Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Transkript

1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 213 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.6 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Regional udvikling Strategi og Analyse

2 Indledning Uddannelse er et af de 4 regionale initiativområder i Regionsrådets Regionale Udviklingsplan. Dette skyldes, at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er derfor at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner i uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Ministeriet for Børn og Undervisning/UNI-C og Danmarks Statistik. Der er dog også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at påvirke udviklingen. Denne del af rapporten er en opdatering af afsnit 6.6. Oktober 213 Chefanalytiker Carsten Ulstrup Region Syddanmark Strategi & Analyse

3 6.6. Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Gymnasierne har fået stadig flere stx-ansøgere og -optagne samt hf-ansøgere og -optagne. Det er derfor relevant at se nærmere på det forventede antal ansøgere i fremtiden for at se, om der vil blive evt. kapacitetsproblemer Forudsætninger for fremskrivningen Der er valgt at anvende en mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger. For perioden kendes for hver kommune antal årige. Herudover kendes ansøgertallene til gymnasierne og hf-kurserne i kommunerne, men dog ikke for hele perioden. Som udgangspunkt er det derfor valgt at basere fremskrivningen på data fra 25 til 213. Endvidere kendes det forventede antal årige frem til 23 fra Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Da langt hovedparten af ansøgerne til et gymnasium (stx og hf) kommer fra den samme kommune, som gymnasiet er beliggende i, antages det, at det er udviklingen i befolkningstallet i den relevante aldersgruppe i denne kommune, der har betydning for ansøgertallet. Det antages således, at stx-ansøgertallet afhænger af antal 16-årige i kommunen, og der kan derfor beregnes en gymnasiefrekvens for perioden, som i et givet år er antal ansøgere divideret med antal 16-årige. Tilsvarende antages det, at hf-ansøgertallet afhænger af antal årige i kommunen, så der kan beregnes en hf-frekvens for perioden, som i et givet år er antal ansøgere divideret med antal årige. Det afgørende i modellen er at forudsige den forventede frekvens i perioden Det er valgt at lade frekvensen i denne periode være uændret i forhold til frekvensen i 213. Det forventede ansøgertal kan herefter findes ved at multiplicere det forventede antal 16-årige med den forventede frekvens. Det antages endvidere, at antal optagne svarer til antal ansøgere, dvs. antallet, der ikke består optagelsesprøven eller falder fra af anden grund, opvejes af antal ansøgere efter ansøgningsfristens udløb og frem til uddannelsesstarten. Derved kan beregnes et klassetal som antal ansøgere divideret med 28, idet det antages, at dette er klassekvotienten i hele perioden. For den historiske periode, bliver det beregnede klassetal derfor ikke det samme som det faktiske klassetal. I fremskrivningerne indgår ikke IB på Kolding Gymnasium samt studenterkursus på Studenterkurset i Sønderjylland. Det bemærkes også, at der for visse år mangler ansøgertal, hvorfor det her ikke er muligt at beregne frekvenser og klassetal i de år. I de næste afsnit ses på hvert af de 3 fordelingsområder i Sydjylland. Region Syddanmark 6.1 Strategi & Analyse

4 Trekantområdet Antallet af årige har været stigende de seneste 1 år, men såvel antallet af 16 årige som årige ventes at falde frem til 23 - især i slutningen af perioden, jvf. figur 4.12b, figur 4.13 og bilag 14. Samtidig har der været en stigende stx-frekvens siden 1998, jvf. fig. 6.18a. Der har ligeledes været en stigende hf-frekvens, men dette er vendt de sidste par år, jvf. fig. 6.18b. I perioder, hvor både antal unge og frekvensen stiger samtidig, betyder det en forøget tilgang til stx og hf. Fig. 6.18a. Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet Fredericia Kolding Vejle Trekantområdet Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Fig. 6.18b. Hf-frekvensen, fordelt på skoler, Trekantområdet Fredericia Gymnasium Kolding Gymnasium Rosborg Gymnasium VUC, Fredericia Kolding HF & VUC VUC, Vejle T rekantområdet Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Region Syddanmark 6.2 Strategi & Analyse

