Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Professionshøjskolen Metropol, København

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Professionshøjskolen Metropol, Eksisterende udbud, 2014

2 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Professionshøjskolen Metropol i Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/ DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

3 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Professionshøjskolen Metropol i 2014 Danmark Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

5 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen Metropols udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i. AI indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionerne har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at Professionshøjskolen Metropols udbud af uddannelsen til laborant i samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet, og ønsker at fremhæve følgende: Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til erhvervs- og beskæftigelsesområderne og dels er udviklingsbaseret i relation til erhvervet og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Fx deltager underviserne aktivt i samarbejde med eksterne parter i form af offentlige institutioner og private virksomheder om forsøgs- og udviklingsprojekter og deltager i traineeforløb i relevante virksomheder. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, udbudsstedet sikrer undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere kompetenceudvikling og faglig ajourføring af undervisergruppen, og underviserne er aktive i videndeling i de enkelte faggrupper. Udbudsstedet sikrer kontinuerligt uddannelsens relevans gennem den systematiske inddragelse af aftagerfeltet og løbende inddragelse af de studerende i udviklingen af uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen på udbudsstedet er på det rette niveau, jf. kvalifikationsrammen for erhvervsakademiuddannelser, og at det er muligt for de studerende at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Tilrettelæggelsen af undervisningen sikrer, at den studerende er forberedt til praktikken og kan nå sine læringsmål, bl.a. ved forud at kunne tage et valgfag inden for det område, praktikken ligger inden for. Udbudsstedet har en systematisk og god tilgang til kvalitetsarbejde, som kommer til udtryk i den opfølgning, der består i, at der på baggrund af alle evalueringer udarbejdes handlingsplaner, der drøftes med både eksterne og interne interessenter. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at de i tilfredsstillende grad når målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet har imidlertid identificeret et problem på uddannelsen med hensyn til kravet om at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser, hvilket betyder, at kriterium 9 er vurderet delvist opfyldt. Ekspertpanelet vurderer dog, at dette ikke bør have betydning for den samlede vurdering, da institutionen på akkrediteringstidspunktet har igangsat indsatser for at skaffe de nødvendige praktikpladser, herunder rådgivning i forbindelse med de studerendes praktikansøgninger. 4

6 Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Praktik (kriterium 9), fordi udbudsstedet ikke tilvejebringer det nødvendige antal praktikpladser til de studerende. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Juridiske opmærksomhedspunkter Eksamensbekendtgørelsens 5, stk. 2, (bekendtgørelse nr. 714 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser af ) hjemler ikke studieordningens krav om, at det er en betingelse for, at den studerende kan få adgang til prøver på et semester, at alle obligatoriske opgaver og bundne forudsætninger skal være godkendte, jf. studieordningens kapitel 7. Efter bekendtgørelsens bestemmelse kan der alene stilles krav om deltagelse i undervisning og opgaveaflevering, men ikke om, at opgaverne også skal være godkendte. 5

7 2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen Metropols eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af laborantuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. 6

8 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) BEK nr. 976 af , som ændret ved BEK nr. 570 af Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Søren Rasmussen, MSc i molekylærbiologi. Teamleder i Production Support, Dako. Tidligere laboratoriechef i Microbiology, Chemistry and Services, Eurofins Pharma, tidligere kemiker og teamleder i diverse afdelinger ved Novo Nordisk og tidligere forsker i molekylærbiologi ved Statens Veterinære Serumlaboratorium. Censor ved laborantuddannelsen. Forfatter til adskillige publikationer inden for molekylærbiologi. Karen Munk Rasmussen, kemiingeniør. Uddannelseschef og souschef ved Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg. Tidligere afdelingsleder for teknisk designer, frisør, klinikassistent og AspIT på EUC Vest. Tidligere teamkoordinator og underviser på både kursuscentret og laborantuddannelsen på EUC Vest. Arendse Ross Agner, cand.mag., BSc i Chemical and Biochemical Engineering. Projektleder i Novo Nordisk. Censor ved laborantuddannelsen. Tidligere projektansvarlig og kemiker i Novo Nordisk. Christina Clausen, forsikringsrådgiver, nyuddannet laborant fra Erhvervsakademi Aarhus. Ansat på hospitalsapoteket, Aarhus Sygehus. Tidligere laborantpraktikant ved Institut for Kemi, Aarhus Universitet. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Kirstine Fabricius fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. 7

9 Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Laborantuddannelsen Metropol Professionshøjskolen Metropol Sigurdsgade N Studiets struktur Laborantuddannelsen er en fuldtidsuddannelse normeret til 2½ år (150 ECTS-point). Disse er fordelt på 1½ års uddannelse på Metropol (90 ECTS-point) og et års uddannelse i en virksomhed (lønnet ansættelse). Dette år består af praktik (50 ECTS-point) efterfulgt af afsluttende projekteksamen (10 ECTS-point). Uddannelsen på Metropol er opbygget som en vekselvirkning mellem teori og øvelser (det praktiske arbejde i laboratoriet), som oftest blandet i samme studieenhed. I gennemsnit udgør øvelser cirka en tredjedel af uddannelsen på Metropol. De første 1½ år af uddannelsen er fordelt på 3 semestre, der hver indeholder 2 moduler a 10 uger (48-50 undervisningsdage pr. modul). Hvert modul kan indeholde 1 eller flere studieenheder (SE). 1. modul (obligatorisk) Intro Grundlæggende laboratorieteknik Test 1 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig 2. modul (obligatorisk) Analyse- og synteseteknik Test 2 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig 3. modul (obligatorisk) Mikrobiologi og fermentering Test 3 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig 9

11 4. modul (obligatorisk) Fordybelse Lægemidler Proteiner 1.-årsprøve 1 uge 4 uger 4 uger 1 uge Teori Teori + øvelseser Teori + øvel- Skriftlig 5. modul (obligatorisk og valgfag) Fordybelse Bioteknologi Kemiteknologi 2 uger 4 uger 4 uger Teori Teori + øvelser Projekt 6. modul (valgfag) Fordybelse Lab.-kursus og prøve (lab.- teknik) Projekt og prøve (afsluttende skoleprojekt) 2 uger 2 uger 6 uger Teori Øvelser og mundtlig prøve Projekt og mundtlig prøve Praktik, 1 år Praktik Praktikprøve Afsluttende projekteksamen Laboratoriearbejde Skriftlig rapport Projekt og mundtlig prøve De centrale fagområder Uddannelsens centrale fagområder fremgår af studieordningens fællesdel 2012 (herefter benævnt fællesdel studieordning) Laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS-point, obligatorisk) Bioteknologi (25 ECTS-point, obligatorisk) Kemiteknologi (25 ECTS-point, obligatorisk) Herudover 10 ECTS-point, der kan fordeles valgfrit på bio- og/eller kemiteknologi. Af studieordningens institutionsdel 2013 (herefter benævnt institutionsdel studieordning) fremgår, hvordan de centrale fagområder på Metropol er fordelt på studieenheder. Under kriterium 7 vil studieenhedernes indhold og indbyrdes afhængighed blive præsenteret nærmere. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 253 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende (heraf 3 udenlandske) (heraf ingen udenlandske) (heraf 6 udenlandske) (heraf 1 udenlandsk) (heraf 15 udenlandske) (heraf 5 udenlandske) Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 19 (samt 1 timelærer og 4 fuldtidsansatte teknikere) Antal årsværk: 18,5 De centrale praktiksteder 10

