AFTALT GRØN BYFORNYELSE

Transkript

1 AFTALT GRØN YFORNYLS M AFTALT GRØN YFORNYLS FÅR U......større komfort...en billigere varmeregning...en bedre og sundere bolig...en fremtidssikret ejendom...og du bidrager den fælles indsats mod udledning af O 2!

2 Hvad er AFTALT GRØN YFORNYLS? TILSKU TIL ARJRN AFTALT GRØN YFORNYLS er en aftale- og skudsmodel for energirenoveringer i private udlejningsejendomme. Reglerne er fastsat i byfornyelseslovens kap. 6 a og forvaltes af Ministeriet for y, olig og Landdistrikter nergiselskaberne kan yde skud gennemførelse af de investeringer, som er nødvendige for at kunne udføre energiforbedringerne. er kan kun opnås skud arbejder, der ikke er påbegyndt, før aftalen mellem bygningsejeren og energiselskabet er indgået. HVM KAN RUG ORNINGN? åde udlejer og lejerne kan tage initiativ aftalt grøn byfornyelse. Udlejere og lejere kan indgå en skriftlig aftale om energimæssige forbedringer i lejlighederne eller ejendommen. TILSLUTNING TIL AFTALN Udlejer kan sammen med et flertal af lejerne indgå en skriftlig aftale om grøn byfornyelse. I nogle fælde kan beboerrepræsentanterne indgå aftalen om aftalt grøn byfornyelse på samtlige lejeres vegne. Aftalen er bindende for de lejere, der ikke har underskrevet og gælder også for lejemål, der er ubeboerågivning OM AFTALT GRØN de og uudlejede på aftaletidspunktet. YFORNYLS På Grøn yfornyelseslinje kan du få telefonisk vejledning om de nye regler og om processen, der fører frem en aftale. HVILK ARJR FALR IN UNR Her kan du også få teknisk rådgivaftaln? ning i form af vejledning om energiopalle former for energibesparende arbejtimerende tag i ejendommen. der og følgearbejder: Rådgivningen er gratis. Forbedring af varmeanlæg og el- og Ministeriet for y, olig og Landdivandinstallationer. strikter har desuden udarbejdet en vej Forbedring af klimaskærmen ledning om reglerne. tablering af vedvarende energiformer HVORAN FINANSIRS N? nergiforbedringerne finansieres af en huslejestigning, som betales af lejeren. Til gengæld får lejeren en på fx varmen, som afhængig af aftalen kompenserer mere eller mindre for huslejestigningen. Stigende energier vil kunne øge lejerens fremover. STØTT TIL HUSLJSTIGNINGN Kommunen kan beslutte at yde indfasningsstøtte nedsættelse af lejeforhøjelsen. Kommunen kan desuden beslutte at byde genhusning i ombygningsperioden. HVILK FORL FÅR U? Lejeren får bedre varmekomfort i boligen og en i energiforbruget. n varm bolig uden træk og kolde vægge er også sundere. Udlejeren får fremtidssikret sin ejendom, hvilket gør boligerne mere attraktive. egge parter bidrager at sænke O2 forbruget. Ring Grøn yfornyelseslin je

3 Sådan kan det foregå For detaljer om processen: klik ind på grønbyfornyelse.dk VJN TIL N AFTAL ygningen er dyr at opvarme, og komforten kunne være bedre Udlejer og lejere går i dialog Varsling af lejeforhøjelse Ansøgning om evt. boligstøtte På Grøn yfornyelseslinje kan du få telefonisk vejledning om reglerne og den praktiske proces et er en god idé at få en bygningssagkyndig at gennemgå ejendommen og pege på mulighederne for energiforbedringer Støtte fra kommunen Tilskud fra energiselskabet t certificeret energimærkningsfirma skal afgive erklæring om arbejdernes energimæssige konsekvenser Arbejdet gennemføres Tilbud fra håndværkere Aftalen mellem udlejer og lejerne indgås på den autoriserede aftaleblanket fra Ministeriet for y, olig og Landdistrikter Søg indfasningsstøtte, byfornyelsesstøtte og eventuelt genhusning fra kommunen Tjek kommunens byfornyelsesramme. Måske er der penge at hente Huslejenævnet skal forhåndsgodkende lejeforhøjelsen, medmindre alle lejere slutter sig aftalen Undersøg mulighederne for at få skud fra energiselskaberne Indgå aftale med et energiselskab, før arbejdet iværksættes

