Broindeks September 2012

Transkript

1 Broindeks September - et overblik over broer, brotilstand og broreperationsbehov på kommunale veje i Danmark

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Definition af en bro Eftersyn og tilstandskarakterer - Tilstandskarakter - Konstruktionselementer Datagrundlag og beregningsforudsætninger Resultater - Tekniske indekstal - Økonomiske indekstal Broindeks på landsplan Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet (SAMKOM) Udvikling af Broindeks fra til Dato: September Konklusion Rapport: Redaktion: Oplag: Layout: Tryk: Broindeks september - et overblik over broer, brotilstand og broreparationsbehov på kommunale veje i Danmark Arne Henriksen, [email protected] Peter Nielsen, [email protected] Birthe Sandberg, [email protected] stk. Os&Co Vejdirektoratet Bilag A Tekniske nøgletal / tilstand Bilag B Hovedtilstandskarakterer og fordeling Bilag B Hovedtilstandskarakterer og fordeling Bilag C Økonomiske nøgletal, egne broer Bilag D Deltagende kommuner, antal broer, geografisk oversigt Bilag E Gennemsnit af hovedtilstandskarakter, geografisk oversigt Foto: Vejdirektoratet ISBN: ISBN netudgave:

3 Forord Formålet med Broindekset er at give et billede af brotilstanden i kommunerne. Broindekset er udarbejdet i regi af SAMKOM et samarbejdsforum mellem Vejdirektoratet og Kommunalteknisk Chefforening om det kommunale vejnet. Indekset er baseret på eksisterende kommunale data og giver et indblik i broernes tekniske tilstand samt et overblik over det økonomiske behov til reparation ultimo. Nøgletallene er udarbejdet for de deltagende kommuner, hvis samlede vægtede resultat giver et landsdækkende overblik over udviklingen af broernes tilstand. Nogle oplysninger er vist på kort således, at der hurtigt kan dannes et overblik. Broernes tilstand har stor betydning for infrastrukturen, og gennem de senere år har mange kommuner vist stor interesse for planlægning og gennemførelse af broreparationsprojekter og systematisk brovedligeholdelse. Broindekset er tidligere beregnet i, og. I denne udgave af Broindekset indgår oplysninger om væsentlig flere broer end i de tidligere udgaver. Mange kommuner har systematisk fået registreret bygværker i forbindelse med kommunalreformen i. Der er kun medtaget bygværker med en spændvidde på minimum, m, i henhold til Vejreglen Eftersyn af bygværker. Henvendelse vedrørende Broindekset kan rettes til Arne Henriksen ([email protected]), Peter Nielsen ([email protected]), Birthe Sandberg ([email protected]) eller Erik Stoklund Larsen ([email protected]). Henvendelse vedr. SAMKOM kan ske til SAMKOM-sekretariatet ved Anette Jensen (ane@ vd.dk) eller Mette Dam Mikkelsen ([email protected]). Redaktionen er sluttet i august. Du kan læse mere om SAMKOM på

