Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering"

Transkript

1 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF REFORMEN DEN AKTUELLE MÅLGRUPPE FOR REHABILITERINGSTEAMET ETABLERING AF REHABILITERINGSTEAMET VISITATION OG FORBEREDELSE AF SAGERNE REHABILITERINGSTEAMETS INDSTILLING REHABILITERINGSPLANENS INDSATSDEL SAMMENSÆTNING AF EN TVÆRFAGLIG INDSATS BORGERINDDRAGELSE DEN KOORDINERENDE SAGSBEHANDLER SAMARBEJDET OM DEN TVÆRFAGLIGE INDSATS SAMARBEJDET MED SUNDHEDSREGIONERNE BRUG AF DE NYE MULIGHEDER FOR FLEKSJOB MPLOYS VURDERING AF STATUS PÅ KOMMUNERNES IMPLEMENTERING OVERORDNET VURDERING AF STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF TRE BÆRENDE PRINCIPPER STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF REFORMENS ENKELTDELE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF REFORMEN KOMMUNERNES VURDERING AF STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF REFORMEN STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ENKELTE DELE AF REFORMEN AKTIVITETEN I REHABILITERINGSTEAMET AKTIVITETEN FORDELT PÅ SAGSTYPER PRIORITERING AF INDSATSEN I RESSOURCEFORLØB KOMMUNERNES VURDERING AF IMPLEMENTERINGSSTATUS KENDETEGN FOR SAGER AKTUELT BEHANDLET AF REHABILITERINGSTEAMET FORSØRGELSESHISTORIK KØN, ALDER OG BESKÆFTIGELSES- OG UDDANNELSESBAGGRUND HIDTIDIG INDSATS PRIMÆRE BARRIERER FOR BESKÆFTIGELSE ELLER UDDANNELSE ETABLERING AF REHABILITERINGSTEAMET RAMMER FOR OG INTENTIONER MED REHABILITERINGSTEAMET ETABLERING AF REHABILITERINGSTEAMET DELTAGERKREDSEN I TEAMET MØDEFREKVENS OG MØDEAFVIKLING STRUKTUR FOR MØDEAFVIKLING BETYDNINGEN AF REHABILITERINGSTEAMET VISITATION OG FORBEREDELSE AF SAGER RAMMER FOR VISITATION OG SAGSFORBEREDELSE MÅLGRUPPEIDENTIFIKATION VISITATION AF SAGER TIL TEAMET FORBEREDELSE AF SAGERNE KVALITETEN I SAGSMATERIALET

3 8. REHABILITERINGSTEAMETS INDSTILLINGER RAMMER FOR REHABILITERINGSTEAMETS INDSTILLINGER PRAKSIS OM UDARBEJDELSE AF INDSTILLINGERNE ARBEJDSGANGE OG KVALITETSSTANDARDER FOR INDSTILLINGEN INDHOLDET I INDSTILLINGER OM RESSOURCEFORLØB INDHOLDET I INDSTILLINGER OM FLEKSJOB INDHOLDET I INDSTILLINGER OM FØRTIDSPENSION INDHOLDET I INDSTILLINGER OM ANDEN INDSATS SAMMENLIGNING AF MÅLGRUPPERNE REHABILITERINGSPLANENS INDSATSDEL RAMMER FOR PLANENS INDSATSDEL PRAKSIS OM UDARBEJDELSE AF PLANENS INDSATSDEL ARBEJDSGANGE OG KVALITETSSTANDARDER FOR PLANENS INDSATSDEL INDHOLDET I PLANENS INDSATSDEL SAMMENHÆNG MELLEM INDSTILLING OG INDSATSPLAN SAMMENSÆTNING AF EN TVÆRFAGLIG INDSATS RAMMER FOR TVÆRFAGLIG INDSATS I RESSOURCEFORLØBENE ERFARINGER MED DEN TVÆRFAGLIGE INDSATS I RESSOURCEFORLØB BORGERENS ADGANG TIL RELEVANTE INDSATSER OG TILBUD ARBEJDET MED DEN TVÆRFAGLIGE INDSATS BORGERINDDRAGELSE RAMMER FOR BORGERINDDRAGELSE BORGERINDDRAGELSE I FORBEREDELSEN AF MØDET BORGERDELTAGELSE PÅ MØDET BORGERENS ENGAGEMENT, MOTIVATION OG INDFLYDELSE KOMMUNENS VÆRKTØJER TIL BORGERINDDRAGELSE DEN KOORDINERENDE SAGSBEHANDLER RAMMER FOR FUNKTIONEN SOM KOORDINERENDE SAGSBEHANDLER PLACERING AF FUNKTIONEN SOM KOORDINERENDE SAGSBEHANDLER AFGRÆNSNING AF ROLLE OG OPGAVER SAMARBEJDET OM DEN TVÆRFAGLIGE INDSATS RAMMER FOR SAMARBEJDET OM TVÆRFAGLIG INDSATS I RESSOURCEFORLØB STATUS PÅ SAMARBEJDET OM DEN TVÆRFAGLIGE INDSATS TILGANGEN TIL REFORMEN OG SAMARBEJDET OM TVÆRFAGLIG INDSATS FORMALISERING AF SAMARBEJDET OM DEN TVÆRFAGLIGE INDSATS SAMARBEJDE OM STYRING AF DEN TVÆRFAGLIGE INDSATS SAMARBEJDET MED SUNDHEDSREGIONERNE RAMMER FOR SAMARBEJDET MED SUNDHEDSREGIONERNE STATUS PÅ ETABLERING AF SAMARBEJDET MED SUNDHEDSREGIONEN SAMARBEJDSAFTALER OG ORGANISERING SAMARBEJDET I FORBEREDELSESFASEN SAMARBEJDET PÅ MØDET KOMMUNERNES OG REGIONERNES OPLEVELSE AF SAMARBEJDET BRUG AF DE NYE MULIGHEDER FOR FLEKSJOB RAMMER OG REGLER FOR FLEKSJOB PRAKSIS OM ETABLERING AF FLEKSJOB EFTER DE NYE REGLER SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE FLEKSJOBAMBASSADØRER TVÆRFAGLIG INDSATS I FLEKSJOB I LAVTIMEFLEKSJOB

4 16. BILAG 1: DATAKILDER OG METODE BILAG 2: HOVEDPUNKTER I FØRTIDSPENSIONS- OG FLEKSJOBREFORMEN BAGGRUNDEN FOR REFORMEN OG REFORMENS NYE ELEMENTER REHABILITERINGSTEAMET REHABILITERINGSPLANENS TRE DELE BORGERINDDRAGELSE DEN KOORDINERENDE SAGSBEHANDLER TVÆRFAGLIG OG HELHEDSORIENTERET INDSATS I RESSOURCEFORLØB SUNDHEDSKOORDINATORFUNKTION OG KLINISK FUNKTION ÆNDRINGER AF FLEKSJOBREGLERNE

5 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har bedt mploy om at foretage en evaluering af, hvor langt kommunerne er nået med implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Baggrunden for evalueringen er, at førtidspensions- og fleksjobreformen indeholder en række nye tiltag, som skal understøtte en bedre indsats for de mest udsatte og dermed give mulighed for et reelt alternativ til permanent offentlig forsørgelse. Men reformen betyder også, at der i kommunerne skal arbejdes på nye måder med målgruppen. Det tager tid at lægge arbejdsmetoderne om og udvikle nye, og det opleves mange steder som udfordrende og som et egentligt paradigmeskift. Med denne evaluering ønsker Arbejdsmarkedsstyrelsen at identificere de risikoområder, der er forbundet med den videre implementering af reformen. Det sker med henblik på at sætte fokus på det handlerum, der fra centralt hold er til at igangsætte initiativer, som kan understøtte kommunerne i implementeringen af reformen, så borgerne får en indsats efter reformens intentioner. Formålet med nærværende evaluering er derfor: At give en overordnet status på, hvor langt kommunerne er med at implementere reformen og reformens enkelte dele At tegne et billede af kommunernes tilgang til implementeringen af reformen At identificere de udfordringer og risikoområder, der har gjort, og fortsat gør, sig gældende i implementeringsprocessen I kapitel 2 er der foretaget en sammenfatning af evalueringens hovedresultater. I kapitel 3 giver mploy en vurdering af status på kommunernes implementering af reformen inden for tre evaluerings- og vurderingsområder. Ved at læse kapitel 2 og 3 kan læseren dermed danne sig et samlet overblik over evalueringens indhold. De resterende kapitler 4-15 indeholder en uddybende afdækning af; status på implementeringen, den aktuelle målgruppe, etablering af rehabiliteringsteamet, visitation og forberedelse af sagerne, rehabiliteringsteamets indstilling, rehabiliteringsplanens indsatsdel, sammensætning af en tværfaglig indsats, borgerinddragelse, den koordinerende sagsbehandler, samarbejdet om den tværfaglige indsats, samarbejdet med sundhedsregionerne og brug af de nye muligheder for fleksjob. Evalueringen baserer sig på følgende datakilder: To spørgeskemaundersøgelser i alle landets kommuner Gennemgang af ca. 5 indstillinger og rehabiliteringsplaner Interviews med kommuner, borgere og sundhedsregioner Afviklede udviklingsworkshops og styringsworkshops Desk research. Bilag 1 indeholder et metodeafsnit og bilag 2 indeholder et kort oprids af indholdet af reformen i hovedpunkter. 5

6 2. Sammenfatning af evalueringens hovedresultater I dette afsnit foretages en sammenfatning af evalueringens hovedresultater og centrale pointer. I nedenstående vil de forskellige hovedresultater om status på implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen fra kapitel 4-15 blive resumeret Status på implementeringen af reformen Efter ni måneder har de fleste kommuner implementeret den formelle del af reformen Efter ni måneders implementeringsperiode vurderer kommunerne selv, at de, på en skala fra 1 til 1, står til et lille 8-tal, når de skal bedømme, hvor langt de er med implementeringen af reformen. Kommunerne uddyber, at karakteren er givet ud fra, hvor langt de er i forhold til at leve op til de nye lovkrav. Kommunerne vurderer samtidigt, at det næste der skal til, for også at sikre at reformens intentioner implementeres, er, at der skal arbejdes mere med hvert enkelt element i reformen, så kvalitet og indhold løftes. Kommunerne er nået længst med de dele, som er tæt på rehabiliteringsteamets arbejde Kommunerne er implementeringsmæssigt nået længere med nogle dele af reformen end andre. Kommunerne er nået længst med de dele af reformen, der knytter sig til rehabiliteringsteamets arbejde. Stort set alle kommuner er begyndt implementeringen med at etablere rehabiliteringsteamet. Den videre implementeringsproces har efterfølgende taget sit afsæt heri. Kommunerne er nået den korteste vej med implementeringen af de dele af reformen, der vedrører dét, som ligger efter indstillingen/mødet i rehabiliteringsteamet. Kommunerne har således p.t. mindst erfaring med egentlig effektuering af den koordinerede og tværfaglige indsats. Rehabiliteringsteams landet over forventer at behandle 14. sager i reformens første år På baggrund af kommunernes egne forventninger til antallet af sager i rehabiliteringsteamet har mploy foretaget beregninger, som viser, at det samlede antal behandlede sager i rehabiliteringsteams i reformens første år forventes at nå ca. 14. på landsplan. I 214 forventes der at ske næsten en fordobling af antallet af sager til ca. 25. sager på landsplan. De ca. 14. sager, der behandles i 213, er færre end det oprindeligt forventede i reformen. Der har dog kvartal for kvartal i 213 været en stigning i antallet af sager, der er behandlet i rehabiliteringsteamet. Og tallene for 214 viser, at kommunerne forventer, at denne vækst vil fortsætte ind i 214. Kommunerne er således fortsat i gang med at implementere reformen og øge sagsproduktionen og den tværfaglige indsats. De små og mindre kommuner er længst med implementeringsprocessen Evalueringen viser, at de små og mindre kommuner ser sig selv som værende længere med implementeringen af reformen, end de større kommuner gør. Det skyldes primært, at implementeringen af reformen stiller krav om et tværfagligt samarbejde, der går på tværs af og involverer mange forskellige aktører. I en lille kommune vil der ofte være færre aktører, der skal involveres i samarbejdet, og det vil være hurtigere at indgå samarbejdsaftaler mv. De små kommuner behandler p.t. forholdsvis flere sager Mploys beregninger viser, at de små kommuner i 213 er lidt foran de større kommuner i forhold til antallet af behandlede sager i teamet. Dette forspring forventes dog at blive delvist hentet i løbet af 214, således at forskellene mellem små og større kommuner udjævnes i løbet af reformens andet år. 6

7 2.2. Den aktuelle målgruppe for rehabiliteringsteamet Målgruppen er primært præget af sygedagpengemodtagere i reformens første år Evalueringen viser, at der behandles færre sager i reformens første år end oprindelig forventet, og at sygedagpengemodtagerne fylder mere i målgruppen. Derfor er den aktuelle målgruppe for rehabiliteringsteamet kendetegnet ved: 95 pct. kommer fra offentlig forsørgelse - ca. 6 pct. får sygedagpenge Næsten 6 pct. er kvinder 9 pct. er over 3 år Næsten 9 pct. af målgruppen har erhvervserfaring - kun 6 pct. har aldrig haft et job Ca. 75 pct. har været igennem et forudgående beskæftigelsesrettet tilbud For mere end halvdelen er helbredet den primære barriere for job eller uddannelse Ovenstående kendetegn ved målgruppen afspejler, at sygedagpengemodtagerne fylder mest lige nu. Det må forventes, at sammensætningen af målgruppen vil ændre sig, når kommunerne for alvor begynder at behandle flere kontanthjælpsmodtagere i teamet Etablering af rehabiliteringsteamet Langt de fleste kommuner havde et rehabiliteringsteam i februar 213 I 8 pct. af kommunerne var rehabiliteringsteamet allerede etableret i februar 213. I løbet af første halvår af 213 vil alle kommuner være på plads med etableringen af teamet. Deltagerkredsen er ikke helt på plads i alle kommuner Evalueringen viser, at de fleste kommuner har 6-7 deltagere på et møde i rehabiliteringsteamet inkl. borgeren. Der er dog stadig kommuner, som ikke har deltagerkredsen helt på plads endnu. I spørgeskemaundersøgelsen svarer hver fjerde kommune, at deltagelse fra sundhedsområdet endnu ikke har fundet sted, og hver syvende kommune svarer, at der mangler deltagelse fra socialområdet. I Interviewene uddyber kommunerne, at de er ved at få den rette deltagerkreds på plads. I de fleste kommuner afholdes der ugentlige møder, hvor der behandles 5-6 sager Godt halvdelen af kommunerne holder møde hver uge i rehabiliteringsteamet. Det er især de store og mellemstore kommuner, der holder ugentlige møder, mens de små og mindre kommuner i højere grad afholder møde hver 14. dag eller én gang om måneden. I gennemsnit behandler rehabiliteringsteamet fem sager pr. møde, mens de kommuner, der kun afholder møde en gang om måneden typisk behandler seks sager pr. møde. På mødet er der afsat 6 min. pr. sag, og den gennemsnitlige forberedelsestid er 45 min. På mødet i rehabiliteringsteamet er der i gennemsnit afsat 6 min. pr. sag, og kommunerne oplyser, at den gennemsnitlige forberedelsestid er 45 min. pr. sag pr. deltager. På tværs af kommunerne varierer det gennemsnitlige tidsforbrug til mødeforberedelse betydeligt, og det spænder fra 15 min. til to timer. Tidsforbruget til mødeforberedelse afhænger blandt andet af sagens kompleksitet og medarbejderens funktion i rehabiliteringsteamet. Kommunerne har en fast mødestruktur og form Kommunerne har arbejdet en del med at tilrettelægge og skabe rammer for møderne i rehabiliteringsteamet. 9 pct. af kommunerne har en fast mødeleder i rehabiliteringsteamet, og i 82 pct. af kommunerne er der udarbejdet en drejebog for afvikling af møderne. 7

8 Det afspejler, at møderne i rehabiliteringsteamet følger en fast struktur, og at kommunerne har valgt en fast model for møderne. I de fleste kommuner er der ledere i deltagerkredsen i rehabiliteringsteamet, og mange kommuner er startet med lederdeltagelse. Flere steder skiftes lederne nu ud med de medarbejdere, som skal deltage på lang sigt i teamet Visitation og forberedelse af sagerne Stort set ingen kommuner har på forhånd været i stand til at lave en klar afgrænsning af målgruppen - det gælder især i forhold til de potentielle ressourceforløbssager og lavtimefleksjobsager. Mange kommuner har valgt en smal tilgang til målgruppen Usikkerhed omkring målgruppen betyder, at størstedelen af kommunerne arbejder med en mere smal målgruppedefinition bl.a. derfor fylder kontanthjælpsmodtagerne endnu ikke så meget i den samlede målgruppen. Kommunerne peger på følgende årsager til at betragte målgruppen smalt: Usikkerhed om, hvad en større målgruppe vil medføre i forhold til ressourcetrækket Usikkerhed om der reelt er mulighed for at tilbyde målgruppen en tværfaglig indsats Usikkerhed om, hvilke resultater og effekter der kan forventes af indsatsen Forberedelsen af sagerne kræver tid og noget nyt af sagsbehandlerne og af borgerne De fleste kommuner arbejder systematisk med visitation I næsten halvdelen af kommunerne sker visitation af sager til rehabiliteringsteamet via en leder eller faglig koordinator, og 21 pct. af kommunerne har nedsat et særligt visitationsteam. Modellen med visitationsteams anvendes primært af større kommuner, men interviewene viser, at antallet af kommuner med et egentlig visitationsteam eller et kvalitetssikringsforum er stigendende. Formålet med et visitationsteam er at sikre en mere effektiv og ensartet visitation, så rehabiliteringsteamets tid udnyttes optimalt. Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon til den forberedende del af planen anvendes Evalueringen viser, at 9 pct. af kommunerne anvender den skabelon, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har udviklet til den forberedende del af rehabiliteringsplanen. Der er fortsat rum til, at kommunerne kan opnå en mere ensartet anvendelse af skabelonen med højere vægt på kvalitet. Det vil styrke indtrykket af en mere ensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne. Derudover ser flere kommuner og sundhedsregioner et behov for i de fleste sager at vedlægge et resume af sagen sammen med den forberedende del af planen. Den største udfordring i forberedelsesfasen er en tilfredsstillende kvalitet i sagsmaterialet Interviewene med kommuner og sundhedsregioner viser, at den helt store udfordring er at opnå en tilstrækkelig høj kvalitet i sagsmaterialet og et tilstrækkeligt ressource- og udviklingsfokus. Ca. hver fjerde af de tilbagesendte sager fra rehabiliteringsteamet sendes retur, fordi forberedelsesmaterialet ikke er godt nok til at foretage en sagsbehandling ud fra. Det kan både dreje sig om, at sagsmaterialet ikke er fyldestgørende, at den forberedende sagsbehandler skriver op mod et bestemt indstillingsudfald (fx fleksjob), at materialet er uegnet, f.eks. at indholdet er for dårligt, eller at materialet er for uoverskueligt eller uredigeret. Derudover opleves det som en væsentlig udfordring at sikre, at det forberedende materiale har det nødvendige udviklings- og ressourcefokus, som på mødet kan danne grundlag for en udviklings- og ressourcefokuseret samtale med borgeren. 8

9 Evalueringen viser, at en del kommuner har fokus på problematikken og er i gang med at etablere hensigtsmæssige arbejdsgange. De skal understøtte en bedre kvalitet i sagsmaterialet og et øget ressource- og udviklingsfokus i forberedelsesfasen. Dette arbejde kan med fordel understøttes yderligere ikke mindst for at hjælpe de kommuner, der ikke er så langt i processen med at sikre en tilstrækkelig kvalitet i sagsmaterialet og i den forberedende proces generelt Rehabiliteringsteamets indstilling Kommunerne har taget indstillingen til sig som redskab, men der er brug for kvalitetsløft Størstedelen af kommunerne (86 pct.) benytter Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon til rehabiliteringsteamets indstilling. Den mest gængse procedure for udarbejdelse af indstillingen er, at rehabiliteringsteamet aftaler hovedpunkter i indstillingen i slutning af mødet, hvor borgeren ofte ikke deltager. Herefter orienteres borgeren mundtligt, og indstillingen renskrives og sendes til borgeren. Kommunerne har taget indstillingerne til sig som et redskab i sagsbehandling af de mere komplekse sager. Der er imidlertid brug for at løfte kvaliteten af indholdet i indstillingerne i forhold til anvendelsen af mål og i forhold til at styrke et udviklings- og ressourcefokus. Det er karakteristisk for undersøgelsen, at kun et mindretal af kommunerne systematisk sætter mål i indstillingerne. En gennemgang af mere end 13 indstillinger til ressourceforløb viser bl.a., at: Kommunerne arbejder med relativt korte ressourceforløb (gennemsnitligt 22 måneder) De færrest begrundelser for ressourceforløbet har et udviklings- eller ressourcefokus. Kun 25 pct. nævner i begrundelsen, at borgeren har et udviklingspotentiale I lidt mere end halvdelen af indstillingerne peges der på et egentligt beskæftigelsesmål I de fleste indstillinger peges der på indsatser inden for et eller flere af de tre spor: 75 pct. af indstillingerne indeholder beskæftigelsesrettede indsatser, 55 pct. sociale indsatser og 87 pct. helbredsmæssige indsatser I 69 pct. af tilfældene peges der på mentorstøtte. For det meste er der tale om 2-3 timer om ugen og typisk i forbindelse med virksomhedspraktik En gennemgang af ca. 12 indstillinger til fleksjob viser bl.a., at: I de fleste tilfælde (85 pct.) har indstillingen til fleksjob haft helbredsmæssige årsager I næsten alle indstillinger (89 pct.) peger teamet på en type eller på et konkret fleksjob I halvdelen af indstillingerne har teamet forholdt sig til timetallet i fleksjobbet. I de fleste indstillinger foreslås mellem timer En gennemgang af ca. 11 indstillinger til førtidspension viser bl.a., at: De nye regler for førtidspension ser ud til at medføre et nyt diagnosebillede. Blandt de primære begrundelser for førtidspension er kræftsygdomme og psykiske lidelser. Før reformen var psykiske lidelser og bevægeapparatsygdomme de hyppigste Der er nu stort set lige mange mænd og kvinder, der indstilles til førtidspension, og målgruppen er ældre nu end før reformen 9

10 En gennemgang af ca. 11 indstillinger til anden indsats viser bl.a., at: Kontanthjælpsmodtagerne fylder mest i de tilbagesendte sager. Det understøtter indtrykket af, at den smalle målgruppedefinition medvirker til, at kontanthjælpsmodtagerne ikke lukkes ind i ressourceforløb eller lavtimefleksjob De meste anvendte begrundelser i forbindelse med tilbagesendelse af sager er følgende: o Borgerens muligheder efter LAB-loven er ikke udtømte (28 pct.) o Behov for yderligere dokumentation fx lægefaglige oplysninger (25 pct.) o Borgeren skal gennemføre eller afslutte behandling eller behandlingsmuligheder skal undersøges (25 pct.) 17 sagerne De fleste kommuner vurderer, at 17-sagerne indtil videre har fyldt en del, og en gruppe kommuner mener, at der er tale om en opstartsproblematik, som de nu er bedre til at håndtere og som vil aftage yderligere. Nogle teams har haft relativt mange 17-sager. De oplever det som unødig brug af teamets tid og ressourcer. I den forbindelse angiver de også, at de har indtryk af, at nogle borgere bruger muligheden for en 17-ansøgning til at forlænge deres sygedagpengesag, selvom de f.eks. er på vej til en raskmelding Rehabiliteringsplanens indsatsdel Planens indsatsdel er den af de tre skabeloner, som kommuner har mindst erfaring med Kommuner har på nuværende tidspunkt mindst erfaring med udarbejdelse af planens indsatsdel. Kommunerne anvender Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon for rehabiliteringsplanens indsatsdel (86 pct.). Der er imidlertid behov for, at målet og retningen med ressourceforløbet, samt de indsatser og aktiviteter, som forløbet skal bestå af træder tydeligere frem. Det kræver et løft i kvaliteten af indholdet i planernes indsatsdel. Der kan være lang ventetid fra mødet til, at planens indsatsdel foreligger Det er oftest den koordinerende sagsbehandler, der udarbejder planens indsatsdel. I nogle kommuner deltager borgeren, når hovedpunkterne i planens indsatsdel fastsættes. I mange kommuner går der ofte et stykke tid fra mødet i rehabiliteringsteamet til, at der foreligger en indsatsplan. Denne ventetid bidrager med unødig usikkerhed for borgeren i forhold til, hvad der skal ske, og usikkerheden kan samtidig virke demotiverende. Planens indsatsdel indeholder typisk et beskæftigelsesrettet mål, men ofte ikke delmål I langt de fleste planer er der angivet et beskæftigelsesrettet mål for borgeren (86 pct.), og i ca. 2 pct. af tilfældene sigtes der klart efter ordinær beskæftigelse (19 pct.). Men det er kun i hver tredje plan, at der er angivet et reelt første delmål. I de øvrige to tredjedele af planerne er der angivet en aktivitet eller et afklaringsbehov. Med andre ord indeholder planernes indsatsdel ikke konkrete formulerede delmål, der understøtter det overordnede slutmål. Flere kommuner peger også på, at arbejdet med delmål er et forbedringsområde. Nogle kommuner efterlyser et it-understøttet redskab, hvor der eksempelvis opstilles mål og delmål, og hvor der registreres progression på de opstillede mål. I to ud af tre sager er der direkte sammenhæng mellem målet i indstillingen og planen Samlet set er der ofte overensstemmelse mellem det overordnede beskæftigelsesmål i indstillingen og i indsatsplanen. Der er størst sammenhæng mellem de mål i indstillingen, der vedrører ordinær beskæftigelse (88 pct.), fleksjob (87 pct.) og afklaring af beskæftigelsesmål (8 pct.). 1

11 Det kan tyde på, at konkrete mål om fleksjob eller ordinær beskæftigelse gør det nemmere for den koordinerende sagsbehandler at forholde sig til indsatsen. Ligeledes er et mål om afklaring af beskæftigelsesmål et mål og en fremgangsmåde, som kommunerne er vant til at arbejde med. Dette mål kan derfor være lettere at gå til for den koordinerende sagsbehandler. Der er to hovedårsager til, at målene i planens indsatsdel og indstillingen ikke stemmer overens i 35 pct. af sagerne. Den ene årsag er, at rehabiliteringsteamet ikke har sat et konkret slutmål for borgeren, og derfor har den koordinerende sagsbehandler ikke noget at gå ud fra. Den anden årsag er, at den koordinerende sagsbehandler ikke har efterfulgt det mål, som rehabiliteringsteamet har fastlagt Sammensætning af en tværfaglig indsats Kommunerne har fortsat begrænset erfaring med den tværfaglige indsats i ressourceforløb Evalueringen viser, at størstedelen af kommunerne på nuværende tidspunkt har ganske begrænset erfaring med tværfaglig indsats i ressourceforløb. Selve effektueringen af den tværfaglige indsats er derfor fortsat i en opstartsfase. Evalueringen viser, at kommunerne ikke altid har overblik over eksisterende indsatser. Der kan desuden være begrænset adgang for borgerne til de indsatser, som ønskes inddraget i ressourceforløbene. Endvidere ser en del kommuner et behov for at udvikle nye indsatser eller videreudvikle eksisterende indsatser, men det tager tid. Kun hver tredje kommune kan pt give borgeren de relevante tilbud og indsatser Kun godt en tredjedel af kommunerne mener selv, at de har mulighed for at anvende og igangsætte de relevante tværfaglige indsatser for borgerne. Nogle af årsagerne til at borgerne ikke kan få relevante tilbud eller indsatser, selvom indsatserne eksisterer i kommunerne, er: Borgeren lever ikke op til kravene for at blive visiteret til et konkret tilbud/indsats - nogle tilbud/indsatser kræver en udredning og undersøgelse Ventetider på bestemte tilbud/indsatser Manglende aftaler i kommunen om, hvem der skal levere hvad og hvordan. Kun 25 pct. af kommunerne har indgået samarbejdsaftaler om brug af tilbud på tværs af sektorområder. En stor del af kommunerne arbejder på at få skabt adgang til indsatser og tilbud Selvom det kun er et mindretal af kommunerne, som på nuværende tidspunkt er i stand til at tage kommunens indsatser og tilbud i anvendelse, som de ønsker det, så viser evalueringen, at størstedelen af kommunerne har fokus på problemstillingen. Bl.a. viser spørgeskemaundersøgelsen, at 75 pct. af kommunerne har fokus på at skabe adgang til relevante tilbud og indsatser i ressourceforløb, og 6 pct. af kommunerne har fokus på udvikling af nye tilbud og indsatser Borgerinddragelse Mange kommuner har arbejdet med borgerinddragelse gennem længere tid også forud for vedtagelsen af reformen. Med reformen er der imidlertid kommet større fokus på borgerinddragelse. De fleste kommuner er kommet langt i forhold til at udarbejde arbejdsgange for at sikre, at borgeren bliver involveret i forberedelsen af sagen og deltager i mødet i rehabiliteringsteamet. Men færre kommuner har haft en egentlig drøftelse af, hvordan man reelt arbejder med borgerinddragelse i forhold til at sikre motivation af borgeren. 11

12 God borgerinddragelse i forberedelsesfasen understøtter et bedre afsæt fremadrettet Både borgere og kommuner peger på, at en god borgerinddragelse i forberedelsen af sagen til rehabiliteringsteamet understøtter mulighederne for borgerinddragelse under og efter mødet i teamet. Der er forskel på, hvad borgerinddragelse betyder i kommunerne. I nogle kommuner sender sagsbehandleren den forberedende del af planen til borgeren, så borgeren selv kan udfylde den, andre steder udfylder borgeren og sagsbehandleren planen sammen. I en del kommuner arbejdes der med forskellige redskaber til at sikre, at borgeren bliver godt forberedt på at deltage i mødet i rehabiliteringsteamet. Det kan f.eks. være via informationsmateriale eller informationsmøder. Borgerne peger selv på fordelene ved inddragelse i forberedelsesfasen Interviewene viser, at borgerne generelt finder forberedelsesarbejdet vigtigt. Det gælder både i forhold til udfyldelse af planen, men også i forhold til, hvad det indebærer, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, herunder hvilke udfald, der kan være af mødet. Borgerdeltagelsen på møderne er generelt høj I alle kommuner (97 pct.) deltager borgeren på mødet i rehabiliteringsteamet. Det skyldes dels, at kommunen har pligt til at sikre, at borgeren deltager i mødet (med enkelte undtagelser), og dels, at borgerne ofte selv har en stor interesse i at tale sin egen sag på mødet. Borgeren deltager typisk ikke i formøder og afsluttende drøftelser om indstillingen Der er forskellige modeller for, hvordan kommunerne har tilrettelagt rammerne for borgerdeltagelse på mødet i rehabiliteringsteamet, herunder om borgeren deltager i hele mødet, samt om borgeren overværer diskussionerne om den konkrete indstilling. Evalueringen viser, at 63 pct. af kommunerne afholder et formøde, hvor borgeren ikke deltager. I 48 pct. af kommunerne deltager borgeren ikke i mødet under teamets drøftelse af indstillingen. De fleste kommuner peger på, at det giver større ejerskab hos borgerne, at de overværer teamets drøftelser og begrundelse for indstillingen, og at det giver en større accept af tilbuddene i indsatsplanen. Flere kommuner tilkendegiver, at de på sigt gerne vil arbejde hen imod en model, hvor borgeren deltager i hele mødet. Indledningsvis har prioriteringen været at få teamet på plads og finde fælles fodslag via formøde og lukkede drøftelser. Kommunerne vurderer, at de fleste borgere er motiverede for borgerinddragelse De fleste kommuner (66 pct.) vurderer, at borgerne i meget høj grad eller i høj grad er motiveret for inddragelse. Næsten lige så mange vurderer, at borgerne deltager aktivt i udarbejdelse af den forberedende del af planen. Der er således et godt udgangspunkt for at sikre, at borgeren bidrager i den fremadrettede proces. De fleste kommuner vurderer, at borgeren har gode muligheder for at påvirke planens forberedende del, mål i indstillingen og planens indsatsdel. Kommunerne oplever imidlertid ofte, at det ikke lykkes for borgeren at udnytte muligheden for indflydelse. F.eks. oplever kommunerne, at mange borgere ikke er i stand til at formulere ønsker og mål for fremtiden. Der kan være behov for flere metoder til at løse opgaven med borgerinddragelse Der kan være flere forklaringer på, at borgeren ikke udnytter muligheden for indflydelse. Dels kan det skyldes, at borgeren ikke kan eller vil gribe muligheden, men det kan også skyldes, at kommunerne ikke har de rette metoder til at sikre en reel borgerinddragelse. Fx mener kun 41 pct. af kommuner, at de har de rette metoder til at sikre et konstruktivt og aktivt samspil med borgeren. Lidt færre kommuner (33 pct.) mener, at de har de rette metoder til at fastholde borgeren i at tage ansvar for sit eget liv og situation. 12

13 2.9. Den koordinerende sagsbehandler Mange kommuner har stadig begrænsede erfaringer med brugen af koordinerende sagsbehandlere. Det skyldes blandt andet, at der er bevilget færre ressourceforløb end forventet. Det betyder, at mange kommuner endnu ikke har fundet frem til en blivende model. Meget tyder derfor på, at der i en del kommuner fortsat er et potentiale for en drøftelse af funktionen som koordinerende sagsbehandler. Det gælder både i forhold til placering af funktionen i kommunen samt opgavevaretagelsen ikke mindst i forhold til snitfladerne til og samarbejdet med rehabiliteringsteamet. De fleste borgere skifter sagsbehandler, når de skal have en koordinerende sagsbehandler Evalueringen viser, at der er flere modeller for varetagelse af funktionen som koordinerende sagsbehandler. I 44 pct. af kommunerne er der etableret et specialiseret team af koordinerende sagsbehandlere, mens omkring en tredjedel af kommunerne har valgt, at den forberedende sagsbehandler efterfølgende bliver koordinerende sagsbehandler. P.t. er den koordinerende sagsbehandler primært fra beskæftigelsesområdet Knap tre fjerdedele af kommunerne angiver, at den koordinerende sagsbehandler altid er tilknyttet beskæftigelsesområdet. Nogle kommuner overvejer på længere sigt at placere den koordinerende sagsbehandler på f.eks. unge- eller socialområdet. For mange borgere i ressourceforløb vil det i en opstartsfase ikke være beskæftigelsesrettede tilbud, der fylder mest. Derfor mener nogle kommuner, at det giver god mening at placere funktionen som koordinerende sagsbehandler på det område, der fylder mest i indsatsen på det pågældende tidspunkt. Sagsstammen er typisk mindre for de koordinerende sagsbehandlere Evalueringen viser, at kun knap 3 pct. af kommunerne har defineret og afgrænset opgaverne for den koordinerende sagsbehandler. Selvom der fortsat er begrænset erfaring med varetagelse af rollen som koordinerende sagsbehandler, så vurderer en del kommuner, at der ligger mere i at varetage opgaven som koordinerende sagsbehandler, end det er tilfældet med en almindelig sagsbehandler. Det ses ved, at kommunernes vurderer, at en koordinerende sagsbehandler kun kan have ca. 4 sager Samarbejdet om den tværfaglige indsats Kommunerne har meget forskellige erfaringer i at samarbejde om at levere den tværfaglige indsats. I nogle kommuner er der tradition for et stærkt samarbejde på tværs af forvaltningsområder, mens erfaringerne er mere sparsomme i andre kommuner. For de kommuner, hvor samarbejdet enten ikke er veletableret eller er mindre velfungerende, er der en reel udfordring i at levere en tværfaglig indsats i ressourceforløbene, som er koordineret og helhedsorienteret. Det er nyt for kommunerne at arbejde tværfagligt om mere end enkeltindsatser Mange kommuner har inden reformen haft et tværsektorielt samarbejde om enkeltmålgrupper og enkeltindsatser, men de færreste har haft et mere systematisk samarbejde. Derfor er det for mange kommuner nyt og udfordrende at implementere det tværsektorielle samarbejde. Bl.a. derfor mener 65 pct. af kommuner, at det tværfaglige samarbejde fortsat er i en opstartsperiode. 13

14 Flere aktører komplicerer samarbejdet Der er væsentlig flere aktører involveret i at levere en tværfaglig indsats end en normalindsats. Det er en af grundene til, at samarbejdet kan være udfordrende. Stort set alle kommuner er p.t. i gang med at udvikle samarbejdet. De fleste kommuner peger på, at der fortsat udestår et stykke arbejde i at få kommunikeret og udmøntet reformens mål, intentioner og hovedelementer på tværs af de aktører, der skal indgå i samarbejdet. Positivitet omkring mål, intentioner og hovedelementer i reformen Størstedelen af ledere og medarbejdere fra relevante områder er generelt positive overfor mål, intentioner og hovedelementer i reformen. Men ejerskabet til implementeringen af reformen varierer på tværs af de samarbejdende områder. Det skyldes primært, at reformen er udmøntet i lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Spørgeundersøgelsen viser, at kun 35 pct. af kommunerne vurderer, at der er fælles mål og forståelse for fælles værdier mellem de samarbejdende kommunale forvaltninger. Mindre end halvdelen af kommunerne (42 pct.) vurderer, at samarbejdet mellem de kommunale forvaltninger er ligeværdigt. Kun i 28 pct. af kommunerne ser de samarbejdende kommunale forvaltninger reformen som en fælles reform, der ikke kun vedrører beskæftigelsesområdet. Samarbejdet er fortsat relativt uformelt, og der er stadig uklarhed om økonomien Samarbejdet mellem de kommunale forvaltningsområder kan fortsat karakteriseres som relativt uformelt. Få kommuner har arbejdet med en strategi for den tværfaglige indsats, og mindre end halvdelen af kommunerne har arbejdet med mål i budgettet på beskæftigelsesområdet (46 pct.). Kun 22 pct. af kommunerne vurderer, at der er klarhed over, hvilke økonomiske rammer og ressourcer, der kan inddrages i den tværfaglige indsats fra de forskellige kommunale forvaltninger. Kommuner ser et behov for udvikling af styringen, efterhånden som volumen stiger 14 pct. af kommunerne har p.t. etableret et samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger om styring af udgifterne til indsatsen i ressourceforløbene. Halvdelen af kommunerne oplyser, at de ikke udøver særskilt økonomistyring af indsatsen i ressourceforløbene på grund af, at volumen endnu er for lille. Stort set alle kommuner ser et behov for udvikling af styring og opfølgning på den tværfaglige indsats, efterhånden som volumen og ressourcetrækket stiger Samarbejdet med sundhedsregionerne Samarbejdet mellem regionen og kommunerne, om brug af rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og sundhedskoordinatoren, er de fleste steder først rigtigt kommet i gang i løbet af tredje kvartal 213. De udfordringer, som evalueringen peger på, kan derfor delvist tilskrives, at der endnu er tale om en opstartsperiode. Begge parter giver udtryk for, at samarbejdet er konstruktivt og bibringer en faglig værdi. Med udgangen af 3. kvartal var samarbejdet stort set en realitet over hele landet Samarbejdet mellem regionen og kommunerne er de fleste steder sat i gang i løbet af tredje kvartal 213 dette primært fordi bekendtgørelsen først trådte i kraft 1. juli 213. Men i flere regioner har samarbejdet med et mindre antal kommuner været i gang før 1. juli 213. Det har været en fordel for begge parter, og det har fungeret som input til de formelle samarbejdsaftaler. 14

15 Samarbejdsaftalerne er forskellige, men ens indenfor hver sundhedsregion Samarbejdsaftalerne er forskellige på tværs af regionerne, men de er ens indenfor hver region. I fire af de fem regioner er den kliniske funktion bygget op omkring et team af lægefagligt personale, der er tilknyttet en social eller arbejdsmedicinsk enhed på et hospital. I en region varetages sundhedskoordinatorfunktionen af en friklinik, mens der ikke er fastansat personale i den kliniske funktion. Der er forskellige afregningsmetoder og forskellige priser på ydelser fra klinisk funktion Afregningen mellem kommuner og region er baseret på forskellige modeller. Det betyder, at nogle regioner betales pr. påbegyndte sag, mens andre betales for hver sag, der behandles i teamet. Set i lyset af aflyste møder og borgerudeblivelser giver de forskellige modeller også forskellig økonomisk dækning for regionerne. Der skal være mindst fem sager pr. mødedag i hver kommune, før økonomien for sundhedskoordinatoropgaven kan hænge sammen for regionen. Priserne på ydelser fra klinisk funktion er forskellige på tværs af regionerne. Forskellen i priserne afspejler bl.a., at der er forskelligt indhold i ydelserne. Planlægningsopgaven er svær for kommunerne - det giver regionerne problemer Kommunerne skal melde et skøn ind til regionerne på, hvor mange sager de forventer til behandling i rehabiliteringsteamet. Det har vist sig som en svær planlægningsopgave, som giver regionerne udfordringer i forhold til vurdering af behovet for ressourceallokering til opgaven. Regionerne peger på, at der er behov for, at kvaliteten i forberedelsesmaterialet hæves Interviewene med både kommuner og regioner viser, at begge parter i det store hele overholder de aftalte frister i forberedelsesfasen. Regionerne peger samstemmende på, at kvaliteten i sagsmaterialet er en udfordring i samarbejdet med kommunerne. Både kommuner og regioner oplever, at samarbejdet har givet et løft Både kommuner og regioner ser samarbejdet som værende konstruktivt, hvor regionernes rådgivning og vurdering via sundhedskoordinatoren og klinisk funktion har relevans. Begge parter peger på udviklingsmuligheder fx i forbindelse med udvikling af indsatser for bestemte målgrupper Brug af de nye muligheder for fleksjob De nye regler for fleksjob betyder blandt andet, at der bliver åbnet op for fleksjob til personer med lille arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles. De nye fleksjob har typisk et ugentligt timetal på mellem timer Evalueringen viser, at kommunerne har taget de nye muligheder for fleksjob i anvendelse. I de nye fleksjob er der oftest tale om et ugentligt timetal på mellem timer pr. uge, mens knap hver tredje fleksjob har under 1 timer pr. uge. Det er kun få kommuner, der oplyser, at de etablerer fleksjob med ganske få timer pr. uge. 15

16 Målgruppen for lavtimefleksjob kan forveksles med ressourceforløb på tværs af kommunen Evalueringen viser, at der på tværs af kommunerne er forskel på, hvem der bevilges de små fleksjob. Gennemgangen af indstillingerne til fleksjob og ressourceforløb viser, at kommunerne vurderer forskelligt m.h.t., hvem der er i målgruppen for lavtimefleksjobsager, og hvem der er i målgruppen for ressourceforløb. Det samme billede kommer til udtryk gennem Interviewene med kommunerne. Begrundelsen er, at målgruppen er uklart defineret. Kun få kommuner har fokus på at udvikle arbejdsevnen i de små fleksjob Evalueringen viser endvidere, at det er de færreste kommuner, der forventer at gøre en ekstra indsats for borgere i de små fleksjob i forhold til at udvikle den enkeltes arbejdsevne i løbet af fleksjobperioden. Kun 27 pct. af kommunerne oplyser, at de indimellem bruger tværfaglig indsats til personer i lavtimefleksjob for at understøtte en progression i arbejdsevnen. I forhold til virksomhedssamarbejdet om lavtimefleksjob deler kommunerne sig i to grupper 49 pct. af kommunerne angiver, at det har været let at indgå aftaler med virksomhederne om fleksjob med et lavt timetal. Det skyldes blandt andet den nye afregningsmodel, hvor arbejdsgiveren betaler for det arbejde, der reelt bliver udført samt fleksjobbonussen. Den anden halvdel af kommunerne har haft sværere ved at etablere de små fleksjob. Disse kommuner peger blandt andet på, at virksomhederne har svært ved at se mulighederne i de små fleksjob. 16

17 3. Mploys vurdering af status på kommunernes implementering I dette afsnit foretager mploy en vurdering af status på kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen ni måneder efter reformens ikrafttrædelse. Vurderingen er baseret på evalueringens resultater. Mploy vurderer status på implementeringen med afsæt i tre overordnede vurderings- og evalueringsområder: 1. Status på implementeringen af tre bærende principper i reformen: 1) tværfaglighed, 2) borgerinddragelse og 3) udviklings- og ressourcefokus 2. Status på implementeringen af centrale enkeltdele i reformen: 1) etablering af rehabiliteringsteamet, 2) målgruppen for rehabiliteringsteamet, 3) indhold og kvalitet i planens forberedende del, 4) indhold og kvalitet i rehabiliteringsteamets indstilling, 5) indhold og kvalitet i rehabiliteringsplanens indsatsdel, 6) koordinerende sagsbehandler, 7) samarbejdet med sundhedsregionen og 8) brugen af de nye muligheder for fleksjob 3. Status på implementeringen af det tværsektorielle samarbejde: 1) holdning til og accept af reformens intentioner, 2) fælles billede som afsæt for implementeringen, 3) kommunikation om reformen og tværfaglig indsats, 4) mål, rammer og budget for den tværfaglige indsats og 5) redskaber til styring og opfølgning på den tværfaglige indsats Nedenfor er først foretaget en overordnet vurdering af status på implementeringen. Derefter følger tre delafsnit, hvor der foretages en vurdering af status på implementeringen af tre bærende principper, en vurdering af implementeringen af enkeltdele i reformen og til sidst en status på implementering af det tværsektorielle samarbejde Overordnet vurdering af status på implementeringen Mploy vurderer, at kommunerne er kommet godt i gang med implementeringen her ni måneder efter at førtidspensions- og fleksjobreformen er trådt i kraft. Vi vurderer også, at kommunerne har taget de første vigtige skridt i forhold til at kunne levere en tværfaglig indsats, der afspejler intentioner og mål i reformen. Mploy vurderer, at implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen har været og fortsat er en omfattende og krævende opgave. Implementeringen af flere af lovkravene i reformen har trukket tråde til og stillet spørgsmålstegn ved kommunernes hidtidige tilgang til borgere og indsatser, de eksisterende arbejdsmetoder og den hidtidige organisering af opgaveløsningen. 17

