Frøs Herreds Sparekasse

Transkript

1 Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 213

2 Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 2 og omfatter de oplysningskrav, som sparekassen skal opfylde vedrørende offentliggørelse af risikooplysninger. Rapportering sker på årsbasis i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet. Oplysningerne i risikorapporten vedrører: Frøs Herreds Sparekasse Frøsvej Rødding CVR.nr Oplysningerne er ikke revideret af ekstern revision. Risikorapporten er offentliggjort på sparekassens hjemmeside: Indholdsfortegnelse Side Målsætninger og risikopolitikker 3 Anvendelsesområde 9 Basiskapital 9 Solvenskrav og den tilstrækkelige basiskapital 1 Individuelt solvensbehov 12 Modpartsrisiko afledte finansielle instrumenter 16 Kreditrisiko og udvandingsrisiko 17 Markedsrisiko 23 Eksponeringer i aktier mv. udenfor handelsbeholdninger 24 Eksponeringer for renterisiko i positioner udenfor handelsbeholdningen 25 2

3 Målsætning or risikopolitikker Frøs Herreds Sparekasse definerer risiko som enhver begivenhed, der kan øve en væsentlig negativ indflydelse på muligheden for at nå sparekassens forretningsmæssige mål. Sparekassen har en forsigtig risikopolitik og ønsker stedse at bevare en god kvalitet på aktivmassen for derigennem at sikre et stabilt grundlag for den fremtidige udvikling. Sparekassens overordnede politik på området er nedfældet i Frøs Herreds Sparekasses forretningsmodel. Organisation Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring. I forbindelse hermed modtager bestyrelsen løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte rammer. Den overordnede styring af risici i sparekassen er samlet på hovedkontoret under kreditafdelingen, administrationsafdelingen og under den risikoansvarlige. Sparekassen anvender standardmetoden for kredit- og markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici. Sparekassen vil løbende vurdere behovet og samtidig arbejde med, at der i risikostyringen gradvis indføres mere avancerede metoder. I sparekassen udgør de vigtigste risikotyper: 1. Markedsrisiko 2. Kreditrisiko 3. Operationel risiko 4. Likviditetsrisici 5. Forretningsrisici 6. Risiko på basiskapitalen (solvensbehovet) Nedenfor beskrives ovennævnte risikotyper. 3

4 1. Markedsrisiko Markedsrisiko er udtryk for, at markedsværdien af sparekassens aktiver og passiver ændrer sig som følge af ændringer i markedsforholdene. Markedsrisikoen består af: Renterisikoen, som er risikoen for tab som følge af ændringer i markedsrenten. Aktierisikoen, som er risikoen for tab som følge af ændringer i aktiekurser. Valutarisikoen, som er risikoen for tab på positioner i fremmed valuta som følge af ændringer i valutakurser. Sparekassens markedsrisiko styres ved hjælp af fastsatte grænser. Skriftlig opgørelse, overvågning og rapportering af markedsrisici sker minimum på ugentlig basis til direktionen. Bestyrelsen modtager rapportering om udvikling i markedsrisici på hvert bestyrelsesmøde. Kvartalsvist modtager bestyrelsen rapportering om udnyttelse af grænser på handelsbeholdningen. Rapporteringen er opdelt per papirtype og risiko. Renterisiko Sparekassens renterisiko må ved en renteændring på en procentpoint ikke overstige 1 pct. af sparekassens kernekapital efter fradrag. Den samlede renterisiko udgør minus 1,8 mio. kroner, svarende til,3 pct. af kernekapitalen efter fradrag. Aktierisiko Det er sparekassens politik at sprede sine aktieinvesteringer ud på flere selskaber og brancher for dermed at sikre mindre følsomhed overfor enkeltaktier. Aktiebeholdningen består af børsnoterede og unoterede aktier. Valutarisiko Det er sparekassens politik, at den samlede valutaposition ikke må overstige 25 pct. af sparekassens kernekapital efter fradrag. Sparekassens samlede valutaposition udgør 37,9 mio. kroner, svarende til 7,2 pct. af kernekapitalen efter fradrag. En stor del af den samlede nettoposition er i EUR. Valutapositionen eksklusiv EUR udgør 4,1 pct. af kernekapitalen efter fradrag, og den samlede valutaposition vurderes som værende moderat. Strategisk set benytter sparekassen afledte finansielle instrumenter i afdæknings- og positionstagningsøjemed. 4

