Planteavlsnyt. Afgrøderne rundt

Transkript

1 Planteavlsnyt Afgrøderne rundt 22. oktober 2015 copyright Gefion Indsatsen mod rapsjordlopper nærmer sig sin afslutning. Behandlingen med Kerb 400 SC kan foretages, når jordtemperaturen kommer under 10 grader. Skadestærslen for lus i vintersæden er overskredet på lune lokaliteter. Der er dog meget færre lus end sidste år. Snegleangrebene fortsætter. Raps og vinterhvede efter raps er værst angrebet, men alle afgrøder kan angribes. Fx er angreb set i engrapgræs efter hvidkløver. Knoldet lerjord er mest udsat, men også på mere sandede jorde ses snegleproblemet. Manganbehandling og opfølgende ukrudtsbekæmpelse er højaktuel i vintersæden. Kommer der mere regn, vil det på de mere lerede jordtyper snart være slut med at køre i marken. Så mange landmænd er i marken i disse dage. Bortsprøjtning af efterafgrøderne må først ske efter den 27. oktober. Vinterraps Til bekæmpelse af rapsjordlopper er godkendt Karate (0,2 kg pr. hektar), Kaiso Sorbie (0,1 kg pr. hektar modsvarer indholdet i 0,2 kg Karate), Nexide CS (0,06 liter pr. ha), Cythrin 500 (0,04 l pr. ha) og Cyperb 100/100 W (0,2 liter pr. ha). Med de nye afgifter er Karate og Kaiso Sorbie billigst. Vi forventede kraftige angreb i år ud fra rapsjordloppernes cykliske årsvariation og forekomst. Koldt vejr og nedbør er formentlig årsagen til, at forekomsten i år holder sig på et mere normalt niveau. I 35 % af de 75 undersøgte rapsmarker er der nu fundet angreb af rapsjordlopper over skadestærklen. Anbefaling Mange har udnyttet de sidste stille dage til at behandle med et pyrethroid. Er der behandlet inden for de sidste 3 uger, er det næppe rentabel at gentage behandlingen. Med mere koldt nedbørsrigt vejr på vej indstiller vi behandlingerne med udgangen af denne uge, idet angrebene af rapsjordlopper nu er aftagende. Særlig på de sandede jordtyper ser vi for tiden angreb af den lille kålflues larve. Se foto. Larven begnaver raps og andre kålplanter lige under jordoverfladen. Små planter vælter og knækker pga. bidskader og angreb af rådsvampe. Kun Gaucho bejdse har nogen effekt. VI SKABER VIDEN, VÆKST OG VÆRDI Gefion I Fulbyvej 15 I 4180 Sorø I I [email protected] I gefion.dk

2 Kålbrok optræder igen i år. Vær særlig opmærksom på områder i marken med røde/violette blade (dårlig kvælstofoptagelse) og vandlidende sort-sandet humusjord. På dette dagsaktuelle billede ses et alvorligt angreb. Bekæmpelse er ikke mulig. Problemet skal forebygges med et sundt sædskifte. I nogle af de tidligt såede marker er der nu spist op for kvælstof, og markerne fremstår nu med rødlige blade. Erfaringerne fra sidste år er, at yderligere tilførsel af kvælstof til planter, der er rigeligt store (blyantstykkelse eller mere) ikke fremmer overvintringen. Dette kvælstof er bedre anvendt i det tidlige forår. Kvælstof tilført nu vil føre til et farveskifte, men bladene tabes alligevel i stort omfang, når frosten om kort tid sætter ind. Kerb 400 SC Jordtemperaturen bevæger sig lige omkring de 10 grader, der er grænsen for, hvornår det anbefales at starte Kerb-behandlingen. Midlet nedbrydes hurtigere i varm jord. Opgaven kan løses med god effekt i resten af oktober, november, december og igen i hele februar måned, så der er god tid. Man kan også udsprøjte Kerb 400 SC på frossen jord. Det er fristende, at lukke denne opgave af inden markerne bliver for bløde, men effektsikkerheden stiger ved en senere anvendelse, idet sandsynligheden for en senere jordopvarmning, kun falder fra nu af. Jordtemperaturen kan følges på internettet- fx på under vejret. Den er for tiden