Bilag 1: Etiske grundteorier

Transkript

1 Bilag 1: Etiske grundteorier Indledning: Der vil her blive forsøgt at komme med en kort redegørelse af etikbegrebet efterfulgt af en skitsering af nogle af de etiske grundteorier der bruges inde i selve rapporten efterfulgt af nogle teorier der i større grad på forskellig vis forholder sig mere direkte til det der til dels er emne for rapporten nemlig journalistik, presse og medier. Etik og moral: Ordet etik kommer af det græske ord ethos som i sin originale betydning betyder boplads med tiden fik det så den videre betydningen Det vi plejer at gøre på bopladsen og senere også bibetydningen Det rigtige at gøre (Berg 2009:14). Hvis vi kigger på ethosbegrebets dobbeltbetydning med sammenstillingen af hvad man plejer at gøre og hvad der er det rigtige at gøre får vi ifølge Lars Berg, som er lektor ved Journalisthøjskolen i Århus, den tidlige betydning af ordet ethos. Dette må forstås som det vi i dag kalder karakter(berg 2009:15). Dette begreb tager den græske filosof Aristoteles(384 f.v.t-322 f.v.t) op og bruger i sin retorik til analyse af tekster og taler(berg 2009:15). Her analyserer han ud fra tre aspekter ethos, pathos, logos. Ethos er afsenders troværdighed eller som beskrevet før hans karakter eller i hvert fald hvordan vi opfatter den, pathos er de følelser de vækker hos modtageren og logos er indholdet eller substansen(berg 2009: 15). Aristoteles skaber begrebet ethikos, ud fra det gamle ethosbegreb. Ethikos betyder det der vedrører det vi plejer at gøre (Berg 2009:15). Vi får her et begreb der altså er tættere på den måde vi ofte tænker etik i dag og også tredelingen af etikken i metaetik, normativ etik og anvendt etik. Ordet moral opstår nogle hundrede år senere hos den romerske retoriker, filosof, mm. Marcus Tullius Cicero(106f.v.t - 43f.v.t) det kommer af det latinske ord mos, som bedst oversættes med skik eller sæder(berg 2009:15). Ifølge Berg betyder de to begreber etik og moral egentlig det samme men han mener at det igennem tiden er sket en distinktion mellem disse begrebers forskellige betydning, i den senere tid er etikken blevet de bagvedliggende principper og begrundelser for normerne, skikken eller sæderne som så derimod er moralen. Denne udlægning er også den skelnen som Professor og leder ved Journalistik på John Moore Universitetet i Liverpool tilslutter sig. Han bruger The Concise Oxford English Dictionary definition på etikbegrebet nemlig at det er: The science of morals, treatise on this, morals, moral principles or rules of conduct (Frost 2007:9). Han definerer altså i store træk, forskellen moral og etik, på samme måde som Lars Berg beskriver den moderne skelnen mellem de to begreber. Frost mener at moralen går forud for loven og er opstået af menneskets lyst og vilje(frost 2007:9f). Berg mener at vi kan forstå Jura som et forsøg på at være samfundets moral og at den skal udtrykke og understøtte befolkningens tanker omkring moral eller med Bergs ord; værdier altså befolkningens etik.(berg 2009:20). Hvis man både anerkender Berg og Frost tanker omkring etikken, moralen og loven er der en sammenhæng mellem disse tre(berg 2009: 17-20). Som skrevet tidligere ville Frost mene at moral og etik rent faktisk transcenderer loven(frost 2007:9f). Hvis man anerkender Berg og Frost udlægning af etik og moral må man konkludere at der er en sammenhæng mellem disse begreber og hvor gebærden i verden. Dette gælder både i en indefrakommende adfærdsregulering men også igennem loven som så at sige bliver samfundets moral. Derfor kan man altså ikke komme uden om, at når man beskæftiger sig med medier er nødsaget til at forholde sig til etikken da denne både indefra og udefra er en adfærdsregulerende kraft. Der er desværre bare som Lars Berg skriver i sit forord til Den Gode Journalist ingen manual i etik(berg 2009:11). Man må derfor ty til de værktøjer der så at sige ligger fremme i form af hvad filosoffer og teoretikere har gjort sig af tanker i forhold til etikken og moralen. Her må det igen understreges, at der ikke ligger nogen manual eller facitliste, men man må simpelthen prøve at forholde sig til den kontekst man nu engang er i. Der vil nu blive beskrevet en række etiske grundteorier som har relevans i forhold til det etiske aspekt inde i selve rapporten, Dette gøres ud fra Svein Brurås definitioner. Grundlæggende etiske teorier: Konsekvensetik: Det afgørende i konsekvensetikken må forstås som, at det er konsekvenserne som en handling medfører, der er den afgørende etiske målestok for denne handling (Brurås 2002:272). Man må altså for at afgøre om en handling er god eller dårlig på konsekvenserne frem for hvad aktørens motiv er hvad han burde gøre etc.(brurås 2002:272). Konsekvensetikken opererer med begreberne lykke og smerte som værende parametrene for hvordan konsekvenserne af handlinger skal vurderes(brurås 2002: 272). Den rigtige handling er den der øger eller skaber mest lykke og mindsker eller skaber mindst smerte(brurås 2002:272f). Ifølge Brurås er grunddoktrinen i konsekvensetikken således: Gjør verden bedre! 1 (Brurås 2002:272). Konsekvensetikkens genstand er i forhold til eksempelvis!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1!!Norsk,!på!dansk:!Gør!verden!bedre!!!

2 pligtetikken 2 ikke at definere hvad der er rigtigt eller forkert men nærmere at definerer om handlinger er gode eller dårlige(brurås 2002:273). Utilitarisme: En af de vigtigste retninger indenfor konsekvensetikken er utilitarismen. Grundtesen i utilitarismen er: Søk den størst mulige lykke for flest mulig mennesker 3 (Brurås 2002:274). Utilitarister mener at lykke og goder kan måles i eller brydes ned i såkaldte nytteenheder eller utilities(brurås 2002:274). Man bør ifølge den klassiske utilitarisme stræbe efter den størst mulige mængde nytteenheder(lykke, goder, nytte) i verden og denne tanke bør lægge til grundlag for alle ens handlinger(brurås 2002: 274). Fordelingen af utilities er i utilitarismen underordnet det er kvantiteten der er det afgørende. Lidt lykke hos mange er altså at foretrække frem for meget lykke hos en og meget ulykke hos en er at foretrække frem for lidt ulykke hos mange(brurås 2002:274). Pligtetik: Inde for pligtetikken er det handlingen i sig selv der er det centrale, og hverken aktøren eller konsekvenserne(brurås 2002:275). Handlingen skal være i overensstemmelse med de overordnede normer og disse må forstås som kategoriske(brurås 2002: 275f). Disse normer kan opstå fra eksempelvis religionen og havde et teologisk funderet grundlag, men det kan også være andet det sætter de grundlæggende normer. Hos Imannuel Kant( ) der var en 1700tallets mest indflydelsesrige filosoffer var det ikke Gud, men fornuften der skulle og ville diktere normerne der ifølge Kant skulle ligge til grund for den gode handling(brurås 2002: 275f). Kant udledte en almengyldig norm eller et imperativ der skulle ligge til grund for alle andre, som han kaldte det kategoriske imperativ (Brurås 2002:275f) Kant formulerede det således: Du skal handle slik at reglen(maksimen) for din handling samtidig kan gjelde som allmenn lov 4 (Brurås 2002:275). Kants kategoriske imperativ bliver altså som sagt det grundlæggende i hans morallov og sætningen viser også det underlæggende i pligtetikken, da man lige meget hvilke konsekvenser det medfører, aldrig kan tillade sig at bryde det kategoriske imperativ og hvad der kan udledes deraf. Man kan sige at Kants kategoriske imperativ ligger i forlængelse af den gyldne regel som findes i de fleste religioner og lyder således: Gør mod andre som du vil de skal gøre mod dig 5 (Brurås 2002:275).!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 2!Denne!vil!vi!komme!ind!på!i!senere!i!afsnittet.! 3!Norsk,!på!dansk:!Søg!den!størst!mulige!lykke!for!flest!mulige!mennesker.! 4!Norsk,!på!dansk:!Handl!kun!efter!den!maksime!om!hvilken!du!samtidig!vil,!at!den!skal!blive!universel!lov.! 5!Her!har!vi!ikke!ment!der!har!været!grund!til!at!bringe!citatet!fra!Brurås!i!sin!original!på!norsk,!da!den!gyldne!regel!er! alment!kendt!men!(se!brurås!2002:!275)!! Det må altså udledes at mennesket har intrinsisk værdi. Man kan altså sige at i pligtetikken skal man handle efter disse normer eller imperativer og ud fra dem kan man skelne i mellem gode og dårlige handlinger (Brurås 2002: 275f). Dydsetik: I dydsetikken er det aktøren der er i fokus, her lægger man vægt på at det er aktørens karaktertræk der bliver den definerende faktor(brurås 2002:281f). Dydsetikken går tilbage til den græske filosof Platon( f.v.t) der beskriver de fire kardinaldyder: retfærdighed, mod, visdom og mådehold. Det var her dyder der var i fokus og aktørens karaktertræk(brurås 2002:282f). Efter Platon tager endnu en græsk filosof nemlig Platons elev Aristoteles ( f.v.t.) dydsetikken op og bygger videre på den og bliver i dag stadig set som den fremmeste moralfilosof inde for dydsetikken(brurås 2002:282). Det grundlæggende i dydsetikken er som sagt den handlendes karakter, handler vedkommende ud fra de rigtige dyder og ud fra et godt sindelag så er handlingen god (Brurås 2002:282). Her er det altså hverken handlingen eller konsekvenserne der i centrum det er derimod et ønske om at kultivere sin egen moralske personlighed, hvis man praktiserer de gode dyder vil man også handle rigtigt, fokus er på aktørens moralske bevidsthed(brurås 2002: 282). Sindelagsetik: Sindelagsetikken vil der ikke gås meget i detaljer med, blot lige for at understrege forskellen mellem sindelagsetikken og dydsetikken. I sindelagsetikken er det motivationen bag en handling der er i centrum og altså ikke aktøren i første instans men handling så derved er det ifølge de fleste moralfilosoffer en form for pligtetik(brurås 2002:282). I ovenstående har vi forholdsvis overfladisk skitseret nogle af de grundlæggende etiske teorier. Det er blevet gjort for at kortlægge en grundlæggende forståelsesramme i henhold til hvor fra at presseog medieetikken har sine rødder. Vi vil nu også forholdsvis overordnet beskrive to etiske teorier men disse to er mere konkrete og tilgængelighedsskabende i forhold til presse- og medieetikken, nemlig diskursetikken og situationsetikken dette gør vi også ud fra Svein Brurås. Diskursetikken: Den grundlæggende genstand i diskursetikken er offentlig samtale. I diskursetikken går man ud fra at gængse etiske regelsæt og normer kan udledes rationelt, dette kan dog ikke ske hos individet

3 alene men må ske i fællesskab igennem offentlig samtale og kommunikation(brurås 2002:279). Det kræver grundlæggende, at denne offentlige diskurs må være åben for alle og deltagerne kan vige tilbage for de bedste argumenter og skelne mellem hvad der er i fællesskabets interesse og hvad der er egeninteresser, en argumentation omhandlende hvad der bedst for en selv eller egne grupper er i forhold til diskursetikken ugyldig(brurås 2002:280). Diskursetikken har altså til formål at være standpunktsskabende, det ER metoden for at komme frem til en holdning der er omdrejningspunktet(brurås 2002:280). Diskursetikken i sig selv kommer ikke med løsninger på hvad der er rigtigt eller forkert, den beskæftiger sig dermed hvordan der i samfundet bør tages stilling til etiske problematikker, nemlig gennem en åben dialog i samfundet, det er altså diskursen der fodrer en kultivering af etiske standpunkter i fællesskabet (Brurås 2002:280). Svein Brurås henviser til docent i filosofi ved Trondheim Økonomiske Høgskole Frode Nyengs bog Etiske teorier for at bruge den beskrivelse af hvad der er definerende for diskursen Frode Nyeng har fem punkter som er som følger 6 : 1. Den(diskursen) må være offentlig, åben for alle 2. Deltagerne er ligeværdige. Her betyder positioner og magt intet. Det kræves at alle anser hinanden som ligeværdige. 3. En forudsætning er at deltagerne agerer sandfærdigt og oprigtigt. Man skal ikke ud fra egne interesser underkende fakta eller motiver, eller benytte en skjult strategi. 4. Meningsdannelsen skal ske helt uden nogen form for tvang. Det skal være en herredømmefri diskussion. 5. Dette skal være helt frakoblet fra særinteresser og alt der begunstiger sig selv(brurås 2002:280) Her kan vi altså se, hvad der ifølge Nyeng, skal være tilsted, før der er tale om en diskurs, som der så ifølge diskursetikken kan opstå et forum til en udvikling af etiske standpunkter. Situationsetikken: Situationsetikken skal forstås i en presseetisk kontekst, dette er nemlig en etisk retning som nogle journalister gør sig til forkæmpere for, nå der diskuteres etiske regelsæt(brurås 2002:285). Situationsetikken går ud på at der ikke bør eksistere nogen former for regelsæt eller etiske normer der partout skal følges(brurås 2002: 285f). Etikken skal være noget man som aktøren selv tager!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 6!Der!bliver!her!frit!oversat!fra!norsk!til!dansk!! stilling til i situationen og ikke på nogen måde noget der skal ligge fast(brurås 285f). Vi må ud fra vores egen samvittighed agere i situationen og selv tage ansvar for vores valg, grundlæggende er enhver situation unik og kræver derfor en specifik vurdering(brurås 2002:285f). Bilag 2: Ansøgning fra RU Radio Ansøgning om støtte til RadioRUC 21. November 2011 Roskilde Universitet, Rektoratet Universitetsvej Roskilde. Vi er fem HumTek-studerende på andet år, som i øjeblikket arbejder ihærdigt på at få skabt en universitetsradio på RUC. For at kunne iværksætte projektet ansøger vi om støtte fra Rektoratet. Hvorfor skal RUC have en universitetsradio? I dag er der tilknyttet universitetsradioer til danske universiteter både i København, Odense, Ålborg og Århus; men på Roskilde Universitet fo- regår kommunikationen stadig kun via skriftlige medier. En velfungerende universitetsradio på RUC vil give et helt nyt aspekt til mediedækningen på universitetet, og samtidig medvirke til at forbedre den interne kommunikation, som efter vores opfattelse langt fra funge- rer optimalt i dag. (Dette beskrives nærmere i projektrapporten Radio- RUC - Vi ser netop en universitetsradio som et godt supplement til de øvrige medier, der i dag benyttes på RUC. Som et nyt og attraktivt medie vil en radio desuden kunne fungere som et samlingspunkt til formidling af både faglige og sociale tiltag på uni- versitetet, hvilket vil være til gavn for både studerende og ansatte på RUC. RadioRUCs formål: Samlingspunkt for formidling af information. Vidensdeling blandt universitets interessenter. Læringsplatform for frivillige på radioen. RadioRUC November 2011 Side 1 af 4 RadioRUCs målsætning: - En attraktiv radio RadioRUC skal bestræbe sig på at blive gjort til et attraktivt medie, så studerende og ansatte får lyst til at følge med i informationen omkring livet på universitetet. - En radio drevet af frivillige

4 RadioRUC skal have nogle klare rammer for de frivillige på radioen. Det er essentielt, at der skabes en fleksibel organisationsstruktur, da de fri- villige er studerende, der kun kan engagere sig i radioen i et begrænset omfang sideløbende med deres studie. RadioRUC skal holde fokus på vigtigheden af, at det sociale miljø på radioen har høj prioritering, eftersom det skal være attraktivt for de fri- villige at engagere sig i at lave radio. RadioRUC skal ligeledes sørge for rekruttering af frivillige til radioen blandt nye studerende, da det er nød- vendigt med en bæredygtig bemanding på radioen. - En fremtidssikret RadioRUC RadioRUC skal være en fremtidssikret universitetsradio, således at den fortsat vil være relevant i mediebilledet på universitetet på længere sigt. Derfor skal radioen være bevidst om udviklingen inden for radiotekno- logien og medieudviklingen som helhed. - En selvreflekterende radio RadioRUC skal være en selvreflekterende radio, som løbende evaluerer sin indvirkning på lytterne for derigennem i en iterativ proces at kunne optimere radioens kommunikative funktion på RUC. Hvad RadioRUC skal bruge for at komme i gang og holdes i gang For at skabe et solidt fundament for en fremtidssikret radio skal der stif- tes en bestyrelse. Vi ønsker en bestyrelse sammensat af både stude- rende og ansatte på RUC. Udover en bestyrelse er der brug for en sekretær. Det er for en frivillig organisation som RadioRUC vigtigt at have en person til at varetage basalt administrativt arbejde. Her ville nogle timer om ugen fra en ansat på RUC være optimalt. Vi har brug for fysiske rammer til at optage og redigere programmer, og tilstødende lokaler med plads til at holde møder mm. Vi har brug for en hjemmeside hvor vi kan streame radioen, dette vil op- timalt set være en side tilknyttet ruc.dk RadioRUC November 2011 Side 2 af 4 RadioRUC November 2011 Det er ikke nødvendigt for en nystartet ikke-kommerciel radio at have kapacitet til mere end 50 samtidige lyttere, og på RUC findes allerede servere med mere end rigelig kapacitet til udsendelse af internetradio. Derudover er der mulighed for at udvide kapaciteten på radioserveren, hvis det skulle være nødvendigt ved udvidelse af lytterbasen. Dette vil sige at vi beder om tilladelse og hjælp til at bruge servere som RUC al- lerede har til rådighed. 50 lyttere lyder ikke af meget, men dette er mange for en ny radio, hvis vi sammenligner os med bl.a. Københavns Universitetsradio og Århus Studenterradio. Økonomi Ud fra et økonomisk aspekt er det fordelagtigt at være en ikke- kommerciel universitetsradio, da der så er mulighed for at få rabat af KODA og Gramex til afspilningen af musik i radioen og derudover mu- lighed for at modtage driftstilskud, hvis radioen på et senere tidspunkt får en FM-kanal. Det er omfangs- og omkostningsrigt at drive en FM- baseret lokalradio. Det er betydeligt mindre omfangsrigt at starte en in- ternetradio, da det ikke kræves at indhente forskellige tilladelser, og det er ikke nødvendigt at forholde sig til flere andre lovmæssige krav. Der- ved vil det være fordelagtigt for opstarten af universitetsradioen at star- te med at udsende radioen via webcasts og/eller livestreaming. Der er dermed ikke mulighed for at få tilskud fra Bibliotek og Medier, men til gengæld er der rabatter at hente hos KODA og Gramex. En ikke- kommerciel radio er påkrævet ikke at have mere end 50 samtidige lyt- tere eller streams, hvilket også er den billigste prisklasse. Vi søger hjælp til: Administrativ hjælp (sekretær). Lokaler. Plads på ruc.dk. Teknisk hjælp. Serverplads. Økonomisk støtte (Se nedenstående budget). Vi håber på opbakning og besvarer gerne alle spørgsmål. Med venlig hilsen Christoffer Chrintz, Hack Kirkegaard, Jakob Pedersen, Maria Galsgaard og René Teilmann Bilag 3: Interview med Camilla Buchard RUCs officielle blad, debat information, studerende og VIP (Videnskabeligt Personale) og TAP (teknisk administrative personale)! favner alle tre målgrupper på uni Blanding af nyheder debat og meddelelser forskningsformidlinger Hun laver: ikke inde over nu, lukker RUCnyt, laver online avis, digitalisering, tænkes sammen med ugentlige nyhedsbrev, ikke trykt medie udover rubrik fra komm.eh Rubrik henvender sig til forskellige interesssanter og medier, distribueres internet og eksternt Lukker ruc nyt fordi: Miljø omkostning til papir og tryk, indtryk af, at folk ikke læser det (kan ikke finde det) digitalt er mere direkte, udviklingen går den vej. Online distribueres: Ved ikke endnu, om det bliver via egen adresse eller som uniavisen på KU (Eget domæne), HC som ansvarshavende redaktør, HR Og komm.chef, både nu og fremtid De samme mennesker, måske prøve samarbejde med journalistik om de vil levere nyheder, er ved at konceptudvikle, netavis, skal til en grad ske smamen med nyhedsbrev. Ved ikke hvor ofte, det skal udkomme, evt. hvar 14., hvilket er oftere end RUCnyt Nu får de historier : Blanding af folk, der mailer idéer, ser hører ser i kalender. Beslutninger ledelsen træffer som folk har en interesse i Hvem skriver: redaktionen består af hende og 3-4 studentermedlemmer, der skriver det meste, redaktionsmøde forud for hvert nr, nu ansat en kommunikationsmedarbedjer, der kommer til at være inde over ny medie RUCnyt stof: Princippet bredere end RUC, men ofte noget, der relateres direkte til RUC (07.55) Redigering: Forskelligt, nogen skriver for meget, sprogligt, journalistiske kriterier. Der kunne redigeres mere: sprog, mere modtagervenligt (som på andre debatredaktioner) Indhold: Redigerer ikke folks pointer/budskaber Policy: Nej, der står på hjemmeside, at de forbeholder sig ret til ikke at bringe artikler om noget, der

