Broindeks Oktober 2015

Transkript

1 Broindeks Oktober et overblik over broer, brotilstand og broreparationsbehov på kommunale veje i Danmark

2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indledning 7 Definition af en bro 8 Eftersyn og tilstandskarakterer 8 Tilstandskarakter 9 Konstruktionselementer 9 Datagrundlag og beregningsforudsætninger 10 Broforvaltningssystemet 10 Tidshorisont 10 Afgrænsning 10 Resultater 10 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, december 2015 Dato: December 2015 Rapport: Redaktion: Oplag: Layout: Tryk: Foto: Broindeks oktober et overblik over broer, brotilstand og broreparationsbehov på kommunale veje i Danmark Arne Henriksen, arh@vd.dk Peter Nielsen, pn@vd.dk Birthe Sandberg, bvs@vd.dk 400 stk. Os&Company CreaSign Vejdirektoratet ISBN: ISBN netudgave: Tekniske indekstal 10 Økonomiske indekstal 11 Broindeks 2015 på landsplan 12 Udvikling af broindeks fra 1998 til Konklusion 14 Bilag A Tekniske nøgletal / tilstand 15 Bilag B1 Hovedtilstandskarakterer og fordeling Bilag B2 Hovedtilstandskarakterer og fordeling 18 Bilag C Økonomiske nøgletal 19 Bilag D Deltagende kommuner, geografisk oversigt 21 Bilag E Gennemsnit af hovedtilstandskarakter, geografisk oversigt

3 Forord Formålet med Broindekset er at give et billede af brotilstanden i kommunerne. Broindekset er udarbejdet i regi af SAMKOM et samarbejdsforum mellem Vejdirektoratet og Kommunalteknisk Chefforening om det kommunale vejnet. Indekset er baseret på eksisterende kommunale data og giver et indblik i broernes tekniske tilstand samt et overblik over det økonomiske behov for reparation primo Nøgletallene er udarbejdet for de deltagende kommuner, hvis samlede vægtede resultat giver et landsdækkende overblik over udviklingen af broernes tilstand. Nogle oplysninger er vist på kort således, at der hurtigt kan dannes et overblik. Broernes tilstand har stor betydning for infrastrukturen, og gennem de senere år har mange kommuner vist stor interesse for planlægning og gennemførelse af broreparationsprojekter og systematisk brovedligeholdelse. Herudover er der i perioden sket en markant stigning i entydig bestemmelse af broer ved anvendelse af registreringsnumre, der knytter broen til et ensartet koordinatsæt. Der er også fundet en del nye broer og mange dokumenter ved gennemgang af kommunernes depoter, og ikke mindst i forbindelse med digitalisering af Forsvarets arkiver og Vejdirektoratets mikrofilmarkiv. Broer der er privat ejet er ligeledes blevet kodet, så de ikke indgår i statistikken. Broindekset er tidligere beregnet i 1998, 2001, 2004 og I denne udgave af Broindekset indgår oplysninger om væsentlig flere broer end i de tidligere udgaver. Der er kun medtaget bygværker med en spændvidde på min. 2,00 m. Henvendelse vedrørende Broindekset kan rettes til Arne Henriksen (ARH@vd.dk), Peter Nielsen (PN@vd.dk) eller Niels Højgaard Pedersen (NHP@vd.dk). Henvendelse vedr. SAMKOM kan ske til SAMKOM-sekretariatet (SAMKOM@vd.dk). Redaktionen er sluttet i december Du kan læse mere om SAMKOM på Vi håber på, at der i næste udgave kan indgå oplysninger om statsbroer. 5

