Forslag til reguleringsprojekt for Brødemosegrøften. Baggrunden for projektet

Transkript

1 Forslag til reguleringsprojekt for Brødemosegrøften Baggrunden for projektet Der findes ikke et regulativ for det offentlige vandløb Brødemosegrøften med angivelse af dimensioner for vandløbet. Der findes kun et fællesregulativ for amtsvandløb, der har bestemmelser om grødeskæring og arbejdsbælter mv. Tilbage i 1964 blev et reguleringsprojekt med koter fra 1957 for daværende Vinderød Enge Landvindingslag tinglyst på de berørte ejendomme i forbindelse med lagets oprettelse. Reguleringsprojektet betød, at vandløbene kunne gøres dybere og vandet (via Arrenakke Å) pumpes ud ved Frederiksværk i stedet for blot at løbe ud i Roskilde Fjord gennem den gamle sluse. Efter anlægsarbejdet blev der ikke lavet et regulativ med bestemmelser om dybde og bredde for Brødemosegrøften. I 1981 skete en teknisk overdragelse af lagets anlæg til daværende Frederiksværk Kommune mod, at lagets medlemmer ikke længere skulle betale partsbidrag. Det vil sige, at kommunen afholdt den del af vedligeholdelsesudgifterne, som amtet ikke refunderede. Efter forstærkningen af Classens Dige og renoveringen af pumpestationen af Halsnæs Kommune blev vedtægten for landvindingslaget aflyst af Tingbogen. Brødemosegrøften var frem til amtets nedlæggelse et amtsvandløb. Efter overdragelse til kommunen viser det sig, at amtets vedligeholdelsespraksis byggede på en opmåling fra Dimensionerne er ikke blevet indarbejdet i et regulativ for Brødemosegrøften, og de har derfor ikke været i offentlig høring. I 2016 blev vandløbet målt op igen. Den nye opmåling er blevet sammenholdt med 1957-projektet, der har omvendt stationering (station 0 ved den tidligere sluse) og 1997-opmålingen. Der er for Brødemosegrøften ikke så store forskelle på koterne i 1964-tinglysningen (1957-projektet), opmålingen og 2016-opmålingen for de åbne strækninger af vandløbet. I den øvre del af Brødemosegrøften var i 1957-projektet vandløbet en åben grøft de øverste 540 m med et styrtfald. Siden er den øvre del blevet rørlagt i en lavere kote. Noget tyder på, at

