Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Erhvervsakademi Lillebælt, Odense

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Erhvervsakademi Lillebælt, Eksisterende udbud, 2014

2 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/ DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

3 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Erhvervsakademiet Lillebælt i 2014 Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

5 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Lillebælts udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i. AI indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at Erhvervsakademiet Lillebælts udbud af uddannelsen til laborant i samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til erhvervs- og beskæftigelsesområderne, og dels er udviklingsbaseret i relation til erhverv og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Fx har undervisere på udbuddet faglig tilknytning til Syddansk Universitet gennem forsknings- og samarbejdsaktiviteter. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse er opmærksom på at sikre undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere løbende kompetenceudvikling og faglig ajourføring af undervisergruppen. Desuden har udbudsstedet systematisk kontakt og dialog med et dækkende felt af aftagere via uddannelsesudvalget og et advisory board. Udbudsstedet har en systematisk og god tilgang til kvalitetsarbejdet, som kommer til udtryk i tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af uddannelsen generelt, men særligt afspejles i undervisernes og ledelsens inddragelse af de studerendes perspektiver på undervisningen og i den dialog, som udbudsstedet har med praktikstederne og aftagerfeltet. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at deres opnåelse af mål for læringsudbytte er tilfredsstillende. Ekspertpanelet har imidlertid identificeret et problem på uddannelsen med hensyn til kravet om at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser. Ekspertpanelet vurderer dog, at dette ikke har betydning for den samlede vurdering, da institutionen på akkrediteringstidspunktet har igangsat indsatser for at skaffe de nødvendige praktikpladser, herunder bedre vejledning og hjælp til praktikpladssøgning. Ekspertpanelet har desuden identificeret et problem på uddannelsen med hensyn til kravet om, at de studerendes gennemførelsesgrad skal have et tilfredsstillende omfang. Ekspertpanelet vurderer dog, at dette heller ikke har betydning for den samlede vurdering, da udbudsstedet har kendskab til årsagerne til de studerendes frafald og har iværksat indsatser for at nedbringe frafaldet, herunder lektiecafé for studerende med faglige problemer og coachingsamtaler for studerende med problemer af social karakter. 4

6 Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet/kriterierne om: Praktik (kriterium 9), fordi udbudsstedet ikke tilvejebringer det nødvendige antal praktikpladser til de studerende Gennemførelse (kriterium 15), fordi udbudsstedet ikke iværksætter tilstrækkelige indsatser for at nedbringe frafaldet. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Juridiske opmærksomhedspunkter Eksamensbekendtgørelsens 5, stk. 2, (bekendtgørelse nr. 714 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser af ) hjemler ikke studieordningens krav om, at det er en betingelse for, at den studerende kan få adgang til prøver på et semester, at alle obligatoriske opgaver og bundne forudsætninger skal være godkendte, jf. studieordningens kapitel 7. Efter bekendtgørelsens bestemmelse kan der alene stilles krav om deltagelse i undervisning og opgaveaflevering, men ikke om, at opgaverne også skal være godkendte. 5

7 2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Lillebælts eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af laborantuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som, institutionen mener, har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. 6

8 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) (BEK nr. 976 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Ulla Morin, laborant. Laborant i Novozymes. Medlem af uddannelsesudvalget for laborantuddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol. Tidligere studiebestyrelsesformand på Laborantskolen, København og tidligere medlem af CVU Øresund for Laborantskolen og tidligere medlem af Efteruddannelsesudvalget for Laboranter og Industriens Teknikere. Grethe Rønn, instruktionslaborant, hospitalslaborant, master i professionsudvikling og uddannelse, har gennemført flere semestre i pædagogik ved Københavns Universitet. Tidligere uddannelseschef ved bioanalytikeruddannelsen i Region Hovedstaden, tidligere uddannelseskoordinator ved KAS Herlev og tidligere underviser på klinisk biokemiske afdelinger. Tidligere censorformand for bioanalytikeruddannelsen, tidligere medlem af flere faglige udvalg vedrørende udvikling og kvalitetssikring af bioanalytikeruddannelsen og tidligere medlem af styregruppe om ny studieordning. Jannie Ormstrup Lykke Jensen, 5.-semestersstuderende ved laborantuddannelsen, Erhvervsakademi Sydvest. Laborantpraktikant i DONG Energy. Tidligere kemiingeniørstuderende ved Aalborg Universitet. Kenneth B. Lokind, cand.pharm., ph.d., civiløkonomstuderende. Ass. manager i Quality Control, Novo Nordisk. Tidligere kemiker i diverse afdelinger i Novo Nordisk. Censor ved laborantuddannelsen, censorformand ved cand.pharm.-uddannelsen og medforfatter til flere videnskabelige artikler om prodrugdesign og teknisk farmaci. Læser pt. til civiløkonom (HD). Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Karabi Bergmann fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. 7

9 AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. Akkrediteringsinstitutionen har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Laborant på Kold College Erhvervsakademiet Lillebælt Munke Mose Allé C Om institutionen Laborantuddannelsen i blev iværksat i 1982 på institutionen Dalum Tekniske Skole, som blev til Dalum Uddannelses Center og nu Kold College, hvor uddannelsen stadig er fysisk placeret. Siden 2009 er uddannelsen blevet udbudt af Erhvervsakademiet Lillebælt og indgår sammen med procesteknolog- og serviceøkonomuddannelserne i et erhvervsakademisk studiemiljø på Kold College. Studiets struktur Uddannelsen er beskrevet i en landsdækkende studieordning, der omhandler uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer, med en lille institutionel del, der beskriver valgfag, praktik og virksomhedsuddannelse. Laborantuddannelsen adskiller sig fra typiske erhvervsakademiuddannelser ved at have en etårig virksomhedsdel, som omfatter praktik og afsluttende virksomhedsprojekt. Denne tætte kontakt sikrer, at vi som institution er vidende om, hvad vores aftagere har behov for med hensyn til de studerendes faglige viden, færdighed og kompetencer. For at sikre et optimalt studium og studiemiljø, udføres desuden årlige elevtilfredshedsundersøgelser og fagevalueringer. Alle disse eksterne og interne input indgår i en årlig tilpasning og optimering af uddannelsens uddannelsesplaner, dog stadig med afsæt i studieordningen. 9

