Statistisk Årbog 2002 for Hovedstadsregionen. Statistical Yearbook for the Copenhagen Region

Transkript

1 Statistisk Årbog 2002 for Hovedstadsregionen Statistical Yearbook for the Copenhagen Region

2 tom

3 Statistisk Årbog 2002 for Hovedstadsregionen Statistical Yearbook for the Copenhagen Region

4 Statistisk Årbog 2002 for Hovedstadsregionen Statistical Yearbook for the Copenhagen Region Copyright 2002 Hovedstadens Udviklingsråd ISBN ISSN Omslagsillustration: Kværn Tadre vandmølle digitalfotocollage (FL) Pdf-udgaven er produceret i Hovedstadens Udviklingsråd Hovedstadens Udviklingsråd Plandivisionen Toftegårds Plads Gammel Køge Landevej Valby Telefon: epost: plan@hur.dk Hovedstadens Udviklingsråd på Internet: Hovedstadsregionsstatistik på Internet:

5 3 Forord Formålet med Statistisk Årbog for Hovedstadsregionen er at informere om status og udviklingstendenser i Hovedstadsregionens kommuner og amter. Emnerne er arealanvendelse, arbejdspladser, befolkning, byggeri, kommunale finanser m.m. Med engelsksprogede tabeloverskrifter og indholdsfortegnelse er der mulighed for, at årbogen kan indgå i engelsksproget informationsmateriale om Hovedstadsregionen. Årbogen findes også som Internet publikation på Hovedstadsrådet udgav de første årgange af årbogen fra 1978 til Fra 1990 til 1999 har Hovedstadsregionens Statistikkontor stået for udgivelsen. Fra og med år 2000 er Hovedstadsregionens Statistikkontor blevet en afdeling i Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Årbogen produceres i samarbejde med Københavns Statistiske Kontor, der udgiver Københavns Statistiske Årbog, hvor samme tabeller findes som afsnit B. Hovedstadens Udviklingsråd siger tak for det gode samarbejde til Danmarks Statistik, de kommunale myndigheder og andre offentlige og private institutioner, som har bidraget til indholdet i årbogen. Valby, september 2002 Niels Holmer Johansen

6 Forkortelser. BBR = Bygnings- og Boligregisteret. CPR = Det Centrale Personregister. DSB = Danske Statsbaner. H:S = Hovedstadens Sygehusfællesskab. HT = Hovedstadsområdets Trafikselskab. KÅS = Kommune Års Service. Signaturforklaring (Explanation of symbols) I tabellerne (In the tables) gentagelse (repetition) - nul (nil) 0 mindre end 1 / 2 på sidste ciffers plads (less than half the final digit shown) anvendes i rubrikker, hvor der efter sagens natur ikke kan forekomme tal (category not applicable).. oplysninger for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn (data unreliable or confidential)... oplysninger foreligger ikke (data not available) * ved foreløbige og anslåede tal (provisional or estimated figures)

7 5 Indholdsfortegnelse Table of contents Nr. (No.) Side (Page) 1. Indledning 1. Introduction Hovedstadsregionen (tekst) The Copenhagen Region (text) 11 B 1.1 Hovedstadsregionens administrative inddeling Administrative divisions in the Copenhagen Region Kort og arealer 2. Maps and areas Kort og arealer (tekst) Maps and areas (text) 13 B 2.1 Kommuner i Hovedstadsregionen Municipalities in the Copenhagen Region 14 B 2.2 Kommunernes areal efter zonestatus Municipality area by zoning status 15 B 2.3 Amternes areal efter planlagt anvendelse County area by planned land use 16 B 2.4 Kommunernes areal efter planlagt anvendelse Municipality area by planned land use 17 B 2.5 Planlagt anvendelse af ubenyttede arealer udlagt til byformål Unused land in planned urban areas 18 B Befolkning 3. Population Befolkning (tekst) Population (text) 19 Folketallet i Hovedstadsregionen og i hele landet Population in the Copenhagen Region and in Denmark B 3.2 Folketal Population B 3.3 Folketal i sogne Population in parishes B 3.4 Befolkningen i bydele i København Population in city districts in the Copenhagen 25 municipality B 3.5 Husstande i postdistrikter Households in postal districts 26 B 3.6 Befolkningen efter køn og alder i de enkelte kommuner Population by sex and age in municipalities B 3.7 Befolkningen efter køn, alder og ægteskabelig Population by sex, age and marital status stilling B 3.8 Befolkningens bevægelser i Hovedstadsregionens Changes in population of the municipalities in the 36 kommuner Copenhagen Region B 3.9 Folketal, vielser, skilsmisser, fødte og døde Population, marriages, divorces, births and deaths 37 B 3.10 B 3.11 B 3.12 B 3.13 B 3.14 B 3.15 B 3.16 Mellemkommunale flytninger i Hovedstadsregionen samt øvrige til- og fraflytninger Indenlandske flytninger efter køn til og fra kommunerne Udenlandske flytninger efter køn til og fra kommunerne Indenlandske flytninger efter køn og alder i de enkelte amter Udenlandske flytninger efter køn og alder i de enkelte amter Til- og fraflyttede over for udlandet efter statsborgerskab og bopælskommune Befolkningsprognose frem til 2030 efter femårs aldersklasser Migration between municipalities in the Copenhagen Region and other migrations Internal migration by sex 42 Foreign migration by sex 43 Internal migration by sex and age in counties Foreign migration by sex and age in counties Migration to and from foreign countries by citizenship and municipality of residence Population forecast to 2030 in five-year age groups B 3.17 Fertilitetskvotienter efter moderens bopæl Fertility rates by residence of mother 51 B 3.18 Døde efter køn og alder Deaths by sex and age

