Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Transkript

1 Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks Vej Kerteminde DK Orbicon A/S Rolundvej Odense S Projektnummer Projektleder Rådgiver Kvalitetssikring Godkendt af Kristina Møberg Jensen Orbicon A/S Eva Marcus Henrik Vest Sørensen Udgivet September 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund Eksisterende forhold Ledningsoplysninger Lodsejerfortegnelser Projektforslag Omlægning af Hovedkanalen Konsekvensanalyse Konklusion Tidsplan og økonomisk overslag... 11

3 BILAGSFORTEGNELSE 1. Oversigtskort, Hovedkanalen, nuværende og nyt forløb. 2. Konsekvensanalyse eksisterende regulativ og kontrolopmåling, længdeprofil. 3. Konsekvensanalyse fremtidige forhold, længdeprofil. 4. Konsekvensanalyse fremtidige forhold, tværprofiler. 5. Konsekvensanalyse fremtidige forhold, længdeprofil ved lavere løftehøjde. 6. Konsekvensanalyse eksisterende forhold, længdeprofil ved lavere løftehøjde.

4 1. BAGGRUND I forbindelse med etablering af golfbane og det rekreative område Sybergland skal Hovedkanalen på Taarup Inddæmmede Strand omlægges. Omlægningen skal ske med det formål, at der kan etableres to søer og et vådområde på Sybergland. For at opnå et sammenhængende rekreativt område forbindes søerne på Sybergland med søerne på golfbanen. Hovedkanalen skal samtidig modtage vand ved overløb fra søerne. Det nærmere detailprojekt for Sybergland er stadig under projektering. For at sikre, at afvandingsforholdene ikke forringes for de lodsejere, der er opstrøms projektområdet, er hovedkanalen blevet opmålt og en konsekvensanalyse er foretaget. 2. EKSISTERENDE FORHOLD Hovedkanalen er en del af Taarup Inddæmmede Strands Pumpelag. Vedligeholdelsen af hovedkanalen er beskrevet i pumpelagets vedtægter fra Hovedkanalen er ca m langt og begynder i skelhjørne mellem matr. nr. 5f og 23c af Drigstrup By og Sogn og matr. nr. 1 af Tårup Strand, Drigstrup Sogn og løber via et pumpeanlæg ud i Kerteminde Bugt øst for Kerteminde Camping. Hovedkanalen vedligeholdes efter en fastlagt geometrisk skikkelse beskrevet i pumpelagets vedtægter beskrevet ved hjælp af en bundkote, en bundbredde og et anlæg, bundkoten er omregnet fra DNN til DVR90 (se tabel 1). Station Bundkote, [DVR90,cm] Bundbredde Anlæg Fald [ ] Bemærkning 0-129,8 X X X Start vandløb , , , , ,8 0,6 1,0 0, , , , , , ,8 X X ,8 0,8 0, ,8 X X X Tilløb I 4 / 11

5 Station Bundkote, [DVR90,cm] Bundbredde Anlæg Fald [ ] Bemærkning ,8 X X X , , , ,3 X Jernbane ,6 " ,8 Tilløb ll ,8 1,2 1,0 0, , , ,8 X , , ,8 1, , ,8 X X X ,8 3,5 1,25 2, ,8 X X X Indløb i pumpeanlæg Tabel 1: Eksisterende forhold, geometrisk skikkelse jf. pumplagets vedtægter, koter omregnet til DVR90. Vandet pumpes ud af kanalen af to pumper med ydeevne 300 l/s og 700 l/s ved løftehøjde på henholdsvis ca. 1,9 m og ca. 1,4 m. Den strækning, der skal omlægges er ca m lang og har stationeringen st m. Tilløb I løber til hovedkanalen i st m. Dette tilløb vil fremover blive en del af søerne på Sybergland. Det nuværende forløb af Hovedkanalen fremgår af bilag 1. Hovedkanalen og tilløb I er beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens 3, og der skal derfor søges om dispensation fra denne inden arbejdet igangsættes Ledningsoplysninger I forbindelse med golfbane projektet er en stor hovedkloakledning flyttet til den vestlige afgrænsning af golfbanen og Sybergland. I den forbindelse er teleledninger og 10 kw elkabel flyttet, så de løber parallelt med kloakledningen. Ifølge ledningsregistret, som Kerteminde Kommune har undersøgt, findes der ikke andre ledninger i jorden, hvor Hovedkanalen omlægges Lodsejerfortegnelser Udarbejdes af Kerteminde Kommune. 5 / 11

