Personaleredegørelse Region Midtjylland Koncern HR

Transkript

1 Personaleredegørelse 2012 Region Midtjylland Koncern HR

2 Personaleredegørelse 2012 Region Midtjylland Skottenborg Viborg Personaleredegørelsen findes også på Grafisk Service, PERSONALEREDEGØRELSE 2012

3 Forord Forord I Region Midtjylland har vi en fælles vision om:»» at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen på højt internationalt niveau til gavn for alle»» at levere sociale ydelser på højt specialiseret niveau, som imødekommer efterspørgslen og er til gavn for alle»» at forøge viden og understøtte udvikling i erhvervslivet, i den offentlige sektor og i offentligheden samt skabe vilkår for bæredygtig økonomisk vækst Som det understreges i vores Ledelses- og Styringsgrundlag er kompetente og motiverede medarbejdere og attraktive arbejdspladser med et godt og sikkert arbejdsmiljø vigtige midler til at indfri visionerne. Samme budskaber går igen i MED- og Arbejdsmiljøaftalen, der sammen med Ledelses- og styringsgrundlaget udgør den fælles ramme for samarbejde og dialog mellem ledere og medarbejdere om at løse opgaverne bedst muligt til gavn for borgerne. Både Ledelses- og Styringsgrundlaget og MED- og Arbejdsmiljøaftalen er for nyligt begge blevet godkendt efter en grundig dialog mellem leder- og medarbejderrepræsentanter i Begge kan findes på De ansatte på Region Midtjyllands mange arbejdspladser leverer i det daglige arbejde ydelser af høj kvalitet og har fokus på at skabe den bedst mulige effekt i forhold til patienter, brugere, borgere og samarbejdspartnere. Den årlige personaleredegørelse belyser en række forhold omkring de ansatte på regionens arbejdspladser. I år prioriteres formidlingen af en række personalestatistikker på områder som blandt andet løn, ligestilling, ansættelser på særlige vilkår, arbejdsulykker, sygefravær og personaleomsætning. Personaleredegørelsens primære målgruppe er politikere, ledere og medarbejdere i MEDsystemet og andre med interesse for personalesituationen i Region Midtjylland. Personaleredegørelserne trykkes ikke på papir, men kan findes i elektronisk form på Region Midtjyllands hjemmeside. Adressen er: Med venlig hilsen Bo Johansen Regionsdirektør PERSONALEREDEGØRELSE

4 4 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Personalestatistikker Antal, køn og alder... 7 Fuldtidsstillinger fordelt på enheder... 7 Fuldtidsstillinger fordelt på faggrupper... 8 Aldersfordeling og gennemsnitsalder... 8 Etnisk ligestilling Ligestilling mellem køn Det Sociale Kapitel - ansatte på særlige vilkår Seniorordninger Sygefravær Sygefraværet generelt...21 Sygefraværet fordelt på enheder, stabe og fællesfunktioner...21 Sygefraværets udvikling...23 Sygefravær og faggrupper...25 Sygefravær og køn...26 Sygefravær og alder...27 Sygefraværet fordelt på måneder...27 Sygefraværets fordeling på ugedage...28 Arbejdsulykker Arbejdsulykker generelt...30 Fordeling på enheder...30 Ulykker og anciennitet...31 Ulykker og årsager...32 Ulykker og faggruppe...32 Status og udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser...33 Påbud/afgørelser fra Arbejdstilsynet En helhedsorienteret forbedringskultur på arbejdsmiljøområdet...34 Personaleomsætning Personaleomsætning fordelt på alder...36 Personaleomsætning fordelt på faggrupper...37 Udvikling i personaleforbrug Lønudvikling Regionerne sammenlignet Lønudviklingen på institutionsniveau...43 Lønudviklingen institutionsniveau kønsopdelt...45 Vejledning til læsning af lønstatistik...47 Vakanceopgørelse PERSONALEREDEGØRELSE

6 Personalestatistikker 2012 Personalestatistikker 2012 Personaleredegørelsen giver et samlet overblik over en række statistikker vedrørende personalet på Region Midtjyllands arbejdspladser. De fleste statistikker er tilpassede versioner af det statistiske materiale, som Koncern HR udarbejder enten årligt eller kvartalsvist. Derudover er der en række statistikker, der er lavet specifikt til denne redegørelse. Statistikafsnittene er tænkt som et opslagsværk, hvor man kan få et hurtigt overblik over en række centrale personaletal om medarbejdere ansat i Region Midtjylland. Der er statistikker om:»» Antal, køn og alder»» Etnisk ligestilling»»»» Seniorordninger»» Sygefravær»» Arbejdsulykker»»»» Lønudvikling»» Vakanceopgørelse» Ligestilling mellem køn» Det Sociale Kapitel - ansatte på særlige vilkår» Personaleomsætning» Udvikling i personaleforbrug I personalestatistikkerne benyttes en række forskellige metoder/definitioner til opgørelse af personalet. Dette skyldes, at de mangeartede statistikker nødvendiggør forskellige opgørelsesmetoder med hensyn til opgørelsestidspunkt og beregningsteknik. De fleste statistikker bygger på tallene for november 2012, mens der for eksempel vedrørende sygefravær ses på tal for hele året. En række statistikker opgøres pr. hoved (cpr-nummer), mens andre statistikker omregnes til fuldtidsstillinger. Statistikker om etnisk ligestilling bygger på data fra Danmarks Statistik og viser alle ansatte, som er aktive i lønsystemet i februar De benyttede definitioner og afgrænsninger er beskrevet nærmere efter hvert hovedafsnit. 6 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

7 Antal, køn og alder Antal, køn og alder Fuldtidsstillinger fordelt på enheder Opgørelsen viser, at der i november 2012 var fuldtidsstillinger i Region Midtjylland. De somatiske hospitaler repræsenterer samlet fuldtidsstillinger. Opgørelsen af antal fuldtidsstillinger omfatter månedslønnet og timelønnet personale uanset ansættelsesform (det vil sige inkl. ansatte på særlige vilkår). Figur 1: Antal fuldtidsstillinger november 2012 Aarhus Universitetshospital Psykiatri og Social Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Horsens Stabe og fællesfunktioner SOSU-elever Regional Udvikling Præhospitalet Øvrige Note: Optællingen viser et øjebliksbillede af præsterede timer, der er kommet til udbetaling i november 2012 omregnet til fuldtidsstillinger. Se yderligere bagerst i afsnittet: Definitioner og afgrænsninger. PERSONALEREDEGØRELSE

8 Antal, køn og alder Fuldtidsstillinger fordelt på faggrupper Tabel 1: Fuldtidsstillinger fordelt på faggrupper Faggruppe Antal fuldtidsstillinger Sygeplejersker Social- og sundhedspersonale Lægesekretærer Yngre Læger Akademikere Kontor- og It-personale Overlæger, lægelige chefer mv Pædagogisk personale og husholdningsledere, døgninstitutioner Bioanalytikere 972 Ledere på Sundhedskartellets område 711 Servicemedarbejdere/-assistenter v. sygehuse 678 Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 603 Erhvervsuddannede serviceassistenter-og elever 568 Rengøringsassistenter 514 Fysioterapeuter 436 Syge- og sundhedspersonale øvrige, basis 330 Håndværkere m.fl. 329 Jordemødre 293 Radiografer 277 Ergoterapeuter 274 Sygehusportører 261 Ernæringsassistenter 245 Farmakonomer 146 Lærere, specialundervisning f. børn og voksne 121 Socialrådgivere 120 Husassistenter 118 Chefer - ansat efter aftale for chefer 116 Øvrige faggrupper* 621 Region Midtjylland i alt * Øvrige faggrupper er faggrupper under 100 fuldtidsstillinger Den klart største faggruppe er sygeplejersker med fuldtidsstillinger. Herefter følger social- og sundhedspersonale med fuldtidsstillinger og lægesekretærer med fuldtidsstillinger. Aldersfordeling og gennemsnitsalder Gennemsnitsalderen i Region Midtjylland for alle ansatte var i november 2012 på 43,7 år. Samme tidspunkt året før var gennemsnitsalderen 43,6 år, mens den i 2010 var 43,4 år. Gennemsnitsalderen har således været ret konstant gennem de seneste år. Figur 2 viser fordelingen på aldersintervaller for alle ansatte i Region Midtjylland i november Det kendetegnende ved aldersfordelingen er, at der var en meget jævn fordeling af ansatte i aldersintervallerne fra 30 år til 59 år, dog med et lille fald i intervallet år og en stigning omkring de 50 år. Aldersfordelingen i november 2012 er stort set identisk med 8 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

9 Antal, køn og alder november 2011, dog med en lille forskydning med færre ansatte mellem år og lidt flere i intervallerne over 55 år. I alt var 7,7 % af de ansatte i Region Midtjylland over 60 år i november 2012 mod 7,2 % i november Figur 2: Aldersfordeling for ansatte i Region Midtjylland 16% 14% % 10% 8% 6% 4% 2% 0% < >65 Aldersgruppe Tabel 2: Gennemsnitsalder opgjort på enheder og køn I alt Kvinder Mænd Aarhus Universitetshospital 43,5 43,3 44,5 Hospitalsenheden Vest 44,2 43,8 46,1 Hospitalsenhed Midt 44,1 43,8 46,3 Regionshospitalet Randers 44,6 44,5 45,2 Regionshospitalet Horsens 43,1 42,7 44,8 Præhospitalet 43,8 46,2 40,5 Psykiatri og Social 44,5 44,2 45,3 Stabe og fællefunktioner 44,7 44,2 45,4 Regional Udvikling 46,6 44,8 48,1 SOSU-elever 32,0 31,8 34,1 Region Midtjylland i alt 43,7 43,3 45,1 Gennemsnitsalderen for kvinder ansat i Region Midtjylland var 43,3 år, hvilket var knap to år lavere end gennemsnitsalderen for mænd, der var 45,1 år. PERSONALEREDEGØRELSE

10 Antal, køn og alder Figur 3 viser gennemsnitsalderen fordelt på de enkelte faggrupper. Som det ses, har overlæger den højeste gennemsnitsalder (54,3 år) efterfulgt af ledere på sundhedskartellets område (51,3 år) og chefer (51,1 år). De faggrupper, der har den laveste gennemsnitsalder, er yngre læger (36,4 år), ergoterapeuter og radiografer (begge 39,8 år). Figur 3: Gennemsnitsalder fordelt på faggrupper Overlæger, lægelige chefer m.v. 54,3 Ledere på Sundhedskartellets område Chefer - ansat efter chefaftalen 51,3 51,1 Socialrådgivere Sygehusportører Håndværkere m.fl. Husassistenter Kontor- og It-personale mv. Servicemedarb./-assistenter v. sygehuse Rengøringsassistenter Lærere, specialunderv. f. børn og voksne Erhvervsudd.serviceassistenter og elever Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. Social- og sundhedspersonale Lægesekretærer Bioanalytikere Farmakonomer Sygeplejersker Ernæringsassistenter Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. Akademikere Fysioterapeuter Jordemødre Radiografer Ergoterapeuter 48,7 47,6 47,0 46,7 46,1 46,0 45,8 45,7 45,5 44,9 44,2 43,9 43,8 43,7 42,5 42,3 41,7 41,7 40,8 40,1 39,8 39,8 Yngre Læger 36,4 35,0 40,0 45,0 50,0 55,0 60,0 Gennemsnitsalder 10 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

