6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør

Transkript

1 NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER Besøg denne måneds Frontløber 20/ Indtjeningen i planteavlen på rutsjetur 26/ Fosfor giver sikkert merudbytte til hveden 32/ Prøvekørt traktor: JCB Fastrac 4220

2 JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS Erfaringen fra en gruppe fynske landmænd er, at der ikke er forskel i udbyttet ved forskellige etableringsmetoder, hvis blot jorden løsnes i minimum 15 cm dybde inden såning af rapsen. Foto: Agrofoto. Kraftig raps kan gødes senere i foråret Fokus: En gruppe fynske landmænd har gennem en årrække haft øget fokus på rapsdyrkningen i deres 6-tons klub. Det har øget udbytterne markant. Her kan du læse om deres erfaringer. Af Karen Linddal Pedersen, planteavlskonsulent, Centrovice I Centrovice har vi en seks ton klub. Det er en erfa-gruppe for rapsdyrkere, som har det formål at øge udbytteniveauet i vinterrapsen. Gruppen startede som en fem ton klub for fem vækstsæsoner siden. Men da tre af medlemmerne rundede fem ton raps pr. hektar som gennemsnitsudbytte, opstod seks ton klubben. Hvert år har gruppen a oldt tre markbesøg i vækstsæsonen og fået ny inspiration på en faglig udenlandstur med fokus på rapsdyrkning. Den viden, som har påvirket udbytterne mest i seks ton klubben, er ændret praksis med hensyn til etablering, gødskning og høst. Forhåbentlig kan gruppens vigtigste erfaringer også være til inspiration for andre rapsdyrkere. Tidlig etablering Jagten på verdensrekorden I løbet af det næste år vil fire danske landmænd dyste om at slå verdensrekorden for udbytte i vinterraps. For at slå verdensrekorden skal de høste mere end 7,2 ton raps pr. hektar på et areal på minimum otte hektar. Jagten på verdensrekorden er alene et spørgsmål om at høste et så højt udbytte som muligt. Det handler således ikke om, hvad der er økonomisk optimalt under danske forhold. Vinterrapsen bør etableres den første dag i august, hvor der kan laves et ordentligt såbed. Og rapssåningen bør være afsluttet senest 20. august på kold og svær jord. På en mild jord og på lune lokaliteter kan den tidligste sådato rykkes til 10. august, og man kan fortsætte såning frem til 1. september. Erfa-gruppen har testet flere forskellige etableringsmetoder gennem årene. Erfaringerne viser, at alle metoder, hvor der jordbearbejdes i mere end 15 cm i dybden forud for etablering af vinterrapsen, giver lige høje udbytter, hvis såsættet indstilles og køres af en kompetent landmand. Det optimale plantetal er MAGASINET MARK NOVEMBER 2015

