FØLGEBREV TIL MILJØGODKENDELSE

Transkript

1 Jens Peder Larsen Bækvej Sakskøbing CVR nr FØLGEBREV TIL MILJØGODKENDELSE 29. FEBRUAR 2016 Guldborgsund Kommune har d. 20. november 2015 modtaget ansøgning fra Jens Peder Larsen, Bækvej 3, 4990 Sakskøbing om godkendelse af bedriftens arealer til modtagelse af husdyrgødning fra andre bedrifter. Der er søgt om modtagelse og udbringning af husdyrgødning fra bedriften Vestermark 12, 4891 Toreby, som er godkendt efter husdyrlovens 11, samt bedriften Sakskøbingvej 15, 4880 Nysted. Fra bedriften Vestermark 12 er der søgt om modtagelse af husdyrgødning svarende til 40 DE i dybstrøelse. Fra bedriften Sakskøbingvej 15 er der søgt om modtagelse af husdyrgødning svarende til 47 DE i svinegylle. Ansøgningen er indkommet via det elektroniske ansøgningssystem husdyrgodkendelse.dk, og har skema nr Det er version 3 af ansøgningsskemaet indsendt den 12. januar 2016, der ligger til grund for miljøgodkendelsen. GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR TEKNIK & MILJØ MILJØ PARKVEJ NYKØBING F. SAGSNR. 15/46693 SAGSBEHANDLER: ULLA ANDERSEN DIR [email protected] CVR NR TELEFONTIDER MAN ONS KL TORS KL FRE KL Afgørelse I henhold til 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug har Guldborgsund Kommune besluttet at meddele miljøgodkendelse til det ansøgte. Vilkårene og de grundlæggende vurderinger fremgår af vedlagte miljøgodkendelse. Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres den 29. februar 2016 på kommunens hjemmeside, se oerelser_hoeringer_tilsynsrapporter/afgoerelser.aspx Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet med en frist på 4 uger. Evt. klage skal indsendes elektronisk direkte til Natur- Og Miljøklagenævnet gennem Klageportalen, som findes via eller søg efter klageportal. I særlige tilfælde kan der søges om, at blive fritaget for at bruge den digitale klageportal. Kontakt Guldborgsund Kommune, Center for Miljø & Plan hvis du ønsker at søge om ikke at benytte den digitale klageportal. Husk at søge i god tid, så ansøgningen kan nå at blive behandlet inden udløbet af nedenstående klagefrist. Evt. klage skal være modtaget senest mandag d. 29. marts 2016 inden midnat.

2 SIDE 2 Evt. klage har ikke opsættende virkning, med mindre klagemyndigheden bestemmer andet. Ønskes sagen afgjort ved domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsen er offentliggjort, eller efter endelig klageafgørelse. Foruden dig selv kan afgørelsen påklages af enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt af de institutioner og foreninger, der jf. nedenstående får kopi af afgørelsen. Hvis Guldborgsund Kommune modtager klager over afgørelsen, vil du blive orienteret herom. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af evt. klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. du betaler klagegebyret med betalingskort i Klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Spørgsmål Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte Ulla Andersen på tlf eller på [email protected] Med venlig hilsen Annette Bruun Hansen Miljøtekniker Ulla Andersen Teknisk assistent Kopi til: - Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Sjælland, Rolighed 7, 2., 4180 Sorø, via [email protected] - Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, via [email protected] - Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N., via [email protected] - Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, via [email protected] - Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, via E- mail: [email protected] - DOF Storstrøm, v/ formand Michael Thelander, Løjtoftevej 175, 4900 Nakskov, Tlf , [email protected] Kopi til orientering - Konsulent Ole Hansen, DLS, Agrovej 1, 4800 Nykøbing

3 16 MILJØGODKENDELSE 16 MILJØGODKENDELSE TIL UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING PÅ AREALER UNDER BEDRIFTEN BÆKVEJ 3 OG 9, 4990 SAKSKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE FEBRUAR 2016 SAGS NR. 15/46693

4 SIDE 2/25 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUME, SAMLET VURDERING OG AFGØRELSE BAGGRUND DATABLAD RESUME AFGØRELSE VILKÅR FOR MILJØGODKENDELSE GENERELLE FORHOLD GØDNINGSPRODUKTION OG - HÅNDTERING PÅVIRKNING FRA AREALER BEDST TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) OG BEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER EGENKONTROL OG DOKUMENTATION GENERELLE BEMÆRKNINGER MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING GENERELLE FORHOLD GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING PÅVIRKNING FRA AREALER BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) OG BEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER EGENKONTROL OG DOKUMENTATION OFFENTLIGHED OG HØRING HØRING SAMLET VURDERING OG KONKLUSION BILAG... 25

5 SIDE 3/25 1 RESUME, SAMLET VURDERING OG AFGØRELSE 1.1 BAGGRUND Guldborgsund Kommune har d. 20. november 2015 modtaget ansøgning fra Jens Peder Larsen, Bækvej 3, 4990 Sakskøbing om godkendelse af bedriftens arealer til modtagelse af husdyrgødning fra andre bedrifter. Arealerne ejes eller forpagtes af ansøger, og drives under CVR-nr Ansøgningen er indkommet via det elektroniske ansøgningssystem husdyrgodkendelse.dk, og har skema nr Det er version 3 af ansøgningsskemaet indsendt den 12. januar 2016, der ligger til grund for miljøgodkendelsen. Det er overførslen af husdyrgødning fra et husdyrbrug med 11 miljøgodkendelse (Vestermark 12, 4891 Toreby), der udløser kravet om 16 miljøgodkendelse. Bliver overførslen ikke gennemført bortfalder denne 16 godkendelse, med mindre der modtages anden husdyrgødning fra en ejendom, som har en godkendelse efter 10, 11 eller 12 i husdyrloven. 16 godkendelsen betragtes som udnyttet, når modtagelsen af husdyrgødning fra et miljøgodkendt husdyrbrug begynder. Hvis overførslen påbegyndes og aftalen opsiges, bortfalder 16 godkendelsen derimod ikke, jf. dog 33 om bortfald ved manglende udnyttelse i 3 på hinanden følgende år. Der er søgt om modtagelse og udbringning af husdyrgødning fra bedriften Vestermark 12, 4891 Toreby, som er godkendt efter husdyrlovens 11, samt bedriften Sakskøbingvej 15, 4880 Nysted. Fra bedriften Vestermark 12 er der søgt om modtagelse af husdyrgødning indeholdende ca kg N (kvælstof) og 575 kg P (fosfor) svarende til 40 DE i dybstrøelse. Fra bedriften Sakskøbingvej 15 er der søgt om modtagelse af husdyrgødning indeholdende ca kg N og kg P svarende til 47 DE i svinegylle. Den modtagne husdyrgødning opbevares hos producenten. Der er således ingen opbevaring af husdyrgødning på Bækvej 3 og 9. Bedriften råder over 109,09 ha til udbringning af husdyrgødning. Der er således søgt om et husdyrtryk på 0,80 DE/ha. Alle bedriftens arealer ligger i Guldborgsund Kommune.

6 SIDE 4/ DATABLAD Titel: Godkendelsen omfatter: 16 miljøgodkendelse til udbringning af husdyrgødning på arealer under bedriften Bækvej 3 og 9, 4991 Sakskøbing. Godkendelse af 109,09 ha til modtagelse af dybstrøelse svarende til kg N, 575 kg P og 40 DE, samt svinegylle svarende til kg N, 1115 kg P og 47 DE. Dato ikrafttrædelse: Ansøgers navn og adresse: Jens Peder Larsen CVR-nr.: CHR-nr.: Ejendomsnummer: Matr.nr. og ejerlav: Bedriftens ejer: 36a Radsted By, Radsted m.fl. Jens Peder Larsen, Bækvej 3, 4990Sakskøbing. Konsulent: Ole Hansen, DLS, Agrovej 1, 4800 Nykøbing F. Tilsynsmyndighed: Guldborgsund Kommune, Center for Teknik & Miljø, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Udkast sendt i høring hos ansøger d Nabo/partshøring i perioden d Godkendelsesdato d Godkendelse annonceret d Klagefrist udløber d Søgsmålsfristen udløber d Retsbeskyttelse udløber d

7 SIDE 5/ RESUME Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk beskrivelse af forhold i relation til udbringning af husdyrgødning på bedriftens arealer, samt kommunens vurderinger og bemærkninger til eventuelle miljømæssige påvirkninger fra udbringningen. I henhold til de gennemførte beregninger i husdyrgodkendelse.dk kan udbringningen af husdyrgødning på bedriftens arealer gennemføres uden, at beskyttelsesniveauerne udstukket i lovgivningen overskrides. Ved overholdelse af de vilkår, som miljøgodkendelsen er betinget af, er det vurderet, at beskyttede naturområder, med tilhørende plante- og dyrearter, ikke vil blive væsentligt påvirket som følge af udbringning af husdyrgødning på arealerne. Samme vurdering er foretaget med hensyn til udvaskning af næringsstoffer til recipienter og anden mulig påvirkning af følsomme naturområder eller Natura 2000 områder. Endelig er det Guldborgsund Kommunes vurdering, at der gennemføres BAT i relation til udbringning af husdyrgødning på bedriftens arealer i det omfang, at BAT ikke strider mod proportionalitetsprincippet. Kommunen vurderer således, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af forurening fra bedriftens udbringningsarealer. Vand- og Natura 2000 planer. Vand- og Natura 2000 planerne blev vedtaget i december Vandplanerne for er vedtaget i oktober Det fremgår af planerne, at kommunerne ikke skal skærpe kravene i husdyrgodkendelser udover de fastlagte beskyttelsesniveauer vedr. næringsstoffer for at opfylde kravene i Vand- og Natura 2000-planerne. Der skal som hidtil gennemføres en konkret vurdering af de enkelte ansøgninger i forhold til, om de vil kunne påvirke et vandområde eller Natura 2000-område væsentligt. Samlet er det Guldborgsund kommunes vurdering, at der kan meddeles miljøgodkendelse til den ansøgte udbringning af husdyrgødning, uden at det medfører væsentlige virkninger på miljøet eller omkringboende. Dette er naturligvis vurderet på baggrund af, at de givne forudsætninger, vilkår og miljølovgivningen i øvrigt overholdes. 1.4 AFGØRELSE Guldborgsund Kommune meddeler hermed godkendelse til udbringning af husdyrgødning i form af dybstrøelse og svinegylle indeholdende i alt kg N og kg P svarende til 87 DE pr. planår på arealer under bedriften Bækvej 3 og 9, 4990 Sakskøbing CVR nr Arealerne fremgår af tabel 2 samt bilag 1. Miljøgodkendelsen bliver meddelt i henhold til 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015 med senere ændringer (også kaldet husdyrloven).

8 SIDE 6/25 Miljøgodkendelsen er baseret på oplysninger i ansøgningen, og på baggrund heraf er der stillet en række vilkår i miljøgodkendelsen. Hvor intet andet er nævnt træder vilkårene i kraft ved godkendelsens ibrugtagning.