11 De centrale fagområder Skema 1: Oversigt over studiets struktur og centrale fagområder Skoledel Virksomhedsdel 1. semester 2. semester 3. semester 4. og 5. semester Uorganisk kemi Organisk kemi Kemiteknologhed Lønnet praktik i virksom- Apparatteknologlogi Apparattekno- og afsluttende virk- Apparatteknosomhedsprojekt Mikrobiologi Biokemi logi Statistik Statistik Bioteknologi Afsluttende projekt Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 42 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 6 Antal årsværk: 3 De centrale praktiksteder Erhvervsakademi Lillebælts laborantstuderende kommer i praktik hos offentlige og private aftagere over hele landet. Største aftager på Fyn og i Jylland er Syddansk Universitet. Øvrige aftagere i dette geografiske område er som oftest mindre produktions- eller analysefirmaer, som fx. Orana, DB lab eller Eurofins Steins. Det er desuden kutyme, at % af en årgang får praktikplads i bioteknologiske virksomheder i København, som Novo, Novozymes eller Chr. Hansen. Desuden er Københavns Universitet en stor aftager. Øvrige oplysninger Udbudsstedet tilrettelægger uddannelsen efter en lokal studieordning. 10

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 16 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 32 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2012 og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 11

13 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der er kontakt med et felt af aftagere og dimittender, der er dækkende for uddannelsen på udbudsstedet. Aftagerfeltet dækker beskæftigelsesområder som private og offentlige virksomheder inden for fremstilling af farmaceutiske råvarer som fx Leo Pharma, forskningsinstitutioner som Aarhus Universitet, produktionsvirksomheder som Rynkeby Foods, energiselskaber som Danfoss og kontrollaboratorier som Eurofins Steins Laboratorium. Udbudsstedet holder kontakt til aftagerfeltet på forskellige måder, bl.a. gennem uddannelsesudvalget for fødevare, ernæring og proces, der dækker uddannelserne til laborant, jordbrugsteknolog og procesteknolog og som professionsbachelor i jordbrugsteknologi og professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi, hvor Dansk Laborant-Forening og Dansk Industri repræsenterer laborantuddannelsens aftagere. Fra udbudsstedet deltager uddannelseskoordinatoren og en studerende. På møderne drøfter repræsentanter for aftagerne og udbudsstedet emner af overordnet karakter om uddannelsen og dens relevans, fx hvilken basisviden aftagerne efterspørger. Udbudsstedet har desuden kontakt med relevante aftagere gennem et advisory board bestående af udbudsstedets uddannelseschef, underviserrepræsentanter og de medlemmer af uddannelsesudvalget, som repræsenterer uddannelsens aftagere, herunder aftagerne Eurofins Steins Laboratorium, Dansk Laborant-Forening og Syddansk Universitets Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Uddannelsens relevans er et fast punkt på advisoryboardets halvårlige møder. Udbudsstedet redegør for, at advisoryboardets formål er at bidrage til at sikre udbuddets relevans, og at udbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra beskæftigelsesområderne, som sker i samarbejde med uddannelsesudvalget. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har tilstrækkelig kontakt til et felt af dimittender, der kan sikre relevansen af udbuddet på udbudsstedet. Indtil videre har institutionen gennemført dimittendunderundersøgelser efter behov. Fra efteråret 2013 vil der en gang årligt blive gennemført en elektronisk dimittendundersøgelse. Der er gennemført én dimittendundersøgelse i 2011 og én i 2013, og svarprocenten var hhv. 80 og 85. I den seneste dimittendundersøgelse fra februar 2013 blev dimittendernes beskæftigelsessituation og uddannelsens relevans evalueret. 12

14 Udbudsstedet redegør for, hvordan ledelsen har anvendt viden fra aftager- og dimittendkontakt til at understøtte og uddybe eksisterende metoder i undervisningen, fx i undervisningen om molekylærbiologiske metoder, hvor metoder er ændret, forfinet og udbredt til nye anvendelsesområder, fx inden for kloning, genekspression og oprensning for nukleinsyrer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.A.1: Bilag 2.B.1: Bilag 2.B.2: Bilag 2.B.3: Bilag 2.B.4: Bilag 2.B.6: Bilag 2.B.7: Bilag 2.B.8: Bilag 2.C.1: Bilag 2.C.2: Bilag 2.D.1: Bilag 2.D.2: Bilag 2.D.3: Bilag 2.D.4: Bilag 2.E.1: Notat: Introduktion til kvalitetssystem for Erhvervsakademiet Lille bælt Procedure vedr. aftager og dimittendkontakt Kommissorium for Advisory board Praktikvirksomheder Gæstelærere og bilag 2.B.5. Virksomhedsbesøg Eksempler på skema 1: Dokumentation af virksomhedskontakt Uddannelsesudvalg Fødevarer og Proces: Medlemmer Om 48 timers projekt Spørgeskema til dimittendundersøgelse Eksempel på dimittendundersøgelse Indkaldelse af advisory board Eksempel på praktikrapport i CRM Eksempel på praktikevalueringsrapport vedr. uddannelsens relevans Eksempel på eksisterende praktikevalueringsrapport Eksempler på skema 2: Dokumentation af indhentning af viden. 13

15 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for aktiviteter, der bidrager med viden om centrale tendenser inden for uddannelsens beskæftigelsesområder, som er beskrevet under kriterium 2. Udbudsstedets uddannelseschef indhenter fx viden om de centrale tendenser på beskæftigelsesområderne ved at screene jobannoncer. Uddannelseschefen får på den baggrund et overblik over de kvalifikationer, som bliver efterspurgt i branchen, og som uddannelsen skal matche, og han udarbejder en årlig status, der bliver videndelt på udbudsstedets intranet Fronter. Underviserne indhenter viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområderne ved at deltage i kurser, seminarer, messer, kongresser, netværksgrupper m.m. Via et internt kursus er nogle af underviserne blevet introduceret til Chromeleon, som er et nyt softwareprogram til kromatografiudstyr. Denne software er nu installeret og implementeret i undervisningen i apparatteknologi. Underviserne deltager også i eksterne kurser som fx kemikaliemærkningskursus om nye mærkningsregler og beregningsmetoder. Kendskabet til de nye mærkningsregler er efterfølgende anvendt i undervisningen i fagene arbejdsmiljø samt i forbindelse med substitution af kemikalier. Alle underviserne har deltaget i seminar om kemikaliemærkningsprogrammet AlphaOmega, som anvendes til kemikaliemærkning i forbindelse med laboratorieundervisning samt ved udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger. En underviser er desuden blevet uddannet til superbruger af programmet. Underviserne tager desuden på besøg i praktikvirksomhederne. I den forbindelse redegør institutionen for, at en underviser har erhvervet ny viden inden for mikrobiologi i form af hydrofobiners betydning for spredning af svampesporer og anvendelse af bio-log-system til identifikation af mikroorganismer, og den viden bliver anvendt direkte i mikrobiologiundervisningen. Tilsvarende er anvendelse af nye klonings- og genekspressionssystemer blevet præsenteret for undervisere under et virksomhedsbesøg, og disse genteknologiske metoder indgår nu i undervisningen. 14