5 2. Kreditrisiko Kreditrisiko er risikoen for, at låntagerne ikke opfylder deres forpligtelser. Forpligtelserne omfatter udlån og garantier samt tilgodehavender hos kreditinstitutter. Kreditrisiko kan desuden opstå i forbindelse med handel med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter. Følgende områder er med under kreditrisiko: Kunder med finansielle problemer Store engagementer Erhvervsmæssig koncentration Geografisk koncentration Koncentration af sikkerheder Sparekassens kreditrisici styres efter politikker og rammer, som er vedtaget og fastlagt af bestyrelsen. Sparekassens kreditpolitik er tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer. Den samlede krediteksponering er sammensat af balanceførte og ikke balanceførte poster. Det er sparekassens kreditafdeling, der er ansvarlig for den løbende styring af sparekassens kreditrisiko, herunder at forretningsgange og kontrolrutiner udvikles og optimeres. Sparekassen følger løbende alle engagementer over 7,5 mio. kr. på individuel basis. En gang om året revurderes alle større engagementer ved inddragelse af økonomiske nøgletal samt oplysninger om kundernes indtjenings- og kapitalforhold. Øvrige udlån og garantier overvåges på gruppevis basis dog sådan, at når objektive indikatorer viser, at der kan opstå et konkret problem med engagementet, bliver disse ligeledes individuelt vurderet. Styring af kreditrisiko Erhvervsengagementer følges tæt - 1. via opfølgning på overtræk. 2. via drifts- og likviditetsbudgetter med kvartalsvis budgetkontrol. Kan i virksomheder med stabil udvikling erstattes af perioderegnskaber med sammenligning til sidste år. 3. via, at sparekassen modtager årsrapporten snarest efter regnskabsafslutning. Privatengagementer følges tæt - 1. via opfølgning på overtræk. 2. via indkaldelse til møder en eller to gange årligt. Sparekassen har kun få store engagementer og udviser endvidere stor opmærksomhed overfor svage engagementer. Kunderne er spredt bredt ud over Syd- og Sønderjylland, og sparekassens udlån og kreditter er sikret ved flere typer af sikkerheder. 5

6 Politik til risikoafdækning Udlån til lønmodtagere skal være den største andel af sparekassens udlån, og helst over 5 pct. Udlån til erhverv skal spredes mest muligt, både på brancher og virksomheder. Intet engagement må udgøre mere end 1 pct. af sparekassens ansvarlige kapital. Desuden må ingen enkelt branche udgøre mere end 15 pct. af de samlede udlån og garantier. For landbrug og ejendomsbranchen dog kun 1 pct. Der gøres brug af følgende sikkerhedstyper: Sikkerhedstyper Privat Erhverv Ejendom X X Køretøjer X X Driftsmateriel X Fordringspant X Virksomhedspant X Indestående på konto X X Depot/værdipapirer X X Kaution/garanti X X Tilgodehavende X X Livsforsikring X X Regres i stillet kaution/garanti X X 3. Operationel risiko Operationel risiko er risikoen for fejl som følge af menneskelige eller systemmæssige fejl. Endvidere kan operationelle risici opstå på grund af utilstrækkelige interne procedurer og processer. Sparekassen bruger basisindikatormetoden til beregning af operationel risiko. Sparekassen har med henblik på at mindske tab udarbejdet flere politikker. En central del heraf er sikkerhedspolitikken, der stiller en række krav til it og personale samt håndtering af følsomme oplysninger. Sparekassens politik sikrer, at it-sikkerheden er på et højt niveau. Endvidere er der indarbejdet forretningsgange, afstemnings- og kontrolprocedurer for relevante områder, der sikrer, at tab som følge af fejl mv. kan fastholdes på et minimum. Sparekassens væsentligste datamængde behandles af SDC, der gennem løbende udvikling af styringssystemer sikrer, at risikoen for operationelle fejl minimeres, ligesom tab som følge af risikoen for it-nedbrud anses for minimal. Sparekassen har etableret en risiko- og compliancefunktion, der skal medvirke til at sikre, at sparekassen til enhver tid lever op til såvel eksterne som interne krav. Endvidere arbejder sparekassen med modeller og metoder som et led i kapitaldækningsreglerne. Målet er, at de operationelle risici til stadighed begrænses under hensyntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed. 6

