Rapport. Undersøgelse af effekt af rottespærre i Bornholms Regionskommune

Transkript

1 Rapport Undersøgelse af effekt af rottespærre i Bornholms Regionskommune Marts 2006

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2. Indledning 3. Rotter og spildevandssystemer 4. Formål med undersøgelsen 5. Beskrivelse af rottespærrer 5.1 Wavin rottespærre (indsatsmodel til lige gennemløb) 5.2 Rense- og inspektionsbrønd med rottespærre, TJ, model (vandlåsmodel) 5. 3 Rense- og inspektionsbrønd med rottespærre, TJ-brønd med Rottespærre 6. Beskrivelse af undersøgelsesmetode 7. Resultat af undersøgelse 8. Konklusion Bilag 1 bilag 4 1. Resumé Bornholms Regionskommune har flere steder i kommunen installeret rottespærrer i samlebrøndene. Rottespærrerne hvoraf der er 3 forskellige typer er opsat ud for den enkelte ejendom og på ledninger, hvorpå der er tilsluttet spildevand fra flere ejendomme. De udvalgte områder fremgår af bilag 1. Undersøgelsen har haft til formål at afklare, hvorvidt de opsatte rottespærrer effektivt kan forhindre rotter i at trænge ind i og videre op i den enkelte ejendoms spildevandsanlæg. Rottespærrerne er placeret i brøndene i tilknytning til de enkelte ejendomme eller installeret på en ledninger, som afleder vand fra flere ejendomme. For at kunne afgøre om rottespærrerne er effektive, er der nedhængt kloakblokke i brøndene ud for de enkelte ejendomme. Eventuelle rotter vil erfaringsmæssigt blive tiltrukket af blokkene, hvis de kan komme til dem. Blokkene er i de fleste tilfælde ophængt i brøndene bag ved de opstillede rottespærre. Hvis rottespærren ikke har fungeret effektivt, vil blokken vise tegn på rottegnav eller være helt ædt. Undersøgelsen viser, at rotterne i de i alt 71 udvalgte og undersøgte brønde ikke har kunnet forcere rottespærrerne. Det gælder både rottespærrerne ved de enkelte ejendomme og de spærrer, hvortil der er tilknyttet et større spildevandsmæssigt opland.

3 2. Indledning Denne rapport er bestilt af Bornholms Regionskommune, Forsyningsenheden og udarbejdet af Barslund Skadedyrskontrol og Peter Weile, Miljøstyrelsens konsulent i rottebekæmpelse. Det praktiske arbejde med gennemførelse af undersøgelsen er foretaget af Barslund Skadedyrskontrol. Miljøstyrelsens konsulent har været rådgivende og tilsynsførende på projektet. Undersøgelse er foretaget i perioden 25. oktober 2005 til 31. januar Rotter og spildevandssystemer Den brune rotte (Rattus norvegicus) opholder sig i byområder hovedsagelig i kloakker og stikledninger. Her finder rotten både vand, føde og skjulesteder. På vores breddegrader er det udelukkende den brune rotte, der kan leve i kloakken. Husrotten Rattus rattus, der i øvrigt er sjælden i Danmark, lever således ikke i spildevandssystemerne. Når der i det følgende tales om rotter, er det således udelukkende den brune rotte, der tænkes på. Rotter er notoriske smittebærere af en lang række alvorlige sygdomme, der kan overføres til både mennesker og husdyr. Når rotter i deres jagt på egnede opholdssteder gnaver og graver sig ud af kloaksystemerne fører det ofte til, at rotterne trænger op i vores boliger. Rotterne kan ødelægge inventar, el installationer og isolering. Værre er, at rotterne fører smitsomme bakterier, vira og parasitter med sig, der kan overføres til mennesker. Den enkelte grundejer, privat som kommunal, har ifølge loven pligt til at sikre og renholde sin ejendom, herunder afløbssystemerne, så rotters levemuligheder begrænses mest muligt. Sikring af afløbssystemer medfører, at de skal være intakte og tætte, så rotterne får sværere ved at trænge ud i jorden og op til overfladen. I hovedparten af danske parcelhuse er der hverken i brønd eller stikledninger foretaget sikring mod rotter. Normalt anses intakte ledninger af plast for at være sikre mod rotter, men erfaringsmæssigt er dette langtfra tilfældet. En måde at sikre et parcelhus kan således være at installere en rottespærre i skelbrønden eller i hovedledningen. En række forskellige typer af rottespærrer findes i dag på markedet. Rottespærrerne er alle VA-godkendt. Et led i VA godkendelsen var bl.a. at rottespærrerne skulle kunne modstå vedvarende rotteangreb.

