Råd og vink. Adgang til prøve

Transkript

1 Råd og vink vedrørende forhold i forbindelse med aflæggelse af prøve i de gymnasiale uddannelser og i eux-forløb, jf. bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Ministeriets rolle i forløbet. Ministeriet er klageinstans i sager vedrørende prøver og eksamen. Ministeriet kan derfor i forløbet ikke udtale sig om de konkrete forhold i en konkret sag, men alene og i givet fald afgive en generel og vejledende udtalelse. Institutionen bør derfor afholde sig fra at kontakte ministeriet, herunder ministeriets fagkonsulenter, med henblik på at få konkret hjælp til at træffe en konkret afgørelse. Ligeledes bør bedømmerne af en konkret skriftlig besvarelse undlade at kontakte ministeriets fagkonsulent med henblik på bistand til at foretage bedømmelsen. Den prøveansvarlige Den leder, der i henhold til 4 er ansvarlig for afholdelse af prøver og eksamen, er den leder, der i henhold til gymnasielovgivningen har det pædagogiske ansvar. Hvor lederen af en erhvervsskole, som udbyder eux-forløb, ikke har det pædagogiske ansvar for de pågældende fag på gymnasialt niveau, er det lederen af den institution, som erhvervsskolen har indgået en samarbejdsaftale med, der har ansvaret for undervisningen og prøverne, jf. 33 a, stk. 3, i erhvervsuddannelsesloven. Adgang til prøve Før en eksaminand kan aflægge prøve, skal institutionen sikre sig, at eksaminationsgrundlaget er i orden, jf. 6, stk. 2, nr. 4, jf. 7, stk. 1, 2. og 3. punktum. Det fremgår af den enkelte læreplan, hvad der er eksaminationsgrundlaget og dermed, hvad der stilles som krav til eksaminanden. Er der krav om, at der til eksaminationen skal være udarbejdet et produkt/en synopsis eller andet, skal dette være til stede og opfylde de formelle krav hertil. Når der er mangler i eksaminationsgrundlaget, som vil kunne få betydning for eksaminationens gennemførelse, kan eksaminanden ikke eksamineres. Det samme gælder, hvis et påkrævet produkt ikke er til stede, uanset om det pågældende produkt indgår i bedømmelsen eller blot er udgangspunkt for en mundtlig eksamination uden at indgå i bedømmelsen. I de sammenhængende uddannelser kan det få den konsekvens, at det - afhængigt af de konkrete omstændigheder - indebærer, at eleven efter reglerne i 10, stk. 1, anses for at have brugt sit prøveforsøg og derfor vil kunne udskrives af skolen. Prøven anses for at være begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, titlen, forberedelsesmaterialet eller lignende, jf. 16, stk. 1. Det gælder også, når hele eller dele af eksaminationsgrundlaget udarbejdes i uddannelsestiden. Selvstuderende Det fremgår af den enkelte læreplan, når der er særlige vilkår, der skal være opfyldt, før en person kan få adgang til at aflægge prøve som selvstuderende. Den selvstuderende skal tilmelde sig inden for den 1 / 9

2 frist, som institutionen har fastsat, jf. 8, stk. 2. Den selvstuderende skal endvidere aflægge deltagerbetaling efter reglerne herom. Når en elev er bortvist fra institutionen, er eleven ikke længere elev på institutionen, men vil kunne aflægge prøve som selvstuderende, når betingelserne herfor er opfyldt. En bortvist elev kan lige som andre elever, der forlader uddannelsen før dennes afslutning, få et prøvebevis for allerede aflagte prøver og kan, når vedkommende har aflagt alle de krævede prøver, der indgår i den pågældende uddannelse, med et resultat, der opfylder beståkravet til en gymnasial eksamen, jf. 41, stk. 1, få udstedt et samlet eksamensbevis. Prøveafholdelse Trækningsmuligheder Det følger af 12, stk. 4, at alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Endvidere fremgår, at antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander med mindst 3. Brugte trækningsmuligheder kan ikke genanvendes ved prøven. I hvilket omfang opgaver vil kunne