4 Indledning Vejdirektoratet har for SAMKOM indsamlet data om de danske broer som forvaltes af kommunerne. De indsamlede data danner grundlaget for en systematisk og effektiv vejforvaltning. Broer, tunneler, større rør og lignende udgør en vigtig del af vejnettet. Hvis disse bygværker ikke er funktionsdygtige, vil det kommunale vejnet ikke leve op til de krav, som de kommunale myndigheder måtte stille til trafiksikkerhed, fremkommelighed og service for kommunens borgere og erhvervsliv. Systematikken i dette arbejde er detaljeret beskrevet i vejreglen Eftersyn af bygværker ( Hvor ligger broerne? Hvor store er de? Hvilken tilstand er de i? Er sikkerheden i orden? Hvad koster det at vedligeholde dem? Hvad er frihøjden? Hvad er bæreevnen? Disse oplysninger vil sammen med informationer om et sammenhængende vejnet være en nødvendighed for at kunne vejlede trafikanterne optimalt. Der er ikke langt igen, før sådanne oplysninger kan tilgås fra en central database. Med baggrund i vejreglen Eftersyn af bygværker har Vejdirektoratet i samarbejde med kommunerne indsamlet brodata for kommuner, som denne rapport handler om. Det drejer sig om væsentligt flere broer end i de tidligere Broindeks, hvilket giver en bedre mulighed for at estimere et landsdækkende reparationsbehov. De kommuner udgør af alle kommuner i Danmark. Da disse kommuner skønnes at være repræsentative for hele landet, har det været muligt at beregne nøgletal, som karakteriserer de kommunale broer på landsplan. Broindekset er beskrevet i denne rapport og indeholder: * Tekniske indekstal: broer og størrelse Hovedtilstandskarakter * Økonomiske indekstal: Vedligeholdelses- og reparationsudgifter * Geografiske oversigter Broindekset giver et generelt overblik over de kommunale broers tilstand i Danmark. Herudover giver nøgletallene mulighed for en sammenligning kommunerne imellem samt en mulighed for at følge udviklingen af den samlede tilstand på landsplan.

5 Tilstandskarakterer Der afgives en karakter for hvert af bygværkets konstruktionselementer. Karakterskalaen går fra til, og tilstanden beskrives som følger: : Helt ubetydelige forhold. : Kun mindre tegn på nedbrydning. : De forekommende skader befinder sig på et lavt udviklingsniveau. Udbedring bør udføres lejlighedsvis. : Skaderne har udviklet sig og udbedring inden for nogle få år må forventes at være nødvendig. : Elementet er svært nedbrudt og udbedring bør finde sted inden for den nærmeste tid. : Elementet er fuldstændig nedbrudt og udbedring er påkrævet øjeblikkelig. Elementets karakterer udregnes på baggrund af følgende delbidrag: - Skadekarakter (art + udvikling + omfang) - - Funktionskarakter - - Konsekvenskarakter - Tilstandskarakter i alt Definition af en bro Ifølge vejreglerne medtages alle arter af bygværker af væsentlig betydning for vejnettet, så som broer, tunneler, større rørgennemløb, ledningstunneler, stenkister og sluser. I denne rapport medtages kun broer, tunneler og rørgennemløb med en spændvidde på minimum, m. Mange kommunale bygværker har en spændvidde under, m. Da disse mindre bygværker også har stor betydning for vejens fremkommelighed og det fremtidige reparationsbehov og dermed betydning for kommunens økonomi, bør det overvejes om de på sigt skal medtages i Broindekset. Alternativt kan det overvejes at udarbejde et separat indeks for bygværker med en spændvidde under. m. Eftersyn og tilstandskarakterer Registrering og eftersyn af broer baserer sig på vejreglen Eftersyn af bygværker. Som grundlag for karaktergivningen foretages et såkaldt generaleftersyn. Generaleftersynet er et periodisk eftersyn med et interval på normalt - år. Eftersynet er en grundig og systematisk gennemgang af alle bygværkets dele. Gennemgangen er hovedsagelig visuel, men kan suppleres med simple målinger og prøver med håndmåleudstyr og -værktøj. For hver skade, der skal udbedres indenfor en -årig periode (ekskl. mindre vedligeholdelsesarbejder, såsom græsslåning, fejning, brøndrensning, mindre betonreparationer m.v.), vurderer eftersynsingeniøren omfang og pris for reparationsarbejdet. Prissætningen er baseret på erfaringspriser. Konstruktionselementer Hvert bygværk er opdelt i elementer: : Hele bygværket, som er underopdelt i: : Fløje : Skråninger : Endeunderstøtninger : Mellemunderstøtninger : Lejer : Bærende overbygning : Fugtisolering : Kantbjælker : Autoværn / Rækværker : Brobelægninger : Dilatationsfuger : Afløbskonstruktioner : Underført passage : Andre elementer Der gives tilstandskarakterer på alle underelementer. Disse sammenfattes i broens hovedtilstandskarakter på element (hele bygværket).

