Operatør vedligehold, L-AUS Arbejde i produktionen

Transkript

1 Operatør vedligehold, L-AUS Arbejde i produktionen 47543

2 47543 Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen 2 dage Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren instrueres i L-AUS bestemmelserne i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsens krav om minimum årlig instruktion og bliver dermed i stand til at vurdere risici og undgå farer, som elektricitet kan medføre samt yde førstehjælp ved elektrisk stød og forbrænding. Deltageren kan efter kurset arbejde elsikkerhedsmæssigt korrekt i produktionen ud fra en opdateret viden om L-AUS samt ekstrabeskyttelse og eksplosive områder. Endvidere kan deltageren kan udføre el-tekniske målinger i forbindelse med justering/kalibrering, fejlfinding og fejlretning på produktionsanlægget og tilhørende styre- og effekttavler samt effekt-, måle-, styrings- og reguleringsudstyr. Deltageren har opnået praktiske færdigheder med udskiftning af sikringer i styre- og effekttavler samt genindkobling af udstyr til kortslutnings- og overbelastningsbeskyttelse (automatsikringer, termorelæ, effekt- og maksimalafbryder). Evalueringsspørgsmål Hvor tilfreds er du med uddannelsens faglige indhold vedrørende: Instruktion i L-AUS bestemmelserne i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsens krav Risici og førstehjælp ved elektrisk stød og forbrænding El-sikkerhed i produktionen og eksplosive områder Udførelse af el-tekniske målinger i forbindelse med justering/kalibrering, fejlfinding og fejlretning på produktionsanlægget Udskiftning af sikringer i styre- og effekttavler samt genindkobling af udstyr til kortslutnings- og overbelastningsbeskyttelse Hvor stor betydning har det for dig at lære noget om: Instruktion i L-AUS bestemmelserne i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsens krav Risici og førstehjælp ved elektrisk stød og forbrænding El-sikkerhed i produktionen og eksplosive områder Udførelse af el-tekniske målinger i forbindelse med justering/kalibrering, fejlfinding og fejlretning på produktionsanlægget Udskiftning af sikringer i styre- og effekttavler samt genindkobling af udstyr til kortslutnings- og overbelastningsbeskyttelse Målgruppe AMU-kurset henvender sig til faglærte operatører med relevant uddannelse og erfaring, der skal udføre L- AUS arbejde og yde førstehjælp i forbindelse med el-ulykker i produktionen. Side 1 af 6

3 47543 Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen 2 dage Forberedelse inden kurset Elevmaterialer Lokale og bordopstilling Elementer på borde Elektronisk udstyr Pauser og forplejning Visuelle midler Elevmappe Enkelt opgaver Gruppe opgaver Lokalet er ryddeligt, pænt sat op og virker indbydende Hestesko eller Gruppe Navneskilte Kuglepenne Projektor kontrolleres Produktionsudstyret kontrolleres Start- og sluttider samt pauser Aftale om forplejning Forberede Flipovers Tusch til whiteboard og navneskilte Huskeliste Protokol Navneskilte Kuglepenne Elevmapper med skilleblade og notatpapir Tuscher til Whiteboard & navneskilte Elevopgaver Gruppeopgaver Manualer til skolens produktionsudstyr Projektor med PC og forlængerledning Side 2 af 6

4 47543 Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen 2 dage Dag1 08:00-15:24 Punkt Emne Kl. Varighed Indhold Reference 1.1 Velkomst 08:00 00:30 Velkomst og præsentation Praktiske detaljer Kursets formål Kursets indhold Forventningsafstemning 1.2 Baggrund 08:30 00:10 Gennemgang af Lovmæssig baggrund Vigtige definitioner - Lægmand mm. Adskille SB6 & Mask. Dir Velkomst Velkomst PP Baggrund Instruktion i L-AUS PP 1.3 Stærkstrømsbeken dtgørelsen afsnit 6 kapitel 63 08:40 01:05 Gennemgang af Gyldighedsområde Definitioner Grundlæggende principper Personale Organisation Kommunikation Arbejdssted Værktøj Måling & afprøvning Sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på installationer og tavler under spænding (L-AUS) Instruktion i L-AUS PP (Fortsat) SB6 Kap63 Del SB6 Kap63 L-AUS Farver Formiddagspause 09:45 00: Case - 10:00 00:45 Gruppearbejde Gruppearbejde Der opstilles et scenarie som deltagerne skal tage stilling til, planlægge arbejdsgangen og fordele opgaverne. Afslutningsvis diskuteres gruppernes arbejde og ophænges på væg. 1.5 Stærkstrømsbeken 10:45 00:45 Sikkerhedsforanstaltninger ved dtgørelsen afsnit 6 arbejde på eller nær ved kapitel 63 spændingsløse installationer (Fortsat) Sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde nær ved installationer under spænding Instruktion i L-AUS PP (Fortsat) Case 1 Gruppearbejde Case 1 Planlægning Instruktion i L-AUS PP (Fortsat) SB6 Kapitel 63 Del 2 (Afslutningsvis ser vi film fra SIK) Frokost 11:30 00: Værktøj og 12:00 00:20 Gennemgang af udrustning Beskyttelsesudrustning L-AUS værktøj Måleudstyr Snak om L-AUS håndbog (Udlevering) Instruktion i L-AUS PP (Fortsat) Værktøj og udrustning Side 3 af 6

5 47543 Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen 1.7 Kontrolopgave 12:20 00:40 Deltagerne løser en kontrolopgave Efterfølgende gennemgås svar i plenum 1.8 Førstehjælp 13:00 00:30 Livreddende førstehjælp El ulykker De 4 hovedpunkter Trinvis førstehjælp HLR 2 dage Kontrolopgave L-AUS Opgave Eksempel Førstehjælp Eftermiddagspause 13:30 00:15 Førstehjælp 13:45 01:15 Livreddende førstehjælp (Fortsat) El ulykker De 4 hovedpunkter Trinvis førstehjælp HLR 1.9 Afrunding 15:00 00:24 Afrunding af dagen Har vi lært noget nyt? Spørgsmål og opnåelse af mål Skolens evaluering Egen evaluering Udlevering af uddannelsesbeviser Afrunding Side 4 af 6

6 47543 Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen 2 dage Dag2 08:00-15:24 Punkt Emne Kl. Varighed Indhold Reference til manual 2.1 El-teori Grundliggende 2.2 El-Teori Komponentlære i L-AUS sammenhæng 2.3 Beskyttelse mod Indirekte berøring (Ekstrabeskyttelse) 2.4 Jordingssystemer & beskyttelsesledere 08:00 00:15 Gennemgang af (kort) Strøm Spænding Modstand Effekt Overbelastningsbeskyttelse Kortslutningsbeskyttelse 08:15 00:30 Gennemgang af Smelte- og automatsikringer Termorelæ Motorværn Effekt- og maksimalafbrydere 08:45 00:30 Gennemgang af HPFI Afbryderen Beskyttelsesmetoder 09:15 00:30 Gennemgang af TT/TN/TNCS systemer Beskyttelsesledere Udligningsforbindelser(kort) EL-teori Grundlæggende Forholdet U-R-I PP Dag Præfikser Trappemodel El-Teori Komponentlære BIB Jordingssystemer SIK Udligningsforb. Formiddagspause 09:45 00: Måleteori og 10:15 00:45 Gennemgang af måleudstyr Hvordan laves en sikker måling Gennemgang af forskelligt måleudstyr Spændingsmåling Strømmåling Måleteori PP Måleteori 2.6 Praktisk arbejde Måling 11:00 00:30 Der opstilles 3-5 forskellige cases i diverse tilgængelige tavler/maskinanlæg. Grupperne roterer mellem opgaverne. Afslutningsvis fremlær grupperne i plenum Praktisk arbejde Måling Middagspause 11:30 00:30 Praktisk arbejde Måling og fejlfinding Fortsat 12:00 00:30 Der fortsættes på praktisk arbejde 2.7 Praktisk arbejde Finale opgave 12:30 01:00 Der opstilles 3-5 forskellige cases hvor fejlen er udpeget. Der arbejdes i grupper. Deltageren skal foretage kontrolmålinger. Deltageren skal udskifte et defekt komponent Praktisk arbejde Finale Opgave Side 5 af 6

7 47543 Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen 2 dage Arbejdet skal udføres efter L-AUS forskrifterne. Afslutningsvis fremlægger grupperne deres besvarelser og tanker for resten af deltagerne. Eftermiddagspause 13:30 00:30 Praktisk arbejde Finale opgave 14:00 00:50 Der opstilles 3-5 forskellige cases hvor fejlen er udpeget. Der arbejdes i grupper. Deltageren skal foretage kontrolmålinger. Deltageren skal udskifte et defekt komponent. Arbejdet skal udføres efter L-AUS forskrifterne. Afslutningsvis fremlægger grupperne deres besvarelser og tanker for resten af deltagerne. (ca.20min) 2.8 Afrunding 14:50 00:34 Afrunding på dag m. spørgsmål Afrunding på kursus Evaluering - Mundtlig - Skriftelig Afrunding Afrunding PP Side 6 af 6

