STATISTISK ÅRBOG FOR HOVEDSTADSREGIONEN

Transkript

1 STATISTISK ÅRBOG 2000 FOR HOVEDSTADSREGIONEN Statistical Yearbook for the Copenhagen Region

2 tom

3 STATISTISK ÅRBOG 2000 FOR HOVEDSTADSREGIONEN Statistical Yearbook for the Copenhagen Region Hovedstadsregionens Statistikkontor en afdeling i Hovedstadens Udviklingsråd Telefon Telefax Internet

4 DEMOUDGAVE

5 3 Forord Hermed præsenteres 23. årgang af Statistisk Årbog for Hovedstadsregionen. Formålet med årbogen er at informere om status og udviklingstendenser i Hovedstadsregionens kommuner og amter vedrørende en lang række emner såsom arealanvendelse, arbejdspladser, befolkning, byggeri, kommunale finanser osv. Engelsksprogede tabeloverskrifter og indholdsfortegnelse mv. muliggør også, at årbogen kan indgå i engelsksproget informationsmateriale om Hovedstadsregionen. De første 12 årgange - fra 1978 til blev udgivet af det daværende Hovedstadsråd. Fra og med 1990 har Hovedstadregionens Statistikkontor forestået udgivelsen. Hovedstadsregionens Statistikkontor er pr. 1 juli 2000 overført til Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Årbogen produceres i samarbejde med Københavns Statistiske Kontor, der udgiver Københavns Statistiske Årbog. Heri indgår nærværende årbog som afsnit B. Hovedstadsregionens Statistikkontor bringer hermed sin bedste tak til Danmarks Statistik, de kommunale myndigheder og andre offentlige og private institutioner, som har bidraget med nødvendige oplysninger til årbogens udarbejdelse. København, september 2000 Niels Holmer Johansen

6 tom

7 5 Indholdsfortegnelse Table of contents Nr. (No.) Side (Page) 1. Indledning 1. Introduction Hovedstadsregionen (tekst) The Copenhagen Region (text) 11 B 1.1 Hovedstadsregionens administrative inddeling Administrative divisions in the Copenhagen Region Kort og arealer 2. Maps and areas Arealanvendelse (tekst) Land use (text) 13 B 2.1 Kommuner i Hovedstadsregionen Municipalities in the Copenhagen Region 14 B 2.2 Kommunernes areal efter zonestatus Municipality area by zoning status 15 B 2.3 Amternes areal efter planlagt anvendelse County area by planned land use 16 B 2.4 Planlagt anvendelse af ubenyttede arealer udlagt Unused land in planned urban areas 17 til byformål B 2.5 Kommunernes areal efter planlagt anvendelse Municipality area by planned land use 18 B Befolkning 3. Population Befolkning (tekst) Population (text) 19 Folketallet i Hovedstadsregionen og i hele landet Population in the Copenhagen Region and in Denmark B 3.2 Folketal Population B 3.3 Folketal i sogne Population in parishes B 3.4 Befolkningen i bydele i København Population in city districts in the Copenhagen 24 municipality B 3.5 Husstande i postdistrikter Households in postal districts 25 B 3.6 Befolkningen efter køn og alder i de enkelte kommuner Population by sex and age in municipalities B 3.7 Befolkningen efter køn, alder og ægteskabelig Population by sex, age and marital status stilling B 3.8 Befolkningens bevægelser i Hovedstadsregionens Changes in population of the municipalities in the 35 kommuner Copenhagen Region B 3.9 Folketal, vielser, skilsmisser, fødte og døde Population, marriages, divorces, births and deaths 36 B 3.10 B 3.11 B 3.12 B 3.13 B 3.14 B 3.15 Befolkningsprognose frem til 2030 efter femårs aldersklasser Mellemkommunale flytninger i Hovedstadsregionen samt øvrige til- og fraflytninger Indenlandske flytninger efter køn til og fra kommunerne Udenlandske flytninger efter køn til og fra kommunerne Indenlandske flytninger efter køn og alder i de enkelte amter Udenlandske flytninger efter køn og alder i de enkelte amter Population forecast to 2030 in five-year age groups Migration between municipalities in the Copenhagen Region and other migrations Internal migration by sex 42 Foreign migration by sex 43 Internal migration by sex and age in counties Foreign migration by sex and age in counties B 3.16 Fertilitetskvotienter efter moderens bopæl Fertility rates by residence of mother 49 B 3.17 Levendefødte efter moderens alder og ægteskabelige Live born by age and marital status of mother 50 stilling B 3.18 Legale aborter efter kvindens alder Legal abortions by age of woman 51

8 6 Indholdsfortegnelse Table of contents Nr. (No.) Side (Page) B 3.19 Aldersbetingede abortkvotienter Age-specified abortion rates 51 B 3.20 Børn efter fødselsvægt og moderens bopæl Children by birth-weight and residence of mother 52 B 3.21 Døde efter køn og alder Deaths by sex and age 52 B 3.22 Middellevetider i Hovedstadsregionen beregnet Average expected lifetime in the Copenhagen 53 på grundlag af dødelighedserfaringerne i årene Region, B 3.23 Befolkningens bevægelser efter statsborgerskab Changes in population by citizenship 54 B 3.24 Udenlandske statsborgere efter statsborgerskab og bopælskommune Foreign nationals by citizenship and municipality of residence 55 B 3.25 B 3.26 Udenlandske statsborgere efter statsborgerskab og bopælsamt Udenlandske statsborgere efter statsborgerskab og alder Foreign nationals by citizenship and county of residence Foreign nationals by citizenship and age Boliger 4. Dwellings Boliger (tekst) Dwellings (text) 58 B.4.1 Boliger efter bygningens art Dwellings by type of building 59 B 4.2 Boliger efter areal Dwellings by size 60 B 4.3 Boliger efter antal værelser Dwellings by number of rooms 61 B 4.4 Boliger efter bygningens opførelsesår Dwellings by year of completion 62 B 4.5 Sommerhuse efter bygningens opførelsesår og areal Weekend or holiday cottages by year of completion and by size 63 B 4.6 Kolonihavehuse efter bygningens opførelsesår og areal Houses in allotment gardens by year of completion and by size B 4.7 Beboere efter boligens art Occupants by type of building 65 B 4.8 Husstande efter boligens art Households by type of building 66 B 4.9 Boligernes samlede etageareal efter boligens art Floor space in dwellings by type of building 67 B 4.10 Boligrummelighed i Hovedstadsregionen efter planlagt arealanvendelse og rummelighedstype Capacity for dwellings in the Copenhagen Region by planned land use and type of capacity 68 B 4.11 Boligrummelighed efter kommuner og rummelighedstype Capacity for dwellings by municipalities and type of capacity B 4.12 Udstedte byggetilladelser efter bygningens art Licences by type of building 70 B 4.13 Påbegyndte boliger efter bygningens art Dwellings begun by type of building 71 B 4.14 Fuldførte boliger efter bygningens art Completed dwellings by type of building 72 B 4.15 Udstedte byggetilladelser efter bygningens Licences by type of building 73 anvendelse B 4.16 Påbegyndt etageareal efter bygningens Floor space begun by type of building 74 anvendelse B 4.17 Fuldført etageareal efter bygningens anvendelse Completed floor space by type of building 75 B 4.18 Udstedte byggetilladelser efter bygningens art, Licences by type of building, provisional figures 76 foreløbige tal B 4.19 Påbegyndte boliger efter bygningens art, foreløbige tal Dwellings begun by type of building, provisional figures 77 B 4.20 Fuldførte boliger efter bygningens art, foreløbige tal Completed dwellings by type of building, provisional figures

