service, de får i Randers Kommune i sammenligning med andre kommuner.

Transkript

1 Notat Vedrørende: Notat om BTU 2015 Sagsnavn: Brugertilfredshedsundersøgelse på Skoleområdet 2015 Sagsnummer: P Skrevet af: Louise Bisgaard Forvaltning: Sekretariatet Børn og skole Dato: Sendes til: Byrådet via Børn og Skoleudvalget (Orientering af Handicaprådet og Sektor-MED skoler) Baggrund og formål Randers Kommune gennemfører brugertilfredshedsundersøgelser på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet hvert andet år. Formålet med undersøgelserne er: At ledere og medarbejdere får et grundlag for at vurdere, hvad brugerne er tilfredse med, og hvor der er noget at arbejde med for at gøre tilbuddene bedre. At lederne sammen med brugerbestyrelser og andre brugerfora kan drøfte, hvordan tilbuddet kan udvikles og blive endnu bedre At tilbuddene kan sammenligne sig på tværs og lære af hinanden At fagudvalg og byråd får et grundlag for at vurdere, hvordan brugerne er tilfredse med den service, de får i Randers Kommune, og hvad der kan gøre brugerne endnu mere tilfredse At fagudvalg og byråd får et grundlag for at vurdere, hvordan brugerne er tilfredse med den service, de får i Randers Kommune i sammenligning med andre kommuner. Den sidste brugertilfredshedsundersøgelse blev gennemført i Undersøgelsen blev i 2014 udskudt for skoleområdet til 2015 på grund af omlægningen af skolestrukturen. Beskrivelse af undersøgelsen Randers Kommune anvender konceptet for sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser, som KL og Finansministeriet i samarbejde har udviklet. Undersøgelsen er således primært baseret på et standardspørgeskema bestående af en række obligatoriske spørgsmål. Herudover har en arbejdsgruppe tilføjet et antal valgfrie spørgsmål fra konceptet, samt enkelte supplerende spørgsmål, der ikke indgår i konceptet. Der indgår ikke åbne kommentarfelter i undersøgelsen. Indsamling af besvarelser Spørgeskemaet blev udsendt den 13. november 2015 via Digital Post til forældre med børn i folkeskoler, SFO er/fritidshjem og juniorklubber i Randers Kommune. Forinden udsendelsen af spørgeskemaet er institutionerne blevet adviseret om undersøgelsen, således at personalet havde mulighed for at opfordre forældrene til at besvare undersøgelsen. Herudover har institutionerne fået 1