16 Efter deltagelse i en videnaktivitet udarbejder underviserne en redegørelse for centrale tendenser fra beskæftigelsesområdet, som de er blevet opmærksomme på i forbindelse med aktiviteten, og på lærermødet i maj bliver der taget stilling til den indhentede viden og til, hvordan udbudsstedet skal reagere på denne viden, ligesom der bliver taget stilling til, hvilke seminarer, messer mv. uddannelsen er repræsenteret på med henblik på at sikre et dækkende videngrundlag for uddannelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.D.1: Indkaldelse af advisory board Bilag 3.A.1: Procedure vedr. erhvervs- og professionsbasering Bilag 3.A.2: Universprofil for Fødevarer, Ernæring og Proces Bilag 3.B.1: Skema 2 udfyldt pba. af jobannoncer Bilag 3.B.2: Skema 3 eksempler viden fra kurser, seminarer mv. Bilag 3.C.1: Specialer efteråret 2011 Bilag 3.C.2: Liste over specialer 2012/13 Bilag 3.C.3: Liste over lærerudbudte specialer 1 Bilag 3.C.4: Liste over lærerudbudte specialer 2. Bilag 3.C.5: Dokumentation af faglig aktivitet Bilag GR. Bilag 3.C.6: Dokumentation af faglig aktivitet IBM. Bilag 3.C.7: Dokumentation af faglig viden GR2 Bilag 3.C.8: Dokumentation af faglig viden JB. Bilag 3.C.9: Skema 2 Dokumentation for indhentning af viden SLH. 15

17 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere er opdaterede med hensyn til viden om forsøgs- og udviklingsarbejde, der er relevant for udbuddets beskæftigelsesområder, som er beskrevet under kriterium 2. Opdateringen sker bl.a. ved, at underviserne løbende deltager i eksterne kurser eller i masterprogrammer på Syddansk Universitet som fx spektroskopi og strukturanalyse, som giver deltagerne en bedre forståelse af metoder anvendt i industrien. Den indhentede viden bliver bl.a. anvendt i faget apparatteknik på 2. semester. En anden videnkanal er de netværksmøder, som underviserne deltager i. Fx har de deltaget i et netværksmøde i Eurolab Danmark med et tema om arbejdstilsyn på laboratorier samt håndtering og bortskaffelse af farlige kemikalier. Den opnåede viden indgår i arbejdsmiljøundervisningen og har samtidig betydning for laboratoriernes funktion. Et andet eksempel er Eurolab Danmarks såkaldte laborantlærerseminar, der er et forum for udveksling og formidling af tekniske og faglige synspunkter omkring prøvning og analyse blandt de danske laboratorier og områdets danske og internationale kontakter, hvor undervisere fra hele landet udveksler ny faglig viden, som er relevant for uddannelsen. Netværket bliver desuden underbygget af flere faggruppenetværk, fx det bioteknologiske netværk, som gennem virksomhedsbesøg med fokus på arbejdsmiljø og videndeling om kurser, ideer og litteratur pr. sikrer faglig ajourføring. Underviserne bruger også virksomhedsbesøg, virksomhedsprojekter og censorarbejde som kilder til at få viden om forsøgs- og udviklingsarbejde. Fx er en af underviserne blevet introduceret til nye stofgrupper i grønkål og til, hvilken indvirkning kogetiden har på koncentrationen af stoffet, gennem et virksomhedsbesøg og ved læsning af et professionsbachelorprojekt. Denne viden er blevet anvendt vedvejledning i forbindelse med det afsluttende projekt på laborantuddannelsen. Herudover abonnerer udbudsstedet på relevante nyhedsbreve, fx fra Nordisk Metodikkomité for Levnedsmidler og Eurolab Danmark, som underviserne læser, og hvorfra de får ny viden om forsøgs- og udviklingsarbejde, idet nye analysemetoder bliver introduceret, hvilket også blev bekræftet under besøget. 16

18 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 4.A.1: Bilag 4.A.2: Bilag 4.A.3: Bilag 4.A.4: Bilag 4.A.5: Bilag 4.A.6: Bilag 4.A.7: Bilag 4.A.8: Bilag 4.B.1: Bilag 4.B.2: Procedure vedr.: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller pro fession Dokumentation for indhentning af viden JB Dokumentation af faglig aktivitet IBM Skema 3 Dokumentation af faglig aktivitet LK Skema 2 Dokumentation for indhentning af viden MFA Liste over tidsskrifter Bibliotekets videnbaser Kommissorium til bioteknologisk netværk Skema 2 Dokumentation for indhentning af viden GR Skema 2 Dokumentation for indhentning af viden SLH. 17

19 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for uddannelsens fagområder. De kanaler, som denne videntilegnelse foregår gennem, er seminarer, fx på Statens Serum Institut, hvor underviserne har tilegnet sig den nyeste forskningsviden om baggrund for opblomstring, epidemiologi og bekæmpelse af bakterier ved tarminfektion. Denne nye viden er blevet anvendt til underbygning af undervisningen i mikrobiologi. En anden videnkanal er, når underviserne deltager på fagmesser, der præsenterer den nyeste teknologi. En underviser besøgte messen Food Pharma Tech 2012 og havde kontakt til udstillende laboratorieudstyrsfirmaer samt Institut for Fødevareteknologi ved Københavns Universitet. Her blev den nyeste teknologi inden for mikrobiologiske hurtigmetoder, rengøringstest, PCR-teknik, bioteknologiske målinger mv. præsenteret. Gennem efteruddannelse får underviserne også viden om den nyeste forskning på området. En underviser er i gang med at tage en masteruddannelse i kemi og bioteknologi på det tekniske fakultet på Syddansk Universitet, hvor underviseren i undervisningen inddrager projekter skrevet i løbet af uddannelsen, bl.a. inden for området naturstoffer og deres biotilgængelighed. Denne viden bliver anvendt på uddannelsen i faget apparatteknik, hvor forsøg med ekstraktion og kvantificering af thymol og carvacrol fra timian bliver gennemgået. En anden underviser har i perioden været tilknyttet Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet og har der undervist i fagene vinfremstilling, anvendt statistik og instrumentel analytisk kemi. I det sidstnævnte fag havde underviseren et samarbejde med tre videnskabelige medarbejdere på instituttet, som var medundervisere. Underviseren fungerede desuden som projektvejleder på nogle af de projekter, der var tilknyttet anvendt statistik, og var medvejleder på et bachelorprojekt om resveratroler i rødvin. Ved bl.a. at abonnere på analyseforskrifter fra Nordisk Metodikkomité for Levnedsmidler, Levnedsmiddelbladet og Fødevaremagasinet bliver underviserne opdateret med hensyn til analyser af fødevarer, og de nye forskrifter bliver anvendt i projekter og til justering af analyser. 18