12 De centrale praktiksteder, i studieordningerne kaldet praktik, er primært universiteterne og private virksomheder i hovedstadsområdet inden for medicinal- og bioteknologi. De seneste 10 år har de 5 største aftagere af praktikanter, nævnt efter størrelse, været: s Universitet, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Danmarks Tekniske Universitet og Statens Serum Institut. Samlet set, over samme periode, har 88 virksomheder ansat 809 praktikanter. 11

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 4 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 32 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 12

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har løbende kontakt med et bredt felt af aftagere, som er dækkende for udbuddet. Ekspertpanelet vurderer, at kontaktfladen er dækkende for udbudsstedets aftagerfelt, som omfatter laboratorier i private virksomheder og offentlige institutioner inden for produktion, forskning og udvikling, rådgivning og kontrol. Institutionen redegør for en række samarbejder og mødefora, hvorigennem udbudsstedet løbende har kontakt med aftagerfeltet og drøfter uddannelsens relevans. Udbudsstedet får fx viden fra praktikvirksomhederne gennem den afsluttende praktikevaluering, der bl.a. omhandler samarbejdet med udbudsstedet og den studerendes arbejde i praktikperioden. Disse praktikevalueringer læses igennem af uddannelseslederen efter hver praktikperiode. Institutionen redegør for, at udbudsstedet er i kontakt med relevante aftagere gennem den aftagerundersøgelse, som udbudsstedet gennemfører hvert andet år. Undersøgelsen er baseret på et kvantitativt spørgeskema, der sendes ud til alle de aftagere, som har ansat dimittender fra laborantuddannelsen inden for det seneste år. Hvis der kun er få besvarelser, supplerer udbudsstedet denne undersøgelse ved at gennemføre kvalitative interview med de aftagere, der har besvaret spørgeskemaet. Her bliver aftagerne bl.a. spurgt om relevansen af dimittendernes kompetencer samt om det fremtidige behov for kompetencer. Institutionen redegør for, at udbudsstedet har kontakt til aftagere gennem uddannelsesudvalget, der mødes tre til fire gange årligt for at drøfte laborantuddannelsens mål, indhold og opbygning. Uddannelsesudvalget er fælles for laborant- og procesteknologuddannelsen samt for uddannelsen til professionsbachelor i laboratorieteknologi. I udvalget sidder repræsentanter for ni aftagere samt en medarbejderrepræsentant og en studenterrepræsentant fra hhv. laborantuddannelsen og procesteknologuddannelsen. Uddannelseslederen for hver af uddannelserne samt institutchefen deltager i møderne som tilforordnede. På den måde tilgår viden fra møderne ledelsen på laborantuddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at dimittendkontakten er tilfredsstillende og dækkende for udbuddet, og at der tilgår relevant viden til at sikre udbuddets fortsatte relevans gennem kontakten med dimittenderne. Institutionen redegør for, at udbudsstedet gennemfører en dimittendundersøgelse blandt sine dimittender hvert andet år. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som bl.a. omfatter spørgsmål om, hvordan dimittenderne vurderer de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, i forhold til de arbejdsopgaver, de skal udføre i deres job. 13

15 Ekspertpanelet vurderer, at institutionen redegør tilfredsstillende for, hvordan udbudsstedet anvender denne viden til at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Resultaterne fra aftager- og dimittendundersøgelserne bliver årligt samlet af institutionens kvalitetsteam. Udbudsstedets ledelse drøfter herefter resultaterne i uddannelsesudvalget samt på personalemøder med udbudsstedets undervisere og i studierådet med de studerende. Herefter bliver resultaterne sammenfattet af institutionens kvalitetsteam i en årlig handleplan for udvikling af uddannelsen og videreformidlet til udbudsstedets ledelse, der drøfter den med de interne og eksterne interessenter. Institutionen redegør for, at udbudsstedet bl.a. har anvendt viden fra aftagere og dimittender til at indføre, at udbudsstedets studerende nu kan tage kemiteknologi, som er et fireugers forløb på 5. modul, på engelsk. Denne tilpasning er sket på baggrund af input fra uddannelsesudvalget samt fra aftagerundersøgelsen i 2012, hvor bedre engelskkompetencer hos de studerende er blevet efterspurgt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 2.01: BEK nr. 976 af 19/10/2009 Bekendtgørelse om erhvervsakademiud dannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Bilag 2.02: Praktikvirksomheder laborant Bilag 2.03: Bilag 2.04: Uddannelsesudvalgets sammensætning Evalueringer med de studerende ved Metropol, laborant, procestekno log og Pb-uddannelsen gives en oversigt over alle evalueringer der foretages på uddannelsen Bilag 2.05: Aftagerundersøgelse 2012 kvantitativ Bilag 2.06: Aftagerundersøgelse 2012 kvalitativ Bilag 2.07: Evaluering af praktikperiode virksomheder 2012 Bilag 2.08: Uddrag af Dimittendundersøgelse 2011 Laborant Bilag 2.09: Forretningsorden for uddannelsesudvalget Bilag 2.10: Bestyrelsens forventninger til uddannelsesudvalg Bilag 2.11: Referat af møde i uddannelsesudvalget Bilag 2.12: Referat af møde i Uddannelsesudvalget Bilag 2.13: Resultatet af curriculumgennemgangen Bilag 2.14: Handleplanen for uddannelsesudvikling af Laborantuddannelsen m.fl Bilag 2.15: Metropol Strategi 2020 Bilag 2.16: Handleplan for laborant og procesuddannelsen

