FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

Transkript

1 Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 6. februar 2018

2 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden mod Fjernvarme skal komme fra el-til-varme løsninger og overskudsvarme (genbrugsvarme). Brændselsfri varme er nøgleordet. Lokal produktion af energi (el og varme) vil stige. Skævvridninger fra nuværende afgifter skal fjernes. Elafgiften er for høj og biomasseafgiften fraværende. Eltarifferne skal gøres omkostningsbaseret. Der er intet om fjernkøling. Energispareindsatsen skal åbnes for andre end forsyningsselskaber. Støtten til VE skal konkurrenceudsættes.

3 FRA BRÆNDSLER TIL BRÆNDSELSFRI Fossile brændsler Fossil andel af by-affald Naturgas Olie Kul VE-brændsler Landbrugsaffald Biogas Biomasse o Halm (årlig) o Skovflis (flere år) o Træpiller (flere år) o Bioandel af by-affald Brændselsfri varme Genbrugsvarme Solvarme Geotermi Elektricitet (fra VE) o Varmepumper og elpatroner

4 HVORFRA SKAL VARMEN KOMME? Solvarme, eldrevne varmepumper, elpatroner m.v. De små teknologier vil dække ca. 15 % af fjernvarmen i Der er fortsat meget stort behov for centrale og decentrale kraftvarmeværker og store kedler. Brændselsfri varme er en ny trend, sammen med høst af lokal varme f.eks. genbrugsvarme. Transmissionssystemer og lagring bliver nye vækstområder. Fjernvarme fra mange kilder!

5 MANGE ENERGIKILDER TIL FORSYNING Væk fra 2030 Kul Er væk Til 2050 Olie Naturgas Varmekraft? udvikling Biogas Affald Kraftvarme Fjernvarme Skovflis Træpiller Halm Kedler Direkte El Solvarme Genbrugsvarme Konvertering Fjernkøling Varmepumper Vindkraft Lagring Geotermi

6 INTEGREREDE ENERGISYSTEMER Integrerede energisystemer er mere end el-til-varme løsninger. Et spildevandsanlæg kan være punktkilde for en varmepumpe. Slam fra spildevand kan bruges til biogas, der igen kan bruges til kraftvarme, varme eller opgradering til metan-kvalitet. Samproduktion af fjernvarme og fjernkøling kan ske på samme maskine med høj effektivitet. Kraftvarme vil blive reservekapacitet

7 INTELLIGENT ENERGI - MERE END EL Mange energisystemer Fremtidens energi er ikke kun elektrificering. En bæredygtig fremtid har brug for alle typer af grøn energi Solenergi fra solceller (el) og solpaneler (varme). Biogas kan anvendes til samproduktion af varme, el, flydende biobrændstoffer og gødning. El til gas, el til fjernvarme, el til..

8 DE VIGTIGSTE UDVIKLINGSSPOR Solvarme kan dække op til 10 % af varmebehovet. Vi er på 3 %. Genbrugsvarme, herunder fra store datacentre Store eldrevne varmepumper med gode varmekilder Elpatroner Biomasse og biogas til termiske værker frem mod 2050 Kombination af fjernvarme og fjernkøling Etablering af flere transmissionssystemer Etablering af lagerkapacitet. Damlager

9 SOLVARME FYLDER MINDRE END BIOMASSE 100 % af forbruget dækket med solvarme i Crailsheim, Tyskland, indbyggere Har vi pladstilsolfangerne? Jagstheim Ca. 400 ha nødvendigt for at dække varmeforbruget med biomasse Ca. 21 ha nødvendigt for at dække varmeforbruget med solvarme Kilde: Solites, City of Crailsheim

10 STORT LAGER AF VARMT VAND Damlager særligt effektivt sammen med solvarme Dækningsgraden for solvarme går fra 20 % til 50 % med et damlager. Vojens Fjernvarme får 50 % af fjernvarmen fra m 2 solvarmepaneler og m 3 damlager. Åbnet i VEKS arbejder på et m 3 lager til døgnbalancering Aalborg Forsyning arbejder med et m 3 sæsonlager.