8 6 Indholdsfortegnelse Table of contents Nr. (No.) Side (Page) B 3.19 B 3.20 B 3.21 B 3.22 B 3.23 Middellevetider i Hovedstadsregionen beregnet på grundlag af dødelighedserfaringerne i årene Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland og bopælskommune Udenlandske statsborgere efter statsborgerskab og bopælskommune Udenlandske statsborgere efter statsborgerskab og bopælsamt Udenlandske statsborgere efter statsborgerskab og alder Average expected lifetime in the Copenhagen Region, Immigrants and descendants by country of origin and municipality of residence Foreign nationals by citizenship and municipality of residence Foreign nationals by citizenship and county of residence Foreign nationals by citizenship and age 57 B 3.24 Befolkningens bevægelser efter statsborgerskab Changes in population by citizenship Boliger og byggeri 4. Dwellings and construction Boliger og byggeri (tekst) Dwellings and construction (text) 59 B 4.1 Boliger efter bygningens art Dwellings by type of building 60 B 4.2 Boliger efter areal Dwellings by size 61 B 4.3 Boliger efter antal værelser Dwellings by number of rooms 62 B 4.4 Boliger efter bygningens opførelsesår Dwellings by year of completion 63 B 4.5 Sommerhuse efter bygningens opførelsesår og areal Weekend or holiday cottages by year of completion and by size 64 B 4.6 Kolonihavehuse efter bygningens opførelsesår og areal Houses in allotment gardens by year of completion and by size B 4.7 Beboere efter boligens art Occupants by type of building 66 B 4.8 Husstande efter boligens art Households by type of building 67 B 4.9 Boligernes samlede etageareal efter boligens art Floor space in dwellings by type of building 68 B 4.10 Boligrummelighed efter planlagt arealanvendelse og rummelighedstype Capacity for dwellings by planned land use and type of capacity 69 B 4.11 Boligrummelighed efter kommuner og rummelighedstype Capacity for dwellings by municipalities and type of capacity B 4.12 Udstedte byggetilladelser efter bygningens art Licences by type of building 71 B 4.13 Påbegyndte boliger efter bygningens art Dwellings begun by type of building 72 B 4.14 Fuldførte boliger efter bygningens art Completed dwellings by type of building 73 B 4.15 Udstedte byggetilladelser efter bygningens Licences by type of building 74 anvendelse B 4.16 Påbegyndt etageareal efter bygningens Floor space begun by type of building 75 anvendelse B 4.17 Fuldført etageareal efter bygningens anvendelse Completed floor space by type of building 76 B 4.18 Udstedte byggetilladelser efter bygningens art, Licences by type of building, provisional figures 77 foreløbige tal B 4.19 Påbegyndte boliger efter bygningens art, foreløbige tal Dwellings begun by type of building, provisional figures 78 B 4.20 Fuldførte boliger efter bygningens art, foreløbige tal Completed dwellings by type of building, provisional figures

9 7 Indholdsfortegnelse Table of contents Nr. (No.) Side (Page) B 4.21 B 4.22 B 4.23 Udstedte byggetilladelser efter bygningens anvendelse, foreløbige tal Påbegyndt etageareal efter bygningens anvendelse, foreløbige tal Fuldført etageareal efter bygningens anvendelse, foreløbige tal Licences by type of building, provisional figures 80 Floor space begun by type of building, provisional figures Completed floor space by type of building, provisional figures B 4.24 Salg af énfamiliehuse i fri handel Sales of one-family houses in free trade B 5.1 B Erhvervsforhold m.m. 5. Industry etc. Erhvervsforhold m.m. (tekst) Industry etc. (text) 84 Personer med bopæl i Hovedstadsregionen efter tilhørsforhold til arbejdsmarkedet Beskæftigede med arbejdssted i Hovedstadsregionen efter arbejdsstedets ejerforhold og erhvervsgruppe Population with residence in the Copenhagen Region, by employment status Employed with place of employment in the Copenhagen Region, by industry B 5.3 Gennemsnitligt antal ledige efter bopælsamt Average number of unemployed persons by county of residence B 5.4 B 5.5 B 5.6 B 5.7 B 5.8 B 5.9 B 5.10 B 5.11 B 5.12 B 5.13 B 5.14 B 5.15 Personer berørt af ledighed efter ledighedsgrad, køn og bopælsamt Gennemsnitligt antal ledige efter køn, alder og bopælsamt Gennemsnitligt antal ledige efter arbejdsløshedskasse og bopælsamt Arbejdsløshedsforsikrede efter arbejdsløshedskasse og bopælsamt Personer berørt af ledighed efter ledighedsgrad og bopælskommune Ledighedsprocent for forsikrede efter A-kassegruppe og bopælskommune Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter bopælsamt Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter køn, alder og bopælsamt Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter bopælskommune Beskæftigede personer efter bopæls- og arbejdsstedskommune Den beskæftigede natbefolkning inden for de enkelte kommuner efter branchetilhørsforhold Den beskæftigede dagbefolkning inden for de enkelte kommuner efter branchetilhørsforhold Persons having experienced unemployment by degree of unemployment, sex and county of residence Average number of unemployed by sex, age and county of residence Average number of unemployed persons by unemployment insurance fund and county of residence Persons insured against unemployment by unemployment insurance fund and county of residence Persons having experienced unemployment by degree of unemployment and municipality of residence Rates of unemployment among persons insured against unemployment by unemployment insurance fund and municipality of residence Average number of participants in labour-market policy measures by county of residence Average number of participants in labour-market policy measures by sex, age and county of residence Average number of participants in labour-market policy measures by municipality of residence Economically active population by municipality of residence and occupation Economically active resident population in municipalities by industry groups Economically active day-time population in municipalities by industry groups

10 8 Indholdsfortegnelse Table of contents Nr. (No.) Side (Page) B 5.16 B 5.17 B 5.18 B 5.19 B 5.20 B 5.21 Udpendlere fra de enkelte kommuner efter branchetilhørsforhold Indpendlere til de enkelte kommuner efter branchetilhørsforhold Den beskæftigede natbefolkning inden for de enkelte kommuner efter socioøkonomisk status Den beskæftigede dagbefolkning inden for de enkelte kommuner efter socioøkonomisk status Udpendlere fra de enkelte kommuner efter socioøkonomisk status Indpendlere til de enkelte kommuner efter socioøkonomisk status Out-commuters from municipalities by industry groups In-commuters to municipalities by industry groups Economically active resident population in municipalities by socio-economic status Economically active day-time population in municipalities by socio-economic status Out-commuters from municipalities by socioeconomic status In-commuters to municipalities by socioeconomic status B 5.22 Erhvervsetageareal efter bygningens anvendelse Floor space for business and public purpose 108 B 5.23 Erhvervsetageareal til bymæssige formål efter Floor space for urban business and public purpose, 109 bygningens opførelsesår by year of completion B 5.24 B 5.25 Erhvervsrummelighed efter planlagt arealanvendelse og rummelighedstype Erhvervsrummelighed på kommuner efter rummelighedstype Capacity for non-residential buildings by planned land use and type of capacity Capacity for non-residential buildings by municipalities and type of capacity Sygehuse 6. Hospitals B 6.1 Belægningsforhold på somatiske sygehuse Capacity and utilization of somatic hospitals 112 B 6.2 Sengedage efter behandlende somatiske sygehuse og patienternes bopælsamt Patient days by the treating somatic hospital and the residence of patients 112 B 6.3 Belægningsforhold på psykiatriske behandlingsinstitutioner Capacity and utilization of institutions for mental health care B 6.4 Ligbrændinger Cremations Sociale forhold 7. Social statistics B 7.1 Oversigt over pensionister og modtagere af børnetilskud Pensions and children allowances 114 mv. B 7.2 Dagplejeordninger, vuggestuer og børnehaver Municipal day care in private households, nurseries 115 and kindergarten B 7.3 Aldersintegrerede institutioner, fritidshjem og skolefritidsordning Multi-department institutions, youth centres and school-care schemes 116 B 7.4 B 7.5 B 7.6 Dækningsgraden i daginstitutioner og dagpleje for børn og unge samt taktster for forældrebetaling Beboere i plejehjemsboliger og personer med varig hjemmehjælp Personer, der modtager kontanthjælp efter ydelsestype Enrolment capacity of institutions for children and juveniles. Yearly parent payments Welfare institutions and measures for elderly people Persons receiving cash aid Kulturelle forhold 8. Cultures etc. B 8.1 Elever i kommunale skoler Pupils in municipal schools 120 B 8.2 Elever i private skoler Pupils in private schools 121 B 8.3 Elever på uddannelsesinstitutioner efter institutionens beliggenhed Students at institutions of lower and higher educations