11 Antal, køn og alder Især på hospitalerne er der større forskelle på gennemsnitsalderen for kvinder og mænd, hvilket skyldes, at en stor andel af de ansatte mænd er overlæger, som er faggruppen, hvor der er den højeste gennemsnitsalder. Sammenholdes figur 3 med tabel 7 ses modsat, at 7 af de 10 faggrupper med den laveste gennemsnitsalder er faggrupper med markant flest kvinder. Definitioner og afgrænsninger: Kilde Lokale Løndata fra Kommunernes og Regionernes løndatakontor (KRL) Indeholdt i datagrundlag Antal medarbejdere i Region Midtjylland (opgjort i fuldtidsstillinger), der har præsteret timer, som er kommet til udbetaling vedrørende præstationsmåneden november Data indeholder alle månedslønnede og timelønnede, men ikke honorarlønnede. Data indeholder alle medarbejdere, der har fået udbetalt løn fra ét lønkontor i Region Midtjylland i november 2012 inklusiv eksempelvis fondsaflønnede, Friklinikken i Give, Interreg (Regional Udvikling), praksisreservelæger og medarbejdere på hospicer mv. Tallet er således ikke en egentlig personaleforbrugsopgørelse for Region Midtjylland. Opdeling af datagrundlag I personaleredegørelsen for 2012 er opdeling af data på hospitaler/institutioner sket på baggrund af organisatorisk tilhørsforhold (som i 2011), mens data i tidligere redegørelser (2010 og tidligere) har været opdelt ud fra institutionskoder/ brugernumre (=der hvor de ansatte har været i løn). Fuldtidsstillinger og KRL KRL udregner personaleforbruget opgjort i fuldtidsstillinger for november 2012 ud fra timenormen for måneden. I november 2012 var der en timenorm for en fuldtidsansat medarbejder på 162,8 timer. En fuldtidsansat medarbejder ansat hele måneden med 10 overarbejdstimer vil således generere følgende personaleforbrug i november 2012: ((162,8+10)/162,8)=1,06. Når antal fuldtidsstillinger opgøres i et øjebliksbillede i en enkelt måned, kan der især på de mindre enheder ske udsving i antal fuldtidsstillinger på grund af konkrete udbetalinger. PERSONALEREDEGØRELSE

12 Etnisk ligestilling Etnisk ligestilling Etnisk ligestilling er et fokusområde i Region Midtjyllands Mangfoldighedsindsats, som skal medvirke til, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Se Region Midtjyllands personalepolitik på hjemmesiden: I dette afsnit vises opgørelser over andelen af indvandrere og efterkommere ansat i Region Midtjylland fordelt på udvalgte faggrupper, oprindelseslandegruppe og faggruppe samt køn. Opgørelsen over ansatte i Region Midtjylland med en anden etnisk baggrund er baseret på sammenkørsel af data fra Danmarks Statistik og Silkeborg Data. Statistikken er opgjort pr. februar Tabel 3: Personalesammensætning fordelt på faggrupper og etnisk oprindelse Udvalgte faggrupper Indvandrere og efterkommere feb-13 Personer med dansk oprindelse feb-13 I alt feb-13 Indvandrere og efterkommere feb-13 Indvandrere og efterkommere feb-12 Udvikling 12-13, procentpoint Sygeplejersker ,72 % 3,80 % -0,07 % Social- og sundhedspersonale ,60 % 7,03 % -0,43 % Yngre Læger ,78 % 19,26 % 0,52 % Lægesekretærer ,43 % 1,36 % 0,08 % Kontor-og it-personale ,34 % 1,36 % 1,98 % Akademikere ,76 % 5,99 % 0,76 % Overlæger, lægelige chefer mv ,97 % 9,67 % 1,30 % Pæd. pers. og hushold. led. døgninstituti ,67 % 3,38 % 0,28 % Omsorgs- og pædagogmedhjælpere ,19 % 4,39 % -0,20 % Servicemedarbejder, -assistent ,11 % 7,33 % -1,21 % Bioanalytikere ,75 % 5,05 % 1,70 % Rengøringsassistenter ,23 % 17,37 % 1,86 % Ledere på Sundhedskartellet område ,13 % 1,37 % -0,24 % Fysioterapeuter ,61 % 3,90 % 0,71 % Jordemødre ,66 % 2,86 % -0,21 % Ergoterapeuter ,23 % 2,24 % -0,02 % Radiografer ,08 % 15,06 % 1,03 % Øvrige grupper ,46 % 5,27 % 0,19 % Region Midtjylland i alt ,24 % 6,07 % 0,17 % Note: Antal personer i denne tabel er højere end antallet af fuldtidsstillinger i tabel 1, idet opgørelsen rummer alle personer i lønsystemet inkl. honorarlønnede, jævnfør Definitioner og afgrænsninger sidst i afsnittet. 12 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

13 Etnisk ligestilling Ser man på den største medarbejdergruppe, udgør andelen af indvandrere og efterkommere 3,72 % af sygeplejerskerne i februar I den næststørste faggruppe, social- og sundhedspersonale, varetager indvandrere og efterkommere 6,60 % af stillingerne. Ser man på den samlede lægegruppe (det vil sige lægelige chefer, overlæger og yngre læger), som tilsammen er den tredje største faggruppe, så udgør andelen af indvandrere og efterkommere tilsammen hele 16,41 %. Indvandrere og efterkommere er primært ansat i gruppen af yngre læger, hvor de udgør 19,78 % af de ansatte, mens de i gruppen af overlæger og lægelige chefer udgør 10,97 % af de ansatte. De øvrige større faggrupper med høj andel af indvandrere og efterkommere er radiografer med 16,08 % og rengøringsassistenter med 19,23 %. De faggrupper, som har lavest andel af indvandrere og efterkommere, er lægesekretærer med 1,43 % samt ledere indenfor sundhedskartellet med 1,13 %. Tabel 4: Personalesammensætning i faggrupper fordelt efter oprindelseslandegruppe Faggrupper Europa i øvrigt Afrika Danmark EUlande Nordamerika Asien Syd- og Mellemamerika Oceanien Uoplyst I alt Sygeplejersker Social- og sundhedspersonale Yngre Læger Lægesekretærer Kontor-og itpersonale Akademikere Overlæger, lægelige chefer mv Pæd. pers. og hushold. led. døgninstituti Omsorgs- og pædagogmedhjælpere Servicemedarbejder, -assistent Bioanalytikere Rengøringsassistenter Ledere på Sundhedskartellet område Fysioterapeuter Jordemødre Ergoterapeuter Radiografer Øvrige grupper I alt Note: Antal personer i denne tabel er højere end antallet af fuldtidsstillinger i tabel 1, idet opgørelsen rummer alle personer i lønsystemet inkl. honorarlønnede, jævnfør definitioner og afgrænsninger sidst i afsnittet. PERSONALEREDEGØRELSE

14 Etnisk ligestilling Af tabel 4 fremgår det, at i gruppen af indvandrere og efterkommere, som er ansat i Region Midtjylland, kommer langt den største andel fra EU-lande (33 %), Asien (30 %) og Europa i øvrigt (26 %), mens kun 12 % kommer fra Afrika, Nordamerika, Syd- og Mellemamerika samt Oceanien. Den store andel af indvandrere og efterkommere fra andre EU-lande og det øvrige Europa er ikke overraskende, da det er de lande, der geografisk ligger tættest på Danmark. Den tidligere udbredte mangel på læger, radiografer og sygeplejersker fik for nogle år tilbage en del ansøgere fra nabolande til Danmark til at søge ansættelse i Region Midtjylland. Den tidligere udbredte mangel på læger, radiografer og sygeplejersker med videre er også én af årsagerne til, at efterkommere og indvandrere fra Asien udgør en relativt stor andel af de ansatte. Region Midtjylland har tidligere gjort en særlig indsats for at rekruttere personale fra andre lande, blandt andet indiske læger og tyske sygeplejersker, hvilket især i øgede andelen af indvandrere og efterkommere indenfor disse faggrupper. Denne tendens er imidlertid aftaget de seneste år, hvor sparerunder og omstillingsprojekter med videre dels har bevirket, at antallet af vakante stillinger indenfor disse faggrupper er faldet markant, dels at den stigende ledighed indenfor flere faggrupper har medført, at rekrutteringsmulighederne indenfor det nære geografiske område er forbedret. Tabel 5: Personalesammensætning fordelt på køn og etnisk oprindelse Køn Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse I alt I alt indvandrere og efterkommere Kvinder ,2 % Mænd ,4 % Region Midtjylland i alt ,2 % Beskæftigede i geografisk region Midtjylland ,6 % Samlet set er andelen af indvandrere og efterkommere blandt ansatte medarbejdere i Region Midtjylland 6,2 %, hvilket er en stigning fra 6,1 % i 2012, 6,0 % i 2011 og 5,8 % i Det fordeler sig med en andel på 9,4 % for mænd og 5,2 % for kvinder. Ser man på sammensætningen for beskæftigede i det geografiske region Midtjylland, udgør indvandrere eller efterkommere 6,6 %. Dermed er andelen af indvandrere og efterkommere ansat i Region Midtjylland ikke helt på niveau med andelen af beskæftigede i den geografiske region Midtjylland. Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Måltallet for Region Midtjylland er i 2013 fastsat til 6,6 %. Måltallet er fastsat på baggrund af tal fra Danmarks Statistik for andelen af indvandrere og efterkommere for beskæftigede i den geografiske region Midtjylland. Med en andel i 2013 på 6,2 % ansatte indvandrere og efterkommere nærmer Region Midtjylland sig generelt målsætningen. Som det fremgår af tabel 3, er andelen af indvandrere og efterkommere inden for nogle faggrupper allerede på niveau med eller over det generelle måltal. Som supplement til det nævnte måltal på 6,6 %, der afspejler alle beskæftigede indvandrere og efterkommere i geografisk region Midtjylland, er det i Region Midtjylland besluttet at specificerer dette måltal yderligere for indvandrere og efterkommere fra henholdsvis vestlige og ikke vestlige lande. Tabel 6 viser, at måltallet for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande derfor kan fastsættes til 3,0 %, og tilsvarende kan måltallet for indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande fastsættes til 3,6 %. Region Midtjylland ligger med 2,9 % (vestlige) og 3,4 % (ikke vestlige) en anelse under måltallene. Der er imidlertid sket en stigning på begge grupper set i forhold til sidste år. 14 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

15 Etnisk ligestilling Tabel 6: Andel indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke vestlige lande Køn Indvandrere og efterkommere - vestlige lande Indvandrere og efterkommere - ikke vestlige lande I alt Indvandrere og efterkommere - vestlige lande Indvandrere og efterkommere - ikke vestlige vestlige lande Kvinder ,4 % 2,8 % Mænd ,3 % 5,4 % Region Midtjylland i alt ,9 % 3,4 % Beskæftigede i geografisk region Midtjylland ,0 % 3,6 % Note: Antal personer i denne tabel er højere end antallet af fuldtidsstillinger i tabel 1, idet opgørelsen rummer alle personer i lønsystemet inkl. honorarlønnede, jævnfør definitioner og afgrænsninger sidst i afsnittet. Definitioner Kilde Sammenkørsel af data fra Silkeborg Data og Danmarks Statistik. I datagrundlaget indgår alle aktive ansættelsesforhold (statuskode 1) i Region Midtjylland. Det samlede tal på dækker udover fastansatte på månedsløn også alle timelønnede og honorarlønnede. Tallet dækker over månedslønnede og timelønnede. Data er bestilt i februar Danmarks Statistik kan kun levere datakørsler pr. dags dato. Indvandrere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer. Efterkommere Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Personer med dansk oprindelse Personer, - uanset fødested/land der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark Vestlige/ikke vestlige lande Vestlige lande omfatter Norden, EU-lande samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. PERSONALEREDEGØRELSE

16 Ligestilling mellem køn Ligestilling mellem køn Tabel 7: Kønsfordeling fordelt på større faggrupper november 2012 Udvalgte faggrupper I alt Kvinder Mænd Kvinder Mænd Økonomaer* ,0 % 0,0 % Lægesekretærer ,8 % 0,2 % Jordemødre* ,7 % 0,3 % Farmakonomer* ,1 % 1,9 % Ernæringsassistenter* ,3 % 2,7 % Sygeplejersker* ,7 % 3,3 % Bioanalytikere* ,0 % 4,0 % Total syge- og sundhedspersonale, basis** ,6 % 4,4 % Kliniske diætister* ,5 % 4,5 % Laboranter* ,3 % 4,7 % Ergoterapeuter* ,8 % 5,2 % Øvrige, syge- og sundhedspersonale* ,4 % 6,6 % Ledere på Sundhedskartellets område ,2 % 7,8 % Social- og sundhedspersonale ,2 % 8,8 % Husassistenter ,3 % 12,7 % Fysioterapeuter* ,1 % 12,9 % Socialrådgivere ,7 % 14,3 % Rengøringsassistenter ,5 % 14,5 % Kontor- og It-personale mv ,0 % 24,0 % Radiografer* ,3 % 28,7 % Lærere, specialundervisning f. børn og voksne ,3 % 29,7 % Servicemedarbejdere/-assistenter v. sygehuse ,1 % 33,9 % Pæd. pers. og husholdningsledere døgninstitutioner ,3 % 36,7 % Akademikere ,6 % 37,4 % Yngre Læger ,6 % 41,4 % Omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pæd. ass ,3 % 57,7 % Chefer - ansat efter chefaftalen ,1 % 62,9 % Overlæger, lægelige chefer mv ,5 % 66,5 % Vagtcentralpersonale ,3 % 85,7 % Håndværkere m.fl ,2 % 89,8 % Sygehusportører ,0 % 94,0 % Region Midtjylland i alt (alle faggrupper) ,2 % 19,8 % * faggruppen indgår i "Total Syge- og sundhedspersonale, basis" ** faggruppen består af i alt 11 under-faggrupper, som også indgår selvstændigt i tabellen 16 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

17 Ligestilling mellem køn Ligestilling mellem kønnene er en del af Region Midtjyllands mangfoldighedspolitik. Det indebærer, at mænd og kvinder har lige rettigheder, muligheder og pligter. Se Region Midtjyllands personalepolitik på hjemmesiden: Det er blandt andet Region Midtjyllands mål at medvirke til, at der bliver en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd på regionens arbejdspladser både blandt medarbejder og ledere og at sætte fokus på rekruttering af mænd i typiske kvindefag. Tallene i tabel 7 viser dog, at der er en forholdsvis skæv kønsfordeling, da kvinder udgør 80,2 %. Det er ikke overraskende, da store kvindefag som sygeplejersker, social- og sundhedspersonale og lægesekretærer udgør næsten halvdelen af alle ansatte i Region Midtjylland. Tabel 7 viser kønsfordelingen blandt de større faggrupper i Region Midtjylland og en underopdeling af de godt personer inden for syge- og sundhedspersonale (Total syge- og sundhedspersonale, basis). Det er værd at bemærke, at kønsfordelingen på lægeområdet er på vej til at ændre sig. På overlægeniveauet udgør mænd fortsat den største andel med 66,5 %, mens kvinder er kommet i overtal blandt yngre læger med 58,6 %. Tabel 8: Kønsfordeling november november 2012 Region Midtjylland Kvinder Mænd November ,2 % 18,9 % November ,6 % 19,4 % November ,3 % 19,7 % November ,2 % 19,8 % November ,2 % 19,8 % Kønsfordelingen i Region Midtjylland er ændret lidt fra november 2008 til november 2012, idet andelen kvinder er faldet fra 81,2 til 80,2 %. Definitioner og afgrænsninger: Kilde Lokale Løndata fra Kommunernes og Regionernes løndatakontor(krl) Indeholdt i datagrundlag Antal medarbejdere i Region Midtjylland (opgjort i antal hoveder ) der har præsteret timer, der er kommet til udbetaling vedrørende præstationsmåneden november Indeholder alle månedslønnede og timelønnede, men ikke honorarlønnede. PERSONALEREDEGØRELSE

18 Det Sociale Kapitel - ansatte på særlige vilkår Det Sociale Kapitel - ansatte på særlige vilkår En del af Region Midtjyllands sociale ansvar er blandt andet i størst mulig omfang at tilbyde ansættelse på særlige vilkår til ansatte, som får nedsat eller ændret arbejdsevne, samt at indsluse ledige personer både med og uden særlige behov. Samlet set viser tallene i tabel 9, at Region Midtjylland har manifesteret sig som en arbejdsplads, der er bevist om sit sociale ansvar. Bortset fra udviklingen i antallet af løntilskudspladser, har niveauet for det registrerede antal ansatte på særlige vilkår således været nogenlunde stabilt gennem de senere år til trods for, at regionen har været igennem en række større omstillings- og besparelsesrunder. Med hensyn til løntilskudspladser afspejler faldet fra november 2011 til november 2012, at der har været vigende efterspørgsel såvel regionalt som på landsplan, idet den arbejdsmarkedspolitiske fokus for målgruppen er ændret fra løntilskudsjob til blandt andet jobrotation og uddannelse. Tabel 9: Ansatte på særlige vilkår Ansættelsesform nov-08 nov-09 nov-10 nov-11 nov-12 Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer Fleksjob Løntilskud Servicejob Skånejob I alt Ud over det registrerede antal ansatte på særlige vilkår, der fremgår af tabel 9, skal medregnes ansatte med 56 aftale, personlig assistance ordning, mentor ordninger og sygemeldte i virksomhedspraktik. Alle disse ordninger hører også med til det sociale ansvar. Skånejob er afskaffet for en del år siden, hvilket vil sige, at der løbende bliver færre, efterhånden som ansatte i skånejob fratræder. Ordningen er i stedet erstattet af løntilskud til førtidspensionister, som ikke fremgår af denne statistik. Samtidig vil der være ansatte, hvor der er lavet et aftalebaseret job for en periode, ligesom der er ansatte, hvor der er lavet aftale efter livsfasepolitikken. Disse to typer af aftaler fremgår ikke af statistikken. 18 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

19 Det Sociale Kapitel - ansatte på særlige vilkår Figur 4: Ansatte på særlige vilkår Antal Fleksjob Løntilskud Servicejob Skånejob I alt Periode Kilde: InfoRM Definitioner og afgrænsninger: Kilde InfoRM Helårsansatte og InfoRM Helårsansatte er antallet af ansatte personer. Der tages ikke hensyn til, om personen er fuldtids- eller deltidsbeskæftiget. Derimod tages der hensyn til, hvor stor en del af perioden personen har været ansat. Derfor kan antallet af helårsansatte være mindre end 1, hvis personen ikke har været ansat hele perioden. PERSONALEREDEGØRELSE

20 Seniorordninger Seniorordninger Den Regionale Organisationsrepræsentation (DRO) og Akademikernes Centralorganisation (AC) indgik i januar 2010 en permanent aftale med Region Midtjylland om indgåelse af senioraftaler i henhold til rammeaftalerne om seniorpolitik og Region Midtjyllands Livsfasepolitik se: De indgåede senioraftaler kan via den regionale seniorpulje opnå tilskud på 60 % af ansættelsesstedets udgift til senioraftalen. Der er givet tilskud til finansiering af i alt 488 senioraftaler i opgørelsesperioden 1. oktober september 2012 fra regionens seniorpulje. Aftalerne er indgået med i alt 25 forskellige faglige organisationer. Tabel 10 viser fordelingen af senioraftaler fordelt på de faglige organisationer, der er indgået senioraftaler. Hovedparten af de indgåede senioraftaler er aftaler om nedgang i tid enten med delvis lønkompensation og/eller pensionsopretholdelse. Der indgås desuden en række senioraftaler om afholdelse af ekstra senior/feriedage med lønkompensation og/ eller pensionsopretholdelse. Tabel 10: Indgåede senioraftaler opgjort på faglige organisationer Organisation Region Midtjylland vilkår Tidligere vilkår I alt DSR HK FOA FAS* Danske Bioanalytikere Jordemoderforeningen Socialpædagogernes Landsforbund Dansk Metal Yngre læger 7 7 3F Dansk Socialrådgiverforening Pharma Danmark Dansk Psykolog Forening 4 4 Ledernes Hovedorganisation 3 3 Teknisk Landsforbund 3 3 Journalistforbundet Arkitektforbundet 2 2 Danske Fysioterapeuter 2 2 Ingeniørforeningen 2 2 Dansk El Ergoterapeutforeningen Dansk Magisterforening 1 1 Konstruktørforeningen 1 1 Kost- og ernærningsforbundet 1 1 Træ-Industri-Byg 1 1 Ikke oplyst I alt *I det tidl. Århus Amt var overlægerne ikke omfattet af seniorpuljen. 20 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

21 Sygefravær Sygefravær Sygefraværsstatistikken for 2012 er baseret på udtræk fra Region Midtjyllands ledelsesinformationssystem, InfoRM, hvor det er muligt at trække fraværsstatistik på alle organisatoriske niveauer fra regionsniveau til personniveau. I sygefraværsstatistikken for 2012 indgår et personaleforbrug svarende til fuldtidsstillinger set som gennemsnit over hele året. Sygefraværet generelt Det gennemsnitlige sygefravær for ansatte ved Region Midtjylland under ét var i 2012 på 10,90 sygedage svarende til et sygefravær på 4,53 %. Det samlede sygefravær i 2012 svarer til fuldtidsstillinger. Som det ses, er der samlet set tale om et pænt fald i sygefraværet fra 2011 til Sygefraværsstatistikken viser det registrerede sygefravær i forhold til følgende fire fraværsårsager: Arbejdsskader, delvis syg, sygedage og 56 timer. 1 Tabel 11: Sygefravær Regionsniveau År Antal fuldtidsstillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent ,44 6,72 4,72 4,73 % ,90 6,41 4,49 4,53 % Sygefraværet fordelt på enheder, stabe og fællesfunktioner Sygefraværet på de somatiske hospitaler inkl. Præhospitalet var i 2012 på 10,85 sygedage pr. fuldtidsstilling svarende til en sygefraværsprocent på 4,13 %. Det højeste gennemsnitlige sygefravær på de fem hospitalsenheder var på Aarhus Universitetshospital med 10,42 sygedage. På de øvrige enheder ligger sygefraværet under det vægtede gennemsnit. Det laveste sygefravær var på Regionshospitalet Horsens med 9,02 sygedage i gennemsnit Tabel 12: Sygefravær 2012 Somatiske hospitaler samt Præhospitalet Antal fuldtidsstillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent Aarhus Universitetshospital ,42 6,65 3,77 4,37 % Hospitalsenhed Midt ,66 5,93 3,73 3,97 % Hospitalsenheden Vest ,11 5,71 3,41 3,93 % Regionshospitalet Randers ,32 6,13 3,19 3,90 % Regionshospitalet Horsens ,02 5,80 3,22 3,75 % Præhospitalet 89 9,03 4,42 4,62 3,81 % Total Sundhed ,85 6,23 3,62 4,13 % ¹ Fraværsårsager som barns 1. sygedag samt graviditetskomplikationer indgår ikke i sygefraværsstatistikken. ² Når man sammenligner sygefraværet på Hospitalsenhed Midt med de øvrige somatiske hospitaler, så udgør sygefraværet på Hammel Neurocenter i ,13 sygedage pr. fuldtidsstilling. Holder man Hammel Neurocenter udenfor, så ligger sygefraværet på Hospitalsenheden Midt på 9,06 sygedage pr. fuldtidsansat, PERSONALEREDEGØRELSE

22 Sygefravær Sygefraværet i Psykiatri og Social var i 2012 på 14,47 sygedage pr. fuldtidsstilling svarende til en sygefraværsprocent på 6,14 %. Socialområdet havde et gennemsnitligt sygefravær på henholdsvis 16,92 sygedage og 7,28 %, mens Psykiatrien (inkl. Psykiatri og Social administrationen) havde et gennemsnitligt sygefravær på 12,48 sygedage i gennemsnit svarende til en sygefraværsprocent på 5,21 %. Tabel 13: Sygefravær 2012 Psykiatri og Social Antal fuldtidsstillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent Psykiatrien inkl. PS, administration ,48 7,16 5,32 5,21 % Socialområdet ,92 7,29 9,63 7,28 % Psykiatri og Social ,47 7,26 7,25 6,14 % Sygefraværet i Regional Udvikling var i 2012 på 7,95 sygedage i gennemsnit svarende til en sygefraværsprocent på 2,61 %. Tabel 14: Sygefravær 2012 Regional Udvikling Antal fuldtidsstillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. Sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent Regional Udvikling 133 7,95 5,15 2,80 2,61 % Sygefraværet i stabe og fællesfunktioner var i 2012 på 9,82 sygedage i gennemsnit svarende til en sygefraværsprocent på 3,29 %. Tabel 15: Sygefravær 2012 Stabe og fællesfunktioner Antal fuldtidsstillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent Stabe og fællesfunktioner ,82 5,52 4,30 3,29 % Sygefraværet for SOSU-elever var i 2012 på 15,77 sygedage i gennemsnit svarende til en sygefraværsprocent på 6,17 %. Tabel 16: Sygefravær 2012 SOSU-elever Antal fuldtidsstillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent SOSU-elever ,77 6,97 8,80 6,17 % 22 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

23 Sygefravær Sygefraværets udvikling Somatiske hospitaler Tabel 17 viser sygefraværets udvikling i perioden 2007 til 2012 på de somatiske hospitaler. Sygefraværet var i 2007 på 11,90 sygedage pr. fuldtidsstilling. Dermed var sygefraværet på hospitalerne i Region Midtjyllands første år på det hidtidigt højeste niveau. I 2008 faldt sygefraværet til gengæld på alle hospitaler set i forhold til En del af faldet skyldes konflikten i foråret/forsommeren I 2009 steg sygefraværet på alle hospitaler bortset fra det daværende Regionshospital i Viborg, der kunne notere et fald, mens Århus Universitetshospital, Skejby lå nogenlunde status quo. Det gennemsnitlige sygefravær steg fra 11,17 til 11,63 sygedage pr. fuldtidsansat. Her spillede konflikten i 2008 som nævnt ind. Set i dette lys var der ikke tale om en dramatisk stigning. I 2010 skete der imidlertid et markant fald til 10,76 sygedage pr. fuldtidsansat. Alle hospitaler undtaget Hospitalsenheden Vest lå i 2010 på det laveste niveau de seneste 5 år. I 2011 faldt sygefraværet på Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Horsens, mens sygefraværet på Regionshospitalet Randers var status quo. De fusionerede hospitalsenheder kom til at bestå af hospitaler med store forskelle i sygefraværet i årerne Sygefraværet på det fusionerede Aarhus Universitetshospital lå i 2011 under niveauet for 2010, som kan beregnes til 11,04 sygedage i gennemsnit. Modsat steg sygefraværet for Hospitalsenhed Midt fra beregnede 10,64 sygedage i gennemsnit i 2010 til 10,99 i I 2012 faldt sygefraværet på alle hospitalsenheder og især Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest kan notere markante fald i sygefraværet fra 2011 til På Hospitalsenhed Midt falder det gennemsnitlige antal sygedage pr. fuldtidsansat således med 1,33 og på Hospitalsenheden Vest er det tilsvarende fald på 1,21. Tabel 17: Gennemsnit antal sygedage pr. fuldtidsstilling i perioden Hospitalsenhed, somatiske hospitaler Navn i tidligere organisationer ( ) Aarhus Universitetshospital Århus Sygehus 13,36 12,07 12,19 11,70 Skejby 10,54 10,18 10,20 9,59 10,73 10,42 Hospitalsenheden Vest 10,65 11,05 11,75 10,63 10,32 9,11 Regionshospitalet Viborg mv. 11,40 10,58 10,13 9,56 Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg mv. 14,35 12,06 14,42 12,51 10,99 9,66 Regionshospitalet Randers 10,70 10,25 11,05 9,93 9,95 9,32 Regionshospitalet Horsens 11,61 11,70 12,40 10,74 9,63 9,02 Total for 11,90 11,17 11,63 10,76 10,55 9,86 PERSONALEREDEGØRELSE

24 Sygefravær Psykiatri og Social, Regional Udvikling, stabe og fællesfunktioner Tabel 18 viser sygefraværets udvikling i perioden for Psykiatri og Social inkl. stabe. Det fremgår, at sygefraværet på Psykiatri og Social inkl. administration har været nogenlunde konstant i perioden dog med en svagt faldende tendens. Fra 2011 til 2012 med den klare tendens at sygefraværet stiger på socialområdet og falder i psykiatrien. Tabel 18: Gennemsnit antal sygedage pr. fuldtidsstilling i perioden Område Psykiatri og Social, inkl. administration 14,74 14,81 14,75 14,61 14,57 14,47 I tabel 19 kan man se sygefraværet på de øvrige områder. Her har der generelt været en stigende tendens i perioden Fra 2011 til 2012 er kurven knækket, og sygefraværet faldet pænt. Tabel 19: Gennemsnit antal sygedage pr. fuldtidsstilling i perioden Område Regional Udvikling 6,57 5,22 7,60 10,37 10,52 7,95 Stabe og Fællesfunktioner 6,52 9,48 8,89 9,18 10,19 9,82 Det skal bemærkes, at de enkelte områder vist i tabel 18 og 19 ikke umiddelbart kan sammenlignes på grund af af meget forskelligartede funktioner og deraf følgende meget forskellig personalesammensætning. Eksempelvis vil der være stor forskel på, om man er i et job med patientkontakt, om disse patienter eventuelt kan reagere meget udadvendt, eller om man har et kontorjob. 24 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

25 Sygefravær Sygefravær og faggrupper Tabel 20 viser sygefraværet i 2011 og 2012 samt forskellen fordelt på større faggrupper. Der er store forskelle i niveauet for sygefraværet mellem faggrupperne. Husassistenter havde et gennemsnitligt sygefravær på 20,03 sygedage pr. fuldtidsansat, mens chefer havde det laveste sygefravær med et gennemsnit på 2,83 sygedage pr. fuldtidsansat. Det fremgår, at det gennemsnitlige sygefravær for godt 2/3 af faggrupperne er faldet, mens der er mindre stigninger i de øvrige faggrupper. Tallene viser, at faggrupperne med det laveste sygefravær, er faggrupper med et højere uddannelsesniveau. Tabel 20: Sygefravær på faggrupper Fordelt på faggrupper Fuldtidsansatte 2012 Sygedage pr. fuldtidsansat 2012 Sygedage pr. fuldtidsansat 2011 Forskel Husassistenter ,03 21,57-1,54 Pædagoger, døgninstitutioner ,68 18,13 0,55 Sygehusportører ,61 17,95-0,34 Servicemedarbejder ,74 16,26 0,48 Rengøringsassistenter ,10 17,38-1,28 Erhvervsuddannelse, serviceassistenter/-elever ,88 17,30-1,42 Social- og sundhedspersonale ,82 16,72-0,90 SOSU elever ,69 15,53 0,16 Omsorgsmedhjælpere ,72 15,04-1,32 Lærere specialundervisning/almen voksenuddannelse ,33 15,35-3,02 Socialrådgivere ,88 13,37-1,49 Lægesekretærer ,41 12,54-1,13 Kontor- og it-personale ,34 12,63-1,29 Region Midtjylland i alt ,90 11,44-0,54 Sundhedskartellet, Køkkenpersonale ,40 11,40-1,00 Sygeplejersker ,24 10,56-0,32 Ergoterapeuter ,18 10,39-0,21 Farmakonomer 139 9,99 10,73-0,74 Fysioterapeuter 475 9,63 8,86 0,77 Bioanalytikere 977 9,03 9,29-0,26 Jordemødre 293 8,83 11,40-2,57 Håndværkere 319 8,60 9,30-0,70 Radiografer 268 7,48 9,29-1,81 Akademikere ,17 7,52-0,35 Ledere Sundhedskartellet 716 5,94 5,00 0,94 Overlæger 871 5,82 5,73 0,09 Yngre læger ,91 5,49-0,58 Lægelige chefer 338 3,77 5,03-1,26 Chefaftale 119 2,83 2,61 0,22 PERSONALEREDEGØRELSE

26 Sygefravær Sygefravær og køn Som det ses i tabel 21, er 4/5 af de ansatte i Region Midtjylland kvinder. De har i 2012 i gennemsnit et sygefravær på 11,40 sygedage svarende til 4,73 %. Mænds sygefravær ligger på 8,30 sygedage svarende til 3,49 %. Kvinders højere sygefravær kan ses i sammenhæng med tabel 20: Sygefravær på faggrupper. Der er tilsyneladende et højere sygefravær i faggrupper med høj andel af kvinder. I disse faggrupper har mænd også et højere sygefravær. Både faggruppe og kønssammensætning synes derfor at påvirke sygefravær. Tabel 21: Sygefravær fordelt på køn Køn Antal fuldtidsstillinger Sygefravær i procent 2012 Gns. sygedage i 2012 Gns. sygedage i 2011 Forskel 2011 til 2012 Kvinder ,73 % 11,40 11,91-0,51 Mænd ,49 % 8,30 9,02-0,72 Total ,53 % 10,90 11,44-0,54 Udviklingen i sygefraværet fordelt på køn vises i figur 5. Det ses, at sygefraværet for mænd er nogenlunde stabil fra 2007 til 2010, men med en stor stigning i 2011 og et tilsvarende fald i Sygefraværet for kvinder er faldet fra 13,19 sygedage til 11,40 sygedage pr. fuldtidsstilling fra 2007 til Der med andre ord sket en kraftig indsnævring af forskellene på sygefraværet kønnene i mellem. I 2007 var sygefraværet 56 % højere hos kvinder, mens det i 2012 i gennemsnit var 37 % højere for kvinder end for mænd. Figur 5: Udvikling i sygefravær fordelt på køn Gnsn. sygedage ,19 12,76 12,50 12,11 11,91 11,40 8,45 8,49 8,77 8,30 9,02 8,30 12,29 12,12 11,82 11,51 11,44 10, Kvinder Mænd I alt Køn 26 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

27 Sygefravær Sygefravær og alder Belyser man sygefraværet fordelt efter medarbejdernes alder, er der følgende tendenser. Sygdom i perioder på 1-28 dage (korttids sygefravær) er konstant på tværs af aldersintervaller, mens langtidssygdom (29 dage og opefter) stiger med alderen. Sidstnævnte er en konsekvens af, at jo ældre man er, jo større er risikoen for at blive ramt af alvorlige længerevarende sygdomme, eksempelvis kræft eller kroniske lidelser. Sygefravær fordelt på 5 års intervaller for alle regionens ansatte vises i tabel 22. Tabel 22: Sygefravær 2012 fordelt efter aldersgrupper Alder Antal fuldtidsstillinger Gns. sygedage i 2012 Gns. sygedage (kort) i 2012 Gns. sygedage (lang) i 2012 Sygefravær i procent ,95 6,34 1,61 3,02 % ,03 6,97 3,07 3,98 % ,03 6,23 2,79 3,85 % ,65 6,33 3,32 4,09 % ,33 6,48 3,85 4,37 % ,67 6,70 4,97 4,84 % ,12 6,49 4,64 4,63 % ,39 6,10 5,29 4,71 % ,28 6,34 5,95 5,01 % ,26 5,19 5,07 4,16 % Total ,90 6,41 4,49 4,53 % Sygefraværet fordelt på måneder Sygefraværet falder meget forskelligt henover året, som det fremgår af figur 6. I vintermånederne er der typisk mindst en influenzaepidemi og smitterisikoen er generelt højere, idet flere vira florerer. I sommermånederne holder de faste medarbejdere endvidere typisk sommerferie, hvor en del afholder sygdom for egen regning i de tilfælde, hvor sygdommen indtræffer efter medarbejderen er gået på ferie. Det forklarer, at sygefraværet i januar 2012 var cirka dobbelt så højt som i juni Selv om det ved OK11 blev muligt at få erstatningsferie ved sygdom under ferie - dog først efter 5 sygedage og fremvisning af lægeerklæring - vurderes dette ikke at have haft nogen stor effekt. PERSONALEREDEGØRELSE

28 Sygefravær Figur 6: Sygefraværet fordelt på månederne i ,00% 5,00% 5,84% 5,32% 4,83% 3,98% 3,82% 4,25% 4,82% 4,75% 4,98% 4,96% 4,00% 3,47% 3,00% 2,90% 2,00% 1,00% 0,00% Jan 2012 Feb 2012 Mar 2012 Apr 2012 Maj 2012 Jun 2012 Jul 2012 Aug 2012 Sep 2012 Okt 2012 Nov 2012 Dec 2012 Sygefraværets fordeling på ugedage Figur 7 viser, at der ikke i Region Midtjylland er sammenhæng mellem sygefravær fordelt på ugedage. Fraværet er jævnt fordelt på ugens fem første dage med den højeste andel på onsdage (16,15 %), efterfulgt af tirsdage (16,03 %), torsdage (15,89 %), mandage (15,46 %) og fredage (15,02 %). Den laveste andel af sygefraværet findes på lørdage (10,68 %) og søndage (10,77 %). Forklaringen er formentlig, at medarbejdere, der bliver syge eksempelvis fredag aften, og ikke har arbejdsdag før mandag, typisk først sygemelder sig mandag morgen, hvis de stadigvæk er syge. Derfor vil der udelukkende være registreret sygefravær af helt kort varighed på lørdage og søndage for de medarbejdere, der har vagter på disse dage. Figur 7: Sygefravær fordelt på ugedage ,00% 16,00% 15,46% 16,03% 16,15% 15,89% 15,02% 14,00% 12,00% 10,68% 10,77% 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Note: Optalt i sygedage (kalenderdage) 28 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

29 Sygefravær Definitioner og afgrænsninger: Kilde InfoRM Fravær er baseret på data fra Silkeborg Data. Indeholdt i datagrundlag Sygefraværsstatistikken for 2012 bygger på de oplysninger, der er indberettet til Silkeborg Data ud fra de registreringer, der er foretaget i vagtplanlægningssystemer (primært Tjenestetid) eller i fraværsregistreringssystemet (Regionshusene mv.). Metodemæssigt er der taget udgangspunkt i en fælles forståelse mellem de fem regioner om grundlaget for udarbejdelse af fraværsstatistiker. Samtlige regionens ansatte inkl. timelønnede, ansatte i arbejdstilbud, fleksjob og skånejob i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 indgår i fraværsstatistikken. Fuldtidsansatte/fuldtidsstillinger: Antal fuldtidsansatte/fuldtidsstillinger er en opgørelse af antal præsterede arbejdsårsværk i opgørelsesperioden. Antal arbejdsårsværk beregnes ud fra antallet af normtimer for fastlønnede og det indberettede timetal for timelønnede på baggrund af den generelle fuldtidsnorm for opgørelsesperioden. Fraværsårsager Sygefraværsstatistikken viser det registrerede sygefravær i forhold til følgende fire fraværsårsager: Arbejdsskader, delvis syg, sygedage og 56 timer. Sygedage pr. fuldtidsstilling Det gennemsnitlige antal sygedage pr. fuldtidsstilling er opgjort som antallet af fraværsdage på arbejdsdage. Sygedage (arbejdsdage) Det samlede antal fraværsdage opgjort i arbejdsdage. Det vil sige, at kun dage, hvor der er registreret fraværstimer, er medregnet (det vil sige dage, hvor medarbejderen skulle have været på arbejde). Sygedage (kalenderdage) Det samlede antal registrerede fraværsdage i en fraværsperiode, det vil sige inklusiv lørdage/søndage og helligdage, selvom medarbejderen ikke skulle have været på arbejde disse dage. Kort- og langtidssygdom Det korte sygefravær er defineret som det gennemsnitlige antal sygedage pr. fuldtidsstilling opgjort som antallet af fraværsdage på arbejdsdage, hvor antallet af sammenhængende sygedage er mindre end 29 dage. Det længerevarende sygefravær er defineret som det gennemsnitlige antal sygedage pr. fuldtidsstilling opgjort som antallet af fraværsdage på arbejdsdage, hvor antallet af sammenhængende sygedage er større end 29 dage. Fravær i procent Det procentvise sygefravær er beregnet som forholdet mellem antal sygetimer og antal præsterede årsværk opgjort i timer. Fuldtidsansatte/fuldtidsstillinger: Antal fuldtidsansatte/fuldtidsstillinger er en opgørelse af antal præsterede arbejdsårsværk i opgørelsesperioden. Antal arbejdsårsværk beregnes ud fra antallet af normtimer for fastlønnede og det indberettede timetal for timelønnede på baggrund af den generelle fuldtidsnorm for opgørelsesperioden. Årsnormen i 2012 var 1931,4 timer. PERSONALEREDEGØRELSE

30 Arbejdsulykker Arbejdsulykker Arbejdsulykker omfatter ulykker hændt i kalenderåret i Region Midtjylland. Principielt anmeldes alle ulykker i Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem EASY - uanset om disse medfører fravær eller ej. Data vedrørende fravær forårsaget af arbejdsulykker omfatter det forventede fravær, der angives ved anmeldelse. Udtrækket er leveret af Arbejdstilsynet. Arbejdsbetingede lidelser omfatter lidelser anmeldt i kalenderåret. Stort set alle anmeldelser foregår via ansattes egen læge, tandlæge eller via arbejdsmedicinske klinikker. Udtrækket er leveret af Arbejdsskadestyrelsen. Alle data er efterfølgende bearbejdet af Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø. En mere fyldestgørende oversigt over anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser findes i Arbejdsmiljøredegørelsen, som findes på Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljøs hjemmeside: Arbejdsulykker generelt Tabel 23: Udvikling i antal arbejdsulykker og frekvens Samlet antal ulykker Ulykker med fravær* Ulykker med fravær - andel i % Frekvens af ulykker med fravær 10 8,7 10 9,8 8,9 9,2 *Antallet af fraværsulykker anses for bedre rapporteret end ulykker uden fravær I 2012 er der samlet indberettet 2134 arbejdsulykker - heraf 468 ulykker med fravær. Det indberettede antal ulykker de seneste 3 år viser en stigning på knap 2 % årligt. Antallet af fraværsulykker er steget fra 457 i 2011 til 468 i Trods denne stigning er antallet lavere end niveauet i de forudgående år. Frekvensen opgøres som ulykker per mio. arbejdstimer. Denne beregning foretages for at lette sammenligning. Det fremgår af tabel 23, at frekvensen for fraværsulykker er steget lidt fra 8,9 i 2011 til 9,2 i 2012, men frekvensen ligger fortsat under de forudgående år, hvor frekvensen lå omkring 10. Fordeling på enheder Dette afsnit giver en oversigt over arbejdsulykker på de enkelte enheder. Tabel 24: Ulykker fordelt på enheder Alle ulykker Ulykker med fravær Ulykker med fravær i procent Frekvens ulykker m. fravær, indeks Aarhus Universitetshospital % 7,6 7,3 7,4 Hospitalsenheden Midt % 7,9 5,6 7,6 Hospitalsenhed Vest % 5,1 7,5 7,1 Regionshospitalet Horsens % 6,9 7,4 8,9 Regionshospitalet Randers % 8,5 7,2 7,3 Psykiatri & Social % 20,2 17,8 20,2 Region Midtjylland % 9,2 8,9 9,8 Kilde: Region Midtjyllands supplerende indberetning. Frekvenser : Arbejdsmiljøredegørelserne 30 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

31 Arbejdsulykker På de somatiske hospitaler udgør fraværsulykker 24 % af alle ulykker på Regionshospitalet Randers og Hospitalsenheden Midt. På de øvrige somatiske hospitaler udgør fraværsulykkerne % af alle ulykker. Inden for Psykiatri og Social udgør fraværsulykkerne knap 30 % af alle ulykker. Arbejdets karakter er anderledes end på de somatiske hospitaler, så tallene kan ikke sammenlignes direkte. Ulykker og anciennitet Der er en overhyppighed af fraværsulykker ved lav anciennitet. Dette gælder både i det første år og senere gennem hele ansættelsen. Figur 8 viser antallet af fraværsulykker for de første 9 år, men den faldende tendens fortsætter ved længere anciennitet. Der er en klar overhyppighed af ulykker hos nyansatte. I den første uge af ansættelsen er antallet af ulykker 3-5 gange højere end gennemsnittet for det første års ansættelse. Antallet af fraværsulykker i det første år er 2-3 gange højere end det andet år og 3-5 gange højere end det gennemsnitlige niveau for alle år. Det samlede antal ulykker viser det samme mønster med overhyppighed ved lav anciennitet. Figur 8: Ulykker med fravær og anciennitet Det første år De første 9 år Index for ulykker Ulykker med fravær d 8-30 d 2-3 md 4-12 md Anciennitet Anciennitet Kilde: Arbejdstilsynets database EASY PERSONALEREDEGØRELSE

32 Arbejdsulykker Ulykker og årsager Udviklingen i arbejdsulykkernes alvor bedømmes efter varigheden af fraværet, og der synes ikke at være en sammenhæng med ancienniteten. Ulykker tidligt i ansættelsen (1. uge; 1. måned eller 1. år) er således generelt hverken mere eller mindre alvorlige end ulykker senere i et ansættelsesforløb. Figur 9: Ulykker og årsager 90 Fraværsulykker i Fordeling af ulykker i 2012 Antal Antal Uhensigtsmæssig kontakt mellem mennesker Ulykker med smitterisiko Alle ulykker Fysisk-kemisk påvirkning Fysiske ulykker Andet Fraværsulykker Fyskisk vold Psykisk vold Traumatisk hændelser Stikskader smitterisiko Skæreskader med smitterisiko Stænk og sprøjt med smitterisiko Udsættelse for kemisk påvirkning Udsættelse for el, varme, kulde, stråling Tab af kontrol over tekniske hjælpemidler Uhensigtsmæssige vrid Akutte belastninger - personer Akutte belastninger - ting Fald Sammenstød Andet Kilde: Arbejdstilsynets database EASY % af det samlede antal arbejdsulykker skyldes stikskader med smitterisiko og fysisk vold. Der er en formodning om, at antallet af stikskader med smitterisiko er underrapporteret. Stikskader med smitterisiko er sjældent årsag til fravær, selvom det er den hyppigste årsag til ulykker % skyldes årsagerne Andet, akutte belastninger fra personer, fald og sammenstød. Årsagerne til ulykker med fravær viser et andet mønster end det samlede antal ulykker % skyldes fysisk vold og fald, og % skyldes akutte belastninger fra personer, sammenstød og vrid. Samlet kan det siges, at fysiske ulykker som fald, håndtering af personer og ting, vrid med mere udgør 70 % af fraværsulykkerne. Denne andel ligger på niveau med tidligere år. Samlet set er det gennemsnitlige sygefravær efter ulykker faldet og antallet af ulykker med sygefravær over 1 måned er også faldet. Ulykker på grund af psykisk vold er halveret fra 2011 til 2012, mens antallet af traumatiske hændelser (ubehagelig hændelse, man ikke selv er part i) er steget. Noget af ændringen kan skyldes en forskydning i indberetningen fra psykisk vold til traumatiske hændelser. I 2012 skete den første ulykke med dødelig udgang i Region Midtjylland. Ulykken skete indenfor psykiatriog socialområdet og har medvirket til, at der er sat skærpet fokus på voldsforebyggelse i regionen. Ulykker og faggruppe Frekvensen for sygeplejersker er 6,9, og det er lavere end regionens gennemsnit på 9,2. Serviceassistenter 32 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

33 Arbejdsulykker har en frekvens af fraværsulykker på 41. Det er den højeste frekvens blandt alle faggrupper og cirka 4 gange gennemsnittet for alle ansatte. Pædagoger og medhjælpere har en frekvens af fraværsulykker på Frekvensen er 2½-3 gange højere end gennemsnittet for alle ansatte. Tungt fysisk arbejde Faggrupper med tungt fysisk arbejde har høje frekvenser af fraværsulykker. Serviceassistenter (nævnt ovenfor), køkkenpersonale og portører er udsatte. Rutiner med tungt fysisk arbejde indgår også som en betydende del af ulykkerne i andre faggrupper. Status og udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser Data baserer sig på anmeldelser i kalenderåret primært foretaget af praktiserende læger, tandlæger og arbejdsmedicinske klinikker i Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem, EASY. Lidelserne afspejler uhensigtsmæssige belastninger i arbejdsmiljøet, der kan ligge op til år forud for anmeldelsestidspunktet. Der er anmeldt 167 arbejdsbetingede lidelser i 2012 i Region Midtjylland. I årene forud varierer antallet mellem 144 og 218 se tabel 25 Tabel 25: Arbejdsbetingede lidelser i perioden , opgjort på diagnose Psykisk sygdom/gener Bevægeapparat Hudsygdomme Kræftsygdomme Øvrige I alt Frekvens 3,4 3,7 4,2 3,3 2,8 3,3 Det samlede antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser i 2012 ligger på samme niveau som ved regionens start i Frekvensen 4 følger samme udvikling, hvilket viser, at Arbejdsskadestyrelsen over tid typisk anerkender under 25 % af alle anmeldte lidelser. Tabel 26 viser de 167 anmeldte arbejdsbetingede lidelser i 2012, fordelt på sags status. Tabel 26: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i 2012, fordelt på sags status Sags status Psykisk sygdom/ gener Bevægeapparat Hudsygdomme Kræft Øvrige I alt Anerkendt Afvist Henlagt Under behandling I alt Af de 7 anmeldte kræfttilfælde i perioden kan 4 relateres til brystkræft, 3 til øvrige diagnoser. Med hensyn til forebyggelse af brystkræft har Region Midtjylland stor fokus på natarbejde og helbredssamtaler. Hent mere viden på Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljøs hjemmeside under Natarbejde og helbredssamtaler: 4 Frekvensen er anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 1 mio. præsterede arbejdstimer. Antallet af anmeldte lidelser i 2012 er 0,6 % i forhold til antallet af ansatte (167 anmeldelser og ansatte). PERSONALEREDEGØRELSE

34 Arbejdsulykker Af de 167 lidelser anmeldt i 2012 er 23 indtil videre blevet anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen, 90 er afvist, 5 er henlagt, og 49 er stadig under behandling. Langt de fleste anmeldelser inden for både psykisk sygdom/gener og bevægeapparat bliver afvist. Derimod bliver langt de fleste hudsygdomme anerkendt. Det samme gør sig i øvrigt gældende for perioden I perioden er mellem % af lidelserne blevet anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen. Der er ikke belæg for at konkludere, at udviklingen går i en bestemt retning. Påbud/afgørelser fra Arbejdstilsynet 2012 Arbejdstilsynet har været på 82 besøg i 2012, og det har afstedkommet 141 påbud/afgørelser. Der er i forhold til tidligere år en stor stigning i antal påbud/afgørelser pr. besøg. Dette kan tilskrives Arbejdstilsynets nye risikobaserede tilsynsmetode, der blev indført pr. 1. januar Tilsynet skal ses som led i den nationale strategi for reduktion af 3 væsentlige arbejdsmiljøproblemer på arbejdsmarkedet: Alvorlige ulykker, muskel- og skeletbesvær samt psykisk arbejdsmiljø. Tilsynsmetoden betyder, at virksomheder, der vurderes at have de største problemer med arbejdsmiljøet, får flere tilsyn. Hospitaler og Psykiatri og Social har typisk mange arbejdsmiljøudfordringer på de angivne områder hvilket forklarer stigningen i antal besøg samt påbud/afgørelser pr. besøg. De 141 påbud/afgørelser inkluderer 17 påbud om autoriseret arbejdsmiljørådgivning og 7 straks-påbud. Herudover er der givet 2 afgørelser uden påbud samt 58 vejledninger. overordnede opgaveløsning og to arbejdsgrupper har understøttet styregruppen ved at inddrage erfaringer fra det daglige arbejdsmiljøarbejde i forhold til viden opsamling og udarbejdelse af handlingsplaner for de tværgående rådgivningspåbud. Koncern HR gennemfører videns- og læringsopsamling i 2013 af alle påbud/afgørelser fra Arbejdstilsynet med henblik på tværgående årsagsanalyse. En helhedsorienteret forbedringskultur på arbejdsmiljøområdet Region Midtjyllands nye fælles MED- og Arbejdsmiljøaftale er trådt i kraft pr. 1. januar Den understreger, at medarbejdernes inddragelse og arbejdsmiljø er vigtige aspekter i det strategiske og operationelle ledelsesarbejde. Se mere på Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljøs hjemmeside: Definitioner og afgrænsninger: Kilde Uddrag fra Arbejdsmiljøredegørelse 2012, Arbejdstilsynets database EASY og Arbejdsskadestyrelsen (arbejdsbetingede lidelser) og Region Midtjyllands supplerende indberetning. Data er bearbejdet af Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø. Fuldtidsansatte/fuldtidsstillinger: Antal fuldtidsansatte/fuldtidsstillinger er en opgørelse af antal præsterede arbejdsårsværk i opgørelsesperioden. Antal arbejdsårsværk beregnes ud fra antallet af normtimer for fastlønnede og det indberettede timetal for timelønnede på baggrund af den generelle fuldtidsnorm for opgørelsesperioden. Region Midtjylland modtog i august og oktober 2012 to tværgående rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver inden for henholdsvis det ergonomiske og det psykiske arbejdsmiljøområde. En styregruppe har varetaget den 34 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

35 Personaleomsætning Personaleomsætning Personaleomsætningen er defineret som et gennemsnit af tilgange og afgange set i forhold til det samlede antal ansatte (månedslønnede ansat på ordinære vilkår). Opgørelsen sammenligner to givne tidspunkter (i dette afsnit november 2011 og november 2012). Personaleomsætningen på regionsniveau medregner kun omsætning ind og ud af regionen. Det vil sige, at når en medarbejder flytter fra eksempelvis Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Randers, betragtes det ikke som en personaleomsætning på regionsniveauet. Tabel 27 viser, at for perioden november 2011 november 2012 er personaleomsætningen for Region Midtjylland 11,6 %. Det tilsvarende tal for perioden november 2010 november 2011 er 11,1 %. Efter flere år med fald i personaleomsætningen ses nu en mindre stigning. Som det ligeledes fremgår af tabel 27, er der i perioden november 2011 november 2012 igen flere tilgange end afgange. I de foregående to perioder var der på grund af den gennemførte omstillingsplan i 2011 og øvrige besparelser i 2010 en netto afgang fra Region Midtjylland. Tabel 27: Personaleomsætning på regionsniveau Region Midtjylland Antal afgange Antal tilgange Personaleomsætning Nov Nov ,8 % Nov Nov ,7 % Nov Nov ,3 % Nov Nov ,1 % Nov Nov ,6 % Personaleomsætningen viser gennemsnittet af til- og afgange, og derfor påvirkes personaleomsætningsprocenten af vækst eller nedgang i det samlede antal ansatte (op- eller nednormering). Det er derfor interessant, sideløbende med den egentlige personaleomsætning, også at se isoleret på til- og afgange i såkaldte til- og afgangsprocenter, som vises i tabel 28. Differencen mellem til- og afgangsprocent er udtryk for en stigning eller et fald i det samlede antal ansatte. Opgørelsen viser et fald i afgangsprocent, mens tilgangsprocenten er steget pænt. I perioden november 2010 november 2011 blev der ansat færre medarbejdere på grund af omstillingsplanen. Tabel 28: Til- og afgangsprocenter for Region Midtjylland Region Midtjylland Afgangsprocent Tilgangsprocent Nov Nov ,1 % 18,1 % Nov Nov ,2 % 16,6 % Nov Nov ,3 % 12,2 % Nov Nov ,1 % 8,6 % Nov Nov ,8 % 12,5 % I tabel 29 vises antal til- og afgange samt personaleomsætning fordelt på hospitaler/enheder. I personaleomsætningen for et hospital og/eller enhed tæller interne flytninger (eks. Hospitalsenhed Midt til Aarhus Universitetshospital) med i personaleomsætningen. Personaleomsætningen på et hospital/enhed vil derfor altid være højere end personaleomsætningen på regionsniveau, hvor de interne flytninger ikke tælles med. De to niveauer kan derfor ikke sammenlignes. PERSONALEREDEGØRELSE

36 Personaleomsætning Tabel 29: Personaleomsætning på hospital/enhedsniveau 2012 Hospital/enhed Antal afgange Antal tilgange Personale-omsætning % Aarhus Universitetshospital ,2 % Hospitalsenheden Vest ,2 % Hospitalsenhed Midt ,8 % Regionshospitalet Randers ,8 % Regionshospitalet Horsens ,6 % Psykiatri og Social ,2 % Præhospitalet ,3 % Stabe og Fællesfunktioner ,2 % Regional Udvikling ,1 % Personaleomsætning fordelt på alder Personaleomsætningen fordelt på aldersgrupper fremgår af figur 10. Den største personaleomsætning findes i aldersgrupperne fra 20 til 39 år og blandt ansatte over 60 år. Figur 10: Personaleomsætning fordelt på alder 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% < >65 Den relativt høje personaleomsætning blandt de yngre medarbejdere kan forklares med den traditionelt høje mobilitet i aldersgruppen, samt at den aldersgruppe også typisk påtager sig flere vikariater. Årsagen til den højere omsætning blandt de ældre er tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 36 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

37 Personaleomsætning Personaleomsætning fordelt på faggrupper Figur 11: Personaleomsætning fordelt på faggrupper udvikling Nov Nov 2011 Nov Nov 2012 Chefer Ledere på Sundhedskartellets område Sygehusportører Overlæger, lægelige chefer Lægesekretærer Syge- og sundhedspersonale, basis Håndværkere m.fl. Erhvervsudd.serviceassistenter Social- og sundhedspersonale 3,8 2,8 4 5,0 5,5 7,4 5,7 5,4 8,9 8,8 9,4 8,7 9,5 9,0 9,5 7,4 9,6 12,0 Kontor- og It-personale Akademikere 10,9 9,0 12,9 12,2 Lærere, specialunderv. f. børn og voksne 9,5 13 Socialrådgivere 5,5 14,1 Pædagogisk personale mv. Servicemedarb./-assistenter v. sygehuse Rengøringsassistenter 11,3 15,3 18,7 17,2 20,8 18,2 Yngre Læger Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 24,2 25,8 25,6 22, Personaleomsætning i % PERSONALEREDEGØRELSE

38 Personaleomsætning Den højeste personaleomsætning findes hos omsorgs- og pædagogmedhjælpere (25,6 %) og Yngre Læger (24,2 %). Disse faggrupper ligger traditionelt højt med hensyn til personaleomsætning. For omsorgs- og pædagogmedhjælpere er forklaringen, at der dels ansættes flere vikarer, og dels at mange unge ansættes i før-uddannelsesstillinger for at sikre fortsat rekruttering til de pædagogiske uddannelser, så der på sigt sikres veluddannet pædagogisk personale til institutionerne. og elever. Alle timelønnede er holdt uden for datagrundlaget. Desuden ses bort fra ekstraordinært ansatte, det vil sige ansatte i fleksjob, jobtræning, servicejob og skånejob. Kommunernes og Regionernes løndatakontor har ændret en anelse i opgørelsesmetoden med virkning fra Ændringen omhandler registreringen af ansatte med to ansættelsessteder. For Region Midtjylland har det ikke den store betydning, idet hver hospitalsenhed/institution benytter en selvstændig opdeling af lønsystemet. For yngre læger er forklaringen på den høje personaleomsætning blandt andet turnusordningerne. Faggrupper med laveste personaleomsætning er chefer (3,8 %), ledere på sundhedskartellets område (4,0 %), og sygehusportører (5,5 %). Opgørelsen er opgjort i antal personer I personaleomsætningsstatistikken opgøres tilgange, afgange og antallet af ansatte i alt med udgangspunkt i de personer (cpr-nr.) der har fået udbetalt løn henholdsvis november 2011 og Opgørelsen er med andre ord i antal hoveder. Personaleomsætningen er for de fleste faggruppers vedkommende steget i forhold til opgørelsesperioden november 2010 november 2011, hvor det regionale ansættelsesstop var med til at holde personaleomsætningen nede. Definitioner og afgrænsninger: Lokale Løndataweb fra Kommunernes og Regionernes løndatakontor Indeholdt i datagrundlag Datagrundlaget indeholder alle månedslønnede, herunder overenskomstansatte, tjenestemænd, reglementsansatte Hvad er en personaleomsætningsprocent? Personaleomsætningen er defineret som et gennemsnit af tilgange og afgange set i forhold til det samlede antal ansatte. Opgørelsen sammenligner to givne tidspunkter. Afgangsprocent Her kigger man isoleret på afgange set i forhold til de samlede antal ansatte. Opgørelsen sammenligner to givne tidspunkter. Tilgangsprocent Her kigger man isoleret på tilgange set i forhold til de samlede antal ansatte. Opgørelsen sammenligner to givne tidspunkter. 38 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

39 Udvikling i personaleforbrug Udvikling i personaleforbrug Personaleforbruget i Region Midtjylland nåede sit højeste niveau i 2. kvartal 2010 med godt fuldtidsansatte medarbejdere. I andet halvår af 2010 samt hele 2011 er der sket et markant fald i personaleforbruget. Den nedadgående tendens fra 2011 fortsatte i første kvartal Faldet skyldes blandt andet, at der som følge af omstillingsplanen pr. 31. december 2011 er fratrådt i alt 356 personer. Heraf er 122 personer fratrådt i løbet af 4. kvartal 2011, hvilket fortsat har påvirket personaleforbruget i nedadgående retning ind i 1. kvartal I 2. og 3. kvartal 2012 steg personaleforbruget. En del af stigningen kan forklares på baggrund af opgørelsesmetoden, hvor sæsonudsving i forbindelse med ferie og helligdage indvirker på personaleforbruget, der udregnes på baggrund af præsterede timer 5. Det ses da også, at personaleforbruget falder med 196 fuldtidsstillinger fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal Den moderate stigning i personaleforbrug i 2012 skal endvidere ses i sammenhæng med den kraftige opbremsning i forbindelse med omstillingsplanen og deraf følgende fald i personaleforbrug. Kigger man isoleret på personaleforbruget i 3. og 4. kvartal 2012 og sammenligner disse med de samme kvartaler 2011, så er der kun tale en meget lille stigning i niveauet. Figur 12 Udvikling i personaleforbrug Region Midtjylland Udvikling i personaleforbrug Region Midtjylland i alt Personaleforbrug kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 12 Kvartal Definitioner og afgrænsninger: Kilde InfoRM rapporten løn- og personaleforbrug Indeholdt i datagrundlag I denne opgørelse af personaleforbruget er anvendt samme metode, som i rapporten personale- og lønforbrug i InfoRM. I rapporten optælles samtlige medarbejderes præsterede timer i de enkelte kvartaler til normaltjeneste, overarbejde, frivilligt ekstraarbejde samt betalt fravær (sygdom, barsel og ferie mv.). Timerne divideres med den timenorm, der skal til for at præstere en fuldtidsstilling i de enkelte kvartaler. Timenormen var eksempelvis i 2012 på 1931,4. Metoden indebærer, at både personaleforbruget for en medarbejder på barsel og hendes/hans vikar indgår i opgørelsen Udregning af personaleforbrug for en medarbejder I 2012 er timenormen for en fuldtidsansat medarbejder på 1931,4. En fastansat medarbejder på fuldtid og med 100 overarbejdstimer i løbet af 2012 vil således generere følgende personaleforbrug (1931,4+100)/1931,4 = 1,05. 5 Eksempelvis vil der i en ferieperiode som udgangspunkt være et lidt større personaleforbrug, idet både de præsterede ferietimer med løn samt den eventuelle afløsers timer vil tælle med. PERSONALEREDEGØRELSE