5 ikke har alm. interesse har ikke benyttet sig af det de år, hun har været der. Selvom der har været bragt noget, hvor det kan diskuteres, hvor alm og bred intersser det har. Nu brugerundersøgelse: fået 4000 besvarelser på efterlysninger osv. hippocampus: hun ved ikke noget, Hanne Preisler stod for det. Sende mail til team leder af komm, thomas champ( ) nyhedsbrev: Campus it Nyhedssiden: formålet er at orientere, Eksterne nyheder, presseklip, (fungerer ikke pt), newwatch, henter rubrik og underrubrik og kilde, så skal der stå, hvilken RUC forsker, der er involveret. Henviser til RUC forskere, der er citeret i Berlinske Bilag 4: Interview med HippoCampus HC er universitetsmagasin på RUC siden 2006, udkommer 6 gange pr år 3 gange pr semester, sider, frivillig redaktion, kører kollektivt, arbejder kollektivt minus chefredaktør eller redaktionssekræter, alle bestemmer lige meget,alle er ansvarlige for indhold i bladet, ansvar falder tilbage på alle. Ansvarlig for loven skifter pr. blad. Hvis de skriver noget injurierende om nogen, er der på papiret en chefredaktør, de er ikke underlagt medieansvarsloven, kan ikke hives i pressenævnet, men dette er ikke bevidst. HC både online og trykt: Hvor mange læsere fokus på det trykte blad, relativt få artikler kun til nettet, primært hurtige historier til nettet, der ikke kan vente. Ikke nok til kontinuerligt nyhedsflow Forening: men pga. bankkonto. Nogle er bestyrelsesmedlemmer, men mest på papir Redaktionsgruppe: Varierer fordi det er frivilligt, nu er de 5-6 stk., der mødes fast og udgør redaktion, dog svinger det Det er primært dem selv der skriver, debat sektion til eksterne indlæg, eksterne folk med mellemrum, i næste er der en artikel fra ansvarlig på uni, NGO DanWatch, RUC samarbejder med firmaer på palæstinensisk vestbred. Artikler skal være af journalistisk indhold: man spøger modpart, indlæg trykkes ikke bare fordi man har lyst, så er det i debat. Debat, artikler og indefra (RUC, studieliv) udefra (alt det, der ikke foregår på RUC), Videnskabssektion (eksterne nilæg, folk der beskriver eks projekter, eller forskere på RUCs projekter) Læsere: Trykt i pr blad, typisk til studiestart er der flere,normalt om 2000 ved studiestart, ved ikke, hvor mange der læser det. Uddeles ved toget, kantine og i huse. Ikke altid, de får udleveret dem alle, tit ligger der tidligere nr rundt omkring, men folk læser også med hos hinanden. Læserundersøgelse Han er i redaktionsgruppen De henvender sig primært til RUC studerende over en bred kam, formålet var, at det skulle være en for både ansatte og studerende (VIPere og TAPere), svært at vurdere, fleste artikler har studentervinkel, næste afsnit har tema om eksterne lærere, de har fornemmelse af, at mange lærere også tager imod det. De har forhåbninger om at nå ud til alle Deres formål: Han kom med i 2008, startede med studerende, der skrev kritisk indlæg om RUCs rektor, skrev kritisk debatindlæg om ham til RUCnyt, men Hanne Preisler havde en lang mailkorrespondence: Minus sober tone og andre argumenter. I kølvandet på dette fik en gruppe studerende idé om at lave et frit og uafhæningigt presse, mulighed ofr at kritisere og gå bag om, ikke kun for at få lov at skrive og tykke, hvad man vil, men fordi RUCnyts konstruktion kommunikationschef som ansvarshavende redaktør, sætter begrænsninger som ledelsesblad. KU har frihedsbrev: uniavis har fastansatte journalister ansatte af KU, men frihedsbrev om at unibestyrelsen ikke må blande sig i det redaktionelle. Fri af RUC ledelse mv. økonomisk: Fik ved opstart penge af RUC til opstart, de besluttede (?) at gi penge. Aftale med RUC: Underskudsgaranti på , de får ikke nogle penge, men er der underskud, når regnskabsåret gøres op, så dækker RUC med op til kr. Så ikke penge, de automatisk får. De sidste år har der ikke været noget, max et par tusind, de er finansierede af annoncer. Tilknytning til interessenter på RUC: Ikke tilknytning, men SR har fast annonceaftale (køber bagside, men som annonce, køber sig ikke nogle rettigheder), Frit Forums indlæg trykkes på lige fod med SR. Redigering: Redigerer ikke i debatindlæg, der er dog max længde, overskrides dette, kontaktes forfatter så denne kan forkorte det, så kan fulde version komme på nettet. De får forfatteren til selv at redigere det, så det ikke er dem, der skal vurdere, hvad der er det vigtigste. Retter himmelråbende stavefejl, men de har ikke ressourcer til at redigere det mere Policy: ingen nedskrevne mod ex racistiske, men implicit : De ville eks ikke bringe det racistiske, men det går også på tværs af straffeloven. Det eneste, de af princip ikke trykker, er kommercielt indhold: De får mange henvendelser fra folk, der gerne redaktionelt vil have omtalt deres projekt, men står kommericielle vrksoheder bag, så får de lov at købe anninceplads i stedet.kommericielle produkter omtales som udgangspunkt ikke, mm der er noget der har alm journalistisk interesse. Står et stort advokatfirma bag noget, får de nej. Derudover er der self nogen, der får afslag, fordi de ikke synes det er en god historie: Redaktionel fravalg, som der altid er. I sagens natur hjælper det ikke at folk vil fortælle om et eller andet projekt i eks. Kolding. De er målgruppeorienterede. Accepterer anonyme indlæg: Univerden er en grim verden, bl.a. blandt forksere. De oplever, at kritiske historier, evt tip om ledelsessvigt, er det svært at fp fiorskere ti at stille p med navn, de frygter at miste forskningsmidler. Konkret: Historie om institutleder, der var grov overfor underordnede, der var forskellige møder om dette, men ingen ville stå frem og fortælle historien (for dem var det en god historie), fik en til at udtale sig anonymt. Der skal dog alligevel være dokumentation og belæg for de postulater, der bringes. I univerdenen kan det have konsekvenser pga netværk, hvis man står frem med kritik. Derfor synes han, det giver mening at lade folk stå anonymt frem, alternativt vil mange historier ikke blive bragt. Periodevis eksperiment, der ikke blev til noget, med at lave et anonymt (ala wikileaks, whisleblower ordning), sende anonyme tips og dokumenter til dem via sikker forbindelse. Ville give ansatte mulighed for at de kunne sende fortrolige dokumenter til dem uden det kan spores ved uregelmæssigheder. Blev ikke til noget bl.a. pga det praktiske Om de frivillige: Ikke flere end redaktionen, der svinger i antal, 5-6 stk, ansvarlige for det hele, det redationelle, deler det ud, læser korrektur, redaktionelle valg, tager billeder, to typer profesionelle: Layouter og mediebureau, der sikrer annoncer. Før stod de selv for det, men nu finder de annoncører, så får de penge for det. Redaktionsmøder (ikke hver mandag) gennemgår næste nr, uddeler opgaver, men bliver venner, når det er så lille en gruppe, mødes af og til hjemme, drikker øl, er sammen. Der er 1 time eller 2 om

6 ugen i det. Ulige fordelt over året. Cyklus passer med semesteret. November og december er det travlt med eksamen, og der kan man vente Ingen bevidst strategi: De holder intromøde efter semesterstart, er ude i basishuse, frivilligmesse, lang peride hvor folk kom af sig selv og de ikke selv behøvede at være meget aktive. Fordel at folk på RUC læser journalistik, så det er interessant for folk at få erfaring den vej. De får deres historier på forskellig vis: Som på andre redaktioner, de er selv studerende og kender til stedet (Det er dumt, det er interessant), så ting man hører på studiet og blandt vennerne. De prøver også at have kildenetværk: Ringer til studerende og ansatte i akademisk råd mv og spørger, om der sker noget. Andre gange foregår det på redaktionsmøder, hvor der brainstormes. Bilag 5 Medieansvarsloven Bekendtgørelse af medieansvarsloven Herved bekendtgøres lov nr. 348 af 6. juni 1991, medieansvarsloven, med de ændringer, der følger af 79 i lov nr af 23. december 1992 og 2 i lov nr af 27. december Kapitel 1 Lovens område 1. Loven gælder for følgende massemedier: 1) Indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og lignende fremstillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres. 2) Lyd- og billedprogrammer, der spredes af Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed. 3) Tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden, såfremt de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling, der er omfattet af nr. 1 eller 2, jf. dog 8, stk. 1. Kapitel 2 Almindelige bestemmelser Indenlandske periodiske skrifter 2. Ved udgiver af et skrift forstås den, for hvis regning skriftet udgives. Stk. 2. Et skrift anses for indenlandsk, såfremt udgiverens virksomhed udøves her i landet. Stk. 3. Et skrift anses ikke for periodisk, medmindre det er bestemt til at udkomme mindst to gange årligt. 3. I ethvert indenlandsk periodisk skrift skal det være angivet, hvem der efter stk. 2 er skriftets ansvarshavende redaktør, herefter kaldet redaktøren. Stk. 2. Ved redaktør forstås den, der er beføjet til at træffe endelig afgørelse om skriftets indhold. Der kan kun være een redaktør. Stk. 3. Ansvar for manglende eller urigtig angivelse af redaktør påhviler udgiveren og redaktøren. En urigtigt angiven person er tillige ansvarlig, såfremt angivelsen er sket med den pågældendes samtykke. 4. Redaktøren skal efter anmodning give enhver, der har retlig interesse heri, oplysning om identiteten af de personer, der er omfattet af 10, 10, jf. 9, stk. 2 og 3, 14 og 27, stk. 1. Radio og fjernsyn 5. Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed, skal over for Pressenævnet angive, hvem der efter stk. 2 er redaktør. Stk. 2. Ved redaktør forstås den, der er beføjet til at træffe endelig beslutning om at udsende et program eller indslag. Der kan kun være een redaktør. Stk. 3. Ethvert radio- eller fjernsynsforetagende skal på begæring oplyse, hvem der er redaktør. Stk. 4. Ansvar for manglende eller urigtig angivelse af redaktør påhviler radio- eller fjernsynsforetagendet og redaktøren. En urigtigt angiven person er tillige ansvarlig, såfremt angivelsen er sket med den pågældendes samtykke. 6. Redaktøren skal efter anmodning give enhver, der har retlig interesse heri, oplysninger, der kan identificere nærmere angivne udsendte programmer og identificere de personer, der er ansvarlige efter reglerne i 17, stk. 1, 18, stk. 1, 20, stk. 1, og 27, stk Redaktøren skal sikre, at der på forsvarlig måde opbevares en kopi af alle udsendelser i 3 måneder. Stk. 2. Uanset at den i stk. 1 nævnte frist er udløbet, skal kopi af udsendelser, om hvis indhold der er indgivet klage eller rejst sag, opbevares, indtil sagen er endeligt afgjort. Andre massemedier 8. Foretagender, der udgiver de i 1, nr. 3, nævnte massemedier, skal for at være omfattet af lovens regler have indgivet anmeldelse til Pressenævnet. Stk. 2. For anmeldte foretagender gælder reglerne i 5-7. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelsens indhold og form. Kapitel 3 Strafansvar for mediernes indhold Indenlandske periodiske skrifter 9. Strafansvar for indholdet af et indenlandsk periodisk skrift kan kun pålægges forfatteren til en artikel i skriftet, redaktøren og udgiveren, jf. dog 14, 25 og 27. Stk. 2. Reglerne om ansvaret for artikler finder tilsvarende anvendelse på billeder og lignende fremstillinger. Stk. 3. Løbesedler, plakater og opslag m.v. anses for bestanddele af det skrift, hvortil de henviser, eller hvorfra de hidrører. 10. Forfatteren til en navngiven artikel i skriftet er ansvarlig for indholdet af artiklen efter lovgivningens almindelige regler. Stk. 2. En artikel anses for navngiven, såfremt den med forfatterens samtykke offentliggøres under dennes eget navn eller billede. Det samme gælder, når artiklen offentliggøres under forfatterens pseudonym eller mærke og det er alment kendt, hvilken person der anvender det pågældende pseudonym eller mærke. Stk. 3. Er der angivet flere forfattere til en navngiven artikel, uden at det fremgår, hvilken del de hver især er forfatter af, er de alle ansvarlige for artiklens indhold efter lovgivningens almindelige regler. Stk. 4. Er forfatteren til en navngiven artikel et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, er den pågældende juridiske persons ledelse ansvarlig for artiklens indhold efter lovgivningens almindelige regler. Stk. 5. I de i stk. 4 nævnte tilfælde kan ansvar pålægges den juridiske person som sådan som bødeansvar. Stk. 6. En tekst, der offentliggøres med angivelse af et nyhedsbureau som kilde, anses ikke for at være navngiven. 11. Redaktøren er ansvarlig for indholdet af en unavngiven artikel i skriftet, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Stk. 2. Redaktøren er tillige ansvarlig for indholdet af en navngiven artikel i skriftet, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod forfatteren efter 10 på grund af den pågældendes manglende tilknytning til riget, eller fordi den pågældende mangler den til pådragelse af strafansvar fornødne

7 tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. 12. Redaktøren er endvidere ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Hvis forfatteren har givet sit samtykke til gengivelsen, omfattes artiklen eller udtalelsen af reglerne i 10 og Redaktøren er medansvarlig for indholdet af en navngiven artikel i skriftet, hvis den med redaktørens vidende er skrevet af en fast medarbejder ved skriftet, hvis den er skrevet efter opfordring af eller under anden medvirken af redaktøren, eller hvis redaktøren vidste, at indholdet var urigtigt eller indebar en krænkelse af privatlivets fred. 14. Den, der i en artikel citeres for en navngiven udtalelse, er medansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, såfremt udtalelsen er gengivet korrekt og den pågældende har godkendt, at udtalelsen gengives navngiven. 15. Udgiveren er ansvarlig for skriftets indhold, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod redaktøren efter enten på grund af manglende eller ukorrekt angivelse af redaktøren eller på grund af redaktørens manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes udgiveren som forsætlig eller uagtsom. Stk. 2. Er udgiveren et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan det i stk. 1 nævnte ansvar pålægges den juridiske person som sådan som bødeansvar. Er udgiveren staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Radio- og fjernsynsudsendelser 16. Strafansvar for indholdet af radio- og fjernsynsudsendelser som nævnt i 1, nr. 2, kan kun pålægges forfatteren til en tekst, den, der fremsætter en udtalelse, redaktøren og radio- eller fjernsynsforetagendet, jf. dog 20, stk. 2, 25 og 27. Stk. 2. Reglerne om ansvaret for tekster og udtalelser finder tilsvarende anvendelse på film, billeder og lignende. 17. Forfatteren til en tekst, der udsendes, er ansvarlig for indholdet efter lovgivningens almindelige regler, såfremt den pågældende har givet samtykke til tekstens udsendelse. Dette gælder dog ikke, når der er givet forfatteren tilsagn om anonymitet, jf. dog 20, stk. 2. Stk. 2. I det i stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde er redaktøren ansvarlig for tekstens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Stk. 3. I forskudte udsendelser er redaktøren endvidere ansvarlig for indholdet af en tekst, såfremt forfatteren ikke har givet samtykke til, at teksten udsendes, eller ansvar ikke kan gøres gældende mod forfatteren på grund af dennes urigtige oplysninger om sin identitet, manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. 18. Den, der fremsætter en udtalelse i en forskudt udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre 1) den pågældendes identitet ikke fremgår af udsendelsen, eller 2) den pågældende ikke har givet samtykke til, at udtalelsen udsendes, eller 3) der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres, og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf. Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte tilfælde er redaktøren ansvarlig for udtalelsens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Det samme gælder, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod den, der har fremsat udtalelsen, på grund af den pågældendes urigtige oplysninger om sin identitet, manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. 19. Redaktøren er endvidere ansvarlig for indholdet af en tekst eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i en udsendelse fra det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Hvis forfatteren eller den, der har fremsat udtalelsen, har givet sit samtykke til gengivelsen, omfattes den pågældende af reglerne i 17, 18 og 20. En tekst, der offentliggøres med angivelse af et nyhedsbureau som kilde, anses ikke for at være navngiven. 20. Den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf. I dette tilfælde er redaktøren ansvarlig for udtalelsens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Det samme gælder, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod den, der fremsætter en udtalelse, på grund af dennes urigtige oplysninger om sin identitet, manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Stk. 2. Strafansvar for indholdet af tekster eller udtalelser, der fremføres eller fremsættes i direkte transmissioner i radio og fjernsyn af offentlige møder eller andre aktuelle begivenheder, ifaldes efter lovgivningens almindelige regler. 21. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse som nævnt i 17, stk. 1, 18, stk. 1, og 20, stk. 1, hvis 1) den med redaktørens vidende er forfattet eller fremsat af en fast medarbejder ved radio- eller fjernsynsforetagendet, eller 2) hvis den er forfattet eller fremsat efter opfordring af eller under anden medvirken af redaktøren, eller 3) hvis redaktøren vidste, at indholdet var urigtigt eller indebar en krænkelse af privatlivets fred, samt ved direkte udsendelser vidste, at teksten ville blive udsendt eller udtalelsen ville blive fremsat. Stk. 2. Redaktøren er endvidere medansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse, hvis der trods tilsagn om anonymitet som nævnt i 18, stk. 1, og 20, stk. 1, ikke er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. 22. Den, der oplæser eller på anden måde formidler en tekst eller udtalelse, er ikke ansvarlig for tekstens eller udtalelsens indhold. 23. Radio- eller fjernsynsforetagendet som sådant er ansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod redaktøren på grund af manglende eller ukorrekt angivelse af denne eller på grund af redaktørens manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes radio- eller fjernsynsforetagendet som forsætlig eller uagtsom. Stk. 2. Er radio- eller fjernsynsforetagendet et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan det i stk. 1 nævnte ansvar pålægges den juridiske person som sådan som bødeansvar. Er radio- eller fjernsynsforetagendet staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Andre massemedier 24. Strafansvar for indholdet af de massemedier, der er nævnt i 1, nr. 3, ifaldes efter reglerne i 9-15 eller afhængig af massemediets karakter. Fælles bestemmelser 25. Lovgivningens almindelige ansvarsregler finder anvendelse for lovovertrædelser, der begås gennem indholdet af et massemedie, og som kan medføre straf af fængsel i 6 år eller derover.