genbruges, beror på en konkret vurdering af, om nogle eksaminander derved vil kunne få et forhåndskendskab til opgaven, som vil give dem en utilsigtet fordel. Hvis der er risiko herfor, kan en opgave ikke genbruges. Af nogle læreplaner fremgår, i hvilket omfang genbrug kan finde sted. Kommunikation med omverdenen Det følger af 14, stk. 1, at eksaminanderne ikke må kommunikere utilsigtet. Brug af internet, mobilnet, mobiltelefoni og lignende er således forbudt under selve prøven og under forberedelsen i de tilfælde, hvor det i læreplanen er fastsat, at forberedelsen foregår under kontrollerede forhold/opsyn medmindre det eksplicit er tilladt at bruge internettet mv. Ved konstateret overtrædelse af ovennævnte er det sagen uvedkommende, hvem det er, der er kommunikeret med og om hvad. Så længe det er sikret, at eksaminanden ikke kan kommunikere med omverdenen, kan en eksaminand gives adgang til internettet under en mundtlig eksamination, såfremt det er fagligt begrundet, men ikke under forberedelsestiden, hvor kommunikation ikke er tilladt. Anvendelse af computer og hjælpemidler En computer er i sig selv ikke noget hjælpemiddel, men kan i udgangspunktet sidestilles med en blyant Medmindre andet fremgår af den konkrete læreplan, kan eksaminanderne i tilfælde, hvor skriftlige prøver ikke forudsætter brug af computer, som udgangspunkt vælge at aflevere besvarelsen håndskrevet eller medbringe og anvende egen computer og evt. printer. Når en eksaminand medbringer egen computer mm., bærer eksaminanden selv ansvaret for, at materiellet virker, som det skal. Institutionen skal sikre, at eksaminanderne ved dette og forstår at tage højde herfor ved evt. systemnedbrud. Institutionen kan dog fastsætte begrænsninger for anvendelsen af kapacitetsmæssige grunde. Ved kapacitetsmæssige grunde forstås i denne forbindelse bygnings- og installationsmæssige forhold, men ikke personalemæssige ressourcer, som fx ressourcer til at sikre, at eksaminanderne ikke bruger computeren utilsigtet. 2 / 9

3 Institutionen skal påse, at eksaminandens brug af computer ikke indebærer, at eksaminanden anvender hjælpemidler, der ikke er tilladt under prøven. Vedrørende anvendelse af hjælpemidler, herunder brug af computer og brug af egen computer under prøven, gælder følgende: Bekendtgørelsens udgangspunkt i 15 er, at alle hjælpemidler er tilladt under en prøve, dvs. både i forberedelsestiden og under eksaminationen, medmindre der af den konkrete læreplan fremgår begrænsninger heraf. Brug af kommunikation med andre, herunder brug af internet, mobiltelefon og andet lignende udstyr, er imidlertid kun tilladt, når det følger af den konkrete læreplan. Det gælder fx generelt for prøver med lang forberedelsestid, der ligger uden for institutionens tilsyn. Det afgørende i denne forbindelse er, hvorvidt kommunikation med omverdenen er tilsigtet ved prøven (en legal mulighed) eller ikke. En eksaminand må ikke kommunikere utilsigtet, jf. 14, stk. 1. Når en prøve forudsætter, at en opgave afleveres elektronisk, skal institutionen stille det fornødne udstyr til rådighed, medmindre det for eksempel efter aftale med eleverne er et undervisningsmiddel, som eleverne iht. reglerne om betaling for undervisningsmidler selv har anskaffet og medbringer. Institutionen har ved afholdelse af disse prøver det fulde ansvar for, at det hele virker. Særlige prøvevilkår Det følger af 19, at det er institutionen, der træffer afgørelse om tilbud om særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller andre tilsvarende specifikke vanskeligheder. Tosprogethed er ikke i sig selv omfattet heraf. Afgørelsen om tilbud af særlige prøvevilkår kan påklages efter reglerne i 55. Institutionen skal træffe sin afgørelse på baggrund af sagkyndige udtalelser set i forhold til den konkrete eksaminand og den konkrete prøve, der