæg til brændbar væske 34 pren 50177: Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære - Del 2: Automatiske elektrostatiske sprøjteanlæg til brændbart dækpulver 35 pren : Elektrisk udstyr til eksplosionsfarlig atmosfære - Automatiske elektrostatiske anlæg til brændbart flokmateriale 36 pren 50..: Elektrisk udstyr til elektrostatiske sprøjtepistoler til eksplosionsfarlig atmosfære Vandbaseret maling

107 II. EN Første udgave EN serien blev først udgivet på de tre officielle sprog, fransk, tysk og engelsk, i Siden serien påbegyndtes, er en række standarder blevet ændret og taget i brug ved ajourføring af direktiverne 79/196/EØF og 82/130/EØF af Europa-Kommissionen. Disse ajourføringsdirektiver, som efterfølgende indgik i medlemsstaternes lovgivning, gav mulighed for udstedelse af overensstemmelsescertifikater, som henviste til ændringerne. Efter udgivelse af ændringerne til direktiv 79/196/EØF og 82/130/EØF blev det nødvendigt for prøvningsanstalter i Det Europæiske Fællesskab at angive direktivets ændringsstatus på overensstemmelsescertifikater. I certifikatets nummer indgår nu et bogstav, der angiver oprettelsen, f.eks. Ex 94 C III. EN Anden udgave 1979-serien af standarder blev løbende revideret og offentliggjort siden 1993 som anden udgave af En serien af standarder. Seriens anden udgave tager alle ændringerne af den oprindelige første udgaves fortolkningsblade i betragtning, foruden de ændringer, der er gennemført på internationalt plan af IEC i standarder af 79-serien. For at gennemføre publikationscyklusen i overensstemmelse med direktiv 79/196/EØF og 82/130/EØF måtte Kommissionen udvikle og ændre direktiverne efter den gamle metode i henhold til serien af anden udgave. Dette blev forelagt og accepteret af udvalgene for tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 79/196/EØF og 82/130/EØF. Efter denne godkendelse var det muligt at udstede overensstemmelsescertifikater for gruppe I og II baseret på anden udgave. Tidligere havde kun nationale certifikater med erklæringer vedrørende anden udgave kunnet udstedes, når en bestemt standard var blevet offentliggjort. IV. EN Tredje udgave De nye standarder af anden udgave dannede grundlag for arbejdsprogrammet for tredje udgave, som blev udarbejdet af CENELEC TC 31 til det nye ATEX-direktiv 94/9/EF. TC 31 havde besluttet, at serien af anden udgave modsvarede dagens tekniske standard, og at det ikke var nødvendigt med større tekniske ændringer for at efterkomme de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktivet. Visse ikke-tekniske ændringer var nødvendige og blev indført i tredje udgave. Direktivet indeholder tekniske krav, som i øjeblikket ikke er dækket af standarderne, og som vil kræve nærmere undersøgelse, før de kan indgå i tredje udgave af standarderne.

108 Bilag 8 Spørgsmål og svar vedrørende anvendelsen af direktiv 94/9/EF, herunder væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav Spørgsmål 1: En lukket beholder (procesbeholder, lagertank osv.) indeholder en flygtig, brandfarlig væske. Den indvendige del af beholderen skal generelt klassificeres som zone 0, og udstyret i beholderen - omrører osv. - hører ind under 94/9/EF. Zonen kunne lige så vel være 1 eller 2. Lad os nu antage, at omgivelserne omkring beholderen er uklassificeret område som resultat af, at beholderen er af stål, der virker som barriere. Vi ser også bort fra anordninger som en sikkerhedsventil, som kunne tænkes at føre til (delvis) klassificering af det udvendige af beholderen. Hører denne beholder som komplet enhed ind under 94/9/EF? Eksempel 1: Lad os antage, at ventilationskanaler transporterer let antændelige blandinger i tilstrækkelig mængde til, at det indvendige af kanalerne er klassificeret. Kanalernes væg er udført som barrierer og afspærrer den eksplosionsfarlige atmosfære inde i kanalen fra omgivelserne. Ventilationskanalernes omgivelser er således uklassificeret, og kanalen er monteret i uklassificeret område. Eksempel 2: Benzinpumper på benzintanke er hovedsagelig omgivet af uklassificerede områder. Dog er den udvendige del klassificeret i området omkring sprøjtespidsen. Den indvendige del er helt eller delvis uklassificeret volumen. Eksempel 3: Et destillationstårn til destillation af brandfarlige væsker. Svar (se også kapitel 4.1.2): Generelt skal følgende betingelser være opfyldt, for at man er inden for området af direktiv 94/9/EF: Der skal være en eksplosionsfarlig atmosfære til stede; atmosfæren skal bestå af brandfarlige stoffer blandet med luft; den pågældende atmosfære befinder sig under atmosfæriske betingelser; produktet skal have sine egne mulige tændkilder (se punkt a). Da der er tale om et risikorelateret direktiv, skal der foretages en risikovurdering vedrørende ovennævnte betingelser, herunder hvorvidt de udgør en farlig eksplosionsrisiko. I forbindelse med ovennævnte betingelser bedes man slå op på tabel 2 på side 18 i vejledningen for at kontrollere, om et produkt hører ind under direktivet:

109 Situation C - hører ikke ind under direktivet Eksempel 1 Eksempel 2: Eksempel 3: situation C, bemærkning (a) mulig En påfyldningspistol for benzin kan anses for et aggregat, som hører under direktiv 94/9/EF, både hvis den er bygget af CE-mærkede og af ikke CE-mærkede dele. Det er en udbredt opfattelse, at der i begge tilfælde må kræves CE-mærkning af hele det pågældende stykke materiel. Ved samling af en påfyldningspistol for benzin kan fabrikanten tænkes udelukkende at anvende CE-mærkede dele. I så fald behøver man kun vurdere de ekstra risici, som følger af, at sådanne dele forbindes indbyrdes, med henblik på CE-mærkning af hele påfyldningspistolen. Anvender fabrikanten helt eller delvis ikke CE-mærkede produkter til aggregatet, skal der foretages en vurdering af hele aggregatet. måske situation C, men flere oplysninger er nødvendige, for at spørgsmålet kan besvares fyldestgørende. Spørgsmål 2: Hører et stykke udstyr, som indeholder eksplosiv atmosfære, men ikke er omgivet af eksplosiv atmosfære, ind under direktiv 94/9/EF? Hertil kommer spørgsmål fra fabrikanter og bemyndigede organer vedrørende klassificering af udstyrsgrupper i kategorier. Hvis f.eks. et stykke udstyr anvendes i områder, hvor eksplosiv atmosfære enten kan forventes eller ikke kan forventes at optræde eller endda slet ikke forekommer, hvorimod der under normale driftsforhold altid er eksplosiv atmosfære inde i udstyret (f.eks luft/støv blandinger i møllevalser, tørrere, støvseparatorer). Hvilken procedure for overensstemmelsesvurdering skal anvendes i sådanne tilfælde og for hvilken kategori? For at vælge den rigtige procedure er det da vigtigt at være opmærksom på den atmosfære, som omgiver det pågældende udstyr? I dette tilfælde hænger forvirringen sammen med direktivets overskrift til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. Svar (se også kapitel 4.1.2): Situation C, hvis udstyret selv har en tændkilde Situation E, hvis udstyret ikke har nogen tændkilde F.eks. vil en beholder, som ikke er omgivet af eksplosionsfarlig atmosfære, men som indeholder eksplosionsfarlig atmosfære, sædvanligvis ikke høre ind under direktivet. Derimod hører alt beholderens indvendige udstyr, som har egen tændkilde, ind under direktivet. Spørgsmål 3: Af definitionerne på eksplosionsfarlig atmosfære og atmosfæriske betingelser fremgår, at en procesbeholder, som arbejder ved andre end atmosfæriske betingelser, ikke er omfattet af 94/9/EF. Kemiske procesbeholdere arbejder imidlertid ofte under et tryk på flere atmosfærer. Også i lagertanke for flydende gas er trykket normalt adskillige atmosfærer.

