GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: 25. juni 2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: Kommune: Vejle Kommune Adresse: Grejs Bakke 13, 7100 Vejle Betegnelse: Grejs Dampmølle Fredningsår: 1988 Omfang: Den røde fabriksbygning med tilbygning samt kedelhus og den store skorsten (1847) BYGNINGSBESKRIVELSE Grejs dampmølle ligger i Grejsdalen ved Grejs Å nordvest for Vejle og består af den tidligere fabriksbygning med tilbygning samt kedelhus og en stor skorsten. Grejs å løber syd for fabriksbygningen, der ellers omkranses af skov og andre møllesteder. Den fireetage høje, grundmurede tidligere fabriksbygning er 10 fag lang og er sammenbygget mod vest med en tilbygning på fire fag og to etager. Bygningen hviler på en sortmalet sokkel, der er højest mod syd og afsluttes af et rødt, teglhængt sadeltag, hvor der sidder nyere blikkenslagerkviste og tagvinduer. Facaderne er vandskurede med en let grå puds og afsluttes af en aftrappet muret gesims. I øst og vestgavlen på den tidligere fabriksbygning ses murankre. Der er nyere, hvidmalede fyldingsdøre med rundbuede, todelte overvinduer. Vinduerne er firrammede med rundbuede overramme med undtagelse af kvistene og gavlene, som er et- eller to-rammede. På tilbygningen er vinduerne torammede med tre ruder i hver ramme. Alle vinduer er nyere og hvidmalede. Tilbygningen ligger helt ud til Grejs Bakke lige nord for åen med den store skorsten i baggrunden. I det indre er indrettet mindre lejemål, der har forskellige indretninger og disponeringer, men efter moderne forskrifter med køkken i åben forbindelse med en stue. Overfladerne er nyere, herunder bræddegulve, gipslofter, glatte døre og koplede vinduer. Trappeopgangene er med terrazzogulv og nyere trapper. I den ene taglejlighed ses ældre hanebånd i den tidligere fabriksbygning. På spidsloftet er udnyttet til loftsrum for bygningens beboere. Kedelhuset, der ligger umiddelbart nord for tilbygningen er grundmuret i en etage under et rødt, teglhængt sadeltag, hvor der i den sydlige tagflade er en muret skorstenspibe. Facaden er som den tidligere fabriksbygning. På vestsiden er to nyere, hvidmalede døre og endnu en sidder på nordsiden. Vinduerne er nyere og sprosseløse med termoruder.

3 3 I kedelhusets indre findes vaskerum. Der er nyere flisegulv eller støbt gulv samt pudsede vægge og gipsvægge og -lofter. På kedelhusets sydside er den kraftige, høje, rødkalkede og murede skorstenspibe, der står på en meget høj, støbt, sort sokkel. BYGNINGSHISTORIE Den tidligere dampdrevne klædefabrik er fra 1847 og var en tilføjelse til den allerede eksisterende Grejs Mølle fra 1777, som var Grejsdalens ældste industri og oprindeligt stampe- og valkemølle og tilhørte den militære klædefabrik i Fredericia. Grejsdalen er en erosionsdal og med sin stabile vandføring og store fald giver Grejs å store kraftressourcer, hvilket tidligt blev udnyttet. Sidst i 1700-tallet var der således 10 møllesteder på de nederste seks km af løbet, hvor åen har et fald på 25 meter. Men afstanden og den besværlige og ufremkommelige transportvej gjorde, at samarbejdet mellem møllerne og klædefabrikken i Fredericia ophørte i Nogle år senere blev Grejs Mølle overtaget af fabrikant Koch, der omdannede det eksisterende anlæg til civil klædefabrikation og det var i forbindelse med en udvidelse af anlægget i 1847, at Koch opførte dampmøllen. Selve dampmaskinen stod i kedelhuset ved foden af den store skorsten og via rem- og akseltræk ledtes kraften fra maskinen gennem etagerne til de 10 store spindemaskiner, der var placeret i den tidligere fabriksbygning. Den tidligere fabriksbygning er opført efter engelsk forbillede, som en stor grundmurede kasse en bygningstype, der blev udviklet i England i slutningen af 1700 årerne. Produktionen ophørte i 1889, hvorefter maskineriet blev fjernet. I perioden mellem 1907 og 1917 fungerede den som savmølle for Hammerværket. Herefter overtog A/S Grejsdalens Stole- og Møbelfabrik bygningerne, hvor de fremstillede møbler frem til midten af 1980 erne. De to nederste etager var indrettet til værksted og lager for vinduesproduktion. I begyndelsen af 1990 erne blev bygningerne omdannet til boliger. En direktørbolig lå vest for fabriksbygningen, men denne nedbrændte i KILDER Jacob B. Jensen Industrialisering i Grejsdalen. Fabrik og Bolig. Det industrielle miljø i Danmark. 1982:2. Caspar Jørgensen Fredede fabrikker opført efter Fabrik og Bolig. Det industrielle miljø i Danmark. 1992:1.

4 4 Møllebygninger i Danmark. Redegørelse og status Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til Grejs Dampmølles placering i Grejsdalen lige ved Grejs å. Den tidligere fabriksbygning er et eksempel på et lineært industrilandskab, hvor lokaliseringen er bestemt af vandløbet og karakteristisk for den tidlige industrialisering. Hertil kommer sammenhængen med de andre bevarede fabriksbygninger og møller, der vidner om vandkraftens store betydning for industriens beliggenhed samt koncentrationen af industriel aktivitet, der i mange år var et særkende for Grejsdalen under den tidlige industrialisering. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre for den tidligere fabriksbygning med tilbygning som en af de ældste og endnu bevarede klædefabrikker. Funktionen som fabrik aflæses i dens store kasselignende form, der er bygget efter engelsk forbillede samt de taktfaste, store og rundbuede vinduer, der udgør den eneste dekoration på facaden, der ellers er holdt helt prunkløs. Tillige kedelhus, der grundet eksplosionsfare er placeret adskilt fra fabriksbygningen ved foden af den kraftige skorsten, som understreger bygningernes tidligere industrielle funktion. Hertil kommer kedelhusets overvejende lukkede sider og enkle materialeholdning, der vidner om bygningens tidligere funktion som kedelhus. Den kraftige skorsten dominerer anlægget. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig for den tidligere fabriksbygning i det ydre til dens store volumen med den enkle fremtræden, der tydeligt signalerer, at der er tale om en funktionsbygning. Dekorationen begrænses til den taktfaste vinduessætning og hovedgesims, men ellers fremstår bygningen uden detaljer og dekoration. Den pragmatiske disponering understreges af den enkle materialeholdning. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til de store vinduespartier, der tildeler de små lejligheder et stort lysindfald.

5 5 Den arkitektoniske værdi for kedelhuset og skorstenen knytter sig i særdeleshed til skorstens høje rejsning og kraftige pibe, giver den ellers klejne og lidt beskedne kedelhus et værdigt udtryk. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre for den tidligere fabriksbygning til den fire etager høje, grundmurede bygning ned til Grejs å, til det teglhængte sadeltag, sorte sokkel og de taktfaste og rundbuede vindue- og døråbninger, hovedgesims samt murankre. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre for tilbygningen til den grundmurede bygning i to etager med teglhængt sadeltag og sorte sokkel. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning og traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig for kedelhuset til dens lille, afsluttede form ved foden af den kraftige skorsten, til de overvejende lukkede sider og det teglhængte tag med skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig for skorstenen til dens høje og kraftige pibe stående på den høje sokkel. ANBEFALINGER Ingen angivet.