4 4. Formål med undersøgelsen Bornholms Regionskommunes kloakforsyning har i samarbejde med regionskommunens Natur og Miljø udarbejdet retningslinier for rottebekæmpelsen i kommunen, dels i det åbne land dels i byerne i forbindelse med kloakrottebekæmpelse. Regionskommunens spildevandsplan indeholder nu retningslinier for bekæmpelsen af rotter med bl.a. ønsker om grundlæggende undersøgelser af, hvilke tiltag der er mest effektive, og som giver de færreste miljømæssige gener. Der er således i spildevandsplanen indarbejdet en målsætning om etablering af rottespærrer i forbindelse med detailkloakeringen. Både forud for og efter regionskommunens tilblivelse er der etableret rottespærrer forskellige steder i kloaknettet på Bornholm. En af rottespærrerne - vandlåsmodellen blev installeret allerede i 1990 og har således fungeret i ca. 15 år. Rottespærrerne skal ses som et forsøg på at begrænse den miljømæssige effekt af rottebekæmpelsen. Traditionelt forebygges og bekæmpes rotter i kloakkerne ved hjælp af giftblokke, der sænkes ned i brøndene i hovedkloakker og stikledninger. Midlerne, som anvendes, er antikoagulerende, d.v.s. blodfortyndende stoffer, der medfører at rotterne dør af indre blødninger. Der anvendes flere forskellige aktivstoffer, men det mest almindelige er bromadiolon, et for rotter forholdsvis giftigt middel med en LD 50 på 0,5 mg/kg (oral- rotte). Kloakrotter der har spist giften dør sædvanligvis efter 4-6 dage, og såvel døde rotter som eventuelle giftrester skylles ud med spildevandet og havner på renseanlægget. Formentlig ender aktivstoffet i recipienten. Den miljømæssige effekt af de antikoagulerende stoffer i vandmiljøet kendes ikke i detaljer, men videnskabelige forsøg med aktivstofferne har vist skadelige effekter på en række vandlevende organismer. Der er derfor også i denne sammenhæng god grund til at forsøge at begrænse anvendelsen af antikoagulanter mest mulig. Bornholms Regionskommune har derfor besluttet at undersøge effekten af de 3 forskellige typer af kloakspærrer, der er installeret rundt om i regionskommunen, og som nu har været i funktion i en årrække. Regionskommunen har dels ønsket at få undersøgt rottespærrernes evne til at holde rotter ude af stikledninger i private beboelser, dels hvor mange ejendomme det er muligt via sektionering - at koble på et spildevandssystem med rottespærrer. Samtidig har installation af rottespærrerne haft til hensigt at begrænse Den miljømæssige effekt af kloakrottebekæmpelsen samt forebygge skader på kloaknettet.

5 5. Beskrivelse af rottespærrer 5.1 Wavin rottespærre (indsatsmodel til lige gennemløb) Rottespærren er udført af rustfrit stål og består af en U-formet profil, der passer i en Wavin ø 315 og ø 425 mm rense- og inspektionsbrønd type 1, dimension 110, 160 og 200 mm. På en tværakse er ophængt 2 klapper, en stor og en lille, som spærrer for rotter. Klapperne tillader passage af mindre vandstrømme, men åbner ved større vandstrømme eller emner. Se bilag Rense- og inspektionsbrønd med rottespærre, TJ, model (vandlåsmodel) Rense- og inspektionsbrønd med indbygget rottespærre som består af fabriksfremstillet glasfibertragt for tilslutning af PVC-rør. Glasfibertragten forsynes med ø 425 mm PVC korrugeret opføringsrør. Glasfibertragtens afløbsledning er udformet som vandlås, der er forsynet med 45 o skrå ø 110 mm udluftningsledning ført til brøndens opføringsrør. Udluftningsledningen afsluttes med rist i opføringsrøret. Udluftningsledningen kan evt. anvendes som spuleledning for efterfølgende spildevandsledning. På rottespærredækslet der monteres øverst i glasfibertragten er monteret bevægelig rustfri stålkontraplade for afspærring af rottetilgang fra vandlåssiden. Tilslutningsdimensioner på glasfibertragten kan være ø 160 mm, ø 200 mm 0g ø 250 mm. Se bilag Rense- og inspektionsbrønd med rottespærre, TJ-brønd med rottespærre Rense- og inspektionsbrønd med indbygget rottespærre, som består af 3 enkeltdele, en bunddel med en spidsende for afløb, en brøndoverdel med spidsende for tilløb og muffe for et ø 425 korrugeret opføringsrør samt et dæksel med to rustfri håndtag. Til dækslets underside er fastgjort en hængslet rustfri stålplade, der lukker for indløbet til overdelen. Brøndens bunddel, overdel og dæksel er udført af PEH (polyethylen). Opføringsrøret er af PVC. Tætningsringe er af gummi. Metaldele er alle af rustfrit stål. Brønden er forsynet med spidsender beregnet for tilslutning af tilløb og afløb af 160 mm plastrør. Opføringsrøret er korrugeret rør med største indvendige diameter ca. 475 mm og mindste indvendige diameter ca. 425 mm, fabrikat Wavin. Se bilag 4