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillede vis redegør for, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for uddannelsens beskæftigelsesområder gennem forskellige aktiviteter, fx knyttet til efter- og videreuddannelsesaktiviteter, virksomhedsbesøg, gæsteundervisere på udbudsstedet og deltagelse i faglige netværk. Underviserne tilegner sig også viden ved at være vejledere for de studerende i forbindelse med praktikken og som vejledere på de afsluttende eksamensprojekter, der tager udgangspunkt i en praksisnær problemstilling fra praktikstedet. Udbudsstedets undervisere får også løbende viden om beskæftigelsesområdet, når de underviser på forskellige efter- og videreuddannelser (EVU) og herigennem er i dialog med personer fra beskæftigelsesområderne. I deltog halvdelen af udbudsstedets undervisere i EVU-aktiviteter. Nogle af underviserne har bl.a. undervist på diplomuddannelsen i bioteknologi, procesteknologi og kemi. Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere desuden rekrutteres til at forestå kurser og forløb på virksomheder, fx Cheminova. Undervisere fra udbudsstedet deltager i de virksomhedsbesøg, der er planlagt som en fast del af undervisningen, og er herigennem i kontakt med beskæftigelsesområder. På studieenheden Analyse og synteseteknik besøger studerende og undervisere fx virksomheder som BASF og Haldor Topsøe for at få viden om kvalitetskontrol i et laboratorium. Underviserne tager desuden alene på virksomhedsbesøg som en del af deres kompetenceudvikling. En underviser har eksempelvis besøgt DTU Foods. Udbudsstedet inddrager også gæsteundervisere i undervisningen og kompetenceudviklingen af udbudsstedets undervisere. Herigennem får underviserne den nyeste viden og eksempler fra beskæftigelsesområderne. Er der foretaget ændringer i lovgrundlaget for undervisningens laborantmetodiske indhold, anvender udbudsstedet desuden gæsteundervisere til at indføre underviserne i det gældende lovgrundlag. Udbudsstedet har bl.a. haft gæsteundervisere fra Statens Serum Institut, Novo Nordisk, Lundbeck, BASF og Miljøstyrelsen. Udbudsstedets undervisere får desuden løbende ny viden fra beskæftigelsesområderne gennem deltagelse i faglige netværk. En underviser deltager fx i netværket Eurolab Danmark og 15

17 får herigennem bl.a. viden om kvalitetssikring af mikrobiologiske analyser. Netværket afholder to årlige møder, og der udveksles både national og international viden og erfaring. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 3.01: Bilag 3.02: Bilag 3.03: Bilag 3.04: Bilag 3.05: Bilag 3.06: Bilag 3.07: Bilag 3.08: Bilag 3.09: Bilag 3.10: Artikel fra tækkemændenes fagblad Kompetenceudvikling i 2012 samlet for undervisere på procestekno log og laborantuddannelsen Studieenhedsplan for SE1 Mailkorrespondance om planlægning af netværksbesøg Novo Referat af møde i netværk i Middelfart Undervisningsmateriale om IC Arbejdsopgavereferat fra koordineringsgruppen laborant). Kompendium i klassificering og mærkning Eksempel på NMKL-metode fra SE10 Eksempel på metode fra Pharmacope fra SE12. 16

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet løbende tilegner sig viden om forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant og dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområder. Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere indhenter ny viden om udviklingsbasering i relation til erhvervet gennem en række videnkanaler, bl.a. gennem udviklingssamarbejder, afslutningsprojekter og undervisning på overbygningsuddannelsen. Institutionen redegør for, at udbudsstedet i forbindelse med køb og afprøvning af nyt udstyr har fået ny viden om forsøgs- og udviklingsarbejde. Bl.a. har udbudsstedet samarbejdet med firmaet Bio-Rad, der sælger bioteknologisk udstyr, om udvikling af nye real time PCRmetoder. I samarbejdet mellem udbudsstedets undervisere, studerende og Bio-Rad blev der bl.a. udviklet en metode til identifikation af salmonella i fjerkræ. Institutionen redegør for, at nogle af udbudsstedets undervisere og studerende har deltaget i forsknings- og udviklingsprogrammet Mad og måltider, herunder et nudgeprojekt om sundere madvaner. I den forbindelse har studerende og undervisere bl.a. arbejdet med kemiske analyser af mad til udvikling af sundere mad i eksempelvis en kantine. En underviser fra udbudsstedet er medforfatter til den lærebog, der er et af resultaterne af projektet. Underviserne tilegner sig også ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde gennem vejledning i forbindelse med de studerendes afsluttende eksamensprojekter. De afsluttende eksamensprojekter udarbejdes oftest med udgangspunkt i en problemstilling fra praktikstedet. Praktikstederne er i stor udstrækning forskningsbaserede medicinalvirksomheder og bioteknologiske virksomheder, og de studerende arbejder derfor ofte forsøgs- og udviklingsbaseret i laboratorier i forbindelse med deres praktikforløb og senere afsluttende opgaver. Gennem undervisernes besøg på praktikstederne, læsning af praktikrapporter og vejledning i forbindelse med de afsluttende projekter får de den nyeste viden om forsøgs- og udviklingsarbejde med relevans for beskæftigelsesområderne. I perioden var over halvdelen af udbudsstedets undervisere vejleder på et afsluttende eksamensprojekt. 17

19 Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere derudover tilegner sig ny viden fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde inden for beskæftigelsesområderne, idet de fungerer som vejledere på bachelorprojekter på professionsbacheloruddannelsen i laboratorieteknologi. Uddannelsen er en overbygningsuddannelse til de to erhvervsakademiuddannelser inden for hhv. laboratorieområdet og procesteknologi, og bachelorprojekterne skrives i samarbejde med virksomheder fra beskæftigelsesområderne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 2.16: Handleplan for laborant og procesuddannelsen Bilag 4.01: Deltagelse i forsknings- og udviklings projekter Bilag 4.02: Projektbeskrivelsen Nudge-projektet Bilag 4.03: Endelige rapport for Nudge-projektet Bilag 4.04: Vejledere på afsluttende projekteksamen Bilag 4.05: SOP nr Vejledning til praktikprøve og afsluttende eksamens projekt Bilag 4.06: Oplæg til praktikprøven Bilag 4.07: Indeholder eksempler på primær litteratur anvendt på PB Bilag 4.08: Retningslinjer for praktik og projekt for professionsbachelorstuderen de Bilag 4.09: Institutionsdel studieordning Bilag 4.10: Eksempler på artikler anvendt i prøveoplæg SE13 kemiteknologi. 18