7 4. Likviditetsrisici Likviditetsrisici er risikoen for at få vanskeligheder med at overholde forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Sparekassens likvide beredskab styres ved at opretholde tilstrækkelig likvider, ultralikvide værdipapirer samt evnen til at kunne lukke en markedsposition. Funktionen varetages af likviditetsafdelingen. Der rapporteres dagligt til ledelsen og månedsvist til bestyrelsen. Strategisk set tilstræber sparekassen at have en 1 pct. overdækning i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed. Sparekassen har ultimo 213 en overdækning i forhold til lovkrav om likviditet på 326,8 pct. Sparekassen har ikke større professionelle aktører, der hurtigt kan trække indlånsmidler ud, ligesom de 1 største aftaleindlån udgør under 1 pct. af sparekassens indlån. Der vurderes derfor ikke behov for at hensætte kapital til likviditetsrisici. 5. Forretningsrisici m.m. Risiko for tab på grund af ændringer i eksterne forhold eller begivenheder, der skader sparekassens omdømme eller indtjening. a: Strategiske risici Strategiske risici er vigtige at overvåge i perioder, hvor der foretages væsentlige investeringer. Der er i 214 planlagt investeringer i Rødding til rokering af Rødding filialen til nye lokaler. Der vurderes dog ikke at være behov for hensættelse til strategiske risici i dette tilfælde. b: Omdømmerisici Der forventes ikke at være risici tilknyttet i forbindelse med sparekassens omdømme. Til at understøtte det gode omdømme, gør sparekassen en aktiv indsats i lokalområdet, hvor der ydes attraktive tilbud til erhvervslivet og gives støtte til kultur og sport. c: Risici i relation til sparekassens størrelse Der ses ingen risici i forhold til sparekassens størrelse Sparekassen træffer løbende foranstaltninger i forbindelse med udvidelse/etablering af nye afdelinger og har de sidste par år styrket kontrolområdet, bl.a. med en kreditkonsulent og en risiko- og complianceansvarlig. d: Ejendomsrisici Sparekassen har udelukkende domicilejendomme, hvorpå der foretages årlige nedskrivninger. Således sikres det, at den regnskabsmæssige værdi modsvarer markedsværdien, hvorfor der ikke beregnes tillæg for ejendomsrisici. 7

8 e: Koncernrisici Sparekassen har alene et datterselskab, der varetager udlejning af ejendomme til sparekassen. Der vurderes derfor ikke behov for yderligere kapital. f: Risici i forbindelse med kapitalfremskaffelse Væksten i 214 vurderes ikke at skabe behov for kapitalfremskaffelse, ligesom der heller ikke forventes at være behov for ansvarlig kapital i de efterfølgende år. g: Afviklingsrisici Sparekassen har ikke afviklingsrisici af en sådan størrelse, at det påvirker opgørelsen af solvensbehovet. h: Andre forhold Sparekassens forretningsprofil vurderes at være forsigtig, idet der udelukkende tilbydes almindelige pengeinstitutprodukter. Sparekassen har en meget begrænset renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen, idet sparekassen kun i begrænset omfang yder fast forrentet udlån og ikke har en beholdning af pantebreve. Der er ikke fundet yderligere forhold, som bør indgå i solvensmodellen. 6. Risiko på basiskapitalen (solvensbehovet) Se afsnittet om solvenskrav og den tilstrækkelige kapital side 1. 8

9 Anvendelsesområde Oplysningsforpligtelsen omfatter moderselskabet Frøs Herreds Sparekasse samt datterselskabet Ejendomsselskabet Frøs A/S, som indgår i koncernregnskabet. Basiskapital Basiskapitalen opgøres i henhold til reglerne i Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital. Sparekassens basiskapital fremgår af nedennævnte tabel. t.kr Opgørelse af basiskapitalen Kernekapital Består af: Garantkapital Overført overskud eller underskud Primære fradrag i kernekapital Består af: Foreslået udbytte Udskudte aktiverede skatteaktiver Kernekapital efter primære fradrag Kernekapital inklusiv hybrid kernekapital efter primære fradrag Andre fradrag Består af: Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. > pct. Kernekapital inkl. hybrid kernekapital efter fradrag Supplerende kapital Består af: Opskrivningshenlæggelser Medregnet supplerende kapital Basiskapital før fradrag Fradrag i basiskapital Består af: Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. > pct. Basiskapital efter fradrag