9 7 Indholdsfortegnelse Table of contents Nr. (No.) Side (Page) B 4.21 B 4.22 B 4.23 Udstedte byggetilladelser efter bygningens anvendelse, foreløbige tal Påbegyndt etageareal efter bygningens anvendelse, foreløbige tal Fuldført etageareal efter bygningens anvendelse, foreløbige tal Licences by type of building, provisional figures 79 Floor space begun by type of building, provisional figures Completed floor space by type of building, provisional figures B 4.24 Salg af énfamiliehuse i fri handel Sales of one-family houses in free trade B 5.1 B Erhvervsforhold m.m. 5. Industry etc. Erhvervsforhold m.m. (tekst) Industry etc. (text) 83 Personer med bopæl i Hovedstadsregionen efter tilhørsforhold til arbejdsmarkedet Beskæftigede med arbejdssted i Hovedstadsregionen efter arbejdsstedets ejerforhold og erhvervsgruppe Population with residence in the Copenhagen Region, by employment status Employed with place of employment in the Copenhagen Region, by ownership type and industry B 5.3 Gennemsnitligt antal ledige efter bopælsamt Average number of unemployed persons by county of residence B 5.4 B 5.5 B 5.6 B 5.7 B 5.8 B 5.9 B 5.10 B 5.11 B 5.12 B 5.13 B 5.14 B 5.15 Personer berørt af ledighed efter ledighedsgrad, køn og bopælsamt Gennemsnitligt antal ledige efter køn, alder og bopælsamt Gennemsnitligt antal ledige efter arbejdsløshedskasse og bopælsamt Arbejdsløshedsforsikrede efter arbejdsløshedskasse og bopælsamt Personer berørt af ledighed efter ledighedsgrad og bopælskommune Ledighedsprocent for forsikrede efter A-kassegruppe og bopælskommune Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter bopælsamt Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter køn, alder og bopælsamt Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter bopælskommune Beskæftigede personer efter bopæls- og arbejdsstedskommune Den beskæftigede natbefolkning inden for de enkelte kommuner efter branchetilhørsforhold Den beskæftigede dagbefolkning inden for de enkelte kommuner efter branchetilhørsforhold Persons having experienced unemployment by degree of unemployment, sex and county of residence Average number of unemployed by sex, age and county of residence Average number of unemployed persons by unemployment insurance fund and county of residence Persons insured against unemployment by unemployment insurance fund and county of residence Persons having experienced unemployment by degree of unemployment and municipality of residence Rates of unemployment among persons insured against unemployment by unemployment insurance fund and municipality of residence Average number of participants in labour-market policy measures by county of residence Average number of participants in labour-market policy measures by sex, age and county of residence Average number of participants in labour-market policy measures by municipality of residence Economically active population by municipality of residence and occupation Economically active resident population in municipalities by industry groups Economically active day-time population in municipalities by industry groups

10 8 Indholdsfortegnelse Table of contents Nr. (No.) Side (Page) B 5.16 B 5.17 B 5.18 B 5.19 B 5.20 B 5.21 Udpendlere fra de enkelte kommuner efter branchetilhørsforhold Indpendlere til de enkelte kommuner efter branchetilhørsforhold Den beskæftigede natbefolkning inden for de enkelte kommuner efter socioøkonomisk status Den beskæftigede dagbefolkning inden for de enkelte kommuner efter socioøkonomisk status Udpendlere fra de enkelte kommuner efter socioøkonomisk status Indpendlere til de enkelte kommuner efter socioøkonomisk status Out-commuters from municipalities by industry groups In-commuters to municipalities by industry groups Economically active resident population in municipalities by socio-economic status Economically active day-time population in municipalities by socio-economic status Out-commuters from municipalities by socioeconomic status In-commuters from municipalities by socioeconomic status B 5.22 Erhvervsetageareal efter bygningens anvendelse Floor space for business and public purpose 122 B 5.23 Erhvervsetageareal til bymæssige formål efter Floor space for urban business and public purpose, 123 bygningens opførelsesår by year of completion B 5.24 B 5.25 Erhvervsrummelighed i Hovedstadsregionen efter planlagt arealanvendelse og rummelighedstype Erhvervsrummelighed på kommuner efter rummelighedstype Capacity for non-residential buildings in the Copenhagen Region by planned land use and type of capacity Capacity for non-residential buildings by municipalities and type of capacity Sygehuse 6. Hospitals B 6.1 Belægningsforhold på somatiske sygehuse Capacity and utilization of somatic hospitals 126 B 6.2 Sengedage efter behandlende somatiske sygehuse og patienternes bopælsamt Patient days by the treating somatic hospital and the residence of patients 126 B 6.3 Belægningsforhold på psykiatriske behandlingsinstitutioner Capacity and utilization of institutions for mental health care B 6.4 Ligbrændinger Cremations B Sociale forhold 7. Social statistics Oversigt over kontanthjælp, pensioner og børnetilskud mv. Public cash aid, pensions and children allowances etc. B 7.2 Dagplejeordninger og vuggestuer Municipal day care in nurseries and private households B 7.3 B 7.4 Børnehaver, aldersintegrerede institutioner og fritidshjem Dækningsgraden i daginstitutioner og dagpleje for børn og unge samt taktster for forældrebetaling ved ophold i daginstitutioner, dagpleje og skolefritidsordninger Kindergartens, multi-department institutions and youth centres Enrolment capacity of institutions for children and juveniles. Yearly parent payments B 7.5 Varig hjemmehjælp og foranstaltninger for ældre Welfare institutions and measures for elderly people Kulturelle forhold 8. Cultures etc. B 8.1 Elever i kommunale skoler Pupils in municipal schools 133 B 8.2 Elever i private skoler Pupils in private schools 134 B 8.3 Elever på uddannelsesinstitutioner efter institutionens beliggenhed Students at institutions of lower and higher educations

11 9 Indholdsfortegnelse Table of contents Nr. (No.) Side (Page) B 8.4 Folke- og skolebiblioteker Public libraries and school libraries 138 B 8.5 Museer mv. Admissions to museums 139 B 8.6 Dag- og ugebladenes oplagstal Circulation of daily newspapers and magazines 140 B 8.7 Dag- og distriktsbladenes oplagstal Circulation of daily newspapers and district 141 papers B 8.8 Biografer Cinemas 142 B 8.9 Tivoli og Zoologisk Have Tivoli and the Copenhagen Zoo 142 B 8.10 Statsstøttede teatre State supported Theatres 143 B 8.11 Folkekirkestatistik Statistics for The National Church 144 B 8.12 Hoteller, sengepladser, overnatninger og udnyttelsesgrad Hotels, beds, number of nights' stay, and ratio of 145 utilization B 8.13 Vandrerhjem Youth hostels 145 B 8.14 Campingpladser Camping sites Trafik 9. Traffic B 9.1 Passagerer med S-tog Passengers in S-trains 146 B 9.2 Passagerer med regional- og fjerntog Passengers in local trains in the regional traffic 147 B 9.3 Rullende materiel i den kollektive persontrafik Rolling stock for public transportation 147 B 9.4 Rejser med den kollektive trafik Journeys by the public transportation 147 B 9.5 Takster og solgte rejsehjemler til den kollektive Fares and tickets sold in public transportation 148 persontrafik B 9.6 Kørte kilometer i den kollektive persontrafik Performance of public transportation 149 B 9.7 Kørte kilometer ved privatbanerne Performance of the private railways 149 B 9.8 Længde af offentlige veje Length of public roads 149 B 9.9 Vejtrafik over amtsgrænserne Road traffic across county boundaries 149 B 9.10 Vejtrafik ved tællesteder Road traffic at counting locations 150 B 9.11 Færgeoverfarter Passenger traffic by liners and ferries 150 B 9.12 Bestand af motorkøretøjer Motor vehicle stock 151 B 9.13 Færdselsuheld og personskader Traffic accidents and casualties 152 B 9.14 Trafikken på Københavns Lufthavn, Kastrup Air traffic at Copenhagen Airport, Kastrup 153 B 9.15 Trafikken på Københavns Lufthavn, Roskilde Air traffic at Copenhagen Airport, Roskilde Klima og miljø 10. Meteorology and environment B 10.1 Vejrforhold i København, månedstal Weather conditions in Copenhagen, monthly 154 B 10.2 Vejrforhold i København, år Weather conditions in Copenhagen, year 154 B 10.3 Vindforhold i København, månedstal Wind conditions in Copenhagen, monthly 155 B 11.1 B 11.2 B Økonomiske forhold 11. Economics Amtskommunernes budgetterede drifts- og anlægsudgifter De enkelte kommuners budgetterede nettoanlægsudgifter De enkelte kommuners budgetterede driftsudgifter og -indtægter County budgets of current and capital expenditures Budgetted capital net expenditure of the municipalities Budgetted current expenditure and revenue of the municipalities

12 10 Indholdsfortegnelse Table of contents Nr. (No.) Side (Page) B 11.4 Ejendomsbeskatningen Taxes on real estate 160 B 11.5 Gennemsnitlige indkomster og fradrag for skattepligtige Average income and allowance for taxable persons 161 på 15 år og derover B 11.6 Skattepligtige på 15 år og derover relativt efter skattepligtig indkomst Distribution of taxable persons by income and municipality B 11.7 Slutskatter og arbejdsmarkedsbidrag Final income taxes 163 B 11.8 Udskrivningsprocenter til primær- og amtskommuner Income tax rates to municipalities, counties and 164 samt kirken the church 162 B 12.1 B 12.2 B 12.3 B Valg 12. Elections Valg (tekst) Elections (text) 165 Vælger- og stemmetal ved folketingsvalget den 11. marts 1998 opgjort på kommuner, opstillingskredse samt amtskredse Kreds- og tillægsmandater i Hovedstadsregionen ved folketingsvalget den 11. marts 1998 Afgivne stemmer ved valgene til de amts- og primærkommunale råd den 18. november 1997 Valgte kandidater ved valgene til de amts- og primærkommunale råd den 18. november 1997 The election to the Folketing, 11 March, 1998 in municipalities and nomination districts Seats and additional seats in the Copenhagen Region at the election to the Folketing, 11 March, 1998 Number of votes at the election to county councils and municipal councils, 18 November, 1997 Candidates elected at the election to county councils and municipal councils, 18 November,

13 11 Indledning Introduction Hovedstadsregionen Siden begyndelsen af 1970erne har betegnelsen "Hovedstadsregionen" i statistisk sammenhæng været anvendt om det område, som udgøres af Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. Denne betegnelse anvendes således i Danmarks Statistiks publikationer for at undgå forveksling med betegnelsen "Hovedstadsområdet", som af Danmarks Statistik anvendes om det bymæssigt sammenhængende område strækkende sig fra Københavns og Frederiksberg kommuner og udad i regionen - altså et snævrere afgrænset område. For denne områdeafgrænsning må der henvises til Danmarks Statistiks nu årlige "Byopgørelse". I almindelig tale anvendes dog betegnelsen "Hovedstadsområdet" ofte synonymt med "Hovedstadsregionen". Den nuværende administrative inddeling i 50 kommuner blev i det væsentlige fastlagt med kommunalreformen i 1970 med nogle få yderligere ændringer i Før kommunalreformen var der 90 kommuner indenfor Hovedstadsregionens nuværende område. Københavns og Frederiksberg kommuner er både amts- og primærkommuner. De øvrige 48 kommuner er samlet i tre amtskommuner som vist i oversigten B 1.1. Kortet B 2.1 viser kommunegrænser, amtsgrænser og regionens grænse til det øvrige Sjælland. The Copenhagen Region The Copenhagen Region is administratively divided into the three counties of Copenhagen, Frederiksborg and Roskilde and the two central municipalities, Copenhagen and Frederiksberg. Within the three counties, there are a total of 48 local municipalities. The two central municipalities have the functions of a municipality as well as those of a county. These administrative divisions are shown on the framework B 1.1 and the map B 2.1. The Copenhagen Region - the capital area of Denmark - is located on the eastern part of Zealand. A big bridge/tunnel construction for motorway as well as railway connect Zealand over the 18 km wide Great Belt with Funen and Jutland and thereby with the Continent. A similar connection for a distance of 16 km across The Sound completed at the first of July 2000 now connect the Copenhagen Region and southern Sweden. In consequence a joint metropolitan area is expectet to be developed across the national border through The Sound - with a total population of 3.5 million. I planlægningsmæssig sammenhæng har det geografiske område svarende til Hovedstadsregionen været betragtet som Storkøbenhavns potentielle vækstområde i hvert fald gennem fem årtier, jfr. "Fingerplanen" i 1948, "Principskitsen" i 1961, "Regionplan 1973" og "Regionplan 1989". I perioden eksisterede Hovedstadsrådet, som for hele regionen i henhold til lovgivningen varetog en række amtskommunale opgaver vedrørende regionplanlægningen, miljøbeskyttelse, kollektiv trafik m.m. Efter Hovedstadsrådets nedlæggelse blev disse opgaver varetaget af de fem amtskommunale myndigheder - for den kollektive trafiks vedkommende dog i fællesskab gennem Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT). Fra overtager Hovedstadens Udviklingsråd opgaverne vedrørende trafikdrift (HT's hidtidige opgaver og i fremtiden også privatbanerne), overordnet trafikplanlægning og regionplanlægning samt regionale opgaver i tilknytning hertil - bl.a. samarbejdet om udvikling af Øresundsregionen. Øresundsregionen defineres som Sjælland mv. og Skåne samt Bornholm. Med etableringen af Øresundsbroen er Skåne kommet tæt på København, der således har fået et muligt opland mod øst af betydelig størrelse. Skåne har ca. 1,1 mio indbyggere, hvoraf ca i Vestskåne. Til sammenligning har Vestsjællands og Storstrøms Amter sammenlagt ca indbyggere. Med Hovedstadsregionens 1,8 mio indbyggere og Bornholms ca har Øresundsregionen således en samlet befolkning på ca. 3,5 mio.

