Titel: Overvågning af hedepletvinge Euphydryas aurinia

Transkript

1 Titel: Overvågning af hedepletvinge Euphydryas aurinia Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Flemming Helsing² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Flemming Helsing NaturConsult Henvisning til anden relevant TA TA. nr.: Version: A09 1 Gyldig fra: Sider: 13 Sidst ændret: Oprettet: Indhold 1 Indledning Metode Tid, sted og periode Registrering af hedepletvinge i form af antal larvespind Registrering af flyvende individer (imago) og udbredelse af djævelsbid Udstyr Procedure - undersøgelse på lokalitet Stam- og kortdata Registrering af larvespind Registrering af flyvende individer (imago) og udbredelse af djævelsbid Særlige forholdsregler - faldgruber Larvespind - forvekslingsmuligheder Flyvende imago - forvekslingsmuligheder Databehandling Kvalitetssikring Kvalitetssikring af data og dataaflevering Referencer Bilag Feltskema Fordeling af timer og lokaliteter på undersøgelsesområder Oversigt over undersøgelseslokaliteter (larvespind) Oversigt over undersøgelsesområde (flyvende imago) Oversigt over versionsændringer... 13

2 2 1 Indledning Denne tekniske anvisning omfatter overvågning af hedepletvinge Euphydryas aurinia. Formålet med overvågningen er at indsamle data, der kan danne grundlag for en vurdering af artens bevaringsstatus i henhold til habitatdirektivet. Dette indebærer en overvågning af bestand og udbredelse. Den tekniske anvisning skal sikre en ensartet og reproducerbar overvågning. Hedepletvinge lever typisk i overgangszonen mellem fugtige og tørre arealer på mager jord, såsom fugtige heder, tørvemoser- og ugødede enge med rigelige bevoksninger af djævelsbid Succisa pratensis, som er den foretrukne værtsplante. Sommerfuglen klækker normalt ultimo maj-primo juni afhængig af vejret. Flyvetiden varer ca. 3 uger, og de befrugtede æg lægges på undersiden af værtsplantens blade, hvor de klækkes 2-3 uger senere. Larverne lever i et fællesspind, som gradvis flytter sig, efterhånden som de fortærer værtsplanten, og i august-september spinder de et overvintringsspind dybt nede i vegetationen. 2 Metode Overvågningen baserer sig på en totaloptælling af larvespind i tilknytning til værtsplanten, djævelsbid. Denne parameter indikerer samtidigt at arten yngler på stedet. Desuden eftersøges de voksne sommerfugle (imago) visuelt i flyvetiden. 2.1 Tid, sted og periode Registrering af hedepletvinge i form af antal larvespind. Registrering af hedepletvinge ved optælling af larvespind udføres i perioden august til september. Larvespindene eftersøges på en række lokaliteter, som er nærmere specificeret i bilag 6.3. Listen omfatter såvel kendte levesteder ( ) som potentielle levesteder for arten. Hver lokalitet undersøges med en effektiv felttid på 4,5 timer Registrering af flyvende individer (imago) og udbredelse af djævelsbid Registrering af flyvende individer (imago) og udbredelse af djævelsbid udføres i flyvetiden ultimo maj - medio juni. Denne del af overvågningen udføres kun på potentielle lokaliteter uden for det nuværende kendte udbredelsesområde for hedepletvinge. De potentielle lokaliteter udvælges inden for

3 3 de geografisk afgrænsede områder som nævnt nedenfor og som fremgår af bilag 6.4: Nordjylland (nord for Limfjorden) uden for det senest kendte udbredelsesområde (range-polygon) Himmerland uden for det senest kendte udbredelsesområde (rangepolygon) og nord for en ret linje Fra Hjarbæk Fjord i vest til Mariager Fjord i øst For hver lokalitet undersøges følgende med en effektiv felttid på 4 timer: Forekomst af antal flyvende individer af hedepletvinge (imago). Forekomst af djævelsbid Succisia pratensis (m²) Ud af de undersøgte potentielle levesteder for hedepletvinge udvælges to til senere undersøgelse for forekomst af larvespind i august-september i samme undersøgelsesår. De udvalgte lokaliteter skal have en kombination af flyvende imago og stort areal med forekomst af djævelsbid 2.2 Udstyr Markeringspinde der er let synlige i vegetationen, f.eks. ½-1 meter høje bambus- eller blomsterpinde med rød signalfarve i toppen. Feltkort eller ortofoto til indtegning af det undersøgte område GPS og/eller ortofoto til registrering af hver enkelt larvespind eller imago Evt. kikkert som hjælp til at navigere rundt i felten 2.3 Procedure - undersøgelse på lokalitet Stam- og kortdata Lokalitetens stednavn, ansvarlig myndighed, dato, inventør samt tidsforbrug i felten registreres på feltskema (Bilag 6.1). Området, hvor arten er eftersøgt (både larvespind og flyvende individer), indtegnes på feltkort eller ortofoto) til efterfølgende registrering som polygon til indtastningsfladen for hedepletvinge i Danmarks Naturdata under Danmarks Miljøportal Registrering af larvespind Formålet med registrering af larvespind er primært at vurdere bestandsstørrelsen og at foretage en lokalitetsafgrænsning. Alle aktive larvespind søges registreret indenfor hver enkelt af de undersøgte lokaliteter. Larvespindende eftersøges i tilknytning til værtsplanten, og hvert enkelt aktivt larvespind registreres. I begyndelsen af larvetiden, inden første hudskifte er larvespindene små og undseelige - ofte blot bestående af et par sammenspundne grundblade i værtsplantens bladroset. De større larver danner