4 Indledning Vejdirektoratet har for SAMKOM indsamlet data om de danske broer, som forvaltes af kommunerne. De indsamlede data danner grundlaget for en systematisk og effektiv vejforvaltning. Broer, tunneler, større rør og lignende udgør en vigtig del af vejnettet. Hvis disse bygværker ikke er funktionsdygtige, vil det kommunale vejnet ikke leve op til de krav, som de kommunale myndigheder måtte stille til trafiksikkerhed, fremkommelighed og service for kommunens borgere og erhvervsliv. Systematikken i dette arbejde er detaljeret beskrevet i vejreglen Eftersyn af bygværker ( Hvor ligger broerne? Hvor store er de? Hvilken tilstand er de i? Er sikkerheden i orden? Hvad koster det at vedligeholde dem? Hvad er frihøjden? Hvad er bæreevnen? Disse oplysninger vil sammen med informationer om et sammenhængende vejnet være en nødvendighed for at kunne vejlede trafikanterne optimalt. Der mangler ikke meget før sådanne oplysninger kan tilgås fra en central database. Med baggrund i vejreglen Eftersyn af Bygværker har Vejdirektoratet i samarbejde med kommunerne indsamlet data for de 69 kommuner, som denne rapport handler om. Det drejer sig om flere broer end i tidligere Broindeks, hvilket giver en bedre mulighed for at estimere et landsdækkende reparationsbehov. De 69 kommuner udgør 70 % af alle kommuner i Danmark. Da disse kommuner er repræsentative for hele landet, har det været muligt at beregne nogle nøgletal, som karakteriserer de kommunale broer på landsplan. Broindekset er beskrevet i denne rapport og indeholder: Tekniske indekstal: Antal broer og størrelse Hovedtilstandskarakter Økonomiske indekstal: Vedligeholdelses- og reparationsudgifter Geografiske oversigter Broindekset giver et generelt overblik over de kommunale broers tilstand i Danmark. Herudover giver nøgletallene mulighed for en sammenligning kommunerne imellem samt mulighed for at følge udviklingen af den samlede tilstand på landsplan. 7

5 Tilstandskarakterer Der afgives en karakter for hvert af bygværkets konstruktionselementer. Karakterskalaen går fra 0 til 5, og tilstanden beskrives som følger: 0 : Helt ubetydelige forhold. 1 : Kun mindre tegn på nedbrydning. 2 : De forekommende skader befinder sig på et lavt udviklingsniveau. Udbedring bør udføres lejlighedsvis. 3 : Skaderne har udviklet sig og udbedring inden for nogle få år må forventes at være nødvendig. 4 : Elementet er svært nedbrudt og udbedring bør finde sted inden for den nærmeste tid. 5 : Elementet er fuldstændig nedbrudt og udbedring er påkrævet øjeblikkelig. Elementets karakterer udregnes på baggrund af følgende delbidrag: - Skadekarakter (art + udvikling + omfang) Funktionskarakter Konsekvenskarakter 0-1 Tilstandskarakter i alt 0 5 Definition af en bro Ifølge vejreglerne medtages alle arter af bygværker af væsentlig betydning for vejnettet, så som broer, tunneler, større rørgennemløb, ledningstunneler, stenkister og sluser. I denne rapport medtages kun broer, tunneler og rørgennemløb med en spændvidde på min. 2,00 m. Mange bygværker har en spændvidde under 2,00 m. Da disse mindre bygværker også har stor betydning for vejens fremkommelighed og det fremtidige reparationsbehov, og dermed betydning for kommunens økonomi, bør det overvejes om de på sigt skal medtages i Broindekset. Alternativt kan det overvejes at udarbejde et separat indeks for bygværker med en spændvidde under 2.00 m. Eftersyn og tilstandskarakterer Registrering og eftersyn af broer baserer sig på vejreglen Eftersyn af bygværker. Som grundlag for karaktergivningen foretages et såkaldt generaleftersyn. Generaleftersynet er et periodisk eftersyn med et interval på normalt 3-6 år. Eftersynet er en grundig og systematisk gennemgang af alle bygværkets dele. Gennemgangen er hovedsagelig visuel, men kan suppleres med simple målinger og prøver med håndmåleudstyr og -værktøj. For hver skade, der skal udbedres indenfor en 11-årig periode (ekskl. mindre vedligeholdelsesarbejder, såsom græsslåning, fejning, brøndrensning, mindre betonreparationer m.v.), vurderer eftersynsingeniøren omfang og pris for reparationsarbejdet. Prissætninger er baseret på erfaringspriser. Konstruktionselementer Hvert bygværk er opdelt i 15 elementer: 1 : Hele bygværket, som er underopdelt i: 2 : Fløje 3 : Skråninger 4 : Endeunderstøtninger 5 : Mellemunderstøtninger 6 : Lejer 7 : Bærende overbygning 8 : Fugtisolering 9 : Kantbjælker 10 : Autoværn / Rækværker 11 : Brobelægninger 12 : Dilatationsfuger 13 : Afløbskonstruktioner 14 : Underført passage 15 : Andre elementer Der gives tilstandskarakterer på alle underelementer. Disse sammenfattes i broens hovedtilstandskarakter på element 1 (hele bygværket). 8 9