8 26. Et medieforetagende hæfter umiddelbart for bøder og sagsomkostninger, der idømmes efter reglerne i Stk. 2. Retten skal ved fastsættelse af bøde, der idømmes efter reglerne i 9-25, navnlig lægge vægt på lovovertrædelsens karakter og grovhed, det pågældende massemedies udbredelse samt den fortjeneste for massemediet, som er eller kunne være opnået ved lovovertrædelsen. Retten kan i stedet for dagbøder anvende anden straf af bøde. 27. Den, der har ladet en annonce indrykke, er ansvarlig for indholdet heraf efter lovgivningens almindelige regler. Det samme gælder den, der har bistået hermed. Stk. 2. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af annoncer efter lovgivningens almindelige regler. Opfylder redaktøren ikke sin oplysningspligt efter 4 og 6, er denne ansvarlig for annoncens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. 28. Rigsadvokaten bestemmer, om der af det offentlige skal rejses tiltale i anledning af indholdet af et massemedie, der er omfattet af loven. Kapitel 4 Erstatningsansvar for mediernes indhold Indenlandske periodiske skrifter 29. Erstatningsansvar for indholdet af et indenlandsk periodisk skrift påhviler dem, der efter reglerne i 9-15 og 25 og 27 kan ifalde strafansvar. 30. Udgiveren af et indenlandsk periodisk skrift hæfter umiddelbart for de erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter 29. Radio- og fjernsynsudsendelser 31. Erstatningsansvar for indholdet af radio- og fjernsynsudsendelser som nævnt i 1, nr. 2, påhviler dem, der efter reglerne i og 27 kan ifalde strafansvar. 32. Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed, hæfter umiddelbart for erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter 31. Stk. 2. Hæftelsen omfatter dog ikke erstatning for skade forvoldt ved direkte transmission af offentlige møder eller af aktuelle begivenheder, medmindre skaden er forvoldt i tjenesten af en ansat i den pågældende institution eller virksomhed. Andre massemedier 33. Erstatningsansvar for indholdet og udbredelsen af de i 1, nr. 3, nævnte massemedier ifaldes efter reglerne i Kapitel 5 Presseetik 34. Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik. Stk. 2. Klager over overtrædelse af stk. 1 kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet, jf. dog stk. 3. I begge tilfælde er klagefristen 4 uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest 4 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. Stk. 3. Klager over Danmarks Radios, TV 2's eller TV 2's regionale virksomheders overtrædelse af stk. 1 skal senest 4 uger efter offentliggørelsen indgives til disse. De pågældende virksomheders afgørelse kan senest 4 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. 35. For indholdet af reklamer i radio og fjernsyn og klager over indholdet af reklameindslag gælder reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Kapitel 6 Genmæle 36. Anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Stk. 2. Anmodning om genmæle kan fremsættes af den, oplysningerne vedrører, eller efter dennes død af de nærmeste pårørende. Stk. 3. Anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Stk. 4. For genmæle vedrørende indholdet af reklamer i radio og fjernsyn gælder reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. 37. Pligten til at offentliggøre et genmæle påhviler redaktøren. 38. Genmælets indhold skal i alt væsentligt være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt. Stk. 2. Genmælet kan af vedkommende massemedie kræves udformet af den, der anmoder om genmæle. 39. Genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges. Stk. 2. Redaktionelle bemærkninger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen skal indskrænkes til faktiske oplysninger. 40. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses. Stk. 2. Klage over et ufyldestgørende genmæle kan senest 4 uger efter dettes offentliggørelse indbringes for Pressenævnet. Kapitel 7 Pressenævnet 41. Der oprettes et Pressenævn bestående af en formand og en næstformand og 6 andre medlemmer, der beskikkes af justitsministeren. Formanden og næstformanden, der skal være jurister, beskikkes efter udtalelse fra Højesterets præsident. 2 medlemmer beskikkes efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund, 2 medlemmer beskikkes til at repræsentere de redaktionelle ledelser i den trykte presse og radio og fjernsyn efter udtalelse fra disse, og 2 medlemmer beskikkes som offentlighedens repræsentanter efter udtalelse fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. Stk. 2. Medlemmerne og stedfortrædere for disse, der udpeges efter samme regler, beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted. 42. Ved nævnets behandling af en sag medvirker foruden formanden eller næstformanden 3 andre medlemmer, heraf et af de efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund beskikkede medlemmer og et medlem beskikket til at repræsentere de redaktionelle ledelser samt et medlem beskikket som offentlighedens repræsentant. 43. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, 1) hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, jf. 34, og 2) hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, herunder om genmælets indhold, form og placering. Stk. 2. Formanden kan afvise 1) klager, som åbenbart ikke hører under nævnets kompetence, jf. stk. 1, eller som er åbenbart grundløse, og 2) klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold. Stk. 3. Formanden afviser sager, hvor klagefristen i 34, stk. 2 eller 3, eller 40 ikke er overholdt. 44. Klage til nævnet skal indgives skriftligt.

9 Stk. 2. Nævnet kan af egen drift optage en sag til behandling, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. I tilfælde heraf indhentes en udtalelse fra den forurettede. Den forurettedes navn nævnes kun, såfremt tilladelse hertil foreligger. 45. Nævnet indhenter en skriftlig udtalelse fra det massemedie, som klagen vedrører, og kan under sagens behandling indhente supplerende oplysninger hos parterne. Stk. 2. Nævnet kan endvidere kræve udleveret et eksemplar af skriftet og en båndoptagelse af den radio- eller fjernsynsudsendelse, som klagen vedrører. 46. Sager for nævnet skal fremmes mest muligt. Stk. 2. Undlader vedkommende massemedie inden 7 dage efter modtagelsen af nævnets henvendelse at fremsende sine kommentarer til nævnet, kan sagen behandles på det foreliggende grundlag. Stk. 3. Nævnet kan indkalde sagens parter til mundtlig forhandling. Såfremt klageren uden lovligt forfald udebliver fra sådan forhandling, kan nævnet afvise klagen eller behandle den på det foreliggende grundlag. Hvis det indklagede massemedie udebliver, behandles sagen på det foreliggende grundlag. 47. Et medlem kan ikke deltage i behandlingen af en klage, der vedrører det massemedie, den pågældende er tilknyttet, eller når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. 48. Nævnets afgørelse træffes efter stemmeflerhed ved begrundet kendelse, medmindre en forligsmæssig løsning er opnået mellem parterne. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Hvis en kendelse ikke er enstemmig, skal dissensen anføres i kendelsen. 49. Nævnet kan pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. 50. Nævnets kendelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 51. Nævnet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til justitsministeren. Beretningen skal offentliggøres. 52. Justitsministeren fastsætter Pressenævnets forretningsorden efter forhandling med nævnet. Stk. 2. Nævnet bistås af et sekretariat. Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at udgifterne til nævnets virksomhed skal afholdes af massemedierne efter en fordeling, som fastsættes i nævnets forretningsorden. Kapitel 8 Straf m.v. 53. Overtrædelse af 3, stk. 1, jf. stk. 3, 4, 5, stk. 1, jf. stk. 4, 5, stk. 3, 6, 7 og 8, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte. Stk. 2. Undladelse af at efterkomme pålæg om offentliggørelse efter 49 og 54 straffes med bøde eller hæfte. Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. 54. I en dom, hvorved nogen findes skyldig til straf, erstatning eller mortifikation for indholdet af et massemedie, kan retten bestemme, at indholdet af dommen snarest muligt skal offentliggøres i mediet i et af retten nærmere fastlagt omfang. Pligten til offentliggørelsen påhviler redaktøren. Stk. 2. Offentliggørelsen skal ske uden vederlag og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. Kapitel 9 Ikrafttræden m.v. 55. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 147 af 13. april 1938 om pressens brug (Udelades) (* 1). 59. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og 58 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lov nr af 23. december 1992 om radio- og fjernsynsvirksomhed2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 77. Loven træder i kraft den 1. januar (Udelades). Stk. 2. (Udelades). Lov nr af 27. december 1996 (Friere økonomiske rammer for DR og TV 2, networking m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar (Udelades). Stk (Udelades). Justitsministeriet, den 9. februar 1998 Frank Jensen / Jens Kruse Mikkelsen (* 1) vedrører ændringer i andre love. 2) Lovændringen vedrører 1, nr. 2, 5, stk. 1, og 32, stk. 1, 1. pkt. 3) Lovændringen vedrører 27, stk. 3, og 32, stk. 1. Bilag 6 Vær Varsom-plakaten Vær Varsom-plakaten Etiske normer for pressen (trykt presse, radio, fjernsyn og nettpublikasjoner)

10 Den enkelte redaktør og medarbeider har ansvar for å kjenne pressens etiske normer og plikter å legge disse til grunn for sin virksomhet. Presseetikken gjelder hele den journalistiske prosessen, fra innsamling til presentasjon av det journalistiske materialet. Nynorsk Samisk Engelsk Russisk 1. Pressens samfunnsrolle 1.1. Ytringsfrihet, informasjonsfrihet og trykkefrihet er grunnelementer i et demokrati. En fri, uavhengig presse er blant de viktigste institusjoner i demokratiske samfunn Pressen ivaretar viktige oppgaver som informasjon, debatt og samfunnskritikk. Pressen har et spesielt ansvar for at ulike syn kommer til uttrykk Pressen skal verne om ytringsfriheten, trykkefriheten og offentlighetsprinsippet. Den kan ikke gi etter for press fra noen som vil hindre åpen debatt, fri informasjonsformidling og fri adgang til kildene. Avtaler om eksklusiv formidling av arrangementer skal ikke være til hinder for fri nyhetsformidling Det er pressens rett å informere om det som skjer i samfunnet og avdekke kritikkverdige forhold. Det er pressens plikt å sette et kritisk søkelys på hvordan mediene selv fyller sin samfunnsrolle Det er pressens oppgave å beskytte enkeltmennesker og grupper mot overgrep eller forsømmelser fra offentlige myndigheter og institusjoner, private foretak eller andre. 2. Integritet og ansvar 2.1. Den ansvarlige redaktør har det personlige og fulle ansvar for mediets innhold Den enkelte redaksjon og den enkelte medarbeider må verne om sin integritet og troverdighet for å kunne opptre fritt og uavhengig i forhold til personer eller grupper som av ideologiske, økonomiske eller andre grunner vil øve innflytelse på det redaksjonelle innhold Redaksjonelle medarbeidere må ikke ha oppdrag eller verv, økonomiske eller andre bindinger som kan skape interessekonflikter i forhold til deres redaksjonelle oppgaver. De må unngå dobbeltroller som kan svekke deres troverdighet. Vis åpenhet om forhold som kan påvirke redaksjonelle medarbeideres habilitet Redaksjonelle medarbeidere må ikke utnytte sin stilling til å oppnå private fordeler En redaksjonell medarbeider kan ikke pålegges å gjøre noe som strider mot egen overbevisning Avvis alle forsøk på å bryte ned det klare skillet mellom reklame og redaksjonelt innhold. Avvis også reklame som tar sikte på å etterligne eller utnytte et redaksjonelt produkt, og som bidrar til å svekke tilliten til den redaksjonelle troverdighet og pressens uavhengighet Gi aldri tilsagn om redaksjonelle motytelser for reklame. Det som offentliggjøres, skal være et resultat av en redaksjonell vurdering. Sørg for å opprettholde det klare skillet mellom journalistikk og kommersiell kommunikasjon også ved bruk av pekere og andre koplinger Det er uforenlig med god presseskikk å la sponsing påvirke redaksjonell virksomhet, innhold og presentasjon Redaksjonelle medarbeidere må ikke motta pålegg om oppdrag fra andre enn den redaksjonelle ledelse. 3. Journalistisk atferd og forholdet til kildene 3.1. Kilden for informasjon skal som hovedregel identifiseres, med mindre det kommer i konflikt med kildevernet eller hensynet til tredjeperson Vær kritisk i valg av kilder, og kontroller at opplysninger som gis er korrekte. Det er god presseskikk å tilstrebe bredde og relevans i valg av kilder. Vær spesielt aktsom ved behandling av informasjon fra anonyme kilder, informasjon fra kilder som tilbyr eksklusivitet, og informasjon som er gitt fra kilder mot betaling Det er god presseskikk å gjøre premissene klare i intervjusituasjoner og ellers i forhold til kilder og kontakter Vern om pressens kilder. Kildevernet er et grunnleggende prinsipp i et fritt samfunn og er en forutsetning for at pressen skal kunne fylle sin samfunnsoppgave og sikre tilgangen på vesentlig informasjon Oppgi ikke navn på kilde for opplysninger som er gitt i fortrolighet, hvis dette ikke er uttrykkelig avtalt med vedkommende Av hensyn til kildene og pressens uavhengighet skal upublisert materiale som hovedregel ikke utleveres til utenforstående Pressen har plikt til å gjengi meningsinnholdet i det som brukes av intervjuobjektets uttalelser. Direkte sitater skal gjengis presist Endring av avgitte uttalelser bør begrenses til korrigering av faktiske feil. Ingen uten redaksjonell myndighet kan gripe inn i redigering og presentasjon av redaksjonelt materiale Opptre hensynsfullt i den journalistiske arbeidsprosessen. Vis særlig hensyn overfor personer som ikke kan ventes å være klar over virkningen av sine uttalelser. Misbruk ikke andres følelser, uvitenhet eller sviktende dømmekraft. Husk at mennesker i sjokk eller sorg er mer sårbare enn andre Skjult kamera/mikrofon eller falsk identitet skal bare brukes i unntakstilfeller. Forutsetningen må være at dette er eneste mulighet til å avdekke forhold av vesentlig samfunnsmessig betydning.

11 3.11. Pressen skal som hovedregel ikke betale kilder og intervjuobjekter for informasjon. Vis moderasjon ved honorering for nyhetstips. Det er uforenlig med god presseskikk å ha betalingsordninger som er egnet til å friste mennesker til uberettiget å trå innenfor andres privatsfære eller gi fra seg personsensitiv informasjon. 4. Publiseringsregler 4.1. Legg vekt på saklighet og omtanke i innhold og presentasjon Gjør klart hva som er faktiske opplysninger og hva som er kommentarer Vis respekt for menneskers egenart og identitet, privatliv, rase, nasjonalitet og livssyn. Fremhev ikke personlige og private forhold når dette er saken uvedkommende Sørg for at overskrifter, henvisninger, ingresser og inn- og utannonseringer ikke går lenger enn det er dekning for i stoffet. Det er god presseskikk å oppgi kilden når opplysninger er hentet fra andre medier Unngå forhåndsdømming i kriminal- og rettsreportasje. Gjør det klart at skyldspørsmålet for en mistenkt, anmeldt, siktet eller tiltalt først er avgjort ved rettskraftig dom. Det er god presseskikk å omtale en rettskraftig avgjørelse i saker som har vært omtalt tidligere Ta hensyn til hvordan omtale av ulykker og kriminalsaker kan virke på ofre og pårørende. Identifiser ikke omkomne eller savnede personer uten at de nærmeste pårørende er underrettet. Vis hensyn overfor mennesker i sorg eller ubalanse Vær varsom med bruk av navn og bilde og andre klare identifikasjonstegn på personer som omtales i forbindelse med klanderverdige eller straffbare forhold. Vis særlig varsomhet ved omtale av saker på tidlig stadium av etterforskning, i saker som gjelder unge lovovertredere, og der identifiserende omtale kan føre til urimelig belastning for tredjeperson. Identifisering må begrunnes i et berettiget informasjonsbehov. Det kan eksempelvis være berettiget å identifisere ved overhengende fare for overgrep mot forsvarsløse personer, ved alvorlige og gjentatte kriminelle handlinger, når omtaltes identitet eller samfunnsrolle har klar relevans til de forhold som omtales, eller der identifisering hindrer at uskyldige blir utsatt for uberettiget mistanke Når barn omtales, er det god presseskikk å ta hensyn til hvilke konsekvenser medieomtalen kan få for barnet. Dette gjelder også når foresatte har gitt sitt samtykke til eksponering. Barns identitet skal som hovedregel ikke røpes i familietvister, barnevernsaker eller rettssaker Vær varsom ved omtale av selvmord og selvmordsforsøk. Unngå omtale som ikke er nødvendig for å oppfylle allmenne informasjonsbehov. Unngå beskrivelse av metode eller andre forhold som kan bidra til å utløse flere selvmordshandlinger Vær varsom med bruk av bilder i annen sammenheng enn den opprinnelige Vern om det journalistiske fotografiets troverdighet. Bilder som brukes som dokumentasjon må ikke endres slik at de skaper et falskt inntrykk. Manipulerte bilder kan bare aksepteres som illustrasjon når det tydelig fremgår at det dreier seg om en montasje For bruk av bilder gjelder de samme aktsomhetskrav som for skriftlig og muntlig fremstilling Feilaktige opplysninger skal rettes og eventuelt beklages snarest mulig De som utsettes for sterke beskyldninger skal såvidt mulig ha adgang til samtidig imøtegåelse av faktiske opplysninger. Debatt, kritikk og nyhetsformidling må ikke hindres ved at parter ikke er villig til å uttale seg eller medvirke til debatt De som er blitt utsatt for angrep skal snarest mulig få adgang til tilsvar, med mindre angrep og kritikk inngår som ledd i en løpende meningsutveksling. Ha som krav at tilsvaret er av rimelig omfang, holder seg til saken og har en anstendig form. Tilsvar kan nektes dersom den berørte part, uten saklig grunn, har avvist tilbud om samtidig imøtegåelse i samme spørsmål. Tilsvar og debattinnlegg skal ikke utstyres med redaksjonell, polemisk replikk Vær varsom med å opprette pekere fra digitale utgaver til innhold som bryter med god presseskikk. Sørg for at pekere til andre medier eller publikasjoner er tydelig merket. Det er god presseskikk å informere brukere av interaktive tjenester om hvordan publikasjonen registrerer og eventuelt utnytter bruken av tjenestene Dersom redaksjonen velger ikke å forhåndsredigere digitale meningsutvekslinger, må dette bekjentgjøres på en tydelig måte for de som har adgang til disse. Redaksjonen har et selvstendig ansvar for så snart som mulig å fjerne innlegg som bryter med god presseskikk. Ord og bilder er mektige våpen, misbruk dem ikke! * Vedtatt av NORSK PRESSEFORBUND Første gang i 1936, senere revidert i 1956, 1966, 1975, 1987, 1989, 1990, 1994, 2001, 2005 og 2007 (gjeldende fra ). Bilag 7: Interviewrapport, fokusgruppe Først præsentation af gruppen samt deltagere: Navne, studier. (klap for at synkronisere) Fortæller, hvad det går ud på: Det er en fokusgruppe om radiomedie, særligt fokus på studenterradio, og RU Radio på RUC. Deltagere præsenterer sig selv: Rasmus: Nat-bas, TekSam, 5. Semester Rune: Sam-bas, virksomhedsstudier og filosofi, 7. semester Lasse: Sam-bas, TekSam, 5. semester Jimmi: Hum-bas, kommunikation og filosofi, 7. semester Gabriel: Hum-tek, 3. semester Thomas: Hum-bas, 3. semester