8 Fanebladsoversigt Faneblad 1: Dag 1 Faneblad 2: Dag 2 *Denne side erstattes af oversigt*

9 Faneblad 1 *Denne side erstattes af oversigt*

10 Velkomst Punkt 1.1 Lokalet skal se opryddet og indbydende ud. Byd velkommen til nogle fantastiske dage og præsenter dig selv. Oplys om praktiske ting: Mad Rygning Pauser Toiletforhold P-plads til emner/ting, som deltagerne kommer ind på og som ikke skal behandles på kurset, men heller ikke glemmes. Lav en præsentationsrunde: Jeg hedder Jeg arbejder med Mine erfaringer med L-AUS og El-arbejde Afklar forventningerne hos kursisterne gerne gruppearbejde. Noter stikord på flipover eller lign. Gennemgå: Formål Indhold/program Afslut og opsummer med en forventningsafstemning Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen Side 1

11 Operatør vedligehold, L AUS arbejde i produktionen Praktiske forhold 1

12 Lidt om mig Jeg hedder Jeg arbejder med.. Mine erfaringer med L-AUS arbejde mm. Forventninger Hvilke forventninger har du/i til kurset? 2

13 AMU Uddannelsesmål Deltageren instrueres i L AUS bestemmelserne i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsens krav om minimum årlig instruktion og bliver dermed i stand til at vurdere risici og undgå farer, som elektricitet kan medføre samt yde førstehjælp ved elektrisk stød og forbrænding. Deltageren kan efter kurset arbejde el sikkerhedsmæssigt korrekt i produktionen ud fra en opdateret viden om L AUS samt ekstrabeskyttelse og eksplosive områder. Endvidere kan deltageren kan udføre el tekniske målinger i forbindelse med justering/kalibrering, fejlfinding og fejlretning på produktionsanlægget og tilhørende styre og effekttavler samt effekt, måle, styrings og reguleringsudstyr. Deltageren har opnået praktiske færdigheder med udskiftning af sikringer i styre og effekttavler samt genindkobling af udstyr til kortslutnings og overbelastningsbeskyttelse (automatsikringer, termorelæ, effekt og maksimalafbryder). Benytte I måleudstyr? 3

14 Baggrund Punkt 1.2 Punktet Baggrund skal benyttes til følgende: Hjælpe deltageren til at forstå nødvendigheden af kurset og måske dæmpe de forbehold der evt. kunne være. Underviseren får en fornemmelse for hvor mange der allerede har kurset og i særdeleshed om de kan huske noget derfra! Få styr på grundlæggende begreber, som er nødvendige for at opnå en god forståelse af Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, kap. 63 Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen Side 1

15 Instruktion i L AUS Lavspændings Arbejde Under Spænding Program for 1. dag Den lovmæssige baggrund for kurset Gennemgang af stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 kap.63 Arbejde med Case 1 Resten af stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 kap.63 Gennemgang af sikkerhedsforanstaltninger ved hjælp af værktøj og udrustning Kontrolspørgsmål for at sikre forståelse for L AUS Elektrisk stød og førstehjælp Evaluering og uddeling af kursusbeviser 2 1

16 Hvad kan I fortælle mig om L AUS? L AUS Instruktion LOVMÆSSIG BAGGRUND 4 2

17 Baggrund Nødvendigt mandskab Ved L AUS arbejde skal pågældende personer instrueres i L AUS bestemmelserne mindst én gang årligt. Endvidere skal disse personer have information omkring førstehjælp. Instruktion skal ske ud fra Stærkstrømsbekendtgørelsens afs.6, kapitel

18 L AUS Lavspænding L AUS bestemmelserne er selvsagt gældende indenfor lavspændingsområdet. Hvor højt op går lavspændingsområdet egentligt? MAX 1.000V AC og 1.500V DC 7 L AUS Instruktion STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN AFSNIT 6, KAPITEL

19 Gyldighedsområde 631 Gyldighedsområde Bestemmelserne i kapitel 63 gælder for al drift af og alt elektrisk arbejde såvel som ikke elektrisk arbejde på, med eller nær ved elektriske installationer. men først er vi nødt til at få styr på et par enkelte definitioner. SB6, Kap21 Definitioner (side 34) 9 Definitioner Lægmand Person, som hverken er instrueret eller sagkyndig. Engelsk betegnelse: Ordinaryperson Instrueret person Person, der af en elektrisk sagkyndig person er tilstrækkeligt informeret eller overvåget, så han/hun er i stand til at bemærke risici og til at undgå farer, som elektricitet kan medføre. Engelsk betegnelse: Instructed person Eksempel: Drifts og vedligeholdspersonale samt evt. ejer af installation Sagkyndig person Person med relevant uddannelse og erfaring, som sætter ham/hende i stand til at bemærke risici og at undgå farer, som elektricitet kan medføre. Engelsk betegnelse: Skilled person Eksempel: Elinstallatør, elektroingeniør, elektrotekniker eller elektriker 10 5

20 Adskillelse af områder Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 6 Maskindirektiv Bygningens egen installation Selve maskinen eller produktionsanlægget Skillepunktet mellem reglementerne, er i anlæggets tilslutningspunkt. 11 6

21 SB Afsnit 6, Kapitel 63 Del 1 Punkt 1.3 Indledningsvist beskrives vigtigheden i ikke bare at kende til SB6, Kap 63, men også at kende ordlyden af den. Når deltageren på et senere tidspunkt i sin arbejdshverdag kommer til at skulle benytte metoder og regler fra kap. 63, er det vigtigt at der er forståelse for både sproget og skrive måden der benyttes i kapitlet. Så gennemgås først de generelle opstartsparagraffer i kapitlet. Herefter nærstuderes afsnittet sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på installationer og tavler under spænding (L-AUS), som deltagerne skal benytte i næste punkt hvor der skal løses selvstændig opgaver i form af en case. Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen Side 1

22 L AUS Instruktion GENERELT OMKRING L AUS ARBEJDE

23

24

25 Måling og afprøvning 19 4

26 L AUS Instruktion SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER VED ARBEJDE PÅ INSTALLATIONER OG TAVLER UNDER SPÆNDING L AUS ARBEJDE ( 637) 21 5

27

28 Følgende kræver STORT ATEX kendskab og bør kun udføres af personel med ATEX uddannelse 25 7

29 Minimumskrav til mærkning af eksplosionsfarlige områder Indgange markeres med EX Skilt med forbud mod tobaksrygning og brug af åben ild I lokaler med delvis klassifikation gul/sort skravering 8

30 Instruktion i L AUS UDDRAG FRA STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN AFSNIT 6 Kapitel 63

31 Sker der straks igen en sikringsoverbrænding eller automatisk udkobling, skal den eventuelle fejl fjernes, og ny sikringsudskiftning eller genindkobling må ikke foretages, før isolationsmodstanden er målt til en forskriftsmæssig værdi. Undtagelse: Bestemmelsen gælder ikke, hvor en sikringsoverbrænding eller automatisk udkobling skyldes en kortvarig overbelastning, f.eks. ved start eller drift af en motor. Isolationsmåling kan udelades for den faste installation, hvis fejlen er i en brugsgenstand eller dens tilledning, som straks adskilles fra installationen, og tilslutning ikke foretages, før fejlen er fjernet Udskiftning af knivsikringer i spændingsførende tilstand må kun foretages af en sagkyndig eller instrueret person og under anvendelse af et dertil konstrueret isolerende håndtag Ejeren (brugeren) af en installation skal sørge for, at der i sikringsholderne ikke er anbragt andre genstande end dertil bestemte sikringer. Note Denne bestemmelse anses i almindelighed kun for opfyldt, dersom han foretager eller lader foretage eftersyn af sikringer og sikringsholdere 1. med højst ½ års mellemrum i bedrifter eller større husholdninger, hvor ansatte gør brug af installationen og har adgang til sikringerne, 2. når han som ejer eller bruger overtager en forhåndenværende installation, 3. når fremmede håndværkere e.l. (dog ikke elinstallatører) har gjort brug af installationen og haft adgang til sikringerne. 623 Konstatering af fejl Forholdsregler ved konstatering af fejl. Hvis en elinstallatør eller hans personale under sit arbejde konstaterer fejl eller mangler (herunder isolationsfejl) ved en installation og ikke afhjælper disse, skal han gøre ejeren (brugeren) bekendt med disse og med den fare og det ansvar, som er forbundet med ikke at lade fejl eller mangler afhjælpe. KAPITEL 63 ARBEJDE PÅ ELLER NÆR VED ELEKTRISKE INSTALLATIONER 630 Indledning Bestemmelserne i dette kapitel er baseret på bestemmelserne i EN : Operation of electrical installations. 631 Gyldighedsområde Bestemmelserne i kapitel 63 gælder for al drift af og alt elektrisk arbejde såvel som ikke elektrisk arbejde på, med eller nær ved elektriske installationer. Disse installationer kan være permanente faste installationer, f.eks. fabriks- eller kontorinstallationer, de kan være midlertidige, f.eks. installationer på byggepladser eller de kan være flytbare enten under spænding eller spændingsløse. Bestemmelserne gælder ikke for lægmands anvendelse af installationer og materiel, forudsat at installationerne og materiellet er konstrueret og installeret til brug for lægmand og opfylder gældende standarder. 265