2 tilsendt information til forældrene om undersøgelsen, som de har kunnet lægge ud på skole/forældreintra eller lignende. Svarfristen for undersøgelsen var den 4. december Undervejs i svarperioden blev institutionerne to gange tilsendt et svarbarometer, som de blev bedt lægge ud på skole/forældreintra. Svarbarometrene indeholdte en opfordring til at svare på undersøgelsen samt en oversigt over, hvor mange forældre, der allerede havde besvaret undersøgelsen. Herudover har forældrene modtaget en rykkerbesked via Digital Post med en påmindelse om at besvare undersøgelsen. Da spørgeskemaet er udsendt via Digital Post, og dermed tilsendt personligt fremfor per husstand, har forvaltningen valgt at sende ud til alle forældre med børn i Randers Kommunes folkeskoler. Hermed er hverken far eller mor blevet favoriseret, og forældre, der ikke bor sammen, har haft mulighed for at svare hver især. Samboende forældre er dog blevet opfordret til at besvare spørgeskemaet samlet. Der er udsendt ét spørgeskema per barn, således at forældre med flere børn har skullet besvare undersøgelsen for hvert barn, de har i skole, SFO/fritidshjem eller klub. Svarprocenten Svarprocenten er udregnet ud fra antallet af besvarelser sammenholdt med antallet af børn, da det antages at forældre har svaret samlet. Ved denne udregning er der den usikkerhed, at forældre, der bor hver for sig, kan have svaret begge to. Det antages dog, at der i overvejende grad ikke er afgivet flere besvarelser per barn. Der er forældre, der har besvaret spørgeskemaet om folkeskolerne, 921 forældre, der har besvaret spørgeskemaet om SFO er/fritidshjem og 228 forældre, der har besvaret spørgeskemaet om juniorklubberne. Det giver en svarprocent på 29 pct. for folkeskolerne, 31 pct. for SFO er/fritidshjem og 39 pct. for juniorklubberne. I 2012 var der besvarelser for skolerne og besvarelser for SFO er/fritidshjem. Det gav en samlet svarprocent på 53 procent. Der er dermed tale om et fald i svarprocenten. Faldet i svarprocenten kan have forskellige årsager. For det første er der metodiske forskelle på, hvordan undersøgelserne er gennemført. Ved undersøgelsen i 2012 anvendte Randers Kommune Epinion til at gennemføre spørgeskemaundersøgelserne, hvorimod undersøgelsen denne gang er varetaget af forvaltningen. Hvor undersøgelsen i 2012 blev udsendt via almindelig post til forældrene, har forvaltningen denne gang afprøvet at udsende via Digital Post. Forvaltningen har desuden denne gang modtaget henvendelser fra forældre om, at de har oplevet tekniske problemer i forbindelse med den elektroniske afgivelse af svar. Forvaltningen kender dog ikke omfanget af de tekniske problemer. Taget den relativt lave svarprocent i betragtning, vil det være hensigtsmæssigt i forbindelse med næste brugertilfredshedsundersøgelse at overveje, hvilken indsamlingsmetode der bedst kan medvirke til at sikre en højere svarprocent. Et andet forhold, der kan have påvirket svarprocenten, er ændringerne i forbindelse med skolestrukturomlægningen i Randers Kommune. I en ny skolehverdag er der mange andre forhold, 2

3 der tager fokus, hvilket kan have haft betydning for antallet af forældre, der har valgt at deltage i undersøgelsen. For at håndtere den usikkerhed, som den relativt lave svarprocent medfører, er der foretaget signifikansanalyser på baggrund af undersøgelsens resultater. Disse analyser viser, hvilke resultater, som man ud fra statistiske beregninger med sikkerhed kan afvise, skyldes tilfældigheder. Resultaterne af signifikansanalyserne fremgår af den samlede rapport for brugertilfredshedsundersøgelsen. Sammenfatning af undersøgelsens resultater Til afrapporteringen af undersøgelsen er der udarbejdet en overordnet rapport, der beskriver resultaterne samlet for alle kommunens folkeskoler, SFO er/fritidshjem samt juniorklubber. Herudover er der udarbejdet rapporter for de enkelte institutioner. For institutioner, hvor der er 5 eller færre besvarelser, er der ikke udarbejdet separate rapporter. Besvarelserne indgår dog i den samlede afrapportering for kommunen. Nedenfor sammenfattes resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen for henholdsvis skolerne, SFO er/fritidshjem samt juniorklubberne. Skolerne Tabel 1 viser forældrenes samlede tilfredshed med deres børns skoler for henholdsvis 2012 og Her fremgår det, at 57 procent af forældrene er meget tilfredse eller tilfredse i 2015, mens det i 2012 var 77 procent af forældrene. Der er dermed tale om et betydeligt fald i tilfredsheden blandt forældrene. Andelen af utilfredse og meget utilfredse forældre stiger fra 8 procent til 24 procent. Tabel 1 Forældrenes samlede tilfredshed med skolerne Meget tilfredse/tilfredse Hverken/eller Meget utilfredse/utilfredse pct. 15 pct. 8 pct pct. 24 pct. 20 pct. N for 2012: 5379, N for 2015: Figur 1 (se næste side) viser den gennemsnitlige samlede tilfredshed på tværs af skolerne. Tilfredsheden er målt på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er udtryk for meget tilfreds. Som det fremgår af figuren, er der stor forskel på tilfredsheden på tværs af skolerne. Forældrenes tilfredshed ligger for Vesterbakkeskolen, Firkløverskolen og Munkholmskolen langt over kommunegennemsnittet på 3,4. For Vesterbakkeskolen, Munkholmskolen, Nørrevangsskolen og Fårup Skole gælder det desuden, at tilfredsheden er steget siden Modsat ligger tilfredsheden for Rismølleskolen, Vestervangsskolen og Kristrup Skole signifikant under kommunegennemsnittet, og tilfredsheden er faldet markant siden