skal aflægges, idet der med tilbuddet om særlige prøvevilkår ikke må ske en ændring af prøvens niveau. Ofte vil det være sådan, at de hjælpemidler, som eksaminanden har haft behov for og benyttet i den almindelige undervisning - og som det må forventes, at den pågældende er trænet i at bruge - som hovedregel også vil kunne benyttes ved prøverne. Eksaminanden må imidlertid ikke blive stillet bedre end de andre eksaminander, hvorfor det er afgørende for godkendelsen af et konkret hjælpemiddel/særlige prøvevilkår, hvad det er, prøven skal vise, dvs. hvad der er formålet med prøven. Snyd Det er afgørende vigtigt, at eksaminanderne, jf. 6, bliver grundigt orienteret om vilkårene for at aflægge prøve, herunder ikke mindst om, hvilke hjælpemidler der ikke må anvendes i forbindelse med den enkelte prøve, og evt. hvilke hjælpemidler der skal anvendes samt om, hvornår der i forbindelse med den enkelte prøve er tale om uretmæssig hjælp og lignende. Når en eksaminand under en skriftlig eller mundtlig prøve skaffer sig uretmæssig hjælp eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises vedkommende fra prøven, jf. 20, stk. 1. Institutionens afgørelse om bortvisning fra prøven er en forvaltningsretlig afgørelse, som eksaminanden kan kræve at få meddelt skriftligt. Der skal foretages partshøring og i relevante sammenhænge indhen- 3 / 9

4 tes udtalelse fra eventuel tredjemand. Der skal gives en begrundelse for afgørelsen og gives klagevejledning. Afgørelsen kan påklages til ministeriet, jf. 55. Når en skriftlig besvarelse skal vurderes, påhviler det bedømmerne at være særligt opmærksomme på, at besvarelsen skal være eksaminandens eget selvstændige produkt. Når der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig (eller ydet) hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionen, jf. 29. Når censor er beskikket af ministeriet, videresender institutionen indberetningen til ministeriet med sine eventuelle bemærkninger. Institutionen skal på baggrund af indberetningen om formodning om snyd foretage en nærmere undersøgelse heraf. Når der, efter at bedømmelsen er foretaget, træffes afgørelse om, at en eksaminand skal bortvises fra prøven på grund af en bekræftet formodning om snyd, der har fået eller vil kunne få betydning for bedømmelsen, bortfalder karakteren. Som rettesnor for, hvornår der foreligger uretmæssig anvendelse af andres arbejde kan henvises til den af Kulturministeriet udarbejdede vejledning om god citatskik og plagiat i tekster som led i sikringen af, at ophavsretten fungerer bedst muligt i praksis. Andre må ikke uberettiget stjæle frugten af ophavsmandens arbejde. Reglerne om god citatskik og plagiat findes i ophavsretsloven, hvorefter det som udgangspunkt er lovligt at citere men ulovligt at plagiere. Andre personer må ikke bruge teksten på en sådan måde, at det fremstår, som om de selv har skrevet den. Vejledningen indeholder desuden en anvisning på, hvilke oplysninger en kildeangivelse skal indeholde, og hvad der er forskellen på fri benyttelse og plagiat: /god-citatskik.pdf. Der tales om plagiat, når en andens tekst er anvendt uden at lave præcise kildehenvisninger. Det gælder også, hvis eksaminanden blot har oversat den fremmede tekst til sit eget sprog. Der er tale om plagiat, når der kopieres sætninger, fraser eller ideer fra andre uden at kreditere ophavsmanden. Endvidere kan henvises til en webtutorial for studerende om plagiering, udarbejdet i samarbejde mellem de største danske forskningsbiblioteker og undervisere fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Særlige vanskeligheder i forbindelse med en formodning om, hvorvidt en eksaminand har snydt, opstår ved de store skriftlige opgaver, som eksaminanden udarbejder uden skolens opsyn. Det er erfaringen, at mange eksaminander under udarbejdelse af disse opgaver modtager forskellige former for hjælp af familiemedlemmer og andre ressourcepersoner mv., og at det sker i større eller mindre omfang. Der er en glidende overgang mellem, hvad der må betragtes som støtte af en sådan karakter, at produktet fortsat kan betragtes som eksaminandens eget selvstændige produkt (hjælpen anses ikke for at være uretmæssig), og hvornår hjælpen må anses for at være af en sådan karakter, at det ikke længere er tilfældet (uretmæssig hjælp). Afgørelsen af, om et produktet er eksaminandens egen selvstændige præstation, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Til brug for afklaring af, om produktet kan anses for at være eksaminandens eget selvstændige produkt, vil en udtalelse fra berørte udenforstående kunne medvirke til afdækning af problemstillingen. 4 / 9

5 Medmindre det er åbenbart eller erkendt af eksaminanden, at der er snydt, kan det være vanskeligt for institutionen at bevise, at der er tale om snyd. Selv om eksaminanden ikke tilstår at have snydt, kan der være mange indicier for, at besvarelsen ikke kan anses for at være eksaminandens eget selvstændige produkt. I den forbindelse skal der selvfølgelig skal tages højde for, at eksaminanden under udarbejdelsen af besvarelsen på egen hånd selvstændigt har skaffet sig en viden, der kommer til udtryk i besvarelsen. Når institutionen på baggrund af indicier træffer afgørelse om snyd og dermed bortvisning af eksaminanden fra prøven, kræves der en særlig omhu ved udarbejdelse af begrundelsen for afgørelsen. Som baggrund for vurderingen af, hvorvidt institutionen skal bortvise eksaminanden fra prøven, indgår tillige en vurdering af, om det konstaterede snyd vil kunne få betydning for bedømmelsen, jf. 20, stk. 2. Når der hos bedømmerne foreligger formodning om snyd, må der ikke gives en bedømmelse, hvor der ved bedømmelsen blot ses bort fra afsnit mv., der anses for snyd, således at bedømmelsen alene sker på baggrund af den resterende besvarelse. Snyd kan komme på tale, ikke blot når der for eksempel er tale om større afsnit, der er afskrift eller tilsvarende fra andre værker uden henvisninger, men efter omstændighederne også, hvor der er tale om elementer, der volumenmæssigt ikke fylder meget. Med reglen i 20, stk. 5, om, at eksaminanden skal skrive under på, at vedkommende ikke har snydt, er der sat fokus på problemstillingen. Der er imidlertid ingen særlige sanktioner knyttet til, at der trods underskriften alligevel kan konstateres snyd. Når en eksaminand har undladt at skrive under, bør institutionen opfordre eksaminanden til at gøre dette i forbindelse med afleveringen. Hvis underskriften hverken foreligger samtidigt med afleveringen af besvarelsen eller umiddelbart derefter, og der ved bedømmelsen af besvarelsen opstår formodning om snyd, kan den manglende underskrift være et indicium for, at eksaminanden har skaffet sig uberettiget hjælp. Det kan i den forbindelse foreslås, at institutionen indkalder eksaminanden til en samtale, samt at bedømmelsen først meddeles, når eksaminanden har underskrevet. Bedømmerne Censorindberetning Idet censorerne fungerer som garanter for, at prøverne lever op til de centralt stillede krav, jf. herved 29, stk. 1, er det vigtigt, at en censor foretager en indberetning til institutionen, når det konstateres, at kravene til prøven ikke er opfyldt, eller at prøveafholdelsen giver en formodning om, at der fx har været mangler ved den forudgående undervisning. Det gælder, uanset om censor er beskikket af ministeriet eller ikke. Ministeriet har et overordnet ansvar for, at undervisningen har den fornødne kvalitet, og at eksaminandernes præstationer får en pålidelig bedømmelse. Censors opgave hjælper derfor ministeriet med at kunne opfylde sin pligt til at føre tilsyn med institutionerne. Institutionens leder har ikke mulighed for at følge undervisningen tæt eller mulighed for at overvære prøverne. Institutionens leder har som den ansvarlige for prøverne derfor behov for at få relevante oplysninger om mangler og uregelmæssigheder for at kunne rette op herpå og herved medvirke til at sikre, at såvel undervisningen som prøverne lever op til de centralt fastsatte krav. Når der foreligger en censorindberetning, påhviler det derfor institutionen at undersøge forholdet nærmere og foretage det 5 / 9