6 Datagrundlag og beregningsforudsætninger Broforvaltningssystemet Som grundlag for nøgletalsberegningerne er anvendt data fra de 69 kommuner, der er listet i bilagene. I hovedparten af disse kommuner administreres eftersynene af broerne i et samspil med en brorådgiver. Tidshorisont De fleste kommuner opdaterer generaleftersynene og dermed økonomioversigterne, når reparationsarbejder er udført, og næsten alle får deres generaleftersyn og projektrapport opdateret hvert 3-6 år, alt efter bygværkets tilstand. Dette medfører, at nogle af nøgletallene for enkelte kommuner godt kan være ændret gennem de senere år, uden at dette er blevet registreret i databasen. Afgrænsning Broindekset omfatter kun bygværker med en spændvidde på minimum 2,00 m, som forvaltes af kommunerne. Bilag D og E giver en oversigt over deltagende kommuner med angivelse af broantal, samt en oversigt over niveauet for broernes gennemsnitlige hovedtilstandskarakter i de forskellige kommuner. Resultater Tekniske indekstal Antal broer og størrelse Det samlede antal broer i de 69 kommuner er 6247 med et samlet areal på m², svarende til et gennemsnitligt broareal på116 m²/bro. Den gennemsnitlige spændvidde er 5,45 m. Broantallet er øget med 10 % siden De detaljerede data for de enkelte kommuner fremgår af bilag A. Broernes beliggenhed og antal fremgår af bilag D. De tilsvarende tal i 2012 var: 63 kommuner 4820 broer med et samlet areal på m 2 gennemsnitlig spændvidde 6,37 m Hovedtilstandskarakter Den gennemsnitlige hovedtilstandskarakter (vægtet efter areal), er for de 69 kommuners broer beregnet til 1,4 (samme som i 2012). Fordelingen af broernes tilstand fremgår af bilag B1. Fordeling af hovedtilstandskarakter Broer med en hovedtilstandskarakter på mindst 2 kræver udbedring af de 6247 broer i de 69 kommuner (svarende til 38 %) har en hovedtilstandskarakter på mindst 2 og kræver derfor udbedring. Vægtet på areal kræver 40 % af byggemassen udbedring, imod 38 % i Dette fremgår af bilag A og B1, som også giver et overblik over antallet af broer i de enkelte kommuner. Økonomiske indekstal Det er primært bygværker med hovedtilstandskarakter på mindst 2, der har behov for reparation. I vurderingen af prisen for reparationsarbejdet indgår alle udgifter, herunder også udgifter til projektering, tilsyn og administration. Det totale reparationsbehov for de 69 kommuners broer over en ca. 6 års periode, er opgjort til knap mio. kr. (Bilag C), svarende til 192 mio. kr./år. Hertil kommer de økonomiske forpligtelser overfor andre broejere med broer beliggende i kommunen. (Banedanmark, Vejdirektoratet). Ovennævnte udgifter omfatter de egentlige reparationsudgifter. Hertil kommer de årligt løbende ren- og vedligeholdsarbejder, der erfaringsmæssigt kan sættes til ca. 25 kr./m 2 /år, svarende til 18 mio. kr./år for de 69 kommuners broer. Konklusionen er, at der i den kommende årrække skal anvendes ca. 210 mio. kr./år til reparation og vedligeholdelse i de 69 kommuner (192 mio mio.). Over en 6-årig periode giver det 1260 mio. kr. Den investerede kapital i broerne (genanskaffelsesværdien) skønnes til ca kr./m 2 svarende til 14,5 mia. kr. for de 69 kommuner. Reparations- og vedligeholdelsesbehovet svarer til 1,5 % af nyværdien pr. år. Broer med reparationsbehov udgør 37 % af alle broer. 10 Bilag B1 viser broernes fordeling (både i antal og areal) på hovedtilstandskarakter i de enkelte kommuner. Bilag B2 viser fordelingen (i areal) af hovedtilstandskaraktererne grafisk. 11