9 SIDE 7/25 2 VILKÅR FOR MILJØGODKENDELSE 2.1 GENERELLE FORHOLD 1. Arealerne skal drives og husdyrgødningen skal udnyttes, som oplyst i ansøgningsmaterialet. 2. Guldborgsund Kommune skal underrettes, når der første gang modtages husdyrgødning jf. denne miljøgodkendelse. 3. Guldborgsund Kommune skal orienteres, hvis modtagelsen af husdyrgødning ophører helt eller delvist. Orienteringen skal ske senest 14 dage efter, at beslutningen om ophør er meddelt til/af leverandøren. 2.2 GØDNINGSPRODUKTION OG - HÅNDTERING 4. Der må årligt modtages følgende: dybstrøelse 40 DE indeholdende kg N og 575 kg P DE samt svinegylle 47 DE indeholdende kg N, kg P, svarende til udspredning af maksimalt 0,80 DE/ha. 5. Det må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning end anført i vilkår PÅVIRKNING FRA AREALER 6. Den modtagne husdyrgødning må anvendes på de på bilag 1 viste udbringningsarealer. 7. På bedriften skal der anvendes et sædskifte med et udvaskningsindeks på max. 90 jf. notaterne: Standardsædskifter og referencesædskifter, Miljøstyrelsen, 8. februar 2012 og Fosforfraførsel med afgrøder i standardsædskifter. F.eks. kan anvendes svinesædskifte S7. 8. Ved vandhullerne på mark 1-0 og 7-0 (i tabel 5 benævnt A, B, D og E) må der ikke udbringes flydende husdyrgødning fra svin nærmere end 10 m fra vandhullets øverste kant, medmindre udbringningen sker med forsuret gylle eller ved nedfældning. Udbringning af fast husdyrgødning må ikke foretages i en afstand af m fra vandhullernes øverste kant, med mindre at husdyrgødningen nedbringes inden 6 timer regnet fra udbringningstidspunktet. Vandhullernes placering fremgår af kort 3. Afstandene udmåles fra øvre brinkkant af vandhullet, hvor den naturlige fugtigbundsvegetation, som hører til vandhullet, ophører. 2.4 BEDST TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) OG BEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER Ingen vilkår. 2.5 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION 9. Gyldig kontrakt om modtagelse af husdyrgødning inkl. kort over udbringningsarealerne skal til enhver tid kunne fremsendes eller fremvises til Guldborgsund Kommune. Dokumentationen skal opbevares i 5 år.

10 SIDE 8/ Til dokumentation for overholdelse af sædskifte med maks. udvaskningsindex på 90 jf. vilkår 7, skal markplaner og gødningsregnskaber for de sidste 5 planperioder til enhver tid kunne fremsendes eller fremvises til Guldborgsund Kommune. 2.6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser. Dette gælder også, selvom disse regler skulle være skærpede i forhold til denne miljøgodkendelse. Udover ovenstående vilkår er der en række love, bekendtgørelser, samt kommunale regulativer, som driften og indretningen af bedriften skal være i overensstemmelse med. Nedenstående liste er ikke fuldstændig, men kun en opremsning af de regler, der erfaringsmæssigt hyppigst bliver overset. Opmærksomheden henledes specielt på: - Jf. Lov om miljøgodkendelse m.m. af husdyrbrug, 33, stk. 3 vil en manglende udnyttelse af hele eller dele af godkendelsen i 3 på hinanden følgende år medføre et varigt bortfald af den ikke udnyttede del. - Jf. Lov om miljøgodkendelse m.m. af husdyrbrug, 40 stk. 1 følger der med denne miljøgodkendelse 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsen udløber i februar Jf. bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 44 af og 26 skal ændringer i udbringningsarealerne anmeldes til og godkendes af Guldborgsund Kommune. - Jf. Lov om miljøgodkendelse m.m. af husdyrbrug 39, kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, hvis produktionen/driften medfører væsentlig mere forurening end forudsat ved meddelelse af denne godkendelse. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod drift af virksomheden eller aktiviteten. - Bekendtgørelse nr af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. s krav omkring opbevaring og anvendelse af husdyrgødning. - Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, bekendtgørelse nr af Guldborgsund Kommune Center for Teknik & Miljø 29. februar 2016 Annette Bruun Hansen Kvalitetssikrer/Miljøtekniker Ulla Andersen Sagsbehandler/teknisk assistent

11 SIDE 9/25 3 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING 3.1 GENERELLE FORHOLD Godkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på arealer drevet under ejendommen Bækvej 3 og 9, 4990 Sakskøbing. Bækvej 3 ejes af Jens Peder Larsen og Bækvej 9 af Tage Erling Larsen. Ejendommene drives af Jens Peder Larsen under CVR-nr Under generelle forhold er der sat vilkår om, at arealerne skal drives, og husdyrgødningen skal udnyttes, som anført i ansøgningsmaterialet. Dette skal sikre, at grundlaget for beregninger og vurderinger i denne miljøgodkendelse fastholdes. Lovbundne krav omkring udbringning og udnyttelse af den organiske gødning skal naturligvis efterkommes. For at Guldborgsund Kommune kan kontrollere de tidligere nævnte regler om udnyttelse og evt. senere kontinuitetsbrud, er der sat vilkår om, at kommunen skal orienteres, når miljøgodkendelsen tages i brug, samt hvis en kontrakt om modtagelse af husdyrgødning opsiges. Kommunes vurdering Guldborgsund Kommune vurderer, at når de stillede vilkår overholdes, er der taget højde for, at forudsætningerne for denne godkendelse fastholdes. 3.2 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING Gødningstyper og mængder Gødning til udbringning på arealerne består af modtaget husdyrgødning i form af dybstrøelse og svinegylle. Den årlige modtagelse af kvælstof og fosfor i dystrøelse og svinegylle, som indgår i den ansøgte drift fremgår af nedenstående tabel. Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor Udnyttelses % DE Dybstrøelse kg N 575 kg P 45 % 40 DE Svinegylle kg N kg P 75 % 47 DE Tabel 1 Gødning Der er sat vilkår om præcis hvilke mængder kvælstof og fosfor der må modtages og udbringes på de angivne arealer, der indgår i denne miljøgodkendelse. Anden organisk gødning Det er oplyst, at der ikke modtages anden organisk gødning som eksempelvis halmaske, spildevandsslam el.lign. på bedriften. Dette er fastholdt i vilkår. Vilkåret er stillet, da der i beregningerne i ansøgningen ikke er taget højde for tilførsel af næringsstoffer med andre organiske gødningstyper på arealerne. En sådan tilførsel vil potentielt kunne føre til øget udvaskning af næringsstoffer fra arealerne og dermed ændre forudsætningerne for denne afgørelse.

12 SIDE 10/25 Kommunes vurdering Guldborgsund Kommune vurderer, at den meget restriktive angivelse af tilladelige gødningsmængder og typer sikre, at de beregninger, der er foretaget i ansøgningssystemet er gyldige Transport Færdsel på offentlige veje reguleres af politiet og henhører under færdselsloven. Guldborgsund Kommune kan derfor kun henstille til, at der driftsmæssigt tages hensyn til omboende og andre trafikanter ved transport på offentlige veje i forbindelse med udbringning af husdyrgødningen Lugt I forbindelse med udbringning af husdyrgødning kan der forekomme lugtgener. Ved overholdelse af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen vil lugtgenerne normalt være kortvarige og uden væsentlig betydning. Der er derfor ikke sat vilkår om lugtreducerende tiltag. Beboerne i landzonen må som hovedregel acceptere de lugtgener, der følger af lovlig og korrekt udbringning af husdyrgødning Forurening/uheld For godkendelser efter 16 er der ingen krav om beredskabsplan, men de er omfattet af 52 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Paragraffen har følgende ordlyd: Stk. 1 Den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks underrette tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen. Dette gælder også i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Stk. 2 Den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks afværge den overhængende fare for forurening eller forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v. Dvs. at ved et evt. uheld er der pligt til at mindske evt. forurening mest muligt, samt at kontakte tilsynsmyndigheden hurtigst muligt. Det er tilsynsmyndigheden, der afgør, om der er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at stoppe forureningen og rydde op efter evt. forurening. Hvis et uheld sker uden for normal arbejdstid, skal miljøvagten kontaktes via 114. Kontakt til miljøvagten skal følges op af kontakt til tilsynsmyndigheden ved først kommende lejlighed. Da disse forhold allerede er gældende for bedriften via lovgivningen, er der ikke sat vilkår om disse forhold i miljøgodkendelsen. 3.3 PÅVIRKNING FRA AREALER Udbringningsarealer Der er søgt om udbringning af husdyrgødning svarende til 87 DE. Udbringningsarealerne, der indgår i denne godkendelse, svarer til 109,09 ha og fremgår af tabel 2 og bilag 1. Arealerne er vurderet i henhold til udvaskningsrisiko

13 SIDE 11/25 og screenet for eventuel sårbar natur jf. de følgende afsnit. De i denne godkendelse fastlagte udbringningsmængder er således tilpasset netop disse arealer. Der er stillet vilkår om, at der til enhver tid skal kunne fremvises gyldig kontrakt med kortbilag på arealerne, der modtager husdyrgødning i denne arealgodkendelse. Nedenstående tabel viser en oversigt over de arealer, som anvendes til udbringning af husdyrgødning m.m. Arealerne fremgår ligeledes af kortoversigt på bilag 1. Tabellen viser de enkelte arealers placering i henholdsvis Nitratklasse og Fosforklasse. Tabel 2. Arealoversigt fra husdyrgodkendelse.dk Søer og vandløb Udbringningsarealerne afvander via flere, mindre private og offentlige vandløb til henholdsvis Flintinge Å og Sakskøbing Å. Ifølge Vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet har begge vandløb målsætningen god økologisk tilstand. Miljømålets faunaklasse for Sakskøbing Å er 5, mens faunaklassen for Flintinge Å ikke er fastlagt. De mindre vandløb er ikke målsat i den nuværende vandplan. For disse vandløb skal det jf. Vandplanens retningslinje 3 sikres, at der ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at vandløbene opnår god tilstand.