3 planter pr. kvadratmeter. Hvis der nedmuldes halm på arealet, er det vigtigt at tilføre 25 kg ekstra N til vinterrapsen ved etablering. Nedmuldet halm nedbrydes henover efteråret og det koster kg kvælstof pr. hektar. Medmindre vinterrapsen er etableret ved grubbesåning, hvor halmen ligger på jordoverfladen. Sneglegift er vigtigt Tilfør sneglegift forebyggende, hvor der er mange planterester, på stive jorder, og hvor der i de tidligere år har været problemer med snegle. For at undgå skader af snegle er det vigtigt, at placere sneglegift ved såning eller dagen efter. Sneglegift virker bedre, når den tilføres før angreb. Mindre kvælstof i foråret Gruppen har fulgt de svenske, tyske og engelske gødningsmodeller, hvor princippet i dem alle er ens: Et højt udbytte forudsætter, at vinterrapsen er veludviklet i efteråret. Det Dekalb anbefaler Tommelfingerreglen angiver, at rapsen bør have opnået 8 blade, 8 cm pælerod samt 8 mm rodhals inden vinteren. Ydermere anbefales det, at vækstpunktet skal sidde mindre end 20 mm fra jorden. Det gør afgrøden mindre modtagelig for frost og udvintring. Det kræver normalt daggrader fra såning til vinteren sætter ind, hvis rapsen skal nå at få den optimale størrelse inden vinteren. En dag i august med en mideltemperatur på 19 grader giver 14 grader i regnskabet med daggrader. Det svarer til hele to uger i oktober med en middeltemperatur på 6 grader. Derfor er rettidig såning i august så vigtig for rapsens vækst og udbytte. Hvis man sår til den sene side i august, bør man derfor vælge sorter som for eksempel DK Exclusiv og DK Exalte, som vokser hurtigt i efteråret. muliggør samtidig, at gødningsmængden kan reduceres i foråret. Der skal mindst være optaget 50 kg N, gerne op til 120 kg N i afgrøden, inden vinteren sætter ind. Hvis roden er veludviklet, er risikoen for tørkeskader i foråret reduceret. For hver millimeter vand en dyb rodudvikling kan bidrage med, stiger udbyttet med 35 kg frø pr. hektar. Gruppens erfaring er, at de vinterrapssorter vi har til rådighed ikke udvintrer, hvis de er kraftigt udviklede. Det skyldes, at de kompenserer for det ødelagte hovedskud med nye sideskud. En rapsafgrøde, der er veludviklet i efteråret, bør ifølge engelske gødningsmodeller gødes senere, end vi tidligere har gjort. I 2015 prøvede vi at dele gødningsmængden i foråret. Vi tildelte først gødning, da rapsen var begyndt at strække sig. Den resterende del blev tildelt, da knopperne var gule. Derved fik vi gødningen ind i skulper og frø, og udbyttet steg. Udskyd høsten Sidst men ikke mindst har erfa-gruppen eksperimenteret med nedvisning før høst. Det er gruppens erfaring, at det giver en øget høstkapacitet på cirka procent at nedvisne rapsen. Der er tvivl om, hvorvidt udbyttet og olieprocenten reduceres, når man på denne måde stopper vinterrapsens vækst. Derfor er de fleste af gruppens medlemmer holdt op med at nedvisne vinterrapsen. Resultater fra svenske forsøg har vist, at man opnår et merudbytte både i kg frø og i olieprocent, når man udskyder høsten. De seneste år har nogle af gruppens medlemmer høstet dele af marken tidligt og dele af marken sent. Erfaringen er, at sen høst øger høstkapaciteten, udbyttet stiger og olieprocenten forøges. Læs mere på næste sider Gødningsstrategien i foråret er afhængig af, hvor kraftig rapsen er i efteråret. De tre rapsafgrøder er fotograferet 24. november 2014 og havde optaget henholdsvis 30, 81 og 140 kg N pr. hektar i efteråret. Mød de fire deltagere MAGASINET MARK NOVEMBER

4 JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS 4 LANDMÆND JAGTER Svenstrup & Giesegaard Landbrug I/S Fionia Agro I/S * * Henrik Severin, driftsleder. Snegle koster omsåning på en fjerdedel af rapsen Snegle har været et kæmpe problem på Svenstrup & Giesegaard Landbrug i år. Det betyder, at op til en erdedel af de 450 hektar med vinterraps formentlig skal sås om med vårbyg til foråret. Det har været helt tydeligt, at angrebene har været værst på de rapsmarker, som ikke blev tildelt sneglegift ved etableringen samt i en sent sået mark. Sneglene har også været hårde ved den øvrige vintersæd. Det gælder blandt andet fremavlsarealet med hybridrug. Ligesom i rapsen er angrebene dog under kontrol, og rugmarken har fået et grønligt skær. I rekordrapsen har sneglene været under kontrol gennem hele efteråret. Afgrøden står rigtig godt, og er klar til at blive sprøjtet med Kerb, når jordtemperaturen kommer under de krævede 10 grader. Endnu er temperaturen dog så høj, at der stadig er vækst i rapsen. Dermed skal den nok nå at udvikle otte blade, en otte cm lang rod og en rodhals på otte mm i diameter, inden vinteren sætter ind. Lars Langskov Nielsen. N-optag fastlægges med planteanalyser»rekordrapsen har rettet sig, men der er ingen tvivl om, at den har været trykket af alt det vand, vi fik lige efter etableringen,«siger Lars Langskov Nielsen. Han tilføjer, at alt skal gå op i en højere enhed, hvis han skal slå verdensrekorden. Derfor har han forkælet rapsen på en anden mark, så han til foråret kan tage stilling til, om rekordforsøget skal flyttes. På den anden mark er der ikke dyrket raps i 12 år, og rapsen er sået 21. august efter byg. Selvom snegle og rapsjordlopper ikke har været et så stort problem hos Lars Langskov Nielsen som andre steder i landet, så har han været nødt til at så 10 ud af de 310 hektar med raps om. Det var på en af de sidst såede marker, som på grund af den langsommere vækst ikke kunne modstå angrebene fra snegle og rapsjordlopper. Når jordtemperaturen er faldet til under 10 grader, sprøjter han med Kerb og Bor. Derudover tog han for en uge siden planteanalyser, så han præcis ved, hvor meget N rapsen har optaget i efteråret. Det bliver afgørende for gødningsstrategien til foråret. Umiddelbart håber Lars Langskov Nielsen, at rapsen har optaget mellem 80 og 120 kg/ha N. Det vil nemlig betyde, at han ikke behøver gødske rapsen så hårdt fra vækststart. I stedet vil han flytte en større del af N-gødningen til senere i foråret, ligesom han vil bruge mere N under rapsens blomstring. Straight efter den model som flere engelske landmænd kører efter. 44 Rekordrapsen har ikke været plaget af angreb af snegle. MAGASINET MARK NOVEMBER 2015 Rodhalsen på Lars L. Nielsens raps har rundet en diameter på 0,8 mm.