110 Svar (se også kapitel og 4.3): Er et produkt ikke bestemt til brug under atmosfæriske betingelser, hører det ikke under direktiv 94/9/EF, men der kan tænkes dannet eksplosiv atmosfære inde i beholderen under de atmosfæriske betingelser, som er gældende ved opstart eller nedlukning eller under vedligeholdelse. Dette vil i givet fald indgå i brugerens risikovurdering og kan medføre, at der skal installeres udstyr af ATEX-specifikation i eller på beholderen. Der er her tale om en almindelig praksis. Spørgsmål 4: Udstyret skal kunne fremkalde en eksplosion, ellers er det ikke omfattet af direktiv 94/9/EF. Sæt, at et kar af simpelt blik eller glas (en beholder eller tilsvarende udstyr), som enten indeholder eller ikke indeholder eksplosionsfarlig gas, bliver anvendt i klassificeret område. Beholderen indeholder ikke mekanisk eller elektrisk udstyr. Falder en sådan beholder ind under direktiv 94/9/EF? Eksempel 1: Ventilationskanaler er uklassificeret indvendigt (f.eks. friskluftkanaler), men monteres i et klassificeret område. Ingen befugter eller andet mekanisk eller elektrisk udstyr er monteret i kanalen. Eksempel 2: Ventilationskanaler er klassificeret indvendigt og monteret i klassificeret område, men der er ikke monteret befugtere eller andet mekanisk eller elektrisk udstyr i kanalen. Svar (se også kapitel 4.1.2): Hvis et produkt ikke besidder egne potentielle tændkilder, hører det ikke under direktivet (se tabellen på side 18). Eksempel 1: situation G, ingen tændkilde Eksempel 2: situation B, ingen tændkilde Spørgsmål 5: Det fremgår af 94/9/EF at der skal være luft til stede, ellers finder direktivet ikke anvendelse. Visse gasblandinger er imidlertid eksplosive uden tilstedeværelse af luft. Skal blandingens eksplosive egenskaber nødvendigvis være baseret på luft og på luftens iltindhold? Ved chlorproduktion dannes der også hydrogen, som fraskilles. Sæt, at chlor og hydrogen i sådanne celler (eller på anden måde) blandes i tilstedeværelse af en ubetydelig mængde luft. Blandingen vil da stadig være eksplosiv i et stort koncentrationsområde. Svar (se også kapitel 4.1.1): En af betingelserne for, at man er i direktivets område er, at den eksplosionsfarlige atmosfære består af en blanding med luft. Et produkt, som befinder sig i eksplosionsfarlig atmosfære uden tilstedeværelse af luft, hører derfor ikke ind under direktivet. Undtaget fra direktivets område, fordi eksplosionsfaren udelukkende skyldes tilstedeværelsen af ustabile eksplosive eller kemiske stoffer (Artikel 1, stk. 4)

111 Spørgsmål 6: Artikel 1, stk. 3: Er ukomplette stykker elektrisk materiel (aktuel betegnelse U ) komponenter eller materiel? Eksempel: En tryktæt indkapslet, indbygget sonde, som skal installeres i et hus med tændsikring type Exe. Svar (se også kapitel 3.10 og 4.1.2): Det afhænger af den påtænkte anvendelse. Hvis de ikke er autonomt fungerende, kan de anses for komponenter. Spørgsmål 7: Artikel 8, stk. 1, litra b (ii) Skal dette afsnit anvendes på alle redskaber og komponenter, som kan udgøre en fare for antændelse, mere specielt som følge af friktionsvarme, gnister fremkaldt ved slag eller friktion eller elektrostatiske udladninger? Hvis det var tilfældet, skulle proceduren under visse omstændigheder også anvendes på følgende komponenter: kileremme; tænder på en fork; blæsere (i hvert fald den mekaniske del); hjul. Svar (se også kapitel c): Ja, procedurerne skal anvendes, hvis en komponent er nødvendig for sikker funktion af materiel og sikringssystemer og markedsføres særskilt med den udtrykkelige hensigt at skulle indbygges i sådant udstyr og sikringssystem. Spørgsmål 8: I forbindelse med klassificering af gaffeltrucks / industritrucks og af andre anordninger, som består af elektriske og mekaniske komponenter, som kan udgøre en fare for antændelse (artikel 8, stk. 1, litra b)) Hvis proceduren efter artikel 8, stk. 1, litra b), andet afsnit, skulle anvendes på sådanne sammensatte enheder, ville det betyde, at der i sådanne anordninger kunne være indbygget både elektrisk materiel og forbrændingsmotorer, som ikke ville være underkastet den mere byrdefulde procedure efter artikel 8, stk. 1, litra b), andet afsnit.