20 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne løbende tilegner sig ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for uddannelsens fagområder. Udbudsstedets undervisere anvender forskningslitteratur som en del af undervisningsforberedelsen. Underviserne har ubegrænset adgang til institutionens bibliotek, hvor de kan finde relevant litteratur i både trykt og digital form. Biblioteket har tilknyttet en bibliotekar med fagspecifik viden, der står til rådighed med hensyn til sparring og litteratursøgning. En underviser har i foråret 2013 været udlånt til et forskningsprojekt på DTU. Projektet omhandler udvikling af en ny metode til bestemmelse af lipider gennem anvendelse af SPEteknik. Underviserens deltagelse i projektet skal bl.a. sikre en fortrolighed med anvendelse af metoden, når denne er udviklet, samt danne grundlag for undervisning i metoden på laborantuddannelsen på udbudsstedet. Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere også får ny viden om relevant forskning gennem de aktiviteter, der er beskrevet under kriterium 4, som vejledere i forbindelse med afsluttende eksamensprojekter og som undervisere og vejledere på overbygningsuddannelsen. Det fremgik af interviewene med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget, at der foregår en høj grad af videndeling blandt underviserne på udbudsstedet. Har en underviser været på kursus eller virksomhedsbesøg, deltaget i et forskningsprojekt el.lign., videndeles dette med den samlede undervisergruppe. Er emnet af specialiseret faglig karakter, tages det op som punkt på et faggruppemøde. Faggrupperne mødes fire gange årligt, og der tages referat af møderne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og 4 og interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget. 19

21 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for laborantuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Uddannelsens elementer består af ni obligatoriske uddannelseselementer, der hver især udgør 5 eller 10 ECTSpoint, valgfrie uddannelseselementer på 10 ECTS-point, praktik på 50 ECTS-point og et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS-point. Læringsmålene for uddannelsens elementer er beskrevet i den nationale studieordning for laborantuddannelsen. Studieordningen er opdelt i en fælles del, der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del, der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for alle elementer i uddannelsen på nær de valgfrie uddannelseselementer, som er beskrevet i den institutionsspecifikke del, og det afsluttende eksamensprojekt, som der ikke er beskrevet læringsmål for. Den fælles studieordning indeholder også læringsmål for uddannelsens tre kerneområder laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS-point), bioteknologi (30 ECTS-point) og kemiteknologi (30 ECTS-point), opdelt i viden, færdigheder og kompetencer. Hvert kerneområde indeholder tre af de føromtalte obligatoriske uddannelseselementer. Ud over denne beskrivelse af læringsmål for uddannelseselementer og kerneområder i den fælles del af studieordningen har udbudsstedet valgt at beskrive læringsmål for de studieenheder, som man har valgt at strukturere uddannelsen efter. Disse læringsmål er beskrevet i den institutionsspecifikke del af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer også, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem disse læringsmål og de overordnede mål for læringsudbytte. 20

22 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 2.01: Bilag 4.09: Bilag 6.01: Bilag 6.02: Bilag 6.03: BEK nr. 976 af 19/10/2009 Bekendtgørelse om erhvervsakademiud dannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Institutionsdel studieordning Fælles studieordning Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK) Sammenhængen mellem læringsmålene for de enkelte studieenheder og de overordnede mål for læringsudbytte. 21

23 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for elementerne. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte forløb på udbudsstedet og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af den studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for følgende forløb: Grundlæggende laboratorieteknik, 1. semester Proteiner, 2. semester Kemiteknologi. Kemisk analyse af fødevarer, 3. semester Afsluttende projekteksamen, 5. semester. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Eksempler på anvendte undervisnings- og arbejdsformer er teoretisk undervisning, øvelser, gruppearbejde, laboratoriearbejde, projektarbejde og forelæsninger. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af uddannelsens mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for laborantuddannelsen fremgår det, hvilke dele uddannelsen skal bestå af, og hvilke kerneområder der skal dækkes. I studieordningen for laborantuddannelsen fællesdelen er de obligatoriske uddannelseselementer fastlagt, men der er ingen bindinger i form af krav om elementernes rækkefølge. En naturlig progression sikres dog bedst, ved at man starter med de basale færdigheder laboratorieteknik og beregninger og kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø. Af studieordningen institutionsdelen fremgår det, at de studerende forventes at tage de fastlagte studieenheder i følgende rækkefølge: grundlæggende laboratorieteknik, analyse og synteseteknik, mikrobiologi og fermentering, lægemidler, proteiner, bioteknologi, kemiteknologi, laboratoriekursus og afsluttende projekt. 22

24 Inden for de enkelte studieenheder er der en række bindinger med hensyn til skemalægningen af studieenhedsplanen. Bindingerne opstår på baggrund af ønsket om at optimere de studerendes læring gennem et bevidst valg af rækkefølge af fagligt indhold og undervisningsformer. Bindingerne kan fx skyldes, at konkret teori forudsættes inden øvelser inden for samme område, at øvelser efterfølgende skal bearbejdes teoretisk, og at der skal være tid til casearbejde og selvstudie. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, uddannelsesbekendtgørelsen og supplerende oplysninger: Bilag 2.01: BEK nr. 976 af 19/10/2009 Bekendtgørelse om erhvervsakademiud dannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Bilag 3.03: Studieenhedsplan for SE1 Bilag 4.09: institutionsdel studieordning Bilag 6.01: Fælles studieordning Bilag 7.01: Læring og studieteknik Bilag 7.02: Projekthåndbogen, 5. udgave Bilag 7.03: Studiepol Bilag 7.04: Studieenhedsplan for SE2 L22 Bilag 7.05: Bogliste studiestart september 2012 Bilag 7.06: Øvelsesvejledninger SE2 Bilag 7.07: Studieaktivitetsmodel laborantuddannelsen Bilag 7.08: Selvstudieopgaver SE2 Bilag 7.09: Løsningsforslag selvstudieopgaver SE2 Bilag 7.10: Andy højholdts præsentation Bilag 7.11: Studiegruppekontrakt. 23

25 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set har tilfredsstillende teoretiske, faglige og erhvervsmæssige kompetencer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder, der indgår i laborantuddannelsen. Undervisergruppen består samlet af 25 undervisere. Heraf er 19 fastansatte, 1 er timelærer, og 4 er teknikere, der primært vedligeholder laboratorierne og assisterer underviserne i forbindelse med de studerendes øvelsesarbejde. 10 undervisere og alle 4 teknikere er uddannet laborant, mens resten af underviserne har en fagligt relevant uddannelse eller en uddannelse, der er relevant for de fag, de underviser i. Hovedparten af underviserne har en uddannelse på et højere niveau end en erhvervsakademiuddannelse, og 18 undervisere har en kandidat- eller mastergrad, fx cand.brom., cand.scient. eller cand.pharm. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes pædagogiske kompetencer samlet set er tilfredsstillende. Størstedelen af undervisergruppen har afsluttet eller er ved at gennemføre en formel pædagogisk uddannelse, fx pædagogikum, pædagogisk grundkursus eller adjunktforløb. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes teoretiske og faglige baggrund samlet set dækker de fagområder, der indgår i laborantuddannelsen. Fx underviser en cand.pharm. i laboratorieteknik og -forståelse samt i bioteknologi og kemiteknologi. Størstedelen af underviserne har kendskab til erhvervet fra tidligere beskæftigelse, fx som forskningsassistent, laborant eller kemiker i private virksomheder, på sygehuse, på universiteter eller på institutter. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedets allokering af undervisere med erhvervsmæssig kompetence på uddannelsens centrale fag er tilstrækkelig. Fx har en underviser arbejdet på Panum Instituttet og varetager undervisning i laboratorieteknik og -forståelse og kemiteknologi. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser inden for erhvervet og inden for relevant forskning. Underviserne på udbudsstedet får kompetenceudvikling, bl.a. 24