10 Solvenskrav og den tilstrækkelige basiskapital Sparekassens bestyrelse har kvartalsvis drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra sparekassens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet, herunder forslag til valg af stressvariable, stressniveauer, eventuelle risikoområder samt vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af sparekassens solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt til at dække sparekassens risici. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for sparekassens solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer, der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. Sparekassens ledelse har valgt, at der ved opgørelsen af sparekassens solvensbehov tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets seneste udstedelse af Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter. Der tages udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster (søjle 1- kravet) med tillæg for risici og forhold, som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af de risikovægtede poster. Det er ledelsens vurdering, at sparekassen, ved at tage udgangspunkt i denne model og vejledningen fra Finanstilsynet, får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække sparekassens risici. Sparekassen benytter standardmetoden for kreditrisiko til beregning af de risikovægtede poster. På næste side vises sparekassens risikovægtede poster samt kapitalkravet på 8 pct. (Søjle 1- kravet) for hver enkelt eksponeringskategori på kreditrisiko, samt risikovægtede poster på markedsrisiko og operationel risiko. 1

11 Kapitalkravet til de risikovægtede poster fremgår af nedenstående skema. t.kr. Risikovægtede poster Kapitalkravet (8 Risikovægtede pct. af eksponeringen) poster Kapitalkravet (8 pct. af eksponeringen) Eksponering mod institutter Eksponeringer med erhvervsvirksomheder Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvor der er restancer/overtræk Eksponeringer i andre poster Fradrag for gruppevise nedskrivninger Vægtede poster med kreditmodparts-, udvandings- og leveringsrisiko Gældsinstrumenter Aktier Valutarisiko Risikovægtede poster med markedsrisiko Operationel risiko Operationel risiko Risikovægtede poster i alt /kapitalkrav

12 Individuelt solvensbehov Frøs Herreds Sparekasses interne proces for vurdering og opgørelse af det individuelle solvensbov er udgangspunktet for fastsættelsen af sparekassens tilstrækkelige basiskapital (kapitalbehov) og det individuelle solvensbehov. Solvensbehovet er sparekassens egen vurdering af kapitalbehovet som følge af de risici, som sparekassen påtager sig. Solvensbehovet opgøres ved en 8+ metode, der omfatter de risikotyper, som der vurderes, at der skal afdækkes med kapital: Kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici, øvrige risici samt tillæg som følge af lovbestemte krav. Vurderingen tager udgangspunkt i sparekassens risikoprofil, kapitalforhold samt fremadrettede betragtninger, der kan have betydning herfor, herunder budgettet. Kapitalbehov og individuelt solvensbehov opdelt på risikoområder Til at beskrive, hvilken basiskapital der er nødvendig, er der i nedennævnte tabel lavet en opgørelse efter risikoområder. Risikoområder Tilstrækkelig basiskapital t.kr Solvensbehovet i pct. Tilstrækkelig basiskapital t.kr. Solvensbehovet i pct. Søjle 1 - kravet Kreditrisici , ,42 Markedsrisici , ,69 Operationelle risici , ,89 Søjle 1 kravet i alt , , Tillæg til: Indtjening Udlånsvækst Tillæg til kreditrisici: Store kunder med finansielle problemer Øvrige kreditrisici Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer Koncentrationsrisiko på brancher , , , ,13 Markedsrisici 4.316,12 Likviditetsrisici Operationelle risici Eventuelle tillæg, som følge af lovbestemte krav I alt , ,93 12