4 4 ofte ret synlige larvespind der på afstand ses som hvide plamager af silketråde, tæt ved jordoverfladen. I høj græs- og urtevegetation er larverne tilbøjelige til at sidde højt på værtsplanten. På vanskeligt overskuelige lokaliteter, f.eks. større og ensartede flader anvendes markeringspinde, for at undgå dobbeltregistreringer og samtidig få alle larvespind med. Kun de aktive larvespind skal registreres. Især i sidste del af larvetiden, vil en stor del af de fundne larvespind ikke mere være aktive. Inden et larvespind må registreres, skal det derfor altid kontrolleres om det indeholder larver. De forladte larvespind indeholder tørre ekskrementer og tomme larvehuder, som ikke må forveksles med levende larver. Registreringen af larvespind skal være afsluttet inden larverne danner vinterspind, normalt i løbet af september. Vinterspindene kan være meget svære at finde, og er derfor ikke egnet til systematisk overvågning Registrering af flyvende individer (imago) og udbredelse af djævelsbid Flyvende imago: Der foretages en skønsmæssig vurdering af antallet af flyvende individer af hedepletvinge. Formålet med registrering af voksne sommerfugle er primært at konstatere om arten er til stede på lokaliteten, og at få en indikation på om bestanden er stor eller lille. Det er derfor ikke afgørende at få samtlige individer optalt eller om nogle individer eventuelt utilsigtet bliver dobbeltregistreret. Imago registreres på solskindsdage, ved som udgangspunkt at bevæge sig langsomt igennem arealet i zig-zag-/spiralmønster. Delområder med læ og varme, og større forekomster af nektarplanter eller djævelsbid, undersøges med særlig opmærksomhed. Ved samlinger af egnede nektarplanter ses efter fouragerende individer. Ved samlinger af djævelsbidplanter ses efter æglæggende hunner. Udbredelse af djævelsbid: Der foretages en skønsmæssig vurdering af areal (m²) med forekomst af djævelsbid i fem arealklasser som angivet i feltskema (bilag 6.1). 2.4 Særlige forholdsregler - faldgruber Larvespind - forvekslingsmuligheder Larver af hedepletvinge kan især forveksles med okkergul pletvinge, Melitaea cinxia og på nogle lokaliteter optræder larvespindene imellem hinanden. Efter tredje hudskifte kan larverne af hedepletvinge skelnes fra okker-

5 5 gul pletvinge på at de har sort krop og sort hoved, mens larver af okkergul pletvinge har rødt hoved. Desuden okkergul pletvinge tilknyttet lancetbladet vejbred, Plantago lanceolata. Endelig er larvespind af okkergul pletvinge typisk lidt mere løst i strukturen. Herudover kan larvespind af natsværmeren Malacosoma castrensis minde lidt om hedepletvinges larvespind, men selve larverne er meget forskellige og bør ikke kunne forveksles med hinanden Flyvende imago - forvekslingsmuligheder Imago kan især forveksles med okkergul pletvinge, Melitaea cinxia, og brunlig perlemorssommerfugl, Clossiana selene der ofte flyver sammen med hedepletvinge. Hedepletvinge kendes på et gennemsnitlig lidt mindre vingefang, og normalt mere kontrastrige tegninger. Brunlig Perlemorssommerfugl grundfarve er desuden mere kraftig orangerød. 3 Databehandling Data fra feltskemaet (Bilag 6.1) overføres til indtastningsfladen for hedepletvinge i naturdatabasen: Danmarks Naturdata under Danmarks Miljøportal. Her findes også nærmere oplysninger om indtastning og redigering af data samt dataflow under Vejledninger og Brug af systemet. Nye undersøgelseslokaliteter, der ikke allerede er oprettet i Danmarks Naturdata, oprettes ved digitalisering af det indtegnede område fra feltkortet. 4 Kvalitetssikring 4.1 Kvalitetssikring af data og dataaflevering I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen, men også det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes af systemet. Se nærmere oplysninger herom på Danmarks Naturdata under Vejledninger og Kvalitetssikrings-flow. Der vil desuden blive udarbejdet en datateknisk anvisning for kvalitetssikring af terrestriske NOVANA-data i naturdatabasen. Nærværende tekniske anvisning vil blive opdateret med et link til den datatekniske anvisning, når denne foreligger.

