Ansøgning i Husdyrgodkendelse.dk. v/ Ejler Petersen

Transkript

1 Ansøgning i Husdyrgodkendelse.dk v/ Ejler Petersen

2 Ansøgning i husdyrgodkendelse.dk Oprettelse af skema Kumulation og græsmarksandel Opret staldafsnit og valg af teknologi på staldniveau Indtegning af anlæg samt udpegning af naboer og naturpunkt Produktion i de enkelte staldafsnit (svin og kvæg) Opbevaringslagre Ammoniakpåvirkning af natur Arealer, grundlæggende oplysninger Redigering af arealoplysninger Udbringningsarealer Planteavlsudvaskning

3 Oprettelse af skema Kan vælge mellem 11-, 12- eller 16-skema (kan ikke efterfølgende ændre status) Ved markering af Fiktivt skema kan denne markering ikke slettes igen (heller ikke i en kopi) Indtaster ansøger og ejendomsoplysninger Under Bedriftsoplysninger er postnr afgørende for FarmN beregninger Ikke teknisk resume kommer ikke med i PDF af 16- skemaer og kan ligeledes ikke ses af kommunen Kumulation med andre ejendomme over 75 DE (kan til tider være vanskeligt for os at afgøre)

4 Kumulation (lugt) Græsmarksafgrøder HG.dk HelpDesk

5 Staldafsnit og valg af teknologi Navngiv stald så det passer med anlægstegning og evt om det er en eksisterende eller ny (nummersystemet i HGK er vi ikke herre over)

6 Indtegning af anlæg samt udpegning af naboer og naturpunkt I dette tilfælde er der noget at tegne efter Kortmaterialet på bygninger er fra før år 2002 Gyllebeholdere kan være vanskeligt at placere korrekt Stalde på åben mark er næsten umulige at tegne korrekt ind fordi der ikke er noget luftfoto, kun nogle matrikelskel Arealer kan vi tegne i et andet program og uploade det kan vi ikke med anlægsdelen

7 Produktion i de enkelte staldafsnit Vælg produktionstype Og efterfølgende dyretype og staldsystem Mangler f.eks. drægtighedsstald til løsgående søer på fast gulv!

8 Til 400 årssøer skal der angives 400 årssøer i hhv. drægtigheds-og farestalde, i alt 800 årssøer. Hvor stipladser skal give 400 i alt. Antal dyr påvirker ammoniak og gødningsproduktion. Antal stipladser påvirker lugt. Stipladser burde hedde antal dyr på stald, for i landmandens verden er stipladser lig med antal fysiske pladser, som der i sagens natur er flere af, når der også skal være plads til en sektion til vask. Gennemsnitsvægt kan ikke genfindes i PDF en! Tastes gennemsnitsvægten ind baseres lugtberegningen på den og ikke ind-/afgangsvægt. Gennemsnitsvægten bør bruges i slagtesvinestalde med alt-ind/altud, hvor der ikke er kontinuerlig drift. Fravænningsvægt påvirker også dyreenheder. Svin

9 Kvæg Gødning fra antal mdr uden for udbringningsarealet, fremgår ikke direkte af Gødningsoversigt 1. Gram råprotein/årsko mht. ammoniak: OK 2. Kg EKM/årsko: OK 3. Kombinere 1 og 2?? Gram P/FE: ikke som Teknologiblad

10 Opbevaringslagre Fast lager: Andel fast, % Direkte udbringning, % (HGK regner med nogle normer man ikke kan se, hvis der ikke tastes noget ind. Det er ikke lig med, at 0 % køres direkte ud, men at der ikke skal stilles vilkår om direkte udbringning). Flydende lager: Lagerandel flydende, % Opbevares alt gylle på ejendommen skal andel flydende for alle beholderne give 100 %. Opbevares kun halvdelen af gyllen på ejendommen, skal det kun give 50 %. Dermed skal ammoniakemissionen aflæses to steder i PDF en! Evt. kapacitet i gyllekummerne i staldene skal ikke angives, det er indregnet i staldens fordampning.

11 Ammoniakpåvirkning af natur Mer- og totaldeposition af ammoniniak i naturområdet er påvirket af Kildehøjde: 3 m 6 m Ruhed opland: S, Skov L, Landbrug Rv, Ringe vegetation Ruhed natur: Bn, Blandet natur med lav bevoksning (gns. < 0,5 m) Mk, Blandet natur med middelhøj bevoksning (0,5-2 m) evt. randbevoksning S, Skovlignende på mindst 50 % af arealet V, Vand

12 Arealer, grundlæggende oplysninger Ved kryds i Er antal af DE udbragt på bedriften større end det før antal DE kvæg, får og geder vælger HGK et svinesædskifte (planteavlssædskifte) Efterafgrøder indtastes som hele tal uden decimal.

13 Redigering af arealoplysninger - Fosfortal (kun den del der ikke er P2 areal) - Jordbundstype jf. jordbundstypekort på arealinfo - Jordbundstype har betydning for valg af referencesædskifte - Dræning eller ej påvirker N-udvaskning og P-balance - Kan f.eks. vælge sædskifte S6 som et sædskiftetiltag - Grundvand/nitratfølsomme indvindingsområder er gammel viden i HGK. Her kan vi flytte hele arealet (det kan give udfordringer, hvis det kun er en del af arealet, som ligger i det grundvandsfølsomt område. Dette løses typisk ved en afvejning mellem marker med samme sårbarhed) - Flyttes en mark fra P0 til P1 manuelt, vil hele arealet inkl. P2 komme med over i P1.

14 Inden redigering ser arealoversigten således ud Efter redigering (læg mærke til fosforklasser) Efter yderligere indtastning af fosfortal < 4 Udbringningsarealer Arealets størrelse er baseret på vores indtegning og ikke et indtastet tal Hvis arealerne ikke er markeret med * (stjerne) har HGK selv valgt arealets: Nitratklasse og grundvandsfølsomt ud fra kortdata Fosforklasse ud fra jordbundstype, dræningsforhold og fosfortal

15 Planteavlsudvaskning Er dyretrykket stigende kan marker i det enkelte opland nu markeres i HGK og arealet vil indgå i beregning af overfladeudvaskning svarende til et plantebrug. Efterfølgende er arealet markeret med # på arealoversigten i kolonnen Ha

16 N-udvaskningsresultater

17 N-udvaskningsresultat

18 N-udvaskning, grundvand