26 gennem læsning af faglige og pædagogiske tidsskrifter, gennem virksomheds- og praktikbesøg, ved brug af gæsteforelæsere samt ved deltagelse i faglige netværk og som undervisere på efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Undervisere fra udbudsstedet deltager i udstyrsdemonstrationer og projekter med eksterne partnere, som holder dem ajour med viden fra erhverv og profession og samtidig giver dem ny viden om forsøgs- og udviklingsarbejde og ny relevant forskning. Der er afsat 30 timer årligt pr. underviser til faglig og pædagogisk ajourføring, og udbudsstedets ledelse aftaler løbende og ved MUS-samtaler, om der er behov for flere timer til den enkelte underviser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, 3, 4 og 5, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 3.02: Kompetenceudvikling i 2012 samlet for undervisere på procestekno log og laborantuddannelsen Bilag 8.01: Dagsorden pædagogiske dage august 2012 Bilag 8.02: Model for Adjunktforløb. 25

27 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde, placering og indholdskrav understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken, og at der er et tilfredsstillende samspil mellem teori og praksis, som styrker den studerendes læring på uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer dog, at manglende praktikpladser udgør et problem for de studerende, og at udbudsstedet ikke lever op til bekendtgørelsens krav om at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser. På den baggrund vurderer ekspertpanelet, at kriteriet er delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter, at den studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Læringsmålene er fastlagt i studieordningen og har fokus på fire områder: arbejdspladsens organisering og kultur; sikkerhedsarbejde og arbejdsmiljø; kvalitetssystemer; laboratorietekniske metoder. Praktikken udgør 50 af uddannelsens 150 ECTS-point og er placeret på 4. og 5. semester. Praktikken gennemføres som lønnet ansættelse i en eller flere danske eller udenlandske virksomheder eller offentlige institutioner eller på et eller flere danske eller udenlandske universiteter. Ekspertpanelet vurderer desuden, at de krav, udbudsstedet stiller til praktikforløbet, er med til at sikre, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken, og som fremgår af den nationale studieordning. Udbudsstedet stiller fx krav om, at praktikstedet skal udpege en uddannelsesansvarlig med kompetence inden for uddannelsens emneområde, der er ansvarlig for den studerende under praktikken. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at praktikken er en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet. Placeringen af praktikken på det givne tidspunkt muliggør en praksisnær problemformulering og informationsindsamling i forhold til det afsluttende eksamensprojekt, der som hovedregel tager udgangspunkt i den studerendes praktik. Undervisningen på de første tre semestre af uddannelsen er tilrettelagt som en vekslen mellem teoretisk undervisning og praktisk laboratoriearbejde. Herved sikrer praksisnærheden i uddannelsen de studerendes forberedelse til det efterfølgende praktikforløb. Institutionen redegør desuden for, at udbudsstedets undervisere, i kraft af deres rolle som praktikvejledere, 26

28 inddrager viden fra de studerendes praktik i undervisningen. Ekspertpanelet vurderer, at den studerende forberedes løbende både fagligt og praktisk til praktikforløbet. Fagligt forberedes den studerende i løbet af uddannelsen bl.a. ved undervisernes brug af praksiseksempler i undervisningen og gennem virksomhedsbesøg og gæsteforelæsninger. Den studerende forberedes desuden gennem det praktiske arbejde i laboratorier, der dækker over en tredjedel af undervisningen på udbudsstedet. Desuden har den studerende mulighed for, på 3. semester, at tage valgfag, der omhandler emner, der er aktuelle for den branche, den studerende ønsker at komme praktik i. Den studerende forberedes praktisk til praktikforløbet gennem information og vejledning fra praktikkoordinatoren, oplæg fra dimittender og Dansk Laborant-Forening. Den studerende kan desuden finde informationer om hjælp til praktiksøgning på onlineinformationssystemet Fronter og på Studiepol. Den studerende vejledes forud for og under praktikken af praktikkoordinatoren på udbudsstedet og en praktikvejleder på praktikstedet. En af praktikvejlederens opgaver er at vejlede den studerende i forbindelse med udarbejdelse af læringsmål, der skal nedskrives i uddannelsesplanen. I løbet af praktikken vejledes den studerende af praktikvejlederen på praktikstedet. Den studerende vejledes af sin skolepraktikvejleder i forbindelse med besøg på praktikstedet og i forbindelse med det afsluttende projekt. Ekspertpanelet vurderer, at der er et problem på udbudsstedet med studerende, som ikke får en praktikplads ved starten af 4. semester. På det hold, der skulle i praktik sommer 2013, manglede 9 ud af 27 studerende en praktikplads. Ekspertpanelet vurderer, at noget tyder på, at det ikke kun er et lokalt, men et nationalt problem. I bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr af , 4, stk. 4) er der dog krav om, at den enkelte institution skal sikre, at der til stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikpladser. Det skal sikre, at de studerende kan gennemføre deres uddannelse uden forsinkelser. Udbudsstedets ledelse er opmærksom på problemet med manglende praktikpladser og har iværksat initiativer, der skal afhjælpe problemet, fx en mentorordning til de studerende, der ikke har fundet praktikpladser. Ekspertpanelet vurderer dette positivt, men da der stadig er studerende, som mangler praktikpladser, har ekspertpanelet vurderet, at problemet er alvorligt, og kriteriet derfor er delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.06: Aftagerundersøgelse 2012 kvalitativ Bilag 4.04: Vejledere på afsluttende projekteksamen Bilag 4.09: Institutionsdel studieordning Bilag 6.01: Fælles studieordning Bilag 6.02: Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK) Bilag 6.03: Sammenhængen mellem læringsmålene for de enkelte studieenheder og de overordnede mål for læringsudbytte Bilag 9.01: IT-systemer med relation til læring Bilag 9.02: Uddannelsesplan Bilag 9.03: Et eksempel på en ugejournal ses i bilag

