Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden
|
|
|
- Minna Michelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Allan Mahler Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse: Allan Mahler, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden Temperaturen stiger ca. 30 C / km, men: Permeabilitet kan halveres hver 10 C Saltindhold kan stige 100 g/l pr. km Boreomkostninger øges med dybden. Varmelagring han give høje temperaturer i reservoirer med lave boredybder og pumpeomkostninger, hvor: varme kan produceres uden varmepumper der evt. kan produceres el 1
2 El og varme uden varmepumper i udlandet, men vi bor i geologisk stabilt område, hvor geotermianlæg mange steder kan producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Fjernvarmekedler kan drive absorptionsvarmepumper gratis. Geotermi kan evt. kombineres med lagring af varme, herunder sæsonlagring C magma > 3 x ton olie varme energi Hot spot til elproduktion i udlandet. Varmeudstrømning i Danmark = 2/3 af fjernvarmebehov Geotermisk anlæg i Thisted Varme fra halmkedel og gaskedel og affaldsbaseret kraftvarme driver 2 varmepumper 150 C 130 C 10 MW 72 C 25 kw 42 C Fjernvarme retur 17 MW 80 kw 12 C 44 C 200 m3/h 7 MW N 2 N 2 H2O damp H2O + LiBr H2O Geotermianlæg i Thisted fra 1984 / 1988 / m Gassum sandsten i 1250 m dybde. 44 C, 100 Dm, 15%(w) saltholdigt vand. 12/ , DONG, ama. 290 kw 2
3 Lagring med varmetab eller i ny boring 160C 130C 70-90C Incineration 40C 70C CHP Plant 160C 130C 70-90C Incineration 40C 70C CHP Plant 15C 15-44C 44-72C 15C 44C 77C 77C 80 m 3 /h 190 m 3 /h 190 m 3 /h 44-72C 44C 190 m 3 /h 190 m 3 /h Fra CHP i time : 10 TJ i køletårn og 51 TJ i geotermivand Genvundet i time : 23 TJ Fra CHP i time : 2 TJ i køletårn og 59 TJ i geotermivand Genvundet i time : 50 TJ Lagring uden ekstra boring eller varmetab 3
4 Stort geotermianlæg i københavn? Temperaturer efter 30 års drift, simuleringer udført af Hans Øbro, Dong Energy Inj. well Prod. well Temperaturklasser ved lagring Varme kan som udgangspunkt tænkes lagret ved: Fjernvarmetemperatur, f.eks. 90 C = maks. fremløb fra absorptionsvarmepumper normal boringskonstruktionsgrænse, omkring 180 C = normal drivvarmetemperatur til absorptionsvarmepumper. Dykpumpe grænse omkring 250 C. 4
5 Lagring af varme Lagring ved fjernvarmetemperatur, f.eks. 90 C. Eksempler på kilder: Geotermianlæg mm. med absorptionsvarmepumper eller elvarmepumper Affald CHP uden elbehov / produktionsmulighed og uden varmebehov Industriel spildvarme Solvarme ( plade & vakuumrør ) kraftvarme Elpatoner Eksempler på anvendelser: Øgning af varmeproduktionskapacitet Varmeproduktion uden varmepumper Flytning af varmepumpe drivenergi til overskudsperiode 5
6 Geotermisk varmeproduktion med lagring 90 Elvarmepumper, COP = 4, C C C C 50 C Varmelagring med eller uden samtidig fjernvarmeproduktion. Fjernvarme uden Varmepumpe-el Lagring ved drivvarmetemperatur, f.eks. 180 C. Eksempler på kilder: Affald CHP uden elbehov / produktionsmulighed og uden højtemperaturvarmebehov Geotermianlæg mm. med vindmølle / solcelle etc. drevne elvarmepumper Kraftvarme ved lave elpriser og brændselspriser Industriel spildvarme Solvarme (plade/vakuum med slutopvarmning med koncentratorer) Elpatroner Eksempler på anvendelser: Øgning af varmeproduktionskapacitet Varmeproduktion uden varmepumper Eftervarme og supplerende drivvarme til absorptionsvarmepumper elproduktion 6
7 Lagring og produktion på geotermianlæg Geotermianlæg med en lagerboring kan f.eks. lagre sommer overskudsvarme fra et affaldsforbrændingsanlæg genproduceret uden varmepumper varmeveksler til fjernvarme med varmepumpe støtte varmeveksler til varmelagring og fjernvarme med høj kapacitet uden varmepumper Lagring ved dykpumpetemperaturgrænse, 250 C. Eksempler på kilder: Affald CHP uden elbehov / produktionsmulighed Geotermi mm. med vindmølle / solcelle etc. drevne elvarmepumper Industriel spildvarme Elpatroner Eksempler på anvendelser: Varmeproduktion uden varmepumper Drivvarme til absorptionsvarmepumper Elproduktion Flytning af elproduktion fra overskudsperiode til underskudsperiode 7
8 Samspil med geotermianlæg Geotermianlæg kan bruges til lagring og produktion af lagret varme Lagring i varme lag reducerer varmetab Produktion af mere vand end lagret reducerer varmetab Lagret varme kan bruges til fjernvarme uden varmepumper Lagring i vand, der er varmt før lagring øger energiindhold Lagring i geotermivand kan gøre lagret varme egnet til elproduktion specielt med turbine med kondensering ved temperatur under geotermivandstemperatur, så geotermivarmen kan medlevere energi. Elproduktion med eksisterende + lagret varme 8
9 Varmelagring kan muligvis give problemer Det skal undersøges, om varmelagring giver problemer, f.eks. mobilisering af partikler, svelning af ler eller udfældninger fra geotermivand. Udfælninger kan muligvis undgås, reduceres eller fjernes ved: inhibitor tilsætning Syretilsætning Renblæsning med overtryk fra injektion Renpumpning med dykpumpe Nye perforationer eller side-track mm. Syretilsætning, drag reduction og oprensning Syretilsætning start Syre når reservoir Injektionstryk, BARa Injektionsflow, m3/h Injektionstemperatur, C Syretilsætning stoppes Syretilsætning stop i reservoit
10 HGS, Renpumpning med injektionsovertryk HGS, Flytning af dykpumpe til injektionsboring 10
11 HGS geotermianlæg, designdata HGS, 24 m dykpumpe 11
12 HGS, geotermivandkreds overfladeanlæg HGS, selvrensende filter, tegning fra HECO Ventil med aktuator & kontraventil imellem 22/ DONG, ama. 12
13 HGS, posefiltre 15/ DONG VE. ama. HGS, varmevekslere med titanplader 15/ DONG VE. ama
14 HGS, injektionsfiltre HGS, injektionspumpe 14
15 HGS, strømforsyning 2.5 MW 6 kv til 400 V transformator 15/ DONG VE. ama. Power supply med UPS Doc. info 29 HGS, frekvensomformer 0.4 kv til 4 kv 24 puls frekvens konverter til 900 HP pumpe ESP sensor aflæsning 15/ DONG VE. ama. Doc. info 30 15
16 HGS, varmepumpe HGS, midterste varmepumpe 16
4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Geotermi i Danmark - potentialer og projekter
Geotermi i Danmark - potentialer og projekter National workshop 06. februar 2013 European Geothermal Energy Council (EGEC) Europæisk interesseorganisation, som har til formål at arbejde for udbredelsen
HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto
HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme
Energieffektivitet produktion 2010 TJ
Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens
Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag
Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods
Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..
Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.
