Omsætning fra flerelementskontrakter i telekommunikationsbranchen

Transkript

1 Omsætning fra flerelementskontrakter i telekommunikationsbranchen Niels Bøgild Slot Strande Kandidatafhandling Kandidat i regnskab og revision Cand.merc.aud. Vejleder: Frank Thinggaard Erhvervsøkonomisk Institut 2011 Aarhus School of Business and Social Science Aarhus Universitet Side 1 af 79

2 Indholdsfortegnelse Kapitel Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode... 6 Kapitel Conceptual Framework IASBs Conceptual Framework for Financial Reporting Regnskabets målgruppe, målsætning og informationsbehov Regnskabers kvalitative egenskaber Definitionen på indtægter Indregning og måling Det første niveau - Indregning af regnskabets bestanddele Det andet niveau - Indregning af indtægter Måling af indtægter To konkurrerende paradigmer Det formueorienterede regnskabsparadigme Det præstationsorienterede regnskabsparadigme Conceptual Frameworks regnskabsparadigmatiske tilgang Delkonklusion Kapitel IAS 18 - Revenue Recognition Captive-Product Pricing IAS 18 - Revenue Recognition Standardens anvendelsesområde Indregning ved salg af varer Indregning ved salg af serviceydelser Oprettelsesgebyr Måling IAS angående flerelementskontrakter ASC Subtopic Revenue Recognition Multiple Element Arrangements Contingent Revenue Cap Empiri og diskussion Oprettelsesgebyr Empiri Diskussion Klassifikationstilgang af salg af mobiltelefon til under kostpris Empiri Diskussion Flerelementskontrakter Empiri Diskussion Delkonklusion Side 2 af 79

3 Kapitel Exposure Draft - Revenue from Contracts with Customers Exposure Draft - Revenue from Contracts with Customers Anvendelsesområde og kerneprincipper Ad a) identify the contract(s) with customers Ad b) identify the separate performance obligations in the contract Ad c) determine the transaction price Ad d) Allocate the transaction price to separate performance obligations Ad e) recognise revenue when the entity satisfies each performance obligation Exposure Drafts regnskabsparadigmatiske tilgang Diskussion Oprettelsesgebyr Flerelementskontrakter Den kontraktbaserede tilgang Prognoseværdi Kreditorerne og långivernes informationsbehov Informationsasymmetri Klassifikation Politisk motivation Delkonklusion Kapitel Konklusion...68 Litteratur...70 Bilag 1 - Taleksempel på henholdsvis det præstationsorienterende og det formueorienterede regnskabsparadigme Bilag 2 - Oversigt af forskellene i reglerne angående flerelementskontrakter Bilag 3 - Oversigt over de europæiske teleselskabers regnskabspraksis English Summary Side 3 af 79

4 Kapitel 1 Indledning Denne afhandling vurderer ændringsforslaget til International Accounting Standard (IAS) 18 med afsæt i en analyse af konsekvenser for telebranchens regnskabslæsere ved brug af International Accounting Standard Boards 1 (IASB) Conceptual Framework som et kriteriesæt. Formålet med Conceptual Framework er at harmonisere regnskabsstandarderne, som IASB udarbejder, således at regnskabsstandarderne er logiske og konsistente 2. Til dette er Conceptual Framework derfor normativ. Den beskriver de grundlæggende definitioner af et regnskabs bestanddele samt den optimale løsning med regnskabsaflæggelsen, som efter IASBs opfattelse vil føre til den mest mulige opfyldelse af regnskabsaflæggelses formål 3. Endvidere har Conceptual Framework ligeledes det formål at modvirke politiske pres og lobbyisme, idet standardsætterne er bundet af begrebsrammen som et kriteriesæt 4. IASBs legitimitet som en troværdig udsteder af regnskabsstandarder er afhængig af, om bestyrelsen overholder sin forpligtelse ved at anvende begrebsrammen som et kriteriesæt. Nemlig derved er det essentielt ved udarbejdelsen af den nye standard, der skal erstatte den nugældende standard angående indregning af omsætning, IAS 18 Revenue Recognition, at den kommende standard er i overensstemmelse med Conceptual Framework. Men idet IAS 18 ikke er dækkende i relation til den regnskabsmæssige behandling af flerelementskontrakter, må fortolkningen derfor hentes i det amerikanske fortolkningsbidrag, ASC Således er ønsket om den kommende standard ligeledes, at holde reguleringen indenfor IASB-regi 6. 1 Se hertil nærmere om International Accounting Standard Board i fx Deegan & Unerman, Financial Accounting Theory, european edition, 1. udgave, s. 109ff 2 IASB, The Conceptual Framework for Financial Reporting (2010) s. 6f 3 Deegan (2006) s Deegan (2006) s. 195ff 5 Fedders (2008) s. 409f 6 IASB, Exposure Draft Revenue from Contracts with Customers ED/2010/6 (2010) s. 5 Side 4 af 79

5 Men ændringsforslaget til IAS 18 medførte kritik fra telebranchens side. Regnskabsudarbejderne fremhæver at, telebranchens regnskaber efter ændringsforslagets regler ikke vil vise teleselskabernes evne til at generere omsætning og dermed vil være mindre brugbare for regnskabsbrugere til at vurdere teleselskabernes performance. Kritikken er især centreret omkring den regnskabsmæssige behandling af flerelementskontrakter, som ændringsforslaget lægger op til 78. Telebranchen anvender ofte Captive-Product Pricing-Strategy i forbindelse med salg af bundles bestående af mobiltelefon og serviceydelse, hvorved prissætning sættes efter det forhold, at mobiltelefon sælges til underpris, hvorefter tab skal tjenes ind igen ved højere priser på serviceydelser. Eftersom indtjening ofte bruges som et bedømmelsesgrundlag til at vurdere et virksomheds regnskab 9 vil ændringsforslaget muligvis derfor have en betydelig påvirkning for telebranchen. 1.1 Problemformulering På baggrund af indledningen vil denne kandidatafhandling søge at afdække, hvilke konsekvenser ændringsforslaget vil have for regnskabsaflæggelsen i telebranchen samt vurdere ændringsforslaget og dets konsekvenser i henhold til IASBs Conceptual Framework. Målet er at nå til en konklusion om, hvorvidt ændringsforslaget opfylder informationsbehovet hos telebranchens regnskabsbrugere i henhold til begrebsrammen. Dette søges besvaret ved hjælp af følgende problemstilling: Med afsæt i en analyse af konsekvenser for telebranchen foretages en vurdering af ændringsforslaget til IAS 18 Revenue Recognition ved brug af IASB s Conceptual Framework som kriteriesæt 1.2 Afgrænsning Diskussionen angående omsætning fra kontrakter med kunde i telekommunikationsbranchen er centreret på flerelementskontrakter, som omfatter levering af en mobiltelefon og serviceydelser, der giver kunden adgang til selskabets trådløse telefonnetværk. Flerelementskontrakter er kontrakter, der omfatter mindst to leveringsforpligtelser. Leverandører af serviceydelser i telebranchen giver ofte tilskud 7 Orange (2010) s. 3 8 Deutsch Telekom AG (2010) s. 2 9 International Accounting Standard Board (2008) s. 7 Side 5 af 79

6 til kunderne ved at levere mobiltelefoner til under kostprisen på betingelse af, at kunderne samtidigt indgår en kontrakt, som leverandøren kan dække sine omkostninger forbundet med tilskuddet. Afhandlingen fokuserer kun på den regnskabsmæssige behandling af flerelementskontrakter, hvori mobiltelefonen bliver solgt til under kostprisen. Endvidere diskuterer afhandlingen ændringsforslaget kun med afsæt i informationsværdien for regnskabsbrugerne af telebranchens regnskaber, som er defineret af Conceptual Framework. Afhandlingen diskuterer ikke betydning af forskellige distributionskanaler, hvorigennem indgåelse af kontrakter i telebranchen sker. Det anerkendes, at indregning af omsætning gennem forskellige distributionskanaler har indvirkning på regnskabsaflæggelsen angående indregning af indtægter fra kontrakter. Men dette er valgt fra for at holde afhandlingens fokus på flerelementskontrakter. Omvendt diskuterer afhandlingen de regnskabsmæssige behandlinger af elementer, som også indgår i en flerelementskontrakt, ved enestående salg, idet diskussionen vil illustrere betydningen af, dersom elementer indgås i flerelementskontrakter. Ydermere diskuterer afhandlingen kun den regnskabsmæssige behandling af telebranchens flerelementskontrakter i henhold til Conceptual Framework. Heraf følger, at den regnskabsmæssige behandling i forhold til andre regnskabsstandarder udsendt af International Accounting Standard Board ikke vil blive diskuteret, idet den kommende standard angående omsætning kun er bundet af begrebsrammen som et kriteriesæt. Dog inddrages andre standarder i diskussionen, når disse er relevant til vurderingen af ændringsforslaget som helhed. 1.3 Metode For at understrege Conceptual Framework som afhandlingens referenceramme er henvisninger til kriterierne kursiverede. Eksempelvis en diskussion af en bestemt regnskabsmetode omhandlende væsentligheden bliver denne kvalitative karakteristik kursiveret. Endvidere bliver på grund af at de danske officielle oversættelser af de engelske regnskabsregler og -standarder ikke er dækkende alle standarder og regler gengivet på engelsk, uanset at der forefindes enkelte danske oversættelser, således at gengivelserne er sprogligt konsekvente. Dette gælder dog kun ved direkte gengivelser. Side 6 af 79

7 Overordnet er afhandlingen struktureret i tre kapitler, som dækker Conceptual Framework og dennes regnskabsparadigmatiske tilgang, den nuværende regnskabspraksis i telekommunikations branche og en diskussion angående ændringsforslagets informationsværdi. Kapitlerne afrundes med en delkonklusion, der opsummerer de væsentligste punkter. Således er afhandlingen struktureret som følgende, Kapitel 2 Kapitlet beskriver IASB s Conceptual Framework og dennes paradigmatiske tilgang. Kapitlet gennemgår først betydning af begrebsrammen ved udarbejdelse af standard i IASB. Derefter beskrives Conceptual Frameworks definitioner. Endelig skal kapitlet fastslå Conceptual Frameworks regnskabsparadigmatiske tilgang. Formålet med kapitlet er at udgøre afhandlingens konceptuelle og teoretiske fundament. Kapitel 3 Kapitlet beskriver den nuværende regnskabspraksis i telekommunikationsbranchen i forhold til Captive-Product Pricing Strategy. Kapitlet vil først beskrive telekommunikationsbranchens prissætningsforhold. Derefter vil kapitlet gennem de nuværende regnskabsregler i IAS 18 Revenue Recognition og ASC Disse er relevante for telebranchen angående flerelementskontrakter, der omfatter levering af en mobiltelefon og en serviceydelse. Endelig vil beskrivelsen bliver efterfulgt af empirisk analyse samt diskussion. Afsnittet vurderer informationsværdien i de nugældende regnskabsregler i henhold til begrebsrammen. Således at det skaber grundlag for en komparativ vurdering af Exposure Draft i næste kapitel. Kapitel 4 Kapitlet diskuterer ændringsforslaget i henhold til Conceptual Framework, såfremt ændringsforslaget vedtages i sin nuværende form. Kapitlet vil først gennemgå reglerne i ændringsforslaget. Derefter diskuteres Exposure Draft på grundlag af en komparativ analyse af gennemgangene i kapitel 3 og 4. Diskussionen inddrager også kritikken fra telebranchen. Formålet med kapitlet er at konkludere, hvorvidt ændringsforslaget er i overensstemmelse med begrebsrammen, og hvorvidt dette vil forbedre informationsværdien for telebranchens regnskabslæserne i forhold til den nuværende praksis. Konklusionen vil således besvare ovenstående problemstilling og således enten be- eller afkræfte kritikernes påstande. Side 7 af 79

8 Kapitel 2 Conceptual Framework I dette kapitel beskrives indholdet i IASBs Conceptual Framework samt dennes regnskabsparadigmatiske tilgang, idet standardsætterne er bundet af begrebsrammen som et kriteriesæt ved udarbejdelse af regnskabsstandarderne. Endvidere skal kapitlet konstituere afhandlingens konceptuelle og teoretiske fundament. Afsnit 2.1 gør rede for IASBs Conceptual Frameworks betydning for standardudarbejdelse og beskriver begrebsrammens definitioner på regnskabets målsætning, målgrupperne og deres informationsbehov, kvalitative egenskaber, indtægter, indregning samt måling. Derefter redegøres for henholdsvis den præstationsorienterede og den formueorienterede regnskabsparadigme i afsnit 2.2. Endelig beskrives Conceptual Frameworks regnskabsparadigmatiske tilgang i afsnit IASBs Conceptual Framework for Financial Reporting 2010 IASBs Conceptual Framework er et kriteriesæt, der definerer (a) målsætning med regnskabet, (b) kvalitative egenskaber, som afgør nytteværdien af oplysninger i regnskabet, (c) definition, indregning og beløbsmæssig opgørelse af de bestanddele, som udgør regnskabet, og (d) kapitalbegreber og egenkapitalvedligeholdelse. Formålet med begrebsrammen er at vejlede standardsætterne i IASB-regi under udarbejdelse af regnskabsstandarder 10. For at begrebsrammen skal have sin legitimitet som en referenceramme for standardsætterne, skal den være normativ. Det betyder, at begrebsrammen beskriver den optimale løsning i regnskabsaflæggelse, som vil føre til den mest mulige opfyldelse af formålet med regnskabsaflæggelse. Ligeledes har begrebsrammen det formål at skabe logiske og konsistente regnskabsstandarder, 10 International Accounting Standard Board (2010) s. 6f Side 8 af 79

9 idet standarderne bliver udviklet gennem årene og i forskellige situationer 11. Synspunktet med begrebsrammen er således, at hvis den udgør en referenceramme for samtlige standarder, vil standarderne være konsistente og logiske. Dette har tilmed den fordel for standardsætterne, at den modvirker lobbyisme og politiske pres under udarbejdelse af standarder, idet standardsætterne er bundet af begrebsrammen som et kriteriesæt 12. Med lobbyisme og politisk pres tænkes der især på en branche eller en virksomheds insisteren på at indføre eller forkaste en bestemt regnskabsmetode. På denne måde er begrebsrammen med til at gøre IASB politisk uafhængige. Dermed har IASBs Conceptual Framework det formål at konstituere regnskabsstandarderne ved netop at have en funktion som et kriteriesæt for standardsættere. Som led i konvergensprojektet mellem FASB 13 og IASB er en ny begrebsramme under udarbejdelse, hvoraf afsnittene om regnskabers målsætning, regnskabsaflæggende enhed og kvalitative egenskaber blev offentliggjort september Den nye Conceptual Framework skal erstatte den delvis nuværende begrebsramme fra De for nærværende afhandlings relevante begreber, definitioner og indregningskriterier i begrebsrammen gennemgås i det følgende Regnskabets målgruppe, målsætning og informationsbehov Regnskabets primære målgruppe er ifølge IASBs Conceptual Framework kapitalindskydere, som er aktionærer, potentielle investorer, långiver og kreditorer (OB5). Den sekundære målgruppe er alle dem, der ikke er omfattet af den primære gruppe (OB10). Den sekundære gruppe benævnes ofte interessenterne (stakeholder). Den skarpe opdeling af de primære og sekundære målgruppe i begrebsrammen fra 2010 er en nyskabelse i forhold til begrebsrammen fra Baggrunden til den skarpe opdeling er, at en 11 Der skal dog tillige fremhæves, at reglerne i regnskabsstandarderne er lex specialis i forhold til begrebsrammen, jf. IAS 8.7, hvilket til tider ses, at aflagte regnskaber afviger fra begrebsrammens definitioner som følge af selve standardernes afvigelser fra begrebsrammen, jf. Fedders (2008) s Deegan (2006) s Forkortelse af Financial Accounting Standard Board, der konstituerer amerikanske regnskabsstandarder. 14 International Accounting Standard Board (2010) s. 4 Side 9 af 79

10 manglende klar definition af den primære og den sekundære målgruppe fører til for en svag og abstrakt begrebsramme til at kunne konstituere regnskabsstandarder på 15. Et regnskabs målsætning er at give informationer om en virksomheds økonomiske stilling, resultat og pengestrømme, som er til nytte for potentielle og nuværende investorer, långivere og kreditorer i deres økonomiske beslutninger (OB2). Begrebsrammen opdeler de økonomiske beslutninger i to dele, eftersom brugerne i den primære gruppe har forskellige anvendelsesformål med regnskaber. Den ene gruppe, nuværende og potentielle investorer, anvender regnskabet til at vurdere om, hvorvidt de skal købe, sælge eller beholde deres investeringer i virksomheden. Den anden gruppe, långivere og kreditorer, anvender regnskabet til at vurdere kreditværdigheden, bevilling og forfald af lån (OB3). Begrebsrammen anerkender, at der kan opstå heterogenitet i den primære målgruppes informationsbehov, som kan være modstridende og føre til manglende opfyldelse af alle informationsbehov i den primære målgruppe. Standardsætterne skal derfor udvikle standarderne, således at det maksimale antal af informationsbehovene i den primære gruppe opfyldes. Men det fritager ikke virksomheder fra at medtage flere informationer i regnskabet, såfremt disse har informationsværdi for en undergruppe af regnskabslæsere under den primære gruppe (OB8). Informationsbehovet er ifølge begrebsrammen oplysninger om virksomhedens finansielle position samt effekten af transaktionerne og de andre begivenheder, der påvirker virksomhedens finansielle position. Oplysninger om den finansielle position og transaktionernes effekt vil hjælpe regnskabslæserne med at vurdere virksomhedens soliditet samt evne til at frembringe likvide midler og sikkerheden for deres frembringelse. Det vil sige nettopengestrømme, idet det er oplysninger, som afgør investeringsprognosen og kreditværdigheden (OB12). Regnskabet har netop derved ifølge begrebsrammen en prognosemæssig funktion. Det betyder, at regnskabet skal tilvejebringe regnskabsbrugere med oplysninger, som de kan anvende til at vurdere sandsynlige fremtidige nettopengestrømme, samt at regnskabet er fremadrettet. Samtidigt skal regnskaber også ifølge begrebsrammen frembringe oplysninger, der viser resultaterne af ledelsens effektivitet og dygtighed til at forvalte virksomhedens 15 International Accounting Standard Board, Basic for Conclusion Conceptual framework for Financial Reporting (2010) s. 46 Side 10 af 79

11 ressourcer 16 (stewardship 17 ), det vil sige virksomhedens finansielle præsentationer (performance). Derved har regnskabet også en kontrolmæssig funktion, der i modsætning til den prognosemæssige funktion, der er fremadrettet, er den kontrolmæssige funktion bagudrettet. Den kontrolmæssige funktion bygger på det traditionelle synspunkt ved, at et regnskab udgør et grundlag for brugere til at vurdere ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer. 18 Begrebsrammens synspunkt er, at oplysninger om virksomhedens finansielle præsentationer vil hjælpe regnskabsbrugerne med at vurdere sikkerheden af fremtidige nettopengestrømme baseret på virksomhedens økonomiske ressourcer (OB16). Heraf følger, at begrebsrammens formål med den kontrolmæssige funktion også er, at regnskabsbrugerne skal kunne danne adaptive forventninger om fremtidige nettopengestrømme på grundlag af informationer om virksomhedens hidtidige finansielle præsentationer. Endvidere anlægger begrebsrammen også det synspunkt, at den kontrolmæssige funktions informationsbehov dækkes af regnskabers prognosemæssige funktions informationsbehov, eftersom virksomhedens ressourcer og gæld er et resultat af ledelsens effektivitet og dygtighed til at forvalte ressourcerne 19. Der er en vis overlapning af regnskabets kontrol- og prognosemæssige funktioner. En sammendragning af ovenstående er, at regnskabers funktionsmæssige opgave er dualistisk med en overvægt på den prognosemæssige funktion 20. Regnskabets primære funktion er således prognosemæssig, og den sekundære funktion er dermed kontrolmæssig Regnskabers kvalitative egenskaber Som nævnt ovenfor er målsætningen med regnskaber at give regnskabsbrugere oplysninger til økonomiske beslutninger. Begrebsrammen gør rede for målsætningen ved at definere to fundamentale kvalitative egenskaber, således at regnskaber med 16 International Accounting Standard Board, Project Summary and Feedback Statement - Conceptual Framework for Financial Reporting (2010) s IASB har af sprogmæssige grunde fravalgt termen stewardship, selvom stewardship fortsat er den bagvedliggende tanke, jf. IASB, Project Summary and Feedback Statement - Conceptual Framework for Financial Reporting (2010) s Elling (2010) s. 199f 19 International Accounting Standard Board, Basic for Conclusion - Conceptual Framework for Financial Reporting (2010) s. 49f 20 Elling (1997) s. 148ff Side 11 af 79

12 disse egenskaber vil opfylde kravet med regnskabets målsætning og dermed være til mest nytte for regnskabslæsere. Disse to fundamentale kvalitative egenskaber er relevans (relevance) og troværdig repræsentation (faithful representation) (QC5). Ifølge begrebsrammen er en information relevant, såfremt den øver indflydelsen på de økonomiske beslutninger (QC6). Dette vil sige, at en information er relevant, dersom enten medtagelsen eller udeladelsen af pågældende information har en betydning for den økonomiske beslutning. Relevante finansielle informationer kan enten have en prognoseværdi, bekræftelsesværdi eller begge dele af dem (QC7). Ved prognoseværdi forstås, at finansielle informationer medtaget i regnskabet vil hjælpe regnskabsbrugerne med at prognosticere fremtidige nettopengestrømme (QC8). Samtidig kan finansielle informationer også have en bekræftelsesværdi, eftersom regnskabsbrugerne danner adaptive forventninger til fremtidige nettopengestrømme på grundlag af bekræftelser og afkræftelser (feedback) af deres hidtidige forventninger (QC9). Væsentligheden er et virksomhedsspecifikt aspekt af relevans, som ligeledes øver indflydelse på de økonomiske beslutninger. Væsentligheden påvirkes af den pågældende aflæggende informations art og størrelse. Som følge heraf er forskellen på relevans og væsentlighed, at relevans er benchmark- og omverdenspecifik, hvorimod væsentlighed er virksomhedsspecifik. Ved troværdig repræsentation forstås, at regnskabet repræsenterer fænomener, som regnskabet afbilder, troværdigt i ord og tal. Syntaktiske poster dette vil sige poster, der ikke har en selvstændig eksistens i virkeligheden uafhængig af regnskabet ikke skal medtages i regnskabet, jævnfør afsnit Ifølge begrebsrammen skal et regnskab, der troværdigt repræsenterer de afbildede fænomener, være fuldstændigt (compete), neutralt (neutral) og fejlfrit (free from error) (QC12). Fuldstændighed indebærer, at alle semantiske poster skal medtages i regnskabet (QC13), jf. afsnit Neutrale afbildninger er uden bias i selektionen (cherry picking) af regnskabets poster og indebærer, at regnskabet ikke må manipuleres i et forsøg på at fremme et adfærd hos regnskabsbrugerne, som ledelsen ønsker (QC14). Poster, som er fejlfrie, indeholder ifølge begrebsrammen ikke ved udarbejdelse fejlagtige oplysninger. Begrebsrammen anerkender dog, at det ikke altid er muligt at udarbejde perfekte og nøjagtige poster, eftersom der ofte ved udarbejdelse af poster er nødvendigt at foretage skøn (QC15). Ud over disse fundamentale kvalitative egenskaber nævner begrebsrammen nogle supplerende kvalitative egenskaber, der skal forstærke relevant og troværdig Side 12 af 79

13 repræsenteret informationsværdi. De supplerende kvalitative egenskaber er sammenlignelighed (comparability), verificerbarhed (verifiability), rettidighed (timeliness) og forståelighed (understandability). Sammenlignelighed er egenskaben, der gør en virksomheds regnskab anvendeligt til at sammenligne med en andens virksomheds regnskab (QC21). Det er særdeles væsentligt for beslutningstagere, der handler med investeringsbeviser i forskellige virksomheder, at de har mulighed for at sammenligne målvirksomheder, således at de kan beslutte at enten sælge, beholde eller købe investeringsbeviser (QC20). Verificerbarhed betyder, at der skal være holdepunkter i virkeligheden, der kan begrunde de regnskabsmæssige skøn og estimater ved udarbejdelse af poster (QC27). Rettidighed betyder, at informationer skal være til rådighed for beslutningstagerne forud for deres beslutningstagninger, således at informationerne vil være aktuelle til at kunne øve indflydelse. For at et regnskab skal være forståeligt, skal regnskabsbrugere med et rimeligt kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold, til regnskabsvæsen samt vilje til at studere oplysningerne med rimelig omhu ifølge begrebsrammen kunne forstå regnskab. Men omvendt gælder det også, at komplekse informationer ikke skal undlades, såfremt disse er relevante for økonomiske beslutninger (QC32). Dette antyder, at standardsætterne ifølge begrebsrammen skal udvikle regnskabsstandarder, således at komplekse informationer bliver forståelige, og det gælder uanset af kompleksiteten af den pågældende transaktion eller begivenhed. IASBs Conceptual Framework fra 1989 ændrede den doktrinære opfattelse af forsigtighedsprincippet, idet det har været almindelig accepteret at være overforsigtigt ved estimeringer af aktiver. Ændringen fremkom således, at begrebsrammen fra 1989 i forbindelse med den kvalitative egenskab forsigtighed krævede ud over kravet om en grad af forsigtighed ved estimering af aktiver og gæld under usikre betingelser at der heller ikke må ske underestimeringer af nettoaktiver 21. Den nye begrebsramme fra 2010, som erstattede begrebet pålideligheden med troværdig repræsentation 22, har valgt ikke at videreføre forsigtighedsprincippet. Det skal dog opfattes som en understregning af, at underestimeringer af nettoaktiver ikke er tilladt, eftersom det 21 Deegan (2006) s. 180ff 22 International Accounting Standard Board, Basic for Conclusion - Conceptual Framework for Financial Reporting (2010) s. 59 Side 13 af 79

14 ligeledes ville være i strid med den kvalitative egenskab fejlfrihed Definitionen på indtægter IASBs Conceptual Framework definerer indtægter som følgende, Income is increases in economic benefits during the accounting period in the form of inflows or enhancements of assets or decreases of liabilities that results in increases in equity, other than those relating to contributions from equity participants (FW.4.25a) Definitionen dækker netop derved både alle aktiviteter, der skaber indtægter. Det vil sige alle indtægtsskabende aktiviteter undtagen indskud fra ejerne. Ligeledes opdeler begrebsrammen indtægten i henholdsvis omsætning 24 og gevinst. Sondringen mellem de to indtægtsskabende aktiviteter afhænger af, om den pågældende aktivitet har tilknytning til virksomhedens ordinære drift, idet kun omsætning opstår i forbindelse med virksomhedens ordinære drift. Af eksempler på omsætning benævner begrebsrammen varesalg, salg af serviceydelser, lejeindtægter osv. (FW.4.29). I modsætning til omsætning omfatter gevinster alle andre indtægtsposter, der ikke opstår i forbindelse med virksomhedens ordinære drift (FW.4.30). Det kan for eksempel være kursgevinst og afhændelse af anlægsaktiver. Det er imidlertid ikke kun likvide indbetalinger, der resulterer i en indtægt, men også urealiserede gevinster, eksempelvis opskrivning af børsnoterede værdipapirer og fysiske varer modtaget til gengæld for tjenesteydelser (FW.4.31). Begrebsrammens sondring mellem omsætning og gevinster giver ikke megen vejledning med hensyn til fastslå transaktionernes og begivenhedernes karakteristik som enten omsætning eller gevinster i praksis 25. Men det er ikke kun alle indtægtsskabende aktiviteter, der resulterer i en indtægt, idet, et fald i forpligtelser også vil resultere i en indtægt. Det vil sige en gældsudligning, og det kan for eksempel være, når en virksomhed leverer en vare for 23 International Accounting Standard Board, Basic for Conclusion - Conceptual Framework for Financial Reporting (2010) s Hermed lidt sproglig præcisering: I FSRs oversættelse af IASBs Conceptual Framework fra 1989 bliver benævnelsen revenue til på dansk oversat som driftsindtægter. Nærværende afhandling anvender imidlertid den lidt mere fortrolige benævnelse omsætning i stedet for driftsindtægter, eftersom revenue oversat til på dansk også kan betyde omsætning jf. Regnskabsordbogen (2007). 25 Deegan (2008) s. 193 Side 14 af 79

15 at afvikle et udestående lån (FW.4.32). Netop på grund af den kendsgerning, at både stigninger i aktiver og fald i gæld ifølge begrebsrammen resulterer i indtægter, kan det derfor summarisk af begrebsrammens underbegreber til definitionen på indtægter anføres, at indtægter sker samtidigt med nettoforøgelse af aktiver eller reduktion af gæld (FW.4.47). Indtægter er netop derved en regnskabsmæssig tiloversbleven post, der opstår som følge af ændringer i aktiver og gæld. På baggrund af ovenstående udgør balancen ifølge begrebsrammen den primære del og resultatopgørelsen den sekundære af regnskabet. Konvergensprojektet mellem IASB og FASB, hvor der udarbejdes en ny begrebsramme, er ikke nået til den del af begrebsrammen, hvorved omsætning defineres. Der er adskillige synspunkter angående definitionen af omsætning, men det foretrukne synspunkt forventes at blive følgende definition på omsætning i den endelige begrebsramme: Revenue are the decreases in the reporting entity s liabilities to customers resulting from extinguishment of performance obligations for which it is primarily liable at law Indregning og måling IASBs Conceptual Framework deler indregnings- og målingskriterier op i to niveauer. Det første niveau fastlægger de overordnede kriterier til alle bestanddele i regnskabet, og det andet niveau fastlægger kriterier til de enkelte bestanddele i regnskabet på en mere detaljeret plan. Det vil sige indtægter i nærværende afhandlings tilfælde Det første niveau - Indregning af regnskabets bestanddele Begrebsrammen fastslår, at poster, der opfylder indregningskriterier, skal opgøres monetært, samt at det ikke kan undlades at opgøre dem monetært ved at oplyse om dem i noter eller i anvendt regnskabspraksis (FW.4.37). Indregningskriterierne for posterne i balance og resultatopgørelse defineres som følgende, 26 Elling (2010) s. 295 Side 15 af 79

16 An item that meets the definition of an element should be recognised if: a) it is probable that any future economic benefit associated with the item will flow to or from the entity; and b) the item has a cost or value that can be measured with reliability. (FW.4.38) Ad a) Sandsynligheden for fremtidige økonomiske fordele. Kriteriet har tæt sammenhæng med de omgivelser, som virksomheden opererer i, idet der er mange faktorer, hvortil der er knyttet en del usikkerheder. Begrebsrammen giver ikke megen vejledning i sandsynlighedsvurderingen udover den følgende vage anvisning, Assessments of the degree of uncertainty attaching to the flow of future economic benefits are made on the basis of the evidence available ( ) For example, when it is probable that a receivable owed to an entity will be paid, it is then justifiable, in the absence of any evidence to the contrary [min fremhævelse], to recognise the receivable as an asset... (FW.4.40) Udover at vurdere på grundlag af de tilgængelige oplysninger synes begrebsrammen at lægge op til, at regnskabsudarbejdere og revisorer skal foretage sandsynlighedsvurderingen, i mangel på bevis af det modsatte, på subjektivt grundlag. Ad b) Pålidelig opgørelse. Ved dette kriterium forstås, at optagelse af poster i regnskabet er betinget af, at skøn og estimater af deres størrelser kan verificeres med holdepunkter i virkeligheden, jævnfør afsnit om regnskabers kvalitative egenskaber. Ved regnskabsudarbejdelse skal posters anskaffelsespris (kostpris) eller værdi i mange tilfælde skønnes, og det er netop derfor en væsentlig del af regnskabsudarbejdelse. Det betyder dog ikke, at medtagelse af poster, der er skønnet, vil forringe regnskabers troværdighed. Omvendt kan det være nødvendigt i tilfælde, hvor posters størrelse med rimelig verificerbarhed ikke kan skønnes, at ikke medtage de pågældende poster (FW.4.41). Til gengæld skal de udeladte poster oplyses i noterne, såfremt medtagelsen af dem i noterne er relevant for regnskabsbrugere (FW.4.43) Det andet niveau - Indregning af indtægter Side 16 af 79

17 Vedrørende indregning af indtægter fastslår begrebsramme, at Income is recognised in the income statement when an increase in future economic benefits related to an increase in an asset or a decrease of a liability has arisen that can be measured reliably. This means, in effect, that recognition of income occurs simultaneously with the recognition of increases in assets or decreases in liabilities (for example, the net increase in assets arising on a sale of goods or services or the decrease in liabilities arising from the waiver of a debt payable). (FW.4.47) Afsnittet giver ikke noget nyskabelse i forhold til begrebsrammens definitioner af indtægter i afsnit 4.25 (a), som er omtalt i afsnit 2.1.3, ud over den logiske konstatering af, at indtægter kun kan indregnes i resultatopgørelsen som følge af pålideligt opgjorte ændringer i aktiver og gæld. Det, som begrebsrammen lægger op til, er, at når de medtagne aktiver og gæld opgjort efter begrebsrammens kriterier er pålidelige, skulle indtægter også gerne være opgjort pålideligt, eftersom indtægter opstår som følge af ændringer i aktiver eller gæld. Ligeledes nævner begrebsrammen om indregning af indtægter, at indregningskriteriet på det første niveauskal overholdes. Endvidere har overholdelsen til formål, at kun de poster, der kan opgøres med en troværdig repræsentation og har en tilstrækkelig grad af sikkerhed, bliver medtaget (FW.4.48). Begrebsrammen bygger derved ikke på realisationskriteriet med hensyn til indregning af indtægter, eftersom urealiserede stigninger i et aktiv, der i øvrigt opfylder alle begrebsrammes indregningskriterier, medfører indtægter Måling af indtægter Ifølge afsnit 4.55 i IASBs Conceptual Framework omfatter følgende opgørelsesgrundlag til måling af bestanddele i balance og resultatopgørelse; a) Historical cost (Historisk kostpris) b) Current cost (Genskaffelsespris) c) Realisable (settlement) value (Realisationspris (Afhændelsesværdi)) d) Present value (Kapitalværdi (Nutidsværdi)) Side 17 af 79

18 2.2 To konkurrerende paradigmer Som nævnt ovenfor i afsnit har et regnskab ifølge begrebsrammen det primære målsætning at give brugerne grundlag til at vurdere og foretage økonomiske beslutninger. Således har regnskabet en prognosemæssig funktion. Sekundært er det ifølge begrebsrammen at give brugerne grundlag til at vurdere ledelsens forvaltning (stewardship) af virksomhedens ressourcer. Således har regnskabet også en kontrolmæssig funktion. I regnskabslitteraturen er der udviklet forskellige tilgange vedrørende regnskabets primære målsætning, som har betydning for indregning af balancens og resultatopgørelsens poster. To af de mest udbredte tilgange er det formueorienterede 27 og det præstationsorienterede regnskabsparadigme 28. Paradigmerne har en betydning for forståelse af begrebsrammens tilgang angående indtægter. Disse beskrives i det følgende, idet fastlæggelsen af Conceptual Frameworks regnskabsparadigmatiske tilgang har betydning for fortolkning af Exposure Drafts tilgang vedrørende indregning af indtægter Det formueorienterede regnskabsparadigme Ifølge det formueorienterede regnskabsparadigme er målsætningen med regnskaber at give regnskabsbrugere informationer om den regnskabsaflæggende virksomheds finansielle position - formue - til at afspejle dennes økonomiske ressourcer og forpligtelser 29. Paradigmets fokus på den regnskabsaflæggende virksomheds finansielle position bygger på det synspunkt, at balancens poster udgør det primære målegrundlag i regnskabet, hvorefter resultatopgørelsens poster afledes af ændringer i det primære målegrundlag. Indtjening opstår derved som årets stigning i nettoaktivet, som ligeledes fører til en stigning i virksomhedens egenkapital 30. Balancen er således ifølge det formueorienterede paradigme den primære del af regnskabet, hvorefter resultatopgørelsen er den sekundære del af regnskabet. Som det kan udledes af ovenstående, har regnskabet ifølge paradigmet en 27 Også kaldet Asset / liability approach og det balanceorienterede paradigme 28 Også kaldet Revenue / expense approach og det resultatorienterede paradigme 29 Deegan (2006) s Moonitz (1962) s. 1ff Side 18 af 79

19 prognosemæssig funktion, eftersom regnskaber ifølge den prognosemæssige funktion har til opgave at tilvejebringe regnskabslæserne med grundlag til brug for økonomiske beslutninger og er således fremadrettet. Dette betyder, at regnskabet på balancedagen skal afspejle virksomhedens reelle formue, således at læserne er i stand til at estimere afkast af deres potentielle investering i virksomheden. Der er derved indbygget en aktualitet i paradigmets synspunkt angående posternes værdiansættelse, idet værdierne skal være rettidige (dagsværdi). Paradigmet er således fremadrettet. Afspejlingen skal derfor også medtage nonmonetære indstrømnings- og udstrømningsposter. Dette vil sige urealiserede stigninger og fald, idet disse værdier vil påvirke virksomhedens fremtidige evne til at frembringe likvide midler og dermed også virksomhedens evne til at udbetale afkast til investorerne. Endvidere betyder dette, at der ikke må være undervurderede aktiver i balancen, som ikke svarer til værdierne (dagsværdi) på balancedagen, idet konsekvensen vil være forhøjede egenkapitalomkostninger, højere finansieringsudgifter på grund af forringet kreditværdighed, og risiko for insiderhandel på grund af informationsasymmetrien 31. På grund af det formueorienterede paradigmes fokus på, at balancens aktiver skal svare til værdierne på balancedagen, tillader paradigmet kun indregning af semantiske poster, som er poster med en selvstændig eksistens uafhængigt af regnskabet. Dermed tillader paradigmet ikke indregning af syntaktiske poster, idet syntaktiske poster er et produkt af selve periodiseringsprocessen og ikke har en selvstændig eksistens uafhængig af regnskabet 32. Grundet det formueorienterede paradigmes fokus på at afspejle formuen, og dermed at urealiserede forøgelser og fald i aktiver og gæld skal indregnes, har det ofte givet anledning til, at det formueorienterede paradigme associeres med fair value accounting 33. Det er ikke helt korrekt, eftersom der ifølge det formueorienterede paradigme findes forskellige værdiansættelsesmetoder til målinger af transaktioner og ikke et bestemt opgørelsesgrundlag 34. I nedenstående afsnit samt bilag 1 er der en eksemplifikation af det formueorienterede paradigme. 31 Elling (2010) s Elling (2010) s Hitz (2007) s Moonitz (1978) s. 68 Side 19 af 79

20 2.2.2 Det præstationsorienterede regnskabsparadigme I modsætning til det formueorienterede paradigme fokuserer det præstationsorienterede regnskabsparadigme på resultatopgørelsen som den primære del af regnskabet, idet resultatopgørelsen ifølge det præstationsorienterede paradigme skal afspejle virksomhedens præstation. Eksempel 1 Et eksempel på betydningen af forskellige valg på fokus er, når en manufakturhandler videresælger en mængde tekstil, der er indkøbt 3 år tidligere til en pris 300 kr. (kostpris), til en pris på 500 kr. I den mellemliggende periode er stoffets værdi steget fra 300 kr. til 550 kr. (dagsværdi). Indtjeningen i salgsåret er ifølge det præsentationsorienterede regnskabsparadigme på (500 kr. 300 kr.) 200 kr. Indtjeningen i salgsåret er ifølge det formueorienterede regnskabsparadigme på (500 kr. 550 kr.) -50 kr., idet det formueorienterede paradigme prisregulerer stoffets urealiserede værdi på dagsværdibasis. Der er derved en forskel i disse to regnskabsparadigmers indtjening i salgsåret på (200 kr kr.) 250 kr. Det formueorienterede regnskabsparadigmes prisregulerer stoffets urealiserede værdiforøgelse fra 300 kr. til 550 kr. i den mellemliggende periode, som det præstationsorienterede regnskabsparadigme derimod ikke prisregulerer for. Således at det samlede resultat og heraf den samlede ændring i egenkapitalen være det samme for disse to paradigmer, dette vil sige 200 kr. 35 Som det ses af eksemplet er der i det præstationsorienterede paradigme en nær sammenhæng mellem omsætning og omkostning, eftersom både indtægts- og omkostningsføringen først sker, når varen er realiseret, og at posterne sker i sammenhæng med hinanden. Det præstationsorienterede paradigme bygger således på matching-princippet 36. Matching-princippet er udledt af periodiseringsprincippet og foreskriver, at alle tilhørende indtægter og udgifter fra den fælles transaktion skal 35 Se bilag 1 for taleksemplet 36 Johnson (2004) s. 1 Side 20 af 79

21 indregnes i tilknytning med hinanden 37. Poster, der ikke tilhører periodens transaktioner, skal indregnes i balancen som enten aktiver eller gæld og først resultatføres i tilknytning med de transaktioner, som disse poster har en direkte forbindelse til 38. Dermed tillader paradigmet syntaktiske poster 39. Grundidéen er, at resultatopgørelsen og deraf egenkapitalen kun påvirkes af realiserede transaktioner, hvor indtjeningen med høj grad af sikkerhed kan måles. Det præstationsorienterede paradigme bygger derved på realisationsprincippet. Heraf følger, at aktiver og gæld er et biprodukt af bevægelser i resultatopgørelsen. Således er paradigmet bagudrettet, hvilket er i modsætning til det formueorienterede paradigme, der er fremadrettet. Det præstationsorienterede paradigme er bygget på den klassiske principalagency teori, der foreskriver, at ledelsens præsentationer skal vurderes på grundlag af deres forvaltning (stewardship). Regnskabet har således ifølge paradigmet har en kontrolmæssig funktion. Derfor er urealiserede faktorer - for eksempel et aktivs værdistigning (dagsværdi) i en mellemliggende periode - irrelevant for regnskabet, idet det er eksterne faktorer, som ledelsen ikke har kontrol over. Netop på grund af den kendsgerning, at indregning skal ske til kostpris, er det derfor almindelig accepteret i regnskabslitteraturen, at historiske kostpriser associeres med den kontrolmæssige funktion og deraf også det præstationsorienterede paradigme Conceptual Frameworks regnskabsparadigmatiske tilgang De mange sammenfald mellem begrebsrammen og det formueorienterede paradigme skal tilskrives, at IASBs Conceptual Framework er formueorienteret Således skal indregning af indtægter bygges på det formueorienterede paradigme for at være i overensstemmelse med IASBs Conceptual Framwork. Matching-princippet nævnes dog i begrebsrammen, for afsnit 4.50 foreskriver, at Expenses are recognised in the income statement on the (...) However, the application of the matching concept under this Conceptual Framework does not 37 Stolowy (2006) s Deegan (2006) s Elling (2010) s. 221 og afsnit Deegan (2006) s Deegan (2006) s Unerman og Deegans standpunkt angår begrebsrammen fra 1989, men har ingen betydning for standpunktet, idet begrebsrammens regnskabsparadigmatiske opfattelse er uændret. 42 Elling (2010) s. 42f Side 21 af 79

22 allow the recognition of items in the balance sheet which do not meet the definition of assets or liabilities. (FW.4.50) Som det fremgår af første sætning, er det et krav, at udgifter skal sammenholdes med de tilhørende indtægter (matching). Som nævnt ovenfor i afsnit er det præstationsorienterede paradigme bygget på matching-princippet, der medfører syntaktiske poster. Sidste sætning i afsnit 4.50 tillader imidlertid ikke indregning af bestanddele i balancen, som ikke opfylder definitionen af aktiver og forpligtelser i begrebsrammen, og dermed udelukker syntaktiske poster. Afsnittet vender således tilbage til det formueorienterede paradigme, eftersom begrebsrammens definitioner er baseret på det formueorienterede paradigme. Begrebsrammens afsnit 4.50 har derfor ingen betydning for fortolkningen af begrebsrammens valg af paradigme. Sammenfatningen af dette afsnit er, at IASBs Conceptual Framework er bygget på det formueorienterede paradigme. 2.4 Delkonklusion I nærværende kapitlet blev begrebsrammen beskrevet for at klarificere begreber og indregningsmetoder samt begrebsrammens regnskabsparadigmatiske tilgang. Klarlægningen har betydning for diskussion af ændringsforslaget og indregning af indtægter i nærværende afhandling, idet kapitlet skal udgøre dennes konceptuelle og teoretiske fundament. Først blev det redegjort, at standardsætterne ved udarbejdelse af regnskabsstandarder skal anvende IASBs Conceptual Framework som et kriteriesæt for at skabe konsistente regnskabsstandarder samt for modvirke lobbyisme og politiske pres. Derefter blev der redegjort, at begrebsrammen opdeler indtægter i henholdsvis omsætning og gevinster. Omsætning er stigninger i aktiver og fald i gæld, der opstår i forbindelse med virksomhedens ordinære drift, og gevinster er alle stigninger i aktiverne og fald i gæld, som ikke opstår i forbindelse med den ordinære drift. Endelig blev der beskrevet, at begrebsrammen foreskriver, at regnskabets målsætning er at tilvejebringe regnskabslæserne med oplysninger til deres økonomiske beslutninger. Til formålet har regnskabet derfor den primære opgave at have en Side 22 af 79

23 prognosemæssig funktion. Endvidere skal balancen, for at regnskabet skal have sin aktualitet, ligeledes afspejle virksomhedens aktiver per balancedagen til aktivernes reale værdier. Dette betyder, at IASBs Conceptual Framework er bygget på det formueorienterede regnskabsparadigme, idet balancen kun skal indeholde semantiske poster, der er poster med en selvstændig eksistens uafhængig af regnskabet. På den anden side er syntaktiske poster, der er et produkt af selve periodiseringsprocessen, som ifølge begrebsrammen ikke er tilladt. Dette har den betydning for indregning af indtægter, at indtægtsposten også skal afspejle nonmonetære indstrømninger. Side 23 af 79

24 Kapitel 3 IAS 18 - Revenue Recognition I dette kapitel klarlægges den nugældende regnskabspraksis, som reguleres af IAS 18 - Revenue Recognition, i den europæiske telebranche for derefter at diskutere dennes informationsværdi for regnskabslæserne diskuteret i henhold til begrebsrammen. Til formålet vil afsnit 3.1 derfor redegøre for telebranchens sædvanlige salg af mobiltelefoner og abonnementer i det omfang, som er relevant i relation til flerelementskontrakter. IAS 18 - Revenue Recognition beskrives i afsnit 3.2, men idet IAS 18 ifølge litteraturen ikke er dækkende i relation til fortolkning af flerelementskontrakter 43, suppleres beskrivelse med det amerikanske fortolkningsbidrag, ASC Endelig vil beskrivelsen bliver efterfulgt af en empirisk analyse samt diskussion af de nuværende regnskabsregler og praksis. Afsnittet skal identificere informationsværdien i de nugældende regnskabsregler i henhold til begrebsrammen. Således at det skaber grundlag for en komparativ vurdering af Exposure Draft i næste kapitel. 3.1 Captive-Product Pricing Ved salg af mobiltelefoner til private kunder giver teleselskaber sædvanligvis et tilskud til forbrugerne på betingelse af, at der samtidigt indgås en mobilabonnementsaftale, der sikrer teleselskaberne, at forbrugerne benytter selskabets telekommunikationsnet i en lovbestemt maksimal periode 44. Tilskuddet fører til, at selskaberne sælger mobiltelefonerne til forbrugerne til en pris, der ligger under kostpris. Dette vil sige, at 43 Fedders (2008) s. 409f 44 I Danmark er det seks måneder, jævnfør 13, stk. 2 i bekendtgørelsen om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Side 24 af 79

25 isoleret set giver salget af mobiltelefoner et tab. I telebranchen betegnes tilskuddet ofte som en del af kundeakkvisitionsomkostninger - Subscriber Acquisition Costs 45. Det betyder dog ikke, at tilskuddet regnskabsmæssigt klassificeres som Subscriber Acquisition Costs, jævnfør herom i afsnit Baggrunden for teleselskabernes tilskud til forbrugerne er, at forbrugerne skal tiltrækkes med billigere mobiltelefoner for derefter at blive bundet til abonnementer, som teleselskaberne kan tjene på. Denne prissætningsstrategi benævnes i afsætningsøkonomien som Captive-Product Pricing 46. Ifølge Captive-Product Pricingstrategien skal prissætningen på mobiltelefonerne og abonnementerne sættes efter det forhold, at tabet på salget af mobiltelefonerne skal gennem abonnementsaftalerne tjenes hjem igen (high markups) efter bindingsperioden på seks måneder. Der er således set ud fra et mikroøkonomisk perspektiv en indbyrdes pris afhængighed (price interdependence) mellem priserne på mobiltelefoner og mobilabonnementsaftaler. Dette betyder, at eftersom salget af mobiltelefoner sker til en pris, der ligger under kostprisen, skal abonnementsaftalen - udover at selv genere positive nettostrømme - også dække tabet ved salg af mobiltelefoner 47. Den mikroøkonomiske forklaring på telebranchens prisstrategi kan forstås ved, at virksomheden er villig til at udlevere mobiltelefonen under kostprisen, idet virksomheden forventer en stigning i fremtidige pengestrømme - højere priser for serviceydelserne - som følge af udleveringen. På den anden side ville virksomheden omvendt ikke udlevere mobiltelefonen til under kostprisen, såfremt virksomheden ikke forventede en stigning i pengestrømmene. På grund af det forhold, at teleselskaber skal tjene omkostning til tilskuddet ind igen gennem abonnementsaftalerne, ses det sædvanligvis, at priserne på abonnementerne falder efter udløbet af bindingsperioden, idet teleselskaberne ønsker at fastholde kunderne 48. Ligeledes ses det, at ved enestående salg af abonnementer, der giver kunden adgang til selskabets trådløse netværk, er de månedlige ydelser lavere i forhold til salg af abonnementer, der tillige 45 Australian Accounting Standard Boards (2004) s Kotler (2009) s Copenhagen Economics (2011) s. 8f 48 Af eksempler kan nævnes Telia Xpress, som falder fra 129 kr. pr. måned til 79 kr. pr. måned efter 6 måneder i forbindelse med køb af en ny mobiltelefon, og TDCs Mobil Mix, som falder fra 199 kr. pr. måned til 149 kr. pr. måned efter 6 måneder i forbindelse med køb af ny mobiltelefon. Side 25 af 79

26 omfatter en mobiltelefon 49. Dermed afspejles dette faktum, at teleselskabernes omkostninger til tilskuddet i bindingsperiode tjenes gennem abonnementsaftalerne, hvilket bekræfter Captive-Product Pricing-strategy i telebranchen. Således er der klare holdepunkter for, at high markups-beløbene medgår til dækning af selve mobiltelefonen 50. Dermed er der grundlag for, at teleselskaberne ikke opfatter den mistede omsætning på balancedagen, som de ellers ville få på standalonebasis, som endegyldigt tabt. Eller med andre ord er der klare holdepunkter for, at en del af beløbene for serviceydelserne - high markups-beløbene - har betydning for ledelserne i deres pengestrømsprognosticeringer i forbindelse med udlevering af mobiltelefonen. 3.2 IAS 18 - Revenue Recognition Den nugældende regnskabspraksis angår indregning af omsætning reguleres af IAS 18 Revenue Recognition. Standarden tager udgangspunkt i begrebsrammens definitioner angående indtægter, som er stigninger i økonomiske fordele i en regnskabsperiode i form af tilgang eller værdistigninger af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. Begrebsrammens definitioner og kriterier er på et overordnet niveau, hvilket medfører abstrakte og upræcise vejledninger. Standardens funktion er derfor at identificere omstændighederne for indregning af indtægter på et mere detaljeret niveau Standardens anvendelsesområde I henhold til IAS 18.1 er følgende transaktioner og begivenheder er omfattet af standardens anvendelsesområde: 49 Af et eksempel kan nævnes TDCs Mobil Mix, der koster 149 kr. om måneden ved enestående salg, hvorimod abonnementet samtidig med erhvervelse af en Sony Ericsson Xperia ARC med tilskud koster 199 kr. om måneden. 50 Pindyck (2009) s. 364f 51 International Accounting Standard Board (2009) s. 5 Side 26 af 79

27 a) the sale of goods; b) rendering of services; and c) the use by others of entity assets yielding interest, royalties and dividends. når de nævnte transaktioner og begivenheder opstår i forbindelse med virksomhedens ordinære drift (IAS 18.7), hvilket vil sige omsætning. Som nævnt i afsnit er begrebsrammens sondring mellem omsætning og gevinster uklar. Ifølge standarden er omsætning bruttoindstrømninger af økonomiske fordele, som virksomheden vil få og har fået på sin egen forretningsmæssige risiko (IAS 18.8). Standarden giver derved ikke megen vejledning i at fastslå transaktionernes og begivenhedernes karakteristikker, hvilket vil give inkonsekvente regnskabsmæssige behandlinger, jævnfør afsnit Indregning ved salg af varer I henhold til IAS skal salgsværdien af en transaktion i forbindelse med salg af varer indregnes, når følgende betingelser er opfyldt: a) the entity has transferred to the buyer the significant risks and rewards of ownership of the goods; b) the entity retains neither continuing managerial involvement to the degree usually associated with ownership nor effective control over the goods sold; c) the amount of revenue can be measured reliably; d) it is probable that the economic benefits associated with the transaction will flow to the entity; and e) the costs incurred or to be incurred in respect of the transaction can be measured reliably Indregning ved salg af serviceydelser I henhold til IAS skal salgsværdien af en transaktion i forbindelse med en serviceydelse indregnes, når følgende betingelser er opfyldt: a) the amount of revenue can be measured reliably; Side 27 af 79

28 b) it is probable that the economic benefits associated with the transaction will flow to the entity; c) the stage of completion of the transaction at the end of the reporting period can be measured reliably; and d) the costs incurred for the transaction and the costs to complete the transaction can be measured reliably Oprettelsesgebyr Ved oprettelse af en abonnementskontrakt mellem kunderne og teleselskaberne, som giver kunderne adgang til teleselskabets trådløse netværk, skal kunderne ofte betale et oprettelsesgebyr - et up-front beløb. Anses beløbet som en betaling for retten til adgangen til netværket og dermed ikke skal tilbagebetales, skal hele beløbet indregnes allerede ved kontraktens indgåelse. Omvendt skal beløbet periodiseres over den forventede levetid, såfremt teleselskabet er forpligtet til at sikre en stabil netværksforbindelse, og beløbet dermed kan tilbagebetales Måling Omsætning skal i henhold til IAS 18.9 måles til dagsværdi (fair value) af det modtagne vederlag. Ifølge IAS 18.8 er vederlag, som modtages på vegne af tredjemand, som for eksempel moms, afgifter og skatter, ikke omsætning. Dagsværdien er den tilbagediskonterede værdi på balancedagen af det forventede vederlag på betalingstidspunktet IAS angående flerelementskontrakter IAS foreskriver, at indregningskriterierne i IAS 18 skal anvendes separat på de enkelte transaktioner i en flerelementskontrakt (multielement agreements), selvom der 52 Fedders (2008) s. 402 Side 28 af 79

29 er tale om én kontrakt set fra kundens og virksomhedens side. Endvidere anfører afsnittet, at det er nødvendigt, at en flerelementskontrakts transaktioner behandles separat, idet de regnskabsmæssige behandlinger af transaktionerne skal afspejle transaktionernes substans. På den anden side tillader IAS 18.13, at en flerelementskontrakt behandles som en enkeltelementskontrakt og således ikke skal opdeles i flere elementer, såfremt transaktionerne i flerelementskontrakten anses for at være sammenhængende (linked transactions). Standarden giver i øvrigt ikke megen vejledning til identificering af, hvorledes transaktionerne i en flerelementskontrakt skal behandles separat eller fælles. Ligeledes har IFRIC ikke udsendt fortolkningsbidrag omkring emnet. I henhold til IAS 8.12 skal fortolkningen derfor hentes i regler og vejledninger uden for IASB-regi, således at lignende transaktioner i uafhængige IFRS-regnskaber behandles konsekvent på trods af, at der ikke forefindes IFRS-standarder til behandling af de pågældende transaktioner ASC Subtopic Revenue Recognition Multiple Element Arrangements På grund af den vage vejledning angående flerelementskontrakter i IASB-regi, har regnskabsudarbejderne i telebranchen i stedet hentet vejledningen i det amerikanske fortolkningsbidrag, Accounting Standards Codification (ASC) Subtopic , Revenue Recognition Multiple Element Arrangements, udsendt af EITF Ifølge ASC skal nedenstående beslutningsdiagram anvendes til at identificere, om transaktionerne skal behandles separat (Separate units of accounting) eller fælles (NO Separate units of accounting). 53 Tidligere nævnt som EITF 00-21, Revenue Arrangements with Multiple Deliverables, der som en del af FASB Codification er flyttet til ASC Subtopic , jf. Lamoreaux (2009) 54 Emerging Issues Task Force (EITF) er en afdeling under FASB, som bidrager med fortolkninger og vejledninger i overensstemmelse med FASBs begrebsramme til at løse løbende problemstillinger, der opstår ved udarbejdelse og aflæggelse af finansielle rapporter. 55 Fedders (2008) s. 410f Side 29 af 79

30 Figur 1 - ASC Subtopic beslutningsdiagram angående opdeling af flerelementskontrakter 56. Til at bestemme den leverede værdi skal værdien ifølge afsnit 16 i ASC Subtopic bestemmes i følgende rækkefølge, 1. Den pris, som sælgeren også sælger den samme produkt, som den leverede, til - Vendor-specific objective evidence (VSOE) 2. Den pris, som sælgeren eller konkurrenterne sælger den udvekslende produkt eller service, sælger til lignende kunder - Third party evidence (TPE). Til at illustrere anvendelsen af ovenstående beslutningsdiagram er der i ASC Subtopic en eksemplifikation af et teleselskabs indgåelse af en flerelementskontrakt bestående af salg af en mobiltelefon og en abonnementskontrakt, som giver kunden adgang til selskabets trådløse telefonnetværk, jævnfør straks nedenfor. 56 Emerging Issues Task Force (2003) s. 13 Side 30 af 79

31 Eksempel 3 Et teleselskab tilbyder kunder, der indgår en 24 måneders servicekontrakt til selskabets trådløse telefonnetværk, en gratis telefon. Såfremt kunden annullerer servicekontrakten, skal kunden betale et annulleringsgebyr på 300 euro. Udover at betale 40 euro månedligt for serviceydelsen, skal kunden betale et oprettelsesgebyr - et up-front beløb - på 50 euro, som ikke kan refunderes. Selskabets kostpris for telefonen er 100 euro, som selskabet også sælger separat til 120 euro. Der er ingen tvivl om selskabets going concern, hvilket vil sige at selskabet er i stand til at opfylde sine forpligtelser i servicekontrakten. Ifølge ASC Subtopic skal flerelementskontrakten behandles således; Does the delivered item(s) have standalone value to the customer? Svar: Ja. Telefonen har en selvstændig værdi for kunden, idet selskabet også sælger lignende mobiltelefoner separat (VSOE). Can fair value of the undelivered item(s) be determined reliably? Svar: Ja. Telefonens dagsværdi kan opgøres pålideligt og objektivt, idet selskabet også sælger lignende mobiltelefoner separat. Do specific contractual arrangements to be consired lead to separate units? Svar: Ja. Idet der ikke er generelle rettigheder til at tilbagelevere mobiltelefonen. Konklusionen er dermed, at den pågældende flerelementskontrakt skal opdeles i to separate elementer, således at salget af mobiltelefonen og servicekontrakten regnskabsmæssigt behandles separat. Servicekontraktens dagsværdi er (40 euro x 24 måneder) 960 euro 57, hvilket sammen med oprettelsesgebyret udgør flerelementskontraktens samlede dagsværdi på (960 euro + 50 euro) euro. Telefonens dagsværdi - VSOE - er på 120 euro. Teleselskabet skal ifølge ASC Subtopic allokere flerelementskontraktens dagsværdi pro ratarisk til de respektive separate enheder. Dette giver derfor følgende allokeringer: a) dagsværdien af flerelementskontraktens allokeres med [1.010 euro x (120 euro / [120 euro euro])] 112,22 euro til mobiltelefonen; og 57 Ved en diskonteringsfaktor på 0. Side 31 af 79

32 b) dagsværdien af flerelementskontraktens allokeres med [1.010 euro x (960 euro / [120 euro euro])] 897,78 euro til servicekontrakten. Men idet selskabet ikke på balancedagen har leveret serviceydelser til kunden, er selskabets andel af mobiltelefonens allokerede dagsværdi på (112,22 euro 50 euro) 62,22 euro betinget - contingent - af, om selskabet leverer serviceydelserne. Det får den konsekvens for den samlede allokering til mobiltelefonen, at allokeringen begrænses til (112,22 euro - 62,22 euro) 50 euro 58, hvilket er det samme beløb som oprettelsesgebyret. Den samlede dagsværdi af servicekontrakten vil derfor blive omallokereret til (897,78 euro + 62,22 euro) 960 euro 59, hvilket er det samme som servicekontraktens samlede dagsværdi. Allokering efter residual eller reverse residualmetoden kan ske, såfremt dagsværdierne ikke kendes. Det vil ikke blive omtalt mere i nærværende afhandling, eftersom dette ikke har betydning for vurderingen af Exposure Draft 60. Dog skal det nævnes, at EITF 08-01, som erstatter ASC , ikke tillader residualmetoden, således at allokering altid skal ske efter dagsværdiallokeringsmetoden Contingent Revenue Cap I eksempel 3 ovenfor blev det omtalt, at grundet selskabets andel af mobiltelefonens allokerede dagsværdi på 62,22 euro er betinget af selskabets leveringer af serviceydelser, skal beløbet ikke indregnes. Dette betingede beløb omtales som contingent i afsnit 14 i ASC , der foreskriver, at contingent beløb ikke må indregnes på balancedagen. Beløbet skal derfor først indregnes i takt med levering af serviceydelser, hvorved beløbet ændrer sin karakter fra contingent til non-continget. Princippet omtales i telebranchen som Contingent Revenue Cap 62. I realiteten betyder Contingent Revenue Cap ved Captive-Product Pricingstrategi, at flerelementskontrakter regnskabsmæssigt behandles som 58 Contingent Revenue Cap beskrives i afsnit Emerging Issues Task Force (2003) s. 14f 60 Der henvises herfor til bilag 2 for et oversigt af reglerne i ASC under både IFRS og US GAAP samt EITF Lamoreaux (2009) Journal of Accountancy 62 Vodafone (2010) , Comment Letter No. 57 Side 32 af 79

33 enkeltelementskontrakter, idet den del af contingent omsætning forbundet med mobiltelefonen - 62,22 euro - udskydes og først omsætningsføres i takt med levering af serviceydelser. I relation til indtjeningsprocessen 63 er den kritiske begivenhed angående indregning af indtægter fra salg af mobiltelefoner således udskudt fra kontraktens indgåelse til udleveringer af serviceydelser, hvorved selskabet opnår et ret til at udstede faktureringer. Fra et praktisk aspekt forenkler Contingent Revenue Cap derfor årsregnskabsudarbejdelsen, idet der er en direkte forbindelse mellem faktureringer, der vedrører leveringer i det pågældende år, og den pågældende års omsætning. Dette vil sige, faktureringsmetoden, jævnfør Regnskabsvejledningens afsnit EITF 08-01, der som nævnt ovenfor erstatter ASC , viderefører Contingent Revenue Cap 65. Ydermere muliggør Contingent Revenue Cap-princippet teleselskaber at omallokere oprettelsesgebyret til mobiltelefonen. Som nævnt ovenfor i afsnit skal oprettelsesgebyret ved enestående salg periodiseres over den forventede levetid. Derved er den regnskabsmæssige behandling af oprettelsesgebyret afhængig af, om indbetalingen af oprettelsesgebyret er en del af en flerelementskontrakt eller en abonnementsaftale. Ved at anvende Contingent Revenue Cap reducerer teleselskaber derfor tabet ved salg af mobiltelefoner i forbindelse med pakkeløsninger - Captive- Product Pricing - eftersom beløbet fra oprettelsesgebyrerne regnskabsmæssigt omallokeres til mobiltelefonerne. Dette fremgår af ovenfornævnte eksempel, hvori oprettelsesgebyret på 50 euro blev omallokeret til mobiltelefonen ved kontraktens indgåelse, uanset at vederlaget for mobiltelefonen var 0 euro. Således at den samlede indtjening blev ( 50 euro euro ) -50 euro. Skulle oprettelsesgebyret periodiseres i flerelementskontrakten, ville omsætningen ved kontraktens indgåelse derfor være 0 og dermed en indtjening på ( 0 euro euro ) -100 euro. Ligeledes gør omallokeringen det muligt for selskabet at undgå et tab - et negativ indtjening, dersom oprettelsesgebyret overstiger tabet ved at sælge mobiltelefonen under kostprisen. Dette vil kunne ske som i ovenfor omtalte eksempel 3, såfremt oprettelsesgebyret overstiger mobiltelefonens kostpris på 100 euro. 63 Scott (2007) s. 34f 64 Regnskabsteknisk udvalg (2007) s Emerging Issues Task Force (2008) s. 12 Side 33 af 79

34 3.3 Empiri og diskussion Følgende afsnit vil supplere ovenstående beskrivelser af de nugældende regnskabsstandarder og regler med en empirisk redegørelse af teleselskabernes regnskabspraksis for regnskabsåret Der diskuteres desuden de nugældende standarder og regler for at vurdere informationsværdien i henhold til Conceptual Framework Oprettelsesgebyr Empiri Efter de foreliggende oplysninger i noterne fremgår der, at alle telekommunikationsselskaber i regnskabsåret 2009 periodiserede oprettelsesgebyr. 14 selskaber periodiserede beløbet over det forventede kontraktvarighed. 2 selskaber indregnede derimod oprettelsesgebyret i det omfang, beløbet dækkede selskabernes omkostninger forbundet med oprettelse af kunden, hvorefter resten af beløbet periodiseres over den forventede kontraktvarighed. Alle telekommunikationsselskaber periodiserede oprettelsesgebyret i overensstemmelse med IAS 18, jævnfør oversigten i bilag 3. En sammendragning af den nuværende regnskabspraksis er, at teleselskaber hovedsagligt indregner oprettelsesgebyr på den lineære periodiseringsbasis. Enkelte selskaber indregner på den lineære periodiseringsbasis med enkelte modifikationer - dog i overensstemmelse med de gældende regler Diskussion I henhold til begrebsrammens definition på indtægter vurderes IAS 18s vejledning angående regnskabsmæssig behandling af oprettelsesgebyr at være konsistente, idet omsætning indregnes i takt med gældsudligningen - den økonomiske substans - der tilnærmelsesvis passende afspejles via periodiseringsprincippet. Endvidere er der nogle selskaber, der ikke indregner oprettelsesgebyret som majoriteten, men dette er muligvis på grund af forskellene i de økonomiske substanser, Side 34 af 79

35 som IAS 18 tager hensyn til, og som muligvis har en væsentlig betydning. Sammenfattet er det derfor i overensstemmelse med Conceptual Framework. Endelig vurderes telebranchens behandling af indregning af indtægter fra enestående salg af abonnementsaftaler som tilnærmelsesvis konsekvente i Det kan tilskrives, at indregningskriterierne i IAS 18 er klare og giver en tilstrækkelig vejledning, således at fortolkningsmulighederne minimeres til en uvæsentlig forskel Klassifikationstilgang af salg af mobiltelefon til under kostpris Empiri Efter de tilgængelige oplysninger i noterne klassificerede alle teleselskaberne med årsrapporter for 2009 vederlaget for mobiltelefonen til under kostprisen som omsætning bortset fra TDC. I afsnit 3.1 ovenfor blev det nævnt, at telebranchen betegner tilskuddet til kunderne i forbindelse med Captive-Product Pricing-Strategy som en del af kundeakkvisitionsomkostninger - Subscriber Acquisition Cost. Af de tilgængelige oplysninger i noterne fremgår, at TDC som det eneste selskab i branchen med virkning fra regnskabsåret 2009 omklassificerede indtægter fra salg af mobiltelefoner til under kostpris i forbindelse med aftaler. Disse omfatter også serviceydelser, som eksterne omkostninger sammen med andre kundeakkvisitions- og fastholdelsesomkostninger. Tidligere blev indtægter fra salg af denne art præsenteret i bruttoværdier som omsætning, og omkostningerne præsenteret i bruttoværdier som vareforbrug. Den ændrede praksis fører til, at tabet - tilskuddet - præsenteres som eksterne omkostninger. Regnskabspraksisændringen medførte et fald - kreditering - i eksterne omkostninger for regnskabsårene for 2007 og 2008 på begge 13 mio. kr. I år 2009 gav praksisændringen en nettoændring på TDC oplyser, at det kun er indtægter fra mobiltelefoner, der sælges til under kostpris, der resultatføres sammen med øvrige eksterne omkostninger. Derved forøges eksterne omkostninger, idet salg af varer til under kostpris er netop et tab, der vil forøge - debitere - eksterne 66 TDC (2010) s. 134ff Side 35 af 79

36 omkostninger. Men dette er som nævnt ikke tilfældet, hvor ændringen i regnskabspraksis medførte et fald, jævnfør ovenfor. Praksisændringen førte således til en reduktion i eksterne omkostninger. Dette vil sige, at salg af mobiltelefoner til under kostpris, som også omfatter levering af serviceydelser, reelt skete til en pris, der ligger over kostprisen. Med andre ord blev mobiltelefonerne ikke solgt til under kostprisen. Forklaringen skal formentlig findes ved, at TDC omallokerer oprettelsesgebyrerne til mobiltelefonen i overensstemmelse med afsnit 14 i ASC Contingent Revenue Cap. Dersom det akkumulerede oprettelsesgebyr oversteg det akkumulerede tab, vil det efter Contingent Revenue Cap-princippet føre til, at omsætning regnskabsmæssigt er større end vareforbruget, hvilket vil give en positiv indtjening. For år 2009 gav praksisændringen ingen effekt på eksterne omkostninger, idet nettoindtægten var 0. Motivet til ændringen i regnskabspraksis er uvist Diskussion Som nævnt ovenfor giver både Conceptual Framework og IAS 18.3 ikke megen vejledning med hensyn til fastslå transaktionernes og begivenhedernes karakteristik som enten omsætning eller gevinster i praksis. Det reducerer regnskabernes informationsværdi for telebranchens brugere, idet TDCs klassifikation af indtægter fra salg af mobiltelefoner, der også omfatter levering af serviceydelser, adskiller sig fra de andre teleselskaber i branchen - inkonsekvente behandlinger af den pågældende art. Endvidere er motivet til TDCs ændring i klassifikationspraksis uvist, og at praksisændringen gav ingen effekt på eksterne omkostninger i deres årsrapport for 2009, eftersom nettoindtægten var 0. Dersom trenden af den pågældende art forsætter den samme vej, vil nettoindtægten i de efterfølgende år ligeledes være negative. Udviklingen i nettoindtægten ved salg af mobiltelefoner til under kostprisen med tillæg af oprettelsesgebyr viser en nedadgående retning. Såfremt TDC i regnskabsåret 2010 havde en negativ nettoindtægt for salg af mobiltelefoner i flerelementskontrakter, vil praksisændringen have en positiv effekt på overskudsgraden 67 i forhold til en uændret praksis, eftersom TDCs omsætning falder. 67 Overskudsgrad = Resultat af primær drift / Omsætning, jf. s. 562 (2007) Stolowy Side 36 af 79

37 Såfremt ledelsen har en langsigtet strategi, der blandt andet går ud på at sælge flere mobiltelefoner til under kostpris for at anskaffe sig flere kunder - en intensiveret anvendelse af Captive-Product Pricing-strategien - vil praksisændringen have en positiv effekt. Dette skal forklares ved, at praksisændringen vil give TDC en større overskudsgrad i forhold til andre teleselskaber, idet resultatet af primær drift er uændret, hvorimod omsætning falder. Efter de tilgængelige oplysninger i teleselskabernes årsregnskabers noter er TDC det eneste selskab i telebranchen, som indregner indtægter fra salg af mobiltelefoner til under kostpris i forbindelse med aftaler, der også omfatter serviceydelser, som eksterne omkostninger i nettoværdi. De forskellige klassifikationspraksis fører til, at det ikke er muligt at sammenligne overskudsgradsnøgletallene mellem de respektive teleselskaber, idet nøgletallene ikke indeholder de samme bestanddele. På dette punkt opfylder den nuværende regnskabspraksis under IAS 18 ikke begrebsrammens kriterium, sammenlignelighed. Det skyldes den vage vejledning angående klassifikation af omsætning, som fører til forskellige fortolkningsmuligheder. Der er imidlertid nogle selskaber i undersøgelsen, der præsenterer Subscriber Acquisition Costs i resultatopgørelsen. De foreliggende oplysninger i noterne er dog ikke tilstrækkelige til at kunne fastslå, hvorvidt tilskuddet er en del af Subscriber Acquisition Cost. Fastlæggelsen har dog ikke megen betydning for diskussionen i kapitel 4 angående klassifikation af salg af mobiltelefoner til under kostprisen. Den blotte kendsgerning, at der er tilstedeværelse af minimum et selskab, som har en klassifikationstilgang, der adskiller sig fra øvrige selskaber i branchen, indikerer en utilstrækkelig og upræcis vejledning. For at ændringsforslaget skal forbedre sammenligneligheden, skal det give en mere tilstrækkelig og præcis vejledning, således at de endelige klassifikationstilgange i branchen bliver mere konsekvente Flerelementskontrakter Empiri Angående den regnskabsmæssige behandling af flerelementskontrakter i praksis er der utilstrækkelige oplysninger i noterne til at kunne fastlægge den nugældende regnskabspraksis og dermed fortolkningsgrundlag, der har været anvendt. Side 37 af 79

38 Det, som er af betydning for nærværende afhandling, er, om Contingent Revenue Cap blev anvendt. Der foreligger implicitte oplysninger i noterne i teleselskabernes årsrapporter 68, at der ved salg af bundles bliver kun incontingent beløb indregnet. Dette indikerer en anvendelse af Contingent Revenue Cap, som forskrevet i fortolkningsbidraget ASC fra EITF, jævnfør ovenfor. Der er enkelte selskaber, der eksplicit fremhæver, at de anvender Contingent Revenue Cap 69. Endvidere nævnes der flere steder i Comment Letters, at Contingent Revenue Cap anvendes som hovedregel i telebranchen 70. Det må tages til indtægt for fastlæggelse af den nugældende regnskabspraksis i telebranchen angående behandling i oprettelsesgebyr i flerelementskontrakter ved Captive-Product Pricing-Strategy i nærværende afhandling 71. Sammenfatningen for nærværende afhandling er, at telebranchen behandler flerelementskontrakter ved Captive-Product Pricing-Strategy som enkeltelementskontrakt. Endvidere udnyttes muligheden i Contingent Revenue Cap for at omallokere oprettelsesgebyret til mobiltelefonen for at reducere underskuddet ved at sælge mobiltelefon under kostprisen ved kontraktens indgåelse, som er redegjort for i afsnittene og Den pågældende praksis er i overensstemmelse med IAS 8.12, der foreskriver, at dersom IASBs regler og vejledninger, inklusiv begrebsrammen, ikke giver tilstrækkelig vejledning, må fortolkningen basere sig på regler og vejledninger uden for IASB-regi. I dette tilfælde er ASC således anvendt som den eksterne vejledning Diskussion Udgangspunktet er, at flerelementskontrakter opdeles og behandles separat, således at indregningskriterierne anvendes på de enkelte elementer med det formål reelt at afspejle transaktionernes økonomiske substans. Dette vil være i 68 Telefonica (2009) s Eksempelvis fremhæver Tele2 AB eksplicit i deres årsrapport for 2009, at det efter dettes mening ikke er muligt at opdele flerelementskontrakter, således at det behandler dem som enkeltelementskontrakter. 70 Se for eksempel comment letters , side 3 i nr. 387, side 12 i nr. 182, side 7 i nr. 381 og side 2 i nr Se dog hertil overblikket over regnskabspraksis i telebranchen i bilag 3. Side 38 af 79

39 overensstemmelse med begrebsrammens definition på indtægter, idet ASC s udgangspunkt er, at non-monetære indtægter indregnes. I relation til telebranchen er den kritiske begivenhed således ved indgåelse af kontrakter. Dette skal forstås ved, at begrebsrammen kræver indregning af non-monetære pengestrømme, der i øvrigt opfylder begrebsrammens definition på indtægter (FW.4.38), såfremt de er sandsynlige, at de non-monetære pengestrømme er knyttet med fremtidige økonomiske fordele (FW.4.38a), og at posten har en værdi, der kan opgøres pålideligt (FW.4.38b). Men det fortrænger Contingent Revenue Cap ved at kræve, at omsætning skal være incontingent af fremtidige leveringer. I relation til telebranchen er den kritiske begivenhed således rykket fra indgåelse af kontrakter til leveringer af serviceydelser, hvorved selskabet opnår retten til at udstede faktureringer. Faktureringer har en nær sammenhæng med monetære pengestrømme, hvilket kan udledes, at det er i strid med begrebsrammens definition på indtægter. Ydermere foreskriver begrebsrammen eksplicit, at underestimering ikke er tilladt, således at udskydelsen af den kritiske begivenhed ligeledes vil være i strid med Conceptual Framework, idet det er en overforsigtig tilgang angående indregningstidspunktet af omsætning. Overforsigtigheden begrundes ved, at det er muligt at indregne omsætning på et tidligere tidspunkt i overensstemmelse med begrebsrammen. Udskydelsen af omsætningsføringen har den konsekvens for den prognosemæssige funktion, at regnskabslæserne ikke har mulighed for at prognosticere fremtidige pengestrømme på samme måde som ledelserne, idet en del af prognoseværdien er udeladt af regnskabet som følge af udskydelsen (QC8). Ledelsen har derimod muligheden for at vurdere det via driftsøkonomiske regnskaber til intern brug, som eksterne regnskabslæserne ikke har adgang til. Heraf medfølger informationsasymmetrien, forringet kreditværdighed og risiko for insiderhandel. Afsnit diskuterer informationsasymmetrien ved henholdsvis IAS 18 og Exposure Draft. Udover at den nuværende regnskabspraksis er i strid med Conceptual Framework angående prognosticering af fremtidige pengestrømme, medfølger inkonsistensen ligeledes, at omsætningsføringen sker uafhængigt af omkostningsføringen. IAS 2 - Inventories er bygget på det formueorienterede paradigme og foreskriver, at omkostningsføringen til mobiltelefonen skal ske simultant Side 39 af 79

40 med mobiltelefonens afgang fra varelageret (IAS.2.34). Således kan indtjeningen blive negativ i et regnskabsår ved en konstellation, hvorved omkostningen til mobiltelefonens afgang fra varelageret sker i det pågældende regnskabsår. Derefter resultatføres den til mobiltelefon forbundet omsætning i de efterfølgende år. Den manglende indregning af omsætning ved leveringstidspunktet er nutidsværdien af de fremtidige yderligere pengestrømme 72 (high markups), der opstår som stigningen i abonnementsaftalen som følge af, at mobiltelefonen er en del af den samlede kontrakt. Som det blev nævnt i forrige kapitel, er indtjening en væsentlig og relevant del af et regnskab, idet det er almindeligvis accepteret, at omkostning medgår til at skaffe virksomheden omsætning. Således at indtjening anvendes som et instrument til at vurdere selskabets evne til at balancere forholdet mellem omsætning og omkostning. Netop derfor vurderes inkonsistensen i den regnskabsmæssige behandling af omsætning at udgøre en væsentlig og relevant svaghed ved den nuværende regnskabspraksis. En anden konsekvens ved den nuværende regnskabspraksis er omallokering af oprettelsesgebyret til dækning af tabet ved salg af mobiltelefon under kostpris. Netop denne tilgang medfører, at den regnskabsmæssige behandling af beløbet ikke afspejler den økonomiske substans af transaktionen udover en uensartet behandling af oprettelsesgebyr ved salg af pakker og ved enestående salg af abonnementet. Ved pakker indregnes oprettelsesgebyret fuldt ud, hvorimod det ved enestående salg periodiseres og indregnes i takt med, at selskabet opnår retten til beløbet. Omallokeringen fører derfor til, at regnskabet ikke troværdigt repræsenterer oprettelsesgebyrets økonomiske substans, idet fænomenet synes at blive troværdigt repræsenteret ved at anvende periodiseringsprincippet som ved enestående salg. Vedrørende den regnskabsparadigmatiske tilgang ved den nuværende regnskabspraksis er det relevant at fremhæve den kritiske begivenhed i indtjeningsprocessen som det altafgørende vurderingskriterium. Som nævnt ovenfor skal indregning af omsætning ske, når selskabet har opnået retten til at udstede faktureringer, som er den kritiske begivenhed. Ifølge afsnit 2.2 bygger det præstationsorienterede paradigme på realisationsprincippet og dermed på realiserede 72 I eksempel 4 er nutidsværdien af de fremtidige ydereligere pengestrømme (high markups) - 5,25 euro per måned i 24 måneder - på (914,29 euro 794,29 euro) 120 euro ved en diskonteringsfaktor på cirka 5 %. Side 40 af 79

41 transaktioner, således at indtjeningen med høj grad af sikkerhed kan måles. Omvendt bygger det formueorienterede paradigme på urealiserede transaktioner, idet balancen ikke må indeholde undervurderede aktiver. Med andre ord tillader det formueorienterede paradigme, at den kritiske begivenhed placeres tidligere i indtjeningsprocessen i forhold til det præstationsorienterede paradigmes. Endvidere kan det på grund af kravet, at en omsætning skal være incontingent for at kunne indregnes, antages, at der er en tæt sammenhæng mellem realisationsprincippet og faktureringsmetoden, eftersom indtjeningen via faktureringsmetoden kan med høj grad af sikkerhed måles. Derfor kan det udledes af ovenstående, at den nuværende regnskabspraksis er bygget på det præstationsorienterede paradigme. Dermed er den nugældende regnskabsregulering i strid med begrebsrammens formueorienterede paradigmatiske tilgang, hvilket bekræfter inkonsistensen ovenfor. På baggrund af ovenstående medfører den nuværende regnskabspraksis informationsasymmetri mellem ledelsen og regnskabsbrugerne, de regnskabsmæssige behandling af omsætning er inkonsistente i henhold til Conceptual Framework, samt et væsentligt og relevant fald i informationsværdien til at prognosticere fremtidige pengestrømme, jævnfør den prognosemæssige funktion. Netop derfor vurderes den regnskabsparadigmatiske tilgang i telebranchens nuværende regnskabspraksis i relation til den kritiske begivenhed som en teoretisk svaghed ved ASC i henhold til begrebsrammen og deraf standarderne i IASB-regi. 3.4 Delkonklusion Nærværende kapitel omhandlede telebranchens nuværende indregningspraksis af indtægter efter IAS 18 - Revenue Recognition. Først blev der redegjort for, at telebranchen i forbindelse med flerelementskontrakter anvender Captive-Product pricing-strategi. Strategiens bagvedliggende tankegang er at tiltrække kunder med lave priser på mobiltelefoner, ofte til en pris under selskabets kostpris, på betingelse af, at de samtidig indgår en abonnementsaftale. Priserne for serviceydelse ved salg af bundles er højere i forhold til enestående salg af serviceydelser, idet den højere pris - high markups - skal dække selskabets omkostninger for levering af mobiltelefonen under kostprisen. Side 41 af 79

42 For det andet blev der belyst, at IAS 18 ikke giver tilstrækkelig og præcis vejledning til at kunne konstituere en ensartet klassifikationspraksis. Konsekvensen af den utilstrækkelige vejledning er et reduceret sammenligningsgrundlag, hvilket reducerer informationsværdien. For det tredje er periodisering af oprettelsesgebyret i praksis i overensstemmelse med Conceptual Framework, samt at den regnskabsmæssige behandling af posten i praksis sker konsekvent. Oprettelsesgebyret er en enkel transaktion, hvilket ikke giver nogle vanskeligheder både i praksis og ved standardudarbejdelse. For det fjerde sker den regnskabsmæssige behandling af flerelementskontrakter efter - som en konsekvens af den manglende vejledning inden for IASB-regi - ASC , hvorefter en af de vigtigste regel er, at en omsætning skal være incontingent for at kunne indregnes. Identifikationen af den nugældende praksis er baseret på implicitte oplysninger i noterne samt udsagn i comment letters. Hovedreglen, som kaldes Contingent Revenue Cap, fører i realiteten til, at flerelementskontrakter ved Captive-Product Pricing-Strategy behandles som enkeltelementskontrakter. Reglen blev identificeret som præstationsorienteret. Dette problematiserer forholdet til Conceptual Framework, idet den vil give uoverensstemmelser i forhold til de resterende IFRS-standarder, der er bygget på det formueorienterede paradigme. Endvidere blev der identificeret, at Contingent Revenue Cap reducerer informationsværdien for regnskabsbrugerne på grund af den manglende indregning af semantiske poster, som nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme vedrørende udlevering af mobiltelefon repræsenterer - high markups. Det betyder, at den nugældende regnskabsregulering angående flerelementskontrakter er bygget på det præstationsorienterede paradigme og monetære pengestrømme i relation til indtjeningsprocessen, hvilket er i strid med Conceptual Frameworks formueorienterede paradigme, der er baseret på non-monetære pengestrømme. Med andre ord er den kritiske begivenhed i Contingent Revenue Cap udskudt i forhold til indregning af omkostninger til mobiltelefoner efter IAS 2. Endelig tillader Contingent Revenue Cap en omallokering af oprettelsesgebyret til mobiltelefon under kostpris. Det er i strid med begrebsrammen, fordi regnskabet ikke vil troværdigt repræsentere transaktionens økonomiske substans ud over at medføre en uensartet behandling af gebyret i forhold til enestående salg af abonnementet. Side 42 af 79

43 Kapitel 4 Exposure Draft - Revenue from Contracts with Customers Dette kapitel analyserer Exposure Draft med henblik på at vurdere ændringsforslagets informationsværdi for regnskabsbrugerne. Kapitlet starter med en redegørelse af ændringsforslaget. Derefter analyseres ændringsforslaget fra et regnskabsteoretisk aspekt - både i relation til paradigmerne og i henhold til Conceptual Framework. Analysen inddrager og diskuterer undervejs de kritikpunkter, som telebranchen har fremhævet, for at vurdere ændringsforsalgets informationsværdi, såfremt denne vedtages i sin nuværende form. Analysen bygger på en komparativ analyse af den nugældende praksis efter IAS 18 og Exposure Draft. Diskussionen tager afsæt i en analyse af informationsværdien for både potentielle og nuværende aktionærer i telebranchen, som er en del af den primære målgruppe. Således vil informationsbehovet hos kreditorerne og långiverne blive diskuteret særskilt i afsnit Endelig diskuteres den politiske motivation, som regnskabsudarbejderne antages at indtræde. 4.1 Exposure Draft - Revenue from Contracts with Customers Som nævnt i det forrige kapitel er de nugældende regler angående indregning af indtægter angående regnskabsmæssige behandlinger af flerelementskontrakter inkonsistente i henhold til begrebsrammen. Konsekvensen blev et fald i informationsværdien for telebranchens regnskabslæserne samt forøget informationsasymmetrien mellem brugerne og ledelserne. Netop derved er hovedformålet med den nye standard at fjerne inkonsistente behandlinger og svagheder i nugældende standarder og praksis angående indregning af indtægter. Hovedformålet er derfor at tilvejebringe en mere robust kriteriesæt med hensyn til Side 43 af 79

44 områder for indregning af indtægter, forbedret sammenlignelighed af indregningspraksis angående indtægter mellem virksomheder, brancher, jurisdiktioner og kapitalmarkeder. Ligeledes skal ændringsforslaget simplificere regnskabsaflæggernes udarbejdelse af årsrapporter ved at reducere antallet af kravene, som udarbejderne skal referere til 73. Ændringsforslaget indeholder 85 afsnit mod IAS 18s 39 afsnit, og det supplerer ligeledes afsnittene med Application guideance, som består af 96 afsnit, der skal vejlede i fortolkning og brugen af reglerne. Dog skal stigningen i afsnittene forklares blandt andet ved, at IASBs bestyrelse sammen med FASB ønsker at fastlægge et fælles regelsæt angående flerelementskontrakter for at harmonisere regnskabsudarbejdelsen 74. ASC regulerer på dette område i IFRS-regnskaber, således at den regnskabsmæssige af flerelementskontrakter skal ske efter den kommende standard. Derfor vil den samlede antal krav minimeres. Følgende redegør for de for nærværende afhandlings relevante afsnitter i ændringsforslaget Anvendelsesområde og kerneprincipper I henhold til afsnit 1 i ED/2010/6 skal den kommende standard regulerer indregning af omsætning, som opstår fra kontrakter med kunder. Standarden skal ikke omfatte værdiændringer i balancen, der ikke har en tilknytning med den primære drift, som for eksempelvis opstår i forbindelse med monetære afhændelser af anlægsaktiver eller non-monetære værdiregulering af nogle landbrugsaktiver. Med andre ord omfatter den kommende standard kun omsætning. Den væsentligste ændring i henhold til den tidligere standard angående indregning af indtægter, IAS 18, er, at tilgangen nu er kontraktbaseret. Dette vil sige, at indtægtsføringen sker i takt med, at de kontraktretlige forpligtelser opfyldes. Derfor skal den regnskabsaflæggende virksomhed i henhold til afsnit 2 i ændringsforslaget iagttage følgende kerneprincipper; a) identify the contract(s) with customers; b) identify the separate performance obligations in the contract; 73 International Accounting Standard Board, Exposure Draft Revenue from Contracts with Customers ED/2010/6 (2010) s International Accounting Standard Board, Exposure Draft Revenue from Contracts with Customers ED/2010/6 (2010) s. 1 Side 44 af 79

45 c) determine the transactions price; d) allocate the transaction price to the separate performance obligations; and e) recognise revenue when the entity satisfies each performance obligation Ad a) identify the contract(s) with customers For at kontrakten, der er indgået mundtligt, skreven eller indgået på en anden måde, er omfattet af standarden, skal følgende betingelser i henhold til ændringsforslagets afsnit 10 i være opfyldt: a) the contract has commercial substance (i.e. the entity s future cash flow are expected to change as a result of the contract); b) the parties to the contract have approved the contract and are committed to satisfying their respective obligations; c) the entity can identify each party s enforceable rights regarding the goods or services to be transferred; and d) the entity can identify the terms and manner of payment for those goods or services. Virksomheden skal behandle to selvstændige kontrakter som en kontrakt, såfremt beløbene i de selvstændige kontrakter er indbyrdes afhængige. Indikatorer på indbyrdes afhængighed er i henhold til ændringsforslagets afsnit 13 følgende: a) the contracts are entered into at or near the same time; b) the contracts are negotiated as a package with a single commercial objective; and c) the contracts are performed either concurrently or consecutively Omvendt kræves det også, at virksomheden i de afsnit 13 identificerer kontrakter samtidigt med at undersøge, om en kontrakt skal opdeles, hvorefter elementerne behandles som selvstændige kontrakter. I henhold til ændringsforslaget afsnit 15 skal virksomheden opdele en flerelementskontrakt og indregne flerelementskontraktens elementer som selvstændige kontrakter, såfremt der er følgende indikatorer på, at: a) the entity, or another entity, regularly sells identical or similar goods or service Side 45 af 79

46 separately; and b) the customer does not receive a significant discount for buying some goods or service together with other goods or service in the contract Ad b) identify the separate performance obligations in the contract I de ovenfor identificerede kontrakter skal virksomheden vurdere vilkårene samt den sædvanlige forretningsskik for at identificere alle de lovede varer og serviceydelser fra virksomhedens side. Virksomheden skal endvidere tage stilling til om, at alle de lovede varer og serviceydelser skal indregnes som separate leveringsforpligtelser, jævnfør afsnit 20 i ændringsforslaget. Det har en betydning for regnskabet, at de lovede varer og serviceydelser identificeres som en leveringsforpligtelse, fordi kun leveringsforpligtelser er omfattet af ændringsforslaget. Dermed klassificeres de pågældende varer eller serviceydelser som omsætning som følge af indfrielser af leveringsforpligtelser. Ifølge afsnit 21 skal følgende løfter 75 i indgåede kontrakter identificeres som en leveringsforpligtelse: a) goods produced by an entity for sale (for example, inventory of a manufacturer); b) goods purchased by an entity for resale (for example, merchandise of a retailer; c) arranging for another party to transfer goods or services (for example, acting as an agent of another party); d) standing ready to provide goods or service (for example, when-and-if available software products); e) constructing or developing an asset on behalf of a customer; f) granting licences, rights to use and options; and g) performing a contractually agreed task (or tasks). Udgør de lovede varer og leveringsforpligtelser fra virksomhedens side flere end én vare eller serviceydelse, skal virksomheden ifølge ændringsforslagets afsnit 22 kun indregne dem som separate leveringsforpligtelser under den forudsætning, at det er 75 Jeg har valgt ordbruget løfte som et totalbegreb for alle lovede handlinger fra virksomhedens side. Løfte vil blive anvendt i afhandlingen. Side 46 af 79

47 muligt at sondre mellem de lovede varer og serviceydelser. Holder forudsætningen ikke, skal virksomheden omvendt behandle dem som én leveringsforpligtelse. I henhold til ændringsforslagets afsnit 23 er det muligt at sondre i en pakke, såfremt: a) the entity, or another entity, sells an identical or similar good or service separately; or b) the entity sell the good or service separately because the good or service meets both of the following conditions: (i) (ii) it has a distinct function - a good or service has a distinct function if it has utility either on its own or together with other goods or services that the customer has acquired from the enity or are sold separately by the entity or by another entity; it has a distinct profit margin a good or service has a distinct profit margin if it is subject to distinct risks and the entity can separately identify the ressources needed to provide the good or service. Er det muligt at sondre i en pakke i henhold til ovenstående kriterier, og er at alle løfter i den pågældende kontrakt omfattet af afsnit 21, jævnfør ovenfor, skal alle løfter behandles som selvstændige leveringsforpligtelser, hvorefter indregningskriterierne anvendes på de enkelte elementer, således at transaktionernes økonomiske substans reelt afspejles Ad c) determine the transaction price Efter at have identificeret kontrakterne samt taget stilling til om de regnskabsmæssige behandling af kontrakterne skal virksomheden derefter bestemme transaktionspriserne. Angående måling af omsætning foreskriver afsnit 34 i ændringsforslaget: When an entity satisfies a performance obligation, it shall recognise as revenue the amount of the transaction price allocated to that performance obligation. Virksomheden skal ved måling af transaktionspris anvende vejet sandsynlighedsberegning til at bestemme sandsynligheden af de vederlag, som virksomheden forventer at få fra kunderne for levering af varer eller serviceydelser, jævnfør afsnit 35. I mange tilfælde er de forventede vederlag varierende, og Side 47 af 79

48 transaktionspriser må derfor estimeres. Således skal virksomheden indregne omsætning i takt med opfyldelse af leveringsforpligtelser. Indregning kan derfor kun ske, såfremt transaktionspriser kan måles pålideligt. Herved reflekteres omsætning gennem sandsynlighedsberegningen. Dette er tilfældet, når følgende betingelser i afsnit 38 opfyldes: a) the entity has experience with similar types of contract (or access to the experience of other entities if it has no experience of its own); and b) the entity s experience is relevant to the contract because the entity does not expect significant changes in circumstances. Afsnit 39 præciserer ovenstående betingelser ved at nævne en række faktorer, der reducerer betydningen af virksomhedens erfaring til estimering: a) the consideration amount is highly susceptible to external factors (for example, volatility in the market, judgment of third parties and risk of obsolescence of the promised goods or service); b) the uncertainty about the amount of consideration is not expected to be resolved for a long time; c) the entity s experience with similar types of contracts is limited; and d) the contract has a large number of possible consideration amounts. Er nogle af ovenstående faktorer eksisterende skal det dog ikke hindre virksomheden i at estimere transaktionsprisen, forudsat dette er forsvarligt. Dette vil sige under den forudsætning, at faktorernes omfang er ikke utilstrækkeligt og ikke væsentligt, jævnfør afsnit 40. Er faktorernes omfang derimod tilstrækkeligt og væsentligt, vil det derimod ikke længere være forsvarligt at estimere transaktionsprisen, og virksomheden må netop derved udskyde indregningen af omsætning til, det er muligt at estimere transaktionsprisen, jævnfør afsnit 41. Virksomheden skal således behandle flerelementskontrakterne som enkeltelementskontrakterne Ad d) Allocate the transaction price to separate performance obligations Angående allokering foreskriver ændringsforslagets afsnit 50: An entity shall allocate the transaction price to all separate performance Side 48 af 79

49 obligations in proportion to the stand-alone selling price of the good or service underlying each of those performance obligations at contract inception (i.e. on a relative stand-alone selling price basis). Værdien af den pågældende vare eller serviceydelses stand-alone selling price er med udgangspunkt i den pris, som virksomheden sælger lignende varer eller serviceydelser til. Listepriser eller kontraktmæssige priser er ikke anvendelig som en repræsentation for den pågældende vare eller serviceydelses stand-alone selling price. Såfremt standalone selling price ikke er direkte observerbare, må værdien i henhold til afsnit 52 estimeres ved hjælp af følgende to estimeringsmetoder: a) expected cost plus a margin approach-an entity could forecast its expected costs of satisfying a performance obligation and then add the margin that the entity would require for that good or service; and b) adjusted market assessment approach-an entity could evaluate the market in which sells goods or service and estimate the price that customers in that market would be willing to pay for those goods or services. That approach might also include referring to price from the entity s competitors for similar goods or services and adjusting those prices as necessary to reflect the entity s costs and margins Ad e) recognise revenue when the entity satisfies each performance obligation Ifølge ændringsforslagets afsnit 25 skal virksomheden ved opfyldelse af leveringsforpligtelser, indtægtsføre omsætning fra salget af den pågældende vare eller serviceydelse, når varen eller serviceydelsen er leveret. Heraf følger, at kontrolovergangkriteriet er det centrale i vurdering af opfyldelse af en leveringsforpligtelse. Med kontrolovergangen af det leverede som det centrale kriterium bortser ændringsforslaget fra det juridiske kriterium angående indregning af omsætning og er en nyskabelse i henhold til IAS 18. Eksempelvis afskærer ejendomsforbehold over det leverede ikke virksomheden fra at indregne omsætning, jævnfør afsnit 29. Særligt angående løbende salg af løbende serviceydelser foreskriver ændringsforslaget, at virksomheden skal anvende den mest passende indregningsmetode til afbildning af virksomhedens underliggende omsætningsforhold i Side 49 af 79

50 forbindelse med levering af pågældende løbende serviceydelse, jævnfør afsnit 32. Deri nævner ændringsforslaget, at den lineære periodiseringsmetode kan anvendes, hvor omsætningen indregnes lineært i takt med den forventede kontraktvarighed. I relation til telebranchens oprettelsesgebyr, foreskriver afsnit B28 - der er en del af appendikset til ændringsforslaget - at beløbet skal indregnes i takt med leveringerne i forventede serviceydelsesperiode, såfremt kunden får mulighed for at forny kontrakten uden at skulle betale indmeldelsesgebyret igen. 4.2 Exposure Drafts regnskabsparadigmatiske tilgang Med ændringsforslaget lægges der op til kontrolovergang som det centrale kriterium i forbindelse med indregning af indtægter fra de enkelte bestanddele i flerelementskontrakter. Ændringsforslaget fremrykker således det kritiske punkt fra retten til at modtage en betaling - faktureringsmetoden - til opfyldelse af leveringsforpligtelser på betingelse af, at betalingen tilknyttet opfyldelse af leveringsforpligtelsen er sandsynlig. IASBs bestyrelse mener, at kontrolovergangkriteriet er en passende indikation for, at virksomheden fra sin side har opfyldt leveringsforpligtelsen i en forhandlet kontrakt og dermed har fået en kontraktuel nettostigning (BC.60). Dermed har IASB valgt ikke at videreføre bestemmelserne angående Contingent Revenue Cap 76. At ændringsforslaget ikke viderefører det europæiske regnskabspraksis angående flerelementskontrakter efter ASC og dermed Contingent Revenue Cap, har den betydning for telebranchen, at indtægter fra salget af mobiltelefon indregnes på leveringstidspunktet, uanset om beløbet er contingent. De månedlige ydelser ved enestående salg af abonnementer er lavere end de månedlige ydelser ved serviceydelser, der også omfatter en mobiltelefon, idet en del af prisen for serviceydelser, der tillige omfatter mobiltelefoner, indeholder high markups beløb. Måling og allokering af bestanddele i en flerelementskontrakt skal derfor i henhold til afsnit 50 beregnes med udgangspunkt i den pris, virksomheden sælger lignende varer eller serviceydelser til (relative stand-alone selling price basis). Dette eksemplificeres i det følgende. 76 Se afsnit nedenfor for bestyrelses argument for den manglende videreførelse af Contingent Revenue Cap. Side 50 af 79

51 Eksempel 4 Eksemplifikationen 77 anvender samme forudsætninger i afsnit , dog med en ny forudsætning, hvor selskabets relative stand-alone selling price (månedlig ydelse) ved enestående salg mobilabonnementer er på 34,75 euro per måned. Flerelementskontraktens samlede dagsværdi skal i henhold til ændringsforslaget ikke længere inkludere oprettelsesgebyret, hvilket reducerer kontraktens dagsværdi til (40 euro x 24 måneder) 960 euro. Serviceydelsens samlede dagsværdi ved enestående salg er (34,75 euro x 24) på 834 euro. Med en diskonteringsfaktor på cirka 5 % giver forudsætningerne følgende nutidsværdier for flerelementskontrakten og separate enheder ved enestående salg. Transaktionernes sammenfatning Flerelementskontrakter Separate kontrakter for mobiltelefon og serviceydelser Mobiltelefon Månedlig ydelse for abonnement i 24 måneder 40 34,75 Samlet betaling Nutidsværdi af månedlige betalinger 914,29 794,29 Mobiltelefon 120 Aggregeret nutidsværdi kr914,29 kr914,29 Af eksemplet fremgår, er de aggregerede nutidsværdier for henholdsvis flerelementskontrakter og separate kontrakter identiske, hvilket afspejler de tidsmæssige forskydninger mellem leveringer og betalinger. De månedlige ydelser - 40 euro - ved flerelementskontrakter indeholder et afdragsordning - high markups - inklusive rentebetalinger på (40 euro 34,75 euro) 5,25 euro. Dette giver i henhold til ændringsforslaget følgende regnskabsmæssig behandling; ED/2010/6 Måned I alt Omsætning - Mobiltelefon 120,00 120,00 Omsætning - Serviceydelse 34,75 34,75 34,75 834,00 Rente - Mobiltelefon 0,50 0,48 0,02 6,21 Omkostning - Vareforbrug -100,00 Indtjening 20,00 35,25 35,23 34,77 960,21 77 Bearbejdet efter Cooper (2010) Side 51 af 79

52 Som det fremgår af ovenstående eksempel, indregnes nutidsværdien euro - af high markups-beløbene - 5,25 euro i 24 måneder ved en diskonteringsfaktor på cirka 5 % - allerede ved levering af mobiltelefonen, idet mobiltelefonen er leveret til kunden, og dermed har selskabet opfyldt leveringsforpligtelsen fra sin side. At high markups-beløbene er contingent, er af uden betydning i henhold til Exposure Draft, idet den kritiske begivenhed er som nævnt ovenfor fremrykket i forhold til den nuværende regnskabspraksis og bortser fra monetære pengestrømme. Ved kontraktens indgåelse fører dette derfor til højere allokeringer til mobiltelefondele i flerelementskontrakter i forhold til under ASC , idet ved den nuværende praksis indregnes high markups-beløbene først ved levering af serviceydelserne. Ved IAS 18 kan indregning af indtægter ved en bindingsperiode på 24 måneder ske, at den sidste del af high markups-beløbene derfor blive helt udskudt til det andet regnskabsår efter leveringen af mobiltelefon. Se ligeledes eksemplifikationen i afsnit Den bagvedliggende tankegang er, at ved den kritiske begivenhed - opfyldelse af leveringsforpligtelser - sker en kontraktuel nettostigning. Derved fører den nonmonetære nettostigning til et semantisk aktiv i balancen, idet kontrakten har en selvstændig eksistens uafhængigt af regnskabet, eftersom selskabet kan videresælge det kontraktuelle nettoaktiv til tredjemand. Måling af tilgodehavender og dermed kontrakter sker med andre ord til current exit price, som er en underkategori af dagsværdikategorien, som er den hypotetiske salgspris, som virksomheden kan videresælge et aktiv til 78. Det er dermed et udtryk for, at kontrolovergangen af mobiltelefonen skal være holdepunktet som den kritiske begivenhed, således at den kontraktuelle værdistigning afspejles aktuelt i regnskabet. Netop derved kan det udledes, at Exposure Drafts regnskabsparadigmatiske tilgang angående indregning af indtægter er i overensstemmelse med det formueorienterede paradigme, eftersom værdiansættelser af balancens poster som nævnt i afsnit skal være aktuelle, jævnfør afsnit Diskussion I afsnit 3.4 blev det identificeret, at de paradigmatiske tilgange i både IAS 18 og telebranchens regnskabspraksis er præsentationsorienteret, hvilket tillige blev 78 International Accounting Standard Board (2011) s. 16f Side 52 af 79

53 identificeret som en svaghed, eftersom de paradigmatiske tilgange og deraf behandlinger på henholdsvis omsætnings- og omkostningssiden blev inkonsekvente. Ved telebranchens Captive-Product Pricing strategi prissætning udmundede den inkonsekvente behandlinger, at tabet omkostningsføres ved kontraktens indgåelse, hvorefter omsætning fra serviceydelsen, som de facto også omfatter betalingen for mobiltelefonen, indtægtsføres i takt med leveringer af serviceydelserne Med andre ord medgår omkostninger efter de nugældende regler ikke til at skaffe virksomheden omsætning. I henhold til begrebsrammens regnskabsparadigmatiske tilgang er de nugældende regler i relation til telebranchens relevante regnskabsvejledninger inkonsistente. Følgende afsnitter vil derfor diskutere regnskabsteoretiske fordele og svagheder ved ændringsforslaget i henhold til Conceptual Framework Oprettelsesgebyr I afsnit blev der konkluderet, at den regnskabsmæssige behandling af oprettelsesgebyr ved enestående salg af abonnementer under den nuværende regnskabspraksis er i overensstemmelse med Conceptual Framework. Ifølge afsnit viderefører Exposure Draft den regnskabsmæssige behandling af oprettelsesgebyr ved enestående salg af abonnementer. Således vil informationsværdien ikke reduceres, og det har heller ikke givet anledning til kritik. Den regnskabsmæssige behandling af oprettelsesgebyr ved indgåelse af flerelementskontrakter behandles i afsnit nedenfor som led i diskussionen om betydningen af, når oprettelsesgebyr indgås i en flerelementskontrakt Flerelementskontrakter Den kontraktbaserede tilgang Ovenfor i afsnit 4.2 er der blevet konkluderet, at ændringsforslagets kontraktbaserede tilgang - heri opfyldelse af leveringsforpligtelser som den kritiske begivenhed - er i overensstemmelse med det formueorienterede paradigme. Således er ændringsforslaget i overensstemmelse med Conceptual Framework angående den paradigmatiske tilgang. Dette er dog den regnskabsparadigmatiske fortolkning, hvilket Side 53 af 79

54 ikke er ensbetydende med, at ændringsforslaget er i overensstemmelse med begrebsrammen. Fortolkningens udfald vil dog understøtte Exposure Drafts konsistent. Den kontraktbaserede tilgang har givet anledning til kritik fra blandt andet Deutsch Telekom, der mener, at indregning af tilgodehavender af contingent high markups-beløb i balancen ikke opfylder begrebsrammens definition på aktiver. Deutsch Telekom mener, at kun tilgodehavender fra incontingent omsætning kan indregnes i balancen og dermed som indtægter i resultatopgørelsen, idet et selskabs rettigheder til at modtage vederlag kun opstår ved levering af serviceydelser, som er incontingent beløb, og ikke ved levering af mobiltelefoner, som er contingent beløb 79. Deri har Deutsch Telekoms en overforsigtig opfattelse af bisætningen under virksomhedens kontrol, som udgør en led i definitionen på aktiver. De mener, at under kontrol er, når de har opnået en rettighed til at udstede faktura som et resultat af tidligere begivenheder - heri levering af serviceydelser, som ligeledes udgør en ledsætning i definitionen på aktiver. Omvendt mener standardsætterne, at kontrolovergangen som det kritiske punkt - og det uanset at selskabet ikke opnår en ret til at udstede faktura - er i overensstemmelse med Conceptual Framework. Anskuelsen er, at opfyldelse af en leveringsforpligtelse fører til en kontraktuel værdistigning, som opfylder definitionen på et aktiv, idet selskabet antageligt kan videresælge kontrakten til tredjemand (BC.96). Som konkluderet ovenfor understøtter den paradigmatiske fortolkning, at den kontraktbaserede tilgang er i overensstemmelse med begrebsrammens paradigmatiske tilgang. Som nævnt i afsnit foreskriver Conceptual Framework, at regnskabet troværdigt skal repræsentere de poster, som regnskabet afbilder, hvilket skal forstås som, at underestimering ikke er tilladt, idet de afbildede fænomener skal være fuldstændige. Indregning af contingent beløb på det tidspunkt, hvorved leveringsforpligtelserne opfyldes, fører til de pågældende tilgodehavender afspejles fuldstændigt, idet det er tale om en semantisk post, jævnfør ovenfor. Således opfylder den kontraktbaserede tilgang den fundamentale kvalitative egenskab, troværdigt repræsentation. Deutsch Telekom bortser således fra den kendsgerning, at der opstår en kontraktuel nettostigning, der er en semantisk post, idet posten kan videresælges til 79 Deutsch Telekom (2010) s. 13 Side 54 af 79

55 tredjemand. Idet kontraktuelle værdier i balancen er semantiske poster, er det i overensstemmelse med troværdig repræsentation, og disse kan videresælges til tredjemand. Der er klare holdepunkter på, at kontrolovergangen af en mobiltelefon medfører kontraktuelle værdistigning i overensstemmelse med definitionen på aktiver. I modsat fald ville den manglende indregning af contingent beløb føre til, at tilgodehavender underestimeres, hvilket er i strid med begrebsrammen, jævnfør kapitel 2 ovenfor. Ligeledes ville det være i overensstemmelse med begrebsrammen at indregne contingent beløb, idet der ikke er bevis på det modsatte. Inkonsistensen i den nuværende praksis blev ligeledes identificeret i afsnit , hvori Contingent Revenue Cap blev identificeret som præstationsorienteret og som ikke i overensstemmelse med Conceptual Framework. Derfor vil det være konsistent at indregne Contingent beløb. Tilbage står spørgsmålet, om den kontraktbaserede tilgang er i overensstemmelse med Conceptual Frameworks øvrige kvalitative og supplerende egenskaber. Conceptual Framework foreskriver implicit, at indregning af high markupsbeløbene, uanset at de er contingent, skal være rettidige, således at omsætning vil være aktuelle til at kunne øve indflydelse for beslutningstagerne i tide. Dette taler for, at det er konsistent at indregne omsætning ved kontrolovergangstidspunktet, idet det har en betydning for den prognosemæssige funktion, som er regnskabets primære målsætning. Endvidere skal indregning og skøn af tilgodehavender, som er contingent og angår high markups-beløbene, kunne verificeres. Som nævnt ovenfor foreskriver afsnit 38, at virksomheden skal have erfaring eller adgang til data, således virksomhedens skøn og estimater kan begrundes med holdepunkter i virkeligheden. Derved er Exposure Draft ligeledes i overensstemmelse med Conceptual Framework på dette punkt. Sammendragningen af diskussionen om Exposure Draft i relation til både de kvalitative og supplerende kvalitative egenskaber er, at Exposure Drafts kontraktbaserede tilgang angående indregning af omsætning klart er i overensstemmelse med Conceptual Framework, hvilket betyder, at Exposure Drafts tilgang er mere konsistent i forhold til den nuværende regnskabspraksis Prognoseværdi Ovenfor blev der konkluderet, at ændringsforslagets kontraktbaserede tilgang er i overensstemmelse med begrebsrammen. Som følge heraf er det et udgangspunkt, at Side 55 af 79