6 6. Beskrivelse af undersøgelsesmetode Med henblik på at undersøge rottespærrernes effekt er der hængt kloakblokke ned i brønde i udvalgte områder i regionskommunen. Blokkene er paraffinerede ædeblokke med diverse kornprodukter omkranset af et paprør. Erfaringsmæssigt bliver sådanne giftblokke godt accepteret at rotterne, hvilket er årsagen til, at der er anvendt giftblokke og ikke ugiftige indikatorblokke. Herved sikrer man, at der opnås så effektivt et testresultat som muligt. De anvendte kloakblokke i forsøget er blokke indeholdende aktivstoffet bromadiolon i koncentrationen 0,005 %. Blokkene har en metaltråd formet som et øje indstøbt i paraffinen, således at fæste er mulig. Områderne hvor blokkene er nedhængt fremgår af bilag 1. Udvælgelsen er foretaget af Bornholms Regionskommune og er koncentreret om de steder, hvor rottespærrer er etableret i offentlig vej. Rottespærrerne kan enten være placeret enkeltvis ud for den pågældende parcel eller på det offentlige kloaknet således, at rottespærren afgrænser/sektionerer et helt spildevandsområde med flere parceller tilknyttet. Blokkene er de fleste steder nedhængt i (køkken)brønden inde på den enkelte parcel (vis á vis en rottespærre ude i det offentlige net), men i enkelte tilfælde, hvor der ikke har eksisteret en (køkken) brønd, eller denne ikke har været tilgængelig, er blokken ophængt i brønden oven over rottespærren ude i vejen. Ophængningen er sket ved at slå et søm ind i brøndvæggen, hvorpå der er bundet en nylonline, som fæstnes på kloakblokkens øje. Der er i alt nedhængt blokke i 71 brønde. Blokkene er nedhængt i brøndene den 25. og 26. oktober Herefter er blokkene undersøgt for eventuelle begnavninger den 28. og 29. oktober, den 17. november samt den 1. december Afsluttende undersøgelse er foretaget den 30. og 31. januar Resultat af undersøgelse Som det fremgår af afsnit 6 er samtlige brønde blevet kontrolleret i alt 5 gange. Kloakblokkenes udformning gør en visuel undersøgelse af dem forholdsvis let. Når rotter gnaver i blokkene sker det som oftest til at starte med i paprøret enten for neden eller for oven. Desuden er paraffinen med til at lette identifikationen af eventuelle ædeforsøg fra rotternes side, idet tandmærker tydelig ses i det bløde materiale.