6 3. PROJEKTFORSLAG 3.1. Omlægning af Hovedkanalen Det nye forløb af Hovedkanalen er vist på bilag 1. Hovedkanalen omlægges mod nord, så den kommer til at løbe i en allerede eksisterende åben kanal. Det nye forløb har en længde på ca. 909 m, hvilket er ca. 277 m kortere end det nuværende forløb. Placeringen af det nye forløb er fundet ved hjælp af en højdemodel for området, således at kanalen løber i det lavest liggende område, dog er der taget hensyn til kommende 10 m randzoner på dele af strækningen, ved at flytte vandløbet mod syd, så lodsejere ned til den nye kanal ikke generes af randzonen. Det nuværende forløb af Hovedkanalen skal inddrages i Sybergland projektet, hvor der skal etableres sø på noget af arealet. Det opgravede jord (fra strækningen ca. st m), anvendes på den nye golfbane og på Sybergland. Den nuværende geometriske skikkelse som beskrevet i pumpelagets vedtægter bevares fra st. 0 og indtil st m og fra st m (ny st m) til udløb ved pumpeanlægget (ny st. 4423). Den geometriske skikkelse for den nye strækning tilpasses den nuværende geometriske skikkelse opstrøms og nedstrøms i intervaller af ca. 100 m med et jævnt fald mellem strækningens start og ved tilslutning til det eksisterende vandløb. Bundbredder og anlæg er svarende til dimensionerne i pumpelagets vedtægter for den eksisterende strækning, som nedlægges. Da Hovedkanalen med det nye forløb bliver kortere, defineres en ny stationering fra st m og til udløbet ved pumpeanlægget (ny st. 4423). Den nye geometriske skikkelse for Hovedkanalen og den nye stationering fremgår af tabel 2. Koterne er omregnet til DVR90, da kote systemet DNN ikke anvendes mere. 6 / 11

7 Gl. station Ny station Bundkote, [DVR90,cm] Bundbredde Anlæg Bemærkning ,8 X X , , , ,8 0, , , , , , ,0 X Start nyt forløb og stationering , ,7 0, , ,3 X , ,3 1, ,1 1,0 Slut nyt forløb , ,3 X Jernbane ,6 Jernbane ,8 Tilløb II ,8 1, , , ,8 X , , ,8 1, , ,8 X X ,8 3,5 1, ,8 X X Indløb i pumpeanlæg, slut ny stationering. Tabel 2: Ny geometrisk skikkelse for Hovedkanalen (tidligere st m), hvor den geometriske skikkelse i pumpelagets vedtægter før og efter det nye forløb er uændret men omregnet til kote system DVR90. Da den nye strækning er kortere end den eksisterende strækning, er der udarbejdet en ny stationering fra st m til udløb ved pumpeanlæg i st m. 7 / 11