lige under 10 grader. Fra vores arbejde med klimaspyd ved vi, at der er et stort luftskifte i jorden, som hurtigt ændrer jordtemperaturen. Jordtemperaturen følger ganske tæt døgnets middeltemperatur. Får vi vejrskifte i retning af mildere vejr vil jordtemperaturen stige. Tabel 1. Anbefalet dosering af Kerb 400 SC. Problem Dosering l/ha enårig rapgræs og vårbyg 0,5 0,75 vinterbyg, hvede og små fuglegræs 0,75 1,0 triticale, vindaks, hejre, svingler, væselhale, flyvehavre og store fuglegræs 1,0 1,25 rug, agerrævehale, rajgræsser, hundegræs, engrapgræs 1,25 Herudover er der til tider en mindre og usikker effekt mod stedmoderblomst og hyrdetaske. Kerb 400 SC optages via rødderne af ukrudtsplanterne og koncentreres i

3 skudspidserne i rødderne. Ukrudtsplanterne forbliver grønne hen over vinteren. Effekten ses ofte først til foråret, når væksten starter. Her visner de påvirkede ukrudtsplanter. Der anbefales store dyser og rigeligt med vand til denne opgave. Havrerødsot og bladlus i vintersæden Vi er tilbage i et mere normalt niveau for luseangrebene dette efterår. Det betyder at vi kun forventer betydende luseangreb i kystnære milde egne af landet, men mange har på egen ejendom haft et særdeles dyrt bekendtskab med denne sygdom i Derfor er der et naturligt stort ønske om at afdække denne risiko. Erfaringerne fra den forløbne vækstsæson er, at der er opnået ringere effekt med meget lave doser. Vi har for nuværende ikke brug for langtidsvirkning, så procent dosis anbefales derfor. Til bekæmpelse anbefales: 0,125-0,15 l/ha Fastac, 0,1-0,15 kg/ha Karate 2,5 WG, 0,05 0,075 kg Kaiso Sorbie, 0,1-0,15 l/ha Cyperb 100/100W, 0,025-0,04 l Cythrin 500, 0,025-0,04 l Nexide CS eller 0,05-0,1 l/ha Mavrik (0,15-0,2 er normaldosis) eller 0,1-0,15 l Biscaya. Biscaya er kun godkendt til mindre anvendelse vinterbyg frem til medio oktober, så midlet er nu uaktuelt! Cyperb 100/100W, Cythrin 500 og Kaiso Sorbie og Biscaya må maks. anvendes èn gang pr. vækstsæson i korn. Fastac må maks. anvendes 2 gange pr. sæson og Karate og Nexide maks. 3 gange. Mavrik må i korn bruges med 1 x 0,2 l/ha eller med 2 x 0,15 l/ha pr. vækstsæson. Med de nye afgifter er Karate, Kaiso Sorbie og Mavrik og Biscaya de billigste løsninger. Vær også opmærksom på at bruge tilstrækkelig med vand, hvis der sprøjtes sent og i en tæt afgrøde. Benyt her min. 150 l vand/ha. Der er ingen skadestærskel for bladlus i korn, men det anbefales at sprøjte for lus, hvis der er lus på mere end 2-3 procent af kornplanterne. I de overvågede marker med vinterbyg og vinterhvede, der ligger i særlige milde risikoområder, er denne grænse nu i uge 43 overtrådt i ca. 1/3 af markerne. I hvede følger forekomsten af lus en tilsvarende lav kurve, som ses i figuren for vinterbyg. Også her er der i efteråret 2015 luseangreb på niveau med tidligere dyrkningsår med normale luseforekomster. Vi anbefaler, at behandle alle vintersædarter, hvis der findes lus på mere end 2-3 procent af planterne. Risikoen er størst ved tidlig såning. I afgrøder, der på nuværende tidspunkt kun har 2-3 blade, bliver der næppe behov for bekæmpelse i år. Deter bejdsning mod lus Vi har afprøvet Deter-bejdsning af Torp-hvede på forskellige lokaliteter på Sjælland og observeret et mindre plantetal i de områder i markerne, der er bejdset med produktet. Årsagen til de lavere plantetal kan være mange andre end lav spireevne pga. bejdsemidlet, så vi hører meget gerne, om der blandt vore læsere er lignende observationer (mail evt. billeder til [email protected]). Aktuelt er der også snegleangreb i hvedemarkerne, der kan maskere billedet.