12 Først er der en præsentation af, hvad der skal ske: fem uddrag fra forskellige radioprogrammer. De skal på papiret foran sig skrive de negative/positive ting ved programmerne ned, der umiddelbart falder dem ind. Første program introduceres: Smag på P3, P3 program. (ca. 6 min) G: Lyttere inddrages, de ringer ind og sender sms er, hvilket vejer meget i programmet. Forholdet mellem lytter og program er vigtigt for programmet. Han synes, hun klarer det godt. Ifølge Gabriel har programmet en yngre målgruppe end eks. P4 har, hvor man ikke bruger lytterinddragelse lige så meget. Han kan meget godt lide konceptet med lytterinddragelse, men nogle gange fylder det for meget, hvis man gerne vil høre noget musik, men det er også meget sjovt at høre folks begejstring når de vinder. T: Programmet er lettilgængeligt at være med i (som lytter). Den fyr med guitaren, der deltager, er med fordi hans kammerat skrev ind der skal ikke meget til for at komme med i radioen-det er fedt og afskrækker ikke folk fra at være med. Hvis man gerne vil vinde en billet, skriver man bare ind. L: sjovt at man ikke skal svare på noget (for at være med). J: God ting, at de har fjernet det unødvendige (dvs. spørgsmål), hvis grunden til at være med, er at vinde en koncertbillet - sende bare sms og drop spørgsmål. Han tror ikke selv, han er i målgruppen. Han mener, der er meget tomgang, så hører man et og så andet, så man ved ikke helt, hvad men får ud af det. For at han kunne være en del målgruppen, så skulle det være lidt længere og handle om noget R: Bred musiksmag, meningen med programmet, man kan smage på musikken, hvilket han godt kan lide. Hører det ikke meget, det er lidt for let, lidt for let fordøjeligt. Programmet er godt, hvis man bare skal sidde og slappe af, men kontakten med lytterne bliver lidt en sludder for sladder, ingen substans, for at få tiden til at gå i programmet. R: Enig, man lærer ikke meget, det er meget hyggeligt, han ville nok have valgt en kanal med mere musik og ikke så meget snak, og i så fald mere konkret snak. Det skal handle om noget konkret. T: På den anden side er det nemt, at der ikke stilles krav til deltagende lyttere, de er kun lige med kortvarigt, der er kun en vært, der skal holde det hele kørende, der kommer ikke noget længere ud af, at der kommer så mange lyttere med. Han fortæller om anden teknik, hvor man (et-eller-andet), men uden at fortælle, hvad han mener om det. Målgruppe: Der her er sjovt, hvis man kører bil, så kan man høre noget forskelligt, få inputs, men ikke til at sidde og lytte til radio, der skulle det være enten noget musik eller nogle emner, der diskuteres. Ru + J: Laver noget andet, når de hører radio, så som at gøre rent Thomas: Hører kun radio, når han kører bil Lasse: Radio når han laver mad og gør rent. Stille og roligt i baggrunden. Programmet her passer fint, han skifter kun, hvis der ikke er nok musik. Ru: God jingle, man får lyst til at høre det men så går der ikke så lang tid, så gider man ikke høre det længere J: Kender godt programmet, men hører det ikke. Han bruger radio, når han er i Rengøringsmode, når han skal have noget hjernetomt, er det TV. Når han hører radio, er det for at lytte til musik, han ved han kan lide, ikke noget nyt. Eller når det er noget specielt: Ikke at det skal handle om noget, men Sorte Spejdere der havde et vist flow G: Lytter til P3 for at høre, hvad folk lytter til i øjeblikket, hvad er mainstream musik. Det er sjældent, han synes, alle sangene er fede, men ind imellem tjekker han bagefter op på noget nyt musik, musikkendskab kan udvides på den måde. Ru: Havde radio på telefonen med app til at finde kunstnere, fandt Turboweekend (dansk band) på det Elektriske Barometer (P3 program) på den måde, ha synes, det er fedt at opleve og få nyt musik på den måde Interviewer: Er genrens brede forstyrrende? Ru: Det er fint, når han bare skal høre et let program uden at tænke for meget, sjældent han hører radio, han ikke kender L: Synes det er musik til laveste fællesnævner i og med det er mainstream. Det vil sige, at ingen hader det, men heller ingen elsker det, man hører derfor ikke noget, der er så dårligt, at man skifter. (latter og irrelevant snak) Interviewer: Er det positivt (med mainstream musikken)? L: Det kommer an på, hvad man skal bruge radioen til, som baggrund eller for at høre noget, han ved ofte ikke, hvad han skal høre på radioen, så han kan godt høre det (programmet), men evt. hvis han kendte alternativer, ville han høre det. Brugte online radioplayer, hvor man kunne skifte mellem DR rock mv. Andet program introduceres: Beatpop, KU uniradio, musikprogram T: Modsatte grøft af smag på P3, fordi der er ikke user participation, ingen ringer ind, der var noget længere mellem numrene, fordi man fik en analyse smidt i hovedet. Kedelige værter. Programmet virkede først kedeligt, han ville spole forbi, mm han ramte sangen. Det går ikke stærkt nok! Der sker ikke nok, de bruger lang tid på at introducere sig selv, bruger lang tid på at snakke, lang tid på de enkelte ting, derfor anderledes end Smag. Ville ikke sætte det på mm han ledte efter det R: Har det modsat, det er spøjst, hvad er det? Lige ved at blive for langt om the Doors, men kun lige ved, kom videre til tiden, cool at de havde så stor viden, det sætter han pris på, at han lærer noget. G: Farligt at snakke så lang tid om et band, der ikke er aktuelt, mange kender det ikke, og interesserer man sig ikke for det, så risikerer man at miste lyttere, når man går så meget i dybden. Han ville ikke lytte til det, for gammelt og out-dated. Hører det, når han laver mad, kan godt lide korte indslag, der er sjove, men ikke noget dybt, så vil han hellere læse. Vil selv vælge, hvad han vil lære noget om J: Radio søger han indhold, personligt synes han det er det værste, når folk snakker længe om musik, han vil høre selve musikken, han kan ikke bruge det (snakken) til noget. Synes det er ligegyldig info, de kommer med, og de introducerer ikke bandet. Hvis formålet er, at de skal komme ud i musikalske kroge, skal han have facts og så videre ikke diskutere på lavt niveau, han vil ikke have personlige holdninger, mm det er en anmeldelse. Fint, der er substans, fint der er to, men er det et musikprogram, skal de ikke snakke om det kun (men også spille det)! Er det ikke en decideret anmeldelse, vil han ikke høre det (deres mening). en anmeldelse vil man gerne høre ens mening. Interviewer: Hvordan er balance mellem mening og info? Lasse: anderledes, hvis man havde hørt nummeret, stilen er ikke professionel uniradio, navnet giver ikke mening, Doors og rock fra Zambia. Thomas: Svært at vide, hvad det vil

13 L: Bytte rundt på navnene, P3 og beat. For langsomme, trukket i langdrag, det er ok med gamle bands at prøve at introducere, bruger de for lang tid, mister de lyttere. Selvom det er et godt band, bliver det for meget. G: Smag på P3, hun vidste hvad hun ville sige, hun have det klart, kom med det og så videre. Her læner de sig for meget tilbage. R: skal man diskutere band og ændret stil, så er det måske fedt at høre ændringen J: Okay, forskellige perioder, måske fedt at vide hvilken plade, man skal gå efter hvis man vil det muntre/dyster R: Komme med nogle eksempler Ru: Men hyggeligt, derfor vil jeg høre det T: Jeg savner, at de ved, hvad det er de vil, det ku lige så godt hedde Torben og Finn snakker musik. Men et var svært at spore pointen. Er det et musikprogram eller et indslag om the Doors handler det om dem, eller gør de bare det ved hvert program? Casper: Princippet om dybdegående musikprogram: L: Ja, hvis de ved, hvad de vil, eks, tema, men her virker det ikke planlagt J: Ok at gå i dybden, men så skal det også være ok, men de sagde ikke rigtigt noget, så skal vi ha et The Doors nr. mere, som et forfatterskab baseret på de første linjer i en bog og så videre. Musikprogrammer i dybden er intet problem, her er det som at gå i krogene og blive hængende Anna: Lytterinteraktion? T: Fint nok, kommer an på, hvad der er sat op til, på P3 kan men nemt ringe ind og være med og så ud. Kunne også fungere her, eks med tema, så kunne man ringe til en. Men det mangler ikke, vil man gerne høre nogen tale om det, er det fin, lytterdeltagelse er ikke nødvendigt. Ru: Dybdegående program med lytter deltagelse vil være et problem, det bliver forstyrrende, flere facts og mindre jeg synes R: Man skal også passe på, at hvis man laver et helt program om en ting, så mister man dem, der ikke interesserer sig, man behøver ikke spille 20 sange, måske bare 3 og så nye inputs. L: Beatpop har nok ikke så mange lyttere, så der er det ikke lige så let. Så det er måske mere venner af værterne Anna: Så til rengøring, smag eller beat? Alle: Smag! L: genre er mere beat, men mere konsekvent Ru: Nok vælge noget andet, men mellem disse så smag T: Ja, hvis der kun kommer noget hvert 7. minut R: Go blanding (Så hurtighed, blanding og relevant og planlagt information) L: Som om de bare lige fandt på det under nummeret, trak ud, fordi de ikke vidste,hvad de ville sige J: Hvad vil man, er det hurtigt som smag, eller skal man overveje, hvad man vil sige. T: Man vidste på smag godt, hvordan det foregik, stilen blev sat fra start. Vigtig ting, at programmet ved, hvad det laver J: Ja, lettere at afkode, er det noget, man vil høre. Smag var der hurtigt et formål. Det andet var lidt forvirrende. Afsluttende: L: Virkeligt underligt navn. (irrelevant snak) Tredje præsenteres: Halløj i betalingringen, 24/7, rent snakke. (lyttes og grines) T: Jeg synes, det var skægt, især det første. Som beat bruger de lang tid på et emne, men der er ok, starter et sted, og så kører det over i noget helt andet og plat, det holdt mig underholdt, kunne godt blive der. Mistede lidt fokus i anden del, men alligevel var det også et skægt emne, kan godt lide ideen om at køre til talkprogram.. hvor det er sjovt hele vejen igennem Casp: Hvad var sjovt? T: Måden værten kunne lyer seriøs på uden at være det, kunne køre det helt to the max, især når der et noget ligegyldigt. Det var ikke så vigtigt et emne, spiller rollen fuldt ud. Ru: Det sjove var, at det var så absurd, at han gjorde så meget ud af det. Den anden del var ikke så sjov, men man kunne godt se,hvad de ville: En godt humorkurve, skaldgrinder, falder lidt ned med stadig interessant. Det fungerer skide godt på det, de lige hørte. Hvad hed programmet? L: Han spiller en rolle, det funger rigtigt godt at han spiller den overfor en kvindelig vært, der spiller lidt blondt, klassisk sketch. G: lidt standup T: hvor var det, det startede? Var det om cirkus kunne fungere som teater,og så var det noget helt andet, der blev diskuteret. Anna: Rune, du vil høre det, hvornår og fra ende til anden? Ru: Podcast på vej til studie, midt på dagen eller andet tidspunkt, hvor han gerne ville grine. Ikke godt, hvis han skulle læse, der ville musik være bedre. Bare når han skulle ha en pause og grine lidt. Ikke mega godt til rengøring, der larmer man og kan overdøve og misse pointer. Der er smag bedre, der er det ligegyldigt om man misser noget, der er de ovre det på 20 sek. T: Men de kan godt lidt opfylde samme rolle, efter et par sek har man fanget et par pointer. RU: men det gør det bedre, jeg ville blive irriteret over at misse nogle pointer. L: Som at misse noget fra et standup T: Det er self rigtigt, men det vil ikke ødelægge det, at man missede noget. Men det er mere relevant end eks.smag Anna: Hvordan fungerer fravær af musik: L: Normalt hører jeg radio for musik, men det er ok, så længe det er underholdende T: Så længe de kan holde dampen oppe R: jeg hører ofres talk radio, på vej steder hen eller når han gør rent, eks Mads og monopolet, hvor der også er lidt musik Anna: Musik, hvad funger bedst til jeres radiobrug? T: Smag og halløj er dem, der passer bedst, jeg bruger radio som noget sideløbende, køre bil, gør rent, tog, og der fungerer de begge. Smag fungerer fordi den de er begge lette at komme ind i uden at høre det hele, man kan komme ind i det på længere bustur. Let at komme ind i smag, skifter emne og musik hurtigt. Halløj mangler heller ikke musik, man kommer let ind i det. Beat har anden stil, man skal vide, hvad man vil høre og kende programmet. Jeg planlægger aldrig, hvad jeg skal høre. R: Beat kører ikke hele tiden, så vil man høre det, så ved man det er der. Ingen vil lægge deres rengøring mv. efter de tidspunkter. L: Kommer an på, hvad jeg skal,har jeg bare ti min, vi jeg nok ikke sætte det på. J: Det ved jeg nu ikke,ved jeg, at jeg så er underholdt i ti min, så ku jeg gøre det, som de sorte spejdere, der tilpassede han lidt Ru: Rengør podcaster radio, den seneste er med musik. Jeg gider ikke arrangere mit skema, foretrækker at podcaste. Casper: Podcast: G: Jeg har app på telefon, kan høre radio fra hele verdenen. Casper: Kunne I hente det her? G: Havde jeg venner, der sagde at det her er hyle morsomt, ville jeg måske.

14 T: Jeg henter aldrig podcast, kender dem nærmest ikke. Anna : Musik ikke musik? Ru: Talk radio, ikke musik for min skyld, evt indimellem som mads og monopolet, snak i ti min og så et enkelt, eller så ingen J: Som på smag, hvor det kommer hele tiden, eller så skal det ikke være der, ikke som beat, der gik der for lang tid. Vil man høre musik, så var der for langt imellem, ville man ikke høre musik kommer det hele tiden. L: Det ene eller andet, bare det er interessant T: Vi sidder her og får dem bare smidt i hovedet, at vi ser 1 og 3 som de bedste er måske fordi, det er det lettest tilgængelige, hvor beat er noget, man skal indrette sig efter. Ikke let at få kylet i hovedet. Lidt trættende at høre, hvis ikke man er helt oplagt. Når man zapper, får man også en masse smidt i hovedet, så fanger det, bliver man. Ru: Derfor kan jeg også lidt podcasts, så ved man,hvad det er J: Det kommer også an på, hvor længe. Halløj i fem timer er for meget snak, men smag ville også blive for skiftende. T: Ikke noget af det, man kunne blive hængende længe. (irrelevant snak om program navne) L: Halløj giver alligevel mere mening end beat (navnene) (Pause) Præsentation af P1. Klubværelset, taleprogram. T: Sygt kedeligt. Det kan godt fungere, det er talkradio, det er tydeligt, de ved, hvad de vil, de har en plan,er ude at spørge nogle mennesker, der ved noget, om deres oplevelser. Men det er kedeligt! Jeg ville ikke lytte til det. Det er kedeligt: De bruger for meget krudt på noget, der ikke interesserer mig, hvis jeg vil have noget dybdegående, så ser jeg en dokumenter, men det er måske bare mig. Det her lyder ret uinteressant, ville gå forbi G: Tempoet er for langsomt, emnet uinteressant. Værten er for (paodi på trist person) prøver ikke selv at spice det lidt op, så synes man ikke selv, emnet er mega spændende, får man ikke meget serveret. Ru: Jeg er ikke enig, god fortællestemme, godt program som jeg nok vil hygge mig med at høre, man får mere end bare et øjebliksbillede. Jeg ville godt høre det. L: Står lidt for sig selv, introen var for kort, hun burde snakke mere overordnet om couchsurfing vs. hvordan folk rejste tidligere. Sjovt med autentisk historie, sjovt med personligt præg, lidt uprofessionelt at det ikke foregik i et studie, men inde i lejligheden, meget hyggeligt, men man ville hellere vide, om det er en generel tendens. Det bliver hurtigt lidt irrelevant, mere vox pop fra tilfældig person, der er engagerede, er det kun nogle få, der gør det, virker det ikke så relevant. Talk radio skal have en form for betydning for verdenen, er det kun få, der gø det --- flere der gør det. Ru: Men de nævner, at før, hvor man ikke havde mange penge, er det nu sådan, man gør det. Casper: Så som reportage? R: Meget godt lide at det er mere tv, at det ikke er så meget interview men mere samtale, meget godt lide, at det er hjemme hos dem J: Det er det, der redder det for mig: Først meget uinteressant og uengageret, men da hun snakker lidt med ham, sker der lidt mere. Emnet er ikke hans interesse, men da hun kommer i gang, kommer der nogle relevante ting på bordet. Men det er måske fordi, emnet ikke interesserer mig. Anna: Underholdning som afgørende faktor? J: Underholdende eller informerende om noget, der interesserer mig. Opbygningen er fin, men har et problem med værten. Opbygningen fungerer fint. Anders: Gennemgående at værten er god? J: Ja L: Det skal hænge sammen, hun lyder meget seriøs, mens de er mere pjattende, ikke at de tager det useriøst, men det går udover sammenhæng J: Sammenhæng er det vigtige, hun er lidt mere seriøs end hun behøvede, let emne, så hun formåede ikke at møde dem på den præmis emnet har. Interessant fænomen, men så ikke vildere, hun formår ikke rigtigt at ramme det. Ru: Jeg oplevede hende som jeg ved ikke noget om det her emne, og det fungerede fint til mediet, introducere til et emne, man ikke kender noget til J: Struktur med, at hun vil finde ud af noget, er fin, men det manglede at afspejles i hendes stemme, at hun havde lyst til det. Anna: Vært kan / behøver ikke vide en masse? Ru: Hendes oplevelse med at komme ud og være surfer bliver mere autentisk, når hun er mere indlevet i det, gør det lettere at leve sig ind i det for en selv J: Hun liver mere op, når hun kommer dertil og stiler nogle reelle spørgsmål T: Halløj og smag er der noget med værterne, der fanger og de virer engagerede, hvilket virker godt, hvis man spoler forbi. Beat og klub kræver mere,at lytteren ved,hvad det går ud på, hvilket kan være både godt og skidt. Men skipper man bare over, er det svært at blive fanget, når man først hører hende, er det lidt arrh, kommer først gang i det, når de kommer derud. Både beat og klub skal man som lytter være forberedt. Ru: Kender programmet, føler sig hjemme, ved hvad det er T: Hvis vi havde vidst, hvad det gik ud på, så var det noget andet. Anna: Ku man ha lagt op til det i introen? T: Jeg ved ikke, om det havde passet godt med mere energisk vært, det bliver måske mere useriøst med en mere energisk vært J: Når man kommer ind giver det måske forkert forventning med en meget energisk vært. L: Jeg troede bare, hun kun var intro, senere i programmet, troede der ville være en rapporter. Hvis hun kun var vært, og den anden rapporter var mere energisk Ru: Man skal også bare passe på, at det ikke bliver for energisk, det ville ødelægge autenciteten. J: Måske bare lidt mere energisk, bare som om hun var mere interesseret, man kunne godt lave et program om emnet for dem, der interesserede sig for det, men hun formåede ikke at formidle, at hun var interesseret Ru: Det, der er centralt for mig her, er ikke ment som sådan, men mere noget om nogen, der gør noget helt anderledes end mig J: lægger mere vægt på formidling, vil gerne vide noget, hvorfor skal jeg høre det her Ru: Det, der interesserer mig, er historien om ham, der er lidt spøjs, og værten har en behaglig stemme Capser: J, ku du høre programmet (fremover)? J: Ja, programmet i sig selv, men ikke med hende, det behøver ikke være over-energisk, har brug for, at den, der fortæller ham noget, interesserer sig for det. Emnet interesserer ikke ham, så derfor skal værten udvise interesse. Capser: Kontra halløj, der er mere flyvsk hvad fortrækker I? T: Betaligsringen, mere tilgængeligt, når jeg hører radio er det bare igennem, og det, der lige fanger, er let tilgængeligt. Det her er ikke underholdende. Det skulle være, hvis de sendte om et emne, der interesserer mig, men så skulle man vide det på forhånd, men det er ikke det, jeg bruger radio til det skulle være et tilfælde, at jeg fandt det, men hvad er chansen, og det kræver at komme sig over hendes stemme. Underholdning er ikke det vigtigste, men det har lettere ved at fange, info kræver forhåndsinteresse, og har man ikke det, skal det opbygges, underholdning appelerer med det

15 samme. Men var det et emne, han ku lide, ville han blive ved det. Lettere at blive ramt af noget, er er interessant. G: Radio skal være højt tempo, kan godt handle om couch, men det skal være struktureret, men så ellers fremad som i smag og halløj. Det første, man hører, ku godt speedes op, så man hurtigere kommer til det med ham, der har erfaring, og som fanger. Reportagen fungerer fint som hurtigt indslag, kunne godt bruges på kanal ala P3 bare det er hurtigt, highlighte pointer og så videre. Ru: Kommer an på humør, grine eller oplevelsesrejse R: ikke nødvendigt underholdende, bare man er underholdt (irrelevant larm og snak) Præsentation af Tekstur (stilhed) Ru: Den måde, hun spørger på, er meget uni agtigt ekspertinterview, meget kedeligt, oplever distance mellem interviewer og den interviewede. Det føles som om, hun har en spørge guide med forventede svar svares A gå til B, et netværk. Har udtænkt det på forhånd, som man gør med interviews af eksperter, ulig forhold, hun er eksperten underlegen. Casper: Så det er pga måden, det bliver gjort på. Ru: Ja, og fuckig sær jingle, den er ikke trit med resten af programmet R: Efterligning af P3 (snak om jingle, underen) T: Passer ikke, først hører man seriøst program om litteratur, og så kommer det der (hurtige lyde) L: Virker uprofessionelt, som om en universitetsradio ikke kan lave jingler stort plan, de lyder ikke helt sobre, dem der laver jingles. Derfor passer det måske ikke så godt. P3 kan lave mange jingles J: Himmelråbende! Anna: Hva betyder det for programmet? T: Først griner man og synes, det er sjovt, så kommer man ind i emnet, og så er det noget andet støder man på jinglen og tror det er sjov og spas, så daler det lidt G: Ødelægger helheden, det skal passe sammen, så virker det mere prof J: Når man først er kørt ud på et sidespor, så skal man arbejde sig ind igen. Men derudover synes han, det var godt, at hun var interesseret og imødekommende. Interesserede emnet, fangede det og var relevant hvad tilbyder I, hvad er historien? Fortæl mere! Passer bedre, man kunne forstå det, ikke ligegyldigt, vi snakker om det her emne, bum. Man hører straks om det væsentlige. Anna: I andre til værten? G: God energi, hun syntes, det var spændende, gør det meget lettere. Som forrige P1 og lever lidt op, hun havde engagement, man vågner når værten har noget energi RU: Mere energi, men jeg har måske lavet for mange samf interview, kan høre tidl kvindelig gruppemedlem svare på denne måde, taget ud af Steiner Kvale, det ødelægger det for mig, er fagskadet L: Er ikke god til at følge op, spørger ikke ind til eks. sms-digte, eller hvorfor det er blevet mindre. Stiller spørgsmål, men ikke god til at følge op på uventede svar. Værten er ens stedfortræder, jeg ville gerne ha stillet nogle spørgsmål, der ikke blev stillet, som irriterer mig lidt. Ru: Ville have været mere interesseret i gæster frem for arrangører, de sidder i osteklokke og har måske ikke på samme måde en finger med i hvad der sker, bliver elfenbensagtigt tårn (Anna: kommer senere hvad synes I om struktur?) L: Jeg kan godt lide det: Oppe fra, arrangør historie, tendenser. Kan så vurdere og høre fra brugeren mv. vil jeg høre mere, vil jeg gerne høre mere om oplevelser J: lad os først høre overordnet før vi går i fragmenterede oplevelser (Casper: Studieinterview vs. Klubværelse reportage?) Ru: reportagen er fedest for mig L: Det gør de mere personligt når emnet er couch, åbne sit hjem, der er han mere interesserede i de personlige oplevelser Ru: Skulle jeg høre på den her opbygning, skulle det virkelig interessere mig, eks hobby filosofi, med eksperten først, eller gad han ikke høre det, hvis ikke der var noget, der kunne trække en ud på en rejse. T: Det handler om et emne, så lytterne må interessere sig J: Måske begrænset hvor meget overordnet, man kan sige om couch, gad ikke høre vox pop om danskere og valg i USA T: Med sådan et emne er det fedt med det overordnede Casper: Hvad er der med emnet? T: Det er fordi, det er stablet på benene af en organisation, vigtigt at få på plads, hvad det er, couch er bare stort uadministreret netværk af folk, der vil det samme, der kan man ikke. Med arrangører kan man gøre det, der ved arrangørerne, hvad det er. Litteratur Festival arrangørerne ved noget andet end deltagerne J: Dem vil man også høre! Ru: Vil man bredere ud end dem, der interesserer sig, så er den form ikke optimal: Jeg interesserer mig ikke for det, derfor ville jeg ikke høre det, derfor skulle det over i anden stil, hvis uinteresserede skulle gøres interesserede T: Det appelerer meget til dem, der allerede er interessserede Anna: Værten, klarer engagement og interesser, passer til programmets stil? T: Minus jingle passer det, Jimmi sagde, at hun har passende interesse for sit emne uden at være overgearet og useriøs, kun jingle er ude af balance. Anna: Når du zapper, ville du så blive fanget? T: Nej, man skal interessere sig for det, jinglen prøver, men den gør det ikke, det er ikke noget, der interesserer mig, skulle det være nogen, der går ind og laver boganalyse men det ved jeg heller ikke om det ville interessere. Casper: Spørger, hvordan det fungerer som genre og type? T: Hvis det er det, man interesserer sig, så ja, interesseret vært der ved noget L: Godt med overordnet til start, idé med at sprede digte via sms for at gøre det mere folkeligt, samfundsrelevant og bredt at gøre noget elitært spredt ud, det er interessant. Derfor godt at starte overodnet T: Så dem, der ikke er interesserede, også kan følge med, snakke med nogen der er interesserede L: Det er mere interessant end hvad historien bag. Mm. den er møntet på deltagerne. Så giver det mere mening, når det er nogen, der er mega interesserede. En ting med værten: Min fordom om lyrik som noget for ældre mennesker, og hun lyder ung, store kanaler ville måske gå efter en person, der lyder som en, der har læst lyrik i mange år. Klubværelset havde været bedre stemmemæssigt (grin og larm) L: Hvis jeg kun hørte en stemme og ikke emne, havde jeg byttet rundt. Der er rent stemmemæssigt, der ikke er helt passende, bare en lille ting, men ikke noget, der ødelægger oplevelsen af det. (grin af jingle og løs snak) (Her stopper selve interviewet og der er noget løs snak om radio og orienteringen om nyheder på RUC) t: Uhyggeligt sjældent han hører radio, kører bil eller er træt af sin musik. Reagerer på ummidelbar appel G: Ensformigt arbejde, hvor han kan følge 5-6 timer, hvilket er lidt skægt. Man lærer værterne og kendetegn ved programmerne.