29 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at kravene til praktikstederne er tilstrækkelige og hensigtsmæssige med henblik på at sikre et tilfredsstillende praktikforløb for de studerende. Udbudsstedet stiller de krav til praktiksteder, som er beskrevet i Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen Laborant AK, og som er vedtaget i det landsdækkende uddannelsesnetværk for laborantuddannelsen. Retningslinjerne angiver, at der senest en uge inde i praktikforløbet skal være udfærdiget en praktikaftale mellem den studerende, praktikstedet og udbudsstedet, som på dette tidspunkt også skal være godkendt af udbudsstedet. Heraf skal det fremgå, hvem der er praktikvejleder på praktikstedet, hvem der er kontaktperson på udbudsstedet, og hvordan den studerende skal nå målene for læringsudbytte for praktikken. Ekspertpanelet vurderer, at det løbende sikres, at kravene til praktikstederne opfyldes. Udbudsstedet indgår individuelle praktikaftaler med praktikstederne for de studerende. Praktikaftalen indeholder informationer om den studerende, praktikstedet og den uddannelsesansvarlige på praktikstedet, praktikperiodens start samt uddannelsesinstitutionens kontaktoplysninger og kontaktperson. Ligeledes skal den studerende, udbudsstedet og praktikstedet underskrive en uddannelsesplan, der beskriver læringsmål for den studerende i form af opgavebeskrivelser fordelt på uger. Udbudsstedet anvender denne uddannelsesplan til at sikre, at den studerende får et relevant praktikforløb. Derudover skal den studerende hver uge udfylde ugejournaler, som gennemgås af skolevejlederen fra udbudsstedet under besøget, hvorved denne får mulighed for at sikre, at den studerende når målene for læringsudbytte. Udbudsstedet sikrer også, at kravene overholdes, ved at være i kontakt med praktikstederne og de studerende, mens de studerende er i praktik. Ekspertpanelet vurderer, at kontakten mellem udbudsstedet og praktikstedet sikrer, at der er klarhed om varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken, og at udbudsstedet og praktikstedet er opdateret med relevant viden om hinanden. Udbudsstedet er fx løbende i kontakt med de enkelte praktiksteder i forbindelse med ændringer i vilkår for praktikken pr. eller telefon eller ved afholdelse af informationsmøder. Desuden har udbudsstedet kontakt til praktikstederne, hvis der opstår problemer i løbet af et praktikforløb. I sådanne tilfælde arrangeres der et møde mellem vejlederen på praktikstedet, vejlederen på udbudsstedet, praktikkoordinatoren og den studerende. Ekspertpanelet vurderer, at evaluering af praktikken sker løbende og med inddragelse af relevante parter. Alle praktikforløb evalueres af både de studerende og praktikstedet. De stude- 28

30 rende og praktikstederne evaluerer efter den studerendes praktikforløb hver især forløbet gennem de evalueringsskemaer, der er en del af de dokumenter, der er udfærdiget af uddannelsesnetværket for laborantuddannelsen. Den studerende evaluerer desuden forløbet i praktikrapporten, hvor den studerende beskriver sin opnåelse af læringsmålene. Praktikevalueringerne gennemgås af uddannelseslederen efter hver praktikperiodes udløb. Optræder der en lavere score end 4 i et evalueringsskema, tager uddannelseslederen kontakt til den pågældende studerende for at få viden om evt. problemer. Viden fra evalueringerne deles også på personalemøder, hvis der er tale om generel viden, der kan være nyttig for den samlede undervisergruppe. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.12: Referat af møde i Uddannelsesudvalget Bilag 4.05: SOP nr Vejledning til praktikprøve og afsluttende eksamens projekt Bilag 6.02: Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK). 29

31 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de faciliteter og ressourcer, der er nødvendige for at udbyde laborantuddannelsen, er til stede på udbudsstedet, og at forholdet mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende. Udbudsstedet har bl.a. fem klasselokaler til rådighed til teoriundervisningen på uddannelsen. De studerende kan booke institutionens grupperum og kan frit anvende bibliotek med adgang til aktuel litteratur i trykt og digital form. Udbudsstedet råder desuden over laboratorier og undervisningslokaler, der understøtter det praktiske laboratoriearbejde. Dette dækker over et genteknologisk, tre biologiske og seks kemiske laboratorier. Dertil hører bl.a. depot, opvaskerum, æter- og synteserum og kemikaliedepot. Under institutionsbesøget blev det under rundvisningen bekræftet, at de nødvendige faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, rundvisning under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 4.09: Bilag 9.01: Bilag 11.01: Bilag 11.02: Bilag 11.03: Bilag 11.04: Bilag 11.05: Bilag 14.03: Institutionsdel studieordning IT-systemer med relation til læring SIG Bygningsoversigt SIG Lokaleoversigt Uddannelsens lokaleliste Studieservice arbejdsopgaver Udstyrsliste Studentertilfredshedsundersøgelse 2012 laborant. 30

32 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Institutionen har redegjort for, at det er muligt at tage på studieophold i udlandet i løbet af 3. semester eller tage praktikophold i udlandet på 4. og 5. semester. Udbudsstedet har på nuværende tidspunkt ingen samarbejdsaftaler med udenlandske praktiksteder, der er relevante for de studerende på laborantuddannelsen, men ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet ved hjælp af en række andre aktiviteter fremmer og understøtter, at de studerende gennemfører en del af uddannelsen i udlandet. Institutionen redegør for, at udbudsstedets internationaliseringsindsats varetages af udbudsstedets internationale koordinator i samarbejde med institutionens internationale enhed. Den internationale koordinator præsenterer de studerende for muligheden for at gennemføre praktikforløb i udlandet i forbindelse med introduktion til studiet på 1. semester samt på 2. semester. Den internationale koordinator har til opgave at støtte den studerende i de administrative procedurer omkring praktikforløbet, fx indgåelse af praktikaftalen samt kommunikation med det udenlandske praktiksted. De studerende, der har været på praktikophold i udlandet, udarbejder en beskrivelse, der fungerer som inspiration for andre studerende på uddannelsen på udbudsstedet. I perioden har fire studerende gennemført et praktikophold i udlandet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12 og følgende bilag: Bilag 12.01: Bilag 12.02: Bilag 12.03: Bilag 12.04: Metropols Internationale Enhed Udlandsophold web Metropolis udrejsende Metropolis stamdata Guidelines for the internship. 31