5 Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år pga. manglende kendskab til ansøgertallene. Fastholder vi imidlertid frekvensen på 213-niveauet samtidig med at antallet af unge falder, vil vi se, at antallet af ansøgere vil være svagt faldende frem til 23, jvf. fig. 6.19a og 6.19b. Der skal således ske en fortsat stigning i frekvensen, hvis antal ansøgere skal fastholdes på 213-niveauet i de kommende år. Fig. 6.19a. Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet Fredericia Gymnasium Munkensdam Gymnasium Kolding Gymnasium Rosborg Gymnasium Rødkilde Gymnasium Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Fig. 6.19b. Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet Fredericia Gymnasium Kolding Gymnasium Rosborg Gymnasium VUC, Fredericia Kolding HF & VUC VUC, Vejle Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år Med en fastholdt klassekvotient på 28 betyder det faldende antal ansøgere - alt andet lige - at også klassetallet vil være svagt faldende frem mod 23, jvf. fig Region Syddanmark 6.3 Strategi & Analyse

6 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Trekantområdet Fredericia Gymnasium Munkensdam Gymnasium Kolding Gymnasium Rosborg Gymnasium Rødkilde Gymnasium VUC, Fredericia Kolding HF & VUC VUC, Vejle Kilde: Egne beregninger. Note 1: Det samlede antal klasser i et givet år er beregnet som det samlede antal ansøgere i samme år plus antallet af ansøgere i de foregående 3 (stx), hhv. 2 (hf) divideret med 28. Der er således tale om et beregnet antal, der ikke nødvendigvis stemmer med det faktiske antal klasser. Note 2: Udviklingen vises kun fra 28, fordi der mangler data fra de tidligere år. Region Syddanmark 6.4 Strategi & Analyse

7 Sydvestjylland Antallet af årige har været stigende de seneste 1 år, men såvel antallet af 16 årige som årige ventes at falde meget frem til 23 - dog ikke de 16 årige i Fanø Kommune, jvf. figur 4.12c, figur 4.13 og bilag 14. Samtidig har der været en stigende stx-frekvens siden 24, jvf. fig. 6.21a. Ligeledes har der været en tendens til stigende hf-frekvens de seneste 5 år, jvf. fig. 6.21b. I perioder, hvor både antal unge og frekvensen stiger samtidig, betyder det en forøget tilgang til stx og hf. Fig. 6.21a. Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland Varde Billund Esbjerg og Fanø Vejen Sydvestjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år pga. manglende kendskab til ansøgertallene. Fig. 6.21b. Hf-frekvensen, fordelt på skoler, Sydvestjylland Varde Gymnasium Grindsted Gymnasium Esbjerg Gymnasium Ribe Katedralskole Vejen Gymnasium VUC Vest Sydvestjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år pga. manglende kendskab til ansøgertallene. Region Syddanmark 6.5 Strategi & Analyse

8 Fastholder vi imidlertid frekvensen på 213-niveauet samtidig med at antallet af unge falder, vil vi se, at antallet af ansøgere vil være faldende frem til 23, jvf. fig. 6.22a og 6.22b. Der skal således ske en fortsat stigning i frekvensen, hvis antal ansøgere skal fastholdes på 213-niveauet i de kommende år. Fig. 6.22a. Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland Varde Gymnasium Grindsted Gymnasium Esbjerg Gymnasium Rybners Ribe Katedralskole Vejen Gymnasium Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år Fig. 6.22b. Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland Varde Gymnasium Grindsted Gymnasium Esbjerg Gymnasium Ribe Katedralskole Vejen Gymnasium VUC Vest Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år Med en fastholdt klassekvotient på 28 betyder det faldende antal ansøgere - alt andet lige - at også klassetallet vil være faldende frem mod 23, jvf. fig Region Syddanmark 6.6 Strategi & Analyse

9 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sydvestjylland Varde Gymnasium Grindsted Gymnasium Esbjerg Gymnasium Rybners Ribe Katedralskole Vejen Gymnasium VUC Vest Kilde: Egne beregninger. Note: Det samlede antal klasser i et givet år er beregnet som det samlede antal ansøgere i samme år plus antallet af ansøgere i de foregående 3 (stx), hhv. 2 (hf) divideret med 28. Der er således tale om et beregnet antal, der ikke nødvendigvis stemmer med det faktiske antal klasser. Note 2: Udviklingen vises kun fra 26, fordi der mangler data fra de tidligere år. Region Syddanmark 6.7 Strategi & Analyse

10 Sønderjylland Antallet af årige har været stigende de seneste 1 år, men såvel antallet af 16 årige som årige ventes at falde meget frem til 23, jvf. figur 4.12d, figur 4.13 og bilag 14. Samtidig har der været en stigende stx-frekvens siden 1998, jvf. fig. 6.24a. Ligeledes har der været en stigende hf-frekvens de seneste 5 år, jvf. fig. 6.24b, I perioder, hvor både antal unge og frekvensen stiger samtidig, betyder det en forøget tilgang til stx og hf. Fig. 6.24a. Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland Tønder Haderslev Sønderborg Aabenraa Sønderjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Fig. 6.24b. Hf-frekvensen, fordelt på skoler, Sønderjylland Tønder Gymnasium Haderslev Katedralskole Sønderborg Statsskole Aabenraa Statsskole VUC Sønderjylland Sønderjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år pga. manglende kendskab til ansøgertallene. Region Syddanmark 6.8 Strategi & Analyse

11 Fastholder vi imidlertid frekvensen på 213-niveauet samtidig med at antallet af unge falder, vil vi se, at antallet af ansøgere vil være faldende frem til 23, jvf. fig. 6.25a og 6.25b. Der skal således ske en fortsat stigning i frekvensen, hvis antal ansøgere skal fastholdes på 213-niveauet i de kommende år. Fig. 6.25a. Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland Tønder Gymnasium Haderslev Katedralskole Sønderborg Statsskole Alssundgymnasiet Aabenraa Statsskole Deutsches Gymnasium Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år Fig. 6.25b. Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland Tønder Gymnasium Haderslev Katedralskole Sønderborg Statsskole Aabenraa Statsskole VUC Sønderjylland Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år Med en fastholdt klassekvotient på 28 betyder det faldende antal ansøgere - alt andet lige - at også klassetallet vil være faldende frem mod 23, jvf. fig Region Syddanmark 6.9 Strategi & Analyse

12 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sønderjylland Tønder Gymnasium Haderslev Katedralskole Sønderborg Statsskole Alssundgymnasiet Aabenraa Statsskole Deutsches Gymnasium VUC Syd Kilde: Egne beregninger. Note 1: Det samlede antal klasser i et givet år er beregnet som det samlede antal ansøgere i samme år plus antallet af ansøgere i de foregående 3 (stx), hhv. 2 (hf) divideret med 28. Der er således tale om et beregnet antal, der ikke nødvendigvis stemmer med det faktiske antal klasser. Note 2: Udviklingen vises kun fra 27, fordi der mangler data fra de tidligere år. Region Syddanmark 6.1 Strategi & Analyse

13 Bilag 14. Antal 16 hhv årige (gennemsnit) fordelt på kommuner og områder i Region Syddanmark, Indeks 213=1 16 år Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Fredericia Kolding Vejle Billund Esbjerg Fanø Varde Vejen Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa Fyn Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Region Syddanmark Hele landet år Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Fredericia Kolding Vejle Billund Esbjerg Fanø Varde Vejen Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa Fyn Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Region Syddanmark Hele landet Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM113 og FRDK113. Region Syddanmark 6.11 Strategi & Analyse