16 T: Hvor lange er de her programmer egentligt (han får svar) Uddybelse af deltageres reaktion på de forskellige lydklip Smag på P3 Mellem kl. 12 og 14 bliver der alle hverdage sendt Smag på P3. På DR s hjemmeside beskrives programmet således: Alle hverdage kl og søndag kl skiftes Signe Vadgaard og Nicholas Kawamura til at give en lækker bid af P3 s musikalske univers. ( set 29/11/2012) Programmet er et udpræget musikprogram, hvor der tales ganske kort, oftest under et minut, mellem hvert musiknummer. Musikgenren er bred, men holder sig oftest til tidens popmusik og andet musik der falder indenfor mainstreamgenren. Værten akkompagneres af elektronisk baggrundsmusik. Derudover afholdes der lytterkonkurrencer, læses op af lytternes meninger og tips til nyt musik fra sms er og facebook, samt programmet får besøg af gæster der har relevans for musikken. Vi valgte at fremlægge et lydklip på 5 minutter og 43 sekunder for fokusgruppen. Alt musik er klippet ud, med undtagelse af de første og sidste sekunder af hvert nummer. I klippet får man en smag af programmets forskellige indslag: Der præsenteres en sms-konkurrence hvor man kan vinde koncertbilletter, lyttertip fra programmets facebook-side bliver læst op, telefonsamtale med konkurrencevinderen og sidst begyndelsen af et interview med en musiker. Der er i denne sekvens seks musikpauser. Hos fokusgruppen var der enighed om at programmet var let tilgængeligt. Der var forskellig meninger om dette, men generelt udtrykte gruppen at programmet vil fungere godt som sekundær eller parallel aktivitet, konkretiseret ved at programmet ville kun høres mens man gjorde rent eller kørte bil. Programmet kræver ikke at man hører med fra start, men man kan komme ind og ud når man vil, ligesom det vil fungere glimrende som et lydtapet. To af fokusgruppens medlemmer nævnte, at de foretrak at have andet kørende i baggrunden når de gjorde rent, såsom at have noget hjernetomt tv i baggrunden. Lytterinddragelsen var der delte meninger om. På den ene side blev det nævnt, at det var sjovt at høre lytternes begejstring når de vandt og at det var godt at lytterinddragelsen var så let tilgængelig at man kunne komme igennem blot ved en enkelt sms. På den anden side mente nogen at der gik for meget tomgang i lytterinddragelsen og én nævnte at det blev for meget en sludder for en sladder uden substans. Angående det bredde musikvalg blev der nævnt af en, at han brugte programmer som dette til at holde sig opdateret på hvad der var moderne. En anden følger op med at han opdagede et nyt band som han blev ret vild med gennem et lignende P3-program (Det Elektriske Barometer) Ellers bliver der bemærket at det er musik til laveste fællesnævner ingen hader det og ingen elsker det, hvilket ifølge ham betød at det ikke var så dårligt at man skiftede kanal. På den måde fungerede musikgenren også fint som lydtapet. Desuden skal det også nævnes at alle i fokusgruppen kendte eller havde hørt programmet før BeatBop Fra kl til 00 tirsdag i hver anden lige uge sender Universitetsradioen programmet BeatBop. BeatBop er et forholdsvis snævert musikprogram, da det kun beskæftiger sig med musik af ældre dato og især gammel blues og psychrock fra midt-halvfjerdserne. ( set 29/11/2012) To værter præsenterer musik af den ældre slags for lytterne og snakker efterfølgende i et længere stykke tid om det spillede nummer. Der snakkes for det meste flere minutter inden et nyt nummer præsenteres. De to værter er i fokus og der er ikke lytterinddragelse gennem eksempelvis sms og facebook. Værterne præsenterer musikken og diskuterer efterfølgende numrene. Der er ikke som i Smag på P3 baggrundsmusik. Vi fremlagde et klip på 5 minutter og 15 sekunder for fokusgruppen. I dette klip er der to musikpauser Om BeatBop var der delte meninger. En nævner at han synes værterne var kedelige, samt at han ikke ville stoppe ved programmet hvis han spolede forbi det, medmindre at han lige ramte det under en af sangene. Flere mente at der er for meget snak og for lidt musik. En enkelt var uenig, da han syntes at den meget snak var positiv da han gerne hørte radio for at blive klogere og det virkede til at værterne var godt inde i deres stof. Her blev det bemærket fra andre sider, at værterne snakkede for indbyrdes og at der var for meget hyggesnak. Princippet i et dybdegående program var der enighed om var fint. Men ifølge gruppen var der i det fremlagte eksempel for mange personlige holdninger, som burde være erstattet af facts og objektive vurderinger. Desuden blev der sagt, at der var en mærkelig balance i musikvalgene. Eksempelvis blev der spillet et The Doors-nummer. Her kunne de ifølge en i fokusgruppen godt have fulgt med et par ekstra numre fra samme band for

17 at gå i dybden med det. Dog ville der også være en grænse for mange numre man som lytte ville høre af samme band. En pointe der blev kredset meget om i fokusgruppen, var at de ikke rigtigt fik indtryk af at programmet vidste hvad det ville og at det ikke virkede særligt planlagt. Det blev bl.a. konkretiseret ved at navnet BeatBop var misvisende. Her var der enighed om at Smag på P3 var at foretrække, da man som lytter lynhurtigt fik et indtryk af programmets formål, samt at det var helstøbt. For at sammenfatte, blev der fremhævet flere negative ting omkring programmet end positive: Værterne var kedelige og hyggesnakkede for meget, programmet gik for langsomt og det virkede usammenhængende og uforberedt. Princippet i et dybdegående program var dog fint. Størstedelen af fokusgruppen gav udtryk for at de ikke ville høre programmet og alle ville foretrække Smag på P Halløj i Betalingsringen Halløj i Betalingsringen er et satireprogram der sendes alle hverdage mellem og 18:00 på Radio24syv. Det er et rent taleprogram besat af to værter, den kendte komiker, Simon Jul og radioværten Karen Straarup. Programmet beskrives på radioens egen hjemmeside som: Vi bruger tid på: Hverdagens genstridige sarkasme, tendensen i overlegen hentehårssocialisering, samfundets utallige kolapsede samtalekøkkener, når kærestesorger har renter, forkastelig fødevareetik hos dem der skummer både fløde og spæk, politikere der opper sig og holder hvad de lover, buddhister der tror de er det, dem der har noget på hjertet og derfor mister alt andet, dem der vinder alt uden at fortjene det, folk der smiler fordi operationen gik galt, musikidolet der mistede alt da drømmen blev opfyldt, dem der blev alt det de hadede som barn, det der måske for nogle er ligegyldigt, dem der prøver og prøver og prøver. ( set 3/12/2012) Det er ud fra programbeskrivelsen svært at sætte en finger på hvad programmet præcis handler om. Men som man kan ane tager de to værter fat i alt fra aktuelle nyhedsemner eller personlige hverdagsoplevelser. De to værter snakker så i en uformel satirisk tone om disse emner. Desuden får de i nogle programmer besøg af gæster, ligesom værterne også kan finde på at begive sig ud i landet og reportere i en hel udsendelse. Vi spillede et klip på seks minutter og 14 sekunder for fokusgruppen. Klippet starter midt i en samtale om at gå i cirkus og hvorvidt det kan ses som en teaterform, hvorefter de i den sidste halvdel beskæftiger sig med at fastfoodkæden McDonalds i en undersøgelse er blevet kåret til årets arbejdsplads. Der var en ret tydelig reaktion fra fokusgruppen da klippet blev spillet, hvor hele gruppen højlydt grinte. Det var også dette fokusgruppen efterfølgende beskrev som positivt ved dette program: Klippet var sjovt. Der blev nævnt fra flere sider at værten Simon Jul gjorde det godt og at han spillede sin rolle godt gennem sine absurde vredesudfald over cirkus. En anden nævnte at det var stand up-agtigt. Derudover blev der bemærket at der er en god rollefordeling med den ene vært, Simon Jul, som den sjove person og den anden vært, Karen Straarup, som den mere udspørgende vært. Som med Smag på P3 var der enighed om at programmet var let tilgængeligt og at dette var en god ting. Flere sagde at de godt kunne finde på at høre dette program. Også selvom at det ikke indeholdte musik eller var særligt oplysende eller dybdegående. Man ville ifølge dele af fokusgruppen let kunne komme ind i programmet og det ville derfor fungere til deres radiobrug, altså som sekundær eller parallel aktivitet når man kørte bil eller gjorde rent. 5. programstykke: Tekstur, Universitetsradioen Vi afspillede 4,35 minutter af Universitetsradioens litteraturprogram, Tekstur, der udelukkende er et tale-program. Programmet omhandler generelt litteratur og sprog og sendes to gange per måned (kilde, universitetsradioen). Det valgte klip er introen til et program, der handler om litteraturfestivallen København Læser, der på daværende tidspunkt fandt sted. I den udvalgte del blev jingle, intro og første del af et ekspertinterview med festivallederen gennemgået. Der var i gruppen enighed om, at emnet litteratur ikke interesserede dem. Udover det gik den primære diskussion på programmets struktur, hvor der tages udgangspunkt i interviewet med lederen. Det blev især diskuteret, hvem denne form henvendte sig til: Om det var de litteraturinteresserede eller nærmere dem, der ikke umiddelbart havde nogen interesse. Flere påpegede, at det var en god løsning først at informere om det overordnede, når det omhandler et event, hvor der reelt står en organisation bag. De mente, at det var interessant først at høre bagmændene, for derefter at høre de personlige opleveler. De mente, at denne form især appellerer til de lyttere, der besad en forhåndsinteresse. Man starter med arrangørerne, nogle af de generelle tendenser, udviklingen i det og så når jeg så har hørt det, så kan jeg vurdere, er det noget, jeg gerne vil høre mere om,

18 fordi så kunne jeg måske gerne høre noget mere om dem, der rent faktisk bruger det, den måde kan jeg ja (Fokusgruppeinterview, 1:52:12, se bilag 2) det blev påpeget, at havde programmet som mål at Resten af diskussionen går i høj grad på, at programmets jingle ikke passede til den generelle tone i programmet, og at dette skabte forvirring. Der var til gengæld enighed om, at værten passede godt til programmet; hun havde en tilpas mængde energi og nysgerrig interesse for sin gæst i studiet Klubværelset Klubværelset er et program produceret af DR og sendes hver onsdag på P1. Programmet handler om tendenser og strømninger i og omkring ungdomskulturen (indsæt kilde, og henvender sig til unge. Hvert program varer en halv time. Det valgte klip varer 5 minutter og handler om fænomenet couchsurfing, som er en rejseform, der bliver populær blandt unge. Værten er en ung kvinde, der laver en reportage hjemme fra en couchsurfers lejlighed. Gruppens umiddelbare reaktion var irritation over værtens stemme. De mente, at hun lød uinteresseret, og som om hun var lige ved at falde i søvn. Kun en påpegede, at han syntes, hun havde en behagelig stemme. Der blev lagt vægt på, at hvis ikke emnet allerede lå indenfor ens interesseområde, så var det afgørende, at værten var tilpas entusiastisk og interesseret. Hvis man ikke til at starte med bare er helt vild med couchsurfing og bare gerne vil rigtigt gerne vil høre mere om det, så får man ikke så meget forærret [ ] og så går det for langsomt (fokusgruppeinterview, 1:18:31, se bilag 2). Dette citat sammenfatter meget godt den dominerende holdning til programmet: At tempoet var for lavt, hvilket gjorde det kedeligt, og at værtens tilgang til det blev tolket som manglede interesse i det, hun beskæftigede sig med. Det blev påpeget, at det kræver en vis forberedelse at lytte til et program som dette, da man skal kende stilen og siden lytte sig ind på emnet. Strukturen som sådan med en reporter, der opsøgte folk med personlige erfaringer, passede fint, men de mente, at det var tvivlsomt, at det ville fange, hvis man bare zappede over kanalerne. Derudover efterlyste de et emne, der havde relevans for flere mennesker, og som kunne undersøges bredere end blot et uorganiseret netværk. Kombinationen af emnet, værten og tempoet gjorde, at de fandt programmet kedeligt Tekstur Vi afspillede 4,35 minutter af Universitetsradioens litteraturprogram, Tekstur, der udelukkende er et tale-program. Programmet omhandler generelt litteratur og sprog og sendes to gange per måned (kilde, universitetsradioen). Det valgte klip er introen til et program, der handler om litteraturfestivallen København Læser, der på daværende tidspunkt fandt sted. I den udvalgte del blev jingle, intro og første del af et ekspertinterview med festivallederen gennemgået. Der var i gruppen enighed om, at emnet litteratur ikke interesserede dem. Udover det gik den primære diskussion på programmets struktur, hvor der tages udgangspunkt i interviewet med lederen. Det blev især diskuteret, hvem denne form henvendte sig til, om det var de litteraturinteresserede eller nærmere dem, der ikke umiddelbart havde nogen interesse. Flere påpegede, at det var en god form først at informere om det overordnede, når det omhandler et event, hvor der reelt står en organisation bag. De mente, at det var interessant først at høre bagmændene, for derefter at høre de personlige opleveler. De mente, at denne form især appellerer til de lyttere, der besad en forhåndsinteresse. Man starter med arrangørerne, nogle af de generelle tendenser, udviklingen i det og så når jeg så har hørt det, så kan jeg vurdere, er det noget, jeg gerne vil høre mere om, fordi så kunne jeg måske gerne høre noget mere om dem, der rent faktisk bruger det, den måde kan jeg ja (Fokusgruppeinterview, 1:52:12, se bilag 2) det blev påpeget, at havde programmet som mål at Resten af diskussionen går i høj grad på, at programmets jingle ikke passede til den generelle tone i programmet, og at dette skabte forvirring. Der var til gengæld enighed om, at værten passede godt til programmet; hun havde en tilpas mængde energi og nysgerrig interesse for sin gæst i studiet. Bilag 8, interview med RBC Mikkel = M Casper = C C: Og kan du sådan forklare hvad det frivillige arbejde hos RUC ers By Choice består i?

19 M: Altså RUC ers By Choice det ser jeg som en større organisationer så vi har rigtig mange forskellige niveauer. Der er for eksempel mig som er formand og jeg sidder med rigtig meget af det hvor jeg udover at være formand for den gruppe så sidder jeg også i studenterrådets bestyrelse. Derudover så kan man jo bare sidde som normalt koordinationsmedlem hvor man er med til at koordinere de forskellige arrangementer sammen med andre større grupper såsom fredagsbaren eller hvis der nu er nogen der har lyst til at holde fest ude på RUC for eksempel og så koordinerer vi vores økonomi så der nogen der kan få nogen penge og det er for eksempel vores arrangører. Der bliver nedsat arrangørgrupper for de forskellige arrangementer vi arbejder og det er nogle mennesker vi går ud og finder sådan når vi har brug for det C: Okay M: Det er så et helt nyt niveau af engagement. Det er også nogen af de kerneaktive der kommer og vil være med til at lave et arrangement. For eksempel holde en fest. C: Ja M: De bruger så det jeg kalder det nederste niveau af engagement. Det er dem vi kalder hands. Det er dem som vi bruger til hvad som helst. Om det er at rydde op eller pynte op eller hvis vi skal bruge en kok til et eller andet. Det er en hand. Det er sådan set et begreb for frivillige. Man kan også være bartender eller sådan noget. C: Okay, men er det Er det nogen i sådan fast har eller var det nogen i sådan fandt alt efter hvad i skal lave? M: Vi går ud og finder dem sådan når der er brug for dem. Vi har ikke en lang liste af det er de her mennesker der har lyst til at være bartendere. Det er bare for eksempel hvis der bliver holdt en fest. Så vil den der er baransvarlig, så går han ud og finder et hold bartendere. Vi har en det vi kalder handslisten, som er en liste af alle de folk som er interesseret i sådan noget arbejde og det er så dem vi kontakter hver gang. C: Okay M: Så får vi svar tilbage C: Ja Men alle koordinatorerne og så videre, det er Det er så nogle faste eller hvad? M: Ja, dem der sidder i RUC ers By Choice det er nogle der sidder der fast. C: Okay M: Arrangører og hands dem finder ad hoc. Altså dem finder vi når vi skal bruge dem. C: Ja.. Men hvor mange faste frivillige har i? M: Det er jo et rigtigt svært spørgsmål, fordi der er jo masser der går igen jo. Der er en gruppe der er sådan.. Der er sådan med i det aktive miljø. Der tror jeg der er omkring 200 i alt som er der fast hele året. Og det er jo forskellige mennesker fordi at der er nogen der går ud og nogle nye der kommer. Men jeg har sådan vurderet det til at der er cirka 200 mennesker som er aktive op til flere gange om året. C: Okay M: Og det er også inklusiv for eksempel rusvejledere og ikke nødvendigvis lige fra RUC ers By Choice men også folk der sidder i RU Radio, fredagsbaren. Fordi der er rigtig mange steder hvor de sådan overlapper jo. C: Ja, men hvad så med sådan noget som arrangørteamet og koordinationsteamet og så videre. Hvor mange Nu tænker jeg sådan på hvor store de Hvad skal man sige M: Altså hvor meget tid der bliver brugt? C: Nej, men altså hvor mange har i Hvor stort er Hvor mange faste koordinatorer har i for eksempel? M: I det vi kalder koordinationsgruppen eller det vi kalder det officielle RUC ers By Choice der sidder vi lige nu syv mennesker. Det er os der mødes hver måned og tager os af det helt overordnede arbejde såsom at sørge for vi får nogle gode aftaler med Royal eller vi har noget inventar. For eksempel alkoholdispenserer eller sådan noget. Så ting der gør arbejdet for de andre frivillige nemmere. C: Ja okay. Så er det vel også et svingende spørgsmål sådan om hvor meget tid de frivillige bruger fordi der er jo stor udskiftning eller hvad man skal sige? M: Altså vi har jo et princip om at man kan engagere sig ligeså meget som man selv har lyst til. Så det er helt individuelt hvor meget man bruger.. Der er ikke et minimum og der er heller ikke et maksimum. Der er nogen der måske bare kommer i en time til en eller anden ting. Og så gør de det. Men der også for eksempel mig. Jeg sidder og bruger nok en time om dagen på noget aktivt relateret arbejde. I gennemsnit, ikke? C: Ja, men det er jo så selvfølgelig Hvad så med hvis vi tager koordinationsgruppen eller de faste? Den der gruppe på syv medlemmer. M: Så er det Sådan som vi har defineret koordinationsgruppen i år så er det folk der kun sidder til møde hver måned og vi mødes cirka to timer om måneden og så får man nogle ekstra opgaver. Lektier kan man sige. Som man skal tage sige af. Det kommer an på om der lige er noget. Så hvis man siger at det normale koordinationsmedlem de bruger måske 5 timer om måneden

