Ny regulering, nye fronter?

Transkript

1 Ny regulering, nye fronter? Spildevandsselskaberne står står over over for ny forregulering. ny regulering. De møder De møder den med forskellige udgangspunkter: Større eller den med forskellige udgangspunkter: Større eller mindre samt mindre samt nyere eller ældre anlægsaktiver. nyere eller ældre anlægsaktiver. Konsulentfirmaet Kouno ser på mødet med den nye regulering, der inddrager de totale omkostninger. Konsulentfirmaet Kouno ser på mødet med den nye regulering, Kouno ser på, hvad den nye regulering betyder for ens selskaber der inddrager medde hensyn totale omkostninger. til deres udgangspunkter samt deres effektivitet og handlemuligheder. Kouno ser på, hvad den nye regulering betyder for ens selskaber med hensyn til deres udgangspunkter samt deres effektivitet og handlemuligheder. Del I: Selskabernes udgangspunkt Del 1: Selskabernes udgangspunkt Januar 2017

2 Hovedindhold i ny regulering Reguleringen viderefører nogle elementer og introducerer vigtige, nye elementer Kouno har set nærmere på spildevandsselskaberne og deres møde med den nye økonomiske regulering. Kouno ser konkret på 11 sammenlignelige selskaber for at tydeliggøre selskabernes udgangspunkter samt den nye regulerings konsekvenser for effektivitet og handlemuligheder. Dette er første analyse, hvor fokus er selskabernes udgangspunkter. Den nye økonomiske regulering af de totale omkostninger (TOTEX) hviler forenklet på følgende fire dele: Omkostninger: Spildevandsselskaberne har driftsomkostninger (FADO) og investeringsomkostninger. Sidstnævnte er afskrivninger på de historiske og gennemførte investeringer. Tilsammen udgør de totalomkostningerne (FATO). Omkostninger omfatter 1:1 omkostninger og finansielle omkostninger. Indtægtsrammer: Spildevandsselskaberne modtager indtægtsrammer for fire år. Det er en ramme for selskabernes totale omkostninger, herunder generelle og individuelle effektiviseringskrav. Indtægtsrammer kan ikke overskrides. Netvolumen: Det er en beregning af spildevandsselskabernes output fordelt på OPEX korrigeret for tæthed og på CAPEX korrigeret for alder. Beregningen bygger på dels de enkelte costdrivers, dels omkostninger til at drive disse costdrivers ud fra data fra alle selskaber. Resultatbenchmarking: Spildevandsselskabernes individuelle effektiviseringskrav følger af resultatbenchmarking, hvor netvolumen sammenholdes med omkostninger for selskaberne. Jo lavere forholdet er mellem output og input, des større er de individuelle effektiviseringskrav. Den økonomiske regulering bygger altså fortsat på indtægtsrammer og benchmarking, der medfører individuelle effektiviseringskrav. Men den økonomiske regulering bygger også på både spildevandsselskabernes driftsomkostninger og kapitalomkostninger svarende til afskrivningerne. De økonomiske rammer går dermed fra at have reguleret en mindre del til at regulere de totale omkostninger. 2

3 Omkostninger indgår sammen med costdrivere som grundlag for benchmarking. Det nye Det økonomisk nye økonomisk kredsløb kredsløb Det kendte Det kredsløb kendte med kredsløb omkostninger med og omkostninger benchmarking videre- og føres i store træk benchmarking videreføres i store træk Figuren nedenfor gennemgår de enkelte elementer. Figuren viser, at selskaber for det første afholder Figuren forskellige nedenfor omkostninger, gennemgår dvs. de input. enkelte De muliggør elementer. for. det Figuren andet en viser, række at selskaber for det første afholder forskellige omkostninger, dvs. outputs. Output er netvolumen opgjort af Forsyningssekretariatet ved hjælp af standardi- input. De muliggør for det andet en række outputs. Output er serede omkostninger. netvolumen De opgjort er fx af Forsyningssekretariatet kr. pr. km. ledning i land-og ved byzone, hjælp der af for stand- det tredje hænger ardiserede tæt sammen omkostninger. med benchmarking, De hvor er fx output ses kr. ift. pr. input km. for ledning alle selskaber. i land- Det muliggør og de byzone, individuelle der effektiviseringskrav, for det tredje der hænger for det tæt fjerde sammen udgør et af med flere bench- elementer i selskabernes marking, fremtidige hvor output indtægtsrammer. ses ift. input for alle selskaber. Det muliggør de individuelle effektiviseringskrav, der for det fjerde udgør et af flere elementer i selskabernes fremtidige indtægtsrammer. 2 NETVOLUMEN km. ledning / 75 år (km. ledning land- og byzone ) (km. ledning city- og indre cityzone ) 1 OMKOSTNINGER Faktiske driftsomkostninger 2. Andre driftsomkostninger (MOGS, revisor mv.) 3. Drift og anlæg til tidligere tilknyttet aktivitet 4. Periodevis driftsomkostninger 5. Afskrivninger (hist. og gennemførte investeringer) 6. Finansielle omkostninger 7. Ikke-påvirkelige omkostninger* 3 BENCHMARKING 2015 Effektiviseringskravet afspejler afstand mellem effektive omkostninger for fronten og selskabets omkostninger. 4 + Nye opgaver + Udvidelse af område INDTÆGTSRAMME OUTPUT: NETVOLUMEN INPUT: TOTALOMKOSTNINGER (FATO) *Ikke-påvirkelige omkostninger dækker: Medfinansiering af klimaprojekter, akkumuleret restskat, afgift til Forsyningssekretariatet, køb af produkter og ydelser fra andre vandselskaber, skatter og afgifter samt udgifter vedrørende undersøgelse af fusion. 3 3

4 Lemvig Ærø Læsø Allerød Furesø Glostrup Rødovre Frederiksberg Albertslund Brøndby Vallensbæk Ishøj Hørsholm Rudersdal Lyngby-Taarbæk Hvidovre København Bornholm Tårnby Dragør Én sammenlignelig Én sammenlignelig klynge klynge Ny regulering og sammenlignelige selskaber kan tydeliggøre de nye Ny økonomiske regulering rammer og sammenlignelige selskaber kan tydeliggøre de nye økonomiske rammer Den resultatorienterede benchmarking omfatter forskellige spildevandsselskaber, og forskellene resultatorienterede håndterer Forsyningssekretariatet benchmarking via omfatter opregning forskellige af netvolumen spilde- og korrektion af Den vandsselskaber, OPEX for tæthed og CAPEX og forskellene alder. håndterer Forsyningssekretariatet via opregning af netvolumen og korrektion af OPEX for tæthed og CAPEX Den nye økonomiske for alder. regulering fremgår af fremtidige indtægtsrammer og individuelle effektiviseringskrav. nye økonomiske De intuitive, regulering forretningsmæssige fremgår sammenhænge af fremtidige er indtægts- ikke altid åbenbare, Den rammer men i nogen grad individuelle overskygget effektiviseringskrav. af statistisk analyse. Det er intuitive, derfor ikke forretningsmæssigvandsselskab sammenhænge har gennemført for er at ikke opnå altid en god åbenbare, placering men i benchmarking i nogen grad klart, hvad et spilde- overskygget af statistisk analyse. Det er derfor ikke klart, hvad et spildevandsselskab Det er hensigten via 11 harensartede gennemført selskaber for at at opnå se på, enhvordan god placering reguleringen i rammer benchmarking sammenlignelige selskaber forskelligt. De 11 selskaber er valgt, så de på antal målere, Det andel er af hensigten ledninger i indre viacity 11mv. ensartede ligner hinanden. selskaber Selskaberne at sefremgår på, hvordan af kortet nedenfor. reguleringen rammer sammenlignelige selskaber forskelligt. De 11 selskaber er valgt, så de på antal målere, andel af ledninger i indre FIGUR 1: SPILDEVANDSSELSKABER I KLYNGEN city mv. ligner hinanden. Selskaberne fremgår af kortet nedenfor. FIGUR 1: SPILDEVANDSSELSKABER I KLYNGEN Ballerup HerlevGladsaxe Gentofte Der er set bort fra bl.a. Vestforsyning og Energi Viborg, da det ikke Der muligt er set bort at afgrænse fra bl.a. Vestforsyning disse selskabers og Energi omsætning Viborg, da det og ikke omkostninger muligt at afgrænse til disse spildevand. selskabers omsætning og omkostninger til spildevand. Der er også set bort fra DIN Forsyning, fusionen af Esbjerg Forsyning Der er også set samt bort Varde fra DIN Kloak Forsyning, og Spildevand, fusionen af Esbjerg fordi Forsyning det selskab samt efter Varde Kloak og sammenlægning Spildevand, fordi det er selskab meget efter stort sammenlægning i forhold til er demeget øvrige stort selskaber i forhold til i de øvrige klyngen. selskaber i Klyngeanalysen klyngen. Klyngeanalysen er oprindeligt er oprindeligt lavet lavet af af firmaet firmaet SPERA og ogkan hentes kan hentes på på 4

5 Ens på væsentlige parametre Ens på væsentlige parametre Selskaberne er overordnet set ens, men adskiller sig på bl.a. alder af anlægsaktiver Selskaberne er overordnet set ens, men adskiller sig på bl.a. alder af anlægsaktiver Selskaberne er ens på så mange punkter, at de tilhører samme klynge. Det fremgår blandt andet nedenfor, hvordan de varierer om gennemsnit for antal målere og størrelse af anlægsaktiver. Selskaberne er ens på så mange punkter, at de tilhører samme klynge. Det fremgår blandt andet nedenfor, hvordan de varierer om gennemsnit for antal målere og størrelse af anlægsaktiver. POLKA er brugt som indikator for anlægsaktiver for at sikre en vis sammenlignelighed. Det fremgår af POLKA kolonnen erpolka% brugt som med indikator usikkerhed, for hvor anlægsaktiver meget årsrapportens for at sikre anlægsaktiver en vis udgør i forhold sammenlignelighed. til selskabets, fremskrevne Det fremgår POLKA-værdi. af kolonnen POLKA% med usikkerhed, hvor meget årsrapportens anlægsaktiver udgør i forhold til selskabets, fremskrevne POLKA-værdi. FIGUR 3: KLYNGESELSKABER PÅ NØGLEPARAMETRE MÅLER ANLÆGSAKTIVER % AFSTAND TIL GNS % AFSTAND TIL GNS POLKA% ALDER % KORREKTION AF CAPEX Vejle Silkeborg NK Forsyning Hjørring Fredericia Skanderborg BlueKolding SK Forsyning Randers Horsens Frederikshavn -12% -9% 77% 82% 31% 100% 100% 51% 43% 46% 100% 29% 60% -25% Gennemsnit målere 3,42 mia. kr. 63% -29% Det fremgår, at der er en variation i antal målere og anlægsaktiver. Det fremgår også, at klyngeselskaberne får alderskorrigeret deres Det fremgår, netvolumen at der er en med variation -29 pct., i antal dvs. målere at selskaberne og anlægsaktiver. hardet forholdsvis fremgår også, ældre at klyngeselskaberne anlæg med får alderskorrigeret lavere kapitalomkostninger. deres netvolumen med -29 pct., dvs. at selskaberne har forholdsvis For Frederikshavn ældre anlæg med er alderskorrektionen lavere kapitalomkostninger. på 25 pct. svarende til 30 mio. kr. For Frederikshavn Forsyning vil en gennemsnitlig For Frederikshavn korrektionpå er alderskorrektionen 29 pct. svarepå til 25 en pct. reduktion svarende til af30 CAPEX mio. kr. For netvolumen Frederikshavn Forsyning med ca. vil en 35,5 gennemsnitlig mio. kr. korrektionpå 29 pct. svare til en reduktion af CAPEX netvolumen Forskellen med ca. 35,5 er godt mio. kr. 5 mio. kr. eller 4 pct. af det samlede netvolumen. Det viser, at størrelsen af anlægsaktiver gør, at selv små afvigelser Forskellen kan er godt få stor 5 mio. betydning kr. eller 4 i pct. en benchmarking. af det samlede netvolumen. Kvalitetssikring Det viser, af at antal størrelsen af anlægsaktiver alder af anlægsaktiver gør, at selv små erafvigelser derfor vigtigere kan få stor end betydning nogensinde i benchmarking. før. og Kvalitetssikring af antal og alder af anlægsaktiver er derfor vigtigere end nogensinde før. Gns.: -29% 5

6 Ny strategi Fastlæg de rigtige mål og indsatser for forsyningsselskabet, når reguleringen skifter retning. Alderskorrektionen er negativ for alle selskaber, dvs. at anlægsaktiverne er ældre og investeringsomkostningerne lavere. Alderskorrektionen er negativ for alle selskaber, dvs. at anlægsaktiverne at selskaberne er ældre på et og tidspunkt investeringsomkostningerne kan få behov for at reducere lavere. den samlede Det indikerer, alder af anlægsaktiverne Det indikerer, gennem at større selskaberne investeringer. på et Investeringer tidspunkt i kan dét omfang få behov kan ikke for at håndteres gennem reducere tilsvarende den reduktioner samlede alder i driften af og anlægsaktiverne muligvis heller ikke gennem lånefinansiering eller investeringer. tidligere års henlæggelser. Investeringer i dét omfang kan ikke håndteres gennem større tilsvarende reduktioner i driften og muligvis heller ikke gennem lånefinansiering eller tidligere års henlæggelser. Det betyder for det første, at selskaber kan få behov for at ansøge om supplerende investeringstillæg. Det betyder for for det det andet, første, at de at nye selskaber økonomiske kan rammer få behov i lighed for at med ansøge den tidligere økonomiske om supplerende regulering investeringstillæg. kan åbne for stadig stigende Det betyder investeringer. for det andet, at de nye økonomiske rammer i lighed med den tidligere økonomiske regulering kan åbne for stadig stigende investeringer. Det er undersøgt, om højere alder og lavere investeringsomkostninger medfører høj effektivitet. Det er undersøgt, om højere alder og lavere FIGUR 4: ALDERSKORREKTION OG EFFEKTIVITET investeringsomkostninger medfører høj effektivitet. Det er undersøgt Det er ved undersøgt at sammenholde ved at sammenholde two efficiensscoren best of two fra efficiensscoren Forsyningssekretariatets fra Forsy- best of 1,05 ningssekretariatets benchmarking (y-aksen) benchmarking med alderskorrektion (y-aksen) i 1 med pct. alderskorrektion for alle selskaber (x-aksen). i pct. forstørre alle selskaber procent 0,95 (x-aksen). betyder ældre Større anlæg og procent mindre investeringsomkostninger. betyder ældre anlæg og mindre investeringsomkostninger. 0,9 Figuren viser, at sammenhængen tilsyneladende Figuren viser, modsat: sammenhængen Yngre tilsyneladende anlægsaktiver 0,85 0,8 medfører er modsat: højere Yngre anlægsaktiver samlet effektivitet. medfører Allerede højere samlet effektivitet. Allerede afskrevne anlæg afskrevne anlæg medfører lavere investeringsomkostninger. Det bør isoleret set øge 0,75 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% 70,0% medfører lavere investeringsomkostninger. Det effektiviteten. Heroverfor står, at netvolumen tilsyneladende bør isoleret set falder øge effektiviteten. endnu mere, Heroverfor da samlet effektivitet står, at netvolumen falder, og tilsyneladende effektivitet falder betinget endnu af omkostninger mere, da samlet ogeffektivitet netvolumen. falder, og effektivitet er betinget af omkostninger og netvolumen. Det understreger behovet for investeringer: Udover at modvirke stadig ældre anlægsaktiver, er investeringer tilsyneladende også Det understreger nødvendige behovet for for investeringer: deat opnåudover effektivitetsmæssige at modvirke stadig spring. ældre anlægsaktiver, er investeringer tilsyneladende også nødvendige for deat opnå effektivitetsmæssige spring. 6

7 Stor variation i netvolumen CAPEX andel af netvolumen varierer. Selskabernes netvolumen udgør output og er afgørende for, hvordan de klarer sig i benchmarking. Det fremgår nedenfor, Datavalidering hvordan selskabernes kan netvolumen sikre korrekt er sammensat. benchmarking. For selskaberne under ét udgør OPEX 33 pct., mens CAPEX udgør 67 pct. Det vil for det første sige, at den hidtidige benchmarking har dækket en mindre del af selskabernes output og antageligvis Selskabernes netvolumen udgør output og er afgørende for, omkostninger. Det betyder, at benchmarking på alle omkostninger kan ændre betydeligt hvordan de klarer sig i benchmarking. på de indbyrdes placeringer. Det fremgår nedenfor, hvordan selskabernes netvolumen er sammensat. For selskaberne under ét udgør OPEX 33 pct., mens Det vil for det andet sige, at den har dækket den del, der forholdsvist hurtigt kan tilpasses, CAPEX udgør 67 pct. Det vil for det første sige, at den hidtidige hvor tilpasning af CAPEX og anlægsmasse kræver længere tidshorisont og større investeringer. antageligvis omkostninger. Det betyder, at benchmarking på alle benchmarking har dækket en mindre del af selskabernes output og omkostninger kan ændre betydeligt på de indbyrdes placeringer. Det fremgår, at CAPEX netvolumen fx udgør 72 pct. af Silkeborg Forsynings samlede netvolumen, mens hurtigt det for kan Frederikshavn tilpasses, Forsyning hvor tilpasning udgør 59 pct. af Det CAPEX vil sige, og at Frederikshavn anlægsmasse Det vil for det andet sige, at den har dækket den del, der forholdsvist Forsynings CAPEX kræver netvolumen længereer tidshorisont 18 mio. kr. større, og større hvis investeringer. selskabet har samme sammensætning af netvolumen som Silkeborg Forsyning. Det fremgår, at CAPEX netvolumen fx udgør 72 pct. af Silkeborg Forsynings samlede netvolumen, mens det for Frederikshavn Forsyning udgør 59 pct. Det vil sige, at Frederikshavn Forsynings CAPEX netvolumen er 18 mio. kr. større, hvis selskabet har samme sammensætning af netvolumen som Silkeborg Forsyning. FIGUR 5: SAMMENSÆTNING AF NETVOLUMEN Gennemsnit 67% Stor variation i netvolumen CAPEX andel af netvolumen varierer. Datavalidering kan sikre korrekt benchmarking. OPEX CAPEX 33% Silkeborg 28% Frederikshavn 40% Gennemsnit Vejle Silkeborg NK Forsyning Hjørring Fredericia Skanderborg BlueKolding SK Forsyning Randers Horsens Frederikshavn OPEX CAPEX 146 mio. kr. CAPEX% 67% Lavere anlægsalder medfører mindre alderskorrektion af CAPEX. Det trækker i retning af højere CAPEX netvolumen som i Silkeborg. Det forklarer ikke, at CAPEX netvolumen udgør en 70% 72% 70% 69% 67% 69% 67% 62% 66% 65% 59% 7

8 Effektivisér processer Få klare roller, højere kvalitet og færre omkostninger i forsyningsselskaber. Lavere anlægsalder medfører mindre alderskorrektion af CAPEX. Det trækker i retning af højere CAPEX netvolumen som i Silkeborg. Det forklarer ikke, at CAPEX netvolumen udgør en lille andel af det samlede netvolumen i Frederikshavn Forsyning, hvis anlægsaktiver ifølge POLKA lille svarer andel til gennemsnittet af det samlede af selskaberne. netvolumen i Frederikshavn Forsyning, hvis anlægsaktiver ifølge POLKA svarer til gennemsnittet af Eksemplet understreger selskaberne. væsentlige pointer for analysen, der i relation til de nye økonomiske rammer opsummerende Eksemplet understreger dækker: væsentlige pointer for analysen, der i CAPEX kommer relation til at tiludgøre de nye en