11 EL TIL VARME LØSNINGER El fra vedvarende energi som vindkraft og solceller eller vandkraft i udlandet kan omdannes til fjernvarme. Elpatron (dypkoger) kan omdanne el 1:1 til varme. Under 500 driftstimer om året Høj effekt (MW) lille energiforbrug (MWh) De største anlæg (Studstrup) er på 2* 40 MW En privat dypkoger er på 2 kw Varmepumper kan omsætte 1 kwh el til 5-6 kwh varme.

12 LAGERKAPACITET I AKK. TANKE Vindkraft Elkedler og varmepumper Termisk lager Johnson Controls SABROE maskiner. HeatPac serien fra 100 kw til 1,2 MW elkapacitet. Op til 7 MW varmekapacitet. Ammoniak som drivmiddel, arbejder ved 40 bar i to trin. Installeret kapacitet MW Kilde: AAU, 4DH Ca. 13 timer fuld produktion for at fylde de termiske lagre. Tilsvarende batterikapacitet vil kræve over 1 mio. elbiler. Lager kapacitet på decentrale værker 65 GWh

13 LAGRING I FJERNVARME Masser af plads i fjernvarmesystemet Varmepumper Meget el-energi med > 6000 timer/år Elpatroner/kedler Stor el-effekt med < 500 timer/år Genbrugsvarme Kan have sommerudfordring Solvarme Har en sommerudfordring Vindkraft lager Der kommer ikke el retur Tidsfaktor for lagring af varme Fjernvarmesystemet rør 2 5 timer lagring Akkumuleringstanke 2 5 dage lagring Damlagre 2 5 måneders lagring Geotermisk lagring Sæsonlagring Prisen for lagring er meget forskellig. Termokander på kraftvarmeværker, høj temperatur og tryksat. ( 7.000/MWh). Akkumuleringstanke ved kraftvarme. ( 4.000/MWh). Damlagre ved solvarme. ( 500/MWh). Kilde: AAU, 4DH 13

14 LAGRING AF VARMT VAND Meget simpel teknologi og er del af normal drift Tank med 1,9 GWh m 3 fjernvarme til 100 huse i et år. Fjernvarmesystemer i store byer kræver meget store anlæg for lagring af varme. Det kan give anledning til lokal modstand og krav om at der sker nedgravning. Den viste tank er delvist gravet ned! Behov for hybridløsninger tank + geotermisk lager.

15 LAGRING AF ENERGI Balance gennem lagring Vedvarende fluktuerende energi baseret på el fra sol og vind har en positiv miljøprofil Imidlertid er der brug for el og varme 24-7 i det moderne samfund også på en vindstille nat. Konvertering og lagring af energi (el, varme og gas) skal integreres i den strategiske energiplanlægning. Fokus på energitæthed, fleksibilitet og tidsskalaen for lagre fra sekunder til sæsonlagre!

16 13 BIDRAG TIL NY ENERGIPOLITIK 13 bidrag til en sammenhængende energipolitik 1. Giv fjernvarmeselskaberne mulighed for selv at vælge miljøvenligt brændsel 2. Giv fjernvarmeselskaberne mulighed for at fokusere på fjernvarmeproduktion 3. Miljøvenlig varmeforsyning i hele Danmark 4. Bygningsreglement bør afspejle reel varmeefterspørgsel 5. Biomasse er en trædesten på vej mod 100% vedvarende energi i varmeproduktionen 6. Overskudsvarme skal varme i stuerne 7. Bind el- og fjernvarmenettet tættere sammen 8. Naturgasforsyning skal omstilles til miljøvenlig forsyning 9. Fair regulering af miljøomkostningerne i varmeforsyningen 10. Stærk tværkommunal myndighed i energiplanlægningen 11. Forskning og udvikling skal styrkes 12. Fjernkøling skal udbredes 13. Reduktion af CO 2 bør være i højsædet med ny energispareordning

17 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Dansk Fjernvarme, Fjernvarmens Hus, Merkurvej 7, 6000 Kolding, Tlf ,

18 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Dansk Fjernvarme, Fjernvarmens Hus, Merkurvej 7, 6000 Kolding, Tlf ,