STUDIEORDNING. Produktionsteknologuddannelsen. Nærværende studieordning er gældende fra august Version 10.00

Transkript

1 STUDIEORDNING Nærværende studieordning er gældende fra august 2015 Version VIA Engineering - Side 1 af 33

2 Indhold FÆLLES STUDIEORDNING... 3 STUDIEORDNING FOR PRODUKTIONSTEKNOLOGUDDANNELSEN VED VIA UNIVERSITY COLLEGE Indledning UDDANNELSESPROFILER Struktur: STUDIEFORLØB ECTS-pointsystem Semesterbeskrivelse: Semesterindhold og fag: PRØVER Prøveform og bedømmelse Obligatoriske prøver og eksaminer Prøver i (fælles) valgfri uddannelseselementer Særlige prøvevilkår Eksamenssprog Prøvedeltagelse Tilmelding til prøver En eksamen kan ikke frameldes Sygeprøve Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Særligt om eksamenssnyd ved plagiering Klager over prøver og anke af afgørelser STUDIEKOMPETENCE / STUDIEAKTIVITET Manglende studieaktivitet: SAMARBEJDSPARTNERE MERIT, ORLOV og ÅBEN UDDANNELSE Merit Orlov Åben uddannelse KVALITETSSIKRING VIA Engineering (Campus Horsens) IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION VIA Engineering - Side 2 af 33

3 FÆLLES STUDIEORDNING Studieordningens rammer Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb i erhvervsvirksomheder. Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der er normeret til 120 ECTS-point. Uddannelsen er placeret som erhvervsakademigrad i henhold til kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser, svarende til niveau 5 på kvalifikationsrammen for livslang læring. Erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion giver den uddannede ret til at anvende titlen produktionsteknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate in Production Technology. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Production Technology. For uddannelsen gælder seneste version af følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven). Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEPbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Fællesdel / institutionsdel af studieordningen Studieordningen består af en fællesdel, der er vedtaget i Erhvervsakademiernes uddannelsesnetværk for uddannelsen, samt en institutionsdel, der er fastsat af den enkelte uddannelsesinstitution. Fællesdelen er godkendt af Erhvervsakademiernes uddannelsesnetværk på møde d. 18/ Ikrafttrædelsesdato Studieordningen træder i kraft Krav til uddannelse, fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Adgang via gymnasial eksamen, erhvervsuddannelse på tilsvarende niveau eller adgangseksamen til ingeniøruddannelsen. Specifikke adgangskrav ved gymnasial eksamen, eller tilsvarende uddannelser: Engelsk C og matematik C Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Ikke relevant VIA Engineering - Side 3 af 33

4 Uddannelseselementer og uddannelsens moduler Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsens struktur og sammensætning Kerneområder Obligatorisk uddannelseselement: Grundlæggende Konstruktion og Drift 1. studieår ( 1. og 2. semester) Obligatorisk uddannelseseleme nt: Automatisering 3. semester 4. semester Metode, 8 ECTS Produktudvikling, 9 ECTS Konstruktion, 11 ECTS Teknisk dokumentation 6 ECTS Materiale- og fremstillingsprocess er 9 ECTS Virksomhedsteknik 10 ECTS Produktionsteknik 7 ECTS Automatisering 5 ECTS Valgfri uddannelseselementer 25 ECTS Praktik 15 ECTS Afslutningsprojekt 15 ECTS ECTS-point Samlet 120 ECTS VIA Engineering - Side 4 af 33

5 Kerneområder Uddannelsen har følgende kerneområder, jf. bekendtgørelsen: Metode (8 ECTS) Produktudvikling (9 ECTS) Konstruktion (11 ECTS) Teknisk Dokumentation (6 ECTS) Materialer og fremstillingsprocesser (9 ECTS) Virksomhedsteknik (10 ECTS) Produktionsteknik (7 ECTS) Automatisering (5 ECTS) Metode 8 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at sætte sit arbejde og løsninger ind i en teknisk- naturvidenskabelig kontekst (Rationel beslutningsmodel.) Viden Den studerende opnår viden om: Den studerende har forståelse af metode som begreb, med henblik på at kunne tilegne sig centralt anvendte metoder inden for uddannelsens kerneområder. metoder til strukturering af eget arbejde, herunder o problemformulering o vidensindsamling o databehandling o projektplanlægning metoder til formidling af eget arbejde og resultater herunder o Rapportopstilling o Præsentationsteknikker o Modeller (fx 3D, Mock-ups, prototyper ) Har kendskab til forskellige kulturer, brancher og fagområders tilgang til og valg af metoder. Færdigheder Den studerende kan Beskrive centralt anvendte metoder inden for uddannelsens kerneområder. Kan anvende metoder til strukturering af eget arbejde med hensyn til o Tid o Ressourcer o Datagrundlag o Arbejdets kontekst Kan kritisk vurdere egne resultater Kan indgå i tværfaglige teams kan formidle eget arbejde og resultater gennem o Begrundelse af, og henvisning til, benyttede metoder o Rapportskrivning o Præsentationer VIA Engineering - Side 5 af 33