13 Kommentering af individuelt solvensbehov Søjle 1- kravet (8 pct. af de risikovægtede poster) Frøs Herreds Sparekasse er omfattet af kravet i lov om finansiel virksomhed 124, stk. 2, nr. 1 om, at solvensen som minimus skal udgøre 8 pct. af de risikovægtede poster. Tillæg til søjle 1 - kravet Indtjening Ved vurderingen af, hvorvidt der skal afsættes ekstra kapital til at modstå kredittab fremadrettet, er der taget udgangspunkt i Finanstilsynets vejledende benchmarks herfor. Der er foretaget en vurdering af basisindtjeningen i forhold til de samlede udlån og garantier. Det er vurderingen, at der ikke er behov for at afsætte kapital til afdækning af svag indtjening. Udlånsvækst Ved vurdering af, hvorvidt der skal afsættes ekstra kapital til udlånsvækst, er der taget udgangspunkt i Finanstilsynets vejledende benchmarks herfor. Det er vurderingen, at der ikke er behov for at afsætte kapital til udlånsvækst. Kreditrisici Kreditrisici omfatter risikoen for tab som følge af, at debitorer eller modparter misligholder indgåede betalingsforpligtelser, ud over hvad der er dækket af søjle 1, herunder store kunder med finansielle problemer, koncentrationsrisiko på individuelle engagementer og brancher og øvrige kreditrisici. For større kunder med finanselle problemer sker der en vurdering af det forsigtigt skønnede tab på det enkelte engagement. Afgrænsning af kunderne Kunder med finansielle problemer omfatter følgende: Kunder med objektiv indikation for værdiforringelse (OIV), bonitetskategori 1 Kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden OIV, bonitetskategori 2c Afgrænsning af engagement Større engagementer er engagementer, der udgør mindst 2 pct. af sparekassens basiskapital. Afgrænsning af det forsigtigt skønnede tab I Frøs vurderes det forsigtigt skønnede tab at udgøre det nettotab, som ud fra en forsigtig og fremadrettet vurdering risikeres at tabes, hvis større engagementer med kunder med finansielle problemer skal afvikles på grund af misligholdelse. Det opgjorte kapitalbehov på store kunder (engagementer over 2 pct. af basiskapitalen) med finansielle problemer er opgjort til t.kr

14 Øvrige kreditrisici Der foretages en vurdering af, hvorvidt der er særlige kreditrisici i den øvrige kreditportefølje (engagementer under 2 pct. af basiskapitalen), som ikke er dækket af søjle 1- kravet. Sparekassen har vurderet, at der p.t. ikke er behov for tillæg. Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer skal dække den risiko, der er forbundet med fordelingen af engagementsstørrelse i udlånsporteføljen. Til opgørelse af tillæg til koncentrationsrisiko på individuelle engagementer tages der udgangspunkt i Finanstilsynets vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter. I henhold til vejledningen skal der foretages tillæg, såfremt summen af de 2 største engagementer er større end 4 pct. af engagementsmassen. De 2 største engagementer udgør 9,9 pct. af engagementsmassen, hvorfor der skal tages et tillæg. I 213 vægtes tillægget med 5 pct. Fra 214 bliver tillægget fuldt indfaset. Sparekassen har beregnet et tillæg på t.kr Koncentrationsrisiko på brancher Koncentrationsrisiko på brancher skal dække den risiko, der er forbundet med, at engagementer er fordelt på relativt få brancher. Til opgørelsen af tillægget for koncentrationsrisiko på brancher tages der udgangspunkt i Finanstilsynets vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter. I henhold til denne vejledning skal Herfindahl-Hirschmanindeksen (HHI) anvendes til at måle graden af koncentration på brancher. Sparekassen har beregnet tillægget til 14,9 pct., og når tillægget er under 2 pct. skal der ikke gives tillæg. Markedsrisici Markedsrisiko er risikoen for tab som følge af potentielle ændringer i renter, aktiekurser samt valutakurser, ud over hvad der er dækket i søjle 1. Ved vurdering af, hvorvidt alle markedsrisici er tilstrækkeligt afdækket af søjle 1, er der taget udgangspunkt i Finanstilsynets vejledende benchmarks for renterisiko, aktierisiko og valutarisiko. Med baggrund i disse benchmarks samt en samlet vurdering af sparekassens markedsrisici er det vurderingen, at der skal tages et tillæg på t.kr for renterisiko udenfor handelsbeholdningen og t.kr for valutarisici.. Likviditet Sparekassen har en høj likviditetsoverdækning. Ved vurderingen af, hvorvidt der skal afsættes kapital som følge af, at der må påregnes en meromkostning ved fremskaffelse af likviditet, er der taget udgangspunkt i sparekassens stresstest af likviditeten på 1 års sigt. Der er vurderingen, at der ikke er behov for at afsætte kapital til fremskaffelse af likviditet. Operationelle risici Operationelle risici omfatter risiko for tab som følge af hensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl, systemfejl og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici, udover hvad der er dækket af søjle 1. 14