14 Indledning 12 Hovedstadsregionens administrative inddeling B B 1.1 Administrative divisions in the Copenhagen Region OMRÅDE KOMMUNE AMTSKOMMUNE København Centralkommunerne H Frederiksberg H O O V Albertslund 165 V E Ballerup 151 E D Brøndby 153 D S Dragør 155 S T Gentofte 157 T A Gladsaxe 159 A D Glostrup 161 D S Herlev 163 E R Hvidovre 167 N 15 E Høje-Taastrup 169 S G Ishøj 183 I Ledøje-Smørum 171 U O Lyngby-Tårbæk 173 D N Rødovre 175 V E Søllerød 181 I N Tårnby 185 K Vallensbæk 187 L Værløse 189 I N Allerød 201 G Birkerød 205 S Farum 207 R Fredensborg-Humlebæk 208 Å Frederikssund 209 D Frederiksværk 211 Græsted-Gilleleje 213 Helsinge 215 Helsingør 217 Hillerød Hundested 221 Hørsholm 223 Jægerspris 225 Karlebo 227 Skibby 229 Skævinge 231 Slangerup 233 Stenløse 235 Ølstykke 237 Bramsnæs 251 Greve 253 Gundsø 255 Hvalsø 257 Køge 259 Lejre Ramsø 263 Roskilde 265 Skovbo 267 Solrød 269 Vallø 271 area municipality county

15 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadsregionens Statistikkontor's arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund af kommuneplanlægningen og omfatter også rummelighedsoplysningerne, som bringes dels i afsnittet om boliger, dels i afsnittet om erhverv. Zonestatus I henhold til planloven er hele landet opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner. Byzoner er områder, som i en byudviklingsplan eller bygnings- eller byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller som en lokalplan overfører til byzone. Sommerhusområder er områder, som i en bygnings- eller byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse eller som en lokalplan overfører til sommerhusområde. Landzoner er de områder, der ikke er byzone eller sommerhusområde. Planlagt overført til byzone er de områder, der i en kommuneplan er forudsat ved senere lokalplaner at blive overført til byzone. Planlagt arealanvendelse Ifølge planloven fastlægges arealanvendelsen gennem region-, kommune- og lokalplanlægningen. I arealundersøgelserne tilstræbes det at opgøre den planlagte arealanvendelse i overensstemmelse med kommuneplanernes rammer for lokalplanlægningen. Den samlede planlagte arealanvendelse omfatter hele kommunens areal. For bebyggede områder er planlagt arealanvendelse normalt identisk med den faktiske anvendelse af arealet. I visse tilfælde tager planlægningen dog netop sigte på en omdannelse af den hidtidige arealanvendelse i forbindelse med byfornyelse. For ikke rammebelagte arealer i landzone er den planlagte arealanvendelse vurderet som værende identisk med den faktiske anvendelse. Bestemmelserne i kommuneplanerne om de enkelte arealers anvendelse til bymæssige formål, kan opdeles i følgende hovedtyper: Boligområde, centerområde, erhvervsområde, område til offentlige formål og fritidsområde. Disse områder vil, bortset fra sommerhusområder, normalt være byzone, senest ved lokalplanernes ikrafttræden. Byzone og byformål er dog ikke identiske begreber. Øvrige områder, normalt landzone, opdeles i henholdsvis jordbrugsområder og vådområder. Arealtyperne er yderligere underopdelt jf. de enkelte tabeller. Arealanvendelsesinddelingen er ændret fra og med Arealundersøgelse Arealundersøgelser fra og med 1992 kan derfor ikke sammenlignes med tidligere arealundersøgelser. Fra Arealundersøgelse 1990 til Arealundersøgelse 1992 er Erhvervshavn udskilt af Industri og Golfbane udskilt af Idræt. Kategorierne Erhvervshavn, Service og Trafikanlæg, plads er fra Arealundersøgelse 1996 til Arealundersøgelse 1998 omdefineret. I Arealundersøgelse 1998 er kategorierne erstattet af: Transport, Trafikanlæg og Butik, trafikcenter. Rummelighed Rummeligheden angiver, hvor meget der i henhold til rammeplanerne kan bygges. Rummeligheden inden for et område vil således afhænge dels af den for området fastlagte maksimale bebyggelsesprocent eller for haveboligers vedkommende den forudsatte grundstørrelse ved udstykning og dels af omfanget af allerede eksisterende bebyggelse i området. Rummeligheden måles for boligbyggeriets vedkommende ved antallet af boliger, mens rummeligheden for erhvervsbyggeri mv. måles ved etagearealet. Fortætningsrummeligheden angiver yderligere byggemuligheder på allerede bebyggede parceller. For erhvervsbyggeriets vedkommende er fortætningsrummeligheden af stor betydning og vil ofte blive udnyttet ved tilbygninger til eksisterende erhvervsvirksomhed dvs. uden forudgående udstykning. For boligbyggeriets vedkommende udgøres fortætningsrummeligheden fortrinsvis af udstykningsmuligheder i ældre parcelhuskvarterer, en rummelighed der erfaringsmæssigt kun udnyttes langsomt.