7 Broindeks 2015 på landsplan Baseret på datamaterialet for de 69 kommuners broer, kan Broindekset på landsplan skønnes ved at proportionere tallene op. Som grundlag for denne proportionering anvendes vejlængder. I tabel 1 nedenfor er beregningen af faktorerne vist. Tidligere er anvendt et gennemsnit af kommunens antal, kommuneareal og kommunale vejlængder, men da der nu er 69 kommuner med i indekset er det mest retvisende at anvende kommunale arealer som grundlag for landets kommunale brooversigt. På baggrund heraf er Broindeks på landsplan beregnet. Det vil eksempelvis sige, at det samlede broareal i landets 98 kommuner skønnes at være ca m2. Se tabel 1. Tabel 1. Enhed 69 kommuner Hele landet Faktor Areal Kommuner km ,127 Proportioneringsfaktorer 2015 Broantal Broareal Broantal med rep. behov Rep. og vedligehold over 6 år Gennemsnitlig reparations- og vedligeholdsudgift Genanskaffelsesværdi Vedligeholds- og reparationsbehov i % af genanskaffelsesværdien Hovedtilstandskarakter vægtet på broarealer Rep.behov fra Bilag c Vedligeholdspris fra side 10, gange 6 år Enhed 69 Kommuner Hele landet Gnsn. faktor 1,2 stk m 2 stk. mio. kr. mio. kr./år mia. kr. % pr. år , , , , ,4 1,4 1,4 Nøgletal på landsplan 2015 Rep. og vedligehold over 6 år: mio. kr mio. kr. 109 En beregning foretaget på Vejdirektoratets broer har vist, at den økonomiske optimale gennemsnitlige hovedtilstandskarakter er ca. 1,0-1,2. De kommunale broer er derfor stadig i en tilstand, der afviger fra det økonomiske optimale. Hovedårsagen hertil vurderes at være utilstrækkelig forebyggende løbende vedligehold, der kan forhindre at udvikling af skader bliver så alvorlige, at større reparationsarbejder bliver nødvendige. Der er stadig ca broer i dårlig forfatning. Disse broer trænger til reparation og vedligeholdelse og det nødvendige reparations- og vedligeholdelsesbehov er skønnet til ca. 237 mio. kr./år i de kommende 6 år. Det må forventes, at reparationsbehovet vil kunne finde et lavere niveau, hvis yderligere forebyggende vedligehold iværksættes. Udgifter til opgradering af broer, grundet behov for øget bæreevne, øget fri bredde eller fri højde samt ændrede forhold til vandledningsevne eller faunaforhold, indgår ikke i de økonomiske vurderinger. Forbedring af tallene vil stadig kunne opnås, hvis flere kommuner systematisk får registreret, efterset og repareret deres broer. Herudover mangler nogle kommuner stadig at få broer entydigt registreret og få verificeret brobestyreren. Broer med rep.behov i pct. af alle broer % 37 Broer med rep.behov af bygv. areal % 40 Udvikling af Broindeks fra 1998 til 2015 Beregningerne viser, at der på landsplan er ca kommunale broer til en værdi af ca. 16,4 mia. kr. Broernes samlede areal er ca m 2. Gennemsnitstilstanden for de kommunale broer er udtrykt ved en hovedtilstandskarakter på ca. 1,4 svarende til en tilstand, der karakteriseres ved, at der skal ske en udbedring ved lejlighed. Bilag B2 viser den akkumulerede frekvenskurve for hovedtilstandskarakteren. Heraf fremgår hvor stor en procentdel af broarealet på landsplan, der er i en dårligere forfatning end en given hovedtilstandskarakter. Kurven kan således bruges til at vurdere udviklingen i bromassens tilstand: Jo mindre arealet under kurven er, jo bedre er tilstanden. Resultaterne på landsplan har ikke ændret sig ret meget siden