14 SIDE 12/25 Kort 1. Udbringningsarealer og offentlige vandløb. Den nordlige del af mark 1-0 grænser op til en åbne strækning af et tilløb til Sakskøbing Å. Dette vandløb er ikke et beskyttet vandløb i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3. Det fremgår af Vandplanen, at det kan forventes, at ca. 15 % af de åbne vandløb, som indgår i planen, ikke kan leve op til de opstillede mål i 2015 uden en miljøforbedrende indsats, som ligger ud over de gældende spildevandsplaner og allerede vedtagne øvrige miljøforbedrende foranstaltninger. Vandløbene, som grænser op til udbringningsarealerne, indgår ikke i vandplanens indsatsprogram. Ved besigtigelser af udbringningsarealerne d er der ikke konstateret stærkt skrånende arealer ned mod det åbne vandløb eller søer, og langs vandløbet er der udyrkede bræmmer med en bredde af 2 meter eller mere. Kommunes vurdering Ifølge ansøgningsmaterialet er det generelle krav om P-overskud overholdt ved det ansøgte projekt. Da der ikke er særligt skrående udbringningsarealer mod vandløbene, og da vandløbene er adskilt fra udbringningsarealerne med udyrkede bræmmer, vil risikoen for overfladisk afstrømning af overfladevand med jordpartikler m.v. være ringe. Det vurderes, at vandløb og øvrige ferske recipienter ikke påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt Nitrat til overfladevand Sårbarheden for udvaskningen af kvælstof i form af nitrat til overfladevand afgøres af, hvilke nitratklasser arealerne ligger i. For nitratklasse 1-3 er der reduktion i det tilladte husdyrtryk, og hvis der ønskes fuldt husdyrtryk på arealerne, skal udvaskningsberegningerne vise, at den aktuelle udvaskning vil være lavere end den maksimalt må være ifølge beregningerne i den digitale ansøgning.

15 SIDE 13/25 Nitratklasserne for arealerne er angivet nedenfor sammen med det maksimale dyretryk og udvaskningsberegninger for den maksimale og den aktuelle udvaskning. Ha Tilladt dyretryk DE/ha Tilladt DE Nitratklasse 0 67,81 1,4 94,93 Nitratklasse 1 1,19 Nitratklasse 2 0,91 Nitratklasse 3 41,28 0,7 28,90 Samlet 109,09 1,11 123,83 Tabel 2. Udvaskning af nitrat til overfladevand Maksimal udvaskning 49,9kg N/ha Aktuel udvaskning 43,6 kg N og et sædskifte med maks. udvaskning på 90 I Husdyrgodkendelse.dk er det beregnet, at belastningen med husdyrgødning på egne/forpagtede arealer højst må svare til 1,14 DE/ha. I ansøgningen er der søgt om at udbringe 0,80 DE/ha. For at overholde kravet til maksimal nitratudvaskningen, har ansøger valgt at lægge begrænsninger på bedriftens sædskifte. Det er således oplyst, at bedriften vil blive drevet med et sædskifte med udvaskningsindeks på 90. Dette betyder, at ansøgningssystemet beregner kvælstofudvaskning og fosforfraførelse med udgangspunkt i det valgte sædskifte og ikke i referencesædskifte. (Referencesædskiftene S1 og S3 har udvaskningsindeks på henholdsvis 96 og 100.) Denne tilpasning medfører, at den beregnede reelle udvaskning af kvælstof er angivet til 43,6 kg N/ha i forhold til det maksimalt tilladelige på 49,9 kg N/ha. Det af ansøger valgte sædskifte er fastholdt i vilkår, og der er sat yderligere vilkår om, at der til enhver tid skal kunne fremvises eller fremsendes dokumentation for overholdelse af vilkåret om maksimal udvaskning i de foregående 5 planperioder. Påvirkninger af hav Da antallet af dyreenheder i begge oplande er faldende, vurderes den ansøgte produktion i sammenhæng med andre planer og projekter ikke at have en væsentlig påvirkning af det marine område og dermed af Natura 2000-område nr Afskæringskriterium 1 jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning er overholdt. Til brug for vurderingen af, hvorvidt N-udvaskningen fra den ansøgte udvidelse i sig selv vil have en væsentlig virkning på natura 2000-området, er der foretaget beregninger af N-udvaskningen fra den ansøgte produktion samt i en situation, hvor der ikke tilføres husdyrgødning til de samme arealer, dvs. svarende til et planteavlsbrug. Beregningen skal afklare, om det ansøgte udgør under 5 % (for sårbare vandområder) og 1 % (for meget sårbare vandområder) af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle vandområde. Udvaskning ved ansøgt drift (med ansøgt sædskifte inkl. efterafgrøder) = 43,6 kg N/ha Udvaskning, svarende til planteavlsbrug (med planteavlssædskifte) = 43,7 kg N/ha Merudvaskning som følge af husdyrbruget = - 0,1 kg N/ha

16 SIDE 14/25 Beregningen viser, at der ikke er en merudvaskning af kvælstof fra det ansøgte. Dette betyder, at det ansøgte ikke vil medføre påviselige ændringer i vandområdets tilstand, jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning. Afskæringskriterium 2A og 2B er dermed overholdt, og det vurderes på denne baggrund, det ansøgte ikke i sig selv vil have en væsentlig virkning på vandområdet og herunder natura 2000-område 173. Kommunens vurdering Det er kommunens samlede vurdering, at det ansøgtes udledning af kvælstof til Smålandsfarvandet syd og Guldborgsund hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil have en væsentlig indvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr Nitrat til grundvand Placering af nitratfølsomme indvindingsområder og lokale indsatsplaner danner baggrund for fastsættelse af beskyttelsesniveauet for grundvand. Nedenstående kort viser et overblik over de arealer, der indgår i denne godkendelse, og placering af nitratfølsomme indvindingsområder. Kort 2. Godkendte arealer (markeret med røde striber) og nitratfølsomme indvindingsoplande (markeret med lys grøn). Når dele af udbringningsarealerne ligger indenfor nitratfølsomme indvindingsområder, foretages der en udvaskningsberegning i ansøgningssystemets Farm-N model. Denne viser nitratkoncentrationen i det infiltrerede vand, der kommer ud af rodzonen. Loven fastlægger, at hvis udvaskningen af kvælstof fra rodzonen beregnes til at være over 50 mg nitrat/l i nudrift, må den ikke stige i den ansøgte produktion. Jf. beregningerne i husdyrgodkendelse.dk vil udvaskningen i ansøgt drift ligge på 65 mg nitrat /l og dette er lidt under udvaskningen for nudriften. Kravet om ingen stigning i udvaskningen fra nudrift til ansøgt produktion er opfyldt ved at anvende et sædskifte, der har et udvaskningsindex på 90, jf. den gældende oversigt over standardsædskifter. Med dette som vilkår vurderer kommunen, at lovens krav er opfyldt.

17 SIDE 15/25 Husdyrloven fastlægger, at hvis der forligger en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der omfatter projektets udbringningsarealer, skal retningslinjer heri være styrende for miljøgodkendelse af projektet. Der er ikke en indsatsplan for det nitratfølsomme indvindingsområde som markerne er beliggende i. Kommunes vurdering Guldborgsund Kommune vurderer, at der ikke sker væsentlig påvirkning af nitratfølsomme indvindingsområder eller indsatsområder, da anvendelse af husdyrgødning ikke medfører en merbelastning med nitrat fra rodzonen Fosfor Da en mindre del af arealerne ligger indenfor oplande til Natura 2000-områder, der er følsomme overfor fosfor, skal det maksimale accepterede fosforoverskud beregnes. Fosforoverskuddet er differencen mellem, den mængde der tilføres til arealerne med gødning, og den mængde der fraføres med afgrøderne. Mængden af fosfor, der fraføres med afgrøderne, afhænger af det aktuelle sædskifte, jordbundsforhold samt, hvis der er tale om sandjord, om afgrøderne vandes. I tilfælde af et fosforoverskud, beregnes overskuddets maksimale størrelse ud fra jordens fosfortal. Der er ikke fremsendt specifikke fosfortal for arealerne, hvilket betyder, at arealerne automatisk klassificeres som fosforklasse 3 arealer, hvis de ligger indenfor fosforfølsomme områder. En undtagelse herfor er fosforklasse 2 arealer, som er uafhængige af fosfortal. Til vurdering af det maksimale tilladte fosforoverskud er der nedenfor vist hvilken placering i fosforklasser, der er for de enkelte arealer. Ha Tilladt fosforoverskud Max. Kg fosfor i overskud tilladt Fosforklasse 0 108,90 7,7Kg P/ha/år 838,53 (JB<4 og P-tal <4) Fosforklasse 1 0 4,0 0 (P-tal 4-6) Fosforklasse 2 0,19 2,0 0,38 (lavbundsarealer) Fosforklasse (P-tal >6) Sum 109,09-838,91 Tabel 4. Fosforberegninger Der må ifølge lovgivningens krav være et fosforoverskud på arealerne under de givne forudsætninger svarende til 839 kg P eller 7,7 kg P/ha/år. Reelt vil der være et underskud på 437 kg P eller 4,0 kg P/ha/år. underskuddet opnås ved, at der tilføres 15,5 kg P/ha og fra føres 19,5 kg P/ha, hvilket giver et underskud på 4,0 kg P/ha/år. Dette betyder, at kravet til overholdelse af fosforoverskuddet på arealerne er overholdt med 1275 kg P. Beregningerne er baseret på 109,09 ha med sædskifte S7 (med et udvaskningsindeks på 90), hvor der er fraførsel af fosfor med afgrøderne svarende til et arealvægtet gennemsnit på 19,5 kg P/ha.

18 SIDE 16/25 Kommunens vurdering Ifølge ansøgningsmaterialet er det generelle krav om P-overskud overholdt ved det ansøgte projekt. De ferske recipienter (vandløb) i forbindelse med udbringningsarealerne vurderes at være tilstrækkelig beskyttet ved overholdelse af krav fastlagt i husdyrgødningsbekendtgørelsen og i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Dog skal ansøger ved udbringning være opmærksom på, at der ikke sker direkte eller indirekte afstrømning til vandløb. Da der ikke er særligt skrående udbringningsarealer mod vandløbene, og da vandløbene er adskilt fra udbringningsarealerne med udyrkede bræmmer, vil risikoen for overfladisk afstrømning af overfladevand med jordpartikler m.v. være ringe. Det vurderes, at vandløb og øvrige ferske recipienter ikke påvirkes væsentligt som følge af det ansøgte projekt. Guldborgsund Kommune har på den baggrund vurderet, at der kan meddeles miljøgodkendelse til den ansøgte udbringning af husdyrgødning uden, at der er behov for yderligere vilkår omkring fosfor Påvirkning af 3-beskyttet natur De beskyttede vandhuller ved udbringningsarealerne er alle forholdsvis robuste, set i forhold til påvirkningen med næringsstoffer. Med undtagelse af Bilag IV-arter (som behandles i afsnit 3.3.7) indeholder lokaliteterne ikke fredede-, lokalt truede- eller særligt bevaringsværdige arter. Det vurderes derfor, at udbringningen af husdyrgødning på de ansøgte arealer ikke vil påvirke beskyttede naturtyper, som ligger nær udbringningsarealerne Påvirkning af Natura 2000-områder Udbringning af husdyrgødning medfører en afdampning af kvælstof, der i en afstand af m afhængig af gødningstype, i nogle tilfælde op til 100 m, fra markkanten giver en tilførsel på 1 kg N/ha/år. Ved tilførsel af 1 kg N/ha/år og derover kan der påvises en tilstandsændring af et naturområde, jf. Miljøstyrelsens husdyrvejledning. Den korteste afstand fra udbringningsarealerne er henholdsvis ca. 2,3 km til Natura 2000-område nr. 176 Krenkerup Haveskov og ca. 3,9 km til Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster. Med disse afstande mellem udbringningsarealerne og Natura 2000-områderne vurderes det, afdampningen af kvælstof ved udbringningen af husdyrgødning ikke vil påvirke Natura 2000-områderne væsentligt. Samlet set er det kommunens vurdering, at det ansøgte projekt hverken i sig selv eller sammen med andre planer og projekter i området vil have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne Påvirkning af arter med særlige beskyttelseskrav (Bilag IV) I Danmark findes der 76 dyre- og plantearter, der er omfattet af EF- Habitatdirektivets bilag IV (kaldet bilag IV-arter) som særlig strengt beskyttet i det naturlige udbredelsesområde ifølge direktivets artikel 12. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes levesteder og yngle- og/eller rasteområder.

