Lov om indfødsretsprøve

Transkript

1 Høringsudkast af 09. marts Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere en indfødsretsprøve. Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om etablering og afholdelse af indfødsretsprøven, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven og om prøvens gennemførelse m.v. 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. 1. Indledning Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Den 8. december 2005 indgik regeringen en aftale om indfødsret med Dansk Folkeparti. Aftalen om indfødsret indeholder de generelle retningslinjer for integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Det følger af aftalen, at det bl.a. er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve, jf. herved aftalens 24, stk. 2. Aftalen indebærer således, at ansøgere om indfødsret fremover skal bestå en indfødsretsprøve. Med dette lovforslag bemyndiges integrationsministeren til at etablere en indfødsretsprøve og til at fastsætte nærmere regler om prøvens etablering og afholdelse. Lovforslaget skaber den fornødne lovgivningsmæssige ramme for integrationsministerens udmøntning af beslutningen som led i aftalen om indfødsret af 8. december 2005 om at etablere en indfødsretsprøve. Lovforslaget indebærer, at indfødsretsprøven udarbejdes af integrationsministeren. Prøven etableres som en skriftlig prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal spørgsmål om danske samfundsforhold,

2 dansk kultur og historie. Integrationsministeriet fastlægger det nærmere indhold af prøven og prøvens faglige og sproglige niveau. Lovforslaget indebærer endvidere, at integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om prøvens etablering og afholdelse. Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte regler om bl.a. udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven og om gennemførelsen af prøven i øvrigt. 2. Lovforslagets baggrund Efter grundlovens 44 kan ingen udlænding opnå indfødsret uden ved lov. Naturalisation beror derfor udelukkende på lovgivningsmagtens bestemmelse. Lovforslag fremsættes to gange årligt af integrationsministeren. Den 8. december 2005 indgik regeringen en aftale om indfødsret med Dansk Folkeparti, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om naturalisation. Aftalen indeholder de generelle retningslinjer for integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Retningslinjerne beskriver de krav, der skal være opfyldt, for at regeringen uden forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg kan optage en ansøger på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Personer, der er optaget på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil enten opfylde kravene i disse retningslinjer eller være optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg. Det følger af aftalens 1, at personer, der opfylder betingelserne i retningslinjerne for så vidt angår ophold, alder, afkald på hidtidigt statsborgerskab, vandel, forfalden gæld til det offentlige, selvforsørgelse, danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, optages på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse. Optagelse er dog betinget af, at ansøgeren afgiver de erklæringer på tro og love, som er nødvendige for Folketingets behandling af ansøgningen, jf. aftalens 1, 2. pkt. De nye retningslinjer indebærer bl.a., at kravet om dokumentation for en ansøgers danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er blevet skærpet. Ansøgere skal således aflægge og bestå danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de i bilag 3 til aftalen angivne prøver, jf. aftalens 24, stk. 1. Det er endvidere en betingelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve, jf. aftalens 24, stk. 2. Der henvises nærmere herom til afsnit 3. Bestemmelsen i aftalens 24, stk. 3, indeholder regler om dispensation fra betingelserne i 24, stk. 1, om danskkundskaber og i 24, stk. 2, om kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Bestemmelsen indebærer, at det forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i 24, stk. 1 og 2, hvor ganske særlige forhold taler herfor. Det er fastsat i bestemmelsen, at forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til eller have rimelig udsigt til at kunne opfylde betingelserne i 24, stk. 1 og 2.