6 o Modeller (fx 3D, Mock-ups, prototyper) Kompetencer Den studerende Skal i en udviklingsorienteret praksisnær kontekst kunne udvælge og håndtere relevante metoder inden for uddannelsens kerneområder til løsning af identificerede problemstillinger. Kan deltage professionelt, og i praksis forholde sig til, samt inddrage relevante fagligheder og personer. kan indsamle ny viden om og holde sig ajour omkring metoder indenfor uddannelsens kerneområder. kan i en praksisnær kontekst inddrage rammebetingelser i valget af metodisk tilgang, til vidensindsamling og løsning. kan i valget af metodisk tilgang, udvise et hensyn til forskellige interessenters kulturelle og faglige udgangspunkt. Kan benytte almindeligt anvendte IT værktøjer til vidensopsamling, dokumentation og præsentation. Kan deltage professionelt i tværfaglige teams Produktudvikling 9 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at indgå i produktudviklingsprocessens tilrettelæggelse og gennemførelse, i forbindelse med udvikling af produkter, processer og heraf afledte serviceydelser. Viden Den studerende opnår viden om: Metoder til systematisk udvikling af produkter, processer og services Kreative metoder til idegenerering Behovsanalyse Markeds- og forretningsforståelse Æstetik og design Visualiseringsmetoder Kravspecifikation Færdigheder Den studerende kan i produktudviklingsprocessen: Skitsere Udarbejde funktionsanalyse Inddrage viden om marked og behov Begrunde og udvælge idéer udtrykt gennem konceptforslag formidlet virtuelt eller fysisk Inddrage interessent- og brugerperspektiv Redegøre for resultater knyttet til forskellige faser i en produktudviklingsproces til relevante modtagere VIA Engineering - Side 6 af 33

7 Kompetencer Den studerende kan: Indgå i udviklingsarbejde og ideskabende processer i en systematisk produktudviklingsproces under hensyntagen til uddannelsens andre kerneområder Deltage og bidrage i tværfagligt teamsamarbejde Træffe selvstændige valg og beslutninger Formidle resultater fra produktudviklingsprocessens forskellige faser til relevante målgrupper Tilegne sig, og omsætte ny viden inden for kerneområdet Konstruktion 11 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at dimensionere og konstruere et fysisk produkt, på baggrund af de identificerede specifikationer og belastningsmæssige tilstande, og under skyldig hensyntagen til input og output fra de øvrige kerneområder. Viden Den studerende opnår viden indenfor følgende emneområder: Statik og styrkelære Dimensionering af konstruktioner Almindeligt anvendte maskinelementer og begreber 3D modeller og grundlæggende FEM analyse Den studerende har forståelse for, og kan reflektere over følgende teoretiske og metodiske emneområder: Skal have forståelse for dimensionering af produkter, og sammenhæng med øvrige beslutningsprocesser i et udviklingsforløb Skal have forståelse for tolerancesætningens indflydelse på fremstillingsprocesser, pris og et produktets anvendelse. Færdigheder Den studerende kan: foretage overslagberegninger på statisk bestemte konstruktioner Demonstrere en praktisk fornemmelse af fysiske produkters udformning i relation til dets styrkemæssige formåen. identificere de forskellige spændingsformer der opstår i en belastet konstruktion. identificere kritiske punkter i konstruktionen, og foretage en styrkeberegning og efterfølgende dimensionering af konstruktionen. inddrage standardløsninger i udformningen af konstruktionen. anvende 3D-programmer til modellering af enkle konstruktioner. beregne og fastsætte relevante tolerancer for den givne konstruktion. udfærdige en risikoanalyse. formidle og dokumentere beregningsresultater til brug for den tekniske dokumentation. VIA Engineering - Side 7 af 33

8 Kompetencer Den studerende kan indgå i en faglig dialog omkring dimensionering af simple statisk bestemte konstruktioner, og kunne inddrage input fra, og output til de øvrige kerneområder i sit arbejde under særlig hensyntagen til: o Materialevalg o Producérbarhed o Montage o Funktion o Risikoanalyse (til brug for CE mærkning) Struktureret kunne redegøre for sin dimensionering og sine konstruktionsløsninger. Den studerende kan selvstændigt tilegne sig ny viden inden for kerneområdet. Teknisk Dokumentation 6 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at udfærdige teknisk dokumentation med korrekte godkendelseskriterier efter gældende normer og standarder. Viden Den studerende har viden om: viden om strukturen og sammenhængen i opbygning af en 3D-model Skal have kendskab til tekniske tegningstyper og hierarki i forhold til deres efterfølgende anvendelse viden om gældende standarder og direktiver o Teknisk tegning, Stregtykkelser, afbildningsmetoder og tegningslayout o CE mærkning o Gængse fil standarder til eksport for CAM viden om det samlede tekniske dossier og dets opbygning, formål og omfang Skal kunne forstå betydningen af tekniske dokumentationsformer i en global og juridisk kontekst. Skal have forståelse for den tekniske tegning som kommunikationsmiddel Færdigheder Den studerende kan: Anvende 3D CAD software til opbygning af en 3D CAD model på både part- og assemblyniveau. Omsætte skitser og konceptbeskrivelser og konstruktionsberegninger til en 3D CAD model. Anvende 3D CAD software til udarbejdelse af tekniske produktionstegninger i henhold til gældende normer og standarder og efterfølgende anvendelse. Udarbejdelse af illustrationer på basis af 3D modeller. Kompetencer Den studerende kan: VIA Engineering - Side 8 af 33