18 På den baggrund har mange kommuner set et behov for at videreudvikle, omorganisere, nytilrettelægge og ændre fx metoder og arbejdsgange mv. Det har taget tid, og det har betydet, at antallet af sager i rehabiliteringsteamet samt antallet af borgere, der har fået et ressourceforløb, har været lavere end forventet. Mploy vurderer, at kommunerne har taget godt imod reformen. Der er en udbredt accept af målet om at nedbringe antallet af borgere på førtidspension via ressourceforløb og fleksjob. Der er ligeledes tilslutning til, at dette bedst kan ske via en indsats, der bygger på de centrale principper og elementer i reformen i form af tværfaglighed, udviklingsfokus og borgerinddragelse mv. Det er mploys vurdering, at kommunerne er nået langt med at implementere den kerneopgave, der knytter sig til etablering af og arbejdet i rehabiliteringsteamet. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt er sket en markant ændring i kommunernes praksis i forhold til den måde, der visiteres til førtidspension og de øvrige ordninger. Det er en ændring, som bl.a. betyder, at der tilkendes færre førtidspensioner, og at førtidspension i stigende omfang går til de ældre og de mest alvorligt syge. Dermed er der taget et betydeligt skridt i retning af at nå målet om færre personer på førtidspension. Men for at reformen skal lykkes, er det vigtigt, at kommunerne når frem til at levere en tilstrækkelig tværfaglig indsats til de borgere, som nu ikke får førtidspension. Kommunerne har samtidig taget en række indledende og vigtige skridt i implementeringen af reformens centrale krav til indsatsen. Alle kommuner arbejder med og anvender i dag rehabiliteringsplaner, ressourceforløb, tværfaglige indsatser, borgerinddragelse, koordinerende sagsbehandler, lavtimefleksjob mv. i indsatsen for borgerne. Endvidere er kommunerne kommet i gang med at implementere det tværfaglige samarbejde, som er forudsætningen for en vellykket implementering af førtidspension- og fleksjobreformen. Kommunerne har etableret et tværfagligt samarbejde i rehabiliteringsteamet og er i gang med at etablere og udvikle et samarbejde om selve den tværfaglige indsats. Det næste store skridt i implementeringen bliver at få mere volumen i indsatsen. Der skal desuden videreudvikles og sikres en tilstrækkelig målrettethed og kvalitet i indsatsen for borgerne og i samarbejdet om den tværfaglige indsats. Det vil kræve, at kommunerne arbejder videre med samtlige af reformens delelementer, og at de opnår en højere kvalitet i arbejdet hele vejen rundt, således at kommunerne begynder at lukke flere ind i ressourceforløb særligt kontanthjælpsmodtagere. Kommunerne skal skabe en målrettet indsats for ressourceforløb og for udvikling af arbejdsevnen i fleksjob. Det kræver desuden, at kommunerne får mere fast grund under fødderne i forhold til samarbejdet på tværs af forvaltningsområder, end de har i dag. Endelig vil det kræve, at der også fremadrettet kommunikeres på en måde, der understøtter og bakker op om de mærkbare ændringer, som reformen medfører. Det bliver fortsat vigtigt, at reformen italesættes som en positiv ændring af borgerens muligheder for at blive hjulpet i stedet for en parkering på førtidspension. Hvis kommunikationen om reformen skal opleves som troværdig blandt borgere og involverede aktører, er det afgørende, at den følges op med en kvalificeret indsats i ressourceforløbene. Det kan kun ske ved prioritering af flere borgere i ressourceforløb og indsatsudvikling. 18

19 3.2. Status på implementeringen af tre bærende principper I dette afsnit foretager mploy en vurdering af status på kommunernes implementering af tre bærende principper i reformen: 1) Tværfaglig tilgang og indsats 2) Borgerinddragelse 3) Udviklings- og ressourcefokus 1) Status på implementeringen af den tværfaglige tilgang og indsats Den tværfaglige tilgang og indsats er et bærende princip i førtidspensions- og fleksjobreformen. Tværfaglig tilgang og indsats er vigtig dels i rehabiliteringsteamets møde med og vurdering af borgeren, dels i forhold til at sikre borgeren en målrettet og individuel tilrettelagt tværfaglig indsats i ressourceforløbet. Det er mploys vurdering, at kommunerne er nået langt med hensyn til at sikre, at rehabiliteringsteamet møder og vurderer borgeren med udgangspunkt i en tværfaglig tilgang. Evalueringen viser, at alle kommuner har etableret et rehabiliteringsteam. I næsten alle kommuner er deltagerkredsen med repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet på plads. De fleste rehabiliteringsteams er nået et stykke vej med at udvikle og implementere en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang til mødet med og vurderingen af borgeren. Mploy vurderer, at kommunerne fortsat befinder sig i en indledende fase af implementeringen, hvor de gør sig erfaringer med den tværfaglige indsats i forhold til at sikre borgeren en målrettet og individuel tilrettelagt tværfaglig indsats i ressourceforløbet. De fleste kommuner havde begrænset erfaring med brugen af tværfaglig indsats og ressourceforløb ved opstart af implementeringen af reformen. Kommunerne har derfor prøvet sig frem og løbende afprøvet forskellige veje og muligheder og har brugt erfaringerne til at tage det næste skridt i implementeringen. Kommunernes erfaringsgrundlag med tværfaglig indsats i praksis må derfor på nuværende tidspunkt fortsat siges at være begrænset. Det stigende antal ressourceforløb sammen med den tværfaglige indsats i kontanthjælpsreformen vil løbende øge kommunernes viden og erfaringer i den kommende periode. Det er imidlertid mploys vurdering, at kommunerne i øjeblikket ikke kun oplever opstartsproblemer i form af manglende erfaring med og viden om tværfaglig indsats. De oplever også en række andre udfordringer, der i værste fald kan vanskeliggøre videreudvikling og den fortsatte implementering af den tværfaglige indsats. For det første, er det i mange kommuner en udfordring at få åbnet en fleksibel adgang for borgerne i ressourceforløb til de relevante indsatser og tilbud i kommunen. Det gælder primært adgang til tilbud efter serviceloven herunder tilbud om støttekontaktperson. Borgerens manglende adgang til indsatser og tilbud efter serviceloven skyldes primært, at borgeren ikke lever op til de visitations- og adgangskriterier, der er fastsat for de forskellige indsatser. Det betyder også, at der er begrænset kapacitet i de relevante indsatser og tilbud, og at kapaciteten er øremærket til andre borgergrupper. 19

20 På sundhedsområdet vurderer mploy, at billedet er mere differentieret. I en del kommuner har borgerne svært ved at få adgang til relevante indsatser, fordi der er et begrænset udbud af indsatser og tilbud i kommunen, der passer med målgruppen for ressourceforløb. I andre kommuner kan manglende adgang skyldes visitations- og adgangskriterier for de forskellige indsatser og en begrænset kapacitet i de relevante indsatser. Endelig er der en del kommuner, hvor borgerne har relativ let adgang til indsatser på sundhedsområdet, fordi kommunen har prioriteret at give adgang til indsatserne, for at de hurtigt og effektivt kan afhjælpe borgernes problemer. Mploy vurderer, at ovennævnte udfordringer kan vanskeliggøre den fortsatte udvikling og implementering af en målrettet tværfaglig indsats i ressourceforløbene. En anden central udfordring i den videre udvikling og implementering af den tværfaglige indsats drejer sig om behovet for og kommunernes kapacitet til at udvikle og fleksibelt sammensætte tværfaglige indsatser, som er målrettet og tilpasset borgernes behov. De fleste kommuner har i tilrettelæggelsen af den tværfaglige indsats primært taget udgangspunkt i allerede eksisterende indsatser på beskæftigelses-, social-, sundheds- og ungeområdet. Kommunerne har således i opstarten af ressourceforløbene sammensat den tværfaglige indsats ved, at de eksisterende indsatser fra de relevante områder placeres i forlængelse af hinanden. I en række tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, men i andre tilfælde vil en sådan model ikke være hensigtsmæssig i forhold til at møde borgerens behov og i forhold til at optimere ressourceforbruget i ressourceforløbene. Kun få kommuner har p.t. arbejdet med parallelle og kombinerede indsatser samt delindsatser fra de forskellige sektorområder. Og kun få kommuner har taget hul på at udvikle nye og målrettede indsatser på de områder, hvor de eksisterende indsatser ikke slår til. Det betyder, at udvikling af nye indsatser og nye kombinationer af eksisterende indsatser for borgere i ressourceforløb eksempelvis indsatser, der fokuserer på at arbejde med borgernes motivation og tværfaglige indsatser i kombination med virksomhedscentre fortsat er et uopdyrket område. 2) Status på implementeringen af udviklings- og ressourcefokus Udviklings- og ressourcefokus er et bærende princip i førtidspensions- og fleksjobreformen. I dialogen med og indsatsen for borgeren skal der være fokus på at afdække og udvikle borgerens ressourcer og på at synliggøre borgerens ønsker til fremtiden ift. job og uddannelse. Det er mploys vurdering, at kommunerne generelt har fokus på og arbejder med at udvikle og implementere et paradigmeskifte. Et skifte, der går i retning af udviklings- og ressourcefokus i tilgangen til og indsatsen for borgerne i målgruppen for rehabiliteringsteamet og ressourceforløbet. Det er samtidig mploys vurdering, at det er en stor opgave, og at det vil tage tid at gennemføre og implementere dette paradigmeskifte fuldt ud. En del kommuner mangler desuden redskaber til at nå målet. Evalueringen viser bl.a., at der er rum til, at planens forberedende del i langt højere grad kan indeholde fokus på borgerens ressourcer, udviklingspotentiale og ønsker til fremtiden. Den manglende beskrivelse af ressourcer og ønsker i planens forberedende del gør det vanskeligere for rehabiliteringsteamet at fastholde et udviklings- og ressourcefokus i dialogen med borgeren og i tilrettelæggelsen af den tværfaglige indsats. 2

21 Evalueringen viser også, at teamets indstilling ofte ikke indeholder konkrete mål for borgerens udvikling via ressourceforløbet. Manglende mål i indstillingen vanskeliggør den efterfølgende tilrettelæggelse af et ressourceforløb, der målrettet sætter fokus på at udvikle borgeren. Det manglende udviklings- og ressourcefokus i forberedelse af sagerne til rehabiliteringsteamet og den manglende målbeskrivelse i indstillingerne kan skyldes, at borgeren kun i begrænset omfang selv har eller kan formulere ressourcer og ønsker. Det kan også skyldes, at sagsbehandlerne og medlemmerne af rehabiliteringsteamet p.t. mangler de nødvendige metoder til at sikre et tilstrækkeligt ressourcefokus. Endvidere viser evalueringen, at en del af borgerne i ressourceforløbene ikke altid kan få adgang til de relevante indsatser og tilbud, der for alvor kan skabe en positiv udvikling og progression for borgeren jf. ovenstående. Det betyder, at der p.t. er andre rammer og hensyn i kommunerne, der vægter mere i tilrettelæggelsen af ressourceforløbet end udviklings- og ressourcefokus. Mploy vurderer, at en fuld og effektiv implementering af reformens udviklings- og ressourcefokus vil kræve, at kommunerne i et vist omfang kan måle og følge op på, hvorvidt og hvornår borgerne i ressourceforløbet rent faktisk opnår en positiv udvikling og progression. Det fordrer samtidig, at måleredskaberne er tilgængelige i forhold til at kunne foretage den nødvendige måling og opfølgning på, om der skabes progression og udvikling i ressourceforløbene. 3) Status på implementeringen af borgerinddragelsen Borgerinddragelse er et bærende princip i førtidspensions- og fleksjobreformen. Borgeren skal inddrages og høres ift. forberedelse af sagen til rehabiliteringsteamet, mødet i rehabiliteringsteamet, udarbejdelse af rehabiliteringsplanen og ressourceforløbet. Borgeren skal desuden løbende inddrages og deltage i den løbende opfølgning på ressourceforløbet. Formålet med borgerinddragelse er at øge motivationen hos borgeren og sikre, at borgeren i højere grad tager ansvar for sit eget liv, herunder for gennemførelse af de planlagte aktiviteter. Mploy vurderer, at mange kommuner er kommet langt ift. at etablere procedurer og arbejdsgange til at sikre, at borgeren bliver inddraget på en hensigtsmæssig måde i forberedelsen af mødet samt i selve mødet i rehabiliteringsteamet mv. Det er samtidig vurderingen, at procedurer og arbejdsgange for borgerens deltagelse ikke i sig selv sikrer en effektiv borgerinddragelse. Mploy vurderer, at borgerinddragelse i forberedelse af sager til rehabiliteringsteamet er afgørende for borgerens muligheder for at bidrage til og få indflydelse på mødet i rehabiliteringsteamet og det efterfølgende forløb. Mploy vurderer, at en model, hvor borgeren deltager i hele mødet i rehabiliteringsteamet dels vil give borgeren de bedste muligheder og rammer for at komme til orde og få indflydelse på rehabiliteringsteamets indstilling, dels vil give borgeren et bedre indtryk af, hvilke overvejelser, der ligger bag rehabiliteringsteamets vurdering. For at nå dertil vil det kræve, at kommunerne er i stand til at levere en tilstrækkelig professionel og metodisk velfunderet indsats, som understøttes af redskaber og kompetencer, som kan sikre borgerinddragelse i forberedelsesfasen, så borgeren møder velinformeret og velforberedt på mødet i rehabiliteringsteamet. 21

22 3.3. Status på implementering af reformens enkeltdele I dette afsnit foretager mploy en vurdering af status på kommunernes implementering af centrale enkeltdele af reformen, herunder: 1) Etablering af rehabiliteringsteamet 2) Målgruppen for rehabiliteringsteamet og ressourceforløb 3) Indhold og kvalitet i planens forberedende del 4) Indhold og kvalitet i rehabiliteringsteamets indstilling 5) Indhold og kvalitet i rehabiliteringsplanens indsatsdel 6) Koordinerende sagsbehandler 7) Samarbejdet med regionen og sundhedskoordinatoren 8) Brugen af de nye muligheder for fleksjob 1) Etablering af rehabiliteringsteamet Reformen stiller krav om, at der skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i komplekse sager. Samlet set er det mploys vurdering, at stort set alle kommuner nu har etableret rehabiliteringsteams efter hensigten i loven. Teamene fungerer og behandler løbende de sager, der fremsendes. Deltagerkredsen er på plads de fleste steder, og det samme gælder mødeform og afviklingsform, som dog fortsat er under udvikling. Langt de fleste kommuner har positive erfaringer med de etablerede rehabiliteringsteams, og kommunerne vurderer, at møderne i teamene gør en positiv forskel i sagsbehandlingen og understøtter deltagernes fokus på den tværfaglig indsats og mulighederne ved at arbejde tværfagligt og koordinerende. Endeligt er det mploys vurdering, at kommunerne p.t. indsamler erfaringer med arbejdet i teamet og dermed også med placering af forskellig grad af myndighed og beslutningskraft i rehabiliteringsteamet. Det er mploys vurdering, at placeres der en høj grad af beslutningskraft i teamet, skal dette understøttes med klare organisatoriske og økonomiske rammer for teamet. 2) Målgruppen for rehabiliteringsteamet og ressourceforløbet Lovgivningen åbner for et fortolkningsrum for kommunerne i forhold til, hvem der er i målgruppen for rehabiliteringsteamet og ressourceforløbet. Der har i mange kommuner været, og er fortsat, en vis usikkerhed og uklarhed om målgruppen af borgere, der skal visiteres til rehabiliteringsteamet, og som skal modtage ressourceforløb. Usikkerheden og uklarheden har medvirket til, at der i opstartsfasen er visiteret relativ få borgere til rehabiliteringsteamet. De fleste kommuner har således valgt at betragte målgruppen for rehabiliteringsteamet og ressourceforløbet i et relativt snævert perspektiv. Mploy vurderer, at der er flere årsager til denne tilgang. Kommunerne er usikre på den økonomiske betydning af at åbne mere op for fx tilgange til ressourceforløb. De er dels usikre på, om de kan levere den nødvendige indsats, dels hvilke resultater og effekter, der forventes af indsatsen. 22

23 Det er mploys vurdering, at der er en risiko for, at lovgivningens beskrivelse af målgruppen for rehabiliteringsteamet giver plads til kommunernes egne vurderinger i en sådan grad, at det kan medføre forskelle i praksis fra kommune til kommune. På den måde vil det i praksis være lettere at få ressourceforløb i en kommune frem for en anden. Perspektivet i øget præcisering af målgruppen eksempelvis med profiler for borgergrupper, ressourceforløb og fleksjob er at understøtte et mere ensartet syn på, hvilke typer af sager, der intentionelt er i målgruppen for ressourceforløb og fleksjob. Herigennem kan man også understøtte øget tilgang til ressourceforløbet. 3) Indhold og kvalitet i planens forberedende del Planens forberedende del skal angive borgerens perspektiv på job, uddannelse og helbred. Den skal samtidig beskrive og dokumentere sagen i forhold til tidligere job og uddannelse, hidtidig forsørgelse, hidtidig indsats for borgeren samt lægens vurdering af borgerens helbred og fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. Evalueringen viser, at rehabiliteringsteamet fortsat tilbagevisiterer en del sager, fordi materialet er uegnet eller ikke er fyldestgørende. Der er i en række sager ikke et tilstrækkeligt fokus på borgerens ressourcer og ønsker, og det er bl.a. derfor vanskeligt for rehabiliteringsteamet at arbejde med mål, ressourceforløb og borgerinddragelse. Derudover peger en række kommuner på, at de oplever forskellige udfordringer med brugen af Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon. Der peges bl.a. på, at skabelonen ikke i tilstrækkeligt omfang understøtter sagsbehandlerne i arbejdet med at dokumentere sagen. Der peges også på, at skabelonen ikke i tilstrækkeligt omfang understøtter et ressourcefokus i forberedelsen af sagerne til rehabiliteringsteamet. Det er mploys vurdering, at initiativer, som giver en forbedring og et kvalitetsmæssigt løft af kommunernes arbejde med planenes forberedende del, samtidig også, giver rehabiliteringsteamet et bedre afsæt for ressource- og udviklingsfokus samt borgerinddragelse på mødet. 4) Indhold og kvalitet i rehabiliteringsteamets indstilling Det er rehabiliteringsteamets opgave at indstille til kommunen, om borgeren skal visiteres til ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller anden indsats. På baggrund af indstillingen og oplysningerne i sagen træffer kommunen herefter en afgørelse i sagen. Mploy vurderer, at selvom kommunerne ikke er helt i mål med implementeringen af reformen, er der allerede nu sket en markant ændring i kommunernes praksis i forhold den måde, hvorpå der visiteres til førtidspension og de øvrige ordninger. Det er en ændring, som bl.a. betyder, at der tilkendes færre førtidspensioner, og at førtidspension i stigende omfang går til de ældre og de mest alvorligt syge. Dermed er der taget et vigtigt skridt i retning af at nå målet om færre personer på førtidspension. Det er mploys vurdering, at kommunerne har taget arbejdet med indstillingerne til sig, og at de ønsker at gøre indstillingen til et vigtigt redskab i sagsbehandlingen af de mere komplekse sager. Det ser mploy som et godt tegn og som et værdifuldt udgangspunkt i det videre arbejde med at implementere reformen og den tværfaglige indsats. 23

24 Det er samtidig et godt udgangspunkt, at mange kommuner anvender Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon for indstillinger, fordi det giver mulighed for gennem skabelonen at støtte kommunerne i yderligere kvalificering af indholdet i indstillingerne. Det er imidlertid mploys vurdering, at der er brug for, at indstillingerne bliver skærpet og mere præcise i forhold til formulering af mål og begrundelser for indstillingerne. Derudover ser mploy et behov for, at borgerens udviklings- og ressourcefokus bliver bedre synliggjort i indstillingerne. Der er behov for, at indstillingerne særligt i forhold til ressourceforløbene får et mere konkret indhold, som er retningsgivende for den koordinerende sagsbehandlers arbejde med indsatsplanen. Det betyder øget fokus på formålet, målet/delmål eller retningen med de indsatser, som teamet forslår som indhold i ressourceforløbet. I forhold til indstillingerne om lavtimefleksjob, drejer det sig om, at der lægges mere vægt på udvikling af borgernes arbejdsevne gennem deltagelsen i lavtimefleksjobbet. 5) Indhold og kvalitet i rehabiliteringsplanens indsatsdel Alle personer, der visiteres til et ressourceforløb, skal have udarbejdet rehabiliteringsplanens indsatsdel. Indsatsdelen skal indeholde konkrete mål om job eller uddannelse, delmål for vejen frem til beskæftigelsesmålet, konkrete tilbud og indsatser i ressourceforløbet, målet med de enkelte tilbud og indsatser, den løbende opfølgning på ressourceforløbet, behovet for mentor samt mentors opgaver og roller. Det er mploys vurdering, at kommunerne på nuværende tidspunkt kun har opnået begrænset erfaring med arbejdet i rehabiliteringsplanens indsatsdel. De befinder sig derfor fortsat i opstarts- og læringsfasen. Det skyldes primært, at kommunerne først for alvor i løbet af efteråret er nået frem til at arbejde med indsatsdelen af planen i større omfang. Evalueringen viser, at der p.t. ofte mangler konkrete og præcise delmål i indsatsdelen samt begrundelser for de enkelte indsatser og aktiviteter, der igangsættes. Det giver en risiko for, at borger og sagsbehandler både mister det langsigtede fokus i indsatsen og muligheden for at vurdere, hvornår der er brug for evt. at ændre kurs i det langsigtede mål med ressourceforløbet. Fraværet af konkrete delmål eller formulerede formål med aktiviteterne giver en risiko for, at kommunerne fastholdes i en tænkning, hvor der primært er fokus på aktiviteter og afprøvning af borgerens evner i stedet for et fokus på udvikling af borgeren via den tværfaglige og koordinerede indsats. Derudover er det vurderingen, at der p.t. i for mange kommuner går for lang tid fra mødet i rehabiliteringsteamet til, at der foreligger en indsatsplan. Tidsforskydningen bør begrænses, og planen bør foreligge tidligere, så borgeren kan få klarhed over det planlagte forløb, og aktiviteterne kan iværksættes. På nuværende tidspunkt er det et skridt i den rigtige retning, at en stor andel af kommunerne har taget Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon til sig. Det betyder, at kommunerne arbejder med en fast struktur for indsatsdelen, selvom de p.t. udfylder planerne med indhold af forskellig kvalitet. Det er imidlertid mploys vurdering, at det vil være en gevinst med en yderligere professionalisering og kvalificering af brugen af rehabiliteringsplanens indsatsdel som grundlag for koordinering og opfølgning. 24

25 6) Koordinerende sagsbehandler Borgere i ressourceforløb skal tildeles én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdet med rehabiliteringsplanens indsatsdel, og som efterfølgende er ansvarlig for opfølgning på planen. Det er mploys vurdering, at kommunerne generelt har fokus på, og arbejder aktivt med at udvikle og implementere, funktionen som koordinerende sagsbehandler. Det er samtidig vurderingen, at størstedelen af kommunerne fortsat er i en opstarts- og udviklingsfase med hensyn til den koordinerende sagsbehandler. Evalueringen viser, at kommunerne p.t. arbejder med at finde frem til, hvem der skal varetage rollen som koordinerende sagsbehandler, den rette model for organisatorisk placering af de koordinerende sagsbehandlere, antallet af sager, som en koordinerende sagsbehandler skal varetage, og den koordinerende sagsbehandlers roller og opgaver over for borgere. Mploy vurderer, at implementeringen af funktionen som koordinerende sagsbehandler er et centralt element i forhold til at sikre en tværfaglig og målrettet indsats, borgerinddragelse og udviklingsfokus for borgeren mv. Endvidere vurderer mploy, at funktionen som koordinerende sagsbehandler stiller store krav til de medarbejdere, der skal varetage rollen. En tilstrækkelig god varetagelse af rollen vil kræve, at medarbejderne er klædt godt nok på til at varetage rollen og understøttes med redskaber og værktøjer. Varetagelse af funktionen som koordinerende sagsbehandler stiller også krav til de rammer, der sættes for at varetage rollen. Givet den begrænsede erfaring med varetagelse af rollen som koordinerende sagsbehandler vil al nyudvikling, afprøvning og opsamling af erfaringer fra forskellige modeller være til fordel for en bedre opgavevaretagelse. 7) Samarbejdet med regionen og sundhedskoordinatoren Samarbejdet mellem regionen og kommunerne, om brug af rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og sundhedskoordinatorfunktionen, er først for alvor sat i gang i løbet af tredje kvartal 213. Det betyder, at der fortsat er tale om et nyt samarbejde, og at de udfordringer, der peges på i samarbejdet, delvist kan tilskrives, at der endnu er tale om en opstartsperiode. Både regioner og kommuner giver udtryk for, at samarbejdet er konstruktivt og bibringer en faglig værdi. Det er mploys vurdering, at opstarten de fleste steder har været vellykket, og at netop inddragelsen af sundhedsregionerne i forhold til behandling af de mest komplekse sager i kommunerne er en styrke ved reformen. Det er mploys vurdering, at den vellykkede opstart af samarbejdet i teamet med fordel kan udnyttes til at udvikle samarbejdet i andre dele af den tværfaglige indsats. Det kan fx være udvikling af samarbejdet mellem kommuner og sundhedsregionen i forbindelse med udvikling af nye tværfaglige indsatser til ressourceforløb på de områder, hvor der er et behov, og hvor de nuværende indsatser ikke i tilstrækkelig grad skaber udvikling og progression for borgerne. Selvom opstarten på samarbejdet kan betegnes som vellykket, peger regionerne på to hovedudfordringer i samarbejdet. For det første oplever regionerne, at kommunerne har haft vanskeligt ved at foretage et solidt skøn om antallet af sager, som de forventes skal behandles i rehabiliteringsteamet. Det giver problemer med planlægning af både antallet af sager, der skal behandles samt i fastlæggelse af mødedatoer mv. Det giver udfordringer for regionerne i forhold til personalestyringen fx i forhold til ferietid og fremadrettet normeringsbehov. 25

26 Derfor stiller flere af regionerne krav om, at kommunerne leverer en fast mødeplan fra nu af og frem til 1. juli 214. For det andet oplever regionerne, at kvaliteten i sagsmaterialet endnu ikke er tilstrækkeligt. Det handler både om, at regionen skal blive bedre til at oplyse, hvilket behov de har for oplysninger og materiale. Det handler også om, at kommunerne skal blive bedre til at forberede sagerne og til at ligge et udviklings- og ressourceperspektiv på sagerne. Det er mploys vurdering, at både planlægningsproblematikken og problemet omkring kvaliteten i sagsmaterialet er to hovedproblemstillinger, som kommunerne, sammen med regionerne og evt. samarbejdspartnere, skal have fokus på at løse i den kommende periode. Det er mploys vurdering, at kommunerne og regionerne over tid, efterhånden som kommunerne får en større volumen i antallet af visiterede sager, vil finde det rette niveau og leje for antallet af møder i rehabiliteringsteamet samt antallet af sager, der skal behandles. 8) Brugen af de nye muligheder for fleksjob De nye muligheder for fleksjob indebærer bl.a., at personer med lille arbejdsevne kan bevilges fleksjob, hvis der er mulighed for, at arbejdsevnen inden for en rimelig periode kan udvikles. Det betyder, at ordningen nu i højere grad kan omfatte personer, som hidtil har været afgrænset fra tilknytning til arbejdsmarkedet via fleksjob. Det er mploys vurdering, at både kommuner og borgere er positivt indstillede overfor, at der nu er åbnet op for at bruge fleksjobordningen til at give adgang til arbejdsmarkedet for borgere, som ellers ikke ville have fået en tilknytning til arbejdsmarkedet. Evalueringen viser, at kommunerne har taget de nye muligheder for fleksjob i anvendelse. Evalueringen viser samtidigt, at der på tværs af kommunerne er forskel på praksis i forbindelse med bevilling af de små fleksjob. Evalueringen tyder på, at nogle kommuner vurderer en sag til fleksjob, mens andre vurderer den samme sag til ressourceforløb. Det er mploys vurdering, at denne problematik skal ses i lyset af den bredde, der er i formuleringen af målgruppen for ressourceforløb, jf. afsnit 3.3 pkt. 2. Evalueringen viser, at kommunerne af gode grunde endnu ikke er kommet i gang med at følge op på fleksjob med henblik på at vurdere, om arbejdsevnen udvikler sig, og om der fortsat er grundlag for fleksjobbet. Generelt set udtrykker de interviewede kommuner forståelse for, at fleksjobbet gøres midlertidigt, og at der stilles krav om opfølgning. Evalueringen viser også, at det er de færreste kommuner, der forventer at gøre en ekstra indsats for at udvikle den enkeltes arbejdsevne i løbet af perioden i et lavtimefleksjob. Uanset hvilke begrundelser der er herfor, er det mploys vurdering, at der er risiko for, at der ikke i tilstrækkeligt omfang vil ske en progression for borgere i de små fleksjob. Det vurderes også, at det dermed over tid vil vise sig, at arbejdsevnen ikke er blevet forbedret. På den baggrund bliver det interessant at følge brugen af lavtimefleksjob samt hvorvidt og hvordan, der skabes resultater. Endelig er det mploys vurdering, at de fleste kommuner står over for at skulle videreudvikle virksomhedssamarbejdet i forhold til indsatsen for de udsatte borgere. Det gælder både for borgere, som ansættes i lavtimefleksjob, men også for borgere, som fx er i et ressourceforløb. Det vil både gavne målgruppen i førtidspensions- og fleksjobreformen, men også målgruppen for tværfaglig indsats i kontanthjælpsreformen. 26

27 3.4. Status på implementering af det tværsektorielle samarbejde Reformens krav til tværfaglig indsats udfordrer den normale organisering, ledelse og styring i kommunerne. Den tværfaglige indsats går typisk på tværs af flere politiske udvalg og på tværs af flere forvaltninger og direktørområder mv. Udviklingen og implementeringen af reformen og den tværfaglige indsats skal derfor ske på tværs af forskellige politiske og ledelsesmæssige mål, prioriteringer og strategier ligesom implementeringen af reformen vil påvirke budget, ressourcer og kvalitetsstandarder på flere sektorområder. En vigtig og afgørende forudsætning for en succesfuld implementering af reformen er derfor, at det lykkes for kommunerne at få udviklet et effektivt tværsektorielt samarbejde. Behovet for et effektivt tværsektorielt samarbejde vurderes at blive større og større, efterhånden som volumen i og ressourcetrækket til den tværfaglige indsats stiger i de kommende år. Udover at vurdere, hvor langt kommunerne er nået med at implementere de bærende principper og de centrale enkeltelementer i reformen, der retter sig mod indsatsen for borgerne, vurderer mploy også, at det er vigtigt at afgøre, hvor langt kommunerne er nået med at udvikle og implementere et tværsektorielt samarbejde. I dette afsnit foretager mploy derfor en vurdering af status på kommunernes arbejde med at implementere det tværsektorielle samarbejde herunder implementering af: 1) Fælles holdning til og accept af reformens intentioner blandt de centrale aktører 2) Fælles billede som afsæt for implementering af reformen og den tværfaglige indsats 3) Målrettet kommunikation om reformen og tværfaglig indsats 4) Fælles mål, rammer og budget for den tværfaglige indsats 5) Redskaber til styring og opfølgning på den tværfaglige indsats 1) Holdning til og accept af reformens overordnede mål og intentioner Mploy vurderer på baggrund af de afviklede interviews og workshops, at størstedelen af ledere og medarbejdere fra beskæftigelses-, social-, sundheds- og ungeområdet generelt er positive overfor mål, intentioner og hovedelementer i reformen. Det vurderes, at der er en udbredt accept af målet om at nedbringe antallet af borgere på førtidspension via ressourceforløb og fleksjob. Der er ligeledes tilslutning til, at det bedst kan ske via en indsats, der bygger på de centrale principper og elementer i reformen i form af tværfaglighed, udviklingsfokus og borgerinddragelse. Mploy vurderer samtidigt, at ejerskabet til reformen og til implementeringen af reformen varierer på tværs af beskæftigelses-, social-, sundheds- og ungeområdet i kommunerne. Lovgivningen om førtidspensions- og fleksjobreformen er udmøntet i lovgivningen på beskæftigelsesområdet, hvilket i opstartsfasen har begrænset de øvrige områders fokus på og ejerskab af implementeringen af reformen. Endelig er det mploys vurdering, at der fortsat venter et stykke arbejde med at få udbredt og udmøntet reformens mål, intentioner og hovedelementer. Det gælder i forhold til det politiske niveau i kommunerne, hvor der vurderes at være et behov for, at betydningen af reformen og udviklingen af den tværfaglige indsats drøftes mere intensivt på tværs af de relevante politiske udvalg. 27

28 Ligesom det vurderes, at der i de fleste kommuner fortsat venter en opgave med at få udbredt betydningen af reformen og den tværfaglige indsats til alle dele af kommunen og til kommunens forskellige leverandører og samarbejdspartnere. Samlet er det mploys vurdering, at kommunerne har taget positivt imod reformen, men at der ligger et stykke arbejde med at få udbredt viden om, og skabt et bredere ejerskab til, reformen og den tværfaglige indsats. 2) Fælles billede som afsæt for implementering af reformen og tværfaglig indsats Reformen og den tværfaglige indsats stiller krav om et tæt og forpligtende samarbejde på tværs af beskæftigelses-, social-, sundheds- og ungeområdet. Mange kommuner har allerede en vis erfaring med et tværsektorielt samarbejde om enkeltmålgrupper og enkeltindsatser, men det er de færreste kommuner, der har etableret et mere systematisk samarbejde. For mange kommuner vil det derfor være nyt at implementere en større reform i et tværsektorielt samarbejde. En væsentlig forudsætning for, at det kan lykkes, er, at der på tværs af de involverede sektorer og aktører skabes et fælles billede af reformens mål og intentioner, målgruppen for den tværfaglige indsats samt de relevante indsatser og aktører mv. Det er mploys vurdering, at kommunerne allerede er nået et stykke vej med at etablere et fælles billede på tværs af de involverede sektorer og aktører. Det fælles billede udvikler sig løbende, efterhånden som flere borgere kommer forbi rehabiliteringsteamet og tilbydes en tværfaglig indsats i ressourceforløbet mv. Det er imidlertid mploys vurdering, at hastigheden i udviklingen samt implementering af reformen og den tværfaglige indsats kan styrkes ved at arbejde yderligere med at skabe og etablere et fælles billede på tværs af de centrale aktører i den tværfaglige indsats. 3) Kommunikation om reformen og den tværfaglig indsats Implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen medfører en række store forandringer for bl.a. borgere, sagsbehandlere i kommunens forskellige forvaltninger, kommunens forskellige leverandører af indsatser og kommunens forskellige samarbejdspartnere f.eks. læger, virksomheder, m.fl. Der har allerede været afviklet en række informations- og kommunikationsaktiviteter om reformen fra centralt hold, hvor en række kommuner har fulgt op med egne informations- og kommunikationsaktiviteter. Stort set alle kommuner peger imidlertid på, at der er behov for yderligere information og kommunikation om reformen samt betydningen af reformen. Det gælder i forhold til kommunens borgere, kommunens forskellige leverandører og samarbejdspartnere samt internt i kommunen i forhold til de forskellige forvaltninger og enheder. Kommunerne peger på, at en meget stor del af de borgere, der visiteres til rehabiliteringsteamet, samt borgernes nærmeste familie og netværk, fortsat har en forventning om, at borgeren skal tilkendes førtidspension. Derudover peges der på, at det p.t. er vanskeligt at kommunikere om og forklare de nye ressourceforløb herunder: hvad er et ressourceforløb? Hvordan kan et ressourceforløb se ud? Hvilke muligheder og gevinster kan der være i at deltage i et ressourceforløb? mv. 28

29 Kommunerne peger også på, at der er en stor og bred kreds af leverandører og samarbejdspartnere, som ikke p.t. er tilstrækkeligt informeret om reformen og betydningen af reformen. Det betyder, at leverandører og samarbejdspartnere ikke i tilstrækkeligt omfang understøtter kommunen i at udvikle og implementere en indsats, der afspejler reformens mål og intentioner. I værste fald kan leverandører og samarbejdspartnere komme til at modarbejde kommunens bestræbelser på at implementere reformen. Endelig peger en del kommuner på, at det endnu ikke er lykkes helt at få udbredt forståelsen for og betydningen af reformens mål og intentioner i alle dele af kommunens egne forvaltninger og enheder. Der udestår således fortsat et arbejde med at få alle enheder og medarbejdergrupper til at trække i samme retning og understøtte implementeringen af reformen. 4) Mål, rammer og budget for den tværfaglige indsats Reformens krav til tværsektoriel og tværfaglig indsats udfordrer den normale organisering, ledelse og styring i kommunerne. Den tværsektorielle og tværfaglige indsats går typisk på tværs af flere politiske udvalg og på tværs af flere forvaltninger og direktørområder mv. Udviklingen og implementeringen af reformen og den tværfaglige indsats skal derfor ske på tværs af forskellige beslutningstagere. Implementeringen vil påvirke budget, ressourcer og kvalitetsstandarder på flere områder. Det stiller krav om, at der i et vist omfang kan opnås enighed om mål, prioritering, strategi, budget og samarbejdsformer mv. på tværs af de involverede udvalg, forvaltninger og aktører. Det er mploys vurdering, at de kommuner, der er nået længst med implementeringen af reformen og den tværfaglige indsats, typisk er de kommuner, hvor den administrative ledelse har indgået aftaler om ovenstående. Tilsvarende er implementeringen ikke nået så langt i de kommuner, hvor det ikke har været muligt at opnå en enighed. Den tværfaglige indsats har indtil nu haft et begrænset omfang og volumen i de fleste kommuner. Derfor har det typisk været den administrative ledelse, der har sat rammerne for udviklingen og indholdet i den tværfaglige indsats. Hvis omfanget, volumen og kvaliteten i den tværfaglige indsats for alvor skal øges markant i den kommende periode, bliver der behov for at skabe mere formaliserede rammer for denne udvikling. Mere formaliserede rammer kan tilvejebringes gennem politiske drøftelser og beslutninger på tværs af de relevante politiske udvalg i kommunerne. Her kan der tages stilling til mål, prioriteringer, strategi, budget og kvalitetsstandarder for udviklingen af den tværfaglige indsats. Det vil være interessant input i forbindelse med fastsættelse af mere formaliserede rammer at få viden om nye samarbejdsformer på tværs af de involverede sektorområder, hvor der arbejdes med at harmonisere og sammentænke styringen af de forskellige indsatser, der indgår i den tværfaglige indsats. 5) Redskaber til styring og opfølgning på den tværfaglige indsats Styringen og opfølgningen på den tværfaglige indsats har indtil nu været overskuelig, fordi indsatsen har haft et begrænset omfang og volumen. De fleste kommuner har derfor kunnet styre og følge op på indsatsen via relativ simple redskaber. Det har eksempelvis været i form af kataloger med relevante indsatser på de forskellige sektorområder, uddelegering af afgrænset beslutningskompetence til rehabiliteringsteamet eller andre nøglepersoner samt registrering af personer og indsatser i ressourceforløb i et regneark mv. 29

30 Men efterhånden som omfanget og volumen i den tværfaglige indsats øges, bliver der større og større behov for at udvikle og implementere redskaber, der kan understøtte styringen af og opfølgningen på den tværfaglige indsats. I det omfang det politiske og strategiske ledelsesniveau skal prioritere flere midler og ressourcer til den tværfaglige indsats, bliver det afgørende, at der bl.a. kan styres og følges op på omfanget af den tværfaglige indsats, indsatsen fordelt på sektorområder, økonomi- og ressourcetrækket til tværfaglig indsats, effekter og resultater, kvaliteten i indsatsen mv. Tilsvarende bliver det afgørende, at de forskellige sektorområder, aktører og medarbejdere kan styre og følge op på de borgere og indsatser, der indgår i ressourceforløbene. Herunder hvor mange borgere, der er i gang, mål og delmål i ressourceforløbet, hvor langt borgerne er nået i forløbet, hvilke indsatser, der indgår i ressourceforløbene, om den enkelte borger opnår progression og udvikling, hvad der virker for hvem mv. For både at kunne styre og følge op vil det kræve, at redskaberne til styring og opfølgning på den tværfaglige indsats er tilgængelige. 3

31 4. Status på implementering af reformen Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft pr. 1. januar 213, og ni måneder efter vurderer kommunerne selv, at de er nået meget langt med den formelle implementering af førtidspensionsreformen. I særdeleshed vurderer kommunerne, at de er langt med at opfylde de krav i reformen, der knytter sig til rehabiliteringsteamet, mens de vurderer at være mindre langt med selve effektueringen af den koordinerede tværfaglige indsats. Det er mploys vurdering, at kommunerne har fået en del af reformkravene på plads, og at kommunerne dermed har taget vigtige skridt i implementeringen af reformen. Det er samtidigt også mploys vurdering, at kommunerne i den videre implementering får brug for at arbejde videre med kvaliteten, resultatskabelse og det egentlige indhold i reformen. I boksen nedenfor ses evalueringens resultater om status på implementeringen af reformen. Evalueringens resultater om status på implementeringen af reformen Kommunernes vurdering af status på implementering af reformen På en skal fra 1-1 giver kommunerne sig selv 7,7, når de skal vurdere, hvor langt de er med implementeringen af reformen. De små kommuner vurderer sig selv som længere med implementeringen af reformen end de større kommuner gør. Kommunerne er efter eget udsagn længst med de dele af reformen, der knytter sig tæt til rehabiliteringsteamets arbejde, fx behandling af sager på rehabiliteringsteamets møder. Kommunerne ser sig selv som mindre langt med de dele, som ligger efter indstillingen/mødet i rehabiliteringsteamet det vil sige den egentlige effektuering af den koordinerede og tværfaglige indsats Aktiviteten i rehabiliteringsteamet Samlet skønnes kommunerne pr. 1. oktober at have behandlet 9. sager i rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet forventes at nå op på 14. sager i hele 213. Antallet af sager, der er behandlet i rehabiliteringsteamet, forventes at nå 25. i 214. Aktiviteten i fordelt på sagstyper I 213 skønnes 2.4 sager at blive visiteret til ressourceforløb. I 214 tredobles dette tal til 7.6. I 213 skønnes 4.8 sager at blive visiteret til fleksjob efter ny ordning. I 214 stiger dette tal til 7.9 sager. I 213 skønnes 4.3 sager visiteret til førtidspension efter ny ordning og 6.9 sager i 214. Prioritering af indsatsen i ressourceforløb Kommunerne forventer i gennemsnit at anvende omkring 26. kr. pr. helårsperson til den samlede kommunale indsats i ressourceforløb i 213 og tilsvarende 3. kr. i 214. Der er generelt stor spredning på tværs af kommunerne i 213 forventer 18 pct. af kommuner at anvende mindre end 15. kr. pr. helårsperson og 8 pct. mere end tre gange så meget (mere end 45. kr. pr helårsperson). I 214 forventer kun 6 pct. af kommunerne at anvende mindre end 15. kr. pr. helårsperson, og næsten 15 pct. af kommunerne forventer at anvende mere end 45. kr. pr helårsperson. I dette afsnit belyses først kommunernes egen vurdering af, hvor langt de er med implementering af reformen. Dernæst ses der på aktiviteten efter reformen og forventningerne fremadrettet. Afsnittet afsluttes med mploys samlede vurdering af, hvor langt kommunerne er med implementering af reformen. 31

32 4.1. Kommunernes vurdering af status på implementering af reformen Kommunerne vurderer selv, at de er langt med implementeringen af reformen. På en skala fra 1 til 1 giver kommunerne sig selv et lille 8-tal, når de skal give en status på, hvor langt de er med implementeringen af reformen. I interviewene uddyber kommunerne, at denne karakter er givet for den formelle implementering af reformen. Det betyder, at baggrunden for kommunernes karakter er, at kommunerne på nuværende tidspunkt har fået en væsentlig del af de nye krav i reformen på plads. Det drejer sig fx om: Alle kommuner har et rehabiliteringsteam Alle kommuner gennemfører sagsbehandling af sager på teamets møder Alle kommuner arbejder med rehabiliteringsplaner, den forberedende del, indstillingen og indsatsdelen Førtidspension tilkendes i mindre omfang end tidligere Alle kommuner har visiteret sager til fleksjob efter de nye regler Stort set alle kommuner har nu personer i ressourceforløb De fleste kommuner lever således op til en stor del af de formelle krav, der stilles med den nye reform. Det er baggrunden for, at kommunerne allerede efter ni måneder giver sig selv et 8-tal på en skala fra 1 til 1, når de skal give en status på implementeringen af reformen. De små kommuner er længst med implementeringsprocessen Der er en tendens til, at de små kommuner giver sig selv højere karakter i vurderingen af, hvor langt de er med implementeringen af reformen, end de større kommuner gør, jf. figur 4.1. Samlet set giver de små kommuner sig selv 8,4 i gennemsnit på en skala fra 1 til 1, mens de mellemstore kommuner giver sig selv 7,2. De mindre og helt store kommuner placerer sig selv midt imellem. I interviewene peger flere af de små kommuner på, at det at have én direktør for både social, sundheds- og beskæftigelsesområdet, som nogle små kommuner har, er en fordel for implementeringen af reformen. Endvidere kan det være en fordel, hvis fx en særlig nøglemedarbejder kan være trækkraft i implementeringsprocessen samt sikre koordinering og inddragelse på tværs. Det kan være med til at gøre vejen fra beslutning til handling kortere. Figur 4.1: Kommunernes vurdering af status på implementeringen fordelt på kommunestørrelse Skala Små kommuner Mindre kommuner Mellemstore kommuner Skala 1 Store kommuner Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen og egne beregninger Anm.: Skala 1-1: 1 betyder fuldt implementeret, 1 betyder ikke implementeret. Små kommuner: mindre 3. indbyggere, mindre kommuner: mellem 3. og 45. indbyggere, mellemstore kommuner: mellem 45. og 9. indbyggere, store kommuner: mere end 9. indbyggere Figur 4.2: Kommunernes vurdering af status på implementeringen fordelt på regioner Skala Syddanmark Hovedstaden- Sjælland Midtjylland Nordjylland Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen og egne beregninger Anm.: Skala 1-1: 1 betyder fuldt implementeret, 1 betyder ikke implementeret Skala