32 Der findes tre arbejdsmetoder for arbejde på installationer: Spændingsløst arbejde (636) Arbejde under spænding (637) Arbejde nær ved spænding (638) Note Alle tre metoder forudsætter, at der tages forholdsregler mod elektrisk stød og mod virkningerne af kortslutning og lysbue. 632 Normative referencer Se bilag Y 633 Definitioner og ordforklaringer Ansvarlig person for arbejdet Den person der har det direkte ledelsesansvar for arbejdet. Dele af dette ansvar kan uddelegeres til andre, hvis det er nødvendigt. Engelsk betegnelse: Nominated person in control of a work activity Drift Alle aktiviteter inklusiv nødvendigt arbejde for at installationen fungerer. Disse aktiviteter omfatter kobling, styring, overvågning og elektrisk såvel som ikke elektrisk vedligeholdelsesarbejde. Engelsk betegnelse: Operation Arbejdsområde Byggepladsen, stedet eller området hvor arbejdet skal udføres, er under udførelse eller er blevet udført. Engelsk betegnelse: Work location Nærved-zone Et begrænset område der omgiver dele under spænding. Engelsk betegnelse: Vicinity zone Spændingsløst arbejde Arbejde udført på installationer, som hverken er spændingsførende eller opladet, efter der er taget alle forholdsregler for at forhindre elektrisk fare. Engelsk betegnelse: Dead working Arbejde under spænding Arbejde hvor en montør får kontakt med spændingsførende dele med dele af kroppen eller med værktøj eller materiel, der håndteres. Note Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding kaldes også for L-AUS. Engelsk betegnelse: Live working Arbejde nær ved spændingsførende dele Arbejde hvor en montør med dele af kroppen, med værktøj eller med andre genstande kommer ind i nærved-zonen. Note Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding kaldes også for L-AUS. 266

33 Engelsk betegnelse: Working in the vicinity of live parts 634 Grundlæggende principper Udførelse Før der udføres aktiviteter på, med eller nær ved installationer, skal den elektriske risiko vurderes. Denne vurdering skal nærmere angive, hvordan aktiviteten skal gennemføres sikkert. Under udførelse af arbejde på eller nær ved installationer skal der udvises påpasselighed for at afværge, at disse udsættes for overlast. Hvis en installation ikke straks kan blive bragt fuldstændig i orden, skal den ansvarlige person for arbejdet drage omsorg for, at konstaterede mangler inden for den del af installationen, som berøres af arbejdet, ikke medfører nærliggende fare for personer, husdyr eller ejendom. Note Se også vedrørende brandsikre lukninger Personale Før arbejdet startes og under arbejdet skal den ansvarlige person for arbejdet sikre at alle bestemmelser, regler og instruktioner er overholdt. Den, som skal udføre arbejdet, skal have nødvendig instruktion om installationen og arbejdets art, således at vedkommende kan vurdere den risiko, der er til stede og medvirke til, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger iværksættes. Den ansvarlige person for arbejdet skal instruere alle personer, der er involveret i arbejdet om de farer, der ikke er umiddelbart indlysende for dem. Arbejde på installationer under spænding skal udføres af sagkyndige personer, der har kendskab til og erfaring i de arbejdsoperationer, der skal udføres. Arbejde på eller nær ved installationer under spænding må kun udføres af personer, der er fyldt 18 år. Undtagelser: Betjening af prøvetavler i forbindelse med afprøvning af brugsgenstande under spænding kan udføres af personer, der er under uddannelse og fyldt 16 år, når de er instrueret og under opsyn af en sagkyndig person. Personer under oplæring kan udføre arbejde under spænding under tilsyn af en sagkyndig person Organisation Ansvaret for arbejdet på enhver installation skal placeres hos den ansvarlige person. Hvis to eller flere installationer samles, er det væsentligt, at der træffes formelle aftaler mellem de ansvarlige personer for disse installationer. Steder, hvor der er fare for lægmand, skal være adgangsreguleret. Metoden til regulering og adgangskontrol er under den ansvarlige persons ansvar. Ethvert arbejde er under ansvar af den ansvarlige person. Hvis arbejdet er underopdelt kan det være nødvendigt at udpege en person til at være ansvarlig for hver underopdeling, alle under ansvar af en koordinerende person. Hvis arbejdet er omfattende skal forberedelsen være skriftlig. 267

34 Et tilstrækkeligt antal af de personer, som kræves til arbejdet på, med eller nær ved installationer skal have træning og information, så de er i stand til at give tilstrækkelig førstehjælp ved elektrisk stød og/eller forbrændinger. Det anbefales at førstehjælps vejledning er givet på plakater eller tavler på arbejdsstedet eller i forhold til omstændighederne i brochurer eller sikkerhedspapirer givet til montørerne Kommunikation Dette inkluderer alle former for udveksling af information mellem personer, f.eks. ved tale (herunder telefon, radio og direkte), skriftligt (herunder fax) og visuelt (herunder skærm, nummertavler, lys m.m.). Det er ikke tilladt at starte et arbejde og at genindkoble installationen ved færdiggørelse af et arbejde ved hjælp af signaler eller efter en forudaftalt tid Arbejdssted Der skal være tilstrækkelig plads, adgangsmulighed og lys til alle dele af installationen, på hvilken arbejdet skal udføres Værktøj, udstyr og materiel Almindeligt Værktøj og udrustning skal være egnet til anvendelse ved det foreliggende arbejde og periodisk kontrolleres i betryggende omfang. Dette krav kan opfyldes ved at anvende følgende værktøj og udrustning: a) Isolerende håndværktøj. Isolerende håndværktøj i overensstemmelse med EN Note Isolerende håndværktøj i overensstemmelse med tidligere accepterede standarder som f.eks. IEC 60900, SEN og VDE 0680 kan fortsat anvendes. b) Isolerende handsker. Isolerende handsker i overensstemmelse med EN Note Isolerende handsker i overensstemmelse med tidligere accepterede standarder som f.eks. IEC 903, SEN , VDE 0680 og BS 697 kan fortsat anvendes. c) Isolerende ærmer Isolerende ærmer i overensstemmelse med EN d) Beskyttelseshandsker. Anvendes supplerende handsker til beskyttelse af de isolerende handsker, skal disse beskyttelseshandsker være udformet på en sådan måde, at de ikke under brugen kan beskadige de isolerende handsker. Manchetten på beskyttelseshandskerne skal være kortere end manchetten på de isolerende handsker. e) Sikkerhedshjelm. Isolerende sikkerhedshjelme. f) Ansigtsskærm. Ansigtsskærme i overensstemmelse med VDE g) Afskærmninger. Isolerende skærmduge med en isolationstykkelse på mindst 0,5 mm. Isolerende rørformede afdækninger eller formstøbte afdækninger med en isolationstykkelse på mindst 1,0 mm. Isolerende beskyttelsesmåtter med en isolationstykkelse på mindst 2,5 mm. Måtterne bør ikke være mindre end 1 x 1 m og bør være skridsikre på begge sider. 268

35 Periodisk kontrol. Den periodiske kontrol skal afpasses efter omfanget af brugen af værktøj og udrustning, dog skal kontrollen foretages mindst én gang om året. Kontrollen skal udføres af sagkyndigt personale Skiltning Hvis det er nødvendigt under et arbejde, skal der være tilstrækkelig skiltning, som henleder opmærksomheden på enhver relevant fare. Skiltene skal være i overensstemmelse med gældende bestemmelser. 635 Funktionskontrol Måling I dette kapitel skal måling forstås som alle aktiviteter, hvor der måles fysiske data i installationen. Målinger skal udføres af sagkyndige eller instruerede personer, eller af lægmænd under opsyn af en sagkyndig person Når der udføres målinger i en installation, skal der bruges egnede og sikre instrumenter. Disse instrumenter skal være kontrolleret før, og hvis det er nødvendigt også efter brug Hvis det er nødvendigt skal reglerne for spændingsløst arbejde (636), arbejde under spænding (637) eller arbejde nær ved spænding (638) overholdes Afprøvning Afprøvning inkluderer alle aktiviteter, der er beregnet til at kontrollere installationens drift eller dens elektriske, mekaniske eller termiske tilstand. Afprøvning omfatter f.eks. også aktiviteter, der påviser beskyttelses- og sikkerhedsstrømkredsenes effektivitet. Afprøvning kan omfatte målinger, som skal udføres i henhold til Afprøvning skal udføres af sagkyndig eller instruerede personer eller af lægmand under opsyn af en sagkyndig person Afprøvning på en installation, der er spændingsløs, skal udføres i henhold til bestemmelserne for spændingsløst arbejde. Hvis det er nødvendigt at åbne eller fjerne beskyttelsesjord og kortslutningsbeskyttelsesudstyr, skal der tages egnede forholdsregler for at forhindre, at installationen bliver sat under spænding fra enhver mulig forsyningskilde Når afprøvningen foretages ved normal forsyningsspænding gælder bestemmelserne i 637 og Når der under afprøvning anvendes en fremmed forsyning, skal der tages forholdsregler: så installationen er adskilt fra enhver mulig normal forsyningskilde (se 636.2) så installationen ikke kan blive genindkoblet på nogen anden forsyningskilde end den fremmede forsyningskilde for sikkerheden for hele det tilstedeværende personale imod elektrisk fare under afprøvningen. så adskillelsen har tilstrækkelig isolation til at klare prøvespændingen på den ene side samtidig med arbejdsspændingen på den anden side. 269