9 I et tværfagligt samarbejde, varetage og håndtere væsentlige dele af den tekniske dokumentation i et udviklingsforløb under hensyntagen til input og output fra de øvrige kerneområder. Selvstændigt holde sig opdateret indenfor 3D modellering og dokumentationsstandarder. Materialer og fremstillingsprocesser 9 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at foretage et kvalificeret valg af materialer og fremstillingsprocesser ud fra faglige og tværfaglige parametre. Viden Den studerende opnår viden om: Fysiske egenskaber og egnede fremstillingsprocesser for: o Metaller, særligt stål og aluminium o Plast, elastomerer og kompositter o Træ o Keramer o Nye materialer Overfladebehandling og varmebehandling af diverse materialer Sammenføjningsteknologier Bearbejdningsprocesser Materialevalg i et bærdygtigt perspektiv. Materialeprøvning Den studerende har forståelse for, og kan reflektere over: Forståelse for materialeegenskaber og deres betydning i en produktudviklingsproces. Forståelse for produktionsprocesser og deres betydning for kvalitet og pris for det endelige produkt. Færdigheder Den studerende opnår færdigheder indenfor følgende: Skal kunne vælge materialer ud fra materialeegenskaber og designkrav. Skal kunne anvise fremstillingsprocesser ud fra realiserbarhed ifht. given praksis for materialet Skal kunne inddrage økonomiske overvejelser i valg af materialer og processer. Skal kunne vurdere både materiale og fremstillingsproces ud fra miljømæssige betragtninger. Den studerende kan vurdere problemstillinger og bidrage til beslutninger indenfor følgende: Skal kunne udpege, vurdere og anbefale egnede fremstillingsprocesser. Skal kunne identificere relevante materialeegenskaber ift. et produkts funktion og der ud fra, vurdere og vælge egnede materialer. Skal kunne vurdere sammenhængen mellem materialer, fremstillingsprocesser og bæredygtighed. VIA Engineering - Side 9 af 33

10 Kompetencer Den studerende skal kunne indgå i en faglig dialog omkring valg af materiale- og fremstillingsprocesser under hensyntagen til de rammer der gives af de øvrige kerneområder. Den studerende skal på en konsistent og ensartet måde kunne redegøre for og formidle sine valg af materialer og processer. Skal selvstændigt kunne tilegne sig ny viden om materialeegenskaber og fremstillingsprocesser. Virksomhedsteknik 10 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at forstå og arbejde med virksomhedens styringssystemer. Viden Den studerende opnår viden om: Virksomhedsøkonomi Produktionsstyringssystemer Kvalitetsstyring Virksomhedsorganisering Miljø, arbejdsmiljø og gældende lovgivning Internationalisering Færdigheder Den studerende kan: Inddrage økonomi som en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for egne løsninger, herunder o Vurdering af konsekvensen på resultatopgørelse og balance o Bidrage til opstilling af kalkulationer o Opstille og vurdere budgetter Bearbejde og vurdere på statistisk datamateriale i forbindelse med kvalitetsmålinger. Kan udarbejde instruktioner og procedurer til kvalitetsstyringssystemer Kan grafisk illustrere materiale og informationsflow i virksomheden Kompetencer Den studerende kan: Indgå i et samarbejde om virksomhedens styring og planlægning med de øvrige kerneområder. Bidrage til udarbejdelse af en virksomheds forretningsplan. Skabe et samlet overblik over virksomhedens produktion og styringssystemer. Den studerende kan selvstændigt tilegne sig ny viden om kerneområdet. Produktionsteknik 7 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at gennemføre produktionsteknisk forberedelse samt planlægge og udnytte en virksomheds produktionsaktiver. VIA Engineering - Side 10 af 33

11 Viden Den studerende har viden om: Fremstillings- og produktionsprocesser Produktionstekniske principper, herunder: o Produktionslayout o Proces- og vareflow Produktionsgrundlag Lageropbygning og lagerstyring Produktionsteknisk tidsgrundlag Disponering af produktionsressourcer Kostpriser Fysisk arbejdsmiljø ift. Produktionen Metoder til kontrolmåling Færdigheder Den studerende kan: Udarbejde et produktionslayout Omsætte konstruktionsgrundlaget til produktionsgrundlag udregne kostpriser Kunne sammenholde løsningsalternativer ift. økonomi og ressourceforbrug Kompetencer Den studerende kan: Indgå i en tværfaglig dialog med de øvrige kerneområder om produkt- og produktionsoptimering. Udarbejde produktionsplaner på baggrund af produktionsgrundlaget og metodiske planlægningsværktøjer. Selvstændigt tilegne sig ny viden om kerneområdet. Automatisering 5 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at inddrage automation i egne løsninger inden for dels konstruktion af produkter, dels tilrettelæggelsen af produktionen i en given virksomhed. Viden Den studerende har viden om styringsbegreber, teorier og metoder der anvendes indenfor automation projektering af pneumatik og hydraulik almindeligt anvendte elektroniske styrings løsninger mekaniske komponenter der anvendes i forbindelse med pneumatik og hydraulik emners opbygning i relation til automatiseret produktion Færdigheder Den studerende kan VIA Engineering - Side 11 af 33

12 Udarbejde et simpelt styringskredsløb Udarbejde en specifikation til en automatiseringsløsning Foreslå forbedringer af et produkt for at gøre det egnet til automatiseret produktion Kompetencer Den studerende kan Den studerende kan lave en simpel specifikation, til brug for udvikling af automatiske løsninger i en produktion Kan i udformningen af konstruktioner inddrage hensynet til en senere automatisk produktion af et givent emne eller produkt Kan selvstændigt tilegne sig ny viden inden for kerneområdet Foretage en vurdering af automatiseringsmuligheder ud fra en systembetragtning af produktionsanlæg. Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er Grundlæggende konstruktion og drift Automatisering Grundlæggende konstruktion og drift (60 ECTS) Det obligatoriske uddannelseselement Grundlæggende konstruktion og drift består af kerneområderne: Metode (8 ECTS) Produktudvikling (9 ECTS) Konstruktion (11 ECTS) Teknisk Dokumentation (6 ECTS) Materialer og fremstillingsprocesser (9 ECTS) Virksomhedsteknik (10 ECTS) Produktionsteknik (7 ECTS) I alt 60 ECTS Læringsmålene for uddannelseselementet bliver omsat ud fra, og er identiske med kerneområdernes Viden, Færdigheder og Kompetencer. Det obligatoriske uddannelseselement afprøves ved: 1. Årsprøve, der dækker det obligatoriske uddannelseselement Grundlæggende konstruktion og drift på 60 ECTS. Læringsmålene for uddannelseselementet er identisk med læringsmålene for prøven. VIA Engineering - Side 12 af 33