19 SIDE 17/25 Ved godkendelse af projekter skal kommunen vurdere, om projektet beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for Bilag IV-arterne. Projektet kan kun godkendes, hvis der ikke sker beskadigelse eller ødelæggelse herunder gradvis forringelse af yngle- eller rasteområder jf. Habitat-bekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. Der er foretaget besigtigelser ved udbringningsarealerne d. 13. januar Padder Ved besigtigelserne er der afhængig af årstiden dels registreret forekomst af padder (æg, yngel, voksne individer), dels er der foretaget en vurdering af, hvorvidt naturområderne er potentielle yngle- eller rastesteder for arterne. Vurderingen er foretaget ud fra paddernes levestedskrav, lokaliteternes tilstand og beliggenhed i forhold til andre naturområder, se tabel 5 og kort 3. Det drejer sig primært om: vandhullet er helt eller delvist lysåbent, dvs. kan vandet blive opvarmet forekommer der lavvandede partier er det massivt eutrofieret forekommer der (tegn på) andefodring, -udsætning eller fisk er bilag IV-arten udbredt i området er der raste-/forurageringsområder i nærheden indgår vandhullet i et netværk af levesteder, og er der mulighed for vandring/spredning mellem disse forekommer der levende hegn og naturarealer i øvrigt tæt ved eller omkring vandhullet Lokalitet Udbringningsareal Forekomst/potentiel forekomst af Bilag IV-arter A. Vandhul Nord for mark 1-0 Stor vandsalamander, Springfrø B. Vandhul I østlige del af mark 1- Stor vandsalamander, Springfrø 0 C. Vandhul Mellem mark 1-0 og 6- Ikke egnet 0 D. Vandhul I nordlige del af mark Stor vandsalamander, Springfrø 7-0 E. Vandhul I østlige del af mark 7-0 Springfrø Tabel 5. Oversigt over naturområder og deres egnethed som yngle- og rasteområde for Bilag IV-padder.

20 SIDE 18/25 Kort 3. Vandhul A-E, som er besigtiget og vurderet i forhold til forekomst af padder omfattet af Bilag IV. Springfrø er udbredt på Lolland og Falster og specielt i områder nær løvskov. Arten forventes at yngle i hovedparten af vandhuller, der som minimum er delvist lysåbne. Springfrø er vurderet at kunne yngle i 4 vandhuller i/ved markerne 1-0 og 7-0. Spidssnudet Frø, der ikke i samme grad som Springfrø er knyttet til egentlige vandhuller, men i højere grad til oversvømmede partier i moser og på enge, vurderes ikke at forekomme i vandhullerne ved udbringningsarealerne. Stor Vandsalamander er almindelig i det sydøstlige Danmark i vandhuller og formodes at findes i op mod halvdelen af vandhullerne. Især i vandhuller med bedst vandkvalitet og uden fisk vil sandsynligheden være størst. Arten opholder sig efter yngleperioden forsat lige omkring vandhullet eller op til 300 m derfra. Stor Vandsalamander vurderes at yngle i 3 vandhuller i/ved markerne 1-0 og 7-0. Især Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø er afhængige af, at der findes naturarealer eller ekstensivt drevne arealer omkring ynglelokaliteterne. Grønbroget Tudse er i 1990erne registreret i Fladet ca. 6 km nordvest for udbringningsarealerne. Grønbroget Tudse yngler i nygravede vandhuller eller lavninger uden eller med sparsom vegetation. Endvidere kan den yngle i vandhuller, hvor vegetationen holdes lav ved afgræsning, eller i gamle ajlebeholdere og lignende kunstige anlæg. Ingen af de besigtigede naturområder ved udbringningsarealerne vurderes i deres nuværende tilstand at være egnede ynglelokaliteter for Grønbroget Tudse. Udover ovennævnte bilag IV-arter findes i området Skrubtudse, Lille Vandsalamander og Grøn Frø. Alle padder i Danmark er fredet og voksne dyr, æg eller yngel må ikke slås ihjel.

21 SIDE 19/25 Flagermus og andre bilag IV-arter Der er ikke registeret andre Bilag IV-arter i tilknytning til udbringningsarealerne. Det forventes at omkring 5 flagermusarter kan findes i denne del af kommunen (se tabel 3 i bilag 2 med beskrivelser af bilag IV-arter). Potentielle yngle- og rastesteder for flagermus findes i ældre træer, stalde, lader m.m. Ved besigtigelserne er der foretaget en konkret vurdering af, om de enkelte naturområder kan være yngle- eller rasteområder for padder, der er omfattet af EU-habitatdirektivets Bilag IV. Projektet kan kun godkendes, hvis der ikke sker en beskadigelse eller ødelæggelse, herunder gradvis forringelse af yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter jf. Habitatbekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. Ved udbringning af husdyrgødning sker der en afdampning af kvælstof, som afsættes på de omkringliggende arealer. Afsætningen af kvælstof er størst tæt på udbringningsarealet og den falder gradvist med øget afstand til udbringningsarealet. Størrelsen af kvælstofdepositionen er udover afstanden fra udbringningsareal også afhængig af husdyrgødningstypen og udbringningsteknologien. Naturområder kan ændres som følge af tilførsel af kvælstof. Det er påvist, at tilførsel af 1 kg N/ha og derover medfører tilstandsændringer i et naturområde jf. Miljøstyrelsens husdyrvejledning. Tilstandsændringerne vil f.eks. være i form af en tilgroning af naturområdet med mere kvælstoftolerante og konkurrencestærke plantearter. Den generelle naturtilstand i det kvælstoffølsomme naturområde vil blive ændret og forringet. Det samme gør sig gældende for naturområder og vandhuller, der er yngle- og rasteområde for Bilag IV-arter f.eks. Stor Vandsalamander eller Springfrø, hvor en forøget kvælstoftilførsel bevirker en tilgroning af naturområdet. Herved bliver naturområdet beskadiget eller ødelagt over en årrække, således at det ikke kan fungere som yngle- og rasteområde for Bilag IV-arterne. Hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter, vil der ifølge Miljøstyrelsens husdyrvejledning sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi. Kun i tilfælde med worst case - tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha vil der kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil typisk være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning - typisk ved udbringning ovenpå afgrøden. Ved anvendelse af flydende husdyrgødning er tabet betydeligt mindre. Det følger af Miljøstyrelsens husdyrvejledning, at ved udbringning af ubehandlet gylle fra svin vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 10 meter fra udbringningsarealet. Ubehandlet gylle fra kvæg kan derimod have påvirkninger på over 1 kg N/ha indenfor de nærmeste 20 meter fra udbringningsarealet. Anvendelsen af forskellige udbringningsteknologier kan medvirke til, at afdampningen af kvælstof mindskes. Ifølge Miljøstyrelsens husdyrvejledning vil depositionen af kvælstof være mindre end 1 kg N/ha i kanten af et udbringningsareal, hvis udbringningen af gylle sker ved nedfældning eller ved anvendelse af forsuret gylle. Ved udbringning af fast husdyrgødning er afdampningen af kvælstof større end 1 kg N/ha i en afstand af op til 100 m fra udbringningsarealet jf. Miljøstyrelsens husdyrvejledning. Nedbringes husdyrgødningen i jorden inden 6 timer, vil afdampningen af kvælstof være mindre end 1 kg N/ha på de tilgrænsende arealer.

22 SIDE 20/25 Der søges om at udbringe henholdsvis svinegylle og dybstrøelse fra kvæg. Det er i ansøgningen ikke oplyst, hvilken teknologi og metode, der agtes anvendt ved udbringningen. For at hindre ændringer i tilstanden af naturområder, der er yngle- og rasteområder for Bilag IV-arter, i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, er det kommunens vurdering, at afdampningen af kvælstof ved udbringningen kan reduceres tilstrækkeligt ved anvendelsen af forskellige udbringningsmetoder eller ved at holde afstand til naturområdet. Det vurderes, at der skal stilles følgende vilkår: - Ved vandhullerne på mark 1-0 og 7-0 (i tabel 5 benævnt A, B, D og E) må der ikke udbringes flydende husdyrgødning fra svin nærmere end 10 m fra vandhullets øverste kant, medmindre udbringningen sker med forsuret gylle eller ved nedfældning. Udbringning af fast husdyrgødning må ikke foretages i en afstand af m fra vandhullernes øverste kant, med mindre at husdyrgødningen nedbringes inden 6 timer regnet fra udbringningstidspunktet. Vandhullernes placering fremgår af kort 3. Afstandene udmåles fra øvre brinkkant af vandhullet, hvor den naturlige fugtigbundsvegetation, som hører til vandhullet, ophører. Flagermus Udbringningen af husdyrgødning påvirker ikke træer eller bygninger, og det vurderes, at yngle- og rastesteder for flagermus omfattet af Bilag IV ikke vil blive beskadiget eller ødelagt ved projektet. Andre bilag IV-arter Det vurderes ikke sandsynligt, at der indenfor området findes andre bilag IV-arter end de nævnte Sædskifter, efterafgrøder og projekttilpasninger Som forudsætning for beregningerne er der angivet 109,09 ha med udgangspunkt i standardsædskifte S7 jf. Notaterne: Standardsædskifter og referencesædskifter, Miljøstyrelsen, 8. februar 2012 og Fosforfraførsel med afgrøder i standardsædskifter. Det valgte sædskifte har udvaskningsindeks svarende til 90 i forhold til referencesædskifterne S1 og S3 med udvaskningsindeks på henholdsvis 96 og100. Ansøger har således angivet et andet sædskifte med lavere udvaskningsindeks i forhold til referencesædskifte. Med det valgte sædskifte er udvaskningen fra bedriftens arealer mindre end det tilladte. Derved sikres beskyttelse af de sårbare vandområder, som en del af udbringningsarealerne afvander til. På baggrund heraf er der fundet behov for at stille vilkår til det sædskifte, som skal anvendes på arealerne. Det er således angivet, at der skal anvendes et svinesædskifte, der har et udvaskningsindeks på maksimalt 90. Argumentet for dette vilkår er, at det af ansøger valgte sædskifte er angivet som tiltag for at leve op til lovgivningens krav om udvaskning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor). Det angivne sædskifte med fastlagt udvaskningsindeks er således en grundlæggende forudsætning for beregningerne, som skal fastholdes for, at vurderingerne i godkendelsen er aktuelle.