15 Ved vurdering af tillæg til operationelle risici er der taget stilling til disse risikoområder, herunder sparekassen organisation, it-sikkerhed og it-drift, samt sparekassens forretningsmodel. På den baggrund er det vurderingen, at der ikke er behov for tillæg, udover hvad der er dækket af søjle 1. Lovbestemte krav Der er ikke fra Finanstilsynet overfor Frøs Herreds Sparekasse fastsat et individuelt solvenskrav. Kapitalforhold/overdækning Hovedtallene til opgørelse af sparekassens solvensoverdækning fremgår af denne tabel: Basiskapital efter fradrag t.kr t.kr. Tilstrækkelig basiskapital t.kr t.kr. Solvensoverdækning t.kr t.kr. Solvensprocent 14,6 pct. 16,2 pct. Solvensbehov 8,6 pct. 8,9 pct. Solvensoverdækning i pct. 6, pct. 7,3 pct. Minimumskapitalkrav jf. 124, stk. 2, nr t.kr t.kr. Kapitalbehov og solvensoverdækning Sparekassen har opgjort sin solvensoverdækning til 6, pct. ud fra et kapitalbehov på 8,6 pct. Solvensoverdækningen anses for at være meget tilfredsstillende. Solvensoverdækningen vil kunne sikre sparekassens fortsatte drift og medvirke til sparekassens fortsatte udvikling til gavn for lokalområdet. Sparekassen opgør ikke et internt solvensbehov ud over det lovbestemte solvensbehov. 15

16 Modpartsrisiko afledte finansielle instrumenter Sparekassen anvender markedsværdimetoden for modpartsrisiko til at opgøre eksponeringernes størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af definitionen i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 17 samt for kreditderivater inden for handelsbeholdningen. Ved markedsværdimetoden indgår markedsværdien af kontrakter med positiv markedsværdi og hovedstolene af samtlige kontrakter i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Markedsværdien af kontrakterne indgår med vægtene for de pågældende kontrakters restløbetid og med vægten for de pågældende modparter. I forbindelse med instituttets fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital holdes kapital svarende til 8 pct. af den positive markedsværdi af derivater. I sparekassens bevillingsproces og i den almindelige engagementsovervågning tages der højde for den beregnede eksponeringsværdi, således at det sikres, at denne ikke overstiger den bevilgede kreditgrænse på modparten. Kreditrisiko af afledte finansielle instrumenter t.kr Positiv bruttodagsværdi af finansielle kontrakter Positiv bruttodagsværdi af finansielle kontrakter Modpart med risikovægt 2 pct Modpart med risikovægt 75 pct Modpart med risikovægt 1 pct

17 Kreditrisiko Sparekassen følger bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.. Der henvises til for så vidt angår den regnskabsmæssige definition af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer samt anvendte metoder til fastansættelse af værdireguleringer og nedskrivninger. Eksponeringer opdelt på eksponeringskategorier i henhold til 93 i bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter Eksponeringskategorier Pct. fordeling Pct. fordeling Offentlige myndigheder Erhverv Består af: Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding Energiforsyning Bygge og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv Private I alt 1 1 En samlet opgørelse over sparekassens kreditrisiko viser en eksponering på 6,3 mia. kr. Den samlede krediteksponering er summen af: udlån og tilgodehavender, garantier, uudnyttet kreditmaksimum, kapitalandele i tilknyttede virksomheder, anlægsaktiver, øvrige materielle aktiver og modpartsrisiko Samlet krediteksponering i t.kr. Krediteksponering Krediteksponering Centralregeringer eller centralbanker Institutter Erhvervsvirksomheder mv Detailkunder Eksponeringer sikret med pant i fast ejendom Eksponeringer med restancer eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter I alt

18 Restløbetider af krediteksponeringer i forhold til eksponeringskategorier Eksponeringskategori Centralregeringer eller centralbanker Anfor -dring til 3 mdr. 3 mdr. til 1 år 1 til 5 år Over 5 år Total Institutter Erhvervsvirksomheder mv Detailkunder Eksponeringer sikret med pant i fast ejendom Eksponeringer med restancer eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter I alt Restløbetider af krediteksponeringer i forhold til eksponeringskategorier Eksponeringskategori Centralregeringer eller centralbanker Anfordring til 3 mdr. 3 mdr. til 1 år 1 til 5 år Over 5 år Total Institutter Erhvervsvirksomheder mv Detailkunder Eksponeringer sikret med pant i fast ejendom Eksponeringer med restancer eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter I alt