5 VERDENSREKORDEN Gammeleje I/S * Kalsbøl Gods * Sten Sigersted, driftsleder. Rekordrapsen ligner en milliard»jeg er rigtig godt tilfreds med rekordrapsen. Der er 28 planter pr. kvadratmeter, og vækstpunktet sidder meget lavt,«fortæller Sten Sigersted. Han tilføjer, at der er meget stor forskel på rekordrapsen og den raps, som blev sået senere. Den sent såede raps har haft sværere ved at modstå angreb fra rapsjordlopper og de mange snegle. Det er særligt tydeligt i de 15 hektar, som er sået pløjefrit ved at blæse rapsfrøene ud foran pakkevalsen på en stubharve. Der er tale om mindre ukurante arealer samt et hjørne af en mark, hvor jorden er meget stiv. På sidstnævnte areal er der 18 planter pr. kvadratmeter. Desværre står planterne ikke jævnt fordelt. Ellers kunne det være interessant at se, hvor højt et udbytte de få planter kunne give sammenlignet med de øvrige rapsmarker. Eneste tilbageværende opgave i rapsen inden vinteren er at sprøjte med Kerb. Selvom der er risiko for, at det bliver for blødt, så trækker Sten Sigersted Kerb-sprøjtningen, til han er sikker på, at jordtemperaturen er under 10 grader, så der opnås god og sikker virkning af Kerb. Både fordi det er et dyrt middel, og fordi det er vigtigt at få god effekt mod især agerrævehale. Til foråret skal rapsen gødes med NPK og N 32. Hvis der er frost ved den tidlige kørsel, kører han med NPK-gødning for at undgå svidning med flydende gødning. Derudover vil han skrue op for N-mængden ved svampesprøjtningerne fra de 2x10 kg/ha, han kørte med i år, til 2x25 kg/ha i rekordrapsen. Michael Levy. Ikke synlig effekt af bejdsning mod lopper»rapsen har haft det godt i oktober og har en god størrelse samtidig med, at vækstpunktet sidder lavt,«siger Michael Levy. Hele marken med rekordrapsen fik tre kg sneglegift pr. hektar et par uger efter såning. Det har været tilstrækkeligt, men på de øvrige marker har det været nødvendigt at sprede sneglegift to til tre gange i pletter. Ligesom sneglene også har været et stort problem i vinterhveden. Michael Levy har sprøjtet én gang mod rapsjordlopper og én gang mod rapsjordloppernes larver. Han synes ikke, at han har kunnet se forskel på, om udsæden har været bejdset eller ej. Han er dog ikke i tvivl om, at problemerne med rapsjordlopper er under kontrol, og mangler kun at sprøjte rapsen med Kerb. Rapsen har fået 63 kg N i efteråret. Hvis vinteren er mild, gøder Michael Levy den med med kg N i form af en NPKgødning cirka 1. marts, men hvis vinteren ikke har sluppet taget sidst i februar, så kører han med en mindre mængde første gang og gøder rapsen igen et par uger senere. Han regner med at tildele cirka 140 kg N pr. hektar til rapsen i foråret af fire gange. Det svarer til normen på JB7, hvor der korrigeres for udbytte. På rekordmarken får rapsen dog cirka 250 kg pr. hektar.»vinterraps er voldsom dyr at drive frem, men på rekordmarken skal den have fuld gas, hvis vi skal slå verdensrekorden på 7,2 ton/ha,«siger Michael Levy. Vækstpunktet i Sten Sigersteds rekordraps sidder meget lavt. Michael Levy har fundet enkelte angreb af kålminerfluens larve. MAGASINET MARK NOVEMBER