Løn- og ansættelsesvilkår

Transkript

1 Løn- og ansættelsesvilkår for skov- og naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen Den Offentlige Gruppe 1. april marts 2015

2

3 Organisationsaftale For Skov- og Naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen

4 Indholdsfortegnelse Løn- og Ansættelsesvilkår for skov- og Naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen... 4 Generelle bemærkninger... 4 Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser mv Bilag A: Organisationsaftale for Skov- og Naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen Organisationsaftalens dækningsområde Løn Basisløn Tillæg Forhandlinger om løn samt indgåelse/opsigelse af aftaler Uenighed ved lønforhandling Lønregulering Pension Merarbejdstillæg Arbejdstidens længde Arbejdstidsopgørelsen Overarbejde Plustid Deltid Mødested Befordringsgodtgørelse Værktøj mv Sikkerhedsudstyr Elever og ungarbejdere Opsigelse Hjemsendelser Vejrlig Lokal uoverensstemmelse Informationsmøder Ikrafttræden, opsigelse og påtaleret...17

5 Bilag B: Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) Bilag C: Lokalaftale om arbejdstøj for skovarbejdere ansat i Skov- og Naturstyrelsen Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer Bilag E: Hjælpeskema til pensionsindplacering Bilag F: Lokalaftale vedr. frihed uden lønafkortning

6 Løn- og Ansættelsesvilkår for skov- og Naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen Generelle bemærkninger Naturstyrelsen (efter bemyndigelse fra Finansministeriet) og Fagligt Fælles Forbund 3F har den 22. februar 2013 indgået organisationsaftale for skov- og naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen. Organisationsaftalen (bilag A) udgør sammen med OAO-S-fællesoverenskomsten (bilag B) det samlede overenskomstgrundlag om lønog ansættelsesvilkår for skov- og naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen. Organisationsaftalen afløser organisationsaftale for skov- og naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen af 18. august Organisationsaftalen er gældende fra 1. april Der er aftalt følgende periodeprojekter: a) Drøfte behovet for indførelse af nye løngrupper/løntrin. b) Drøfte mulighederne for indførelse af en mere fleksibel arbejdstid herunder muligheden for at udvide aftalen om weekendarbejde ( 8/40 aftalen ). c) Drøfte muligheder for hvordan der lokalt kan arbejdes mere med resultatløn. Organisationsaftalen er omfattet af CFU-forhandlingsresultatet, idet denne overenskomst på den ene side indgås af Naturstyrelsen efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af Fagligt Fælles Forbund -3F, der er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser mv. Basisløn Basislønnen er justeret fra 1. oktober 1997 niveau til 31. marts 2012 niveau. Ny løn Organisationsaftalens bestemmelser om Ny Løn er indgået i overensstemmelse med rammeaftalen om nye lønsystemer (Bilag D). 4

7 Arbejdstidsbestemte tillæg (natpenge mv.) Skov- og Naturteknikere m.fl. er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om natpenge mv. til tjenestemænd. Den nuværende aftale af 24. marts 2006 fastsætter bl.a. følgende to godtgørelser som ydes uafhængigt af hinanden. Der skal være tale om beordret eller godkendt arbejde og begge typer godtgørelser beregnes pr. påbegyndte halve time: 1. Natpenge: Natpenge for arbejde i tiden kl. 17 til 06 udgør 22,61 kr. pr. time (lønniveau 1. april 2013). 2. Godtgørelse for arbejde på lørdage, søn- og helligdage, mandage, Grundlovsdag og juleaftensdag udgør 40,44 kr. pr. time (lønniveau 1. april 2013): Denne godtgørelse ydes også: Weekender fra lørdage kl. 14 til mandage kl. 06 Lørdage før kl. 14 hvis mindst halvdelen sammenhængende arbejdsindsats udføres efter kl. 14 Søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24 Hverdage efter søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 06 Grundlovsdag fra kl. 12 til kl. 24 Juleaftensdag fra kl. 14 til kl. 24 Pension For reglerne om pension henvises til vejledningen i bilag E. Arbejdstid Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen. Arbejdstiden opgøres over en periode på 3 måneder (3 måneders norm), der følger kvartalerne. I arbejdstiden medregnes een daglig middagspause af op til ½ times varighed. Hensigten med 3 måneders normen er at styrke fleksibiliteten, så andelen af overarbejde gennem planlægning kan reduceres, samt bl.a. at sikre at arbejdstiden kan planlægges, så de lyse timer i vintermånederne udnyttes bedst muligt. 5

8 Overarbejde Hvis arbejdets omfang overstiger 3 måneders normen, og arbejdet er beordret, godtgøres den overskydende arbejdstid med et tillæg på 50 %. Som nævnt ovenfor er hensigten med 3 måneders normen bl.a. at styrke fleksibiliteten, således at overarbejdet minimeres. Det følger af ovenstående, at opgaver, hvor der kan ske en planlægning, så de optjente timer afvikles indenfor kvartalet, ikke betragtes som overarbejde. Akutte opgaver, som opstår efter, at medarbejderen har forladt arbejdspladsen, og som medarbejderen tilkaldes for at løse, betragtes som overarbejde. Ved overarbejde forstås desuden længerevarende opgaver, som ikke kan løses indenfor 3 måneders normen. Der kan lokalt indgås aftaler om flekstid. Ved indgåelse af fleksaftaler skal det fortsat være muligt for arbejdsgiveren at foretage en hensigtsmæssig planlægning af arbejdstiden, således at overarbejdet minimeres. Plustid Bemærkning til 13, stk.1 Vilkårene for individuelle aftaler om plustid fremgår af bestemmelserne i stk. 2-7 og skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen for den pågældende personalegruppe. Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsordningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuelt bortfald af iværksættelsesaftalen, løber allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold, indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale. Bemærkning til 13, stk.2 Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte, og bygger således på frivillighed. Bemærkninger til 13, stk.4 Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage. Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn. Eventuelle rådighedsforpligtelser og dertil hørende rådighedstillæg fortsætter uændret, medmindre andet aftales. 6

9 Bemærkning til 13, stk.6 Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen. Bemærkning til 13, stk.7 Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret indenfor de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge. Det er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden uanset om den individuelle plustidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel. Mødested og befordringsgodtgørelse For kørsel mellem hjem og første arbejdssted/mødested udbetales ikke kørselsgodtgørelse og transporttiden regnes ikke som arbejdstid. Den lokale ledelse skal gennem arbejdstilrettelæggelse tilstræbe, at kørsel mellem hjem og arbejde i forbindelse med opgaveløsning på fjernt beliggende arbejdssteder om muligt begrænses for den enkelte medarbejder. Det påhviler medarbejderen at medbringe mindre værktøj som fx motorsav, håndværktøj, driftsmidler til brug for mindre værktøjer på arbejdspladsen. Ved beordret kørsel med større værktøj og materialer ydes kørselsgodtgørelse. Elever Elever er omfattet af Ny løn (bilag D). Lønindplacering af Skov- og Landskabsingeniørstuderende På forpraktikåret sidestilles den studerende lønmæssigt med Skov- og naturtekniker-elever på 1. år jf. 19. Der udbetales ikke løn under skoleophold idet den studerende i disse perioder oppebærer "Statens Uddannelsesstøtte". På 5. og 6. semesters praktikophold får den studerende udbetalt "Statens Uddannelsesstøtte" og der udbetales ikke løn under praktikopholdet. Hvis enheden - efter nærmere aftale med den SLING-studerende - ønsker at give den studerende mulighed for at udføre fritidsarbejde, der tidsmæssigt og indholdsmæssigt ligger uden for, hvad der kan forventes 7

10 at være en del af praktikopholdet, kan dette aflønnes på timebasis på baggrund af lønniveauet for en Skov- og naturtekniker -elev på 3. år jf. 19. Den studerende er ikke pensionsberettiget. Vejrlig Den generelle bemyndigelse til hjemsendelse på vejrlig fremgår af organisationsaftalen. Enhederne bør være tilbageholdende med hjemsendelse på vejrlig set i lyset af betalingen for 1. og 2. ledighedsdag og intentionerne bag månedsløn. Arbejdstøj Retningslinjer om arbejdstøj fremgår af en selvstændig lokalaftale om arbejdstøj for skovarbejdere ansat i Skov- og Naturstyrelsen (bilag C). Frihed uden lønafkortning og fridage Skov- og naturteknikergruppen er omfattet af Naturstyrelsens regler for frihed uden lønafkortning (bilag F). Skov- og naturteknikergruppen er dermed også omfattet af reglerne i forbindelse med læge- og tandlægekonsultationer, børneundersøgelser, første maj, flytning, bryllup, sølv-, guld-, eller diamantbryllup. Endvidere er der betalt frihed den 24. december samt Grundlovsdag. Et samlet overblik over Naturstyrelsens gældende retningslinjer for "Frihed uden lønafkortning" samt en oversigt over "Fridage" findes på styrelsens intranet. 1. maj For alle medarbejdere i Naturstyrelsen er den generelle regel, at man efter anmodning kan få fri kl. 12 den 1. maj uden lønafkortning, hvis man ønsker at deltage i arbejderbevægelsens internationale dag. Tekniske spørgsmål Der er enighed mellem parterne om, at evt. tekniske spørgsmål, der må afdækkes inden organisationsaftalen træder i kraft søges løst i fællesskab. 8

11 Bilag A: Organisationsaftale Bilag A: Organisationsaftale for Skov- og Naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område. 1. Organisationsaftalens dækningsområde Organisationsaftalen omfatter samtlige skovløbere, skov- og naturteknikere, maskinførere, planteskolemedarbejdere, klitmedarbejdere ansat på en af Naturstyrelsens enheder. 2. Løn Lønsystemet, der er omfattet af rammeaftalen om nye lønsystemer (bilag D), består af en landsdækkende månedlig basisløn suppleret med en tillægsdel i form af kvalifikations- og funktionstillæg. Forhandlinger af tillæg vil inddrage en vurdering af medarbejderens samlede løn. 3. Basisløn Basislønnen udgør på årsbasis: Basisløntrin marts 2012 niveau kr kr kr. 1. april ,995 kr. 226,802 kr kr. Forklaring til basisløntrin: 1 = Ufaglært. 2 = Skov- og naturteknikerassistent, tillært skov- og naturteknikere eller tillært gartner godkendt af uddannelsesudvalget for skovbrug. 3 = Skov- og naturtekniker med uddannelsesbevis som EUD-skov- og naturtekniker, EUD-skovbruger. Skov- og naturteknikere der har en skovbrugsfaglig erfaring og meritgivende kursusforløb, der bevirker, at der kan udstedes et uddannelsesbevis som Skov- og naturtekniker. Faglærte gartnere. Maskinførere af specialmaskiner (skovnings-, udkørselsog flismaskiner med en anskaffelsespris på over 1 mio. kr.). 9