20 Det fremgik af interviewet med underviserne under institutionsbesøget, at de besøger Syddansk Universitet for at få indføring i apparater, de ikke har adgang til på udbudsstedet. Undervisere har desuden deltaget på seminar om AlphaOmega-programmet i forbindelse med en laborantunderviserkonference. Programmet er udviklet til at mærke kemikalier efter de nye mærkningsregler og er implementeret i arbejdsmiljøundervisningen fra efteråret De studerende gav under besøget eksempler på, at underviserne er velorienterede og ajourførte inden for deres fagområder. Fx har de inddraget ny forskningsviden om dyreforsøg i undervisningen i forhold til emnet dyrevelfærd. Herudover har udbudsstedets undervisere kontakt med chokoladebranchen, og gennem Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet har en underviser fået ny viden om fermentering af kakaobønner til brug i mikrobiologiundervisningen. Når undervisere har deltaget i forskningsbaserede aktiviteter, vurderer de, om der er ny viden, der bør tilgå udbuddet, hvilket ekspertpanelet vurderer positivt. I den forbindelse udfylder underviserne skemaet Dokumentation af faglig aktivitet, hvor de skal tage stilling til, hvilken viden der er genereret, og hvordan de vil anvende den i undervisningen på udbuddet. Viden, der er indhentet fra forskning, bliver drøftet på lærermødet i maj hvert år på baggrund af oplæg fra uddannelseschefen. Samtidig bliver strategi for indhentning af viden fra forskning i det kommende år drøftet. Her bliver der samlet taget stilling til den indhentede viden samt taget strategisk stilling til, hvilken viden der er behov for fremover samt hvorfra, og hvem der skal indhente denne viden. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview underviserne, studerende, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 5.A.1: Bilag 5.A.2: Bilag 5.A.3: Bilag 5.A.4: Bilag 5.A.5: Bilag 5.A.6: Bilag 5.A.7: Bilag 5.A.8: Procedure vedr.: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Skema 3: Dokumentation af faglig aktivitet Dokumentation af faglig aktivitet GR Dokumentation af faglig aktivitet LK Dokumentation for indhentning af viden JBr. Dokumentation for faglig aktivitet GR Dokumentation af indhentning af viden MFA Dokumentation af indhentning af viden IBM. 19

21 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for laborantuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Uddannelsens elementer består af ni obligatoriske uddannelseselementer, der hver især udgør 5 eller 10 ECTSpoint, valgfrie uddannelseselementer på 10 ECTS-point, praktik på 50 ECTS-point og et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS-point. Læringsmålene for uddannelsens elementer er beskrevet i den nationale studieordning for laborantuddannelsen. Studieordningen er opdelt i en fælles del, der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del, der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for alle elementer i uddannelsen på nær de valgfrie uddannelseselementer, som er beskrevet i den institutionsspecifikke del, og det afsluttende eksamensprojekt, som der ikke er beskrevet læringsmål for. Ekspertpanelet har bemærket, at der er uoverensstemmelse mellem antallet af ECTSpoint, der fremgår af hhv. fællesdelen af studieordningen og den institutionsspecifikke del for de valgfrie uddannelseselementer på 3. semester. Ifølge fællesdelen af studieordningen skal de valgfrie uddannelseselementer udgøre 10 ECTS-point, mens der i den institutionsspecifikke del af studieordningen står, at de valgfrie uddannelseselementer udgør 7,5 ECTS-point. Uoverensstemmelsen medfører en uigennemsigtighed i tilrettelæggelsen af uddannelsen og gør det svært for de studerende at vide, hvordan dele af deres uddannelse er tilrettelagt. Ekspertpanelet tillægger det dog ikke betydning i vurderingen af kriteriet, idet fagets indhold og tilrettelæggelse på udbudsstedet gør det muligt for de studerende at nå uddannelsens mål for 20

22 læringsudbytte. Den fælles studieordning indeholder også læringsmål for uddannelsens tre kerneområder laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS-point), bioteknologi (30 ECTS-point) og kemiteknologi (30 ECTS-point), beskrevet i viden, færdigheder og kompetencer. Hvert kerneområde indeholder tre af de føromtalte obligatoriske uddannelseselementer. Ud over denne beskrivelse af læringsmål for uddannelseselementer og kerneområder i den fælles del af studieordningen har udbudsstedet valgt at beskrive læringsmål for de faglige forløb, som udbudsstedet har valgt at strukturere uddannelsen efter. Disse læringsmål er beskrevet i den institutionsspecifikke del af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer også, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem disse læringsmål og de overordnede mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 6.A.1: Studieordning. 21

23 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for elementerne. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af den studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for fire følgende basisfag: mikrobiologi; apparatteknologi; fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immonukemi; kemi. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Institutionen har redegjort for, at undervisnings- og arbejdsformerne i de fire ovennævnte basisfag er klasseundervisning, gruppearbejde, individuel opgaveløsning og laboratorieøvelser. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Progressionen i uddannelsen inden for viden, færdigheder og kompetencer sikres ved, at de studerende gennem uddannelsen opnår større og større frihedsgrader i udførelsen af det praktiske arbejde. I starten af uddannelsen bliver der undervist i generelle arbejdsmetoder og -redskaber i det kemiske og biologiske laboratorium i faget god laboratoriepraksis. Herefter starter den teoretiske undervisning i kemi, apparatteknologi og mikrobiologi, som bliver underbygget af hjælpefag som arbejdsmiljø, anvendt matematik og kommunikation/it, og som bliver realiseret via praktiske øvelser. På 2. og 3. semester bliver kompleksiteten af de faglige emner øget, og samtidig bliver frihedsgraden i laboratoriet øget, fx via øvelsesforløb, hvor den studerende selv skal sammensætte flere analyser og afrapportere via tekniske rapporter. Den teoretiske del af uddannelsen bliver afsluttet med det afsluttende projekt, hvor den studerende selv skal tilrettelægge et analyseforløb og udføre og kvalitetssikre analyser, bearbejde resultater og formidle forløbet via en teknisk rapport og mundtlig fremlægning. 22

24 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 6.A.1: Studieordning Bilag 7.A.1: Fagplan GLP Bilag 7.A.2: Fagplan Kemi Bilag 7.A.3: Fagplan Apparatteknologi Bilag 7.A.4: Fagplan Mikrobiologi Bilag 7.A.5: Fagplan Kommunikation/IT Bilag 7.A.6: Fagplan arbejdsmiljø Bilag 7.A.7: Fagplan Statistik, metodevalidering og kvalitetsstyring Bilag 7.A.8: Fagplan Anvendt Matematik Bilag 7.A.9: Fagplan Bioteknologi Bilag 7.A.10: Fagplan Innovation Bilag 7.A.11: Fagplan Kemiteknologi Bilag 7.A.12: Fagplan for Skolespecialet Bilag 7.B.1: Lektionsplan for mikrobiologi Bilag 7.B.2: Pensumliste for mikrobiologi Bilag 7.B.3: Væksttema-kompendium Bilag 7.B.4: Levnedsmiddeltema kompendium Bilag 7.B.5: Afleveringsark analyse 201 Bilag 7.B.6: Afleveringsark levnedsmiddelkontrol Bilag 7.B.7: Lektionsplan for Apparatteknologi Bilag 7.B.8: Analyseplan for 1. semester Bilag 7.B.9: Analysevejledning 2.semester Bilag 7.B.10: Analyseoversigt leverpostejtema Bilag 7.B.11: Lektionsplan bioteknologi 2. semester Bilag 7.B.12: Øvelseskompendium Bilag 7.B.13: Øvelseskompendium Bilag 7.B.14: Valgfri bioteknologiopgaver Bilag 7.B.15: Teknisk rapport Bilag 7.B.16: Lektionsplan Kemi og biokemi. 23

25 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set har tilfredsstillende teoretiske, faglige og erhvervsmæssige kompetencer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder, der indgår i laborantuddannelsen. Undervisergruppen består af syv undervisere. Alle undervisere har en fagligt relevant uddannelse eller en uddannelse, der er relevant for de fag, de underviser i. Alle underviserne har en uddannelse på et højere niveau end en erhvervsakademiuddannelse, og seks undervisere har en kandidat- eller mastergrad, fx cand.scient. i kemi eller cand.scient. i eksperimentel biologi. En underviser har yderligere en ph.d.-grad i molekylærbiologi. Ekspertpanelet vurderer, at over halvdelen af underviserne har kendskab til erhvervet fra tidligere beskæftigelse, fx som laborant eller biolog. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedets allokering af undervisere med erhvervsmæssig kompetence på uddannelsens centrale fag er tilstrækkelig. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes pædagogiske kompetencer samlet set er tilfredsstillende. Alle undervisere har gennemført en formel pædagogisk uddannelse i form af pædagogikum, og flere undervisere har desuden gennemført et kursus i e-læring. Med hensyn til faglig ajourføring af ny viden om centrale tendenser i erhverv, profession og relevant forskning vurderer ekspertpanelet, at underviserne opfylder kravene på tilfredsstillende vis (se under kriterium 3-5). Der er afsat 50 timer årligt pr. underviser til at følge den pædagogiske, praktiske og teoretiske udvikling inden for vedkommendes fagområde. I 2012 blev disse timer primært anvendt til e-læringskurser, arbejdsmiljøkurser og et landsseminar for undervisere på laborantuddannelsen. Den enkelte underviser holder sig desuden opdateret gennem forskellige fagtidsskrifter, fx LCGC, og holder løbende kontakt til aftagerne gennem virksomhedsbesøg. 24

26 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterierne 3-5 samt 8, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 3.A.1: Bilag 4.A.1: Procedure vedr. erhvervs- og professionsbasering Procedure vedr.: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller pro fession Procedure vedr.: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Bilag 5.A.1: Bilag 8.A.1: Appendiks 1 Bilag 8.B.1: Undervisernes deltagelse i kurser. 25

27 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde, placering og indholdskrav understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken, og at der er et tilfredsstillende samspil mellem teori og praksis, som styrker den studerendes læring på uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer dog, at manglende praktikpladser udgør et problem for de studerende, og at udbudsstedet ikke lever op til bekendtgørelsens krav om at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser. På den baggrund vurderer ekspertpanelet, at kriteriet er delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter, at den studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Læringsmålene er fastlagt i studieordningen og har fokus på fire områder: arbejdspladsens organisering og kultur; sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø; kvalitetssystemer; laboratorietekniske metoder. Praktikken udgør 50 af uddannelsens 150 ECTS-point og er placeret på 4. og 5. semester. Praktikken gennemføres som lønnet ansættelse i en eller flere danske eller udenlandske virksomheder eller offentlige institutioner eller på et eller flere danske eller udenlandske universiteter. Ekspertpanelet vurderer, at der er et problem på udbudsstedet med studerende, som ikke får en praktikplads ved starten af 4. semester. På det hold, der skulle i praktik vinter 2013, manglede fire ud af 14 studerende en praktikplads. Ekspertpanelet vurderer, at noget tyder på, at det ikke kun er et lokalt, men et nationalt problem. I bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr af , 4, stk. 4) er der dog krav om, at den enkelte institution skal sikre, at der til stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikpladser. Det skal sikre, at de studerende kan gennemføre deres uddannelse uden forsinkelser. Udbudsstedets ledelse er opmærksom på problemet med manglende praktikpladser og har iværksat initiativer, der skal afhjælpe problemet, som fx tilbud om bedre vejledning og hjælp til praktikpladssøgning. Ekspertpanelet vurderer dette positivt, men da der stadig er studerende, som mangler praktikpladser, har ekspertpanelet vurderet, at problemet er alvorligt, 26

28 og at kriteriet derfor er delvist opfyldt. Ekspertpanelet vurderer desuden, at de krav, udbudsstedet stiller til praktikforløbet, er med til at sikre, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken, og som fremgår af den nationale studieordning. Udbudsstedet stiller fx krav om, at den studerende i løbet af praktikforløbet løser opgaver, der er relevante i forhold til læringsmålene for praktikken, og at den studerende modtager vejledning fra virksomheden og har mulighed for at stille spørgsmål og få svar i løbet af praktikken. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at praktikken er en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet. Placeringen af praktikken på det givne tidspunkt muliggør en praksisnær problemformulering og informationsindsamling i forhold til det afsluttende eksamensprojekt, der som hovedregel tager udgangspunkt i den studerendes praktik. Institutionen redegør for, at der i uddannelsen på udbudsstedet er en stærk kobling mellem teori og praktisk laboratoriearbejde, som er en del af de studerendes faglige forberedelse til praktikken, og på de tre første semestre er ca. 40 % af undervisningen praktisk arbejde i enten et kemiteknologisk eller et bioteknologisk laboratorium. Desuden deltager de studerende løbende i virksomhedsbesøg, som omtalt under kriterium 2, hvor de studerende får indblik i det kommende arbejde som laborantpraktikant. De studerende bekræftede under besøget, at de kan anvende det, de lærer i undervisningen, i praktikken. De studerende bliver desuden forberedt til praktikken, ved at studievejlederen orienterer om aktuelle praktikpladser og vejleder om udarbejdelse af ansøgning, fx med oplæg af Dansk Laborant-Forening. Herudover gennemfører institutionens karrierecenter individuel vejledning og afholder fællesmøder om praktiksøgning. De studerende bliver før og under praktikken vejledt, ved at praktikstedet tildeler den studerende en virksomhedsvejleder fra praktikstedet. På baggrund af den uddannelsesplan, som virksomhedsvejlederen og den studerende udarbejder, tildeler institutionen den studerende en praktikvejleder (en underviser), der følger den studerende under praktikken. Praktikvejlederen fra institutionen holder kontakt med den studerende gennem en ugejournal, foretager et til to besøg på praktikstedet og udarbejder en praktikrapport om besøget. Den studerende skal føre en ugejournal over praktikperioden, hvoraf det skal fremgå, hvilke arbejdsopgaver, analyser m.m. der er gennemført i hver uge, og hvilke emner der er arbejdet med. Ugejournalen skal være tilgængelig ved skolevejlederens besøg på virksomheden og skal løbende gennem praktikperioden uploades til Fronter. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har sandsynliggjort, at praktikken er en integreret del af uddannelsen, idet de studerende bruger deres viden og deres færdigheder og kompetencer fra den teoretiske undervisning i praktikken og trækker på deres praktikerfaringer i det afsluttende eksamensprojekt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 9, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.D.2: Bilag 6.A.1: Bilag 9.A.1: Eksempel på praktikrapport i CRM Studieordning Procedure vedr. praktik. 27