23 SIDE 21/25 Kommunens vurdering Guldborgsund Kommune vurderer, at udvaskning af næringsstoffer fra arealerne, gennem overholdelse af de fastsatte vilkår omkring anvendelse af særlige sædskifter, ikke vil have væsentlig betydning for omgivelserne og recipienter Udskiftning af udbringningsarealer Ønskes der udskiftning af arealer, skal dette ske ved anmeldelse til og accept fra Guldborgsund Kommune jf. 25 og 26 i bekendtgørelse om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug af 11. januar Det samme gælder også for egentlige udvidelser af udbringningsarealerne. Dette er væsentlig i relation til udvaskning af næringsstoffer og påvirkning af følsomme områder. Da det er fastlagt via lovgivningen har kommunen vurderet, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår i forhold til dette. 3.4 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) OG BEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER Gennem Husdyrloven pålægges den enkelte landmand at redegøre for brugen af BAT (bedst tilgængelig teknologi) og eventuelt reducere miljøbelastninger og følger heraf ved anvendelse af BAT. Det niveau miljøbelastningen kan nedbringes til ved hjælp af BAT supplerer det fastlagte beskyttelsesniveau. Beliggenheden af bedriften i et særligt følsomt område skærper ikke kravet til BAT. For 16 godkendelser er det kun forholdene omkring udbringning og udnyttelse af husdyrgødningen, der skal vurderes i forhold til BAT. Management Ud over punkter i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensiv fjerkræ- og svineproduktion 2003 (benævnt BREF ) er det jf. Miljøstyrelsen BAT, at søge at opnå størst mulig udnyttelse af næringsstofferne i både husdyrgødning og handelsgødning gennem gødningsplanlægning og gødningsregnskaber - elementer som allerede er implementeret i dansk lovgivning. Udbringning af husdyrgødning De teknikker, der i marken kan reducere ammoniakfordampningen ved udbringning, er teknikker, der sørger for, at gyllen hurtigt kommer ned på eller i jorden, eller som giver gyllen en lavere ph-værdi (svovlsyrebehandling). For så vidt angår anvendelse af BAT i relation til udbringning af husdyrgødning på arealerne er det Miljøstyrelsen s opfattelse, at gældende lovregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af Husdyrgødningsbekendtgørelsen, er BAT. Dette er ligeledes kommunens vurdering. De gældende regler omfatter, hvornår og hvordan husdyrgødningen må udbringes, og flere af disse virkemidler er også nævnt i BREF-dokumentet. Der har fra 1. januar 2011 været lovkrav at udbringning på sort jord og græsmarker skal ske ved nedfældning. Jf. BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse tilførslen af gødning efter afgrødernes behov for næringsstoffer og på et tidspunkt, hvor afgrøderne optager næringsstofferne mest optimalt. Desuden skal risikoen for forurening af

24 SIDE 22/25 omgivelserne reduceres ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. Endvidere er det BAT at undlade at tilføre arealerne gødning, hvis de skråner eller støder direkte op til vandløb. Det er samtidig BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødning således, at risikoen for lugtgener minimeres. Alle de omtalte forhold medvirker til at reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne. Hovedparten af disse tiltag er som nævnt dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om Jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Der til kommer, at der i Danmark er skrappe restriktioner på tildelingen af kvælstof til afgrøderne. Dvs. at når der udbringes husdyrgødning og efterfølgende suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt pct. mindre kvælstof end den økonomisk optimale mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødning. Landbruget søger derfor den mest optimale form for udbringningsteknik, valg af sædskifte og benytter de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest muligt og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Kommunens vurdering Der er fra Miljøstyrelsen ikke udarbejdet vejledende emissionsgrænser for nitrat og ammoniakemission i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, da de generelle regler er vurderet tilstrækkelige til efterlevelse af BAT. En yderligere reduktion af ammoniakfordampningen ved udbringning i vinterafgrøder vil kunne opnås ved nedfældning jf. Miljøstyrelsen. Det vurderes dog, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved denne teknologi er uforholdsmæssige høje, da nedfældning af husdyrgødning kan medvirke til udbyttetab og desuden medfører en øget udledning af drivhusgasser. Svovlsyrebehandling af gylle vil kunne medvirke til at reducere ammoniakfordampningen i marken, men denne teknologi vurderes at være uforholdsmæssig dyr at indføre alene af hensyn til miljøeffekten, og dermed ikke proportionel. På baggrund af ovenstående vurderer kommunen, at der ikke er grundlag for at fastlægge vilkår ud over gældende lovgivning for at leve op til BAT i relation til udbringning af husdyrgødningen. Nitrat til udbringningsarealer De teknikker, der kan reducere nitratudvaskningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, er rettet mod at øge planternes udnyttelse af det tilførte kvælstof. Disse teknikker er følgende: Teknikker i marken, der sørger for, at gyllen fordeles bedst muligt til de afgrøder, som har størst mulighed for at udnytte det tilførte kvælstof. Teknikker, som er målrettet mod at tilbageholde mineraliseret kvælstof i jorden udenfor afgrødernes vækstperiode med henblik på udnyttelse i den efterfølgende vækstsæson. Teknikker, som øger husdyrgødningens andel af mineralsk kvælstof i forhold til organisk kvælstof, hvilket medvirker til at øge udnyttelsen i marken. Dette er for eksempel separeringsteknikker i kombination med afbrænding eller afgasning af den faste fraktion af husdyrgødningen.

25 SIDE 23/25 Efter kommunens vurdering er en stor del af de ovenstående virkemidler allerede implementeret i landbrugsdriften via Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Blandt andet er der fastsat regler for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. Endvidere er der i medfør af Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (gødskningsloven) fastsat bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelsen ved anvendelse af husdyrgødning. Flere af disse virkemidler er desuden nævnt i tidligere omtalt BREF-dokument, hvor det indgår i vurdering af BAT. Separation af husdyrgødning er ikke vurderet værende BAT, da miljøeffekten er betinget af, at den faste del kan afsættes og dermed ikke udbringes på arealerne, og teknologien vurderes at være relativ dyr opgjort pr. reduceret kg N set i forhold til allerede gennemførte virkemidler jf. generel lovgivning. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at det ved efterlevelse af krav i lovgivningen samt denne miljøgodkendelses begrænsninger i gødningsmængden, sædskifte m.m. er sikret, at nitratudvaskningen er begrænset og ikke vil medføre væsentlig påvirkning af det omgivende miljø. 3.5 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION I relation til gennemførsel af egenkontrol og dokumentation er der kun stillet få specifikke vilkår i denne godkendelse, da det umiddelbart vurderes tilstrækkeligt at overholde gældende lovgivning. I henhold til gældende lovgivning skal der f.eks. føres journal over udbringning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne i form af mark- og gødningsplaner, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons udbringning. Yderligere skal der føres sprøjtejournal, som viser hvilke sprøjtemidler, der er anvendt, og i hvilke mængder på alle arealer. Foruden de her nævnte forhold til egenkontrol henvises der til tidligere afsnit om management samt gennemførsel af kontroller og dokumentation for overholdelse af vilkår i forbindelse med: Omfang af husdyrgødning og anden organisk gødning til udbringning. Omfang af udbringningsarealer. Valg af sædskifte. Der er stillet vilkår om, at der til enhver tid skal foreligge gyldige kontrakter på aftaler om modtagelse af husdyrgødning. Disse kontrakter skal danne grundlag for Guldborgsund Kommunes tilsyn med at denne miljøgodkendelses vilkår om maksimal udbringning af kvælstof og fosfor overholdes. De lovbundne krav om gødningsregnskab, markplan, sprøjtejournal m.m. supplerer Kommunes kontrolmulighed, og disse kan i henhold til gældende lovgivning til enhver tid kræves fremvist. Yderligere er der stillet vilkår i forhold til dokumentation for overholdelse af krav til sædskifte. Dokumentationen for egenkontrollen skal have en sådan form, at den tydeligt viser, at vilkårene i miljøgodkendelsen er overholdt. Dokumentation for overholdelse af vilkårene skal opbevares i mindst 5 år. Guldborgsund Kommune skal ved tilsyn og kontrol have adgang til den nævnte dokumentation.

26 SIDE 24/25 Kommunens vurdering Guldborgsund Kommune vurderer, at gennemførsel af den beskrevne egenkontrol og overholdelse af de stillede vilkår vil medføre, at der løbende holdes øje med, at de givne forudsætninger for miljøgodkendelsen overholdes. Samtidig foreligger dokumentationen i en form, således at kommunen ved tilsyn eller på efterspørgsel kan kontrollere dette. 4 OFFENTLIGHED OG HØRING 4.1 HØRING Udkastet til miljøgodkendelse er sendt i forhøring hos ansøger og ansøgers konsulent. Udkastet til miljøgodkendelse har derudover været i 3 ugers høring hos ansøger, ansøgers konsulent og øvrige parter. Øvrige parter omfatter ejere af jord, der indgår i ansøgningen, ejer af forpagtede arealer, og ejer af bedrift hvorfra der skal modtages husdyrgødning. Der er ikke tale om anlæg til husdyrhold i denne godkendelse, og derfor ikke angivet høringsparter med udgangspunkt i en konsekvensafstand. Der indkom ingen bemærkninger i forbindelse med høringen. 5 SAMLET VURDERING OG KONKLUSION I henhold til de beregninger, der gennemføres i det elektroniske ansøgningssystem, kan udbringningen af husdyrgødning på arealerne gennemføres uden at overskride de beskyttelsesniveauer, der er udstukket i lovgivningen. Efter Guldborgsund Kommunes vurdering vil den ansøgte udbringning af husdyrgødning heller ikke give anledning til væsentligt ændrede forhold for naboerne, hverken hvad angår transport, støj eller lignende. Ved overholdelse af de vilkår miljøgodkendelsen er betinget af, er det endvidere Guldborgsund Kommunes vurdering, at plante- og dyreliv i området samt i de 3 områder, der ligger op til udbringningsarealerne, ikke vil blive påvirket i negativ retning. Guldborgsund kommune har vurderet, at beskyttede naturområder med tilhørende plante- og dyrearter, ikke vil blive væsentligt påvirket, som følge af udbringning af husdyrgødningen. Samme vurdering er lavet med hensyn til udvaskning af næringsstoffer til recipienter og anden mulig påvirkning af følsomme 7 naturområder eller Natura 2000 områder. Ved overholdelse af vilkår i godkendelsen, har ansøger truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra den ansøgte udbringning. Samtidig kan udbringningen gennemføres uden at påvirke omgivelserne på en måde, der er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Guldborgsund Kommune vurderer, at udbringningen og driften af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven, herunder at projektet ikke skader

27 SIDE 25/25 bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller yngle- og levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Endelig er det Guldborgsund Kommunes vurdering, at der jf. oplysningerne i ansøgningsmaterialet er tænkt BAT ind i bedriftens drift i det omfang, at BAT ikke strider mod proportionalitetsprincippet. Samlet er det Guldborgsund Kommunes vurdering, at der kan meddeles miljøgodkendelse til den ansøgte udbringning af husdyrgødning uden, at det medfører væsentlige virkninger på miljøet. 6 BILAG Bilag 1 A og 1B: Bilag 2: Kort over udbringningsarealer. Naturnotat.