19 Samlet krediteksponering fordelt på brancher t.kr. Offentlige myndighed er Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding Energiforsyning Bygge og anlæg Institutter Pant i fast ejendom Staten eller centralbanker Erhvervsvirksomheder Detailkunder Eksponeringer hvor der er restancer eller overtræk Eksponeringer i koll. inf.foreninger og andre poster * I alt Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunika tion Finansierin g og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv Private I alt *Eksponeringer i kollektive investeringsforeninger og andre poster er slået sammen. 19

20 Samlet krediteksponering fordelt på brancher t.kr. Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding Energiforsyning Bygge- og anlæg Institutter Pant i fast ejendom Staten eller centralbanker Erhvervsvirksomheder Detailkunder Eksponeringer hvor der er restancer eller overtræk Eksponeringer i koll. inv.foreninger og andre poster * I alt Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv Private I alt *Eksponeringer i kollektive investeringsforeninger og andre poster er slået sammen. 2

21 Nedenfor er beskrevet den samlede værdi af de individuelle nedskrevne fordringer inklusiv de fordringer, som er taget ud af grupperne og er individuelt nedskrevet. Fordringer med nedskrivninger eller misligholdelser t.kr. Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvindi ng Energiforsyni ng Bygge- og anlægsvirkso m-hed Udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget nedskrivninger/ hensættelser Misligholdte fordringer (overtræk/ restancer > 1. kr.) Nedskrivninger /hensættelser ultimo året Udgiftsførte beløb vedr. værdireguleringer og nedskrivninger i løbet af perioden Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikati on Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv I alt erhverv Private Total

22 Sparekassen har 99 pct. eksponering i Danmark og 1 pct. i udlandet, hvorfor der ikke laves opgørelse af den samlede værdi af henholdsvis misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer fordelt på betydende områder. Bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger. t.kr. Akkumulerede nedskrivninger/ hensættelser primo på udlån og garantidebitorer Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger/ hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse eller værdiforringelsen er reduceret Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat Værdiregulering af overtagne aktiver Akkumulerede nedskrivninger/ hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget individuelle nedskrivninger/ hensættelser (opgjort før nedskrivninger/hensættelser) Individuelle nedskrivninger/-hensættelser Gruppevise nedskrivninger/- hensættelser Udlån Garanti- Udlån debitorer

23 Markedsrisiko I kapitaldækningsbekendtgørelsen stilles der krav om, at sparekassen som virksomhed oplyser om solvenskravene for en række risici, som opgøres under markedsrisikoområdet. Herunder ses en opgørelse af solvenskravene for de pågældende risici. Vægtet Vægtet Opgørelse af solvensrisici på markedsrisikoområdet beløb beløb t.kr Gældsinstrumenter Aktier Valutaposition Vægtede poster med markedsrisiko

24 Eksponeringer i aktier mv. der ikke indgår i handelsbeholdningen Sparekassen har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, betalingsformidling, it, investeringsforeninger m.v. Sparekassen påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et lokalt pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende udenfor handelsbeholdningen. I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Sparekassen regulerer på den baggrund den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt - afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke, men værdiansættes derimod typisk med udgangspunkt i den senest kendte handel, alternativt beregnes værdien med udgangspunkt i en anerkendt værdiansættelsesmetode. Reguleringer i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber tages ligeledes over resultatopgørelsen. Aktier uden for handelsbeholdningen i 213 t.kr. Realiseret avance Urealiseret avance Sektor aktier Øvrige aktier Aktier i alt Aktier uden for handelsbeholdningen i 212 t.kr. Realiseret avance Urealiseret avance Sektor aktier Øvrige aktier Aktier i alt

25 Eksponeringer for renterisiko i positioner udenfor handelsbeholdningen Renterisikoen måles som det forventede kurstab på rentepositioner, der vil følge af en umiddelbar ændring i alle rentesatser på 1 procentpoint enter i op- eller nedadgående retning. Sparekassens renterisiko udenfor handelsbeholdningen fremkommer i forbindelse med fastforrentede indlån. Renterisikoen rapporteres hvert kvartal til bestyrelsen og hver uge til direktionen. Renterisiko i positioner uden for handelsbeholdninger pr t.kr. Lange positioner Korte positioner Renterisiko Balanceførte poster I alt uden for handelsbeholdningen