29 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at udbudsstedet løbende kvalitetssikrer, at kravene til praktikken opfyldes, ved at stille tilstrækkelige og hensigtsmæssige krav til praktikstederne og sikre en løbende dialog mellem udbudssted og praktiksted. De krav, udbudsstedet stiller til praktikstedet, er, at praktikstedet udpeger en virksomhedsvejleder, der er ansvarlig for den studerendes uddannelse og kontakten med institutionen. Det er et krav, at den uddannelsesansvarlige har kompetence inden for det, den studerende undervises i på de tre første semestre, og den uddannelsesansvarlige fungerer som sparringspartner på praktikrapporten. Virksomhedsvejlederen inddrager sammen med den studerende den relevante teori og praktiske læring, der har været i uddannelsens tre første semestre, i forbindelse med de arbejdsopgaver, laborantpraktikanten udfører. Ved praktikperiodens start udarbejder virksomhedsvejlederen og den studerende en praktikkontrakt indeholdende en uddannelsesplan, der skal sikre, at læringsmålene for praktikken bliver nået, og som praktikstedet i løbet af den første praktikuge sender til godkendelse hos institutionen. Praktikkontrakten bliver godkendt af virksomhedsvejlederen, praktikkoordinatoren på udbudsstedet og den studerende. På baggrund af uddannelsesplanen tildeler institutionen den studerende en praktikvejleder (en underviser), der følger den studerende under praktikken. Kravene til praktikken bliver løbende sikret gennem praktikvejlederen, der holder kontakt med den studerende gennem ugejournalen og kommenterer den hver anden eller tredje uge, hvilket ekspertpanelet vurderer positivt. Desuden besøger praktikvejlederen den studerende en til to gange på praktikstedet. Parterne er desuden i kontakt via møder, , telefon mv. alt efter behov. Ekspertpanelet vurderer, at kontakten mellem udbudsstedet og praktikstedet sikrer, at der er klarhed om opgavevaretagelsen i forbindelse med praktikken. Uddannelsesinstitutionen er under praktikken i dialog med virksomheden og rådgiver bl.a. om fastlæggelse af tidsplan og udformning af uddannelsesdokumenter, læringsmål for praktikken og aftale om evt. forlængelse af uddannelsesforløbet ved sygdom, barsel eller orlov. Ekspertpanelet vurderer, at evaluering af praktikken foregår løbende og med inddragelse af relevante parter. Institutionen redegør for, at både praktikstedet og den studerende skal udfyl- 28

30 de et evalueringsskema, hvor de skal vurdere og udvælge, hvilke udsagn der beskriver praktikperioden, kontakten undervejs i forløbet og uddannelsens relevans. Uddannelseslederen opbevarer og behandler besvarelserne. Desuden bliver praktikken behandlet som en del af trivselsundersøgelsen. Derudover udarbejder den studerende en praktikrapport på baggrund af praktikken som en evaluering af, om de fastsatte læringsmål for praktikken er nået. Evalueringen af praktikrapporten gennemføres som en intern prøve med praktikvejlederen. Desuden drøfter institutionens praktikkoordinatorer praktikindsatsen på interne møder, bl.a. ved inddragelse af resultater fra førnævnte evalueringer. Udbudsstedet har ikke en fast procedure for, hvad man gør, hvis en studerende oplever problemer på praktikstedet. Under besøget redegjorde den praktikansvarlige for, at praksis, hvis der opstår problemer undervejs i praktikken, er, at praktikvejlederen på udbudsstedet tager kontakt med virksomhedsvejlederen og forsøger at løse problemerne. Det er fx sket i forbindelse med en studerende, der oplevede, at uddannelsesplanen ikke blev fulgt. Ekspertpanelet vurderer, at det er en mindre svaghed, at der ikke er redegjort for, hvordan udbudsstedet opdager problemer, der opstår under praktikken, og at der heller ikke er redegjort for, hvor den studerende skal henvende sig, hvis der opstår problemer. Dog har ekspertpanelet vurderet det positivt, at de studerende får kommenteret deres ugejournaler hver uge undervejs i praktikken, hvilket demonstrerer, at der er en god kontakt mellem udbudsstedet og den studerende. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 10.A.1: Bilag 10.D.1: Bilag 10.D.2: Bilag 10.D.3: Procedure vedr. kvalitetssikring af praktik Laborant praktikevaluering Eksempel på CRM praktikevaluering Studerende Eksempel på CRM praktikevaluering Virksomheder. 29

31 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de faciliteter og ressourcer, der er nødvendige for at udbyde uddannelsen, er til stede på udbudsstedet, og at faciliteter og ressourcer er tilstrækkelige set i forhold til antallet af studerende. Dette blev bekræftet under rundvisningen på udbudsstedet under besøget. Udbudsstedet råder over teorilokaler, laboratorier og biblioteksfaciliteter. Det særlige udstyr, som er nødvendigt for at nå mål for læringsudbytte, og som udbudsstedet også råder over, er udstyr til at foretage kemiteknologiske, apparatteknologiske, mikrobiologiske og genteknologiske analyser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, rundvisning under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 6.A.1: Studieordning. 30

32 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt, så det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Udbudsstedet redegør for, at det er muligt for de studerende på uddannelsens 4. og 5. semester at gennemføre hele praktikken i udlandet. Desuden er det også muligt at udarbejde det afsluttende eksamensprojekt på uddannelsens 5. semester på et praktiksted i udlandet. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen i tilstrækkeligt omfang understøtter og fremmer, at de studerende på udbudsstedet gennemfører en del af uddannelsen i udlandet. Institutionens internationale afdeling er ansvarlig for en inspirationsdag om udlandsophold. Institutionen lægger information om udlandsophold på erhvervsakademiets hjemmeside, ligesom informationerne er tilgængelige på Fronter, fx information om tilmeldingsfrister for udlandsophold. De studerende redegjorde under besøget for, at de er blevet informeret om mulighederne for international praktik i forbindelse med generel praktikinformation. Institutionens leder af den internationale afdeling er i samarbejde med fx uddannelseschefen og udbuddets studievejleder ansvarlig for at orientere de studerende om udlandsophold. Udbuddets studievejleder har kontakt med de studerende om udlandsophold og hjælper dem med information, vejledning og praktiske forhold, og den internationale koordinator hjælper de studerende med at fremleje deres bolig i forbindelse med ophold i udlandet. Internationaliseringsindsatsen er organiseret således, at director of international relations har det overordnede ansvar for de internationale aktiviteter og strategier for erhvervsakademiet. Herudover er afdelingen organiseret med en international leder og koordinatorer. Der er endnu ikke indgået nogen aftaler med en udenlandsk uddannelsesinstitution. I de sidste seks semestre har der ikke været nogen studerende på laborantuddannelsen på studie- eller praktikophold i udlandet. I 2014 skal en laborantstuderende i praktik på Oxford University. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12 og følgende bilag: Bilag 6.A.1: Bilag 12.B.1: Studieordning International possibilities 31

33 Bilag 12.B.2: Bilag 12.C.1: Oversigt over Partner Institutioner Oversigt over den internationale mobilitet for Erhvervsakademiet Lil lebælt for 2011-forår

34 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2 at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3 at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilstrækkelig vis redegør for, at udbudsstedet løbende kvalitetssikrer de uddannelsesdele, der bliver gennemført i udlandet, og at udbudsstedet stiller tilstrækkelige og hensigtsmæssige krav til disse uddannelsesdele. Udbudsstedet redegør for, at ved praktikophold i udlandet skal læringsmålene for praktikopholdet jf. studieordningen kunne opfyldes på praktikstedet på lige vilkår med praktikophold i Danmark, ligesom kvalitetssikringen foregår på samme vis som ved praktikophold i Danmark, jf. kriterium 9. Som beskrevet under kriterium 12 kan udlandsophold gennemføres som praktik. I forbindelse med praktikophold gælder det, at den studerende skal opfylde samme læringsmål som i en dansk praktik. Den studerende, udbudsstedet og praktikvirksomheden skal inden praktikken udfylde en training agreement eller quality commitment, hvoraf praktikperioden, antal ECTS-point, arbejdsopgaver og læringsmål fremgår. Hermed forpligter den studerende sig til at overholde bestemmelserne og forpligtelserne i aftalen. Den endelige godkendelse af praktikken sker på samme måde som i forbindelse med praktik i Danmark og er beskrevet under kriterium 10. Med hensyn til en studerende, som skal i praktik i England i 2014, blev det under besøget bekræftet, at udbudsstedet har været i kontakt med praktikstedet og overordnet er blevet informeret om den studerendes opgaver under praktikken. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, 12 og 13 og følgende bilag: Bilag 13.A.1: Bilag 13.A.2: Bilag 13.A.3: Bilag 13.A.4: Study Agreement studiekontrakt Learning Agreement ERASMUS University Charter Confirmation of Internship 33

35 Bilag 13.A.5: Bilag 13.A.6: Bilag 13.B.1: Bilag 13.B.2: Student Placement final report form Placement Student final report form Study Retningslinjer Udgående ERASMUS/NORDPLUS mobilitet stude rende ERASMUS PROGRAMME TRAINING AGREEMENT and QUAL ITY COMMITMENT. 34

36 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2 at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3 at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen redegør tilstrækkeligt for, at kvalitetsarbejdet er dækkende, og at de centrale forhold på uddannelsen på udbudsstedet undergår løbende og systematisk kvalitetssikring. Kvalitetsarbejdet omfatter undervisningen, underviserne, praktikken og de studerendes tilfredshed med uddannelsen. Den løbende kvalitetssikring sker i henhold til institutionens årshjul for indsamling af studierelevante data og publiceringsmønster for revision af studieordning, semesterplan, opfølgningsplan m.m. Herudover er kvalitetsstyringssystemet bygget op over akkrediteringskriterierne. Ekspertpanelet vurderer, at kvalitetsarbejdet er systematisk, dvs. at det overordnet set følger faserne i kvalitetshjulet. Kvalitetsarbejdet omfatter elektroniske modulevalueringer; semesterevalueringer af de studerende, de fysiske faciliteter og underviserne; praktikevaluering af hvert praktikforløb samt en årlig studentertilfredshedsundersøgelse (ENNOVA). Desuden bliver der foretaget fagevalueringer på alle hold hvor der hvert semester bliver trukket lod om, hvilke to fag udbudsstedet skal evaluere, og evalueringen bliver efterfølgende drøftet i klassen. Ekspertpanelet vurderer, at det er en mindre svaghed, at udvælgelsen af fagene til fagevalueringen foregår tilfældigt ved lodtrækning frem for systematisk, hvilket øger risikoen for at overse kvalitetsproblemer på de fag, der ikke bliver udtrukket til fagevaluering. Ansvaret for kvalitetsarbejdet er placeret inden for institutionens driftsområde og hører under uddannelsesdirektørens område, og ansvaret er igen delegeret til en chefkonsulent med dette som sit ansvarsområde. På den enkelte uddannelse er uddannelseschefen ansvarlig for kvalitetsarbejdet. Ekspertpanelet vurderer, at relevante interne og eksterne interessenter bliver hensigtsmæssigt inddraget i kvalitetsarbejdet. De interne interessenter, der indgår i kvalitetsarbejdet, er de studerende, underviserne, studierådet og ledelsen, mens de eksterne interessenter indgår i kvalitetsarbejdet gennem udbuddets advisory board og uddannelsesudvalget for fødevare, ernæring og proces, som omtalt under kriterium 2. Desuden er praktikstederne omfattet af kvalitetsarbejdet, ved at de udfylder evalueringsskemaer efter afslutning af de studerendes praktik. 35