6 videre fornødne. Når censor er beskikket af ministeriet videresender institutionen indberetningen til ministeriet med sine eventuelle bemærkninger. Ministeriet bliver derved underrettet om, hvorledes institutionen inddrager censorindberetningen i sit kvalitetsarbejde. Censors eller eksaminators forfald ved prøven Det følger af 28, at institutionen skal udpege en anden censor, hvis den beskikkede censor pludseligt får forfald. Den nye censor skal opfylde de samme betingelser, som den oprindelige censor, herunder at vedkommende ikke må være ansat på institutionen, jf. 27. (Bekendtgørelsen vil blive justeret i overensstemmelse hermed). Det følger af 30, stk. 2, at institutionen kan udpege en anden eksaminator, hvis den oprindelige eksaminator får forfald. Det er ikke udelukket, at den udpegede censor vil kunne fungere som eksaminator, såfremt censor er indforstået hermed. Institutionen skal herefter udpege en ny censor, jf. ovenstående. Hvis det ikke er muligt at udpege en anden censor eller eksaminator i den akut opståede situation, må prøven udsættes. Bedømmelse Når en eksaminand har aflagt en mundtlig eller skriftlig prøve, gives der en bedømmelse. Bedømmelsen er ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Den skal derfor ikke begrundes. Der er imidlertid intet til hinder for, at bedømmerne i forbindelse med meddelelsen af bedømmelsen af en mundtlig præstation giver en generel orientering om baggrunden for bedømmelsen. Bedømmerne bør undlade at afsløre eventuel uenighed om karakterfastsættelsen eller at udtale sig om fx pil opad eller pil nedad. Bedømmelsen af mundtlige og praktiske præstationer bliver besluttet i et lukket møde, jf. 13, stk. 5, så den enkelte bedømmer må ikke referere, hvad andre bedømmere har sagt. Enhver kommunikation med eksaminanden om bedømmelsen skal afspejle, at bedømmelsen er udtryk for en samlet helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bedømmerne bør som udgangspunkt i det hele taget afholde sig fra hver for sig at komme med detaljerede begrundelser for bedømmelsen. Det gælder ikke mindst i de tilfælde, hvor bedømmerne ikke har kunnet opnå enighed, men har fastsat bedømmelsen efter reglerne i karakterskalabekendtgørelsens 14. Eksaminanden har alene krav på at få meddelt den endelige karakter. Det bemærkes, at hverken institutionens leder eller bedømmerne har adgang (hjemmel) til af egen drift at ændre en allerede meddelt karakter. Det gælder, selv om eksaminanden ved modtagelse af karakteren - måske med rette - kan argumentere for, at den meddelte bedømmelse burde have været højere. Når det i sjældne tilfælde sker, at en eksaminand ved en fejl får meddelt en karakter, der er højere end den retmæssige, kan den højere karakter ikke trækkes tilbage. De notater, som bedømmerne iht. 29, stk. 3, skal udarbejde om præstationen og bedømmelsen, er interne og personlige arbejdsdokumenter, som eksaminanden ikke har krav på at se. Først i forbindelse 6 / 9

7 med en klagesag har eksaminanden krav på svar på sine konkrete klagepunkter og i den forbindelse nærmere oplysninger om baggrunden for karakterfastsættelsen. Den oprindelige bedømmelse er dog fortsat ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Institutionen har, jf. 6, pligt til at sikre, at eksaminanderne kender de praktiske og proceduremæssige forhold i forbindelse med prøverne, herunder kendskab til klagefrist og klageprocedure. Det er tilstrækkeligt, at disse oplysninger findes på institutionens hjemmeside, når eksaminanderne er underrettede herom. Særligt om bedømmelsen af de store flerfaglige skriftlige opgaver I visse tilfælde har der været problemer i forbindelse med bedømmelsen af de store flerfaglige skriftlige besvarelser såsom studieretningsprojektet i stx, hhx og htx (SRP) og den større skriftlige opgave i hf (SSO). En flerfaglig besvarelse skal bedømmes ud fra sin helhed og ikke som et kompromis mellem to enkeltfaglige bedømmelser. Det er afgørende vigtigt, at det ikke er en mangelfuld opgaveformulering, der er årsagen til, at en besvarelse vurderes som mangelfuld med deraf følgende lav karakter. En klage fra en eksaminand over bedømmelsen vil i så fald ofte indebære en afgørelse om tilbud om omprøve, idet ombedømmelse her vil være uden mening. Eksaminandens lærer/vejleder må ikke påtage sig rollen som forsvarer for produktet, og censor må ikke påtage sig rollen som anklager. Dette kan i værste fald indebære strategisk karaktergivning, når lærer og censors bedømmelse ligger i hver sin ende af karakterskalaen. Både lærer og censor skal uanset deres enkeltfaglige baggrund bedømme opgaven ud fra en helhedsvurdering under inddragelse af de hensyn, som de hver for sig fremlægger. Det er den endelige karakter, der af bedømmerne meddeles institutionen. Institutionens leder skal ikke fastsætte karakteren, og eksaminandens vejleder, uanset om denne har været bedømmer eller ikke, bør ikke over for eksaminanden give udtryk for sin egen bedømmelse af opgaven. Læreren skal endvidere afholde sig fra at bistå eksaminanden med udformningen af en klage over bedømmelsen. Vedrørende afbrudte prøver Iht. karakterskalabekendtgørelsens 11 skal der gives en bedømmelse, når prøven er begyndt og ikke afbrudt på grund af bortvisning eller på grund af sygdom. Når en eksaminand, der i forberedelsestiden har udarbejdet et skriftligt produkt, der skal bruges som grundlag for eksaminationen - men som ikke bedømmes særskilt - udebliver fra den mundtlige eksamination, kan der imidlertid ikke gives en særskilt bedømmelse af det skriftlige produkt. Der kan ikke ske en bedømmelse af noget, der ikke skal bedømmes. Klage over prøver I henhold til kapitel 10 kan eksaminanden klage over 1) eksaminationsgrundlaget 2) prøveforløbet 3) bedømmelsen. 7 / 9

8 Når klagen er indgivet, jf. 47, kan institutionen foretage følgende: 1) Afvise klagen som åbenbar grundløs. Der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor der skal gives en begrundelse for afgørelsen og gives klagevejledning. Der er klageadgang til ministeriet. Når institutionen anser det for nødvendigt at indhente udtalelser fra de oprindelige bedømmere, før der kan træffes en afgørelse, er der ikke tale om, at klagen herefter kan afvises som åbenbar grundløs. Sagen er derimod blevet fremmet, jf. nedenfor, og eksaminanden har ret til at udtale sig over bedømmernes udtalelser. Som eksempler på afvisning af en klage som åbenbar grundløs kan nævnes, at klagefristen er overskredet, at klager ikke er klageberettiget, eller at klagen ikke opfylder betingelsen i 48, selv om der er givet den klagevejledning, der følger af forvaltningsloven. 