Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?"

Transkript

1 Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder for at tænke hele skolens arbejde med læring ind i en ny kontekst. Skolelederforeningen (se bilag) har tidligere givet udtryk for, at vi ønsker en længere skoledag, hvor undervisning og fritid ikke opfattes som adskilte dele, men som et samlet hele med læring i fokus. Den længere skoledag fordrer, at vi på skolerne tør tænke anderledes, at vi tør sætte alle vores medarbejdere i spil. Det fordrer også, at vi åbner skolen op for verden udenfor, så andre får lov til at komme ind i vores hverdag. Mere samarbejde kræver anderledes struktur.. Mange vil måske nok påstå, at dette allerede sker i dag, men vores påstand vil være, at det ikke sker i tilstrækkelig grad og ikke systematisk nok. De muligheder, som nu foreligger, skal følges op af konkret handling. Skolen kan ganske enkelt ikke fortsætte, som den hidtil har gjort. Dertil er forandringerne for massive. Der er behov for, at der sker et kulturskifte i måden såvel ledere, lærere som pædagoger strukturerer deres arbejde. Hvis skolen i højere grad skal samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, hvis skolen skal inddrage dagtilbud og FU mere, skal der ske et paradigmeskifte i måden læringsaktiviteter forberedes. Der skal med andre ord ske et skifte fra den individuelle lærers forberedelse af et undervisningsforløb til at forberedelsen af undervisning sker i team af lærere, pædagoger, undervisningsvejledere og eventuelle samarbejdspartnere. Undervisningsforløbene skal understøtte læringsmålene. Den individuelle forberedelse vil i langt højere grad end i dag være fokuseret på at opstille individuelle og kollektive læringsmål og følge op på dem. Tilstedeværelse er et nøglebegreb En sådan måde at arbejde på vil kræve en større grad af tilstedeværelse for lærere og pædagoger på skolen, ikke på grund af kontrol, men fordi opgaven kræver det, og fordi det giver mening. En sådan måde at arbejde på, vil give en større grad af videndeling og dermed også give en undervisning, som er af større kvalitet, fordi teamet til sammen har større erfaring end den enkelte lærer/ pædagog. Der er tre store mål for reformen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

2 Ved at fokusere på læringsmål, skabe et frugtbart møde mellem forskellige faggrupper og i højere grad facilitere fælles forberedelse af undervisningsforløb, der tilrettelægges efter læringsmål, kommer vi et stort skridt nærmere realisering af disse tre mål. En anderledes lærerrolle.. Allerede nu har teknologien skabt nye arenaer for læring, hvilket stiller krav om en anderledes form for undervisning/kompetencer/ læring og dermed en anden lærerrolle. På et tidspunkt var det in at opfatte læreren som coach. Vi vil hellere bruge billedet af den kyndige og forstandige mentor, der vejleder barnet og den unge gennem en virkelighed, der er præget af en stadig større og nemmere tilgængelig viden. Mentoren vil være den betydningsfulde voksne, der er med til at fremme børnenes læring, skaber motivation for læring og introducerer børnene til nye verdener. åbner og introducerer børnene til netværk, hvor de kan hente viden, skaber forbindelse til virksomheder, gennem You Tube, Facebook og hvad vi ellers har. Sokrates bliver moderne forbillede for lærerne: Jeg kan ikke lære alle alt. Jeg kan kun få dem til at tænke Klogest er den, der ved, hvad denne ikke ved Udfordringer: Se behovet for forandringer.. Den store udfordring bliver at få lærere og pædagoger til at se, at der er et regulært behov for denne forandring. Der er tale om et paradigmeskift i måden at arbejde på. Dagligdagen på skolen vil være anderledes og reformens succes står og falder med ledelsens evne til at forklare, hvorfor denne forandring er nødvendig. Medarbejdernes vigtige rolle.. Denne reform skal gennemføres af medarbejderne, og den er født i en tid, som er konfliktfyldt. Yderligere en udfordring er, at særligt lærerne for at realisere denne reform skal se på deres samarbejde og arbejdsvaner og lave dem om. De får ikke en mindre betydning, men en større. De får ikke færre udfordringer, men flere. De er ikke mindre betydningsfulde, men mere betydningsfulde og derfor står og falder denne reform med ledelsens evne til at motivere og begrunde denne reforms betydning. Endelige bliver det en udfordring at realisere de krav, der er, inden for den økonomiske ramme, der er afsat til reformens realisering.