4 ksempler KSMPL 3 jendom bygget 1904 KSMPL 2 LAVT FORRUG KSMPL 1 jendom bygget 1941 København jendom bygget 1890 A København F G HØJT FORRUG 4 etager, 70 lejligheder. Fjernvarmeforbrug 565,58 MWh Fjernvarmeforbrug 155,6 MWh etager, 18 lejligheder. Varmeforbrug 299,3 MWh Isolering af fladt tag øget fra 100 mm 350 mm. bespa70 er vinduer udskiftet lavenergi-vinduer med 3 lag glas, relse 31,7 MWh varm kant og gasfyldning. Hoveddør udskiftet. gårdfacaden isoleret udvendigt 100 mm plus armeret 23,4 MWh = med facadepuds. 20,9 MWh, = Termoruder fra 70 erne erstattes med nye e aggårdsfacade isoleret udvendigt med 150 mm armeret facadeder med varm kant puds. 18,5 MWh, = Gadedøre skiftes nye isolerede. bespa MWh = 70 er-vinduer mod er baggård udskiftet nye lavenergi-vinduer med 3 lag glas, varm kant og gasfyldning. øre mod baggård rystningspartier under vinduer mod gaden isoleret indvendigt tageadskillelse over port isoleret fra 100 m 0 mm. udskiftet. 31,3isolering. MWh = ,4 MWh = 300. Arbejdet med 100 mm 4,5 MWh = Installation af mekanisk venationsanlæg megenvinding i alle Alle vinduer, døre og ruder mod gaden udskiftet nye enerlejligheder. tageadskillelse isoleret. 23,9 MWh = giruder med varmkant. eregnet årlig er 54,3 MWh, 24,1 MWh = Arbe s svarende Overslags for varmefordelingsrør arbejdet er Radiatorer udskiftet, isoleret og cirkulati- Solcelleanlæg på taget. rystningspartier under vinduer mod gade isoleret indvendigt 6,6 MWh = Arbejd onspumpe udskiftet. 4,8 MWh = Arbej med 100 mm. 24,2 MWh = irkulationspumpe brugsvand udskiftet t dets rket pumpe rugsvandsrør isoleret og cirkulationspumpen udskiftet. 0,8 MWh = Arbejde rugsvandsrør og varmeveksler 28, er 11,4isoleret. MWh = MWh = Overslags for arbejdet ermed Udsugningsanlæg udskiftet mekanisk venationsanlæg Samlet årlig 73 MWh = Solvarmeanlæg med varmt brugsvand. 106,9 varmegenvinding. 11,7 MWh = O2-udledning reduceret med 13,40 ton. Talle a MWh = Samlet årlig = 98, Samlet336,0 årlig MWh MWh = O2-reduktion 46,03 Tallenereduceret er fra O2ton. -udledning med 13,45 ton. Tallene er fra 2013.