12 4. Tillæg Bilag A: Organisationsaftale Der kan på baggrund af en konkret vurdering af medarbejderens opgaver og anvendte kompetencer og i overensstemmelse med Naturstyrelsens lønpolitik aftales: Funktionstillæg Kvalifikationstillæg Resultatlønstillæg Funktionstillæg er et midlertidigt tillæg og gives kun så længe funktionen varetages. Kvalifikationstillæg kan aftales i form af varigt eller midlertidigt tillæg. Herudover kan der lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af et engangstillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået. 5. Forhandlinger om løn samt indgåelse/opsigelse af aftaler Aftaler om den enkelte medarbejders basisløn og tillæg indgås lokalt mellem de parter, som henholdsvis 3F og Naturstyrelsen har bemyndiget hertil. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandling skal finde sted mindst én gang om året, hvis en af parterne begærer det. Aftaler om tillæg indgås som udgangspunkt i forbindelse med en årlig tillægsrunde på den enkelte enhed. Aftaler kan dog også indgås løbende, hvis begge parter kan tiltræde dette. 6. Uenighed ved lønforhandling Kan der ved en lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra 3F. Forhandlingerne afholdes inden for en frist af en måned efter modtagelse af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. Opnås der ikke enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem aftalens parter. Forhandlingen afholdes inden for en frist af en måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. 10

13 Bilag A: Organisationsaftale Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres. Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler. 7. Lønregulering Basislønnen efter 3, funktionstillæg efter 4 samt udligningstillæg reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning. Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg efter 4, medmindre andet aftales. 8. Pension Indbetaling af pensionsbidrag sker efter de regler, der er fastsat i OAOfællesoverenskomsten. 9. Merarbejdstillæg I situationer, hvor en medarbejder har regelmæssigt forekommende overarbejde, kan der lokalt indgås aftaler om merarbejdstillæg. Aftale om merarbejdstillæg træder i stedet for udbetaling af overarbejdstillæg. Merarbejdstillægget, der skal dække arbejdsforpligtelser mv., der ikke på forhånd er fast tilrettelagt, forudsættes aftalt på baggrund af erfaringer over en længere repræsentativ periode, der giver grundlag for et kvalificeret skøn over forpligtelsens gennemsnitlige omfang. Merarbejdstillægget er ikke pensionsgivende, men kan aftales omfattet af reguleringsordningen. 10. Arbejdstidens længde Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitlig 37 timer om ugen. Arbejdstiden beregnes kvartalsvist for en periode på 3 måneder. Arbejdstiden for perioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle søgnehelligdage. Der bortses fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri. 11

14 Bilag A: Organisationsaftale Ved ansættelse på deltid nedsættes arbejdstiden forholdsmæssigt. 11. Arbejdstidsopgørelsen Den præsterede arbejdstid opgøres således: Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Middagspausen medregnes, hvis den varer mindre end ½ time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. Andre pauser medregnes ikke. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer og for deltidsansatte en forholdsmæssig del heraf. Placering af den normale arbejdstid og pauser sker efter drøftelse i enhedens MIO. Der kan lokalt med tillidsrepræsentanten aftales flekstidsordninger og fravigelser fra ovenstående arbejdstidsregler i henhold til rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. 12. Overarbejde Hvis arbejdets omfang overstiger 3 måneders normen, godtgøres de overskydende timer som overarbejde med et tillæg på 50 %. For deltidsansatte er arbejdstidsnormen i forbindelse med overarbejde fuldtidsnormen, og der ydes først tillæg på 50 % når denne er opfyldt. Godtgørelse kan kun ydes for beordret overarbejde. Overarbejde kan godtgøres med afspadsering, kontant betaling eller en kombination heraf. Ved afspadsering oppebæres fuld løn, det vil sige basisløn samt løbende tillæg (varige og midlertidige) inkl. pension. Godtgøres overarbejde med betaling, beregnes overarbejdstillægget på baggrund af 1/1924 af den faste løn, dvs. basislønnen samt løbende tillæg på tidspunktet for overarbejdet ekskl. pensionsbidrag. 12

15 13. Plustid Bilag A: Organisationsaftale For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-7, kan bringes i anvendelse på arbejdspladsen, skal der indgås aftale mellem enheden og tillidsrepræsentanten om, at ordningen iværksættes. Hvis der ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigelsesbestemmelse. Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid, der er højere end den i 10 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid). Stk. 3. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennemsnitlig 42 timer om ugen. Stk. 4. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden, jf. 10, og lønnen forholdsmæssigt. Stk. 5. Af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse, indbetaler ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag på 15,00 pct. til SAMPENSION. Stk. 6. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættelsesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales. Stk. 7. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende uanset et eventuelt aftalt længere varsel ret til at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestidspunktet. 14. Deltid Som udgangspunkt ansættes skov- og naturteknikere m.fl. på fuld tid. Nyansættelse på deltid kan finde sted, såfremt det er begrundet i enhedens forhold. Før der sker nyansættelse på deltid skal det undersøges, om en allerede ansat medarbejder på deltid har de krævede kvalifikationer og ønsker at overgå til højere beskæftigelsesgrad. Der kan også aftales overgang til deltidsbeskæftigelse for allerede ansatte. 13

16 Bilag A: Organisationsaftale Inden muligheden for deltidsansættelse bringes til anvendelse på enheden, skal der finde en generel drøftelse sted i samarbejdsudvalget/mio. Tillidsrepræsentanten skal også inddrages, inden der sker konkrete ansættelser på deltid. 15. Mødested Skov- og naturteknikeren skal møde ved arbejdstidens begyndelse på det aftalte arbejdssted indenfor enhedens område. Som arbejdssted regnes også et beordret opsamlingssted, undtaget dog når opsamlingen finder sted på skovarbejderens egen bolig. Ved beordret samkørsel regnes chaufførens tid som arbejdstid fra opsamlingstidspunktet. Det påhviler ledelsen at tilrettelægge arbejdet, så det under hensyn til opgavens art giver mindst muligt transporttid for de enkelte medarbejdere. Det påhviler medarbejderen at medbringe at medbringe motorsav, driftsmidler samt andet værktøj til brug på arbejdspladsen. 16. Befordringsgodtgørelse Godtgørelse for benyttelse af eget køretøj ydes for: Kørsel i forbindelse med beordret flytning i arbejdstiden Beordret transport af stort værktøj, mange materialer eller kolleger. Ved opsamling af kolleger ydes kørselsgodtgørelse fra opsamlingsstedet. For aftalt anvendelse af egen trailer udbetales godtgørelse svarende til 25 % af den til enhver tid gældende højeste sats for kørselsgodtgørelse. Kørselsgodtgørelse administreres i øvrigt i henhold til tjenesterejseaftalen for statens tjenestemænd. 17. Værktøj mv. Enheden stiller værktøj, motorsav, tilbehør, reservedele og driftsmidler mv. til rådighed. 14

17 Bilag A: Organisationsaftale Værktøj, motorsave mv. skal være i drifts- og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Det påhviler skov- og naturteknikeren at opretholde denne vedligeholdelsestilstand. 18. Sikkerhedsudstyr Betaling for renholdelse og vedligeholdelse af personligt sikkerhedsudstyr er indeholdt i basislønnen. 19. Elever og ungarbejdere Basislønnen udgør på årsbasis: Elever 1. år på enheden samt ungarbejdere under 16 år Basisløn 31. marts 2012 niveau kr. 1. april kr. Elever 2. år på enheden samt ungarbejdere, fyldt 16 år Basisløn 31. marts 2012 niveau kr. 1. april kr. Elever 3. år på enheden samt ungarbejdere, fyldt 17 år Basisløn 31. marts 2012 niveau kr. 1. april kr. Voksenelever, som er fyldt 25 år på ansættelsestidspunktet Basisløn 31. marts 2012 niveau kr. 1. april kr. Elever er fuldt ud omfattet af Ny Løn (bilag D). 15

18 Bilag A: Organisationsaftale 20. Opsigelse Der gælder følgende opsigelsesvarsler: Ansættelsestid Fra arbejdsgiver Fra den ansatte Under 3 måneder intet intet Efter 3 måneder 1 uge 3 dage Efter 1 år 3 uger 1 uge Efter 3 år 2 måneder 4 uger Efter 5 år 3 måneder 1 måned Skov- og naturteknikere, der har gennemgået skovskolens grundkursus, har dog 3 ugers opsigelse fra arbejdsgiveren. Opsigelsesvarslerne forudsætter, at medarbejderen har været uafbrudt ansat på et eller flere enheder i det anførte tidsrum. Tidligere beskæftigelse kan ikke medregnes. Der ydes ikke fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens regler. 21. Hjemsendelser Såfremt der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse pga. arbejdsmangel, som ikke skyldes sæsonudsving, kan medarbejdere efter aftale med tillidsrepræsentanten afskediges med 14 dages varsel, såfremt der samtidig tilbydes genansættelse på en bestemt dato indenfor 4 måneder. I denne hjemsendelsesperiode" kan medarbejderne ikke opsiges. Forud for eventuelle hjemsendelser skal der ske drøftelser med tillidsrepræsentanten. Herunder skal muligheder for at iværksætte efteruddannelse i forbindelse med eller i stedet for hjemsendelse drøftes. Ved hjemsendelsen skal der samtidig ske særskilt skriftlig meddelelse til: Fagligt Fælles Forbund 3F, Den Offentlige Gruppe Kampmannsgade 4, 1790 København V. adresse: [email protected] 16

19 22. Vejrlig Bilag A: Organisationsaftale Når vejrforholdene betinger det, kan medarbejdere hjemsendes på vejrlig uden løn. Ved hjemsendelse på vejrlig ses der bort fra opsigelsesvarslerne i 20. Under hjemsendelse på grund af vejrlig optjenes der ret til feriedage med løn. 23. Lokal uoverensstemmelse Forinden der i en sag om lokal uenighed om forståelsen eller anvendelsen af denne organisationsaftale samt OAO-fællesoverenskomsten med tilhørende bilag afholdes mæglingsmøde jf. hovedaftalens bestemmelser, skal sagen af tillidsrepræsentanten forelægges skovrideren til afgørelse. 24. Informationsmøder Tillidsrepræsentanten har ret til efter forudgående aftale med enheden i arbejdstiden at afholde et informationsmøde af indtil 2 timers varighed pr. kvartal. Ved møderne orienteres bl.a. om sager drøftet i samarbejdsudvalget/mio. 25. Ikrafttræden, opsigelse og påtaleret Denne organisationsaftale har virkning fra den 1. april Organisationsaftalen kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts Påtaleretten i henhold til denne organisationsaftale har fra medarbejderside Fagligt Fælles Forbund (3F). København, den 10.septermber 2013 Fagligt Fælles Forbund Hanne Gram Naturstyrelsen Kim Søderlund 17

20 Oversigt bilag B F: Bilag B: Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) Bilag C: Lokalaftale om arbejdstøj for skovarbejdere ansat i Skov- og Naturstyrelsen Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer Bilag E: Hjælpeskema til pensionsindplacering Bilag F: Lokalaftale vedr. frihed uden lønafkortning

21 Cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) 2013 Cirkulære af 4. september 2013 Modst.nr J.nr /16-3

22 2

23 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden... 6 Fællesoverenskomst Kapitel 1. Overenskomstens område mv Dækningsområde Ansættelse... 8 Kapitel 2. Løn mv Løn Lønanciennitet (fælles regelsæt) Resultatløn Lønudbetaling, lønberegning mv. (fælles regelsæt) Pension Gruppeliv og kritisk sygdom...14 Kapitel 3. Arbejdstid mv Arbejdstid Konvertering af ikke-afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage Arbejdstidsbestemte tillæg mv Kapitel 4. Fravær Sygdom (fælles regelsæt) Tjenestefrihed (fælles regelsæt) Barns 1. og 2. sygedag (fælles regelsæt) Militærtjeneste mv Kapitel 5. Opsigelse og afsked Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt) Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt) Indbringelse for faglig voldgift (fælles regelsæt) Bortvisning (fælles regelsæt)

24 Kapitel 6. Øvrige bestemmelser Flyttegodtgørelse Funktionærbolig Arbejdstøj Efterindtægt...24 Kapitel 7. Timelønnede Anvendelse af timeløn Søgnehelligdagsbetaling Lønberegning Opsigelse Øvrige vilkår...26 Kapitel 8. Elever Område Prøvetid Løn mv Arbejdstid Befordring Refusion af erhvervsuddannelseselevers udgifter under skoleophold Uoverensstemmelser...28 Kapitel 9. Forhandlingsregler mv Hovedaftale Lokal uoverensstemmelse Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten...29 Bilag 1. Generelle aftaler

25 Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) Generelle bemærkninger 1. Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område har indgået vedlagte fællesoverenskomst af 28. august 2013 der erstatter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område af 10. november Fællesoverenskomsten udgør sammen med organisationsaftalerne det samlede overenskomstgrundlag. Organisationsaftalerne supplerer og/eller fraviger således fællesoverenskomsten. Fællesoverenskomsten kan derfor kun benyttes for en personalegruppe, hvis der er indgået en organisationsaftale for personalegruppen. 3. Det er aftalt mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område, at fællesoverenskomsten har umiddelbar virkning fra 1. april 2013 for samtlige personalegrupper, der er omfattet af fællesoverenskomsten af 10. november For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger til de enkelte bestemmelser opført under disse. Andre bemærkninger er opført forrest i cirkulæret under Generelle bemærkninger. Denne fremstilling ændrer ikke bestemmelsernes, hhv. bemærkningernes retlige status. 5. De ansatte er omfattet af en række generelle aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Disse aftaler er oplistet i bilag 1. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler mellem de samme parter. Aftalerne mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i bilag 1 er en del af det samlede overenskomstgrundlag. 6. Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt en række tværgående og fælles bestemmelser for de ansatte. Ved tværgående og fælles bestemmelser er paragraffen efterfulgt af (fælles regelsæt). 5

26 Ikrafttræden Cirkulæret har virkning fra 1. april Samtidig ophæves cirkulære af 10. november 2011 om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (Perst. nr ). Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen Den 4. september 2013 P.M.V. E.B. David Sembach 6

27 Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (OAO-S) Kapitel 1. Overenskomstens område mv. 1. Dækningsområde Denne overenskomst er indgået i henhold til hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (StK) (nu Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (OAO-S)). Den har bindende virkning for 1. de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en organisationsaftale indgået i henhold til denne overenskomst af, eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet, og OAO-S eller en organisation, der er medlem af OAO-S, og for 2. organisationer, der er tilsluttet OAO-S, og som har indgået organisationsaftale. Stk. 2. Overenskomsten suppleres og/eller fraviges af de organisationsaftaler, der er tilknyttet overenskomsten, jf. stk. 1. Stk. 3. Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område kan optage drøftelse om delegationsoverenskomsters inddragelse under fællesoverenskomsten. Stk. 4. Overenskomsten omfatter ikke 1. tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i a) staten, folkeskolen og folkekirken b) kommuner c) Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner d) statsfinansierede virksomheder e) virksomheder på tilskudsområder f) koncessionerede virksomheder g) aktieselskaber. 7

28 2. pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de områder, der er nævnt i nr personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områder, der nævnt i nr personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til. Denne bestemmelse gælder dog ikke for personer, der får delpension, jf. 5 i aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. 2. Ansættelse Ved annoncering skal fællesoverenskomsten og den relevante organisationsaftale oplyses. Kapitel 2. Løn mv. 3. Løn De ansattes lønninger og eventuelle tillæg fremgår af den enkelte organisationsaftale. 4. Lønanciennitet (fælles regelsæt) Ved ansættelsen indplacerer ansættelsesmyndigheden den ansatte på lønskalaens 1. trin, medmindre den ansatte opnår anciennitet efter stk Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Stk. 2. Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsætter ansættelsesmyndigheden lønancienniteten på grundlag af det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvor uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse regnes med i lønancienniteten. Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan regnes med efter stk. 2. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansat- 8

29 tes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. Stk. 4. Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansættelsesmyndigheden forhøje lønancienniteten, hvis den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse. Stk. 5. Hvis en lønmodtager, der tidligere har været beskæftiget ved ansættelsesmyndigheden, genansættes inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, regnes tidligere optjent lønanciennitet ved ansættelsesmyndigheden med. Det gælder dog kun, hvis den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende. Stk. 6. De ansatte optjener fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjener de ansatte halv lønanciennitet. Stk. 7. Lønancienniteten kan i ganske særlige tilfælde begrænses efter forudgående aftale mellem parterne i organisationsaftalen. Cirkulærebemærkninger til 4: Bestemmelserne i 4 gælder tilsvarende for medregning af beskæftigelse i lønancienniteten for perioder med tjenestefrihed uden løn. Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættelser. Ansættelsesmyndigheden kan således ikke foretage omberegning af lønanciennitet i medfør af 4 for allerede ansatte. Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den forhøjede lønanciennitet, som den pågældende måtte have fået i henhold til stk. 3 eller stk. 4 hos en anden ansættelsesmyndighed. 5. Resultatløn Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået. 9

30 Stk. 2. Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der er omfattet af særlige regler om resultatløn. Cirkulærebemærkninger til 5: Resultatlønsbestemmelsen giver samme grundlag for at etablere resultatløn for ansatte på gamle lønsystemer som for ansatte på nye lønsystemer. Resultatløn er forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag. Resultatløn er et frivilligt supplement til det almindelige lønsystem. Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der er omfattet af særlige regler om resultatløn, f.eks. aftalen om chefløn. 6. Lønudbetaling, lønberegning mv. (fælles regelsæt) Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag sker månedsvis bagud. Stk. 2. Månedslønnede følger de til enhver tid gældende regler om tjenestemænds lønfradrag/lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd. De nævnte beregningsfaktorer i aftalens afsnit I, pkt. 2.a) udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag. 7. Pension De ansatte er omfattet af pensionsordningen i SAMPENSION for overenskomstansatte under Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område. Stk. 2. For ansatte, der 1. er fyldt 25 år og 2. har mindst 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år 10

31 indbetales et pensionsbidrag på 15,00 pct. af de pensionsgivende løndele. Af pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden til SAMPENSION, anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Cirkulærebemærkninger til 7, stk. 2: Ved udtrykket det offentlige i stk. 2 og 3, forstås det på ansættelsestidspunktet gældende forhandlingsområde for: Finansministeriet Kommunernes Landsforening Regionernes Lønnings- og Takstnævn Herudover medregnes ansættelse under de tidligere amter, folkekirken, Folketingets Administration, Folketingets Ombudsmand, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre og de færøske og grønlandske kommuner. Det er forhandlingsområdet (aftalekompetencen) for de nævnte arbejdsgivermyndigheder på tidspunktet for ansættelsen efter fællesoverenskomsten, der er afgørende for, om tidligere ansættelse i det offentlige medregnes i ancienniteten. Eksempel: A er 30 år og har tidligere været ansat 7 måneder i X-kommune og herefter i 2 år i et statsligt aktieselskab. Ved ansættelsen efter fællesoverenskomsten er selskabet ikke omfattet af Finans-ministeriets forhandlingskompetence og de 2 år medregnes derfor ikke ved opgørelse af karenstiden. Efter 2 måneders ansættelse efter fællesoverenskomsten har A sammenlagt 9 måneders beskæftigelse i det offentlige og indplaceres på pensionsordningen efter 7, stk. 3, nr. 1, indtil A opfylder betingelserne for at blive indplaceret på pensionsordningen efter 7, stk. 2. Hvis A under ansættelsen i X-kommune eller hos det statslige aktieselskab har været omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, indplaceres A dog på pensionsordningen efter 7, stk. 3, nr. 2 allerede fra ansættelsestidspunktet, jf. nedenfor under cirkulærebemærkningerne til 7, stk. 3, nr. 2. Fravær på grund af tjenestefrihed med løn, barsel, sygdom og ferie uden løn medregnes ved opgørelse af karenstiden. Anden tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i karenstiden. 11

32 Stk. 3. For ansatte, der 1. er fyldt 20 år og har mindst 9 måneders sammenlagt beskæftigelse i det offentlige eller 2. har været omfattet af en pensionsordning som led i en tidligere ansættelse indbetales et pensionsbidrag på 10,65 pct. af de pensionsgivende løndele. Af pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden til SAMPEN- SION, anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Cirkulærebemærkninger til 7, stk. 3: Jf. cirkulærebemærkningen til 7, stk. 2 for udtrykket det offentlige. Cirkulærebemærkninger til 7, stk. 3, nr. 2: Personer, der før ansættelsen har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning under privat eller offentlig ansættelse, omfattes fra ansættelsestidspunktet af 7, stk. 3. Der skal derfor indbetales pensionsbidrag fra ansættelsestidspunktet uanset varigheden af den tidligere beskæftigelse. Stk. 4. Ansatte, der er omfattet af stk. 3, overgår til pensionsbidrag efter stk. 2, når de opfylder de deri fastsatte betingelser. Cirkulærebemærkning til 7, stk. 4: Hvis den ansatte på en skæv dato, fx den 15. i måneden, opfylder betingelserne for overgang til pensionsbidrag efter stk. 2, indbetaler ansættelsesmyndigheden ved førstkommende lønudbetaling pensionsbidrag efter stk. 2 af lønnen fra den skæve dato og indtil udgangen af måneden. Stk. 5. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for den fuldtidsnorm, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale. Stk. 6. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen. Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse. 12

33 Stk. 7. Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældende pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb af frihed. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidraget ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en efter den ansattes eget ønske anvist pensionsordning eller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionskasse eller anvendt til køb af frihed, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden. Ved udbetaling som løn gælder følgende: a) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet b) Beløbet er ikke pensionsgivende c) Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling. For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme regler som for seniordage, således som disse var aftalt i bilag 2 A til aftale af 25. august 2011 om senior- og fratrædelsesordninger, jf. Finansministeriets cirkulære af 29. august 2011 (Perst. nr ). Cirkulærebemærkninger til 7, stk. 7: Hvis den ansatte ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, kan det ske til en pensionsordning efter den ansattes eget valg. Der er ikke krav om, at pensionsordningen skal opfylde bestemmelserne i Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensions-ordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), Perst. nr Opmærksomheden henledes på, at ikke alle pensionsordninger optager medlemmer eller modtager pensionsbidrag fra medlemmer, der er fyldt 70 år. Cirkulærebemærkninger til 7: Stampersonel og andre ansatte i forsvaret mv., der har ansættelse med pensionsdækning i medfør af civilarbejderloven (lovbekendtgørelse nr. 254 af 19. marts 2004) er ikke omfattet af bestemmelsen. 13

34 Pensionsbidrag indbetales fra den 1. i måneden efter at betingelserne er opfyldt - eventuelt fra førstkommende lønudbetaling. Hvis den ansatte tiltræder på en skæv dato, fx den 15. i måneden, og allerede fra det tidspunkt opfylder betingelserne for at få indbetalt pensionsbidrag, indbetaler ansættelsesmyndigheden ved førstkommende lønudbetaling pensionsbidrag af den forholdsmæssige løn, der er ydet fra ansættelsestidspunktet og indtil udgangen af måneden. 8. Gruppeliv og kritisk sygdom For ansatte, der ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring, betaler ansættelsesmyndigheden præmie til gruppelivsforsikringen for statsansatte i Forenede Gruppeliv (aftale nr ). Cirkulærebemærkninger til 8: Ansatte der er omfattet af SAMPENSION, og for hvem der indbetales pensionsbidrag i henhold til 7, stk. 2 eller 3, er omfattet af SAMPENSION s gruppelivsordning og er derfor ikke omfattet af statens gruppelivsordning (aftale nr ). Ansatte, som ikke opfylder karensbestemmelserne i 7 stk. 2 eller 3, er omfattet af statens gruppelivsordning (aftale nr ). Ansatte, der ikke er omfattet af SAMPENSION, er omfattet af statens gruppelivsordning (aftale nr ), hvis der ikke er en gruppelivsordning i den pensionsordning, som de pågældende er omfattet af. Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tid gældende ordning for gruppelivsforsikring og kritisk sygdom. Aktuel forsikringsoversigt med oplysninger om præmie, forsikringssummer og begunstigelse mv. findes på Forenede Gruppelivs hjemmeside under aftale nr Kapitel 3. Arbejdstid mv. 9. Arbejdstid De ansatte er omfattet af bestemmelserne i aftalen om arbejdstid for tjenestemænd i staten, medmindre andet fremgår af den enkelte organisationsaftale. Stk. 2. For ansatte, hvis arbejdstidsregler er fastsat i den enkelte organisationsaftale, suppleres disse med bestemmelserne i

35 10. Konvertering af ikke-afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage Hvis over-merarbejde ikke har kunnet afvikles inden for de afspadseringsfrister, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale eller ved lokal aftale, kan den ansatte i stedet for over-/merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer. Stk. 2. Tilsvarende gælder for eventuel opsparet frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter, som ikke er blevet afholdt inden afspadseringsfristens udløb. Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden registrerer sådanne omsorgsdage/-timer sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. Finansministeriets og centralorganisationernes aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Den ansatte afvikler omsorgsdagene/-timerne i overensstemmelse med reglerne i nævnte aftale. Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over-/merarbejdsbetaling. Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum for antallet af over-/merarbejdstimer, som den enkelte ansatte kan konvertere til omsorgsdage/-timer. Den enkelte ansatte skal dog som minimum kunne konvertere et timetal svarende til 10 omsorgsdage i hvert kalenderår. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Dette maksimum kan dog ikke være mindre end 10 dage. Cirkulærebemærkninger til 10: Adgangen til at konvertere over-/merarbejde gælder også for ansatte, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen. 11. Arbejdstidsbestemte tillæg mv. De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om natpenge mv. 15

36 Stk. 2. Natpenge kan ikke ydes samtidig med overarbejdsbetaling/afspadsering på områder, hvor overarbejdstillægget udgør mere end 50 pct. for nogle eller alle overarbejdstimer. Stk. 3. På områder, hvor der efter organisationsaftalen er mulighed for at optjene betalt frihed for arbejde i aften- og nattimerne, kan de lokale parter indgå aftale om, at den optjente frihed udbetales kontant ved optjeningsperiodens udløb, eller at frihedsopsparingen konverteres til et timebaseret procenttillæg til lønnen for arbejde i aften- og nattimerne. Cirkulærebemærkninger til 11, stk. 3. Bestemmelsen indebærer, at de lokale parter kan indgå aftale om at konvertere frihedsoptjeningen til kontant godtgørelse enten således, at de opsparende timer altid bliver honoreret ved optjeningsperiodens udløb med et beløb svarende til timeantallet gange timelønnen på udbetalingstidspunktet, eller således, at der løbende bliver udbetalt et procenttillæg til timelønnen for arbejde i aften- og nattimerne svarende til værdien af den optjente frihed (ved 3 timers opsparing for hver 37 timer eksempelvis et tillæg på 8,1 pct.) Cirkulærebemærkninger til 11: For ansatte, der omfattes af bestemmelserne i aftalen om arbejdstid for tjenestemænd i staten, gøres opmærksom på, at disse bestemmelser med virkning fra 1. oktober 2006 indeholder fravigelser fra natpengeaftalen. Kapitel 4. Fravær 12. Sygdom (fælles regelsæt) Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december Tjenestefrihed (fælles regelsæt) De ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjeneste- 16

37 mænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansministeriets cirkulære af 3. juli Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn og evt. pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts Stk. 4. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende, når tjenestefriheden ophører. Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at ansættelsesmyndigheden og den ansatte indbetaler sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd. Cirkulærebemærkninger til 13: De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten mv., der varetager ombud o.lign., for tiden cirkulære af 25. november De ansatte er omfattet af Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale. 14. Barns 1. og 2. sygedag (fælles regelsæt) Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når: 1. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt 2. forholdene på tjenestestedet tillader det 3. barnet er under 18 år og 4. barnet er hjemmeværende Cirkulærebemærkninger til 14, stk. 1: 17

38 Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selv om den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag. Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag. Stk.2. Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår dog ikke visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december Stk. 3. Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 for den enkelte ansatte. 15. Militærtjeneste mv. Funktionærlovens 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse gælder tilsvarende for månedslønnede ikke-funktionærer. Kapitel 5. Opsigelse og afsked 16. Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt) For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse. Cirkulærebemærkning til 16, stk. 1: Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev det aftalt, at reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120-dagesreglen) ikke finder anvendelse. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel. Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen ydes dog også i tilfælde, hvor den ansatte ved fratræden vil oppebære alderspension fra arbejdsgiver. 18

39 Stk. 3. Månedslønnede ikke-funktionærer kan ansættes tidsbegrænset til sæsonbetonet arbejde. Ansættelsen ophører i så fald på det aftalte tidspunkt uden yderligere varsel. Stk. 4. Hvis ansættelsesperioden for en sæsonansat forlænges kortvarigt på grund af forhold, som ikke kunne forudses ved ansættelsen kan opsigelse i forbindelse med forlængelse af ansættelsesforholdet finde sted med 1 uges varsel til udgangen af en uge. De medarbejdergrupper, der kan omfattes af forkortet opsigelsesvarsel, fremgår af organisationsaftalen. Stk. 5. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted. Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måneder, skal ansættelsesmyndigheden samtidig give skriftlig meddelelse om afskedigelsen til organisationen. Cirkulærebemærkninger til 16, stk. 6: Den meddelelse om afskedigelse, henholdsvis bortvisning, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af opsigelses-/bortvisningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold. Ansættelsesmyndigheden sender meddelelse til den forhandlingsberettigede organisation. Skriftlig meddelelse om afskedigelse kan ske til såvel den forhandlingsberettigede organisations lokalafdeling som hovedkontor. Det er ikke tilstrækkeligt alene at orientere den lokale tillidsrepræsentant. Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod på kr. i Arbejdsretten. Cirkulærebemærkninger til 16: Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte ansatte. Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndigheden afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske 19

40 foranstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (socialt kapitel). Eventuel opsigelse er ikke afhængig af et bestemt antal sygedage. Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, og som mod forventning på ny er blevet arbejdsduelige, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt tillader det. Endvidere henstilles det, at institutionerne i forbindelse med ansættelse af personale overvejer at genansætte personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, fx på grund af rationaliseringer, omlægninger eller udflytning. Månedslønnede, der tidligere har været ansat på timeløn, medtager den optjente opsigelsesanciennitet under timelønsansættelse ved umiddelbar overgang til månedsløn ved samme institution. Det samme gælder ved optjening af anciennitet i forbindelse med fratrædelsesgodtgørelse. Personalestyrelsen henstiller til selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser. 17. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt) Klager over påstået urimelige afskedigelser behandles efter stk Sager om bortvisning behandles efter reglerne i 19. Stk. 2. Klager over påstået urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Hvis organisationen kræver, at afskedigelsen underkendes, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, så den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældendes opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter, at opsigelsen er afgivet. Stk. 3. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måneder, og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Fristen for at kræve lokal forhandling er senest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsens afgivelse. For- 20

41 handlingen skal finde sted senest 14 dage efter, at organisationen har anmodet om den. Cirkulærebemærkninger til 17, stk. 3: Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgnehelligdage. Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhandling fremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives. Afgiver ansættelsesmyndigheden således opsigelsen en onsdag, skal organisationen anmode om forhandling tirsdag i den anden uge (under forudsætning af, at der ikke i perioden er søgnehelligdage), for at 14-dages fristen er overholdt. Har ansættelsesmyndigheden afgivet opsigelsen til en månedslønnet fx den 27. i en måned, skal organisationen anmode om forhandling senest den 26. i følgende måned. Afholder overenskomstens/organisationsaftalens parter forhandling en tirsdag, skal organisationen afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge. Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i henhold til overenskomstens bestemmelser. Stk. 4. Bliver organisationen og ansættelsesmyndigheden ikke enige, kan organisationen senest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter. Forhandlingen skal ske senest 1 måned efter, at organisationen har anmodet om det. Cirkulærebemærkninger til 17, stk. 4: Jf. cirkulærebemærkningerne til 17, stk. 3 vedr. opgørelse af frister. Stk. 5. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 3-4 ved aftale. 18. Indbringelse for faglig voldgift (fælles regelsæt) En sags behandling ved faglig voldgift sker efter stk Sager om bortvisning behandles efter reglerne i

42 Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingen efter 17, stk. 4, kan organisationen kræve, at sagen behandles ved faglig voldgift. Cirkulærebemærkninger til 18, stk. 2: Parterne i vedkommende organisationsaftale nedsætter voldgiftsretten, jf. hovedaftalen. Stk. 3. Sagen indbringes for faglig voldgift ved, at organisationen afgiver klageskrift senest 8 uger efter forhandlingen. Cirkulærebemærkninger til 18, stk. 3: Jf. cirkulærebemærkningerne til 17, stk. 3 om opgørelse af frister. Stk. 4. Voldgiftsrettens sammensætning og nedsættelse følger de i Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter fastsatte bestemmelser. Stk. 5. Der afgives svarskrift senest 8 uger efter, at klageskriftet er afgivet. Cirkulærebemærkninger til 18, stk. 5: Jf. cirkulærebemærkningerne til 17, stk. 3 om opgørelse af frister. Stk. 6. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne bør normalt ikke overstige 4 uger. Cirkulærebemærkninger til 18, stk. 6: Jf. cirkulærebemærkningerne til 17, stk. 3 om opgørelse af frister. Stk. 7. Parterne kan fravige fristerne i stk. 3-6 ved aftale. Aftaler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog efter anmodning fra en af parterne undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages der navnlig hensyn til, om anmodningen om udsættelse må antages at være begrundet i lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen. Stk. 8. Overskrides fristerne i stk. 3-6, anvendes principperne i retsplejeloven om udeblivelse. Det gælder dog ikke reglerne om genoptagelse. Stk. 9. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller ansættelses- 22

43 myndighedens forhold, kan den pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af afskedigelsen. Stk. 10. Hvis den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker at opretholde ansættelsesforholdet, kan voldgiftsretten pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse. Voldgiftsretten fastsætter godtgørelsens størrelse under hensyn til sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv. Stk. 11. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigede efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i stk. 9 og 10, lægger voldgiftsretten denne lovgivning til grund ved afgørelsen af sagen. 19. Bortvisning (fælles regelsæt) Hvis den bortviste har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 3 måneder, giver ansættelsesmyndigheden samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til organisationen. Organisationen kan inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter bortvisningen kræve, at berettigelsen af bortvisningen forhandles mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter. Cirkulærebemærkninger til 19, stk. 1: Jf. cirkulærebemærkningerne til 16, stk. 6 om meddelelse til organisationen samt til 17, stk. 3 om opgørelse af frister. Stk. 2. Bliver overenskomstens/organisationsaftalens parter ikke enige ved forhandlingen, kan organisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet ved faglig voldgift. Bestemmelserne i 18, stk. 2-8 gælder også ved bortvisning. Stk. 3. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at bortvisningen ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen. Stk. 4. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv. 23

44 Stk. 5. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse. Kapitel 6. Øvrige bestemmelser 20. Flyttegodtgørelse Hvis ansættelsesmyndigheden forflytter en ansat til et andet tjenestested inden for ansættelsesområdet, og den ansatte i den anledning bliver nødt til at flytte husstand og bohave, betaler ansættelsesmyndigheden godtgørelse efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd. Cirkulærebemærkninger til 20: Ansættelsesmyndigheden kan kun yde flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse eller forflyttelse i forbindelse med forfremmelse. 21. Funktionærbolig Hvis der til en stilling er knyttet en funktionærbolig, som det af tjenstlige grunde er nødvendigt at den ansatte bor i, er den pågældende forpligtet til at flytte ind i boligen. Lejevilkårene følger de regler, der gælder for statens tjenestemænds tjenesteboliger. 22. Arbejdstøj Ansættelsesmyndigheden kan udlevere arbejdstøj i overensstemmelse med de lokalaftaler mv., der er gældende på institutionerne. 23. Efterindtægt De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt. Stk. 2. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, hvor dødsfaldet sker, regnes ikke med i efterindtægten. 24

45 Kapitel 7. Timelønnede 24. Anvendelse af timeløn Ansættelse på timelønsvilkår sker, enten når det er bestemt i organisationsaftalen, eller når ansættelsen er af midlertidig, forbigående karakter (fx vikariater, sæson-, tids- eller opgavebestemt arbejde). Stk. 2. Overgang til månedsløn sker normalt efter 1 års ansættelse, medmindre andet er aftalt i organisationsaftalen. Ved overgang til ansættelse på månedsløn ved den samme institution indgår ansættelsen på timeløn som anciennitetsgivende. Stk. 3. Fortsat ansættelse på timelønsvilkår ud over 1 år fra ansættelsestidspunktet kan ske i ganske særlige tilfælde, fx hvor der er tale om en løs beskæftigelse på arbejdspladsen. Stk. 4. Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen i henhold til organisationsaftalen. 25. Søgnehelligdagsbetaling På søgnehelligdage betaler ansættelsesmyndigheden løn ekskl. særlige ydelser for det antal timer, som den timelønnede skulle have udført, hvis søgnehelligdagen havde været en normal arbejdsdag. 26. Lønberegning Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes begyndelse og afslutning beregner ansættelsesmyndigheden lønnen for de timer, for hvilke den timelønnede er berettiget til løn, som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget. Samme beregningsmetode anvendes: 1. i tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag 2. i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage. 25

46 27. Opsigelse For timelønnede ikke-funktionærer, der har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum, gælder følgende opsigelsesvarsler: Ansættelsestid Fra arbejdsgiver Fra den ansatte Under 6 mdr. 3 dage 3 dage Efter 6 mdr. 1 uge 3 dage Efter 1 år 3 uger 1 uge Efter 3 år 2 måneder 1 måned Efter 5 år 3 måneder 1 måned Stk. 2. Varslerne i stk. 1 bortfalder, hvis der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel. 28. Øvrige vilkår Timelønnede er ud over bestemmelserne i omfattet af overenskomstens 1-7, 9-12, 14, 16-22, 36 og 37. Timelønnede med mindst 15 timers beskæftigelse er tillige omfattet af 8. Cirkulærebemærkninger til 28: Ved sygdom er timelønnede ikke-funktionærer omfattet af reglerne i dagpengeloven. Aftalerne i bilag 1 gælder også for timelønnede. Kapitel 8. Elever 29. Område Bestemmelserne i kapitel 8 gælder for elever, der indgår uddannelsesaftaler i henhold til loven om erhvervsuddannelser med tilhørende uddannelsesbekendtgørelser inden for overenskomstens dækningsområde, jf. i øvrigt organisationsaftalerne. Cirkulærebemærkninger til 29, stk. 1: 26

47 Der henvises til den til enhver tid gældende lov om erhvervsuddannelser, for tiden lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april Der henvises endvidere til tidligere udsendte papirer om gode råd og praktiske oplysninger ved ansættelse af elever, Ta en elev fra 2006, Tag hånd om din elev fra 2007 og Elever i staten et fælles ansvar fra Det forudsættes, at der på arbejdsstedet udpeges en elevansvarlig, som fungerer som kontaktperson/praktisk vejleder for eleven. Stk. 2. Elever er omfattet af overenskomstens 1-2, 5-9, 11-12, 14-15, 22-23, 36 og 37. Også aftalerne nr. 1-7, 9-16, 20, og 24 i bilag 1 gælder for elever. 30. Prøvetid Prøvetiden er 3 måneder. Eventuelle skoleophold medregnes ikke i prøvetiden, der forlænges tilsvarende. Stk. 2. I prøvetiden kan begge parter hæve uddannelsesaftalen uden begrundelse og uden varsel. 31. Løn mv. Lønnen for elever i staten fremgår af den enkelte organisationsaftale. Stk. 2. Elever, som tidligere har været i et uddannelsesforløb i henhold til erhvervsuddannelsesloven og har gennemgået relevante fag i forhold til det nye uddannelsesforløb, kan medtage dette, når lønancienniteten beregnes. Stk. 3. For elever, hvis løn er fastsat som en procentdel af et skalatrin (og som omfattes af de anførte pensionsordninger i organisationsaftalerne), beregnes den pensionsgivende løn som følger: Den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin reduceres med kr. (31. marts 2012-niveau), inkl. procentregulering heraf, og multipliceres med elevlønsprocenten. Hertil lægges beløbet på kr., inkl. procentregulering. Stk. 4. Elever har ret til tjenestefri med løn til deltagelse i session ( Forsvarets dag ). 27

48 32. Arbejdstid Elevers arbejdstid er den normale ugentlige arbejdstid, jf. organisationsaftalen. Stk. 2. Elever kan ikke deltage i overarbejde. 33. Befordring Elever er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om befordringsgodtgørelse, jf. Finansministeriets cirkulære af 15. december 1995 om vilkår ved ansættelse af erhvervsuddannelseselever og erhvervsgrunduddannelseselever (Fmst. nr. 54/95). Cirkulærebemærkninger til 33: Den befordring, der efter det nævnte cirkulære ydes en særlig befordringsgodtgørelse for, og som arbejdsgiveren modtager tilskud til fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, kan aldrig udgøre en tjenesterejse. Hvis en elev imidlertid er på tjenesterejse, er den pågældende herunder omfattet af reglerne i tjenesterejseaftalen. 34. Refusion af erhvervsuddannelseselevers udgifter under skoleophold Under elevens erhvervsskoleophold refunderer institutionen elevens udgifter til bøger og andet undervisningsmateriale, der ikke udleveres af erhvervsskolen. Dokumentation for udgifterne skal attesteres af erhvervsskolen. Stk. 2. Under elevens eventuelle ophold på et skolehjem refunderer praktikstedet elevens udgifter til den forholdsmæssige betaling for opholdet, som skolehjemmet har fastsat, herunder omkostningerne til kost og logi mv. 35. Uoverensstemmelser Uoverensstemmelser mellem elev og praktiksted søges forligt ved forhandling under organisationsaftaleparternes medvirken, før uoverensstemmelserne indbringes for tvistighedsnævnet. 28

49 Stk. 2. Parterne er enige om, at reglerne genforhandles, hvis der sker ændringer i lov om erhvervsuddannelser og ferieloven. Kapitel 9. Forhandlingsregler mv. 36. Hovedaftale De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (nu Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område). 37. Lokal uoverensstemmelse Repræsentanter for institutionen og forbundets lokale afdeling for vedkommende aftaleområde skal holde møde, før der i en sag om lokal uenighed om forståelsen eller anvendelsen af fællesoverenskomsten og tilhørende bilag og organisationsaftalen holdes mæglingsmøde, jf. hovedaftalens 7, stk. 1. Stk. 2. Mødet skal holdes inden for en frist af 2 uger. Institutionen og forbundets lokale afdeling kan aftale at forlænge fristen. Hvis en part ikke overholder fristen, kan den anden part forlange sagen behandlet direkte på mæglingsmøde. Stk. 3. Hvis en af parterne ønsker det, udarbejdes der skriftlige mødereferater, der bør indeholde: 1. en præcis formulering af, hvad uenigheden drejer sig om 2. hvem der deltog i mødet 3. hvor og hvornår mødet fandt sted 4. parternes stilling til uenigheden 5. parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mellem på den ene side Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område/vedkommende organisation og på den anden side Finansministeriet, jf. hovedaftalen 6. de lokale parters underskrift. Stk. 4. Ved lokale forhandlinger kan parterne ikke træffe aftale, som strider mod overenskomstens og/eller organisationsaftalens bestemmelser. 29

50 38. Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten Overenskomsten har virkning fra 1. april Samtidig ophæves overenskomsten af 10. november Stk. 2. Overenskomsten kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts Stk. 3. En opsigelse af overenskomsten medfører, at de indgåede organisationsaftaler er opsagt fra samme tidspunkt. København, den 28. august 2013 Offentligt Ansattes Organisationer Finansministeriet - Det Statslige Område P.M.V. Flemming Vinther E.B. David Sembach 30

51 Generelle aftaler Bilag 1 De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i pkt Ansatte, der følger arbejdstidsaftalen for tjenestemænd er dog ikke omfattet af pkt. 7. Ved overenskomstfornyelsen 2013 er der sket ændringer i de aftaler, der er markeret med *. 1. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, for tiden Fmst. cirk. 14/ (Perst.nr ). 2. Rammeaftalen om nye lønsystemer, for tiden Fmst. Cirk. 21/ (Perst.nr ). 3. Lokalløn, for tiden Fmst. cirk. 2/ (Perst.nr ). 4. *Chefløn, for tiden Fmst. cirk. 1/ (Perst.nr ). 5. Protokollat II om ydelse af udligningstillæg til tjenestemandslignende ansatte og overenskomstansatte ved institutioners flytning til lavere stedtillægsområde til aftale om justering af tjenestemandslønninger, for tiden Fmst. cirk. 24/ (Perst.nr ). 6. *Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 5/ (Perst.nr ) 7. Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/ (Fmst.nr ). 8. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/ (Fmst.nr. 13/96). 9. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 18/ (Fmst.nr ). 10. Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/ (Perst.nr ). 11. Ferie, for tiden Fmst. cirk. 11/ (Perst.nr ). 12. Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 9/ (Perst.nr ). 13. Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/ (Perst.nr ). 14. Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/ (Perst.nr ). 15. Tjenestefrihed af familiemæssige årsager, for tiden Fmst. cirk. 10/ (Perst.nr ). 31

52 16. Tillidsrepræsentanter, for tiden Fmst. cirk. 30/ (Perst.nr ) 1). 17. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/ (Fmst.nr. 33/97). 18. Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 29/ (Perst.nr ) Rammeaftale om distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 6/ (Fmst.nr ) 20. Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/ (Fmst.nr ). 21. *Fonden til udvikling af statens arbejdspladser, for tiden Fmst. cirk. 8/ (Perst.nr ). 22. *Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 8/ (Perst.nr ). 23. Kompetenceudvikling, for tiden Fmst. cirk. 8/ (Perst.nr ). 24. *Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, for tiden Fmst. cirk. 8/ (Perst.nr ). 25. Oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger, for tiden Fmst. cirk. 29/ (Perst.nr ). 26. Kontrolforanstaltninger, for tiden Fmst. cirk. 1/ (Perst.nr ) 27. *Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv., for tiden Fmst cirk. 1/ (Perst.nr ). Cirkulærebemærkninger: Aftalerne mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i bilag 1 er en del af det samlede overenskomstgrundlag. Ad Pkt. 2 Rammeaftalen omfatter de personalegrupper, for hvilke der indgås aftale om nye lønsystemer. Ad Pkt. 6 De ansatte er omfattet af pensionsaftale af 5. august 2009 (Perst. nr ) mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte). 1) Aftalen vil blive udsendt med nyt cirkulære. 2) Der udstedes nyt cirkulære 32

53 Ad Pkt. 7 De lokale parter kan indgå aftale om indførelse af flekstidsordninger. Ad Pkt. 12 Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels- og adoptionsorlov henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 974 af 11. august 2010 om barselsfonden. 33

54 Bilag C: Lokalaftale om arbejdstøj for skovarbejdere ansat i Skov- og Naturstyrelsen Lokalaftale om arbejdstøj for skovarbejdere ansat i Skov- og Naturstyrelsen Denne lokalaftale gælder for medarbejdere omfattet af overenskomsten mellem Skov- og Naturstyrelsen og Fagligt Fælles Forbund (3F) om løn og ansættelsesvilkår for skovarbejdere i Skov- og Naturstyrelsen. Formålet med denne lokalaftale er at sikre en fornuftig arbejdsbeklædning og medvirke til at synliggøre styrelsens virksomhed for borgere og samarbejdspartnere. Ved løsning af arealforvaltningsopgaver skal alle skovarbejdere, der er omfattet af aftalen således benytte arbejdsbeklædning fra styrelsens skovarbejdertøjprogram ved arbejdets udførelse. På baggrund af StK-Fællesoverenskomstens 22 er følgende aftalt: Indkøb af arbejdstøj er inddelt i førstgangsanskaffelse og genanskaffelse. Førstegangsafskaffelse Skovarbejdere, der ansættes uden tidsbegrænsning, samt EUD-elever, får efter 3 måneders ansættelse udleveret følgende: Arbejdsjakke eller pilotjakke efter eget valg Overall eller bukser eller kedeldragt efter eget valg Sommerkasket T-shirt Regnsæt Skov- og Naturstyrelsen betaler alle udgifter til førstegangs-anskaffelse af arbejdstøj. Skovarbejdere, som har tilladelse til indkøb af dagliguniform kan foruden ovenstående arbejdstøj få udleveret følgende første-gangsanskaffelse fra dagliguniformsprogrammet: 2 skjorter Vinter- eller sommerbukser Vinter- eller sommerjakke Genanskaffelse Efter 3 måneders uafbrudt ansættelse tildeles fastansatte skovarbejdere og EUD-elever en indkøbsramme til genanskaffelse og indkøb af arbejdstøj. Hver medarbejder tildeles ny indkøbs-ramme hver den 1. januar. Der kan som udgangspunkt ikke overføres ubrugt indkøbsmulighed til efterfølgende år. For 2008 er indkøbsrammen 1500 kr. ekskl. moms. Beløbet reguleres hvert år med nettoindekset for januar måned.

55 Bilag C: Lokalaftale om arbejdstøj for skovarbejdere ansat i Skov- og Naturstyrelsen Hvis medarbejderen af særlige grunde har haft ekstraordinært slid eller skade på arbejdstøjet, kan personalelederen godkende en overskridelse af maksimumsgrænsen. Genanskaffelse af dagliguniformsdele for skovarbejdere, som har tilladelse til indkøb af disse, foretages indenfor den årlige indkøbsramme hævet med 500 kr. til i alt 2000 kr. eksklusiv moms. Regntøj og sikkerhedsarbejdstøj (sikkerhedsbukser/-overall, seler, skovjakke/busseronne og sikkerhedsfodtøj) udleveres efter behov uden anvendelse af tøjpoint. Tøjprogrammets bestanddele Bortset fra sko/støvler skal arbejdstøj, underbeklædning og dagliguniformsdele indkøbes hos den af Skov- og Naturstyrelsen valgte distributør/producent ved aftalens underskrift Hoffmann Firmatøj. Skov- og Naturstyrelsen nedsætter et uniformsudvalg med deltagelse af skovarbejderrepræsentanter. Uniformsudvalget skal rådgive om udvikling og valg af arbejdstøj og underbeklædning således at der sikres et tilfredsstillende udbud. Udvalget skal være klar med en indstilling pr. 1. september Aftaleperiode og overgangsbestemmelse Nærværende aftale træder i kraft 1/ og kan af parterne opsiges med et års varsel til en første januar. Samtidig ophæves Lokalaftale om arbejdstøj for skovarbejdere ansat i Skov- og Naturstyrelsen af 1/ Alle opsparede point, som medarbejderne har opsparet frem til 31/ annulleres ved aftalens ikrafttrædelse. Medarbejdere, som har haft pointsaldi pr. 31. december 2008, får ved aftalens begyndelse 1/ et helt års rammebeløb til indkøb til rådighed i 2009.

56 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer Cirkulære om rammeaftale om Nye lønsystemer 2008 Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr J.nr

57 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Rammeaftale 1. Dækningsområde Aftaler om nye lønsystemer Modeller for nye lønsystemer Basisløn Intervalløn Resultatløn Overgang til det nye lønsystem Regulering Pension tjenestemænd m.fl Pension overenskomstansatte m.fl Arbejdstidsbestemte tillæg mv Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv Uenighed Opsigelse af lokale aftaler Øvrige bestemmelser Overgangsbestemmelser for eksisterende aftaler om nyt lønsystem Ikrafttræden og opsigelse...15 Bilag 1. Fælles erklæring om nye lønsystemer

58 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer Cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer Generelle bemærkninger 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har som led i aftale- og overenskomstforhandlingerne i 2008 indgået vedlagte rammeaftale om nye lønsystemer. 2. I forbindelse med aftalefornyelsen er der aftalt følgende væsentlige ændringer: Parterne er enige om, at fælleserklæringen optrykkes som et bilag til aftalen. Det kan lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag og resultatløn fastsat efter 4. stk. 7, 5. stk. 3 og For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer til en enkelt bestemmelse, nu opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført under Generelle bemærkninger. Denne redaktionelle ændring medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes, henholdsvis bemærkningernes retlige status. 4. Cirkulæret har virkning fra 1. april Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 19. november 2003 om rammeaftale om nye lønsystemer (Perst. nr ). Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 21. januar 2009 P.M.V. E.B. Nanna Thorn Poulsen 3

59 4 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer

60 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer Rammeaftale om nye lønsystemer 1. Dækningsområde Aftalen omfatter 1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte 2. Ansatte omfattet af overenskomster og organisationsaftaler mv. indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse, for hvilke, der indgås aftale om nye lønsystemer. Stk. 2. Undtaget fra aftalen er ansatte, der er omfattet af overenskomster indgået mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller mellem Finansministeriet og AC-organisationer. Endvidere er ansatte, der er omfattet af cheflønspuljen undtaget fra aftalen. Stk. 3. Der kan med vedkommende (central)organisation aftales, at konkrete stillinger/stillingsgrupper undtages fra aftalen. 2. Aftaler om nye lønsystemer Finansministeriet og vedkommende forhandlingsberettigede (central)- organisation kan indgå aftaler om lønsystemer for de i 1, stk. 1 omhandlede ansatte. Lokale aftaler i tilknytning hertil kan forhandles og aftales efter bestemmelserne i 12. Stk. 2. De nye lønsystemer omfatter alle fremtidigt ansatte inden for aftalernes område. I forbindelse med indgåelse af de enkelte aftaler om nyt lønsystem, tages der stilling til, hvorvidt aftalen omfatter allerede ansatte, eller hvorvidt allerede ansatte kan vælge at forblive på det gamle lønsystem. 5

61 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer 3. Modeller for nye lønsystemer Nye lønsystemer kan aftales som basislønsystemer, intervallønsystemer eller andre lønsystemer. Stk. 2. De konkrete aftaler om nyt lønsystem indgås mellem Finansministeriet og vedkommende forhandlingsberettigede (central)organisation inden for rammerne af denne aftale. Cirkulærebemærkninger til 3: Det er ikke et formål med lønreformen, at denne skal medføre besparelser i lønsummen. Formålet er at opnå en fortsat målrettet og hensigtsmæssig anvendelse af lønsumsmidlerne. Basislønnen henholdsvis lønintervallet fastsættes i den enkelte aftale bl.a. på grundlag af det hidtidige lønniveau og -forløb og en vurdering af, hvorledes dette for den enkelte personalegruppe bedst tilpasses de nye lønsystemer. I forhandlingerne om fastsættelse af basislønnen henholdsvis lønintervallet indgår en stillingtagen til en eventuel hidtidig stedtillægsordning. Der skal således i forbindelse med indgåelsen af den enkelte aftale konkret tages stilling til, hvorvidt behovet for geografisk differentiering af lønningerne fremover sker via den lokale tillægsdannelse, eller hvorvidt der er behov for en centralt fastsat geografisk differentiering af lønnen. 4. Basisløn Ved et basislønsystem aftales basislønnen for de enkelte grupper mellem Finansministeriet og vedkommende forhandlingsberettigede (central)- organisation. Basislønnen vil kunne indeholde et eller flere anciennitetstrin. Stk. 2. Basislønnen kan suppleres med centralt aftalte tillæg baseret på tværgående funktioner, der er knyttet til en stillingsgruppe. Stk. 3. Basislønnen vil tilsvarende kunne suppleres med centralt aftalte tillæg baseret på særlige kvalifikationskrav, som er knyttet til en stillingsgruppe. Stk. 4. Herudover kan der lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen, herunder arbejdsbestemte tillæg, der ydes for de timer/det tidsrum, hvori den pågældende funktion udføres. 6

62 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer Stk. 5. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af den ansattes faglige og personlige kvalifikationer, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Stk. 6. Tillæg efter stk. 4 og 5 kan aftales i form af varige tillæg eller midlertidige tillæg. Tillæggene angives i grundbeløb (niveau 1/ ). Stk. 7. Herudover kan der lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats. Cirkulærebemærkninger til 4: I de nye lønsystemer erstattes de hidtil centralt fastlagte lønforløb i et vist omfang af en lokal løndannelse. Det er dog parternes hensigt, at medarbejdernes løn som hidtil udvikles i takt med den enkeltes faglige udvikling. Det er således forudsat, at basislønningerne suppleres med en lokal tillægsdannelse. Hvis der lokalt indgås aftale om, at et tillæg ydes til ansatte, der har gennemgået et givent kursus eller en given efteruddannelse, bør alle i den pågældende personalegruppe, for hvem kurset/efteruddannelsen er relevant, have adgang til at gennemgå kurset/efteruddannelsen. Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kan også, hvis forholdene taler herfor, aftales som midlertidige tillæg. Der kan lokalt indgås forhåndsaftaler om ydelse af individuelle tillæg for en enkelt medarbejder eller en nærmere afgrænset gruppe af medarbejdere, jf. 12, stk. 3. Engangsvederlag vil typisk være relevante, hvis der er tale om en efterfølgende honorering af en særlig indsats. 5. Intervalløn Ved et intervallønsystem aftales intervallet for de enkelte grupper mellem Finansministeriet og vedkommende forhandlingsberettigede (central)- organisation. Cirkulærebemærkning til 5, stk. 1: Den enkeltes indplacering i intervallet sker ved lokal aftale. 7

63 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer Stk. 2. Intervallønnen kan suppleres med centralt aftalte tillæg baseret på tværgående funktioner, der er knyttet til en stillingsgruppe. Stk. 3. Herudover kan der lokalt aftales engangsvederlag f.eks. som honorering af en særlig indsats. Cirkulærebemærkning til 5, stk. 2 og 3: Tillæg og engangsvederlag efter stk. 2 og 3 ydes uafhængigt af lønintervallet. 6. Resultatløn Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger i henhold til fællesoverenskomsternes og lønjusteringsaftalens bestemmelser. Cirkulærebemærkninger til 6: Der henvises til bemærkningerne om resultatløn i den relevante fællesoverenskomst samt i lønjusteringsaftalen. Resultatløn afholdes inden for lønsumsloftet* i institutioner omfattet af en driftsbevilling. Hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering der resulterer i dokumenterede besparelser, kan udgiften afholdes uden for lønsumsloftet, hvis den samtidig ligger inden for den samlede driftsbevilling, og angives som sådan på tillægsbevillingsloven og i årsrapporten". * For yderligere forklaring af lønsumsloftet henvises til bestemmelserne i Finansministeriets budgetvejledning 2006 (BV 2.6.5). 7. Overgang til det nye lønsystem For allerede ansatte skal den samlede, faste løn ved overgangen til det nye lønsystem mindst svare til lønnen forud for overgangen. Stk. 2. Hvis den samlede faste løn ved indplacering i lønintervallet, henholdsvis basislønnen, inkl. eventuelle nye tillæg, er lavere end den hidtidige samlede, faste løn, ydes et personligt tillæg til udligning af forskellen. Hidtidige midlertidige tillæg indgår ikke i den samlede faste løn, men opretholdes som midlertidige tillæg i den aftalte periode. 8

64 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer For ansatte, der er omfattet af et basislønsystem, ydes tillægget som et lokalt kvalifikationstillæg i henhold til 4, stk. 5 eller eventuelt, hvis der lokalt er enighed herom, et lokalt funktionstillæg i henhold til 4, stk. 4. Cirkulærebemærkninger til 7, stk. 2: I den hidtidige faste løn indgår skalalønnen samt eventuelle varige tillæg, som ikke videreføres i det nye lønsystem (ekskl. rådigheds- og merarbejdstillæg mv.), herunder tillæg ydet af lokallønspuljer. Der kan i den enkelte aftale indgå overgangsordninger om hidtidige arbejdsbestemte tillæg i forbindelse med bortfald af disse tillæg. Eksisterende tillæg, der som led i ophævelsen af aftalen om arbejdsbestemte tillæg er videreført som en del af ministeriernes lokallønsordninger, opretholdes som en del af det nye lønsystem, medmindre de opsiges, eller der lokalt indgås aftale om ændringer. Stk. 3. I aftaler om nyt lønsystem med obligatorisk overgang for allerede ansatte gælder følgende: Allerede ansatte, der ved overgangen til det nye lønsystem ikke oppebærer slutløn i det hidtidige lønforløb, sikres endvidere et tillæg/en tillægsforhøjelse svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstigning med virkning fra det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket efter det hidtidige lønsystem. Tillægget/tillægsforhøjelsen ydes dog kun, i det omfang der ikke i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem eller senere er aftalt en samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkommende anciennitetstrin. For ansatte, der er omfattet af et basislønsystem, ydes tillægget som et lokalt kvalifikationstillæg i henhold til 4, stk. 5 eller eventuelt, hvis der lokalt er enighed herom, et lokalt funktionstillæg i henhold til 4, stk. 4. Stk. 4. For ansatte, der ved overgangen til det nye lønsystem, er omfattet af et etableret forsøg med nye lønsystemer (jf. aftale om forsøg med nye lønsystemer), fastsættes overgangsreglerne i den enkelte aftale. 8. Regulering Intervallønnen, henholdsvis basislønnen, funktionstillæg og eventuelle centralt aftalte kvalifikationstillæg reguleres med de generelle stigninger, der aftales 9