13 Automatisering (5 ECTS) Det obligatoriske uddannelseselement Automatisering er lig med kerneområdet af samme titel, og med samme indhold og ECTS omfang og læringsmål. Det obligatoriske uddannelseselement afprøves ved: Automatiseringsprøve der dækker uddannelseselementet Automatisering på 5 ECTS. Læringsmålene for uddannelseselementet er identisk med læringsmålene for prøven. Praktik Praktikken tilrettelægges således, at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at den studerende udvikler praktiske kompetencer. Praktikopholdet har til formål at sætte den studerende i stand til at anvende studiets metoder, teorier og redskaber gennem løsning af konkrete praktiske opgaver inden for uddannelsens kerneområder, og de valgfrie uddannelseselementer den studerende her fulgt. ECTS omfang Praktikken udgør 15 ECTS. Læringsmål for praktik Viden Den studerende har viden om den konkrete virksomheds overordnede økonomiske og organisatoriske forhold den overordnede virksomhedsbeskrivelse herunder produkter og markeder den kontekst praktikken indgår i ift. virksomheden praktikantens egen rolle i relation til virksomheden Færdigheder Den studerende kan på et overordnet niveau og under vejledning: planlægge og gennemføre egne arbejdsopgaver i virksomheden anvende udvalgte tilegnede tekniske og analytiske arbejdsmetoder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet vurdere og formidle praksisnære problemstillinger og opstilling af løsningsmuligheder i virksomheden Kompetencer Den studerende kan på et overordnet niveau og under vejledning håndtere og strukturere praktiske og faglige situationer i forhold til virksomheden tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Praktikken afsluttes med en bedømmelse efter 7-trinsskalaen VIA Engineering - Side 13 af 33

14 Det afsluttende eksamensprojekt Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en individuel ekstern prøve. Prøven består af en skriftlig projektrapport, en præsentation og en mundtlig eksamination. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige præstation. Der gives én samlet karakter. Prøven skal demonstrere, at den studerende samlet set har opnået uddannelsens læringsmål som defineret i bilag 1 til Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK). Det afsluttende eksamensprojekt kan tage udgangspunkt i en praksisnær problemstilling, og problemformuleringen udarbejdes af den studerende i samråd med uddannelsesinstitutionen og en eventuel ekstern samarbejdspartner. Institutionen godkender problemstilling og problemformulering. Rapporten må maksimalt fylde tegn inkl. mellemrum. Oversigt over prøverne Prøve ECTS fordeling (i alt 120 ECTS) Bedømmelse 1. årsprøve 60 7 trins skala Automationsprøve 5 7 trins skala Valgfagsprøve(r) (institutions afhængigt, se institutionsdelen) trins skala Praktikprøve 15 7 trins skala Afsluttende prøve 15 7 trins skala Merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Forhåndsmerit Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen. VIA Engineering - Side 14 af 33

15 Meritaftaler Ingen. Dispensationsregler Institutionen kan dispensere fra reglerne, i denne fælles del af studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionen samarbejder om en ensartet dispensationspraksis. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Denne fælles del af studieordningen træder i kraft den 15. august 2015 og har virkning for alle studerende, som er og senere bliver indskrevet på uddannelsen og for prøver, som påbegyndes den nævnte dato eller senere. Eventuelle overgangsbestemmeler for studerende indskrevet før august 2015, findes i institutionsdelen. STUDIEORDNING FOR PRODUKTIONSTEKNOLOGUDDANNELSEN VED VIA UNIVERSITY COLLEGE Indledning Nærværende studieordning er gældende for på VIA University College UDDANNELSESPROFILER er en erhvervsakademiuddannelse. På udbydes følgende uddannelsesprofiler: Produktudvikling (PUV) Produktions- og procesoptimering (PPO) For en overordnet beskrivelse af uddannelsesprofilernes indhold og læringsmål henvises til Fælles studieordning VIA Engineering - Side 15 af 33

16 Struktur: 2-3 år 2 år Gymnasium VIA F O L K E S K O L E N HTX HF HHX Student Produktionsteknolog: Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb i erhvervsvirksomheder. Maskiningeniør I job 4 år Relevant Erhvervsuddannelse Proff. Bachelor i Produktudvikling & Teknisk integration Proff. Bachelor i Design & Business VIA Engineering - Side 16 af 33

17 STUDIEFORLØB Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for produktion og produktudvikling. Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse og normeret til 2 studenterårsværk fordelt på 4 semestre. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. 1. semester: Fælles 30 ECTS PRODUKTIONS- 2.semester: Fælles 30 ECTS 3.semester: Profil og fælles 30 ECTS TEKNOLOG 4.semester: Praktik og Afsluttende projekt 30 ECTS ECTS-pointsystem ECTS (European Credit Transfer System) er oprettet med det formål at få anerkendt studieperioder for studieophold i udlandet. Det vil sige, at det er et europæisk meritoverførelsessystem. Den kvantitative del, ECTS-point, er den værdi, der tillægges de undervisningsenheder, du møder på uddannelsen og med det formål at beskrive din arbejdsindsats for at gennemføre uddannelsen. De afspejler den forventede arbejdsmængde for hvert undervisningsforløb i forhold til den samlede arbejdsmængde for et helt studieår. I ECTS repræsenterer 60 point arbejdsindsatsen for et helt studieår. 30 point gives for et semester. ECTS-point tildeles de studerende, der fuldfører uddannelsens elementer tilfredsstillende ved at bestå eksaminer eller andre former for bedømmelse. Udover at ECTS anvendes i det internationale uddannelsessamarbejde, anvendes det i stigende omfang på de nationale uddannelser. De 2 studenterårsværk udgøres af i alt 4 semestre. De 120 ECTS point (30 ECTS pr. semester) er delt på uddannelseselementer og kerneområder Se afsnittet Fælles studieordning Denne fordeling og opbygning er gældende på alle produktionsteknologuddannelser i DK. For hvert kerneområde er læringsmål ligeledes beskrevet. For beskrivelse af læringsmål på kerneområder henvises også til Fælles studieordning. VIA Engineering - Side 17 af 33

18 Semesterbeskrivelse: Et semester forløber over ca. 17 uger og der bliver undervist mellem 15 og 20 lektioner pr. uge, på de første semestre, suppleret med kursusarbejde og hjemmeopgaver. Der vil i hvert semester være undervisningsfrie dage - som forventes benyttet for selvstudie, projektarbejde, vejledning og fordybelse. Der udleveres en semesterplan for hvert semester hvoraf ovenstående fremgår. I takt med de studerendes øgede studiekompetencer vil undervisningsformen blive mere bearbejdende. Projekterne bliver mere tværfaglige, og der vil være en del gruppearbejde. Lektionstallet til klasseundervisning pr. uge bliver mindre, samtidig med at konsulent- og vejler tiden hos underviserne øges. Alle projekterne som udarbejdes følger og indeholder den teori og undervisning som et semester repræsentere. Et projekt vil typisk løbende skulle udarbejdes samtidig med at undervisningen i nye teorier udføres og den studerendes viden og færdigheder øges. Alle projekter er tilstræbt afpasset det efterfølgende erhverv og en del af projekterne udarbejdes i decideret samarbejde med virksomheder dette gældende for specielt de sidste semestre. Der vil til et hvert projekt blive udleveret et projektoplæg fra underviseren, som beskriver krav til indholdet, læringen og omfanget. Semesterindhold og fag: Hvert semester indeholder fag som fremgår af et ugeskemaet samt semesterorienteringen. Der udleveres et ugeskema ved starten på et semester som ligeledes forefindes på studienettet. Følgende fag vil være repræsenteret på 1. og 2. semester. Alle fag på 1. studieår er obligatoriske og fælles for alle, der skal dog gives merit, hvis den studerende har et lignende niveau forinden studiestart. 1. og 2. semester: PVT = Produktions- og virksomhedsteknik KPU = Konstruktion og produktudvikling IT = Informationsteknologi og teknisk dokumentation NAT = Naturlære, grundlæggende fysik og kemi MAT = Matematik /svarende til ca. C niveau MIØ= ENG = Miljø herunder arbejdsmiljøloven Engelsk / svarende til ca. C- niveau Indenfor hvert fag på 1. og 2. semester vil der løbende være øvelser og opgaver samt mindre projekter som løses selvstændigt eller i grupper. Til hvert projekt udleveres retningslinjer, krav til projektindhold og litteratur samt læringsmål med projektet. Der er for hvert projekt fastsat en tidshorisont samt krav til omfanget af indhold. VIA Engineering - Side 18 af 33

19 Ved afslutning af et semester foreligger forskellige prøver og eksamen se næste afsnit i nærværende dokument. Omkring starten på 3. semester skal den studerende vælge uddannelsesprofil (speciale) jf. uddannelsesbekendtgørelsen. 3. semester - Hovedfag (svarende til speciale), valgfag og fællesfag: PUV = Produktudvikling jvf. Studieordningens uddannelsesprofiler PPO = Produktions- og procesoptimering jvf. Studieordningens uddannelsesprofiler Den valgte profil vil først træde i kraft i forbindelse med arbejdet på det tværfaglige projekt. AUT = Automatik herunder pneumatik og hydraulik TVA= Tværfagligt projekt (gruppearbejde på tværs af uddannelsesprofiler) Nedenstående valgfag kan ændres løbende fra semester til semester og fra år til år og bliver tilpasses løbende med de andre uddannelser på VIA samt kravene fra erhvervslivet. Listen herunder skal ses som et oplæg til, hvad valgfag kunne være. Nogle valgfag gennemføres og læses sammen med andre studieretninger, og kan også ofte udbydes på andre adresser i byen. Tværuger Tværfagligt innovationsprojekt som gennemføres med andre studieretninger og lokationer på VIA. Indføring i innovations- og brainstormteknikker samt det at arbejde divergent. Der stilles opgaver fra erhvervslivet, som også vil bedømme resultat. Se følgende sites fra tidligere år: Teknisk salg MATB studerende Maskindirektivet ERP / Dynamics AX Hvem er vores kunder? herunder købeloven og markedsføringsloven Matematik svarende til B niveau. Faget skal vælges hvis den ønsker at læse MAT A på 4. semester Introduktion til love og regler for maskinbygning. Direktivet beskriver de overordnede krav, som produkterne skal leve op til og hvordan man dokumenterer produkternes overensstemmelse med kravene samt mærkningsregler Håndtering af ordre hhv. indkøb, produktion og salg i et ERP system Hold der ikke er mindst 5 deltagere til, oprettes måske ikke. På 3. semester vil der løbende være øvelser og opgaver samt mindre projekter, som løses selvstændigt eller i grupper. Midtvejs i semestret arbejdes tværfagligt i grupper med et større projekt TVA, som danner baggrunden for den individuelle bedømmelse ved semesterslut. Se næste afsnit vedr. eksamen. VIA Engineering - Side 19 af 33

20 Ved udgangen af 3. semester skal den studerende vælge og søge praktikplads indenfor den valgte uddannelsesprofil / speciale. 4. semester 4. semester starter med praktik indenfor den valgte uddannelsesprofil svarende til 10 uger af semestret. Det er den studerende selv, som skal finde og søge praktikplads, dog vil institutionen altid hjælpe med dette, hvis nødvendigt. Løbende i praktik skal den studerende aflevere logbøger til praktikvejleder disse evalueres af praktikvejleder for godkendelse. På sidste halvdel af det afsluttende semester udarbejdes den afsluttende opgave det afsluttende projekt -, som danner baggrund for den afsluttende eksamen, diplom og fuldførelse af uddannelsen. Det tilrådes at den studerende udarbejder sin afsluttende opgave i og sammen med den virksomhed hvor den studerende har gennemført praktikopholdet. Læringsmål for specialeforløb placeret på 3. semester (slutmål efter 4. semester) Produktudvikling Formål: At den færdiguddannede har kompetencer til at gennemføre konstruktion og udviklingsopgaver samt dokumentere konstruktionerne i nødvendigt omfang med henblik på produktion. Hvilket behov opfylder denne profil: At dække virksomhedernes behov for praksisnære konstruktører og produktudviklere. Viden: Skal have viden om materialers egenskaber. Skal have viden om tolerancesætning. Skal have viden om statik. Skal have viden om simple dynamisk påvirkede konstruktioner. Skal have viden om normer og standarder og myndighedsgodkendelser. Skal have forståelse for virksomhedens drifts økonomi. Skal have viden om konstruktionselementer. Skal have en grundlæggende viden om automatisering. Skal have viden om metoder til produktudvikling. Skal have viden om produktionsteknologier. Færdigheder: Skal kunne anvende skitseringsteknikker og modeller til formidling og idegenerering. Skal kunne anvende kreative metoder til idegenerering. Skal kunne formidle tekniske løsninger på dansk og engelsk til samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne anvende økonomiske vurderinger med henblik på at optimere produktet. Skal kunne anvende 3D-programmer til modellering, 2D-tegninger og præsentation. VIA Engineering - Side 20 af 33

21 Skal kunne anvende et brugerperspektiv på produktudviklingsprocessen. Skal kunne identificere, analysere og løse problemer, der opstår omkring produkter. Skal kunne vurdere forskellige produktionsteknologiers betydning for produktet. Skal kunne vurdere et produkt med henblik på dimensionering. Skal kunne udarbejde og vurdere de parametre der indgår i kravspecifikationerne til produktet. Skal kunne udarbejde teknisk dokumentation. Skal kunne vælge materialer ud fra kravspecifikationerne. Kompetencer: Skal kunne håndtere og strukturere produktudviklingsprocessen i et forretningsmæssigt perspektiv. Skal kunne anlægge et bæredygtighedsperspektiv i produktudviklingsprocessen. Skal kunne håndtere udviklingen af produkter i samarbejde med andre fagområder. Kan samarbejde med og inddrage mennesker med forskellige kulturelle baggrunde i relation til produktudvikling. Skal inden for erhvervsområdet kunne tilegne sig viden, der knytter sig til tekniske problemstillinger, konstruktionsprincipper og til udviklingen eller forbedringer af fysiske produkter. Produktions- og procesoptimering Formål: At den færdiguddannede har kompetencer til at varetage opgaver på tværs af virksomhedens værdikæder og foretage optimering af virksomhedens produktions- og procesapparat. Hvilket behov opfylder denne profil: At opfylde virksomhedernes behov for produkter med kort og præcis leveringstid samt høje kvalitetskrav i et økonomisk perspektiv. Viden: Skal have viden om virksomheders forretningsmæssige grundlag fra ide til produkt. Skal have viden om styresystemer. Skal have interkulturel forståelse. Skal have en forretningsmæssig forståelse af processer i virksomheder. Skal kunne forstå samspillet inden for den interne logistik i virksomheder. Skal have viden om forsyningskædestrukturer. Skal kunne forstå optimeringsbegreberne i virksomheders forsyningskæde. Skal kunne forstå virksomheders produktionsmæssige og procesmæssige forhold. Skal have viden om materialer, teknik, kvalitet, økonomi, organisation og miljø. Færdigheder: Skal kunne vurdere problemer der måtte opstå omkring virksomheders forsyningskæder og opstille løsningsmuligheder herfor. Skal kunne vurdere økonomien og miljøhensyn i produktions- og procesoptimeringerne. Skal kunne anvende metoder til produktions- og procesoptimering. Skal kunne anvende kvalitetsteknik og måleteknik til produktions- og procesoptimering. Skal kunne anvende kvalitetsbegreber i styringsfunktioner. Skal kunne vurdere tegninger og tekniske specifikationer. Skal kunne anvende fremstillingsteknologier, virksomhedssystemer og logistik. VIA Engineering - Side 21 af 33

22 Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag i virksomheder. Skal kunne kommunikere på engelsk. Kompetencer: Skal kunne udføre produktions- og procesoptimeringer i virksomheder. Skal kunne deltage i logistikopgaver i virksomheder. Skal kunne håndtere ledende og koordinerende opgaver indenfor produktions- og procesoptimering. Skal kunne deltage i et fagligt/tværfagligt samarbejde på alle niveauer i virksomheder. Skal kunne tilegne sig nye færdigheder og ny viden i relation til produktions- og procesoptimering. PRØVER Prøveform og bedømmelse Der er efter hvert fag og hvert semester en prøve, eksamen eller bedømmelse jf. følgende skema. De fag som ikke er eksamensfag er godkendelsesfag: dvs. de evalueres på terminsprøver, opgaver, projekter og/eller fremmøde (se afsnittet om studieaktivitet) Man er som studerende automatisk tilmeldt terminsprøver og eksamen. Det er ikke muligt at afmelde sig eksamen. For regler omkring prøver og eksamen henvises til gældende bekendtgørelse på området. VIA Engineering - Side 22 af 33

23 Semester Prøvetype Bemærkninger 1. Terminsprøve i engelsk Terminsprøve i matematik Projektevaluering 2. Terminsprøve i engelsk Karakterbedømmelse af færdigheder i faget Karakterbedømmelse af færdigheder i faget Alle projekter på 1. semester skal være afleveret og godkendt inden udgangen af semester, for at den studerende kan fortsætte på 2. semester. Projekterne bedømmes alene på det skrevne og har ikke mundtligt forsvar. Karakterbedømmelse af færdigheder i faget Projektevaluering Skriftlig tværfaglig eksamen i fag fra 1. og 2. semester. Delprøve: Alle projekter på 2. semester skal være afleveret til tiden og godkendt inden sidste undervisningsdag for at kunne gå til eksamen og fortsætte på 3. semester. De eksamensgivende projekter vægtes 40 % af den endelige karakter Delprøve: 5 timers skriftlig tværfaglig prøve som vægtes 60 % af den endelige karakter. Følgende fag kan være indeholdt i prøven: PVT, KPU, MIØ og NAT. 2. semester skal være bestået, før uddannelsen kan fortsættes. 3. Mundtlig eksamen Alle obligatoriske opgaver på 3. semester skal være afleveret til tiden og godkendt inden sidste undervisningsdag for at kunne gå til eksamen 4. Logbøger Bedømmelse af Afsluttende projekt indenfor selvvagt uddannelsesprofil. Logbog bedømmes alene på det skrevne og skal være godkendt for opnåelse af Diplom. Soloprojekt med individuelt forsvar. Projekterne bedømmes på det skrevne og har mundtligt forsvar. Uddannelsesinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. VIA Engineering - Side 23 af 33

24 Alle prøver, der er fastlagt på grundlag af bekendtgørelsen, er individuelle prøver, det vil sige, at de studerende bedømmes individuelt, eventuelt på baggrund af et fælles projekt og projektrapport. Prøverne er hovedsagelig flerfaglige prøver, hvor der eksamineres i flere fagområder samtidig. Der gives karakter efter 7 trins-skalaen, og prøver skal bestås hver for sig, for at den studerende kan fortsætte. Karakteren påføres eksamensbeviset. På uddannelsen til produktionsteknolog er der 2 eksterne prøver hhv. 3. og 4. semester. 2. semester 1 års prøven skal være bestået inden for 2 år, før uddannelsen kan fortsættes. Uddannelsen til produktionsteknolog skal være afsluttet senest 4 år efter påbegyndelse. Obligatoriske prøver og eksaminer Se foregående afsnit. Prøver i (fælles) valgfri uddannelseselementer Hver valgdel afsluttes med en bedømmelse efter henholdsvis godkendt/ikke godkendt eller 7- trins skalaen. Særlige prøvevilkår Ansøgning om tilladelse til at medbringe relevante hjælpemidler skal indgives til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk/engelsk. Studerende med andet modersmål end dansk/engelsk kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet eller afgangsprojekt, samt de prøver, hvor det af denne studieordning fremgår, at de nævnte evner indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. Prøvedeltagelse Tilmelding til prøver Begyndelse på et semester er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver og vil derfor udløse et eksamensforsøg jfr. eksamensbekendtgørelsen. En eksamen kan ikke frameldes. Der gælder særlige regler i tilfælde af sygdom og barsel jf. eksamensbekendtgørelsen. VIA Engineering - Side 24 af 33

25 Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve Skaffer sig uretmæssig hjælp eller giver anden eksaminand hjælp til besvarelse, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler Eksaminanden skal ved aflevering af en skriftelig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskriften kan være digital. Særligt om eksamenssnyd ved plagiering Plagieringen anses for eksamenssnyd, hvis den konstateres i en skriftlig opgavebesvarelse, som den studerende har indleveret til brug under en eksamen, og omfatter følgende situationer: Et skrifteligt produkt, som er afleveret til bedømmelse eller er bedømt, f.eks. professionsbachelorprojektet eller en uge prøve. Et skriftligt produkt, som skal være eller har været en del af eksaminationsgrundlaget til en mundtlig prøve, f.eks. et skriftligt arbejde, der afleveres som forudsætning for indstilling og deltagelse i prøven. Et skriftligt produkt, der er afleveret som forudsætning for indstilling og deltagelse i en prøve. Hvornår foreligger der plagiering? Der foreligger plagiering, når en studerende i en skriftlig opgavebevarelse forsøger at give det indtryk, at vedkommende er ophavsmand til en idé, tekst, opsætning eller lignende, selvom ophavsmanden faktisk er anden. Nærmere bestemt foreligger der plagiering, hvis en skriftlig opgavebesvarelse helt eller delvist fremtræder som produceret af den eller de studerende selv, selv om opgavebesvarelsen VIA Engineering - Side 25 af 33