6 6 5 Referencer Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Laursen, K., Clausen, P., Andersen, P.N., Bregnballe, T., Petersen, I.K. & Teilmann, J., 2010: Arter NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 118 s. Faglig rapport fra DMU nr Søgaard, B., Ebbensgaard, T., Helsing, F. & Jensen, B.H., 2010: Hedepletvinge. Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for hedepletvinge Euphydryas aurinia Teknisk anvisning fra DMU's Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur TA-OP-9. 6 s.

7 7 6 Bilag 6.1 Feltskema BILAG 6.1 HEDEPLETVINGE FELTSKEMA NOVANA Version 1 gældende fra Stamdata Dato -start Dato - slut Tidsforbrug i felten (timer) Ansvarlig myndighed Inventør Kortdata Stednavn: Det undersøgte område indtegnes på kort til senere registrering som polygon i Danmarks Naturdata Registrering af larvespind Antal larvespind Bemærkninger:

8 8 Registrering af flyvende individer af hedepletvinge (imago) samt forekomst af djævelsbid Antal imago Registrering af forekomst af djævelsbid (sæt kryds) >200 m² m² m² < 25 m² 0 m² Bemærkninger:

9 6.2 Fordeling af timer og lokaliteter på undersøgelsesområder Tabel Overvågning af hedepletvinge i NOVANA 2012 og Fordeling af timer og lokaliteter på NSTenheder/undersøgelsesområder. NST Enhed -Aalborg Potentielle lokalitetetentielle Opfølgning på po- I alt Kendte lokaliteter lokaliteter Antal timer/år Antal lokaliteter/år

10 6.3 Oversigt over undersøgelseslokaliteter (larvespind) Tabel lokaliteter med kendt forekomst af hedepletvinge 2012 fordelt på 7 adskilte geografiske udbredelsesområder, og 14 UTM-kvadrater. Adskillige lokaliteter indeholder flere delområder ligesom der er betydelig forskel på lokaliteternes populationsstørrelse Geografiske Lokaliteter UTM kvadrat områder Klim Klim Klitplantage NJ12 Tranum Ejstrup Strand NJ23 Militært øvelsesområde: Infanterivej NJ23 Militært øvelsesområde: Klitgården NJ23 Militært øvelsesområde: Jagtskydebane NJ23 Militært øvelsesområde: Myrens Vej Militært øvelsesområde: Store Vande Militært øvelsesområde Brandbælte: Myrens Vej/Store Vande Tranum Klitplantage: Rødhusvej Tranum Klitplantage: AMU skolen Tranum Klitplantage: Overklitten Sø Tranum Klitplantage: Overklitten Tranum Klitplantage: Store Vande Tranum Klitplantage: Bratbjergvej Tranum Klitplantage: Øgdam Tranum Klitplantage:Oversigtsareal/Udholmvej/Sandmosevej Udholm Mose Koldmose Sandmosen Rødesig Øland Oxholm NJ32 Grønhøj Kettrup Bjerge NJ45 Himmerlandske Lundby hede NJ20 + Nj21 heder Kyø Dale NJ30 Bruså NJ20 Oudrup Østerhede NJ20 Sønderup ådal Hjeds Kær NJ40 Skagens Odde Strandby + NJ97 Råbjerg Mose: Blæsbjergvej + + NJ77 Råbjerg Mose: Granly Råbjerg Mose: Store Rød NJ77 + Jennet Tryn Mose NJ78 Napstjært Mose (mange delområder) + Napstjært Enge Tolshave Mose Rendborg

11 Sortkær Hede Råbjerg Plantage Simon Skrivers Klit Troldkær Lodskovvad Mile Hvideklit Ålbæk: Knasborg Å Elling: Nørre Frydkær Jerup Strand Jerup: Kalmer Rimmer Aalbæk Plantage: Egebakkevej NJ78

12 6.4 Oversigt over undersøgelsesområde (flyvende imago) Figur Range-polygon for forekomst af hedepletvinge, som angivet i tabel 6.3.1, hvor hedepletvinge skal eftersøges på potentielle lokaliteter beliggende uden for det nuværende udbredelsesområde (range-polygonen) nord for Limfjorden og nord for en ret linje mellem Hjarbæk Fjord i vest og Mariager Fjord i øst.

13 7 Oversigt over versionsændringer Version Dato Emne: Ændring: