Løn- og ansættelsesvilkår

Transkript

1 Løn- og ansættelsesvilkår for skovarbejdere i Skov- og naturstyrelsen 2008 Den Offentlige Gruppe Skov- og Naturstyrelsen

2

3 ORGANISATIONSAFTALE FOR SKOVARBEJDERE M.FL. ANSAT I SKOV- OG NATURSTYRELSEN

4 Indholdsfortegnelse Løn- og Ansættelsesvilkår for skovarbejde i Skov- og Naturstyrelsen... 4 Generelle bemærkninger... 4 Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser mv Bilag A: Organisationsaftale for skovarbejdere m.fl. ansat i Skov- og Naturstyrelsen Organisationsaftalens dækningsområde Løn Basisløn Tillæg Forhandlinger om løn samt indgåelse/opsigelse af aftaler Uenighed ved lønforhandling Lønregulering Pension Merarbejdstillæg Arbejdstidens længde Arbejdstidsopgørelsen Overarbejde Deltid Mødested Befordringsgodtgørelse Værktøj mv Sikkerhedsudstyr Elever og ungarbejdere Opsigelse Hjemsendelser Vejrlig Lokal uoverensstemmelse... 16

5 23. Informationsmøder Ikrafttræden, opsigelse og påtaleret Bilag B: Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) Bilag C: Lokalaftale om arbejdstøj for skovarbejdere ansat i Skov- og Naturstyrelsen Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer Bilag E: Hjælpeskema til pensionsindplacering

6 Løn- og Ansættelsesvilkår for skovarbejde i Skov- og Naturstyrelsen Generelle bemærkninger Skov- og Naturstyrelsen (efter bemyndigelse fra Finansministeriet) og Fagligt Fælles Forbund 3F har den 14. april 2008 indgået organisationsaftale for skovarbejdere ansat i Skov- og Naturstyrelsen. Organisationsaftalen (bilag A) udgør sammen med OAO-Sfællesoverenskomsten (bilag B) det samlede overenskomstgrundlag om løn- og ansættelsesvilkår for skovarbejdere m.fl. i Skov- og Naturstyrelsen. Organisationsaftalen afløser organisationsaftale for skovarbejdere m.fl. ansat i Skov- og Naturstyrelsen af 31. maj Organisationsaftalen er gældende fra 1. oktober Organisationsaftalen er omfattet af CFU-forhandlingsresultatet, idet denne overenskomst på den ene side indgås af Skov- og Naturstyrelsen efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af Fagligt Fælles Forbund -3F, der er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser mv. Ny løn Organisationsaftalens bestemmelser om Ny Løn er indgået i overensstemmelse med rammeaftalen om nye lønsystemer (Bilag D) Basisløn Der er aftalt ændring i basislønnen. Ufaglærte skovarbejdere (basisløntrin 1) hæves til det der svarer til skalatrin 11, stedtillægssats III for statstjenestemænd. Herudover hæves basislønnen med 700 kr. i oktober 1997 niveau. For tillærte og faglærte skovarbejdere (basisløntrin 2 og 3) hæves basislønnen med kr. i oktober 1997 niveau. Lønniveauerne udgør herefter på årsbasis i 1997 niveau: Basisløntrin 1 (ufaglærte skovarbejdere) kr

7 Basisløntrin 2 (tillærte skovarbejdere mm) kr Basisløntrin 3 (faglærte skovarbejdere mm.) kr For allerede ansatte skovarbejdere på basisløntrin 1 sker der modregning i personlige tillæg for så vidt angår ændringen af basislønnen fra skalatrin 9 til 11. Arbejdstidsbestemte tillæg (natpenge mv.) Skovarbejdere m.fl. er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om natpenge mv. til tjenestemænd. Den nuværende aftale af 24. marts 2006 fastsætter bl.a. følgende to godtgørelser som ydes uafhængigt af hinanden. Der skal være tale om beordret eller godkendt arbejde og begge typer godtgørelser beregnes pr. påbegyndte halve time: 1. Natpenge: Natpenge for arbejde i tiden kl. 17 til 06 udgør 21,52 kr. pr. time (lønniveau 1. april 2008). 2. Godtgørelse for arbejde på lørdage, søn- og helligdage, mandage, Grundlovsdag og juleaftensdag udgør 38,49 kr. pr. time (1. april 2008): Denne godtgørelse ydes også: Weekender fra lørdage kl. 14 til mandage kl. 06 Lørdage før kl. 14 hvis mindst halvdelen sammenhængende arbejdsindsats udføres efter kl. 14 Søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24 Hverdage efter søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 06 Grundlovsdag fra kl. 12 til kl. 24 Juleaftensdag fra kl. 14 til kl. 24 Pension For reglerne om pension henvises til vejledningen i bilag E. Arbejdstid Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen. Arbejdstiden opgøres over en periode på 3 måneder (3 måneders norm), der følger kvartalerne. I arbejdstiden medregnes een daglig middagspause af op til ½ times varighed. 5

8 Hensigten med 3 måneders normen er at styrke fleksibiliteten, så andelen af overarbejde gennem planlægning kan reduceres, samt bl.a. at sikre at arbejdstiden kan planlægges, så de lyse timer i vintermånederne udnyttes bedst muligt. Overarbejde Hvis arbejdets omfang overstiger 3 måneders normen, og arbejdet er beordret, godtgøres den overskydende arbejdstid med et tillæg på 50 %. Som nævnt ovenfor er hensigten med 3 måneders normen bl.a. at styrke fleksibiliteten, således at overarbejdet minimeres. Det følger af ovenstående, at opgaver, hvor der kan ske en planlægning, så de optjente timer afvikles indenfor kvartalet, ikke betragtes som overarbejde. Akutte opgaver, som opstår efter, at medarbejderen har forladt arbejdspladsen, og som medarbejderen tilkaldes for at løse, betragtes som overarbejde. Ved overarbejde forstås desuden længerevarende opgaver, som ikke kan løses indenfor 3 måneders normen. Der kan lokalt indgås aftaler om flekstid. Ved indgåelse af fleksaftaler skal det fortsat være muligt for arbejdsgiveren at foretage en hensigtsmæssig planlægning af arbejdstiden, således at overarbejdet minimeres. Mødested og befordringsgodtgørelse For kørsel mellem hjem og første arbejdssted/mødested udbetales ikke kørselsgodtgørelse og transporttiden regnes ikke som arbejdstid. Den lokale ledelse skal gennem arbejdstilrettelæggelse tilstræbe, at kørsel mellem hjem og arbejde i forbindelse med opgaveløsning på fjernt beliggende arbejdssteder om muligt begrænses for den enkelte medarbejder. Det påhviler medarbejderen at medbringe mindre værktøj som fx motorsav, håndværktøj, driftsmidler til brug for mindre værktøjer på arbejdspladsen. Ved beordret kørsel med større værktøj og materialer ydes kørselsgodtgørelse. Elever og ungarbejdere Der indføres voksenelevløn for elever der er fyldt 25 år ved ansættelsestidspunktet svarende til 100 % af basisløntrin 1 eksklusiv det 6

9 særlige tillæg på 700 kr., så lønnen udgør kr i 1997 niveau. Lønindplacering af Skov- og Landskabsingeniørstuderende På forpraktikåret sidestilles den studerende lønmæssigt med Skovog landskabsfagtekniker-elever på 1. år jf. 18. Der udbetales ikke løn under skoleophold idet den studerende i disse perioder oppebærer "Statens Uddannelsesstøtte". På 5. og 6. semesters praktikophold får den studerende udbetalt "Statens Uddannelsesstøtte" og der udbetales ikke løn under praktikopholdet. Hvis skovdistriktet - efter nærmere aftale med den SLINGstuderende - ønsker at give den studerende mulighed for at udføre fritidsarbejde, der tidsmæssigt og indholdsmæssigt ligger uden for, hvad der kan forventes at være en del af praktikopholdet, kan dette aflønnes på timebasis på baggrund af lønniveauet for en Skov- og landskabsfagtekniker-elev på 3. år jf. 18. Den studerende er ikke pensionsberettiget. Vejrlig Den generelle bemyndigelse til hjemsendelse på vejrlig fremgår af organisationsaftalen. Distrikterne bør være tilbageholdende med hjemsendelse på vejrlig set i lyset af betalingen for 1. og 2. ledighedsdag og intentionerne bag månedsløn. Arbejdstøj Der er indgået ny aftale arbejdstøj for skovarbejdere i Skov- og Naturstyrelsen. Retningslinier om arbejdstøj fremgår af en selvstændig lokalaftale om arbejdstøj for skovarbejdere ansat i Skovog Naturstyrelsen (bilag C). Frihed uden lønafkortning og fridage Skovarbejdergruppen er omfattet af Skov- og Naturstyrelsens regler for frihed uden lønafkortning. Skovarbejdergruppen er dermed også omfattet af reglerne i forbindelse med læge- og tandlægekonsultationer, børneundersøgelser, første maj, flytning, bryllup, sølv-, guld-, eller diamantbryllup. Endvidere er der betalt frihed den 24. december samt Grundlovsdag. 7

10 Et samlet overblik over Skov- og Naturstyrelsens gældende retningslinier for "Frihed uden lønafkortning" samt en oversigt over "Fridage" findes på styrelsens intranet. 1. maj For alle medarbejdere i Skov- og Naturstyrelsen er den generelle regel, at man efter anmodning kan få fri kl.12 den 1. maj uden lønafkortning, hvis man ønsker at deltage i arbejderbevægelsens internationale dag. Tekniske spørgsmål Der er enighed mellem parterne om, at evt. tekniske spørgsmål, der må afdækkes inden organisationsaftalen træder i kraft søges løst i fællesskab. 8

11 Bilag A: Organisationsaftale Bilag A: Organisationsaftale for skovarbejdere m.fl. ansat i Skov- og Naturstyrelsen Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område. 1. Organisationsaftalens dækningsområde Organisationsaftalen omfatter samtlige skovløbere, skovarbejdere, maskinførere, planteskolemedarbejdere, klitmedarbejdere ansat på et af Skov- og Naturstyrelsens skovdistrikter. 2. Løn Lønsystemet, der er omfattet af rammeaftalen om nye lønsystemer (bilag D), består af en landsdækkende månedlig basisløn suppleret med en tillægsdel i form af kvalifikations- og funktionstillæg. Forhandlinger af tillæg vil inddrage en vurdering af medarbejderens samlede løn. 3. Basisløn Basislønnen udgør på årsbasis: Basisløntrin oktober kr kr kr. 1. april kr kr kr. Forklaring til basisløntrin: 1 = Ufaglært. 2 = Skov- og Landskabsassistent, tillært skovarbejder eller tillært gartner godkendt af et fagligt udvalg. 3 = Skovarbejder med uddannelsesbevis som EFG-skovbruger, EUD-skovbruger. Skov- og Landskabs-fagtekniker eller skovarbejdere der har en skovbrugsfaglig erfaring og meritgivende kursusforløb, der bevirker, at der kan udstedes et uddannelsesbevis som Skov- og Landskabstekniker. Faglærte gartnere. Maskinførere af 9

12 Bilag A: Organisationsaftale specialmaskiner (skovnings-, udkørsels- og flismaskiner med en anskaffelsespris på over 1 mio. kr.). 4. Tillæg Der kan på baggrund af en konkret vurdering af medarbejderens opgaver og anvendte kompetencer og i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens lønpolitik aftales: Funktionstillæg Kvalifikationstillæg Resultatlønstillæg Funktionstillæg er et midlertidigt tillæg og gives kun så længe funktionen varetages. Kvalifikationstillæg kan aftales i form af varigt eller midlertidigt tillæg. Herudover kan der lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af et engangstillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået. 5. Forhandlinger om løn samt indgåelse/opsigelse af aftaler Aftaler om den enkelte medarbejders basisløn og tillæg indgås lokalt mellem de parter, som henholdsvis 3F og Skov- og Naturstyrelsen har bemyndiget hertil. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandling skal finde sted mindst én gang om året, hvis en af parterne begærer det. Aftaler om tillæg indgås som udgangspunkt i forbindelse med en årlig tillægsrunde på det enkelte skovdistrikt. Aftaler kan dog også indgås løbende, hvis begge parter kan tiltræde dette. 6. Uenighed ved lønforhandling Kan der ved en lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra 3F. 10

13 Bilag A: Organisationsaftale Forhandlingerne afholdes inden for en frist af en måned efter modtagelse af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. Opnås der ikke enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem aftalens parter. Forhandlingen afholdes inden for en frist af en måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres. Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler. 7. Lønregulering Basislønnen efter 3, funktionstillæg efter 4 samt udligningstillæg reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning. Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg efter 4, medmindre andet aftales. 8. Pension Indbetaling af pensionsbidrag sker efter de regler, der er fastsat i OAO-S-fællesoverenskomsten. 9. Merarbejdstillæg I situationer, hvor en medarbejder har regelmæssigt forekommende overarbejde, kan der lokalt indgås aftaler om merarbejdstillæg. Aftale om merarbejdstillæg træder i stedet for udbetaling af overarbejdstillæg. Merarbejdstillægget, der skal dække arbejdsforpligtelser mv., der ikke på forhånd er fast tilrettelagt, forudsættes aftalt på baggrund af erfaringer over en længere repræsentativ periode, der giver grundlag for et kvalificeret skøn over forpligtelsens gennemsnitlige omfang. Merarbejdstillægget er ikke pensionsgivende, men kan aftales omfattet af reguleringsordningen. 11

14 Bilag A: Organisationsaftale 10. Arbejdstidens længde Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitlig 37 timer om ugen. Arbejdstiden beregnes kvartalsvist for en periode på 3 måneder. Arbejdstiden for perioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle søgnehelligdage. Der bortses fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri. Ved ansættelse på deltid nedsættes arbejdstiden forholdsmæssigt. 11. Arbejdstidsopgørelsen Den præsterede arbejdstid opgøres således: Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Middagspausen medregnes, hvis den varer mindre end ½ time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. Andre pauser medregnes ikke. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer og for deltidsansatte en forholdsmæssig del heraf. Placering af den normale arbejdstid og pauser sker efter drøftelse i skovdistriktets MIO. Der kan lokalt med tillidsrepræsentanten aftales flekstidsordninger og fravigelser fra ovenstående arbejdstidsregler i henhold til rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. 12. Overarbejde Hvis arbejdets omfang overstiger 3 måneders normen, godtgøres de overskydende timer som overarbejde med et tillæg på 50 %. For deltidsansatte er arbejdstidsnormen i forbindelse med overarbejde fuldtidsnormen, og der ydes først tillæg på 50 % når denne er opfyldt. 12

15 Bilag A: Organisationsaftale Godtgørelse kan kun ydes for beordret overarbejde. Overarbejde kan godtgøres med afspadsering, kontant betaling eller en kombination heraf. Ved afspadsering oppebæres fuld løn, det vil sige basisløn samt løbende tillæg (varige og midlertidige) inkl. pension. Godtgøres overarbejde med betaling, beregnes overarbejdstillægget på baggrund af 1/1924 af den faste løn, dvs. basislønnen samt løbende tillæg på tidspunktet for overarbejdet ekskl. pensionsbidrag. 13. Deltid Som udgangspunkt ansættes skovarbejdere m.fl. på fuld tid. Nyansættelse på deltid kan finde sted, såfremt det er begrundet i distriktets forhold. Før der sker nyansættelse på deltid skal det undersøges, om en allerede ansat medarbejder på deltid har de krævede kvalifikationer og ønsker at overgå til højere beskæftigelsesgrad. Der kan også aftales overgang til deltidsbeskæftigelse for allerede ansatte. Inden muligheden for deltidsansættelse bringes til anvendelse på distriktet, skal der finde en generel drøftelse sted i samarbejdsudvalget/mio. Tillidsrepræsentanten skal også inddrages, inden der sker konkrete ansættelser på deltid. 14. Mødested Skovarbejderen skal møde ved arbejdstidens begyndelse på det aftalte arbejdssted indenfor skovdistriktets område. Som arbejdssted regnes også et beordret opsamlingssted, undtaget dog når opsamlingen finder sted på skovarbejderens egen bolig. Ved beordret samkørsel regnes chaufførens tid som arbejdstid fra opsamlingstidspunktet. Det påhviler ledelsen at tilrettelægge arbejdet, så det under hensyn til opgavens art giver mindst muligt transporttid for de enkelte medarbejdere. 13

16 Bilag A: Organisationsaftale Det påhviler medarbejderen at medbringe at medbringe motorsav, driftsmidler samt andet værktøj til brug på arbejdspladsen. 15. Befordringsgodtgørelse Godtgørelse for benyttelse af eget køretøj ydes for: Kørsel i forbindelse med beordret flytning i arbejdstiden Beordret transport af stort værktøj, mange materialer eller kolleger. Ved opsamling af kolleger ydes kørselsgodtgørelse fra opsamlingsstedet. For beordret anvendelse af egen trailer udbetales godtgørelse svarende til 25 % af den til enhver tid gældende højeste sats for kørselsgodtgørelse. For beordret kørsel med distriktets trailer ydes godtgørelse på 15 % af gældende højeste sats. Trailergodtgørelse udbetales som løn. Kørselsgodtgørelse administreres i øvrigt i henhold til tjenesterejseaftalen for statens tjenestemænd. 16. Værktøj mv. Skovdistriktet stiller værktøj, motorsav, tilbehør, reservedele og driftsmidler mv. til rådighed. Værktøj, motorsave mv. skal være i drifts- og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Det påhviler skovarbejderen at opretholde denne vedligeholdelsestilstand. 17. Sikkerhedsudstyr Betaling for renholdelse og vedligeholdelse af personligt sikkerhedsudstyr er indeholdt i basislønnen. 18. Elever og ungarbejdere Lønnen for Skov-og landskabsfagtekniker-elever, ungarbejdere og voksenelever er fastsat som en procentdel af basisløntrin 1 eksklusiv den særlige forhøjelse på 700 kr. i 1997 niveau: - Elever og ungarbejdere trin 1:kr i 1997 niveau eller kr i 2008 niveau 14

17 Bilag A: Organisationsaftale Skov-og landskabsfagtekniker-elever 1. år på distrikt. Ungarbejdere under 16 år - Elever og ungarbejdere trin 2: kr i 1997 niveau eller kr i 2008 niveau Skov-og landskabsfagtekniker-elever 2. år på distrikt. Ungarbejdere, fyldt 16 år - Elever og ungarbejdere trin 3: kr i 1997 niveau eller kr i 2008 niveau Skov-og landskabsfagtekniker-elever 3. år på distrikt. Ungarbejdere, fyldt 17 år - Voksenelever, som er fyldt 25 år på ansættelsestidspunkt i alt kr i 1997 niveau 19. Opsigelse Der gælder følgende opsigelsesvarsler: Ansættelsestid Fra arbejdsgiver Fra den ansatte Under 3 måneder intet intet Efter 3 måneder 1 uge 3 dage Efter 1 år 3 uger 1 uge Efter 3 år 2 måneder 4 uger Efter 5 år 3 måneder 1 måned Skovarbejdere, der har gennemgået skovskolens grundkursus, har dog 3 ugers opsigelse fra arbejdsgiveren. Opsigelsesvarslerne forudsætter, at medarbejderen har været uafbrudt ansat på et eller flere statsskovdistrikter i det anførte tidsrum. Tidligere beskæftigelse kan ikke medregnes. Der ydes ikke fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens regler. 20. Hjemsendelser Såfremt der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse p.g.a. arbejdsmangel, som ikke skyldes sæsonudsving, kan medarbejdere efter aftale med tillidsrepræsentanten afskediges med 14 dages 15

18 Bilag A: Organisationsaftale varsel, såfremt der samtidig tilbydes genansættelse på en bestemt dato indenfor 4 måneder. I denne»hjemsendelsesperiode«kan medarbejderne ikke opsiges. Skovdistriktet kan efter aftale med tillidsrepræsentanten hjemsende medarbejdere, som udelukkende beskæftiges i planteskolen, med 14 dages varsel, såfremt der samtidig tilbydes genansættelse senest inden for 6 måneder efter hjemsendelsen. I denne hjemsendelsesperiode kan medarbejderen ikke opsiges. Ved hjemsendelsen skal der samtidig ske særskilt skriftlig meddelelse til: Fagligt Fælles Forbund 3F, Den Offentlige Gruppe Kampmannsgade 4, 1790 København V. adresse: den.offentlige.gruppe@3f.dk Muligheder for at iværksætte efteruddannelse i forbindelse med hjemsendelse bør så vidt muligt udnyttes. 21. Vejrlig Når vejrforholdene betinger det, kan medarbejdere hjemsendes på vejrlig uden løn. Ved hjemsendelse på vejrlig ses der bort fra opsigelsesvarslerne i 19. Under hjemsendelse på grund af vejrlig optjenes der ret til feriedage med løn. 22. Lokal uoverensstemmelse Forinden der i en sag om lokal uenighed om forståelsen eller anvendelsen af denne organisationsaftale samt OAO-S-fællesoverenskomsten med tilhørende bilag afholdes mæglingsmøde jf. hovedaftalens bestemmelser, skal sagen af tillidsrepræsentanten forelægges skovrideren til afgørelse. 23. Informationsmøder Tillidsrepræsentanten har ret til efter forudgående aftale med distriktet i arbejdstiden at afholde et informationsmøde af indtil 2 timers varighed pr. kvartal. Ved møderne orienteres bl.a. om sager drøftet i samarbejdsudvalget/mio. 16

19 Bilag A: Organisationsaftale 24. Ikrafttræden, opsigelse og påtaleret Denne organisationsaftale har virkning fra den 1. oktober Organisationsaftalen kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts Påtaleretten i henhold til denne organisationsaftale har fra medarbejderside Fagligt Fælles Forbund (3F). København, den 13. november 2008 Fagligt Fælles Forbund Hanne Gram Skov- og Naturstyrelsen Peter Brostrøm 17

20 Bilag B: OAO-S-fællesoverenskomsten Cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) 2008 Cirkulære af 15. oktober 2008 Perst. nr J.nr /16-4

21 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 4 Ikrafttræden... 5 Fællesoverenskomst Kapitel 1. Overenskomstens område mv Dækningsområde Ansættelse... 7 Kapitel 2. Løn mv Løn Lønanciennitet (fælles regelsæt) Resultatløn Lønudbetaling, lønberegning mv. (fælles regelsæt) Pension Gruppeliv og kritisk sygdom Kapitel 3. Arbejdstid mv Arbejdstid Konvertering af ikke-afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage Arbejdstidsbestemte tillæg mv Kapitel 4. Fravær Sygdom (fælles regelsæt) Tjenestefrihed (fælles regelsæt) Barns 1. sygedag (fælles regelsæt) Militærtjeneste mv Kapitel 5. Opsigelse og afsked Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt) Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt) Indbringelse for faglig voldgift (fælles regelsæt) Bortvisning (fælles regelsæt)

22 Kapitel 6. Øvrige bestemmelser Flyttegodtgørelse Funktionærbolig Arbejdstøj Efterindtægt Kapitel 7. Timelønnede Anvendelse af timeløn Søgnehelligdagsbetaling Lønberegning Opsigelse Øvrige vilkår Kapitel 8. Elever Område Prøvetid Løn mv Arbejdstid Befordring Refusion af erhvervsuddannelseselevers udgifter under skoleophold Uoverensstemmelser Kapitel 9. Forhandlingsregler mv Hovedaftale Lokal uoverensstemmelse Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten Bilag 1. Generelle aftaler

23 Cirkulære Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) Generelle bemærkninger 1. Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område har indgået vedlagte fællesoverenskomst af 14. oktober 2008 der erstatter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel af 22. august Fællesoverenskomsten udgør sammen med organisationsaftalerne det samlede overenskomstgrundlag. Organisationsaftalerne supplerer og/eller fraviger således fællesoverenskomsten. Fællesoverenskomsten kan derfor kun benyttes for en personalegruppe, hvis der er indgået en organisationsaftale for personalegruppen. 3. Det er aftalt mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område, at fællesoverenskomsten har umiddelbar virkning fra 1. april 2008 for samtlige personalegrupper, der er omfattet af fællesoverenskomsten af 22. august For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer til en enkelt bestemmelse, nu opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført i cirkulæret under Generelle bemærkninger. Denne redaktionelle ændring medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes, hhv. bemærkningernes retlige status. 5. De ansatte er omfattet af en række generelle aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Disse aftaler er oplistet i bilag 1. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler mellem de samme parter. Afta- 4

24 Cirkulære lerne mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i bilag 1 er en del af det samlede overenskomstgrundlag. 6. Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt en række tværgående og fælles bestemmelser for de ansatte. Ved tværgående og fælles bestemmelser er paragraffen efterfulgt af (fælles regelsæt). Ikrafttræden Cirkulæret har virkning fra 1. april Samtidig ophæves cirkulære af 23. august 2006 om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (StK) (Perst. nr ). Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 15. oktober 2008 P.M.V. E.B. T.T.Lind 5

25 Kapitel 1. Overenskomstens område mv. Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (OAO-S) Kapitel 1. Overenskomstens område mv. 1. Dækningsområde Denne overenskomst er indgået i henhold til hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (StK). Den har bindende virkning for 1. de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en organisationsaftale indgået i henhold til denne overenskomst af, eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet, og OAO-S eller en organisation, der er medlem af OAO-S, og for 2. organisationer, der er tilsluttet OAO-S, og som har indgået organisationsaftale. Stk. 2. Overenskomsten suppleres og/eller fraviges af de organisationsaftaler, der er tilknyttet overenskomsten, jf. stk. 1. Stk. 3. Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område kan optage drøftelse om delegationsoverenskomsters inddragelse under fællesoverenskomsten. Stk. 4. Overenskomsten omfatter ikke 1. tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i a) staten, folkeskolen og folkekirken b) kommuner c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner d) statsfinansierede virksomheder e) virksomheder på tilskudsområder f) koncessionerede virksomheder g) aktieselskaber. 6

26 Kapitel 1. Overenskomstens område mv. 2. pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de områder, der er nævnt i nr personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områder, der nævnt i nr personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og 2. Ansættelse Ved annoncering skal fællesoverenskomsten og den relevante organisationsaftale oplyses. 7

27 Kapitel 2. Løn mv. Kapitel 2. Løn mv. 3. Løn De ansattes lønninger og eventuelle tillæg fremgår af den enkelte organisationsaftale. 4. Lønanciennitet (fælles regelsæt) Ved ansættelsen indplacerer ansættelsesmyndigheden den ansatte på lønskalaens 1. trin, medmindre den ansatte opnår anciennitet efter stk Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Stk. 2. Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsætter ansættelsesmyndigheden lønancienniteten på grundlag af det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvor uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse regnes med i lønancienniteten. Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan regnes med efter stk. 2. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. Stk. 4. Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansættelsesmyndigheden forhøje lønancienniteten, hvis den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse. Stk. 5. Hvis en lønmodtager, der tidligere har været beskæftiget ved ansættelsesmyndigheden, genansættes inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, regnes tidligere optjent lønanciennitet ved ansættelsesmyndig- 8

28 Kapitel 2. Løn mv. heden med. Det gælder dog kun, hvis den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende. Stk. 6. De ansatte optjener fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjener de ansatte halv lønanciennitet. Stk. 7. Lønancienniteten kan i ganske særlige tilfælde begrænses efter forudgående aftale mellem parterne i organisationsaftalen. Cirkulærebemærkninger til 4: Bestemmelserne i 4 gælder tilsvarende for medregning af beskæftigelse i lønancienniteten for perioder med tjenestefrihed uden løn. Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættelser. Ansættelsesmyndigheden kan således ikke foretage omberegning af lønanciennitet i medfør af 4 for allerede ansatte. Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den forhøjede lønanciennitet, som den pågældende måtte have fået i henhold til stk. 3 eller stk. 4 hos en anden ansættelsesmyndighed. 5. Resultatløn Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået. Stk. 2. Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der er omfattet af særlige regler om resultatløn. 9

29 Kapitel 2. Løn mv. Cirkulærebemærkninger til 5: Resultatlønsbestemmelsen giver samme grundlag for at etablere resultatløn for ansatte på gamle lønsystemer som for ansatte på nye lønsystemer. Resultatløn er forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag. Resultatløn er et frivilligt supplement til det almindelige lønsystem. Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der er omfattet af særlige reglerom resultatløn, f.eks. aftalen om chefløn. 6. Lønudbetaling, lønberegning mv. (fælles regelsæt) Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag sker månedsvis bagud. Stk. 2. Månedslønnede følger de til enhver tid gældende regler om tjenestemænds lønfradrag/lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd. De nævnte beregningsfaktorer i aftalens afsnit I, pkt. 2.a) udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag. 7. Pension De ansatte er omfattet af den pensionsordning for ikkepensionssikrede overenskomstansatte under Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (StK:Pension), der blev etableret pr. 1. april Navnet StK:Pension (kreditorkode 1111) erstattes pr. 10. oktober 2008 med SAMPENSION. 10

30 Kapitel 2. Løn mv. Stk. 2. For ansatte, der 1. er fyldt 25 år og 2. har mindst 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år og 3. har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit indbetales et pensionsbidrag på 12,50 pct. af de pensionsgivende løndele. Med virkning fra 1. oktober 2008 indbetales et pensionsbidrag på 15,00 pct. af de pensionsgivende løndele. Af pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden til SAMPENSION, anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom Stk. 3. For ansatte, der 1. er fyldt 20 år og 2. har mindst 9 måneders sammenlagt beskæftigelse i det offentlige og 3. har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit indbetales et pensionsbidrag på 10,28 pct. af de pensionsgivende løndele. Af pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden til SAMPENSION, anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Stk. 4. Ansatte, der er omfattet af stk. 3, overgår til pensionsbidrag efter stk. 2, når de opfylder de deri fastsatte betingelser. Stk. 5. For ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, der opfylder overenskomstens betingelser i øvrigt, indbetales - når ansættelsen har varet 6 måneder - pensionsbidrag efter stk. 3, henholdsvis stk. 2, med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen eller fra det senere tidspunkt, hvor øvrige betingelser i stk. 2 henholdsvis stk. 3 er opfyldt. 11

31 Kapitel 2. Løn mv. Stk. 6. For ansatte, der overgår til ansættelse i staten direkte fra en privat ansættelse eller fra en ansættelse i en kommune eller region, og som under denne har været omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, indbetales pensionsbidrag efter reglerne i stk. 3, indtil de pågældende opfylder betingelserne i stk kalenderdages afbrydelse eller derunder betragtes som direkte overgang. Stk. 7. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for den fuldtidsnorm, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale. Stk. 8. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen. Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse. Stk. 9. Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældende pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb af frihed. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidraget ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en efter den ansattes eget ønske anvist pensionsordning eller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionskasse eller anvendt til køb af frihed, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden. Ved udbetaling som løn gælder følgende: a) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet b) Beløbet er ikke pensionsgivende c) Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling 12

32 Kapitel 2. Løn mv. For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme regler som for seniordage. Cirkulærebemærkninger til 7: Stampersonel og andre ansatte i forsvaret mv., der har ansættelse med pensionsdækning i medfør af civilarbejderloven (lovbekendtgørelse nr. 254 af 19. marts 2004) er ikke omfattet af bestemmelsen. Pensionsbidrag indbetales fra den 1. i måneden efter at betingelserne er opfyldt - eventuelt fra førstkommende lønudbetaling. Cirkulærebemærkninger til 7, stk. 2 og 3: Ved udtrykket det offentlige i stk. 2 og 3, forstås staten, folkeskolen, folkekirken, tilskudsområder, (amts)kommuner, regioner, kommunale værker, koncessionerede selskaber o.l. Fravær på grund af tjenestefrihed med løn, barsel, sygdom og ferie uden løn medregnes ved opgørelse af karenstiden. Anden tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i karenstiden. Cirkulærebemærkninger til 7, stk. 9: Hvis den ansatte ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, kan det ske til en pensionsordning efter den ansattes eget valg. Der er ikke krav om, at pensionsordningen skal opfylde bestemmelserne i Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensions-ordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), Perst. nr Opmærksomheden henledes på, at ikke alle pensionsordninger optager medlemmer eller modtager pensionsbidrag fra medlemmer, der er fyldt 70 år. 13

33 Kapitel 2. Løn mv. 8. Gruppeliv og kritisk sygdom For ansatte, der ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring, betaler ansættelsesmyndigheden præmie til gruppelivsforsikringen for statsansatte i Forenede Gruppeliv (aftale nr ). Cirkulærebemærkninger til 8: Ansatte der er omfattet af SAMPENSION, og for hvem der indbetales pensionsbidrag i henhold til 7, stk. 2 eller 3, er omfattet af SAMPENSION s gruppelivsordning og er derfor ikke omfattet af statens gruppelivsordning (aftale nr ). Ansatte, som ikke opfylder karensbestemmelserne i 7 stk. 2 eller 3, er omfattet af statens gruppelivsordning (aftale nr ). Ansatte, der ikke er omfattet af SAMPENSION, er omfattet af statens gruppelivsordning (aftale nr ), hvis der ikke er en gruppelivsordning i den pensionsordning, som de pågældende er omfattet af. Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tid gældende ordning for gruppelivsforsikring og kritisk sygdom. Aktuel forsikringsoversigt med oplysninger om præmie, forsikringssummer og begunstigelse mv. findes på Forenede Gruppelivs hjemmeside under aftale nr

34 Kapitel 3. Arbejdstid mv. Kapitel 3. Arbejdstid mv. 9. Arbejdstid De ansatte er omfattet af bestemmelserne i aftalen om arbejdstid for tjenestemænd i staten, medmindre andet fremgår af den enkelte organisationsaftale. Stk. 2. For ansatte, hvis arbejdstidsregler er fastsat i den enkelte organisationsaftale, suppleres disse med bestemmelserne i Konvertering af ikke-afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage Hvis over-merarbejde ikke har kunnet afvikles inden for de afspadseringsfrister, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale eller ved lokal aftale, kan den ansatte i stedet for over- /merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer. Stk. 2. Tilsvarende gælder for eventuel opsparet frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter, som ikke er blevet afholdt inden afspadseringsfristens udløb. Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden registrerer sådanne omsorgsdage/-timer sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. Finansministeriets og centralorganisationernes aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Den ansatte afvikler omsorgsdagene/- timerne i overensstemmelse med reglerne i nævnte aftale. Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over-/merarbejdsbetaling. Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum for antallet af over-/merarbejdstimer, som den enkelte ansatte kan 15

35 Kapitel 3. Arbejdstid mv. konvertere til omsorgsdage/-timer. Den enkelte ansatte skal dog som minimum kunne konvertere et timetal svarende til 10 omsorgsdage i hvert kalenderår. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Dette maksimum kan dog ikke være mindre end 10 dage. Cirkulærebemærkninger til 10: Adgangen til at konvertere over-/merarbejde gælder også for ansatte, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen. 11. Arbejdstidsbestemte tillæg mv. De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om natpenge mv. Stk. 2. Natpenge kan ikke ydes samtidig med overarbejdsbetaling/afspadsering på områder, hvor overarbejdstillægget udgør mere end 50 pct. for nogle eller alle overarbejdstimer. Stk. 3. På områder, hvor der efter organisationsaftalen er mulighed for at optjene betalt frihed for arbejde i aften- og nattimerne, kan de lokale parter indgå aftale om, at den optjente frihed udbetales kontant ved optjeningsperiodens udløb, eller at frihedsopsparingen konverteres til et timebaseret procenttillæg til lønnen for arbejde i aften-og nattimerne. Cirkulærebemærkninger til 11, stk. 3. Bestemmelsen indebærer, at de lokale parter kan indgå aftale om at konvertere frihedsoptjeningen til kontant godtgørelse enten således, at de opsparende timer altid bliver honoreret ved optjeningsperiodens udløb med et beløb svarende til timeantallet gange timelønnen på udbetalingstidspunktet, 16