112 Det ville medføre følgende problemer: anordninger (eller bedre enheder ) som gaffeltrucks arbejder under særligt hårde betingelser. Alligevel ville proceduren for overensstemmelsesprøvning være enklere end for stationært materiel. Erfaringen viser, at dette ikke er berettiget, da netop gaffeltrucks ofte anvendes, hvor sandsynligheden for eksplosionsfarlig atmosfære er særlig stor, som når brændbare væsker påfyldes på mobile beholdere. proceduren medfører særlige problemer for brugeren og kan udgøre en hindring for konkurrencen, da det i praksis kun er fabrikanten, der er i stand til at levere reservedele og gennemføre rutineafprøvninger. Det gælder navnlig for sliddele som batterier, hjul, harvetænder, motorer, kontakter osv. Enhver ændring af det pågældende stykke materiel betyder, at CE-mærket bliver ugyldigt, og enheden bliver et specialprodukt, som fuldstændig skal omattesteres af den undersøgende ekspert. Svar (se også kapitel 4.1.2): Til nærmere belysning heraf kan man f.eks. se på en gaffeltruck, som indeholder en forbrændingsmotor og noget elektrisk udstyr: Forbrændingsmotoren og det elektriske udstyr skal underkastes overensstemmelsesvurdering i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), 1. afsnit. Det kombinerede materiel (gaffeltrucken) er hverken elektrisk materiel eller en forbrændingsmotor, hvorfor artikel 8, stk. 1, litra b), andet afsnit, finder anvendelse. Der er ingen forskel mellem mobilt og fast materiel hvad angår overensstemmelsesvurdering. Det andet afsnit synes at bygge på en grundlæggende misforståelse: Hele direktivet finder anvendelse på markedsføring og ibrugtagning (som defineret i den blå vejledning). Vedligeholdelse og/eller reparation har ingen indflydelse på produktets overensstemmelse på det tidspunkt, hvor det markedsføres; ibrugtagning er derfor ikke harmoniseret og må i givet fald følge eventuelle andre bestemmelser. Spørgsmål 9: Har en fabrikant, som udfærdiger en EF-overensstemmelseserklæring efter direktiv 94/9/EF, lov til i denne erklæring også at henvise til lavspændingsdirektivet med henblik på elimineringen af elektriske risici fra Ex-materiellet? Hvis ikke, hvordan kan den elektriske sikkerhed bekræftes? Er det muligt i ATEXoverensstemmelseserklæringen at henvise til de standarder, som benyttes til at garantere den elektriske sikkerhed i henhold til lavspændingsdirektivet (EN 61010)?

113 Svar (se også kapitel 6): Princippet om at anvende andre direktiver, baseret på punkt i bilag II til ATEX-direktivet 94/9/EF, kan ikke udvides til risici omfattet af lavspændingsdirektivet 73/23/EØF. Det skyldes det forhold, at bilag II til direktiv 73/23/EØF klart undtager ex-produkter til eksplosionsfarlig atmosfære fra direktivets område. Ordlyden i direktiv 94/9/EF kan ikke tilsidesætte denne præcise bestemmelse i direktiv 73/23/EØF. Heraf følger, at det i EF-overensstemmelseserklæringen for ATEX-produkter ikke kan angives, at direktiv 73/23/EØF har fundet anvendelse. Fabrikanten skal følge procedurerne i artikel 8, stk. 4 af direktiv 94/9/EF vedrørende andre risici. For at fabrikanten uden problemer kan bringe ATEX-produkter på markedet i Fællesskabet kan han evt. i ATEX-overensstemmelseserklæringen angive, at punkt i bilag II af direktiv 94/9/EF med hensyn til eliminering af elektriske risici er opfyldt gennem anvendelse af de standarder, der er offentliggjort i EFT med henvisning til direktiv 73/23/EF (f.eks. EN 61010). Spørgsmål 10: Bilag I, del 2b Hvad er ofte forekommende materielfejl eller fejl som normalt må påregnes? Hvad forstås ved den nødvendige sikkerhedsforanstaltning? Svar (se også kapitel og 4.2.2): Det er vanskeligt at give en generel definition af Ofte forekommende materielfejl eller fejl som normalt må påregnes, da denne i vidt omfang må afhænge af det pågældende materiel. Fejlfunktioner eller defekter som følge af normal slitage kan tænkes at blive anset for ofte forekommende materielfejl eller fejl, som normalt må påregnes, men der er også andre muligheder. Også den nødvendige sikkerhedsforanstaltning vil afhænge af det pågældende materiel. Spørgsmålet kunne generelt betragtes på følgende måde: Under normal drift vil der altid være en vis sikkerhedsmargin. Under betingelser svarende til ofte forekommende materielfejl eller fejl som normalt må påregnes behøver materiellet kun være sikkert uden sikkerhedsmargin. Spørgsmål 11: Bilag II, væsentligt krav Der tillodes tidligere tre niveauer af åbning uden fare, nu er der kun særlige fastgørelser. Virkningen heraf for materielgruppe II må overvejes. Svar: De tre tidligere niveauer af åbning uden fare er ikke udelukket gennem det væsentlige krav 1.2.6, og det er ikke hensigten med direktiv 94/9/EF at kræve højere sikkerhedsniveau end det, der kræves i tredje udgave af EN serien af standarder for den tilsvarende risikozone. Niveau 1, brugen af Specialværktøj, f.eks. til beslag med unbracoskruer, kan stadig anvendes som beskrevet i Niveau 2, brug af fastgørelser, som kræver en eller anden form for værktøj til at åbne lemmen, f.eks. en almindelig skruetrækker eller en skiftenøgle, tillades i punkt 1.2.6, hvor en yderligere egnet beskyttelsesforanstaltning vil være en mærkat med teksten Afkobles før åbning eller tilsvarende tekst. Bemærkning: For at betingelserne svarende til niveau 2 er opfyldt, skal en eventuel fastgørelse, som betjenes med nøgle, anvendes sammen med en låsemekanisme, som automatisk låser døren, når den

