Sikrede institutioner for børn og unge. - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis

Transkript

1 Sikrede institutioner for børn og unge - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis

2 6 korte om de sikrede institutioner Høj behandlingskvalitet De sikrede institutioner har modtaget tre puljer af Regeringen til at øge kvaliteten af arbejdet yderligere. Puljerne er rettet mod forbehandling af misbrug, kognitiv behandling og kompetencecentre på de sikrede institutioner. En socialpædagogisk skadestue Når børn og unge kommer på en sikret institution, er de ofte i en kriselignende situation. Den første del af anbringelsen består derfor af mental førstehjælp med fokus på ro, regelmæssighed og omsorg fra medarbejderne. Gennemførelse af psykiatrisk screening Børn og unge på de sikrede institutioner har ofte sociale og psykiske problemer. På de sikrede institutioner foretager en psykolog i samarbejde med socialpædagogerne en screening for psykiatriske problemer hos den unge.

3 Mulighed for et refleksivt frikvarter De fysiske rammer på en sikret institution giver mulighed for, at den unge i en periode skærmes fra en turbulent hverdag og i stedet får mulighed for fordybelse og refleksion sammen med det socialpædagogiske personale. Positiv kontakt til samarbejdspartnere På de sikrede institutioner er der ansat socialrådgivere eller pædagoger, der varetager samarbejde og kontakt til politi, forsvarer, kriminalforsorg, kommunal sagsbehandler, familie og netværk. Fokus på kompetenceudvikling Den målrettede pædagogiske indsats bidrager til at udvikle børnenes og de unges boglige og faglige færdigheder i forhold til arbejdsmarkedet. Derudover gøres de bevidst om egne kompetencer, og de motiveres til at bruge dem. Danske regioner

4 Indhold Forord 5 Lovgrundlag for de sikrede institutioner 7 Ydelser på de sikrede institutioner 7 Målet med et ophold på en sikret institution 8 Målgruppen for de sikrede institutioner? 9 Myndighedsansvar 10 Rammer for pædagogisk praksis på de sikrede institutioner 12 Kerneområder i den pædagogiske praksis 15 Omsorg 15 Personlig støtte 16 Socialpædagogisk rådgivning 17 Socialpædagogisk behandling 17 Udvikling af den pædagogiske praksis på de sikrede institutioner 19 Sikrede institutioner for børn og unge - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis / Danske Regioner 2011 Tryk: Danske Regioner / Layout: UHI, Danske Regioner / ISBN Trykt / ISBN Elektr / 4

5 Forord En af regionernes vigtigste opgaver på det sociale område er arbejdet med ungdomskriminalitet på landets sikrede institutioner. Børn og unge på de sikrede institutioner er som oftest enten sigtede eller dømte for kriminelle handlinger. Regionerne arbejder vedvarende på at skabe en høj og ensartet kvalitet i den pædagogiske indsats. Det er vigtigt for at hjælpe barnet eller den unge til at indgå i et positivt videre forløb og på sigt komme ud af kriminalitet. Selvom de sikrede institutioner er en del af et sanktionssystem over for børn og unge, er den socialpædagogiske indsats en central del af arbejdet på institutionerne. Da Danmark i 1991 tiltrådte FN s Børnekonvention forpligtede vi os på at bygge indsatsen på rehabilitering i stedet for straf. Børn og unge på sikrede institutioner har ofte alvorlige sociale, personlige eller måske psykiske problemer, og deres adfærd kan bedst beskrives som yderst udfordrende for deres omgivelser. Derfor er den pædagogiske praksis på de sikrede institutioner en vigtig del af opholdet. I denne pjece kan du læse mere om den pædagogiske praksis på de sikrede institutioner. Pjecen tager udgangspunkt i det retlige grundlag for de sikrede institutioner og beskriver, hvordan de sikrede institutioner konkret løser de pædagogiske opgaver. Pjecen er rettet mod samarbejdspartnere, politikere, pårørende og andre interesserede. God læselyst! Flemming Stenild Formand for Social- og Psykiatriudvalget Danske Regioner

6 6 Sikrede institutioner for børn og unge - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis

7 Lovgrundlag for de sikrede institutioner Der er syv sikrede døgninstitutioner i Danmark, som pr havde 155 pladser tilsammen. De sikrede institutioner varetager socialpædagogiske opgaver over for børn og unge, der er blevet sigtet eller dømt for kriminelle handlinger eller anses for at være til fare for andre. Institutionerne er oprettet efter Servicelovens 67 stk. 3. Regionernes rolle i forhold til de sikrede institutioner: Regionerne driver seks ud af landets syv sikrede institutioner, mens den sidste drives af Københavns Kommune. Derudover har regionerne, ifølge Servicelovens 6 stk. 3, ansvaret for at koordinere kapacitet og sammensætning på de sikrede institutioner. Det betyder, at regionerne jævnligt analyserer, om der mangler pladser og i så fald hvilke typer af pladser. for sig selv eller andre, kan placeres i op til to timer. På særligt sikrede institutioner kan eleverne isoleres i op til fire timer. Ydelser på de sikrede institutioner Ifølge Servicelovens 55 skal børn og unge på de sikrede institutioner modtage omsorg, personlig støtte og socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og observation eller ydes terapi og anden behandling til barnet eller den unge. De sikrede institutioners kerneydelser: Omsorg Personlig støtte Socialpædagogisk rådgivning Socialpædagogisk behandling En sikret institution adskiller sig fra de øvrige døgninstitutioner for børn og unge ved, at yderdøre og vinduer kan være konstant aflåst. Desuden kan der være isolationsrum, hvor børn og unge, der er til fare De sikrede institutioner tilrettelægger deres indsats ud fra den overordnede formålsparagraf i Servicelovens kapitel 11 om Særlig støtte til børn og unge. Loven indebærer blandt andet, at de sikrede institutioner skal skabe de bedst mulige opvækstvilkår for Danske regioner

8 børnene og de unge, så de kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal derudover ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Særligt for de sikrede institutioner er, at de tilbyder psykiatrisk screening af alle børn og unge på institutionen. Der ydes forbehandling af misbrugsproblemer, idet mange af eleverne har misbrug i større eller mindre grad. Forbehandlingen har til formål at afdække elevens behov for behandling og motivere eleven til at indgå i behandling efter opholdet på den sikrede institution. Endelig har de fleste sikrede institutioner også kognitive behandlingsprogrammer. Tillægsydelser på de sikrede institutioner: Psykiatrisk udredning Psykologisk udredning Ledsageropgaver (politiopgaver) Overvåget samvær Brobygningsprojekter ved udslusning Opfølgende indsats efter udslusning De fleste sikrede institutioner kan derudover tilbyde ophold på åbne afdelinger efter endt ophold på den sikrede afdeling. Det sikrer, at den indsigt i elevens problemstillinger, der er opbygget gennem opholdet på den sikrede institution ikke går tabt, og det er således med til at skabe kontinuitet i elevens forløb. Særlige tilbud på de sikrede institutioner: Psykiatrisk screening Forbehandling for misbrugsproblemer Kognitive behandlingsprogrammer Udover kerneydelserne tilbyder de sikrede institutioner en række tillægsydelser til elever med særlige behov. Ydelserne sættes i værk efter konkret anmodning og aftale med elevens opholdskommune eller andre myndigheder som for eksempel politiet. Elever, der udviser særligt voldelig eller psykisk afvigende adfærd, kan desuden anbringes i en særligt sikret afdeling. Der er 20 særligt sikrede pladser på landsplan, hvoraf fem pladser er målrettet børn og unge med psykiatriske problemstillinger, mens de resterende er målrettet børn og unge med særligt voldelig adfærd. Målet med et ophold på en sikret institution Målet med opholdet på en sikret institution er at forebygge, at elevernes situation får risikable sociale, kulturelle, materielle og personlige konsekvenser for dem selv eller deres omverden. 8 Sikrede institutioner for børn og unge - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis

9 Den pædagogiske indsats skal: arbejde hen imod, at den unge ikke skades, skader sig selv eller skader andre, herunder begår ny kriminalitet. skabe et kendskab til den unges behov og situation. give den unge mulighed for at få et hverdagsliv, der understøtter den unges sociale, materielle, kulturelle og personlige udvikling. skabe en forbedring af den unges sociale, kulturelle, materielle og personlige situation, så den unge har bedre handlemuligheder efter opholdet. skabe et grundlag for udslusning af den unge og en eventuel efterfølgende indsats ved at hjælpe, forberede og motivere den unge til at forbedre sin situation. Målgruppen for de sikrede institutioner De sikrede institutioner er primært for børn og unge mellem 14 og 17 år, men der kan anbringes børn på helt ned til 12 år. Unge der anbringes på en sikret institution, inden de fylder 18 år, kan blive på den sikrede institution efter, at de er blevet 18 år. Ligesom unge, der får en dom til en ungdomssanktion, kan tilbageføres til en sikret institution efter, at de er fyldt 18 år. Langt de fleste børn og unge, der kommer på en sikret institution, er anbragt i varetægtssurrogat eller som led i en ungdomssanktion. Havde de været over 18 år skulle de formodentlig sidde i almindelig varetægt i arresten eller afsone en dom i fængslet. Forud for et ophold på en sikret institution har eleverne ofte gennemlevet en turbulent periode med efterfølgende social deroute. De fleste er kendt af opholdskommunen inden anbringelsen på en sikret institution. Børn og unge på sikrede institutioner har ofte svære sociale problemstillinger og misbrugsproblematikker. Nogle har desuden særlige psykiske problemstillinger, som ikke altid er udredt, inden de kommer på en sikret institution. Ofte har de levet en marginaliseret tilværelse i isolerede subkulturer, hvor der er andre normer og værdier end i resten af samfundet. Det er derfor yderst sårbare børn og unge, der anbringes på en sikret institution. Danske regioner

10 Børn og unge på de sikrede institutioner har ofte et eller flere af følgende kendetegn: Baggrund i socialt belastede miljøer Manglende skolegang Mangel på beskæftigelse Få eller ingen fritidsinteresser Ingen eller ringe voksenkontakt Psykiske problemer Døgnrytme præget af manglende søvn og omvendt døgnrytme Uregelmæssige og usunde spisevaner Myndighedsansvar Regionerne og Københavns Kommune driver de sikrede institutioner, men det er elevens opholdskommune, der har det fulde myndighedsansvar for indsatsen. Det vil sige, at opholdskommunen skal tilse, at der bliver udarbejdet den lovpligtige handleplan, og at der sker en inddragelse af eleven og dennes familie. Desuden er det opholdskommunen, der skal beslutte hvilken indsats, der skal følge efter opholdet på en sikret institution. Opholdskommunen for personer under 18 år defineres i bekendtgørelse om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 9a. Visitering til en sikret institution Det er også opholdskommunen, der træffer afgørelse om børn og unges anbringelse på en sikret institution. Barnet eller den unge vil da blive visiteret til den institution, der har plads først. Sikrede institutioner er aflåste og giver mulighed for magtanvendelse over for eleverne. Derfor er det vigtigt, at beslutningen om at anbringe et barn eller en ung på en sikret institution kun sker efter en grundig vurdering af den pågældendes situation. Anbringelse i en sikret institution kan således kun foregå, hvis en eller flere omstændigheder, beskrevet i Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet 29, er til stede. Børn og unge kan anbringes på en sikret institution under en eller flere af følgende omstændigheder: Opholdet er påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og faren herfor ikke på forsvarlig måde har kunnet afværges ved andre mere lempelige forholdsregler. Opholdet er påkrævet i den indledende iagttagelsesperiode for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling. Det er fastslået på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, at det er påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling. Opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling (varetægtssurrogat). Opholdet er led i en afsoning. Opholdet er led i en idømt foranstaltning (ungdomssanktion). Der er tale om udlændinge under 14 år uden lovligt ophold i Danmark. 10 Sikrede institutioner for børn og unge - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis

11 Før kommunen kan visitere et barn eller en ung til en sikret institution, skal det stå klart, at den pågældendes situation ikke kan forbedres med andre mere lempelige foranstaltninger. Der er dog undtagelser, hvor kommunen ikke selv kan vælge, hvorvidt de vil bruge en sikret institution. Børn og unge under 18 år må ifølge FN s børnekonvention ikke sidde i fængsel sammen med voksne. I stedet for varetægtsfængsling kan de visiteres til et såkaldt varetægtssurrogat på en sikret institution. Dette kræver ifølge retsplejeloven 765 barnets eller den unges samtykke. Kommunen kan heller ikke undlade at anbringe barnet eller den unge på en sikret institution, når det sker som led i en afsoning eller en idømt foranstaltning Samarbejdspartnere og eksterne myndigheder Flere parter er involveret, når et barn eller en ung kommer på en sikret institution. Derfor arbejdes der på de sikrede institutioner med at skabe et konstruktivt samarbejde med politi, forsvarer, kriminalforsorg, kommunal sagsbehandler, familie og netværk. På de fleste sikrede institutioner er der desuden ansat socialrådgivere til at varetage opgaver og kontakt i forbindelse med eksterne myndigheder. Danske regioner

12 Rammer for pædagogisk praksis på de sikrede institutioner Den pædagogiske praksis er central for behandlingen af og udviklingen hos børn og unge på de sikrede institutioner. På en sikret institution er der helt særlige betingelser for den pædagogiske praksis. I modsætning til andre døgninstitutioner er det lovbestemt, at elever på sikrede institutioner er lukket inde. Det sætter nogle rammer og vilkår for det pædagogiske arbejde, som både kan skabe udfordringer og muligheder for den pædagogiske indsats over for barnet eller den unge. Muligheder for det pædagogiske arbejde Opholdet på en sikret institution har en række positive muligheder for at yde en særlig pædagogisk indsats overfor barnet eller den unge i en kortere periode. En del elever på de sikrede institutioner har brugt stoffer, inden de kom på institution, og de får nu mulighed for at blive stoffri i en længere periode. Nogle børn og unge oplever for første gang i lang tid at få rent tøj, tre måltider om dagen og et pænt og veludstyret værelse. Samtidig behøver de ikke at frygte vold, ufred og misbrug i hjemmet. Andre oplever en lettelse ved at slippe for at skulle honorere krav fra den gruppe, som hidtil har været deres primære sociale netværk. For atter andre betyder opholdet, at de, måske for første gang, oplever succeser i forbindelse med skolegang, arbejde og fritid. Eleverne har ikke mulighed for at gå deres vej, og de lever med faste rammer og relativt få beskæftigelsesmuligheder. Det kan give rum for fordybelse og eftertanke - eller sagt med andre ord - de får mulighed for at få et refleksivt frikvarter. Den sikrede institution kan dermed også være med til at skabe trivsel, omsorg og positive oplevelser for eleverne. For nogle børn og unge kan det betyde helt nye muligheder og fremtidsperspektiver, og for medarbejderne giver det et handlerum i forhold til det pædagogiske arbejde. 12 Sikrede institutioner for børn og unge - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis

13 Udfordringer for det pædagogiske arbejde Der er dog også en række udfordringer forbundet med det pædagogiske arbejde, idet eleverne er lukket inde med begrænset mulighed for at komme ud. Det kan medføre en oplevelse af tab af kontrol og indflydelse på eget liv, som kan komme til udtryk hos eleverne som irritabilitet, affektudbrud, nedtrykthed, koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Indespærringen kan derudover påvirke udviklingen af en voksenidentitet ved for eksempel at forstærke barnet eller den unges opfattelse af sig selv som kriminel. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne på de sikrede institutioner har viden om og indblik i disse problematikker og til stadighed arbejder med at mindske elevernes ubehag ved indespærringen. Inden opholdet på den sikrede institution har eleverne ofte levet i grupper, der har svært ved at acceptere og rumme andre grupper. Men på institutionen skal de bo sammen med tre til fire andre personer. Det betyder, at de kan risikere at skulle bo sammen med børn og unge fra andre grupperinger end dem selv, hvilket giver nogle særlige udfordringer for arbejdet med det sociale samspil mellem eleverne. Derudover skaber det usikkerhed hos eleverne, når de ikke kender deres egen fremtid. De ved ikke, hvad der skal ske med dem, eller hvor lang tid de skal opholde sig på den sikrede institution. Denne uvished gør det samtidig sværere for medarbejderne at planlægge og igangsætte større pædagogiske tiltag. Danske regioner

14 14 Sikrede institutioner for børn og unge - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis

15 Kerneområder i den pædagogiske praksis I Servicelovens 46 og 55 defineres de fire kerneområder i den pædagogiske praksis på de sikrede institutioner. Den følgende beskrivelse af kerneområderne svarer til den indsats, alle sikrede institutioner skal yde overfor alle børn og unge. Den pædagogiske indsats tager dog afsæt i den enkeltes særlige behov og de formål, der er sat af opholdskommunen i handleplanen. Det betyder, at tilbud og metoder tilpasses til den enkelte, og at de derfor varierer alt efter den enkeltes særlige forudsætninger, behov, funktionsevner og psykiske situation. Omsorg Omsorgen er en af forudsætningerne for et positivt forløb på en sikret institution. Som tidligere beskrevet, er eleverne ofte i en kriselignende situation, når de kommer på en sikret institution. De oplever kaos, deres døgnrytme er ødelagt, de mangler søvn og ro, er bange og usikre og ofte i en tvivlsom ernæringstilstand. Socialpædagogisk skadestue Den første del af anbringelsen på en sikret institution kan derfor betragtes som en form for socialpædagogisk skadestue, hvor eleverne tilbydes hjælp til fysisk og psykisk stabilisering. Bl.a. dækkes deres mest fundamentale behov i form af mad, bad, rent tøj og søvn. Helt central i denne periode står også nærvær fra medarbejderne i form af venlighed og omsorg. Der kan dog også være tale om børn og unge, der har behov for at få sat grænser ved modtagelsen. Medarbejderne vurderer dette for den enkelte. Herefter er tilgangen til eleven gennem hele opholdet omsorgsorienteret og beskyttende. Der er tid og rum til at blive lyttet til og få skabt den ro og regelmæssighed omkring den enkelte, som senere skal danne grundlag for, at eleverne kan føle sig trygge og kan udvikle sig. Danske regioner

16 Sundhedstjek Under et ophold på en sikret institution tjekkes elevens sundhedstilstand. Mange af eleverne har haft mindre eller større skavanker gennem længere tid. Ved indskrivningen spørges til elevernes almene oplevelse af deres helbred, og om der er akutte problemer. I den følgende tid spørges der mere specifikt til tænder, syn, hørelse, kostvaner, motion m.v. God og stabil voksenkontakt Børn og unge på de sikrede institutioner er kendetegnet ved, at de mangler positive voksenrelationer, og at de har oplevet mange svigt fra voksne. Formålsbestemmelse i Serviceloven 46: Støtten skal sikre kontinuitet og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. Det er vigtigt, at socialpædagogerne er interesserede og lyttende i deres relation til eleven. Denne skal opleve at blive rummet, værdsat og respekteret. Ikke for sine uhensigtsmæssige handlinger, men som et menneske med følelser, bekymringer, frygt og håb. Socialpædagogerne er til rådighed, når eleverne har brug for dem, og de skaber situationer, hvor eleverne kan sætte ord på deres følelser og opleve, at de bliver forstået. Personlig støtte I det daglige pædagogiske arbejde er en af hovedopgaverne at støtte eleverne til at få klarhed og overblik over deres situation. Den enkelte elev støttes til at forstå sine handlemåder og konsekvenserne af disse. Derudover støttes de til at finde nye, mere hensigtsmæssige handlemønstre. Inddragelse af familie og netværk Eleverne støttes også i samspillet med deres familie og netværk. Det betyder bl.a., at familien skal inddrages, når der skal findes løsninger på den elevens situation. Derudover støttes eleverne i forhold til bekymringer for netværket uden for den sikrede institution. Det kan være bekymring for en psykisk syg mor, for en lillebror, der har svært ved at klare sig, eller for hvad kæresten laver. Formålsbestemmelse i Serviceloven 46: Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Inddragelse af eleven En væsentlig opgave er at støtte eleverne i at tage ansvar for deres liv. Dette kan ske ved aktivt at inddrage dem i forbedringen af deres egen situation og støtte dem til at se positive og realistiske muligheder for deres fremtid. Der bliver arbejdet med at skabe rollemodeller for eleverne, 16 Sikrede institutioner for børn og unge - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis

17 Formålsbestemmelse i Serviceloven 46: Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Struktur på hverdagen Eleverne har ofte brug for støtte til at få en struktureret hverdag. Det sker bl.a. ved, at eleverne tilbydes lærende og støttende aktiviteter, der har til formål at udvikle deres færdigheder i forhold til daglige funktioner som f.eks. personlig hygiejne, rengøring og kost. Derudover får eleverne også hjælp til at strukturere deres døgnrytme i forhold til arbejde, fritid, skole, hvile, sport og søvn. Socialpædagogisk rådgivning Rådgivning foregår i det daglige samvær med eleverne og omhandler primært dagligdags ting, elevernes fremtidige muligheder og konsekvenserne af deres handlinger. Rådgivningen af eleverne må ikke være belærende eller fordømmende. Eleverne har ofte mødt fordømmelsen og vil møde den igen efter opholdet på den sikrede institution, men det er ikke formålet med den pædagogiske praksis på den sikrede institution. Retlig rådgivning Eleverne har, som mange andre borgere, brug for hjælp til at navigere i retssystemet. Det skaber en stor usikkerhed hos dem, hvis de ikke forstår sagsgangene, og denne usikkerhed kan blokere for andre pædagogiske tiltag. Derfor gives eleverne indsigt i, hvilken rolle og funktion de forskellige instanser har, og eleverne støttes til at indgå i et konstruktivt samarbejde med deres sagsbehandler, forsvarer og kriminalforsorgen m.fl. Socialrådgiverne på de sikrede institutioner har en væsentlig funktion i forhold til rådgivning af eleverne. De rådgiver om sagsforløbet, de unges rettigheder og klagemuligheder. Rådgivning om livsstil og vaner Samtaler med eleverne om rygning, alkohol, stoffer, seksualitet og styring af egen økonomi er vigtigt i den socialpædagogiske rådgivning. Under ophold på den sikrede institution får eleverne redskaber til at ændre dårlige vaner og få en sundere livsstil. Formålsbestemmelse i Serviceloven 46: Støtten skal fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel. Socialpædagogisk behandling Socialpædagogisk behandling handler om et bevidst valg af metode til at nå et bestemt mål med den pædagogiske indsats overfor det enkelte barn eller den enkelte unge. På baggrund af en systematisk faglig observation af eleven og en grundig vurdering af observationerne udarbejder medarbejderne en plan for metodevalg og den pædagogiske indsats overfor eleven. Den konkrete pædagogiske behandling beskrives herefter i en socialpædagogisk handleplan. Danske regioner

18 Faglige kompetencer Den socialpædagogiske behandling er primært bygget op omkring strukturerede lærende aktiviteter med et konkret formål. Der arbejdes målrettet på at udvikle elevernes boglige færdigheder gennem skolegang, og deres kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet udvikles gennem en række aktiviteter og uddannelsesforløb. Aktiviteterne spænder bredt fra værkstedsarbejde over sport til kreative aktiviteter. Eleverne har forskellige behov og problemstillinger, og deres funktionsniveau og livsvilkår er forskellige og dermed også deres forudsætninger for læring og udvikling. Derfor skal den socialpædagogiske behandling være tilrettelagt efter den individuelle elev. Formålsbestemmelse i Serviceloven 46: Støtten skal understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse. Derudover skal den forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Formålsbestemmelse i Serviceloven 46: Støtten skal sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk. Screening for psykiatriske problemer Mange elever på sikrede institutioner, har svære sociale eller psykiske problemstillinger, misbrug, autisme spektrum forstyrrelser og funktionsnedsættelser. Ifølge Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet skal de sikrede institutioner foretage en screening for psykiatriske problemer hos børn og unge, der endnu ikke har fået foretaget en psykiatrisk udredning. Det foregår ved, at elever, der udviser indikatorer på psykiatriske problemstillinger, tilbydes screening af en psykolog. Denne screening danner grundlag for videre psykiatriske udredning, diagnosticering og behandling. Sociale kompetencer En del af den socialpædagogiske behandling retter sig mod regler og rammer for socialt samvær herunder at skabe rammerne for, at eleverne får positive oplevelser i samværet med andre børn og unge. Det kan være en særlig opgave at få eleverne til at rumme hinandens forskelligheder og skabe muligheder for en positiv kommunikation imellem dem. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet 33: Alle børn og unge på sikrede og særligt sikrede afdelinger, der ikke allerede har fået foretaget en psykiatrisk udredning, skal tilbydes screening med henblik på at få afdækket et eventuelt behov for psykiatrisk udredning. 18 Sikrede institutioner for børn og unge - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis

19 Udvikling af den pædagogiske praksis på de sikrede institutioner Regionerne har som målsætning at garantere specialiserede tilbud af høj faglig kvalitet på socialområdet. Derfor arbejder regionerne fremadrettet med at sikre og udvikle den socialpædagogiske og undervisningsfaglige praksis og definere en fælles pædagogisk og faglig profil for de sikrede institutioner. Som et led heri startede regionerne i maj 2010 en ny introduktionsuddannelse for medarbejdere på landets sikrede institutioner, hvor der er fokus på at højne og ensrette kvaliteten i den pædagogiske praksis. Derudover vil regionerne i fremtiden sætte fokus på yderligere uddannelsesaktiviteter, kompetenceudvikling og rekruttering af nye medarbejdere, således, at medarbejderne på de sikrede institutioner matcher de kompetencekrav, som arbejdet med eleverne på de sikrede institutioner forudsætter. Så kvaliteten i den pædagogiske praksis fortsat sikres og udvikles. Danske regioner

20 Landets syv sikrede institutioner Bakkegården, Region Sjælland Annebergparken 45, 4500 Nykøbing Sj. Tlf.: Egely, Region Syddanmark Søndergårdsvej 9, 5580 Nr. Åby Tlf: Grenen, Region Midtjylland Dalstrupvej 30, Dalstrup, 8500 Grenå Tlf.: Koglen, Region Midtjylland Timlundvej 44 B, 7270 Stakroge Tlf.: Stevnsfortet, Region Sjælland Korsnæbsvej 63, 4673 Rødvig Stevns Tlf: Sølager, Region Hovedstaden Sølagervejen 40, 3390 Hundested Tlf.: Sønderbro, Københavns Kommune Sundholmsvej 42, 2300 København S Tel: soenderbro@sof.kk.dk