5 KSMPL 2 KSMPL 3 KSMPL 3 jendom bygget 1904 jendom bygget 1904 LAVT FORRUG jendom bygget 1890 København A F G HØJT FORRUG Fjernvarmeforbrug 155,6 MWh Fjernvarmeforbrug 155,6 MWh etager, 18 lejligheder. Varmeforbrug 299,3 MWh er vinduer udskiftet lavenergi-vinduer med 3 lag glas, 70 er vinduer udskiftet lavenergi-vinduer varm kant og gasfyldning. Hoveddør udskiftet varm kant og gasfyldning. Hoveddør udskiftet. 23,4 MWh = ,4 MWh = aggårdsfacade isoleret udvendigt med 150 m Termoruder fra 70 erne erstattes med nye energiruder med varm kant. aggårdsfacade isoleret udvendigt med 150 mm armeret facadeuder med varm kant. Gadedøre skiftes nye isolerede. 41 MWh = puds. 18,5 MWh, = puds. 18,5 MWh, = MWh = er rystningspartier under vinduer mod gaden tageadskillelse over port isoleret fra 100 mm 300 mm. rystningspartier under vinduer mod gaden isoleret indvendigt 00 mm. 0,4 MWh = 300. er med 100 mm isolering. 4,5 MWh = med 100 mm isolering. 4,5 MW er Installation af mekanisk venationsanlæg med varmegenvinding i alle armegenvinding i alle tageadskillelse isoleret. 23 lejligheder. tageadskillelse isoleret. 23,9 MWh = ,1 = MWh ris Solcelleanlæg på taget. Radiatorer udskiftet, varmefordelingsrør isoleret og cirkulati- Radiatorer udskiftet, varmefordelingsrør iso onspumpe udskiftet. 4,8 MWh 6,6onspumpe MWh = , udskiftet. MWh = Arbejis dets irkulationspumpe brugsvand udskiftet A-mærket pumpe. dets ærket pumpe. rugsvandsrør isoleret og cirkulationspumpe = rugsvandsrør isoleret og cirkulationspumpen udskiftet. s ,8 MWh er 11,4 MWh = er 11,4 MWh = Samlet årlig 73 MWh = Udsugningsanlæg udskiftet med mekanisk venationsanlæg Udsugningsanlæg udskiftet med mekanisk v med 13,40 ton. Tallene er fra ,7 MWh = med varmegenvinding. 11,7 M med varmegenvinding. ra O2-udledning reduceret Samlet årlig 98,2 MWh = O2-udledning reduceret med 13,45 ton. Tallene er fra Samlet årlig 98,2 MWh = O2-udledning reduceret med 13,45 ton. Tallen

6 KSMPL 3 jendom bygget 1904 LAVT FORRUG A F G HØJT FORRUG Fjernvarmeforbrug 155,6 MWh t. lle 70 er vinduer udskiftet lavenergi-vinduer med 3 lag glas, varm kant og gasfyldning. Hoveddør udskiftet. 23,4 MWh = aggårdsfacade isoleret udvendigt med 150 mm armeret facadepuds. 18,5 MWh, = rystningspartier under vinduer mod gaden isoleret indvendigt med 100 mm isolering. 4,5 MWh = tageadskillelse isoleret. 23,9 MWh = Radiatorer udskiftet, varmefordelingsrør isoleret og cirkulationspumpe udskiftet. 4,8 MWh = rugsvandsrør isoleret og cirkulationspumpen udskiftet. er 11,4 MWh = Udsugningsanlæg udskiftet med mekanisk venationsanlæg med varmegenvinding. 11,7 MWh = Samlet årlig 98,2 MWh = O 2 -udledning reduceret med 13,45 ton. Tallene er fra 2013.

7 AFTALT GRØN YFORNYLS Vi bidrager den fælles indsats mod udledning af O 2! HUSLJNÆVNT Når huslejenævnet skal forhåndsgodkende lejeforhøjelsen, beregner huslejenævnet lejeforhøjelsen både efter reglerne om aftalt grøn byfornyelse og efter de almindelige regler om forbedringsforhøjelser. et giver det bedst mulige grundlag for din beslutning. NRGIMÆRKNINGSFIRMA Før der indgås en aftale, skal lejerne have udleveret en skriftlig erklæring fra et certificeret energimærkningsfirma, så alle kan se, hvor store r den planlagte renovering giver. NRGISLSKARN nergiselskaberne har mulighed for at give skud gennemførelse af energiforbedringerne. esuden kan energiselskaberne yde rådgivning om energirenovering. KOMMUNN Kommunen kan inden for dens byfornyelsesramme beslutte at yde indfasningsstøtte nedsættelse af lejeforhøjelse ved energirenovering. Kommunen kan også beslutte at byde genhusning i ombygningsperioden. Kommunen vil også kunne opfordre udlejer og lejere at indgå en aftale om grøn byfornyelse. HVIS U VIL VI MR grønbyfornyelse.dk GRØN YFORNYLSSLINJ Ny Kongensgade København K Tlf: groenbyfornyelse@gi.dk Udgivet: Juli 2014 TGNINGR OG LAYOUT: KIM ROSTRÖM