33 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2 at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3 at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der stilles relevante og tilstrækkelige krav for at sikre kvaliteten af de uddannelsesdele, som de studerende kan gennemføre i udlandet. Udbudsstedet stiller de samme krav til udenlandske praktiksteder, som er beskrevet for de danske praktiksteder i institutionsdelen af den nationale studieordning. Her stilles der krav om, at institutionen skal udpege en kontaktperson, der skal vejlede praktikstedet om krav til og indhold i praktikken samt om rollen som praktiksted, at praktikstedet skal udpege en uddannelsesansvarlig praktikvejleder, og at praktikstedet og den studerende i fællesskab skal udarbejde en uddannelsesplan. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet løbende sikrer, at kravene til praktikstederne bliver overholdt. Udbudsstedet indgår individuelle praktikaftaler med praktikstederne for de studerende. Praktikaftalen indeholder informationer om den studerende, praktikstedet og den uddannelsesansvarlige på praktikstedet, praktikperiodens start samt uddannelsesinstitutionens kontaktoplysninger og kontaktperson. Ud over uddannelsesplanen, som indeholder den studerendes mål for læringsudbytte under praktikforløbet, skal den studerende hver uge udfylde ugejournaler, som afleveres sammen med midtvejsrapporten. Ligesom ved den danske praktik skal den studerende skrive et afsluttende eksamensprojekt, der bedømmes af den faglige praktikvejleder på udbudsstedet og en ekstern censor. Under praktikforløbet i udlandet tager den internationale koordinator på udbudsstedet løbende kontakt til den studerende via eller Skype. Når den studerende påbegynder arbejdet med det afsluttende eksamensprojekt, er det den studerendes faglige vejleder på uddannelsen, der overtager kontakten i forbindelse med vejledningen af projektet. Ekspertpanelet vurderer, at kontakten mellem udbudsstedet og praktikstedet sikrer, at der er klarhed om varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken, og at udbudsstedet og praktikstedet er opdateret med relevant viden om hinanden. 32

34 Ekspertpanelet vurderer, at evaluering af praktikken sker løbende og med inddragelse af relevante parter. Praktikforløbet bliver evalueret skriftligt af praktikvejlederen på praktikstedet og den studerende efter hvert praktikforløb. Uddannelseslederen har ansvaret for at følge op på evalueringsresultaterne. Udbudsstedets praktikkoordinator og internationale koordinator inddrages i drøftelsen af besvarelserne med henblik på at kvalitetssikre praktikpladserne i udlandet. Institutionen har redegjort for, at der på udbudsstedet gælder de samme procedurer ved studieophold i udlandet, som ingen indtil nu har været på, og ekspertpanelet vurderer, at disse procedurer er tilstrækkelige. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium

35 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2 at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3 at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at kvalitetsarbejdet på udbudsstedet er systematisk og dækker de forhold, der er centrale for studiets kvalitet, bl.a. tilrettelæggelse, indhold, læringsudbytte, undervisning, faciliteter og ressourcer. På baggrund af institutionens overordnede kvalitetsmodel gennemfører udbudsstedet et systematisk kvalitetsarbejde med kvalitetsteamet i institutionens ledelsessekretariat som øverste ansvarlig på institutionen og med institutchefen som ansvarlig for laborantuddannelsens kvalitetsarbejde. Kvalitetsteamet har i tæt samarbejde med udbudsstedet ansvaret for at gennemføre aftager- og dimittendundersøgelser og udarbejde tal for udbudsstedet ud fra den landsdækkende studentertilfredshedsundersøgelse. Udbudsstedets systematiske kvalitetssikring sker derudover gennem bl.a. evaluering efter hver studieenhed, praktikevaluering og evaluering i faggrupperne. Ekspertpanelet vurderer, at disse initiativer giver ledelsen systematisk og dækkende viden om udbudsstedernes kvalitet. Ekspertpanelet vurderer, at interne interessenter inddrages hensigtsmæssigt i kvalitetsarbejdet på udbudsstedet. Institutionen redegør for, at underviserne bl.a. inddrages i kvalitetssikringen via faggrupperne, der løbende drøfter og udvikler studieenhedernes indhold og tilrettelæggelse. De studerende inddrages i kvalitetsarbejdet gennem deltagelse i evaluering af studieenhederne, ved deltagelse i studieudviklingssamtaler og gennem studierådet, hvor de studerende er repræsenteret. Ekspertpanelet vurderer, at også eksterne interessenter inddrages hensigtsmæssigt i kvalitetsarbejdet. Det sker bl.a. gennem aftagerundersøgelsen, praktikstedernes evaluering og drøftelser i uddannelsesudvalget. Ekspertpanelet vurderer, at der følges op på de forskellige dele af kvalitetsarbejdet, så den viden, kvalitetsarbejdet giver, anvendes til kvalitetsforbedringer på udbudsstedet. Uddannelseslederen samler op på resultaterne, drøfter opsamlingen med interne og eksterne interessenter i form af hhv. studerende og undervisere og uddannelsesudvalget og udarbejder en handlingsplan. Handlingsplanen drøftes i sin endelig udgave med relevante parter, der tæller uddannel- 34

36 sesudvalget og studierådet, og på personalemøder. Eksempler på, at kvalitetsarbejdet har medført ændringer, er bl.a. ændring af introduktionsmodulet, så det nu giver de studerende mere viden om, hvad det vil sige at blive uddannet laborant. Udbudsstedet har på baggrund af evalueringsresultater også ændret rækkefølgen af elementer, når de studerende tager kørekort i grundlæggende laboratorieteknik, så der nu er en bedre progression i forløbet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 14 og følgende bilag: Bilag 2.04: Evalueringer med de studerende ved Metropol, laborant, procestekno log og Pb-uddannelsen gives en oversigt over alle evalueringer der foretages på uddannelsen Bilag 2.14: Handleplanen for uddannelsesudvikling af Laborantuddannelsen m.fl (i redegørelsen ved dette kriterium, står den med bilagsnr. 2.16, men baseret på navnet er det formentlig 2.14 i bilagslisten, der er tale om) Bilag 2.16: Handleplan for laborant og procesuddannelsen (i redegø relsen ved dette kriterium, står den med bilagsnr. 2.17, men baseret på navnet er det formentlig 2.16 i bilagslisten, der er tale om) Bilag 3.03: Studieenhedsplan for SE1 Bilag 7.19: Kemisk analyse af fødevarer. Fremlæggelse og opponering Bilag 14.01: Metropols kvalitetssikringssystem for grunduddannelserne Bilag 14.02: Undersøgelser forankret i ledelsessekretariatet Bilag 14.03: Studentertilfredshedsundersøgelse 2012 laborant Bilag 14.04: Procedurer i LabQ-systemet Bilag 14.05: Værktøjskassen, procesevaluering Bilag 14.06: SOP afholdelse af evaluering Bilag 14.07: Studieudviklingssamtale Bilag 14.08: Studerendes evaluering af praktikken Bilag 14.09: Dagsorden til personalemøder i