4 Snegle Sneglene er i år en konstant og fortsat plage i vintersæden. Vinterrapsen og de tidligt etablerede vintersædsmarker er forhåbentlig nu så store, at de er uden for sneglenes rækkevidde. Flere steder er der desværre kun foragrene tilbage i vinterrapsen. Det viser, at det bedste sneglemiddel er tunge traktorhjul og gummidæk. Der er stadig masser af snegleæg at finde under knoldene i markerne, så plagen kan fortsætte indtil mere konstant frost sætter ind. I det nuværende kølige vejr med kort daglængde og lav lysmængde, kan sneglene desværre fjerne tilvæksten i kornet med samme hastighed, som de nye skud/blade dannes. Følg derfor også de sent såede hvedemarker nøje. Indtil videre er problemerne størst i hvede på lerjord efter raps (og hvidkløver), men også rug og frøgræs bliver angrebet. Aktuelt foto fra en kornmark. Under en sten lå denne bunke snegleæg. Bemærk størrelsen på æggene sammenlignet med bygkernen. Der er ingen anden vej end gentagne behandlinger med Sluxx HP, når den tidligere dosis er spist op. Bruges 7 kg/ha, er udgiften hver gang ca. 350 kr/ha + arbejdet. Dosen kan med fordel justeres fra 2-7 kg/ha efter angrebsgraden. En El-spreder på en ATV er meget velegnet til opgaven. Opfølgende ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede triticale og rug Der har været en særdeles god jordeffekt af Boxer og DFF- kombinationerne. Mange steder er der ikke behov for yderligere ukrudtsbekæmpelse med Oxitril CM/Briotril dette efterår. Er Oxitril CM ikke disponeret i tide er alternativet mod stort ukrudt i marker uden udlæg. 5-7 g/ha Lexus. Nogle grovvareforretninger melder pt. udsolgt af Lexus. Et lovligt alternativ mod stort spildraps er 5-7 g/ha Express SX, men så er der som ved Atlantis OD lukket af for yderligere anvendelse af Ally, Express, Cossack m.fl. indtil høst På arealer med agerrævehale og rajgræs kan 0,2 l/ha Topik + 0,5 l/ha olie være nødvendigt. Er der mange væselhaler evt. i kombination med rajgræsser skiftes til fx 0,75 l/ha Atlantis OD (kun 0,45 l/ha i rug). Under tørre forhold (næppe i år) kan tilsættes 0,5 l/ha Olie til Atlantis OD. Mangan sikrer overvintringen Generelt giver mangantilførsel til vintersæd på lerjord ikke store merudbytter, men på sandede jorder med højt reaktionstal og på jorder med højt indhold af organisk stof fås ofte sikre merudbytter. De fugtige forhold dette efterår forventes, at reducere risikoen for manganmangel. Vinterbyg er mere følsom for manganmangel end vinterhvede, mens triticale og især vinterrug er mindst følsomme. Vinterbyg med megen manganmangel kan let udvintre totalt. Selv om der er forskel på følsomheden over for manganmangel i sorter af vinterbyg, anbefales det, at behandle alle sorter på risikomarker. Risikomarker er sandet blød jord eller sort humusjord med et højt reaktionstal. Da tilførsel er en meget billig forsikring, og da afhjælpning i det tidlige forår ofte er meget vanskelig, idet planter med akut mangel har dårlige optagelse, anbefaler vi konsekvent en forebyggende behandling på udsatte lokaliteter. Udsatte steder er også de steder, hvor såbedet er blevet knoldet og dermed mere luftfyldt (= iltning af mangan til forbindelser, der ikke er plantetilgængelige).