11 9 Indholdsfortegnelse Table of contents Nr. (No.) Side (Page) B 8.4 Folkebiblioteker Public libraries 125 B 8.5 Museer mv. Admissions to museums 126 B 8.6 Dag- og ugebladenes oplagstal Circulation of daily newspapers and magazines 127 B 8.7 Dag- og distriktsbladenes oplagstal Circulation of daily newspapers and district 128 papers B 8.8 Biografer Cinemas 129 B 8.9 Tivoli og Zoologisk Have Tivoli and the Copenhagen Zoo 129 B 8.10 Statsstøttede teatre State supported Theatres 130 B 8.11 Folkekirkestatistik Statistics for The National Church Trafik og turisme 9. Traffic and tourism B 9.1 Passagerer med S-tog Passengers in S-trains 132 B 9.2 Passagerer med regional- og fjerntog Passengers in local trains in the regional traffic 133 B 9.3 Materiel i den kollektive trafik Rolling stock for public transportation 133 B 9.4 Rejser med den kollektive trafik Journeys by the public transportation 133 B 9.5 Takster, solgte billetter og kort til den kollektive Fares and tickets sold in public transportation 134 trafik B 9.6 Kørte kilometer i den kollektive trafik Performance of public transportation 135 B 9.7 Kørte kilometer ved privatbanerne Performance of the private railways 135 B 9.8 Længde af offentlige veje Length of public roads 135 B 9.9 Vejtrafik over amtsgrænserne Road traffic across county boundaries 135 B 9.10 Vejtrafik ved tællesteder Road traffic at counting locations 136 B 9.11 Færgeoverfarter Passenger traffic by liners and ferries 136 B 9.12 Trafikken over Øresund Traffic across Øresund 137 B 9.13 Bestand af motorkøretøjer Motor vehicle stock 138 B 9.14 Færdselsuheld og personskader Traffic accidents and casualties 139 B 9.15 Trafikken på Københavns Lufthavn, Kastrup Air traffic at Copenhagen Airport, Kastrup 140 B 9.16 Trafikken på Københavns Lufthavn, Roskilde Air traffic at Copenhagen Airport, Roskilde 140 B 9.17 Hoteller, sengepladser, overnatninger og udnyttelsesgrad Hotels, beds, number of overnights stay, and 141 ratio of utilization B 9.18 Vandrerhjem Youth hostels 141 B 9.19 Campingpladser Camping sites Klima og miljø 10. Meteorology and environment B 10.1 Vejrforhold, måned Weather conditions, month 142 B 10.2 Vejrforhold, år Weather conditions, year 142 B 10.3 Vindforhold, måned Wind conditions, month 143 B 11.1 B 11.2 B Økonomiske forhold 11. Economic conditions Amtskommunernes budgetterede drifts- og anlægsudgifter De enkelte kommuners budgetterede nettoanlægsudgifter De enkelte kommuners budgetterede driftsudgifter og -indtægter County budgets of current and capital expenditures Budgetted capital net expenditure of the municipalities Budgetted current expenditure and revenue of the municipalities

12 10 Indholdsfortegnelse Table of contents Nr. (No.) Side (Page) B 11.4 Ejendomsbeskatningen Taxes on real estate 148 B 11.5 Gennemsnitlige indkomster og fradrag for skattepligtige Average income and allowance for taxable persons 149 på 15 år og derover B 11.6 Skattepligtige på 15 år og derover relativt efter skattepligtig indkomst Distribution of taxable persons by income and municipality B 11.7 Slutskatter og arbejdsmarkedsbidrag Final income taxes 151 B 11.8 Udskrivningsprocenter til primær- og amtskommuner Income tax rates to municipalities, counties and 152 samt kirken the church 150 B 12.1 B 12.2 B 12.3 B Valg 12. Elections Valg (tekst) Elections (text) 153 Vælger- og stemmetal ved folketingsvalget den 20. november 2001 opgjort på kommuner, opstillingskredse samt amtskredse Kreds- og tillægsmandater i Hovedstadsregionen ved folketingsvalget den 20. november 2001 Afgivne stemmer ved valgene til de amts- og primærkommunale råd den 20. november 2001 Valgte kandidater ved valgene til de amts- og primærkommunale råd den 20. november 2001 The election of the Folketing, 20 November, 2001 in municipalities and nomination districts Seats and additional seats in the Copenhagen Region at the election of Folketing, 20 November, 2001 Number of votes at the election to county councils and municipal councils, 20 November, 2001 Candidates elected at the election to county councils and municipal councils, 20 November,