6 Datagrundlag og beregningsforudsætninger Broforvaltningssystemet Som grundlag for nøgletalsberegningerne er anvendt data fra de kommuner, der er listet i bilagene. I hovedparten af disse kommuner administreres eftersynene af broerne i et samspil med en brorådgiver. Tidshorisont De fleste kommuner opdaterer generaleftersynene og dermed økonomioversigterne, når reparationsarbejder er udført, og næsten alle får deres generaleftersyn og projektrapport opdateret hvert - år, alt efter bygværkets tilstand. Dette medfører, at nogle af nøgletallene for de enkelte kommuner godt kan være ændret gennem de senere år, uden at dette er blevet registreret i databasen. Afgrænsning Broindekset omfatter kun bygværker med en spændvidde på minimum, m, som forvaltes af kommunerne. Bilag D og E giver en oversigt over deltagende kommuner med angivelse af broantal, samt en oversigt over niveauet for broernes gennemsnitlige hovedtilstandskarakter i de forskellige kommuner. Resultater Tekniske indekstal broer og størrelse Det samlede antal broer i de kommuner er. med et samlet areal på. m², svarende til et gennemsnitlig broareal på m²/bro. Den gennemsnitlige spændvidde er, m. De detaljerede data for de enkelte kommuner fremgår af bilag A. Broernes beliggenhed og antal fremgår af bilag D. De tilsvarende tal i var: kommuner (ud af de daværende kommuner) broer med et samlet areal på. m gennemsnitlig spændvidde på, m. Hovedtilstandskarakter Den gennemsnitlige hovedtilstandskarakter (vægtet efter areal), er for de kommuners broer beregnet til, på en skala fra -, jf. side. Fordelingen af broernes tilstand fremgår af bilag B. Fordeling af hovedtilstandskarakter Broer med en hovedtilstandskarakter på mindst kræver udbedring. af de broer i de kommuner (svarende til ) har en hovedtilstandskarakter på mindst og kræver derfor udbedring. I var tallet svarende til af broerne. Vægtet på areal kræver af byggemassen udbedring, imod i. Dette fremgår af bilag A, som også giver et overblik over antallet af broer i de enkelte kommuner. Økonomiske indekstal Det er primært bygværker med hovedtilstandskarakter på mindst, der har behov for reparation. I vurderingen af prisen for reparationsarbejdet indgår alle udgifter herunder også udgifter til projektering, tilsyn og administration. Det totale reparationsbehov for de kommuners broer over en ca. års periode, er opgjort til knap mio. kr. (Bilag C), svarende til mio. kr./år. Hertil kommer de økonomiske forpligtelser overfor andre broejere med broer beliggende i kommunen (Banedanmark, Vejdirektoratet og skelbroer). Ovennævnte udgifter omfatter de egentlige reparationsudgifter. Hertil kommer de årligt løbende ren- og vedligeholdsarbejder, der erfaringsmæssigt kan sættes til ca. kr./m /år, svarende til mio. kr./år for de kommuners broer. Konklusionen er, at der i den kommende årrække skal anvendes ca. mio. kr./år til reparation og vedligeholdelse i de kommuner ( mio. + mio.). Over en årig periode giver det mio. kr. Den investerede kapital i broerne (genanskaffelsesværdien) skønnes til ca.. kr./m svarende til mia. kr. for de kommuner. Reparations- og vedligeholdelsesbehovet svarer til, af nyværdien pr. år. Broer med reparationsbehov udgør af alle broer. Bilag B viser broernes fordeling (både i antal og areal) på hovedtilstandskarakter i de enkelte kommuner. Bilag B viser fordelingen (i areal) af hovedtilstandskaraktererne grafisk.