114 lukkes. På niveau 2 kan det ikke godkendes, at der skal bruges nøgle for at låse i lukket position, da operatøren i så fald kan vælge ikke at låse døren igen, når den lukkes, således at denne ekstra beskyttelse ikke længere er til stede. Niveau 3: Punkt udelukker heller ikke, at der anvendes en lukkeanordning, som gør det muligt for operatøren at åbne døren til indkapslingen uden brug af værktøj, dvs. med de bare hænder. På grund af den øgede risiko for personskade og eksplosioner må der imidlertid træffes supplerende forholdsregler, f.eks. brug af en elektrisk eller mekanisk spærreanordning, som automatisk frakobler energiforsyningen til det indvendige af indkapslingen, samt en iøjnefaldende advarselsmærkat som angivet under niveau 2 ovenfor. Spørgsmål 12: Kan der gives en nærmere præcisering af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav 1.5.5, og 1.5? Svar: Kravene vedrørende anordninger med målefunktion til eksplosionssikring er indgået i bilag II for at gøre det klart, at måleudstyr hører ind under direktivet og for at understrege dets dobbelte funktion, som skyldes sikkerheden. Måleanordninger skal være sikre i eksplosionsfarlig atmosfære og skal fungere korrekt, da måleresultaterne er vigtige til at bedømme en eksplosionsfarlig atmosfære. Forkerte målinger kan udgøre et sikkerhedsproblem. Hertil hører også anordninger til måling af temperaturen af lejer eller af en elektromotors viklinger. Spørgsmål 13: Kan der udstedes certifikater for handelsagenter uden navnet på den oprindelige fabrikant? I bekræftende fald: Hvordan kan den lokale overvågningsinstans følge kvalitetsstyringen, og hvilket nummer skal anføres bag CE-mærket? Svar (se også kapitel 3.3): Tilfælde 1: Det er fabrikanten, der begærer vurderingen, og hvis der udstedes et certifikat, står det i fabrikantens navn. EF-overensstemmelseserklæringen og påføringen af CE-mærket kan enten foretages af fabrikanten eller af dennes bemyndigede repræsentant, men ikke af dem begge. Den påbudte mærkning skal indeholde fabrikantens navn, og nummeret på det bemyndigede organ, som er inddraget i fabrikantens produktionsfase, skal stå efter CE-mærket. En handelsagent, som ikke er bemyndiget repræsentant, kan ikke udstede en EF-overensstemmelseserklæring eller påsætte CE-mærke. En handelsagent, som også er bemyndiget repræsentant, ligestilles med og betragtes som en forlængelse af fabrikantens virksomhed. Fabrikantens navn skal være angivet på mærkepladen.