40 Lønudvikling Lønudvikling Den gennemsnitlige brutto-månedsløn 6 er steget fra kr. til kr. i Region Midtjylland fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal Stigningen på 707 kr. udgør en gennemsnitlig lønudvikling (årsstigningstakt) på 1,9 %. Lønudviklingen på de 1,9 % omfatter alle ansatte i den givne periode. Det vil sige, at også ansatte, der er kommet til eller har forladt regionen i perioden, indgår i opgørelsen. Ses der bort fra til- og afgange i perioden, er lønudviklingen for ansatte i samme stilling 2,8 %. Forskellen kan forklares ved, at der i forbindelse med til- og afgange ofte vil være en lønbesparelse eller merudgift. 7 Desuden ses der i lønudvikling for ansatte i samme stilling bort fra lønstigninger, der skyldes avancement. Tabel 30 viser de kvartalsvise årsstigningstakter for lønudviklingen i de seneste 5 kvartaler for alle ansatte og ansatte i samme stilling i Region Midtjylland samt den gennemsnitlige udvikling for regionerne tilsammen. Tabel 30. Lønstigninger i procent pr. år fordelt på kvartaler Lønstigninger i procent de foregående 4 kvartaler 4. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Alle ansatte Region Midtjylland 0,8 2,0 2,2 2,0 1,9 Samme stilling Region Midtjylland 0,8 2,5 2,8 2,8 2,8 Alle ansatte regionerne i alt 0,8 2,3 2,3 2,0 2,1 Samme stilling regionerne i alt 1,0 2,7 2,9 2,8 3,0 Kilde: Kommunerne- og regionernes løndatakontor Som det fremgår af tabel 30, ligger lønudviklingen for både alle ansatte og ansatte i samme stilling begge år 0,2 procentpoint under gennemsnittet for regionerne i alt. Efter en række kvartaler med en relativ lav lønudvikling er der i 2012 sket en pæn stigning i lønudviklingen. Det skyldes primært en stigning i reguleringsordningen 8 henholdsvis pr. 1. januar 2012 og 1. oktober 2012, hvor KTO-reguleringsprocenten i alt er steget fra 1, til 1, % og Sundhedskartellets reguleringsprocent er steget fra 1, til 1, %. Desuden er der indenfor de fleste overenskomster sket en stigning i pensionsprocenten ligeledes pr. 1. januar De aftalte stigninger i den regionale sektor i perioden 4. kvartal kvartal 2012 udgør i alt 2,05 % 9 Lønudviklingen for alle ansatte vil normalt ligge under lønudviklingen for ansatte i samme stilling begge år. I et år med normal personaleomsætning og et stabilt antal ansatte vil det ud fra en gennemsnitsbetragtning være sådan, at de, der bliver ansat i Region Midtjylland, har en lavere anciennitet end de, der forlader Region Midtjylland - og dermed en lavere løn. Det påvirker lønudviklingen i nedadgående retning. Desuden vil ansatte i samme stilling begge år i højere grad kunne opnå de overenskomstbestemte anciennitetsstigninger og have et bedre grundlag for at opnå del af de lokale lønmidler, når de er ansatte i hele årsperioden, der opgøres. Det vil påvirke lønudviklingen for ansatte samme stilling begge år i opadgående retning. I modsat retning trækker, at lønstigninger med baggrund i avancement ikke tælles med i lønudviklingen for ansatte samme stilling begge år (da stillingen ikke er den samme). 6 Bruttoløn består af følgende løndele: Grundløn, kvalifikationsløn, funktionsløn, resultatløn, udligningstillæg, ej færdig forhandlet løn, andre tillæg, overgangstillæg, eget og arbejdsgivers pensionsbidrag, særydelser(genetillæg) og særlig feriegodtgørelse. Overarbejde og Frivillig ekstraarbejde indgår ikke i opgørelserne. 7 Alt efter om der ansættes en højere eller lavere lønnet ny medarbejder - eller slet ikke ansættes en ny medarbejder 8 Alle offentlige ansattes løn reguleres efter en særlig reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det private arbejdsmarked (der findes en særskilt reguleringsprocent for henholdsvis staten og kommuner og regioner under et.) 9 Kilde: Danske Regioner Økonomisk Vejledning PERSONALEREDEGØRELSE 2012

41 Lønudvikling Regionerne sammenlignet Når der ses på lønudviklingen for alle ansatte, ligger Region Midtjylland 0,2 procentpoint under gennemsnittet for lønudviklingen for regionerne i alt. Figur 13. Lønstigning i procent for alle regioner alle ansatte Lønstigning 4. kvartal Alle ansatte Region Syddanmark 2,4 Region Sjælland 2,3 Region Nordjylland 2,3 Regionerne i alt 2,1 Region Midtjylland 1,9 Region Hovedstaden 1,7 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Kilde: Kommunerne- og regionernes løndatakontor og egne beregninger Figur 14 viser lønudviklingen for ansatte begge år i samme stilling (det vil sige, at der ses bort fra til- og afgange). Denne opgørelse viser også, at Region Midtjylland i 4. kvartal 2012 ligger 0,2 procentpoint under det samlede gennemsnit for regionerne. Lønstigningen for ansatte begge år i samme stilling er for alle regionerne mere ensartet end lønudviklingen for alle ansatte. PERSONALEREDEGØRELSE

42 Lønudvikling Figur 14. Lønstigning i procent for alle regioner ansatte begge år i samme stilling Lønstigning 4. kvartal Samme stilling begge år Region Hovedstaden 3,2 Region Sjælland 3,2 Regionerne i alt 3,0 Region Syddanmark 2,9 Region Midtjylland 2,8 Region Nordjylland 2,8 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Kilde: Kommunerne- og regionernes løndatakontor og egne beregninger For at minimere betydningen af konjunktur- og metodebaserede udsving, samt skævheder med baggrund i forskellige terminer for lønforhandlinger, vises lønudviklingen i figur 15 over et længere tidsrum. Figur 15: Indekseret lønudvikling for regionerne fra 1. kvt til 4. kvt for alle ansatte. 114 Indekseret lønudvikling for regionerne fra 1. kvartal kvartal 2012 Alle ansatte kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 12 Regioner i alt Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland 42 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

43 Lønudvikling Figur 15 viser lønudviklingen for alle ansatte siden februar 2009 opgjort som indeks. Som det fremgår, ligger den gennemsnitlige lønudvikling for Region Midtjylland i det lange tidsperspektiv en anelse over den gennemsnitlige udvikling for regionerne. 10 Der sammenlignes kun på opgørelsesmetoden alle ansatte, da opgørelsesmetoden samme stilling begge år får mindre betydning, når der opgøres over en årrække. Bortset fra Region Nordjylland, som ligger lavest, har der været en meget ensartet lønudvikling over tid for de øvrige regioner. Den kvartalsvise lønudvikling viser dog intet om lønniveauet i forhold til andre regioner, og som det fremgår af figur 16, er lønniveauet (bruttoløn) i Region Midtjylland i november 2012 på kr. og dermed pænt under gennemsnittet for regionerne. Figur 16: Gennemsnitligt lønniveau for regionerne 4. kvartal alle ansatte Gennemsnitlig lønniveau 4. kvartal 2012 Alle ansatte Region Hovedstaden Regionerne i alt Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Kommunerne- og regionernes løndatakontor og egne beregninger Lønudviklingen på institutionsniveau Tabel 31 viser den kvartalsvise årsstigningstakt for lønudviklingen på alle ansatte opgjort pr. institution. Som det tidligere er beskrevet, kan en række forhold spille ind på den konkrete lønudvikling for alle ansatte herunder personaleomsætning, besparelser med videre. I tabel 31 ses det, at Regionshospitalet Randers har haft den største lønudvikling for alle ansatte på hospitalerne. Der er ikke en entydig forklaring på dette, men Regionshospitalet Randers har fra november 2011 til november 2012 haft et fald i antal fuldtidsstillinger på 51, hvilket andelsmæssigt er en væsentligt større ændring i forhold til antal ansatte end på de øvrige hospitaler. I forbindelse med besparelser er det en almindelig antagelse, at der vil være en tendens til, at der afskediges flere ansatte, som ligger under det gennemsnitlige lønniveau end over. 11 Regional Udvikling har ligeledes en relativ høj lønudvikling for alle ansatte, hvilket primært skyldes personaleomsætning for ansatte med en månedsløn under gennemsnittet. 10 Den kraftige lønudvikling i andet kvartal 2009, skyldes udmøntningen af organisationspuljerne fra OK-08, som blev effektueret i april Det vil sige gennemsnitslønnen stiger, såfremt der afskediges ansatte, som ligger under gennemsnitslønnen. PERSONALEREDEGØRELSE

44 Lønudvikling Tabel 31. Udvikling i lønniveau for alle ansatte på institutionsniveau Institution Løngennemsnit 4. kvartal 2011 i kroner Løngennemsnit 4. kvartal 2012 i kroner Årsændring 4.kvartal Aarhus Universitetshospital ,2 % Hospitalsenheden Vest ,9 % Hospitalsenhed Midt ,8 % Regionshospitalet Randers ,9 % Regionshospitalet Horsens ,1 % Psykiatri og Social ,5 % Præhospitalet ,6 % Stabe og fællesfunktioner ,5 % Regional Udvikling ,3 % Region Midtjylland ,9 % Kilde: Kommunernes og Regionernes løndatakontor og egne beregninger 1) Elever indgår i gennemsnitsberegningen for hele Region Midtjylland I denne sammenligning mellem hospitaler og administration er det vigtigt at være opmærksom på, at forskelle i lønudviklingen/lønniveauet også kan henføres til forhold som faggruppe- og anciennitetssammensætning indenfor et område. Det ses tydeligt i lønniveauet for Regional Udvikling og i stabe og fællesfunktioner, at det er områder med et stort antal af akademikere samt områder med regionens højeste gennemsnitsalder. 12 Desuden bør man være opmærksom på, at der er stor forskel på størrelsen af de sammenlignede enheder. Der skal således ikke så meget til at skabe udsving i løngennemsnittet i mindre enheder som eksempelvis Regional Udvikling. Ses der kun på lønudviklingen/lønniveauet for ansatte i samme stilling begge år, så er lønudviklingen mere ens på alle områder i Region Midtjylland (se tabel 32). Dog adskiller Præhospitalet sig med en lønudvikling på 5,5 %, men dels har Præhospitalet kun knap 100 fuldtidsstillinger, hvilket lettere fører til udsving, og dels kan det ses på datamaterialet, at udsvinget skyldes en opsamling i særydelser til de sundhedsfaglige disponenter (sygeplejersker) samt en stor andel af yngre akademikere med overenskomstbestemte løntrinstigninger. Tabel 32. Udvikling i lønniveau for ansatte samme stilling begge år på institutionsniveau Institution Løngennemsnit 4. kvartal 2011 i kroner Løngennemsnit 4. kvartal 2012 i kroner Årsændring 4.kvartal Aarhus Universitetshospital ,8 % Hospitalsenheden Vest ,6 % Hospitalsenhed Midt ,7 % Regionshospitalet Randers ,0 % Regionshospitalet Horsens ,3 % Psykiatri og Social ,6 % Præhospitalet ,5 % Stabe og fællesfunktioner ,0 % Regional Udvikling ,7 % Region Midtjylland ,8 % Kilde: Kommunernes og Regionernes løndatakontor og egne beregninger 1) Elever indgår i gennemsnitsberegningen for hele Region Midtjylland 12 Se yderligere information om gennemsnitsalder opgjort på enheder i afsnittet om antal, køn og alder. 44 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

45 Lønudvikling Den indekserede lønudvikling for perioden 1. kvartal kvartal 2012, hvor starten af perioden er indeks 100, fremgår af figur 15. Den viser, at Regionshospitalet Randers har den højeste lønudvikling, mens Hospitalsenheden Vest har den laveste lønudvikling. Det er igen vigtigt ikke kun at se isoleret på lønudviklingen, da den ikke siger noget om det nuværende lønniveau, eller det lønniveau, der var udgangspunktet ved indeksstarten. Som det også ses i tabel 31 og 32 ligger hverken Hospitalsenheden Vest lavest eller Regionshospitalet Randers højest i lønniveau. Figur 17. Indekseret lønudvikling for alle ansatte fra 1. kvt til 4. kvt Indekseret lønudvikling i Region Midtjylland opgjort på institutionsniveau fra 1. kvartal 2008 til 4. kvartal 2012 Regionshospitalet Randers mv. 118,5 Regional Udvikling 117,8 Aarhus Universitetshospital Psykiatri og Social 117,4 117,2 Regionshospitalet Horsens mv. Hospitalsenhed Midt 116,4 116,3 Region Midtjylland i alt 116,2 Stabe og fællesfunktioner 114,5 Hospitalsenheden Vest 114, Note: Den målte udvikling er behæftet med nogen usikkerhed, da der i perioden har været gennemført organisatoriske ændringer som påvirker validiteten af data. Lønudviklingen institutionsniveau kønsopdelt Tabel 33 viser den kvartalsvise årsstigningstakt for lønudviklingen på driftsområdeniveau for alle ansatte fordelt på køn. Man skal være opmærksom på, at forskelle i lønudviklingen kan henføres til en række strukturelle og demografiske forhold. Blandt andet vil den konkrete faggruppe- og anciennitetssammensætning indenfor køn og område have indflydelse på udviklingen, og det samme gælder ændringer i faggruppefordelingen eksempelvis på grund af besparelser. Desuden vil der på grund af regionens kønsfordeling på 80 % kvinder og 20 % mænd lettere kunne opstå udsving med hensyn til lønudviklingen for mænd. PERSONALEREDEGØRELSE

46 Lønudvikling Tabel 33 Lønudvikling opgjort på institutionsniveau og køn alle ansatte Institution Årsændring 4 kvartal i procent Kvinder Mænd I alt Aarhus Universitetshospital 2,4 0,8 2,2 Hospitalsenheden Vest 2,0 1,1 1,9 Hospitalsenhed Midt 1,0 0,4 0,8 Regionshospitalet Randers 3,2 2,8 2,9 Regionshospitalet Horsens 2,0 1,9 2,1 Psykiatri og Social 1,3 2,3 1,5 Præhospitalet 3,7 0,2 2,6 Stabe og fællesfunktioner 3,8 0,8 2,5 Regional Udvikling 5,1 1,9 3,3 Region Midtjylland* 2,0 1,7 1,9 Kilde: Kommunernes og Regionernes løndatakontor og egne beregninger * Elever indgår i gennemsnitsberegningen Som det ses i tabel 33 er der forskel i lønudviklingen (alle ansatte) for mænd og kvinder på de fleste somatiske hospitaler. Det skyldes blandt andet, at der for faggruppen overlæger, lægelige chefer er stor forskel mellem mænd og kvinder i udviklingen på genetillæg. 14 Fra november 2011 til november 2012 stiger genetillæg for hele den kvindelige overlægegruppe således med 17,0 %, mens den for mandlige overlæger kun stiger 1,8 %. Når én faggruppe kan have så stor påvirkning på den kønsopdelte lønudvikling på hospitalerne skyldes det, at overlægegruppen for mænds vedkommende udgør en meget større andel af det samlede antal mænd end de kvindelige overlæger udgør af det samlede antal kvinder på hospitalerne. Hvis lønudviklingen opgøres via opgørelsesmetoden samme stilling begge år der som tidligere beskrevet renser for ændringer i antal til- og afgange på en enhed er der, som det ses i tabel 34, fortsat forskel på lønudviklingen for kvinder og mænd. Forklaringen er fortsat blandt andet den tidligere beskrevne ændring i genetillæg for overlæger. Denne påvirker ikke lønændring i forbindelse med af- og tilgange, og viser sig derfor også i tabel 34, hvor der kun er medtaget ansatte i samme stilling begge år. Tabel 34: Lønudvikling opgjort på institutionsniveau og køn samme stilling begge år Institution Årsændring 4. kvartal i procent Kvinder Mænd I alt Aarhus Universitetshospital 2,9 2,3 2,8 Hospitalsenheden Vest 3,0 1,4 2,6 Hospitalsenhed Midt 2,7 2,3 2,7 Regionshospitalet Randers 3,2 2,7 3,0 Regionshospitalet Horsens 3,0 4,2 3,3 Psykiatri og Social 2,8 2,1 2,6 Præhospitalet 6,2 4,2 5,5 Stabe og fællesfunktioner 3,3 2,7 3,0 Regional Udvikling 3,6 2,2 2,7 Region Midtjylland* 2,9 2,3 2,8 Kilde: Kommunernes og Regionernes løndatakontor og egne beregninger * Elever indgår i gennemsnitsberegningen 14 Genetillæg består af arbejds- og arbejdstidsbestemte tillæg. Dog indgår overarbejde ikke i sammentællingen af genetillæg. 46 PERSONALEREDEGØRELSE 2012

47 Lønudvikling Vejledning til læsning af lønstatistik Ved læsning af lønstatistikken skal man være opmærksom på en række forhold der kan påvirke talmaterialet og derved tolkningen af dette. Nedenfor oplistes en række faktorer, der kan påvirke lønudviklingen:»» Nyansættelser og fratrædelser (personaleomsætning)»» Ændret personalesammensætning, for eksempel i form af en generel konvertering af en faggruppe»» Tidspunkt for/hyppighed af forhandlinger»» Ændringer i andelen af tjenestemandsansatte»» Anvendelse af lokale lønmidler til andet end løn»» Genetillæg kan enten anvendes til udbetaling eller afspadsering»» Omstrukturering af udbetalt løn fra overarbejde/ FEA til særydelser eller omvendt»» Centralt aftalte tillæg indgår i statistikken»» Engangsbeløb»» Køn - tilsyneladende forskelle i kønnenes lønstigningstakt kan i virkeligheden (på grund af det kønsopdelte arbejdsmarked) skyldes forskelle i de enkelte faggruppers lønudvikling. Ved læsning af den kønsopdelte lønstatistik gøres opmærksom på, at den samlede lønudvikling i procent ikke nødvendigvis ligger imellem de 2 kønsbestemte procentsatser for lønudviklingen. Dette skyldes, at kønsfordelingen (forholdet mellem lønudviklingsgennemsnittene) i regionen kan ændre sig mellem de 2 opgørelsestidspunkter, hvilket ændrer den samlede lønsum, som igen ændrer den samlede lønudvikling. Dette illustreres ved nedenstående regneeksempel. Antal ansatte År 1 Gns. Løn År 1 Antal ansatte År 2 Gns. Løn År 2 Lønsum År 1 Lønsum År 2 Gennemsnit Kvinder 2.299, , ,78 % Mænd 514, , ,89 % Gns. i alt 2.813, , ,68 % Definitioner og afgrænsninger Indeholdt i datagrundlag I statistikken er såvel måneds som timelønnede medtaget, herunder overenskomst-ansatte, tjenestemænd, reglementsansatte og elever. Derimod ses der bort fra ekstraordinært ansatte, det vil sige ansatte i flexjob, jobtræning, servicejob og skånejob, da man ønsker at se på lønudviklingen for ordinære ansættelser. Opgørelsesmetoder benyttet i lønstatistikkerne I lønstatistikkerne er der to opgørelsesmetoder, der anvendes til at belyse forskellige aspekter men hensyn til lønudviklingen. Alle ansatte vælges typisk når formålet er at få et totalbillede af lønudviklingen for hele organisationen. Ansatte begge år i samme stilling vælges hvis man ønsker at se bort fra de såkaldte strukturelle effekter, Det vil sige statistikken er renset for alle nyansættelser og fratrædelser. Vælges typisk når man vil sammenligne på et mere ensartet grundlag. Lønbegrebet Der anvendes begrebet bruttoløn i lønstatistikken. Bruttolønnen består af følgende løndele: Grundløn, kvalifikationsløn, funktionsløn, resultatløn, udligningstillæg, ej færdig forhandlet løn, andre tillæg, overgangstillæg, eget og arbejdsgivers pensionsbidrag, særydelser (genetillæg) og særlig feriegodtgørelse. Overarbejde og frivilligt ekstraarbejde indgår ikke i opgørelserne. PERSONALEREDEGØRELSE

48 Vakanceopgørelse Vakanceopgørelse Der er pr. 1. november 2012 foretaget en opgørelse af antallet af vakante stillinger inden for forskellige faggrupper på sundhedsområdet. Resultaterne vedrørende de faggrupper, hvor der på opgørelsestidspunktet var vakancer, fremgår af tabel 35. Tabel 35: Vakanceopgørelse på regionsniveau Stillingskategorier Vakante stillinger omregnet til fuldtidsstillinger: Heraf vakante lederstillinger (fuldtidsstillinger med ledelsesansvar) Heraf vakante stillinger besat med en person fra en anden faggruppe: Speciallæger, afdelingslæger Speciallæger, overlæger Sygeplejersker med specialuddannelse i intensiv sygepleje Sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatri Yngre læger, introduktionsstillinger 22-1 Yngre læger, klinisk basisuddannelse Yngre læger, uddannelsesstillinger Yngre læger, uklassificeret Øvrige sygeplejersker 8-1 Lægesekretær SOSU-personale Andet Alle enheder, 1. november Det er fortsat primært indenfor lægeområdet, der har været udfordringer med at besætte de vakante stillinger. Tabel 36 viser udviklingen over tid vedrørende opgjorte vakante stillinger for de faggrupper, hvor der har været vakancer i mere end én periode. På grund af omfattende organisationsændringer, omplaceringer og afskedigelser har det ikke været relevant at foretage opgørelsen i PERSONALEREDEGØRELSE 2012

49 Vakanceopgørelse Tabel 36: Udviklingen i antallet af vakante stillinger Stillingskategorier Audiolog-assistenter Lægesekretærer Radiografer Speciallæger, afdelingslæger Speciallæger, overlæger Anæstesisygeplejersker Intensivsygeplejersker Psykiatrisygeplejersker Yngre læger, andre stillinger (uklassificeret) Yngre læger, introduktionsstillinger Yngre læger, uddannelsesstillinger 63* Øvrige sygeplejersker SOSU-personale 7 Andet 4 Hovedtotal *Data vedrørende yngre læger er ikke fordelt på henholdsvis introduktions- og uddannelsesstillinger Definitioner og afgrænsninger: Kilde Webbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvis sigte har været at afdække vakancesituationen på alle institutioner og afdelinger i Region Midtjylland pr. 1. november Indeholdt i datagrundlag De stillinger, der er medregnet som vakante, er stillinger, som det ikke er lykkedes at besætte ved stillingsopslag. Opgørelsen er inklusiv:»» Stillinger som har været slået op, hvor der ingen kvalificerede ansøgere var.»» Stillinger som ikke er opslået, fordi det forventes, at der ikke vil være ansøgere.»» Stillinger, der som følge af manglende ansøgninger, er besat med personer fra en anden faggruppe.»» Stillinger, der som følge af manglende ansøgninger, er besat med vikarer. Følgende stillinger er ikke med i opgørelsen:»» Ledige stillinger som er ubesat, men hvor den nyansatte endnu ikke er tiltrådt, hvilket gælder uanset om der går 1 eller 6 måneder før den nyansatte tiltræder stillingen.»» Stillinger, der i en kortere eller længere periode, står ledige som følge af barsel/orlov.»» Stillinger som ikke besættes som led i gennemførelsen af omstillinger og besparelser etc. og stillinger, der ikke er budgetmæssig dækning for. PERSONALEREDEGØRELSE

50 Region Midtjylland Skottenborg 26 Viborg