7 De opsatte rottespærrer har haft til formål dels at sikre den enkelte ejendom, dels at sikre flere ejendomme. Hvor det sidste er tilfældet, er rottespærren blevet placeret strategisk på hovedledningen, således at eventuelle rotter har skullet forcere denne ene rottespærre for at få adgang til i de private stik opstrøms i spildevandssystemet. Brønde, der har til formål at sikre flere ejendomme, er placeret følgende steder: Bokulvej og Holkavej i Gudhjem, Gottegade i Sandvig og Gilbertstræde i Sandkås. Alle øvrige ejendomme i undersøgelsen har alle haft hver deres rottespærre opsat i brønden ud for ejendommen. Undersøgelsen viser, at i hovedparten af de i alt 71undersøgte brønde har der ikke været tegn på rotter. I nogle få tilfælde var nogle af blokkene ved sidste kontrol væk, ligesom enkelte af ejendommene ikke kunne kontrolleres p.g.a. manglende adgang. (se bilag 1). Da rotter er robuste og muskuløse gnavere har de normalt ingen problemer med at slæbe en kloakblok væk, hvis det lykkes dem at vriste den løs af ophænget. Det er dog næppe sandsynligt, at det er tilfældet her, idet der i så fald skulle have været tegn på rotteaktivitet ved de foregående check, hvad der ikke har været. Den manglende adgang til visse af brøndene kan teoretisk set betyde, at der i nogle få tilfælde vil have været rotteaktivitet at spore i brøndene. Men da antallet af disse brønde er meget begrænset, har det ikke den store betydning for undersøgelsens overordnede konklusion. Det faktum at der ikke har kunnet spores rotteaktivitet i hovedparten af brøndene kan skyldes to årsager. Enten er rottespærrerne effektive, eller også har der ikke været rotter i de undersøgte afsnit. Ud fra almindelig erfaring med rotter og afløbssystemer, herunder skaderne på dem, er det sidste ikke sandsynligt. I langt de fleste stikledninger vil der fra tid til anden optræde rotter. Derudover har Bornholms Regionskommune oplyst, at rottespærrerne alle er opsat i områder, hvor man forud for opsætningen har haft problemer med rotter. 8. Konklusion Resultatet af undersøgelsen viser, at de opsatte rottespærrer har virket efter hensigten: Rotterne er effektivt blevet holdt væk fra stikkene i de private boliger, som rottespærrerne dækker. Det gælder både rottespærrer, der enkeltvis har sikret en ejendom og de, der har været opsat på en hovedledning med flere stikledninger tilknyttet. Der er ingen forskel i effektivitet mellem de tre typer af rottespærre og alle på nær én ( Rosengade 6, Rønne) - synes tillige at have fungeret uden, at det har ledt til opstuvninger el. lign. Man skal dog være opmærksom på to forhold med hensyn til spærrernes effektivitet for større afsnit med flere parceller tilknyttet. For det første kan det anbefales at foretage en effektiv kloakrottebekæmpelse i forbindelse med rottespærrens etablering. Hvis ikke det sker, kan det tænkes, at afsnittet er stort nok til at tilvejebringe så megen føde og så mange opholdsmuligheder for rotterne, at de forbliver i afsnittet, og så er man lige vidt. For det andet skal man huske på, at rotterne i nogle tilfælde er gode til at finde eksisterende sprækker og lækager i afløbssystemerne. Når rotterne kommer op til overfladen er de en følge af de fejl og mangler, som systemet har, og som man næppe uden rotternes hjælp ellers ville være blevet opmærksom på. Man bør derfor sikre, at kloakafsnittet er nøje undersøgt med TV inspektion eller røgprøve, inden afspærringen sker. Hvis ikke, lukkes afsnittet af, og man vil ikke have mulighed for senere hen at få sådanne meddelelser fra dybet.

8 Endelig skal det nævnes, at undersøgelsen ikke afgør, hvor stort et antal ejendomme det er muligt at tilslutte en ledning med rottespærre. I undersøgelsen har der maksimalt været 8 ejendomme tilkoblet rottespærren, og dette antal har ikke voldt problemer. Man skal formentlig være varsom med at tilslutte alt for mange ejendomme, da dette vil medføre øgede vandmængder og ikke mindst øget forekomst af fremmedlegemer, der kan sætte sig fast i rottespærren og skabe opstuvninger i systemet.

9 Bilag 1 Byer med brønde med rottespærrer: Sandkås Allinge-Sandvig Gudhjem Nexø Aakirkeby Rønne Sandkås: Gilbertstræde/nr. Blok nedhængt Tegn på rotter 7* + Ingen 5* + Ingen 3* + Ingen 2* + Ingen Brøndtype: Dan Hill plastmodel, 35 cm højdeforskel mellem indløb og udløb *) Ved besigtigelsen sidste gang den 30. januar 2006 kunne brøndene ikke findes p.g.a. sne. Allinge-Sandvig Pilegade/nr. Blok nedhængt Tegn på rotter 2 + Ingen 1 + Ingen 3 +I Ingen 6 + Ingen 5 + Ingen Brøndtype: Vandlåsmodel

