Råd til kommunerne om håndtering af imprægneret træ

Transkript

1 NOTAT Pesticider og Genteknologi/Jord og Affald J.nr. MST Ref. thfru/asj Den 21. juni 2012 Råd til kommunerne om håndtering af imprægneret træ Dette notat indeholder en række generelle spørgsmål og svar til bestemmelser i affaldsbekendtgørelsen om imprægneret træ som affald, samt fortolkning af reglerne for brug af arsen- og creosotbehandlet træ, der er omfattet af den såkaldte REACH-forordning (forordning nr. 1907/2006), bilag XVII, nr. 19 (arsen) og nr. 31 (creosot). Notatet er ment som en hjælp til ansatte i kommunale forvaltninger til fortolkning af affaldsbestemmelserne og som vejledning ved tilrettelæggelse af ordninger for håndtering af affald i form af imprægneret træ. Notatet kan også anvendes af medarbejdere på genbrugspladser, i affaldsselskaber m.v. som en hjælp til rådgivning af borgere og virksomheder om brug og håndtering af brugt imprægneret træ. Spørgsmål om brug og håndtering af imprægneret træ Hvad indeholder imprægneret træ? Hvad forstås ved imprægneret træ i affaldsbekendtgørelsen? Er imprægneret træ klassificeret som farligt affald? Hvordan skal farligt affald af imprægneret træ håndteres? Hvilke EAK-koder skal man bruge? Må imprægneret træ genbruges (som produkt), eller er det affald? Må imprægneret træ fra husholdninger indsamles sammen med andet affald? Skal imprægneret træ deponeres særskilt og overdækket? Må imprægneret træ neddeles, eller skal det forblive i hele stykker? Er det tilladt at eksportere brugt imprægneret træ som affald? Hvordan ser imprægneret træ ud? Hvor finder jeg imprægneret træ? Kan legeredskaber og havekomponenter af imprægneret træ være farlige? Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har imprægneret træ i min private have? Spørgsmål om brug og håndtering af imprægneret træ Hvad indeholder imprægneret træ? Svar: Imprægneret træ er behandlet med træbeskyttelsesmidler. De væsentligste aktivstoffer, der er blevet brugt gennem tiden, er creosot, arsen, kobber, krom, bor, tin og en række organiske stoffer (fungicider). Formålet med at anvende træbeskyttelsesmidler er at beskytte træet mod mikrobiel nedbrydning ved råd, svampeangreb o. lign. og/eller insektangreb. I dag anvendes kobber, bor og en række organiske stoffer (fungicider) til imprægnering i Danmark, men træ, der er behandlet med stoffer som creosot, arsen, krom og tin er stadig i anvendelse. Behandlet creosot-, arsen- og kromholdigt træ kan i visse tilfælde importeres.

2 Hvad forstås ved imprægneret træ i affaldsbekendtgørelsen? Svar: Imprægneret træ er træ, der helt eller delvis (f.eks. på udvendige sider eller enderne) er behandlet med træbeskyttelsesmidler, som indeholder biologisk aktive stoffer til beskyttelse af træværk mod træødelæggende svampe og skadedyr. Det omfatter både træ behandlet ved industriel træimprægnering (vakuum- og trykimprægnering m.v.) og træ behandlet ved håndværksmæssig overfladebehandling, f.eks. ved strygning, sprøjtning eller dypning af udendørs overflader eller trækonstruktioner. Træ, der kun er overfladebehandlet med almindelig maling og træolier (linolie), er ikke omfattet, da der ikke er tale om egentlige træbeskyttelsesmidler, selv om behandlingen kan være en effektiv beskyttelse mod svamp og nogle skadedyr. Miljøstyrelsen anbefaler, at man ved tvivlstilfælde håndterer træet som imprægneret. Er imprægneret træ klassificeret som farligt affald? Svar: Hvis trykimprægneret træ er imprægneret med creosot eller arsen, vil det ofte være klassificeret som farligt affald, når det er endt som affald. Hvis træet blot er overfladebehandlet, eller der er brugt andre midler, vurderer Miljøstyrelsen, at der normalt ikke er tale om farligt affald. Da det som udgangspunkt i dag er forbudt at anvende nyt arsenbehandlet træ, vil afskæringer m.v. fra nyt imprægneret træ anvendt af private ikke skulle betragtes som farligt affald. Derimod må træ stadig behandles med creosot til erhvervsmæssigt eller industrielt formål, og dermed kan der stadig optræde nyt creosotbehandlet affald fra disse sektorer. Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt der er tale om farligt affald eller ej. Mere om stoffer og farligt affald Creosot og arsensalt er på listen over farlige stoffer, klassificeret som kræftfremkaldende. Arsensalte er også klassificeret som miljøfarlige og giftige. Affald, der indeholder mere end 0,1 % (w/w) kræftfremkaldende stof, klassificeres som farligt affald. En undersøgelse af creosotimprægnerede stolper, der har været placeret 40 år i naturen, viste et indhold af creosot på mellem 15 % og 75 % af den oprindelige mængde. Det anslås, at koncentrationen af creosot i nyimprægneret træ er ca. 17 %. Det betyder, at koncentrationen af creosot i træet efter 40 år er ca %. En undersøgelse af arsenimprægneret træ viste, at % arsen blev udvasket efter 2-4 års brug, derefter var koncentrationen af arsen mellem 0,3 % og 0,6 % (i form af arsensalte). Begge opfylder dermed kriterierne for farligt affald. En række andre imprægneringsmetoder medfører ikke, at affaldstræ skal klassificeres som farligt: 2

3 Gammelt træ imprægneret med kobber udløser almindeligvis ikke klassificering som farligt affald, da kobberindholdet ligger mellem 0,1 0,2 % af træets vægt for nyere midler og ca. 0,3 % for ældre midler. Kobberforbindelser er klassificeret som sundhedsskadelige, og affald med over 25 % sundhedsskadelige stoffer er farligt affald. Gammelt træ imprægneret med chrom udløser almindeligvis heller ikke klassificering som farligt affald, da chromindholdet (Chrom III-forbindelser) ligger på ca. 0,3 %. Chrom III-forbindelser er ikke klassificeret for sundhedsfare, og der er ingen oplysninger om miljøfare. Indholdet af bor i gammelt træ vurderes at være meget lavt og udløser ikke klassificering. Borsyre og andre borsalte er klassificeret som reproduktionsskadende, og affald som indeholder reproduktionsskadende stoffer over 0,5 %, er farligt affald. Gammelt træ imprægneret med tinforbindelser (TBTN-/TBTO-midler) udløser ikke klassificering som farligt affald, da koncentrationen af tinforbindelser almindeligvis ligger på ca. 0,08 %. Tributyltinforbindelser er klassificeret som farligt affald ved 0,25 %. Hvordan skal farligt affald af imprægneret træ håndteres? Svar: Det er vanskeligt at skelne trykimprægneret arsenbehandlet træ fra træ, som er behandlet med andre imprægneringsmidler. Derfor kan det være nødvendigt at inddrage, hvilke områder træet har været anvendt til. Det må antages, at der er arsen i alt trykimprægneret træ, der er imprægneret før Vinduer og døre er lavet af vacuumimprægneret træ, der normalt ikke indeholder arsen eller creosot. Det følgende træ må som udgangspunkt håndteres som farligt affald: Imprægneringsmiddel Imprægneringsform Udseende Anvendelsesområder Creosot Trykimprægneret Sort/brunt Jernbane- og sporvejssveller, ledningsmaster*, bolværk og bundgarnspæle Arsen Trykimprægneret Grønt/grå-grønt Hegnspæle, telefonpæle*, elmaster*, havnestolper, altandæk, havemøbler mv. * master vil ofte være påsat et mærke, der kan oplyse om imprægneringsmidlet Miljøstyrelsen anbefaler at håndtere træet som farligt affald i tvivlstilfælde. Håndtering af imprægneret træ, der er klassificeret som farligt affald, skal følge affaldsbekendtgørelsens bestemmelser om farligt affald. 3

4 Neddelt creosotbehandlet træ må forbrændes i anlæg, der er godkendt til forbrænding af creosotbehandlet træ. Kommunalbestyrelsen kan i regulativer for henholdsvis husholdningsaffald og erhvervsaffald fastsætte bestemmelser om, at affald af neddelt kreosotbehandlet træ skal forbrændes med energiudnyttelse. Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning for imprægneret træ fra husholdninger, læs mere nedenfor. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at væsentlige dele af det indsamlede affald af imprægneret træ bliver genanvendt eller nyttiggjort på en sådan måde, at metalindholdet opkoncentreres separat, og at træaffaldet herefter genanvendes, eller at energiressourcen i træaffaldet udnyttes. Affaldsproducerende virksomheder skal sikre, at væsentlige dele af affald af imprægneret træ genanvendes eller nyttiggøres, således at metalindholdet opkoncentreres separat, og træet genanvendes, eller energiressourcen i træet udnyttes, Kommunalbestyrelsen kan indtil den 1. januar 2014 anvise imprægneret træ fra husholdninger og virksomheder til deponering. Hvilke EAK-koder skal man bruge? Svar: Træet tildeles EAK-kode (træ fra bygnings- og nedrivningsaffald, som indeholder eller er forurenet med farlige stoffer), EAK-kode (træ indeholdende farlige stoffer fra mekanisk behandling af affald) eller EAK-kode (træ fra kommunalt indsamlet affald, der indeholder farlige stoffer). Må imprægneret træ genbruges (som produkt), eller er det affald? Svar: Brugt træ, der ikke er imprægneret med creosot eller arsen, må genbruges, hvis produktet eller den proces, det skal igennem, ikke bringer menneskers sundhed i fare eller skader miljøet. Hvis brugt imprægneret træ genbruges lovligt, betragter Miljøstyrelsen ikke det imprægnerede træ som affald. I alle andre situationer, hvor indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med det imprægnerede træ, betragter Miljøstyrelsen brugt imprægneret træ som affald, og det imprægnerede træ skal håndteres i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens regler. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at affaldet håndteres efter reglerne. Der gælder særlige regler for brug af brugt creosotbehandlet og arsenimprægneret træ. De gennemgås kort nedenfor. Arsenbehandlet træ Arsenbehandlet træ er i dag omfattet af REACH-forordningen, bilag XVII, nr. 19. Nedenfor er de væsentligste regler for arsen og træ gennemgået. 4

5 Arsenholdige midler må ikke bruges til træbeskyttelse. Træ, der er behandlet med arsen, må ikke markedsføres. Til denne hovedregel er der en række undtagelser: Opløsninger af uorganiske forbindelser af kobber, chrom og arsen (CCA) af C-typen, kan godkendes efter biociddirektivets regler. Disse produkter må så bruges i industrianlæg, som anvender vakuum eller tryk ved imprægnering af træ. Markedsføring må først ske, når imprægneringen er fuldstændigt fikseret. Hvis træets holdbarhed er nødvendig for menneskers eller kvægets sikkerhed, og det er usandsynligt, at den almene befolkning kommer i hudkontakt hermed i dets levetid, kan træ, der er behandlet med CCA-produkter, - markedsføres til erhvervsmæssig (professionel) og industriel brug og bruges - som konstruktionstræ i offentlige bygninger og landbrugsbygninger, kontorbygninger og industribygninger, - i broer og brokonstruktioner, - som tømmerkonstruktioner i ferskvandsområder og brakvand, f.eks. anløbsbroer og andre broer, - som støjvolde, - til beskyttelse mod lavineskred, - til sikkerhedsrækværk og autoværn på motorveje, - som hegnspæle af rundt, afbarket nåletræ til indhegning af kvæg, - til konstruktioner til jordafstivning, - til pæle til eltransmission og telekommunikation og - som sveller i undergrundsjernbaner. Arsenbehandlet træ må dog ikke bruges - i boligbyggeri, uanset formålet, - på steder, hvor der er risiko for gentagen kontakt med huden, - i havvand, - til andre landbrugsmæssige formål end angivet ovenfor og - på steder, hvor det behandlede træ kan komme i kontakt med mellemprodukter eller færdigvarer, der er beregnet til føde for mennesker eller dyr. Disse undtagelser gælder for træ, som bliver markedsført i EU efter den 30. september En leverandør skal før markedsføring sikre, at alt arsenbehandlet træ er individuelt mærket med påskriften»udelukkende til erhvervsmæssig (professionel) og industriel anvendelse, indeholder arsen«. Træ, der markedsføres i emballage, skal tillige være forsynet med en etiket med påskriften»brug handsker, når træet håndteres. Brug en støvmaske og øjenværn, når træet skæres op eller bearbejdes på anden måde. Affald fra dette træ skal behandles som farligt affald af en virksomhed, som er godkendt til dette«5

6 Arsenbehandlet træ, som inden den 30. september 2007 var i brug i EU, eller som blev markedsført efter reglerne i REACH-forordningens bilag XVII, nr. 19, kan forblive på markedet og fortsat anvendes, indtil træets levetid ophører, men det må ikke genbruges. Danmark har dog haft særlige regler (forbud) for brug af arsenholdige imprægneringsmidler siden 1993 og af arsenbehandlet træ siden Creosotbehandlet træ Creosotbehandlet træ må kun markedsføres, hvis det er behandlet i industrianlæg eller behandlingen er udført på et sted, der er omfattet af EU s bestemmelser om beskyttelse af arbejdstagere. Imprægneringsvæsken må indeholde en koncentration af benzo[a]pyren på under 50 mg/kg (0,005 vægtprocent) og en koncentration af vandekstraherbar tjæresyre på under 3 vægtprocent. Træ, der er behandlet i industrianlæg eller erhvervsmæssigt som nævnt ovenfor, må kun markedsføres eller behandles på stedet til erhvervsmæssig og industriel brug, for eksempel til jernbaner, i forbindelse med el- og teletransmission, til hegn, til landbrugsformål (f.eks. støttepæle til træer) og i havne og indre vandveje. Brugt creosotbehandlet træ må markedsføres til genbrug, hvis det før den 31. december 2002 er behandlet med creosotholdige imprægneringsvæsker som nævnt i bilag XVII, nr. 31, litra a-i, og træet markedsføres på brugtmarkedet til genanvendelse. Uanset behandlingstidspunkt må creosotbehandlet træ dog ikke bruges - inde i bygninger, uanset formål - i legetøj - på legepladser - i parker, haver og til udendørs faciliteter til rekreative formål, hvis der er risiko for hyppig hudkontakt - til fremstilling af havemøbler, f.eks. picnicborde og til fremstilling og anvendelse og eventuel genbehandling af: - beholdere, der skal anvendes til dyrkning, - emballage, som kan komme i berøring med råvarer, mellemprodukter eller færdigvarer, som er bestemt til føde for mennesker eller dyr, eller - andre materialer, der kan kontaminere ovennævnte artikler. Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for disse regler, jf. 52 i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. Må imprægneret træ fra husholdninger indsamles sammen med andet affald? Svar: Nej, Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning for affald af imprægneret træ fra husholdninger. Indsamling af imprægneret affaldstræ fra husholdninger kan ske som hente- eller bringeordning. En henteordning for imprægneret træ fra husholdninger kan for eksempel organiseres sammen med indsamling af storskrald. 6

7 Skal imprægneret træ deponeres særskilt og overdækket? Svar: Der er ikke et generelt krav om, at imprægneret træ skal deponeres særskilt og overdækket, men deponeringen skal følge kravene i deponeringsbekendtgørelsen. Hvis træet er klassificeret som farligt affald, skal det deponeres efter reglerne for farligt affald. Må imprægneret træ neddeles, eller skal det forblive i hele stykker? Svar: Miljøstyrelsen anbefaler, at imprægneret træ, der deponeres, forbliver i hele stykker, dels fordi imprægneringsmidlet frigives hurtigere til omgivelserne, hvis træet er neddelt, dels fordi selve neddelingen og håndteringen kan være forbundet med risiko for sundhed og miljø. Creosotbehandlet træ skal neddeles, før det brændes, for at sikre fuldstændig forbrænding. Ved neddeling forstås flishugning, opskæring eller anden form for behandling således, at der sikres en fuldstændig forbrænding af det creosotbehandlede træ. Forbrændingen skal ske i anlæg, der er godkendt hertil. Imprægneret træ må ikke afbrændes i egen brændeovn. Er det tilladt at eksportere brugt imprægneret træ som affald? Svar: I Danmark findes der i dag ikke anlæg, som kan behandle metalimprægneret træ efter affaldsbekendtgørelsens regler. Indtil udgangen af 2013 må imprægneret træ deponeres, men det kan også eksporteres til behandling. Imprægneret træ, der er klassificeret som farligt affald, må kun eksporteres til lande inden for OECD eller EU. Imprægneret træaffald er opført på transportforordningens bilag IV under OECD-kode: AC 170 Affald af forarbejdet kork og træ (jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald). Eksport skal derfor anmeldes til Miljøstyrelsen, der skal give tilladelse til eksporten jf. bekendtgørelse om overførsel af affald. Tilladelsen vil bero på en konkret stillingtagen ud fra en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af behandlingen, sammenholdt med de krav, der er til behandling i Danmark. Generelt er det kun tilladt at eksportere affald til bortskaffelse, hvis der ikke i Danmark findes egnede bortskaffelsesanlæg, og hvis affaldet fremstilles i så begrænsede mængder, at det vil være uøkonomisk at oprette nye specialiserede bortskaffelsesanlæg. Det er også tilladt at eksportere farligt affald til forbrænding på landjorden. Hvordan ser imprægneret træ ud? Svar: Meget trykimprægneret træ har en karakteristisk grøn til grågrøn farve, som skyldes indholdet af kobber. Creosotbehandlet træ er typisk sort eller mørkebrunt, og det kan lugte af tjære. Imprægnering kan dog også være farveløs (f.eks. imprægnerede vinduer), og træet kan være malet, så det ikke er muligt at se, om det er imprægneret. Vind og vejr kan også ændre træets udseende, så det er gråt eller farveløst. Træ bør behandles som imprægneret, hvis der er tvivl om, hvorvidt det er imprægneret. 7

8 Hvor finder jeg imprægneret træ? Svar: Creosotbehandlet træ findes i f.eks. jernbanesveller, sporvejssveller og ledningsmaster. Endvidere er creosot blevet anvendt i havne og fiskelejer til både, bundgarnspæle, garn osv. Arsenbehandlet træ har bl.a. været anvendt til hegnspæle, telefonpæle, elmaster, havnestolper og byggeri f.eks. træ til altandæk, havemøbler m.m. Krom har især været brugt til trykimprægnering af træ til bygningskonstruktioner og som almindelig trælast (brædder, pæle, stolper m.v.) samt ledningsmaster. Anvendelsesområdet dækker udvendig beklædning, hegn, skure, garager, legepladsredskaber, havemøbler og andre udendørs konstruktioner. Tin, især tributyltinnaftenat (TBNT) og tributyltinoxid (TBTO) har været anvendt frem til til imprægnering af vinduer, udvendige døre og facadeelementer, der ikke bearbejdes. Tinholdige forbindelser har også været anvendt i midler til grunding af nyt og gammelt træ udendørs samt vinduer og døre før overfladebehandling med f.eks. maling. Kobber anvendes til bygningskonstruktioner og som almindelig trælast. Kobber har her fortrængt anvendelsen af krom. Kobberholdige produkter anvendes endvidere til efterbehandling og overfladebehandling af udendørs træværk, og til vedligeholdelse af flader, der tidligere er behandlet med samme midler, samt til behandling af skjulte trækonstruktioner, f.eks. bjælkeenheder. Bor anvendes ligeledes til bygningskonstruktioner og som almindelig trælast. Borholdige midler anvendes også til overfladebehandling og efterimprægnering af indendørs træværk og skjulte konstruktioner. Kan legeredskaber og havekomponenter af imprægneret træ være farlige? Svar: Creosot indeholder flere stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende. Når eksempelvis jernbanesveller omkring sandkasser og bede udsættes for varme på en sommerdag, bliver creosotolien flydende. Derved er der risiko for hudkontakt. Dette kan give hudirritation og øge risikoen for at blive udsat for de kræftfremkaldende stoffer. Desuden vil svellerne på varme dage kunne give lugtproblemer (lugt af tjære). Arsensalte er kræftfremkaldende. Der sker løbende udvaskning af arsen fra CCA-imprægneret træ eksempelvis på legepladser, og dermed er der risiko for, at man udsættes for de kræftfremkaldende stoffer. Træ imprægneret med andre midler forventes ikke i samme udstrækning at være sundhedsskadeligt. Dog er viden herom begrænset, og man bør derfor være varsom med at anvende imprægneret træ til legeredskaber, bede m.m., især når man ikke ved, hvilket middel træet er imprægneret med. Imprægneret træ bør heller ikke anvendes i forbindelse med fødemidler, herunder køkkenhaver. Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har imprægneret træ i min private have? Svar: Jernbanesveller anvendes ofte i private haver. Hvis sandkassen er lavet af jernbanesveller, bør det creosotbehandlede træ erstattes af træ, der ikke er imprægneret. Hvis dette ikke er umiddelbart 8

9 muligt, bør sandet udskiftes regelmæssigt, og svellerne beklædes, så hudkontakt med det imprægnerede træ kan undgås. Det samme gælder havebede, der er omkranset af jernbanesveller eller jernbanesveller anvendt til andre formål i private og offentlige haver, hvor der er risiko for hudkontakt eller udvaskning. Imprægneret træ må ikke bruges i brændeovne eller havebål! Håndtering af affaldet skal altid ske efter kommunens anvisninger. Det er kun tilladt at afbrænde creosotbehandlet træ, og kun i forbrændingsanlæg, hvor høje temperaturer kan uskadeliggøre de farlige stoffer. Det er i Danmark ikke tilladt at afbrænde træaffald imprægneret med metaller, fordi tungmetallerne (arsen, krom, kobber) ikke nedbrydes ved forbrænding. Uddrag af lovgivningen vedrørende imprægneret træ REACH-forordningen kan findes via dette link: Miljøministeriets bekendtgørelse om affald nr af 12. december Miljøministeriets bekendtgørelse om overførsel af affald nr. 421 af 8. maj Ovennævnte bekendtgørelser kan findes på 9