Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Transkript

1 Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik glemme revolutionerne og kigge på, hvad der under den nuværende ordning kunne forbedre skolen. Med andre ord kunne vi starte med at plukke de lavt hængende frugter. Ny regering nye aftryk Hver gang Danmark får en ny regering eller bare en ny undervisningsminister, er der åbenbart brug for at ruske folkeskolen godt og grundigt. Det samme er tilfældet for børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Gennem de seneste 10 år er folkeskolen blevet justeret mindst 28 gange, og uanset, hvor berettiget det end måtte synes at justere skolen, så har mange forældre, lærere og elever efterhånden fået nok af politisk styring af den danske folkeskole. I stedet for at udvise tillid til skolen og skolens ansatte er skolen blevet mere og mere politisk styret. De fleste er enige om, at skolen ikke leverer gode nok resultater, og spørger man lærerne, udtrykker mange, at de bruger alt for meget tid på at være reserveforældre og opdragere, hvilket er på bekostning af undervisning i færdigheder og kundskaber. Folketingets politikere og ikke mindst det ansvarlige ministerium har to grundlæggende opgaver i forhold til folkeskolen; lovgive for folkeskolen og sikre at skolen lever op til lovgivningen. I loven og tilhørende vejledninger er der anvist en række klare krav til skolen, som alle skal efterleves. Det er bl.a. anført i Fælles mål, hvad eleverne LIV I SKOLEN

2 Gennem de seneste 10 år er folkeskolen blevet justeret mindst 28 gange. Casper Strunge er folketingsmedlem for de Konservative LIV I SKOLEN skal lære på de forskellige klassetrin, der er fra ministeriets side fastsat minimumstimetal for de forskellige fag og i folkeskoleloven står der bl.a. at alle der underviser i folkeskolen skal være uddannede lærere ( Lov om folkeskolen, 28). Grundfaglighed ikke på plads På gymnasierne giver lærerne udtryk for, at flere og flere elever ikke besidder basale kundskaber, og lærerne bruger mange ressourcer på at lære eleverne basale faglige færdighed som fx brøkregning. I folkeskolen Fælles mål står der i Trinmål for faget matematik efter 6. klasse, at eleverne skal kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procent. Trods dette har en stor del af eleverne ikke styr på fx omregning fra brøker til decimaltal, når de starter i gymnasiet, og ifølge undervisere på bl.a. Københavns Universitet, som jeg har talt med, besidder en stor del af de studerende på tekniske studier heller ikke disse basale færdigheder, som de ellers burde have med fra gymnasiet og især folkeskolen. Dette er blot ét eksempel blandt mange, et nemt sted at begynde, hvis man skal plukke de lavt hængende frugter for at forbedre folkeskolen. Håndhævede børne- og undervisningsministeriet Fælles mål, ville flere elever besidde disse basale færdigheder tidligere. En række (uvidende) politikere foreslår jævnligt alverdens fag som reaktion på diverse enkeltsager eller aktuelle pressehistorier, som fx at sætte privatøkonomi på skemaet på de ældste klassetrin, men også her er der eksisterende klare krav i Trinmål for faget matematik efter 9. klasse og anbefalinger i den vejledende Læseplan for faget matematik. Så hvis man til en begyndelse håndhævede de lovkrav der allerede stilles, ville eleverne have bedre kundskaber i netop matematik og dermed også i privatøkonomi. Studenter er lærere En af årsagerne til, at eleverne i den danske folkeskole ikke kan det, de skal kunne, er, at mange skoler benytter uuddannede vikarer. Det er ikke unormalt, at skolerne benytter 20-årige studenter uden pædagogiske eller didaktiske færdigheder. De uuddannede er billigere end uddannede lærere, og de er meget fleksible, når det kommer til at lukke hullerne i skemaet. Eleverne tilbringer derfor relativt mange timer med en 20-årig student som lærer (sammenlagt op til et år på 10 års skolegang). Skal folkeskolen levere kvalitet i alle timer, skal eleverne undervises af uddannede lærere i alle timer. Elektrikeren laver tømrerens arbejde En anden årsag til at skolerne ikke leverer varen i alle timer, er, at ikke alle elever undervises af linjefagsuddannede lærere, hvilket vil sige, at det er helt almindeligt, at skolerne ikke benytter faglærere i alle fag, hvilket svarer til at lade en elektriker lave tømrerarbejdet. I forbindelse med at geografi blev eksamensfag for et par år siden, bakkede de fleste ikke-

3 Skal folkeskolen levere kvalitet i alle timer, skal eleverne undervises af uddannede lærere i alle timer. linjefagslærere ud, og sagde, at så skulle de ikke nyde noget af længere at undervise i geografi. Et tydeligt bevis på, at faget ikke havde været godt nok dækket tidligere. Mange skoler begrunder den mangelfulde faglige dækning med, at de ikke har linjefagslærere nok til at dække fagene. Stil krav Sidste lavt hængende frugt blandt mange er at stille krav. Lærerne skal stille krav til forældrene, til eleverne og til deres ledelse. Ledelsen til sine lærere og andre ansatte, og elever/forældre skal stille krav til skolen. Men sidst og måske vigtigst, kommunerne skal være konsekvente i driften af deres skoler. Alt for mange dårlige ledere får lov at blive for længe og ødelægge ellers gode skoler, her skal kommunerne stille krav og handle konsekvent. Skulle vi ikke begynde med at plukke de lavt hængende frugter, når det handler om at forbedre folkeskolen leve op til krav og lovgivning, og vise skolen tillid, og tro på at lærerne er de bedste til at drive skolen og sikre færdigheder og kundskaber for kommende generationer. Denne artikel har været bragt i Den korte Avis ( LIV I SKOLEN