3 I forbindelse med indgåelsen af aftalen om indfødsret er det desuden besluttet at styrke undervisningen i dansk historie og kultur som led i danskuddannelsernes Danskuddannelse 3. Den styrkede undervisning i dansk historie og kultur skal indgå i undervisningen på modul 5 på Danskuddannelse 3, der fører til Prøve i Dansk 3. Det er endvidere besluttet at skærpe kravene til den mundtlige del af Prøve i Dansk 3 gennem målrettet fokus på centrale historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Danmark. Danskuddannelse 3 udbydes i henhold til lov nr. 385 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Loven, der har til formål at bidrage til, at voksne udlændinge opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, indeholder en regulering af tilbudet om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., herunder generelle regler om indhold og tilrettelæggelse af de tre danskuddannelser, Danskuddannelse 1, 2 og 3, og generelle regler om de afsluttende prøver, Prøve i Dansk 1, 2 og 3 samt Studieprøven. Loven indeholder endvidere bemyndigelse til integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om danskuddannelsernes indhold og tilrettelæggelse og om prøver og anden evaluering, jf. herved lovens 3, stk. 9, og 9, stk. 4. Bemyndigelsen er udmøntet i henholdsvis bekendtgørelse nr af 10. december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., der bl.a. indeholder en nærmere regulering af danskuddannelsernes indhold, og bekendtgørelse nr. 912 af 28. september 2005 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., der indeholder regler for afholdelse af de afsluttende prøver. Denne del af aftalen vedrørende styrket undervisning i dansk historie og kultur som led i Danskuddannelse 3 og skærpede krav til den mundtlige del af Prøve i Dansk 3 gennemføres af integrationsministeren ved ændringer i de i medfør af danskuddannelseslovens 3, stk. 9, og 9, stk. 4, udstedte bekendtgørelser. Ændringerne påtænkes at træde i kraft den 1. juli Generelt om indfødsretsprøven Som anført i afsnit 2 er det en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve, jf. aftalens 24, stk. 2. Indfødsretsprøven udarbejdes af Integrationsministeriet på grundlag af aftalen om indfødsret af 8. december Prøven etableres som en skriftlig prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og historie i overensstemmelse med aftalen om indfødsret. Det påtænkes, at ansøgeren skal besvare 40 spørgsmål, hvoraf 28 skal besvares korrekt for at bestå prøven. Det endelige indhold af prøven og prøvens faglige og sproglige niveau, herunder om der er behov for at justere antallet af spørgsmål, der skal besvares, og beståkravet, fastlægges af Integrationsministeriet. Etablering af indfødsretsprøven indebærer, at der udarbejdes lærebogsmateriale, som skal danne grundlag for de til prøven stillede spørgsmål, og som skal give den enkelte ansøger mulighed for at forberede sig til prøven. Der skal endvidere udarbejdes et større antal spørgsmål (en prøvebank) inden for de emner, som er nævnt i aftalen om indfødsret, og hvorfra spørgsmålene til den enkelte prøve udvælges. De spørgsmål, der stilles til de enkelte prøver, vil løbende blive udskiftet med andre spørgsmål fra prøvebanken, ligesom der i den enkelte prøve indgår spørgsmål om aktuelle emner. De udarbejdede spørgsmål påtænkes at blive offentliggjort, dog ikke de aktuelle spørgsmål.

4 Integrationsministeriet vil i forbindelse med udarbejdelse af lærebogsmateriale og i forbindelse med udarbejdelse af spørgsmål inddrage den nødvendige sagkundskab. Indfødsretsprøven afholdes som udgangspunkt to gange årligt, men ministeriet vil vurdere, om der er behov for, og om det er praktisk og teknisk muligt, at indfødsretsprøven afholdes oftere. Det er hensigten, at der skal etableres et elektronisk prøvesystem, således at prøverne, så snart det elektroniske system er etableret, afholdes og bedømmes elektronisk. Prøven påtænkes afholdt hos en række prøveafholdere. 4. Lovforslagets indhold Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til integrationsministeren til at etablere en indfødsretsprøve og til at fastsætte nærmere regler om indfødsretsprøvens etablering og afholdelse m.v. Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte nærmere regler bl.a. om udpegning af prøveafholdere, om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om indstilling til prøven og betingelser for deltagelse i prøven, om prøvens gennemførelse, om bedømmelse, samt om udstedelse og udformning af prøvebeviser. Der påtænkes endvidere bl.a. fastsat nærmere regler om betaling af gebyr for deltagelse i prøven. Den foreslåede bemyndigelse påtænkes således anvendt til at fastsætte regler af mere administrativ karakter vedrørende prøvens etablering og afholdelse. Der følger ikke af lovforslaget nogen nærmere regulering af indholdet af indfødsretsprøven, herunder af, hvilke spørgsmål der skal indgå i indfødsretsprøven, og af prøvens niveau og indhold. Selve indfødsretsprøven udarbejdes af Integrationsministeriet og etableres som en skriftlig prøve. Integrationsministeriet fastlægger det nærmere indhold af prøven og prøvens faglige og sproglige niveau. Der følger ligeledes ikke af lovforslaget nogen adgang til at fastsætte regler om, under hvilke betingelser der kan dispenseres fra betingelsen i aftalens 24, stk. 2, om dokumentation for kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Dette spørgsmål er nærmere reguleret i aftalens 24, stk. 3, hvorefter sager om dispensation forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg. 5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser [Under udarbejdelse] 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for de udlændinge, der ansøger om dansk indfødsret, idet de pågældende udlændinge vil skulle betale et gebyr for deltagelse i indfødsretsprøven. 7. Miljømæssige konsekvenser

5 Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer Advokatsamfundet, Amnesty International, Amtsrådsforeningen, AOF Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Dansk Oplysningsforbund, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dokumentations- og rådgivningscentret om Racediskrimination, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Frederiksberg Kommune, FOF s Landsorganisation, Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns Kommune, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitichefen og Rådet for Etniske Minoriteter. 10. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merud-gifter (hvis ja, angiv omfang) Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for de udlændinge, der skal opfylde kravet om bestået indfødsret, idet der skal