økonomiske stor del af den rammer fremtidige opsummerende benchmarking både dækker: på inputog outputsiden, CAPEX hvor CAPEX kommer gennemsnitligt til at udgøre 65% enaf stor den samlede del af netvolumen. den fremtidige benchmarking både på input- og outputsiden, hvor CAPEX En tendens til, gennemsnitligt at selskaber med udgør yngre 65% anlægsmasse af den samlede er mere netvolumen. effektive end selskaber med ældre anlæg. En tendens til, at selskaber med yngre anlægsmasse er mere effektive end selskaber med ældre anlæg. Analysen peger Analysen på række peger opmærksomhedspunkter på en række opmærksomhedspunkter i relation til de nye økonomiske i relation til rammer: de nye økonomiske rammer: CAPEX udgør CAPEX en stor del udgør af fremtidig en stor benchmarking del af fremtidig på output- benchmarking og på inputsiden. på output- Derfor og er data om netvolumen på inputsiden. af stor betydning, Derfor erdvs. data er eksempelvis om netvolumen antal og afalder storaf betydning, anlægsaktiver korrekte, dvs. så er CAPEX eksempelvis netvolumen antal er korrekte? og alder af anlægsaktiver korrekte, så CAPEX netvolumen er korrekte? CAPEX kan udgøre CAPEX en lille kan del udgøre af netvolumen en lillei forhold del aftil netvolumen andre spildevandsselskaber. i forhold til andre Er det udtryk for spildevandsselskaber. en mindre aktivmasse, så Er spildevandsselskabet det udtryk for ener mindre effektivt aktivmasse, fra begyndel-ssen? Eller er spildevandsselskabet bagefter på grund af store driftsomkostninger og et spildevandsselskabet er effektivt fra begyndelsen? Eller er spildevandsselskabet bagefter på grund af store driftsomkostninger og investeringsefterslæb? et investeringsefterslæb? CAPEX og OPEX kan på tværs af selskaber variere i CAPEX og OPEX kan på tværs af selskaber variere i størrelse. Hvad er den rette størrelse. Hvad er den rette balance mellem OPEX og CAPEX, fx balance mellem OPEX og CAPEX, fx påvirket af den rette alder af anlægsmasse for at påvirket af den rette alder af anlægsmasse for at opnå bedst opnå bedst effekt effekt af investeringer af investeringer og understøtte og understøtte effektiv effektiv drift? drift? Opmærksomhedspunkterne understreger behovet for, at selskaber Opmærksomhedspunkterne understreger behovet for, at selskaber kvalitetssikrer data, så kvalitetssikrer data, så de er retvisende med hensyn til antal og de er retvisende alder. med hensyn til antal og alder. Del II af analysen fokuserer på effektivitet og handlemuligheder inden for rammerne af den nye regulering. Del II af analysen fokuserer på effektivitet og handlemuligheder inden for rammerne af den nye regulering. 8

9 Datadrevet Asset Management Brug eksisterende data i forsyningsselskabet til at træffe de rigtige beslutninger om drift, vedligehold og investering. OM KOUNOS GENNEMGANG: OM KOUNOS GENNEMGANG: Kouno bygger Kouno gennemgangen byggerpå gennemgangen følgende data for at påsikre følgende størst mulig dataoverensstemmelse for sikre størst mellem input og mulig output: overensstemmelse mellem input og output: Udkast til benchmarking 2017 fra 11. november 2016 fra Forsyningssekretariatet 2017 fra 11. november 2016 fra Forsyningssekretariatet Udkast til benchmarking Udkast til benchmarking 2016 fra januar 2016 fra Forsyningssekretariatet fra januar 2016 fra Forsyningssekretariatet. Udkast til benchmarking POLKA for alle selskaber pr. 1. januar 2010 fra Forsyningssekretariatet selskaber pr. 1. januar 2010 vedrørende fra Forsyningssekretariatet selskabernes anlægsaktiver vedrørende sel-veskabernes anlægsaktiver