3 ÅS drømme om en bedre skole fra 2011: Århus Skolelederforening vil skolen Vi vil en skole, der giver børnene og de unge motivation og lyst til livet Vi vil en skole, der er så god, at børnene og de unge ikke går hjem frivilligt. Vi vil en skole, der er åben for børnene og de unge fra 6:30 til 22:30. Vi vil en skole, der i endnu højere grad samarbejder med såvel det lokale erhvervsliv, som ungdomsuddannelser, museer, og højere læreanstalter. Vi vil en skole, hvor en stor del af undervisningen foregår udenfor skolen. Vi vil en skole, der rummer udfordringer for alle. Vi vil en skole, der i endnu højere grad samarbejder med forældre og måske tager dem med helt ind i undervisningen. Vi vil en skole, der har en klar international profil. Århus Skolelederforening mener, at folkeskolen i Århus er befolket med ildsjæle, der vil gøre en forskel. Århus Skolelederforening mener, at undervisning og læring er vigtig. Vi tror på, at fundamentet for børnenes udbytte af folkeskolen og deres fremtidige succes i livet lægges i daginstitutionerne, og derfor er der behov for at intensivere og udbygge det samarbejde, som allerede i dag findes. Århus Skolelederforening mener, at samarbejdet med ungdomsuddannelserne skal forbedres for at kunne opfylde 95% målsætningen. Vi mener, at skolen er til for børnene, og den skal indrettes til at rumme nutidens børn og geare dem til fremtiden. Vi mener, at skolen af i dag kan forbedres og gøres til et lære- og værested fra morgen til aften. En skole, der er åben fra 06:30 22:30 vil rumme en unik mulighed for at bryde den sociale arv via målrettede studiecaféer og give mulighed for at stimulere de fagligt stærke elever gennem et udvidet samarbejde med ungdomsuddannelser, tekniske skoler og erhvervsliv. Det er ikke tvang, at elever skal være på skolen hver dag frem til 22:30, men skolens forskellige tilbud skal være så gode, at de unge vil vælge dem til og ikke fra. Skolen bliver det naturlige lære- og værested for unge mellem 6 og 16. Forældrene deltager også i skolens tilbud, og bidrager med deres del. Undervisningen foregår ikke isoleret på skolens matrikel i en moderne skole. Den foregår rundt omkring i naturen, i byen, på teatrene, på konservatoriet, på museer og på universitetet i endnu højere grad end, det sker i dag. I den moderne folkeskole er der ikke en stærk adskillelse mellem fritid og undervisning. Det hører industrisamfundet til. I den moderne folkeskole kan man eksempelvis holde pauser midt på dagen, og så fortsætte med den faglige undervisning. I den moderne folkeskole opfattes undervisning og faglighed som en del af trivslen. Pædagoger og lærere arbejder i vores folkeskole tæt sammen med behørig respekt for hinandens kompetencer. En stærk lokal århusiansk folkeskole er en del af et globalt netværk. Vi har kontakter rundt omkring i verden og samarbejder såvel virtuelt som faktisk.

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start Et vigtigt valg! I dagligdagen kan det være svært. Sådan er det! Der venter en hård kamp men det hjælper! Jeg vil klart sige; GØR DET! Lige når man

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE FORORD Idékataloget er til dig, som sidder i en bestyrelse eller et råd eller arbejder med at inddrage

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

10 Gode råd om fastholdelse

10 Gode råd om fastholdelse 10 Gode råd om fastholdelse Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) præsenterer her 10 gode råd i fastholdelsesarbejdet på ungdomsuddannelserne. De 10 gode råd er udarbejdet på baggrund af de erfaringer

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 4 Alle skal med Indhold Sociale 2020-mål... 5 Opfølgning...

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

workshops konferencer

workshops konferencer seminarer 6 spørgsmål der sikrer processen workshops konferencer en del af Lære- og dialogforum i Norden INDHOLD 04/ Hvad er målet med dit arrangement? 06/ Hvem inviterer du hvem kommer? 08/ Hvordan skaber

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere