Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
|
|
- Rudolf Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
2 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets kort m 100 m 200 m 300 m 400 m Yield [t/ha] 12 udbytte kort m 100 m 200 m 300 m 400 m value (S1) 25 afgrøde scanning m 100 m 200 m 300 m 400 m
3 Operationel sensorteknologi Måling / scanning Algoritme-beregning Tildeling / kalibrering
4 N-Sensor - accurate and reliable hardware Picture: Agri Con GmbH Stor måleafstand Skrå målevinkel Stort scannet areal Udviklet software Nem at bruge
5 Princip for scanning i marken Click here to type subtitle
6 Teknologi Lys der reflekteres fra afgrødens blade giver information om afgrødens kvælstof status Reflectans 0,6 0,5 0,4 Stiger som følge af stigende biomasse N forsyning 200 kg/ha 120 kg/ha 60 kg/ha 0,3 0,2 0,1 Falder som følge af stigende klorofyl indhold N respons forsøg, 1994, vinterhvede Bølgelængde, nm IR IR N status of crops (N uptake) can be measured by analysing spectral reflectance data
7 Optimum 3. dressing [kg N/ha] Relationship between crop biomass and optimum N fertilizer rate y = -27,83x + 232,0 r 2 = 0, Crop biomass [t DM/ha] Measurement of crop biomass does not take differences of N content into account. The suitability of crop biomass measurements for the derivation of optimum sitespecific s is therefore limited (r² = 0,35).
8 Optimum 3. dressing [kg N/ha] Relationship between crop N content and optimum N fertilizer rate y = -93,53x + 284,49 r 2 = 0, Crop N content [%] Measurement of crop N content is better suited for the derivation of optimum sitespecific s (r² = 0,56). Differences of crop density are not taken into account.
9 Optimum 3. dressing [kg N/ha] Relationship between crop N uptake and optimum N fertilizer rate y = -1,56x + 251,34 r 2 = 0, N uptake [kg N/ha] Measurement of crop N uptake is most suitable for the derivation of optimum site-specific s (r² = 0,80). Crop density (biomass) is considered as well as the N content of the crop. Variable rate N fertilization should be based on accurate measurements of N uptake
10 biomass cutoff Agronomisk kalibrering Omdannelse af reflektans målinger til gødningstildelings anbefalinger N respons forsøg blev anlagt for at undersøge sammenhængen mellem N-Sensor værder og økonomisk optimale N doseringer N application rate (kg N ha -1 ) maximum reference measurement in the field (spot calibration) N-Sensor value minimum
11 10-12 m Kvælstofmodellen: Forsøg langs et sprøjtespor 3-4 m 3-4 m >7 m repl. 18 N6 N4 N1 N5 N3 N2 repl. 17 N1 N2 N3 N4 N5 N6 Tramline length: m N1 N6: increasing s, kg N ha -1 ( dressing)
12 N-respons forsøg langs et sprøjtespor Vinterhvede 2003/2004
13 Yield [t/ha] N respons forsøg langs et sprøjtespor Vinterhvede 2003/2004 N-Sensor maps at 2. N dressing , dressing [kg N/ha] 0 m 50 m 100 m 150 m 200 m
14 Zadocks skala Gødskning NB: Ingen sensor virker ved dug på planterne N-Sensor tildelingen styres af afgrødens plantetæthed N-Sensor tildelingen styres af afgrødens klorofylindhold og plantetæthed
15 Agronomisk Kalibrering Korn 1. uniform 2. variable 3. variable (4. variable) site-specific N application
16 Agronomisk Kalibrering Korn maximum Düngung, kg N/ha 2. (stem elongation, BBCH 30-36) minimum 1. uniform biomass cut-off 2. variable 3. variable N-Sensor-Wert N-Sensor value (4. variable) site-specific N application
17 Agronomisk Kalibrering Korn maximum Düngung, kg N/ha maximum Düngung, kg N/ha 2. (stem elongation, BBCH 30-36) 3. (ear emergence, BBCH 37-51) minimum 1. uniform biomass cut-off 2. variable 3. variable N-Sensor-Wert N-Sensor value (4. variable) site-specific N application minimum biomass cut-off N-Sensor-Wert N-Sensor value
18 Agronomisk Kalibrering Korn maximum minimum Düngung, kg N/ha 1. uniform maximum biomass cut-off minimum Düngung, kg N/ha 2. variable maximum biomass minimum cut-off Düngung, kg N/ha 2. (stem elongation, BBCH 30-36) 3. variable N-Sensor-Wert N-Sensor value 3. (ear emergence, BBCH 37-51) N-Sensor-Wert N-Sensor value 4. (crop quality, BBCH 59-69) (4. variable) site-specific N application N-Sensor-Wert N-Sensor value
19 Agronomic calibration N-Sensor kan måle optagelsen af kvælstof fra jorden og justere N-tildelingen meget nøjagtig. Sensor kort Spectral Index High 0 m 100 m 200 m 300 m 400 m Winter Barley, N-Sensor measurement and N application on the 25 th of May 1999 Source: AgriCon, Germany Low
20 Agronomic calibration N-Sensor kan måle optagelsen af kvælstof fra jorden og justere N-tildelingen meget nøjagtig. Sensor kort Spectral Index without slurry High cattle slurry pig slurry 0 m 100 m 200 m 300 m 400 m Winter Barley, N-Sensor measurement and N application on the 25 th of May 1999 Source: AgriCon, Germany Low
21 Agronomic calibration N-Sensor kan måle optagelsen af kvælstof fra jorden og justere N-tildelingen meget nøjagtig. N Sensor tildelingskort cattle slurry without slurry Spectral Index kg N/ha High pig slurry 0 m 100 m 200 m 300 m 400 m Winter Barley, N-Sensor measurement and N application on the 25 th of May 1999 Source: AgriCon, Germany Low 40
22 Tilgængelige programmer/modeller
23 Target rate gødskning Ukendt SN-værd ( SN-værdi ind til nu ). N-tildeling styres af gødningsplan
24 Target Rate Example kg N/ha Target = 80 kg N/ha Winter wheat, Apr. 18 th, m 50 m 100 m 150 m 200 m Target Rate application Average = 77 kg N/ha According to true average Average = 80 kg N/ha
25 N-Rate [kg N/ha] Target Rate Example Distance [m] First 2000 m out of total 6000 m Target rate "True" rate
26 Hvilke sprøjte-opgaver kan gradueres Besparelse Merudbytte Svampebekæmpelse i korn 5-15 % 0-1 % Vækstregulering 5-10 % 0,5 1,0 % Nedvisning af kartofler % - Roundup før høst % - Ukrudtssprøjtning vintersæd forår * 5-10 % 0? Nedvisning af raps? Skulpesvamp i raps? Ad *: Negativ hældning på kurve
27 Sprøjte modul (target rate) - lavet til aksbeskyttelse i vinterhvede Input -Target rate - Minimum og maksimum - Ønsket hældning, std = 1,0 Eksempel: 150 l vand: 0,25 Bell + 0,08 Comet +/- 30% Maksimum: 200 l vand: 0,33 Bell + 0,1 Comet Minimum: 100 l vand: 0,18 Bell + 0,05 Comet
28 Ens tildeling passer (næsten) aldrig Eks.: Kvælstoftildeling - Yara N-sensor stribe Udvaskning - Modelberegninger: kg N mindre i udvaskning - Svarer til 6-12 kg N tilført - Svarer til 1-2 hkg i merudbytte
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mere14/01/2019. Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug som virkemiddel 10 :1
Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug Innovationer för hållbar växtodling 6. December 2018 Anna Marie Thierry, SEGES PlanteInnovation Pilotprojektordningen om præcisionslandbrug Ordningen er introduceret
Læs mereSydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps
Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Gødskning af vinterraps om efteråret Kvælstof er rapsens vigtigste næringsstof Korrekt tildeling af kvælstof giver højere olieudbytte God
Læs merePræcisionsjordbrug og planteavlskonsulenten Bo JM Secher Planteavlschef, DLS Disposition Hvad får man ud af det? Kortgrundlag Tildelingskort Sprøjtning i roer Konklusioner 11-12-2015/BMS/2 Anslået besparelse
Læs mereVejledning til CropSAT 2018.
Vejledning til CropSAT 2018. Gå på internettet (Google Chrome, Explorer) og skriv Cropsat.dk Så er du i gang! Indledning På øverste linje i CropSAT ses at programmet er inddelt i tre skærmbilleder, hvor
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereDET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG.
DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG. Plantekongres, 16 januar 2019, Herning Søren Marcus PEDERSEN Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi 16/01/2019 2 Udviklingen i Danmark 1970-1980: GPS
Læs mereHØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, lsl@gefion.dk Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha
Læs mereMaksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord
Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter Jens Elbæk, LandboNord Hvor er vi på vej hen? Strukturudvikling Stordrift er fremtiden Hvad med Grøn Vækst og krav til reduktion
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereRodudvikling og vand
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Rodudvikling og vand Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Kasper Jakob Jensen Dorte Bodin Dresbøll Simon Fiil Svane Rodvækst og afdræning
Læs mereYara N-Sensor. Få mere ud af marken
Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereGØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Læs mereGNSS/INS Product Design Cycle. Taking into account MEMS-based IMU sensors
GNSS/INS Product Design Cycle Taking into account MEMS-based IMU sensors L. Vander Kuylen 15 th th December 2005 Content Product Definition Product Development Hardware Firmware Measurement Campaign in
Læs mereNyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen
Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing
Læs mereKonsulenttræf d. 23. august 2016
Konsulenttræf d. 23. august 2016 PROGRAM Hvordan er det gået med Hyvido i år? Tidlig såning virker det? Er forfrugten ligegyldig til vinterraps? Skal Hyvido efterårs gødskes? LANDSFORSØG DANMARK MARKEDSFØRTE
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø
12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion
Læs mereVÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereSvampestrategi 2017 Dit nettoudbytte
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent
Læs mereMåling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Målingerne af nitrat under elefantgræs til tækning i dette projekt er første gang,
Læs mereKvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen
Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med
Læs mereSVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Læs mereGØDSKNING. Stigende mængder kvælstof
GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Fastsættelse af det optimale kvælstofniveau på markniveau har stor betydning for det økonomiske resultat
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereMere gødning mere lejesæd?
Mere gødning mere lejesæd? Gitte Refsing Andersen 1 Forklaringen skal findes her Kraftige nedbørshændelser i juni/juli Meget kraftig vind juni/juli Kraftigt udviklede marker fra efteråret Mild vinter Tidlig
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereNy emballage! Nyheder og ændringer
Nyt fra Ny emballage! Nyheder og ændringer Godkendt i frøgræs Godkendt i majs st. 32-51 Sprøjtefrist nedsat til 2 måneder Nyt svampemiddel forventes godkendt i korn inden sæson 2011 Revurderet i 2011 med
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereGødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro
Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereBJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019
BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler 7. Februar 2019 Emner Hvor står vi i kartoffelbranchen i forhold til præcisionslandbrug Jordfugtsmåler Logning af
Læs mereHVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?
HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha
Læs mereAnvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016
Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereDyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat
Dyrkning af maltbyg Sortsvalg Gødning Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Behandling efter høst Sortsvalg, kvalitetskrav Sortering Proteinprocent Spireenergi Vandprocent Knækkede kerner
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereKalibrering af Vejeceller og Flowmålere i processen INSA 1 / 48
Kalibrering af Vejeceller og Flowmålere i processen INSA 1 / 48 INSA 2 / 48 Hvordan man bygger en flowvogn Målsætning: at udnytte tidligere erfaringer med bygning af flowvogne. Fokus på kompakt design
Læs mereYara Flex gødning AgroPro Planteværnsseminar 20 februar 2018
Yara Flex gødning AgroPro Planteværnsseminar 20 februar 2018 Program Flex Gødning A/S Kvælstof og inhibitorer Nufol NP gødninger Sortiment Afbryd og stil spørgsmål Flex Gødning A/S Flex Gødning A/S etableret
Læs merePRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER. Januar 2016
PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER Januar 2016 Hvad skal vi bruge droner til? Hvad kan man med en drone? Luftfoto (RGB) NDVI (RGB+NIR) Biomasse og kvælstofoptag (R+G+Red Edge+NIR) Hvor på bedriften giver det
Læs mereVekselvirkning mellem gødning og sygdomme
Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse
Læs mereGeneralized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US
Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereKoldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS
Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereGår jorden unde HighCrop
Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk
Læs mereGødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS
7. NOVEMBER 2013 PLANTEAVLSMØDE I ØSTDANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS Disposition Teknologi Anvendelser i dag og i fremtiden Droner
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereHvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?
Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette
Læs mereDel af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016
Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (). otat af Torben Vagn Rasmussen, 2016 1 Teoretisk baggrund og anvendelse. Empirisk Ligevægt for kvælstoftildeling refererer til en balance situation
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)
Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereFocus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen
Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en
Læs mereTalius ny standard Dispensation 25. Marts til 25 juni DuPont Talius svampemiddel
Talius ny standard Dispensation 25. Marts til 25 juni 2017 DuPont Talius svampemiddel Talius - Fordele Talius Mest effektive meldugmiddel til dato (op til 6 ugers beskyttelse) Fremragende beskyttelse af
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereDét skal vi forholde os til i 2017
Dét skal vi forholde os til i 2017 1 Fungicideffekt mod septoria i 2006 % effekt (vurderet på de 2 øverste blade i st. 65-73) 100 90 80 70 60 Septoria DJF 2006 Semi-field forsøg Uddrag ¾ dosering Sort:
Læs mereTemadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereGødskning af kartofler
Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale
Læs mereApplications. Computational Linguistics: Jordan Boyd-Graber University of Maryland RL FOR MACHINE TRANSLATION. Slides adapted from Phillip Koehn
Applications Slides adapted from Phillip Koehn Computational Linguistics: Jordan Boyd-Graber University of Maryland RL FOR MACHINE TRANSLATION Computational Linguistics: Jordan Boyd-Graber UMD Applications
Læs mereBrede sprøjtebommes stabilitet. Torben Nørremark, Teknologisk Institut Kasper Stougård, SEGES
Brede sprøjtebommes stabilitet Torben Nørremark, Teknologisk Institut Kasper Stougård, SEGES Brede sprøjtebommes stabilitet Bredere bomme bedre bomme Hvad betyder bredden egentlig? FarmTest i sommeren
Læs mereOptimér dyrkningen af vinterhvede
Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres
Læs mereLivscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter
Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereVejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Januar 2018 Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen 2018 Foto: Colourbox.dk
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mereEfterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Afdeling for Industriplanter og Frøavl Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1950 Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg Undersowing smooth-stalked
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereThe Long-term Nutrient Depletion Trial
The Long-term Nutrient Depletion Trial University Experimental Farms, Taastrup, Denmark Lars Stoumann Jensen Plant and Soil Science Laboratory lsj@life.ku.dk Møde 2.10.2008 kl. 16-17 Dagsorden 2 1. Kort
Læs mereGødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene
Læs mereDaisy: et procesbaseret modelsystem
Daisy: et procesbaseret modelsystem Fordele og ulemper Merete Styczen (adj.prof.) Agrohydrologi, PLEN, KU 16/1/2019 2 En mekanistisk modellerings-tilgang: Daisy Modellen er baseret på Procesforståelse
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mere190 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof
GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Fastsættelse af det optimale kvælstofniveau på markniveau har stor betydning for det økonomiske resultat
Læs mereKonsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug
Læs mereVækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016
Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 1 Sådan ser kornmarkerne høst 2016 ikke ud, vel? 2 9. februar 2016 Sorternes lejesædstendens Risiko for lejesæd stiger med
Læs mereTidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta
Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters
Læs mereVINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST
VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr
Læs mereNyhedsbrev fra Geoteam AG
Forfatter Telefon Email Web Jens Christian Skov Jensen +45 7733 2233 info@geoteam.dk www.geoteam.dk 26. maj 2016 Nyhedsbrev fra Geoteam AG Indhold CropSAT.dk... 2 Forskellen mellem Tildelingskort.dk og
Læs mereBioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning?
BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen Eksperimentel verificering i BioValue af forudsætninger for +10
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs merePotetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING
Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN
Læs mereEKSEMPEL PÅ PRAKTISK ANVENDELSE AF DRONER I DANSK LANDBRUG KAN DER UDARBEJDES ET KVÆLSTOFTILDELINGSKORT PÅ BAGGRUND AF DRONEMÅLINGER?
EKSEMPEL PÅ PRAKTISK ANVENDELSE AF DRONER I DANSK LANDBRUG KAN DER UDARBEJDES ET KVÆLSTOFTILDELINGSKORT PÅ BAGGRUND AF DRONEMÅLINGER? Rapporten er udarbejdet af Rita Hørfarter, SEGES Jens Christian Skov
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereVedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereForskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge.
Del af mappe 4) TVR november 2015 Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge. Konklusion Charlottenlund Gods tjener væsentligt
Læs mere