8 3.2. Konsekvensanalyse For at sikre at afvandingsforholdene ikke forringes, er der foretaget en konsekvensanalyse vha. beregningsprogrammet VASP. Der er foretaget beregninger på de eksisterende forhold på eksisterende geometriske skikkelse, som beskrevet i pumpelagets vedtægter på strækningen st m (gammel stationering). Til sammenligning er de samme beregninger foretaget på opmåling udført af Orbicon d. 31. januar 2012 st m. Der er foretaget beregninger på fremtidige forhold for Hovedkanalen beskrevet med den nuværende geometriske skikkelse, som fremgår af pumpelagets vedtægter, hvor dimensionerne for det nye forløb er indsat for st m. Til beregningerne anvendes karakteristiske afstrømninger og oplande fra Orbicons Hymer database. Der anvendes en vintermiddel afstrømning på 13 l/s km 2 og en vinter medianmaksimum afstrømning på 54 l/s km 2, som er beregnet på grundlag af data fra den faste målestation Geels Å, st km i perioden Hovedkanalens opland er i st m beregnet til 4,75 km 2 og ved indløb til pumpestationen i st m (ny station) er oplandet 13 km 2. Der anvendes et Manningtal på 22 i vandspejlsberegningerne. Vandet i Hovedkanalen pumpes fra pumpestationen ud i Kerteminde Bugt. Pumpestationen ligger i ca. st (ny station). et i kanalen er derfor under stor indflydelse af, hvilken kote vandet pumpes fra i pumpestationen. Det er ligeledes muligt at løfte og sænke pumperne. Ved store afstrømningssituationer vil man sandsynligvis hæve pumperne, hvorved løftehøjden mindskes og pumpekapaciteten øges. For at kunne foretage vandspejlsberegninger sættes vandspejlskoten ved pumpestationen lig med den vandspejlskote, der blev opmålt ved kontrolopmålingen d. 31. januar Resultatet af vandspejlsberegninger på de eksisterende forhold og kontrolopmålingen ved vintermiddel og vinter medianmaksimum ses på længdeprofil i bilag 2. Resultatet af vandspejlsberegningerne for fremtidige forhold (reguleringsprojektet) ved en vintermiddel og en vinter medianmaksimum afstrømning ses på længdeprofil i bilag 3 og på tværprofiler i bilag 4. For at simulere en lavere løftehøjde hæves vandspejlskoten ved pumpestationen med 0,5 m, og der foretages vandspejlsberegninger på fremtidige forhold med en vinter medianmaksimum afstrømning. Resultaterne af vandspejlsberegningerne ses på bilag 5 som længdeprofil. Tilsvarende beregning er foretaget på eksisterende forhold og ses på bilag 6. 8 / 11

9 Det er ikke muligt at sammenplotte de eksisterende og de fremtidige forhold i et længdeprofil pga. forskel i længde og dermed i stationering. For at sammenligne eksisterende og fremtidige forhold er vandspejlskoterne aflæst i vandspejlsberegningerne i VASP på st. 0 m, st. 500 m, st m, st m, opstrøms det nye forløb af Hovedkanalen, ved st m, som er den station det nye forløb starter i, samt i st m (ny station), som er den station det nye forløb slutter i. De beregnede vandspejl ses i tabel 3 i DVR90. Ny station, Vintermiddel i DVR90 [cm] Eksisterende forhold Fremtidige forhold Forskel på de to vandspejl (Fremtidige forhold Eksisterende forhold) Vinter median maksimum i DVR90 [cm] Vinter median maksimum Pumper hævet 0,5 m i DVR90 [cm] Vintermiddel i DVR90 [cm] Vinter median maksimum i DVR90 [cm] Vinter median Pumper hævet 0,5 m i DVR90 maksimum [cm] Vintermiddel i DVR90 i [cm] Vinter median maksimum i DVR90 [cm] 0-92,2-51,3-50,7-92,3-52,4-51,8-0,1-1,1-1, ,3-61,4-60,3-104,6-63,4-62,2-0,3-2,0-1, ,4-71,4-69,5-118,7-74,9-72,8-1,3-3,5-3, ,2-76,5-74,1-126,9-81,3-78,4-2,7-4,8-4, ,3-79,1-76,5-131,0-84,6-81,2-3,7-5,5-4, ,3-88,9-84,9-141,1-95,4-90,3-4,8-6,5-5,4 Tabel 3: Beregnede vandspejl i VASP på st. 0 m, 500m, 1100m, 1500 m, 1748 m og st m for eksisterende og fremtidige forhold for vintermiddel og vinter medianmaksimumafstrømning samt forskellen på vandspejlene. Vinter median maksimum i DVR90 [cm] Af tabel 3 ses, at vandspejlet i fremtiden vil ligge 0-5 cm under det eksisterende vandspejl ved en vintermiddel afstrømning og 1-7 cm under det eksisterende vandspejl ved en vinter medianmaksimum afstrømnings, og 1-5 cm under eksisterende vandspejl ved en vinter medianmaksimum afstrømning, hvor pumperne er hævet 0,5 m. Bilag 2 viser, at kontrolopmålingens bundkote generelt ligger 5-10 cm lavere end den eksisterende geometriske skikkelse på hele strækningen og vandløbet er endda uddybet med optil 20 cm før og efter jernbanebroen i st m (gammel station). Bilag 3 og 4 viser, at vandløbets profil i de fremtidige forhold kan aflede vandet i både en vintermiddel afstrømning og i en vinter medianmaksimum afstrømning. En undtagelse ses dog omkring ny st m, hvor vandspejlet lokalt ligger meget tæt på terræn. Bilag 5 viser en vandspejlsberegning ved en vinter medianmaksimum afstrømningssituation for de fremtidige forhold, hvor pumperne er løftet således, at vandspejlskoten ved pumperne er 0,5 m højere. Af bilaget ses, at Hovedkanalen stadig kan aflede vandet undtagen ved st m (ny station), hvor vandet lokalt når de opmålte terrænkoter. Pumpernes samlede kapacitet er ca l/s. Ved sammenligning med en 5 års maksimum afstrømning, som er beregnet til 74 l/s km 2, vil der fra et opland på 13 km 2 løbe ca. 962 l/s i Hovedkanalen, hvilket er svarer næsten til pumpernes kapacitet. Dertil 9 / 11