37 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2 at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 27 % af udbudsstedets studerende på laborantuddannelsen, som er startet på årgang 2010, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 48 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle eksisterende udbud af laborantuddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra opgørelser af de nyoptagne studerende, der enten gennemførte uddannelsen på normeret tid, eller som fortsat var indskrevet på udbudsstedet efter normeret varighed. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet løbende registrerer årsager til frafald. Udbudsstedet registrerer frafaldet i ledelsesinformationssystemet MetropoLIS, og to gange årligt udarbejdes der en rapport over bl.a. frafaldstal. Tallene bruges i institutionens opfølgning på indsatserne over for frafald på udbudsstedet. Institutionen redegør for, at frafaldet på udbudsstedet primært skyldes personlige forhold, der dækker over sygdom, økonomi og arbejde, samt administrativt afbrud, der skyldes manglende studieaktivitet, eller at den studerende har opbrugt sine eksamensforsøg. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet gennemfører relevante indsatser for at øge de studerendes gennemførelse af uddannelsen. Institutionen redegør for, at udbudsstedet har fokus på en række initiativer, der er koblet til frafaldsårsagerne. Bl.a. foretages der indslusnings- samt gennemførelses- og karrierevejledning med henblik på, at studerende og kommende studerende kan få svar på spørgsmål om bl.a. uddannelsens indhold og opbygning, krav og muligheder samt studiemiljø og eksamen. Udbudsstedet tilknytter en kontaktlærer for hvert hold fra 1. til 3. semester. Kontaktlæreren er en underviser, der har meget undervisning på holdet. Kontaktlæreren har til ansvar at være opsøgende over for de studerende på holdet, der ikke overholder studieaktivitetskravene, og formidle kontakt til studievejlederen og/eller studiecoachen. Institutionen redegør for, at udbudsstedet tilbyder caféundervisning. Dette er især et tilbud til studerende, der vurderes som frafaldstruede. Der er skemalagt fire gange tre lektioner pr. studie pr. studieelement, og formålet med caféundervisningen er at give de studerende let adgang 36

38 til hjælp fra en underviser inden for valgfrit emne. Der arbejdes bl.a. med forberedelse og afrapportering af laboratoriearbejde. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15 og følgende bilag: Bilag 15.01: Bilag 15.02: Bilag 15.03: Bilag 15.04: Bilag 15.05: Bilag 15.06: Bilag 15.07: Bilag 15.08: Bilag 15.09: Bilag 15.10: Bilag 15.11: Bilag 15.12: Frafald på 1. studieår Frafald - Metropol samlet Den fremadrettede fastholdelsesindsats Fastholdelsesstrategi for grunduddannelserne i Institut for Teknologi Laborant web Studie- og karrierevejledning Studiefaglige udviklingssamtaler Studiecoach Resultaterne af studiecoachens arbejde Artikel om studiecoachens arbejde Studieredskaber Studieliv. 37

39 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2 at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Rammerne for laborantuddannelsens prøver og eksaminer er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr. 636 af ), mens laborantuddannelsens fem obligatoriske prøver er fastlagt i den nationale studieordning for uddannelsen, og de nærmere regler er beskrevet i udbudsstedets lokale studieordning. De fem obligatoriske prøver er: 1.-årsprøve, prøve i laboratorieteknik, afsluttende skoleprojekt, praktikprøve og afsluttende eksamensprojekt. Ekspertpanelet vurderer, at de prøver og eksaminer, der gennemføres på udbudsstedet, er velegnede til at belyse, om de studerende når fagenes læringsmål. Uddannelsen på udbudsstedet anvender forskellige eksamens- og prøveformer, herunder mundtlige, skriftlige og praktiske prøver og forskellige kombinationer heraf. Fx er 1.- årsprøven en firetimers skriftlig eksamen. Prøven skal dokumentere den studerendes viden om grundlæggende laboratorieteknik, grundlæggende kemiteknologi, grundlæggende bioteknologi, klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter samt den studerendes evne til at udføre beregninger som grundlag for planlægning og resultatbehandling af laboratoriearbejde. Laboratorieteknikprøven er en mundtlig prøve, hvor den studerende fremlægger resultatet af 28 timers praktisk arbejde. Prøven skal dokumentere, at den studerende kan planlægge og gennemføre et laboratoriearbejde, herunder kvalitetssikre data og vurdere de opnåede analyseresultater. Det afsluttende eksamensprojekt er en skriftlig rapport, hvor den studerende selvstændigt gennemfører et projekt over syv uger, svarende til at arbejde som uddannet laborant. De studerende gennemfører også tre tests forud for 1.-årsprøven. Dette vurderer ekspertpanelet er positivt, da sådanne tests efter ekspertpanelets vurdering giver en hensigtsmæssig udprøvning af de studerendes realisering af læringsmålene tidligere i uddannelsen end den 1.- årsprøve, der er fastsat i studieordninhrn, og som ligger mere end en tredjedel inde i den samlede uddannelsestid. 38

40 Ekspertpanelet vurderer, at de beskrevne prøver og eksamensformer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Ekspertpanelet bygger sin vurdering på, at de valgte prøver samlet set dækker uddannelsens mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 16 og følgende bilag: Bilag 2.01: Bilag 2.06: Bilag 4.09: Bilag 6.01: Bilag 6.02: Bilag 16.01: Bilag 16.02: Bilag 16.03: Bilag 16.04: Bilag 16.05: Bilag 16.06: Bilag 16.07: Bilag 16.08: BEK nr. 976 af 19/10/2009 Bekendtgørelse om erhvervsakademiud dannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Aftagerundersøgelse 2012 kvalitativ Institutionsdel studieordning Fælles studieordning Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK) BEK nr. 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørel sen) Eksaminer og prøver med tilhørende læringsmål (læses sammen med bilag 6.03) Mailkorrespondance uddannelsesleder og Afdelingsleder i studieser vice Oplæg til 1. årsprøve Oplæg til prøven i laboratorieteknik (kemi eller bioteknologi) Oplæg til afsluttende skoleprojekt (kemi eller bioteknologi) Oplæg til praktikprøven Oplæg til afsluttende eksamensprojekt. 39

41 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 4 % af karaktererne, som fremgår af eksamensbeviserne for udbudsstedets dimittender fra laborantuddannelsen, er på karakterskalaens niveau 02. Nøgletallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 6 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra en opgørelse af karaktererne for de eksaminer, som fremgår af dimittendernes eksamensbeviser. Dokumentation: Institutionens nøgletal for kriterium