115 Tilfælde 2: En handelsagent kan begære vurdering og, hvis den giver positivt resultat, få udstedt certifikatet i sit navn og sætte sit navn på mærkepladen, - forudsat at han over for det valgte bemyndigede organ kan godtgøre, at han har det fulde ansvar og kontrollen over konstruktionen af det omsættelige produkt. Uanset hvor produktet produceres, kan handelsagenten udstede EF-overensstemmelseserklæringen, påføre CE-mærket og tilføje nummeret på det pågældende bemyndigede organ, som er inddraget i godkendelsen af produktionsfasen, - forudsat at handelsagenten har det fulde ansvar for og kontrollen over produktionen. I dette tilfælde er handelsagenten de facto fabrikant af produktet. Agenten kan godtgøre sit fulde ansvar f.eks. ved at indgå en underleveranceaftale med den egentlige fabrikant. Handelsagenten har i så fald også ansvaret for at engagere et bemyndiget organ til at udføre periodisk inspektion af det kvalitetsstyringssystem, som anvendes i produktionen, uanset om dette er i eller uden for EU. Det nummer, som skal stå efter CE-mærket, er nummeret på det bemyndigede organ, som af handelsagenten er udpeget til at vurdere kvalitetsstyringssystemet. Tilfælde 3: Fabrikant A, hvis kvalitetsstyringssystem er godkendt i henhold til direktiv 94/9/EF af et bemyndiget organ x, producerer og sælger materiel, for hvilket han har en EF-typeafprøvningsattest udstedt i hans eget navn. En handelsagent/fabrikant B, hvis kvalitetssystem er godkendt efter direktiv 94/9/EF af et andet bemyndiget organ y, ansøger om en EF-typeattest i sit navn, B, baseret på den attest, som tidligere er udstedt til fabrikant A. Efter at have modtaget attesten producerer han produktet, udsteder sin egen overensstemmelseserklæring, påfører CE-mærket med identifikationsnummeret for bemyndiget organ y og sælger materiellet i sit eget navn. I stedet kan handelsagent B vælge at lade materiellet producere af en underleverandør. I så fald skal handelsagenten sikre, at underleverandørens kvalitetssystem er i overensstemmelse med de pågældende krav i direktiv 94/9/EF. Hvis kvalitetssystemet igen godkendes af bemyndiget organ y, kan handelsagenten udstede sin egen overensstemmelseserklæring, påføre CE-mærket sammen med identifikationsnummeret for det bemyndigede organ y og sælge produktet i sit eget navn. Bemærkning. Skønt proceduren for udstedelse af en yderligere EF-typeattest i en anden fabrikants navn ikke er udtrykkelig omfattet af 94/9/EF, forekommer dette berettiget for at understøtte almindelig forretningspraksis, f.eks at producere eller sælge på licens. Fabrikant B forventes, når han søger om en yderligere attest, at indsende følgende materiale til det pågældende bemyndigede organ: - den oprindelige attest, - en erklæring fra den oprindelige fabrikant om, at det materiel, som skal produceres i handelsagentens navn, vil være identisk med det oprindeligt attesterede materiel, - en erklæring fra handelsagenten om, at det materiel, som markedsføres, vil være identisk med det, der oprindeligt blev attesteret, og - en kopi af den kontraktlige aftale mellem A og B. Kvalitetsstyringslinien vil da kunne føres tilbage til den oprindelige EF-typevurdering.

116 Spørgsmål 14 Transportsystemer som kopelevatorer transporterer materiale f.eks. fødevarer og foderstoffer) mellem faste føde- afgangsstationer. I det midterste af kopelevatoren, navnlig i bunden, er der mulighed for optræden af støv/luftblandinger under driften. Hvordan skal kopelevatorer behandles inden for direktiv 94/9/EF, navnlig i betragtning af, at der i området omkring kopelevatoren ikke nødvendigvis er eksplosionsfarlige zoner? Svar (se også kapitel 4.1.2): Hensigten med direktiv 94/9/EF er at undgå, at eksplosionsfarlig atmosfære antændes af udstyr, sikringssystemer og komponenter. Produkterne inddeles i kategorier, alt efter de mulige risici og sikringsforanstaltningerne. Ifølge direktiv 94/9/EF forstås ved eksplosionsfarlig atmosfære en atmosfære, som vil kunne blive eksplosiv som følge af lokale og operationelle forhold. Det betyder, at den eksplosionsfarlige atmosfære enten er tilstede fra begyndelsen eller udvikles under arbejdsprocessen (f.eks i forbindelse med energiomdannelse eller materialeforarbejdning. I den udstrækning finder zonebegrebet for arbejdsområder ikke anvendelse. I kopelevatorer er den eksplosionsfarlige atmosfære sædvanligvis begrænset af huse og/eller beklædninger, hvorved en lang række mulige tændkilder kan få effekt som følge af produktionen, f.eks. ved gnister fremkaldt af gnidning og blafren eller ved utilladelig opvarmning. En fabrikant af kopelevatorer skal analysere alle mulige tændkilder (f.eks. remme, kopper, vinkelhjul, drev, reguleringsanordninger) og forebyggende foranstaltninger alt efter konstruktionen, det transporterede materiale, transporthastigheden osv. på baggrund af materiellets påtænkte anvendelse. Alt efter det nødvendige niveau af sikkerhed og efter, hvor i huset de monteres og hvilke forstyrrelser eller fejl ved materiellet, som normalt må påregnes, kan særlige komponenter (som frembyder større risiko) henføres til en anden kategori end til den samlede kopelevator.