2) Fremme sagen. Der henvises til reglerne i 49, stk. 1 og 2. De oprindelige bedømmere, der får eksaminandens klage over en bedømmelse af en præstation til faglige udtalelser, skal forholde sig konkret til de faktiske omstændigheder, som klager nøje har angivet, og som efter klagerens mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. De faglige udtalelser skal endvidere indeholde andre relevante oplysninger, der har haft betydning for vurderingen/bedømmelsen. Når sagen er fuldt oplyst, herunder at den påkrævede partshøring - dvs. separate faglige udtalelser fra bedømmerne, eventuel høring af andre relevante personer, klagers bemærkninger - har fundet sted, træffer institutionen afgørelse om at: a) Tilbyde ombedømmelse eller omprøve, fordi der er berettiget tvivl om bedømmelsen, eller fordi der er tale om væsentlige proceduremæssige mangler, eller b) Afvise klagen, idet der ikke findes særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen. Der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor der skal gives en begrundelse for afgørelsen, og der skal gives klagevejledning. Der kan klages over institutionens afgørelse til ministeriet. Når klager accepterer tilbud om ombedømmelse (skriftlige prøver) Institutionen udpeger de nye bedømmere. I de tilfælde, hvor ministeriet har udpeget censor(er) ved den oprindelige prøve, jf. 53, stk. 1, 3. pkt., udpeger institutionen bedømmerne blandt de af ministeriet udpegede og sørger for det videre fornødne. Institutionen sender alle sagens akter til de nye bedømmere, der får opgaveformulering, den skriftlige besvarelse, klagen, eventuel yderligere partshøring mv., de oprindelige bedømmeres faglige udtalelse, klagers kommentarer hertil og institutionens hhv. ministeriets afgørelse. Ombedømmelse skal finde sted snarest muligt, jf. 52, stk. 1. Ombedømmelsen kan resultere i en lavere karakter end den tidligere, jf. 53, stk. 5. Hvis prøve- eller eksamensbevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset, indtil ombedømmelsen foreligger, og efterfølgende evt. udstede et nyt bevis, jf. 52, stk. 2. Ombedømmerne foretager herefter den faglige vurdering og begrunder denne. Hvis ombedømmelsen indebærer en nedsættelse af karakteren, kræver det en omhyggelig udarbejdet begrundelse herfor. Be- 8 / 9

9 dømmerne sender deres afgørelse til institutionen, der herefter meddeler afgørelsen og begrundelsen herfor til klager ledsaget af en klagevejledning. Der kan klages til ministeriet over afgørelsen efter den procedure, der gælder iht. 54. Når klager accepterer tilbud om omprøve (skriftlige og mundtlige prøver) Institutionen udpeger de nye bedømmere. I de tilfælde, hvor ministeriet har udpeget censor(er) ved den oprindelige prøve, jf. 53, stk. 1, 3. pkt., udpeger institutionen bedømmerne blandt de af ministeriet udpegede og sørger for det videre fornødne. Bedømmelse af omprøven er lige som den oprindelige bedømmelse ikke en forvaltningsretlig afgørelse, og den skal derfor ikke begrundes. Omprøve skal finde sted snarest muligt, jf. 52, stk. 1. Hvis prøve- eller eksamensbevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset, indtil den nye bedømmelse foreligger, og evt. efterfølgende udstede et nyt bevis, jf. 52, stk. 2. Bedømmelsen kan indebære en lavere karakter end den tidligere, jf. 53, stk. 5. Der kan klages til ministeriet over prøven efter den procedure, der gælder iht. 47 og 48. Elementer i tilknytning til forvaltningsloven Når der træffes en egentlig forvaltningsretlig afgørelse i forbindelse med aflæggelse af prøver, herunder fx bedømmernes afgørelse om bedømmelsen i forbindelse med en klagesag, eller afgørelser om bortvisning, jf. 20, gælder forvaltningsloven direkte. Bedømmelsen af en eksaminands præstation ved en prøve har derimod karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og er dermed ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Bedømmelsen skal således ikke begrundes, og der skal ikke foretages partshøring. Imidlertid gælder der visse uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger for faktisk forvaltningsvirksomhed, som i vidt omfang svarer til forvaltningslovens regler, så som fx reglerne om inhabilitet. Med hensyn til spørgsmålet om inhabilitet kan henvises til nedenstående notat, der ligger på ministeriets hjemmeside, om forvaltningsretlige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning: 9 / 9