Svar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi
N O T AT 22. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi Spørgsmål 1: Hvad er potentialet for udnyttelse af geotermisk energi i Danmark og hvor stor en del
2. årlige geotermikonference
2. årlige geotermikonference Christiansborg, København 19. februar 2018 Perspektiver for geotermi i hovedstadsområdet - hvilke barrierer er der? Lars Gullev Formand for HGS CEO, VEKS Agenda Hovedstadens
Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder. Bilag 1: Generelle forudsætninger for beregning af geotermianlæg til screening
Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Bilag 1: Generelle forudsætninger for beregning af geotermianlæg til screening Notat Projekt: Til: Kopi: Fra: Landsdækkende screening af geotermi
Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg - Numerisk modellering
Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg - Numerisk modellering med bidrag fra Charlotte Guldager, Marton Major og Søren Erbs Poulsen 1 Indhold Princip med lighedspunkter til dyb geotermi Case Aalborg
FJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. [email protected]
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø [email protected] Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Geotermi - varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark
Geotermi - varme fra jordens indre Status og muligheder i Danmark Oktober 2009 Geotermi varme fra jordens indre Status og muligheder i Danmark Oktober 2009 Denne redegørelse om status og muligheder for
Varmepumpe messe 2013. Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S
Varmepumpe på spildevand Varmepumpe messe 2013 Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S Side 1 Frederikshavn Forsyning A/S Frederikshavn Forsyning A/S er 100% ejet af Frederikshavn Kommune Forsyningsselskab
VE til proces Fjernvarme
VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.
Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,
Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion
Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september
Varmepumper i fjernvarmen
Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /
FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav
Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere
Lagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,
Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S [email protected] www.segenergy.dk
Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket
FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme
FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING John Tang, Dansk Fjernvarme Problemstillinger fjernvarme Konkurrenceevne? Rammebetingelser? Hvorfra skal fjernvarmen komme? Er der primære brændsler til fjernvarme?
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper
Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning [email protected] Tlf.
Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning [email protected] Tlf.: 2572 7295 København Kolding Rejsehold for store varmepumper Jørgen
Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling
Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,
Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN Fjernvarme Fyns produktionsanlæg Fjernvarme Fyn overtog produktionsanlæggene på Havnegade i 2015, og hovedopgaven på anlæggene er i dag varmeproduktion med
Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer
Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde [email protected] Introduktion:
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper
: Afdelingsleder PlanEnergi [email protected] PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven
FJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding
Temadag for leverandører af overskudsvarme Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015
Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet November 2015 Hvad er en varmepumpe? Uanset varmepumpeteknologi, så flytter en varmepumpe energi fra et lavere temperaturniveau til et højere temperaturniveau.
Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort
Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.
KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.
KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til
Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:
Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet
Landsbyvarme med ATES.
Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige
Lagring i storskala Fra vind til varme til el
Få andel i fremtiden SEAS-NVE.DK 01.09.2017 Lagring i storskala Fra vind til varme til el Af Ole Alm Udviklingschef, SEAS-NVE Danmarks Vindmølleforening, Messe C, Fredericia Få andel i fremtiden SEAS-NVE.DK
Varmepumper og elkedler
Varmepumper og elkedler udnyt mulighederne +45 7010 0234 verdo.com/energy Elmarkedet spiller en afgørende rolle Både varmepumper og elkedler indgår i et til tider kompliceret elmarked, der kan være svært
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø [email protected]
ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.
ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store
Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).
Termiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø
Termiske egenskaber i jord og grundvand Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø Verdens energiudfordring Kilde: Vores Energi, Regeringen, november
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
GeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013
GeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013 6. februar 2013 1 Nyt navn og logo - Fusion af: Albertslund, vand & spildevand Brøndby, vand Dragør, vand & spildevand Herlev, vand
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Miljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi
Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi [email protected] 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion
Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se
Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6
SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING
DANSK BETONFORENING BETONREPARATION OG RENOVERING 2016, 2. FEBRUAR SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING - UDBYGNING AF SKÆRBÆKVÆRKET TIL BIOMASSEPRODUCERET FJERNVARME OMSTILLING AF VARMEFORSYNINGEN I TREKANTSOMRÅDET
Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