36 636 Sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på eller nær ved spændingsløse installationer Gyldighedsområde. Bestemmelserne omfatter de sikkerhedsforanstaltninger, der skal foretages, dels for at gøre den del af en installation, hvorpå der skal arbejdes spændingsløs, dels for at indkoble denne efter arbejdets afslutning Adskillelse før eller genindkobling efter spændingsløst arbejde skal udføres af en sagkyndig eller en instrueret person, og som beskrevet i til Adskillelse. Der skal foretages adskillelse alle steder, hvorfra installationen eller dele heraf kan sættes under spænding. Note Adskillelse skal således også ske imod andre installationsdele, som automatisk eller manuelt kan komme under spænding fra f.eks. nødgeneratoranlæg, vindmøller samt eventuel styrespænding og installationsdele, der automatisk kan indkobles. Dele af installationen, der er spændingsførende efter adskillelse, f.eks. kondensatorer, skal aflades med egnet udstyr Sikring mod indkobling. Sikring mod indkobling skal foretages på en sådan måde, at utilsigtet indkobling kan anses for udelukket. Det foretrækkes, at sikring mod indkobling foretages ved anbringelse af hængelås i afbryderhåndtag eller tavlelåger. Hvis dette ikke er muligt, kan sikring mod indkobling foretages på en af følgende måder: ved fjernelse af sikringer, ved demontering af ledninger, når dette kræver brug af værktøj, eller ved adskillelse af lasker. Alle steder, hvor der foretages adskillelse, skal være tydeligt markeret med skilt om, at der arbejdes på installationen (Se også 634.7). Forbudsskilt iht. Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 518, bilag 3. pkt. 3.1 Må ikke berøres skal anvendes. Skiltet må kun fjernes af den ansvarlige person for arbejdet Kontrol af spændingsløs tilstand. Det skal på forsvarlig måde konstateres, at alle delene i arbejdsområdet er spændingsløse Før arbejdets begyndelse. Ingen må påbegynde arbejde på eller nær ved spændingsløse installationer før adskillelse, sikring mod indkobling, kontrol af spændingsløs tilstand er gennemført. 270

37 636.6 Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger. Ingen sikkerhedsforanstaltning må ophæves, før alle ved arbejdet beskæftigede er blevet gjort bekendt med, at sikkerhedsforanstaltningerne vil blive ophævet, og at arbejdsområdet herefter skal betragtes som spændingsførende. Indkobling må først finde sted, når alle de for arbejdet trufne sikkerhedsforanstaltninger er ophævet. 637 Sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på installationer og tavler under spænding (L-AUS) Sikkerhedsforanstaltninger Der skal gennemføres sikkerhedsforanstaltninger for under arbejdet at sikre, at kortslutning eller jordslutning ikke forårsages af værktøj eller materiel, og at ingen kommer i direkte berøring med spændingsførende dele. Det skal sikres at arbejdsområdet er indrettet, så montøren har begge hænder fri til arbejdet. Montøren må ikke bære metalliske genstande, f.eks. ur eller smykker, hvis det er sandsynligt, at det kan medføre farlige situationer. Det er tilladt at arbejde på SELV installationer uden anvendelse af beskyttelse mod elektrisk stød, men der skal tages forholdsregler mod kortslutning. Ved arbejde på PELV og FELV installationer skal de almindelige bestemmelser i 637 følges Der skal anvendes et eller flere af følgende beskyttelsesmidler: Personlig beskyttelsesudrustning, herunder bl.a. isolerende handsker, eventuelt suppleret med beskyttelseshandsker. Isolerende værktøj. Isolerende afskærmning Før arbejdets begyndelse. Montøren skal orientere sig om arbejdets omfang, orientere sig om arbejdspladsens afgrænsning, kontrollere, at værktøj og beskyttelsesudrustning er i overensstemmelse med og andre gældende bestemmelser, orientere eventuelle hjælpere eller medarbejdere og andre personer, der berøres, om arbejdets omfang og varighed, orientere sig om, hvad der skal foretages, såfremt uheld indtræffer, orientere sig om nærliggende spændingsførende eller jordede dele Under arbejdet. Arbejdet skal afbrydes, såfremt der under arbejdet indtræffer omstændigheder, der gør afbrydelse påkrævet. Eksempler: Vejrforholdene gør det uforsvarligt at fortsætte arbejdet. Der opstår fejl på isolerende værktøj og udrustning. 271

38 637.4 Nødvendigt mandskab Ved arbejde på tavleanæg Ved arbejde på tavleanlæg under spænding, der udføres af én person, skal der altid findes en anden person så nær ved arbejdspladsen, at den pågældende efter behov hurtigt kan gribe ind. Denne person skal instrueres om, hvordan der bedst muligt kan gribes ind. De pågældende personer skal instrueres i L-AUS bestemmelserne mindst én gang om året. Følgende arbejder tillades udført af én person, uden at der er en anden person til stede: Fejlsøgning, justering og måling, hvortil spænding er nødvendig. Opsætning og udskiftning af målere, hvor klemmerne er beskyttet af overstrømsbeskyttelsesudstyr med en mærkestrøm på højst 63 A. Arbejde i arbejdsområder, hvor alle spændingsførende dele er beskyttet af overstrømsbeskyttelsesudstyr med en mærkestrøm på højst 63 A Ved arbejde på installationer Hvis montøren arbejder alene, skal han være i stand til at tage hensyn til og beherske alle risikomomenter, der kan forekomme Installationer i våde og eksplosionsfarlige områder samt sprængstofrum I våde og eksplosionsfarlige områder samt sprængstofrum må der ikke foretages arbejde på elektriske installationer under spænding. Undtagelser: I eksplosionsfarlige områder må der arbejdes på egensikre strømkredse, såfremt egensikkerheden ikke påvirkes. I våde områder må der arbejdes på SELV installationer Ved åbning af kapslinger for eksplosionsbeskyttet materiel skal materiellet være adskilt fra forsyningen. Note Kapslinger, der kan åbnes hurtigere end den tid, der er nødvendig for afladning af indbyggede kondensatorer eller afkøling af indkapslede komponenter, er mærket med den nødvendige tid for forsinkelse for åbning af kapslingen. Undtagelse: Bestemmelsen gælder ikke for materiel i egensikre strømkredse. 638 Sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde nær ved installationer under spænding Almindeligt Arbejde nær ved spændingsførende dele må kun udføres, hvis der er taget sikkerhedsmæssige forholdsregler mod berøring af spændingsførende dele. Den ydre grænse af nærved-zonen er for lavspændingsinstallationer 500 mm medmindre spændingsførende dele er afskærmet med en til installationen hørende permanent skærm eller kapsling For at sikre imod elektrisk fare ved arbejde nær ved installationer under spænding kan der udføres beskyttelse enten ved hjælp af barrierer, kapslinger eller isolerende afdækninger. 272

39 Det skal sikres, at arbejdsområdet er indrettet, så montøren har begge hænder fri til arbejdet Før arbejdets begyndelse skal den ansvarlige for arbejdet instruere personalet, især de der ikke er vant til at arbejde nær ved spændingsførende dele, om opretholdelse af sikkerhedsafstande, om iværksatte sikkerhedsforanstaltninger og om behovet for sikkerhedsmæssig bevidst adfærd. Arbejdsstedets afgrænsning skal være præcist bestemt, og opmærksomheden skal henledes på usædvanlige omstændigheder eller forhold Arbejdsstedet bør afmærkes med egnede flag, bånd, skiltning m.m. Tilstødende spændingsførende tavler kan ligeledes adskille sig ved yderligere klart synlige midler, f.eks. advarselsskiltning på forsiden af døren Montøren skal sikre sig, at han, uanset hvilken bevægelse han gør, ikke rører ved spændingsførende dele med dele af kroppen eller med værktøj eller genstande, der håndteres. Der skal udvises særlig forsigtighed, når lange genstande skal håndteres, f.eks. værktøjer, kabelender, rør, stiger m.m Beskyttelse ved hjælp af skærme, barrierer, kapslinger eller isolerende afdækninger Disse beskyttelsesmidler skal vælges og monteres, så de giver tilstrækkelig beskyttelse imod de forventede elektriske og mekaniske påvirkninger Under montering af disse beskyttelsesmidler indenfor det område, hvor der arbejdes under spænding, skal procedurerne for spændingsløst arbejde eller arbejde under spænding anvendes Hvis beskyttelsesmidlerne monteres udenfor det område, hvor der arbejdes under spænding, skal de monteres enten ved anvendelse af procedurerne for spændingsløst arbejde eller ved anvendelse af midler til at forhindre de personer, der monterer dem i at røre spændingsførende dele. Hvis det er nødvendigt, skal procedurerne for arbejde under spænding anvendes Når betingelserne ovenfor er opfyldt, kan arbejde i nærved-zonen udføres under normale procedurer af uddannede personer, instruerede personer eller lægmand, og der skal ikke følges nogen særlige bestemmelser. Midlerne, der anvendes til skærme, barrierer, kapslinger eller isolerende afdækninger, skal være tilstrækkeligt vedligeholdt og sikkert fastholdt under arbejdet. Hvis disse midler ikke sikrer en beskyttelse svarende til mindst IP2X af de spændingsførende dele, skal lægmand, der arbejder nær disse dele være under opsyn Bygningsarbejde og andet ikke-elektrisk arbejde Ved bygningsarbejde og andet ikke-elektrisk arbejde såsom: Scenearbejde Arbejde med at løfte materiel Installationsarbejde Transportarbejde Malerarbejde og renovering Placering af andet udstyr og bygningsudstyr skal der opretholdes en bestemt afstand, i særdeleshed når belastninger svinges af bærende og løftende udstyr. Denne afstand skal måles fra den nærmeste leder eller fra spændingsførende dele. Denne afstand, som er beregnet for lægmand, er ikke den samme som nærved-zone afstanden. Det anbefales på det kraftigste, at denne afstand altid er større end nærved-zone afstanden. Afstanden skal udledes ved at tage hensyn til: 273