37 Ekspertpanelet vurderer, at resultaterne af kvalitetsarbejdet tilgår de relevante personer, og at der bliver fulgt op, så den viden, kvalitetsarbejdet giver, bliver anvendt til kvalitetsforbedringer på udbudsstedet. Fx er fagevalueringerne af to fag efter hvert semester tænkt som et værktøj til underviserne, som underviserne tager med ud i klassen og diskuterer resultaterne af med de studerende. Udbudsstedet redegør for eksempler på, at de forskellige evalueringer har ført til forbedringer af undervisningen, og underviserne og de studerende gav under besøget flere eksempler på dette. Fx redegjorde de studerende for, at undervisningslokalerne i kælderen blev negativt vurderet, hvilket førte til, at de studerende blev flyttet i det efterfølgende semester. Alle evalueringerne indgår i uddannelsens selvevaluering. Fokusområderne for forbedringstiltag bliver præsenteret for studierådet med henblik på at få forslag til justeringer. I foråret bliver opfølgningsplaner udformet på baggrund af evalueringsresultaterne. Opfølgningsplanerne bliver medtaget i planlægning af det følgende skoleår. Herudover bliver Ennova-rapporterne drøftet på institutionens fælles chefmøder. Uddannelser med særlige udfordringer bliver af uddannelsesdirektøren udtrukket til særlig gruppedrøftelse med den chefkonsulent, der har ansvar for kvalitetsområdet på institutionen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 14, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 2.A.1: Bilag 14.A.1: Notat: Introduktion til kvalitetssystem for Erhvervsakademiet Lille bælt Gammelt kvalitetssystem. 36

38 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2 at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Frafaldstallet for udbuddet er over den vejledende maksimumgrænse, hvilket er et negativt udgangspunkt for ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kendskab til årsagerne til frafald, men at de indsatser, der gøres for at øge antallet af studerende, der gennemfører uddannelsen, er utilstrækkelige i forhold til årsagerne til frafald og frafaldets store omfang. Uddybning Ekspertpanelet konstaterer, at 54 % af udbudsstedets studerende på laborantuddannelsen, som er startet på årgang 2009 og 2010, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed over den vejledende maksimumgrænse på 48 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor ikke tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle eksisterende udbud af laborantuddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra opgørelser af de nyoptagne studerende, der enten gennemførte uddannelsen på normeret tid, eller som fortsat var indskrevet på udbudsstedet efter normeret varighed. Institutionen har haft mulighed for at indsende supplerende redegørelse og bilag, som belyser og begrunder særlige forhold, som institutionen mener, har indflydelse på frafaldstallet, og som derfor skal tages med i betragtning ved ekspertpanelets vurdering af, om udbudsstedet opfylder kriteriet. Institutionen har i den forbindelse redegjort for det særlige forhold, at der på årgangen, der påbegyndte uddannelsen i 2010, var otte studerende, der dumpede til 1.- årsprøven, og hvoraf flere meldte sig til tredje forsøg, men ikke mødte op. Desuden redegør institutionen for, at det lave adgangskrav indebærer, at alle ansøgere bliver optaget, hvilket betyder, at der indimellem bliver optaget studerende, der ikke er studieparate, hvilket medfører afbrydelse af uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kendskab til de studerendes frafald på uddannelsen. Udbudsstedet har kendskab til årsagerne til de studerendes frafald gennem udmeldelsesblanketten. Desuden registrerer underviserne, hvem der er fraværende i timerne. Årsagerne til frafaldet, som bliver registreret på udmeldelsesblanketten, er ifølge udbudsstedets opgørelse 37

39 hovedsageligt manglende studieaktivitet, faglige problemer, fortrudt uddannelsesvalg eller personlige forhold. Ekspertpanelet vurderer, at de indsatser, der bliver gjort for at øge antallet af studerende, der gennemfører uddannelsen, er utilstrækkelige i forhold til årsagerne til frafald og frafaldets omfang. Indsatserne, der bliver gjort, er ud over at have en lektiecafé, at klasselæreren bl.a. har til opgave at fokusere på studerende, der har svært ved at samarbejde eller ikke deltager i holdets sociale liv på og uden for skolen. Klasselærerne orienterer studievejlederne om de studerende, som de bemærker ikke er faldet til på holdet. Studievejlederen inviterer den studerende til en samtale, hvor problemet tages op med forslag til, hvordan den studerende kan ændre sin adfærd og dermed deltage i holdets aktiviteter. Udbudsstedet redegør desuden for, at studerende, der har problemer af enten psykisk eller social karakter, bliver tilbudt samtaler med en frivillig organisation, Samtaleboblen, som bl.a. kan hjælpe med livskriser, fx via coaching. Ekspertpanelet vurderer, at indsatserne, der bliver gjort for at få flere studerende til at gennemføre uddannelsen, er relevante, men at de er utilstrækkelige i forhold til det store frafald. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15, institutionens nøgletal for kriterium 15 og følgende bilag: Bilag 15.A.1: Udmeldelsesblanket. 38

40 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2 at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Rammerne for laborantuddannelsens prøver og eksaminer er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr. 636 af ), mens rammerne for og oversigten over de obligatoriske prøver er beskrevet i den fælles del af den nationale studieordning, og de nærmere bestemmelser for prøverne er beskrevet i institutionsdelen af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer, at de prøver og eksaminer, der bliver gennemført på uddannelsen på udbudsstedet, er velegnede til at belyse, om de studerende når læringsmålene for uddannelsens fag og elementer. Det fremgår af studieordningen, at 2. semester bliver afsluttet med en skriftlig 1.-årsprøve med ekstern censur. I løbet af 3. semester er der en intern mundtlig valgfagsprøve, mens der i slutningen af 3. semester er en skoleprojektprøve, der bygger på en skriftlig rapport med mundtligt forsvar og ekstern censur. Efter praktikken er der en skriftlig prøve (praktikrapport) med intern censur. Uddannelsen bliver afsluttet med et afsluttende projekt, der bygger på en skriftlig rapport med mundtligt forsvar og ekstern censur. Det afsluttende eksamensprojekt har til formål, at den studerende skal kunne dokumentere evne til på et metodisk grundlag at bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Ekspertpanelet vurderer, at de beskrevne prøver og eksaminer samlet set giver et dækkende billede af, om den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet bygger sin vurdering dels på, at de valgte prøver samlet set dækker uddannelseselementerne og emnerne i uddannelsen, dels på, at de valgte prøver og eksaminer er velbeskrevne i udbuddets studieordning, og dels på ekspertpanelets vurdering under kriterium 6, der påpeger god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets elementer og det overordnede mål for læringsudbytte. Herudover er der en god sammenhæng mellem de undervisnings- og arbejdsformer, der beskrives under kriterium 7, og de valgte prøve- og eksamensformer. 39

41 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 16 og følgende bilag: Bilag 6.A.1: Studieordning. 40

42 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 5 % af karaktererne, som fremgår af eksamensbeviserne for udbudsstedets dimittender fra laborantuddannelsen, er på karakterskalaens niveau 02. Nøgletallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 6 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra en opgørelse af karaktererne for de eksaminer, som fremgår af dimittendernes eksamensbeviser. Dokumentation: Institutionens nøgletal for kriterium