8 Konklusion Denne beregning af Broindekset bygger igen på en meget større del af de kommunale bygværker, således at landstal kan fås ved at multiplicere med en faktor ca. 1,1. De kommunale broers tilstand er generelt ikke forbedret siden seneste beregning af broindekset i Broernes gennemsnitlige tilstand er derfor stadig dårlig, og det vurderes at broerne ikke vedligeholdes økonomisk optimalt. Denne rapport om Broindekset er den femte. Næste beregning af Broindekset forventes udført i Store udgifter til enkelte broer kan medføre, at der lokalt er disharmoni mellem den beregnede gennemsnitstilstandskarakter og de angivende økonomiske behov. Herudover kan betydelige udgifter ud over de reparations- og vedligeholdelsesudgifter, der indgår i broindekset også have væsentlig indflydelse på det kommunale brobudget. Disse udgifter omfatter f.eks.: Bidrag til broer, der ikke bestyres af kommunerne Udgifter til øget frihøjde Udgifter til øget bæreevne Udgifter til øget fremkommelighed (bredde) Reparation, vedligehold m.v. til en ikke ubetydelig bromængde med en spændvidde på mindre end 2,00 m Udgifter i forbindelse med arkitektoniske krav Bilag A - Tekniske nøgletal / tilstand Bygværksejer Broer i alt Broareal G.snitlig G.snitlig max. Bygv. Med G.snitlig h.tilst.- broareal spændv. h.tilst.-kar.>=2 karakter Nr Navn Antal m 2 m 2 m Antal København , , Gladsaxe , , Hvidovre , , Høje-Taastrup , , Lyngby-Taarbæk ,99 8 1, Allerød ,14 8 1, Fredensborg ,57 6 1, Helsingør , , Hillerød , , Hørsholm , , Rudersdal , , Frederikssund , , Køge , , Gribskov , , Holbæk , , Faxe , , Kalundborg , , Slagelse , , Stevns , , Sorø , , Lejre , , Lolland , , Næstved , , Guldborgsund , , Vordingborg , , Middelfart , , Assens , , Faaborg-Midtfyn , , Kerteminde , , Nyborg ,09 8 1, Svendborg , , Nordfyns , , Haderslev , , Billund , , Sønderborg ,14 9 1, Tønder , , Esbjerg , , Vejen , , Aabenraa , , Fredericia , , Horsens , , Kolding , , Vejle , , Herning , , Holstebro , , Struer ,76 4 0, Syddjurs , , Norddjurs , , Favrskov , , Odder , , Randers , , Silkeborg , , Skanderborg , , Aarhus , , Ikast-Brande , , Ringkøbing-Skjern , , Hedensted , , Morsø ,96 4 1, Skive , , Thisted , , Viborg , , Brønderslev , , Frederikshavn , , Vesthimmerlands , , Rebild , , Mariagerfjord , , Jammerbugt , , Aalborg , , Hjørring , ,13 Total , ,39 15

9 Bilag B1 - Hovedttilstandskarakterer og - fordeling Hovedtilstandskarakterer (HTK) I alt * Vægtet på areal 16 Nr Navn Antal % Areal % Antal % Areal % Antal % Areal % Antal % Areal % Antal % Areal % Antal % Areal % Antal Areal 101 København , Gladsaxe , Hvidovre , Høje-Taastrup , Lyngby-Taarbæk , Allerød , Fredensborg , Helsingør , Hillerød , Hørsholm , Rudersdal , Frederikssund , Køge , Gribskov , Holbæk , Faxe , Kalundborg , Slagelse , Stevns , Sorø , Lejre , Lolland , Næstved , Guldborgsund , Vordingborg , Middelfart , Assens , Faaborg-Midtfyn , Kerteminde , Nyborg , Svendborg , Nordfyns , Haderslev , Billund , Sønderborg , Tønder , Esbjerg , Vejen , Aabenraa , Fredericia , Horsens , Kolding , Vejle , Herning , Holstebro , Struer , Syddjurs , Norddjurs , Favrskov , Odder , Randers , Silkeborg , Skanderborg , Aarhus , Ikast-Brande , Ringkøbing-Skjern , Hedensted , Morsø , Skive , Thisted , Viborg , Brønderslev , Frederikshavn , Vesthimmerlands , Rebild , Mariagerfjord , Jammerbugt , Aalborg , Hjørring ,98 Total ,40 * Hovedtilstandskarakter (HTK) vægtet på areal = ((areal HTK 0 * 0) + (areal HTK 1 * 1) + (areal HTK 2 * 2) +..(areal HTK 5 * 5)) : areal ialt 17

10 Bilag C - Økonomiske nøgletal Bilag B2 - Hovedtilstandskarakterer og - fordeling K Akkumuleret 0 frekvenskurve, hovedtilstandskarakter for kommune broer Akkumuleret frekvens i % Hovedtilstandskarakterer Eks.: sum af % af bygv.areal med H-tilst.kar.>= 2 : = 40% d.v.s 40 % af bygværksmassens areal har en hovedtilstandskarakter større end eller lig med Bygværker ejet af Kommunen Broareal Totalt reparationsbehov over 6 år Gennemsnitlig udgift Nr. Navn m kr. Kr./m København Gladsaxe Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Frederikssund Køge Gribskov Holbæk Faxe Kalundborg Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Svendborg Nordfyns Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Vejen Aabenraa Fredericia Horsens Kolding Vejle Herning Holstebro Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Skanderborg Aarhus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Morsø Skive Thisted Viborg Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerlands Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Total

11 Bilag D - Deltagende kommuner, antal broer Bilag D - Deltagende kommuner, antal broer 21

12 Bilag E - Gennemsnit af hovedtilstandskarakter Bilag E - Gennemsnit af hovedtilstandskarakter 23

13 SAMKOM-sekretariatet Vejdirektoratet Toldbuen Næstved