40 Systemets spænding Arbejdets art Anvendt udstyr At de involverede er lægfolk For luftledninger skal der tages hensyn til alle mulige ledningsbevægelser og bevægelser, forskydninger, udsving, pludselige bevægelser eller fald af det udstyr, der udfører arbejdet. På grund af de store variationer i disse arbejder gives der ikke nogen anbefalinger for disse afstande i dette kapitel. 274

41 Case - Gruppearbejde Punkt 1.4 Formålet med gruppeopgaverne, er at deltagerne får forståelse for arbejdsgangen og de eventuelle udfordringer L-AUS arbejde medfører. Deltagerne opdeles i grupper med 3-4 personer. De skal selv vælge arbejdsopgaver: Observatør (1 person) Ansvarlig (1 Person) Montør(er) (1-2 Personer) Det sikres at der opstår gode debatter i grupperne ved, hvis ikke må underviser starte dem op, og at flest mulige aspekter i opgaven vurderes. Et delmål er også at få deltagerne til at overveje om det overhovedet er nødvendigt at arbejde med spænding på selvom at virksomheden kræver det. Kontrolleret nedlukningstid VS. Ukontrolleret nedlukningstid! Afslutningsvis gennemgås opgaven med input fra alle grupper og underviser sikrer at der er opnået forståelse for L-AUS arbejdet. Opgaven kan være udskiftning af et komponent i eltavlen, på procesanlægget eller justering/kalibrering hvortil spænding er nødvendig. Opgaven laves på papir, kursisterne nedskriver deres tanker og den gennemgås i fællesskab efterfølgende. Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen Side 1

42 L AUS Instruktion CASE 27 Hvert arbejdsteam uddelegerer følgende opgaver i teamet: Observatøren (Én person) Skal under hele opgaveforløbet KUN observere. Må ikke deltage aktivt i arbejdsopgaven, men skal notere stikord omkring hvordan gruppen arbejder. Hvad var godt og hvor kan der forbedres. Skal afslutningsvis dele sine overvejelser med hele holdet. Ansvarlige (Én person) Skal påtage sig ansvaret for opgaven. Det vil sige KUN tage sig af de opgaver der normalt hører under den ansvarshavende for L AUS opgaven, men IKKE udføre selve monteringsopgaven. Montøren (1 2 personer) Montørerne skal først modtage deres eventuelle instrukser fra den ansvarlige. De skal derefter i fællesskab beskrive hvordan de vil udføre opgaven. Beskrivelsen skal være så detaljeret, at den i princippet kan bruges som manual for lægmand. 28 1

43 Planlægning af Case nr. Noter hvilke overvejelser I hver især gør jeg omkring de forskellige punkter indenfor L AUS arbejdet. Husk at notere om punkterne hører under den ansvarshavende eller under montøren. Det er vigtigt at notere ALT hvad montøren vil gøre under punktet udførelse. Risikovurdering og arbejdsmetode Indledende planlægning Instruktion Personale Kvalifikationer Værktøj og

44 udrustning Udførelse Punkt-for-punkt

45 Planlægning af Case nr.

46

47 SB6 Kapitel 63 Del 2 Punkt 1.5 Gennemgang af resten af Kap.63: 1. Sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på eller nær ved spændingsløse installationer. 2. Sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde nær ved installationer under spænding. Afhængig af deltagerforudsætningerne, kan man vælge at se SIK film om L-AUS arbejde. Men fokus på praktisk arbejde og måleteori ligger primært på kursusdag 2 Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen Side 1

48 L AUS Instruktion SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER VED ARBEJDE PÅ ELLER NÆR VED SPÆNDINGSLØSE INSTALLATIONER ( 636)

49

50 L AUS Instruktion SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER VED ARBEJDE NÆR VED INSTALLATIONER UNDER SPÆNDING ( 638)

51

52 Film fra SIK 37 5

53 Værktøj og Udrustning Punkt 1.6 Formålet med punktet er at sikre at deltageren ved hvornår der skal bruges henholdsvis: Personligt beskyttelsesudstyr Fælles beskyttelsesudstyr L-AUS Værktøj Måleudstyr Deltageren skal have et grundlæggende kendskab til: De forskellige typer af beskyttelsesudstyr Krav til beskyttelsesudstyret Hvordan man kontrollerer beskyttelsesudstyret Kende til de forskellige L-AUS værktøjer Krav til L-AUS værktøjet Hvordan man kontrollerer L-AUS værktøjet Viden om kategorier på måleudstyr Der laves en kort gennemgang af emnerne med praktisk demonstration. L-AUS kuffert, diverse andet L-AUS værktøj ligger fremme, samt beskyttelsesudstyr. Det er vigtigt at kursister ikke føler værktøjet som noget fremmed, men som en del af hverdagen. Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen Side 1

54 L AUS Instruktion VÆRKTØJ OG UDRUSTNING 38 Normer og standarder Isolerende håndværktøj skal overholde EN60900 Isolerende handsker skal overholde EN60903 Isolerende ærmer og lign. skal overholde EN60984 Ansigtsskærme skal overholde VDE

55 Beskyttelsesudrustning Personlig beskyttelsesudrustning Isolerende handsker (Mindst klasse 0) Beskyttelseshandsker Isolerende sikkerhedshjelm Ansigtsskærm Sikkerhedsbriller Fælles beskyttelsesudrustning Isolerende L AUS tape Isolerende ledertylle Isolerende skridsikker beskyttelsesmåtte, min. 2,5mm tyk (1x1m) Isolerende skærmdug, min. 0,5mm tyk Betjeningsgreb for sikringsudskiftning Forbudsskilt 40 Isolerende Handsker Mærkning Dobbelt trekant eller klokke Fabrikantnavn eller logo Størrelse Klasse (Spændingsgrænse) Fabrikations måned + år 41 2

56 L AUS Værktøj 42 L AUS Værktøj 43 3

57 De forskellige type værktøj Isoleret værktøj Fremstillet totalt i isolermateriale, evt. med indstøbte metaldele. Giver størst sikkerhed, men kan ikke bruges til alle opgaver. Brugsisoleret værktøj Næsten totalisoleret. Kun den del der under arbejde griber i arbejdsstykket, må være uisoleret. Stor sikkerhed for at utilsigtede kortslutninger undgås. Håndtagsisoleret værktøj Beskytter mod berøringsfare, men yder ikke tilstrækkelig beskyttelse på steder hvor afstanden mellem de spændingsførende dele er små 44 Skruetrækkere og nøgler Følgende uisoleret areal eller længde af den del, der griber ind i arbejdsobjektet er tilladt: Kærvskruetrækkere, maks. 15mm. Andre typer skruetrækkere, maks. 18mm. Gaffelnøgler, den operative del af den lange ende. Stjernenøgler, den operative del af den åbne ende og kontakt arealet. Hvis man ændrer på længden af skruetrækkerens isolerings materiale, er den derfor ikke længere godkendt 45 4

58 Mærkning af værktøj Godkendt værktøj skal være permanent mærket med følgende, som skal være let læseligt: Fabrikantens navn eller logo på enten metaldelen eller den isolerede del. Fabrikations år (mindst de to sidste tal). De to trekanter (eller klokken) samt angivelse af maks. spændingsgrænse: 1000V AC. 46 Måleudstyr Måleudstyret skal være egnet og sikkert til målinger netop der hvor de skal bruges i installationen. 47 5

59 Kategorier Kategori I / CAT I Materiel med beskyttelsesforanstaltninger for at begrænse transiente overspændinger. Fx elektronisk udstyr (apparater og udstyr med interne sikringer og transientbeskyttelse). Kategori II / CAT II Fx husholdningsapparater, transportable værktøjer m.v. (Apparatur der er tilsluttet stikkontakt samt stikkontakterne). Kategori III / CAT III Materiel der udgør en del af den faste installation. Fx El tavler, forsyningsledninger, elevatorer og faste installationer. Kategori IV / CAT IV Materiel der anvendes i eller i nærheden af installationens forsyningspunkt (foran hovedtavlen). 48 6