10 Havnen /stræde mel. Blok nedhængt Tegn på rotter Sverigesvej og Havnegade 1 + Ingen 2* + Ingen 3 + Ingen Brøndtype: Vandlåsmodel *) Ved besigtigelsen den 30. januar 2006 var blok og ophængstråd væk. Havnegade/nr. Blok nedhængt Tegn på rotter 21 + Ingen 19 + Ingen 15 + Ingen 13 + Ingen 11 + Ingen 7 A + Ingen 5 + Ingen 3 + Ingen 1A + Ingen Brøndtype: Vandlåsmodel Lavendelstræde Blok nedhængt Tegn på rotter 1* + Ingen 2** + Ingen Brøndtype: Vandlåsmodel *) Ved besigtigelsen den 30. januar 2006 kunne brønden ikke besigtiges p.g.a. holdende bil **) Ved besigtigelsen den 30. januar 2006 var blok og ophængstråd væk. Vinkelstræde Blok nedhængt Tegn på rotter 1* + Ingen *) Ved besigtigelsen den 30. januar 2006 var blok og ophængstråd væk.

11 Posttorvet/nr. Blok nedhængt Tegn på rotter 5 + Ingen Apotek + Ingen Brøndtype: Vandlåsmodel Gottegade Blok nedhængt Tegn på rotter 15 + Ingen 13 + Ingen 11 + Ingen 7 + Ingen 5 + Ingen 3 + Ingen 1 + Ingen Brøndtype: Dan Hill plastmodel, 35 cm højdeforskel mellem indløb og udløb. Gudhjem: Bokulvej/nr. Blok nedhængt Tegn på rotter 2* + (over indsatsen) Ingen 4 + Ingen 3 + Ingen 5 + Ingen Brøndtype: Indsatsmodel til lige gennemløb *) Ved besigtigelsen den 30. januar 2006 kunne brønden ikke findes p.g.a. sne. Holkavej/nr. Blok nedhængt Tegn rotter 10 + Ingen 8 + Ingen 6 + Ingen 4* + Ingen 2 + Ingen Brødegade 33 + Ingen Brøndtype: Vandlåsmodel *) Ved besigtigelsen den 30. januar 2006 kunne brønden ikke findes p.g.a. sne.

12 NEXØ: HAVNEGADE/nr. Blok nedhængt Tegn på rotter 70 + Ingen 54 + Ingen 52 + Ingen 50 + Ingen 40* + Ingen 38 + Ingen 36 + Ingen I 34** + Ingen Brøndtype: Indsatsmodel til lige gennemløb *) Ved besigtigelsen den 30. januar 2006 kunne brønden ikke findes p.g.a. sne. **) Ved besigtigelsen den 30. januar 2006 kunne brønden ikke findes p.g.a. sne. Aakirkeby: Svanekegade/nr. Blok nedhængt Tegn på rotter 16 + (over indsatsen) Ingen Brandstation + (over indsatsen) Ingen Vandværk + Ingen 14 + Ingen 12 + Ingen 10 + Ingen 8* + Ingen 6 + Ingen 4 + Ingen 15 + (over indsatsen) Ingen 7 + (over indsatsen) Ingen 1 + (over indsatsen) Ingen Brøndtype: Indsatsmodel til lige gennemløb *) Ved besigtigelsen den 30. januar 2006 var blokken faldet ned i brønd

13 Rønne: Absalongade /nr Blok nedhængt Tegn på rotter 28 + Ingen 5 + Ingen (Check med Rune hvordan blokkene er ophængt) Brøndtype: Vandlåsmodel Rosengade/nr. Blok nedhængt Tegn på rotter 25 + Ingen 23* + Ingen 19** + Ingen 17 + Ingen 15*** + Ingen 13**** + Ingen 11 + Ingen 6***** + Ingen 3 + Ingen Brøndtype: Indsatsmodel til lige gennemløb *) Ved besigtigelsen den 31. januar 2006 var der aflåst ind til gård, hvor køkkenbrønden var placeret. **) Ved besigtigelsen den 31. januar 2006 var der aflåst ind til gård, hvor køkkenbrønden var placeret. ***) Ved besigtigelsen den 31. januar 2006 var blok væk.. ****) Ved besigtigelsen den 31. januar 2006 var der aflåst ind til gård, hvor køkkenbrønden var placeret. *****) Ved besigtigelsen den 31. januar 2006 var blok væk

14 Bilag 2 Wavin rottespærre (indsatsmodel til lige gennemløb)

15 Bilag 3 Rense- og inspektionsbrønd med rottespærre, TJ-model (vandlåsmodel)

16 Bilag 4 Rense- og inspektionsbrønd med rottespærre, TJ-brønd med rottespærre