6 Forholdet til EU-retten betales et gebyr i forbindelse med tilmelding til indfødsrets-prøven. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indeholder bemyndigelse til integrationsministeren til at etablere en indfødsretsprøve. Indfødsretsprøven udarbejdes af Integrationsministeriet og etableres som en skriftlig prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Integrationsministeriet vil i den forbindelse fastlægge det nærmere indhold af prøven og prøvens faglige og sproglige niveau. Der kan henvises til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indeholder bemyndigelse til integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om etablering og afholdelse af indfødsretsprøve, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven og om prøvens gennemførelse m.v. Bemyndigelsen påtænkes anvendt til bl.a. at fastsætte nærmere regler om udpegning af prøveafholdere og om prøveafholderens opgaver i forbindelse med prøvens afholdelse. Ved udpegning af prøveafholdere vil ministeriet bl.a. lægge vægt på, at den enkelte prøveafholder har erfaring med afholdelse af prøver, ligesom det skal sikres, at prøveafholderne så vidt muligt geografisk dækker landet. Prøveafholdelse kan foregå hos såvel offentlige som private, herunder selvejende, institutioner. Der påtænkes endvidere bl.a. fastsat regler om betingelser for deltagelse i prøven, tilmelding til prøven, herunder krav om billedlegitimation ved deltagelse i indfødsretsprøven, om tidspunktet for prøvens afholdelse og om gennemførelse af prøven, herunder regler om brug af hjælpemidler og om adgang til aflæggelse af prøven på særlige vilkår for prøvedeltagere med særlige behov. Bemyndigelsen påtænkes ligeledes anvendt til at fastsætte regler om bedømmelse af prøven og om prøvegrundlaget. Der vil desuden blive fastsat regler om bortvisning fra prøven og om adgang til annullation af et prøveresultat i tilfælde, hvor prøvedeltageren uretmæssigt har skaffet sig eller givet en anden prøvedeltager hjælp til besvarelse af prøven eller i øvrigt har overtrådt reglerne om afholdelse af prøven. Bemyndigelsen påtænkes desuden anvendt til at fastsætte regler om opkrævning af et gebyr hos personer, der indstiller sig til prøven. Gebyret har til formål at dække de gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet med afholdelse af indfødsretsprøven hos de udpegede prøveafholdere, og opkræves af prøveafholderne i forbindelse med tilmelding til prøven. Fastsættelse af gebyrets størrelse foretages, når ministeriet har truffet aftale om de enkelte prøveafholderes udgifter til afholdelse af prøven.

7 Integrationsministeriet vil føre tilsyn med afholdelse af prøver, og der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om ministeriets tilsyn, herunder regler om indhentning af oplysninger fra prøveafholdere. Til 2 Det foreslås i bestemmelsen i 2, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det bemærkes, at den foreslåede ikrafttræden alene vedrører tidspunktet for integrationsministerens adgang til at etablere en indfødsretsprøve og til at fastsætte nærmere regler om prøvens etablering og afholdelse. Indfødsretsprøven forventes således at være etableret i løbet af 2006, således at prøven første gang kan afholdes senest primo Regler om ikrafttrædelsen af de nye retningslinier for meddelelse af dansk indfødsret ved naturalisation er indeholdt i aftalen om indfødsret af 8. december Af aftalens 30, stk. 1, følger således, at de nye retningslinier er trådt i kraft den 12. december 2005 og gælder for behandlingen af ansøgninger om naturalisation indgivet fra og med denne dato. Af 30, stk. 2, følger, at aftalens kapitel 5 om kriminalitet og 24, stk. 3, om dispensation fra betingelserne om danskkundskaber m.v. finder anvendelse, uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Dette indebærer, at ansøgere, hvis ansøgning om naturalisation er indgivet efter aftalens ikrafttræden, bl.a. skal opfylde kravet om bevis for en indfødsretsprøve, der dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, jf. aftalens 24, stk. 2. Det bemærkes dog, at regeringen og Dansk Folkeparti ved en supplerende aftale af 14. december 2005 blev enige om, at udlændinge, der ved prøveterminen november-december 2005 bestod danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven, og som har indgivet ansøgning om indfødsret eller anmodning om genoptagelse af en sag inden udgangen af 2005, vil kunne få deres ansøgning behandlet efter de tidligere gældende retningslinjer. Dog gælder reglerne i kapitel 5 i aftalen af 8. december 2005 om virkningen af kriminalitet også for behandlingen af denne gruppe ansøgere. Til 3 Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kgl. anordning kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.