56 indregning af contingent beløb vil forbedre informationsværdien for regnskabslæserne, idet læserne har muligheden for at prognosticere fremtidige pengestrømme. Derimod mener Vodafone, at ændringsforslagets indregningskriterium fører til reduceret informationsværdi for regnskabsbrugerne, idet omsætning ikke længere korrelerer med faktureringer og pengestrømmene. Som nævnt i afsnit korrelerer Contingent Revenue Cap både med pengestrømmene og faktureringer. Derfor argumenterer blandt andet Vodafone 80 og France Telecom 81 for en genindførsel af Contingent Revenue Cap. I praksis leverer teleselskaber mobiltelefoner gennem flere distributionskanaler, lokaliteter og på forskellige tidspunkter og dermed forskellige dagsværdi. De forskellige dagsværdier fører til forskellige kontraktuelle værdier ved kontraktens indgåelsestidspunkt. Ifølge Deutsch Telekom vil konsekvensen derfor blive, at de kontraktuelle værdier ved indgåelsestidspunkt bliver misvisende, såfremt værdierne ikke afspejler de fremtidige pengestrømme 82. Nedenstående eksemplifikation illustrerer det. Eksempel 5 83 Selskab A og selskab B indgår flerelementskontrakter, der omfatter levering af mobiltelefon og en abonnementsaftale til 60 euro om måneden i 24 måneder, hvilket giver en samlet abonnementsbetaling på (60 euro x 24 måneder) 1440 euro. Begge selskabers mobiltelefon sælges standalone til 300 euro. Men selskab As kunder skal kun betale 100 euro for at indgå aftalen, hvorimod selskab Bs kunder skal betale 200 euro. Oprettelsesgebyret er udeladt af eksemplifikationen for at holde fokus på price interdependence mellem mobiltelefon og service. I henhold til ændringsforslaget giver dette følgende allokering til mobiltelefon for selskab A på ([300 / ( )] x [ ]) 266 euro og for selskab B på ([300 / ( )] x [ ]) 283. Men idet kunderne har indbetalt henholdsvis 100 og 200 euro på kontraktens indgåelsestidspunkt, bliver kontrakternes værdier på henholdsvis ( ) 166 euro og ( ) 83 euro ved indgåelsestidspunkterne. Dette illustreres af tabellen nedenfor. 80 Vodafone (2009) s Orange (2010) Appendix A 82 Deutsch Telekom (2010) s. 13ff 83 Eksemplifikationen er hentet fra Deutsch Telekom (2010) s. 13ff Side 56 af 79

57 IAS 18 ED/2010/06 Selskab A Selskab B Selskab A Selskab B Kontraktens værdi (Dag 1) Omsætning - Mobiltelefon Omsætning - Service Omsætning i alt Af de samlede omsætninger i alt fremgår, at selskab B euro - vil have den største indgående pengestrøm i alt mod selskabs A euro. Ifølge Deutsch Telekom vil regnskabslæserne under den kontraktbaserede tilgang forvente, at selskab A vil overgå selskab B angående den samlede omsætning i alt som følge af, at selskab As kontraktuelle værdi euro - er højere end selskab Bs kontraktuelle værdi - 83 euro 84. Dette er dog ikke korrekt, idet det ikke er kontrakternes værdier, hvorfra prognosticeringen skal estimeres. Indbetalingerne af henholdsvis 100 og 200 euro fører til debiteringer af kasserne og krediteringer af tilgodehavenderne - begge er aktivposter - hvorimod ingen ændringer på passivsiden sker som følge af indbetalingerne. Med andre ord har ændringer i forholdet mellem posterne kontraktens værdi og likvide beholdning ikke nogen betydning i relation til omsætning. Prognosticeringen skal ske ved hjælp af omsætning, der er en passivpost. Eftersom der er ikke sket leveringer af serviceydelser, skal omsætning forbundet med service bortses. Prognosticeringen skal derfor ved indgåelsestidspunktet baseres på omsætningerne forbundet med mobiltelefon, som er 266 euro for selskab A og 283 euro for selskab B. Heri er omsætningerne forbundet med levering af mobiltelefon retvisende i forhold til den samlede omsætning. Således vil Exposure Drafts kontraktbaserede tilgang forbedre regnskabets prognosemæssige funktion og sammenligneligheden, og dermed må kritikken afvises på dette punkt Kreditorerne og långivernes informationsbehov Ovenstående konklusioner med hensyn til informationsværdien for regnskabsbrugerne var i forbindelse med prognosticeringsformålet for potentielle og nuværende investorer. Herved er konklusionen dog ikke selvskreven til også gælde med hensyn til långiverne og kreditorernes informationsbehov. Denne gruppe er ligeledes en del af 84 Deutsch Telekom (2010) s. 13ff Side 57 af 79

58 den primære gruppe ifølge begrebsrammen, jævnfør ovenfor i afsnit Långiverne og kreditorerne er interesseret i at vurdere sikkerheden for deres udlån. Dertil er det interessant for denne gruppe at prognosticere fremtidige monetære pengestrømme til tilbagebetaling af lånet og soliditeten. Der er dog en direkte forbindelse mellem non-monetære og monetære pengestrømme, hvilket betyder, at non-monetære pengestrømme er relevant for långiverne. Men alene oplysninger om non-monetære pengestrømme er ikke tilstrækkelig, idet virksomheden skal have monetære aktiver til tilbagebetaling af gæld. Dertil har kreditorerne og långiverne muligheden for at vurdere monetære pengestrømme ved hjælp af pengestrømsopgørelsen 85. Endvidere påkræver ændringsforslagets afsnit 73 a), at der oplyses i noterne angående forventede fremtidige indbetalinger - realisationer - forbundet med både incontingent og contingent omsætning i den pågældende regnskabsperiode. Angående vurdering af monetære pengestrømmene er sammenfatningen, at reglerne i ændringsforslaget og IAS 7 - Cash Flow Statements dækker informationsbehovet hos kreditorerne og långiverne. Endvidere anvender långiverne regnskabet til at vurdere gældssætningen. I modsætning til IAS 18 skal balance ifølge Exposure Draft indeholde contingent beløb, hvortil der hersker en del usikkerhed, for tilgodehavende måles til dagsværdien. Derfor er der en del usikkerhed forbundet med undervurdering af gældssætningen i den forstand, at nogle contingent beløb kan være overestimeret, som kan have negative følger for långiverne og kreditorerne. Forstået på den måde, at denne gruppe er interesseret i at aktiverne som maksimum estimeres til den rette værdi. Efter IAS 18 var der større sikkerhed for, at gældssætningen ikke var undervurderet på grund af den manglende indregning af contingent beløb. Men som nævnt ovenfor foreskriver Conceptual Framework, at aktiver ikke må underestimeres. Derfor skal contingent beløb indregnes. Spørgsmålet er således, om kreditorerne og långiverne har mulighed for at vurdere sikkerheden omkring dagsværdimålingen og dermed gældsætningen. Usikkerhederne omkring dagsværdimålingen har således blandt andet på grund af den finansielle krise ført til udarbejdelse af IFRS 13 - Fair Value Measurement, som træder i kraft den 1. januar IFRS 13 påkræver usikkerhederne forbundet med dagsværdierne, der er oplyst i noterne. Standarden opdeler dagsværdi-usikkerhederne i tre niveauer, således at 85 Stolowy (2007) s. 490ff 86 International Accounting Standard Board (2011) s. 4f Side 58 af 79

59 dagsværdi klassificeret som niveau 1 har mindst usikkerhed, og dagsværdier klassificeret som niveau 3 har mest usikkerhed. Niveau-opdelingen har betydning for noteoplysning, således at usikkerheder i dagsværdimåling omtales afhængigt af, hvilke niveauklasser de er blevet klassificeret i 87. Dette øgede åbenhedskrav i IFRS 13 giver således telebranchens kreditorer og långiverne en forbedret mulighed for at vurdere usikkerheder omkring dagsværdimålinger og dermed sikkerhed for deres udlån - gældsætningen - i de teleselskaber, som de har indgået og muligvis vil indgå økonomiske mellemværende med. Sammenfatningen af nærværende afsnit er, at indregning af contingent beløb ikke reducerer informationsværdien for långiverne og kreditorerne. For teleselskaber har indregning af contingent beløb den fordel, at de opnår lavere finansieringsomkostninger som følge af forbedret soliditet, jævnfør ovenfor i kapitel 2. Således vil den samlede effekt overvejende have en positiv effekt for både långiverne og kreditorerne på den ene side og teleselskaberne på den anden side. Nedenstående afsnit behandler forsat informationsværdien med afsæt hos potentielle og nuværende aktionærer Informationsasymmetri I afsnit 3.1 er der redegjort for, at der er klare holdepunkter for, at contingent beløb har betydning for virksomhedens ledelse i deres vurderinger af fremtidige pengestrømme. Dertil har indregning af contingent beløb betydning for informationsasymmetrien. Ovenfor er regnskabets prognosemæssige funktion omtalt. Ifølge begrebsrammen har regnskabet også en kontrolmæssig funktion, jævnfør afsnit 2.1.1, eftersom virksomhedens formueforhold på balancedagen er et resultat af ledelsens effektivitet og dygtighed (stewardship) til at forvalte virksomhedens ressourcer. Derfor er det i aktionærernes interesse at vurdere (kontrollere) ledelsens evne i perioden op til balancedagen, idet aktionærerne har økonomiske interesserer i virksomheden. I de seneste år er der sket en udbredelse af præstationsbaseret honorering, hvilket giver regnskabets kontrolmæssige funktion en større betydning. Det er netop denne funktion, som aktionærerne anvender til at koble ledelsens incitamenter tættere 87 International Accounting Standard Board (2011) s. 6f Side 59 af 79

60 på aktionærernes økonomiske interesser 88. Netop derved er det essentielt for den kontrolmæssige funktion, at begge partner under forhandling af aflønningsordning har tilstrækkelige informationer til justering af parternes adaptive forventninger. Som nævnt ovenfor har ledelsen mulighed for via interne driftsøkonomiske regnskaber vurdere fremtidige pengestrømme. Det har aktionærerne til gengæld ikke. Derfor kan indregning af nutidsværdien af fremtidige betalingsstrømme vedrørende udleveringen af mobiltelefonen - high markups-beløbene - en betydning for informationsasymmetrien. Nedenstående eksemplifikation af informationsasymmetrien under henholdsvis IAS 18 og Exposure Draft vil illustrere betydning af indregning af contingent beløb. Eksempel 6 89 Eksemplifikationen anvender samme forudsætninger, som blev anvendt i eksemplerne 3 og 4. Endvidere er der lagt til grund, der skete levering af serviceydelser til mobiltelefonabonnementer og udlevering af mobiltelefon mod tegning af abonnement efter følgende tabel. År Antal mobilabonnementer Antal mobiltelefoner udleveret mod tegning af abonnement I henhold til IAS 18 og Exposure Draft giver dette følgende resultatopgørelse; IAS 18 ED/2010/6 År Mobiltelefon Serviceydelse Omsætning i alt Vareforbrug Indtjening Stigningen i indgåelsen af flerelementskontrakter tilskrives, at virksomheden i år 2 har fået lagt 88 Møller, s Bemærk, at det er en forenklet eksemplifikation, der har kun det ene formål at illustrere konsekvensen af den manglende indregning af nutidsværdien af fremtidige pengestrømme, som vedrører udleveringen af mobiltelefon. Derfor er omkostningen til levering af serviceydelser udeladt af eksemplifikationen - og denne form for omkostninger giver ikke regnskabsteoretiske vanskeligheder, idet serviceomkostninger kan matches med de tilhørende indtægter i overensstemmelse med det formueorienterede paradigme. Side 60 af 79

61 en ny markedsføringsstrategi for at tiltrække flere kunder. Af ovenstående eksemplifikation fremgår, at under IAS 18 - på grund af den manglende indregning af contingent high markups-beløbene - vil aktionærerne ikke have mulighed for at vurdere effekten af udleveringen af mobiltelefonerne. Ledelsen har derimod mulighed at vurdere effekten via interne driftsøkonomiske regnskaber. Konsekvensen vil derfor være, at ledelsen kan udnytte den interne viden til at indgå en for ledelsen fordelagtige præstationsbaseret lønningsordning, der, som aktionærerne i god tro forventer, vil motivere ledelsen til at præsentere en belønningsværdig indsats i år 3. Antag at, aktionærerne er skuffet over indtjeningen i år 2 og derfor ønsker at indgå en lønningsordning med ledelsen, som skal koble ledelsens økonomiske incitamenter med aktionærernes. Ledelsen havde dog i forvejen iværksat en ny markedsføringsstrategi, som gav en stigning i salget af pakker bestående af en mobiltelefoner og serviceydelser. Ledelsen har ved forhandlingen af lønningsordningen i begyndelsen af år 3 på forhånd har kendskab til, at de forhandlede præstationsmål vil blive indfriet, idet en af del omsætning forbundet med mobiltelefon i pakkeløsninger udskydes og først indtægtsføres i år 3. Derfor behøver ledelsen ikke i år 3 præsentere en belønningsværdig indsats for at indfri præstationsmålene og dermed opnå retten til bonus. Netop derved er ledelsens adaptive forventninger til de fremtidige pengestrømme skabt på et forskelligt grundlag i forhold til aktionærernes. Heri opstår informationsasymmetrien. I år 3 faldt antallet af indgåede flerelementskontrakter, hvilket ikke afspejles i indtjeningen under IAS 18. Denne informationsasymmetri vurderes som en væsentlig svaghed ved den nuværende regnskabspraksis. Med ændringsforslagets formueorienterede paradigme er der lagt op til indregning af contingent high markups-beløbene, hvilket reducerer informationsasymmetrien, jævnfør ovenstående eksemplifikation, idet indregningen af betalingsstrømme, der tilknyttes mobiltelefonen, ikke udskydes og indregnes i takt med levering af serviceydelser. Indregning af contingent beløb har således en bekræftelsesværdi. Netop derfor vurderes ændringsforslagets kontraktbaserede tilgang at styrke regnskabsafrapporteringen i forhold til den nuværende praksis, der reguleres af IAS 18 og ASC Side 61 af 79

62 Klassifikation I afsnit ovenfor blev der redegjort for, at TDC med virkning fra regnskabsåret 2009 omklassificerede deres indtægter fra salg af mobiltelefoner under kostpris fra omsætning til eksterne omkostninger. TDCs tilgang bevirkede et reduceret sammenligningsgrundlag af nøgletallene, som eksempelvis overskudsgrad, idet omsætning i TDC og resten af branchens regnskaber henholdsvis indeholder og ikke indeholder indtægter fra salg af mobiltelefoner til under kostpris. Klassifikationsforskellene blev tilskrevet den vage vejledning i både IAS 18 og begrebsrammen. I afsnit ovenfor blev kriterierne angående klassificering af indtægter som omsætning beskrevet. Salg af mobiltelefoner, der ligeledes omfatter serviceydelse, er i medfør af klassifikationskriterierne omfattet af ændringsforslaget og derfor skal klassificeres som omsætning. Det betyder, at såfremt ændringsforslaget vedtages i sin nuværende form, må TDC igen omklassificere indtægter fra salg af mobiltelefoner under kostpris, idet ændringsforslagets vejledning er klarere og mere præcis, hvilket reducerer de endelige fortolkningsforskelle hos de respektive teleselskaber. Ændringsforslagets vejledning til klassifikation er hermed mere præcis og klar i forhold til IAS 18 og Conceptual Framework. Således at det vil bidrage til en mere konsekvent klassifikationspraksis i telebranchen og dermed et forbedret sammenligningsgrundlag. Derfor vil den klarere klassifikationsvejledning forbedre informationsværdien for regnskabsbrugerne i telebranchen, eftersom regnskabsbrugerne kan foretage sammenligninger mellem teleselskaberne indtjeningsforhold. Forholdet, som viser tilpasningen mellem omsætning og omkostning, vil med ændringsforslagets vejledning indeholde de samme bestanddele på tværs af branchen. I forbindelse med udarbejdelse af klassifikationsvejledning af omsætning i ændringsforslagets afsnitter fra 20 til 24 har bestyrelsen valgt, at opfyldelse af en kontraktretlig leveringsforpligtelse skal klassificeres som omsætning. Den bagvedliggende holdning er, at alle lovede varer og service - løfter - til kunden i en flerelementskontrakt er et resultat af en forhandling mellem kunden og virksomheden, som kunden er villig til at betale for. Derfor skal alle separate elementer i en flerelementskontrakt klassificeres som en del af virksomhedens primære drift og Side 62 af 79

63 dermed som omsætning. Endvidere mener bestyrelsen, at markedsføringsomkostninger opstår uafhængigt af kontrakterne, hvilket taler imod at klassificere udlevering af mobiltelefon som markedsføringsomkostninger, idet omkostninger til mobiltelefoner afhænger af antallet af indgået kontrakter (BC.44). Med ændringsforslagets definition af leveringsforpligtelser ekspliciterer standardsætterne således den hidtidige implicitte definition af leveringsforpligtelser i eksisterende standarder i IASB-regi (BC.42). Ligeledes forventes definitionen på leveringsforpligtelser at have en betydende led i definitionen på indtægter 90. Derfor vil ændringsforslagets definition på omsætning være i overensstemmelse med begrebsrammen, såfremt den fortrukne definition på indtægt i begrebsrammen vedtages. Henset til at det er ændringsforslagets udarbejdere, der ligeledes står bag den nu ikke færdiggjorte begrebsrammen, er det sandsynligt, at ændringsforslagets definition på omsætning vil være i overensstemmelse med begrebsrammens kommende definition. Ændringsforslagets vejledning angående klassifikation af omsætning vil sandsynligvis ligeledes være i overensstemmelse med begrebsrammen. Netop klassifikation af omsætning var et af kritikpunkterne ved ændringsforslaget, idet telebranchens regnskabsudarbejdere mener, at tabet fra salg af mobiltelefoner til under kostpris i forbindelse med aftaler, der også omfatter serviceydelser, skal klassificeres som markedsføringsomkostninger. Det er den klassifikationspraksis, som TDC anvendte med virkning fra 2009, jævnfør afsnit France Telecom - Orange anlægger det synspunkt, at omsætning kun skal omfatte det primære produkt - trådløs telefoni i forbindelse med flerelementskontrakter. Ifølge selskabet skal tilskud til mobiltelefoner klassificeres som markedsføringsomkostninger - omkostningen svarer til det tab, som teleselskaber får ved at sælge mobiltelefoner under kostpris 91. Deutsch Telekom tilslutter sig kritikken ved at mene, at den kommercielle substans af tilskuddet til mobiltelefon er en markedsføringsomkostning, idet tilskuddet skal motivere kunderne til at købe en mobilabonnementsaftale af mobiltelefonselskaberne 92. Endelig tilsluttes kritikken af Vodafone, der mener, at telebranchens hovedaktivitet er at yde trådløs service og ikke 90 Revene are decreases in the reporting entity s liabilities to customers resulting from extinguishment of performance obligations for which it is primarily liable at law, jf. afsnit Deutsch Telekom AG (2010) s Orange (2010) Appendix A, s. 2 Side 63 af 79

64 mobiltelefoner 93. Ovennævnte kritik er således centreret omkring afsnit 23 i Exposure Draft, idet teleselskaberne skal nemlig klassificere salg fra mobiltelefoner under kostprisen som omsætning. Kritikerne mener, at såfremt en virksomhed selv eller en anden virksomhed sælger en lignende produkt separat som led i den primære drift, som virksomheden selv anvender som en markedsføringsincitament i en flerelementskontrakt, ikke er ensbetydende med, at det pågældende produkt er det primære produkt i en flerelementskontrakt. Således er kritikernes opfattelse, at sælges en mobiltelefon under kostprisen i forbindelse med en pakke, hvor teleselskabet samtidigt også sælger lignende mobiltelefoner separat, er det ikke en indikation for, at mobiltelefon i pakker skal klassificeres som omsætning. Dertil mener kritikerne, at klassifikation af tabet fra udleveringen af mobiltelefon under kostpris som markedsføringsomkostning øger informationsværdien 94. Orange - France Telecom insisterer på, at bestyrelsen skal genoverveje sondringen mellem markedsføringsincitamenter og omsætningsgenerede aktiviteter. Det er uvist, hvilke informationsmæssige fordele regnskabsudarbejderne antyder, som deres anbefalede klassifikationsprincip vil medføre. Muligvis skal deres holdning ses i sammenhæng med deres andre kritikpunkter. Ved at klassificere udleveringen af mobiltelefoner under kostprisen som markedsføringsomkostninger, skifter flerelementskontrakter karakter til enkeltelementskontrakter, idet contingent high-markupsbeløbene ikke omsætningsføres samtidigt med udleveringen af mobiltelefonen. Deri udskydes indregning af high markups-beløbene og omsætningsføres samtidigt med levering af serviceydelserne i overensstemmelse med Contingent Revenue Cap-princippet. Det kan muligvis være årsagen til, at kritikerne pointerer, at klassificering af mobiltelefoner under kostpris som markedsføringsomkostninger vil forbedre informationsværdien. Som konkluderet i de ovenforstående afsnit medfører den regnskabsmæssige behandling af flerelementskontrakter som enkeltelementskontrakter en række uhensigtsmæssige konsekvenser i informationsværdien. Således er kritikken fra telebranchens regnskabsudarbejdere ikke saglig. Herved er bestyrelsens argument - at alle elementer i en kontrakt er et resultat af en forhandling mellem virksomheden og 93 Vodafone (2010) s Orange (2010) s. 3 Side 64 af 79

65 kunderne og derfor skal klassificeres som omsætning - velbegrundet, idet det sikrer, at regnskabslæserne får muligheden for at vurdere pengestrømmene. At opfyldelse af alle kontrakter i en flerelementskontrakter skal klassificeres som omsætning er med til at sikre, at alle contingent beløb indregnes i regnskabet og dermed reducere informationsasymmetrien. Informationsasymmetrien vokser i takt med udeladelser af contingent beløb i regnskabet, idet indregning af contingent beløb i regnskabet giver læserne bedre muligheder i prognosticering af fremtidige pengestrømme. Således underbygger dette standardsætternes argument, at markedsføringsomkostninger skal opstå uafhængigt af forhandlinger med kunderne. Endelig vil kritikernes anbefalede klassifikationstilgang føre til en uensartet behandling af mobiltelefonerne ved henholdsvis flerelementskontrakter og separate salg af mobiltelefoner, uanset at transaktionerne af deres økonomiske substans ikke skiller sig væsentligt fra hinanden. Derfor er den samlede vurdering af ændringsforslagets klassifikationsvejledning, at denne vil forbedre informationsværdien for regnskabslæserne. 4.4 Politisk motivation Der er indledningsvist nævnt, at Conceptual Framework blandt andet skal modvirke politiske pres og lobbyisme. Med ændringsforslagets indregnings- og målingskriterier vil klassifikation af udlevering af mobiltelefon under kostprisen som en omsætningsgenerede aktivitet sammen med serviceydelserne behandles som flerelementskontrakter. Ifølge flere kritikerne vil regnskabsudarbejdelsen af telebranchens regnskaber kræve implementering af nye regnskabssystemer, såfremt ændringsforslaget vedtages i sin nuværende form Det skal forstås ved, at omsætning fra mobiltelefon ved leveringstidspunktet under IAS 18 indregnes efter faktureringsmetoden, uanset at mobiltelefonens kostpris overstiger det fakturerede beløb. Derimod skal omsætning under Exposure Draft indregnes ved hjælp af dagsværdiallokering med efterfølgende indregning af renteindtægter som følge af tidsforskydningen mellem levering af mobiltelefon og indbetaling. Netop sidstnævnte tilgang kan muligvis være kompliceret for telebranchens regnskabsudarbejdere. 95 Orange (2010) s Deutsch Telekom (2010) s. 2 Side 65 af 79

66 Ovenfor blev ændringsforslaget diskuteret, og konklusionen blev, at telebranchens regnskaber vil øge informationsværdien, såfremt Exposure Draft vedtages i sin nuværende form. Endvidere blev kritikpunkterne undervejs diskuteret, og konklusionen blev, at kritikerne har ikke hold i deres kritikpunkter. Kritikken skal derfor ses i lyset af, at kritikerne ønsker, at Exposure Draft ikke vedtages i sin nuværende form, således at kritikken er telebranchens regnskabsudarbejdernes forsøg på at bebrejde Exposure Draft for at undgå den situation, hvorved de må implementere omkostningstunge økonomisystemer. Men, som der fremgår af bilag 3, er der selskaber, som i forvejen omsætningsfører flerelementskontrakter i overensstemmelse med Exposure Draft. Dette indikerer, at det er muligt at opdele flerelementskontrakter. Ligeledes ændrer Tele2 AB deres indregningsprincip med virkning fra regnskabsåret 2010, uanset at selskabet i 2009 eksplicit nævner, at det ikke er muligt at opdele flerelementskontrakter. Dette kan muligvis forstås som en foranstaltning til at implementere den kommende standard om indregning af omsætning. At der er selskaber, som indregner omsætning efter den kontraktbaserede tilgang belaster kritikernes påstande, at det er ikke i praksis er tilgængeligt at indregne omsætning, som ændringsforslaget foreskriver. Derved må det derfor konkluderes, at kritikken er politisk motiveret. IASBs bestyrelse må således dermed bortse fra kritikken. 4.5 Delkonklusion Nærværende kapitel omhandlede ændringsforslagets informationsværdi i henhold til begrebsrammen. Kapitlet vurderede informationsværdien med afsæt i en komparativ analyse af IAS 18, som redegjort i kapitel 3, og Exposure Draft, som redegjort i de to første hovedafsnitter i kapitel 4. Men forinden selve diskussionen skulle Exposure Drafts regnskabsparadigmatiske tilgang identificeres, hvilket som i afsnit 4.2 blev identificeret som formueorienteret. I diskussionen blev der konkluderet, at netop på grund af ændringsforslagets kontraktbaserede tilgang, der fører til, at telebranchens salg af bundles behandles som flerelementskontrakter, vil forbedre informationsværdien. Således at den forbedres på grund af, at transaktionerne afspejles ved deres økonomiske, idet Side 66 af 79

67 flerelementskontrakter opdeles og indregnes efter deres respektive dagsværdier, uanset at beløbet er contingent. Der blev identificeret, at tilgangen vil føre til forbedret prognoseværdi, reduceret informationsasymmetri, reduceret finansieringsomkostninger, uden at det går ud over kreditorerne og långivernes informationsværdi. Ligeledes blev der konkluderet, at omsætning fra salg af mobiltelefon, der tillige omfatter serviceydelser, skal klassificeres som omsætning for at undgå, at bundles behandles som enkeltelementskontrakter. Endelig blev det konkluderet, at kritikken er politisk motiveret, idet regnskabsudarbejderne ønsker at holde omkostningerne nede. De forsøger således at få ændringsforslaget forkastet ved at bebrejde den, selvom kritikpunkterne ikke er berettigede. Der er selskaber, som indregner omsætning i overensstemmelse med Exposure Draft 97. Dette modbeviser kritikernes påstande, at det ikke er tilgængeligt at indregne omsætning, som ændringsforslaget foreskriver. Bestyrelsen skal derfor vedtage ændringsforslaget i sin nuværende form for at forbedre informationsværdien. 97 Jf. afsnit Side 67 af 79

68 Kapitel 5 Konklusion I denne afhandling undersøges informationsværdien af indregning af omsætning fra flerelementskontrakter med kunder i telekommunikationsbranchen for at vurdere ændringsforslaget til International Accounting Standard (IAS) 18 - Revenue Recognition, således at problemstillingen i indledningen søges besvaret. Begrebsrammen udgør afhandlingens konceptuelle fundament, som definerer informationsværdien i henhold til telebranchens regnskabslæsere. Conceptual Framework foreskriver blandt andet, at et regnskab skal være fuldstændigt og aktuelt. Endvidere foreskriver den, at indtægter opstår som non-monetære stigninger i aktiver eller fald i passiver. Det teoretiske fundament er de regnskabsteoretiske definitioner på henholdsvis det formueorienterede og det præstationsorienterede paradigme. Det formueorienterede paradigme foreskriver, at balancen udgør det primære del af regnskabet og derfor skal afspejles aktuelt. Derfor skal non-monetære stigninger og fald i både aktiver og passiver indregnes. Det betyder, at balancen kun skal indeholde semantiske poster, som er poster, der har en selvstændig eksistens uafhængigt af regnskabet og derfor har holdepunkter i virkeligheden. I modsætning til det formueorienterede paradigme, fokuserer det præstationsorienterede på syntaktiske poster, som er poster afhængige af regnskabet og et produkt af periodiseringsprocessen. I relation til regnskabsteorien er begrebsrammen bygget på det formueorienterede paradigme. Den nuværende regnskabspraksis i relation til bundles der som indledningsvis nævnt anvender Captive-Product Pricing-Strategy, er på grund af den manglende vejledning i IASB-regi, baseret på det amerikanske fortolkningsbidrag ASC Den vigtigste regel er, at indregning fra udlevering af en mobiltelefon kun kan ske, såfremt omsætning er incontingent. Det vil sige ubetinget af fremtidige leveringer af serviceydelser. Således kan indtjeningen være negativ ved en konstellation, hvorved mobiltelefonen udleveres før balancedagen, idet omkostningen til mobiltelefon Side 68 af 79

69 overstiger omsætning. Idet omsætning forbundet med mobiltelefon indtægtsføres først i de efterfølgende år sammen med levering af serviceydelser. I realiteten fører Contingent Revenue Cap derfor til, at flerelementskontrakter behandles som enkeltelementskontrakter. For regnskabslæsernes prognosticeringsformål har det den konsekvens, at de ikke har mulighed for at vurdere fremtidige pengestrømme forbundet med udlevering af mobiltelefonen, idet regnskabet afspejler udleveringen på et senere tidspunkt. Hermed er den kritiske begivenhed, som er faktureringsmetoden, ikke aktuel og dermed i strid med begrebsrammen. Ligeledes er dette i strid med begrebsrammens fuldstændighedskrav, idet der er holdepunkter med den kontraktbaserede tilgang for indregning af contingent beløb. Netop inkonsistensen under IAS 18 og dermed ASC eliminerer standardsætterne med offentliggørelsen af ændringsforslaget, idet bundles skal opdeles, hvorefter den samlede omsætning allokeres til mobiltelefon og serviceydelser på deres respektive standalone values. Hermed behandles bundles i telebranchen som flerelementskontrakter. Ændringsforslaget affødte kritik fra telebranchens regnskabsudarbejdere, idet de mener, at det vil reducere informationsværdien. De argumenterer for en videreførelse af Contingent Revenue Cap og klassifikation af udlevering af mobiltelefoner til under kostpris som markedsføringsomkostninger. I diskussionen blev det vurderet, at informationsværdien faktisk vil blive forbedret netop på grund af indregning af contingent beløb forbundet med udlevering af mobiltelefon, idet den aktuelle afspejling vil forbedre prognoseværdien og heraf reducere informationsasymmetrien. Ledelsen har mulighed for, via interne regnskaber, at vurdere pengestrømmene forbundet med udlevering af mobiltelefoner, og derfor er det essentielt, at regnskabslæserne også har mulighed for via eksterne årsregnskaber at vurdere pengestrømmene forbundet med udlevering af mobiltelefoner. Endelig skal udlevering af mobiltelefon, der samtidig omfatter serviceydelser, klassificeres som omsætning, idet det i modsat fald ville føre til enkeltelementskontrakter. Som redegjort ovenfor, vil regnskabsføring af flerelementskontrakter som enkeltelementskontrakter reducere informationsværdien, hvilket modsiger kritikernes argumentation for klassifikation af tilskuddet som markedsføringsomkostninger. Den samlede vurdering af ændringsforslaget med afsæt i en analyse af konsekvenser for telebranchen er, at det i henhold til begrebsrammen vil forbedre informationsværdien. Side 69 af 79

70 Litteratur Bøger Deegan, Craig & Unerman, Jeffrey (2006) Financial Accounting Theory, European Edition, McGraw Hill Elling, Jens O. (1997) Finansiel rapportering i analytisk perspektiv, 3. udgave, Forlaget FSR Elling, Jens O. (2010) Finansiel rapportering Teori og regulering, 2. udgave, Gjellerup Fedders, Jan & Steffensen, Henrik (2008) Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder Fra dansk praksis til IFRS, 3. udgave, Forlaget Thomson, Kotler, Philip & Keller, Kevin Lane (2009) Marketing Management, 13. udgave, Prentice Hall Pindyck, Robert S. & Rubinfeld, Daniel L. (2009) Microeconomics, 7. udgave, Pearson International Edition Scott, William F. (2007) Financial Accounting Theory, 4. Udgave, Prentice Hall Stolowy, Hervé & Lebas, Michel J. (2007) Financial Accounting and Reporting - a global perspective, 2. udgave, Thomson Artikler Cooper, Stephen (2010) Revenue Recognition and your mobile phone, (6), IFRS Foundation Ernst & Young (2010) Multiple-element arrangements How should revenue be recognised under IFRS?, IFRS Outlook, (7), Ernst & Young Hitz, Joerg-Markus (2007) The Decision Usefullness of Fair Value Accounting, European Accounting Review, Vol. 16, 2 Johnson, L. Todd (2004) Understanding the Conceptual Framework, The FASB Report, (12), Financial Accounting Standard Board KPMG (2009) Implementing the new EITF Consensuses on Multiple Element Revenue Arrangements, Issues in-depth, No. 9-3 (10), KPMG LLP Lamoreaux, Matthew G. (2009) FASB Allows Early Adoption of Key Provisions of New Revenue Recognition Approach, Journal of Accountancy, (9), WWW Side 70 af 79

71 Sprouse, Robert T. & Moonitz, Maurice (1962) Summary from A Tentative Set of Broad Accounting Principles for Business Enterprises, Journal of Accountancy, 113 (5) Sprouse, Robert T. (1978) The importance of earnings in Conceptual Framework, Journal of Accountancy, 145 (1) Regnskabsvejledninger og fortolkningsbidrag Australian Accounting Standards Board (2004) Interpretation 1042 Subscriber Acquisition Costs in the Telecommunications Industry, (4) Emerging Issues Task Force (2003) ETIF Issue no Revenue Arrangements with Multiple Delivables, Financial Accounting Standard Board Emerging Issues Task Force (2008) Draft Abstract EITF Issue no Regnskabsteknisk udvalg (2007) Regnskabsvejledningen for mindre virksomheder, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, (7) International Accounting Standard Board (2009) International Accounting Standard 18 Revenue, International Accounting Standard Board, IFRS Foundation International Accounting Standards Comittee, July 1989 (2001) Framework for the preparation and presentation of financial statements, Internationale regnskabsstandarder, Bind 1: Framework med dansk oversættelse, IAS 1 22: pp , Thomson FSR International Accounting Standards Board (2010) The Conceptual Framework for Financial Reporting, IFRS Foundation Comment letters Comment letters kan rekvireres på IASB.org Deutsch Telekom AG (2010) Comment letters Exposure Draft ED/2010/06 Orange (2010) Comment letters Exposure Draft ED/2010/06 Revenue from Contracts with Customers Arbejdspapir International Accounting Standard Board (2008) Discussion Paper Preliminary Views on Revenue Recognition in Contracts with Customers International Accounting Standard Board 2 (2010) Project summary and Feedback Statement Conceptual Framework for Financial Reporting, IFRS Foundation (9) Side 71 af 79

72 International Accounting Standard Board 3 (2010) Basic for Conclusion, Conceptual Framework for Financial Reporting, IFRS Foundation International Accounting Standard Board 4 (2010) Exposure Draft Revenue from Contracts with Customers ED/2010/6, IFRS Foundation (6) International Accounting Standard Board (2011) IFRS 13 Fair Value Measurement Project Summary and Feedback Statement, IFRS Foundation (5) Møller, Peder Fredslund, Den regnskabsmæssige behandling af aktiebaseret honorering af medarbejdere, Institut for Regnskab, Handelshøjskolen i Århus Rapporter Copenhagen Economics (2011) Bindingsperioder og investeringer på mobilområdet, Telekommunikationsindustrien, IT-Branchen og ITEK, (1) Øvrig litteratur BT Group (2008) Conditions for BT Mobile Services, British Telecommunications plc, (3) Regnskabsordbogen (2007) Engelsk Dansk, Forlaget Thomson Årsregnskaber TDC (2010) Årsrapport 2009 Telefonica (2010) Consolidated Annual Financial Statements (Consolidated Annual Accounts) and Consolidated Management Report for 2009 Side 72 af 79