28 Center for Teknik & Miljø Natur Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster Tlf Fax Bilag 1 A Udbringningsarealer, nord Dato: J.Nr. 15/46693 Målforhold: 1:10000 Init.: uand

29 Center for Teknik & Miljø Natur Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster Tlf Fax Bilag 1 B Udbringningsarealer, syd Dato: J.Nr. 15/46693 Målforhold: 1:10000 Init.: uand

30 NATURVURDERING TIL 16 MILJØGODKENDELSE AF LANDBRUG BÆKVEJ 3 OG 9, 4990 SAKSKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016

31 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 PÅVIRKNING FRA AREALER Påvirkning af søer og vandløb Påvirkning af hav Påvirkning af 3-beskyttet natur Påvirkning af Natura 2000-områder Påvirkning af Bilag IV-arter og andre sjældne og/eller beskyttelseskrævende arter... 10

32 SIDE 3/ PÅVIRKNING FRA AREALER Påvirkning af søer og vandløb Udbringningsarealerne afvander via flere, mindre private og offentlige vandløb til henholdsvis Flintinge Å og Sakskøbing Å. Ifølge Vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet har begge vandløb målsætningen god økologisk tilstand. Miljømålets faunaklasse for Sakskøbing Å er 5, mens faunaklassen for Flintinge Å ikke er fastlagt. De mindre vandløb er ikke målsat i den nuværende vandplan. For disse vandløb skal det jf. Vandplanens retningslinje 3 sikres, at der ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at vandløbene opnår god tilstand. Kort 1. Udbringningsarealer og offentlige vandløb. Den nordlige del af mark 1-0 grænser op til en åbne strækning af et tilløb til Sakskøbing Å. Dette vandløb er ikke et beskyttet vandløb i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3. Det fremgår af Vandplanen, at det kan forventes, at ca. 15 % af de åbne vandløb, som indgår i planen, ikke kan leve op til de opstillede mål i 2015 uden en miljøforbedrende indsats,

33 SIDE 4/16 som ligger ud over de gældende spildevandsplaner og allerede vedtagne øvrige miljøforbedrende foranstaltninger. Vandløbene, som grænser op til udbringningsarealerne, indgår ikke i vandplanens indsatsprogram. Ved besigtigelser af udbringningsarealerne d er der ikke konstateret stærkt skrånende arealer ned mod det åbne vandløb eller søer, og langs vandløbet er der udyrkede bræmmer med en bredde af 2 meter eller mere. Kommunes vurdering Ifølge ansøgningsmaterialet er det generelle krav om P-overskud overholdt ved det ansøgte projekt. Da der ikke er særligt skrående udbringningsarealer mod vandløbene, og da vandløbene er adskilt fra udbringningsarealerne med udyrkede bræmmer, vil risikoen for overfladisk afstrømning af overfladevand med jordpartikler m.v. være ringe. Det vurderes, at vandløb og øvrige ferske recipienter ikke påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt Påvirkning af hav Udbringningsarealerne for husdyrgødning ligger i oplandet til Smålandsfarvandet, hovedopland 2.5. Arealerne ligger i henholdsvis deloplandet Sakskøbing Å, der afvander til Smålandsfarvandet syd og i deloplandet Flintinge Å, der afvander til Guldborgsund. Udbringningsarealerne i oplandet til Smålandsfarvandet syd har nitratklasse 0, mens arealerne beliggende i oplandet til Guldborgsund har nitratklasse 3. Ved nitratklasse 0 regnes med et reduktionspotentiale på 87,5 % (middelværdi af %). Dette betyder, at 87,5 % af kvælstoffet bliver i jorden og 12,5 % vaskes ud til recipienten. Ved nitratklasse 3 regnes med et reduktionspotentiale på 25 % (middelværdi af 0 50 %). Dette betyder, at 25 % af kvælstoffet bliver i jorden og 75 % vaskes ud til recipienten. Smålandsfarvandet - sydlige del inklusiv Sakskøbing Fjord er et meget heterogent område med store forskelle i udformning og miljøtilstand. Området er lavvandet. Koncentrationen af næringsstoffer antages generelt at svare til den åbne del af Smålandsfarvandet. Imidlertid vil en betydelig del af de næringsstoffer, der tilføres fra land, passere gennem de lavvandede områder og påvirke sammensætningen af undervandsplanterne der. Arealet af farvandet er 249 km 2, og det afvander 434 km 2 på den nordlige del af Lolland, omkring Sakskøbing Fjord, Femø, Fejø og Askø. Kvælstofpåvirkningen fra land udgør 593 ton N/år jf. Vandplan Smålandsfarvandet syd er en del af Natura 2000-områder nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster. I vandområdet findes de særligt sårbare habitatnaturtyper (1130 Flodmundinger, 1150 *Kystlaguner og strandsøer samt 1160 Større lavvandede bugter og vige) ikke, og Smålandsfarvandet betegnes derfor som et sårbart vandområde. Guldborgsund er et smalt farvand, der forbinder Smålandsfarvandet med Østersøen via Rødsand. Nord for Nykøbing F. er sundet relativt smalt og gennemskæres af en ca. 6 meter dyb sejlrende. Syd for Nykøbing F. udvides sundet til Bredningen, som har en bredde på 5 km og en middeldybde på 2 meter. I kortere perioder kan der forekomme lagdeling i den nordlige del af sundet, men ikke tilstrækkeligt længe til at der opstår risiko for iltsvind. Bredningen udgør et tærskelområde. Syd for Bredningen er vandet præget af Østersøen, mens det nord for Bredningen er præget af Smålandsfarvandet. Guldborgsund har et areal på 82 km 2 og et afstrømningsopland på 430 km 2. Oplandet til Guldborgsund omfatter de tilgrænsende dele af Lolland og Falster. Kvælstofpåvirkningen fra land udgør 685 ton N/år jf. Vandplan Guldborgsund er en del af Natura 2000-områder nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster. I vandområdet findes de særligt sårbare habitatnaturtyper (1130 Flodmundinger, 1150 *Kystlaguner og strandsøer samt 1160 Større lavvandede

34 SIDE 5/16 bugter og vige), som er kendetegnende for lavvandede områder med langsom vandudskiftning. Guldborgsund betegnes derfor som et meget sårbart vandområde i forhold til N- udledningen fra oplandet. Der er indenfor vandområdet Rødsand og Guldborgsund indtil videre kortlagt 65 ha af habitatnaturtype 1150 samt 19 ha af habitatnaturtypen Udviklingen i antallet af dyreenheder i oplandet til både Guldborgsund og Smålandsfarvandet syd er ifølge Miljøstyrelsens opgørelse fra oktober 2015 faldende fra 2007 til Guldborgsund Kommune har ikke tilstrækkeligt indgående lokalt kendskab til den faktiske strukturudvikling i husdyrbrugene, herunder omfanget af nedlagte brug og udnyttede godkendelser, til at supplere Miljøstyrelsens opgørelse. Af andre relevante kilder til kvælstofudvaskning er udbringning af afgasset biomasse fra Nysted Biogasanlæg samt spildevandsslam. For begge kilder vurderes det, at der er minimale udsving i mængderne og fordelingen af udbringningsarealerne i perioden 2007 og frem til i dag, hvorfor der kan ses bort fra disse bidrag til kvælstofudvaskningen i denne sammenhæng. Alle kystvande omkring Guldborgsund kommune har ifølge Vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet målsætningen god økologisk tilstand. Ingen af kystvandene forventes at opfylde målsætningen i Kommunes vurdering Da antallet af dyreenheder i begge oplande er faldende, vurderes den ansøgte produktion i sammenhæng med andre planer og projekter ikke at have en væsentlig påvirkning af det marine område og dermed af Natura 2000-område nr Afskæringskriterium 1 jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning er overholdt. Til brug for vurderingen af, hvorvidt N-udvaskningen fra den ansøgte udvidelse i sig selv vil have en væsentlig virkning på natura 2000-området, er der foretaget beregninger af N- udvaskningen fra den ansøgte produktion samt i en situation, hvor der ikke tilføres husdyrgødning til de samme arealer, dvs. svarende til et planteavlsbrug. Beregningen skal afklare, om det ansøgte udgør under 5 % (for sårbare vandområder) og 1 % (for meget sårbare vandområder) af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle vandområde. Udvaskning ved ansøgt drift (med ansøgt sædskifte inkl. efterafgrøder) = 43,6 kg N/ha Udvaskning, svarende til planteavlsbrug (med planteavlssædskifte) = 43,7 kg N/ha Merudvaskning som følge af husdyrbruget = - 0,1 kg N/ha Beregningen viser, at der ikke er en merudvaskning af kvælstof fra det ansøgte. Dette betyder, at det ansøgte ikke vil medføre påviselige ændringer i vandområdets tilstand, jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning. Afskæringskriterium 2A og 2B er dermed overholdt, og det vurderes på denne baggrund, det ansøgte ikke i sig selv vil have en væsentlig virkning på vandområdet og herunder natura 2000-område 173. Det er kommunens samlede vurdering, at det ansøgtes udledning af kvælstof til Smålandsfarvandet syd og Guldborgsund hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil have en væsentlig indvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. 173.

35 SIDE 6/ Påvirkning af 3-beskyttet natur En række naturtyper er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Disse omfatter moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev, heder, søer og vandløb. I henhold til Naturbeskyttelsesloven er der forbud mod ændringer af beskyttede naturtypers tilstand. En række af naturtyperne er sårbare over for nitrat- og fosforpåvirkninger ved overfladisk afstrømning fra udbringningsarealerne. Endvidere kan afdampning af kvælstof i forbindelse med udbringningen af husdyrgødning påvirke naturtyperne. Udbringning af husdyrgødning medfører en belastning med ammoniak på over 1 kg N/ha/år i de nærmeste m afhængig af gødningstype, i nogle tilfælde op til 100 m, fra markkanten. Ved tilførsel af over 1 kg N/ha/år kan der påvises en tilstandsændring af et naturområde, jf. Miljøstyrelsens husdyrvejledning. Naturtypernes tålegrænse overfor kvælstof fremgår af tabel 1. Baggrundsbelastningen med kvælstof er 11,2 kg N/ha/år i Guldborgsund Kommune jf. data fra DCE Tabel 1. Naturtypernes tålegrænse for kvælstof. Kilde Ammoniakmanualens bilag 3. Naturtype Tålegrænse, kg N/ha/år Overdrev (sure overdrev 10-20; kalkholdige overdrev 15-25) Klit (klit 10-20; fugtige klitlavninger 10-25) Hede (tør hede 10-20; våd hede 15-25) Fersk eng Strandeng Mose og kær 5-25 (højmoser 5-10; hængesæk og tørvelavninger 10-15; fattigkær og hedemoser 10-20; kalkrige moser, væld og rigkær 15-25) Især de forekomster af naturtyper, der ligger lige op til udbringningsarealer, vil være under direkte påvirkning. Der er d foretaget besigtigelse af alle beskyttede naturtyper, der ligger i tilknytning til udbringningsarealerne. Ved de nordvestlige udbringningsarealer (mark 1-0, 6-0 og 7-0) ligger der nogle vandhuller, mens der ikke er beskyttet natur i eller nær de sydøstlige udbringningsarealer (mark 2-0 og 3-0). Endvidere er der besigtiget et enkelt vandhul mellem mark 1-0 og 6-0, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Udbringningsarealerne og de beskyttede naturtyper fremgår af kort 2.

36 SIDE 7/16 Kort 2. De nordvestlige udbringningsarealer og beskyttede naturtyper. Alle vandhullerne er næringsrige og i varierende grad omgivet af træer og buske. I flere tilfælde er der jordbehandlet tæt på vandhullerne under 1 meter. Der er ikke kraftigt skrånende udbringningsarealer ned til vandhullerne. Vandhullerne har en karakteristisk vegetation for våde naturtyper med eksempelvis tagrør, lådden dueurt, bittersød natskygge, vejbred skeblad og dunhammer. Flere af vandhullerne er egnede yngle- og rasteområder for padder omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Ud over disse huser vandhullerne ikke fredede-, lokalt truede- eller særligt bevaringsværdige arter. Kommunens vurdering De beskyttede vandhuller ved udbringningsarealerne er alle forholdsvis robuste, set i forhold til påvirkningen med næringsstoffer. Med undtagelse af Bilag IV-arter (som behandles i afsnit 1.1.5) indeholder lokaliteterne ikke fredede-, lokalt truede- eller særligt bevaringsværdige arter. Det vurderes derfor, at udbringningen af husdyrgødning på de ansøgte arealer ikke vil påvirke beskyttede naturtyper, som ligger nær udbringningsarealerne Påvirkning af Natura 2000-områder Natura 2000-områder udgøres af habitat- og fuglebeskyttelsesområder, som til sammen danner et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I Danmark kaldes områderne også for internationale naturbeskyttelsesområder, og her indgår også ramsar-områderne. Der er 254 habitat-, 113 fuglebeskyttelses- og 27 ramsar-områder i Danmark. Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugsloven, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1. Princippet i beskyttelsen er, at der ikke i disse områder må foretages noget, som skader de naturværdier (naturtyper og arter), som ligger til grund for deres udpegning.

37 SIDE 8/16 Hvis projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der, jfr. habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2, foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Den fælles målsætning for de udpegede områder er, at de naturtyper og arter, som et område er udpeget for at beskytte, skal have en gunstig bevaringsstatus. De nordvestlige udbringningsarealer ligger ca. 2,3 km fra habitatområde 155, der indgår i Natura 2000-område nr. 176 Krenkerup Haveskov, mens de sydøstlige udbringningsarealer ligger ca. 3,9 km fra habitatområde 152 og fuglebeskyttelsesområde 86, der er en del af Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster. Alle arealerne afvander til havområder, der indgår i Natura 2000-område nr. 173, se kort 3. Natura 2000-område nr. 176 Krenkerup Haveskov (H155) har et areal på 20 ha. Området består af løvskov, især af bøg, stilkeg, el, ask og ahorn. Der findes et stort antal gamle træer i området, der sammen med en del liggende døde træer giver området et urskovsagtigt præg. Nogle af landets ældste bøgetræer på mere end 400 år findes i området. Området er især udpeget, fordi det er levested for den sjældne bille Eremit, som lever i gamle, delvist hule træer med solbeskinnede trækroner og stammer. Udpegningsgrundlag for habitatområde H155 Krenkerup Haveskov Naturtyper: Bøg på muld (9130) Ege-blandskove (9160) Arter: * Eremit (1084) *Elle- og askeskov (91E0) * angiver prioriteret naturtype eller art Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster (H152, F82, F83, F85, F86) består overvejende af et marint areal. Landarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel land langs det afgrænsede marine område. Strandenge med deres salttålende plantearter findes typisk som langstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvor kalkholdigt trykvand træder frem, optræder flere steder rigkær, og i baglandet, på morænejorden, af og til kalkoverdrev (jf. basisanalysen for Natura 2000-området). Udpegningsgrundlag for habitatområde H152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand Naturtyper: Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) *Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvolde med enårige planter (1210) Strandvolde med flerårige planter (1220) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) Klitlavning (2190) Kransnålalge sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Kalkoverdrev (6210) *Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) *Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) *Elle- og askeskov (91E0) * angiver prioriteret naturtype eller art Arter: Skæv vindesnegl Gråsæl

38 SIDE 9/16 *Eremit Bredøret flagermus Damflagermus Spættet sæl Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F86 Guldborgsund Arter: Knopsvane (rastende) Sangsvane (rastende) Taffeland (rastende) Troldand (rastende) Hvinand (rastende) Stor Skallesluger (rastende) Havørn Rørhøg Kort 3. Beliggenheden af udbringningsarealerne i forhold til Natura 2000-områder. Kommunens vurdering. Udbringning af husdyrgødning medfører en afdampning af kvælstof, der i en afstand af m afhængig af gødningstype, i nogle tilfælde op til 100 m, fra markkanten giver en tilførsel på 1 kg N/ha/år. Ved tilførsel af 1 kg N/ha/år og derover kan der påvises en tilstandsændring af et naturområde, jf. Miljøstyrelsens husdyrvejledning. Den korteste afstand fra udbringningsarealerne er henholdsvis ca. 2,3 km til Natura 2000-område nr. 176 Krenkerup Haveskov og ca. 3,9 km til Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster. Med disse afstande mellem udbringningsarealerne og Natura områderne vurderes det, afdampningen af kvælstof ved udbringningen af husdyrgødning ikke vil påvirke Natura 2000-områderne væsentligt. Samlet set er det kommunens vurdering, at det ansøgte projekt hverken i sig selv eller sammen med andre planer og projekter i området vil have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne.

39 SIDE 10/ Påvirkning af Bilag IV-arter og andre sjældne og/eller beskyttelseskrævende arter I Danmark findes der 76 dyre- og plantearter, der er omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV (kaldet bilag IV-arter) som særlig strengt beskyttet i det naturlige udbredelsesområde ifølge direktivets artikel 12. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes levesteder og yngle- og/eller rasteområder. Ved godkendelse af projekter skal kommunen vurdere, om projektet beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for Bilag IV-arterne. Projektet kan kun godkendes, hvis der ikke sker beskadigelse eller ødelæggelse herunder gradvis forringelse af yngle- eller rasteområder jf. Habitat-bekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. Der er foretaget besigtigelser ved udbringningsarealerne d. 13. januar Padder Ved besigtigelserne er der afhængig af årstiden dels registreret forekomst af padder (æg, yngel, voksne individer), dels er der foretaget en vurdering af, hvorvidt naturområderne er potentielle yngle- eller rastesteder for arterne. Vurderingen er foretaget ud fra paddernes levestedskrav, lokaliteternes tilstand og beliggenhed i forhold til andre naturområder, se tabel 2 og kort 4. Det drejer sig primært om: vandhullet er helt eller delvist lysåbent, dvs. kan vandet blive opvarmet forekommer der lavvandede partier er det massivt eutrofieret forekommer der (tegn på) andefodring, -udsætning eller fisk er bilag IV-arten udbredt i området er der raste-/forurageringsområder i nærheden indgår vandhullet i et netværk af levesteder, og er der mulighed for vandring/spredning mellem disse forekommer der levende hegn og naturarealer i øvrigt tæt ved eller omkring vandhullet Lokalitet Udbringningsareal Forekomst/potentiel forekomst af Bilag IV-arter A. Vandhul Nord for mark 1-0 Stor vandsalamander, Springfrø B. Vandhul I østlige del af mark 1-0 Stor vandsalamander, Springfrø C. Vandhul Mellem mark 1-0 og 6-0 Ikke egnet D. Vandhul I nordlige del af mark 7-0 Stor vandsalamander, Springfrø E. Vandhul I østlige del af mark 7-0 Springfrø Tabel 2. Oversigt over naturområder og deres egnethed som yngle- og rasteområde for Bilag IV-padder.

40 SIDE 11/16 Kort 4. Vandhul A-E, som er besigtiget og vurderet i forhold til forekomst af padder omfattet af Bilag IV. Springfrø er udbredt på Lolland og Falster og specielt i områder nær løvskov. Arten forventes at yngle i hovedparten af vandhuller, der som minimum er delvist lysåbne. Springfrø er vurderet at kunne yngle i 4 vandhuller i/ved markerne 1-0 og 7-0. Spidssnudet Frø, der ikke i samme grad som Springfrø er knyttet til egentlige vandhuller, men i højere grad til oversvømmede partier i moser og på enge, vurderes ikke at forekomme i vandhullerne ved udbringningsarealerne. Stor Vandsalamander er almindelig i det sydøstlige Danmark i vandhuller og formodes at findes i op mod halvdelen af vandhullerne. Især i vandhuller med bedst vandkvalitet og uden fisk vil sandsynligheden være størst. Arten opholder sig efter yngleperioden forsat lige omkring vandhullet eller op til 300 m derfra. Stor Vandsalamander vurderes at yngle i 3 vandhuller i/ved markerne 1-0 og 7-0. Især Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø er afhængige af, at der findes naturarealer eller ekstensivt drevne arealer omkring ynglelokaliteterne. Grønbroget Tudse er i 1990erne registreret i Fladet ca. 6 km nordvest for udbringningsarealerne. Grønbroget Tudse yngler i nygravede vandhuller eller lavninger uden eller med sparsom vegetation. Endvidere kan den yngle i vandhuller, hvor vegetationen holdes lav ved afgræsning, eller i gamle ajlebeholdere og lignende kunstige anlæg. Ingen af de besigtigede naturområder ved udbringningsarealerne vurderes i deres nuværende tilstand at være egnede ynglelokaliteter for Grønbroget Tudse. Udover ovennævnte bilag IV-arter findes i området Skrubtudse, Lille Vandsalamander og Grøn Frø. Alle padder i Danmark er fredet og voksne dyr, æg eller yngel må ikke slås ihjel. Flagermus og andre bilag IV-arter Der er ikke registeret andre Bilag IV-arter i tilknytning til udbringningsarealerne. Det forventes at omkring 5 flagermusarter kan findes i denne del af kommunen (Tabel 3 med beskri-