20 C: Okay, og det er så det der er forventeligt? M: Hvad siger du? C: Og det er det som der forventes? M: Det der egentligt forventes det er at man er engageret og man kommer til møderne. C: Okay M: Det er det eneste vi kan tillade os at forvente af folk. Og det skal også siges at RUC ers By Choice er jo kun en af de mange ting man kan være frivillig i. Nu ved jeg ikke om i tager udgangspunkt i lige os eller om i tager udgangspunkt hele det frivillige miljø, men oftest så har folk noget andet at tage sig til udover. Så når jeg siger fem timer så er det jo fem timer på RUC ers By Choice arbejde men så har de sikkert noget andet. C: Ja, men altså vi snakker med lidt forskellige af Hvad skal vi sige Af de frivillige organisationer ude på RUC. Blandt andet fredagsbaren. M: Ja okay C: Men, nu er der så det specielle ved RUC ers By Choice, at, hvad kan man sige At det er meget frivilligt på et eller andet plan med den store gruppe du snakkede om. Men hvor meget Altså gør i noget for det sociale for dem som er frivillige? M: Ja altså vi har jo Vi har en politik der hedder at alle belønnes men belønnes efter indsats, og der er ikke nogen monetære belønninger. Man kan ikke få et honorar. Man kan ikke få løn. Og det kommer jo selvfølgelig an på hvor meget man laver og hvad man helt præcist laver, men man får på en eller anden måde noget. Det kan være det er ølbilletter og det kan være det er en billet til en famøs sjatfest C: Ja M: I RUC ers By Choice der får vi for eksempel en gang om året, så får vi en fest sammen og så bliver vi også inviteret til nogen af de arrangementer som RUC ers By Choice selv afholder for det aktive miljø. For eksempel her i december der bliver der afholdt en julefrokost for aktive hvor for eksempel fredagsbaren er inviteret og RU Radio er inviteret. Gamers Guild og International Club og sådan noget. C: Okay M: Så sådan noget det er også noget RUC ers By Choice tager sig af. Vi hiver alle de faste aktive ind til sådan en belønning. C: Ja Men er det sådan at i føler det er nødvendigt for at fastholde og motivere de frivillige? M: Ja. Jeg tror ikke der nogen der har lyst til at stå i baren i fire timer uden at få et eller andet for det i hvert fald. Og det er vigtigt at man giver dem et eller andet. Men det er ikke fordi at Jeg gør i hvert fald ikke fordi at de skal betales. Jeg gør det fordi at man skal hylde dem. Det er i hvert fald det princip jeg går ud fra at man ligesom giver sig tid til at hylde dem der tager sig tid til og gøre det for alle de andre studerende som måske ikke har tid eller ikke har lyst C: Ja Jamen nu har vi så allerede snakket om hvad Altså gør i andet for at motivere dem end de her forskellige M: Ikke andet end at det er en god sag. Vi gør ikke noget aktivt. Vi har ikke nogen bestemt metode. Vi har et belønningssystem og det er sådan set det. Udover at det selvfølgelig er meget kompetencegivende og være festarrangør, fordi man får lov til at arbejde helt konkret med noget og man får bare lov til at måske være en barchef for en aften eller styre et musikshow eller et eller andet. Det er jo også et incitament, men det er ikke noget vi sådan bruger. Fordi det er ikke alle der kan gøre det som sådan. Men det er noget man får ud af det. C: Nu siger du at I ikke bruger nogen metoder. Så I har ikke kigget på nogen former for, hvad skal man sige, metoder gennem bøger eller på nettet eller noget mht. til at motivere? M: Nej. Nu studerer jeg selv virksomhedsstudier, så jeg ved godt at der er nogle helt konkrete metoder for at motivere sine medarbejdere for eksempel og jeg tror den største faktor det er at man gør noget godt for sit universitet, men det er ikke noget vi går ud og reklamerer med at man gør. Det er bare en naturlig del af det C: Okay. Nu kan jeg ikke lade vær med tænke på da jeg så de der retningslinjer Hvordan, altså Hvad der lå til grund for dem? Var det bare nogen I vedtog på et møde eller? M: Retningslinjerne har vi altid haft for at ligesom, det er ikke ligesom vedtægter, men det er for at definere hvad vi er og hvad vi står for. Vi er jo et underudvalg for studenterrådet og det betyder at vi går ind under deres vedtægter og deres sådan juridiske papirer, men vi er en gruppe der gerne selv vil definere os selv. For eksempel hvis der er en politisk sag på RUC så tager vi den faktisk op i vores egen gruppe og sådan lige: Nå, men vi er neutrale eller vi har den her indstilling til det. Men det er også for ligesom sikre at der er noget for de frivillige og der er et fast grundlag for gruppens eksistens, hvis man kan sige det på den måde. Og at der er nogle spilleregler. C: Men hvor hårde er de spilleregler så? M: Altså det er ikke fordi vi hiver lovbogen frem. Vi har aldrig nogensinde gjort det. Det er bare for sådan, hvis der er nogen der skulle være i tvivl og det har jeg aldrig nogensinde oplevet at der var, at der var nogen der ikke synes at der var nogen der skulle belønnes eller der var nogen der skulle et

21 eller andet. For eksempel hvis vi tager det eksempel at der bliver nedsat en arrangørgruppe og de skal holde, lad os sige, forårsfestivalen, og en af de her i arrangørgruppen Alle arrangørgrupper de er jo De får en belønning, men så hvis de andre siger: Jamen den her person har ikke lavet noget. Så er han jo som sådan ikke Så skal han jo ikke belønnes, for han har jo ikke lavet noget. Og så har vi for eksempel en regel der siger at man skal være engageret før man kan blive belønnet, selvom man står på en mailingliste der er ligesom er en invitation til en sjatfest for eksempel. C: Men hvad sagde du så at der sket hvis der kom en over og sagde en af de andre frivillige ikke lavede noget? M: Så er det jo Så kan vi jo så sige, jamen han skal ikke inviteres og så kan han jo spørge: Hvorfor ikke det? Jeg var jo med til at planlægge det. Jamen det kræver også at du laver noget og ikke bare er medlem af gruppen. Du skal også lavet noget i gruppen. Og så kan vi ligesom fratage hans belønning. C: Okay. Men det var ikke noget der sket så tit? M: Jeg har aldrig oplevet det er sket. Og så er det, hvis det er sket, så har vedkommende i hvert fald sagt: Jeg har sgu ikke tid alligevel, det er jeg ked af. Så er der jo ikke noget i det. Kun hvis de begynder at brokke sig jo og det har jeg aldrig nogensinde oplevet. C: Okay. Så der ligger også et eller andet i at de er frivillige. Der ligger på en eller anden måde et engagement i det i sig selv. M: Ja Bilag 10: Interview med Elisabeth Ringgard E: Elisabeth C: Casper C: Hvis du skulle sætte nogen ord på hvad det frivillige arbejde i fredagsbaren går ud på, hvad skulle det så være? E: Ja, jamen vi har lidt to forskellige funktioner. For det første er der en bestyrelse. En frivillig bestyrelse som består af syv studerende og det er formanden og næstformanden og en kasserer og så fire menige bestyrelsesmedlemmer. Vi har et møde per måned, hvor vi tager os af de spørgsmål som nu dukker op i løbet af måneden og ellers så er det sådan den daglige drift af baren vi står for. Så det er sådan de mere driftsrelaterede opgaver. Leverandøraftaler, hvis der er nogen der gerne vil lave arrangementer i samarbejde med os, de fester vi holder, det organiserer vi. Og sørger for alt sådan det mere adminstrative og økonomien i baren. C: Okay E: Og så har vi vores bartenderhold. Hvor det det frivillige arbejde det er de barvagter som de tager og de kan så også være med til bestyrelsesmøder hvis de har lyst til at engagere sig i det. Men de fleste af dem det er bartendervagter til fester og til de normale barer. Og også lige til bestyrelsen der har man en barchefvagt om ugen hvor man har ansvaret for at holde åbent og for at alt kører som det skal. C: Okay E: Så der er sådan lidt forskellige arbejdsopgaver C: Ja, hvor mange bartendere har i? E: Vi har lige pt 20 bartendere og så vi har vi en venteliste på omkring 20 hvor der har været mulighed for at få sådan en prøvevagt. Så vi har haft sådan lidt ekstra frivillige det her semester end vi plejer. C: Okay, så der er ikke nogen problemer med at få nok i hvert fald? E: Nej, det her er faktisk det første semester vi nogensinde har haft hvor så mange frivillige. Normalt plejer at være sådan rimelig udskiftning hvor der måske står en eller to på ventelisten. Men det her semester har der været enorm opbakning, så det er jo rigtig dejligt. C: Ja, hvor meget tid bruger de bartendere på det eller hvor meget kræver det at de bruger på det? E: For bartenderne kræver det ikke så meget. Vi har en regel om at for at man bliver stående på listen der skal man have minimum tre vagter på et semester og en vagt til en fest og det er sådan set det. En bartendervagt den varer fra klokken halv to på eftermiddagen og så tidligst til klokken otte om aftenen. Det er sådanne tre på et semester. Og så kan de Der er også mulighed for at engagere sig i mere hvis de har lyst til at planlægge events eller har lyst til at være med til bestyrelsesmøder så kan de det. Men det andet er sådan et minimum. C: Okay, men altså hvordan, hvad skal vi sige, organiserer I det med hensyn til at få nok bartendere til hver torsdags og fredagsbar? E: Ja, efter hver bestyrelsesmøde der har vi lavet en barchefvagtliste som vi sender ud på mail til vores bartendere så de kan se hvem der har ansvaret til de forskellige vagter for hver torsdag og fredag den kommende måned. Og så er det op til de frivillige selv at kontakte den pågældende barchef for at få vagter og det fungerer mere eller mindre godt kan man sige. C: Okay?

22 E: I starten af semestret er der rigtigt mange af bartenderne som gerne vil have mange vagter. Dels er semestret lige startet og dels er der en masse mennesker som kommer i baren. Så der er godt gang i den. Hvor sådan her i projektintensiven der kan der godt være lidt problemer med at få de frivillige til at altså at der ikke er nok frivillige der kontakter barcheferne og så må man skrive ud på facebook til vores gruppe eller på mail at nu mangler vi altså lige nogle bartendere til den pågældende vagt. Men sådan optimalt så er det bartendernes egen Hvad hedder det indsats, at få de bartendervagter de skal have. C: Ja, men gør i så noget ekstra når der så er mindre interesse for at stå i baren, for at få dem ud? Altså noget for at motivere dem eller belønne dem? Eller skriver i bare ud til dem? E: Vi skriver sådan set egentligt bare ud til dem om der er nogen der har mulighed for at tage vagter. Vi laver ikke noget ekstra belønning eller sådan. Det skal jo gerne være fordi at man har lyst til at komme af fri lyst eller hvad man nu siger. C: Ja. Er der stor udskiftning blandt de frivillige hos fredagsbaren? E: Der er altid et par stykker hvert semester sådan mellem to Mellem to og syv eller sådan som bliver skiftet ud, fordi de ikke har Enten er de kommet så langt i deres studie at de skal til at skrive speciale eller at de ikke har taget og ja så selv melder fra fordi de får for travlt. Eller fordi de ikke har taget tilstrækkeligt med vagter. Så ikke stor udskiftning, men der er lidt hvert semester. C: Okay, og så har altid nogen klar til lige, fra listen der, til at tage over? E: Ja, det plejer og gå helt af sig selv, at vi har nogen på venteliste som Og ellers i starten af semestret er der altid flere som skriver. C: Ja E: Så det plejer at gå af sig selv C: Hvor meget har de frivillige med hinanden at gøre? E: Det er lidt forskelligt. Vi har i sådan vores bartenderhold Der er mange som enten kender hinanden i forvejen fra rusvejledningen eller fra andre sådan sociale ting på RUC. Så mange er måske venner i forvejen. Men ellers Det kan også For nogen virker det også som et mødested, hvor man kan sådan skabe nye netværk. Det var det for mig da jeg startede eksempelvis. Der kendte jeg ikke så mange der var i baren To sekunder [Elisabeth bliver afbrudt] Så det er sådan lidt forskelligt hvor meget vi har med hinanden at gøre og vi lader det egentligt være meget op til dem selv. De sidste par semestre er det gået lidt sådan at der faktisk er mange af vores bartendere som selvom de ikke har vagter så kommer de og hænger ud i baren og er der sådan så det ikke bare er et arbejdssted men også er et sted hvor man kommer og er socialt når man ikke er på arbejde. Så det er ret fedt. C: Ja, så der er sådan et miljø omkring fredagsbaren? E: Det er der. Der er et miljø omkring det. Helt bestemt. C: Okay. Men gør I så noget fra bestyrelsens side, noget aktivt for dem der står i baren? Sociale aktiviteter eller noget? E: Ja, altså vi har sådan en tradition med at vi holder påskefrokost hvert år for vores bartendere og så Hvor vi, ja, får mad og noget at drikke og har en fest. Og så i år er vi begyndt at lege med tanken om at planlægge en weekendtur hvor vi vil af sted med de bartendere som har tid og lyst. Både for det sociale hyggeaspekt i det men også for at lave sådan lidt mere workshopinspireret. Sådan hvordan kan vi lave nogle nye sjove tiltag. Hvordan kan vi udvikle baren sådan så vi får dem lidt mere engagerede i selve driften af baren. Men det er så de arrangementer vi laver for dem. Ellers så er det meget at vi Bestyrelsen er jo ofte hvert fald et par stykker til torsdags og fredagsbarer så er det meget der at man ligesom møder bartenderne også på den anden side af baren så det ikke kun bliver en arbejdsplads. C: Men den workshop der skulle så være både sådan kompetencegivende og som en eller anden belønning eller hvad skal man sige? E: Ja, ja, det skulle både være for at komme af sted og få nogle nye sociale bånd sammen som en belønning-agtigt, men også for at bartenderne kunne blive mere inkluderet i arbejdet med baren, hvis de har gode ideer til indretning eller events og sådan altså for også netop at skabe et samarbejde omkring nogle andre ting end det de normalt inddrages i. C: Ja okay. Gør i noget for sådan at motivere dem? Og det kan også være helt praktiske ting med at de må tage noget i baren eller noget i den dur. E: Ja. Altså vi har en Sådan en Det som man får for at tage en barvagt der er at man får hvad der svarer til ølklip til 10 øl og det får man per vagt man har. Men det er sådan set det eneste man får. Men ellers det vi sådan prøver at gøre for at motivere de frivillige det er vi prøver at skabe nogen gode og hyggelige rammer omkring det at være på arbejde. Det vigtigste for os det er at man har det sjovt når man er på arbejde. Fordi det er et frivilligt arbejde. Det skal ikke være en sur pligt. Så også især til festerne gør barcheferne meget ud af at selvom der er travlt og selvom man har meget at se til så skal det stadig være Det skal være sjovt at være på arbejde og være bartender. Det er meget vigtigt for os. Sådan så de har lyst til at komme igen. Og så er vi også begyndt at prøve noget mere med at få dem lidt inkluderet i arbejdet bag fredagsbaren så man måske får et

23 større tilhørsforhold og en anden ansvarsfølelse hvis man er med til at planlægge forskellige events. Men det er så noget ret nyt vi er begyndt at lege med. C: Okay. Og hvad sagde du i sådan helt konkret gjorde for at skabe de der hyggelige rammer? E: Jamen det altså Det handler også meget om hvordan man er som barchef at man gør det hyggeligt at være på arbejde. Det skal ikke være en sur tjans at Altså det Man skal have lov til at have det sjovt mens man er på arbejde i stedet for bare at stå stable flasker eller et eller andet. Det handler meget om at man får lov at have det sjovt og får lov at gøre lidt det man gerne vil i baren. Selvfølgelig skal man stadig varetage de kunder der er og sådan, men altså man kan få lov Det er ikke sådan at man ikke holder pauser eller noget. Man kan komme ud og sige hej til sine venner hvis der lige er tid til det, så man ikke kun står bag ved baren og hænger. C: Okay. Så sådan forholdsvis løse rammer? E: Frie rammer. Lige præcis. C: Nu er der jo ikke så stor udskiftning, men gør I noget aktivt for sådan at holde på de bartendere I har? E: Ja, det ved jeg faktisk Det synes jeg egentligt ikke. Ikke andet end det samme som jeg sagde før at vi prøver jo at skabe nogen Altså skabe et rart arbejdsmiljø så folk har lyst til at komme igen og har lyst til at tage barvagter. Det nok det eneste vi gør. Ellers så for os der handler det meget om at det skal være sådan bartendernes egen lyst til at være en del af det. Egen motivation der holder dem i baren. C: Nu er det jo et uniprojekt, så vi er selvfølgelig også lidt interesseret i at hvis i bruger nogen konkrete metoder. Det kan være fra bøger eller fra internettet omkring arbejdet med frivillige? E: Altså det er ikke sådan noget vi sidder og diskuterer på bestyrelsesmøder sådan mere videnskabeligt hvordan vi gør. Det jeg sådan selv tænker og som jeg ved at den tidligere formand han også brugte meget, det er den idé om at det skal være motivationen der driver det frivillige arbejde og der er jo forskel på om det er frivilligt arbejde og om det er et lønnet arbejde. Det giver en anden motivation. Der er jo en grund til at man vælger at lave frivilligt arbejde som er anerledes end hvis man laver lønnet arbejde. Det handler jo så om hvordan man får den her motivation frem i folk og for mig at se der handler det meget om at man skaber rammerne for at hvis man gerne vil Har eller hvis man gerne Hvis man har andre ideer til at lave sjove events, så skal der være mulighed for det. Men det handler om at bartenderne skal have lov til at finde deres sådan egen motivation til hvorfor de egentlig er i fredagsbaren. Og jeg tror for mange der handler det også om det sociale netværk der er i det. Så det har været en af de ting jeg har gerne ville fokusere på at skabe nogle gode rammer hvor man får et godt socialt netværk. C: Fedt. Har I så stødt på problemer med der har været bartendere der ikke har kunnet finde motivationen eller noget lignende? E: De falder helt af sig selv fra dem som ikke rigtig kan Altså der er altid et par stykker hver semester som enten har fået nok eller som aldrig rigtigt kommer ind i det. Og det er jo ærgerligt, men det er egentlig noget vi går aktivt ind og gør så meget ved, hvis de ikke tager de vagter de skal for at få lov til at fortsætte. Vi lader det rigtigt meget være op til folk selv hvis de har lyst til at være en del af det. Muligheden for det. Men det skal jo heller ikke være noget pres at man skal være med. C: Men har det så altid været sådan at der har været en masse i kø og klar til at springe til? E: Nej det er første semester at der har været så mange nogensinde. Normalt plejer der at være en eller to max. Og så et par nye der ansøger hvert semester så det har sådan plejet at løbe rundt helt af sig selv. C: Okay, så det plejer at løbe rundt? Det er ikke sådan at I har stået og manglet. E: Næh, ikke så længe jeg har været en del af det i hvert fald. Det har jeg i to år nu Snart Ja to år til januar har jeg været en del af det. C: Okay. Så er der lige en sidste ting. Det var med hensyn til om I havde nogen sådan nogen retningslinjer eller I laver en kontrakt ligesom for eksempel rusvejlederne gør? E: Næh, det har vi ikke. Altså vi sådan Når man har den første vagt på arbejdet så bliver man lige introduceret til hvordan det er og hvad der er god stil og hvad der er dårlig stil. Men det er ikke sådan mere formelt, andet end at man skal selvfølgelig kunne betjene dem som står på den anden side af baren. Man skal ikke være for fuld og altås når man har en vagt så er man der fordi ellers er der en barchef som står uden bartendere. Sådan altså basale ting sådan så baren kan køre rundt. Det er sådan det. C: Og det er bare noget de sådan får at vide E: Ja C: Når de starter? E: Ja, det er det. C: Okay E: Fordi ellers så lige pludselig så står man med problemet at hvis folk ikke møder op eller Altså det er jo Selvfølgelig er det sket at der er nogen som glemmer en vagt eller at der nogen der