16 Kort og arealer 14 Kommuner i Hovedstadsregionen B B 2.1 Municipalities in the Copenhagen Region ØRESUND KATTEGAT Græsted-Gilleleje Helsinge Helsingør Hundested ISEFJORD Frederiksværk Jægerspris Slangerup Frederikssund Hillerød Allerød Fredensborg-Humlebæk Karlebo Skævinge FREDERIKSBORG AMT Hørsholm Ølstykke Stenløse Farum Værløse Birkerød Søllerød Lyngby-Taarbæk ØRESUND Skibby Gentofte Gladsaxe Gundsø Ballerup Ledøje-Smørum Herlev ROSKILDE FJORD Rødovre København Bramsnæs KØBENHAVNS AMT GlostrupFrederiksberg Albertslund Høje-Taastrup Brøndby Roskilde SALTHOLM Vallensbæk Ishøj Hvidovre Tårnby Hvalsø Lejre Greve Dragør ROSKILDE AMT Ramsø Solrød KØGE BUGT Skovbo Køge Vallø kilometer Kilde: Arealundersøgelse 1998 i Hovedstadsregionen

17 15 Kort og arealer Kommunernes areal efter zonestatus B B 2.2 Municipality area by zoning status Byzone Landzone Sommerhusområde I alt Kommune ha København ,6 745,5-8964,1 Frederiksberg , ,8 Albertslund ,6 1304,2-2312,9 Ballerup ,3 1270,8 2,7 3400,9 Brøndby ,7 566,2-2069,0 Dragør ,7 1328,2 10,3 1816,1 Gentofte , ,3 Gladsaxe ,7 391,9-2495,7 Glostrup ,9 250,5-1320,4 Herlev ,7 267,8-1204,5 Hvidovre ,1 355,2-2294,3 Høje-Taastrup ,7 5532,3 26,8 7826,9 Ishøj ,5 1777,4-2613,8 Ledøje-Smørum ,1 2752,8-3148,9 Lyngby-Taarbæk ,7 1900,9-3873,6 Rødovre ,9 44,1-1221,0 Søllerød ,6 2455,7-3975,3 Tårnby ,9 5273,4-6611,3 Vallensbæk ,4 416,4-923,8 Værløse ,6 2566,4-3405,0 I alt , ,2 39, ,6 Allerød ,5 5453,2 7,0 6786,8 Birkerød ,2 2302,9 67,8 3368,9 Farum ,7 1611,6-2264,2 Fredensborg-Humlebæk ,3 6211,1-7188,3 Frederikssund ,6 2949,2-4072,7 Frederiksværk ,6 6463,7 1425,8 9034,1 Græsted-Gilleleje , ,0 1501, ,8 Helsinge , ,7 1284, ,8 Helsingør ,6 9320,8 346, ,8 Hillerød , , ,9 Hundested ,8 2156,4 364,3 3180,5 Hørsholm ,0 1844,1-3135,1 Jægerspris ,8 8404,9 908,9 9576,6 Karlebo ,4 3297,2-4010,6 Skibby ,4 7512,1 247,8 7974,4 Skævinge ,5 6598,5-6808,0 Slangerup ,8 4167,1 17,9 4564,8 Stenløse ,7 5756,3 112,4 6499,4 Ølstykke ,5 1977,1 7,4 2900,9 I alt , ,4 6291, ,6 Bramsnæs ,7 7352,0 324,3 8008,0 Greve ,7 3529,9-6021,6 Gundsø ,1 5462,2 64,4 6356,8 Hvalsø ,3 6910,9-7221,2 Køge , , ,1 Lejre ,0 8311,5 38,5 8788,9 Ramsø ,8 6041,1 14,3 6762,2 Roskilde ,8 3923,4-8108,2 Skovbo , ,4 15, ,5 Solrød ,3 3098,4-4033,7 Vallø ,2 7821,7 144,9 8377,7 I alt , ,6 601, ,0 Hovedstadsregionen , ,7 6933, ,0 Kilde: Hovedstadsregionens Statistikkontor. Arealundersøgelse 1998.

18 Kort og arealer 16 Amternes areal efter planlagt anvendelse B B 2.3 County area by planned land use Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadsregionen Planlagt arealanvendelse ha Boligområder Parcelhus ,8 139,6 9066,9 7846,1 4939, ,7 Tæt-lav bolig ,4 7,6 2327,5 1893,7 1140,4 5524,5 Etagebolig ,0 389,0 2167,5 673,9 401,9 4880,3 Landsby ,8 1571,1 1208,6 3282,5 Bolig og erhverv ,0 7,0 327,7 195,7 295,4 1221,9 I alt ,2 543, , ,5 7985, ,0 Centerområder Kommunecenter... 92,9-233,4 319,9 197,9 844,1 Bydelscenter... 77,0 1,7 274,4 139,7 71,8 564,6 Lokalcenter... 21,1-123,3 107,7 75,9 327,9 I alt ,9 1,7 631,1 567,2 345,6 1736,5 Erhvervsområder Industri ,8 19,0 2186,5 1059,4 974,0 4415,7 Transport ,7 1,0 400,9 132,9 152,3 1017,8 Blandet erhverv ,5 5,7 727,5 1127,3 683,0 2817,0 Kontor... 75,2 7,8 512,0 350,2 99,4 1044,6 Hotel, kursuscentre... 5,6 2,3 28,3 206,3 37,3 279,8 Butik, trafikcenter... 28,5-189,8 84,7 76,0 379,1 I alt ,2 35,7 4045,0 2960,8 2022,1 9953,9 Offentlige formål Skole... 60,3 14,2 706,5 594,7 378,1 1753,7 Børne-, ældreinstitutioner ,0 8,7 246,9 153,8 75,7 495,0 Kommunal administration... 2,2 3,4 70,0 49,9 41,9 167,4 Kirkegård ,2 24,6 257,5 95,1 52,2 563,7 Bibliotek, kirke... 4,7 4,4 50,4 28,5 9,8 97,8 Gymnasium, læreanstalt... 44,9 38,8 276,4 132,0 308,8 801,0 Social institution, amt mv ,5-85,6 80,1 32,2 208,4 Administration, stat og amt... 22,9-39,5 19,2 12,7 94,3 Sygehus, hospital... 51,0 22,6 155,2 53,4 101,6 383,8 Teater, museum... 23,4 15,6 132,4 161,2 52,7 385,4 Offentligt værk ,1 9,8 318,8 349,0 204,2 1060,8 Trafikanlæg ,5 28,1 2332,6 198,9 671,6 5062,7 Offentlige formål i øvrigt ,2 3,2 240,6 342,1 144,9 1030,0 I alt ,9 173,4 4912,2 2257,9 2086, ,0 Fritidsområder Sommerhus ,2 6250,5 588,9 6878,7 Kolonihave ,3 3,4 1126,9 246,7 159,4 1782,7 Campingplads... 11,1-94,0 250,9 100,5 456,5 Park ,9 88,4 876,7 488,0 452,4 2677,5 Idrætsanlæg ,4 25,8 1149,3 890,0 781,2 3191,8 Golfbane ,0 1360,6 371,6 2245,2 I alt ,8 117,7 3799,2 9486,7 2454, ,4 Jordbrugsområder Landbrug , , , ,6 Gartneri... 3,8-415,7 12,6 104,4 536,5 Råstofudvinding ,3 498,7 758,1 1408,1 Skov , ,4 9913, ,0 Naturområde ,4-6983,4 5527,6 3521, ,7 Militært område ,2 2455,2-2556,3 I alt , , , , ,2 Vådområder Strand, strandeng... 39,7-483,9 365,7 276,7 1166,0 Mose, eng ,1-639,5 916,1 404,1 2172,7 Å, ådal... 37,5-620,9 744,1 1036,8 2439,3 Sø ,7-1403,4 6901,5 273,4 8721,1 I alt ,9-3147,7 8927,5 1991, ,1 Samlet areal ,1 871, , , , ,0 Kilde: Hovedstadsregionens Statistikkontor. Arealundersøgelse 1998.