60 Kontrolopgave Punkt 1.7 Deltagerne løser en kontrolopgave der sikrer at de opnår målepindende i AMU målene. Opgaven må løses med alle hjælpemidler, hjælp fra underviser men Ikke hjælp fra andre deltagere. Når opgaven er løst, gennemgås den i fællesskab for at sikre den rette forståelse hos alle elever. Opgaven inddrages og gemmes i arkiv til evt. senere kontrol. Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen Side 1

61 Kontrolspørgsma l L AUS Navn: Spørgsmål 1 Hvordan skal værktøj der benyttes til L AUS arbejde være opmærket? Spørgsmål 2 (Svar bør indeholde både svaret og nr. i SB6) Arbejde på eller nærved installationer under spænding må kun udføres af personer, der er fyldt 18 år. Er der undtagelser til reglen? Spørgsmål 3(Svar bør indeholde både svaret og nr. i SB6) Inden du må påbegynde arbejde på eller nær ved spændingsløse installationer, nævnes der tre ting der skal være gennemført. Hvilke? Spørgsmål 4(Svar bør indeholde både svaret og nr. i SB6) Du skal hjælpe overmontøren med indkobling af en tavle, efter han har udskiftet en kontaktor. Han siger til dig, at du bare skal tænde kl Er denne aftale i orden? Spørgsmål 5(Svar bør indeholde både svaret og nr. i SB6) Ved arbejde på tavleanlæg under spænding, der udføres af én person, skal der altid findes en anden person så nær ved arbejdspladsen, at den pågældende efter behov hurtigt kan gribe ind. Er der nogle uddannelsesmæssige krav til denne anden person? Spørgsmål 6(Svar bør indeholde både svaret og nr. i SB6) Hvilket arbejde må man udfører alene(uden en anden person til stede), på tavler under spænding? Spørgsmål 7(Svar bør indeholde både svaret og nr. i SB6) Ifølge stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, SKAL der under arbejde på installationer og tavler under spænding, benyttes mindst et af flere beskyttelses midler. Hvilke tre nævnes? Spørgsmål 8 Hvilke tre arbejdsmetoder skal den ansvarlige person for arbejdet altid vælge imellem inden potentielt L AUS arbejde påbegyndes?

62 Førstehjælp Punkt 1.8 Deltagerne skal have et grundlæggende kendskab til førstehjælp. Undervisning bør foregå som et samspil mellem deltagere og underviser med masser af praktiske øvelser. Det skal sikres at deltagerne ved afslutning har kendskab til følgende: De fire hovedpunkter Trinvis førstehjælp HLR Førstehjælp ved El Ulykker Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen Side 1

63 Afrunding Punkt 1.9 Afrunding af dagens undervisning, følgende emner tages op: Er der opstået spørgsmål i løbet af dagen? Har vi nået hvad vi forventede? Tager AMU mål op igen og sikrer at deltagerne er klar over om de er nået i mål. Snak om hvad morgendagen bringer Undervisers positive vurdering af dagens kursusforløb, og af deltagernes indsats. Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen Side 1

64 Faneblad 2 *Denne side erstattes af oversigt*

65 EL-teori Grundlæggende Punkt 2.1 Da det kan forventes at deltagerne er på vidt forskellige niveauer inden for EL-teori, er det særligt vigtigt at der tages hensyn til det. Der tages udgangspunkt i en grundlæggende gennemgang af emnerne: Hvad er strøm? Hvad er spænding? Hvad er modstand? Hvad er effekt? Under gennemgangen af emnerne, kan der med fordel tages udgangspunkt i relevante dagligdags kendte situationer så som: Lavvoltinstallationer, hvorfor kan de være farlige? Transformering af spænding i forbindelse med forsyning og kraftværker, hvorfor? Modstand i kabler, spændingsfald og hvorfor er det farligt? Effekt, energiforbrug, beregning og energioptimering. Hvorfor er det vigtigt? Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen Side 1

66

67 El Teori Grundliggende El lære begreber Udleveres 1

68 Jævn og Vekselstrøm (DC/AC) Jævnstrøm Ved jævnstrøm forstår man en elektrisk strøm, som vedvarende løber i samme retning gennem ledningen, men den behøver ikke at have konstant styrke. Den ene klemme er altid + og den anden altid Vekselstrøm Vil sige en elektrisk strøm, som med små konstante tidsmellemrum skifter retning (+ og skifterplads). Måling af strøm Måles i Ampere (A) eller Milli Ampere (ma) Strømmen måles i kredsløbet, altså inde i ledningen, og man kan måle den på følgende måder: 1) Adskille kredsløbet og indsætte Amperemeter (som på tegningen) 2) Benytte et Tang Amperemeter. Store strømme angives i kiloampere (ka), 1 ka = 1000 A. Små strømme angives i milliampere (ma), 1 A = 1000 ma, 2

69 Måling af spænding Måles i volt (V) Spændingen måles over kredsløbet. Har man f.eks. en transformer der forsynes med en fase og Nul (230V) placerer man instrumentets prøvepinde på hver af forsyningsklemmerne. Store spændinger angives i kilovolt (kv), 1 kv = 1000V. Små spændinger angives i millivolt (mv), 1V = 1000mV, eller mikro volt (µv), 1 V = 10 6 µv. 3

70 Modstand måling Modstanden måles i ohm (Ω) Modstanden måles i et komponent eller i en ledning. Modstanden kan bruges til angive om der er god forbindelse igennem en ledning eller et komponent som f.eks en sikring eller et relæ. Store modstande angives i kiloohm (kω ) Modstand Modstandens størrelse afhænger af materialet (modstandsfylden), af længden og tværsnittet. Alle stoffer ændrer modstandsværdi ved temperaturændring. Isolator Stoffer med så stor modstand at strømmen ikke passerer. F.eks. Plastic, porcelæn, gummi, papir og olie Halvleder Stoffer der normalt hører til isolatorer, men som ændre ledningsevne når de påvirkes af f.eks. Strøm eller varme. F.eks. Germanium, Silicium mm. Leder Stoffer med en meget lille modstand. F.eks. Sølv, aluminium, kobber, guld. 4

71 Effekt Når en el brugsgenstand tilsluttes en spænding, gennemløbes brugsgenstanden af en strøm, og der udvikles effekt. Altså: effekt = spænding x strøm. Definition: Ved effekt menes arbejdshastighed, altså arbejdsmængde pr. tidsenhed. Effekt Elektrisk effekt måles i watt (W). Den engelske betegnelse for effekt er POWER og effekten angiver på den måde hvor meget Power en brugsgenstand optager/afgiver. Store effekter angives i kilowatt (kw) eller i megawatt(mw). 1 kw = 1000 W. 1 MW = W 5

72 Overbelastning og Kortslutning Gruppeafbryder & smeltesikring, automatsikring, maksimalafbryder mm. CE Stik, samledåse, udtag eller lignende Belastning f.eks. Maskine, Procesanlæg mm. El Tavle Kabel Sikringen yder overbelastningsbesky else samt kortslutningsbesky else 6

73 P (Peta) T (Tera) G (Giga) Præfiks Trappemodel M (Mega) k (Kilo) Grudenhed (Volt, Ampere mm.) Forklaring: Hver gang du bevæger dig ét trin på trappen, betyder det tre nuller. Dvs. du skal flytte kommaet tre pladser til højre eller venstre. Går du ned ad trappen (højre) skal kommaet flyttes til højre. Går du op ad trappen (venstre) skal kommaet flyttes til venstre. m (milli) µ (micro) n (Nano) p (Pico) f (femto)

74 El-Teori, Komponentlære (L-AUS) Punkt 2.2 Formålet med punktet, er at sikre kursisten opnår kendskab til de forskellige typer af afbrydere de typisk vil komme i kontakt med. Eksempler: Smeltesikringer Automatsikringer Termorelæ Motorværn Effektafbrydere Maksimalafbrydere Herunder diskuteres: Virkemåde Håndtering (Genindkobling og evt. udskiftning) Risikovurdering ved arbejde med afbryderne Kursisterne kommer med input i form af hverdagsopgaver i tavler med tavlekomponenter på egne virksomheder. Der tages udgangspunkt i et par af kursisternes eksempler og laves en risikovurdering(l-aus) i det aktuelle tilfælde. FOKUS PÅ at de fleste daglige L-AUS opgaver formodentligt vil ligge inden for genindkobling hvis man er procesoperatør. Samt udskiftning hvis man er i serviceteam eller lign. Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen Side 1

75 El teori Komponentlære Hvilke tavlekomponenter kommer procesoperatøren i kontakt med, i de tilfælde der involverer arbejde med L AUS? 1

76 Vi går i produktionen og finder komponenter Hvilke komponenter på procesanlægget kommer procesoperatøren i kontakt med, i de tilfælde der involverer arbejde med L AUS? Følere Optisk (Fotoceller) Induktiv Kapasitiv Micro switches (Endestop mm.) Transmittere Tryk Varme Niveau Flow 2