24 kommer til at drikke et par øl for meget og så går det jo alt sammen. Men det er sådan en Det er sådan de regler vi har eller hvad man siger. Når der bliver introduceret til det. C: Okay, fedt Bilag 10, Aarhus Studenterradios velkomstmappe Velkommen til! Velkommen om bord på Danmarks førende studenterradio! Radiostationen gik i luften første gang 1. Februar 1996 og har siden sendt nærværende, legesyg og udfordrende radio til studerende og ikke-studerende mennesker i Århus og resten af landet. Fra første dag har målet været at udfordre radiokonventionerne, hvilket i høj grad er stationens eksistensgrundlag i en mediejungle, hvor det ikke skorter på underholdningstilbud. Sendefladen byder på mange forskellige programmer og musik, og der er plads til, at man kan prøve sig selv og sine ideer af. Udvikling og mod er nøgleord, der står i centrum og studenterradioen kan være første skridt på vej mod en glorværdig karriere i medieverdenen. Samtidig er radioen også et fællesskab, hvor du møder mennesker, der alle brænder for netop radiomediet. Sammen driver vi radioen frem mod nye mål og gennem det frivillige engagement i radioens udvalg og poster, får du et indblik i, hvad der skal til, for at drive en radiostation, der udelukkende løber rundt fordi netop du gider være med til at løfte i flok. Studenterradioen står også bag sprudlende og energisk eventradio, hvor specielt de århusianske musikfestivaler og kapsejladsen i uniparken har været rammen. Her kan man teste sine evner som reporter, underholder, improvisator og tekniker, når det virkelig gælder. Det er et møde med virkeligheden, der sætter sine spor. Læs velkomstmappen grundigt igennem, men smid den så over i hjørnet, sæt dig ved mikrofonen og skru op for lyden. De lytter til Aarhus Studenterradio. Dit navn er Velkommen til! Ledelsen, Aarhus Studenterradio 2012 Forventninger og regler: - Oprydningsregler Der er få, men vigtige regler på radiostationen. - Det er forbudt at ryge i studiet - Bruger man køkkenet, rydder man op efter sig - Når man forlader studiet og loungelokalet, tager man skrald, ølflasker mm. med sig - Ser loungelokalet eller studiet forfærdeligt ud, når man kommer ind, kontakter man programmet før én samt en stationsleder Det er vigtigt, at vi værner om studiet, så det bliver et inspirerende sted, hvor vi kan producere fed radio. Det kan man ikke, hvis det roder. Møder og deltagelse: Radioen kan ikke fungere, hvis radioens medlemmer ikke involverer sig. Derfor er det essentielt, at medlemmerne dukker op til de møder, der naturligt følger med, når man er en del af radioen. - Det forventes, at man deltager aktivt i de udvalg, man er en del af og dukker op, når der afholdes møder. - Når der afholdes større møder på radioen, såsom generalforsamling eller redaktionsmøder, så skal alle medlemmer deltage. Særligt til generalforsamlingen er deltagelse obligatorisk. Dit eget program: Når du først er blevet medlem af radioen, så forventes der, at du producerer den mængde radio, som du har aftalt med chefredaktøren. Kan du af uransagelige grunde ikke sende, så er det dit eget ansvar at have optaget et backup-program, der kan sættes på i stedet eller få andre af radioens medlemmer til at tage din sendetid. Det er ikke en mulighed at udeblive. Organisation: Aarhus Studenterradio er en organisation baseret på frivillig arbejdskraft. Radioens medlemmer er studerende eller tidligere studerende, der udover at have deres eget radioprogram også deltager aktivt i enten bestyrelsesarbejde, udvalgsarbejde eller bidrager til at radioen kører uden problemer. Radioens visioner fastsættes af bestyrelsen, og den daglige gang styres af stationslederne, chefredaktøren og teknikchefen. Herudover er der nedsat seks udvalg der står for bl.a. pr-, event- og webarbejde. Aarhus Studenterradios organisation ser ud som følger: Bestyrelsen: Øverst i organisationen på Aarhus Studenterradio sidder bestyrelsen. Bestyrelsen består af en formand, næstformand og to bestyrelsesmedlemmer. I kulissen står der to suppleanter klar til at tage over. Hvis man ønsker at blive en del af bestyrelsen kan man til den årlige generalforsamling stille op som kandidat til en af de fire pladser, eller som suppleant. Bestyrelsen: Sætter mål for radioen. Udarbejder profil for radioen. Ajourfører vedtægterne. Holder øje med at der bliver arbejdet mod mål, og at målene disse bliver nået. Evt. ved at indkræve månedlig indrapportering. Hjælper og aflaster radioens ansvarsposter.

25 Bestyrelsen afholder møde mindst en gang per semester med fuldt mandtal. Ellers afholdes mindre formelle bestyrelsesmøder løbende. Stationslederne: Står for den daglige ledelse af radioens gang, organiserer udvalg og sikrer at det daglige arbejde går i overensstemmelse med de retningslinjer, som generalforsamlingen og bestyrelsen udsætter. Stationslederne: Arrangerer jævnlige møder for alle radioens medlemmer. Sørger for at studiet fungerer til dagligt sammen med chefredaktør og teknikchef. Sørger for sammen med teknikchefen at FM-signalet og net-radioen fungerer. Indgår i et tæt samarbejde med kassereren. Repræsenterer radioen i DDS-samarbejdet (De Danske Studenterradioer). Står for rapportering til Koda og Gramex (3-4 gange om året via mail). Står for kontakten til sendesamvirket, som vi deler FM-signal med og i øvrigt samarbejder med. Samarbejder med diverse udvalg. Chefredaktøren: Er ansvarlig for radioens redaktionelle linje og bestemmer således radioens indhold. Vedkommende står for at nye programmer på radioen introduceres og sørger for at radioens profil bliver ført ud i livet. Chefredaktøren: Udvikler radioens profil sammen med bestyrelsen Leder feedbackgrupper. o Grupper med radioens medlemmer, hvor der bliver givet og taget feedback. Sørger for at radioens medarbejdere hele tiden forbedrer sig. Sørger for at sendefladen hænger sammen og at vi overholder vores sendeforpligtigelser. Oplærer nye medlemmer. Sørger for at studiet fungerer til dagligt i samarbejde med stationslederne Videreformidler interessante tilbud om interviews med kunstnere til radioens medlemmer. Kasseren: Har det økonomiske overblik på radioen, og indgår i samarbejde med stationslederne og bestyrelsen. Kasseren: Er ansvarlig for at økonomien hænger sammen. Sørger for radioens bogholderi; altså at regninger bliver betalt og indekseret. Laver årsregnskab sammen med stationslederne. Fordel: Medlemmet på denne post betaler ikke kontingent. Teknikchef: I samarbejde med stationslederne er teknikchefen bl.a. ansvarlig for at radioens fm-signal og netstream kører uden problemer. Teknikchefen har yderligere ansvar for: At radioens udstyr virker. Indkøb af nyt og spændende sendeudstyr. Ideer til ny teknik eller udvikling af ny teknik. Videreformidling af tekniske updates til radioens medlemmer. Pr-udvalget: Er ansvarlig for at Århus Studenterradio bliver kendt i vores målgruppe. Finder relevante steder Århus Studenterradio kan profilere sig. Organiserer PR-arbejdet blandt studenterradioens medlemmer. Samarbejder med chefredaktøren vedr. arrangementer vi bør dække. Skriver pressemeddelelser. Spillestedsansvarlig(e): Står for kontakten mellem Århus Studenterradio og byens kulturinstitutioner. Søger akkrediteringer hos spillestederne i Århus og udenfor. Fundraiserudvalg Søger tilskud og lignende til radioen gennem f.eks. universitet, institutioner etc. Søger sponsorater til radioen. Løbende aftaler med Koda og Gramex om musikaftaler. Eventudvalg Finder sammen med chefredaktør events, der skal dækkes, a la Kapsejlads, Danmarks største fredag, musikfestivaler og meget mere. Indgår samarbejde med Studenterhus Århus om evt. Studenterradioen præsenterer-koncerter.

26 Samarbejder med Mediehus Århus om Skanderborg Festivalradio og lignende. Samarbejder med pr-udvalget om arrangementer, der kræver det. F.eks. fest på Studenterhuset og lign. Webudvalg Er ansvarlig for at hjemmesiden og intranet opdateres og fungerer. Assisterer resten af radioens medlemmer i brugen af hjemmesiden, blog, upload af podcast etc. Nye ting på hjemmesiden. Festudvalg Arrangerer sociale arrangementer for radioens medlemmer, herunder fester, workshops, pubcrawls etc. Praktisk information Århus Studenterradio har lokaler hos Ingeniørhøjskolen på o Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C. Hvert år skal der indbetales et kontingent på 200 kr. for op til to værter pr. program til konto: For at få et adgangskort til radioen skal man lægge et depositum på 150 kr. Der udleveres kun et kort pr. program. Kortet får man enten af chefredaktøren ved introduktion på radioen eller efterfølgende ved aftale med stationslederen. Introduktion til teknikken 1. Vejledning til studiet (mere info følger) Selve teknikken o Skru ned for musik o Op for pc2 2. Vejledning til Aarhus Studenterradios intranet (mere info følger) Indsæt links til vejledning af recorder og booking af studiet. 3. Vejledning til sendekuffert For at kunne sende live fra et fjernt sted skal der være nogle organisatoriske ting på plads. Derfor denne guide. Teknisk afdeling Når kufferten skal benyttes er der tre led i sendenettet der skal være på plads. - Streaming-computeren i studiet skal vide hvornår den skal slå over på kuffert-streamen. - Kufferten skal være sluttet til strøm og have en forbindelse til internettet. - Kufferten skal være bemandet af en teknikker som er blevet introduceret til hvordan man bruger den. Alle tre felter er lige vigtige og produktionen kan ikke lade sig gøre uden, at alle tre ting er opfyldt. 1. Streaming-computeren kan sættes op over internettet og skal gøres i god tid af en hvilken som helst af radioens hovedteknikkere eller musikredaktører (musikudvalget). Da det primært er musikredaktionen, som har bestemmelse over hvad der skal køre på streamen, vil det være naturligt at kontakte dem i forbindelse med at et live show bliver planlagt. 2. Dette punkt kræver lidt planlægning. Afhængigt af om man vil sende fra en indendørs eller udendørs lokation, så er det ofte sværest at skaffe hhv. strøm eller internet. I kufferten er der et trådløst bredbåndsmodem, som kan levere en relativt stabil internet forbindelse i det meste af Århus og virker bedst udenfor. Her er udfordringen at skaffe strøm. Ved arrangementer i en bar på universitetet vil det være en fordel at låne internetforbindelse af stedet. Her er det dog yderst vigtigt at teste forbindelsen i god tid (flere dage før) for at tjekke om vi kan sende igennem forbindelsen, eller om vi skal have fat i it-afdelingen og få åbnet op for nogle porte eller noget i den stil. Testen er ret simpel, da den består i at tage sendecomputeren under armen og tage forbi spillestedet, tilslutte den netværket, og tryk på sendeknappen. Udfordringen bliver at identificere, hvorfor det ikke virker. 3. Dette punkt er hvad denne guide primært omhandler og bliver dækket i næste afsnit. Brug af kufferten Kufferten består af følgende dele. - Mikrofonmikser (til justering og miksning af alle værternes mikrofoner til et samlet talesignal) - Outputmikser, (der mikser taleproduktet sammen med musik-input fra en computer) - Lydkort (som sammen med sendecomputeren transmitterer signalet til serveren)

27 - Trådløse mikrofonmodtagere (til de trådløse værter, der bevæger sig rundt i marken) - Hovedtelefonssender til trådløs (sender hovedtelefonsmiks ud til de trådløse værter) - Hovedtelefons mikser (distribuerer hovedtelefonsmikset ud til både de trådede og trådløse værter. Når der er udslag på outputmikseren skal lyden også komme ind i computeren. - Sluk computeren ned og tilslut firewire lydkortet. Opsætning Ved opsætningen af studiet i marken er det vigtigt, at man følger en procedure, så man sikrer at alle ting virker og er klar. 1. Åben kufferten og tag alle mikrofonerne ud, så der ikke ligger ledninger over det hele. 2. Tilslut de 2 trådede mikrofoner til kufferten og et sæt hovedtelefoner til hovedtelefons mikseren. 3. Sæt udstyret til strøm og check, at der er strøm på mikrofonmikseren, outputmikseren, de trådløse mikrofonmodtagere og hovedtelefonssenderen foruden hovedtelefonmikseren som desværre ikke har nogen indikator. Mikrofonmikser: - Skru op for en trådet mikrofon og tjek at der er udslag på peak-meteret. - Sørg for at gain i toppen er skruet op - Check at knapperne står rigtig i monitor-afdelingen Outputmikser: Når der kommer lyd ud af mikrofon mikseren skal det gerne komme ud af outputmikseren når der skrues op for dette input. - Skru op for mikrofonmiks på output2mikseren - Tjek ledningen fra Mikrofonmikserens Master output til output mikserens indgang. - Juster både master og headphone volume til at stå på samme niveau. Når der kommer snak igennem fra mikrofonmikseren er det en god ide at tjekke musikinputet og sørge for, at den ligeledes giver fint udslag på outputmikseren. Vær opmærksom på niveauet lyden når op på fra hhv. mikrofon og musik input et, da du ikke kan stole på lydniveauet i hovedtelefonerne. Niveauerne skal nå op på 3 lamper lige før gul/rød. Computerlyd: - Start den op og åben streamingprogrammet. - Tjek at der er lyd i lydkortet ved at sætte hovedtelefonerne direkte til - Tjek forbindelsen fra hovedtelefon output på output mikseren hen til lydkortet (input) - Åben lydkortsadministration programmet og se om den registrerer lyden - Rediger indstillingerne i streamingprogrammet så den bruger den ønskede lydkort, evt i systeminsindstillinger(lyd) Hovedtelefoner: Lyden ud til hovedtelefonmikseren er et specielt miks mellem outputmikserens miks og mikrofonmikserens miks og det bliver styret af mikrofonmikseren i kontrolområdet, hvor headphone mikset kan justeres. Når du afspiller musik i outputmikseren skal du gerne kunne høre det i hovedtelefonerne og kan herved justere lydniveauet af musikken ved hjælp af en drejeknap i mikrofonmikserens kontrolområde. - Skru op for hovedtelefonmiksknappen - Check at knappen, der vælger mellem send to master og send to headphones er sat til headphones. - Check at der går en ledning (phono) fra outputmikseren tilbage til mikrofonmikserens CD in ports Almindelig(trådet) mikrofon De trådede mikrofoner er ret uproblematiske da de praktisk talt bare skal sættes til, og så virker de. Du skal dog være opmærksom på at mange af mikrofonerne forventer at få strøm fra enten et internet batteri (sma kan være fladt) eller fra Phantom power fra mikseren. Du skal derfor tjekke

28 følgende, hvis der ikke kommer lyd igennem fra en mikrofon. - Tjek at der skruet op for både Gain og Volume på mikserkanelen - Undersøg om der er en on/off knap på mikrofonerne og sæt den til on - Aktiver Phantom power knappen i mikrofonmikserens kontrol afdeling (den lyser når den er on) - Tjek ledningerne og eventuelt test med en anden mikrofon i samme kanal. Trådløs mikrofon: De trådløse mikrofoner skulle gerne være synkroniseret fra starten af og ligeså snart de tændes giver det udslag på modtageren. Hvis ikke skal du tjekke følgende: - Er der udslag på mikrofonens eget display (ellers er den muted) - Står der det samme tal (MHz) på mikrofonens display og på modtagerens display(frekvens synkronisering)? Ellers skal du rode hen i menuen på enten mikrofonen eller på modtageren og justere denne. Når der er udslag på selve modtageren og der stadig ikke kommer lyd igennem til mikseren behandles den som en almindelig mikrofon. Hovedtelefoner: De trådede hovedtelefoner tilsluttes i et af de 4 porte i mikrofonmikseren og volumen kan herefter justeres individuelt for hver sæt hovedtelefoner. For de trådløse hovedtelefoner deles alle modtagere om en sender og det er derfor vigtigt at lydniveauet kun justeres på mikrofonmikseren indtil lamperne på fronten af senderen kun næsten rammer rødt. Yderligere niveau ændringer sker lokalt på mikrofonmodtageren hvor værten selv kan skrue op og ned. Kommer der ikke lyd igennem til de trådløse værter skal du tjekke følgende. - Hvis det giver udslag på peak-meteret på fronten af hovedtelefonsenderen, - Tjek at værten har skruet helt op for hovedtelefonerne - Tjek at modtageren lyser i RF dioden (rød) - Sluk og tænd for modtageren for at afsløre hvilken kanal (CH#) den står på og verificer dette med den kanal, der er indstillet på senderen - Hvis der ikke er udslag på peak-meteren skal du tjekke ledningsforbindelsen fra mikrofonmikseren. - Hvis der ikke er lyd i de trådede hovedtelefoner skal du tjekke: - Forbindelsen fra hovedtelefon outputtet på mikrofonmikseren og input på hovedtelefonmikseren. - Tjek strømmen. Tips til at lave radio Dette afsnit kan man med fordel gennemlæse, hvad enten du er nybegynder eller har erfaring med radiomediet. Man kan altid blive en bedre radiotilrettelægger og vært. Forberedelse: Det kan være en fordel at planlægge sine programmer et godt stykke ud i fremtiden. Overvej fra start af, hvad programmet skal handle om, hvornår skal det være og hvem der skal være med, kan være overvejelserne. Planlægger man forud sikrer man sig, at man kan få fat på de rette kilder, ligesom planlægningen generelt bliver nemmere og dermed sjovere. Når du har fundet ud af, hvad programmet skal handle om, skal du finde ud af, hvordan programmet skal afvikles. Skal det være med livegæster eller før-optaget interview, der klippes sammen? Mulighederne er mange. Ofte kan det være en god idé at variere sit program, så det ikke går hen og bliver for statisk. Kilder: Skal du have gæster på besøg i studiet, er det en god idé på forhånd at forklare dem, hvad deres rolle er. Få ham/hende til at ankomme i god tid, så der ingen stress er. Det kan ødelægge stemningen og overblikket inden programmet skal starte og forvirre og hæmme kilden. Det er i forvejen ofte en stor ting at komme i radioen. Tag dig derfor god tid til at sætte kilden ind i, hvordan det skal forløbe. Om du vil vise dine spørgsmål til kilden på forhånd er op til dig. Det kan både være en fordel og ulempe. En fordel, da det kan få kilden til at slappe lidt af og forberede sig på spørgsmålene. Dog er det ulempe, da kilden kan ønske, at man fjerner enkelte spørgsmål, der kan være vigtige, ligesom umiddelbarheden kan forsvinde, hvis kilden ved, præcis hvad der skal foregå hele tiden. Det bliver hurtigt blive kedeligt at høre på. Optager du interview og hele programmet på forhånd (dvs. altså ikke live i studiet), så er det en god idé at låne en audiorecorder af radioen. Sæt dig ind i den, så du har styr på teknikken. Spørg evt. en mere rutineret på radioen om teknikken, hvis du er i tvivl. Den endelige klipning kan foregå i mange forskellige programmer på din egen computer; Audacity, Reaper, Hindenburg mfl.