5 Vi anbefaler Alle vintersædsafgrøder på let - og sortjord, hvor der erfaringsmæssigt er problemer med manganmangel, skal behandles - gerne to gange i efteråret. Tidligt sået vintersæd har større behov end senere etableret afgrøde. Alle vintersædsafgrøder på luftfyldt lerjord, eller hvor jorden er blevet meget knoldet, skal behandles - kun en sen behandling. Valg af manganmiddel Vi anbefaler at bruge flydende mangan, fordi der er kraftig mistanke til at påvirkning af støvet fra mangansulfat er sygdomsfremkaldende. I praksis er der erfaring for, at mangansulfat får diverse håndtag og ventiler til at gro fast på sprøjterne. Tilsætning af spredeklæbemiddel sikrer, at de enkelte sprøjtedråber kommer til at dække en større del af bladene og øger optagelsen. Nyere forsøg viser generelt, at mangannitrat har en høj virkningsgrad, og at produktet har en let øget risiko for bladsvidning. Mangansulfat tilfører i teorien de fleste gram mangan/ha, men der er bl.a. indisk mangansulfat i handlen, der er billigt, men delvis uopløseligt i vand. Ved henstand bundfældes produktet omgående. Tabel 2. Udvalgte aktuelle manganmidler Middel Type Pris pr. kg/ltr. Anbefalet dosis, kg eller ltr. Indhold % Kr. / kg Mn Mangansulfat Mangansulfat 6, Nitraman Mangannitrat 16,00 0,4-1,0 23,5 70 Mangannitrat er letopløseligt med meget lav tendens til udfældning og er blandbar med alle aktuelle produkter i korn Behandlingen med mangansulfat kan gennemføres efter let nattefrost (max. 1-3 gr. frost), når blot planterne når at tø op i løbet af dagen. Udsprøjtning forud for kraftig nattefrost under 4-5 o kan give ganske betydelige svidninger. Det samme gælder opblanding med bl.a. DFF, Lexus og Absolute 5. Brug i stedet f.eks. 0,4-1,0 l Mangannitrat pr. ha. Bortsprøjtning af efterafgrøderne (og ukrudt) Den 27. oktober må vi bortsprøjte og nedpløje vores pligtige- og MFO-efterafgrøder. Den 1. november må vi pløje lerjord, hvor der skal være vårafgrøder næste år. I bunden af mange efterafgrøder står desværre en masse langstakket væselhale og andet græsukrudt. Det er meget vigtigt at anvende en robust dosering og en god sprøjteteknik mod de plagsomme ukrudtsarter. Når der planlægges vinterharvning i de pløjefri systemer, er det vigtigt at tuerne med væselhale er døde inden harvningen foretages. Brug mindst 1080 g/ha aktivstof, svarende til 3,0 l/ha Glyfosat 360 g/l eller 2,4 l/ha Glyfonova 450. Tilsæt 1-2 l/ha Ammoniumsulfatopløsning + spredeklæbemiddel eller 0,10-0,15 l/ha Novabalance. Brug lav vandmængde, og gerne små gerne vinklede dyser. Bliver væselhalen ikke bekæmpet, vil den gro videre i vårsæden næste år. Frosten hen over vinteren bekæmper ikke olieræddike. Gul sennep og honningurt tåler ikke frost og vil forsvinde af sig selv hen over vinteren. Med venlig hilsen Planteavlsrådgivningen Jens Larsen