77 Transmitteren Vi går i produktionen og finder komponenter 3

78 Beskyttelse mod indirekte berøring Punkt 2.3 Indledningsvist gennemgås kort hvad der ligger bag begrebet Beskyttelse mod indirekte berøring. I den forbindelse nævnes også begreberne: Direkte berøring Udsatte dele Fremmede ledende dele Efterfølgende gennemgås HPFI afbryderen, hvorfor skal den benyttes, og hvordan virker den. Tag f.eks. udgangspunkt i en boliginstallation med/uden PEledere, og med/uden HPFI afbryder. Tegn eksempelvis den elektriske forbindelse helt fra kraftværk til jordfejlen i jordelektroden og hvad der sker. Efterfølgende gennemgås de forskellige klasser som materiel kan være, og hvilke der kan/skal benyttes i forskellige situationer. Emnet kan bør sammenkædes med næste punkt, nemlig Jordingssystemer og det vil være naturligt at inddrage dele af det det undervejs. Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen Side 1

79 Beskyttelse mod indirekte berøring BIB (Tidligere kaldet Ekstrabeskyttelse) Strømmens virkning Kroppens reaktion på forskellige strømstyrker 1

80 HPFI Afbryderen Direkte Berøring Personers eller husdyrs berøring af spændingsførende dele. Indirekte Berøring Personers eller husdyrs berøring af udsatte dele, der er blevet spændingsførende som følge af fejl. Udsatte Dele Ledende del på elektrisk materiel, som kan berøres, og som normalt ikke er spændingsførende, men som kan blive spændingsførende i tilfælde af fejl. 2

81 Jordingssystemer Punkt 2.4 Jordingssystemer Følgende jordingssystemer gennemgås enkeltvis med tegninger og beskrivelser: TT-System TNC-System TNS-System TNCS-System Hvorfor benyttes de? Hvor benyttes de? Hvad er fordele/ulemper ved dem? Hvorfor er det vigtigt at vide hvilket et man arbejder i? Udligningsforbindelser Gennemgang af regler omkring: Hovedudligningsforbindelser Supplerende udligningsforbindelser Lokale supplerende udligningsforbindelser Her tages indledningsvist udgangspunkt i boligen for forståelse, men der lægges efterfølgende særligt vægt på hvor i industrien man skal lave de forskellige udligningsforbindelser og hvorfor det er vigtigt. HUSK AT DISSE EMNER OFTE VIL VÆRE HØJT NIVEAU FOR DELTAGERNE! Operatør vedligehold, L-AUS i produktionen Side 1

82 Jordingssystemer Punkt 2.4 MEGET opmærksomhed på, at hvis de ikke sætter jordledningen på (Hjemme saver de jo bare jordbenet af), og eksempelvis motoren står på gummifødder så er det personen som skal lede fejlstrømmen og dermed slå sikringen! Ikke godt, hvis der sidder en 100 A sikring foran I forbindelse med undervisning, spørg evt. kursister om hvor tit HFI-relæet slår fra på deres arbejde Typisk er svaret aldrig! Herefter kan der op følges med spørgsmålet Har det ikke undret kursisten med alt det el-grej som er installeret? Nogen spørger til tider, har vi da ikke HFI er på arbejde Det er meget vigtigt at kursisten kommer til denne forståelse. Operatør vedligehold, L-AUS i produktionen Side 2

83 Systemjording TT System (Terra Terra) 1

84 TN System (Terra Neutral) PEN Leder 2

85 Krav til udligningsforbindelser / 2003 / Øvrige artikler / Artikler / Publikationer / Global Side 1 af Krav til udligningsforbindelser Siden 1994 har der været krav om forskellige udligningsforbindelser i nye bygninger. En udligningsforbindelse er en beskyttelsesleder, der sikrer potentialudligning, dvs. at den har til formål at holde steldele og fremmede ledende dele på samme eller omtrent samme niveau. Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, skelner mellem hovedudligningsforbindelser, supplerende udligningsforbindelser og lokale udligningsforbindelser uden jordforbindelse. Hovedudligningsforbindelser Hovedudligningsforbindelsen skal principielt sikre, at alle fremmede ledende dele i en bygning har samme potentiale. Når der er tale om potentialudligning, vil en person, der rører ved to forskellige spændingsdele ikke opleve spændingsforskel, hvilket sikrer, at man ikke får elektrisk stød. Man reducerer ligeledes berøringsspændingen, når der er fejl på brugsgenstande, ligesom hovedudligningsforbindelsen beskytter både personer og det tilsluttede materiel i forbindelse med en udefrakommende spændingsstigning. Der er derfor krav om, at der i enhver ny bygning skal etableres en hovedudligningsforbindelse. Den skal forbindes med hovedbeskyttelseslederen, hovedjordlederen, hovedjordklemmen og følgende fremmede ledende dele: metalliske rørledninger til forsyning inde i bygningen, fx for gas og vand centralvarme- og ventilationssystemer jordingsanlæg for lynbeskyttelse Sikkerhedssyrelsen anbefaler desuden at forbinde: metallisk hovedarmering i betonkonstruktioner, hvis det er praktisk gennemførligt metalliske konstruktionsdele metalliske kapper på stærkstrøms- telekommunikationskabler Ledende dele som disse skal tilsluttes hovedudligningsforbindelsen så tæt som muligt på det sted, hvor de føres ind i eller ud af bygningen.

86 Krav til udligningsforbindelser / 2003 / Øvrige artikler / Artikler / Publikationer / Global Side 2 af Lederværsnit Ledere til hovedudligningsforbindelser skal have en ledningsevne, der mindst svarer til halvdelen af tværsnittet for den største af de beskyttelsesledere, som man anvender i installationen. I TNsystemer er det derfor stikledningens tværsnit, som er bestemmende, når man anvender nulling til beskyttelse af hovedtavlen. Der kræves dog kun et tværsnit på 25 mm2 for kobberledere eller et tværsnit, der giver tilsvarende ledningsevne, hvis der anvendes et andet ledermateriale. Af mekaniske grunde skal ledertværsnittet mindst være 6 mm2 uanset ledermateriale. Supplerende udligningsforbindelser Supplerende udligningsforbindelser anvendes som ekstra beskyttelse, fx i eksplosive områder, hvor en gnist kan få katastrofale følger. Den supplerende udligningsforbindelse skal sikre, at der er samme eller omtrent samme potentiale på spændingsførende dele, som kan berøres samtidigt af en person i de tilfælde, hvor man ikke kan beskytte ved at afbryde elektriciteten (Fx udkoblingstiden 0,4 sek i stikkontaktgrupper i TN-systemer og potentialudligning i eksplosive områder.). Den supplerende udligningsforbindelse skal forbinde alle ledende dele, både udsatte dele på materiel og fremmede ledende dele, som det er muligt at berøre samtidigt. Desuden skal beskyttelsesledere til al materiel og alle stikkontakter i området forbindes. Ledertværsnit En leder til en supplerende udligningsforbindelse mellem to udsatte dele skal have et tværsnit, der ikke er mindre end tværsnittet af den mindste af de beskyttelsesledere, der er forbundet til de udsatte dele. En leder til en supplerende udligningsforbindelse mellem en udsat del og en fremmed ledende del skal have et tværsnit, der ikke er mindre end halvdelen af tværsnittet for den beskyttelsesleder, der er forbundet til den udsatte del. Hvis beskyttelsesledere og ledere til supplerende udligningsforbindelser er fremført separat mellem fremmede ledende dele, skal de have et tværsnit, der er mindst 2,5 mm2, hvis beskyttelseslederen er mekanisk beskyttet, og 4 mm2, hvis beskyttelseslederen er uden mekanisk beskyttelse. Den supplerende udligningsforbindelse kan etableres via fremmede ledende dele af permanent art, som fx bygningsdele, med supplerende ledere eller ved en kombination af fremmede ledende dele og supplerende ledere. Lokale supplerende udligningsforbindelser I visse områder er der en særlig risiko. Det gælder fx rum for