2 rørlægningen ikke er sket ad én gang af samme entreprenør, da dele af rørstrækningen er anlagt med bagfald. Da kommunen ikke ønsker at ændre i det rørlagte forløb, er der taget udgangspunkt i de faktiske forhold ved 2016-opmålingen Tidligere spildevandsafledning På et tidspunkt krævede afledningen af spildevand i Brødemosegrøften to parallelle rør for at vandmængderne kunne være der. Oprindeligt har Brødemosegrøften kun haft et rør på de rørlagte strækninger, men i forbindelse med at oplandet blev bebygget kunne vandløbet ikke klare vandmængderne fra både spildevand og overfladevand/drænvand. På et tidspunkt er der derfor blevet lagt endnu et rør parallelt med det første på station og station I 1970 erne gik man i gang med at planlægge en adskillelse af husspildevand og overfladevand/drænvand ved hjælp af en trykledning, der fører husspildevand til Melby Rensningsanlæg. En tinglyst tegning fra 1982 viser, at der på det tidspunkt lå to parallelle rørlagte vandløb (Brødemosegrøften) og en trykledning ved siden af hinanden. Da vandmængderne uden spildevandet blev reduceret kraftigt, er der især i det ene rør aflejret meget materiale gennem tiden siden. I reguleringsprojektet beholdes kun de to vestligste rørforløb på station og station Det er de rør med de mindste aflejringer. For de nedre rørlagte strækninger ligger opmålingen generelt over bunden i 1957-projektet. I projektet reguleres bunden ned svarende til rørbunden på disse to stræk. Se bilagene (Brødemosegrøften_længdeprofil.pdf og Oversigtskort_brødemose_v2.pdf samt Brødemosegrøften250m.pdf). Formål og begrundelse Formålet med reguleringsprojektet er at få udarbejdet et retsgyldigt dokument, der tydeliggør ret og pligt for både kommunen og for bredejerne. I tilfælde af en oversvømmelse vil det kunne afgøres, om vandløbet er blevet vedligeholdt af kommunen, som det skal og dermed afgøre evt. erstatningssager. Endvidere ønskes det endelige reguleringsprojekt indarbejdet i et nyt regulativ for Brødemosegrøften. Selve projektet Selve projektet tager udgangspunkt i de faktiske forhold på nær, at kun de to vestligste rørforløb på station og station beholdes med sigte på, at kun disse rør indarbejdes i et kommende regulativ. Det er i projektet tilstræbt, at strækninger, der i dag er anlagt med spunsvægge, fortsat har et profil, der sikrer, at spunsen kan blive og ikke skal graves væk og udjævnes. Se tværprofiler i bilagene (Brødemosegrøften_tværprofil.pdf). Omfanget af afgravningen kan ses på det ene bilag (Brødemosegrøften_afgravning.pdf). Frem til station 1400 er det kun mindre mængder, der skal graves af. Dertil skal de to vestlige rørforløb station og station renses ved spuling. Berørte ejendomme De direkte berørte ejendomme ved det kommende anlægsarbejde er bredejerne (grundejerne) langs Brødemosegrøften fra station 540 og nedstrøms. Direkte berørte bredejere til Brødemosegrøften (strækning med grave- eller spulearbejde)

3 Ejendomsnr Beliggenhed Landsejerlavskode Matrikelnummer Matrikelbogstav 6392 Melby Enghavevej O 6392 Melby Enghavevej U 6392 Melby Enghavevej V 6392 Melby Enghavevej X 6392 Melby Enghavevej BE 6392 Melby Enghavevej H 6392 Melby Enghavevej G 6392 Melby Enghavevej GC 8146 Præstelodsvej Y 8134 Præstelodsvej N 7747 Lisehøjvej Evetoftevej BL 9507 Sommervej AZ 9057 Skovholmsvej BR 9508 Sommervej BQ 9508 Sommervej BQ Tørvelodsvej EU Tørvelodsvej CS 7157 Neptunvej F Tørvelodsvej EV 2224 Elverdalen BY 2224 Elverdalen BY 6387 Melby Enghavevej I 6387 Melby Enghavevej BG 6387 Melby Enghavevej C 6387 Melby Enghavevej F 6387 Melby Enghavevej I 6384 Melby Enghavevej I 507 Arresødalvej Melby Enghavevej Offentlig vej (uudmatrikuleret) Oplandet til pumpekanalen Brødemosegrøften er på ca. 5 km2. De offentlige vandløb Lisevanggrøften, Liselejegrøften og Bokildegrøften afleder vand til Brødemosegrøften. Dertil kommer en række private vandløb (grøfter og dræn) og en enkelt regnvandsledning fra Halsnæs Forsyning A/S. Økonomi Den samlede udgift til reguleringen forventes at blive kr. og dækker følgende poster (grundet kommende udbud oplyses detaljeret budget ikke):