33 Kommunernes besvarelse af spørgeskemaet viser samtidigt, at der er en betydelig spredning mellem kommunerne, jf. figur 4.1. En lille gruppe af kommuner (4) giver sig selv topkarakter, mens en anden lille gruppe af kommuner (7) ser sig selv omtrent halvvejs. Spredningen i kommunernes egne angivelser af, hvor langt de er, handler dels om, at kommunerne er kommet i gang på forskellige tidpunkter dels om, at kommunerne har haft forskellige udgangspunkter for tilgang til og praksis omkring forskellig tilrettelæggelse implementeringen. Derudover har nogle kommuner været mere forberedte på reformen end andre, og nogle kommuner har på forhånd haft praktisk erfaring med tværfaglig indsats. Spredningen i kommunernes egne angivelser afspejler til en vis grad også, at der er forskel på, hvor ambitiøse kommunerne er i forhold til implementeringen af reformen. Det vil sige, at der er forskel på, hvor meget kommunerne selv vurderer, der skal til, før de er færdige med at implementere reformen. På tværs af regioner vurderer kommunerne i Nordjylland, Hovedstaden og Sjælland og Midtjylland, at de stort set er lige langt med implementeringsprocessen. I Syddanmark er gennemsnittet lidt lavere, og dermed er der en tendens til, at kommunerne i Syddanmark vurderer, at de ikke er helt så langt som kommunerne i de andre regioner Status på implementering af enkelte dele af reformen Det er kendetegnende for kommunerne, at der er arbejdet med at implementere flere dele af reformen på samme tid og ofte også i flere omgange. Det vil sige, at kommunerne typisk ikke har afsluttet en fase i implementeringsprocessen for at gå videre til den næste. De er i stedet vendt tilbage og arbejdet med de enkelte dele i reformen efterhånden, som behovet er opstået. Det er samtidigt også kendetegnende for kommunerne, at der er, og har været, meget stor forskel på, hvor meget kommunerne arbejder med de enkelte dele af reformen. Etablering af rehabiliteringsteamet er blevet et naturligt første skridt i stort set alle kommuner på grund af reformkravet om etablering af teamet pr. 1. januar 213. Det kan dermed betegnes som implementeringsprocessens første fase. De efterfølgende faser i implementeringen af reformen har siden primært taget sit afsæt i rehabiliteringsteamets behov. Implementeringsprocessen kan opdeles i fem faser Implementeringsprocessen kan siges at indeholde følgende fem faser: Fase 1: Etablering og rammer for rehabiliteringsteamet Fase 2: Før mødet, den forberedende del af planen Fase 3: Det arbejdende team, indstillingen Fase 4: Efter mødet, herunder indsatsdelen Fase 5: Ressourceforløb og fleksjob: Tværfaglig indsats i praksis Implementeringsprocessens faser og indholdet i de enkelte faser er skitseret i figuren. 33

34 Rammer for teamet Mødesagsbehandling Borgerinddragelse Rette sager til mødet Sagsmaterialet Skabelon Indstillinger Samarb. team og KS Rolle som KS Samarb. tvær.inds. Samarb.sund.koord. Skabe fleksjob Samarb.virk. Samtidig med at implementeringsprocessen har delt sig i ovennævnte fem faser for de fleste kommuner, er der forskel på, hvor ambitiøse kommunerne er i forhold til implementeringen af reformen, og hvor højt kommunerne prioriterer reformen. Kommunerne er længst med de dele, som er tæt på rehabiliteringsteamets arbejde I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne blevet spurgt om, hvor langt de er med implementeringen af hele reformen, men også hvor langt kommunerne er med implementeringen af reformens enkelte dele, jf. figur 4.3. På baggrund af kommunernes besvarelser af dette spørgsmål er der beregnet et indeks, som viser, hvor langt kommunerne er fra at være færdige med implementeringen af reformens enkelte dele. Et indeks på 1 eller derover indikerer, at kommunerne anser implementeringen af den pågældende del af reformen som afsluttet. Af indeksberegningerne fremgår det, at kommunerne anser den del, der handler om at etablere og sætte rammer for rehabiliteringsteamets arbejde, som færdigimplementeret. Det vil sige, alt der er knyttet til fase 1 i implementeringsprocessens faser. Figur 4.3: Indeks for kommunernes egen vurdering af, hvor langt de er med implementeringen af reformens enkelte del Indeks Indeks Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Rammer for rehabiliteringsteamet = indeks 1, KS henviser til den koordinerende sagsbehandler Dernæst er kommunerne efter eget udsagn længst med de dele af reformen, der knytter sig tæt til rehabiliteringsteamets arbejde, fx behandling af sager på rehabiliteringsteamets møder. Kommunerne vurderer selv, at de mangler mest i implementeringen af de dele af reformen, der vedrører det, som ligger efter indstillingen/mødet i rehabiliteringsteamet. Det vil sige den egentlige effektuering af den koordinerede og tværfaglige indsats. Eksempelvis er samarbejdet mellem rehabiliteringsteamet og den koordinerende sagsbehandler den del af reformen, som kommunerne vurderer, at de implementeringsmæssigt er kortest med. Fra interviews og workshops fremgår det, at kommunerne ser det skriftlige input som et væsentligt udviklingsområde i forhold til at sikre kvalitet, omfang, stringens og anvendelighed. 34

35 4.3. Aktiviteten i rehabiliteringsteamet Mploys beregninger på baggrund af kommunernes angivelser af realiserede og forventede aktivitetstal viser, at pr. 1. oktober 213 skønnes rehabiliteringsteamene i kommunerne samlet set at have behandlet ca. 9. sager, jf. figur 4.4. Det skønnes, at der ved årets slutning er behandlet yderligere 5. sager i rehabiliteringsteamene landet over. Dermed forventes det samlede antal behandlede sager i reformens første år at nå ca. 14. på landsplan. I 214 forventes der at ske næsten en fordobling af antallet af sager, der behandles i rehabiliteringsteamet på landsplan. Figur 4.4: Skøn for antal behandlede sager i rehabiliteringsteamet pr. 1. okt. 213, hele 213 og 214 Antal Realiseret 213, 1.okt (ny ord.) 14. Hele 213 (ny ord.) Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen og egne beregninger Anm.: I 213 forventes andelen af sager, der indstilles til andet end førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb at udgøre 2 pct. af det samlede antal sager, der behandles i rehabiliteringsteams. I 214 forventes samme andel at udgøre 1 pct. Antal Det understreger, at kommunerne fortsat er i gang med at øge sagsproduktionen i teamet, og at kommunerne forventer en betydelig stigning i antallet af behandlede sager næste år. Med kommunernes forventning om en vækst på næsten 1 pct. fra reformens første år til andet år, viser evalueringen, at kommunerne har formået at skabe en aktivitet i og omkring rehabiliteringsteamet, som betyder, at sagerne behandles i støt stigende kadence. Næste år nærmer kommunernes forventninger til aktiviteten de oprindelige antagelser om rehabiliteringsteamets sagsproduktion. De små og mindre kommuner behandler forholdsvist flere sager Beregninger på baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at de små og mindre kommuner i 213 vil have behandlet en større andel af det samlede antal behandlede sager i teamet end forventet på baggrund af disse kommuners andel af befolkningen, jf. figur 4.5 (den mørkeblå søjle er højere end den lyseblå). I forhold til, hvad kommunernes befolkningsandel tilsiger, så vil de små kommuner have behandlet 34 pct. flere sager af det samlede antal behandlede sager i 213 end forventet på baggrund af deres størrelse. På samme måde vil de mindre kommuner have behandlet 26 pct. flere sager af det samlede antal behandlede sager i 213 end forventet på baggrund af deres befolkningsandel, jf. figur 4.6 (mørkeblå søjle). Det er især de store, men også de mellemstore, kommuner, som i forhold til de små og mindre kommuner ikke forventes at behandle lige så mange sager i 213, som deres befolkningsandel tilsiger. Beregningen er i overensstemmelse med de små og mindre kommuners egen vurdering om at være længere med implementeringen af reformen. 35

36 Figur 4.5: Fordeling af sager, der behandles i teamet i hele 213 fordelt på kommunestørrelse Små kommuner Mindre kommuner Kommunernes egen angivelse Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Små kommuner: mindre 3. indbyggere, mindre kommuner: mellem 3. og 45. indbyggere, mellemstore kommuner: mellem 45. og 9. indbyggere, store kommuner: mere end 9. indbyggere Mellemstore kommuner Store kommuner Kommunestørrelse Figur 4.6: Afvigelse ift. hvad befolkningsandelen tilsiger fordelt på kommunestørrelse Små kommuner Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Små kommuner: mindre 3. indbyggere, mindre kommuner: mellem 3. og 45. indbyggere, mellemstore kommuner: mellem 45. og 9. indbyggere, store kommuner: mere end 9. indbyggere Mindre Mellemstore kommuner kommuner Store kommuner Samtidigt peger beregningerne på, at det forspring, som de små og mindre kommuner har på nuværende tidspunkt, delvist hentes i løbet af 214, således at forskellene mellem små og større kommuner udjævnes i løbet af reformens andet år. Beregningerne viser endvidere, at de mellemstore kommuner vil behandle flere sager end deres befolkningsandel tilsiger i 214, mens de helt store kommuner fortsat har forventninger om at behandle færre sager end deres befolkningsandel tilsiger, jf. figur 4.6 (lyseblå søjler). På tværs af regionerne er kommunerne stort set nået lige langt På tværs regionerne viser beregningerne, at kommunerne i de fire regioner stort set forventer at behandle en andel af det samlede antal behandlede sager i teamet i 213, som svarer til deres befolkningsandel, jf. figur 4.7. I forhold til, hvad kommunernes befolkningsandel (45 pct.) tilsiger i region Hovedstaden - Sjælland, så vil de sjællandske kommuner have behandlet 3 pct.point flere sager af det samlede antal behandlede sager i 213 end forventet på baggrund af deres størrelse. Omvendt forventer kommunerne i Midtjylland, Nordjylland, og Syddanmark at behandle en lidt mindre andel (1-2 pct.point mindre) af det samlede antal behandlede sager i 213 end forventet på baggrund af deres befolkningsandel, jf. figur 4.6 (mørkeblå søjle sammenlignet med lyseblå søjle). Figur 4.7: Fordeling af sager, der behandles i teamet i hele 213 fordelt på regioner Hovedstaden- Sjælland 21 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Midtjylland Nordjylland Syddanmark Regionernes egen angivelse Regionsstørrelse

37 4.4. Aktiviteten fordelt på sagstyper I de sager, der behandles i rehabiliteringsteamet, kan teamet indstille til følgende: Ressourceforløb Fleksjob Videre behandling om førtidspension Anden indsats Beregninger på baggrund af kommunernes oplysninger i spørgeskemaundersøgelsen viser, at der på nuværende tidspunkt er omkring 1.3 sager visiteret til ressourceforløb, ca. 3.5 sager er visiteret til fleksjob, og ca. 2.5 sager er sendt videre til behandling om førtidspension. Kommunerne har en forventning om, at antallet af ressourceforløb kan hæves med ca. 9 personer i den sidste del af 213, således at der i løbet af 213 er tilgået ca. 2.4 personer til ressourceforløb. Antallet af personer, der visiteres til fleksjob i 213, forventes at stige med knap 4 pct. i resten af året. Dermed skønnes antallet af sager, der visiteres til fleksjob efter den nye ordning at nå 4.8 sager i hele 213. Indtil videre skønnes antallet af sager, som rehabiliteringsteamet har sendt videre til behandling om førtidspension (ny ordning) at udgøre 2.5, og det samlede tal for hele 213 forventes at udgøre 4.3 sager. Figur 4.8: Skøn for antallet personer, der visiteres til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb pr. 1. okt. 213, i hele 213 og 214 Antal Ressourceforløb Fleks FØP 6.9 Antal Realiseret 213, 1.okt (ny ord.) Hele 213 (ny ord.) 214 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Tallene viser skøn for sager visiteret efter ny ordning. Det vil sige, at de sager, hvor kommunerne har tilkendt førtidspension eller fleksjob i 213 efter de gamle regler ikke indgår i tallene her. Samlet set forventer kommunerne en markant vækst i tilgangen til både ressourceforløb, fleksjob og førtidspension i det kommende år. Væksten i sagsantallet fra 213 til 214 skal ses i lyset af, at rehabiliteringsteamet i 214 vil være i fuld drift fra årets start, mens de fleste kommuner i 213 havde et afløb af sager, der blev behandlet efter de gamle regler for førtidspension og fleksjob, som strakte sig et godt stykke ind i Prioritering af indsatsen i ressourceforløb Samtidigt med at antallet af personer, der visiteres til ressourceforløb, forventes at stige markant fra 213 til 214, forventes kommunernes gennemsnitlige udgifter til den samlede indsats i ressourceforløb også at stige dog i meget mindre omfang. I spørgeskemaundersøgelsen viser kommunernes besvarelser, at kommunerne i gennemsnit forventer at anvende 26. kr. pr. helårsperson til den samlede kommunale indsats i ressourceforløb i 213 og 3. kr. pr. helårsperson i 214. Baggrunden for den forventede stigning i de gennemsnitlige driftsudgifter til ressourceforløb kan hænge sammen med, at intensiteten i et ressourceforløb ofte forventes at være lavere i opstartsperioden i ressourceforløbet, mens aktiviteterne intensiveres senere hen i forløbet. Kommunernes besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen viser også, at der er stor spredning i forhold til kommunernes prioritering af indsatsen i ressourceforløb, jf. figur

38 Mindre end 15. kr. pr. pers kr. pr. pers kr. pr. pers kr. pr. pers kr. pr. pers kr. pr. pers kr. pr. pers. Mere end 45. kr. pr. pers. Kommunernes forskellige prioritering af indsatsen i ressourceforløb ses ved, at 18 pct. af kommunerne i 213 forventer at bruge mindre end 15. kr. på den kommunale indsats i ressourceforløb pr. helårsperson, mens 8 pct. af kommunerne forventer at afholde mindst tre gange så meget pr. helårsperson (mere end 45. kr. pr. helårsperson). I 214 forventer kommunerne generelt set at øge udgifterne til indsatsen i ressourceforløb. Næste år er det kun 6 pct. af kommunerne, der forventer, at den gennemsnitlige udgift til den kommunale indsats til ressourceforløb kommer til at udgøre mindre end 15. kr. pr. helårsperson. Figur 4.9: Kommunernes forventede udgifter til ressourceforløb pr. helårsperson I stedet for 8 pct. i 213 er det 15 pct. af kommunerne i 214, som mindst forventer at afsætte 45. kr. pr. helårsperson til den kommunale indsats i ressourceforløbene Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger 4.6. Kommunernes vurdering af implementeringsstatus I 3. kvartal 213 er der behandlet ca. 9. sager i de kommunale rehabiliteringsteams, og ca. 1.3 borgere er indstillet til ressourceforløb. På baggrund af kommunernes egne skøn vurderes det, at der ved udgangen af 213 vil være behandlet 14. sager i rehabiliteringsteamet, og ca. 2.4 borgere vil være visiteret til et ressourceforløb. Det er et noget lavere niveau end de forventninger, der blev opstillet i forbindelse med vedtagelsen af førtidspensions- og fleksjobreformen. Kommunerne peger på flere årsager til det noget lavere antal sager, der er behandlet i rehabiliteringsteamet og det lavere antal borgere, der er visiteret til et ressourceforløb. I nedenstående er kort beskrevet de årsager, kommunerne oftest peger på: Det har taget tid at etablere og starte arbejdet i rehabiliteringsteamet Førtidspensions- og fleksjobreformen stiller krav om, at kommunerne skal etablere et rehabiliteringsteam, der skal behandle alle sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, inden der træffes afgørelse i sagen. Rehabiliteringsteamet består af repræsentanter fra beskæftigelses-, social-, sundheds- og ungeområdet i kommunen samt en repræsentant i form af en sundhedskoordinator fra regionen. Kommunerne peger på, at den endelige lovgivningstekst først var på plads ved indgangen til 213, og at det derefter har taget tid dels at få udpeget repræsentanterne fra alle forvaltningsområder til rehabiliteringsteamet, dels at få gjort teamet klar til at behandle de forskellige sager med afsæt i lovgivningens krav og intentioner. Arbejdet i rehabiliteringsteamet kom derfor først for alvor i gang i løbet af foråret, og der er først for alvor kommet volumen i antallet af sager i løbet af efteråret

39 Det har taget tid at finde frem til målgruppen for rehabiliteringsteamet og ressourceforløbet Loven åbner for en vis fortolkning i kommunerne af, hvem der er i målgruppen for rehabiliteringsteamet og ressourceforløbet. Kommunerne peger på, at der i mange kommuner har været, og fortsat er, en vis usikkerhed og uklarhed om målgruppen af borgere, der skal visiteres til rehabiliteringsteamet, og som skal modtage ressourceforløb. Kommunerne har derfor brugt tid på at identificere den rigtige målgruppe for rehabiliteringsteamet og ressourceforløbet. Det har betydet, at der særligt i 1. halvår 213 er visiteret relativ få borgere til rehabiliteringsteamet. Kommunerne er usikre på konsekvenser og virkning af reformen Reformen stiller krav om en tværfaglig indsats for borgere i ressourceforløbet. Kommunerne har kun begrænset erfaring med at tilrettelægge og arbejde med en tværfaglig indsats og ingen erfaring med ressourceforløb. Kommunerne har derfor været usikre på antallet af borgere, behovet for og sammensætningen af indsatser og de resultater og effekter, der kan hentes via indsatsen mv. Mange kommuner har derfor haft en forsigtig tilgang til implementeringen af reformen i 213. Kommunerne har startet langsomt op og har prøvet sig frem ved at hente læring og erfaringer, efterhånden som reformen implementeres. Det har betydet, at reformen er kommet langsommere i gang i 213. Implementeringen af reformen er kompleks, og det tager tid at implementere den Mange kommunerne peger på, at de oplever, at reformen er stor og kompleks, og at det derfor tager tid at implementere den. Kommunerne peger dels på, at reformen indeholder en række nye elementer i indsatsen for borgerne, som skal udvikles og implementeres. Det gælder eksempelvis arbejdet med rehabiliteringsplaner, den koordinerende sagsbehandler, indholdet i ressourceforløbet samt borgerinddragelse før, under og efter mødet i rehabiliteringsteamet mv. Derudover peger kommunerne på, at reformen indeholder en række krav, som betyder, at implementeringen skal foregå på tværs af flere politiske udvalg og flere forvaltninger i kommunen. Det øger kompleksiteten i implementeringen betragteligt, fordi der vil være flere beslutningstagere og aktører, der skal involveres, og fordi implementeringen skal ske på tværs af forskellige politiske og ledelsesmæssige mål, prioriteringer og strategier. Der er brugt tid på 17 sager Loven giver borgere ret til at få vurderet deres sag i forhold til tilkendelse af førtidspension på det foreliggende grundlag en såkaldt 17 sag. Nogle kommuner peger på, at de særligt i foråret 213 brugte tid på at behandle 17 sager, og at behandlingen af disse sager har været medvirkende til, at der ikke er behandlet så mange andre sager i rehabiliteringsteamet. En del borgere i målgruppen er allerede i gang med en indsats Kommunerne peger på, at en del af de borgere, der er i målgruppen for rehabiliteringsteamet og ressourceforløbet allerede er i gang med en indsats, og derfor ikke p.t. kan visiteres til teamet. 39

40 Kommunerne oplyser, at en del af målgruppen er i gang med indsatser som følge af aktiviteterne i forbindelse med Brug for alle. En del er i gang med indsatser, fordi jobcentret ønsker at igangsætte yderligere indsats i beskæftigelsesindsatsen, inden borgeren visiteres til rehabiliteringsteamet og et eventuelt ressourceforløb. 4

41 5. Kendetegn for sager aktuelt behandlet af rehabiliteringsteamet Før reformen trådte i kraft, var der en forventning om, at målgruppen for rehabiliteringsteamet ville omfatte alle sager, som efter de gamle regler ville have fået bevilget førtidspension og være visiteret til fleksjob samt en gruppe af tungere kontanthjælpssager (match 3). Det antal sager, der på nuværende tidspunkt forventes at blive behandlet i 213 (de ca. 14. sager), er betydeligt lavere end oprindeligt antaget, før reformen trådte i kraft. Samtidigt fylder sygedagpengemodtagerne mere i målgruppen end oprindeligt antaget, hvilket afspejles i målgruppekarakteristikken af de sager, der rent faktisk er blevet visiteret til behandling i rehabiliteringsteamet, og som fremgår af dette afsnit. Afsættet for en målgruppekarakteristik er den forberedende del af de 5 rehabiliteringsplaner, som mploy har gennemgået. I boksen nedenfor ses hovedresultaterne for målgruppen for rehabiliteringsteamet. Evalueringens resultater for sager i målgruppen for rehabiliteringsteamet Forsørgelseshistorik 94 pct. af målgruppen kommer fra offentlig forsørgelse Mere end halvdelen af sagerne kommer fra sygedagpenge (58 pct.) og knap en tredjedel fra kontanthjælp (31 pct.) Sygedagpengemodtagerne fylder dermed mest derfor er det også primært sygedagpengemodtagernes kendetegn, der slår igennem i den samlede målgruppe Kommunerne forklarer den høje andel af sygedagpengemodtagere med, at der er et bevidst ønske om at opprioritere sygedagpengemodtagere, i nogle tilfælde for at sikre den enkeltes forsørgelsesgrundlag Køn, alder og baggrund 6 pct. af målgruppen er kvinder 91 pct. er over 3 år og 9 pct. er under 3 år. Det tyder på, at målgruppen er lidt ældre end den tidligere målgruppe for førtidspension efter de gamle regler Næsten 9 pct. af målgruppen har erhvervserfaring 6 pct. har aldrig haft et job, og yderligere 6 pct. har kun haft tilknytning til arbejdsmarkedet gennem støttet beskæftigelse Ca. 7 pct. af målgruppen er enten faglærte eller ufaglærte, og de to grupper er stort set lige store Hidtidig indsats I 75 pct. af sagerne har borgeren været igennem et forudgående beskæftigelsesrettet tilbud Blandt den del af målgruppen, som har deltaget i et beskæftigelsesrettet tilbud, har 38 pct. deltaget i virksomhedspraktik og 35 pct. i vejledning og opkvalificering I 2 pct. af sagerne har borgeren modtaget en indsats efter serviceloven 21 pct. har fået støttekontaktperson el.lign. som den seneste sociale indsats, mens 16 pct. har fået en familierelateret indsats Primære barrierer for job og uddannelse Mere end halvdelen af målgruppen angiver helbredsmæssige forhold som den primære barriere. 37 pct. angiver fysiske helbredsmæssige forhold, mens 17 pct. vedrører psykiske lidelser Ca. hver femte angiver økonomi som den primære barriere for job eller uddannelse I dette afsnit belyses først målgruppens forsørgelseshistorik, herefter ses der på karakteristika som køn, alder og beskæftigelses- og uddannelsesbaggrund. Dernæst ses der på, hvilken hidtidige indsats målgruppen har modtaget, og endelig ses der på målgruppens egen angivelse af, hvilke barrierer, der er de primære i forhold til job og uddannelse. 41

42 5.1. Forsørgelseshistorik Kommunerne vurderer selv, at næsten 95 pct. af de sager, der behandles i rehabiliteringsteamet, kommer fra offentlig forsørgelse, jf. figur 5.1. Mere end halvdelen af sagerne kommer fra sygedagpenge (58 pct.), og ca. en tredjedel kommer fra kontanthjælp (31 pct.). Dermed fylder sygedagpengesagerne mest i rehabiliteringsteamet. Kommunerne peger i interviewene på, at den forholdsvist store andel af sygedagpengemodtagere blandt andet kan hænge sammen med et ønske om at løse en udfordring om et fremtidigt forsørgelsesgrundlag for en gruppe af meget langvarige sygedagpengemodtagere. Blandt andet på den baggrund har nogle kommuner indtil nu bevidst prioriteret sygedagpengesager i rehabiliteringsteamet. Figur 5.1: Forsørgelsesgrundlag for personer, hvis sag er blevet behandlet af rehabiliteringsteamet KTH SDP LEY Øvrige 7 Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Anm.: Selvforsørgede indgår ikke, da de ikke kan identificeres i planerne Figur 5.2: Fordeling på varigheden af seneste forsørgelsesgrundlag Gns. år Gns. år 4, 4, 3,5 3,5 3,5 3, 2,7 3, 2,5 2,5 2,5 2, 1,7 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5,, KTH SDP LEY Gns. Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Den gennemsnitlige varighed på det seneste forsørgelsesgrundlag er 2,6 år for de borgere, der har fået deres sag behandlet af rehabiliteringsteamet, jf. figur 5.2. Kontanthjælpsmodtagere har længst varighed, mens sygedagpengemodtagere har kortest varighed. Det hænger blandt andet sammen med, at der med visse undtagelser er en varighedsbegrænsning på sygedagpenge Køn, alder og beskæftigelses- og uddannelsesbaggrund I nedenstående belyses målgruppens sammensætning m.h.t. køn, alder samt beskæftigelsesog uddannelsesbaggrund. Gruppens sammensætning på disse karakteristika afspejler, at 58 pct. af målgruppen kommer fra sygedagpenge. Hvis en større andel af målgruppen var kommet fra kontanthjælp, ville målgruppens sammensætning have været anderledes. Tæt på 6 pct. af de borgere, der har fået deres sag behandlet af rehabiliteringsteamet, er kvinder, jf. Tabel 5.1. Dermed udgør kvinderne en lidt højere andel blandt de sager, der behandles i rehabiliteringsteamet end i de tidligere førtidspensionsager efter de gamle regler. Tabel 5.1: Køn og alder Kvinder (pct.) Mænd (pct.) I alt (pct.) Under 3 år Over 3 år I alt Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner 42

43 Langt hovedparten over 9 pct. af målgruppen for rehabiliteringsteamet er over 3 år, jf. Tabel 5.1. Ca. 9 pct. af målgruppen er under 3 år. Sammenlignet med aldersfordelingen blandt tidligere års førtidspensionister er andelen af personer under 3 år lidt mindre for målgruppen for rehabiliteringsteamet end blandt de tidligere nytilkendte førtidspensionister. Næsten 9 pct. af målgruppen har erhvervserfaring Langt hovedparten af borgerne har på et eller andet tidspunkt haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. Kun 6 pct. har aldrig haft et job, jf. figur 5.3. Derudover er der 8 pct., der kun har haft støttet beskæftigelse. Figur 5.3: Beskæftigelsesbaggrund Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Borgernes beskæftigelsesbaggrund er meget bred og repræsenterer et stort spektrum af brancher og jobområder, jf. figur 5.3. Målgruppens erhvervserfaring fordeler sig på følgende måde: 29 pct. af målgruppen har været beskæftiget inden for ledelses-, vidensarbejde eller kontor-/kundeservicearbejde Ca. 25 pct. har været beskæftiget inden for offentlig omsorg eller service-/salgsarbejde 28 pct. har været beskæftiget inden for håndværk, montering, transport eller andet manuelt arbejde Ca. 6 pct. har været beskæftiget som afløser eller anden form for beskæftigelse. 75 pct. er faglærte eller ufaglærte 75 pct. af målgruppen, der indtil nu har fået deres sag behandlet af rehabiliteringsteamet, er enten faglærte eller ufaglærte. De ufaglærte udgør 39 pct., mens gruppen af faglærte udgør 36 pct., jf. figur 5.4. Omkring en fjerdedel af målgruppen har en videregående uddannelse, heraf de fleste en mellemlang videregående uddannelse (13 pct.), mens lidt færre har en kort videregående uddannelse (9 pct.). Kun 3 pct. har en længere videregående uddannelse. Dermed har 6 pct. af den samlede målgruppe en uddannelse. Figur 5.4: Uddannelsesbaggrund Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner

44 Støttekontaktp./ hjemmevejl. Bolig/Øk. Hjemmehjælp Familie Misburg Vejl./ hjælpemidl. Sundhed/ træning Øvrig 5.3. Hidtidig indsats Mange af de borgere, der får deres sag på rehabiliteringsteamet, har været igennem forudgående indsatser, primært på beskæftigelsesområdet. Ca. 75 pct. af de planer, som mploy har gennemgået, indeholder en angivelse af, at borgeren har været igennem et forudgående beskæftigelsesrettet tilbud. Blandt den del af målgruppen, som har deltaget i en beskæftigelsesrettet indsats, har 35 pct. deltaget i vejledning og opkvalificering som det seneste tilbud, mens 38 pct. har deltaget i virksomhedspraktik, jf. figur 5.5. For de borgere, der har været igennem mindst et forudgående beskæftigelsesrettet tilbud, har 78 pct. deltaget i et tilbud, som er påbegyndt efter 1. januar 212 dvs. inden for et år op til reformens ikrafttræden. Figur 5.5: Fordeling på seneste type af beskæftigelsesrettede tilbud (vejl. opkval) (VP) 2 3 Mentor/ Samtaler 11 1 Fleks Afklaring Andet Figur 5.6: Fordeling på seneste type af sociale tilbud Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Ca. 2 pct. af de planer, som mploy har gennemgået, indeholder en angivelse af, at borgeren har været igennem en forudgående indsats efter serviceloven. Blandt den del af målgruppen, som har modtaget en indsats efter serviceloven, har 21 pct. fået støttekontaktperson eller lignende som den seneste socialrettede indsats, mens 16 pct. har fået et familierelateret indsats. 1 pct. har modtaget et sundhed- og træningstilbud, jf. figur 5.6. For de borgere, der har været igennem mindst en forudgående social indsats, har 5 pct. været igennem et tilbud, som er påbegyndt efter 1. januar 212 dvs. inden for et år op til reformens ikrafttræden Primære barrierer for beskæftigelse eller uddannelse Alle de borgere, der får deres sag behandlet af rehabiliteringsteamet, er kendetegnede ved at have en eller flere barrierer for job eller uddannelse. For manges vedkommende er der tale om komplekse og forskelligartede barrierer. Evalueringen viser, at godt en tredjedel af borgerne (37 pct.) har sygdom af fysisk karakter som den primære barriere for job eller uddannelse, jf. figur 5.7. Den næststørste primære barriere er økonomi (21 pct.). 19 pct. af borgerne har en primær barriere, der omhandler en psykisk lidelse. 44

45 Økonomi Ensomhed Misbrug Familieprob. Bolig Sygdom psykisk Sygdom fysisk Sprog/læsevanskeligheder Mere end halvdelen af de borgere, der har fået deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, har dermed helbredsmæssige forhold som primær barriere. Der kan både være tale om, at helbredet er den eneste barriere, men der kan også være tale om helbredsmæssige barrierer i kombination med andre barrierer. Figur 5.7: Primær barriere for job/uddannelse Ca. hver femte (21 pct.) angiver økonomi som den primære barriere for job eller uddannelse. Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Samlet set viser evalueringen, at helbredet har betydning for mulighederne for job og uddannelse for 97 pct. af de borgere, der har fået deres sag behandlet på rehabiliteringsteamet, jf. tekstboks 6.1. Heraf er 55 pct. i gang med enten undersøgelse eller behandling. For mange borgeres vedkommende kan netværk være en væsentlig forudsætning for at overvinde barrierer for job eller uddannelse. Der kan både være tale om familie eller omgangskreds eller andre former for netværk. Tekstboks 5.1: Betydning for job eller uddannelse 97 pct. angiver, at helbred har betydning for job/uddannelse og 55 pct. angiver at være i gang med behandling/undersøgelse 49 pct. angiver, at familie/omgangskreds ikke kan hjælpe med at opfylde ønsker Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Evalueringen viser, at omkring halvdelen af borgerne ikke har et netværk, der kan hjælpe dem med at opfylde deres ønsker (til job eller uddannelse). 45

46 6. Etablering af rehabiliteringsteamet Kravet om etablering af rehabiliteringsteams i alle kommuner pr. 1. januar 213 har betydet, at stort set alle kommuner er påbegyndt implementering af reformen med udgangspunkt i etableringen af rehabiliteringsteamet. Eftersom etableringen af rehabiliteringsteamet har været den første fase i implementeringsprocessen, er det også her kommunerne er længst og har flest erfaringer. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at alle kommuner nu har et rehabiliteringsteam, som på nuværende tidspunkt har afviklet flere møder, og som løbende behandler sager. Dermed er rammerne for rehabiliteringsteamet og etableringen af teamet stort set fuldt ud implementeret i alle landets kommuner. I nedenstående boks fremgår evalueringens resultater om etablering af rehabiliteringsteamet. Evalueringens resultater for etableringen af rehabiliteringsteamet Etablering af teamet Alle kommuner har etableret et rehabiliteringsteam. I 8 pct. af kommuner var teamet etableret den 1. februar 213 Alle kommuner har haft første sag til behandling i rehabiliteringsteamet inden juni 213 Deltagerkreds i teamet Der er i gennemsnit seks faste deltagere på rehabiliteringsteamets møder I 24 pct. og 14 pct. af kommunerne har en repræsentant fra henholdsvis sundheds- og socialområdet endnu ikke deltaget i rehabiliteringsteamets møder (1. okt. 213) Den koordinerende sagsbehandler deltager kun på hvert møde i 45 pct. af kommunerne Mødefrekvens og mødeafvikling Der behandles i gennemsnit fem sager på rehabiliteringsteamets møder Over halvdelen af kommunerne mødes hver uge i rehabiliteringsteamet Der er i gennemsnit afsat 45 min. til forberedelse pr. sag i rehabiliteringsteamet og 6 min. pr. sag, der behandles på teamets møder Struktur for mødeafvikling I 9 pct. af kommunerne er der udpeget en fast mødeleder I 82 pct. af kommunerne er der udarbejdet en skabelon for dagsorden for afvikling af møderne i rehabiliteringsteamet I 62 pct. af kommunerne er der ledere blandt rehabiliteringsteamets deltagerkreds I 51 pct. af kommunerne er lederen af rehabiliteringsteamet en leder Dette afsnit omhandler kommunernes implementering af rehabiliteringsteamet i forhold til deltagerkreds, mødeform og mødefrekvens. 46

47 6.1. Rammer for og intentioner med rehabiliteringsteamet Regeringens reform vedrørende førtidspension og fleksjob betyder, at kommunerne skal etablere et tværfagligt rehabiliteringsteam til at behandle sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder: 1. Beskæftigelsesområdet 2. Sundhedsområdet 3. Socialområdet 4. Regionen ved en sundhedskoordinator 5. Undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 3 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov I flere kommuner er samarbejdsaftalen mellem regionen og kommunen om sundhedskoordinatoren først kommet på plads efter den 1. juli 213, hvorfor sundhedskoordinatoren i flere kommuner ikke har deltaget i de første møder i rehabiliteringsteamet. Udover repræsentanter fra relevante forvaltningsområder skal borgeren og borgerens sagsbehandler deltage i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne. Formålet med rehabiliteringsteamet er, med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation, at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder. Der er fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet Etablering af rehabiliteringsteamet I løbet af første halvår af 213 var alle kommuner på plads med etableringen af rehabiliteringsteamet. I 8 pct. af kommunerne var teamet etableret i februar 213, jf. figur 6.1. Efter etableringen af rehabiliteringsteamet er der i gennemsnit gået knap 4 uger, inden teamet begyndte at behandle sager på deres møder. Spørgeskemaundersøgelsen peger på, at alle kommuner har haft de første sager til behandling i rehabiliteringsteamet inden juni 213. Forskydningen mellem etableringstidspunktet og behandlingen af de første sager skyldes primært, at kommunerne typisk har haft et par indledende møder i rehabiliteringsteamet med henblik på klargørelse til sagsbehandling på møderne. Figur 6.1: Tidspunkt for etableringen af rehabiliteringsteamet og behandling af de første sager på et møde i rehabiliteringsteamet Etablering Første sager Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger

48 4 deltagere 5 deltagere 6 deltagere 7 deltagere 8 deltagere 9 deltagere 1 deltagere Det drejer sig blandt andet om at få drøftet strukturen på møderne, retningslinjer og valg af afviklingsform af møder i teamet. Det handler også om at fastlægge en model for, hvilket sagsinflow, der skal være på møderne. I langt de fleste kommuner er der etableret ét rehabiliteringsteam (95 pct.). I meget store kommuner, med et stort antal sager, er der etableret flere rehabiliteringsteams Deltagerkredsen i teamet Antallet af faste deltagere i rehabiliteringsteamet spænder fra fire til ti deltagere og afhænger af, hvordan den enkelte kommune har valgt at organisere sig samt kommunens størrelse, jf. figur 6.2. På rehabiliteringsteamets møder skal der deltage repræsentanter fra beskæftigelse-, social- og sundhedsområdet samt en sundhedskoordinator. I de tilfælde det er relevant, skal en repræsentant fra uddannelsesområdet også deltage. Der er for det meste 6-7 deltagere på et møde i rehabiliteringsteamet inkl. borgeren Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der i gennemsnit er seks faste deltagere på rehabiliteringsteamets møder inkl. borgeren. Figur 6.2: Antal faste deltagere på et møde i rehabiliteringsteamet (inkl. borgerdeltagelse) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Det er også et lovgivningsmæssigt krav, at borgeren og borgerens sagsbehandler deltager. Dog kan sager behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det i 97 pct. af kommunerne er borgeren og borgerens forberedende sagsbehandler, der deltager på hvert møde i rehabiliteringsteamet, jf. figur 6.3. Borgeren og den forberedende sagsbehandler møder stort set hver gang Spørgeskemaundersøgelsen viser samtidigt, at der i hver fjerde kommune ikke har deltaget en repræsentant fra sundhedsområdet, og i hver syvende kommune har der ikke deltaget en repræsentant fra socialområdet. Det kan hænge sammen med, at disse forvaltninger i nogle kommuner i mindre grad ser førtidspensionsreformen som en fælles reform, og det derfor har været vanskeligt at få repræsentanter fra de pågældende forvaltninger til at deltage. I 16 pct. af kommunerne har sundhedskoordinatoren på evalueringstidspunktet ikke deltaget i rehabiliteringsteamets møder. Det afspejler blandt andet, at der pr. 1. oktober 213 fortsat mangler at blive lavet en samarbejdsaftale mellem 5 pct. af kommunerne og regionen om sundhedskoordinatoren. I andre kommuner er aftalen indgået, men sundhedskoordinatoren er endnu ikke tiltrådt. Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at den koordinerende sagsbehandler deltager på hvert møde i under halvdelen af kommunerne, jf. figur 6.3. En af forklaringerne på dette er, at flere kommuner finder det hensigtsmæssigt, at borgeren oplever et skift og får en ny start med den koordinerende sagsbehandler frem for den sagsbehandler, som bringer sagen op til behandling i rehabiliteringsteamet

49 Det kan skyldes, at borgeren føler, at sagsbehandleren ikke har hjulpet borgeren med en førtidspension, og derfor er borgeren ikke motiveret for et videre samarbejde med sagsbehandleren. Figur 6.3: Repræsentanter på rehabiliteringsteamets møder Deltagelse er ikke forekommet På hvert 2. møde eller sjældnere På hvert møde Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger De kommuner, der har valgt, at den koordinerende sagsbehandler ikke deltager på mødet, peger på, at det nødvendiggør en formaliseret form på tilbagemeldinger mellem sagsbehandleren (som deltog i mødet) og den koordinerende sagsbehandler, for at der ikke går information tabt. Ligeledes understreger de nødvendigheden af en gennemarbejdet og fyldestgørende begrundelse for indstillingen, som den koordinerende sagsbehandler kan tage afsæt i Mødefrekvens og mødeafvikling I gennemsnit er der pr. 1. oktober 213 afholdt 37 møder pr. kommune i rehabiliteringsteamet. Antallet af møder varierer naturligvis betydeligt på tværs af kommunestørrelse fra et gennemsnit på 17 møder i de små kommuner til et gennemsnit på 87 møder i de største kommuner, jf. figur 6.4. Figur 6.4: Antal møder i rehabiliteringsteamet fordelt på kommunestørrelse Antal Små kommuner Mindre kommuner Mellemstore kommuner Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Antal Store kommuner Figur 6.5: Mødefrekvens i rehabiliteringsteamet og antal sager pr. møde Hver uge Hver 14. dag Hver måned Mødefrekvens (venstre akse) Antal sager pr. møde (højre akse) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger 8 6 Gns Godt halvdelen af kommunerne holder møde hver uge i rehabiliteringsteamet, figur 6.5. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det især gælder store og mellemstore kommuner, mens små og mindre kommuner i højere grad afholder møde hver 14. dag eller én gang om måneden. 49

50 I gennemsnit behandler rehabiliteringsteamet fem sager pr. møde. Antallet af sager pr. møde er nogenlunde ens på tværs af kommunestørrelse og regioner med undtagelse af region Midtjylland, der behandler relativt flere sager pr. møde end gennemsnittet. De kommuner, der kun afholder møde en gang om måneden, behandler relativt flere sager pr. møde end gennemsnittet, jf. figur 6.5. Et møde varer typisk 1 time og forberedelsestiden pr. deltager skønnes til 45 min. Kommunerne angiver, at der i gennemsnit bliver brugt 45 min. til forberedelse pr. sag i rehabiliteringsteamet, jf. figur 6.6. Tidsforbruget til mødeforberedelse afhænger blandt andet af sagens kompleksitet og medarbejderens funktion i rehabiliteringsteamet. På tværs af kommunerne varierer det gennemsnitlige tidsforbrug til mødeforberedelse betydeligt, og det spænder fra 15 min. til to timer. Det varierer ligeledes i kommunerne, om der er afsat et specifikt tidsforbrug til mødeforberedelse, eller om det er op til rehabiliteringsteamets medlemmer, hvor lang tid de bruger på gennemlæsning af materiale - og anden sagsforberedelse i forbindelse med afvikling af møderne. Figur 6.6: Gns. tid afsat pr. sag på mødet i rehabiliteringsteamet og til mødeforberedelse pr. sag Gns. mødeforberedelse pr. sag pr. mødedeltager (min) obs. 1 obs. 1 obs. Gns. 24 obs. 15 obs. 7 obs. 3 obs. 5 obs. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger 3 obs. 7 obs Afsat tid pr. sag på mødet i rehabiliteringstemaet (min) På selve mødet i rehabiliteringsteamet er der i gennemsnit afsat 6 min. pr. sag, jf. figur 6.6. Spørgeskemaundersøgelsen og de afholdte interviews viser, at de 6 min. typisk forløber på følgende vis: Møderne starter med en kort drøftelse af sagen (ca. 15 min), hvor borgeren ikke deltager. Efterfølgende kommer borgeren ind, og mødelederen giver en kort introduktion. Derefter fremlægger borger eller sagsbehandler typisk sagen efterfulgt af en drøftelse af borgerens situation i teamet med borgerens deltagelse (ca min). Ved slutningen af mødet udarbejdes indstillingen (ca. 15 min.) med eller uden involvering af borgeren. En medvirkende årsag til, at den gennemsnitlige sagstid er landet på ca. 6 min kan være sundhedskoordinatorens deltagelse på mødet i rehabiliteringsteamet. Rammerne i samarbejdsaftalen mellem kommunen og regionen om sundhedskoordinatoren betyder, at der skal behandles ca. fem sager på mødet. Et omfang på fem sager på en dag betyder, at der ikke kan bruges meget mere end en time pr. sag. Den afsatte tid pr. sag på mødet i rehabiliteringsteamet varierer dog betydeligt på tværs af kommunerne, og det spænder fra 25 min. til 12 min, jf. figur 6.6. Den store variation i forberedelsestiden og den afsatte tid til møderne i rehabiliteringsteamet afspejler, at kommunerne prioriterer forskelligt i forhold til arbejdet i teamet. De kommuner, der afsætter relativt lang tid pr. sag på mødet i teamet, bruger også relativt mere tid til at forberede sig, jf. figur

51 6.5. Struktur for mødeafvikling Kommunerne er langt med at tilrettelægge og skabe rammerne for møderne i rehabiliteringsteamet. I 9 pct. af kommunerne er der udpeget en fast mødeleder til at lede møderne i rehabiliteringsteamet. Indførelsen af en fast mødeleder er et tegn på, at teamet forsøger at optimere mødeledelsen, således at møderne bliver mere effektive, og at dagsorden kan overholdes. Det drejer sig fx om bedre borgerinddragelse samt effektiv og stringent inddragelse af mødedeltagernes tværfaglige kompetencer. Spørgeskemaundersøgelsen viser ligeledes, at 82 pct. af kommunerne har udarbejdet en drejebog for afvikling af møderne. Det afspejler, at møderne i rehabiliteringsteamet følger en fast struktur, og at kommunerne har valgt en model for møderne. I de fleste kommuner er der ledere blandt deltagerkredsen i rehabiliteringsteamet. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der i to tredjedele af kommunerne deltager ledere på rehabiliteringsteamets møder. Og i godt halvdelen af kommunerne er lederen af rehabiliteringsteamet en leder, jf. tekstboks 6.2. Flere kommuner vurderer, at ledelsesrepræsentation i rehabiliteringsteamet kan være vigtig for teamets beslutningsdygtighed og for at sikre en videreførelse af den linje, der ønskes lagt fra niveauerne længere oppe. Derudover peger flere kommuner på, at lederdeltagelse i teamet giver en større chance for, at der opnås adgang til de tilbud, som teamet vurderer, at borgeren skal deltage i. Tekstboks 6.1: Rammerne for afvikling af møder i rehabiliteringsteamet I 9 pct. af kommunerne er der udpeget en fast mødeleder til at lede møderne i rehabiliteringsteamet I 82 pct. af kommunerne er der udarbejdet en skabelon for dagsorden eller drejebog for afvikling af møderne i rehabiliteringsteamet. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Tekstboks 6.2: Ledere i rehabiliteringsteamets deltagerkreds I 62 pct. af kommunerne er der på nuværende tidspunkt ledere blandt rehabiliteringsteamets deltagerkreds. I 51 pct. af kommunerne er lederen af rehabiliteringsteamet en leder. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger 6.6. Betydningen af rehabiliteringsteamet Interviewene viser, at de fleste kommuner indtil nu har positive erfaringer med de etablerede rehabiliteringsteams, og at kommunerne vurderer, at møderne i teamet gør en positiv forskel i sagsbehandlingen, samt at møderne understøtter deltagernes fokus på den tværfaglig indsats og mulighederne ved at arbejde tværfagligt og koordinerende. Et andet område, som kommunerne p.t. indsamler erfaringer med, er placeringen af myndighed og beslutningskraft i rehabiliteringsteamet. Ind til nu er der forskel på, fra kommune til kommune, hvor meget beslutningskompetence, der er placeret i teamet. I nogle kommuner er teamet bemyndiget til at visitere til tilbud/indsats direkte i teamet. I andre kommuner kan teamet højest foreslå, at det undersøges, om borgeren kan få pågældende tilbud/indsats. Balancen for kommunerne er at sikre, at placering af en høj grad af beslutningskraft i teamet understøttes med klare organisatoriske og økonomiske rammer for teamet. 51

52 7. Visitation og forberedelse af sager Rehabiliteringsteamet skal afgive en indstilling i alle sager, inden der i kommunen træffes beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Det betyder, at alle sager, der er relevante i forhold til en af de ovennævnte fire muligheder, skal forelægges rehabiliteringsteamet. Evalueringen viser, at det løbende i implementeringen har været, og fortsat er, en udfordring at identificere målgruppen for sagsbehandling i rehabiliteringsteamet. Det drejer sig især om de potentielle ressourceforløbssager og lavtimefleksjobsager. Derudover viser evalueringen, at selvom en del kommuner har arbejdet med kvalitet i forhold til forberedelse af sagerne, så er der fortsat et potentiale i at forbedre kvaliteten i sagsmaterialet og i forberedelsesfasen. I boksen nedenfor er oplistet de væsentligste budskaber om visitation af og målgrupper for sager, der behandles i rehabiliteringsteamet. Evalueringens resultater om visitation og forberedelse af sagerne Målgruppeidentifikation Stort set ingen kommuner har været i stand til på forhånd at pege på, hvem målgruppen for rehabiliteringsteamet er. Og det er fortsat en udfordring at identificere denne målgruppe. Det drejer sig især om de potentielle ressourceforløbssager og lavtimefleksjobsagerne De fleste kommuners tilgang er, at det er bedre at visitere lidt for få sager fremfor for mange sager til behandling i rehabiliteringsteamet De fleste kommuner regner med at øge sagsflowet til teamet næste år Visitation af sager til teamet 87 pct. af kommunerne har arbejdsgange for visitation af sager til rehabiliteringsteamet. 48 pct. af kommunerne har samtidigt udarbejdet konkrete kriterier for, hvornår en sag kan visiteres til teamet I næsten halvdelen af kommunerne skal en leder eller en faglig koordinator godkende sagen, når den sendes til rehabiliteringsteamet I 28 pct. af kommunerne har alle sagsbehandlere mulighed for at visitere en sag til teamet, mens visitationen af sager til rehabiliteringsteamet i 23 pct. af kommunerne varetages af et visitationsteam Forberedelse af sagerne I 9 pct. af kommunerne anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon til den forberedende del af planen Generelt er kommunerne gode til at sikre, at skabelonen er udfyldt. De dele af skabelonen, som stort set altid har et indhold, drejer sig om borgerens eget perspektiv på helbredet (98 pct. af sagerne), fremtiden på arbejdsmarkedet (96 pct.) og borgerens erhvervserfaring (94 pct.) Men selvom udfyldelsesprocenten er høj, viser plangennemgangen, at der fortsat er rum til, at kommunerne kan nå frem til at få en mere ensartet anvendelse af skabelonen. Det vil styrke indtrykket af en mere ensartet sagsbehandling på tværs af kommuner Kvalitet i sagsmaterialet I 9 pct. af kommunerne anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon til den forberedende del I 69 pct. af kommunerne er der beskrevne arbejdsgange for udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, og i hver tredje kommune er der udarbejdet kvalitetsstandarder for den forberedende del I 48 pct. af kommunerne er der beskrevne kvalitetstandarder til at sikre, at det er de rette sager, der sendes til rehabiliteringsteamet I 4 pct. af kommunerne er der fastlagt kvalitetsstandarder for sagsmaterialet I dette afsnit belyses, hvilke procedurer, der er fastlagt for visitering, og om det lykkes at visitere de rigtige sager. Dernæst belyses forberedelsesfasen op til rehabiliteringsteamets behandling af sagen. 52

53 7.1. Rammer for visitation og sagsforberedelse Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Rehabiliteringsteamet skal således behandle sager, som strækker sig fra oplagte førtidspensionssager til potentielle ressourceforløbssager, hvor det vurderes, at mulighederne på beskæftigelsesområdet eller socialområdet ikke længere er tilstrækkelige til at løse borgerens problemer ud over ledighed. Alle borgere, der skal have behandlet deres sag af rehabiliteringsteamet, skal have udarbejdet den forberedende del af rehabiliteringsplanen. Den forberedende del udarbejdes i et samarbejde mellem sagsbehandler og borger, og den danner grundlag for sagsbehandlingen i teamet. Den forberedende del udarbejdes med udgangspunkt i de oplysninger, som allerede foreligger i kommunen samt borgerens egen vurdering af den samlede situation. Den forberedende del skal sikre, at borgerens sag er fuldt ud oplyst inden teamets behandling af sagen. Den forberedende del skal indeholde oplysninger om borgerens: Erfaringer og ressourcer i forhold til job og uddannelse, herunder borgerens CV Personlige ressourcer, herunder familie, netværk mv. Beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer i forhold job eller uddannelse Fremtidige ønsker til job og uddannelse Helbredssituation, herunder oplysninger om igangværende undersøgelse eller behandling Vurdering af helbredets betydning for job- og uddannelsesmuligheder Hidtidig forsørgelseshistorik Rehabiliteringsplanens forberedende del skal endvidere indeholde oplysninger om kommunens hidtidige indsats for borgeren på beskæftigelses- og socialområdet. Kommunens og borgerens erfaringer med de enkelte indsatser skal fremgå af oplysningerne, herunder kommunens og borgerens opfattelse af årsagen til, at den hidtidige indsats ikke har kunnet bringe borgeren i arbejde eller uddannelse. Som en del af den forberedende del skal kommunen indhente borgerens praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde. Denne vurdering foretages på baggrund af en konsultation. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal alene være beskrivende og dokumenterende og uden vurdering af, og indstilling om, hvad der fremover skal ske i den konkrete sag. Arbejdsmarkedsstyrelsen har stillet en skabelon for rehabiliteringsplanen til rådighed for kommunerne Målgruppeidentifikation Med en relativt åben lovbestemt målgruppe, har det løbende i implementeringsprocessen været, og er fortsat, en udfordring at identificere målgruppen for sagsbehandling i rehabiliteringsteamet. Stort set ingen kommuner har været i stand til på forhånd at pege på, hvem der er i målgruppen. Det drejer sig især om afgrænsning af målgruppen i forhold til de potentielle ressourceforløbssager og lavtimefleksjobsager, og der hvor snittet skal lægges til den almindelige indsats. 53

54 Udfordringen består primært af at tilrettelægge sagsflowet til teamet således, at der på den ene side ikke sendes sager frem til behandling i rehabiliteringsteamet, som reelt i sidste ende vurderes til fortsat at være omfattet af indsatsen på det almindelige beskæftigelsesområde. På den anden side skal det sikres, at ingen borgere med tilstrækkeligt behov for en tværfaglig helhedsorienteret indsats bliver glemt. Kommunernes tilgang til at arbejde med en definition af målgruppen er forskellig, men det er indtrykket, at størstedelen af kommuner arbejder med en mere smal målgruppedefinition, mens en mindre andel af kommunerne har en mere bred tilgang til målgruppen. Lige nu er der eksempelvis en stor gruppe af kontanthjælpsmodtagere (match 3-sagerne), som kommunerne p.t. forklarer ikke er kommet ind til behandling i teamet, fordi det først skal prøves, om de kan afklares inden for normalindsatsen. På baggrund af interviewene er der flere forklaringer på, hvorfor flere kommuner vælger en smal tilgang til målgruppen. Den vigtigste årsag er usikkerhed om, hvad det vil medføre at åbne op for tilgangen til ressourceforløb i forhold til ressourcetrækket. Dernæst usikkerhed om muligheden for reelt at tilbyde en tværfaglig indsats er tilgængelig i tilstrækkeligt omfang. Endelig giver en del kommuner i interviewene udtryk for at være usikre på, hvilke resultater og effekter, der kan forventes af indsatsen. Endvidere forklarer kommunerne, at en smal tilgang til målgruppen hænger sammen med, at forberedelsen af sagerne kræver tid, og den kræver noget nyt af sagsbehandlerne og af borgerne. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt er kommet færre sager for rehabiliteringsteamet, end kommunerne regner med fremadrettet. Dermed forventes en øget sagstilgang til behandling i teamet i det kommende år. Andre kommuner har indledningsvist arbejdet med en mere bred målgruppedefinition, hvor man har forsøgt at arbejde hen imod en identifikation af målgruppen ved at sende sager frem til teamet og afvente teamets vurdering heraf. Samlet set betyder det, at lovgivningens beskrivelse af målgruppen for rehabiliteringsteamet giver plads til kommunernes egne vurderinger i en sådan grad, at der er risiko for, at det vil medføre væsentlige forskelle i praksis fra kommune til kommune. Således vil det i praksis være lettere at få ressourceforløb i én kommune frem for en anden kommune Visitation af sager til teamet I praksis er det forskelligt, hvor systematisk kommuner håndterer visitation af sagerne til rehabiliteringsteamet. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at stort set alle sager er startet op og visiteret til rehabiliteringsteamet fra beskæftigelsesforvaltningen (97 pct.). 87 pct. af kommunerne angiver, at de har fastsat arbejdsgange for visitering af sager til rehabiliteringsteamet, jf. figur 7.1, mens kun knap halvdelen af kommunerne har udarbejdet konkrete kriterier for, hvornår en sag kan visiteres til teamet. Blandt de kommuner, som har opsat konkrete kriterier for visitering af sager til rehabiliteringsteamet, har nogle udarbejdet en tjekliste, hvor borgeren skal opfylde et vist antal kriterier for, at vedkommendes sag kan behandles af teamet. Andre har fastsat mere enkle kriterier (f.eks. at arbejdsevnen er dokumenteret nedsat med mindst 5 pct.) 54

55 Andre kommuner har valgt en tilgang, hvor der arbejdes hen imod en identifikation af målgruppen ved at sende sager frem til teamet og afvente teamets vurdering heraf. Figur 7.1: Kommunernes angivelse af, om der er udarbejdet og implementeret arbejdsgange for visitation, og om der er fastsat konkrete visitationskriterier for sager til rehabiliteringsteamet Arbejdsgange for vistering af sager til behandling i rehabiliteringsteamet Konkrete kriterier før en sag kan visteres til rehabt. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad Figur 7.2: Kommunernes angivelse af, hvad der kendetegner visitering af sager til rehabiliteringsteamet Visiteringsteam Alle sagsbeh./ (medarb./faglig medarb. koord.) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad Forskelle i tilgangen til visitation af sager til rehabiliteringsteamet betyder, at kommunerne generelt arbejder efter forskellige visitationsmodeller. Generelt falder kommunerne inden for tre grupper, jf. figur 7.2. I næsten halvdelen af kommunerne sker visitationen af sager til rehabiliteringsteamet via en leder eller faglige koordinator. Mange, især mindre og mellemstore kommuner, har typisk valgt denne model og ser den primært som en model, der skal fungere i en opstartsfase, hvor lederne gerne vil have lidt hånd i, hvilke sager der visiteres, og hvilke kvalitetsstandarder og procedurer, der skal indarbejdes i jobcentrene. I knap 3 pct. af kommunerne kan den enkelte sagsbehandler selv visitere direkte til teamet. Denne løsning er ofte valgt, fordi det er den mindst ressourcekrævende og mest fleksible løsning. Men den kræver, at sagsbehandleren er klædt godt på til opgaven. 21 pct. har nedsat et særligt visiteringsteam. Denne model anvendes primært af større kommuner lige nu, men interviewene viser, at antallet af kommuner med et egentlig visitationsteam eller et kvalitetssikringsforum vokser lige nu. Formålet med et visitationsteam er at sikre en mere effektiv og ensartet visitation, så teamets tid udnyttes mere optimalt. 47 Leder/faglig koord. skal godkende 3 Andet Forberedelse af sagerne Der stilles krav om, at der i samarbejde med borgeren udarbejdes en forberedende del af rehabiliteringsplanen i alle de sager, der skal behandles af rehabiliteringsteamet. Den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal indeholde en beskrivelse af borgerens situation og ressourcer. Derudover skal den praktiserende læge belyse borgeren helbredssituation. Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon til den forberedende del af planen Arbejdsmarkedsstyrelsen har udviklet en skabelon, som kommunerne kan anvende i forbindelse med udarbejdelsen af den forberedende del. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at skabelonen finder anvendelse i næsten alle kommunerne (9 pct.). Størstedelen af kommunerne vurderer, at skabelonen med fordel kan udvikles, men at den fungerer i de fleste situationer, og at den desuden har været nem at gå til frem for at skulle udvikle sin egen skabelon. 55

56 Generelt udfylder og forholder kommuner og borgere sig stort set til alle skabelonens felter i hver sag, jf. tabel 7.1. Det viser en gennemgang af den forberedende del af knap 5 rehabiliteringsplaner. Tabel 7.1: Andelen af felter i den forberedende del af planen, som borger og kommune har forholdt sig til i forberedelsesprocessen Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Andel udfyldt Job/uddannelse 94 - Borgerens seneste job 97 - Borgerens erhvervserfaringer 94 - Borgerens uddannelseserfaringer 9 Personlige ressourcer 74 - Personlige styrker 74 Fremtidige ønsker til job og uddannelse 8 - Fremtid på arbejdsmarkedet 96 - Konkret job eller udd. 65 Helbredssituation 98 - Borgerens perspektiv på eget helbred 98 - Borgerens helbred har betydning for evnen til at arbejde/uddanne sig 97 Forsørgelseshistorik 85 - Seneste ydelse 87 - Startdato for seneste ydelse 83 Gennemgangen af de 5 rehabiliteringsplaner viser, at borgeren og/eller sagsbehandleren i en meget stor andel af planerne har forholdt sig til borgerens uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund (94 pct.) samt fremtiden på arbejdsmarkedet (96 pct.). Ligeledes indeholder stort set alle planer borgerens perspektiv på eget helbred og helbredssituationens betydning for fremtidigt job/uddannelse. Der er samtidig en tendens til, at borgeren og/eller kommunen forholder sig til borgerens personlige styrker (74 pct.). Det kan hænge sammen med, at fokus på borgerens styrker er en del af det nye udviklings- og ressourcefokus i reformen. 87 pct. af planerne indeholder oplysninger om seneste forsørgelsesgrundlag. Den forholdsvis høje udfyldelsesprocent vidner om, at kommunerne overvejende vurderer, at skabelonens felter i den forberedende del af planen er anvendelige. Men selvom udfyldelsesprocenten er høj, viser gennemgangen af de 5 indhentede rehabiliteringsplaner, at der fortsat er rum til, at kommunerne kan nå frem til at få en mere ensartet anvendelse af skabelonen. Det vil styrke indtrykket af en mere ensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne. En række kommuner peger på, at de oplever forskellige udfordringer med brugen af skabelonen. Der peges bl.a. på, at skabelonen ikke i tilstrækkelig omfang understøtter sagsbehandlerne i arbejdet med at dokumentere sagen, og at skabelonen ikke i tilstrækkelig omfang understøtter et ressourcefokus i forberedelsen af sagerne til rehabiliteringsteamet. Derudover peges der på, at der med fordel kan kigges på skabelonens disposition og form, og om der kan udarbejdes en vejledning til brugen af skabelonen mv. 56

57 Interviewene viser derudover, at en række kommuner har tilføjet ekstra tekstfelter til skabelonen. F.eks. er der indsat et ekstra felt til sagsbehandlerens socialfaglige vurdering, som giver sagsbehandleren mulighed for at kommentere på borgerens beskrivelser i selve planen, dog ikke som bud på fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Behovet for at vedlægge eller tilføje en socialfaglig vurdering er typisk relevant i de tilfælde, hvor borgerens egen beskrivelse og oplysninger står mere eller mindre uredigeret i planen. Andre kommuner har tilføjet et felt i skabelonen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til et resumé af sagen. Det er blandt andet en konsekvens af, at mange har oplevet, at sagsmaterialet kan være meget omfattende Kvaliteten i sagsmaterialet Interviewene viser, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer processen om forberedelse af sager til rehabiliteringsteamet. Det drejer sig både om processen for udfyldelse af materialet og om indholdet i og kvaliteten af materialet. De fleste kommuner angiver, at det er en læringsproces at sikre en tilstrækkelig kvalitet i forberedelsen og ikke mindst i det materiale, som rehabiliteringsteamet får udleveret som grundlag for behandling på mødet. En gennemgang af mere end 1 tilbagesendte sager viser, at hver fjerde af de tilbagesendte sager fra rehabiliteringsteamet bliver sendt retur, fordi forberedelsesmaterialet ikke vurderes at være tilstrækkeligt til at foretage en sagsbehandling ud fra. Det kan være fordi, at sagsmaterialet ikke er fyldestgørende, dvs. at der mangler nødvendige oplysninger. Interviewene viser, at en gængs problematik er, at den forberedende sagsbehandler skriver op mod et bestemt indstillingsudfald (fx fleksjob) på rehabiliteringsteamets møde. Dermed får rehabiliteringsteamet i praksis ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om andre indstillingstyper (fx ressourceforløb) skal udelukkes. Andre årsager til utilstrækkeligt sagsmateriale er, at materialet er uegnet, f.eks. at indholdet er for dårligt, eller at materialet er for uoverskueligt. En del teams oplever fortsat et meget omfattende og uredigeret sagsmateriale, hvor det kan være meget vanskeligt at få overblik over sagen. Der er eksempler på, at forberedelsesmaterialet har fyldt op mod 2 sider for en enkelt sag. Der er derfor fokus på at arbejde med prioritering og på at lære sagsbehandlerne at udvælge det materiale og de oplysninger, som rehabiliteringsteamet har brug for til belysning og behandling af sagen. Endvidere oplever en del teams, at der er en væsentlig udfordring i at sikre, at det forberedende materiale har det nødvendige udviklings- og ressourcefokus, som på mødet kan danne grundlag for en udviklings- og ressourcefokuseret samtale med borgeren. Flere kommuner nævner indhentning af LÆ 265 fra praktiserende læge er besværlig, fordi der ofte er lang ventetid, og fordi de praktiserende læger ikke altid er orienteret om blanketten eller ikke udfylder den efter hensigten. Det kan også nogle gange være en langsommelig proces at få bilag fra andre forvaltninger/afdelinger i kommunen, og det er en proces, der løbende arbejdes med at optimere. 57

58 Arbejdsgange for udarb. af rehabiliteringsplanen s forberedende del Kvalitetsstandarder for sagsmat. Interne kvalitetskon. for at sikre rette sager Kvalitetsstandarder for rehab.planens forb. del En anden udfordring i forbindelse med forberedelse af sagerne til rehabiliteringsteamet er, at sagsbehandlerne skal arbejde og tænke på en anden måde. Det er en læringsproces at gå fra at arbejde med afprøvning til at arbejde med udvikling. Og det er indtrykket fra interviewene, at det kan give frustration hos sagsbehandlerne, og at det kan være en svær læringsproces at komme i gang med. Flere kommuner tilkendegiver, at kvaliteten i sagsmaterialet løbende bliver bedre, men at det er nødvendigt at arbejde systematisk med det f.eks. via kvalitetskriterier, interne arbejdsgange mv. Evalueringen viser, at 69 pct. af kommunerne allerede har fastsat arbejdsgange for udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. figur 7.3. Det kan f.eks. være beskrivelser af ansvar for udfyldelse og indhentning af bilag og blanketter, procedurer for inddragelse af borgeren mv. Knap halvdelen af kommunerne har interne kvalitetsstandarder for at sikre, at det er de rette sager, der bliver forelagt rehabiliteringsteamet. Det kan f.eks. være i form af en beskrivelse af eller tjekliste for, hvad det vil sige, at alle muligheder inden for beskæftigelsesområdet er udtømt. 4 pct. af kommunerne har fastlagt kvalitetsstandarder for sagsmaterialet (indhold, bilag, omfang mv.), mens 32 pct. har fastlagt kvalitetsstandarder for selve den forberedende del af rehabiliteringsplanen. Det kan f.eks. være i form af et udfyldt eksempel på en forberedende del. Figur 7.3: Arbejdsgange, kriterier og kvalitetsstandarder for forberedelse af sager til rehabiliteringsteamet Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad Et andet eksempel på kvalitetssikring er, at sekretæren for rehabiliteringsteamet efter behandlingen af sagen giver en tilbagemelding til sagsbehandleren på materialet i forhold til eventuelle mangler, uhensigtsmæssigheder mv. Dette skal sikre en løbende forbedring af materialet. I forhold til visitation og sagsforberedelse efterlader evalueringen indtryk af, at en stor del af kommunerne er i gang med at etablere hensigtsmæssige arbejdsgange, som skal understøtte en bedre kvalitet i sagsmaterialet og et øget ressource- og udviklingsfokus i forberedelsesfasen. Dette arbejde kan med fordel understøttes yderligere. Der er samtidig en gruppe af kommunerne, der er mindre langt med at sikre en tilstrækkelig kvalitet i sagsmaterialet og i den forberedende proces generelt. For disse kommuner er risikoen for, at ressource- og udviklingsfokus ikke er til stede i sagerne, betydelig større. 58

59 8. Rehabiliteringsteamets indstillinger Kommunerne har taget indstillingerne til sig som redskab i sagsbehandlingen af de mere komplekse sager. Der er imidlertid brug for at løfte kvaliteten af indholdet i indstillingerne i forhold til anvendelsen af mål og styrkelse af et udviklings- og ressourcefokus i indstillingerne. I boksen nedenfor ses evalueringens resultater om rehabiliteringsteamets indstillinger. Evalueringens resultater om rehabiliteringsteamets indstillinger: Praksis om udarbejdelse af indstillingerne Den mest gængse procedure for udarbejdelse af indstillingen er, at rehabiliteringsteamet aftaler hovedpunkter i indstillingen i slutning af mødet, hvor borgeren ofte ikke deltager. Herefter orienteres borgeren mundtligt, og indstillingen renskrives og fremsendes til borgeren Størstedelen af kommunerne (86 pct.) benytter Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon til rehabiliteringsteamets indstilling Kun et mindretal af kommunerne sætter mål systematisk i indstillingerne (39 pct. arbejder med resultatmål, langt færre med effekt- og progressionsmål) 22 pct. af kommunerne udarbejder kvalitetsstandarder for indstillingen Indstillinger til ressourceforløb Kommunerne arbejder med relativt korte ressourceforløb. Den gennemsnitlig varighed på de ressourceforløb, som rehabiliteringsteamet har indstillet til, er 22 måneder Kommunerne forholder sig til de punkter, som de skal i indstillingen, men med varierende kvalitet De færreste begrundelser for ressourceforløbene har et udviklings- eller ressourcefokus kun 25 pct. begrunder ressourceforløbet med, at borgeren har et udviklingspotentiale I 55 pct. af indstillingerne peger teamet på et egentligt beskæftigelsesmål for borgeren 75 pct. af indstillingerne indeholder beskæftigelsesrettede indsatser, 55 pct. sociale indsatser og 87 pct. helbredsmæssige indsatser I 69 pct. af tilfældene peges der på mentorstøtte. For det meste er der tale om 2-3 timer ugentligt og typisk i forbindelse med virksomhedspraktik Indstillinger til fleksjob Indstillingerne til fleksjob er hovedsageligt sygdomsbegrundede (85 pct.) I 89 pct. af tilfældene kan teamet pege på et konkret fleksjob eller typen af fleksjob I halvdelen af indstillingerne har teamet forholdt sig til timetallet i fleksjobbet. I de fleste indstillinger foreslås mellem timer Indstillingerne til videre behandling om førtidspension Det tyder på, at de nye regler for førtidspension giver et nyt diagnosebillede for nye førtidspensionister. Blandt de primære begrundelser for førtidspension er kræftsygdomme (22 pct.), psykiske lidelser (21 pct.) og sygdomme i nervesystemet mv. (11 pct.) de hyppigst forekommende Før reformen var psykiske lidelser og bevægeapparatsygdomme de hyppigste Indstillingerne til anden indsats I 28 pct. af tilfældene begrundes indstillingen til anden indsats med, at borgerens muligheder efter LAB-loven ikke er udtømte I 25 pct. af tilfældene begrundes indstillingen med, at der skal indhentes yderligere dokumentation I 25 pct. af tilfældene begrundes indstillingen med, at borgeren skal gennemføre eller afslutte behandling, eller at behandlingsmuligheder skal undersøges Sammenligning af målgrupperne i de fire indstillingstyper Der er flest kvinder, der indstilles til fleksjob, ressourceforløb og anden indsats, mens der er lige mange mænd og kvinder, der indstilles til førtidspension Målgruppen for ressourceforløb er yngst, og de nye førtidspensionister er blevet ældre Sygedagpengemodtagere fylder mere i målgrupperne for førtidspension, ressourceforløb og fleksjob, mens kontanthjælpsmodtagerne fylder mest i indstillingerne til anden indsats 59

60 I dette afsnit gives indledningsvist en beskrivelse af rammerne for rehabiliteringsteamets indstilling. Derefter belyses kommunernes praksis omkring udarbejdelse af indstillingerne. Afsnittet indeholder en analyse af indholdet i rehabiliteringsteamets indstilling for hver af de fire indstillingsmuligheder baseret på en gennemgang af knap 5 sager. Endelig ses der kort på målgruppen for hver af de fire indstillingsmuligheder. Afsnittet afsluttes med mploys vurdering af kommunernes implementering og arbejde med indstillingerne Rammer for rehabiliteringsteamets indstillinger Det er rehabiliteringsteamets opgave at indstille til kommunen, om borgeren skal visiteres til ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller anden indsats. På baggrund af indstillingen og oplysningerne i sagen træffer kommunen herefter en afgørelse i sagen. Der er fastsat krav til rehabiliteringsteamet indstillinger alt afhængigt af, hvad teamet indstiller til, men alle indstillinger skal begrundes. Det skal fremgå, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold rehabiliteringsteamet har lagt vægt på i vurderingen. Indstillinger om ressourceforløb Hvis rehabiliteringsteamet indstiller til ressourceforløb, skal indstillingen ydermere indeholde, hvad der efter teamets vurdering bør indgå i rehabiliteringsplanen. Det betyder, at indstillingen udover begrundelsen skal indeholde en vurdering af: Det overordnede beskæftigelses- og/eller uddannelsesmål for borgeren De beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale eller sundhedsmæssige indsatser der er behov for, herunder evt. angivelse af konkrete tilbud, indsatser mv., Tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning under ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om mentor, samt hvorvidt teamet ønsker at se sagen igen Om indsatserne kan iværksættes parallelt hvis ikke, kan rehabiliteringsteamet angive i hvilken rækkefølge indsatserne tilrettelægges mest hensigtsmæssigt for borgeren Indstillinger om fleksjob Hvis rehabiliteringsteamet indstiller til et fleksjob, skal rehabiliteringsteamet yderligere begrunde, at borgeren er afklaret i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og at borgeren ikke kan arbejde på ordinære vilkår. Endvidere skal teamet angive, hvilken type fleksjob eller arbejdsfunktion borgeren skal have/kan varetage, og om der eventuelt bør tages særlige hensyn til borgeren, herunder skånebehov samt behov for støtte fra kommunen i overgangsperioden. Indstillinger om førtidspension Hvis rehabiliteringsteamet indstiller til førtidspension, skal indstillingen udover begrundelsen endvidere indeholde en faglig forklaring, der begrunder, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for væsentligt og varigt nedsat. Det skal også forklares, hvorfor en eventuel arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning. Indstillinger om anden indsats Hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at ressourceforløb, fleksjob og førtidspension ikke er relevant i sagen, kan teamet indstille til, at borgeren skal have en anden indsats. Rehabiliteringsteamet skal angive, hvilken beskæftigelsesrettet, social eller helbredsmæssig indsats, der bør 6

61 iværksættes, og om borgeren i forbindelse med indsatsen har behov for øvrig støtte, fx mentorstøtte eller hjælpemidler. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en række skabeloner til rehabiliteringsteamets indstillinger. Skabelonen opfylder alle ovenstående krav og giver teamet mulighed for at uddybe under hvert af de punkter, som teamet vurderer relevant i sagen. Det er frivilligt, om kommunerne vælger at benytte skabelonen. Formålet med rehabiliteringsteamets indstillinger er primært, at kommunen kan træffe afgørelse i sagen på baggrund af teamets indstilling og oplysningerne i rehabiliteringsplanens forberedende del, samt at kommunen kan udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel og gøre den så konkret som muligt på baggrund af teamets indstilling Praksis om udarbejdelse af indstillingerne Indstillingen er et af de redskaber, som skal understøtte kommunerne i at arbejde systematisk med at sikre, at de personer, der nu ikke får førtidspension ikke bliver fastholdt i andre offentlige forsørgelsesydelser, men at de hjælpes videre primært gennem ressourceforløb eller fleksjob. På baggrund af interviewene med kommunerne og de indstillinger, som mploy har gennemgået, er det indtrykket, at kommunerne har taget arbejdet med indstillingerne til sig og ønsker at gøre indstillingen til et vigtigt redskab i sagsbehandlingen af de mere komplekse sager. Kommunerne arbejder forskelligt, og der er flere modeller for, hvordan rehabiliteringsteamet udarbejder indstillingen. Den mest gængse procedure er, at rehabiliteringsteamet drøfter og aftaler hovedpunkter i indstillingen i slutning af mødet (69 pct.). Drøftelsen sker for det meste uden borgerdeltagelse. Borgeren orienteres mundtligt efter mødet om indholdet i indstillingen. Tekstboks 8.1: Udarbejdelse af indstilling I 69 pct. af kommunerne udarbejdes indstillingen på mødet (ja altid/ja for det meste) I 7 pct. af kommunerne betjenes rehabiliteringsteamet af en støttefunktion, fx en sekretær, sekretariat. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Kommunerne oplyser, at medlemmerne i rehabiliteringsteamet stort set altid er enige om, hvilken af de fire indstillingsmuligheder, der skal anvendes. Hvis der ikke er enighed, er det ofte formanden for rehabiliteringsteamet, der kan træffe den endelige beslutning, men i nogle kommuner afgøres udfaldet ved afstemning. Andre kommuner anvender timeouts på møderne for at have mulighed for at drøfte dele af sagen og herigennem sikre enighed i teamet. På baggrund af rehabiliteringsteamets udmelding om hovedpunkterne i indstillingen renskrives indstillingen i de fleste kommuner fx af en sekretær, en sagsbehandler eller af mødelederen. Indimellem er det den forberedende sagsbehandler, der bliver koordinerende sagsbehandler og kan derfor få til opgave at skrive indstillingen efter mødet. I enkelte kommuner deltager en sekretær på mødet, som skriver indstillingen færdig på mødet, således at borgeren kan få indstillingen med i hånden efter mødet. Det er et udtryk for, at rehabiliteringsteamet har prioriteret en tilgang om at være meget konkrete på mødet om mål, indsats og aktiviteter, så borgerens indstilling bliver så konkret så mulig. Dermed understøttes borgerens oplevelse af, at der er kommet noget konkret ud af mødet. 61

62 Andre kommuner vælger bevidst at være mere overordnede i deres tilgang til indstillingen. Det er med en begrundelse om at give den koordinerende sagsbehandler et fagligt handlerum til at tilrettelægge indsatsen i rehabiliteringsplanens indsatsdel. Nogle af disse kommuner oplever dog efterfølgende, at den koordinerende sagsbehandler ønsker en mere konkret og detaljeret indstilling, som indsatsplanen kan baseres på. Når indstillingen er renskrevet, fremsendes indstillingen til borgeren, og det sker typisk 14 dage efter mødet. Kommunerne anvender Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon for indstillingen indeholder felter til de oplysninger, som rehabiliteringsteamet skal tage stilling til i forbindelse med de fire indstillingsmuligheder. Det er langt størstedelen af kommunerne (86 pct.), som har valgt at benytte Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon til rehabiliteringsteamets indstilling. Kommunerne ser det i et udviklingsperspektiv som en fordel, at så mange kommuner anvender Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon for indstillinger. Det giver mulighed for læring på tværs af kommunerne, og det giver mulighed for sammenlignelighed på tværs fx i erfa-grupper mv. Tekstboks 8.2: Anvendelse af skabelonen I 86 pct. af kommunerne benyttes Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon til rehabiliteringsteamets indstilling Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret ja altid eller ja for det meste Kun et mindretal af kommunerne sætter mål i indstillingerne Der er betydelig forskel på, hvad kommunerne vælger at inddrage i indstillingen, herunder hvor konkrete rehabiliteringsteamet er i forhold til at sætte mål i indstillinger. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at mindre end halvdelen af kommunerne konsekvent arbejder med mål i indstillingerne (39 pct.), jf. figur 8.1. Også interviewene viser, at der er stor forskel på, om kommunerne sætter mål. Det er de færreste kommuner, der arbejder konsekvent med mål og bruger fx både mål, delmål, udviklingszoner og progressionslinjer i indstillingerne. Samme billede tegner sig i mploys gennemgang af de knap 5 indstillinger, jf. afsnit 8.4 til 8.7. I andre kommunerne oplyses det, at rehabiliteringsteamet ikke sætter mål, men at de lader det være op til den koordinerende sagsbehandler og borgeren i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen. Figur 8.1: Andelen af kommunerne, der angiver, at indstillingen indeholder konkrete mål for borgeren Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret ja altid eller ja for det meste 17 Resultatmål Effektmål Progressionsmål Generelt er der flere kommuner, der peger på, at det er udfordrende at være konkrete i teamet, og at formuleringerne ofte ender med at være bløde, eller at der anvendes standardsætninger, hvilket giver et upræcist grundlag for den koordinerende sagsbehandler af arbejde videre med. 62

63 De fleste kommuner har fokus på at arbejde med formuleringen af indstillingen og udvikle kvaliteten. Enkelte kommuner peger på, at de har indført krav om, at der ikke må bruges standardformuleringer, at indstillingen maksimal må have et omfang på 2. tegn, og at der indimellem anvendes tidsangivelser på målene Arbejdsgange og kvalitetsstandarder for indstillingen I 63 pct. af kommunerne er der udarbejdet og implementeret arbejdsgange for udarbejdelsen af rehabiliteringsteamets indstilling. Resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun 22 pct. af kommunerne har udarbejdet kvalitetsstandarder for rehabiliteringsteamets indstilling. Den relativt lave andel af kommuner, der har udarbejdet kvalitetsstandarder for indstillingen, afspejler sig blandt andet i, at der er en vis variation i kvaliteten. Det skyldes, at kommunerne har en forholdsvis lav konkretiseringsgrad fx i forhold til mål og i forhold til at udarbejde begrundelser, som er individuelt perspektiverede. Figur 8.2: Arbejdsgange og kvalitetsstandarder for rehabiliteringsteamets indstilling Arbejdsgange for udarb. af rehabiliteringsteamets indstilling Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad 22 Kvalitetsstandarder for rehabiliteringsteamets indstilling Indholdet i indstillinger om ressourceforløb I dette og de efterfølgende tre delafsnit afdækkes indholdet i indstillingerne, som de ser ud nu. Afdækningen er baseret på mploys gennemgang af 5 indstillinger, som kommunerne har fremsendt i forbindelse med evalueringen. Generelt set viser evalueringen, at der er rum til, at indstillingerne skærpes og gøres mere præcise i forhold til formulering af mål og begrundelse for indstillingerne. Dernæst kan borgerens udviklings- og ressourcefokus med fordel blive mere synligt i indstillingerne. Samtidig peger flere kommuner på, at de arbejder med, at indstillingerne særligt i forhold til ressourceforløb får et mere konkret indhold. Indholdet kan være mere retningsgivende for den koordinerende sagsbehandlers arbejde med indsatsplanen. Kommunerne arbejder med forholdsvist korte ressourceforløb Ressourceforløbet kan have en længde på mellem et og fem år, men kommunerne arbejder primært med ressourceforløb, som har en tidshorisont mellem 1,5 og 2 års sigte. Årsagen er, at både kommuner og borgere har svært ved at håndtere en meget lang horisont. Det skyldes især, at erfaringen med indholdet i og prisen på den tværfaglig indsats fortsat er begrænset. Det er kendetegnende for de 13 indstillinger til ressourceforløb, som mploy har gennemgået, at indstillingerne som udgangspunkt har et indhold inden for de områder, der stilles krav om i bekendtgørelsen. Tekstboks 8.3: Længden på ressourceforløb Den gennemsnitlige varighed på de ressourceforløb, som rehabiliteringsteamet indstiller til, er 22 måneder. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger 63

64 Helhedsorienteret/ længerevarende indsats Sygdomsbeskrivelse Kan udvikle arbejdsevne/ borger motiveret Komplekse problems./ alm. indsats ej tilstrækkelig Borger skal stabiliseres fx psykisk Andet Gennemgangen viser samtidig, at der er et potentiale i forhold til at arbejde mere med kvalitet og præcision af indholdet i indstillingerne, herunder målfastsættelse for borgere. Det vil give et mere konkret grundlag at tage afsæt i, når rehabiliteringsplanens indsatsdel skal udarbejdes. De færrest begrundelser for ressourceforløb har et udviklings- eller ressourcefokus Gennemgangen af indstillingerne til ressourceforløb giver anledning til at inddele rehabiliteringsteamets begrundelser i seks primære begrundelsestyper. De forskellige begrundelsestyper afspejler, at kommunerne har forskellige tilgange til, hvad der er afgørende for indstilling til ressourceforløb. Der er en tendens til, at teamet formulerer den primære begrundelse for ressourceforløbet mere bredt og generelt frem for præcist. De anvendte begrundelser afspejler også, at udviklingsfokus i indstillingerne er nærværende i varierende grad. I 25 pct. af tilfældene peger rehabiliteringsteamet på, at borgerens arbejdsevne kan udvikles og/eller, at borgeren er motiveret for ressourceforløb, jf. figur 8.3. I de indstillinger, hvor denne begrundelsestype er anvendt, fremgår udviklings- og ressourcefokus i sagerne mest klart. Det er ikke tilfældet i de øvrige begrundelsestyper. Det ses fx i de indstillinger, hvor rehabiliteringsteamet begrunder ressourceforløbet med, at borgeren har komplekse problemstillinger (2 pct. af tilfældene, jf. figur 8.3, 4. sølje fra venstre) eller, at borgeren har behov for en helhedsorienteret/længerevarende indsats (11 pct. af tilfældene, jf. figur 8.3, 1. sølje fra venstre). Figur 8.3: Rehabiliteringsteamets primære begrundelser for indstilling til ressourceforløb Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Der er stor forskel på, hvor individuelle teamets begrundelser er formuleret. Eksempler på to formuleringer, som går fra det meget generelle til det mere præcise er følgende: Der er lagt vægt på borgerens problemer ift. helbred, beskæftigelse og socialt til Kompleks situation: fysiske skånebehov, ikke optimalt behandlet, har aldrig haft tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Grundlag for at styrke borgerens funktionsevne. I 2 pct. af sagerne har rehabiliteringsteamet valgt at begrunde ressourceforløbet med en beskrivelse af borgerens sygdom. I disse indstillinger fremstår udviklings- og ressourcefokus i indstillingen som fraværende, men til gengæld opsummeres borgerens væsentligste problemstillinger. I 13 pct. af tilfældene angiver rehabiliteringsteamet, at baggrunden for at indstille til ressourceforløb er, at borgeren skal stabiliseres, herunder fx psykisk. I 55 pct. af indstillingerne peger teamet på et beskæftigelsesmål for borgeren I mere en halvdelen af indstillingerne peges på et beskæftigelsesmål for borgeren, og i de fleste tilfælde peges der på fleksjob (27 pct.), jf. figur 8.4. Blandt de indstillinger, som mploy har gennemgået har der stort set ikke været sager, hvor målet har været uddannelsesrettet. I hver femte indstilling er der formuleret et konkret beskæftigelsesmål inden for et specifikt fagområde. Det fremgår dog ikke altid klart, om der er tale om ordinær eller støttet beskæftigelse. Derudover peger teamet i indstillingen på ordinær beskæftigelse i 8 pct. af tilfældene. 64

65 Angivet besk.indsats VP VP + kombination VP senere / besk.tilbud senere Besk.indsats først - herefter VP Andet Angivet social.indsats Støtte kontaktp./ hjemmevejl. Bolig/øk Familie Misbrug Vejl. hjælpemidler Øvrig forløb Afklaring Besk. inden for specifikt fagområde Ordinær beskæftigelse Fleksjob Tilknytning til arbejdsmarkedet Afklaring af besk.mål/udd Ikke specifikt mål I de resterende 45 pct. af indstillingerne (de lyseblå og den grønne søjle i figuren) formulerer rehabiliteringsteamet enten et upræcist mål, angiver, at målet skal afklares nærmere eller angiver ikke et egentligt mål i indstillingerne. Figur 8.4. Typer af beskæftigelses- eller uddannelsesmål i indstillingerne Både interviews og udviklingsworkshops viser, at arbejdet med mål og målformuleringer i indstillingen er et af de områder, hvor kommunerne selv ser, at der er brug for et yderligere kvalitetsløft Flere kommuner vurderer, at det er svært at sætte mål for målgruppen blandt andet fordi, at det er borgere, som er blandt de svageste, og som kommunen enten ikke har formået at rykke med den hidtidige indsats eller har meget lidt praktisk erfaring med. Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Anm.: De mørkeblå søjler angiver at der peges på et beskæftigelsesrettet mål. De lyseblåsøjler angiver, at der peges på et upræcist beskæftigelsesmål, og den grønne søjle viser, at der ikke peges på et mål. Virksomhedspraktik er dominerende i de beskæftigelsesrettede indsatser I 75 pct. af indstillingerne indstiller teamet til beskæftigelsesrettede indsatser, jf. figur 8.5, og i stort set alle indstillinger med beskæftigelsesrettede indsatser (9 pct.) indgår virksomhedspraktik (blandt andet i virksomhedscentre). Dermed satser kommunerne i stort omfang på at arbejde med virksomhedsrettet indsats for de svageste målgrupper. I 42 pct. af indstillingerne er der udelukkende tale om virksomhedspraktik. I 34 pct. bliver virksomhedspraktik eller anden beskæftigelsesindsats først aktuelt for borgeren senere i ressourceforløbet fx efter anden indsats. I 9 pct. foreslås den beskæftigelsesrettede indsats iværksat først, og først herefter er borgeren klar til virksomhedspraktik. Figur 8.5: Beskæftigelsesrettede indsatser i indstillingerne Figur 8.6: Sociale indsatser i indstillingerne Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner 55 pct. af indstillingerne indeholder sociale indsatser som en del af ressourceforløbet. Ordningen om en støttekontaktperson eller hjemmevejledning (34 pct.) er mest anvendt, hvilket afspejler, at der er brug for at arbejde med borgerens motivation, person eller identitet i forløbet. Dernæst fremgår det i 22 pct. af tilfældene, at der er behov for afklaring af borgerens mulighed for en specifik social indsats. I 18 pct. af tilfældene, hvor der angives en social indsats, drejer det sig om hjælp til bolig og økonomi. Derudover kan de sociale indsatser fokusere på familieproblemer, misbrug og hjælpemidler til borgeren. 65

66 Mentorstøtte Sammen m. VP/besk.indsats Praktiske gøremål/ Social mentor Andet Defineres nærmere senere Angivet helbred.indsats Træning/ genoptræning Medicinskbeh. Smerte Psykiater/ psykolog mv. Udredning/ afklaring Træning + anden helbredsindsats 9 ud af 1 indstillinger indeholder en helbredsorienteret indsats I 87 pct. af indstillingerne er der angivet helbredsmæssige indsatser, jf. figur 8.7. I de fleste tilfælde er det tale om indsatser, som varetages af psykiatere/psykologer. Denne indsatstype indgår i 3 pct. af indstillingerne. Ydermere udgør træning, genoptræning og træning sammen med en anden helbredsindsats samlet 3 pct. Endelig udgør udredning eller afklaring af borgerens helbred den helbredsmæssige indsats i 21 pct. af tilfældene. Figur 8.7: Helbredsindsatser i indstillingerne Borgerens egen læge skal involveres i det videre forløb i 17 pct. af tilfældene. Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Mentorer anvendes mest i forbindelse med virksomhedsrettet indsats Rehabiliteringsteamet kan derudover angive, om borgeren har brug for mentorstøtte samt varigheden heraf og mentorens timeantal, og i 69 pct. af indstillingerne indstiller teamet til mentorstøtte, jf. figur 8.8. Figur 8.8: Mentorstøtte og mentorens opgaver i I halvdelen af indstillingerne foreslår teamet, at mentorstøtten anvendes i forbindelse med virksomhedspraktik eller anden beskæftigelsesrettet indsats. Desuden anvendes social mentor eller mentor med praktiske gøremål i 36 pct. af tilfældene. Endelig har teamet i 1 pct. af tilfældene ikke defineret mentorstøtten i indstillingen, men lader det derimod være op sagsbehandleren at vurdere borgerens behov, når mentorstøtten bliver aktuel. indstillingerne Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner I 62 pct. af sagerne tager rehabiliteringsteamet stilling til antallet af ugentlige mentortimer Når rehabiliteringsteamet foreslår mentorstøtte, forslår teamet samtidigt et konkret ugentligt timeantal for mentoren i næsten to ud af tre sager, jf. figur 8.9, og der er oftest tale om 2-3 mentortimer pr. uge. I den resterende del af sagerne er det i stedet typisk op til den koordinerende sagsbehandler at vurdere omfanget af borgerens behov for mentorstøtte, enten fordi teamet bedømmer, at den koordinerende sagsbehandler bedre kan vurdere det, når forløbet er i gang, eller også har teamet formuleret sig upræcist

67 Figur 8.9: Antal mentortimer om ugen i indstillingerne time/ uge timer/ uge 12 Mere end 3 timer/ uge Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner 23 Definers nærmere 15 Upræcist Figur 8.1: Varighed af mentorstøtten i indstillingerne Op til 3 mdr. Mere end 3 mdr. Defineres nærmere senere Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner 3 Upræcist formuleret Det er derimod kun i 45 pct. af sagerne, at rehabiliteringsteamet angiver en konkret varighed på mentorstøtten, jf. figur 8.1. I 55 pct. af indstillinger har rehabiliteringsteamet ikke defineret varigheden af mentorstøtten, eller også er det upræcist formuleret. For de fleste ressourceforløb anbefales det, at indsatserne ikke iværksættes parallelt I 54 pct. af indstillingerne angiver rehabiliteringsteamet, at der er forhold, der gør, at de angivne indsatser ikke kan iværksættes parallelt. De mest almindelige årsager, som teamet angiver, til at indsatsen ikke kan være parallel er, at borgeren skal gennemføre helbredsmæssige indsatser først (38 pct.), eller at borgeren har sociale udfordringer, som skal løses først (25 pct.). Indirekte heri ligger i de fleste tilfælde, at forløbet på et senere tidspunkt kan bestå af parallelle indsatser. I 15 pct. af sagerne indeholder indstillingerne forskellige begrundelser for, at indsatsen ikke kan være parallel. Det drejer sig om, at der skal tages hensyn til borgeren, samt at det er for meget, hvis borgeren skal forholde sig til flere indsatser på én gang. Figur 8.11: Forhold der gør, at indsatserne ikke kan køre parallelt og andelen af sager, hvor indsatserne ikke kan køres parallelt Ikke parallel indsats 38 Først helbred 25 Social først Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Besk til For stor Andet sidst belastning Endelig angiver teamet, at beskæftigelsesrettede indsatser skal iværksættes til sidst i 12 pct. af tilfældene. Implicit heri ligger en førsteprioritering af andre indsatser Indholdet i indstillinger om fleksjob I indstillingerne til fleksjob skal det fremgå, dels hvilke forhold, som rehabiliteringsteamet har lagt vægt på, dels skal indstillingerne indeholde en begrundelse for, at borgeren er afklaret i forhold til beskæftigelse og uddannelse og dermed ikke kan arbejde på ordinære vilkår. Endelig skal teamet angive, hvilken type fleksjob eller arbejdsfunktion borgeren kan varetage. 67

68 Indstillingerne til fleksjob er hovedsageligt sygdomsbegrundede Gennemgangen af de godt 12 indstillingerne til fleksjob viser, at begrundelserne primært tager afsæt i borgerens sygdom. Kun i 15 pct. af sagerne giver rehabiliteringsteamet en begrundelse for fleksjobbet, som ikke primært er baseret på borgerens sygdom, jf. figur Det betyder, at i 85 pct. af de indstillinger, hvor der indstilles til fleksjob, er den primære begrundelse borgerens sygdom, og her er bevægeapparatssygdomme dominerende (35 pct.). I 15 pct. af indstillingerne er den primære årsag til, at borgeren indstilles til fleksjob psykiske lidelser. Endvidere begrundes indstillingen til fleksjob med hjerte- og karsygdomme og sygdomme i nervesystemet i henholdsvis 9 pct. og 6 pct. af tilfældene. Figur 8.12: Primær begrundelse for fleksjob i indstillingerne Ikke diagnosebaseret begrundelse Bevægeapparatssygdomme Psykiske lidelser Hjerte- og karsygdomme Sygd.i nervesystem og sanseorganer Øvrige diagnoser Social indikation Ulykkestilfælde, vold mv. Medfødte misdannelser Kræftsygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner I langt størstedelen af indstillingerne peger teamet på en type eller et konkret fleksjob Rehabiliteringsteamet peger typisk på, hvilken type eller hvilket konkret fleksjob, der er relevant for borgere (i alt 89 pct.), jf. figur I hver femte sag (21 pct.) formår teamet at pege på et konkret job. Det kan være fordi, der er tale om fastholdelsesfleksjob eller fordi, at borgeren af anden grund har mulighed for fleksjob på en konkret arbejdsplads. Det ses oftest i de sager, hvor borgeren tidligere har været i virksomhedspraktik eller afklaring hos en virksomhed, som har tilbudt borgeren ansættelse i fleksjob, eller hvor borgeren selv har været opsøgende i forhold til jobmuligheder og derfor kan oplyse teamet om mulige arbejdspladser. Figur 8.13: Rehabiliteringsteamets angivelse af fleksjob Konkret fleksjob Type af fleksjob Ej angivet 68 Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Figur 8.14: Rehabiliteringsteamets angivelse af antallet af ugentlige timer, som borgeren forventes at kunne varetage i et fleksjob Angiver et timeantal Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner 3 Under 6 timer timer timer timer 2 Over 2 timer I 68 pct. af indstillingerne angives en type af fleksjob, dvs. hvilken branche eller inden for hvilket jobområde, at borgeren kan varetage et fleksjob. I 11 pct. af indstillingerne har rehabiliteringsteamet ikke taget stilling til, hvilken type af fleksjob, der er relevant for borgeren. 68

69 Psykiske lidelser Bevægeapparatssygdomme Hjerte- og karsygdomme Sygd. i nervesystem og sanseorganer Kræftsygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Medfødte misdannelser Ulykkestilfælde, vold mv. Øvrige diagnoser Teamet forholder sig til timetallet i fleksjobbet i halvdelen af indstillingerne I omkring halvdelen af indstillinger (51 pct.) angives, hvor mange timer borgeren kan/skal arbejde, selvom der ikke er krav om, at der skal angives timeantal i indstillingerne. Når rehabiliteringsteamet forholder sig til timetallet angives for det meste et ugentligt timetal på mellem timer pr. uge. Gennemgangen af indstillingerne viser, at der kun i en mindre andel af indstillingerne peges på fleksjob med ganske få timer pr. uge. Endelig vurderer rehabiliteringsteamet, at der i 47 pct. af sagerne er behov for støtte i overgangsfasen. Det kan være støtte i form af mentorstøtte (26 pct.) eller andre støtteordninger (28 pct.). Tekstboks 8.4: Fleksjob 47 pct. vurderer, at der er behov for støtte i overgangsfasen. 26 pct. anbefaler en mentor. 28 pct. anbefaler andre støtteordninger. Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner 8.6. Indholdet i indstillinger om førtidspension I indstillingerne til førtidspension skal dels fremgå hvilke forhold, som rehabiliteringsteamet har lagt vægt på, dels en faglig begrundelse for, hvorfor borgerens arbejdsevne er varigt nedsat, samt hvorfor en evt. arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvforsørgelse. Gennemgangen af de godt 11 indstillingerne til førtidspension viser, at alle indstillinger lever op til kravene om, at de skal indeholde begrundelser for, hvorfor borgerens arbejdsevne er varigt nedsat, og hvorfor en evt. arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvforsørgelse. Og gennemgangen viser også, at begrundelserne har afsæt i borgerens sygdom. Figur 8.15: Primær begrundelse for førtidspension Det er kendetegnende for de borgere, der indstilles til førtidspension, at den primære begrundelse for indstillingen til førtidspension er sygdom. Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner I 22 pct. af indstillingerne er kræftsygdom den primære årsag til, at borgeren indstilles til førtidspension. Lige herefter (i 21 pct.) findes psykiske lidelser som den primære årsag. Endvidere skyldes indstillingen til førtidspension hjerte- og karsygdomme, sygdomme i nervesystemet og medfødte misdannelse samt øvrige diagnoser i henholdsvis 1 pct., 11 pct. og 9 pct. af tilfældene. Sammenlignet med målgruppen for førtidspension før reformen, hvor hovedparten af de lidelser, der har ledsaget førtidspensioneringerne, var af psykisk karakter eller vedrørte bevægeapparatet, så viser gennemgangen af indstillingerne, at disse sygdomme nu fylder mindre i den nye målgruppe for førtidspension. Ovenstående skal ses i lyset af, at andelen af nye førtidspensionister med psykiske lidelser tidligere var særlig høj blandt de unge. Gennemgangen af indstillingerne tyder på, at de nye førtidspensionister i gennemsnit er ældre, efter at de nye regler er trådt i kraft. 69

70 Afslutte, fortsætte, undersøge behandlingsm. Ej dok for at arbejdeevne er nedsat Indhente specifik dokumentation/ma ngelfuld Yderligere afprøve muligheder efter LAB Konkrete indsatser på tværs Borger ønsker ikke ressourceforløb Øvrige 8.7. Indholdet i indstillinger om anden indsats I indstillingerne til anden indsats skal det fremgå, hvilken beskæftigelsesrettet, social eller helbredsmæssig indsats, der bør iværksættes, og om borgeren i forbindelse med indsatsen har behov for øvrig støtte, fx mentorstøtte eller hjælpemidler. Gennemgangen af de godt 11 indstillinger, hvor der indstilles til anden indsats viser, at rehabiliteringsteamet peger på, at der skal ske følgende i sagen, jf. figur 8.16: I 28 pct. af tilfældene skal borgerens muligheder efter LAB-loven yderligere afprøves. I de fleste tilfælde foreslår rehabiliteringsteamet relevante indsatser. I 25 pct. af tilfældene skal der indhentes specifik dokumentation. Disse sager skal typisk frem for rehabiliteringsteamet igen, efter dokumentationen er indhentet. I 23 pct. af tilfældene skal borgeren afslutte eller fortsætte en behandling, eller behandlingsmulighederne skal undersøges. I 1 pct. af tilfældene peger rehabiliteringsteamet på konkrete indsatser inden for mere end ét fagområde. Figur 8.16: Rehabiliteringsteamets angivelser om anden indsats 3 Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner I de resterende tilfælde angiver rehabiliteringsteamet enten, at der ikke er dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt nedsat (8 pct.), at borgerne ikke ønsker ressourceforløb (3 pct.) eller angiver øvrige forklaringer (4 pct.). I disse tilfælde (i alt 15 pct.) peger rehabiliteringsteamet ikke på, hvad der efterfølgende skal ske med sagen. 17 sager 17 sager er ansøgninger om førtidspension på det foreliggende grundlag. 17 sager udgør en del af de sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller til anden indsats. Rehabiliteringsteamet angiver enten, at borgerens muligheder efter LAB-loven skal afprøves yderligere, at der ikke er dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt nedsat, eller teamet peger på konkrete indsatser inden for mere end ét fagområde, jf. figur I interviewene peger kommunerne på, at 17 sager stort set altid sendes tilbage til almindelig indsats, fordi borgeren ikke er berettiget til førtidspension. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viser, at mellem en fjerdedel og en femtedel af kommunerne (22 pct.) vurderer, at afviste 17-sager stort set altid er baggrunden for, at en sag sendes retur. De fleste kommuner vurderer, at 17-sagerne indtil videre har fyldt en del, men kommunerne vurderer samtidig, at der er tale om en opstartsproblematik, som de nu er bedre til at håndtere, og som vil aftage yderligere, så snart borgere og sagsbehandler bliver mere tunet ind på, at førtidspension ikke længere er så tilgængelig som hidtil. Nogle teams har haft relativt mange 17-sager. De oplever det som unødig brug af ressourcer, at de skal behandle sager for denne målgruppe i stedet for på andre grupper, der reelt er motiverede for at få en indsats

71 I den forbindelse angives det, at det er indtrykket, at nogle borgere bruger muligheden for en 17-ansøgning til at forlænge deres sygedagpengesag, selvom de f.eks. er på vej til en raskmelding. Andre mener, at 17-sagerne ikke udgør et væsentlig problem, fordi sagsbehandlerne er lykkedes med at forklare borgerne, at der ikke kommer noget ud af en ansøgning om førtidspension. Men ikke alle interviewede mener, at det er sagsbehandlernes opgave at få borgerne til at trække deres ansøgning, inden den kommer til behandling i teamet. Det angives også i nogle af interviewene, at man ved at behandle sagerne i teamet i nogle tilfælde kan få borgerens øjne op for, at der er andre muligheder end førtidspension. På den måde kan det have en positiv effekt at sagen behandles af teamet Sammenligning af målgrupperne En af de udfordringer, som har fyldt, og fortsat fylder, en del for kommunerne, er at tegne et klart billede af dels den overordnede målgruppe, der skal have deres sag behandlet af rehabiliteringsteamet, dels målgruppen for de nye ressourceforløb samt fleksjob og førtidspension efter de nye regler. Selvom kommunerne fortsat ikke er helt afklarede omkring afgrænsningen af målgruppen, jf. afsnit 7.2, så viser mploys gennemgang af de knap 5 planer, at der er signifikante forskelle på de kendetegn, der knytter sig til de målgrupper, der indtil videre er indstillet til henholdsvis ressourceforløb, fleksjob og førtidspension eller anden indsats. Med afdækningen af de fire målgrupper for henholdsvis ressourceforløb, fleksjob, førtidspension og anden indsats, som ses i dette afsnit, tyder meget på, at det er lykkedes at reservere førtidspension til de allersvageste. Det ses ved, at de nye førtidspensionister er ældre end tidligere, og at og livstruende sygdomme som kræft fylder mere i diagnosebilledet end tidligere. Det vil sige, at selvom kommunerne ikke er helt i mål med implementeringen af reformen, så er der allerede nu sket en ændring i kommunernes praksis i forhold visiteringen til førtidspension og de øvrige ordninger. Det er en ændring, som betyder, at førtidspension går til de ældre og de mest alvorligt syge, og dermed er der taget et skridt i retningen af at færre personer kommer på førtidspension. Nedenfor sammenlignes de fire målgrupper i forhold til følgende karakteristika: køn, alder, hidtidige forsørgelsesgrundlag og uddannelsesniveau. Kvinder udgør den største andel i alle målgrupper bortset fra førtidspension Generelt indstilles der flere kvinder end mænd til både fleksjob (65 pct.) og ressourceforløb (59 pct.). Der er også en større andel af kvinder, hvis sag rehabiliteringsteamet indstiller til en anden indsats (57 pct.). I forhold til førtidspension indstilles stort set lige så mange mænd (51 pct.) og kvinder (49 pct.). Sammenlignet med målgruppen for førtidspension før reformen er der nu en tendens til, at mænd udgør en lidt større andel i den nye målgruppe for førtidspension, mens kvindernes andel i den nye fleksjobmålgruppe markant overstiger andelen i den gamle fleksjobmålgruppe. 71

72 Ressourceforløb Fleksjob FØP Ressourceforløb Fleksjob FØP Ressourceforløb Fleksjob FØP Ressourceforløb Fleksjob FØP Andet Ressourceforløb Fleksjob FØP Andet Figur 8.17: Fordeling på køn i sager, der er behandlet af rehabiliteringsteamet og indstillet til hhv. ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller anden indsats Mænd Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Kvinder Målgruppen for ressourceforløbene er den yngste målgruppe Andelen af borgere i ressourceforløb under 4 år (32 pct.), mellem 4 og 5 år (33 pct.) og over 5 år (35 pct.) er næsten lige store. Til sammenligning er andelen for borgere over 5 år markant højere for borgere, der indstilles til fleksjob (43 pct.) og endnu højere for borgere, der indstilles til førtidspension (63 pct.). Derfor er borgerne i ressourceforløbene yngre sammenlignet med de to andre målgrupper. Kun hver tredje, der indstilles til fleksjob er mellem 4 og 5 år, og hver fjerde er under 4 år. Figur 8.25: Aldersfordeling i sager, der er behandlet af rehabiliteringsteamet og indstillet til hhv. ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller anden indsats Under 4 år 4-5 år Over 5 år Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Sammenlignet med målgruppen af nye førtidspensionister før reformen er der nu en tendens til, at de nye førtidspensionister er ældre, efter at reformen er trådt i kraft. Samtidig ligner aldersfordelingen i den nye fleksjobmålgruppe nogenlunde den aldersfordeling, der gjorde sig gældende for den gamle fleksjobmålgruppe. 72

73 Ressourceforløb Fleksjob FØP Andet Ressourceforløb Fleksjob FØP Andet Ressourceforløb Fleksjob FØP Andet Ressourceforløb Fleksjob FØP Andet Sygedagpengemodtagere fylder markant mest i målgruppen for fleksjob og førtidspension Sygedagpenge er som forsørgelsesgrundlag det dominerende forsørgelsesgrundlag blandt personer, der får deres sags indstillet til både ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Ved fleksjob og førtidspension kommer to ud af tre borgerne fra sygedagpenge, og sygedagpengemodtagerne fylder dermed mere i målgruppen for fleksjob og førtidspension end i målgruppen for ressourceforløb (58 pct.). De indhentede planer viser også, at det oftest er i kontanthjælpssagerne, hvor der indstilles til anden indsats. Det vil sige, at borgernes seneste forsørgelsesgrundlag i forhold til anden indsats fordeler sig således, at flest kommer fra kontanthjælp (46 pct.) og derefter fra sygedagpenge (41 pct.). På nuværende tidspunkt er der ingen af de borgere, der indstilles til fleksjob, der har ledighedsydelse som deres seneste forsørgelsesgrundlag, hvilket kan forklares med reformens overgangsordninger. I forhold til ressourceforløb, førtidspension og anden indsats kommer henholdsvis 8 pct., 6 pct. og 8 pct. fra ledighedsydelse. Figur 8.26: Forsørgelsesgrundlag i sager, der er behandlet af rehabiliteringsteamet og indstillet til hhv. ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller anden indsats KTH SDP LEY Øvrige Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner En sammenligning af det hidtidige forsørgelsesgrundlag i målgruppen af nye førtidspensionister før reformen og målgruppen af nyindstillede førtidspensionister efter reformen viser, at sygedagpengemodtagerne fylder markant mere i dag. Og samtidig er andelen af kontanthjælpsmodtagere faldet. Samme tendens for fordelingen på forsørgelsesgrundlaget gør sig gældende for den nye fleksjobmålgruppe altså udgør sygedagpengemodtagerne nu en større andel end tidligere. De nye førtidspensionister og borgere, der indstilles til anden indsats, er mindst uddannede Både halvdelen af målgruppen for førtidspension (53 pct.) og halvdelen af målgruppen for anden indsats (55 pct.) er ufaglærte. Det betyder, at de nye førtidspensionister og borgere, der indstilles til anden indsats, er mindst uddannede af de fire målgrupper. 73

74 Ressourceforløb Fleksjob FØP Andet Ressourceforløb Fleksjob FØP Andet Ressourceforløb Fleksjob FØP Andet Ressourceforløb Fleksjob FØP Andet Ressourceforløb Fleksjob FØP Andet Samlet set er 84 pct. af de borgere, der indstilles til anden indsats, ufaglærte eller faglærte. For ressourceforløb er samme andel 81 pct., for førtidspension 8 pct., mens den er 7 pct. ved fleksjob. Andelen for faglærte er højest for borgerne i målgruppen for ressourceforløb (37 pct.) og lavest for borgere indstillet til førtidspension (29 pct.). Det er målgruppen for fleksjob, som samlet set har den største andel af uddannede (63 pct.) og det højeste uddannelsesniveau (29 pct.) sammenlignet med de andre målgrupper. Figur 8.27: Forsørgelsesgrundlag i sager, der er behandlet af rehabiliteringsteamet og indstillet til hhv. ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller anden indsats Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Sammenligninger af uddannelsesniveauet blandt målgruppen af nye førtidspensionister før reformen og den målgruppe af borgere, der er indstillet til førtidspension efter de nye regler, viser en tendens til, at de nye førtidspensionister har et højere uddannelsesniveau i den nye målgruppe. For fleksjobmålgruppen kan der ikke ses de store ændringer i forhold til uddannelsesniveau. 74

75 9. Rehabiliteringsplanens indsatsdel Rehabiliteringsplanens indsatsdel er den af de tre skabeloner, som kommuner på nuværende tidspunkt har mindst erfaring med, og det kommer også til udtryk i de planer, som mploy har gennemgået. Kommunerne anvender Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon for rehabiliteringsplanens indsatsdel. Men der er brug for, at målet og retningen med ressourceforløbet samt de indsatser og aktiviteter, som forløbet skal bestå af, kommer til at træde mere frem. Det kræver et løft i kvaliteten af indholdet i planernes indsatsdel. Derudover går der, på nuværende tidspunkt, i for mange kommuner for lang tid fra mødet i rehabiliteringsteamet, til der foreligger en indsatsplan. Denne ventetid bidrager med unødig usikkerhed for borgeren i forhold til, hvad der skal ske, og det kan samtidig virke demotiverende. I boksen nedenfor ses evalueringens resultater om rehabiliteringsplanens indsatsdel. Evalueringens resultater om rehabiliteringsplanens indsatsdel Udarbejdelse af planens indsatsdel De fleste kommuner benytter Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon til rehabiliteringsteamets indsatsplan (86 pct.) Det er oftest den koordinerende sagsbehandler, der udarbejder planens indsatsdel. I nogle kommunerne deltager borgeren, når hovedpunkterne i planens indsatsdel fastsættes I flere kommuner går der et stykke tid fra udarbejdelsen af indstillingen til planens indsatsdel foreligger Indhold i planens indsatsdel Langt de fleste kommuner angiver et mål for borgerens job eller uddannelse (87 pct.). Målene fordeler sig på følgende vis: Afklaring af beskæftigelsesmål (26 pct.), fleksjob (26 pct.), ordinær beskæftigelse (19 pct.), beskæftigelse inden for et specifikt fagområde (19 pct.) og tilknytning til arbejdsmarkedet (23 pct.) Kommunerne har svært ved at sætte konkrete delmål. I kun hver tredje af planerne er der angivet et reelt første delmål - i de øvrige to tredjedele af planerne er der angivet en aktivitet eller et afklaringsbehov De fleste kommuner angiver konkrete aktiviteter i planen. I 72 pct. af planerne er der angivet følgende aktivitet, som den første: behandlingstilbud (18 pct.), motion og/eller kost (18 pct.), psykolog (12 pct.), genoptræning (1 pct.), mentor og støttekontaktperson (1 pct.), tilbud efter kap. 1 (6 pct.), uddannelsesrelaterede tilbud (4 pct.), misbrugsbehandling (4 pct.), vejledning om hjælpemidler (2 pct.) og virksomhedspraktik (2 pct.) Halvdelen af kommunerne har en fast opfølgning på planens indsatsdel Sammenhæng mellem indstilling og indsatsplan I 65 pct. af sagerne er der sammenhæng mellem slutmålet i indstillingen og planens indsatsdel. Det varierer på tværs af de forskellige typer af mål, om der er overensstemmelse mellem indstillingen og planens indsatsdel - ordinær beskæftigelse (88 pct.), fleksjob (87 pct.), afklaring af beskæftigelsesmål (8 pct.), tilknytning (5 pct.) og beskæftigelse inden for et specifikt fagområde (2 pct.) Der er oftest sammenhæng mellem indstillingen og indsatsen, når der er tale om helbredsrelaterede indsatser (75 pct.). For de øvrige aktiviteter er sammenhængen mindre udtalt: beskæftigelsesrettede aktiviteter (46 pct.), sociale aktiviteter (46 pct.) og mentor (44 pct.) Arbejdsgange og procedurer 4 pct. af kommunerne har udarbejdet og implementeret arbejdsgange for udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens indsatsdel 13 pct. af kommunerne har udarbejdet kvalitetsstandarder for rehabiliteringsplanens indsatsdel 75

76 I dette afsnit gives indledningsvist en beskrivelse af rammerne for rehabiliteringsteamets indsatsplan, derefter belyses kommunernes praksis omkring udarbejdelse af planernes indsatsdel. Afsnittet indeholder herefter en analyse af indholdet i planernes indsatsdel, som er baseret på en gennemgang af ca. 7 sager. Endvidere ses der på sammenhængen mellem rehabiliteringsteamets indstilling og planens indsatsdel, samt om kommunen har udarbejdet arbejdsgange og kvalitetsstandarder for arbejdet med planens indsatsdel Rammer for planens indsatsdel Alle personer, der er visiteret til et ressourceforløb, skal have udarbejdet rehabiliteringsplanens indsatsdel. Rehabiliteringsplanens indsatsdel skal indeholde følgende: 1. Borgerens konkrete mål om job eller uddannelse. Hvis det ikke er muligt, skal der fastsættes et overordnet mål fx inden for, i hvilken branche eller jobfunktion borgeren vurderes at kunne komme i job eller uddannelse 2. Hvilke delmål inden for de beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale områder, der skal føre til det overordnede beskæftigelsesmål, herunder en begrundelse for disse delmål 3. Konkrete tilbud eller andre aktiviteter mv., der skal indgå i ressourceforløbet, herunder en beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt 4. Den løbende opfølgning i ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om mentor og en beskrivelse af mentorens rolle og opgaver I rehabiliteringsplanens indsatsdel skal tilbud og aktiviteter mv. samt opfølgning fastlægges for en periode af mindst seks måneder ad gangen, og planen skal opdateres løbende. Arbejdsmarkedsstyrelsen har som en hjælp til kommunerne udviklet en skabelon til rehabiliteringsplanens indsatsdel, som kommunerne kan anvende i sagsbehandlingen Praksis om udarbejdelse af planens indsatsdel I de fleste tilfælde udarbejder den koordinerende sagsbehandler rehabiliteringsplanens indsatsdel, og det sker med afsæt i rehabiliteringsteamets indstilling. Flere kommuner oplyser, at de afholder et overdragelsesmøde mellem den koordinerende sagsbehandler og den forberedende sagsbehandler, der deltog i rehabiliteringsteamets møde, hvor de væsentlige hovedpunkter fra mødet videregives. Det skal støtte den koordinerende sagsbehandler i fortolkningen af indstillingen især hvis den koordinerende sagsbehandler ikke selv har deltaget i mødet. I nogle kommuner deltager borgeren også i disse overdragelsesmøder. Det giver borgeren indblik i planen for ressourceforløbet, og i nogle kommuner har borgeren mulighed for på mødet at påvirke hvilke aktiviteter, der skal iværksættes. I de afholdte interviews giver flere kommuner og borgere udtryk for, at der kan gå lang tid fra mødet i rehabiliteringsteamet, til der foreligger en indsatsplan. Tidsforskydningen skyldes, at der ofte går et par uger med udarbejdelse af indstillingen. Dernæst kan der gå yderligere tid med partshøring i forbindelse med, at kommunen skal træffe en formel afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Nogle steder tager det tid at udpege en koordinerende sagsbehandler. 76

77 Endelig kan der være ventetid på de aktiviteter, som borgeren skal i gang med. Interviewene med borgere viser, at nogle har oplevet, at der er gået flere måneder efter mødet er afholdt, uden kommunen har kontaktet dem. Denne venteperiode fra mødet er afholdt til der sker noget opleves typisk som frustrerende af borgeren. Venteperioden giver anledning til usikkerhed, da borgeren ikke får nogen afklaring på, hvad ressourceforløbet skal indebære samtidig med, at der går lang tid inden de første aktiviteter iværksættes. Flere kommuner peger selv på, at der går for lang tid fra mødet i rehabiliteringsteamet, til der foreligger en indsatsplan, og at tidsforskydningen bør begrænses. Planen skal foreligge tidligere, for at borgeren får klarhed over det planlagte forløb, og aktiviteterne kan iværksættes. Kommunerne anvender Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon Størstedelen af kommunerne benytter Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon til rehabiliteringsteamets indsatsdel (86 pct.). I skabelonen for planens indsatsdel er der felter til de oplysninger, som lovgivningsmæssigt skal indgå i rehabiliteringsplanens indsatsdel. Tekstboks 9.1: Skabelon til rehabiliteringsplanens indsatsdel 86 pct. angiver, at de benytter Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon til rehabiliteringsteamets indsatsplan. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret ja altid eller ja for det meste På nuværende tidspunkt er det et skridt i den rigtige retning, at så stor en andel af kommunerne har taget Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon til sig, for det betyder, at kommunerne arbejder med samme ramme, selvom de p.t. udfylder planerne i forskellig kvalitet Arbejdsgange og kvalitetsstandarder for planens indsatsdel 4 pct. af kommunerne har udarbejdet og implementeret arbejdsgange for udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens indsatsdel. Det er kun få kommuner, der udarbejder kriterier for kvaliteten i planens indsatsdel. Resultaterne viser, at 13 pct. af kommunerne har udarbejdet kvalitetsstandarder for rehabiliteringsplanens indsatsdel. Dette afspejles i de gennemgåede indsatsplaner, hvor der er stor variation i kvaliteten, jf. nedenstående afsnit. Selv når der tages højde for, at kommunerne har relativt lidt erfaring med rehabiliteringsplanernes indsatsdel, vurderes der at være brug for at understøtte en yderligere professionalisering og kvalificering af brugen af rehabiliteringsplanens indsatsdel, der danner grundlag for koordinering og opfølgning. Derfor er det væsentligt at flere kommuner får etableret arbejdsgange og kvalitetsstandarder. Figur 9.1: Arbejdsgange og kvalitetsstandarder for rehabiliteringsplanens indsatsdel Arbejdsgange for udarb. af rehabiliteringsplanens indsatsdel Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad 13 Kvalitetsstandarder for rehabiliteringsplanens indsatsdel

78 1) Afklaring af mål 2) Fleksjob/ Støttet besk. 3) Ordinær besk. 4) Besk. inden for specifikt fagområde 5) Tilknytning til arbejdsmarkedet 9.4. Indholdet i planens indsatsdel I det følgende afsnit præsenteres indholdet i planernes indsatsdel. Ud af de godt 12 indstillinger om ressourceforløb, som mploy har gennemgået, er der fremsendt 69 tilhørende indsatsplaner. Som nævnt ovenfor afspejler det, at der ofte går tid fra indstillingen udarbejdes, til planens indsatsdel er færdig, hvorfor flere kommuner formentlig ikke havde planens indsatsdel på plads, da planerne skulle fremsendes. I andre tilfælde kan kommunen have valgt ikke at fremsende planens indsatsdel af forskellige årsager. I 86 pct. af planerne er der angivet et slutmål om job eller uddannelse Planens indsatsdel skal blandt andet indeholde borgerens konkrete mål om job eller uddannelse. I langt de fleste af de gennemgåede indsatsplaner er der formuleret et slutmål for job eller uddannelse (86 pct.). Figur 9.2: Borgerens slutmål i rehabiliteringsplanens indsatsdel Figur 9.3: Eksempler på formulerede slutmål 1) Beskæftigelsesmål afklares 2) Beskæftigelse i fleksjob 3) Ordinær beskæftigelse enten via træning eller uddannelse 4) Adm. opgaver evt. arbejde i reception 5) Tilbagevende til arbejdsmarkedet 6) Selvforsørgelse på ordinære eller særlige vilkår Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Det varierer, hvor specifikke målene er. I nogle planer er det et konkret mål om ordinær beskæftigelse eller beskæftigelse i fleksjob, mens det i andre sager handler om afklaring af realistiske beskæftigelsesmuligheder, jf. figur 9.2. Resultaterne viser, at slutmål som afklaring af beskæftigelsesmål, fleksjob og tilknytning til arbejdsmarkedet hver især udgør en fjerdedel. Lidt færre borgere har et slutmål om ordinær beskæftigelse (19 pct.), mens 6 pct. har et slutmål, der går på beskæftigelse inden for et specifikt fagområde eller en beskrivelse af borgerens jobfunktioner, jf. figur 9.2. Planernes indsatsdel indeholder aktiviteter i stedet for delmål Udover et konkret slutmål skal rehabiliteringsplanen også indeholde en beskrivelse af, hvilke delmål inden for de beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige og sociale områder, der skal føre til det overordnede beskæftigelsesmål. I Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon for planens indsatsdel er der mulighed for at angive fem delmål samt en begrundelse for hvert delmål. Som udgangspunkt arbejder kommunerne ikke konsekvent med delmål, og der er stor variation i kvaliteten. Gennemgangen af planernes indsatsdel viser, at kommunernes hovedfokus er på aktiviteter og ikke på delmål. I feltet for det første delmål har kun hver tredje kommune angivet et reelt delmål, mens knap halvdelen har noteret en aktivitet, jf. figur 9.4. Den resterende del har angivet, at der skal ske en form for afklaring, fx en afklaring af borgerens fysiske tilstand eller skånebehov. Det samme billede gør sig gældende for delmål 2-4, hvor aktiviteter udgør en langt større andel end reelle delmål. 78

79 Med andre ord indeholder planernes indsatsdel ikke konkret formulerede delmål, der understøtter det overordnede slutmål. Flere kommuner peger også på, at arbejdet med delmål er et forbedringsområde, og nogle kommuner efterlyser et it-understøttet redskab, hvor der eksempelvis opstilles mål, delmål og registreres progression på de opstillede mål. Samtidig er flere kommuner allerede i gang med at udvikle og implementere redskaber til at understøtte arbejdet med mål, delmål og progressionsmålinger. Figur 9.4: Delmål i rehabiliteringsplanens indsatsdel Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Anm.: Delmål 5 er udeladt pga. af få observationer Delmål 1 Delmål 2 Delmål 3 Delmål 4 Delmål Aktiviteter Afklaring/afdækning mv Figur 9.5: Reelle delmål i rehabiliteringsplanens indsatsdel Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Anm.: Delmål 5 er udeladt pga. af få observationer Delmål 1 Delmål 2 Delmål 3 Delmål 4 Besk.rettede delmål Socialrettede delmål 13 5 Sundhedsrettede delmål De delmål, der angives i planens indsatsdel viser, at der først er fokus på sundhedsrettede og socialrettede delmål, jf. figur 9.5. Det er i overensstemmelse med indstillingerne, hvor flere kommunerne har angivet, at der først skulle iværksættes helbreds- eller socialrettede aktiviteter, inden borgeren kunne deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud. Den lave andel af delmål giver lige nu et indtryk af, at der er en ubalance i fokus på aktiviteter, mål og delmål. Det er især fraværet af formålet med de enkelte aktiviteter og hvilke konkrete delmål, der skal til for at nå det overordnede mål, der efterlader et indtryk af, at der ikke er en klar og overordnet sammenhæng mellem de planlagte aktiviteter. Risikoen forbundet med, at der ikke er formuleret konkrete delmål i planens indsatsdel, er, at borger og sagsbehandler både mister det langsigtede fokus i indsatsen, men også mister muligheden for at vurdere, hvornår der er brug for evt. at ændre kurs i det langsigtede mål med ressourceforløbet. Risikoen ved fraværet af et indhold i planen, som klart udpeger retningen for det enkelte ressourceforløb fx ved mål, delmål eller formulerede formål med aktiviteter, gør, at kommunerne fastholdes i en tænkning, hvor der primært er fokus på aktiviteter og afprøvning af borgerens evner i stedet for fokus på, at den tværfaglige indsats skal være koordineret og have et udviklingsfokus I 7-8 pct. af tilfældene indeholder planernes indsatsdel konkrete tilbud og aktiviteter Rehabiliteringsplanens indsatsdel skal endvidere indeholde konkrete tilbud eller andre aktiviteter, der skal indgå i ressourceforløbet, herunder en beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt. I Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon for planens indsatsdel er der mulighed for at angive fire aktiviteter med tilhørende mål for borgeren. 79

80 De fleste kommuner angiver konkrete aktiviteter i planens indsatsdel. Gennemgangen af planernes indsatsdel viser, at 72 pct. har angivet en konkret første aktivitet. Der er en tendens til, at nogle kommuner i højere grad angiver en huskeliste til sagsbehandleren som fx Søge ydelser, så økonomien kan hænge sammen eller Kontakt til visitator vedr. personlig pleje (19 pct.). Det er indtrykket, at nogle sagsbehandlere anvender rehabiliteringsplanen, som en slags journal eller opgaveplan for deres eget arbejde som koordinerende sagsbehandler. Figur 9.6: Aktiviteter i rehabiliteringsplanens indsatsdel Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Aktivitet 4 Aktiviteter Huskeliste for sagsbeh/opfølning Andet De første aktiviteter i planens indsatsdel er typisk ikke beskæftigelsesrettede Blandt de første aktiviteter, der angives i planens indsatsdel, viser gennemgangen, at behandlingstilbud (18 pct.) og tilbud om motion og/eller kost (18 pct.) fylder mest. Dernæst kommer tilbud og indsatser vedrørende psykolog (12 pct.), genoptræning (1 pct.), mentor og støttekontaktperson (1 pct.). De tilbud og indsatser, der fylder relativt mindst er tilbud efter kap. 1 (6 pct.), uddannelsesrelaterede tilbud (4 pct.), misbrugsbehandling (4 pct.), vejledning om hjælpemidler (2 pct.) og virksomhedspraktik (2 pct.), jf. figur 9.7. Figur 9.7: Første aktivitet i rehabiliteringsplanens indsatsdel Behandlingstilbud fx. psykiater Motion/kost/livsstil Psykolog mv. Træning/genoptræning Mentor efter LAB Voksenstøtte/hjemmevejl. Tilbud efter kap. 1 Uddannelsesrelaterede tilbud Misbrugsbehandling Vejl. hjælpemidler Virksomhedspraktik Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Figur 9.8: Aktivitet 1-3 i planens indsatsdel Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Anm.: Aktivitet 4 er udeladt pga. af få observationer Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Behandl./psykiatri Genoptræn., livsstil Klart besk.rettet Uddannelserelateret Voksensstøtte, misbrug, psykolog De gennemgåede indsatsplaner viser desuden, at der er helbredsmæssige og sociale problemstillinger, der skal på plads, før det er muligt at iværksætte en beskæftigelsesrettet indsats. De helbreds- og socialrelaterede tilbud udgør således 78 pct. af de første aktiviteter, som borgeren skal deltage i. Denne andel falder til 56 pct. ved den tredje aktivitet. Det er især af andelen af behandlingstilbud i psykiatrien, der reduceres, jf. figur 9.8. Som nævnt tidligere er det i tråd med indstillingerne, hvor det i mange tilfælde ses, at borgeren først skal deltage i helbreds- eller socialrettede aktiviteter, inden borgeren kan deltage i et klart beskæftigelsesrettet tilbud. 8

81 Kun i halvdelen af planerne er der angivet en fast opfølgning I planens indsatsdel skal kommunen angive, hvor ofte der skal følges op på planen. Resultaterne viser, at der kun i halvdelen af sagerne er noteret en fast opfølgning, jf. figur 9.9. Det kan synes overraskende, at der ikke er mere fokus på at følge op på aktiviteter og delmål i planen. Manglende fast opfølgning udfordrer muligheden for systematisk at følge udviklingen og progressionen for borgeren gennem deltagelse i indsatserne i ressourceforløb. I de sager, hvor den løbende opfølgning er angivet, skal der i 44 pct. af sagerne følges op på planens indsatsdel hver måned, og i 36 pct. af sagerne skal opfølgningen finde sted hver anden måned. Figur 9.9: Fast opfølgning på planens indsatsdel Fast 1 gang pr. Hver anden 1 gang pr. opfølgning måned måned md., herefter sjældnere Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner 6 14 Upræcist formuleret I 35 pct. af planerne indgår mentorstøtte som en del af indsatsen Endelig skal det også indgå i planens indsatsdel, hvis borgeren har behov for tilbud om mentor. I 35 pct. af de gennemgåede planer indgår mentorstøtte, jf. figur 9.1. Blandt borgere med et behov for mentorstøtte har hver fjerde behov for støtte i forbindelse med virksomhedspraktik eller en anden beskæftigelsesrettet indsats. De øvrige tre fjerdedele har alle brug for en socialmentor, hvor mentorens fokus og arbejdsopgaver afhænger af borgerens problemstillinger herunder støtte i forhold til helbred (21 pct.), støtte til at danne sociale relationer samt praktiske gøremål (25 pct.) og øvrige støttefunktioner (29 pct.), jf. figur 9.1. Figur 9.1: Mentor og mentorens opgaver Mentor 25 Sammen med VP 21 Støtte ift. helbred/ træning Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner 25 Støtte til sociale relationer/ praktiske gøremål 29 Øvrig Dette synes i tråd med indstillingerne, hvor det i mange tilfælde ses, at borgeren først skal have en mentor, når der er tale om deltagelse i de beskæftigelsesrettet tilbud. Disse tilbud skal borgeren typisk først deltage i senere hen i forløbet Sammenhæng mellem indstilling og indsatsplan Planens indsatsdel udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Det er derfor relevant at se på, om der er sammenhæng mellem rehabiliteringsteamets indstilling, og det som den koordinerende sagsbehandler angiver i planens indsatsdel. 81

82 I 65 pct. af sagerne er der sammenhæng mellem målet i indstillingen og planens indsatsdel I forhold til borgerens slutmål for beskæftigelse eller uddannelse er der samlet set i 65 pct. af sagerne sammenhæng mellem slutmålet i indstillingen og planens indsatsdel, jf. figur Det afspejler, at flere kommuner er godt på vej med at sætte mål, men der er et potentiale for at blive bedre til at sætte konkrete mål. Der er to hovedårsager til, at målene i planens indsatsdel og indstillingen ikke stemmer overens i 35 pct. af sagerne. Det kan dels skyldes, at rehabiliteringsteamet ikke formår at sætte et konkret slutmål for borgeren. Derfor har den koordinerende sagsbehandler ikke noget at gå ud fra, og den koordinerende sagsbehandler har ikke efterfulgt det mål, som rehabiliteringsteamet har fastlagt. Der er størst sammenhæng for de mål i indstillingen, der vedrører fleksjob (87 pct.), ordinær beskæftigelse (88 pct.) og afklaring af beskæftigelsesmål (8 pct.). Figur 9.11: Sammenhæng mellem slutmål i indstillingen og planens indsatsdel Mål, fleks Mål, job 8 Mål, afklaring 2 Mål, fagomr. Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner 5 Mål, tilknytning 65 Gns Det tyder på, at konkrete mål om fleksjob eller ordinær beskæftigelse gør det nemmere for den koordinerende sagsbehandler at forholde sig til indsatsen. Ligeledes er mål om afklaring af beskæftigelsesmål et mål og en fremgangsmåde, som kommunerne er vant til at arbejde med, og derfor kan dette mål også være nemmere at gå til for den koordinerende sagsbehandler. I de tilfælde, hvor målet er tilknytning til arbejdsmarkedet, stemmer kun halvdelen af målene overens. En forklaring kan være, at formuleringen i indstillingen er upræcis, og derfor har den koordinerende sagsbehandler ikke meget at tage afsæt i. Der er oftest ikke sammenhæng mellem indstillingen og planens indsatsdel, når slutmålet i indstillingen er beskæftigelse inden for et fagområde eller en angivelse af borgerens jobfunktioner. Størst sammenhæng mellem de helbredsrelaterede aktiviteter I forhold til aktiviteterne i indstillingen og planens indsatsdel varierer det på tværs af de forskellige typer af indsatser, i hvor høj grad der er sammenhæng mellem rehabiliteringsteamets indstilling og planens indsatsdel, jf. figur Der er oftest sammenhæng, når der er tale om helbredsrelaterede indsatser. Det kan hænge sammen med, at aktiviteterne i planens indsatsdel er inden for en tidshorisont på seks måneder, og i mange tilfælde skal borgeren først have styr på helbredsmæssige problemstillinger, inden øvrige tilbud iværksættes. 82

83 Derfor vil de beskæftigelsesrettede indsatser, som teamet har peget på først komme i spil i en opfølgning af planens indsatsdel. Der er i mindre grad sammenhæng, når der er tale om sociale aktiviteter (46 pct.) og mentor (44 pct.). En forklaring kan være, at den koordinerende sagsbehandler ikke vurderer det samme som teamet, eller at planens indsatsdel ikke er udfyldt tilstrækkeligt. Figur 9.12: Sammenhæng mellem aktiviteter i indstillingen og planens indsatsdel Besk. aktiviteter 46 Sociale aktiviteter 75 Helbredsaktiviteter 44 Mentor Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner 83

84 1. Sammensætning af en tværfaglig indsats Størstedelen af kommunerne har på nuværende tidspunkt ganske begrænset erfaring med tværfaglig indsats i ressourceforløb, og selve effektueringen af den tværfaglige indsats er derfor fortsat i en opstartsfase. Det skyldes primært, at kommunerne dels oplever, at de ikke altid har overblik over eksisterende indsatser, dels at der kan være begrænset adgang for borgerne til de indsatser, som ønskes inddraget i ressourceforløbene. Dernæst ser en del kommuner et behov for at videreudvikle indsatsen, men det tager tid. I nedenstående boks fremgår hovedresultaterne om sammensætning af en tværfaglig indsats. Evalueringens resultater om sammensætning af den tværfaglige indsats Rammer for den tværfaglige indsats og kommunernes erfaringer med indsatsen Lovgivningen giver kommunerne tilstrækkeligt vide rammer til at kunne tilrettelægge og inddrage den indsats, som findes relevant for den enkelte, men der stilles ikke krav om, at en eller flere bestemte indsatstyper skal indgå i ressourceforløbet Størstedelen af kommunerne har på nuværende tidspunkt ganske begrænset erfaring med tværfaglig indsats i ressourceforløb, og selve effektueringen af den tværfaglige indsats er derfor fortsat i en opstartsfase Adgang til tilbud I mange kommuner har borgerne vanskeligt ved at få adgang til de relevante tværfaglige indsatser I 37 pct. af kommunerne er der skabt den nødvendige adgang til at bruge og igangsætte tilbud og indsatser i ressourceforløb Årsager til, at der er svært for borgerne at få adgang: Borgeren lever ikke op til kravene for at blive visiteret til et konkret tilbud/indsats - nogle tilbud/indsatser kræver en udredning og undersøgelse Ventetider på bestemte tilbud/indsatser Manglende aftaler internt i kommunen om, hvem der skal levere hvad og hvordan. Kun 25 pct. af kommunerne har indgået samarbejdsaftaler om brug af tilbud på tværs af sektorområder 75 pct. af kommunerne tilkendegiver, at de har fokus på at skabe adgang til relevante tilbud og indsatser i ressourceforløb Arbejdet med den tværfaglige indsats 34 pct. af kommunerne har p.t. overblik over tilbud/indsatser, som kan indgå i ressourceforløb Mange kommuner bruger p.t. eksisterende tilbud til borgere i ressourceforløb 6 pct. af kommunerne har fokus på udvikling af nye tilbud og indsatser 76 pct. af kommunerne har fokus på at sikre kvalitet i de tilbud/indsatser i ressourceforløb Halvdelen af kommunerne vurderer, at kravet om en tværfaglig indsats i ressourceforløb handler om koordinering af den indsats, som borgeren allerede får frem for at tilbyde noget andet eller mere, end kommunen hidtil har gjort Dette afsnit omhandler kommunernes adgang til at sammensætte en relevant tværfaglig indsats og kommunernes fokus i arbejdet med udvikling af den tværfaglige indsats. 84

85 1.1. Rammer for tværfaglig indsats i ressourceforløbene Det er den enkelte kommunes opgave at fastlægge de nærmere rammer for, hvilken tværfaglig indsats, der skal tilbydes i ressourceforløbene. I kapitel 12a i Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik er der formuleret en kan-bestemmelse, som beskriver kommunernes mulighed for at inddrage dels indsatser efter beskæftigelseslovgivningen (LAB), dels indsatser efter anden lovgivning. Af bestemmelsen fremgår det, at ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 1-12, mentorstøtte efter kapitel 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder lov om social service og sundhedsloven. Det fremgår endvidere, at ressourceforløbet også kan indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter beskæftigelsesloven. Kan-bestemmelsen betyder, at kommunerne har vide rammer for at tilrettelægge og inddrage den indsats, som findes relevant for den enkelte. Bestemmelsen betyder samtidig også, at der ikke er fastsat et egentlig minimumskrav til, hvad en tværfaglig indsats i ressourceforløb skal bestå af. Formålet er derimod, at kommunerne arbejder med at inddrage tværfaglighed i indsatsen eksempelvis som parallelle forløb Erfaringer med den tværfaglige indsats i ressourceforløb Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de første sager blev behandlet i rehabiliteringsteamet i løbet af de første fem måneder af 213, jf. figur 1.1. Efter behandling i rehabiliteringsteamet er der i gennemsnit gået ca. tre måneder, inden borgerne er begyndt at overgå til ressourceydelse. Som det fremgår af figur 1.1 har 81 pct. af kommunerne borgere, som modtager ressourceydelse i august 213. Der er dog fortsat i oktober 213 enkelte kommuner, som endnu ikke har borgere, der modtager ressourceydelse. Figur 1.1: Tidspunktet for første sagsbehandling i rehabiliteringsteamet og tidspunktet for, at de første personer er overgået til ressourceydelse Første sager På ressourceydelse 4 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, jobindsats.dk og egne beregninger Selvom langt de fleste kommuner nu har borgere, som er overgået til ressourceforløbsydelse, er det ikke ensbetydende med, at de pågældende borgere i ressourceforløbene er gået i gang med den tværfaglige indsats. Både interviewene med kommuner og borgere peger på, at planlægningen af det konkrete indhold i ressourceforløbet tager tid muligvis flere uger og i nogle tilfælde måneder. Det betyder, at der yderligere må forventes at være en tidsforskydning fra at borgeren overgår til ressourceydelse til at borgeren reelt er i gang med en konkret indsats. 85

86 Det betyder, at størstedelen af kommunerne på nuværende tidspunkt har ganske begrænset erfaring med tværfaglig indsats i ressourceforløbene. Selve effektueringen af den tværfaglige indsats er derfor fortsat i en opstartsfase. Der er flere årsager til, at den egentlige iværksættelse af den tværfaglige indsats tager tid. Den primære årsag er, at det kan det være svært at bringe de relevante kompetencer og indsatser i kommunen i spil i forhold til ressourceforløb. Der ses nærmere på udfordringen om adgang til relevante indsatser i afsnit 1.3. Endvidere har nogle kommuner brugt tid på at skabe overblik over kommunens eksisterende indsatser. Der er imidlertid en del kommuner, som tilkendegiver, at de fortsat mangler overblik over, hvilke indsatser de allerede har, og hvilke indsatser, der bliver brug for at udvikle. Der ses nærmere på dette emne i afsnit Borgerens adgang til relevante indsatser og tilbud Mange kommuner oplever, at der er udfordringer med at skabe adgang for borgeren til de relevante tværfaglige indsatser. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ca. tre fjerdedele af kommunerne har fokus på at skabe adgang for borgeren til tilbud og indsatser i ressourceforløb. Kun 37 pct. af kommunerne tilkendegiver, at de p.t. har skabt den nødvendige adgang til at bruge og iværksætte tilbud og indsatser, som er relevante i forhold til ressourceforløb, jf. tekstboksen nedenfor. Der er flere årsager til, at det er svært for borgerne i ressourceforløbene at få adgang til relevante tilbud og indsatser. For det første peger flere kommuner på, at borgerne ikke altid er i målgruppen for de forskellige indsatser, fordi borgerne ikke lever ikke op til kravene for at blive visiteret til og modtage en bestemt indsats. Tekstboks 1.1: Adgang til indsatser og tilbud 72 pct. af kommunerne har fokus på at skabe adgang til relevante tilbud og indsatser til ressourceforløb. 37 pct. af kommunerne har skabt den nødvendige adgang til at bruge og igangsætte tilbud og indsatser til ressourceforløb. 25 pct. af kommunerne har indgået samarbejdsaftaler om brug af tilbud på tværs af sektorområder. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad Det er mploys indtryk at problemstillingen primært gælder adgang til tilbud efter serviceloven herunder tilbud om støttekontaktperson. Borgerens manglende adgang til indsatser og tilbud efter serviceloven skyldes primært, at borgeren ikke lever op til de visitations- og adgangskriterier, der er fastsat for de forskellige indsatser. Eksempelvis anvender mange kommuner voksenudredningsmetoden i forbindelse med sagsbehandlingen på handicap- og udsatte voksenområdet. Metoden anvendes til at identificere og vurdere en borgers behov og på den baggrund visitere til en bestemt indsats. Hvis borgeren i ressourceforløb ikke efter voksenudredningsmetoden kan visiteres til den indsats, som rehabiliteringsteamet typisk har peget på, får borgeren ikke indsatsen, selvom rehabiliteringsteamet har fundet indsatsen relevant. På sundhedsområdet vurderer mploy, at billedet er mere differentieret. I en del kommuner har borgerne svært ved at få adgang til relevante indsatser på sundhedsområdet, fordi der er et begrænset udbud af indsatser og tilbud i kommunen, der passer med målgruppen for ressourceforløb. I andre kommuner kan en manglende adgang skyldes visitations- og adgangskriterier for de forskellige indsatser og en begrænset kapacitet i de relevante indsatser. 86

87 Endelig er der en del kommuner, hvor borgerne har relativ let adgang til indsatser på sundhedsområdet, fordi kommunen har prioriteret at give adgang til indsatserne for hurtigt og effektivt at afhjælpe borgernes problemer. For det andet kan manglede kendskab til tilbud og behov for indholdstilpasning af tilbuddet være forhindringer, der gør, at rehabiliteringsteamet er mindre konkret i forhold til de indsatser, som de peger på. For det tredje peger nogle kommuner på, at der er problemer med ventetiden på tilbud, hvilket særligt gør sig gældende i forhold til regionens tilbud. Det gør det svært for rehabiliteringsteamet at planlægge og koordinere indsatserne. For det fjerde kan et manglende eller problematisk samarbejde på tværs af beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet være en barriere for adgangen til indsatser og tilbud. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun hver fjerde kommune har indgået samarbejdsaftaler om brug af tilbud på tværs af sektorområder. Manglende afklaring om de økonomiske rammer og prioritering af den tværfaglige indsats skaber usikkerhed om, hvem der skal levere hvilke indsatser og hvordan. Det kan betyde, at borgerne ikke får adgang til de relevante indsatser. Samlet set betyder ovenstående, at kommunerne i øjeblikket ikke kun oplever opstartsproblemer i form af manglende erfaring med og viden om tværfaglig indsats. De oplever også en udfordring i forhold til, at borgerne i ressourceforløbene ikke altid har adgang til at benytte de relevante kommunale indsatser og tilbud. Derudover oplever en del kommuner en udfordring i forhold til at udvikle nye indsatser, som er tilpasset målgruppens behov, som kan anvendes fleksibelt, og som rummer en tværfaglighed. Kun få kommuner har reelt taget hul på denne problemstilling, og det er mploys vurdering, at et centralt initiativ kan understøtte kommunernes arbejde med indsatsudviklingen. Hvis ikke ovennævnte udfordringer håndteres, kan det medføre en risiko for, at samme udfordringer vil gøre sig gældende for kommunernes muligheder for at kunne levere en tilstrækkelig tværfaglig indsats, når kontanthjælpsreformen træder i kraft Arbejdet med den tværfaglige indsats Overblik over eksisterende indsatser En væsentlig forudsætning for at arbejde systematisk og effektivt med den tværfaglige indsats er, at kommunen har et tilstrækkeligt overblik over relevante indsatser og de tilbud, der er til stede i kommunen. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun en tredjedel af kommunerne har skabt et overblik over de tilbud og indsatser, som kan anvendes til ressourceforløb, jf. figur 1.2. Overblikket er fx skabt i et katalog over tilbud og indsatser, der kan indgå i ressourceforløb. Figur 1.2: Kommunernes fokus i arbejdet med den tværfaglige indsats Overblik over tilbud til ressourceforløb Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad 59 Udvikling af nye tilbud 76 Sikre kvalitet

88 For de øvrige to tredjedele af landets kommuner, kan rehabiliteringsteamets og den koordinerende sagsbehandlers arbejde med at udpege relevante tilbud og indsatser for den enkelte i ressourceforløb blive vanskeliggjort pga. manglende overblik over relevante indsatser. Ressourceforløb består p.t. primært af de eksisterende indsatser og tilbud i kommunerne Både interviewene og de afviklede workshops peger på, at kommunerne i øjeblikket primært anvender eksisterende tilbud og indsatser til borgere i ressourceforløb, og at tilbuddene bruges ud fra eksisterende servicestandarder. Det betyder, at indholdet i indsatser og tilbud typisk ikke er særligt tilpasset målgruppen i ressourceforløb. Dermed kan der være risiko for, at fleksibiliteten og individualiseringen i indsatserne begrænses. Anvendelsen af eksisterende tilbud og indsatser betyder samtidig, at det ofte er rene tilbud/indsatser af den ene eller anden art, og at indsatserne kun i mindre grad er tonet med et beskæftigelsesrettet sigte, når de findes på sundhed- og socialområdet. Det kan give risiko for et mindre fokus på tværfaglighed i indsatsen. Mange kommuner ser samtidigt et behov for at udvikle nye tilbud og indsatser, og nogle kommuner er gået i gang med indsatsudviklingen. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ca. 6 pct. af kommunerne har fokus på udvikling af nye tilbud og indsatser, som er målrettet ressourceforløb, jf. figur 1.2. Det afspejler, at kommunerne er midt i en udviklingsproces, hvor det i starten af implementeringsfasen kun var muligt at trække på eksisterende tilbud. Men i takt med at kommunen får et bedre overblik over målgruppen til ressourceforløb, bliver det nemmere at tilpasse tilbuddene til målgruppens behov og udfordringer. Samtidig har kommunerne et stort fokus på at sikre kvalitet i de tilbud og indsatser, som benyttes i ressourceforløbene. Undersøgelsen viser, at godt tre fjerdedele af kommunerne har fokus på at sikre kvalitet i tilbud og indsatser, der anvendes i ressourceforløb, jf. figur 1.2. Handler tværfaglig indsats alene om koordinering af eksisterende indsatser? Kommunerne har forskellige tilgange til arbejdet med den tværfaglige indsats. Overordnet set deler kommunerne sig i to grupper i deres tilgang til arbejdet med den tværfaglige indsats. Den ene gruppe vurderer, at kravet om den tværfaglige indsats i ressourceforløb alene handler om koordinering af de tilbud, som kommunen i forvejen giver borgeren. Mens den anden gruppe af kommuner mener, at det mere handler at tilbyde noget andet eller mere, end kommunen hidtil har gjort, jf. figur 1.3. På tværs af kommunestørrelse er der en tendens til, at det især er de store kommuner, der vurderer, at kravet om den tværfaglige indsats handler om, at kommunerne skal tilbyde noget nyt. De to tilgange afspejler forskellige perspektiver på tværfaglig indsats men det er måske også et udtryk for, at kommunernes ambitioner med den tværfaglige indsats er forskellige. Figur 1.3: Kommuner, der vurderer, at kravet om en tværfaglig indsats i ressourceforløb handler mere om koordinering af de tilbud, som borgeren i forvejen får i kommunen, end det handler om at tilbyde noget andet eller mere end tidligere Små kommuner Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad 44 Mindre Mellemstore kommuner kommuner 63 Store kommuner 5 I alt

89 11. Borgerinddragelse Mange kommuner har arbejdet med borgerinddragelse gennem længere tid også forud for vedtagelsen af reformen. Med reformen er der kommet større fokus på borgerinddragelse, blandt andet er det nu et lovkrav, at borgeren skal inddrages i sagsforløbet. Det gælder både før, under og efter sagens behandling i rehabiliteringsteamet. De fleste kommuner er kommet langt i forhold til at udarbejde arbejdsgange der sikrer, at borgeren bliver involveret i forberedelsen af sagen og deltager i mødet i rehabiliteringsteamet. Men færre kommuner har haft en drøftelse af, hvordan man reelt arbejder med borgerinddragelse i forhold til at sikre motivation af borgeren. I boksen nedenfor er oplistet de væsentligste budskaber om borgerinddragelse i de sager, der behandles i rehabiliteringsteamet. Evalueringens resultater om borgerinddragelse Borgerinddragelse i forberedelsen af møder Både borgere og kommuner peger på, at en god borgerinddragelse i forberedelsen af sagen til rehabiliteringsteamet understøtter mulighederne for borgerinddragelse under og efter mødet i rehabiliteringsteamet I en del kommuner arbejdes der med forskellige redskaber til at sikre, at borgeren bliver godt forberedt på at deltage i mødet i rehabiliteringsteamet. Det kan f.eks. være via informationsmateriale eller informationsmøder herom Borgerdeltagelse på mødet I 97 pct. af kommunerne deltager borgere på hvert møde i rehabiliteringsteamet I 63 pct. af kommunerne afholdes der formøde, hvor borgeren ikke deltager I 48 pct. af kommunerne deltager borgeren ikke i mødet under teamets drøftelse af indstilling Borgerenes engagement, motivation og indflydelse I 66 pct. af kommunerne vurderer man, at borgerne i meget høj grad eller høj grad er motiveret for inddragelse, og næsten lige så mange vurderer, at borgeren deltager aktivt i udarbejdelse af den forberedende del af planen Lidt over halvdelen af kommunerne mener, at borgeren deltager aktivt og konstruktivt på mødet i rehabiliteringsteamet, mens 31 pct. mener, at borgeren tager medansvar for eget liv og situation 79 pct. af kommunerne mener, at borgeren har mulighed for at påvirke indholdet i planens indsatsdel, men kun 49 pct. mener, at borgeren rent faktisk påvirker indholdet. Kun 31 pct. mener, at borgeren er i stand til at formulere ønsker og mål Kommunens værktøjer til borgerinddragelse I 6 pct. af kommunerne er der arbejdsgange og procedurer for borgerinddragelse på møderne i rehabiliteringsteamet 41 pct. af kommunerne mener, at de har de rette metoder til at sikre et konstruktivt og aktivt samspil med borgeren, mens lidt færre (33 pct.) mener, at de har de rette metoder til at fastholde borgeren i at tage ansvar for sit eget liv og situation To tredjedele af kommunerne mener, at ingen borgere er for svage til, at både de og kommunerne kan drage fordel af borgerinddragelse. Derudover mener 72 pct. af kommunerne, at borgerinddragelse øger sandsynligheden for, at borgeren deltager aktivt i tilbuddene i indsatsplanen Dette afsnit omhandler borgerinddragelse i sager, der behandles i rehabiliteringsteamet. Det belyses blandt andet, i hvilken grad borgerne deltager i møderne i rehabiliteringsteamet, borgernes grad af motivation for borgerinddragelse, og rehabiliteringsteamenes evner til at arbejde med borgerinddragelse. 89

90 11.1. Rammer for borgerinddragelse Et af de væsentlige elementer i reformen er, at den enkelte borgere skal have indflydelse, lyttes til og have reelt ejerskab, så borgerens mål om et liv med uddannelse og arbejde i højere grad realiseres. Det betyder blandt andet: At borgere skal inddrages i forberedelsen af sager til rehabiliteringsteamet At borgere skal deltage i mødet i rehabiliteringsteamet At borgere i ressourceforløb skal have indflydelse på tilrettelæggelsen af de konkrete aktiviteter At borgere løbende skal inddrages og deltage aktivt i den løbende opfølgning. Formålet med borgerinddragelse er at øge motivationen hos borgeren og sikre, at borgeren i højere grad tager ansvar for sit eget liv, herunder for gennemførelse af de planlagte aktiviteter Borgerinddragelse i forberedelsen af mødet I mange kommuner har man drøftet og arbejdet med borgerinddragelse gennem længere tid også før implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Men i forbindelse med reformen er der kommet en række lovgivningsmæssige krav til borgerinddragelse, der blandt andet handler om, at borgeren skal involveres i forberedelsen af behandlingen af sin sag i rehabiliteringsteamet og efterfølgende deltage i mødet. I interviewene peger både borgere og kommuner på, at en god forberedelse understøtter mulighederne for borgerinddragelse både før, under og efter mødet i rehabiliteringsteamet. Der er forskelle i praksis for, hvordan kommunerne inddrager borgerne i forberedelsen af mødet. I nogle kommuner sender sagsbehandleren den forberedende del af planen til borgeren, så borgeren selv kan udfylde den. Andre steder udfylder borgeren og sagsbehandleren planen sammen. Interviewene viser, at borgerne generelt finder forberedelsesarbejdet vigtigt. Det gælder både i forhold til udfyldelse af planen, men det gælder også forberedelse af, hvad det indebærer, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, herunder hvilke udfald, der kan være af mødet. Det er ligeledes vigtigt med en forberedelse af, hvordan mødet foregår og herunder, hvilke forskellige repræsentanter fra kommunens afdelinger, der deltager på mødet, samt om borgeren sidder med ved hele mødet eller ej. Budskaber fra interviewene med borgerne om borgerinddragelse i forberedelsesfasen De fleste borgere er positive og vil gerne inddrages i forberedelsesfasen En del borgere efterspørger mere støtte fra sagsbehandleren i forhold til at udfylde den forberedende del af planen og oplever, at det kan være svært: o At sætte ord på egen situation o At forholde sig til et udviklings og ressourceperspektiv o At udfylde planen (i de tilfælde hvor kommunen beder borgeren om selv at udfylde) De fleste borgere vurderer, at selvom forberedelsen af planen kan have været svært, så fungerer det på mødet. En mindre gruppe af borgere oplyser, at de ikke på forhånd var klar over, at mødet kunne have andre udfald end førtidspension det er chokerende først at finde ud af på mødet. 9

91 En af de interviewede borgere peger f.eks. på, at han ikke blev forberedt på, at hans sag kunne gå andre veje end førtidspension, og at han ikke havde drøftet sine ressourcer, styrker og muligheder på arbejdsmarkedet med sin sagsbehandler. Derfor kom det bag på ham, at teamet indstillede ham til et ressourceforløb, uden at han selv følte, at han havde mulighed for at påvirke noget på mødet. Pointen om at god forberedelse er centralt for borgerinddragelse, går igen i interviewene med kommunerne. Her peges på, at det er centralt for succes, at sagsbehandleren har forberedt borgeren på de mulige udfald af mødet i rehabiliteringsteamet. For eksempel at omdrejningspunktet for mødet ikke er en vurdering af berettigelse til førtidspension, men en drøftelse af borgerens ressourcer og perspektiver på, hvordan borgeren får et indholdsrigt liv. I kommunerne arbejdes med forskellige redskaber til at sikre, at borgeren bliver godt forberedt på at deltage i mødet i rehabiliteringsteamet. I flere kommuner er man ved at udarbejde informationsmateriale til borgerne om rehabiliteringsmødet. Og i en kommune planlægger man at afholde informationsmøder for de borgere, der skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet Borgerdeltagelse på mødet I stort set alle kommuner (97 pct.) deltager borgeren på hvert møde i rehabiliteringsteamet. Der er således en høj grad af borgerfremmøde. Det skyldes dels, at kommunen har pligt til at sikre, at borgeren deltager i mødet (med enkelte undtagelser), dels at borgerne ofte selv har en stor interesse i at påvirke teamets indstilling i deres sag. Der er forskellige modeller for, hvordan kommunerne har tilrettelagt rammerne for borgerdeltagelse på mødet i rehabiliteringsteamet, herunder om borgeren deltager i hele mødet, samt om borgeren overværer diskussionerne om den konkrete indstilling. I 63 pct. af kommunerne afholdes der et formøde, hvor borgeren ikke deltager, jf. figur De kommuner, der holder formøde uden borgeren, giver udtryk for, at det er en fordel for det tværfaglige samarbejde, at der på formødet kan ske en afstemning internt i teamet i forhold til borgerens sag. Figur 11.1: Borgerens deltagelse i rehabiliteringsteamets møde Holder formøde uden borger 13 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad 48 Overværer diskussioner om indstilling En risiko ved at holde formøde uden borgeren kan være, at teamet på forhånd danner et indtryk af, hvilken vej borgeren skal, og at det begrænser muligheden for, at borgeren selv kan få indflydelse. En de interviewede kommuner svarer hertil, at man på formødet danner et billede af borgeren, men at billedet kan ændres, når man møder borgeren og får mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Flere af de interviewede borgere havde imidlertid en fornemmelse af, at teamet allerede havde besluttet sig for en bestemt indstilling inden mødet. En borger havde f.eks. en oplevelse af, at hun ikke blev inddraget, og at både hendes forberedelse og tilstedeværelse på mødet var spild af tid. 91

92 I 48 pct. af kommunerne bliver borgeren sendt uden for døren, når teamet diskuterer og beslutter en indstilling, jf. figur En del kommuner har valgt denne model, fordi den giver teamet bedre mulighed for at finde fælles fodslag i forhold til indstillingen, når der ikke skal tages hensyn til, at borgeren overværer eventuelle uenigheder. I en andre kommuner deltager borgeren som udgangspunkt i hele mødet, men hvis mødelederen fornemmer, at teamet er uenige, bliver borgeren bedt om at forlade mødet, mens teamet drøfter indstillingen. Flere interviewede kommuner oplever, at det giver ejerskab hos borgerne, at de overværer teamets drøftelser og begrundelser for indstillingen. En kommune peger på, at borgerne har større accept af tilbuddene i indsatsplanen, når de har overværet teamets drøftelse og begrundelse for indstillingen. En kommune giver udtryk for, at de oplever, at en mødeform, hvor der startes uden borgeren, og hvor borgeren også sendes ud under teamets drøftelse af indstillingen, begrænser muligheden for borgerinddragelse. Derfor vil de på sigt gerne arbejde hen imod en model, hvor borgeren deltager i hele mødet. Men de prioriterer indledningsvist at få teamet på plads og finde fælles fodslag gennem formøde og lukkede drøftelser. Interviewene med borgerne om borgerinddragelse på mødet De fleste borgere er glade for at få muligheden for selv at tale deres sag og en del af borgerne oplever også, at de bliver lyttet til. Omkring formøde oplyser en del borgere, at de har en fornemmelse af, at sagen er afgjort på forhånd, og at mødet er proforma. De fleste borgere, som ikke har været med under drøftelserne til indstillingen synes, at det ok, at indstillingen drøftes uden deres deltagelse i mange tilfælde er det vigtigste for borgerne at få sagt det, de selv ville på mødet. Mange borgere forstår ikke, hvorfor teamet kun kan indstille og ikke bevilge. En del borgere fremhæver, at borgerinddragelse er mindst lige så vigtig efter mødet, som under og før mødet. Flere borgere siger selv, at deltagelse på mødet har åbnet deres øjne for, at der alligevel var andre muligheder end førtidspension. De fleste borgere, som havde forventninger om førtidspension, er typisk meget lidt positivt indstillet over for borgerinddragelse både før mødet og på mødet. Evalueringen viser, at mange af de interviewede kommuner generelt finder det udfordrende at sikre borgerinddragelse på den begrænsede tid, der er sat af til hver enkelt borger på møderne. Nogle kommuner mener derfor, at de største muligheder for borgerinddragelse ligger før og efter mødet i rehabiliteringsteamet frem for på selve mødet Borgerens engagement, motivation og indflydelse Selvom kommunerne finder det udfordrende at sikre borgerinddragelse på mødet, så viser spørgeskemaundersøgelsen, at kommunerne oplever, at mange borgere er motiverede og engagerede i forbindelse med forberedelse og deltagelse i mødet i rehabiliteringsteamet. I 66 pct. af kommunerne vurderer man, at borgerne er motiveret for at blive inddraget i deres sag, jf. figur Næsten ligeså mange mener, at borgerne deltager aktivt i forbindelse med udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del. Lidt over halvdelen af kommunerne mener, at borgerne både deltager aktivt og konstruktivt på mødet i rehabiliteringsteamet. Dog angiver kun knap en tredjedel af kommunerne (31 pct.), at borgerne tager medansvar for eget liv og situation på rehabiliteringsmøderne. 92

93 I interviewene angiver en af kommunerne, at det ofte er en udfordring, at borgerne er modvillige i forhold til et ressourceforløb. I de tillfælde kræver det et overtalelsesarbejde at sikre motivation hos borgeren til at deltage i udformningen af selve ressourceforløbet. En del af denne udfordring tilskriver kommunerne, at borgerne ikke er tilstrækkeligt forberedt på, at mødet kan ende med en indstilling til ressourceforløb, herunder hvad et ressourceforløb indebærer. Hermed tyder evalueringen på, at mens det langt hen ad vejen lykkes at få borgerne til at deltage aktivt særligt i forhold til forberedelsen af deres sag, så ligger der nogle udfordringer i arbejdet med at få borgerne til at tage ansvar for en konstruktiv deltagelse på rehabiliteringsmødet samt at tage ansvar for deres eget liv i forhold til at tilrettelægge den konkrete indsats. Kommunerne giver også udtryk for, at der ligger en udfordring i at få borgerne til reelt at påvirke indsatsen. Mens 79 pct. af kommunerne mener, at borgeren har mulighed for at påvirke planens indsatsdel, så mener kun 49 pct., at borgeren rent faktisk påvirker planen. Endnu færre (16 pct.) vurderer, at borgerne er i stand til at formulere ønsker og mål til deres videre fremtid, jf. figur Det peger på, at borgeren af forskellige grunde ikke formår at udnytte muligheden for indflydelse. Det kan skyldes borgeren selv, men det kan også skyldes, at kommunerne ikke har haft de rigtige metoder til reel borgerinddragelse. Figur 11.2: Motivation hos borgeren for borgerinddragelse Motiveret Deltager aktivt Deltager aktivt Tager ifm. udarb. af og konstruktivt medansvar for planens eget liv og forberedende situation del Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad Figur 11.3: Borgerens indflydelse på mødet i rehabiliteringsteamet I stand til at formulere ønsker og mål Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad 79 Har mulighed for at påvirke indholdet i planens indsatsdel 49 Påvirker rent faktisk indholdet i planens indsatsdel I kommunerne arbejder man med forskellige metoder til at imødegå udfordringen med at sikre borgerinddragelse, jf. afsnit 11.5 nedenfor. De interviewede borgere har forskellige opfattelser af, i hvilken grad de har haft mulighed for at påvirke planens indsatsdel. Nogle borgere har oplevet, at teamet var gode til at spørge til deres behov og ønsker, men at de havde svært ved selv at byde ind med noget, fordi de f.eks. har haft så mange nederlag, at de ikke længere kan se sig selv på arbejdsmarkedet. Flere af de borgere, der er blevet indstillet til ressourceforløb har svært ved overhovedet at forholde sig til, at der skal lægges en plan for dem. De udtrykker blandt andet, at de ikke kan se, hvorfor de ikke fik tilkendt førtidspension, og at de ikke kan se, hvilke tiltag, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. 93

94 Flere af kommunerne peger på vigtigheden af, at teamet begrunder indstillingen i dybden for at gøre indstillingen fremadrettet og ressourceorienteret. Derudover arbejder de med at give borgeren ansvar ved at fokusere på, hvad borgerne kan, og hvordan kommunen kan understøtte dem. Uanset udfordringerne mener 9 pct. af kommunerne, at borgerinddragelse i høj eller nogen grad virker motiverende for borgeren i det efterfølgende samarbejde med kommunen. Øvelsen er at finde den rette metode til borgerinddragelse og at differentiere inddragelsen i forhold til den enkelte borger Kommunens værktøjer til borgerinddragelse Mange kommuner har lavet procedurer for at sikre, at borgeren er involveret i forberedelsen af møder i rehabiliteringsteamet, og at borgeren deltager i mødet. 6 pct. af kommunerne angiver, at de har udarbejdet arbejdsgange og procedurer for borgerinddragelse på møderne i rehabiliteringsteamet, f.eks. at borgeren selv skal præsentere sin sag, eller at borgeren selv skal formulere sin sundhedstilstand. Men én ting er at sikre, at borgeren deltager i og kommer til orde på mødet. En anden ting er at understøtte borgeren i at formulere ønsker og mål. Ca. halvdelen af kommunerne mener, at de er gode til dette, jf. figur Kun 41 pct. af kommunerne mener, at de har de rette metoder til at sikre et konstruktivt og aktivt samspil med borgeren, mens lidt færre (33 pct.) mener, at de har de rette metoder til at fastholde borgeren i at tage ansvar for sit eget liv og situation. Figur 11.4: Kommunernes tilkendegivelse af, om de har de rettede metoder til borgerinddragelse Kan understøtte borger i at formulere ønsker og mål Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad Dermed tyder det på, at kommunerne mangler metoder og værktøjer til reelt at understøtte borgerinddragelsen ud over at sikre, at borgeren deltager i mødet. Flere kommuner har slet ikke taget en konkret drøftelse af, hvordan man vil arbejde med borgerinddragelse. Desuden samler kun godt en tredjedel af kommunerne systematisk op på borgernes tilkendegivelser om deltagelse i møderne og planlægningen af den efterfølgende tværfaglige indsats. I en af de interviewede kommuner får rehabiliteringsteamet tilbagemeldinger fra sagsbehandlerne på, hvordan borgerne oplevede deres møde. I en anden kommune vil man udarbejde et spørgeskema, som alle borgere, der har været til møde i teamet, skal udfylde. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om, hvordan borgerne oplevede indholdet og udbyttet af mødet. Besvarelserne skal bruges til at justere og forbedre møderne. Nogle kommuner peger i interviewene på mulige værktøjer til at sikre borgerinddragelse. Det kan f.eks. være undervisning af sagsbehandlere og medlemmer af teamet i motiverende og anerkendende samtaleteknikker. Andre kommuner har enten ikke drøftet eller taget stilling til, hvordan man sikrer reel borgerinddragelse. 41 Har rette metoder til konstruktiv og aktiv borgerindr. 33 Har rette metoder til at fastholde borger ift. ansvar for eget liv/situation

95 Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at 65 pct. af kommunerne mener, at ingen borgere er for svage til, at både de og kommunerne kan drage fordel af borgerinddragelse. Derudover mener 72 pct. af kommunerne, at borgerinddragelse øger sandsynligheden for, at borgeren deltager aktivt i tilbuddene i indsatsplanen. Dette understreger vigtigheden af at arbejde videre med at finde de rette metoder til borgerinddragelse, så man kan leve op til intentionerne i reformen om, at borgeren skal have reel indflydelse på og ejerskab af indsatsen. 95

96 12. Den koordinerende sagsbehandler Mange kommuner har stadig begrænsede erfaringer med brugen af koordinerende sagsbehandlere, blandt andet fordi der er bevilget færre ressourceforløb end forventet. Det betyder, at mange endnu ikke har fundet frem til en blivende model. Meget tyder derfor på, at der i en del kommuner fortsat er et potentiale for en drøftelse af funktionen som koordinerende sagsbehandler. Det gælder både i forhold til placering i kommunen samt opgavevaretagelse og ikke mindst i forhold til snitfladerne til og samarbejdet med rehabiliteringsteamet. Nedenfor er oplistet de væsentligste budskaber om den koordinerende sagsbehandler. Evalueringens resultater om den koordinerende sagsbehandler Placering af funktionen som koordinerende sagsbehandler 44 pct. af kommunerne har etableret et specialiseret team af koordinerende sagsbehandlere. Omkring en tredjedel af kommunerne har valgt en model, hvor den sagsbehandler, der indstiller borgerens sag til behandling i rehabiliteringsteamet, også efterfølgende bliver koordinerende sagsbehandler Knap tre fjerdedele af kommunerne angiver, at den koordinerende sagsbehandler altid er tilknyttet beskæftigelsesområdet, mens ingen kommuner svarer, at vedkommende ikke kan være tilknyttet dette område Færrest kommuner mener, at funktionen som koordinerende sagsbehandler kan være tilknyttet sundhedsområdet Afgrænsning af den koordinerende sagsbehandlers roller og opgaver I gennemsnit vurderer kommunerne på nuværende tidspunkt, at en koordinerende sagsbehandler kan have ca. 4 sager, hvis vedkommende ikke har andre opgaver Kun knap 3 pct. af kommunerne har defineret og afgrænset opgaver for den koordinerende sagsbehandler. Nogenlunde samme andel har udarbejdet arbejdsgange for den koordinerende sagsbehandler Kun 7 pct. har udarbejdet kvalitetsstandarder for varetagelse af funktionen Dette afsnit omhandler organiseringen og placeringen af funktionen som koordinerende sagsbehandler. Det omhandler desuden, i hvilken grad kommunerne har defineret og afgrænset opgaver for den koordinerende sagsbehandler Rammer for funktionen som koordinerende sagsbehandler Borgere i ressourceforløb skal tildeles én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdet med rehabiliteringsplanen, og som efterfølgende er ansvarlig for opfølgningen på planen. Den koordinerende sagsbehandler skal blandt andet koordinere indsatsen med de øvrige forvaltninger i kommunen, herunder sikre, at de af rehabiliteringsteamet anbefalede tilbud mv. bliver iværksat, holde opfølgningssamtaler med borgeren, justere planen efter borgerens aktuelle situation og behov. 96

97 Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Det betyder, at den koordinerende sagsbehandler fx kan være tilknyttet social- eller sundhedsområdet Placering af funktionen som koordinerende sagsbehandler Evalueringen viser, at mange kommuner stadig er i en opstartsfase, når det gælder organiseringen af funktionen som koordinerende sagsbehandler. Der er forsat en del kommuner, der endnu ikke har fundet en endelig løsning på, hvor opgaven skal forankres, og hvilke personer, der konkret skal varetage opgaven. 44 pct. af kommunerne har etableret et specialiseret team af koordinerende sagsbehandlere På nuværende tidspunkt er den mest anvendte model i kommunerne et specialiseret team af sagsbehandlere, der varetager funktionen som koordinerende sagsbehandler. jf. figur Denne løsning er blandt andet valgt, fordi man vurderer, at der ligger en særlig opgave i jobbet som koordinerende sagsbehandler, som kræver specialisering. Men løsningen kan også skyldes, at opgaven med at koordinere på tværs af forvaltninger er nemmere, jo færre, der er involveret i den. Udfordringen ved at etablere et team af specialister er, at mange kommuner stadig ikke har overblik over, hvor mange koordinerende sagsbehandlere, der er behov for. Dels har kommunerne ikke behandlet og bevilget så mange ressourceforløb endnu, og dels viser interviewene, at en betydelig del af kommunerne endnu ikke har en klar fornemmelse af, hvor meget det kræver at være koordinerende sagsbehandler. Indholdet i opgaven som koordinerende sagsbehandler kan ligeledes ændre sig i takt med, at borgeren udvikler sig gennem ressourceforløbet. I opstartsperioden, hvor der primært er fokus på at igangsætte aktiviteter, fylder udarbejdelse af indsatsplanen en del af den koordinerende sagsbehandlers opgaveportefølje. Figur 12.1: Modeller for varetagelse af funktionen som koordinerende sagsbehandler i kommunerne Sagsbehandler, som indstiller sagen 44 Et team af specialiseret sagsbehandlere Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen og egne beregninger 8 Sagsbehandler, som kender mest til den indsats, som borgeren skal have 17 Andre På den baggrund begrunder flere kommuner, at det kan være vanskeligt at dimensionere et team. I nogle kommuner har man derfor valgt at starte med et meget lille team (1-2 personer) og løbende udvide teamet i takt med, at behovet øges. Omkring en tredjedel af kommunerne har valgt en model, hvor den sagsbehandler, der indstiller borgerens sag til behandling i rehabiliteringsteamet, også bliver koordinerende sagsbehandler efterfølgende, jf. figur Denne model er ofte valgt, fordi den er let tilgængelig i hvert tilfælde i en opstartsfase og/eller fordi kommunen mener, at borgeren ikke skal udsættes for sagsbehandlerskift. På den anden side mener nogle kommuner, at det netop er en fordel med et sagsbehandlerskift, så borgeren kan få nye øjne på sin sag efter mødet i rehabiliteringsteamet, hvor borgeren måske ikke følte, at resultatet af mødet blev, som borgeren havde håbet. 97

98 Hvis man vælger en model med sagsbehandlerskift, pointerer flere kommuner, at det er vigtigt, at man sikrer en god overdragelse af sagen. Det kan f.eks. være ved et overdragelsesmøde mellem den forberedende sagsbehandler, den koordinerende sagsbehandler og eventuelt borgeren, hvor man i fællesskab får lagt en plan for borgeren ud fra rehabiliteringsteamets indstilling. Den koordinerende sagsbehandler er primært tilknyttet beskæftigelsesområdet Uanset om man har valgt at nedsætte et team af koordinerende sagsbehandlere eller ej, så er der bred enighed om, at funktionen kan eller bør være tilknyttet beskæftigelsesområdet, jf. Figur Knap tre fjerdedele af kommunerne angiver, at den koordinerende sagsbehandler altid er tilknyttet beskæftigelsesområdet, mens ingen kommuner svarer, at vedkommende ikke kan være tilknyttet dette område, jf. Figur Kun 3 pct. svarer, at den koordinerende sagsbehandler altid er tilknyttet socialområdet, mens 39 pct. svarer, at funktionen ikke kan være tilknyttet området. Færrest kommuner mener, at funktionen som koordinerende sagsbehandler kan være tilknyttet sundhedsområdet, jf. Figur Figur 12.2: Områder, som kommunerne oplyser, at den koordinerende sagsbehandler er knyttet til hos dem Besk.- området Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen og egne beregninger 63 Ja altid 7 52 Nej Socialområdet Sundhedsområdet Ungeområdet Andetområde Årsagen til at mange kommuner har valgt at placere funktionen som koordinerende sagsbehandler på beskæftigelsesområdet er blandt andet, at opgaven med implementering af førtidspensionsreformen er forankret i jobcenteret. Borgeren har også typisk en fast sagsbehandler og en løbende kontakt til jobcenteret i forvejen. Men nogle kommuner overvejer på længere sigt at placere den koordinerende sagsbehandler på f.eks. unge- eller socialområdet. For mange borgere i ressourceforløb vil det i en opstartsfase ikke være beskæftigelsesrettede tilbud, der fylder mest. Derfor mener nogle, at det kan give god mening at placere funktionen som koordinerende sagsbehandler på det område, der fylder mest i indsatsen på det pågældende tidspunkt. Nogle kommuner angiver dog, at hvis man vælger den logik, så vil borgeren skulle skifte koordinerende sagsbehandler f.eks. i takt med, at beskæftigelsesrettede eller andre tilbud kommer mere og mere i fokus. Dette finder nogle kommuner problematisk, dels fordi mange borgere føler sig utrygge ved sagsbehandlerskift (og nogle har måske allerede skiftet sagsbehandler én gang ved overgangen til ressourceforløbet, jf. ovenfor). Dels er det anført i loven, at borgere i ressourceforløb tildeles én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, hvilket nogle kommuner tolker, som om det skal være den samme sagsbehandler igennem hele forløbet. 98

99 12.3. Afgrænsning af rolle og opgaver Kommunernes begrænsede erfaring med brugen af koordinerende sagsbehandlere betyder, at det stadig er uklart, hvad funktionen som koordinerende sagsbehandler præcist indebærer, herunder hvor mange sager en koordinerende sagsbehandler kan have. Antal sager til den koordinerende sagsbehandler Kommunerne vurderer på nuværende tidspunkt, at en koordinerende sagsbehandler sagsbehandler kan varetage Figur 12.3: Antal sager som en koordinerende kan have ca. 4 sager, hvis vedkommende Gns. 6 ikke har andre opgaver, jf. figur Antallet varierer i forhold til størrelsen på kommunen. Jo større kommune, jo færre sager Gns Som nævnt baserer vurderingen sig på et 1 begrænset erfaringsgrundlag. Men det tyder Små Mindre Mellemstore på, at kommunerne generelt forventer, at kommuner kommuner kommuner det er en ressourcekrævende opgave at være koordinerende sagsbehandler, og at man derfor skal have tildelt færre sager end en almindelig sagsbehandler. Store kommuner Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen og egne beregninger Gns. 1 Den koordinerende sagsbehandlers opgaver Kommunerne har forskellige vurdering af, hvor meget nyt der ligger i funktionen som koordinerende sagsbehandler sammenlignet med at være almindelig sagsbehandler. Nogle ser funktionen, som koordinerende sagsbehandler, som radikalt anderledes end de opgaver sagsbehandlerne varetager i dag, f.eks. fordi man ser den tværfaglige koordinering som en ny og potentielt krævende opgave. Andre ser stort set intet nyt i funktionen, fordi sagsbehandlere også før reformen planlagde, iværksætte og fulgte op på tilbud også på tværs af indsatser. De forskellige opfattelser af det nye i opgaven som koordinerende sagsbehandler taler for, at der er behov for en nærmere drøftelse i mange kommuner af, hvilke roller og opgaver en koordinerendes sagsbehandler har. Kun knap 3 pct. af kommunerne har defineret og afgrænset opgaver for den koordinerende sagsbehandler. Og nogenlunde samme andel har udarbejdet arbejdsgange for den koordinerende sagsbehandler, jf. figur Kun 7 pct. har udarbejdet kvalitetsstandarder for varetagelse af funktionen. Figur 12.4: Opgaveafgrænsning, arbejdsgange og kvalitetsstandarder for funktionen som koordinerende sagsbehandler Opgaveafgrænsning Arbejdsgange Kvalitetsstandarder Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad

100 En nærmere afgrænsning og beskrivelse af opgaverne kan dels give en mere kvalificeret baggrund for at fastlægge sagsmængden hos den koordinerende sagsbehandler. Dels kan den belyse, hvilke kvalifikationer en koordinerende sagsbehandler skal have, herunder behovet for kompetenceudvikling af de medarbejdere, der skal varetage opgaven. Der ligger også et potentiale i at få beskrevet arbejdsgange og defineret kvalitetsstandarder for at understøtte et effektivt samarbejde mellem den koordinerende sagsbehandler og rehabiliteringsteamet. Det handler blandt andet om, hvad rehabiliteringsteamet leverer til den koordinerende sagsbehandler (i form af mål, delmål og indsatsforslag), og hvilket mandat den koordinerende sagsbehandler efterfølgende har til at iværksætte og eventuelt justere den konkrete indsats. Desuden kan arbejdsgange og kvalitetsstandarder også være med til at give bedre rammer for den koordinerende sagsbehandlers muligheder for at iværksætte og koordinere tilbud på tværs af områder. 1

101 13. Samarbejdet om den tværfaglige indsats Kommunerne befinder sig på forskelligt niveau, når det drejer sig om samarbejdet om leveringen af den tværfaglige indsats. I nogle kommuner er der tradition for et stærkt samarbejde på tværs af forvaltningsområder, mens erfaringerne er mere sparsomme i andre kommuner. For den del af kommunerne, hvor samarbejdet enten ikke er etableret eller er mindre velfungerende, er der en reel udfordring i at levere en tværfaglig indsats i ressourceforløbene, som er både koordineret og helhedsorienteret. Risikoen er, at udfordringen kun bliver større, når målgruppen stiger med kontanthjælpsreformens ikrafttrædelse. I nedenstående fremgår evalueringens resultater om samarbejdet om den tværfaglige indsats. Evalueringens resultater om samarbejdet om den tværfaglige indsats Status på samarbejdet om den tværfaglige indsats Mange kommuner har inden reformen haft et tværsektorielt samarbejde om enkeltmålgrupper og enkeltindsatser, men de færreste har haft et mere systematisk samarbejde. Derfor er det for mange nyt og udfordrende at implementere det tværsektorielle samarbejde 2 ud af 3 kommuner vurderer, at det tværfaglige samarbejde fortsat er i en opstartsperiode Samarbejdet er længere i de små kommuner end i de større flere små kommuner (5 pct.) end store og mellemstore (25 pct.) oplever, at samarbejdet nu er veletableret og ikke længere i en opstartsperiode Der er væsentlig flere aktører involveret i at levere en tværfaglig indsats end i normalindsatsen. Og stort set alle kommuner er p.t. i gang med at udvikle samarbejdet på tværs af aktører Tilgangen til samarbejdet om den tværfaglige indsats Størstedelen af ledere og medarbejdere fra relevante områder er generelt positive overfor mål, intentioner og hovedelementer i reformen. Men ejerskabet til implementeringen af reformen varierer på tværs af områderne. Det skyldes, at reformen er udmøntet på beskæftigelsesområdet De fleste kommuner peger på, at der fortsat udestår et stykke arbejde med at få kommunikeret og udmøntet reformens mål, intentioner og hovedelementer på tværs af de aktører, der skal indgå i implementeringen Resultaterne fra spørgeundersøgelsen og interviewene peger på, at det har været vanskeligt at få fælles fodslag i implementeringen - kun 35 pct. af kommunerne vurderer, at der er fælles mål og forståelse for fælles værdier mellem de samarbejdende kommunale forvaltninger Mindre end halvdelen af kommunerne (42 pct.) vurderer, at samarbejdet mellem de kommunale forvaltninger er ligeværdigt, og alle bidrager med ressourcer og kompetencer Det er kun i 28 pct. af kommunerne, at alle de samarbejdende kommunale forvaltninger ser førtidspensions- og fleksjobreformen som en fælles reform, der ikke kun vedrører beskæftigelsesområdet Formalisering af samarbejdet om den tværfaglige indsats Samarbejdet mellem de kommunale forvaltningsområder kan fortsat karakteriseres som relativt uformelt, og selvom de fleste kommuner (74 pct.) har haft en politisk behandling af reformen, har den primært været af orienterende karakter Få kommuner har arbejdet med en strategi for den tværfaglige indsats og mindre end halvdelen af kommunerne på beskæftigelsesområdet har arbejdet med mål i budgettet (46 pct.) I kun 22 pct. af kommunerne er der klarhed over de økonomiske rammer og ressourcer, der kan inddrages i samarbejdet om den tværfaglige indsats fra de forskellige kommunale forvaltninger I 67 pct. af kommunerne afsættes et budget på beskæftigelsesområdet for 214 for indsatsen i ressourceforløbene, mens der i 14 pct. af kommunerne tilsvarende afsættes budget på socialog/eller sundhedsområdet Samarbejdet om styring af den tværfaglige indsats Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 14 pct. af kommunerne p.t. har etableret et samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger om styring af udgifterne til indsatsen i ressourceforløbene Halvdelen af kommunerne oplyser, at de ikke udøver særskilt økonomistyring af indsatsen i ressourceforløb pga., at volumen er for lille i dag, men de påtænker at gøre det, når volumen stiger 11

102 Dette afsnit handler om, hvor langt kommunerne er med samarbejdet om den tværfaglige indsats og hvilke rammer, der er sat op for samarbejdet Rammer for samarbejdet om tværfaglig indsats i ressourceforløb Med reformen stilles der krav om, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet, regionen ved en sundhedskoordinator, og undervisningsområdet i visse ungesager efter behov. Dog stiller reformen ikke krav om, at relevante forvaltningsområder skal bidrage med ressourcer og kompetencer i forbindelse med den tværfaglige indsats. I praksis vil den tværfaglige indsats stort set altid kun kunne leveres med bidrag af ressourcer og kompetencer fra relevante forvaltningsområder. Udover de nævnte forvaltningsområder kan andre områder også bidrage aktivt med ressourcer i forhold til den tværfaglige indsats såsom familie- og børneområdet, praktiserende læger og frivillige projekter. Implementeringen af reformen og den tværfaglige indsats vil derfor typisk udfordre den normale organisering, ledelse og styring i kommunerne. Den tværfaglige indsats går således typisk på tværs af flere politiske udvalg, forvaltninger og direktørområder mv. Udviklingen og implementeringen af den tværfaglige indsats skal derfor ske på tværs af forskellige politiske og ledelsesmæssige mål, prioriteringer og strategier. Implementeringen af reformen vil ligeledes påvirke budget, ressourcer og kvalitetsstandarder på flere sektorområder. En vigtig og afgørende forudsætning for en succesfuld implementering af reformen er derfor, at det lykkes for kommunerne at få udviklet et effektivt tværsektorielt samarbejde samt et effektivt samarbejde med de forskellige eksterne aktører, der skal indgå i og bidrage til den tværfaglige indsats Status på samarbejdet om den tværfaglige indsats Samarbejdet er fortsat i en opstartsfase Reformen og den tværfaglige indsats stiller således krav om et tæt og forpligtende samarbejde på tværs af beskæftigelses-, social-, sundheds- og ungeområdet. Mange kommuner har inden reformen haft et tværsektorielt samarbejde om enkeltmålgrupper og enkeltindsatser, men det er de færreste kommuner, der har haft et mere systematisk samarbejde. For mange kommuner er det derfor nyt og udfordrende at implementere det tværsektorielle samarbejde. Figur 13.1: Andel kommuner, som angiver at samarbejdet ikke længere er en opstartsperiode, men er nu veletableret på flere niveauer i kommunen Små kommuner Mindre Mellemstore kommuner kommuner Store kommuner Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad 36 I alt

103 I spørgeskemaundersøgelsen er det to ud af tre kommuner, der vurderer, at samarbejdet om den tværfaglige indsats på tværs af forvaltningsområder fortsat kan karakteriseres som værende i en opstartsperiode, jf. figur I interviews og workshops har mange kommuner peget på, at udviklingen af samarbejdet er udfordrende. Kommunerne peger på, at udviklingen af samarbejdet er udfordrende bl.a. fordi: Implementeringen af den tværfaglige indsats skal ske på tværs af forskellige politiske og ledelsesmæssige mål, prioriteringer og strategier Implementeringen af den tværfaglige indsats påvirker budget, ressourcer og kvalitetsstandarder på flere sektorområder. Implementeringen af den tværfaglige indsats skal ske på tværs af forskellige styringskulturer og fagligheder i de enkelte forvaltningsområder Implementeringen af den tværfaglige indsats vil ofte udfordre den nuværende organisering af indsatser og samarbejdet om indsatser. Implementeringen af den tværfaglige indsats involverer et stort antal og en meget forskelligartet gruppe af leverandører og samarbejdspartnere De små og mindre kommuner er længere med samarbejdet Spørgeskemaundersøgelsen peger på, at de små og mindre kommuner har haft nemmere ved at etablere det tværfaglige samarbejde end de store kommuner, jf. figur En forklaring kan være, at medarbejderne er mere vant til at kommunikere uformelt på tværs og har et bedre overblik over den samlede organisation og dermed bedre kan vurdere kommunen som en samlet koncern. Derudover er der en fordel i, at flere forvaltningsområder er placeret under én direktør, hvilket indimellem er tilfældet i de små og mindre kommuner. Interviewene med kommunerne understøtter, at der i større kommuner kan være et større behov for mere formaliserede rammer for samarbejdet på tværs af kommunale forvaltningsog sektorområder. Disse rammer kan desuden tage længere tid at aftale, fordi der er mange involverede parter. Mange aktører i samarbejdet om den tværfaglige indsats Der er væsentligt flere aktører involveret i at levere en tværfaglig indsats end i normalindsatsen. Det betyder også, at behovet for og kravene til samarbejde er betydelig større i den tværfaglige indsats. Udover de aktører, der er skrevet ind i samarbejdet via lovgivningen beskæftigelses-, sundheds-, social- og ungeområdet samt regionen ved sundhedskoordinatoren er der en række øvrige aktører, der indgår i samarbejdet. Det gælder eksempelvis de praktiserende læger, kommunens forskellige leverandører, virksomheder, borgere, frivillige organisationer m.fl. Stort set alle kommuner er p.t. i gang med at udvikle samarbejdet på tværs af de forskellige aktører. De fleste kommuner er startet med at sætte fokus på at udvikle samarbejdet med udgangspunkt i opgaveløsningen i rehabiliteringsteamet. Derfor står mange kommuner over for en opgave med at udbrede samarbejdet til de øvrige aktører i den tværfaglige indsats. 13

104 13.3. Tilgangen til reformen og samarbejdet om tværfaglig indsats Kommunerne er positivt indstillet over for reformen og samarbejdet De afviklede interviews og workshops har vist, at størstedelen af ledere og medarbejdere fra beskæftigelses-, social-, sundheds- og ungeområdet generelt er positive overfor mål, intentioner og hovedelementer i reformen. Der er accept af målet om at nedbringe antallet af borgere på førtidspension via ressourceforløb og fleksjob. Og der er ligeledes tilslutning til, at det bedst kan ske via en indsats, der bygger på de centrale principper og elementer i reformen i form af tværfaglighed, udviklingsfokus og borgerinddragelse. Interviews og workshops har vist, at ejerskabet til implementeringen af reformen varierer på tværs af beskæftigelses-, social-, sundheds- og ungeområdet i kommunerne. Det skyldes primært, at lovgivningen om førtidspensions- og fleksjobreformen er udmøntet i lovgivningen på beskæftigelsesområdet, hvilket i opstartsfasen har begrænset de øvrige områders fokus på og ejerskab til implementeringen af reformen. De fleste kommuner peger på, at der fortsat udestår et stykke arbejde med at få kommunikeret og udmøntet reformens mål, intentioner og hovedelementer på tværs af de aktører, der skal indgå i implementeringen. Derudover har mange kommuner peget på, at der både på politisk-, ledelses- og medarbejderniveau er et behov for at arbejde yderligere med at kommunikere og skabe et fælles billede af målgruppe, mål, delmål, indsatser og opgavefordeling i den tværfaglige indsats. Selvom samarbejdet om den tværfaglige indsats er udfordrende, er størstedelen af kommunerne positiv indstillet i forhold til at skulle arbejde tværfagligt. Spørgeskemaundersøgelsen viser således, at 58 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet mellem de kommunale forvaltninger er konstruktivt og fuld af engagement, jf. figur Det betyder, at mange kommuner vurderer, at der er basis for at udvikle samarbejdet yderligere. Få har fælles mål og forståelse for hinandens værdier Resultaterne fra spørgeundersøgelsen og interviewene peger på, at det har været vanskeligt at få fælles fodslag om, hvad det vil sige at arbejde tværfagligt, og hvad formålet med indsatserne er. I kun 35 pct. af 1 kommunerne er der fælles mål og forståelse for fælles værdier mellem de samarbejdende kommunale forvaltninger, figur Når flertallet af kommunerne tilkendegiver, at der i samarbejdet om den tværfaglige indsats ikke er fælles mål og værdier, betyder det i praksis, at der er en risiko for, at de deltagende forvaltningsområder ikke nødvendigvis arbejder i samme retning. Figur 13.2: Tilgangen til samarbejdet om den tværfaglige indsats Konstruktivt og fyldt af engagement 35 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad 42 Fælles mål og Ligeværdighed forståelse for i samarbejdet værdier Reformen er en fælles opgave 14

105 Få vurderer at samarbejdet er ligeværdigt Derudover viser undersøgelsen, at mindre end halvdelen af kommunerne (42 pct.) vurderer, at samarbejdet mellem de kommunale forvaltninger er ligeværdigt, og alle bidrager med ressourcer og kompetencer, jf. figur Samtidig er det kun i 28 pct. af kommunerne, at alle de samarbejdende kommunale forvaltninger ser førtidspensions- og fleksjobreformen som en fælles reform, der ikke kun vedrører beskæftigelsesområdet, jf. figur Begge resultater er et udtryk for den spredning, der er i forhold til samarbejdet mellem de kommunale forvaltningsområder. I denne ene ende er der kommuner, der har et veletableret samarbejdet om at levere en tværfaglig indsats. I den anden ende er der kommuner, hvor det er sværere at skabe betingelserne for et samarbejde. Det kan skyldes traditioner og kulturer i kommunen, der gør, at forvaltningerne er mere opdelte og derfor enten slet ikke eller i mindre grad bidrager til samarbejdet. Det hænger typisk sammen med, at fokus på reformen er forskellig på tværs af forvaltninger, hvorfor forvaltningerne ikke i samme grad tager ejerskab over for det tværfaglige projekt, og derfor ikke i samme grad prioriterer ressourcer og kompetencer til løsningen af opgaven Formalisering af samarbejdet om den tværfaglige indsats Samarbejdet har en uformel karakter Ni måneder efter reformen er trådt i kraft, kan samarbejdet mellem de kommunale forvaltningsområder fortsat karakteriseres som relativt uformelt. Det er kendetegnende, at selvom 75 pct. af kommunerne har haft en politisk orientering om førtidspensions- og fleksjobreformen, er der generelt et fravær af politiske mål og prioriteringer som følge af reformen. Typisk har den politiske orientering drejet sig om etableringen af rehabiliteringsteamet og forskydning af budget mellem forsørgelsesordninger. Der er imidlertid ikke lagt op til, at det politiske niveau skal tage stilling til eller orienteres om indhold, samarbejde og prioriteringer i forhold til tværfaglig indsats i ressourceforløb og anvendelse af fleksjob efter de nye regler. Mange kommuner vurderer derfor, at der i løbet af 214 bliver behov for, at betydningen af reformen og udviklingen af den tværfaglige indsats drøftes mere intensivt på tværs af de relevante politiske udvalg. De vurderer desuden, at der skal formuleres mål, strategi og prioriteringer, som kan danne ramme om den fortsatte udvikling af den tværfaglige indsats. Selvom flere kommuner peger på, at et fælles politisk oplæg eller en fælles strategi, som er vedtaget af et eller flere politiske udvalg, er en klar fordel for samarbejdet. En fordel fordi, det giver en beskrivelse af samarbejdsområderne og en klar ansvars- og opgavefordeling på tværs. Det er ganske få kommuner, som mploy har kendskab til, der har udarbejdet eller er i gang med at udarbejde et fælles politisk oplæg. 15

106 Få mål for tværfaglig indsats i 214 Få kommuner har arbejdet med en strategi for den tværfaglige indsats jf. ovenfor, hvilket også afspejles i, at få kommuner sætter mål for resultater og effekter for den tværfaglige indsats. Figur 13.3: Mål for den tværfaglige indsats i ressourceforløb i Beskæftigelsesområdet arbejder dog i højere grad med mål for resultater i den tværfaglige indsats end de øvrige områder. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at knap halvdelen af kommunerne indarbejder mål for resultater og/eller effekter af den tværfaglige indsats i ressourceforløb i budgettet på beskæftigelsesområdet for 214, mens det gælder 13 pct. af de øvrige områder, jf. figur Mål i budget besk. 13 Mål i budget andre Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad 24 Mål i beskæftigelsesplan 1 Mål i andre kontakter, aftaler mv Det begrænsede strategiske afsæt for arbejdet med den tværfaglige indsats ses også ved, at kun hver fjerde og tiende kommune indarbejder mål for resultater og effekter af den tværfaglige indsats i henholdsvis beskæftigelsesplanen for 214 og leverandørkontrakter, resultatkontrakter, virksomhedsplaner eller lignende for 214. Hver femte kommune har klarhed over økonomien til tværfaglig indsats i 214 Mange kommuner er udfordret i forhold til at afsætte et budget og dimensionere den tværfaglige indsats og dermed få klarhed over, hvilke økonomiske rammer og ressourcer, der bliver behov for at inddrage i samarbejdet om den tværfaglige indsats fra de forskellige kommunale forvaltninger. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun hver femte kommune vurderer, at de har klarhed over, hvilke økonomiske rammer, der er til rådighed for den samlede tværfaglige indsats for 214, jf. figur Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at det kun er to ud af tre kommuner, der på det tidspunkt, hvor spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført, forventer at afsætte et budget på beskæftigelsesområdet for 214 for udgifter til indsatsen i ressourceforløb, jf. figur Figur 13.4: Kommunernes prioritering af de økonomiske rammer for De økonomiske rammer er aftalt Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad Når hver tredje kommune ikke afsætter et budget til ressourceforløbene, er det et udtryk for, at kommunerne har svært ved at danne sig et overblik over volumen i ressourceforløbene og omfanget af indsatsen. Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at der i 14 pct. af kommunerne afsættes et budget på social og/eller sundhedsområdet for 214 for, hvor meget der kan bruges på indsatsen i ressourceforløb, jf. figur Budget på besk. 14 Budget på social/ sundhed

107 Der er en meget stor spredning mellem kommunerne i forhold til at tilrettelægge de økonomiske rammer for den tværfaglige indsats i ressourceforløbene. 14 pct. af kommunerne har afsat budget på andre områder end beskæftigelsesområdet, og en tredjedel af kommunerne forventer ikke at afsætte et budget til driftsudgifter til ressourceforløb i 214. Ovenstående tegner samtidig et billede af, at samarbejdet om en tværfaglig indsats er en ny og for nogle kommuner en vanskelig opgave. For flere kommuner er det en ny tankegang, og derfor er der fortsat et stort arbejde med at tilvejebringe de holdninger og de arbejdsmetoder, der skal til for at understøtte den nye tænkning Samarbejde om styring af den tværfaglige indsats Kun et begrænset antal kommuner har indledt og formaliseret et samarbejde på tværs af forvaltninger om styring af den tværfaglige indsats. Kommunerne peger på, at den tværfaglige indsats indtil nu har været overskueligt, fordi indsatsen har haft et begrænset omfang og volumen. De fleste kommuner har derfor kunnet styre og følge op på indsatsen via relativ simple redskaber i form af eksempelvis kataloger med relevante indsatser på de forskellige sektorområder, uddelegering af afgrænset beslutningskompetence til rehabiliteringsteamet eller andre nøglepersoner samt via registrering af personer og indsatser i et regneark mv. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 14 pct. af kommunerne p.t. har etableret et samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger om styring af udgifterne til indsatsen i ressourceforløb. Tekstboks 13.1: Samarbejde på tværs om økonomistyring 14 pct. af kommunerne har etableret et samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger om styring af udgifterne til indsatsen i ressourceforløb. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad Halvdelen af kommunerne oplyser, at de ikke udøver særskilt økonomistyring af indsatsen i ressourceforløbene, fordi der er så få personer i ressourceforløb i dag. På nuværende tidspunkt er der stort set ingen kommuner, der har en model for økonomistyring af den tværfaglige indsats i ressourceforløbene, mens få er i gang med at udvikle en model, jf. figur Det er et udtryk for, at kommunerne ikke kommet dertil i implementeringsfasen, og at presset for styring af udgifterne til ressourceforløb fortsat er begrænset. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at over halvdelen af kommunerne påtænker at udvikle eller implementere en model for økonomistyring af den tværfaglige indsats i ressourceforløbene. Figur 13.5: Model for økonomistyring af den tværfaglige indsats i ressourceforløb Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger 25 Har en model I gang med at udvikle en model Påtænker at Ingen planer udvikle eller om en model implementere en model

108 Det afspejler, at efterhånden som omfanget og volumen i den tværfaglige indsats øges, bliver der større og større behov for at udvikle og implementere en fælles styring og herunder redskaber, der kan understøtte styringen af og opfølgningen på den tværfaglige indsats. Kommunerne har i interviews og workshops peget på, at i det omfang, at det politiske og strategiske ledelsesniveau skal prioritere flere midler og ressourcer til den tværfaglige indsats, så bliver det afgørende, at der bl.a. kan styres og følges op på omfanget af den tværfaglige indsats, indsatsen fordelt på sektorområder, økonomi- og ressourcetrækket til tværfaglig indsats, effekter og resultater, kvaliteten i indsatsen mv. Tilsvarende bliver det afgørende, at de forskellige sektorområder, aktører og medarbejdere kan styre og følge op på de borgere og indsatser, der indgår i ressourceforløbene. Herunder, hvor mange borgere, der er i gang, mål og delmål i ressourceforløb, hvor langt borgerne er nået i forløbet, hvilke indsatser, der indgår i ressourceforløbene, om den enkelte borger opnår progression og udvikling, hvad der virker for hvem mv. 18

109 14. Samarbejdet med sundhedsregionerne Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om brug af rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og sundhedskoordinatorfunktionen er de fleste steder først kommet rigtigt i gang i løbet af tredje kvartal 213. Det betyder, at der fortsat er tale om et relativt nyt samarbejde, og at de udfordringer, der peges på i evalueringen, til dels kan tilskrives, at der endnu er tale om en opstartsperiode. Begge parter giver samtidig udtryk for, at samarbejdet er konstruktivt og bibringer en faglig værdi. I boksen nedenfor ses de væsentligste budskaber om samarbejdet med sundhedsregionen. Evalueringens resultater om samarbejdet med sundhedsregionen Status på etablering af samarbejdet Samarbejdet mellem regionen og kommuner er de fleste steder sat i gang i løbet af tredje kvartal 213. Primært fordi bekendtgørelsen først trådte i kraft 1. juli 213 En mindre gruppe af kommuner har været i gang før 1. juli 213. Det har været en fordel for begge parter og fungeret som forberedende input for indgåelse af de formelle samarbejdsaftaler Samarbejdsaftaler og organisering Samarbejdsaftalerne er forskellige på tværs af regionerne, men alle regioner har hver især valgt at indgå den samme type af samarbejdsaftale med deres kommuner I fire af de fem regioner er den kliniske funktion bygget op om et team af læger tilknyttet en social eller arbejdsmedicinsk enhed på et hospital. I en region varetages sundhedskoordinatorfunktionen af en friklinik, mens der ikke er fastansat personale i den kliniske funktion Afregningen mellem kommuner og region er baseret på forskellige metoder. Det betyder, at nogle regioner betales pr. påbegyndt sag, mens andre betales for hver sag, der behandles i teamet. Set i lyset af aflyste møder og borgerudeblivelser giver de forskellige modeller også forskellig økonomisk dækning for regionerne Priser på ydelser fra klinisk funktion er forskellige på tværs af regioner. Forskellen i priserne afspejler bl.a., at der er forskelligt indhold i ydelserne Kommunerne skal melde et skøn ind til regionerne på, hvor mange sager de forventer til behandling i rehabiliteringsteamet. Det har vist sig som en svær planlægningsopgave, som giver regionerne udfordringer i forhold til vurdering af behovet for ressourceallokering til opgaven Samarbejdet i forberedelsen Interviewene med både kommuner og regioner viser, at begge parter i det store hele overholder de aftalte frister i forberedelsesfasen Regionerne peger samstemmende på, at kvaliteten i sagsmaterialet er en udfordring i samarbejdet med kommunerne Samarbejdet på mødet Der skal være mindst 5 sager pr. mødedag i hver kommune, før økonomien om sundhedskoordinatoropgaven kan hænge sammen for regionen Regionerne har fokus på rollen som konsulent på mødet mens kommunen er mødeleder Sundhedskoordinatoren inddrages ikke altid i udarbejdelse af indstillingen men regionerne er begyndt at stille krav om det Kommunernes og regionernes oplevelse af samarbejdet Både kommuner og regioner ser samarbejdet som konstruktivt og oplever, at regionernes rådgivning og vurdering via sundhedskoordinatoren og klinisk funktion har relevans Dette afsnit omhandler samarbejdet mellem kommunerne og sundhedsregionen. I afsnittet belyses bl.a. samarbejdsaftaler, organisering samt det konkrete samarbejde i forberedelsesfasen og på selve mødet i rehabiliteringsteamet. 19

110 14.1. Rammer for samarbejdet med sundhedsregionerne Der er stillet krav om, at der skal udarbejdes en samarbejdsaftale mellem regionen og den enkelte kommune om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Af samarbejdsaftalen skal det fremgå, hvilke lokale rammer, der er for, at kommunen kan få adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen, herunder adgang til en sundhedskoordinator. Samarbejdsaftalen skal bl.a. indeholde aftaler om: Det forventede årlige antal sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet Vilkår for sundhedskoordinatorfunktionen Pris og afregning for rådgivning og vurdering fra klinisk funktion og sundhedskoordinatoren Frister for levering af rådgivning og vurdering fra klinisk funktion og for sundhedskoordinatorens ydelser Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, kan kommunen vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale med en anden region. Sundhedskoordinatorfunktionens opgaver Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning i de sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens samtykke drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgerens praktiserende læge og med borgeren selv efter forudgående aftale med kommunen. Forud for rehabiliteringsteamets møde forbereder sundhedskoordinatoren sin sundhedsfaglige rådgivning i sagen med afsæt i rehabiliteringsplanens forberedende del. Afhængigt af om sundhedskoordinatoren vurderer, at sagens sundhedsfaglige aspekter er fyldestgørende belyst, kan sundhedskoordinatoren indhente yderligere oplysninger eller opstille anbefalinger. På rehabiliteringsteamets møder bidrager sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgivning og indgår sammen med de øvrige medlemmer af teamet i dialogen med borgeren om borgerens muligheder for at arbejde og uddanne sig. Sundhedskoordinatorens sundhedsfaglige rådgivning indgår i rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis sundhedskoordinatoren vurderer, at sagen på baggrund af de oplysninger, der kommer frem under mødet, bør belyses yderligere, inden teamet afgiver en indstilling, så kan sundhedskoordinatoren anbefale teamet at afvente yderligere helbredsmæssige oplysninger i sagen. Endvidere bidrager sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager. Vurdering i klinisk funktion Kommunen kan efter anbefaling fra sundhedskoordinatoren eller rehabiliteringsteamet anmode klinisk funktion om en vurdering af borgerens helbredssituation i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i løbende sager. Klinisk funktion afgiver vurderingen i en speciallægeattest, der baseres på oplysninger fra kommunen og konsultation med borgeren. Klinisk funktion kan i særlige tilfælde vælge at foretage yderligere undersøgelser, hvis det er nødvendigt for vurderingen af borgerens helbredsmæssige situation. 11

111 14.2. Status på etablering af samarbejdet med sundhedsregionen På evalueringstidspunktet (1. oktober 213) har stort set alle kommuner indgået en samarbejdsaftale med regionen om brug af rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og sundhedskoordinatorfunktionen. Sundhedskoordinatoren har desuden deltaget på de første møder i rehabiliteringsteamet i kommunerne, jf. figur Sundhedskoordinatoren har deltaget første gang i løbet af 3. kvartal 213 Samarbejdet mellem regionen og kommunerne er de fleste steder sat i gang i løbet af 3. kvartal 213. Dermed er der i gennemsnit gået ca. 5 måneder, fra de første sager er blevet behandlet i rehabiliteringsteamet, til sundhedskoordinatorens deltagelse er indtruffet. Forskydningen mellem behandlingen af de første sager i teamet og sundhedskoordinatorens deltagelse skyldes, at bekendtgørelsen, som fastlægger rammerne for samarbejdet, først trådte i kraft pr. 1. juli 213. Selvom bekendtgørelsen først trådte i kraft midt på året, er der en lille gruppe af kommuner, hvor samarbejdet blev indledt før 1. juli 213. Det drejer sig fx om et mindre antal kommuner i Hovedstadsområdet (6-7 kommuner) og i Midtjylland (5-6 kommuner). Både interviewene med repræsentanter fra sundhedsregionen og kommunerne peger på, at den tidlige opstart har været en fordel for begge parter og fungeret som forberedende input for indgåelse af de formelle samarbejdsaftaler. Figur 14.1: Tidspunkt for første sag bliver behandlet på møde i rehabiliteringsteamet og tidspunkt for første gang sundhedskoordinatoren deltager på et møde i rehabiliteringsteamet jan- 13 feb- 13 mar- 13 apr- 13 maj- 13 juni- 13 Deltagelse af sundhedskoordinator juli- 13 aug- 13 sep- 13 okt- 13 nov Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Pr. 1. oktober, er der 7 kommuner, hvor sundhedskoordinatoren ikke har deltaget Første behandling af sager 5 Men generelt set er samarbejdet først kommet i gang i 3. kvartal 213, og dermed er de erfaringer, som både kommuner og sundhedsregionen har tilegnet sig på evalueringstidspunktet, baseret på en relativt kort periode. Det betyder, at mange af de udfordringer, som både kommuner og regioner peger på lige nu, i høj grad afspejler, at man er i en opstartsfase Samarbejdsaftaler og organisering 5 forskellige samarbejdsaftaler Hver af de fem regioner har forhandlet og indgået samarbejdsaftaler med de kommuner, som ligger i den pågældende region. Samarbejdsaftalerne er forskellige på tværs af de fem regioner. Inden for den enkelte region er der indgået den samme type af samarbejdsaftale med de kommuner, som ligger i regionen. Det betyder fx, at kommunerne i Hovedstadsområdet har samme type samarbejdsaftale. Forskellene i samarbejdsaftalerne på tværs af de 5 regioner afspejler både, at regionerne har valgt at organisere sig forskelligt i forhold til løsning af opgaven om at levere rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og sundhedskoordinatorfunktionen, men også at der er forskel på regionernes tilgang til opgaveløsningen. 111

112 Forskellige modeller for organisering I fire af de fem regioner er den kliniske funktion bygget op om et team af læger, som dels har arbejdsopgaver i klinisk funktion, dels varetager sundhedskoordinatorfunktionen. Derudover bistås teamet typisk af psykologiske, psykiatriske og reumatologiske fagligheder. I Nordjylland er opgaven placeret på Aalborg Universitetshospital, i Hovedstaden på Bispebjerg Hospital i en relativt nyetableret socialmedicinsk afdeling. I Midtjylland varetages opgaven på afdelingen for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering (KSR), og på Sjælland varetages opgaven decentralt fra tre sygehuse. I denne organisering er der lagt meget vægt på teamsamarbejdet og på, at lægerne kommer hele vejen rundt og dermed får en forståelse af samarbejde med kommunerne og de komplekse problemstillinger, som borgerne bringer med ind i klinisk funktion. I interviewene peger flere af de fire regioner på, at den læring, der kommer fra at varetage opgaven i et team, er værdifuld i det videre arbejde med opgaven. Et par af regionerne fremhæver som en fordel, at de trods rekrutteringsvanskeligheder har tilknyttet psykiatrikere til den kliniske funktion. Syddanmark har valgt en model, hvor sundhedskoordinatorfunktionen og klinisk funktion varetages af en friklinik. Friklinikken er en del af Give Sygehus og har tidligere løst udviklingsopgaver for regionen. Der er ingen fastansatte i klinisk funktion. Funktionen varetages efter behov, der hvor opgaven bestilles. Denne model er valgt, fordi den efter regionens opfattelse giver en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og dermed kan være med til at holde prisen på ydelser fra klinisk funktion nede. Interviewene med repræsentanter fra de øvrige sundhedsregioner peger dog på, at teamorganiseringen giver en væsentlig fordel i forhold til at kunne sikre en grundig og ensartet behandling af borgerne i klinisk funktion. Derudover peger flere på, at mulighederne for at varetage relevante udviklings- og eller forskningsprojekter relateret til borgere med komplekse problemstillinger og deres mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet er større, når opgaven varetages i et team. Priser og afregningsmodel for sundhedskoordinatorfunktionen Der er forskel på den måde, som kommunerne betaler regionerne for deres brug af sundhedskoordinatorfunktionen. I en region afregnes der en fast pris pr. påbegyndt sag (dvs. sag der er fremsendt til regionen med henblik på behandling i rehabiliteringsteamet). I en anden region afregnes der på baggrund af det antal sager, der er sat på dagsordenen til et møde i rehabiliteringsteamet. Og endelig i en tredje region afregnes der på baggrund af det antal sager, der rent faktisk behandles i rehabiliteringsteamet. Det betyder f.eks., at Hovedstadsregionen opnår betaling pr. sag, uanset om borgeren møder op til mødet, mens regionen i Nordjylland får betaling pr. sag, der behandles på et møde. Regionerne peger på, at afregningsmodeller baseret på det faktiske antal behandlede sager i teamet kan gøre det svært at få dækket driftsudgifterne til sundhedskoordinatorfunktionen. Det gør sig gældende, fordi regionerne oplever aflysninger af sager med kort varsel, eller at sager ikke behandles på dagen pga. udeblivelse fra borgeren. 112

113 Den problemstilling gør sig ikke gældende de i tilfælde, hvor afregningsmodellen er baseret på antallet af påbegyndte sager eller på antallet af sager på rehabiliteringsteamets dagsorden. Forskellige priser på ydelser i klinisk funktion Der er også forskel på priserne for de ydelser, som kan købes i klinisk funktion. Regionerne peger på flere forklaringer på de forskellige priser. En region oplyser, at de har valgt at levere en, efter deres vurdering, meget høj kvalitet i ydelserne (fx at der altid sker en form for borgerundersøgelse), hvilket giver højere priser, mens en anden region peger på, at priserne er lavere fordi, at der ikke er fastansat personale i den kliniske funktion. Nogle regioner opererer desuden med én fast pris for køb af ydelser i klinisk funktion, mens andre regioner har en differentieret prismodel i form af en række pakker. Forskellen i tilgangen til prisniveau og -struktur afspejler bl.a. regionens vurdering af, i hvilket omfang kommunerne vil satse på at betale for ydelsen, som i sidste ende er et udtryk for kommunernes vilje til at investere i den pågældende borgermålgruppe. Interviewene på tværs af regionerne viser samtidigt, at regionerne kun i få tilfælde har oplevet, at kommuner decideret går uden om klinisk funktion på grund af prisen på ydelserne. Planlægning af antallet af sager, der skal behandles i teamet Det er et krav i bekendtgørelsen, at kommunerne skal melde det forventede antal sager til behandling i rehabiliteringsteamet ind til regionerne. Det skal danne grundlag for regionens egen planlægning og dimensionering af ressourcer. Planlægningsopgaven har vist sig at være vanskelig. Flere regioner har oplevet, at kommunerne hen over september og oktober har ønsket at nedregulere det antal sager, som de meldte ind ved opstarten af samarbejdet. Men der er i den seneste tid (november) igen kommet et ønske om at behandle flere sager inden jul. Regioner oplever, at det er uholdbart, at der er så væsentlige udsving i det forventede antal sager og det faktiske antal sager. En enkelt region betegner den nuværende situation som kaotisk. Problemerne med at skønne det rette sagsantal er formentlig primært et udtryk for en opstartsproblematik, indtil kommunerne får mere greb om målgruppen. Problemer med planlægning af både antallet af sager og mødedatoer giver en udfordring for regionerne i forhold til personalestyring, f.eks. i forhold til ferietid og fremadrettet normeringsbehov. Derfor stiller flere af regionerne krav om, at kommunerne leverer en fast mødeplan fra nu af og frem til 1. juli Samarbejdet i forberedelsesfasen Begge parter vurderer, at fristerne i det store hele overholdes Før sagen behandles i rehabiliteringsteamet, vil sundhedskoordinatoren typisk få fremsendt sagen med henblik på at sikre, at den helbredsmæssige del af sagen er tilstrækkelig belyst, inden sagen kommer på mødet. Flere regioner har aftalt en frist på fremsendelse af sager fra kommunerne på mellem 1 og 14 dage før mødet. 113

114 Herefter skal sundhedskoordinatoren give en tilbagemelding på sin vurdering af borgerens mulighed for arbejde eller uddannelse, hvilket typisk senest skal ske ca. 5 dage før mødet. Tilbagemeldingen kan enten ske mundtligt eller ved brug af et skema, som sundhedskoordinatoren udfylder. Ud over kontakt vedrørende fremsendelse af sagen vil der typisk også være en dialog mellem sundhedskoordinatoren og sagsbehandleren og evt. også dialog mellem sundhedskoordinatoren og borgerens egen læge. Interviewene med både kommuner og regionerne viser, at begge parter i det store hele overholder de aftalte frister i forberedelsesfasen, og begge parter har indtryk af, at de hver især gør bestræbelser på at overholde fristerne. Regionerne peger på, at det er klart lettere at overholde fristerne, når sagsmaterialet har den rette kvalitet, hvilket der fortsat opleves at være visse udfordringer med. Kvaliteten i mødematerialet er fortsat en udfordring Regionerne peger samstemmende på, at kvaliteten i sagsmaterialet er en udfordring i samarbejdet med kommunerne. Der peges både på, at materialet fremstår uredigeret og meget omfangsrigt, samt at der indgår forældede helbredsoplysninger, som ingen relevans har i forhold til at vurdere borgerens nuværende situation og borgerens fremadrettede muligheder på arbejdsmarkedet. Derudover nævner regionerne, at der i forbindelse med rekvireringen af egen læges helbredsvurdering (LÆ265) kan være udfordringer med at opnå rette kvalitet og fokus i materialet. Det drejer sig bl.a. om, at nogle praktiserende læger endnu ikke er opmærksomme på eller lever op til forventningerne til ressourcefokus ved brug af den nye blanket. Regionerne nævner selv, at der er tale om en læringsproces, hvor regionen skal blive bedre til at oplyse om, hvilket materialebehov de har, men hvor kommunerne samtidig skal blive bedre til at forberede sagerne og til at lægge et udviklings- og ressourceperspektiv på sagerne. I forhold til de praktiserende læger er der ligeledes nogle steder fortsat brug for at hæve niveauet i tilbagemeldingerne via LÆ265. Derudover nævner regionerne, at en socialfaglig vurdering af borgeren og et resume af sagen er et væsentligt bidrag til et godt forberedelsesmateriale. Dermed viser både interviewene med regioner og kommuner, at begge parter ser et fremadrettet behov for at løfte kvaliteten i sagsmaterialet Samarbejdet på mødet 5 sager pr. møde er minimum for regionen Kommunerne planlægger som udgangspunkt møderne i rehabiliteringsteamet som heldagsmøder. Baggrunden er primært, at det af logistikmæssige årsager er nødvendigt, for at regionen kan deltage med sundhedskoordinatorfunktionen på møderne. 114

115 Alle regioner tilkendegiver, at der skal være mindst 5 sager pr. mødedag i hver kommune, før økonomien til sundhedskoordinatoropgaven kan hænge sammen for regionen. Regionerne ser gerne, at man når op til 7-8 sager på en dag. I opstartsperioden har det i nogle kommuner været svært at tilrettelægge en mødedag med minimum 5 sager, og der er også fortsat kommuner, som aflyser sager i sidste øjeblik. Regionen skal varetage rollen som konsulent på mødet kommunen er mødeleder Efter at sundhedskoordinatorerne er begyndt at deltage på rehabiliteringsteamets møder, har de fleste kommuner og regioner oplevet et behov for at præcisere den rette rollefordeling på mødet. Flere regioner og kommuner oplyser, at borgeren i mange tilfælde automatisk ser lægen som en autoritet på mødet. Derfor lægger borgeren mere vægt på lægens ord end f.eks. mødelederens. I nogle tilfælde oplever regionen også, at de øvrige medlemmer af rehabiliteringsteamet ser sundhedskoordinatoren som en autoritet, og dermed bevidst eller ubevidst forsøger at lægge beslutningen om indstillingen over på vedkommende. Regionerne har derfor alle stor fokus på at være bevidste om at indtage en konsulentrolle på mødet, mens det er vigtigt, at kommunen tager førertrøjen på og fremtræder som mødeleder. Det afhænger dog både af den konkrete sag, af kommunen og af den enkelte sundhedskoordinator, hvor udtalt udfordringen er. Men både regioner og kommuner nævner, at rollefordelingen er noget, der bør arbejdes med. Sundhedskoordinatoren inddrages ikke altid i formuleringen af indstillingen Interviewene med regionerne viser, at kommunerne ikke altid inddrager sundhedskoordinatoren i forbindelse med den konkrete formulering af indstillingen. Det vurderes dog ikke at være en gængs fremgangsmåde, men det har givet anledning til, at et par af regionerne stiller krav om at få formuleringerne i forhold til det sundhedsfaglige aspekt med i indstillingerne. Samarbejdet med de praktiserende læger efter mødet I nogle tilfælde aftales det på rehabiliteringsteamets møde, at sundhedskoordinatoren efterfølgende skal kontakte borgerens egen læge, f.eks. med henblik på at få foretaget en undersøgelse el.lign. I den forbindelse har kommunerne peget på, at regionerne bør kunne henvise direkte uden at skulle kontakte borgerens egen læge. Det vurderer regionerne dog ikke selv som hensigtsmæssigt, da de ser det som meget vigtigt, at den praktiserende læge inddrages som medspiller i det fremadrettede forløb. Derudover har der været tilkendegivelser om, at regionerne ofte møder modstand, når de tager kontakt til borgerens egen læge, f.eks. med henblik på at henvise borgeren til undersøgelse eller behandling. De interviews, som mploy har foretaget, understøtter dette som værende en generel problemstilling. Men regionerne vurderer samtidig, at dialogen med den praktiserende læge ofte kan have en betydning for den videre proces i sagen. 115

116 14.6. Kommunernes og regionernes oplevelse af samarbejdet Kommunerne peger på, at samarbejdet har givet et fagligt løft Generelt er det indtrykket, at kommunernes samarbejde med regionerne har bidraget med et positivt løft i det faglige arbejde omkring de komplekse sager. Flere kommuner peger i interviewene på, at sundhedskoordinatoren også bidrager med faglig sparring, som kan anvendes i andre situationer end i de pågældende sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 9 ud af 1 kommuner vurderer, at samarbejdet med regionen bidrager med konstruktive input, jf. figur Lidt færre vurderer, at samarbejdet kan karakteriseres som velfungerende. Årsagen hertil er, at der fortsat er tale om en opstartsproces. På tidspunktet for evalueringen har samarbejdet typisk været i gang i omkring 2-3 måneder. Flere kommuner nævner, at det har taget tid at finde ud af, hvordan sundhedskoordinatoren kan bruges, og hvordan sundhedskoordinatorernes kompetencer adskiller sig fra kommunens egen lægekonsulent Sjælland Velfungerende samarbejde Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: De 7 kommuner, hvor sundhedskoordinatoren ikke har deltaget, er udeladt samt de 7 kommuner, hvor sundhedskoordinatoren deltog første gang i oktober og november Figur 14.2: Kommunernes vurdering af samarbejdet med regionen om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion og sundhedskoordinatorfunktionen Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Konstruktivt input I alt Derudover er der regionale forskelle på kommunernes oplevelse af, hvor velfungerende samarbejdet er. I Midtjylland og Syddanmark vurderer en meget høj andel af kommunerne (77-84 pct.), at samarbejdet kan karakteriseres som velfungerende, mens andelen er lidt lavere (5-67 pct.) blandt kommunerne på Sjælland og i Hovedstadsområdet. Resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen skal ses i lyset af, at Region Hovedstaden og Region Sjælland var lidt senere på plads med at kunne levere en sundhedskoordinator til alle kommuner. Regionerne oplever, at de bidrager med relevant rådgivning Regionerne oplever, at selvom kommunerne er meget forskellige og har en meget forskellig tilgang til og opfattelse af reformens betydning, så har stort set alle kommuner taget godt i mod deltagelse fra sundhedskoordinatorerne på møderne i rehabiliteringsteamet. Regionerne oplever samlet set, at de som sundhedskoordinatorfunktion og klinisk funktion kan bidrage med rådgivning og vurderinger, som kan understøtte et kvalitetsløft på tværs af kommunerne. Flere regioner peger samtidig på, at det er en fordel at være i så mange kommuner på samme tid, fordi det kan give mulighed for at formidle læring og gode ideer mellem kommunerne. Det kan f.eks. være læring om fordelene for borgerne ved, at der på mødet tages et konkret initiativ om f.eks. tilbud om en åben motionsindsats frem for, at der blot udleveres en pjece om tilbuddet på mødet. 116