41 SIDE 12/16 velser af bilag IV-arter). Potentielle yngle- og rastesteder for flagermus findes i ældre træer, stalde, lader m.m. Kommunes vurdering Ved besigtigelserne er der foretaget en konkret vurdering af, om de enkelte naturområder kan være yngle- eller rasteområder for padder, der er omfattet af EU-habitatdirektivets Bilag IV. Projektet kan kun godkendes, hvis der ikke sker en beskadigelse eller ødelæggelse, herunder gradvis forringelse af yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter jf. Habitatbekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. Ved udbringning af husdyrgødning sker der en afdampning af kvælstof, som afsættes på de omkringliggende arealer. Afsætningen af kvælstof er størst tæt på udbringningsarealet og den falder gradvist med øget afstand til udbringningsarealet. Størrelsen af kvælstofdepositionen er udover afstanden fra udbringningsareal også afhængig af husdyrgødningstypen og udbringningsteknologien. Naturområder kan ændres som følge af tilførsel af kvælstof. Det er påvist, at tilførsel af 1 kg N/ha og derover medfører tilstandsændringer i et naturområde jf. Miljøstyrelsens husdyrvejledning. Tilstandsændringerne vil f.eks. være i form af en tilgroning af naturområdet med mere kvælstoftolerante og konkurrencestærke plantearter. Den generelle naturtilstand i det kvælstoffølsomme naturområde vil blive ændret og forringet. Det samme gør sig gældende for naturområder og vandhuller, der er yngle- og rasteområde for Bilag IV-arter f.eks. Stor Vandsalamander eller Springfrø, hvor en forøget kvælstoftilførsel bevirker en tilgroning af naturområdet. Herved bliver naturområdet beskadiget eller ødelagt over en årrække, således at det ikke kan fungere som yngle- og rasteområde for Bilag IVarterne. Hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter, vil der ifølge Miljøstyrelsens husdyrvejledning sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi. Kun i tilfælde med worst case - tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha vil der kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil typisk være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning - typisk ved udbringning ovenpå afgrøden. Ved anvendelse af flydende husdyrgødning er tabet betydeligt mindre. Det følger af Miljøstyrelsens husdyrvejledning, at ved udbringning af ubehandlet gylle fra svin vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 10 meter fra udbringningsarealet. Ubehandlet gylle fra kvæg kan derimod have påvirkninger på over 1 kg N/ha indenfor de nærmeste 20 meter fra udbringningsarealet. Anvendelsen af forskellige udbringningsteknologier kan medvirke til, at afdampningen af kvælstof mindskes. Ifølge Miljøstyrelsens husdyrvejledning vil depositionen af kvælstof være mindre end 1 kg N/ha i kanten af et udbringningsareal, hvis udbringningen af gylle sker ved nedfældning eller ved anvendelse af forsuret gylle. Ved udbringning af fast husdyrgødning er afdampningen af kvælstof større end 1 kg N/ha i en afstand af op til 100 m fra udbringningsarealet jf. Miljøstyrelsens husdyrvejledning. Nedbringes husdyrgødningen i jorden inden 6 timer, vil afdampningen af kvælstof være mindre end 1 kg N/ha på de tilgrænsende arealer. Der søges om at udbringe henholdsvis svinegylle og dybstrøelse fra kvæg. Det er i ansøgningen ikke oplyst, hvilken teknologi og metode, der agtes anvendt ved udbringningen. For at hindre ændringer i tilstanden af naturområder, der er yngle- og rasteområder for Bilag IV-arter, i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, er det kommunens vurdering, at afdampningen af kvælstof ved udbringningen kan reduceres tilstrækkeligt ved anvendelsen af forskellige udbringningsmetoder eller ved at holde afstand til naturområdet.

42 SIDE 13/16 Det vurderes, at der skal stilles følgende vilkår: - Ved vandhullerne på mark 1-0 og 7-0 (i tabel 2 benævnt A, B, D og E) må der ikke udbringes flydende husdyrgødning fra svin nærmere end 10 m fra vandhullets øverste kant, medmindre udbringningen sker med forsuret gylle eller ved nedfældning. Udbringning af fast husdyrgødning må ikke foretages i en afstand af m fra vandhullernes øverste kant, med mindre at husdyrgødningen nedbringes inden 6 timer regnet fra udbringningstidspunktet. Vandhullernes placering fremgår af kort 4. Afstandene udmåles fra øvre brinkkant af vandhullet, hvor den naturlige fugtigbundsvegetation, som hører til vandhullet, ophører. Flagermus Udbringningen af husdyrgødning påvirker ikke træer eller bygninger, og det vurderes, at yngle- og rastesteder for flagermus omfattet af Bilag IV ikke vil blive beskadiget eller ødelagt ved projektet. Andre bilag IV-arter Det vurderes ikke sandsynligt, at der indenfor området findes andre bilag IV-arter end de nævnte. Tabel 3. Bilag IV arter i Guldborgsund Kommune, deres forekomst samt påvirkning Art Udbredelse / lokalitet Brandts Registreringerne i Guldborgsund Flagermus Kommune begrænser sig til fund omkring Gedsergård Arten findes på lokaliteter i Lolland Kommune. Er særligt sårbar overfor Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Findes i huse (og træer). Overvintrer i kældre, miner m.v. Damflagermus Vandflagermus Registreret omkring den nordlige del af Guldborgsund både på Lolland og Falster. En lille bestand, der jager i dette område. Almindeligt forekommende i hele kommunen. Aktiviteter, der kan påvirke dens overvintrings- og jagtområder. Findes i huse og hule træer nær ved større vandflader, hvor den jager. Aktiviteter, der kan påvirke dens overvintringsområder. Findes i hule træer i nærheden af jagtområderne. Overvintrer i miner, kældre, brønde m.v. Jager over vandflader. Frynseflagermus En lokalitet i det østlige Lolland. Viden manglefuld. Aktiviteter, der kan påvirke dens leveog overvintringssteder. Findes i hule træer, knyttet til skovområder. Overvintrer i miner, kældre m.v. Troldflagermus Almindeligt forekommende i kommunen med undtagelse af Nordfalster. Aktiviteter, der kan påvirke dens leveog overvintringssteder. Findes i huse samt hule træer i ældre løvskov. Dværgflagermus Almindeligt forekommende i næ- Aktiviteter, der kan påvirke dens leve-

43 SIDE 14/16 Art Udbredelse / lokalitet sten hele kommunen. Er særligt sårbar overfor og overvintringssteder. Er især knyttet til løvskovsrige områder. Overvintrer i bygninger og hule træer. Pipistrelflagermus Findes på det sydligste af Falster. En lille bestand ved Gedser. Aktiviteter, der kan påvirke dens leve- og overvintringssteder. Findes i huse samt hule træer. Brunflagermus Almindeligt forekommende i næsten hele kommunen. Aktiviteter, der kan påvirke dens leve- over overvintringssteder. Er især knyttet til gamle løvskove og parker. Er knyttet til hule træer i løvskov. Sydflagermus Bredøret flagermus Langøret flagermus Almindeligt forekommende i næsten hele kommunen. I registreret ved Søholt og Hamborg Skov, Næsgård, Halskovvænge, Korselitze. Nordøstfalster, Sydfalster, Midt- og Nordøstlolland. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Findes i bygninger. Stærkt mennesketilknyttet art. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Findes i bygninger, kældre m.v. Aktiviteter, der kan påvirke dens leveog overvintringssteder. Findes i bygninger og hule træer. Markfirben Muligvis forsvundet. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Stor vandsalamander Løgfrø Almindeligt forekommende i hele kommunen. Sydøstlige Lolland samt Bøtø reservatet. Findes syd for Grønnegade. Findes på åbne, varme, solrige lokaliteter f.eks. vejskråninger, stendiger, kystskrænter og lign. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Udsætning af fisk. Findes i lysåbne, ofte vegetationsrige, rene vandhuller. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Yngler i lysåbne, vegetationsrige, rene vandhuller. Løvfrø Evt. omkring Vigsnæs på Lolland og kysten øst for Kippinge på Falster. Raster på arealer med løs jord, hvor den kan grave sig ned. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Findes i lysåbne, lavvandede vandhuller, rent vand, rig undervandsvegetation.

44 SIDE 15/16 Art Udbredelse / lokalitet Er særligt sårbar overfor Springfrø Almindeligt forekommende i hele kommunen. Raster i brombærbuske, tjørn, gedeblad, slåen m.v. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Veje nær ynglesteder. Udsætning af fisk, ænder. Strandtudse Vestlig side af det sydligste Falster samt Bøtø reservatet. Vandhuller uden fisk. Raster i bunker af sten og kvas i skove, levende hegn m.v. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Veje nær ynglesteder. Findes i lavvandede, lysåbne, udtørrende vandhuller f.eks. på græssede strandenge. Raster i åbne områder med lav vegetation f.eks. græssede strandenge. Graver sig ned i jorden. Grønbroget Tudse Nordøstfalster, Sydfalster, Midt- og Sydøstlolland. Ophør eller ændring af driften i yngleområder. Veje nær ynglesteder. Spidssnudet Frø Har tidligere været ret almindelig på Falster, men den er gået stærkt tilbage. Findes omkring Store Musse Almindeligt forekommende i hele kommunen. Findes i lysåbne vandhuller med lav vegetation på brinkerne, og f.eks. markoversvømmelser. Pionerart. Raster på land nær ynglevandhul f.eks. under sten, jordhuller. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Veje nær ynglesteder. Registreret i Marielyst og Bøtø Plantage Findes i vandhuller og søer gerne i sammenhæng med anden natur (eng, mose). Raster i enge, sumpede områder nær ynglestedet. Grøn mosaikguldsmed Registreret i Korselitze Østerskov i Bør stadig eftersøges på egnede Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Yngler i søer og damme med Krebseklo. lokaliteter. Stor kærguldsmed Horreby Lyng og Listrup Lyng. Lever i mindre, brunvandede søer f.eks. næringsfattige tørvegrave. Beskyttede lokaliteter med sol og læ. Lys skivevandkalv Formentlig forsvundet. Registreret i 1975 i Horreby Lyng. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Lever i store og små søer med rent, klart - brunligt vand. Bred vandkalv Formentlig forsvundet. Registreret i 1976 i Horreby Lyng. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder.

45 SIDE 16/16 Art Udbredelse / lokalitet Eremit Krenkerup Haveskov og Maltrup Skov på Lolland. Er særligt sårbar overfor Lever i rene søer med klart eller svagt brunt vand og med bestande af større vårfluelarver. F.eks. skovsøer. Aktiviteter, der kan påvirke dens levesteder. Mygblomst Tidligere registreret i Idalund Teglværk, Hanemose, Kartofte Mose og Radsted Mose. Lever i gamle løvtræer med smuldfyldte huller. I skove, parker. Tilgroning, vandstandssænkning. Seneste fund mindst 30 år tilbage.