4 Gravearbejdet med at gøre åen dybere og afrette vandløbets sider. Spuling af de to vestligste rørforløb på station og station Nogen detailprojektering i bebyggede områder Projektledelse og tilsyn Økonomiske aftaler med bredejere for færdsel og evt. modtagelse af opgravet (ren) jord. Evt. forurenet jord vil blive kørt i deponi. Grundet de historiske årsager, hvor pumpestationen, afvandingssystemet og diget (anlæg i de tidligere Vinderød Enge Landvindingslag inkl. Classens Digelag) i 1981 blev teknisk overdraget til tidligere Frederiksværk Kommune mod, at partsbidrag ikke længere blev opkrævet, vil udgiften til reguleringen blive afholdt af Halsnæs Kommune. Såfremt det besluttes at både vestlige og østlige rørforløb skal indgå i reguleringsprojektet med spuling af også de næsten fyldte østlige rør, vil reguleringsprojektet formentlig blive kr. dyrere. Tidsplan Foråret 2017 Beslutning om fremme af reguleringsprojekter samt VVM-afgørelse Forår/sommer 2017 Offentlig høring og evt. klage over vvm-afgørelse Efterår 2017 Budgetforhandlinger afgør, om der er penge til reguleringen i 2018 Vinter 2017/2018 Detailprojektering og økonomiske aftaler med bredejere Jan.-mar Godkendelse af regulering, hvis anlægspenge i 2018 Forår 2018 Evt. klage over godkendelse samt indhentning af tilbud på anlægsarb. Forsommer 2018 Endelig afgørelse (hvis ingen klager) Aug. - okt Anlægsarbejde med at gøre vandløbet dybere og afrette siderne. Afvandingsmæssige konsekvenser Der er udarbejdet længdeprofiler af sammenlignende vandspejlsberegninger for såvel den opmålte skikkelse, dimensioner i forslag til reguleringsprojekt og for den tinglyste skikkelse fra Se bilagene (Brødemosegrøften_10lskm2_rør.pdf og Brødemosegrøften_45lskm2_rør.pdf). Beregningerne er udført ved Manningtal 20 for afstrømninger på henholdsvis 10 l/s/km2 og 45 l/s/km2. Da der ikke er en vandføringsstation i Brødemosegrøften, er disse to afstrømninger valgt på baggrund af erfaring fra lignende projekter i området. 10 l/s/km2 er et godt bud på en middel vinterafstrømning og 45 l/s/km2 er godt bud på en 10 års vinter maksimum og er således et godt bud på at undersøge om de nye dimensioner er klimasikre. Beregninger viser, at vandspejlet beregnet på baggrund af reguleringsprojektet generelt vil sænkes i forhold til de opmålte forhold i 2016, hvilket blandt andet skyldes oprensning af sandaflejringer. Regulativ/Regulerings-vandspejlet ved lav og høj afstrømning vil følge vandspejlet beregnet ud fra 1964 profilet. De afvandingsmæssige forhold i regulativ 2016 vil således være stort set uændret i forhold til dimensionerne i tinglysningen fra Desuden tager reguleringen udgangspunkt i de rørledninger og broer, som de er opmålt med de givne dimensioner og bundkoter. Der er således ikke tale om væsentlige ændringer af afvandingsforholdene på de rørlagte strækninger i forhold til de eksisterende forhold. Vandspejlsberegningerne viser, at en afstrømning på 45 l/s/km2 vil skabe små stuvninger foran nogle af rørindløbene, men at vandspejlet er under kronekant, trods stuvninger. Afstrømningen skal op på ca. 55 l/s/km2 før vandspejlet kommer tæt på kronekanten. Se i øvrigt redegørelsen i bilagene (Redegørelse for valg af skikkelse Brødemose.pdf).

5 Naturmæssige konsekvenser Der er ikke udpegede naturbeskyttede arealer ( 3 i naturbeskyttelsesloven) langs bredden af Brødemosegrøften, og selve vandløbet er heller ikke udpeget som et beskyttet vandløb. Langs den nordlige åbne del af Brødemosegrøften afleder flere beskyttede vandløb i Brødemose Skov til vandløbet. Reguleringsprojektet på denne strækning ændrer ikke på den generelle bunddybde i vandløbet i forhold til 2016-opmålingen eller 1964-tinglysningen eller amtets vedligeholdelsespraksis fra Der fjernes kun aflejringstoppe for at skabe et jævnt fald. Derfor skønnes reguleringsprojektet ikke at ændre tilstanden af de tilstødende 3-vandløb.