7 Broindeks på landsplan Baseret på datamaterialet for de kommuners broer, kan Broindekset på landsplan skønnes ved at proportionere tallene op. Som grundlag for denne proportionering kan anvendes forskellige faktorer, f.eks. antal kommuner, areal af kommuner og vejlængder. I tabel nedenfor er beregningen af faktorerne vist. På baggrund heraf er Broindekset på landsplan beregnet. Der er angivet resultater svarende til største, gennemsnitlige og mindste faktor. Det vil eksempelvis sige, at det samlede broareal i landets kommuner skønnes at ligge et sted imellem. m og. m. Se tabel. Tabel. kommuner Hele landet Faktor Kommuner stk., Kommuner km.., Kommunevejslængder km.., Gennemsnitsfaktor, Proportioneringsfaktorer Enhed Kommuner Hele landet Lav faktor, Gnsn. faktor, Høj faktor, Broantal stk..... Broareal Broantal med rep. behov Rep. og vedligehold over år Gennemsnitlig reparations- og vedligeholdsudgift Genanskaffelsesværdi m stk. mill. kr. kr./år/m mia. kr..,... En beregning foretaget på Vejdirektoratets broer har vist, at den økonomisk optimale gennemsnitlige hovedtilstandskarakter er ca., -,. De kommunale broer er derfor stadig i en tilstand, der afviger væsentligt fra det økonomisk optimale. Hovedårsagen hertil vurderes at være, at der ikke har været udført et tilstrækkeligt forebyggende løbende vedligehold, der kan forhindre at udvikling af skader bliver så alvorlige at store reparationsarbejder er nødvendige. Vedligeholds- og reparationsbehov i af genanskaffelsesværdien Hovedtilstandskarakter vægtet på broarealer Nøgletal på landsplan pr. år.,, Der er stadig en pukkel af ca. broer ( x,) i dårlig forfatning. Disse broer trænger til reparation og vedligeholdelse og det nødvendige reparations- og vedligeholdelsesbehov er skønnet til ca. mio. kr./år i de kommende år. Det må forventes at reparationsbehovet vil kunne finde et lavere niveau, hvis yderligere forebyggende vedligehold iværksættes. Rep. og vedligehold over år: Rep.behov fra Bilag c Vedligeholdspris fra side, gange år mill. Kr. mill. Kr. Usikkerheden på de angivne landsdækkende tal er minde end ved tidligere beregninger af Broindekset, da de baserer sig på kendskab til et større udsnit af de kommunale broer. Forbedring af tallene vil stadig kunne opnås, hvis flere kommuner systematisk får registreret, efterset og repareret deres broer. Broer med rep.behov i pct. af alle broer Udvikling af Broindeks fra til Beregningerne viser, at der på landsplan er ca. kommunale broer til en værdi af ca. mia. kr.. Broernes samlede areal er ca.. m². Gennemsnitstilstanden for de kommunale broer er udtrykt ved en hovedtilstandskarakter på ca., svarende til en tilstand, der karakteriseres ved, at der skal ske en udbedring ved lejlighed. Denne gennemsnitlige hovedtilstandskarakter dækker imidlertid også over en række broer, hvor større reparationsarbejder er påtrængende. Bilag B viser den akkumulerede frekvenskurve for hovedtilstandskarakteren. Heraf fremgår det, hvor stor en procentdel af broarealet på landsplan, der er i en dårligere forfatning end en given hovedtilstandskarakter. Kurven kan således bruges til at vurdere udviklingen i bromassens tilstand: Jo mindre arealet under kurven er, jo bedre er tilstanden. Resultaterne på landsplan har ændret sig. et under den akkumulerede frekvenskurve, er faldet fra, i til, i. Dette svarer til en markant forbedring af bromassens tilstand, hvilket især skyldes, at der nu indgår et stort antal tidligere amtsbroer i beregningerne. De tidligere amtsbroer er generelt større og i en gennemsnitlig bedre tilstand end de kommunale broer.