117 15. Brug af de nye muligheder for fleksjob Med reformen er der kommet nye regler for fleksjob. De ny regler betyder blandt andet, at der bliver åbnet op for fleksjob til personer med en lille arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles. Det betyder, at det nu i højere grad er blevet muligt, at personer med en lille arbejdsevne kan blive omfattet af ordningen og dermed få adgang til arbejdsmarkedet. Evalueringen viser, at kommunerne har taget de nye muligheder for fleksjob i anvendelse. Men evalueringen viser samtidigt, at der på tværs af kommunerne er forskel på, hvem der bevilges de små fleksjob. Det vil sige, at den samme sag vil kunne indstilles til fleksjob i én kommune, mens den vil kunne indstilles til ressourceforløb i en anden kommune. Evalueringen viser også, at det er de færreste kommuner, der i forhold til de små fleksjob forventer at gøre en ekstra indsats for at udvikle den enkeltes arbejdsevne i løbet af fleksjobperioden. I nedenstående boks fremgår hovedresultaterne om brug af de nye muligheder for fleksjob. Evalueringens resultater om brug af de nye muligheder for fleksjob Praksis om etablering af fleksjob efter de nye regler I de nye fleksjob er der oftest tale om et ugentligt timetal på mellem timer pr. uge Knap hver tredje fleksjob er under 1 timer pr. uge og kun få kommuner etablere fleksjob med ganske få timer pr. uge De midlertidige fleksjob bevilges i gennemsnit for en periode på 4,6 år Kommunerne vurderer forskelligt, hvem der er i målgruppen for lavtimefleksjobsager, og hvem der er i målgruppen for ressourceforløb Samarbejde med virksomheder 49 pct. af kommunerne angiver, at det har været let at indgå aftaler med virksomhederne om fleksjob med et lavt timetal. Det skyldes blandt andet den nye afregningsmodel, hvor arbejdsgiveren betaler for det arbejde, der reelt bliver udført samt fleksjobbonussen Kommuner, der har haft svært ved at etablere de små fleksjob, peger blandt andet på, at virksomhederne har svært ved at se mulighederne i de små fleksjob Kommunerne har stort fokus på at øge virksomhedssamarbejdet for at etablere flere fleksjob med lavt timetal (86 pct.) For 7 pct. af kommunerne har ordningen om fleksjobambassadørerne betydet, at kommunen har kunnet etablere flere fleksjob, end de ellers kunne have gjort Tværfaglig indsats i lavtimefleksjob Kommunerne har et begrænset fokus på at iværksætte en tværfaglig indsats i fleksjob med et lavt timeantal. Kun 27 pct. af kommunerne bruger indimellem tværfaglig indsats til personer i lavtimefleksjob for at understøtte en progression i arbejdsevnen Dette afsnit omhandler kommunernes praksis i forhold til etableringen af de nye fleksjob samt samarbejdet med virksomhederne om at indgå lavtimefleksjob. Derudover ses der på den tværfaglige indsats i de nye små fleksjob. 117

118 15.1. Rammer og regler for fleksjob Med de nye regler for fleksjob åbnes der op for, at borgere med en meget lille arbejdsevne kan bevilges fleksjob, hvis arbejdsevnen kan udvikles inden for en rimelig periode. Intentionen er således at give flere med lille arbejdsevne bedre mulighed for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er fortsat et krav, at borgeren har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet, samt at alle relevante arbejdstilbud er afprøvet, før kommunen kan bevilge et fleksjob. Efter reformen bevilger kommunen fleksjob for en periode af fem år, og herefter tages der stilling til bevilling af en yderligere fem-årig fleksjobperiode. Hvis borgeren er over 4 år, gøres fleksjobbet efter første midlertidige periode permanent. Der skal følges op på fleksjobbet efter 2,5 år, uanset om fleksjobbet er midlertidigt eller permanent. Formålet med den midlertidige ordning og den løbende opfølgning er at sikre, at personer i fleksjob ikke fastholdes i en støtteordning, som ikke passer den enkelte, fx hvis arbejdsevnen over tid er blevet forbedret. De ny regler for fleksjob betyder, at nye fleksjobansatte vil få løn fra arbejdsgiveren for den arbejdsindsats, som de reelt yder. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte. Den nye afregningsmodel betyder, at de største tilskud er målrettet personer med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne, hvilket skaber et incitament for virksomheder at ansætte personer i et fleksjob, selvom de kun kan arbejde få timer om ugen. De nye regler betyder endvidere, at en borger kan blive ansat i fastholdelsesfleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis borgeren forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Formålet med betingelsen ved fastholdelsesfleksjobbet er at sikre, at arbejdsmarkedets parter tager ansvar for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt uden brug af offentlige tilskudsordninger ved fastholdelse af medarbejdere, der får en nedsat arbejdsevne. Endelig betyder de nye regler, at selvstændige kan få tilskud til et fleksjob i egen virksomhed. I ordningen for selvstændige bliver der alene set på arbejdsevnen i forhold til arbejdet i egen virksomhed, og tilskuddets størrelse afhænger af indkomsten i virksomheden Praksis om etablering af fleksjob efter de nye regler Reformen af reglerne for fleksjob sigter på, at selv de svageste borgere også kan omfattes af fleksjobordningen. Resultaterne af evalueringen viser, at det efter de første ni måneder ser ud til at være tilfældet, blandt andet fordi kommunerne etablerer fleksjob med lavt timetal. Evalueringen viser også, at halvdelen af kommunerne oplever, at der er efterspørgsel blandt borgerne i forhold til at få et fleksjob med lavt timetal. Det tyder på, at der blandt borgerne er en betydelig motivation for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når der kan tages hensyn til deres nedsatte arbejdsevne. 118

119 Knap hver tredje fleksjob er under 1 timer pr. uge I forhold til anvendelse af fleksjob med lavt timetal viser gennemgangen af planerne, at der i ligeså mange tilfælde (27 pct.) indstilles til fleksjob med et ugentligt timetal på mellem 6-1 timer, som der indstilles til fleksjob på mellem 16-2 timer (27 pct.), jf. figur I knap hver tredje sag om fleksjob peger kommunen på, at der etableres et fleksjob med et ugentligt timetal på under 1 timer, hvilket er et udtryk for, at borgere med en betydelig begrænset arbejdsevne også kommer i fleksjob. I de fleste tilfælde er der tale om et ugentligt timetal på mellem timer pr. uge, jf. figur Spørgeskemaundersøgelsen og gennemgangen af indstillingerne viser dog, at der kun i et begrænset antal af kommunerne bevilges fleksjob med ganske få timer pr. uge. Figur 15.1: Gennemsnitlig varighed i fleksjob og antal timer i fleksjob Under 6 timer timer timer timer Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemgang af rehabiliteringsplaner og egne beregninger 2 Over 2 timer Timer i fleksjob (venstre akse) Gns. varighed (højre akse) 4,6 Gns. år Gns. varighed I forhold til det ugentlige timetal peger flere kommuner på, at incitamentet til at gå op i tid ikke er stort nok økonomisk, og dermed bliver den fulde arbejdsevne ikke udnyttet godt nok. Det er i modstrid med intentionerne i reformen, da den sigter på at give fleksjobansatte en større tilskyndelse til at øge antallet af arbejdstimer, hvis de er i stand til det. Midlertidige fleksjob og den løbende opfølgning En konsekvens af reformen er, at de nye fleksjob er midlertidige. Det vil sige, at kommunen bevilger fleksjobbet for en periode for fem år. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der i gennemsnit bevilges fleksjob for en periode på 4,6 år, jf. figur Samtidig skal jobcenteret foretage opfølgning efter 2,5 år. Interviewene med kommunerne viser, at der generelt er en forståelse for, at fleksjobbet især for de unge er gjort midlertidigt, og det giver dermed sammenhæng i forhold til at vurdere, om arbejdsevnen udvikler sig, og om der fortsat er grundlag for bevilling af fleksjobbet. Flere kommuner peger samtidig også på, at en opfølgningskadence på 2,5 år er for lidt. Disse kommuner vurderer selv, at der er brug for en mere intensiv opfølgning især i fleksjobperiodens opstart. Kommuner prioriterer fleksjob frem for ressourceforløb Med muligheden for at bevilge fleksjob til personer med en meget lille arbejdsevne er der risiko for, at afgrænsningen mellem målgruppen for fleksjob og målgruppen for ressourceforløb bliver uklar. De afviklede interviews viser, at det lige nu ser ud til, at de fleste kommuner prioriterer fleksjob frem for ressourceforløb. Det betyder, at der i dag er kommuner, der vælger at indstille til og bevilge fleksjob i sager, hvor en anden kommune havde vurderet, at der skulle ske en indstilling og bevilling af ressourceforløb. 119

120 Forskellen på kommunernes praksis i forhold til bevilling af fleksjob med et lille timeantal er et udtryk for, at lovgivningens beskrivelse af målgruppen for fleksjob giver god plads til kommunernes egne vurderinger. Konsekvensen kan blive, at det bliver lettere at få et fleksjob med et lavt timeantal i en kommune frem for en anden kommune. Forskellen på kommunernes praksis er også et udtryk for, at kommunerne har forskellige vurderinger af, hvad der virker. Og hvilke redskaber i indsatsen man ønsker at prioritere. Kommuner, der oftere vælger ressourceforløb frem for lavtimefleksjob, forklarer forskellen med, at de hellere vil udvikle arbejdsevnen, inden et fleksjob iværksættes. Andre kommuner har sat en nedre grænse for antallet af timer i fleksjob, før de vurderer, at et fleksjob er anvendeligt som redskab. Svært at dokumentere brug af sociale kapitler i fastholdelsesfleksjob Fastholdelsesfleksjob forudsætter, at borgeren forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Det er en ny ordning for virksomhederne, og flere kommuner peger på, at det er svært at dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår. Der ligger derfor en opgave i at informere virksomhederne om de nye regler og i at rådgive og vejlede virksomheder om de muligheder, der eksisterer for at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af sygdom eller ulykke. Det er en informations- og rådgivningsopgave, som de interviewede kommuner er enige i skal løses, men som de kun delvist ser sig selv som forpligtede til at gå ind i Samarbejde med virksomhederne Generelt viser de afholdte interviews, at kommunerne oplever, at virksomhederne er positive over for den nye ordning. Det skyldes især den nye afregningsmodel, hvor virksomhederne kun skal betale for den reelle arbejdskraft, som borgeren yder. Derudover peger flere kommuner på, at det har været en stor hjælp for virksomhederne, at jobcentrene har overtaget en del af det administrative arbejde i forbindelse med etableringen af fleksjob. Halvdelen af kommunerne har haft let ved at etablere lavtimefleksjobsager Kommunerne deler sig i to grupper i forhold til, om det har været let at etablere lavtimefleksjobsager. Der er således 49 pct., der angiver, at det har været let at indgå aftaler med virksomhederne om fleksjob med et lavt timetal. De kommuner, der oplever, at det har været svært at etablere fleksjob, peger på, at virksomhederne typisk har haft svært ved at se, hvilke borgergrupper/-profiler, der er tale om. Virksomhederne har også været skeptiske overfor, om en borgergruppe, som kun kan levere så få timer, kan rummes på arbejdspladsen. Samtidigt peger flere kommuner på, at virksomhederne har svært ved at se mulighederne i et fleksjob med et lavt timeantal. Kommunernes vurdering af virksomhedernes opfattelse af mulighederne i lavtimefleksjob kan dels være et udtryk for, at nogle virksomheder rent faktisk har denne opfattelse, dels at kommuner, som møder disse virksomheder, selv har brug for at få et klarere billede af målgruppen og målgruppens arbejdsmæssige kapaciteter, som de kan give videre til virksomhederne. 12

121 Modsat er der kommuner, som oplever, at en del virksomheder har haft nemt ved at se mulighederne i at tage en borger ind i fleksjob i få timer, og at der har været en stor opbakning blandt virksomhederne i forhold til at lave små fleksjob. Kommunerne vurderer samtidig, at den store opbakning delvist skyldes den nye afregningsmodel samt den såkaldte fleksjobbonusordning, hvor virksomheden kan få en bonus på 25. kr., hvis virksomheden har ansat en fleksjobber med en arbejdstid på ti timer eller mindre om ugen i minimum seks sammenhængende måneder. Fordelen ved bonusordningen er, at det er mere attraktivt for virksomhederne at tage fleksjob med et lavt timeantal, og dermed bliver det nemmere at få etableret små fleksjob. Ulempen kan være, at der er en risiko for, at de økonomiske incitamenter fylder for meget for nogle virksomheder. I de tilfælde vil det være vigtigt fremadrettet at sikre, at virksomhederne fortsat har incitament til at etablere små fleksjob, når puljen er opbrugt. I forbindelse med bonusordningen har det været fremme, at nogle kommuner har tænkt mere i at indhente bonus hjem ved at etablere ½-årlige lavtimefleksjob på kommunale arbejdspladser frem for at have fokus på at sikre en fleksjobansættelse, som kan understøtte borgeren bedst muligt. Resultaterne af denne evaluering giver ikke grundlag for at vurdere, at det har været en udbredt problematik, eller at det er et billede, som kommunerne kan genkende Fleksjobambassadører I hvor høj grad, kommunerne formår at etablere fleksjob med et lavt timeantal, afhænger af, hvor gode kommunerne er til at kommunikere de nye regler ud til virksomheder og øvrige aktører på arbejdsmarkedet. Det afspejles især i fleksjobambassadørernes arbejde, hvis primære opgave er at etablere og vedligeholde kontakter til det lokale erhvervsliv med henblik på at markedsføre den nye fleksjobordning og hjemtage ordrer om nye fleksjob. I kommunerne er der et stort fokus på at øge virksomhedssamarbejdet for at etablere flere fleksjob med lavt timetal (86 pct.), jf. figur Figur 15.2: Kommunale initiativer i forhold til at etablere fleksjob med et lavt timeantal Øget virksomhedssamarbejde Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad 7 Brug af fleksjobambassadører 42 Arbejdsgange For mange kommuner har ordningen med fleksjobambassadører været afgørende for, at de kunne skaffe de nødvendige antal fleksjob. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at for 7 pct. af kommunerne har ordningen om fleksjobambassadører betydet, at kommunen har kunnet etablere flere fleksjob, end de ellers kunne have gjort, jf. figur Samtidig har flere kommuner skabt retningslinjer for arbejdet med fleksjob efter de nye regler med henblik på at arbejde mere systematisk med ordningen. Undersøgelsen viser, at 42 pct. har udarbejdet arbejdsgange og procedurer for at etablere et tilstrækkeligt antal fleksjob efter de nye regler, jf. figur

122 Samlet set er resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen dermed et udtryk for, at kommunerne har fokus på at etablere fleksjob med lavt timetal, og at der i en del kommuner gøres en indsats for at markedsføre den nye fleksjobordning over for virksomhederne med henblik på at indgå aftaler om nye fleksjob Tværfaglig indsats i fleksjob i lavtimefleksjob Når kommunen kan give tilbud om fleksjob til personer, der har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles, så er det intentionen, at kommunen (og borgeren selv) har fokus på at udvikle arbejdsevnen i de små fleksjob. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kommunerne på nuværende tidspunkt har et begrænset fokus på at iværksætte en tværfaglig indsats i fleksjob med et lavt timeantal. Tekstboks 15.1: Tværfaglig indsats i fleksjob 27 pct. af kommunerne bruger tværfaglig indsats sammen med fleksjob med et lavt timeantal. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad Kun 27 pct. af kommunerne svarer ja til, at de indimellem bruger tværfaglig indsats til personer i fleksjob med lavt timetal for at understøtte en progression i arbejdsevnen. Gennemgangen af indstillingerne viser også, at rehabiliteringsteamet i deres indstilling ikke kommer med konkrete bud på en tværfaglig indsats i fleksjob. I indstillingerne vurderer rehabiliteringsteamet således, at der kan være behov for støtte i form af mentorstøtte (26 pct.) eller andre støtteordninger (28 pct.), men kun i et begrænset tilfælde, er der tænkt i andre indsatser. Det kan være et udtryk for, at kommunerne ikke lige nu har fokus på at udvikle borgerens arbejdsevne i de små fleksjob. Men det kan også være et udtryk for, at kommunerne ikke har udviklet støtteorienterede indsatser, som sammen med lavtimefleksjobbet kan understøtte borgeren i udvikling af arbejdsevnen. Uanset om der er tale om, at fokus for øjeblikket er begrænset, eller om kommunerne ikke har de rette indsatser, de kan pege på, så er begge dele forbundet med en risiko for, at der ikke sker en progression for borgere i de små fleksjob, og at det dermed over tid viser sig, at arbejdsevnen ikke er blevet forbedret. 122

123 16. Bilag 1: Datakilder og metode I dette afsnit beskrives datakilder og metode. Evalueringen, der gør status på, hvor langt kommunerne er nået med at implementere førtidspensionsreformen og den tværfaglige indsats er baseret på en kombination af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse og efterfølgende planlægningsmøder, dataindsamling fra kommunernes indsendte rehabiliteringsplaner samt en række interviews. Desk research Der er som led i analysen gennemført en indledende gennemgang af lovgivningens rammer og intentioner med førtidspensions- og fleksjobreformen samt eventuelle supplerende retningslinjer, som har betydning for ordningens brug i kommunerne. Spørgeskemaundersøgelse Som et led i dataindsamlingen er gennemført to spørgeskemaundersøgelser i landets kommuner. Den ene undersøgelse var målrettet rehabiliteringsteamet og personer med viden om kommunens arbejde med reformen og den tværfaglige indsats. I spørgeskemaet skulle kommunerne forholde sig til og besvare en række spørgsmål om status for og erfaringer med implementeringen af reformen, den tværfaglige indsats og styringen af den tværfaglige indsats, herunder antal borgere, der har fået bevilget førtidspension, fleksjob og ressourceforløb, antal sager, der er visiteret til rehabiliteringsteamet, antal sager, der er behandlet i teamet, antal sager, der er sendt tilbage samt, hvilke forsørgelsesydelser borgerne kommer fra, og hvad borgerne kendetegnes ved mv. Temaer i spørgeskemaundersøgelsen Der er blevet spurgt ind til følgende temaer i spørgeskemaet: Generel vurdering af status på implementering af initiativerne i reformen Rehabiliteringsteamets rammer og funktion Rehabiliteringsteamets møder og deltagerkreds Den kliniske funktion og samarbejdet mellem kommune og region Borgerinddragelse Visitation, forberedelse og sagsflow Rehabiliteringsteamets indstillinger Den koordinerende sagsbehandler, herunder rammer og funktion Den tværfaglige indsats og samarbejdet om den tværfaglige indsats De nye fleksjobregler I denne spørgeskemaundersøgelse var svarprocenten 84 pct. Den anden undersøgelse var målrettet personer med viden om kommunen forventninger til økonomi og aktivitet som følge af reformen. I spørgeskemaet skulle kommunerne forholde sig til og besvare en række spørgsmål om status på aktiviteten efter reformen, udgifter til indsatsen i ressourceforløb, økonomistyring af ressourceforløb og mål for den tværfaglige indsats. 123

124 Temaer i spørgeskemaundersøgelsen Der er blevet spurgt ind til følgende temaer i spørgeskemaet: Generel vurdering af status på aktiviteten efter reformen (forventet realiseret) Vurdering af udgifterne til indsatsen i ressourceforløb (forventet realiseret) Økonomistyring af ressourceforløb Mål for den tværfaglige indsats i ressourceforløb De nye fleksjobregler I denne spørgeskemaundersøgelse var svarprocenten 61 pct. Interviewene med kommuner og styringsworkshops Som led i tilrettelæggelsen af styringsworkshops har mploy afholdt 1 interviews med kommunerne. Disse interviews er indgået som datamaterialet i evalueringen. Ved afslutningen af indsamling af data til evalueringen har mploy i alt afholdt 12 styringsworkshops, der alle var tværkommunale med fokus på styringen af den tværfaglige indsats. De typiske deltagere har været ledere og udvalgte medarbejdere fra kommunens forvaltninger, som aktuelt arbejder med planlægning, styring og opfølgning på den tværfaglige indsats. Indholdet på styringsworkshops Gøre status på de opnåede erfaringer med styringen af den tværfaglige indsats Understøtte kommunerne i at udvikle styringen af den tværfaglige indsats Understøtte arbejdet med at udvikle og implementere modeller og værktøjer, som kan anvendes til styringen Gennem de tværkommunale styringsworkshops har mploy opnået viden og status på, hvor langt kommunerne er nået med implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen og den tværfaglige indsats. I det omfang styringsworkshops har bidraget med ny relevant viden i forhold evalueringen, er det inddraget som datagrundlag i evalueringen. Interviewene med kommuner og udviklingsworkshops Som led i tilrettelæggelsen af udviklingsshops har mploy afholdt mere end 6 interviews med kommunerne. Disse interviews er indgået som datamaterialet i evalueringen. Ved afslutningen af indsamling af data til evalueringen har mploy i alt afholdt ca. 2 udviklingsworkshops. Deltagerne har typisk været ledere og medarbejdere, der aktuelt arbejder med den tværfaglige indsats og/eller har særlige opgaver og ansvar i implementeringen af reformen og den tværfaglige indsats såsom medlemmer af rehabiliteringsteamet, fungerende koordinerende sagsbehandlere m.fl. Formålet har været at gøre status på implementeringen af reformen og den tværfaglige indsats samt understøtte kommunen i den fortsatte implementering og udvikling af den tværfaglige indsats. Indholdet på udviklingsworkshops Statusdel, som indholdsmæssigt vil være struktureret ens og afviklet ud fra samme skabelon i alle kommuner Udviklingsdel, hvor kommunerne indenfor en defineret ramme - kan være med til at beslutte indholdet og dermed sikre et optimalt, lokalt udbytte 124

125 I det omfang at de forskellige udviklingsworkshops har bidraget med ny relevant viden i forhold evalueringen, er de inddraget som datagrundlag evalueringen. Gennemgang af kommunernes rehabiliteringsplaner Mploy har endvidere gennemgået knap 5 rehabiliteringsplaner fra en række kommuner. Kommunerne er blevet bedt om at indsende følgende planer: De seneste 5 planer, som rehabiliteringsteamet har behandlet, der er endt med ressourceforløb (både den forberedende del, indstillingen og indsatsdelen). De seneste 5 planer, som rehabiliteringsteamet har behandlet, der er endt med fleksjob (den forberedende del og indstilling). De seneste 5 planer, som rehabiliteringsteamet har behandlet, der er endt med førtidspension (den forberedende del og indstilling). De seneste 5 planer, som rehabiliteringsteamet har behandlet, der er returneret til sagsbehandleren eller afdelingen (den forberedende del og evt. indstilling/bemærkninger fra teamet i forbindelse med tilbagesendelse). Mploy modtog rehabiliteringsplaner fra 33 kommuner. Indsamling af data via opslag i de medvirkende kommuners sagsbehandlingssystemer Der er indhentet data fra i alt 482 rehabiliteringsplaner. De fordeler sig således på de medvirkende kommuner: BRHS Glostrup (16) Lyngby-Taarbæk (2) Roskilde (19) Køge (2) Hvidovre (2) Halsnæs (18) Sorø (5) Albertslund (2) Faxe (2) Vordingborg (5) Tårnby/Dragør (12) Allerød (2) Greve (18) Frederikssund (17) Gladsaxe (15) Lolland (2) Stevns (1) BRM Hedensted (14) Horsens (15) Ikast-Brande (3) BRN Frederikshavn (4) Vesthimmerland (2) Hjørring (4) Rebild (19) Aalborg (4) BRS Haderslev (16) Aabenraa (2) Fredericia (3) Vejen (2) Faaborg-Midtfyn (2) Esbjerg/Fanø (2) Ærø (7) Nordfyn (18) Med afsæt i Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon har mploy gjort indholdet fra planerne til kvantitative data, som danner platform for evalueringens resultater angående målgrupperne for ressourceforløb, fleksjob, førtidspension og anden indsats, indholdet i både den forberedende del, indstillingen og indsatsdelen mv. 125

126 Interviews med borgere og sundhedsregioner Endelig er der gennemført en række interviews med borger (25 interviews), som har deltaget på rehabiliteringsteamets møde, og som har fået udarbejdet deres indsatsplan. Der er samtidigt gennemført interviews med sundhedsregionerne (4 interviews er gennemført - 1 interview blev aflyst på grund af, at respondenten blev syg). Interviewene er gennemført som semistrukturerede interviews baseret på en interviewguide, og der er både gjort anvendelse af almindelige interviews samt telefoninterviews. 126

127 17. Bilag 2: Hovedpunkter i førtidspensions- og fleksjobreformen Dette bilag indeholder en kort beskrivelse af hovedpunkterne i førtidspensions- og fleksjobreformen. Bilaget indledes med en beskrivelse af baggrunden for reformen, og herefter ses der på det nye i reformen Baggrunden for reformen og reformens nye elementer Reformen af førtidspension og fleksjob er en bred politisk aftale, der sigter på at sikre flest mulige aktive personer på arbejdsmarkedet uden offentlig forsørgelse. Endvidere ønsker partierne med reformen at sikre, at der også i fremtiden vil være ordentlige levevilkår for de mennesker, der ikke kan arbejde samt et rummeligt arbejdsmarked med bedre muligheder for et aktivt arbejdsliv for mennesker med en begrænset arbejdsevne. Det har vist sig, at reformen om førtidspension og fleksjob fra 2 samt justeringer i fleksjobordningen i 26 ikke har fastholdt så mange som forventet på arbejdsmarkedet. Der er derfor betydeligt flere, knap 55. personer på førtidspension og i fleksjobordningen end forventet. Som følge heraf er der opstået et øget pres på den offentlige forsørgelse, hvorfor det har været nødvendigt at reformere ordningerne. Med reformen af førtidspension og fleksjob ønsker partierne at vende ovenstående udvikling således, at flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på varig eller passiv forsørgelse. Det kræver, at den fremtidige indsats har den enkeltes ressourcer og udviklingen af den enkeltes arbejdsevne i centrum særligt i forhold til borgere under 4 år, som ellers har været i målgruppen for tildeling af førtidspension. Reformen betyder altså, at personer med en meget begrænset arbejdsevne kan tilkendes fleksjob, samt at sårbare og udsatte unge, der er i risiko for at komme på førtidspension, fremover skal have en helhedsorienteret indsats i ressourceforløbene, som går på tværs af kommunernes forvaltninger. Ressourceforløbene erstatter førtidspension for personer under 4 år, og der indføres en ny ydelsestype, nemlig ressourceydelse. Det bliver altså sværere at få tilkendt førtidspension. Borgere under 4 år kan kun tilkendes førtidspension, hvis det er åbenlyst, at borgeren ikke kan komme til at arbejde/borgerens arbejdsevne ikke kan udvikles. Reformen indebærer en række nye krav til kommunerne, herunder etableringen af et rehabiliteringsteam, rehabiliteringsplaner etc. Reglerne herfor uddybes i nedenstående afsnit. 127

128 17.2. Rehabiliteringsteamet Reformen betyder, at kommunerne skal etablere et tværfagligt rehabiliteringsteam til at behandle sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, inden der træffes afgørelse i sagen. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning bestående af repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, se tekstboks Derudover skal borgeren og borgerens sagsbehandler deltage i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne. Tekstboks 17.1: Teamets sammensætning 25 a, stk. 4. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder: 1) beskæftigelsesområdet, 2) sundhedsområdet, 3) socialområdet, 4) regionen ved en sundhedskoordinator, 5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 3 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov. Kilde: LOV nr. 138 af 23/12/212 Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet Rehabiliteringsplanens tre dele Reformen betyder, at borgere, der visiteres til rehabiliteringsteamet skal have udarbejdet en rehabiliteringsplan. Planen består af tre dele: 1) den forberedende del, 2) rehabiliteringsteamets indstilling og 3) rehabiliteringsplanens indsatsdel. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet skabeloner til alle tre dele i rehabiliteringsplanen. Skabelonen opfylder alle lovgivningens krav og giver teamet mulighed for at uddybe under hvert af de punkter, som teamet vurderer relevant i sagen. Det er frivilligt, om kommunerne vælger at benytte skabelonen. Skabelonen kan findes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside. Om den forberedende del Alle borgere, der skal have behandlet deres sag af et rehabiliteringsteam, skal have udarbejdet den forberedende del af rehabiliteringsplanen. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med borgeren og danner grundlag for sagsbehandlingen i teamet. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes med udgangspunkt i de oplysninger, som allerede foreligger i kommunen samt borgerens egen vurdering af den samlede situation. Den forberedende del skal sikre, at borgerens sag er fuldt ud oplyst inden teamets behandling af sagen. Den skal alene være beskrivende og dokumenterende. Det betyder, at den forberedende del ikke indeholder en vurdering af og indstilling om, hvad der fremover skal ske i den konkrete sag. Tekstboks 17.2: Indhold i den forberedende del 3 a, stk. 3. Den forberedende del skal indeholde: 1) Personens uddannelses- og beskæftigelsesmål 2) En beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder 3) Den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation Kilde: LOV nr. 138 af 23/12/

129 Formålet med rehabiliteringsplanens forberedende del er at danne grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen på mødet og rehabiliteringsteamets indstilling. Om rehabiliteringsteamets indstilling Det er rehabiliteringsteamets opgave at indstille til kommunen, hvad borgeren skal visiteres til. På baggrund af indstillingen og oplysningerne i sagen træffer kommunen herefter en afgørelse i sagen. Der er fastsat forskellige krav til rehabiliteringsteamet indstillinger alt afhængigt af, hvad teamet indstiller til. Men alle indstillinger skal begrundes, og det skal fremgå, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold rehabiliteringsteamet har lagt vægt på i vurderingen. Indstillinger om ressourceforløb Hvis rehabiliteringsteamet indstiller til ressourceforløb, skal indstillingen ydermere indeholde, hvad der, efter teamets vurdering, bør indgå i rehabiliteringsplanen. Det betyder, at indstillingen udover begrundelsen skal indeholde en vurdering af: Det overordnede beskæftigelses- og/eller uddannelsesmål for borgeren De beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale eller sundhedsmæssige indsatser, der er behov for, herunder evt. angivelse af konkrete tilbud og indsatser Tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning under ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om mentor, samt hvorvidt teamet ønsker at se sagen igen Om indsatserne kan iværksættes parallelt hvis det ikke er tilfældet, kan rehabiliteringsteamet angive i hvilken rækkefølge indsatserne tilrettelægges mest hensigtsmæssigt for borgeren Indstillinger om fleksjob Indstiller rehabiliteringsteamet til et fleksjob, skal teamet yderligere begrunde, at borgeren er afklaret i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og at borgeren ikke kan arbejde på ordinære vilkår. Endvidere skal teamet angive, hvilken type fleksjob eller arbejdsfunktion borgeren skal have/kan varetage, og om der eventuelt bør tages særlige hensyn til borgeren, herunder skånebehov samt behov for støtte fra kommunen i overgangsperioden. Tekstboks 17.3: Indstillinger om ressourceforløb 8, stk. 2. Teamets vurdering af: 1) Hvilket overordnet beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der er relevante for borgeren 2) Hvilke beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale eller sundhedsmæssige indsatser, der er behov for, herunder eventuelt angivelse af konkrete tilbud, indsatser mv. 3) Tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning under ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om mentor 4) Hvorvidt rehabiliteringsteamet ønsker at se sagen igen. Stk. 3. Hvis teamet vurderer, at indsatserne i ressourceforløbet ikke kan iværksættes parallelt, skal det fremgå af teamets vurdering Kilde: BEK nr af 23/12/212 Tekstboks 17.4: Indstillinger om fleksjob 9. Rehabiliteringsteamet skal herudover: 1) Begrunde, at borgeren er afklaret i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og at borgeren ikke kan arbejde på ordinære vilkår 2) Angive, hvilken type fleksjob eller arbejdsfunktion rehabiliteringsteamet vurderer, at borgeren skal have, og om der eventuelt bør tages særlige hensyn til borgeren, herunder om der er behov for støtte fra kommunen i en overgangsperiode Kilde: BEK nr af 23/12/

130 Indstillinger om førtidspension Hvis rehabiliteringsteamet indstiller til førtidspension, skal indstillingen udover begrundelsen endvidere indeholde en faglig forklaring, der begrunder, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for væsentligt og varigt nedsat, og hvorfor en eventuel arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning. Indstillinger om anden indsats Hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at ressourceforløb, fleksjob og førtidspension ikke er relevant i sagen, kan teamet indstille til, at borgeren skal have en anden indsats. Rehabiliteringsteamet skal angive, hvilken beskæftigelsesrettet, social eller helbredsmæssig indsats, der bør iværksættes, og om borgeren i forbindelse med indsatsen har behov for øvrig støtte, fx mentorstøtte eller hjælpemidler. Tekstboks 17.5: Indstillinger om førtidspension 1. Teamet skal udarbejde en faglig forklaring, der begrunder, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for væsentligt og varigt nedsat, og hvorfor en eventuel arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning. Kilde: BEK nr af 23/12/212 Tekstboks 17.6: Indstillinger om anden indsats 11. Teamet skal som led i indstillingen angive: 1) Hvilken beskæftigelsesrettet, social eller helbredsmæssig indsats, der bør iværksættes, og: 2) om borgeren i forbindelse med indsatsen har behov for øvrig støtte, fx mentorstøtte eller hjælpemidler. Kilde: BEK nr af 23/12/212 Formålet med rehabiliteringsteamets indstillinger er primært, at kommunen kan træffe afgørelse i sagen på baggrund af teamets indstilling og oplysningerne i rehabiliteringsplanens forberedende del, samt at kommunen kan udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel og gøre den så konkret som muligt på baggrund af teamets indstilling. Om rehabiliteringsplanens indsatsdel Alle personer, der er visiteret til et ressourceforløb, skal have udarbejdet rehabiliteringsplanens indsatsdel. Indsatsdelen skal indeholde følgende: 1. Borgerens konkrete mål om job eller uddannelse. Hvis det ikke er muligt, skal der fastsættes et overordnet mål for fx inden for, hvilken branche eller jobfunktion borgeren vurderes at kunne komme i job eller uddannelse 2. Hvilke delmål, inden for de beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale områder, der skal føre til det overordnede beskæftigelsesmål, herunder en begrundelse for disse delmål 3. Konkrete tilbud eller andre aktiviteter mv., der skal indgå i ressourceforløbet, herunder en beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt 4. Den løbende opfølgning i ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om mentor og en beskrivelse af mentorens rolle og opgaver I rehabiliteringsplanens indsatsdel skal tilbud og aktiviteter mv. samt opfølgning fastlægges for en periode af mindst seks måneder ad gangen, og planen skal opdateres løbende. 13

131 17.4. Borgerinddragelse Et af de væsentlige elementer i reformen er, at den enkelte borgere skal have indflydelse, lyttes til og have reelt ejerskab, så borgerens mål om et liv med uddannelse og arbejde i højere grad realiseres. Det betyder blandt andet, at borgere: Skal inddrages i forberedelsen af sager til rehabiliteringsteamet. Det betyder, at den forberedende del skal udarbejdes af kommunen sammen med borgeren og med udgangspunkt i borgerens beskæftigelses- og uddannelsesmål og ressourcer samt borgerens egen vurdering af den samlede situation Sammen med deres koordinerende sagsbehandler skal deltage i mødet i rehabiliteringsteamet. Dog kan sagen behandles på rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne I ressourceforløbet skal have indflydelse på tilrettelæggelsen af de konkrete aktiviteter Løbende skal inddrages og deltage aktivt i den løbende opfølgning, som den koordinerende sagsbehandler står for Formålet med borgerinddragelse er at øge motivationen hos borgeren og sikre, at borgeren i højere grad tager ansvar for sit eget liv, herunder gennemfører af de planlagte aktiviteter Den koordinerende sagsbehandler Reformen betyder, at borgere i ressourceforløb tildeles én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdet med rehabiliteringsplanen, og som efterfølgende er ansvarlig for opfølgningen på planen. Den koordinerende sagsbehandler skal blandt andet koordinere indsatsen med de øvrige forvaltninger i kommunen, herunder sikre, at de af rehabiliteringsteamet anbefalede tilbud mv. bliver iværksat, udarbejde borgerens indsatsdel sammen med borgeren, holde opfølgningssamtaler med borgeren, justere indsatsplanen efter borgerens aktuelle situation og behov samt bistå borgeren med at gennemføre rehabiliteringsplanen især realiseringen af uddannelses- og beskæftigelsesmål. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Det betyder, at den koordinerende sagsbehandler fx kan være tilknyttet social eller sundhedsområdet. I så fald kan den koordinerende sagsbehandler dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen. Tekstboks 17.7: Overdragelse af KS-funktionen 68 c, stk. 2. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 15, stk. 3 Kilde: LOV nr. 138 af 23/12/ Tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb Som udgangspunkt er det den enkelte kommunes opgave at fastlægge de nærmere rammer for, hvilken tværfaglig indsats, der skal tilbydes i ressourceforløbene. I kapitel 12a i Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik er der formuleret en kan-bestemmelse, som beskriver kommunernes mulighed for at inddrage dels indsatser efter beskæftigelseslovgivningen (LAB), dels indsatser efter anden lovgivning. 131

132 Kan-bestemmelsen betyder, at kommunerne har vide rammer for at tilrettelægge og inddrage den indsats, som findes relevant for den enkelte. Bestemmelsen betyder samtidig også, at der ikke er fastsat et egentligt minimumskrav til, hvad en tværfaglig indsats i ressourceforløbet skal bestå af. Men formålet er, at kommunerne arbejder med at inddrage tværfaglighed i indsatsen eksempelvis som parallelle forløb. Tekstboks 17.8: Kan-bestemmelsen i kap. 12a 68 a, stk. 6. Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 1-12, mentorstøtte efter kapitel 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov. Kilde: LOV nr. 138 af 23/12/212 Om det tværfaglige samarbejde Reformen stiller krav til teamets tværfaglige sammensætning, men ikke krav om, at relevante forvaltningsområder skal bidrage med ressourcer og kompetencer i forbindelse med den tværfaglige indsats. Det betyder, at kommunerne selv må afstemme, hvor meget og hvordan de forskellige forvaltninger lægger ind i den tværfaglige indsats. I praksis vil en tværfaglig indsats stort set altid kun kunne leveres med bidrag i forhold til ressourcer og kompetencer fra relevante forvaltningsområder. Udover de nævnte forvaltningsområder kan andre områder også bidrage aktivt med ressourcer i forhold til den tværfaglige indsats såsom familie- og børneområdet, praktiserende læger og frivillige projekter Sundhedskoordinatorfunktion og klinisk funktion Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension skal fastsættes i en samarbejdsaftale. Af aftalen skal det fremgå, hvilke rammer, der er for kommunens adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion, herunder sundhedskoordinatoren. Sundhedskoordinatoren bidrager med sundhedsfaglig rådgivning i de sager, som behandles i rehabiliteringsteamet, og rådgivningen indgår i teamets indstilling. Forud for rehabiliteringsteamets møde forbereder sundhedskoordinatoren sin sundhedsfaglige rådgivning i sagen med afsæt i rehabiliteringsplanens forberedende del. Sundhedskoordinatoren kan indhente yderligere oplysninger eller opstille anbefalinger. Kommunen kan efter anbefaling fra sundhedskoordinatoren eller rehabiliteringsteamet anmode klinisk funktion om vurdering af borgerens helbredssituation i sager, som behandles i teamet samt i løbende sager. Tekstboks 17.9: Krav til samarbejdsaftalen 16, stk. 2. Samarbejdsaftalen skal indeholde aftale om følgende: 1) Det forventede årlige antal sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet 2) Vilkår for sundhedskoordinatorfunktionens faglige baggrund. Regionen og kommunen kan aftale, at sundhedskoordinatorfunktionen i rehabiliteringsteamet varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise 3) Øvrige vilkår for sundhedskoordinatorfunktionen, herunder mødetider i rehabiliteringsteamet, aftale om rådgivning i løbende sager, mødedage i kommunen etc. 4) Pris og afregning for rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen 5) Frister for levering af rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder for sundhedskoordinatorfunktionens ydelser 6) Aftaleperiode og genforhandling af aftalen. Kilde: BEK nr. 754 af 24/6/213 Klinisk funktion afgiver vurderingen i en speciallægeattest, der baseres på oplysninger fra kommunen og konsultation med borgeren. Klinisk funktion kan i særlige tilfælde vælge at foretage yderligere undersøgelser, hvis det er nødvendigt for vurderingen af borgerens helbredsmæssige situation. 132

133 17.8. Ændringer af fleksjobreglerne Med de nye regler for fleksjob kan borgere med en meget lille arbejdsevne indstilles til fleksjob, hvis evnen kan udvikles over tid. Intentionen er således at fastholde så mange som muligt på arbejdsmarkedet, dog på særlige betingelser. Udgangspunktet for fleksjob er fortsat personer med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet, og hvor alle relevante arbejdstilbud er afprøvet. De nye regler for fleksjob omfatter: Ingen nedre grænse for antal ugentlige timer i fleksjob. Derfor kan jobcenteret med de nye regler give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles Nye regler om løn og tilskud. Den nye afregningsmodel betyder, at de største tilskud er målrettet personer med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne, hvilket skaber et incitament for virksomheder at ansætte personer i et fleksjob, selvom de kun kan arbejde få timer om ugen. Fleksjob bliver midlertidige og bevilges for en periode af 5 år. Tekstboks 17.1: Hvem kan indstilles til fleksjob 7. Jobcenteret giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Stk. 2. Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles. Stk. 3. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen. Kilde: LBK nr. 76 af 28/6/212 (Historisk) og LOV nr. 138 af 23/12/212 Fastholdelsesfleksjob forudsætter ansættelse i 12 måneder efter sociale kapitler eller på særlige vilkår. Det afspejler et ønske om, at arbejdsmarkedets parter tager ansvar for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt uden brug af offentlige tilskudsordninger ved fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Tilskud til selvstændige erhvervsdrivende. I ordningen for selvstændige bliver der alene set på arbejdsevnen i forhold til arbejdet i egen virksomhed, og tilskuddets størrelse afhænger af indkomsten i virksomheden. 133

134 MPLOY A/S GOTHERSGADE 13, STUEN 1123 KØBENHAVN K TEL MPLOY@MPLOY.DK

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING

BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING Til Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering Dokumenttype Evalueringsrapport Dato Februar 2014 BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUERING Revision 1 Dato Udarbejdet af

Læs mere

Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg

Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg Indholdsfortegnelse AFRAPPORTERING FRA SYGEDAGPENGEUDVALGET...3 SPOR 1 - EN BEDRE SYGEDAGPENGEINDSATS...9 FORSLAG 1.1 TIDLIG INDSATS TTA-AFKLARING...12

Læs mere

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Ungeanalyse Marts 2013 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Beskæftigelsesregion Midtjylland Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg

Læs mere

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Helle Bendix Kleif og Leif Olsen Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Publikationen Nye metoder til at finde veje ud af

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 3 Indhold En del af fællesskabet 4 Regeringens initiativer 9 Unge

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING Til Socialministeriet Dato September 2011 RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDSRÅDGIVNING INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Om evalueringen 1 1.2 Puljen

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Afrapportering af nye forsøgstemaer fra frikommune

Afrapportering af nye forsøgstemaer fra frikommune TIL ORIENTERING 31. oktober 2012 Afrapportering af nye forsøgstemaer fra frikommune arbejdsgruppen om nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats til ansøgningsrunde 4 i frikommuneforsøgene J.nr. 2012-0017232

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Inspirationskatalog Redaktion: David Graff og Carsten Kjærgaard Fotos: Chili Foto Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

BEDRE KVALITET I ARBEJDET MED HJEMLØSE

BEDRE KVALITET I ARBEJDET MED HJEMLØSE EVALUERINGSRAPPORT Jeg Jeg er kommet rigtig langt. Jeg havde ingenting for et år siden (deltager) Vi lærer at håndtere denne gruppe borgere på en helt anden måde (sagsbehandler) Jeg ser virkelig en lettelse

Læs mere

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV Et liv i egen bolig Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser 12:19 Steen Bengtsson Maria Røgeskov 12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA

Læs mere

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Juli 2011 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark Hvad virker i indsatsen

Læs mere

April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet April 2012 Afrapportering Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet Indholdsfortegnelse Resumé og forslag 3 Resultater af analysen 3 Deloittes forslag til en styrket anvendelse af

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige

Evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige 213 Evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige Forord Københavns Kommune har indgået samarbejdsaftaler med 16 a-kasser, som varetager

Læs mere

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Titel: Udgiver: Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Socialministeriet Kontoret

Læs mere

Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil

Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil KL 1. udgave, 1. oplag 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014 Titel: Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Udgivet

Læs mere

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

Organisationsanalyse samt forslag til optimering af den samlede Udførerdel i Center for Børn og Familie. Marts 2015. Bornholms Regionskommune

Organisationsanalyse samt forslag til optimering af den samlede Udførerdel i Center for Børn og Familie. Marts 2015. Bornholms Regionskommune Organisationsanalyse samt forslag til optimering af den samlede Udførerdel i Center for Børn og Familie Marts 2015 Bornholms Regionskommune HJK Analyse og Rådgivning ApS Klosterstræde 23, 2. sal tv. 1157

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Inspirationsoplæg. Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde

Inspirationsoplæg. Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde Inspirationsoplæg Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Layout og tryk: KL s trykkeri Foto: Colourbox Offentlig-privat

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

MERE END BARE ET FRITIDSJOB

MERE END BARE ET FRITIDSJOB MERE END BARE ET FRITIDSJOB Evaluering af Projekt Fritidsjob i Viby Syd 1 Det Boligsociale Fællessekretariat 2 Det Boligsociale Fællessekretariat blev etableret af de aarhusianske bolig organisationer

Læs mere