117 Bilag 9 NYTTIGE ADRESSER Europa-Kommissionen Generaldirektorat for Erhvervspolitik Overensstemmelse og standardisering, den nye metode, industrier omfattet af den nye metode Maskiner og elektronik (herunder teleterminaludstyr) Rue de la Loi 200/ Westraat 200 B-1049 Bruxelles/ Brussel Tel: Fax: [email protected] CEN European Committee for Standardization Rue de Stassart, 36 B BRUSSELS Tel: Fax: IEC International Electrotechnical Commission rue de Varembé, 3 P.O. Box 131 CH Geneva 20 Tel: Fax: ISO International Organisation for Standardization rue de Varembé, 1 CH Geneva 20 Tel: Fax:

118 CENELEC National members Austria Österreichisches Elektrotechnisches Komitee (ÖEK) Österreichischen Verband für Elektrotechnik (ÖVE) Eschenbachgasse 9 A Vienna Tel: Fax: [email protected] Belgium Comité Electrotechnique Belge (CEB) Belgisch Elektrotechnisch Comité (BEC) avenue Fr. Van Kalken 9 B Bruxelles Tel: Fax: [email protected] Czech Republic Czech Standards Institute(CSNI) Biskupsky dvûr 5 CZ Praha 1 Tel: Fax: [email protected] Denmark Dansk Standard (DS) Electrotechnical Sector Kollegievej 6 DK Charlottenlund Tel: Fax: Fax: (Certification dept.) [email protected] Finland Finnish Electrotechnical Standards Association (SESKO) Särkiniementie 3 P.O. Box 134 SF Helsinki Tel: Fax: [email protected] France Union Technique de l'electricité (UTE) 33, Av. Général Leclerc - BP 23 F Fontenay-aux-Roses Cedex Tel: Fax: [email protected] Germany Deutsche Elektrotechnische Kommission im DIN und VDE (DKE) Stresemannallee 15 D Frankfurt am Main Tel: Fax: [email protected] Greece Hellenic Organization for Standardization (ELOT) Acharnon Street 313; GR Athens Tel: Fax: [email protected] Iceland The Icelandic Council for Standardization (STRI) Holtagardar IS Reykjavik Tel: Fax: [email protected] Ireland Electro-Technical Council of Ireland (ETCI) Unit 43 Parkwest Bussiness Park IRL - Dublin 12 Tel: Fax: [email protected]

119 Italy Comitato Elettrotecnico Italiano (CEI) Viale Monza 259 I Milano Tel: Fax: [email protected] Spain Asociación Española de Normalización y Certificación (AENOR) C/ Génova 6 E Madrid Tel: (Info) Fax: (Standt Dept); [email protected] Luxembourg Service de l'energie de l'etat (SEE) B.P. 10 L Luxembourg Tel: Fax: [email protected] Netherlands Nederlands Elektrotechnisch Comité (NEC) Kalfjeslaan 2 Postbus 5059 NL GB Delft Tel: Fax: [email protected] Norway Norsk Elektroteknisk Komite (NEK) Harbitzalléen 2A Postboks 280 Skoyen N Oslo Tel: Fax: [email protected] Sweden Svenska Elektriska Kommissionen (SEK) Kistagången 19- Box 1284 S Kista Stockholm Tel: Fax: [email protected] Switzerland Swiss Electrotechnical Committee (CES) Luppmenstraße 1 CH Fehraltorf Tel: Fax: [email protected] United Kingdom British Standards Institution (BSI) 389 Chiswick High Road GB - London W4 4AL Tel: Fax: [email protected] Portugal Instituto Português da Qualidade (IPQ) Rua Antorio Ciao 2 P Caparica Tel: Fax: [email protected]

120 CEN National Members Austria Österreichisches Normungsinstitut (ON) Postfach 130 Heinestraße 38 A-1021 Wien Tel: Fax: [email protected] Belgium Institut Belge de Normalisation/Belgisch Instituut voor Normalisatie (IBN/BIN) Avenue de la Brabançonne 29 Brabançonnelaan 29 B Bruxelles - Brussel Tel: Fax: [email protected] Czech Republic Czech Standards Institute (CSNI) Biskupsky dvúr 5 CZ Praha 1 Tel: Fax: [email protected] Denmark Dansk Standard (DS) Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Tel: Fax: [email protected] Finland Suomen Standardisoimisliitto r.y. (SFS) PO Box 116 FIN Helsinki Tel: Fax: [email protected] France Association Française de Normalisation (AFNOR) Tour Europe F Paris la Défense Tel: Fax: Germany Deutsches Institut für Normung e.v. (DIN) Postfach D Berlin Tel: Fax: [email protected] Greece Hellenic Organization for Standardization (ELOT) 313, Acharnon Street GR Athens Tel: Fax: [email protected] Iceland Icelandic Council for Standardization (STRÍ) Holtagörðum IS-104 Reykjavík Tel: Fax: [email protected] Ireland National Standards Authority of Ireland (NSAI) Glasnevin IRL-Dublin 9 Tel: Fax: [email protected]