10 kommer, at ved et hævet vandspejl i kanalen mindskes pumpernes løftehøjde, hvilket vil sige, at pumpernes kapacitet øges yderligere. De store søer, som det er planlagt skal etableres på golfbanen, vil ligeledes virke som buffer for vandtilstrømningen til Hovedkanalen. Overfladevand, der kommer fra golfbanen og Sybergland, vil blive forsinket i søerne forhold til det vand, der strømmer fra det resterende opland, hvorved den hydrauliske belastning af Hovedkanalen mindskes Konklusion En sammenligning af vandspejlet i st. 0 m, st. 500 m, st m, st m, 1748 m og st m viser, at vandspejlet i de fremtidige forhold vil ligger op til 7 cm under de vandspejlet for de eksisterende forhold, beskrevet ved regulativskikkelsen i pumpelagets vedtægter, ved en vintermiddel og en vinter median maksimum afstrømning. Hvis pumperne hæves, så der pumpes ved en vandspejlskote, der er 0,5 m højere end d. 31. januar 2012, ligger de beregnede vandspejl for de fremtidige forhold 1-5 cm lavere end de eksisterende forhold. Ved en vinter medianmaksimum afstrømning i begge pumpesituationer ses der umiddelbart ingen risiko for oversvømmelser, da vandspejlskoterne ligger lavere end de opmålte terrænkoter. Dog ligger vandspejlet meget tæt på terræn omkring st m, og der bør derfor foretages en mindre terrænregulering omkring denne station. et i Hovedkanalen er styret af, hvor meget vand, der pumpes ud til Kerteminde Fjord. Ved store afstrømningssituationer er det muligt at variere pumpehøjden, og ved at mindske løftehøjden (løfte pumperne) vil pumperne kunne pumpe mere vand ud af Hovedkanalen. De etablerede søer vil ligeledes medvirke til at forsinke det vand, der vil strømme fra Sybergland og golfbanen, hvorved belastningen af Hovedkanalen mindskes. Det vurderes, at afvandingsforholdene i Hovedkanalen efter forlægningen ikke vil blive forringet i forhold til de nuværende forhold. 10 / 11

11 4. TIDSPLAN OG ØKONOMISK OVERSLAG Arbejdet udføres i løbet af efteråret og vinteren 2012 af en entreprenør. Det vurderes, at arbejdet kan gennemføres på 14 dage. Beregninger viser, at der skal afgraves ca m 3 jord ved anlæggelse af det nye forløb af Hovedkanalen. Det vurderes at arbejdet vil beløbe sig til en overslagspris på ca kr. ekskl. moms. Prisen omfatter etablering af arbejdsplads, drift og diverse andre udgifter. Overslaget er eksklusiv opmåling, tilsyn, projektering, eventuelle erstatninger og servitut. Alle udgifter til projektets gennemførelse afholdes af Kerteminde Kommune. 11 / 11