4 Figur 1 Gennemsnitlig tilfredshed per skole , ,4 3,9 3, ,0 4, ,0 3,9 3,7 3,7 3,7 3, ,4 3,4 3,4 3,4 3,1 2,9 2, Asferg Skole Assentoftskole... Blicherskolen Bjerregrav Skole Firkløverskole... Fårup Skole Grønhøjskolen Havndal Skole Hobrovejens Skole Hornbæk Skole Korshøjskolen Kristrup Skole Langå Skole Munkholmskolen Nørrevangsskol... Rismølleskolen Søndermarkssko... Tirsdalens Skole Vesterbakkesko... Vestervangssko... Østervangsskol... Gennemsnit Brugertilfredshedsundersøgelsen viser, at forældrene generelt er mest tilfredse med lærerne og pædagogernes arbejde med at få deres børn til at føle sig trygge og glade, deres arbejde med at udvikle børnenes evne til at indgå i sociale sammenhænge samt de forventninger, deres børns lærere og pædagoger stiller til dem som forældre. Forældrene er mindst tilfredse med trafiksikkerheden mellem skoler og hjem samt skolernes fysiske rammer indendørs. SFO er/fritidshjem Tabel 2 viser forældrenes samlede tilfredshed med deres børns SFO/fritidshjem for henholdsvis 2015 og Her fremgår det, at 72 procent af forældrene er meget tilfredse eller tilfredse i 2015, mens dette gjaldt for 78 procent af forældrene i Der er dermed tale om et mindre fald i tilfredsheden. Andelen af utilfredse og meget utilfredse forældre stiger fra 5 til 10 procent. Tabel 2 Forældrenes samlede tilfredshed med SFO'erne og fritidshjemmene Meget tilfredse/tilfredse Hverken/eller Meget utilfredse/utilfredse pct. 16 pct. 5 pct pct. 19 pct. 10 pct. N for 2012: 1480, N for 2015: 907. Figur 2 viser den gennemsnitlige samlede tilfredshed på tværs af SFO erne/fritidshjemmene. For Jennumparkens Fritidshjem, Vorup Børne- og Ungdomshus og Munkholmskolen ligger forældrenes tilfredshed langt over gennemsnittet, og tilfredsheden er steget betydeligt siden Omvendt ligger tilfredsheden for Vestervangsskolens SFO og Kristrup Skoles SFO signifikant under kommunegennemsnittet. 4

5 Figur 2 Gennemsnitlige tilfredshed per SFO/fritidshjem 4.2 4, ,0 4, ,0 4,1 4,3 3,93.8 4,9 4,6 4,6 4,1 4,2 4,0 4, ,6 3,7 3,8 3,7 3,6 3,7 3,6 3,8 3, Asferg Skoles SFO Assentoftskolens SFO Blicherskolens SFO Bjerregrav skoles SFO Firkløverskolens SFO Fritids- og juniorklubben Fiskergåden Fårup skoles SFO Glentevejens Fritidshjem Grønhøjskolens SFO Havndal Skoles SFO Hobrovejens skoles SFO Hornbæk skoles SFO Jennumparkens Fritidshjem KFUM's Institutioner KFUM's Fritidsgård Solgården Korshøjskolens SFO Kristrup skoles SFO Langå skoles SFO Munkholmskolens SFO Rismølleskolens SFO Søndermarksskolens SFO Vesterbakkeskolens SFO Vestervangsskolens SFO Vorup Børne og Ungdomshus Østervangsskolens SFO Gennemsnit Forældrene er generelt mest tilfredse med personalets indsats for at få deres børn til at føle sig trygge og glade, aktiviteterne i SFO erne/fritidshjemmene samt personalets engagement. Omvendt er forældrene mindst tilfredse, når det kommer til trafiksikkerheden mellem SFO er/fritidshjem og hjem samt SFO erne/fritidshjemmenes fysiske rammer indendørs. Juniorklubber Tabel 3 viser forældrenes samlede tilfredshed med deres børns juniorklubber for Da det er første gang, der gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse for juniorklubberne, er det ikke muligt at sammenligne tilfredsheden med tidligere. Undersøgelsen viser dog, at der er en stor tilfredshed blandt forældrene med børn i juniorklubberne. 83 procent af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse, mens 2 procent er utilfredse eller meget utilfredse. 15 procent angiver, at de hverken er tilfredse eller utilfredse. Tabel 3 Forældrenes samlede tilfredshed med juniorklubberne Meget tilfredse/tilfredse Hverken/eller Meget utilfredse/utilfredse pct. 15 pct. 2 pct. N: 209. Figur 3 viser den gennemsnitlige samlede tilfredshed på tværs af juniorklubberne. For Fritidsklubben Vennelyst er forældrenes tilfredshed signifikant højere end kommunegennemsnittet. For de øvrige juniorklubber gælder det, at resultaterne på grund af det lave antal besvarelser er for usikre til statistisk at kunne konkludere, om tilfredsheden med klubberne reelt ligger under eller over kommunegennemsnittet. 5