36 Kapitel 3. Arbejdstid mv. eller således, at der løbende bliver udbetalt et procenttillæg til timelønnen for arbejde i aften- og nattimerne svarende til værdien af den optjente frihed (ved 3 timers opsparing for hver 37 timer eksempelvis et tillæg på 8,1 pct.) Cirkulærebemærkninger til 11: For ansatte, der omfattes af bestemmelserne i aftalen om arbejdstid for tjenestemænd i staten, gøres opmærksom på, at disse bestemmelser med virkning fra 1. oktober 2006 indeholder fravigelser fra natpengeaftalen. 17

37 Kapitel 4. Fravær Kapitel 4. Fravær 12. Sygdom (fælles regelsæt) Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december Tjenestefrihed (fælles regelsæt) De ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansministeriets cirkulære af 3. juli Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn og evt. pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts Stk. 4. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende, når tjenestefriheden ophører. Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at ansættelsesmyndigheden og den ansatte indbetaler sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd. 18

38 Kapitel 4. Fravær Cirkulærebemærkninger til 13: De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud o.l., for tiden cirkulære af 25. november De ansatte er omfattet af Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale. 14. Barns 1. og 2. sygedag (fælles regelsæt) Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når: 1. det er barnets første sygedag 2. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt 3. forholdene på tjenestestedet tillader det 4. barnet er under 18 år og 5. barnet er hjemmeværende. Stk. 2. Med virkning fra 1. oktober 2008 erstattes stk. 1. med følgende: Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når: 1. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt 2. forholdene på tjenestestedet tillader det 3. barnet er under 18 år og 4. barnet er hjemmeværende Cirkulærebemærkninger 14, stk. 2: Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. 19

39 Kapitel 4. Fravær Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selv om den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag. Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag. Muligheden for frihed med løn på barnets 2. sygedag gælder i de tilfælde, hvor barnets 2. sygedag er den 1. oktober 2008 eller senere. Stk.3. Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår dog ikke visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december Stk. 4. Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 for den enkelte ansatte. 15. Militærtjeneste mv. Funktionærlovens 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse gælder tilsvarende for månedslønnede ikke-funktionærer. 20

40 Kapitel 5. Opsigelse og afsked Kapitel 5. Opsigelse og afsked 16. Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt) For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse. Stk. 2. Med virkning fra 1. april 2009 ydes fratrædelsesgodtgørelsen også i tilfælde, hvor den ansatte ved fratræden vil oppebære alderspension fra arbejdsgiver. Cirkulærebemærkninger til 16, stk. 2: Bestemmelsen er gældende for afskedigelser, hvor fratrædelsestidspunktet ligger den 1. april 2009 eller senere. Stk. 3. Månedslønnede ikke-funktionærer kan ansættes tidsbegrænset til sæsonbetonet arbejde. Ansættelsen ophører i så fald på det aftalte tidspunkt uden yderligere varsel. Stk. 4. Hvis ansættelsesperioden for en sæsonansat forlænges kortvarigt på grund af forhold, som ikke kunne forudses ved ansættelsen kan opsigelse i forbindelse med forlængelse af ansættelsesforholdet finde sted med 1 uges varsel til udgangen af en uge. De medarbejdergrupper, der kan omfattes af forkortet opsigelsesvarsel, fremgår af organisationsaftalen. Stk. 5. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted. Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måneder, skal ansættelsesmyndigheden samtidig give skriftlig meddelelse om afskedigelsen til organisationen. 21

41 Kapitel 5. Opsigelse og afsked Cirkulærebemærkninger til 16, stk. 6: Den meddelelse om afskedigelse, henholdsvis bortvisning, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af opsigelses-/bortvisningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold. Ansættelsesmyndigheden sender meddelelse til den forhandlingsberettigede organisation. Skriftlig meddelelse om afskedigelse kan ske til såvel den forhandlingsberettigede organisations lokalafdeling som hovedkontor. Det er ikke tilstrækkeligt alene at orientere den lokale tillidsrepræsentant. Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod på kr. i Arbejdsretten. Ved OK08 er beskæftigelsesperioden i stk. 6 nedsat fra 6 til 5 måneder. Ændringen gælder for alle afskedigelser, der meddeles på datoen for overenskomstens udsendelse og derefter. Cirkulærebemærkninger til 16: Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte ansatte. Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndigheden afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (socialt kapitel). Eventuel opsigelse er ikke afhængig af et bestemt antal sygedage. Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, og som mod forventning på ny er blevet arbejdsduelige, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt tillader det. 22

42 Kapitel 5. Opsigelse og afsked Endvidere henstilles det, at institutionerne i forbindelse med ansættelse af personale overvejer at genansætte personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationaliseringer, omlægninger eller udflytning. Månedslønnede, der tidligere har været ansat på timeløn, medtager den optjente opsigelsesanciennitet under timelønsansættelse ved umiddelbar overgang til månedsløn ved samme institution. Det samme gælder ved optjening af anciennitet i forbindelse med fratrædelsesgodtgørelse. Personalestyrelsen henstiller til selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser. 17. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt) Klager over påstået urimelige afskedigelser behandles efter stk Sager om bortvisning behandles efter reglerne i 19. Stk. 2. Klager over påstået urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Hvis organisationen kræver, at afskedigelsen underkendes, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, så den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældendes opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter, at opsigelsen er afgivet. Stk. 3. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måneder, og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Fristen for at kræve lokal forhandling er senest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsens 23