121 Italy Ente Nazionale Italiano di Unificazione (UNI) Via Battistotti Sassi, 11b I Milano MI Tel: Fax: [email protected] Luxembourg Service de l'energie de l'etat (SEE) Département Normalisation B.P. 10 L-2010 Luxembourg Tel Fax [email protected] Netherlands Nederlands Normalisatie-instituut (NNI) Postbus 5059 Kalfjeslaan 2 NL-2600 GB Delft Tel: Fax: [email protected] Norway Norges Standardiseringsforbund (NSF) PO Box 353 Skoyen N-0212 Oslo Tel: Fax: [email protected] Portugal Instituto Português da Qualidade (IPQ) Rua António Gião, 2 P Caparica Tel: Fax: [email protected] Spain Asociación Espanola de Normalización y Certificación (AENOR) Génova, 6 E Madrid Tel: Fax: [email protected] Sweden Standardiseringen i Sverige (SIS) Box 6455 S Stockholm Tel: Fax: [email protected] Switzerland Schweizerische Normen-Vereinigung (SNV) Mühlebachstraße 54 CH-8008 Zurich Tel: Fax: [email protected] United Kingdom British Standards Institution (BSI) 389 Chiswick High Road GB-London W4 4AL Tel: Fax: [email protected]

122 Andre kontaktpunkter AIE International Association of Electrical Contractors Rue Hamelin 5 F PARIS Tel: Fax: CAPIEL Co-ordinating Committee for Common Market Associations of Manufacturers of Industrial Electrical Switchgear and Controlgear ZVEI - FV6 Postfach D FRANKFURT/MAIN Tel: Fax: CEA Comité Européen des Assurances Rue de la Chaussée d'antin 3 bis F Paris Tel: Fax: CECAPI European Committee of Manufacturers of Electrical Installation Equipment C/o ANIE Via Gattamelata 34 IT MILANO Tel: Fax: CECED European Committee of Manufacturers of Electrical Domestic Equipment Diamant building - 5 th floor Bld August Reyers 80 B BRUSSELS Tel: Fax: CECIMO European Committee for Co-operation of the Machine Tool Industries Avenue Louise 66 B BRUSSELS Tel: Fax: CELMA Committee of EEC Luminaires Manufacturers Association Rue des drapiers 21 B-1050 Brussels Tel: Fax: COTREL Committee of Associations of European Transformer Manufacturers C/o ANIE Via Gattamelata 34 I Milano Tel: Fax: EACEM European Association of Consumer Electronics Manufacturers Avenue Louise 140 B 6 B BRUSSELS Tel: Fax: ECCA European Cable Communications Association Van Kalkenlaan 9a B BRUSSELS Tel: Fax: ECMA European Computer Manufacturers Association Rue du Rhône 114 CH GENEVA Tel: Fax: EDMA European Diagnostic Manufacturers Association Place St. Lambert 14 B-1200 BRUSSELS Tel. : Fax :

123 EECA European Electronic Component Manufacturers Association Avenue Louise Boîte 6 B BRUSSELS Tel: Fax: EPIA European Photovoltaic Industry Association Av. Charles Quint Bte 14 B BRUSSELS Tel: Fax: ESONE Committee for European Studies on Norms for Electronics c/o ECP Division CERN CH GENEVA 23 Tel: Fax: EUROBAT Federation of European Manufacturers of Batteries c/o ATAG Ernst & Young Ltd Belpstrasse 23 PO Box 5032 CH BERNE Tel: Fax: EUROPACABLE The European Confederation of Associations of Manufacturers of Insulated Wires and Cables c/o CABLEBEL asbl Diamant Bulding 5th Floor Bld August Reyers 80 B BRUSSELS Tel: Fax: ORGALIME Mr. Philippe Portalier Diamant Building, 5 th floor Bld August Reyers, 80 B-1030 BRUSSELS Tel. : Fax :