13 11 Indledning Introduction Hovedstadsregionen Siden begyndelsen af 1970 erne er betegnelsen Hovedstadsregionen i statistisk sammenhæng blevet brugt om Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. Denne betegnelse bruges i Danmarks Statistiks publikationer for at undgå forveksling med betegnelsen Hovedstadsområdet, som Danmarks Statistik anvender for det bymæssigt sammenhængende område, der strækker sig fra Københavns og Frederiksberg kommuner og udad i regionen - altså et snævrere afgrænset område. Den nuværende administrative inddeling i 50 kommuner har ligget fast efter kommunalreformen i 1970 på nær nogle få ændringer i Før kommunalreformen var der 90 kommuner inden for Hovedstadsregionens nuværende område. Københavns og Frederiksberg kommuner er både amtsog primærkommuner. De øvrige 48 kommuner er fordelt på tre amtskommuner som vist i oversigten B 1.1. Kortet B 2.1 viser kommunegrænser, amtsgrænser og regionens grænse til det øvrige Sjælland. Set i sammenhæng med regionplanlægning har det geografiske område, der svarer til Hovedstadsregionen været betragtet som Storkøbenhavns potentielle vækstområde igennem de sidste halvtreds år. Dette er beskrevet i Fingerplanen fra 1948, Principskitsen fra 1961, Regionplan 1973 og Regionplan Det var Hovedstadsrådets opgave fra 1974 til 1990 for hele Hovedstadsregionen at udføre en række amtskommunale opgaver som regionplanlægning, miljøbeskyttelse og kollektiv trafik. Da Hovedstadsrådet blev nedlagt, fik de fem amtskommunale myndigheder ansvaret for disse opgaver, idet bustrafikken blev varetaget i fællesskab i Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT). S-togstrafikken blev dog ført tilbage til DSB. The Copenhagen Region The Copenhagen Region is the capital area of Denmark. The region is located on the eastern part of the island Zealand. In Copenhagen you will find national institutions like international airport, stock market, national bank, parliament, government and The Royal Family. The Copenhagen Region has 1.8 million inhabitants, which is approximately one third of the total Danish population. Half of the inhabitants are employed and nearly one fifth are retired. The region covers 2871 km 2 which is 6.7% of Denmark. 27.5% of the region is planned for urban purposes and of that part 70% is intended for housing, leisure and sport. These years the Danish national prides are two giant bridges across the waterways at the mouth of the Baltic Sea. During the 18 kilometres Great Belt fixed link opened. The bridges and the railway tunnel connect Zealand, where Copenhagen is situated, with the European continent. Year 2000 the 16 kilometres fixed link across the Øresund between Copenhagen and the southern Swedish city of Malmö opened joining neighbouring regions into The Øresund Region with total 3.5 million inhabitants. The Copenhagen Region is administratively divided into the three counties of Copenhagen, Frederiksborg and Roskilde and the two central municipalities, Copenhagen and Frederiksberg. Within the three counties, there are a total of 48 local municipalities. The two central municipalities have the functions of a municipality as well as those of a county. These administrative divisions are shown on the framework B 1.1 and the map B 2.1. Fra midten af år 2000 har Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) overtaget de regionale opgaver med trafikdrift, som nu også omfatter privatbanerne. HUR varetager dermed den overordnede trafikplanlægning og regionplanlægningen samt andre regionale opgaver - bl.a. samarbejdet om udvikling af Øresundsregionen. Øresundsregionen defineres som Sjælland m.v., Skåne samt Bornholm. Med etableringen af Øresundsbroen er Skåne kommet tæt på København, der nu har fået et betydeligt muligt opland mod øst. Skåne har en befolkning på ca. 1,1 mio, heraf ca i Vestskåne. Til sammenligning bor der i Vestsjællands og Storstrøms amter ca i alt. I Hovedstadsregionen bor 1,8 mio og på Bornholm ca I alt har Øresundsregionen således en samlet befolkning på ca. 3,5 mio.

14 Indledning 12 Hovedstadsregionens administrative inddeling B B 1.1 Administrative divisions in the Copenhagen Region OMRÅDE KOMMUNE nr. AMTSKOMMUNE nr. København Centralkommunerne H Frederiksberg H O O V Albertslund 165 V E Ballerup 151 E D Brøndby 153 D S Dragør 155 S T Gentofte 157 T A Gladsaxe 159 A D Glostrup 161 D S Herlev 163 E R Hvidovre 167 N 15 E Høje-Taastrup 169 S G Ishøj 183 I Ledøje-Smørum 171 U O Lyngby-Tårbæk 173 D N Rødovre 175 V E Søllerød 181 I N Tårnby 185 K Vallensbæk 187 L Værløse 189 I N Allerød 201 G Birkerød 205 S Farum 207 R Fredensborg-Humlebæk 208 Å Frederikssund 209 D Frederiksværk 211 Græsted-Gilleleje 213 Helsinge 215 Helsingør 217 Hillerød Hundested 221 Hørsholm 223 Jægerspris 225 Karlebo 227 Skibby 229 Skævinge 231 Slangerup 233 Stenløse 235 Ølstykke 237 Bramsnæs 251 Greve 253 Gundsø 255 Hvalsø 257 Køge 259 Lejre Ramsø 263 Roskilde 265 Skovbo 267 Solrød 269 Vallø 271 area municipality county

15 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund af kommuneplanlægningen og omfatter også rummelighedsoplysningerne, som bringes dels i afsnittet om boliger, dels i afsnittet om erhverv. Zonestatus I henhold til planloven er hele landet opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner. Byzoner er områder, som i en byudviklingsplan eller bygnings- eller byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller som en lokalplan overfører til byzone. Sommerhusområder er områder, som i en bygnings- eller byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse eller som en lokalplan overfører til sommerhusområde. Landzoner er de områder, der ikke er byzone eller sommerhusområde. Planlagt arealanvendelse Ifølge planloven fastlægges arealanvendelsen gennem region-, kommune- og lokalplanlægningen. I arealundersøgelserne tilstræbes det at opgøre den planlagte arealanvendelse i overensstemmelse med kommuneplanernes rammer for lokalplanlægningen. Den samlede planlagte arealanvendelse omfatter hele kommunens areal. For bebyggede områder er planlagt arealanvendelse normalt identisk med den faktiske anvendelse af arealet. I visse tilfælde tager planlægningen dog netop sigte på en omdannelse af den hidtidige arealanvendelse i forbindelse med byfornyelse. For ikke rammebelagte arealer i landzone er den planlagte arealanvendelse vurderet som værende identisk med den faktiske anvendelse. Bestemmelserne i kommuneplanerne om de enkelte arealers anvendelse til bymæssige formål, kan opdeles i følgende hovedtyper: Boligområde, centerområde, erhvervsområde, område til offentlige formål og fritidsområde. Disse områder vil, bortset fra sommerhusområder, normalt være byzone, senest ved lokalplanernes ikrafttræden. Byzone og byformål er dog ikke identiske begreber. Øvrige områder, normalt landzone, opdeles i henholdsvis jordbrugsområder og vådområder. Arealtyperne er yderligere underopdelt jfr. de enkelte tabeller. Arealanvendelsesinddelingen er ændret fra og med Arealundersøgelse Arealundersøgelser fra og med 1992 kan derfor ikke sammenlignes med tidligere arealundersøgelser. Fra Arealundersøgelse 1990 til Arealundersøgelse 1992 er Erhvervshavn udskilt af Industri og Golfbane udskilt af Idræt. Kategorierne Erhvervshavn, Service og Trafikanlæg, plads er fra Arealundersøgelse 1996 til Arealundersøgelse 1998 omdefineret. Fra og med Arealundersøgelse 1998 er kategorierne erstattet af: Transport, Trafikanlæg og Butik, trafikcenter. Rummelighed Rummeligheden angiver, hvor meget der i henhold til rammeplanerne kan bygges. Rummeligheden inden for et område vil således afhænge dels af den for området fastlagte maksimale bebyggelsesprocent eller for haveboligers vedkommende den forudsatte grundstørrelse ved udstykning og dels af omfanget af allerede eksisterende bebyggelse i området. Rummeligheden måles for boligbyggeriets vedkommende ved antallet af boliger, mens rummeligheden for erhvervsbyggeri mv. måles ved etagearealet. Fortætningsrummeligheden angiver yderligere byggemuligheder på allerede bebyggede områder. For erhvervsbyggeriets vedkommende er fortætningsrummeligheden af stor betydning og vil ofte blive udnyttet ved tilbygninger til eksisterende erhvervsvirksomhed dvs. uden forudgående udstykning. For boligbyggeriets vedkommende udgøres fortætningsrummeligheden fortrinsvis af udstykningsmuligheder i ældre parcelhuskvarterer, en rummelighed der erfaringsmæssigt kun udnyttes langsomt. Da de enkelte områder i arealundersøgelserne kategoriseres efter hovedsagelig anvendelse, kan der forekomme fremmedartet rummelighed i mindre omfang eksempelvis boligrummelighed i et område beregnet til skole.