29 Afvikling: Radioen er som sagt det blinde medie og det stiller en række krav til den gode radiovært. For det første skal man være sin rolle som vært bevidst. Det vil sige, at man skal huske, at man laver radio til folk ikke for sig selv. På den anden side af radiostudiet sidder der lyttere, der hurtigt og nemt kan skifte frekvens. Og det er en hård opgave at få dem til at blive hængende. Husk derfor på din lytter. Tænk over, hvordan du for dem til at blive på dit program. Er indholdet godt, så er man jo godt på vej. Men der er alligevel en række remedier, der kan være gode at kende. Forklar ved programmets begyndelse, hvad programmet hedder og hvordan programoversigten ser ud. Send gerne lidt cliffhangere afsted. Og gør det gerne flere gange i løbet af programmet. Lav gerne et par breakers i løbet af programmet, hvor I forklarer nye lyttere, hvad de lytter til og hvad der er sket indtil videre. Noget i retningen af: Du lytter til Fis i en hornlygte på Aarhus Studenterradio. I aften handler programmet om xxx og vi har Valdemar Atterdahl i studiet Vi har indtil videre snakket om.. osv. Vær beskrivende, hvad enten du er i studiet eller laver reportage. Lytteren er stokblind og er afhængig af dig og dine beskrivelser. Kig dig omkring og beskriv, hvad du ser og oplever. Rollefordelingen kan være essentiel for en god afvikling af et program. Er man to på et program, kan man med fordel arrangere det sådan, at den vært, der ikke står for teknikken, tager teten og styrer programmet. Det betyder ikke, at værten ved teknikken ikke kan gøre det, men det giver en hvis ro, hvis man ved, hvem der gør hvad. Oplæg og nedlæg til musik kan lyde mere eller mindre professionelt. Formindsk brugen af Vi tager et stykke musik og øv i stedet en glidende overgang med et minimum af oplæg. Ellers er en normal præsentation af et band og nummeret altid en mulighed. Ved nedlægget bør man bestræbe sig på at undgå Og så er vi tilbage igen. Lytteren har været med hele tiden, så det er unødvendigt at sige det. Så hellere Det var med., du lytter til Aarhus Studenterradio på Ved nedlægget kan man med fordel inkludere en breaker, der forklarer, hvilken station og program man lytter til. Efterspil: Bliver dit program efterfulgt af et andet, så aftal gerne, hvornår I skal slutte, så de kan nå ind og gøre sig klar inden de skal på. Slut gerne 5 min før dit program egentlig skal slutte. Det er nyttigt og udbytterigt, hvis man efterfølgende lytter til sit båndede program og evt. efterspørger feedback hos chefredaktøren eller andre på stationen. Ved at lytte til programmet kan I analysere jer selv, så I kan tage ved lære af jeres fejl og blive bedre radioværter. Reklame: Husk i øvrigt at reklamere for jeres program. Vi er meget afhængig af individuel reklame for de enkelte programmer, bl.a. via Facebook, hvor der anbefales, at man opretter en gruppe til ens program. I øvrigt kan man poste nyheder mm. om sit program på Aarhus Studenterradios side. Til sidst er der kun at sige: Nyd det! Radio er mediet, der både kan underholde, forføre og forarge. Du står nu ved mikrofonen. Det er learn by doing. Det er Aarhus Studenterradio. Velkommen til. Vi glæder os til at lytte med. Venlig hilsen Bestyrelsen Århus Studenterradio, 2012 Bilag 11: Programbeskrivelser Musikprogrammet: To værter fører lytterne igennem to timer smækfyldt med nyt populærmusik. Mellem numrene præsenterer værterne kort numrene, ligesom de også tager imod lyttertips fra studerende over både mail, facebook og fra den virkelige verden. Værterne præsenterer også kort nyheder fra musikkens verden og giver tips til koncerter og lignende i nærområdet. Der snakkes maksimalt i et minut mellem hvert nummer og i en energisk og forholdsvis uformel tone. Programmet som udgangspunkt rettet mod RUC eren på farten. Gennem sin lette tilgængelighed og brede målgruppe vil det kunne lokke lyttere til stationen. Det vil have sin berettigelse om eftermiddagen. Eksempelvis mellem 14 og 16 hvor mange RUC ere transporterer sig fra RUC. MorgenRUskeren Gennem en time hver morgen vækker to morgenfriske RUC ere de studerende med god musik, opdateringer om trafikken til RUC, RUC-relaterede nyheder og vender verdenssituationen i en sjov og satirisk tone. Det er vigtigt, at værterne har et godt og energisk sammenspil. Alle opdateringer om trafik og nyheder skal holdes til det relevante, ligesom det sjove spil mellem værterne ikke må blive for langt (Omkring et par minutter). Det skal både informere og underholde. Programmet vil være rettet mod studerende, der er ved at gøre sig klar til at tage til RUC, samt dem der er på vej mod RUC. Tidspunktet vil være kl. 8 til 9 hver morgen. Plenum Programmet rettet mod den videnskabeligt nysgerrige RUC er. Én gang hver uge vil en vært gennem en time inviterer en RUC-studerende i studiet, som her får mulighed for at præsentere en færdiggjort eller igangværende projekt. Enhver studerende, uanset om man er på sit første basisår eller på vej mod en bachelor, er velkommen. Værten skal vise stor interesse, overblik og stille både skarpe og opklarende spørgsmål til projektet. I dette program vil der altså være rig mulighed for at blive klogere på, hvad der bliver arbejdet med på RUC. På RU Radios hjemmeside vil man kunne

30 læse hvad ugens program vil fokuserer på, således at det både rammer den faste lytter, men også giver eventuelle lyttere mulighed for at høre lige præcis de programmer der har relevans for deres studie. Symposium Symposium er et program, der allerede er i produktion. Det er ren talkradio, og målet er at skabe et program, der både har faglig relevans og er sjovt. Der er som udgangspunkt seks værter fra forskellige basishuse tilknyttet. Alt fra metafysik til solceller kan diskuteres af gruppen. Pointen er, at et emne tages op, og værterne i kraft af deres forskellige videnskabelige udgangspunkter kan gøre hinanden og lytterne klogere. Programmet skal være præget af en hyggelig tone, og værterne er velkommen til at nyde en øl under indspilningen. Varigheden er én time en eftermiddag eller aften om ugen. Målgruppen er bred, da alle fakulteter vil være præsenteret. Bilag 12: RBCs retningslinjer 1. RUC ers by Choice a. RUC ers by Choice har som udvalg under Studenterrådet til opgave at varetage de større sociale arrangementer som afholdes i løbet af året. b. Hovedformålet er at styrke det sociale fællesskab og campusmiljø på Roskilde Universitet. c. RUC ers by Choice skaber en ramme for dem, som vil forsøge at opstille et større arrangement. Arbejdsgangen er fastlagt for at skabe god social atmosfære og et underholdende miljø, hvor frivillige trives. d. RUC ers by Choice er non-profit, hvilket er et betingelsesforhold for samtlige arrangementer. Der er ingen monetære belønninger eller honorarer. Alle koordinationsmedlemmer, arrangører og aktive deltager frivilligt. e. RUC ers by Choice trækker på den mangfoldige flade af mennesker på Roskilde Universitet til at udforme projekter, som er fælles og åbne. f. RUC ers by Choice er en platform for nye såvel gamle studerende til at udvide sit sociale netværk og der er ingen restriktioner for at deltage i udvalgets projekter. 2. Koordinationsgruppen a. Koordinationsgruppen styrer og forvalter RUC ers by Choice og dens aktiver. b. Gruppens opgaver er fastlægningen af en årlig budgetramme samt nedsætningen af arrangørgrupper til etablerede sociale arrangementer som afholdes på Roskilde Universitet. c. Det forventes at alle koordinationsmedlemmer deltager på samtlige koordinationsmøder som afholdes en gang hver måned og i ekstraordinære møder efter behov. Det forventes at koordinationsmedlemmer træder til i forbindelse med præsentationer af udvalget og ad hoc opgaver. i. Der er krav om at koordinationsmedlemmer deltager på minimum femoghalvfjerds (75) procent af møderne for at sikre at koordinationsgruppen kan udbyde samme høje kvalitet. d. Koordinationsgruppen sammensættes officielt på det efterfølgende møde efter det årlige Stormøde som afholdes ultimo september. Proceduren for sammensætningen af gruppen fastlægges af den siddende koordinationsgruppe under det forbehold at alle studerende har ret til og mulighed for at stille op under lige forhold. i. Det er dog muligt at optage medlemmer på månedlig basis efter procedure fastlagt af den siddende koordinationsgruppe. e. På sit konstituerende møde vælges økonomiansvarlig og udvalgssekretær. f. Der er fastlagt tre ansvarsposter i koordinationsgruppen. i. Udvalgsformanden, som er nedsat af Studenterrådets bestyrelse, varetager koordinationsgruppens interesser og aktiver udadtil, særligt på Studenterrådets bestyrelsesmøder. 1. Udvalgsformanden sikrer ligeledes at en repræsentant møder op på bestyrelsesmøder han eller hun er forhindret i at deltage på. 2. Udvalgsformanden udarbejder månedligt en skriftelig orientering i forbindelse med det kommende bestyrelsesmøde. 3. Udvalgsformanden har orienteringspligt overfor koordinationsgruppen i sager, der vedrører udvalget. ii. Udvalgssekretærens overordnet opgave er varetagelsen af koordinationsgruppens administrative arbejde. 1. Udvalgssekretæren indkalder til koordinationsmøder. 2. Udvalgssekretæren udarbejder og udsender dagsorden. a. Udvalgssekretæren har ligeledes pligt til at holde sig orienteret, særligt i henhold til årskalenderen, og sikre at relevante emner fremsteder på dagsordenen. 3. Udvalgssekretæren skal sikre udarbejdelsen, oversættelsen og udsending af mødereferat samt opdatere udvalgsarkivet på Studenterrådets hjemmeside. 4. Udvalgssekretæren besvarer og videresender henvendelser til RUC ers by Choice til rette personer og institutioner. iii. 5. Udvalgssekretæren har ansvar for at oprette, opdatere og holde kontrol med postlister. Økonomiansvarlig har ansvaret for det overordnede budget samt endelige regnskab.

31 1. Den økonomiansvarlige skal løbende administrere, opdatere og holde kontrol med årsregnskabet til den grad at han eller hun til enhver tid kan redegøre for økonomien. 2. Den økonomiansvarlige skal assisterer arrangørgrupper i udarbejdelsen af budget og regnskab samt kontrollere at budgetterne er ansvarligt udformet. Han eller hun skal ligeledes sikre at disse bliver forelagt for koordinationsgruppen til godkendelse. 3. Den økonomiansvarlige skal holde koordinationsgruppen orienteret om udvalgets økonomi samt tage det op på et koordinationsmøde hvis der kræves revideringer. 4. Den økonomiansvarlige skal holde sig løbende i kontakt med Studenterrådets økonomiske næstformand. 3. Møder a. Samtlige koordinationsmøder er åbne. Der er mulighed for at lukke møderne i tilfælde af, at der skal diskuteres personsager eller lignende. Lukkede punkter har et særskilt referat som ikke offentliggøres uden tilladelse fra koordinationsgruppen. Punkter til dagsordenen sendes til udvalgssekretæren en uge inden mødet. b. I forlængelse af Punkt 1b afholdes samtlige møder på Roskilde Universitet. Der tages forbehold for vis fleksibilitet med hensyn til møder af social eller anden særlig karakter. c. Alt offentligt, skrifteligt materiale som produceres af RUC ers by Choice aktiver skal oversættes til engelsk. Dette inkluderer blandt andet mødereferater, plakater og reklamer. 4. Juridiske kontrakter a. Alle juridiske kontrakter skal underskrives af en fuldmagtsberettiget under Studenterrådet. Dette er for at sikre, at alle kontrakter der indgås er juridisk bindende. Proceduren fastsættes af koordinationsgruppen efter behov i samarbejde med Studenterrådets formandskab og om nødvendigt bestyrelse. Dette vil blive meddelt den økonomiansvarlige i arrangørgrupperne når vedkommende er udpeget. 5. Arrangørgrupper a. Ved alle etablerede arrangementer er der fastsat et maksimum for arrangører. Ved visse arrangementer er der foreslået en ansvarsfordeling. i. Skitur: 6 ii. MGP og Forårsfestival: 6 1. Overblik 2. Musik 3. Økonomi 4. PR 5. Kreativ 6. Bar iii. Sjatfest: 2-3 iv. Foreningsfest: 5 v. Kapsejlads: 5 vi. 1. Overblik 2. Logistik 3. PR 4. Bar 5. Økonomi Julefrokost: 10 (grundet rekruttering) 6. Arrangørgruppe a. Økonomiske og interne anliggender tages i arrangørgruppen. I særlige tilfælde eller kriser kan arrangørgruppen gå til koordinationsgruppen, der som udenforstående kan komme ind som mægler eller kan forklarer retningslinjer i forbindelse med frivilligt arbejde. b. Skulle der opstå uenigheder i arrangørgruppen skal disse i første omgang forsøges håndteret af arrangørgruppen selv. Alle eventuelle problemer burde kunne løses i henhold til retningslinjerne for RUC ers by Choice. Kan dette ikke lade sig gøre kan der søges hjælp hos koordinationsgruppen der vil kunne fungere som mægler i den pågældende konflikt. Udelukkelse af enkelte medlemmer fra arrangørgrupper kan kun ske gennem koordinationsgruppen. c. Ved optag af nye medlemmer efter nedsættelsen af arrangørgruppen skal vedkommende skrive en ansøgning til koordinationsgruppen, som derefter vil godkende eller afvise ansøgeren. 7. Frivillige a. Som frivillig vælger man selv sit engagement niveau. Alle er velkomne til at give en hånd med uanset hvor meget man agter at give. b. Vores frivilligpolitik hedder at man skal have lysten til at deltage og gennemføre de projekter, som man starter. Det forventer et engagement og en energi til at skabe et godt studiemiljø, samt en tolerant omgangstone med de mennesker man arbejder sammen med. Ligeledes forventes det at man overholder de fælles aftaler, som man måtte træffe i f.eks. arrangørgrupper. Dette gælder ligeledes også at dukke op til arrangementer hvor man f.eks. skal stå i bar, eller sidde ved indgangen. c. Mister man gejsten eller er forhindret i at yde mere, så er dette acceptabelt såfremt at man informerer resten af gruppen i god tid.

32 d. Der er også et forbehold for at man sætter arrangementet og studiemiljøet på Roskilde Universitet højere end sine egne fordele. Det vil sige at diskussioner skal tage udgangspunkt i hvad der fremmer studiemiljø eller hvad kan fremme arrangementet. e. At være frivillig i RUC ers by Choice skal være en positiv oplevelse. Det tilstræbes at man er imødekommende og støttende overfor hinanden i positive relationer såvel konflikter. f. Frivillige belønnes afhængigt af det arrangement, som de har deltaget i. Belønningen bliver primært besluttet af arrangørgruppen og i særlige tilfælde koordinationsgruppen. Belønningen afhænger af engagement. i. Alle ædruvagter belønnes med sjatfest og fribillet til et andet større arrangement, Forårsfestival eller MGP. g. Det er muligt at få papir på sit frivillige arbejder under RUC ers by Choice. Dette formuleres af koordinationsgruppen og underskrives af Studenterrådet. h. Der er en række frivilligprofiler, som findes ved de etablerede arrangementer. i. Arrangørprofil 1. Som arrangør er man ansvarlig for planlægning, administration og afholdelse af arrangement under RUC ers by Choice. Dette inkluderer (men begrænser sig ikke til) festanmeldelse, reservering af lokaler, booking af bands (herunder tekniske krav fra bands), PR, budgetlægning, bar, teknisk udstyr, oppyntning, oprydning, anskaffelse af bartendere, hands og orangevagter, sikkerhed m.m. 2. Arrangørgruppen kan med fordel dele disse ansvarsområder ud på forskellige ansvarsposter i arrangørgruppen. Den eneste ansvarspost der kræves fra koordinationsgruppen er valget af en økonomiansvarlig. Denne skal meldes til koordinationsgruppen. Den økonomiansvarlige står med hovedansvaret for det økonomiske samt budgetlægning for arrangementet og har beretningspligt overfor koordinationsgruppen og Studenterrådets bestyrelse. Den økonomiansvarlige skal desuden aflægge regnskab for arrangementet efter dettes afslutning. Deadline for økonomisk beretning ligger en måned efter arrangementet. 3. Alle budgetter skal fremlægges for, og godkendes af koordinationsgruppen før der kan blive udbetalt penge til arrangørgrupperne. Hvis arrangørgruppen ikke har kompetence til at udfærdige et acceptabelt budget, vil et medlem af koordinationsgruppen træde til og overtage rollen som økonomiansvarlig i arrangørgruppen. 4. Som arrangør skal man være forberedt på at lægge en del tid i arrangementet. Dette aftales internt i arrangørgruppen og det vil være muligt at disponere tiden således at studie og andet stadig kan passes. ii. Ædruvagtsprofil (Orangevagt) 1. Ædruvagtens primære opgave er at forholde sig sober under hele arrangementets forløb. Dette gælder hele aftenen og helt frem til den sidste gæst er gået. Derudover vil det være op til arrangørerne at vurdere hvornår der må indtages alkohol. Dette kan typisk være efter endt oprydning eller lignende. Ædruvagter vil kunne forvente at stå i situationer hvor de skal håndtere; berusede, dumme eller utilfredse gæster, tilskadekommende eller uromagere. Derudover forventes det at de står til rådighed ved eventuelle evakueringer af festområdet ved for eksempel brand. Ædruvagter vil af arrangørerne blive sat ind i regler og planer for aftenen. iii. Handprofil 1. Som hand melder man sig som tilfældig arbejdskræft. Her vil man typisk blive sat til at lave praktiske opgaver i forbindelse med forberedelserne til festen. Melder man sig som hand skal man derfor være forberedt på at hjælpe med opgaver af meget forskellige karakterer. En tjans som hand varierer meget i tid og man må derfor forhører sig med arrangørerne på det pågældende arrangement. Der kan også forekomme handsopgaver på selve aftenen, og her må man være forberedt på at man skal stå til rådighed hele aftenen. iv. Bartenderprofil 1. Personen skal kunne holde sig funktionelt ædru. Dette betyder at en bartender gerne må drikke under arbejdet, men at arbejdet stadig skal udføres tilfredsstillende. Antallet af arbejdstimer vil variere fra arrangement til arrangement. Antal timer plus arbejdstider aftales med den pågældende barchef. Bartendere skal være opmærksomme på at opsættelse af bar og oprydning efter festen ofte kan være en del af arbejdsopgaven. 8. Arrangementer a. I tilfælde af for mange ansøgere tages der dog højde for at det er vigtigt at have både gamle som nye i arrangørgruppen. Som udgangspunkt støttes alle arrangementer økonomisk af RUC ers by Choice medmindre andet er beskrevet. b. Nye arrangementer og tiltag kan i første omgang støttes økonomisk af RUC ers by Choice. Det besluttes og vurderes i koordinationsgruppen for hvert enkelt arrangement hvilken mængde arbejde den kan lægge og hvorledes dette skal gøres. Koordinationsgruppen kan eventuelt hjælpe med nedsættelse af arrangørgruppe, rekruttering af frivillige og økonomisk støtte. c. Skitur i. Skituren er den samlede og officielle skitur for RUC ere. Skituren lægges i uge 4 eller 5 alt efter hvad der passer bedst med semesterstarten på basis. Arrangørgruppen nedsættes af koordinationsgruppen senest d. 1. juni. RUC ers by Choice støtter skituren i form af arrangørtrøjer til arrangørgruppen. Hættetrøjer med skiturslogo. Derudover støttes turen ikke økonomisk da den anses for selvforsynende. PR og andre udgifter vil oftest kunne forhandles i hus med det pågældende rejseselskab. d. RUC s Melodi Grand Prix (MGP) i. MGP er den årlige melodi grand prix for RUC ere. Arrangementet skal lægges i starten marts. Arrangørgruppen til dette arrangement nedsættes senest d. 1. december af koordinationsgruppen. e. Forårsfestival i. Forårsfestivalen er RUC s velkomst til foråret og en afslutning på semesteret. Arrangementet skal lægges sidst i april. Arrangørgruppen til dette arrangement nedsættes senest d. 1. december af koordinationsgruppen.

33 f. Foreningsfest for Frivillige i. Foreningsfesten for frivillige skal være en belønning til de folk der har arbejdet aktivt med frivilligt arbejde i løbet af året. Gæstelisten til dette arrangement vedtages af koordinationsgruppen. Arrangørgruppen til dette arrangement nedsættes senest d. 1. marts af koordinationsgruppen. g. Kapsejlads i. Kapsejladsen er det første arrangement der afholdes efter rusvejledningen. Arrangementet skal ligge den først kommende fredag efter rusvejledningen i overensstemmelse med Fredagsbarens semesterstartsfest. Arrangørgruppen til dette arrangement nedsættes senest d. 1. maj af koordinationsgruppen. Det er kutyme at arrangementet afholdes i samarbejde med Fredagsbaren og arrangørerne for semesterstartsfesten. h. Julefrokost for Frivillige i. Julefrokosten for frivillige skal være en belønning til de folk der har arbejdet aktivt med frivilligt arbejde i løbet af året. Gæstelisten til dette arrangement vedtages af koordinationsgruppen.