6 Figur 3 Gennemsnitlig tilfredshed med juniorklubberne 3,8 4,3 4,0 4,0 4,0 3,9 4,0 3,8 4,2 4,1 Assentoft Juniorklub Fritidsklubbe... Fritids- og juniorklubben Fiskergården Hobrovejens Skoles Juniorklub Hornbæk Juniorklub Jennumparkens... Juniorklubben... Juniorklubben... Juniorklubben... KFUMs Fritidsgård Solgården Oasen Juniorklubben Vorup Børne- og Ungdomshus Gennemsnit Forældrene er generelt mest tilfredse med aktiviteterne i juniorklubberne, deres børns mulighed for at bevæge sig i klubberne fx i form af leg, sport eller løb samt de voksnes evne til at hjælpe deres børn til at være en god ven og have det godt sammen med andre. Omvendt er forældrenes mindst tilfredse med sikkerheden i trafikken mellem klubberne og hjemmet samt muligheden for at vælge mellem forskellige klubber. Overvejelser omkring resultaterne og den fremadrettede proces Faldet i tilfredsheden med især skolerne skal ses i lyset af, at undersøgelsen er gennemført på et tidspunkt, hvor skolerne har stået over for en kæmpe opgave med at komme på plads i en ny hverdag; både i forhold til folkeskolereformen og skolestrukturomlægningen i Randers Kommune. Det er naturligt at forestille sig, at så stor en omstilling, der berører mange menneskers dagligdag, i en overgangsfase vil kunne påvirke det daglige arbejde. Forandring tager tid og et fald i brugertilfredsheden på nuværende tidspunkt må være at forvente på grund af de særlige omstændigheder, skolerne har befundet sig i. I den forbindelse vil vi derfor opfordre til, at arbejdet med resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen foregår med dette in mente. Udover udviklingen i tilfredsheden over tid, vil det blandt andet være oplagt at bruge undersøgelsen som en mulighed til at få en viden om, hvilke konkrete områder forældrene er mere og mindre tilfredse med. Samtidigt skal arbejdet med brugertilfredshedsundersøgelsen såvel som arbejdet med andre undersøgelser altid kvalificeres af dialog og kobles med den eksisterende viden på den enkelte skole. Undersøgelsen vil desuden fungere som en baseline for fremtidige brugertilfredshedsundersøgelser. 6

7 Brugertilfredshedsundersøgelsens resultater skal nu drøftes på de enkelte skoler. Her skal undersøgelsen anvendes som udgangspunkt for en dialog om, hvilke områder den enkelte skole klarer sig godt på og hvilke områder, der er behov for ekstra fokus på for at opnå forbedringer. Forvaltningen arbejder på, at dialogen om brugertilfredshedsundersøgelsen skal indgå i sammenhæng med drøftelsen af kvalitetsrapporten, elevtrivselsundersøgelsen samt anden relevant viden ude på skolerne. På baggrund af drøftelserne udarbejder skolerne en handleplan, som præsenteres for Børn og Skole Udvalget inden sommerferien. 7