16 Kort og arealer 14 Kommuner i Hovedstadsregionen B B 2.1 Municipalities in the Copenhagen Region ØRESUND KATTEGAT Græsted-Gilleleje Helsinge Helsingør Hundested ISEFJORD Frederiksværk Jægerspris Slangerup Frederikssund Hillerød Allerød Fredensborg-Humlebæk Karlebo Skævinge FREDERIKSBORG AMT Hørsholm Ølstykke Stenløse Farum Værløse Birkerød Søllerød Lyngby-Taarbæk ØRESUND Skibby Gentofte Gladsaxe Gundsø Ballerup Ledøje-Smørum Herlev ROSKILDE FJORD Rødovre København Bramsnæs KØBENHAVNS AMT GlostrupFrederiksberg Albertslund Høje-Taastrup Brøndby Roskilde SALTHOLM Vallensbæk Ishøj Hvidovre Tårnby Hvalsø Lejre Greve Dragør ROSKILDE AMT Ramsø Solrød KØGE BUGT Skovbo Køge Vallø kilometer Kilde: Hovedstadens Udviklingsråd, Plandivisionen.

17 15 Kort og arealer Kommunernes areal efter zonestatus B B 2.2 Municipality area by zoning status Byzone Landzone Sommerhusområde I alt Kommune ha København ,6 739,9-8974,5 Frederiksberg , ,8 Albertslund ,6 1304,2-2312,9 Ballerup ,3 1270,8 2,7 3400,9 Brøndby ,7 566,3-2069,0 Dragør ,7 1328,2 10,3 1816,1 Gentofte , ,3 Gladsaxe ,7 391,9-2495,7 Glostrup ,9 250,5-1320,4 Herlev ,7 267,8-1204,5 Hvidovre ,1 355,2-2294,3 Høje-Taastrup ,0 5483,0 26,8 7826,9 Ishøj ,5 1763,3-2613,8 Ledøje-Smørum ,1 2752,8-3148,9 Lyngby-Taarbæk ,7 1900,9-3873,6 Rødovre ,9 44,1-1221,0 Søllerød ,6 2455,7-3975,3 Tårnby ,9 5272,5-6610,4 Vallensbæk ,4 419,4-923,8 Værløse ,6 2566,4-3405,0 I alt , ,1 39, ,6 Allerød ,5 5453,2 7,0 6786,8 Birkerød ,2 2302,9 67,8 3368,9 Farum ,7 1611,6-2264,2 Fredensborg-Humlebæk ,3 6211,1-7188,3 Frederikssund ,6 2949,2-4072,7 Frederiksværk ,9 6456,3 1425,8 9034,1 Græsted-Gilleleje , ,0 1501, ,8 Helsinge , ,7 1284, ,8 Helsingør ,6 9320,8 346, ,8 Hillerød , , ,9 Hundested ,6 2154,6 364,3 3180,5 Hørsholm ,0 1844,1-3135,1 Jægerspris ,8 8404,9 908,9 9576,6 Karlebo ,3 3290,3-4009,6 Skibby ,4 7512,1 247,8 7974,4 Skævinge ,5 6598,5-6808,0 Slangerup ,6 4155,3 17,9 4564,8 Stenløse ,7 5756,3 112,4 6499,4 Ølstykke ,9 1973,5 7,4 2900,7 I alt , ,0 6291, ,5 Bramsnæs ,7 7352,0 324,3 8008,0 Greve ,7 3529,9-6021,6 Gundsø ,1 5462,2 64,4 6356,8 Hvalsø ,3 6911,0-7221,2 Køge , , ,1 Lejre ,0 8311,5 38,5 8788,9 Ramsø ,8 6041,1 14,3 6762,2 Roskilde ,8 3923,4-8108,2 Skovbo , ,7 15, ,5 Solrød ,3 3098,4-4033,7 Vallø ,2 7821,7 144,9 8377,7 I alt , ,7 601, ,0 Hovedstadsregionen , ,7 6933, ,4 Kilde: Hovedstadens Udviklingsråd, Plandivisionen.