87 Krav til udligningsforbindelser / 2003 / Øvrige artikler / Artikler / Publikationer / Global Side 3 af husdyr, snævre ledende rum, badeværelser og områder med svømmebassiner. Her er det vigtigt, at potentialet på udsatte dele og fremmede ledende dele holdes på samme niveau i tilfælde af fejl indtil beskyttelsesudstyret udkobler. Det gør man ved at etablere en lokal supplerende udligningsforbindelse. Det er ofte et problem, at installatøren ikke er blevet tilkaldt så tidligt, at vedkommende kan nå at få etableret en forbindelse til jernindlægget i gulvet. Gulve af fiberbeton med metalspåner betragtes som gulve med jernindlæg, og da det ikke er muligt at forbinde udligningsforbindelsen til de enkelte spåner, skal der udlægges et metalnet i eller over fiberbetonen. I badeværelser har man i visse tilfælde ikke mulighed for at få udlagt et net under flisebelægningen. Flere elinstallatører har derfor spurgt, om man kan anvende den vådrumsmembran, som er udlagt under belægningen som en isolerende gulvbelægning, da man ved måling umiddelbart kan konstatere, at den har en god isolation. Er der metalindlæg (fx armering) i selve gulvet, eller er det udstøbt oven på fx et armeret betondæk, skal gulvet altid betragtes som ikke-isolerende, og armeringen eller et udlagt metalnet skal derfor forbindes til udligningsforbindelsen. Hvis det rå gulv ved måling (uden gulvbelægning, fliser, vinyl, vådrumsmembran m.m.) viser sig at være isolerende, betragtes det som isolerende. Vinylbelægning og vådrumsmembran m.m. accepteres altså ikke som middel til isolering bl.a. pga. risiko ved udskiftning eller gennemslidning. Lokale udligningsforbindelser uden jordforbindelse I visse tilfælde kan man anvende lokale udligningsforbindelser uden jordforbindelse til at forhindre farlig berøringsspænding, ved at alle udsatte og fremmede ledende dele er indbyrdes forbundet. En sådan metode kan anvendes i fx laboratorier, men kun efter særlig tilladelse fra Sikkerhedsstyrelsen. Principskitser For at lette forståelsen for bestemmelserne i Stærmstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 elektriske installationer vedrørende hovedudligningsforbindelser ( ) og lokale supplerende udligningsforbindelser ( ), er der lavet nogle principskitser, som viser, hvordan minimumskravene kan opfyldes: Figur 1 viser et enfamiliehus Figur 2 viser et enfamiliehus, hvor den lokale supplerende udligningsforbindelse udgøres af husets hovedudligningsforbindelse

88 Krav til udligningsforbindelser / 2003 / Øvrige artikler / Artikler / Publikationer / Global Side 4 af Figur 3 viser et tofamiliehus Figur 4 viser et tofamiliehus med krybekælder Figur 5 viser en etageejendom Figur 6 viser en etageejendom Bemærkninger til figur 5 og 6 PE-ledere, som går fra hovedjordklemme til hovedjordklemme, skal være umistelige. Normalt er ventilationskanaler i etageejendomme en fremmed ledende del og skal derfor have en supplerende udligningsforbindelse. Figur 7 viser en industribygning, som er beskyttet med TN-system Figur 8 viser en industribygning, som er beskyttet med TT-system Figur 9 og Figur 10 viser, hvordan hovedudligningsforbindelsen og den supplerende udligningsforbindelse kan laves, når gruppeledningen er længere end 10 m. Der henvises til meddelse nr. 2/03 Figur 11 viser rækkehuse

89 Figurer / Krav til udligningsforbindelser / 2003 / Øvrige artikler / Artikler / Publikatio... Side 1 af Figurer Figur 1 Figur 2 Figur 3

90 Figurer / Krav til udligningsforbindelser / 2003 / Øvrige artikler / Artikler / Publikatio... Side 2 af Figur 4 Figur 5

91 Figurer / Krav til udligningsforbindelser / 2003 / Øvrige artikler / Artikler / Publikatio... Side 3 af Figur 6 Figur 7

92 Figurer / Krav til udligningsforbindelser / 2003 / Øvrige artikler / Artikler / Publikatio... Side 4 af Figur 8 Figur 9

93 Figurer / Krav til udligningsforbindelser / 2003 / Øvrige artikler / Artikler / Publikatio... Side 5 af Figur 10 Figur 11

94 Figurer / Krav til udligningsforbindelser / 2003 / Øvrige artikler / Artikler / Publikatio... Side 6 af

95 Måleteori Punkt 2.5 Indledningsvist en hurtig opfriskning af de klasser af måleudstyr som blev gennemgået dagen før(l-aus). Gennemgang af forskellige typer måleudstyr: Multimeter 1- og 2-polet måleudstyr Berøringsfrit måleudstyr Tangamperemeter Effektmåler Husk at benytte kursisternes medbragte måleudstyr?? Herefter snakkes om hvordan man laver vælger den optimale måling i forhold til situationen: Fremskaffelse af tavledokumentation Udpege potentielt farlige områder nær ved målested Spændingsmåling Modstandsmåling Strømmåling Spændingsløs Under spænding Her fokuseres primært på selve målingen og ikke reglerne omkring L-AUS ved målingen, da denne vinkel er afklaret under det tidligere punkt El-Teori, Komponentlære. Herefter kan man med fordel lave et par tavle/powerpoint teoretiske måleopgaver, hvor deltagerne viser hvor instrumenterne skal placeres: 1. Først laves et par simple opgave for at sikre at deltagerne sikkert kan lave spændings- og strømmålinger. Operatør vedligehold, L-AUS i produktionen Side 1

96 Måleteori Punkt Efterfølgende præsenteres de for et diagram og beskrivelsen af en fejl. Herefter skal de udpege målesteder hvorefter det er underviserens opgave at give måleresultater der hjælper dem til at lokalisere fejlen. Eleverne kan skiftes til at komme med forslag DET ER VIGTIGT at finde kursisternes niveau, for at kunne tilpasse opgaverne så de starter let og derefter stiger passende i sværhedsgrad. Operatør vedligehold, L-AUS i produktionen Side 2

97 Måleteori Forskelligt måleudstyr 1

98 Hvordan laver vi den optimale måling i forhold til den aktuelle situation? F.eks. Fremskaffelse af tavledokumentation Udpege potentielt farlige områder nær ved målested Spændingsmåling Modstandsmåling Strømmåling Spændingsløs Under spænding 2

99 Praktisk arbejde, Måling Punkt 2.6 Gruppernes praktiske arbejde foregår på live anlæg der er tilsluttet spænding, dertil hvor spænding er nødvendig! DERFOR ER DET VIGTIGT AT UNDERSTREGE, AT UNDERVISER FORVENTER 110% SERIØSITET OMKRING OPGAVERNE. (Også selvom opgaverne er rutine for deltagerne) Kursisterne skal finde eller bekræfte fejl i El-tavler eller på procesanlæg. Det sker ved målinger, efter at underviser har indlagt en fejl i EL-tavlen/anlægget. Fejlen kan være en klippet ledning, eller en defekt komponent eller lignende. Også her er det vigtigt at sikre kursisternes faglige niveau passer sammen med de fejl som er lavet! Kursisterne skal finde og løse fejlene med udgangspunkt i følgende: L-AUS og risikovurdering Jordingssystemer Måleteori Personlig sikkerhed Fejlsøgningsteori Afslutningsvis samles alles, og erfaringer og tanker omkring problemstillinger udveksles. Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i processen Side 1

100 Praktisk Arbejde, Finaleopgave Punkt 2.7 Tilgangen til denne opgave er overvejende teoretisk. Deltagerne skal ud fra den viden de indtil nu har opnået, begge dage, beskrive den korrekte fremgangsmåde for en given teoretisk opgave. Opgaven skal indeholde både L-AUS- og måletekniske momenter. Stikord: Pumpe er af ukendte årsager ikke i drift Fejlsøgning og måling Genindkoble efter udfald Måling Arbejde foregår i flere tavler Gerne billeder af tavler, virkelige tavler Gerne udlevering af rigtig tavledokumentation Alt arbejde er L-AUS arbejde Tanke omkring: ingen måling udføres uden man er sikker på hvad der forventes at måles. Til sidst fremlægger grupperne i fællesskab hvilke tanker de har gjort sig undervejs for at løse opgaven sikkert. El-sikkerhed i produktionen, procesindustri Side 1

101 Afrunding Punkt 2.8 Afrunding af dagens undervisning, følgende emner tages op: Er der opstået spørgsmål i løbet af dagen? Har vi nået hvad vi forventede? Afrunding af kurset, følgende emner tages op: Gennemgå sedlerne på P-Pladsen og lav en aftale om, hvem der bringer det videre. Deltagerne skal evaluere skriftligt. Deltagerne skal evaluere mundtligt. Uddel uddannelsesbeviser. Undervisers positive vurdering af kursusforløbet, og af deltagernes indsats. Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i processen Side 1

102 Operatør vedligehold, L AUS arbejde i produktionen AMU Uddannelsesmål Deltageren instrueres i L AUS bestemmelserne i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsens krav om minimum årlig instruktion og bliver dermed i stand til at vurdere risici og undgå farer, som elektricitet kan medføre samt yde førstehjælp ved elektrisk stød og forbrænding. Deltageren kan efter kurset arbejde el sikkerhedsmæssigt korrekt i produktionen ud fra en opdateret viden om L AUS samt ekstrabeskyttelse og eksplosive områder. Endvidere kan deltageren kan udføre el tekniske målinger i forbindelse med justering/kalibrering, fejlfinding og fejlretning på produktionsanlægget og tilhørende styre og effekttavler samt effekt, måle, styrings og reguleringsudstyr. Deltageren har opnået praktiske færdigheder med udskiftning af sikringer i styre og effekttavler samt genindkobling af udstyr til kortslutnings og overbelastningsbeskyttelse (automatsikringer, termorelæ, effekt og maksimalafbryder). 1

103 Afslutning Hvordan er det gået i forhold til de indledende forventninger? Ris & Ros Hvad var godt? Hvad skal vi gøre bedre til næste gang? 2