26 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, herunder evt. sidetal eller lignende (afskrift). Jævnfør uddannelsens retningslinjer for udarbejdelse af skriftlige opgaver, nogle steder kaldet redaktionelle retningslinjer. 2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk (parafrasering m.v.), eller 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis (anden plagiering), 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden iagttagelse af de ovenstående bestemmelser i nr. 1 og 3. Særligt om forstyrrende adfærd ved afvikling af prøver Uddannelsesinstitutionen har beføjelser til at bortvise en eksaminand fra en prøve, hvis eksaminanden udviser forstyrrende adfærd, fx hvis eksaminanden udviser støjende adfærd eller bryder uddannelsesinstitutionens ordensregler under eksamen. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. Eksamenstilsynet indberetter hændelsen til uddannelseslederen. Indberetningen skal ske straks og uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter de oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Omkring sanktioner for forstyrrende adfærd, henvises til afsnit om sanktioner. Procedurer og sanktioner ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd Procedurer Hvem er forpligtet på at indberette? Alle 1, der får formodning om eksamenssnyd, er forpligtet til at følge op på mistanken og hvis formodningen opretholdes at indberette sagen til uddannelseslederen. Indberetning Bestyrkes formodningen om eksamenssnyd, skal eksaminator og/eller censor indberette sagen skriftligt til uddannelseslederen for den pågældende uddannelse. Eksaminator og/eller censor underretter samtidig den studerende om, at sagen er indberettet til uddannelseslederen. Hvis der ikke på indberetningstidspunktet allerede er meddelt en bedømmelse, foretages der ingen bedømmelse, og der noteres Ikke afleveret" på karakterlisten. Uddannelseslederen Når uddannelseslederen modtager en indberetning om eksamenssnyd, skal han/hun beslutte enten at afvise sagen eller at fortsætte sagsbehandlingen. Hvis uddannelseslederen beslutter at fortsætte sagsbehandlingen, sørger han/hun dels for at indhente eventuelt manglende dokumentation og dels for at indkalde den studerende til en samtale, hvor den studerende har mulighed for at forholde sig til indberetningen. VIA Engineering - Side 26 af 33

27 Indkaldelsen bilægges kopi af indberetningen og skal indeholde oplysning om, at samtalen vedrører en formodning om eksamenssnyd og om, at den studerende har ret til at møde med en bisidder ved samtalen. Bisidder kan under samtalen rådgive den studerende, men må ikke deltage i samtalen. Er det ikke muligt at afholde en sådan aftale, anvendes i stedet skriftlig kommunikation. Afvises sagen af uddannelseslederen, foretages bedømmelse på almindelig vis, hvis der ikke allerede er foretaget en bedømmelse. Sanktioner På baggrund af indberetningen og samtalen træffer uddannelseslederen beslutning om, hvorvidt der er tale om eksamenssnyd samt om hvilken form for sanktion, der er aktuel over for den studerende. Uddannelseslederen kan kun træffe beslutning om sanktion, hvis der efter hans/hendes opfattelse uden for enhver rimelig tvivl er tale om eksamenssnyd. Forholdet indberettes til uddannelseschefen, hvis og kun hvis forholdet er så groft, at det vurderes at burde føre til en bortvisning fra uddannelsesinstitutionen. I alle øvrige tilfælde træffer uddannelseslederen selv afgørelse i sagen. Den endelige beslutning meddeles skriftligt til den studerende med kopi til indberetteren og studievejlederen samt lægges i den studerendes studiemappe. Sanktionsformer Såfremt det findes bevist, at der er tale om eksamenssnyd, anvendes én eller flere af følgende sanktioner: Advarsel Tildeling af en skriftlig eller mundtlig advarsel mod overtrædelser af reglerne. Bortvisning fra en skriftlig eksamen med tilstedeværelse på uddannelsesinstitutionen, hvis eksamensreglerne findes overtrådt. Det indebærer, at den studerende registreres som udeblevet fra den pågældende eksamen. Annullering af en skriftlig opgave Annulleringen omfatter den skriftlige opgave, hvorved der er konstateret eksamenssnyd. Annulleringen kan ske, uanset om der allerede er meddelt en bedømmelse. Den studerende noteres for at have brugt ét eksamensforsøg. En gentaget udfærdigelse af en opgave med uretmæssig hjælp eller ikke tilladte hjælpemidler vil medføre permanent bortvisning fra den pågældende uddannelse. Bortvisning fra uddannelsen. Hvis forholdet udgør en grov eller gentagen eksamenssnyd, bortvises den studerende fra uddannelsesinstitutionen. Bortvisningen kan være tidsbegrænset eller permanent. 2 Bortvisningen indebærer, at den studerende i bortvisningsperioden er udelukket fra alle aktiviteter i, herunder al deltagelse i undervisning og eksaminer. Ved VIA Engineering - Side 27 af 33

28 en tidsbegrænset bortvisning registreres den studerende som havende orlov i bortvisningsperioden. Efter bortvisningsperioden genoptages den studerende automatisk som studerende ved den pågældende uddannelse i VIA. Udover ovennævnte sanktioner kan det komme på tale at foretage politianmeldelse, hvis der er tale om civilretslige forhold. Klager over prøver og anke af afgørelser Det anbefales, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Der kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen klages over et af følgende forhold: Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgave og i forhold til uddannelsens mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagen skal være skriftlig og begrundet, og indgives individuelt af den studerende senest 2 uger, at bedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde (kan uddybes af den enkelte uddannelse). Klagen sendes til uddannelseslederen, som herefter vil håndtere og vurdere klagen. Den studerende har, efter anmodning, krav på at få udleveret en kopi af den stillede opgave og en kopi af opgavebesvarelsen, hvis der er tale om en skriftelig prøve. Som udgangspunkt forelægger uddannelseslederen klagen for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor. Bedømmerne har 2 uger til at komme med en faglig udtalelse til klagerens spørgsmål. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne, og har en frist på 1 uge til at afgive kommentarer. På baggrund af udtalelserne og kommentarerne afgør uddannelseslederen klagen. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet og kan have et af følgende udfald: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klageren ikke får medhold i klagen. Bedømmerne skal være enige, hvis uddannelseslederens afgørelse er, at klageren ikke får medhold. Så snart der er truffet en afgørelse, skal den studerende og bedømmerne meddeles herom. Resulterer afgørelsen i ny bedømmelse eller ny prøve, skal den studerende informeres om, at dette kan resultere i en lavere karakter. Ved ny bedømmelse eller ny prøve Tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve skal accepteres senest 2 uger efter, at meddelelse om afgørelsen er afgivet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden fristens udløb, gennemføres der ikke en ny bedømmelse eller ny prøve. VIA Engineering - Side 28 af 33