18 Kort og arealer 16 Amternes areal efter planlagt anvendelse B B 2.3 County area by planned land use Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadsregionen Planlagt arealanvendelse ha Boligområder Parcelhus ,6 139,6 9091,0 7853,2 4946, ,9 Tæt-lav bolig ,8 7,6 2310,5 1904,0 1150,7 5527,6 Etagebolig ,5 389,0 2169,2 673,9 406,6 4900,2 Landsby ,9 1571,1 1208,6 3283,6 Bolig og erhverv ,9 7,0 327,7 195,4 295,9 1220,0 I alt ,8 543, , ,6 8008, ,3 Centerområder Kommunecenter... 92,9-233,4 317,9 197,6 841,8 Bydelscenter... 77,0 1,7 274,4 139,9 71,8 564,8 Lokalcenter... 21,1-123,3 107,7 75,9 327,9 I alt ,9 1,7 631,1 565,5 345,3 1734,5 Erhvervsområder Industri ,8 19,0 2194,4 1059,0 967,2 4416,4 Transport ,6 1,0 410,9 132,9 152,3 1035,8 Blandet erhverv ,7 5,7 720,0 1131,1 709,9 2834,5 Kontor... 75,4 7,8 505,8 340,5 99,7 1029,1 Hotel, kursuscenter... 5,6 2,3 48,3 206,3 37,3 299,8 Butik, trafikcenter... 28,5-131,7 84,7 76,0 321,0 I alt ,6 35,7 4011,1 2954,6 2042,5 9936,6 Offentlige formål Skole... 61,1 14,2 701,6 594,6 378,0 1749,3 Børne-, ældreinstitutioner ,0 8,7 245,6 151,8 75,7 491,7 Kommunal administration... 2,2 3,4 70,0 49,2 40,0 164,7 Kirkegård ,2 24,6 257,5 95,1 53,7 565,1 Bibliotek, kirke... 4,7 4,4 50,4 27,9 9,8 97,2 Gymnasium, læreanstalt... 35,2 38,8 300,3 148,5 308,8 831,6 Social institution, amt mv... 12,9-78,6 74,5 32,2 198,2 Administration, stat og amt... 22,9-39,5 19,2 12,7 94,3 Sygehus, hospital... 51,0 22,6 155,2 53,4 101,6 383,8 Teater, museum... 23,4 15,6 254,7 161,2 52,1 507,1 Offentligt værk ,1 9,8 316,0 349,0 204,5 1058,3 Trafikanlæg ,1 28,1 2318,3 198,9 673,0 5048,3 Offentlige formål i øvrigt ,8 3,2 240,4 349,0 144,9 1047,3 I alt ,5 173,4 5028,0 2272,2 2087, ,1 Fritidsområder Sommerhus ,2 6250,5 588,9 6878,7 Kolonihave ,4 3,4 1126,9 217,4 159,4 1762,5 Campingplads... 11,1-81,0 250,9 100,5 443,5 Park ,7 88,4 894,1 488,5 422,1 2656,9 Idrætsanlæg ,3 25,8 1122,9 884,9 781,2 3167,1 Golfbane ,0 1360,6 392,0 2265,6 I alt ,6 117,7 3777,1 9452,8 2444, ,2 Jordbrugsområder Landbrug , , , ,8 Gartneri ,7 12,6 103,6 531,9 Råstofudvinding ,3 498,7 758,1 1408,1 Skov , ,4 9913, ,5 Naturområde ,4-6982,4 5563,4 3530, ,5 Militært område ,2 2455,2-2556,3 I alt , , , , ,1 Vådområder Strand, strandeng... 25,8-484,1 365,7 276,7 1152,4 Mose, eng ,0-632,9 932,2 417,2 2199,4 Å, ådal... 37,1-619,9 744,1 1036,8 2438,0 Sø ,7-1411,2 6901,5 273,4 8728,9 I alt ,7-3148,1 8943,6 2004, ,6 Samlet areal ,5 871, , , , ,4 Kilde: Hovedstadens Udviklingsråd, Plandivisionen.

19 17 Kort og arealer Kommunernes areal efter planlagt anvendelse B B 2.4 Municipality area by planned land use Offentlige formål Boligområder Centerområder Erhvervsområder Fritidsområder Jordbrugsområder Vådområder Kommune ha København ,8 190,9 892,6 2676,5 1382,6 564,4 422,7 8974,5 Frederiksberg ,2 1,7 35,7 173,4 117, ,8 Albertslund ,5 17,3 278,1 147,4 125,5 1248,0-2312,9 Ballerup ,2 44,6 538,3 357,7 591,2 571,8 224,1 3400,9 Brøndby ,9 17,9 355,7 278,5 277,0 341,3 104,7 2069,0 Dragør ,8 11,4 43,3 159,9 163,2 800,0 233,4 1816,1 Gentofte ,5 64,8 59,9 274,2 185,7 215,0 113,3 2553,3 Gladsaxe ,1 52,7 245,6 377,6 202,8 181,1 155,7 2495,7 Glostrup ,7 30,0 157,6 195,7 239,7 251,7 22,9 1320,4 Herlev ,1 48,8 149,7 105,9 129,9 169,7 26,5 1204,5 Hvidovre ,0 92,9 387,3 342,9 152,8 307,0 33,4 2294,3 Høje-Taastrup ,6 93,4 685,1 399,6 443,5 4602,9 580,8 7826,9 Ishøj ,2 10,6 138,9 80,9 212,6 1607,8 209,9 2613,8 Ledøje-Smørum ,0 6,0 54,8 44,7 180,4 2454,3 67,9 3148,9 Lyngby-Taarbæk ,6 49,0 104,5 392,1 170,5 1452,1 527,6 3873,6 Rødovre ,4 12,7 166,9 97,4 218,8-3,8 1221,0 Søllerød ,5 17,5 81,6 180,1 98,5 2024,8 340,4 3975,3 Tårnby ,0 35,3 462,8 918,9 178,7 4002,7 24,9 6610,4 Vallensbæk ,7 6,5 58,4 100,1 58,3 276,0 93,8 923,8 Værløse ,5 19,7 42,7 574,4 147,8 1561,7 385,1 3405,0 I alt ,3 631,1 4011,1 5028,0 3777, ,9 3148, ,6 Allerød ,1 38,0 245,7 217,8 119,9 5126,9 183,3 6786,8 Birkerød ,6 13,6 191,0 96,9 185,4 1785,3 371,1 3368,9 Farum ,2 27,0 70,4 112,5 105,0 1275,1 228,0 2264,2 Fredensborg-Humlebæk ,2 19,2 102,2 181,3 266,0 5097,2 778,2 7188,3 Frederikssund ,9 65,1 180,0 46,9 136,9 2903,2 157,7 4072,7 Frederiksværk ,4 66,3 200,5 101,6 1663,7 4587,5 1701,2 9034,1 Græsted-Gilleleje ,2 42,9 110,3 155,7 1669,3 9968,9 760, ,8 Helsinge ,9 49,3 118,3 76,9 1506, ,4 1247, ,8 Helsingør ,9 66,3 371,6 269,7 761,5 8322,6 700, ,8 Hillerød ,1 42,8 474,0 229,5 353, ,0 644, ,9 Hundested ,9 19,4 162,7 102,2 429,6 2003,8-3180,5 Hørsholm ,3 13,3 87,9 91,3 305,3 1592,0 145,1 3135,1 Jægerspris ,1 9,9 39,8 199,5 1008,0 7886,4 190,0 9576,6 Karlebo ,5 5,3 96,8 109,3 121,3 2945,0 125,3 4009,6 Skibby ,8 33,7 45,4 51,8 272,8 7241,3 92,6 7974,4 Skævinge ,9 7,2 42,0 30,7 63,9 5441,4 1037,0 6808,0 Slangerup ,3 6,5 74,1 63,4 60,6 3551,6 485,1 4564,8 Stenløse ,9 28,8 135,4 48,5 268,3 5535,0 70,5 6499,4 Ølstykke ,3 10,8 206,4 86,7 155,8 1811,8 25,9 2900,7 I alt ,6 565,5 2954,6 2272,2 9452, ,3 8943, ,5 Bramsnæs ,7 46,6 20,6 40,9 331,5 7194,8 53,0 8008,0 Greve ,8 53,7 405,1 231,4 131,6 3290,7 137,2 6021,6 Gundsø ,0 9,3 21,7 159,8 116,9 5283,0 26,1 6356,8 Hvalsø ,0 26,4 38,9 59,9 11,4 6738,3 78,4 7221,2 Køge ,5 42,4 571,3 188,8 459,9 9910,0 117, ,1 Lejre ,8 8,1 51,2 120,3 82,6 8093,0 41,9 8788,9 Ramsø ,0 19,1 139,1 291,1 52,9 5159,3 757,7 6762,2 Roskilde ,7 56,8 512,4 683,9 659,5 4716,1 126,8 8108,2 Skovbo ,1 12,0 132,8 100,1 233, ,1 112, ,5 Solrød ,1 17,8 99,6 197,6 216,7 2512,2 252,7 4033,7 Vallø ,6 53,0 49,9 13,3 147,6 7459,0 300,4 8377,7 I alt ,4 345,3 2042,5 2087,0 2444, ,5 2004, ,0 Hovedstadsregionen ,3 1734,5 9936, , , , , ,4 Kilde: Hovedstadens Udviklingsråd, Plandivisionen. I alt