etablering. ved etablering. POLKA for alle Takstblade 2015 frade enkelte selskaber i analysen. Takstblade 2015 Årsrapport fra de enkelte 2015selskaber fraselskaberne i analysen. i analysen om bl.a.: Omsætning fra spildevand, afskrivninger, investeringer, Årsrapport 2015 fra selskaberne aktiver og i analysen lånefinansiering. om bl.a.: Omsætning fra spildevand, afskrivninger, investeringer, aktiver og låne- Omsætning er brugt som fordelingsnøgle, såfremt et finansiering. selskab dækker flere arter. Omsætning er brugt som fordelingsnøgle, såfremt et selskab dækker flere arter. For spørgsmål til analysen eller data kontakt Jens Lyhne Højberg eller Peter Hartwig, Kouno. Kontaktoplysninger fremgår af næste For spørgsmål side. til analysen eller data kontakt Jens Lyhne Højberg eller Peter Hartwig, Kouno. Kontaktoplysninger fremgår af næste side. Rådgivning af forsyningsselskaber Sammenhængende løsninger på tværs af strategi, processer og IT

10 CVR Hermodsvej Åbyhøj Web: KONTAKT Jens Højberg T E jhoejberg@kouno.dk Peter Hartwig T E phartwig@kouno.dk OM KOUNO Konsulentfirmaet Kouno har som mål at blive førende rådgiver af forsyningsselskaber, når de skal skabe sammenhæng mellem strategiske udfordringer og økonomiske løsninger, mellem OM KOUNO forsyningsarter og mellem organisationer. Vi arbejder især inden for tre områder, der er hinandens forudsætninger, når forsyningsselskaber skal omsætte planer i resultater. Konsulentfirmaet Kouno har som mål at blive førende rådgiver af forsyningsselskaber, når de skal skabe sammenhæng mellem strategiske udfordringer og økonomiske løsninger, mellem forsyningsarter og mellem organisationer. Vi arbejder især inden for tre områder, der er hinandens forudsætninger, når forsyningsselskaber skal omsætte planer i resultater. STRATEGI Vi hjælper med at skabe klarhed om de strategiske udfordringer STRATEGI og muligheder i form af regulering, omstilling og økonomi. På den baggrund analyserer vi økonomien i forskellige scenarier og designer strategi med hensyn til målsætninger og indsatser i samspil med forsyningsselskaberne. Vi hjælper med at skabe klarhed om de strategiske udfordringer og muligheder i form af regulering, omstilling og økonomi. På den baggrund analyserer vi økonomien i forskellige scenarier og designer strategi med hensyn til målsætninger og indsatser i samspil med forsyningsselskaberne. PROCESSER PROCESSER Vi hjælper - i tæt samarbejde med selskabernes medarbejdere - med at optimere processer inden for administration, planlægning, drift samt vedligehold, så træfsikkerhed og kvalitet i opgaveløsningen bliver endnu bedre. Det giver også fuld klarhed over fordeling af roller og ansvar samt kompetencekrav. IT Vi hjælper - i tæt samarbejde med selskabernes medarbejdere - med at optimere processer inden for administration, planlægning, drift samt vedligehold, så træfsikkerhed og kvalitet i opgaveløsningen bliver endnu bedre. Det giver også fuld klarhed over fordeling af roller og ansvar samt kompetencekrav. IT Vi hjælper med at klarlægge de forretningsmæssige behov, så alle it-anskaffelser er tænkt ind i en strategisk sammenhæng og bunder i klare forretningsmæssige behov. Vi hjælper herudover med kortlægning og konsolidering af applikationer og infrastruktur ledelse. samt med projektstøtte og ledelse. Vi hjælper med at klarlægge de forretningsmæssige behov, så alle it-anskaffelser er tænkt ind i en strategisk sammenhæng og bunder i klare forretningsmæssige behov. Vi hjælper herudover med kortlægning og konsolidering af applikationer og infrastruktur samt med projektstøtte og