65 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne og/eller udmøntes via en generel reguleringsordning. Cirkulærebemærkning til 8, stk. 1: Med intervalløn refereres der til såvel det centralt aftalte løninterval som den enkeltes aflønning inden for intervallet. Stk. 2. Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg, medmindre andet aftales. 9. Pension tjenestemænd m.fl. Pensionsforhold for tjenestemandsgrupper og grupper af andre ansatte med ret til tjenestemandspension, der aflønnes på nye lønsystemer, er fastsat i aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer. Stk. 2. Det kan lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag og resultatløn, fastsat efter 4, stk. 7, 5, stk. 3, og 6. Pensionsbidrag beregnes med den bidragssats, der i øvrigt er fastsat på det pågældende overenskomst-/aftaleområde. 10. Pension overenskomstansatte m.fl. For overenskomstansatte m.fl., der er omfattet af forsikringsmæssige pensionsordninger, indbetales der pensionsbidrag af den aftalte løn indenfor lønintervallet, henholdsvis basislønnen samt af varige og midlertidige tillæg, fastsat efter 4, stk. 2-5 og 5, stk. 2. Herudover kan det lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag og resultatløn, fastsat efter 4, stk. 7, 5, stk. 3 og 6. Finansministeriet og den forhandlingsberettigede (central)organisation kan dog i den enkelte aftale om nyt lønsystem aftale ikke-pensionsgivende tillæg efter 4, stk. 2-3 og 5, stk

66 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer Stk. 2. Indbetaling af pensionsbidrag efter stk. 1 sker efter de regler, der i øvrigt er fastsat i vedkommende fællesoverenskomst, organisationsaftale, overenskomst eller aftale. 11. Arbejdstidsbestemte tillæg mv. Ud over den løn, der aftales som led i et nyt lønsystem, ydes der arbejdstidsbestemte tillæg mv. efter de hidtil gældende regler, medmindre andet aftales i den enkelte aftale mv. om nye lønsystemer. 12. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. Aftaler om nye lønsystemer forhandles og indgås mellem Finansministeriet og vedkommende (central)organisation. I organisationsaftalerne mv. kan indgå en tidsramme mv. for den lokale implementering. Stk. 2. Lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil. Cirkulærebemærkninger til 12, stk. 2: Et væsentligt element i de nye og decentralt orienterede lønsystemer er, at den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en forudsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau. På denne baggrund delegerer aftalens parter kompetencen efter nedenstående retningslinjer: Finansministeriet bemyndiger de enkelte ministerier mv. til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter endvidere, at ministerierne mv. videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale ledelse. Offentligt Ansattes Organisationer, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation bemyndiger organisationerne til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Ovennævnte centralorganisationer forudsætter endvidere, at organisationerne videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale tillidsrepræsentant. I de tilfælde, hvor der for en personalegruppe ikke er valgt en tillidsrepræsentant, indgås de lokale aftaler med vedkommende organisations lokale afdeling eller direkte med organisationen. Hvis der lokalt er tvivl om aftalerettens placering, anbefales det, at denne præciseres i et protokollat eller lig- 11

67 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer nende. På tilsvarende måde forudsætter Akademikernes Centralorganisation, at organisationerne i videst muligt omfang delegerer kompetencen til det lokale niveau. Det er parternes overordnede hensigt, at forhandlingerne skal finde sted og aftalerne indgås på parallelle niveauer. Parterne er således enige om, at ved forhandlinger på den enkelte arbejdsplads bør aftaler indgås mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant. Den lokale ledelse og tillidsrepræsentanterne kan i forbindelse med de lokale forhandlinger lade sig bistå af repræsentanter fra ministeriet mv., henholdsvis (central)organisationen. Stk. 3. Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinjer, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæggene udmøntes i overensstemmelse hermed, når en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier. Stk. 4. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandlinger skal finde sted mindst én gang om året, hvis en af parterne begærer det. Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom. Cirkulærebemærkninger til 12, stk. 4: For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret. Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale. Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet. Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten. Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som et element i lønpolitikken. 13. Uenighed Kan der ved en lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra vedkommende (central)organisation. 12

68 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. Stk. 2. Opnås der ikke enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem organisationsaftalens/overenskomstens/aftalens parter. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. Stk. 3. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres. Stk. 4. Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler. 14. Opsigelse af lokale aftaler Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med reglerne i den enkelte aftale, eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter. Cirkulærebemærkninger til 14: Ved opsigelse af aftale om kvalifikationstillæg bevarer den enkelte ansatte tillægget som en personlig ordning, medmindre andet aftales. Ved opsigelse af aftale om funktionstillæg gives der skriftlig meddelelse til den enkelte ansatte om aftalens opsigelse, og at tillægget bortfalder med et varsel svarende til den enkeltes individuelle opsigelsesvarsel, medmindre andet aftales. Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet, f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet. Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen. 13

69 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer 15. Øvrige bestemmelser Ansatte, der aflønnes efter et nyt lønsystem, er ikke omfattet af lokal- og cheflønsordningen. Cirkulærebemærkning til 15: Den lokale løndannelse i de nye lønsystemer er ikke underlagt lokalløns- og cheflønspuljeordningen eller anden form for puljebegrænsning. Rammerne for den lokale økonomiske dispositionsfrihed er således alene fastlagt ved de bevillings- og budgetmæssige forhold, herunder en eventuel lønsumsbegrænsning. 16. Overgangsbestemmelser for eksisterende aftaler om nyt lønsystem Indgåede aftaler om forsøg med nye lønsystemer og etablerede forsøg i tilknytning til disse løber videre, indtil der indgås aftale om permanent, nyt lønsystem, dog længst indtil 1. januar 2003, medmindre andet aftales mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede (central) organisation. Cirkulærebemærkning til 16, stk. 1: Principper for overgang fra forsøgsordning til permanent nyt lønsystem aftales for det enkelte aftaleområde mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede (central)organisation, idet det dog forudsættes, at der ikke sker lønnedgang i forbindelse med overgangen. Stk. 2. Der optages forhandling mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede (central)organisation om eventuel tilpasning af allerede indgåede aftaler om permanente nye lønsystemer, der er indgået før den 1. januar Cirkulærebemærkninger til 16, stk. 2: Følgende bestemmelser i denne aftale overføres umiddelbart til allerede indgåede aftaler om permanente nye lønsystemer: 10 for så vidt angår pension af midlertidige tillæg, idet allerede aftalte tillæg dog ikke berøres af ændringen 14 om opsigelse af lokale aftaler. 14

70 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer 17. Ikrafttræden og opsigelse Denne aftale har virkning fra 1. april 2008, og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts København, den 21. januar 2009 Offentligt Ansattes Organisationer Flemming Vinther Statstjenestemændenes Centralorganisation II Peter Ibsen Finansministeriet P.M.V. E.B. Søren Rotvig Erichsen Akademikernes Centralorganisation Sine Sunesen Lærernes Centralorganisation Anders B. Christensen Overenskomstansattes Centralorganisation J. K. Hansen 15

71 16 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer

72 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer Fælles erklæring om nye lønsystemer 2008 Bilag 1 Finansministeren og CFU s forhandlingsudvalg har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne drøftet funktionaliteten af de nye lønsystemer. Det er afgørende vigtigt, at den lokale løndannelse fungerer i praksis, og der er derfor enighed om følgende: 1. Det er vigtigt, at den lokale løndannelse kommer til at virke alle steder. Parterne har et fælles ansvar for, at de nye lønsystemer anvendes i overensstemmelse med de indgåede aftaler, og at intentionerne bag de nye lønsystemer efterleves i praksis. Den lokale løndannelse skal bidrage til at understøtte udvikling og kvalitet i opgaveløsningen og den ansattes engagement og kvalitet i arbejdslivet. Samtidig bør den lokale løndannelse medvirke til at understøtte den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse samt at løse de ubalancer, der kan opstå mellem personalegrupper i en offentlig sektor, der skal tilpasse sig en dynamisk samfundsudvikling. 2. Udgangspunktet for de nye lønsystemer er, at den lokale løndannelse fastlægges lokalt på den enkelte institution. En forudsætning for dette er, at den fornødne forhandlings- og aftaleret er til stede på det lokale niveau. På denne baggrund er parterne enige om, at forhandlings- og aftaleretten i videst muligt omfang skal delegeres til det lokale niveau. 3. Den lokale løndannelse sker inden for rammerne af institutionernes økonomi. Det er ledelsens ansvar gennem prioritering at sikre, at der er midler til rådighed til lokal løndannelse. Den lokale løndannelse normeres således ikke af en af parterne centralt aftalt minimum- eller maksimumpulje. Den lokale løndannelse normeres heller ikke gennem centrale direktiver fra én af parterne om kun at udmønte tillæg som engangsvederlag, varige tillæg eller lignende. Engangsvederlag indgår som en del af de nye lønsystemer. Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger. 17

73 Bilag D: Rammeaftale om nye lønsystemer Åremålstillæg og ulempegodtgørelser ydes som honorering for midlertidighed i ansættelsen, henholdsvis konkrete ulemper, der er knyttet til opgavevaretagelsen. Der kan herudover forhandles lokal løndannelse. Departementerne og andre overordnede myndigheder kan komme med vejledende udmeldinger til institutionerne om deres anvendelse af nye lønsystemer. De enkelte organisationer kan tilsvarende komme med vejledende udmeldinger til tillidsrepræsentanterne. Erklæring fra Finansministeriet I tilknytning til fælleserklæringen erklærer Finansministeriet vedr. pkt. 3., at en overordnet myndighed efter almindelige regler om forholdet mellem myndigheder om nødvendigt kan komme med bindende udmeldinger til institutionerne. Finansministeriet forventer, at der kun i særlige tilfælde vil være behov herfor. 18

74 Bilag E: Hjælpeskema til pensionsindplacering Begynd her! Er du på enheden som Skovog Landskabsingeniørstuderende eller skovbrugsstuderende ved KVL? Nej Ja Har du tidligere haft en arbejdsmarkedspension? Ja Nej Du er endnu ikke pensionsberettiget Du er ikke pensionsberettiget Har du været ansat i det offentlige i 9 måneder? (Værnepligt kan ikke medregnes) Nej Ja Er du fyldt 20 år? Nej Ja

75 Bilag E: Hjælpeskema til pensionsindplacering Du er berettiget til lav pensionssats (10,65%) Nej Er du fyldt 25 år? Ja Er du fyldt 70 år? Nej Ja Har du haft mindst 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige? (Værnepligt kan ikke medregnes) NB.! Du får udbetalt dit "pensionsbidrag" som løn medmindre du ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning eller anvendt til køb af frihed. Aftal det nærmere med din chef. Nej Ja Du er berettiget til høj pensionssats (15%)

76 Bilag F: Lokalaftale vedr. frihed uden lønafkortning Lokalaftale Parterne er enige om at Naturstyrelsens Personalepolitik vedrørende frihed uden lønafkortning den 31. december udvides med Skov- og Naturteknikere m.fl. omfattet af organisationsaftale for Skov- og Naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen. København, den 18. februar 2011 Fagligt Fælles Forbund Hanne Gram Naturstyrelsen Bendt Egede Andersen

77

78

79

80 Varenr. 2516