20 Kort og arealer 18 Planlagt anvendelse af ubenyttede arealer udlagt til byformål B B 2.5 Unused land in planned urban areas Boligområder Centerområder Erhvervsområder Offentlige formål Fritidsområder Jordbrugsområder Vådområder I alt Kommune ha København ,9 46,2 548,1 336,2 2, ,2 Frederiksberg... 5,1-3,5 13,9 17, ,6 Albertslund... 4,8 1,6 3,4 56,6 41, ,7 Ballerup... 66,9 7,4 259,2 48,4 79,6-3,4 464,9 Brøndby... 71,3 5,8 127,9 62,0 47, ,1 Dragør... 6,2 2,9 18,9 7,6 6, ,3 Gentofte... 56,9 3,6 17,6 85,2 65,9 43,3 33,4 305,9 Gladsaxe... 11,0 3,1 61,0 32,5 10, ,4 Glostrup... 27,5 5,5 20,3 30,5 22, ,8 Herlev... 9,7 12,2 6,5 13,6 20, ,5 Hvidovre... 11,4 3,6 89,6 118,9 23, ,6 Høje-Taastrup... 23,3 8,5 266,1 124,3 15, ,4 Ishøj... 5,1-58,9 7,2 9, ,2 Ledøje-Smørum... 29,9 3,1 33,7 10,3 5, ,4 Lyngby-Taarbæk... 16,3 8,3 16,1 69,7 38, ,5 Rødovre... 11,2 1,7 42,6 16,0 8, ,1 Søllerød... 37,3 1,2 10,2 13,0 11,6-0,3 73,5 Tårnby... 53,1 5,4 219,0 36,8 43, ,4 Vallensbæk... 11,8 0,6 8,1 7,4 10, ,5 Værløse... 17,1 1,5 3,9 3,6 7, ,1 I alt ,8 75,8 1262,8 743,7 466,9 43,3 37,0 3100,4 Allerød... 30,9 7,1 94,5 55,6 18, ,7 Birkerød... 24,4 0,4 59,0 24,0 5, ,1 Farum... 2,4 1,3 4,7 17,2 10, ,2 Fredensborg-Humlebæk... 52,9 3,3 11,8 30, ,4 Frederikssund... 13,8 14,3 22,9 6,8 0, ,7 Frederiksværk... 54,8 8,6 21,8 14,8 170, ,3 Græsted-Gilleleje... 6,5 3,4 39,7 22,1 14, ,8 Helsinge... 18,3-26,1 24,6 126, ,3 Helsingør... 18,2 8,7 73,8 36,3 34, ,4 Hillerød... 60,5 8,6 201,2 19,8 35, ,6 Hundested... 40,6-64,8 2,7 27, ,2 Hørsholm... 13,9 2,4 7,4 7,8 0, ,7 Jægerspris... 16,2 0,1 10,4 4,3 47, ,8 Karlebo... 7,9 1,7 13,6 14,8 6, ,8 Skibby... 6,3 4,4 10,8 3,5 24, ,3 Skævinge... 5,8-1,7 8, ,8 Slangerup... 28,0 1,3 17,3 17,1 6, ,3 Stenløse... 19,1 2,9 58,5 6,9 1, ,9 Ølstykke ,1 3,9 125,2 38,8 22, ,0 I alt ,7 72,4 865,2 355,8 552, ,3 Bramsnæs... 22,3 8,1 14,4 14,9 28, ,5 Greve ,1 12,0 208,1 71, ,2 Gundsø... 45,9 1,9 8,0 69,2 33, ,9 Hvalsø... 14,6 4,5 18,8 23, ,2 Køge... 89,7 8,4 265,7 68, ,7 Lejre... 46,0 2,9 23,5 26,7 27,0 0,8-126,9 Ramsø... 7,0 2,6 62,7 22,6 7, ,8 Roskilde ,2 12,5 215,9 53,4 10, ,2 Skovbo... 69,7 3,4 81,1 21,6 8, ,7 Solrød... 90,5 0,3 52,4 6, ,3 Vallø... 43,3 14,8 20,9 3, ,2 I alt ,3 71,6 971,5 380,7 115,0 0,8-2266,8 Hovedstadsregionen ,7 265,9 3651,1 1830,3 1154,1 44,1 37,0 9098,3 Kilde: Hovedstadens Udviklingsråd, Plandivisionen.

21 19 Befolkning Population Folketal Folketallene støtter sig på de periodiske folke- og boligtællinger, som afholdtes hvert 5. år frem til 1970 samt materiale fra de respektive folkeregistre. Efter 1971 er folketallene opgjort på grundlag af det centrale personregister (CPR). Siden folke- og boligtællingen i 1930 er befolkningen opgjort efter det sted, hvor personerne på tællingsdagen havde fast bopæl, bosiddende befolkning, mens folketallene fra er opgjort efter det sted, hvor personerne faktisk opholdt sig på tællingsdagen, faktisk befolkning. Før 1870 er befolkningen opgjort efter en blanding af de to metoder. Fødsler Statistikken bygger på Danmarks Statistiks medicinske fødsels- og dødsfaldsstatistikregister, som er baseret på oplysninger fra CPR suppleret med oplysninger fra fødselsanmeldelserne. En levendefødt defineres som et barn, der kommer til verden med tydelige tegn på liv, dvs. ånder, skriger eller græder. Dødsfald Statistikken over døde omfatter alle dødsfald blandt personer med bopæl i Danmark. Oplysningerne stammer dels fra folkeregistersystemet, dels fra de originale dødsattester, for så vidt angår dødsårsager og andre medicinalstatistisk relevante forhold. Sidstnævnte oplysninger er imidlertid begrænset til personer, for hvilke der foreligger dansk dødsattest, og statistikken over dødsårsager mv. omfatter derfor ikke de relativt få personer, som har bopæl her i landet, men dør i udlandet. Dødsattesterne indsendes til Sundhedsstyrelsen, som påfører koder for medicinalstatistiske oplysninger. Dødsattesterne videresendes til Danmarks Statistik. Flytninger Flyttestatistikken omfatter personer, som til folkeregistrene har anmeldt flytning til eller fra en adresse. Da en person kan flytte flere gange i løbet af et år, vil antallet af flytninger overstige antallet af flyttede personer. Denne statistik bliver udarbejdet på grundlag af udtræk fra det centrale personregister. Vielser og skilsmisser Grundlaget for statistikken over vielser og skilsmisser er udtræk fra det centrale personregister, der registrerer hver enkelt viet eller fraskilt person med bopæl i Danmark. Oplysning om indgåelse af ægteskab indberettes af præsten eller det kommunale vielseskontor til folkeregistret i kvindens bopælskommune, dog hvis kvinden har bopæl i udlandet til mandens bopælskommune. Folkeregistret indrapporterer herefter vielsen til CPR. Fra 1. januar 1992 omfatter gifte personer også personer i registreret partnerskab og separerede. Fraskilte personer omfatter også personer i ophævet registreret partnerskab. Udenlandske statsborgere Opgørelsen omfatter dels statsborgere fra de nordiske lande, som har fast bopæl i kommunerne i Hovedstadsregionen, og dels statsborgere fra andre lande, som har bopæl i Hovedstadsregionen, og som enten har opholdstilladelse i mere end 3 måneder eller arbejdstilladelse. Asylansøgere, der kommer til landet, registreres først som indvandrede, når de har fået bevilget opholdstilladelse. Indvandrere og efterkommere Grundlaget for statistikken er oplysninger i Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister. Indvandrere defineres som personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen af dem er dansk statsborger født i Danmark. Såvel indvandrere som efterkommere indeholder både personer med dansk og med udenlandsk statsborgerskab. Befolkningens bevægelser efter statsborgerskab For enhver befolkningsgruppe gælder det, at befolkningen ved årets slutning er lig med befolkningen ved årets begyndelse plus tilgangen minus afgangen i årets løb. Tilgangen udgøres af levendefødte og tilflyttede fra ind- og udland. Afgangen udgøres af døde og fraflyttede til ind- og udland. Når befolkningens bevægelser opgøres efter statsborgerskab indgår endvidere naturalisationer, dvs. alle former for erhvervelse af dansk statsborgerskab eller indfødsret. Naturalisation - erhvervelse af indfødsret i Danmark - skal normalt ske ved lov. Der skal søges om naturalisation, og om den bevilges afhænger af et skøn i hvert tilfælde. I praksis opstilles dog visse almindelige betingelser med hensyn til varigheden af den pågældendes lovlige ophold her i landet. Normalt skal opholdet have varet uafbrudt i syv år, dog kun to år for statsborgere fra andre nordiske lande og fire år for ansøgere, der i mindst tre år har været gift med en dansk statsborger. Hvis en person erhverver dansk indfødsret, har personens børn under 18 år også ret til dansk indfødsret efter nærmere fastsatte betingelser. Erhvervelse af dansk indfødsret kan også ske på andre måder f.eks. ved erklæring eller adoption. Korrektioner omfatter forsvundne og genfundne danske statsborgere. Forsvundne og genfundne udenlandske statsborgere betragtes som henholdsvis flyttet til eller fra udlandet.

22 Befolkning 20 Folketallet i Hovedstadsregionen og i hele landet B B 3.1 Population in the Copenhagen Region and in Denmark Folketællingen København1 Frederiksberg Københavns Amt Heraf Gentofte Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadsregionen Det øvrige land Hele landet For 1901 er meddelt tal såvel uden som med de i København i 1901 og 1902 indlemmede distrikter: Brønshøj, Valby og Sundbyerne. 2 Folketallene for årene vedrører det for Danmark ved fredstraktaten af 30. oktober 1864 fastsatte område, mens tallene for årene fra 1921 også omfatter de sønderjyske landsdele. Anm. 1. Tallene vedrører de områder, der til enhver tid er henregnet under kommunerne eller amterne. For Frederiksborg og Roskilde amter er der dog foretaget nogle korrektioner af de "ydre" grænser, således at det område, der i dag betegnes Hovedstadsregionen, har været uændret gennem hele perioden. Anm den faktisk tilstedeværende befolkning, efter 1930 den bosiddende befolkning, jfr. tekst til afsnit B 3. Anm. 3. I midten af det 15. årh., da København kan regnes for at være blevet Danmarks hovedstad, anslås folketallet til , år 1500 til ca , år 1650 til ca og år 1700 til ca Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Befolkning og Valg 2002:2.

23 21 Befolkning Folketal B B 3.2 Population Kommune 1 Folketal Befolkningstilvækst i procent Indbyggere pr. km København , Frederiksberg , Albertslund , Ballerup , Brøndby , Dragør ,3 721 Gentofte , Gladsaxe , Glostrup , Herlev , Hvidovre , Høje-Taastrup ,1 586 Ishøj ,2 809 Ledøje-Smørum ,2 330 Lyngby-Taarbæk , Rødovre , Søllerød ,3 792 Tårnby ,0 608 Vallensbæk , Værløse ,2 540 I alt , Allerød ,0 342 Birkerød ,0 641 Farum ,1 831 Fredensborg-Humlebæk ,6 274 Frederikssund ,9 447 Frederiksværk ,5 227 Græsted-Gilleleje ,7 155 Helsinge ,0 130 Helsingør ,7 498 Hillerød ,6 280 Hundested ,1 304 Hørsholm ,5 766 Jægerspris ,5 99 Karlebo ,8 489 Skibby ,2 82 Skævinge ,0 82 Slangerup ,1 193 Stenløse ,9 203 Ølstykke ,5 501 I alt ,7 275 Bramsnæs ,0 115 Greve ,5 802 Gundsø ,0 239 Hvalsø ,8 106 Køge ,8 317 Lejre ,4 97 Ramsø ,2 137 Roskilde ,3 659 Skovbo ,5 105 Solrød ,2 504 Vallø ,4 123 I alt ,7 263 Hovedstadsregionen ,4 634 Heraf på Amager , Se kortet B Avedøreområdet er medregnet under Glostrup. 3 Bydel i København samt Dragør og Tårnby kommuner. Kilde: Københavns Statistiske Kontor og Danmarks Statistik, Statistikbanken.