8 Konklusion Denne beregning af Broindekset bygger på en meget større del af de kommunale bygværker, hvilket har øget validiteten af de angivne værdier på landsplan. De kommunale broers tilstand er forbedret en anelse siden seneste beregning af Broindekset i. Broernes gennemsnitlige tilstand er dog stadig dårlig og det vurderes at broerne ikke vedligeholdes økonomisk optimalt. Denne rapport om Broindekset er den fjerde. Næste beregning af Broindekset forventes udført i. Store udgifter til enkelte broer kan medføre, at der lokalt er disharmoni mellem den beregnede gennemsnitstilstandskarakter og de angivende økonomiske behov. Herudover kan betydelige udgifter ud over de reparations- og vedligeholdelsesudgifter, der indgår i Broindekset, også have væsentlig indflydelse på det kommunale brobudget. Disse udgifter omfatter f.eks.: Bidrag til broer, der ikke bestyres af kommunerne Udgifter til øget frihøjde Udgifter til øget bæreevne Udgifter til øget fremkommelighed (bredde) Reparation, vedligehold mv. til en ikke ubetydelig bromængde med en spændvidde på mindre end, m Udgifter i forbindelse med arkitektoniske krav Bilag A - Tekniske nøgletal / tilstand Kommune Nr. Navn København Gladsaxe Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Ishøj Allerød Helsingør Hørsholm Rudersdal Frederikssund Køge Gribskov Holbæk Faxe Kalundborg Slagelse Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Svendborg Nordfyns Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Vejen Aabenraa Horsens Kolding Vejle Herning Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Skanderborg Aarhus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Morsø Skive Thisted Viborg Brønderslev-Dronninglund Frederikshavn Vesthimmerlands Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Total Broer i alt. Broareal m G.snitlig broareal m G.snitlig max. spændv. m,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Bygv. Med h. tilst.-kar.>=. G.snitlig h. tilst. karakter -,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

9 Bygværksejer Nr Navn København Gladsaxe Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Ishøj Allerød Helsingør Hørsholm Rudersdal Frederikssund Køge Gribskov Holbæk Faxe Kalundborg Slagelse Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Svendborg Nordfyns Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Vejen Aabenraa Horsens Kolding Vejle Herning Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Skanderborg Aarhus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Morsø Skive Thisted Viborg Brønderslev-Dronninglund Frederikshavn Vesthimmerlands Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Total Vægtet på areal *,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, I alt Hovedtilstandskarakterer (HTK) Bilag B - Hovedtilstandskarakterer og - fordeling * Hovedtilstandskarakter (HTK) vægtet på areal = ((areal HTK * ) + (areal HTK * ) + (areal HTK * ) +..(areal HTK * )) : areal ialt

10 Bilag C - Økonomiske nøgletal Bilag B - Hovedtilstandskarakterer og - fordeling Akkumuleret frekvens i Akkumuleret frekvenskurve ovelstnskrkter for kommune broer ovelstnskrkterer Eks.: sum af af bygv.areal med H-tilst.kar.>= : = d.v.s. af bygværksmassens areal har en hovedtilstandskarakter større end eller lig med. Kommune Nr. Navn København Gladsaxe Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Ishøj Allerød Helsingør Hørsholm Rudersdal Frederikssund Køge Gribskov Holbæk Faxe Kalundborg Slagelse Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Svendborg Nordfyns Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Vejen Aabenraa Horsens Kolding Vejle Herning Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Skanderborg Aarhus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Morsø Skive Thisted Viborg Brønderslev-Dronninglund Frederikshavn Vesthimmerlands Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Total Broareal m Totalt reparationsbehov over år. kr Gennemsnitlig udgift Kr./m

11 Bilag D - Deltagende kommuner, antal broer

12 Bilag E - Gennemsnit af hovedtilstandskarakter

13 SAMKOM-sekretariatet Vejdirektoratet Toldbuen Næstved