19 17 Kort og arealer Planlagt anvendelse af ubenyttede arealer udlagt til byformål B B 2.4 Unused land in planned urban areas Offentlige formål Boligområder Centerområder Erhvervsområder Fritidsområder Kommune ha København ,4 48,7 559,2 343,5 8,2 1274,0 Frederiksberg... 5,1-3,6 14,5 17,1 40,3 Albertslund... 4,9 1,9 3,3 53,3 41,3 104,6 Ballerup... 71,2 9,2 279,2 50,2 87,4 497,2 Brøndby... 57,8 5,7 130,5 60,8 47,6 302,4 Dragør... 10,7 2,9 19,7 7,8 7,4 48,5 Gentofte... 56,8 3,3 20,0 85,4 65,8 231,3 Gladsaxe... 11,3 3,1 62,8 33,3 10,8 121,3 Glostrup... 34,0 5,6 20,1 29,8 23,0 112,4 Herlev... 9,8 12,4 6,6 14,2 20,7 63,7 Hvidovre... 11,3 4,2 97,4 130,5 23,2 266,6 Høje-Taastrup... 27,8 9,9 298,7 25,9 31,3 393,6 Ishøj... 2,6-47,6 7,0 9,7 66,8 Ledøje-Smørum... 31,4 3,2 34,6 11,3 6,9 87,5 Lyngby-Taarbæk... 16,0 8,4 16,9 69,7 38,5 149,4 Rødovre... 13,9 1,7 42,7 16,2 8,5 83,0 Søllerød... 40,2 0,4 14,5 13,0 11,6 79,7 Tårnby... 66,2 6,2 220,4 36,7 48,8 378,3 Vallensbæk... 14,7 0,6 0,2 12,9 12,0 40,4 Værløse... 18,2 1,5 4,6 3,6 7,0 34,8 I alt ,8 79,9 1319,5 661,7 501,9 3061,7 Allerød... 31,5 7,3 100,6 56,2 18,8 214,3 Birkerød... 25,0 0,4 63,5 24,3 5,4 118,6 Farum... 2,4 1,6 4,8 17,5 13,1 39,3 Fredensborg-Humlebæk ,2 3,4 33,5 31,1-189,1 Frederikssund... 20,7 14,3 23,4 7,0 6,3 71,7 Frederiksværk... 67,4 9,5 79,4 14,8 180,5 351,6 Græsted-Gilleleje... 7,3 3,6 41,4 22,4 19,4 94,0 Helsinge... 18,2-27,5 14,3 136,3 196,3 Helsingør... 26,8 9,0 80,1 36,6 33,1 185,6 Hillerød... 70,5 8,8 209,8 21,3 34,7 345,1 Hundested... 44,3-65,3 2,8 29,3 141,6 Hørsholm... 15,3 2,4 8,2 7,8 0,1 33,9 Jægerspris... 17,2 0,1 10,3 4,9 50,5 83,0 Karlebo... 8,1 1,8 14,0 10,8 10,0 44,6 Skibby... 6,8 4,7 11,1 3,6 28,5 54,7 Skævinge... 6,3-1,8 8,6-16,6 Slangerup... 22,9 1,2 18,5 17,3 7,1 67,0 Stenløse... 20,6 2,8 58,6 7,2 1,5 90,8 Ølstykke ,4 3,7 126,7 39,7 22,3 313,8 I alt ,8 74,5 978,3 348,2 597,0 2651,8 Bramsnæs... 22,5 8,5 14,7 14,9 30,3 90,9 Greve ,7 11,5 216,7 73,4-467,3 Gundsø... 48,7 2,7 7,7 69,7 34,4 163,1 Hvalsø... 13,8 5,5 19,5 24,7-63,5 Køge... 93,9 9,0 268,8 69,6-441,3 Lejre... 49,9 2,9 22,9 26,7 27,5 129,9 Ramsø... 7,2 2,6 63,5 22,8 8,5 104,7 Roskilde ,5 12,5 218,6 57,0 10,6 449,2 Skovbo... 61,9 2,2 62,4 21,0 8,1 155,6 Solrød... 92,5 0,4 54,0 6,2-153,2 Vallø... 50,8 15,3 21,4 4,0-91,5 I alt ,2 73,1 970,1 390,1 119,4 2310,0 Hovedstadsregionen ,3 276,3 3830,7 1758,0 1243,6 9337,9 Kilde: Hovedstadsregionens Statistikkontor. Arealundersøgelse I alt

20 Kort og arealer 18 Kommunernes areal efter planlagt anvendelse B B 2.5 Municipality area by planned land use Offentlige formål Boligområder Centerområder Erhvervsområder Fritidsområder Jordbrugsområder Vådområder Kommune ha København ,2 190,9 890,2 2673,9 1374,8 568,2 432,9 8964,1 Frederiksberg ,2 1,7 35,7 173,4 117, ,8 Albertslund ,5 17,3 278,1 147,4 125,5 1248,0-2312,9 Ballerup ,2 44,6 538,3 357,7 591,2 571,8 224,1 3400,9 Brøndby ,5 17,9 371,0 276,6 286,9 341,3 104,7 2069,0 Dragør ,8 11,4 43,3 159,9 163,2 800,0 233,4 1816,1 Gentofte ,5 64,8 59,9 274,2 185,7 215,0 113,3 2553,3 Gladsaxe ,1 52,7 245,6 377,6 202,8 181,1 155,7 2495,7 Glostrup ,6 30,0 157,4 192,8 232,9 251,7 22,9 1320,4 Herlev ,1 48,8 149,7 105,9 129,9 169,7 26,5 1204,5 Hvidovre ,0 92,9 387,3 342,9 152,8 307,0 33,4 2294,3 Høje-Taastrup ,6 93,4 726,6 266,8 472,3 4657,9 588,3 7826,9 Ishøj ,2 10,6 128,8 91,3 200,1 1623,0 209,9 2613,8 Ledøje-Smørum ,0 6,0 54,8 44,7 180,4 2454,3 67,9 3148,9 Lyngby-Taarbæk ,6 49,0 104,5 392,1 170,5 1452,1 527,6 3873,6 Rødovre ,4 12,7 166,9 97,4 218,8-3,8 1221,0 Søllerød ,5 17,5 81,6 180,1 98,5 2024,8 340,4 3975,3 Tårnby ,0 35,3 462,8 918,9 178,7 4003,6 24,9 6611,3 Vallensbæk ,3 6,5 45,7 111,5 61,0 276,0 85,8 923,8 Værløse ,5 19,7 42,7 574,4 147,8 1561,7 385,1 3405,0 I alt ,4 631,1 4045,0 4912,2 3799, ,0 3147, ,6 Allerød ,1 38,0 245,7 217,8 119,9 5126,9 183,3 6786,8 Birkerød ,6 13,6 191,0 96,9 185,4 1785,3 371,1 3368,9 Farum ,2 27,0 70,4 112,5 105,0 1275,1 228,0 2264,2 Fredensborg-Humlebæk ,2 19,2 111,7 181,3 266,0 5087,7 778,2 7188,3 Frederikssund ,9 65,1 180,0 46,9 136,9 2903,2 157,7 4072,7 Frederiksværk ,7 66,3 200,5 101,6 1656,3 4587,5 1701,2 9034,1 Græsted-Gilleleje ,2 42,9 110,3 155,7 1669,3 9968,9 760, ,8 Helsinge ,9 49,3 118,3 60,3 1522, ,4 1247, ,8 Helsingør ,9 66,3 371,6 269,7 761,5 8322,6 700, ,8 Hillerød ,1 42,8 474,0 229,5 353, ,0 644, ,9 Hundested ,9 19,4 162,7 102,2 429,6 2003,8-3180,5 Hørsholm ,3 13,3 87,9 91,3 305,3 1592,0 145,1 3135,1 Jægerspris ,1 9,9 39,8 199,5 1008,0 7886,4 190,0 9576,6 Karlebo ,2 5,3 91,9 111,5 137,2 2955,0 109,5 4010,6 Skibby ,8 33,7 45,4 51,8 272,8 7241,3 92,6 7974,4 Skævinge ,9 7,2 42,0 30,7 63,9 5441,4 1037,0 6808,0 Slangerup ,7 8,3 75,7 63,5 69,5 3554,3 484,9 4564,8 Stenløse ,9 28,8 135,4 48,5 268,3 5535,0 70,5 6499,4 Ølstykke ,8 10,8 206,5 86,7 155,8 1815,4 25,9 2900,9 I alt ,5 567,2 2960,8 2257,9 9486, ,0 8927, ,6 Bramsnæs ,7 46,6 20,6 40,9 331,5 7194,8 53,0 8008,0 Greve ,8 53,7 405,1 231,4 131,6 3290,7 137,2 6021,6 Gundsø ,0 9,3 21,7 159,8 116,9 5283,0 26,1 6356,8 Hvalsø ,1 26,4 38,9 61,8 11,4 6738,3 78,4 7221,2 Køge ,3 43,6 571,3 187,5 468,1 9910,1 117, ,1 Lejre ,8 8,1 51,2 120,3 82,6 8093,0 41,9 8788,9 Ramsø ,0 19,1 139,1 291,1 52,9 5159,3 757,7 6762,2 Roskilde ,7 56,8 512,4 683,9 659,5 4716,1 126,8 8108,2 Skovbo ,5 11,2 112,4 99,1 235, ,6 99, ,5 Solrød ,1 17,8 99,6 197,6 216,7 2512,2 252,7 4033,7 Vallø ,6 53,0 49,9 13,3 147,6 7459,0 300,4 8377,7 I alt ,7 345,6 2022,1 2086,6 2454, ,0 1991, ,0 Hovedstadsregionen ,0 1736,5 9953, , , , , ,0 Kilde: Hovedstadsregionens Statistikkontor. Arealundersøgelse I alt

21 19 Befolkning Population Folketal Folketallene støtter sig på de periodiske folke- og boligtællinger, som afholdtes hvert 5. år frem til 1970 samt materiale fra de respektive folkeregistre. Efter 1971 er folketallene opgjort på grundlag af det centrale personregister (CPR). Siden folke- og boligtællingen i 1930 er befolkningen opgjort efter det sted, hvor personerne på tællingsdagen havde fast bopæl, bosiddende befolkning, mens folketallene fra er opgjort efter det sted, hvor personerne faktisk opholdt sig på tællingsdagen, faktisk befolkning. Før 1870 er befolkningen opgjort efter en blanding af de to metoder. Fødsler m.m. Statistikken bygger på Danmarks Statistiks medicinske fødsels- og dødsfaldsstatistikregister, som er baseret på oplysninger fra CPR suppleret med oplysninger fra fødselsanmeldelserne. En levendefødt defineres som et barn, der kommer til verden med tydelige tegn på liv, dvs. ånder, skriger eller græder. En dødfødt derimod er defineret som et foster, der kommer til verden uden tydelige tegn på liv efter afslutningen af svangerskabets 28. uge. Legale aborter Abortstatistikken omfatter fremkaldte legale aborter foretaget på kvinder med bopæl i Danmark i henhold til lov om svangerskabsafbrydelse. Ethvert legalt abortindgreb skal foretages på et sygehus, som anmelder indgrebet til Sundhedsstyrelsen, der foretager den statistiske bearbejdelse. Dødsfald Statistikken over døde omfatter alle dødsfald blandt personer med bopæl i Danmark. Oplysningerne stammer dels fra folkeregistersystemet, dels fra de originale dødsattester, for så vidt angår dødsårsager og andre medicinalstatistisk relevante forhold. Sidstnævnte oplysninger er imidlertid begrænset til personer, for hvilke der foreligger dansk dødsattest, og statistikken over dødsårsager mv. omfatter derfor ikke de relativt få personer, som har bopæl her i landet, men dør i udlandet. Dødsattesterne indsendes til Sundhedsstyrelsen, som påfører koder for medicinalstatistiske oplysninger. Dødsattesterne videresendes til Danmarks Statistik. Vielser og skilsmisser Grundlaget for statistikken over vielser og skilsmisser er udtræk fra det centrale personregister, der registrerer hver enkelt viet eller fraskilt person med bopæl i Danmark. Oplysning om indgåelse af ægteskab indberettes af præsten eller det kommunale vielseskontor til folkeregistret i kvindens bopælskommune, dog hvis kvinden har bopæl i udlandet til mandens bopælskommune. Folkeregistret indrapporterer herefter vielsen til CPR. Lov om registreret partnerskab trådte i kraft den 1. oktober Fra 1. januar 1992 omfatter gifte personer også personer i registreret partnerskab og separerede. Fraskilte personer omfatter også personer i ophævet registreret partnerskab. Oplysning om skilsmisser indberettes i København af Overpræsidiet (i resten af landet af domstolene eller statsamterne) til kvindens bopælskommune, dog hvis kvinden har bopæl i udlandet til mandens bopælskommune. Folkeregistret indberetter herefter skilsmissen til CPR. Flytninger Flyttestatistikken omfatter personer, som til folkeregistrene har anmeldt flytning til eller fra en adresse. Da en person kan flytte flere gange i løbet af et år, vil antallet af flytninger overstige antallet af flyttede personer. Denne statistik bliver udarbejdet på grundlag af udtræk fra det centrale personregister. Udenlandske statsborgere Opgørelsen omfatter dels statsborgere fra de nordiske lande, som har fast bopæl i kommunerne i Hovedstadsregionen, og dels statsborgere fra andre lande, som har bopæl i Hovedstadsregionen, og som enten har opholdstilladelse i mere end 3 måneder eller arbejdstilladelse. Asylansøgere, der kommer til landet, registreres først som indvandrede, når de har fået bevilget opholdstilladelse. Befolkningens bevægelser efter statsborgerskab For enhver befolkningsgruppe gælder det, at befolkningen ved årets slutning er lig med befolkningen ved årets begyndelse plus tilgangen minus afgangen i årets løb. Tilgangen udgøres af levendefødte og tilflyttede fra ind- og udland. Afgangen udgøres af døde og fraflyttede til ind- og udland. Når befolkningens bevægelser opgøres efter statsborgerskab indgår endvidere naturalisationer, dvs. alle former for erhvervelse af dansk statsborgerskab eller indfødsret. Naturalisation - erhvervelse af indfødsret i Danmark - skal normalt ske ved lov. Der skal søges om naturalisation, og om den bevilges afhænger af et skøn i hvert tilfælde. I praksis opstilles dog visse almindelige betingelser med hensyn til varigheden af den pågældendes lovlige ophold her i landet. Normalt skal opholdet have varet uafbrudt i syv år, dog kun to år for statsborgere fra andre nordiske lande og fire år for ansøgere, der i mindst tre år har været gift med en dansk statsborger. Hvis en person erhverver dansk indfødsret, har personens børn under 18 år også ret til dansk indfødsret efter nærmere fastsatte betingelser. Erhvervelse af dansk indfødsret kan også ske på andre måder f.eks. ved erklæring eller adoption. For nærmere oplysning henvises til loven om indfødsret, lovbekendtgørelse 1995, nr Korrektioner omfatter forsvundne og genfundne danske statsborgere. Hvis en udenlandsk statsborger meldes forsvunden, betragtes personen som tilflyttet udland og omvendt, hvis en udenlandsk statsborger genfindes, betragtes personen som tilflyttet fra udland.

22 Befolkning 20 Folketallet i Hovedstadsregionen og i hele landet B B 3.1 Population in the Copenhagen Region and in Denmark Folketællingen København1 Frederiksberg Københavns Amt Heraf Gentofte Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadsregionen Det øvrige land Hele landet For 1901 er meddelt tal såvel uden som med de i København i 1901 og 1902 indlemmede distrikter: Brønshøj, Valby og Sundbyerne. 2 Folketallene for årene vedrører det for Danmark ved fredstraktaten af 30. oktober 1864 fastsatte område, mens tallene for årene fra 1921 også omfatter de sønderjyske landsdele. Anm. 1. Tallene vedrører de områder, der til enhver tid er henregnet under kommunerne eller amterne. For Frederiksborg og Roskilde amter er der dog foretaget nogle korrektioner af de "ydre" grænser, således at det område, der i dag betegnes Hovedstadsregionen, har været uændret gennem hele perioden. Anm den faktisk tilstedeværende befolkning, efter 1930 den bosiddende befolkning, jfr. tekst til afsnit B 3. Anm. 3. I midten af det 15. årh., da København kan regnes for at være blevet Danmarks hovedstad, anslås folketallet til , år 1500 til ca , år 1650 til ca og år 1700 til ca Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Befolkning og Valg 2000:3.

23 21 Befolkning Folketal B B 3.2 Population Kommune 1 Folketal Befolkningstilvækst i procent Indbyggere pr. km København , Frederiksberg , Albertslund , Ballerup , Brøndby , Dragør ,3 703 Gentofte , Gladsaxe , Glostrup , Herlev , Hvidovre , Høje-Taastrup ,1 586 Ishøj ,0 811 Ledøje-Smørum ,0 331 Lyngby-Taarbæk , Rødovre , Søllerød ,3 789 Tårnby ,2 629 Vallensbæk , Værløse ,5 527 I alt , Allerød ,1 340 Birkerød ,1 631 Farum ,7 826 Fredensborg-Humlebæk ,0 270 Frederikssund ,6 438 Frederiksværk ,4 225 Græsted-Gilleleje ,4 153 Helsinge ,6 128 Helsingør ,7 489 Hillerød ,1 275 Hundested ,6 299 Hørsholm ,8 754 Jægerspris ,9 97 Karlebo ,0 493 Skibby ,4 82 Skævinge ,2 79 Slangerup ,9 184 Stenløse ,7 198 Ølstykke ,2 495 I alt ,6 271 Bramsnæs ,0 113 Greve ,5 795 Gundsø ,7 229 Hvalsø ,2 104 Køge ,2 314 Lejre ,7 96 Ramsø ,8 136 Roskilde ,7 651 Skovbo ,0 103 Solrød ,9 500 Vallø ,3 120 I alt ,8 260 Hovedstadsregionen ,6 628 Heraf på Amager , Se kortet B Avedøreområdet er medregnet under Glostrup. 3 Bydel i København samt Dragør og Tårnby kommuner. Kilde: Københavns Statistiske Kontor og Danmarks Statistik, KSDB.